Sportsfiskeren 10 1936

H~ Kas~ercr A Fred eriksen Aa~hus Theat~r

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 10

li

1. Oktober 1936

11. Aarg. :

,.

Dansk 路 Kollega ved en Nordlandselv.

Fot, Thranum, Aarhus

110

SPORTS-FISKEREN

1936

Tager den atlantiske Laks Føde til sig i Ferskvand?

Eft er >;Fishing Gazette« ved Chr. Lottrup Andersen.

Dette gamle Spørgsmaal er atter blevet Genstand for en Diskussion i »Fishing Gazette«. Det begyndte i Sept. 35 i det amerikanske Tidsskrift »Field and Stream« med en Artikel af Ellwood Colahan »Dietetics and the Salmon Fly«.

Indholdet var kort følgende : Mr. Colahan mente at kende de fleste af de Argumenter, der i Tidens Løb viar fremsat til Fors.var for den gaqile Paastand, at Laks ikke tager Næring til sig i Ferskvand. Han havde ogsaa hidtil anset dette Dogme for god Latin, indtil Tilfældet en Dag bragte Tvivlen til at spire i hans Hjerte. Han saa nemlig en Laks forsmaa en lille Orm for derefter at sluge et Par store Natsværmere.

I denne Tvivlstilstand blev han inviteret til at fiske hos sin gamle Ven Dr. W. L. Mc Farland i dennes Lakseelv. Da han vidste, at Doktoren i de sidste 2 Maaneder havde været optaget. af at undersøge Maven hos alle de Laks han fangede , spurgte han ham, om det var sandt, at Ferskvandslaksemaver altid var tomme. Doktoren smilte og spurgte: »Hvorfor ser Du ikke selv': efter?« Han førte ham til Ishuset, hvor de sammen aabnede et Par Laks, hvis Maver og Tarme var »saa tomme som en Fiskers Pengepung, naar han forlader en Fiskeriartikelforretning«. Mr. Colahan indrømmede da ogsaa, at han nu følte sig ganske overbevist, hvortil Mc. Farland svarede, at det følte han sig ogsaa for 1 Aar siden.

Næste Morgen fangede Mr. Colahan en stor Laks, og da han stolt landede den, fandt han allerede Dr. Mc. Farland parat med Dissektionsknive.

Hvem beskriver hans Forbavselse, da de aabnede Laksen og fandt Maven fyldt med Føderester -paa alle Fordøjelsens Stadier og uden nogen Antydning af Slimhindedegeneration. Der var adskillige Fluer og Fluevinger, et Par Ferskvandskrebs og andre slimede Ting, der lignede Elritser (og· senere ogsaa blev identificerede som saadanne) .

Efter saaledes at have forvirret Mr. Colahan, gav Dr. Mc Farland følgende Forklaring. Laksens fordøjende Evne er uhyre stor og forbavsende hurtig og virkningsfuld. Den \korte Fbrdøjelseskanal kræver i høj Grad en næsten øjeblikkelig Opsugning (AssimilationJ) og Processen fortsættes uformindsket efter Døden. Saa hurtig og heftig er !Fordøjelsesvirksomheden, at endog selve Mavevæggens indvendige Lag ofte delvist fordøjes , og

dette forbavsende Fænomen fortsættes ogsaa efter Døden. Mr. Colahan tilføjer: »Saaledes imØdegaas paa een Gang Professorerne to Hovedargumenter, Manglen af Føderester i døde Fisk's Indvolde og ;Degenerationen af det omgivende Væv. Alle de Undersøgelser, hvorpaa de gamle Teorier hv'llede, var, saa vidt jeg kan se, udført paa Individer Timer efter Døden«. »Fishing Gazette« har derefter afæsket 3 Autoriteter deres Mening om denne nye Paastand.

Den første er Mr. J. Arthur Hutton.

Denne tvivler ikke om, at Laks nu og da tager Føde til sig i ferske Vande, men siger, at om de kan fordøje den, opsuge og udnytte den, er et andet Spørgsmaal. Det er jo en Kendsgerning, at de taber i Vægt i fersk Vand, og han har aldrig fundet Tegn til Vækstringe, svarende til Opholdet her. Han mener dog ogsaa, at naar Laks tager vore Fluer og Kunstfisk, er det fordi, de anser dem for spiselige Ting. Dog er det paa Grund af deres store Fedtforraad ikke nødvendigt for dem at optage Føde, og naar de dog lejlighedsvis gør det, svarer dette kun til, at vi ogsaa nu og da kan tage en Drink uden just at være tørstige. Han spørger: Hvis Paastanden, at Laksen har en saa hurtig Fordøjelse, er rigtig, hvordan forklares da, at man · saa ofte finder Føde i Maver paa Laks fangede i Net i Saltvand? Disse Laks kan vanskeligt undersøges straks efter Fangsten og deres Indvolde burde da efter Teorien være tomme. Professor Knut Dahl beretter saaledes, at han i 1909 undersøgte 46 Unglaks fangede i Net i Saltvand. 26 af disse havde tomme Maver, 20 indeholdt Føde , mest Sild (op til 8 inch. eller 20 cm lange) .

Mr. W. J . M . Menzies skriver, at heller ikke han benægter, at Laks lejlighedsvist tager Føde til sig i ferskt Vand. Siger, at man har Eksempler paa, at de har taget Lakseyngel, Ørred og Majfluer. Man ser ogsaa Nedgangere og undertiden Foraarsfisk rejses af March Brown. Endelig ved man ogsaa, at Laks paa den anden Side Atlanterhavet er mere villige til at tage Tørflue end paa denne 'S ide. !Men saadan Fødeoptagelse etr :ikke konsekvent og uden nogen Nytte for Fisken. Ogsaa han anfører som Modargumenter Laksens Vægtformindskelse i Ferskvand og endvidere det Faktum, at jo længere den opholder sig i fersk Vand, jo mere utilbØjelig bliver den til at t age

SPORTS-FISKEREN

1936

Fluer, o. s. v., skønt man dog skulde vente, at den, naar den maa tære paa sit eget Huld, skulde blive mere og mere sulten. Han betragter det ogsaa som heldigt, at Forsynet har indrettet det saaledes, da ellers en Laksebestand i en Aa, hurtigt vilde kunne udrydde alt leV'ende, saaledes baade Lakseyngel og ,d ennes Føde. Han ind11ømmer', at den tidligere fremholdte Slimhindedegeneration maa skyldes Selvfordøjelse efter Døden, men mener paa den anden Side, at selv om Laksens fordøjende Kraft var saa stor, som paastaaet, maatte man dog kunne paavise ufordøjelige Rester i Tarmkanalen.

Han fremfører endelig den Kendsgerning, at der er fundet Føde i nogle i Saltvand fangede Laks, medens Føde ganske mangler i den uhyre store Majoritet af Ferskvandslaks.

Mr. W. L. Calderwood endelig, indrømmer ogsaa, at den tidligere anførte Slimhindedegeneration (eller som den kaldtes »desquamativ Katarrh af Maveslimhinden«) hos F·e rskvandslaks er Selvfordøjelse efter DØden.

Derimod vil han til enhver som siger, at der findes Føde i Tarmkanalen hos friskfangede Ferskvandslaks, pege paa den sikre Kendsgerning, at Tusinder af Laks er blevet undersøgt til forskellige Tider og fundet tomme. Endvidere siger han, at hvis Fisken nylig havde optaget Føde og fordøjet den, maatte den være passeret gennem Slimhinden og være mikroskopisk paaviselig i Systemet, hvad kun undtagelsesvist er sket.

I »Fishing Gazette« for 8. Aug. fremkommer nu Mr. E. Colahan med en bidende Kritik af disse tre Autoriteters Modargumenter. Han opstiller først summarisk Mc. Farlands 4 Hovedpunkter med tilhørende Kritik: Mc Farland paastaar:

1.

Laks tager Føde til sig i Ferskvand, omend lunefuldt, som andre Fisk.

Kritikerne siger:

Indrømmer alle tre, at Laks lejlighedsvis tager Føde til sig. To af dem tvivler dog om, at de fordøjer og udnytter den.

Mc Farland paastaar:

2.

Fødefordøjelsen efter DØden er et bevist Faktum.

Kritikerne siger:

Indrømmes eller omdisputeres ikke (Graden kan omtvistes) .

Mc Farland paastaar:

3.

De degenerative Forandringer i Tarmkanalen, som man tidligere mente opstod under Ferskvandsopholdet, er Forandringer, der opstaar efter Døden og findes ikke i levende Live.

111

Kritikerne siger:

Indrømmes eller omdisputeres ikke.

Mc Farland paastaar:

4. Hurtig og effekitv prompte Føderester.

Fordøjelse

fjerner

Kritikerne siger:

Betvivles kun af Hutton.

Han fortsætter: Saaledes indrømmer man, trods en tilstaaet skeptisk Indstilling, 2 af 4 Hov:edpaastande helt, 1 delvtst, medens den s\idste kun betvivles af een af Kritikerne.

Dette indsnævrer Spørgsmaalet betydeligt.

Før jeg gaar videre, maa jeg slaa to Læresætninger fast, nemlig A. Et Bevis for Laksens Vaner paa den ene Side af Atlanterhavet er ikke afgørende for den anden (vide: Klimaets Indvirkning paa omplantede Regnbueørreds Gydevaner).

Som Mr. Menzies rigtigt paapeger, er Laks mere tilbøjelige til at ta,ge Tørflue i Amerika end i Europa, og muligvis kan denne Tilbøjelighed udstrækkes til mindre skuffende Lækkerbiskener. B. Naturlig Føde er naturligvis meget knappere i Floder end i Havet, særlig i kolde Klimaer, hvor store Fisk periodisk optræder i rigelig Mængde paa et be,grænset Omraade. Under stadig Henvisning hertil skal jeg behandle hver af Mc Farlands fire Paastande i den Orden, de er anførte: 1. · Mc Farlands Paastande med Hensyn til Fødeoptagelsen var baserede paa et stort Antal Undersøgelser, der enten blev udførte paa Fisk døde i samme Øjeblik eller paa bedøvede Individer.

Resultaterne, der er bekræftede af andre, viste, at en Majoritet af disse Fisk indeholdt Føderester paa ethvert Trin af Fordøjelse. Ingen af Kritikerne fremfører lignende Beviser, men sætter Teori mod virkelig Erfaring. Slutninger 'baserede paa Fisk dØde længe i Forvejen er værdiløse, naar man indrømmer Punkt 2 og 3, undtagen i disse (i Ferskvand) meget sjældne Tilfælde, hvor Fødeoptagelsen har .været meget rigelig. Alle Kritikerne tilstaar, at alle Sagkyndige indrømmer, at Laks tager Føde til sig i Ferskvand. Dette er maaske endnu mere øjensynligt i England, hvor Fiskeri med Agn er mere almindelig, end det lykkeligvis er i Amerika. Dog henviser Menzies i sin berømte Bog til »den frivillige Faste paa eet Aar eller mere«, endskønt han nu indrømmer, at Ferskvandslaks \~rkelig tager Føde til sig. I Betragtning af disse Indrømmelser bliver Irritation, Legelyst o. 1. temmelig fjerntliggende Forklaringer paa denne den mest selvfølgelige af alle dyriske Funktion~r.

Den haarkløveriske, udfordrende Maade at definere F1Ødeoptagelse (feeding) paa, er ikke ny.

Det er en Udvækst paa den victorianske Teori OJll

112

SPORTS-FISKEREN

desquamtive (afskallende) Forandringer, som udelukkede Fordøjelse og Opsugning (Punkt 3) .

Dette er oplagt rent Nonsens, og hvis Teorien falder, falder dens Konsekvenser med den. Som Calderwood har vist, forbliver Vævene i levende Live normale, hvad ikke giver Plads for den Slutning, at de ikke ogsaa vil fungere normalt. Bevisbyrden for den modsatte Paastands Rigtighed, paahviler den, der hævder den. Husk, at Mc Farlands Undersøgelser viste Føderester i alle Stadier af Fordøjelse. Hvis Føderester findes i den nedre Del af Tarmkanalen, hvad skulde der da være sket med den nu forsvundne Del af Føden, hvis det ikke netop var Fordøjelse og Opsugning. Yderligere , da Fordøjelse efter Døden er bevist, hvordan kan man da benægte Fordøjelse i levende Live. Lad os undersøge de forskellige Indvendinger mod Opsugning (Assimilation) .

Det er: a . Progressivt Vægtta b. b. Ingen nye Vækstringe paa Skællene. c. Fuldstændig Fødemangel i den uhyre største Majoritet af Ferskvandslaks. d. Ingen Tegn paa Næringsstoffer i Cellerne. Vi maa nødvendigvis undersøge hver enkelt. a. Tab af Vægt. Dette Argument holder ikke for en alvorlig Analyse, navnlig naar vi erindrer de ovenfor nævnte 2 Læresætninger . .Jeg gør ikke Krav paa at kende europæiske Forhold, men jeg ved, at i Kanadas og New Foundlands kolde Floder findes der ikke naturlig F~de i saadanne Mængder, at den kan ernære Horder af store Opgangsfisk. Hvis De, kære Læser, pludselig vilde reducere Deres Føde med 90 pct., mon De ikke vilde tabe i Vægt. Og hvis De indrømmer denne indlysende Sandhed, vilde De da forklare dette Vægttab ved en uforklarlig Svækkelse af Deres Opsugnings (Assimilations) -evne, eller som en simpel og direkte Følge af Mangel paa disponibel Føde. b. Ingen Vækstringe. Der er ingen, fordi der af ovennævnte Grunde ingen nævneværdig Vækst finder Sted. c. Den hævdede Mangel af Føderester i et uhyre Flertal af undersøgte Laks gælder ikke som Bevis, saa længe det ikke anføres, naar Fisken blev undersøgt. Hvis mindre end 50 pct. (som Mc Far· land raader over) kaldes en uhyre stor Majoritet, kan Oxford lære Cambridge at ro. d. Analyse af Næringsstoffer. Dette vilde være en meget alvorlig Indvendig, hvis det kunde de~ monstreres, at levende Celler viste sig ikke-opsugende (non-assimilative). Men det er indrømmet, at Fisk optager Føde, og hvis man indrømmer at Cellerne er normale, kræver det et tvingende Bevis at fastslaa en manglende Opsugningse,me (non

1936

assimilation) . Idet jeg igen henviser til vore Læresætninger, spørger jeg, kan Mr. Calderwood alvorligt paastaa, at nogen Analyse kan være saa fin, at den kan opspore Virkningerne af en Ernæring der hidrører fra en Diæt paa faa Insekter? Hvis en Fisk faster eller næsten faster, fordi der saa godt som intet er at æde, vilde det da være muligt at bevise, at dens normale Væv har svigtet i deres normale Reaktioner? Jeg tror det ikke, og alle Biologer, jeg har spurgt, har givet mig Ret. 2. Fordøjelse efter Døden. Denne Trivialitet fra Obduktionsstuen kan man ikke nægte Indrømmelse. Den gælder de fleste om ikke alle Fisk og mange andre Dyr. Mr. Menzies forbeholder sig dog den rimelige Reservation, at selv i saa Fald maatte der blive en ufordøjelig Rest tilbage i Maven, hvilket berøver de Forsøg, der viser Fødemangel efter i.D øden, deres Beviskraft. Besynderligt nOlk fortsætter han med at sige, at den uhyre store Majoritet af undersøgte Ferskvandslaks viser en fuldstændig Mangel paa Føderester. Selv om han ikke hermed har ment at antyde, at hans egne Forsøg ikke var overbevisende, saa har han dog allerede indrømmet, at Laks tager Føde til sig i fersk Vand.

Hvad er der da blevet af den ufordøjelige Rest.

Det er umuligt selv for en Houdini at hænge sin Hat paa begge Horn af dette Dilemma.

Den virkelige Løsning af denne Rest-Teori synes fuldstændig at afhænge af den optagne Fødes Natur og Mængde. Rygradene af et Dusin 8 Tommers Sild vil sandsynligvis endnu kunne paavises nogen Tid efter Døden, modsat Vingerne af lige saa mange Fluer. Bortset fra en vanskelig bestemmelig slimet Substans behøver heller ikke en saadan Rest at forblive i Tarmkanalen, men er hjemfalden til Udtømmelse, efter Døden eller paa anden Maade, som hv.er fiskende Dreng kender. Hvor Fødeoptagelsen er begrænset til en normal Ferskvandsdiæt, bliver ufordøjelige Rester praktisk set en Myte.

3. »Desquamation«. Paton, Gulland og Miesher-Reusch udviklede den uholdbare og nu ganske forladte Degenerationsteori, der udelukkede Fordøjelse og Opsugning. Der findes ingen anden Degeneration end den efter Døden indtrædende Selvfordøjelse, der vil gaa ud over baade Mavens indvendige Beklædning og dens Slimhinder, saale_des som Mc Farland afgørende har bevist det, og som Calderwood tilsyneladende indrømmer det.

Med Teorien om den desquamative Katarrh forsvandt ogsaa den deraf følgende Teori om manglende Opsugning og ingen af disse Teorier, tror jeg, kan nu overleve en oplyst og retsindig Forskning.

4. Hurtig Fordøjelse.

Jeg finder Huttons

1936

SPORTS-FI~KEREN

-~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Indvendinger mod dette Punkt for overraskende, da Paastanden synes bevislig. Alle Fisk har notorisk hurtig Fordøjelse. De fleste af os har set en ganske uskadt Hale af en stor Elrits i en Fisks Spiserør, medens Hovedet (i Maven) samtidig var næsten helt fordøjet. Ikke alene er Muskelvirknin' gen yderst kraftig, men Fordøjelseskanalens Korthed er i sig selv overbevisende. Denne Kanal er hos en Laks omkring 2 til 21/2 Fod lang mod 26 Fod eller mere hos Mennesket. Et Handicap af 13 mod 1 er ikke til at rynke paa Næsen af.

Men Hutton fører ogsaa i Marken at Dahl og andre har paavist Føderester hos Havlaks, formodentlig nogen Tid efter Døden, og heraf synes han at slutte, at Fordøjelsen (efter Døden) i Virkeligheden ikke er saa virksom, som det kunde formodes.

Dette fører os naturligvis tilbage til den ufordøjelige (og uopsugelige) Rest. Dr. Dahls Undersøgelser viser, at 20 blandt 46 Laks viste Indhold af Føderester, hovedsagelig Sild op til 8 Tommer.

Selvfølgelig gjorde de det, men det mest bemærkelsesværdige ved det hele er, at midt paa en Plads med overdaadige Fødemængder bliver Resultatet kun 43 pct. og ikke 100 pCt. Paa et saadant Sted maa Fordøjelsen paa Grund af Overfyldning blive langsommere eller helt standse. Og dog er Tallene endog mindre end Mc Farlands for Ferskvandslaks.

Ingen paastaar, at der ikke vil findes Rester, hv.is Fødeoptagelsen er tilstrækkelig rigelig og Føden ti1<;trækkelig haard. Mængden af Mavesyre hos en Fisk har ogsaa sin Begrænsning. Hvis den kun skal tage sig af et Par Nymfer, kan den gøre det mere fuldstændigt af med dem, end naar det drejer sig om et Pund Sild eller et Guldur. Rigelig Fødeoptagelse uden Udtømmelse kan vise en Rest modsat ringe Fødeoptagelse, undtagen under Mikroskopet, og selv da i Reglen ikke. Det maa tilføjes, at Opgylpning paa Krog eller i Net kan bidrage meget til en Forhøjelse af Antallet af tomme Fisk.

Pladshensyn udelukker mere. Jeg respekterer til fulde mine Kritikere og jeg vilde give meget for en Dag at fiske under deres Ledelse, men i dette særlige Tilfælde minder de mig om en kvik Dame, der har vovet sig ud i en tvivlsom Paastand, og nu, for at forsvare den, udarbejder det ene mere sindrige og vel udtænkte Argument end det andet.

Jeg er villig til at lægge Dommen i Skødet paa en hvilkensomhelst Nævningedomstol af Fiskere, (men jeg haaber, at i det mindste een af dem maa ha ve aabnet nogle faa kanadiske Fisk ved Strømmen).

113

· -~~~~~~~~~~~·

Urbanisme og Hygiejne.

Glosen Urbanisme skyldes Dr. J. Legendre i La Peches Augustnummer. Han forstaar derved et Byraads eller en lokal Sundhedskommissions Bestræbelser for at skaffe Byens Affaldsprodukter bort paa en saadan Maade, at selve Byen ikke generes.

I Reglen sker dette ved at lede Kloakvandet bort i lange lukkede Render, der langt fra Byen føres ud i en Flod, eller i Havet. Det kan maaske være godt for Byen, men Dr. Legendre mener, det er i højeste Grad uhygiejnisk for Omegnen. Det er navnlig de Bakterier, som fremkalder Tyfus og tyfoid Feber, som Dr. L. interesserer sig for i denne Forbindelse. De syge Menneskers Udtømmelser føres gennem W. C. og Kloak vel bort fra Byen, men de lever videre i Floden eller Havet.

I de ferske Vande klækkes Larverne af vore almindelige Stikmyg (Culex pipiens) og Legendre mener ligefrem at kunne konstatere en ny Varietet, Culex pipiens stercorarius, som foretrækker at lægge Æg i de Vande, hvor der er rigeligt med menneskelige Udtømmelser. De fremkomne Myg har særlig Lyst til at overfalde Mennesker med deres Stik - og de er Bærere for Tyfusbaciller.

I det salte Vand trives disse Bakterier ogsaa godt, og kan findes baade i Østers, Muslinger, Krebsdyr og Fiske. De to sidste Dyreklasser nyder vt jo kun tilberedte - men Muslinger og Østers vil vi gerne spise friske - og er da udsat for »Muslingeforgiftning«, som efter Legendres Mening skyldes tyfoide og lignende Bakterier, stammende fra Byernes Udløb.

Dette forgiftede Vands Virkninger kan ogsaa spores paa selve Fiskebestanden. At Fiskemængden ved Europas Kyster er i Aftagende, er et Faktum, Aarsagen menes i Reglen at være Rovdrift.

Dr. L. mener ogsaa, at det er Hovedaarsagen, men desuden dør mange Fisk af Vandets Forurening.

Saaledes har han selv ia gttaget, at Guldfiskene i en stor SØ ved Tananarive - Hovedstaden paa Madagascar - uddøde, da Byens Kloaker blev ført derud. Da Guldfisk spiller en Rolle som Fortæren~ af Malariamyg, har Urbanismen her haft højst uhygiejniske Virkninger. Som et andet graverende Eksempel citerer den franske Læge nogle Rapporter fra København om Sundets Forurening og nuværende Fiskefattigdom.

L'Eau pure pour tout - rent Vand til alle er det franske Sportsfiskerblads Motto. Det er ikke nogen Ære for Danmark, at vor Hovedstad figurerer sammen med et farvet Folkeslags Hovedstad, som Eksempel paa Vandets Ødelæggelse af

SPORTS-FISKEREN

114

»Urbanismen« - og saa kender Forfatteren ikke Odense!

Det er bleven hævdet, at W. C. er Nutidens største hygiejniske Fremskridt. Dr. Legendre mener, man var bedre faren med de gammeldags Indretninger. Nu har Urbanismen berøvet Landbruget et værdifuldt Gødningsemne, for med store Bekostninger at føre de menneskelige Udtømmelser ud i Floder og til Kysterne, hvor de forgifter og Ødelægger de store Næringsværdier, som udgøres af Fisk og Skaldyr. I Længden vil dette føre til meget alvorlige Ulemper for saavel den offentlige Hygiejne som hele Samfundets Økonomi.

Fiskefjender.

Holostonum er Slægtsnavnet for nogle smaa ormeagtige P1arasitter, som iborer ,mg i.nid i Fisks Øjne og derved fremkalder Blindhed.

De blindede Fisks Øjne bliver efte,r haanden helt hvide, som om de var roogte. Naar Fisken ha,r mistet Synet, forandrer. dien Farve, kan ikke længer bevare sin beskyttende Lj,ghed med Bunden, d,esuden ig aar den op paia Overfladen. Her bliver den et let Bytte f<)r alskens fiskeædende FugJle. Naar en Vandfugl æde,r en saadan syg Fisk, udvikles de i Øjet levende Holostonumlarver sig i Fiskens Tarmkanal til æglæggende Individer. Æggene giver med Fimrehaar forsynede Larver, som svømmer om, til de finder en Snegl, SQIIIl die borer sig ind i.

Der gaar de ind i Sneglens Lever, hvor de udvikler sig til Dyr, som fØder levende Ung.er. Disse, der baade i Udseende og Bevægelser minder om Fluelarver _og har en lille kløftet Hale, forlader Sneglen og svømmer om i Vandet ved Hjæil.p af den kJllZ!Hede Hale. Naar de herved finder en Fisk, an.b ringer de sig paa den, afkaster Halen, som nu ingen Nytte er til, og trænger ind i Fiskens Øjne.

Hermed er Kredsløbet sluttet.

Holostonum kan gøre megen Fortræd paa Fiskene i de frie Vande, men rent galt bliver det naturligvis, hvis Smitten kommer ind i et Fiskeoormbrug. svensk Fiskeritidsskrift meddele·r om et saadant Tilfælde i et Ørredbrug, hvor man søgte Hjælp hos en Ekspert. D<:lnne ltilraadede først alt skyde samtlige fiskeædende Fugle i Omegnen, men dette kunde ikke lade sig gøre, da der foruden Hejrer var en Del Graaænder og Troldænder, isom just pa,a; den Tid var fredede . Han till:raadede da at tømme Dammene og lade dem ligge et Aars Tid uden Fisk. Herved blev de fra Sneglene udkrØbne Larver ude af stand til . at finæ en »Vært« og Smitten dØde ud. Det er en kostbar ~ur, men heldigvis Jmn Dambrugeren i saa Tilfælde have Karper og Suder i Dammene Disse synes uimodtagelige forr Smitten, der" især angriber Laksefiskene, Ørred, Helt etc., samt de i Sverige mere end her i Landet yndede Knuder (Ferskvandskvabber) .

1

1936

Dværgmallen.

Det franske Sports.blad »La Peche« ironiserer lidt over Englændernes Lyst til at føre deres kære Ørreder med sig overalt 'til Kplolnierne, men Franskmændene har selvfølgelig selv en Rem af Huden. Saaledes er man ret interesseret i nogle Forsøg, som i Belgien og Tyskland foretages med en Sportsfisk fra den vestlige Halvkugle, nemlig Dværgmallen, Katfisken, Amiurus catus - eller dens ·F ætter Amiurus hebulosis, der findes vidt udbredt i De forenede Stater. Den bider villigt paa Orm og leverer en glimrende Kamp; i U. S. A. har den især faaet Betydning som Sportsfisik for Damer og Børn. Udseendet er som vedføjede Tegning, Farven gulbrun, den forreste Rygfinnestraale er en haard og stikkende Pig. Dens groteske Udseende har medført, at den undertiden holdes i Aquarier, men der laver den Ravage paa andre Fisk, bider sig saaledes fast i Bugen paa meget større Guldfisk. Dog skal den ikke gøre synderlig Fortræd i større Damme. I en af Parkerne i Odense oprensedes i Fjor en Dam, som vrimlede af Guldrimter og Smaaskaller; paa 'Bunden fandtes en Dværgmalle, om hvis Eksistens og Oprindelse man intet havde anet.

Dværgmallen skal kunne blive 45 cm lang og opnaa en Vægt af et Par kg. Kødet er udmærket, hvis Fisken flaas inden Kogning; den smager som Aal. Legen finder Sted i Juni, naar Fisken er to Aar gammel. Hunnen graver en Rede til Æggene, og Hannen vogter saavel Æggene i de 8 Dage, som medgaar til Klækningen, som senere hen de spæde Unger. Særlig Interesse har denne Fisk, fordi den kan leve i Vande, der er saa forpestede, at vore hjemlige Fisk ikke kan trives. Alligevel faar den ikke Muddersmag, og man kender endnu ikke nogen Fiskesygdom eller Parasit, som generer Dværgmallen.

Det lyder altsammen saa storartet. Men den har været indført i Tyskland siden 1885 og i Norge siden 1890, og man ved at den er sejglivet og kan vænne sig til Europas Klima - og alligevel har den egentlig ikke haft nogen Succes.

Et eller andet maa der da være i Vejen, for det er just ikke snavsede Vandløb, som mangler i Europa. - Desværre! !

1936

SPORTS-FISKEREN

Ikke helt almindelige Fangstmetoder.

I en Del Aar har jeg ført Bog over min Fiskefangst, Fiskestedet, -maaden, -arter, Vægt, Vind og Vejr m.m.

Paa Grundlag af disse Optegnelser kan jeg supplere Dyrlæge Strøgers Beretning om Suderen paa Spinner med nogle andre interessante Tilfælde: I Holtum Aa har jeg fanget en stor Skalle paa en lille Chapmann Spinner, agnet med Elrits. Skallen havde »bidt<<. I Skjern Aa ved Albæk Bro har jeg faaet en stor Skrubbe paa en blank 21/2" Hardyspinner, og i Sommer har jeg ved Tvilumbro i Gudenaa faaet en Brasen paa 21 / 2 Pund paa en 2" Hardyspinner. Skrubbe og Brasen havde ikke »bidt«, men var hugget udvendig, antagelig paa Grund af Nysgerrighed.

Paa Flue har jeg fanget 3 Aborrer, en i Uggerby Aa, de 2 andre i Gudenaa. Endvidere har jeg haft 9 Gedder paa Flue. Den ene tabte jeg; men de 8 blev landet. En er taget i Skjern Aa. ved Skarrildbro, alle de øvrige i Gudenaa mellem Aastedbro og Mossø. En Gedde vejede 3 Pund, de øvrige var ganske smaa fra 1/2 til 1112 Pund. De er alle taget paa Wickamfancy eller lys Krogsgaard i lille Størrelse, og alle er taget paa Ørredpladser med stærk Strøm.

Skanderborg, September 1936.

J. Alb. Andersen, Overdyrlæge.

Vældig sløj Medicin.

Fra »ROD and GUN«.

Morgentaagerne var ved at lette. Som en skinnende rød Kugle hævede Solen sit Aasyn over de mørke Skove og begyndte Dagens Vandring over Himmelen. Taktfaste Svish-svish !Ød fra Aarerne i en Kano, som gled stille frem. Det var paa den Aarstid, da den indianske Sommer gik paa Hæld, hvor Morgenerne var kolde, men Dagene ætherisk skønne som en Drøm. Den stille Dis, som varsler Elgenes Brunsttid og gives Gæssene Signal til at begynde den lange Rejse mod Syden.

Et forsinket Blad flagrede gennem Luften og anbragte sig paa Nakken af Roeren i Forstavnen.

Han førte Haanden op for at fjerne det og hive det bort, men blev stoppet af Førerens RØst. »Smid ikke den Blad væk. Ham stor Held. Giv ham til mig. Ham Objibvaers Lykkeblad. Være tip top Medicin. Hjælpe fange gamle Jeem«.

Roeren i Forstavnen grinede, da han rakte Bladet til den gamle Indianer.

115

»Hvis det Blad kan hjælpe mig til at fange den gamle Musky, maa det være god Medicin«.

Den gamle Fører puttede det højtideligt i sin Brystlomme.

I det dunkle, grønne Dyb, mellem snoede og stride Plantestængler boede gamle Jeem. Paa sin egen private Jagtgrund, som han havde kæmpet for og hævdet - den lange muskelstærke Krop var bleggrøn med sorte Pletter, stille stod han og viftede svagt med Finnerne. Han var som sagt lang og muskuløs, men Maven bugnede som Følge af gode Dage. Det var en ægte Muskellunge og den laa der ~d Siden af en med Søgræs overvokset Stamme, der var glemt fra forrige Aars Tømmerliugst; laa der som en bevægelig Skygge i Tømmerets Skygge.

Jeem var sulten. De almindelige Gedder og Bass gav ham altid en trættende Svømmetur, og Smaafiskene syntes ikke at stime i Dag. Som den laa der og spejdede, viste der sig indenfor Synskredsen en bevægelig, dansende og skinnende Tingest, der glimtede og spandt, som var den levende.

Jeem var sulten og fo'r paa med et Overskud af Kraft. · Den havde ikke beregnet Afstanden helt rigtig og Vandet kogte ved hans Forsøg paa at vende i en Fart. Han gik tilbage i Læ af Stammen, men nu var han i Kamphumør. Endelig saa han den blinkende Tingest igen, men denne Gang var han paa sin Post. Han napsede den med eet vildt Hug og vendte saa for at gaa tilbage til sin standplads, Han følte en dump, stikkende Smerte i Underkæben., prøvede at ryste paa Hovedet, men opdagede, at der var noget galt. Han kunde ikke ryste sig fri, som han plejede i Tandskifteperioden.

Han for op af Vandet som et Lyn, og hans Krop faldt tilbage med et vældigt Pladsk. Ned mod Bunden gik han og prøvede at sno Linen om Stammen. Da han blev bremset, rejste han igen til Overfladen i et pragtfuldt Spring; Vandet strømmede ad Siderne, Gælle!aagene stod ud til begge Sider og den aarle Morgensols Straaler kastedes tilbage af det blanke Skælpanser. Vandet sprøjtede til alle Kanter, da han endnu en Gang dykkede ned i de mørke Dybder. »Ham være fordømt stor Fisk, Blad bringe fint Held«, raabte Indianeren.

Manden i Forstavnen udtrættede Fisken med stor Dygtighed, snart paa den ene Side af Kanoen, snart paa den anden. Den syntes næsten at være færdig, da den blev arbejdet sidebords og Føreren styrede mod en Banke til at lande Byttet paa.

Manden i Forstavnen hoppede overbord og blev ved at kæmpe med Fisken, mens Føreren ivrigt knugede sin Kølle, da han hævede den til Slag.

En eller anden Nerve maa være traadt i Virk-'

SPORTS-FISKEREN

116

somhed hos Jeem, for den rullede rundt i det lave ·Vand, Krogen faldt ud af Kæberne. Baade Føreren og Fiskeren greb efter den, men for sent; den rullede fra Grunden ud i dybt Vand.

Fiskeren var lamslaaet, men Indianeren tabte for første Gang i sit Liv sin stoiske Ro. Han famlede i Lommen og trak noget op deraf. »Fandens skidt Medicin«, sagde han og hev - Bladet langt ud i Søen.

John J. Schaefer.

.

.

••••••••••11111111111111111111n111111111111111111111111111111111111111111••••••••

Fra Redaktørens Lænestol

..................................................................................

Norsk Jæger- og Fiskerforenings Tidsskrift har udsendt nogle lange Skemaer til Medlemmerne med Opfordring til at opgive, hvad der skydes paa Jagterne nu i Sæsonen. Man vil med en kommende Jagtlov for Øje, gerne have at vide, hvor meget Vildt, der egentlig nedlægges i Norge.

Vi forstaar saa godt vor norske Kollegas Nysvilde ogsaa forbandet gerne have at gerrighed, vide, "hvad der egentlig fanges af Sports- og Lystfiskere her i Landet. Men Rapporterne indgaar alt for sparsomt. Selv om Redaktøren ikke sidder fastklæbet til Lænestolen - vi har i Aar bl. a. besøgt 4 af de store jydske Aaer - saa er det dog begrænset, hvad man paa den Vis faar opspurgt - og Foreningen har ikke Raad til at have en flyvende Korrespondent.

Nogle Lokalforeninger har en Bestemmelse om, at Kortløsere skal meddele Bestyrelsen, hvad m an har fanget. Det er en klog ForhoJdsregel, især, hvis de respektive Bestyrelser vil lade være med at ruge over deres Viden som en Hemmeligh ed, men f. Eks. en Gang om Maaneden sende en lille Meddelelse til Sportsfiskerens Redaktion.

vi

...................................................................................

Foren i_ngsmeddelelser.

1936

Love for Dansk Sportsfiskerforening. § 1.

Foreningens Navn er »Dansk Sportsfiskerforening«. § 2.

Foreningens Formaal: At varetage Sportsfiskernes Interesser og ophjælpe Fiskebestanden i vore ferske Vande. Ved Fiskevande, hvor der ifølge Bekendtgørelse fra Lodsejerforeninger eller Sportsfiskerforeninger af enh_ver Sportsfisker kan løses Adgangskort, er det forment Medlemmer af Dansk Sportsfiskerforening at leje helt eller delvis af den paagældende Strækning uden Bestyrelsens Samtykke. § 3.

Foreningens Medlemmer: a) Enhver uberygtet Mand eller Kvinde kan blive Medlem, og Indmeldelse kan ske gen nem et Medlem af Bestyrelsen. Bestyrelsen kan dog foreløbig nægte -Optagelse, men skal da forelægge Sagen ved næste ordinære Generalforsamling. \ b) Udmeldelse af Foreningen skal ske skriftlig til Kassereren inden 1. December, da Vedkommende ellers er pligtig at betale Kontingent for næste Aar. c) Udelukkelse ruf Foreningen kan ske efter Forslag af Bestyrelsen eller i Henhold til en af mindst 25 Medlemmer underskreven skriftlig Begæring, der skal være Bestyrelsen i Hænde mindst en Maaned før den Generalforsamling, hvor man ønsker Sagen behandlet. Afstemning sker skriftlig og der kræves 3/ 4 af de afgivne Stemmetal.

Bestyrelsen kan dog foreløbig erkl~re et Medlem for udelukket. d) Udlændinge betaler Bladporto Difference ekstra. § 4.

Odense Sportsfiskerforen in g. som til daglig udmærker sig ved Geddefiskeri, havde s øndag den 6. September arrangeret en Biludflugt til Sneum Aa for at vise, at Medlemmerne ogsaa kunde tage Ørr ed og Laks. Det kunde de ikke.

Der var mødt 23 Medlemmer i Regnfrakker, som skulde kunne holde Vandet ude. Det kunde de ikke.

Trods det konstante Styrtebad, som Himlen leverede, gik det imidlertid haardt ud over Gedderne, og ved Kaffen i Bramminge Kro opfordredes Bestyrelsen til at lade den »veclykkede « Tur gentage.

Lystfiskere er Optimister.

6<1-aarig Deltager.

I n d t æ g ter: a) Medlemsbidrag: Det aarlige Kontingent er 8 Kr., der erlægges forud og opkriæv:es g:ennem Postvæsenet, første Gang ved Indmeldelsen og derefter i hvert Aars Januar Maaned. Ægtefæller kan optages for et samlet Kontingent af 11 Kr. aarligt imod, at de kun erholder eet Medlemsblad.

For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40 Medlemmer og med mindst 'Is af Medlemsitallet indmeldt i Landsforeningen, er Kon-

SPORTS-FISKEREN

1936

tingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlemmer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis Forholdene taler for det, kan Bes;tyreiisen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne· skal selv incassere Kontingenterne.

Indtræden i Løbet af Rengskabsaaret forpligter til fuldt Kontingent for hele Aaret, og et erlagt Kontingent kan under' ingen Omstændigheder forlanges tilbagebetalt.

Saafremt Kontingentet ikke betales ved Opkrævning eller paa Anfordring, betragtes Vedkommende som slettet. b) Gaver, samt Ydelser af enhver Art, der maatte tilfalde Foreningen. c) Udbytte ved Anbringelse af Foreningens Midler eller eventuelle Formue. § 5.

Bestyrelsen bestaar af en Formand og 8 Medlemmer, der vælges saaledes: Formanden vælges af Generalforsamlingen for 2 Aar ad Gangen.

Af de 9 Bestyrelsesmedlemmer vælges 6 for Jylland, 2 for Sjælland og 1 for Fyn eller ornliggende Øer.

Halvdelen af Bestyrelsen afgaar hvert andet Aar. Generalforsamlingen vælger 2 Revisorer. Valget gælder for 2 Aar. Bestyrelsen vælger selv Næstformand, Kasserer og Sekretær.

Bestyrelsen vælger et Redaktionsudvalg paa 3 Medlemmer, (1 Formand og 2 Udvalgsmedlemmer), Formanden overtager Hvervet som Redaktør af Medlemsbladet.

Bestyrelsen nedsætter et Forretningsudvalg bestaaende af Formanden og 2 andre Medlemmer til at varetage Bestyrelsens løbende Forretninger.

De forskellige Tillidshverv er ulønnede, dog ydes der Kassereren en Kontorholdsgodtgørelse paa 200 Kr. aarlig.

Rejseudgifter og andre Udlæg vedrørende Foreningen og Bladets Anliggender refunderes af Foreningen. § 6.

Den ordinære Generalforsamling, der er Foreningens højeste Myndighed (jævnfør dog§ 8.), afholdes hver Aar i Juni Maaned . ..._ Generalforsamlingen fastsætter Mødestedet for næste ordinære Generalforsamling.

Eventuelle Forslag fra Medlemmer, der ønskes behandlet paa Generalforsamlingen, skal være Formanden· i Hænde inden 15. Maj. Hvis General-

117

forsamlingen afholdes i Juni Maaneds første Halvdel, skal Forslagene dog være Formanden i Hænde inden 20. April. Generalforsamlingen indvarsles 14 Dage forud igennem Postvæsenet eller eventuelt gennem Medlemsbladet. Indvarslingen om Generalforsamlingen skal indeholde en Dagsorden, og de Forslag, der ønskes behandlet og kan komme til Afstemning, skal være opført derpaa. Der kan stemmes ved skriftlig Fuldmagt, dog kan et Medlem kun repræsentere 5 Medlemmer iberegnet sin egen Stemme.

Ekstraordinær Generalforsamling kan Bestyrelsen indvarsle med kort Varsel og skal afholdes, naar mindst 50 Medlemmer skriftligt og motiveret anmoder derom. § 7.

Regnskabsaaret er Kalenderaaret. Regnskabet afleveres til Revisorerne senest 1. Marts og skal være færdigrevideret til 1. A:pril.

Forinden Regnskabet afleveres til Revisorerne, skal det være forelagt Forretningsudvalget til Eftersyn. § 8.

Spørgsmaal, som Bestyrelsen eller mindst 100 Medlemmer skønner er for vigtige til at afgøres paa en Generalforsamling, kan den lade afgøre ved en Urafstemning blandt Medlemmerne.

En Urafstemningsafgørelse kan ikke ændres af en Generalforsamling, kun af en ny Urafstemning, der dog er betinget af ganske ændrede Forudsætninger. § 9.

Forandring af Lovene kan kun ske paa en Generalforsamling. Vedtagelsen kræver 3/ 5 af de afgivne Stemmer. § 10.

Foreningens Opløsning kan kun vedtages paa en Generalforsamling og hertil kræves 3 /4 af _de afgivne Stemmer. Samtidig tages Bestemmelse ved simpel Majoritet om, hvorledes Foreningens Ejendele og Midler (herunder Fondens) skal anvendes, dog kan disse kun anvendes til Ferskvandsfiskeriets Fremme.

Lovene træder i Kraft straks.

Saaledes vedtaget paa Generalforsamligen i Vejle den 18. April 1926 og Odense den 15. Juni 1930.

SPORTS-FISKEREN

118

:·············································································· ·§ Fangstrapporter . ·······················································••111111111111111111111111 Fra en norsk Nordlandselv.

1936

Svendborg Sportsfiskerforenings muntre Næstformand, Kæmner Sandorff, der fisker i Lappland sammen med vor Kollega, Redaktør Nils Farnstrom fra Sportsfiskaren, har meddelt os, at hver af d'Hrr. har fanget en »,Stororing« - 10 og 11 Pund - fra Bred og paa Spinner. »Verdens stærkeste Fisk« tilføjer de glade ,Sportsmænd.

11 Punds Gedde meldes fra Odense Aa ved Dyrup, hvor Odense Sportsfiskerforening har et lejet Terræn. Her har Fiskeriet ellers været sløjt i nogen Tid, men nu er der Fisk igen.

D'Hrr. Juul Hansen og Voldsgaard fra Odense tog sidst i August i Skjerhaa 2 Havørred paa 3 og 4 Kilo.

Fra Kongeaaen meldes om en 9 Kilos Havørred og fra Sneum Aa en paa 10 1/2.

Paa Forsiden og nedenstaaendie bringer vi i Dag nogle Billeder fra et Par danske Sportsfiskeres Tur til en norsk Nor,dlandselv. En Beskrivelse af Turen haaber vi at kunne bringe i et senere Nr.

••11 I 1111111111II111111111111,11111.1111111 l · I I I I I I I I I S I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I

Et og andet. ····························································•••11111111••·····

Glasline.

Det er lykkedes at fremstille Glastraad, saa at der kan spindes Fiskeline deraf. En Silkeline af samme Tykkelse fandtes ved Laboratorieforsøg at briste ved 18 Pund, en Hørline ved 28, men Glaslinen ved 38 Pund. Fremstilleren, Canadieren J. T. Crandall, er enrum ikke saa vidt med sine Forsøg, at Linen er bragt i Handelen, men hans 10 Aar gamle Søn, Bob, har Æren af at have landet den første Laks paa Glasline. Fisken vejede 3 Pund.

Fra »Rod and Gun«.

En Stud paa Krog.

Dobbelt Krogning.

Der skrives fra Skanderborg:

Det har været en lidt sløj Sommer med Fisk.

Jeg har -haft for lidt Tid og ingen rigtig store faaet, men det kan jo komme endnu. Ja, i Gaar fik jeg en 4 Punds Søørred i Gudenaa, den vilde som det ret ofte er Tilfældet slaa Fluen ned med Halen, men blev hængende med Fluen fæstet lige foran Halen, saa den havde fuldt Udbytte baade af Hoved og Hale, den leverede en meget morsom fight, maatte jo trækkes sidelæns ind, men jeg fik den.

5. September 1936.

J. Alb. Andersen, Overdyrlæge.

Studene langs de vestjydske Aadale er som Regel saare fredsommelige Væsener, men en Smule nysgerrige, som alt Kvæg, der gaar i Indhegning. De fØO!ger gerne Lystfiskeren, 1som færdes langs Aaen, og kan være lidt svære at genne væk, naar man vil have lidt Plads til Kastet.

Rekorden: i Skikkelighed berettes af en af vore Medlemmer, som vippede en lille Ørred op for FØdderne af en Stud, der stmkte Mulen ned og nappede Fisken. Da Fiskeren gerne vilde redde sit Bytte, gik han hen til Studen og opdagede, at en af Spinnerens Kroge sad fast i Studens Over1æbe. Lige saa koldblodig som Studen: kløede Sportsfiskeren den paa Panden med den ene Haand, mens han med den anden løsnede Krogen, hvorefter begge Parter skiltes i ,g od Forstaaelse.

11111!!!1!111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 1 l i

Skal Fiskebestanden ikke uddØ, Sørg for et Regulativ ved din sø.

111111111111111111111111111111111•••••11111111111111111111111111111111111111111 1 •

1936

SPORTS-FISKEREN

i""'""'""";i·;~:~~~;;~~. ;;~~~·;:~·~. . . . . . . . ~

.: ................................................................................

Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dagkort a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østergades Kiosk, Skj.e m, Kliivers Hotel, Borris, Ahler Østergaard og Hotel TroldhØj, Troldhede.

Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 10. Juni til 20. Juli.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Borris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aarskort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg.

Storaaen, Holstebro: Ca,. 35 km Fiskevand. Laks, Havørred, Stalling, Gedde. Priserne paa Fiskekort er følgende: Terrainet ved Holstebro: Aarskort 20 Kr., Maanedskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Terrainet ved Vemb: Aarskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Hele Terrainet: Aarskort 25 Kr. - Kort faas hos Martin Schmidt, Nørreports Kiosk, FrØjk Fiskepark, Bager Andersen, Bur, og Vemb Gæstgivergaard. Aars- og Maanedskort faas dog kun hos Martin Schmidt.

Harteværkets Reservoirer: (NØrresø, Søndersø og Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Værkets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er for: Aarnkort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dagkort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerforening<< faar udstedt Kort til halv Pr.,; mod Forevisning af Medlemskort.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagkort fra 1. Januar for 2 Kr. Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos H. A. Hansen, Hadsten, samt i Jagt- og Fiskerimagasinet, Aarhus.

I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lobdrup, »Apuila«. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug. Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 1.

Juni til Engene er bjer:get.

Kolding Aa: Ørredfisketr. Kort faas hos følgende: Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding. - SØnderbro's Kiosk, Sønderbro, Kolding.. - Hvilested Kro pr.

Ejstrup. - Afholdshotellet i Ejstrup. - Gaardejer M. Nissen Jøker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro«. - Pa'.l Kort.ene er angivet de Strækninger, hvortii Kortene gælder. Prisen paa Kort er: Aarskort Kr. 22,00 . 3 Maaneders Kort Kr. 13,00 1 Maaneds Kort Kr. 8,00. Dagkort Kr. 2,00.

119

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fiskevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Ug.e kort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrettelæggelse af Fisketure.

Kongeaaen fra Jedsted Mølle til Havet. Ca. 14 km.

Fiskestrækning. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decembr. inclusive og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for IkkeMedlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskeriforening«: Dagkort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang1, Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

Sneum Aa fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Parceller undtaget). Ialt samlet Aabred 60 km. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decbr. incl. og 20. Maj - 18. Juli incl.

Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskerforening: Dagkort Kr. 3,00.

Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk Cementstøberi. Endrup Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

Gudenaa: Strækningen fra Resenbro til Kongebro paa Træksidestien undtagen en Strækning ved Allinggaard. Dagkort a 2 Kr. og Aarskort a 10 Kr. kan løses . i Silkeborg Fis:k eriforening, i Resenbro Kro, i Svostrup Kro, i Kongensbro Afholdsrestauration, samt hos Formanden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg Pedersen, Kildegaavden, Sminge St. Paa Strækningen Tange-Bjerringbro: Fiskekort a 1 Kr. for Dagkoirt og 6 Kr. for Aarskort, kan faas paa Tange Afholdshotel og hos Radioforhaindier S. Sørensen, Bjerringbro, som er Foreningskasserer.

Lovens M indstemaal.

Fra Snudespids til Halespids.

Laks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hav-, Regnbue- og søørred . . . . . . . . . . . . . .

Bækørred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Helt, Snæbel og andre Heltarter . . . . . . . .

Stalling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gedde og Sandart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Aal

37 cm 37 25 30 30 40

. ............ . ................... .

Krebs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Tager den atlantiske Laks Føde til sig i Ferskvand?

Urbanisme og Hygiejne. - Fiskefjender. - Dværgmallen. - Ikke helt almindelige Fangstmetoder. Vældig sløj Medicin. - Fra Redaktørens Lænestol. Foreningsmeddelelser. - Love for Dansk Sportsfiskerforening. - Fangs1rapporter. - Et og andet.

Tilgængeligt Fiskevand. - Lovens Mindstemaal.

SPORTS-FISKEREN

120

1936

r:~.-,

&!)SU&&

Man kan fange store Fisk paa

,,LIGHT CASTING''

Fotografiet viser en Ørred paa 4 Pund.

Denne, samt følgende Rekordfisk, er alle taget paa

Allcock's "Stanley" Hjul Gedde ... ... ....

Laks ..... .. ....

Karpe ..........

Hav-Ørred . . . . . .

Vort Emblem.

Vort smukke Emailleemblem faas tilsendt fra Guldsmed ·Fritz Heimburger, Købmagergade 63-65, København K. mod Indsendelse af 1 Kr. 25 plus Porto (10-15 Øre) i Frimærker. ;;p~~~~~:::li!ilt~~~~~~~~~~~~

Hotel Schaumburg, Holstebro.

Telt. 42 - 172.

-

-

-

Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. Westy Hald.

Bilgarage.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling sarnt Gedder. - Dagskort li 2,00, 14 Dag.es Ko,t 5,00, Aarskort li 2n,oo 5 Kr. for Vemb Strækningen. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

+

IIIII Il I I I I I I I I I I li III I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1111111111111111111111

Fl•skegre1•erf

Enten De boer i Hol. • stebro eller gæster Byen, . se mit Udvalg i moderne og I. Kl. Fiskegrejer, før De køber andre Steder. - Alt til Lakse-, Gedde-, Stalliugog Ørredfiskeri forefindes. -

25 Pund 21 " 14 " I 0,5 "

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern.

Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby.

Kasserer: Postassis~ent Chr. Lauridsen, Skjern, Postkonto 11140.

Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 49 Medlemmer og med mindst 5/s af Medlemstallet indmeldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlemmer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis Forholdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6.

Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkommer d. 1. i hver Maaned.

Jens A. Knudsen, HOLSTEBRO Cigarhuset "Set. Jørgen" 11111111111111111111111111111111111111111111 Nørregade 46. Telefon 789

Trykt 1 S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.