I Oktober kan Havørreden fanges og hvad enten De fisker paa Flue, Spinner eller Orm, bør De købe Allcocks
•
• ••• e
HERCULES GUT og HERCULES WIRE maa ikke mangle blandt Fiskerens Grejer.
Fiskeriartikler, fordi Allcock har over 125 Aars Erfaring i at fabrikere de bedste Fiskeriartikler, og fordi Allcock, der er Verdens største Fabrik for Fiskeriartikler, ved sit store Indkøb af Raavarer kan levere den mest udsøgte, færdige Vare til den billigste Pris. Vi fremhæver her nogle enkelte Ting, men de vil overalt hos Forhandlere af Fiskeriartikler finde et stort Udvalg af Allcocks Artikler, og De kan roligt købe Ting, der . er mærket med Allcocks Navn.
11.avnd borger for O ALLCOCKS kantede Devon
spinner dybest og bedst.
e
X1?alilden!
ALLCOCKS-NEVISONS BAIT • En præpareret Elritse - 1939. Nyhed! Der er allerede fanget .mange s:ore Ørreder paa -den.
/
e ALLCOCKS ,,PERFECT" KROG af det bedste Staal med det bedste Gut "og saa kroger den bedre end nogen anden" .
• Allcocks "Glider" Flueline er ' anerkendt over hele Verden.
• Allcocks "Aerial" Spinne- og Fluehjul er uforgængeligt.
Medlemsblad for ttDanmarks Sportsfiskerforburld" 14. Aarg.
1. Oktober
IJ
·11
1939
Kastekonkurrencer.
...
Efter det store Forhaandsarbejde, som Forbundet det sidste halve Aar har gjort for Afholde lsen af vor fØrste Lands-Kastekonkurrence , var det mig en virkelig stor Sorg, tvunget af Forholdene, at maatte udsende Aflysning. Men der var næppe andet at gØre. Denne fØrste Begyndelse maatte være en Succes, med en rigelig activ saavel som passiv Deltagelse. Under di sse urolig·~ Forhold, med Automobilforbud, Fare for yderligere Indskrænkning i Toggangen o. s. v. var Sandsynligheden for et alt for rin-ge Besøg overvældende. Saa snart overhove det muligt, vil vi dog atter sØge Konkurrencen afholdt. Vi haaber, at de Firmaer, soni vi er taknemmelige for de mange smukke Præmier, tillader os at henlægge disse til næste Lejlighed. Chr. Lottrup Andersen.
Kastekonkurrencen i Lillehammer. I Spinnekast Længde i Fiskeklassen ( med 18 gr's Træplug) opnaaede Arne J Schultz Førstepladsen med 58,91 M. Nr. 2 blev Svenskeren 0 . · Tornblom med 58,02 M. (Ny svensk Rekord). I Spinnekast Længde med 28 gr's Vægt og fri Udrustning blev Bjarne Olsen, Ber-
gen, fØrste Mand med 81 ,90 M. (Ny no rdisk Rekord). Han anvendte Harcl y 's automatisk bremsende Tournamenthjul. Nr. 2 tlev Arne ]. Schu ltz, der anvendte et Shakespearehjul med fritl øbende Tromle. I Fluekast Længde i international Klasse (Stang ikke over 180 gr, men iØvri gt fri Udrustning) opnaaede Schultz 38, 10 M. Anden Mand blev Knut Maartman med 32,90 M. Nr. 3 endelig blev Finn Peders en med 32,30 M. Anden Dag var der Øsende Regn, hvorfor Resultaterne blev noget daarligere , idet de gennembl Ødte Liner gled trangt i Ringene. Dog satte Schultz en ny nordisk Rekord i Fiskeklasse, Fluekast Længd e, med 33,90 M. (Anvendte en i Trondheim bygget Stang). Nr. 2 blev Knut Maartman med 30, 70 M. og Nr. 3 Alf Jansson med 30, 10 M. Sammenlagt med Resultatet i Præcision lykkedes det Schultz, takket være Længdekastet, at holde Førstepladsen, skØnt Maartman her var Nr. 1. Spinnekast Præcision i Fiskeklasse'l vandtes af 0. Tornblom , der ogsaa blev Nr. 1 i sammenlagt Længde og Præcision . Der anvendtes ved Konkurrencen kun Eenhaandsstænger. Chr. Lottrup Andersen.
150
SPORTS-FISKEREN
1939
Den grønlandske "Lakserigdom". Af Chr. Lottrup Andersen. Mange Menn esker foreg Øgler sig de grønlandske Elve kogende af Laks, noget i Lighed med de vestkanadiske Floder. Man tror her at kunne finde det Eldorado, som <.: n Sportsfisker altid drØmmer om, stod blot . ikke denn e nederdrægtige Cherub G rønl ands Handel - Vagt ved Indgangen. Se lv har je g altid troet, at der i de grØn·l2nclske Elve fandtes rigeligt med Havørred, men ingen Laks. Under min Rejse til Island i Sommer, blev jeg af to Biologer, Dr. phil. Eric M. Poulsen fra biologisk Station Cig den norske Dr. phil. Devold oplyst om, a t begge Anskuelser var lige fejlagtige. De henvi s te mig til Ad. S. Jensens 2 Afhandlinger, som Dr. Poulsen var saa elskværdi g at laane mig og hvorfor jeg siger hj ertelig Tak. Den ene er "On the Fishery of th e Greenlanders" fra 1925, den anden "Concerning a chance of climate during rece nt decades in the arctic and subarctic regions from Greenland in the west to Ettrasi a in the east, and contemporary biological and geophysical change" fra 1939. To uhyre interessante Bøge r. Dels fra diss e to Afhandlinger, dels fra Samtaler med de to Biologer stammer da fØlgende kortfattede Oplysninger om Laksefisk paa GrØniand . Da den Bræmme Land , der langs Grønlands Kyster er fri af Indlandsisen, er gan . ske smal, bliver derfor ogsaa de grØnlands ke Elve korte , uden de for en Lakserigdom .--so m den kanadiske , nødvendige Gydepladser. Kun i Omegnen af og mellem Holstensborg og Godthaab er den frie Landbræmme nogenlunde bred og det er da ogsaa kun paa di sse to Steder, at den atlanti ske Laks (S almo salar) (af de IndfØdte kaldet Kapisilik) findes . Den findes kun i I in ge Mængde og som sagt væsentligst kun paa to Steder, Amerdlok Fjord ved Holstensborg og Kapisigdlit i Godthaabs Fjord.
I
Disse to Steder gjaldt i hvert Fald indtil for nylig for de eneste, hvor Laks fandtes. Henimod Slutningen af 20erne fandt man ogsa~ i Havet ved Sukkertoppendistriktet ( der ligger mellem Godthaab og Holstensborg) en Vandring af store Laks, der dos ikke kom nær til Kysten. Senere l ndnu (i .35-36, fra October til December) indfandt Laksen sig ogsaa ved Kysten i Sukkertoppendistri_ktet, saaledes ved Bopladsen lkerasak og Fjordene deromkring, ligesom ved Napassok og Agpamiut. I Efteraaret 1935 blev der fanget ca. 200 Laks ved Ikerasak. I October 36 saa man flere Laks ved Fiskenæsset (langt sydligere). I September 1936 blev der fanget en Del Laks ved Lichtenau og i September 1938 endelig blev der fan.get 1 Laks ved Tasermuit Fjord. (Begge de sidste ligger nær Grønlands Sydspids). Der er altsaa de sidste Aar paavist nogle Van -dringer af Laks Syd paa (maaske som FØige af de mærkelige Temperaturændringer, som ogsaa har paavirket UdbredningsomI aadet for den Øvrige Fiskebestand, navnlig da Torsken , der omvendt har bredt sig langt mod Nord og samtidig er tiltaget stærkt i Mængde). Men bortset fra disse Vandringer findes der altsaa i Grønland kun Laks ved Holstensborg og Godthaab, og kun i ringe Mængde og vist ogsaa kun i ringe Størrelse. At Mængden er saa ringe ~kyldes vel, som tidligere sagt, de korte Elve, men vel ogsaa GrØnlændernes Ødelæggende Fangstmaade ( der i hvert Fald var gældende indtil for nylig) . De bygger en Stendæmning over Elven, saaledes at cler er fri Passage for Vandet meHem Stene- • ne, medens Hullerne er for smaa til, at Laksene kan komme igennem. Længere nede bygges 2 andre Stendæmninger, men begge med tragtformede Aabninger. Laksen kommer op gennem disse to Tragter og standser ved den Øverste Dæmning. Med
1
...
~
I
1939
SPORTS-FISKEREN
passende Mellemrum lukker Grønlænderne Tragtene med Sten og bjerger den indelukkede Laks. Paa denne Maade naar ingen L<tks op til Gydepladserne. Endelig har deres Net, . ihvert Fald tidligere, været for snævermaskede. Ja, vil De sige, der er dog altsaa paa to Steder Chancer for Sport. Jeg maa dog bedrØve Dem med, at Elvene fØrer ganske uklart JØkelvand . Den anden Laksefisk, der findes i de fleste grønlandske Elve og Floder og i langt større Mængde er ikke Havørred, men - - RØding (Salmo alpinus, af Grønlænderne kaldet Ekaluk). Den migrerer her ligesom Laks og Havørred (hvad den forøvrigt ogsaa gØr i Nordnorge). I Midten af Juli kommer den op fra Havet i blank og fed Tilstand. I Elvene faar den efterhaanden sin rØde Farve og brune Pletter. Den gyder i September og October. Derefter gaar mange op i de Vande, Elvene staar i Forbindelse med. Nogle bliver staaende her, medens andre, ligesom de, der er blevne i Elvene 1 vandrer ud igen i Maj Maaned. Den aflegede Fisk opnaar i Havet en forblØffende hurtig Vækst. Dr. Devold har saaledes mærket nedgaaende, 4 Pd.s Fisk, som han 2 Maaneder senere genfangede som opvandrende Fisk, med en Vægt af 8 Pd, ( ca. 60 cm lange). Gennemsnitsvægten er 4-8 Pd., men man kan saavel i Elvene som i Vandene træffe RØding op til 22 Pd.
151
Nuvel, siger Sportsfiskeren, er der ingen Chance for at fange Laks i Grønland, saa maa dog denne store Mængde blanke l<Øding kunne give en fortræffelig Sport. Men her gælder desværre det samme, Elvene er uklare JØkelelve, og desuden er RØding en Fisk, der jo ikke er alt for villig " til at gaa paa Sportsredskaber. Hvor en Fos standser Opgangen, kan der staa Masser af blanke RØding (Dr. Devold har et saadant Sted fanget 70 Fisk i et enkelt Not), og her kan man ogsaa have Held til at fange nogle paa Spind, men de er da foul-hookede, og bliver altsaa i Virkeligheden pilkede. En amerikansk Sportsekspedition til NordØstgrØnland fangede da heller ikke paa sportslig Maade en eneste Fisk i Elvene, medens Besætningen i Not fangede 2 Tønder RØding. I Indvandene med klart Vand kan derimod den nu farvede Fisk nok fanges sportslig, selv om den vel ikke her er lettere at faa i Tale, end i de nordnorske og svenske Fjeldsøer. Dr. Devold, der har opholdt sig 2 Aar i NordØstgrØnland, fortalte mig ogsaa, at Jagten deroppe nærmest var et Lede. Vildtet var saa tamt og frygtløst, at man kunde myrde saa meget , man gad. De talte derfor heller aldrig om at "jage", men kaldte det kun "at gaa op og hente". Alt dette som en Trøst for de Sportsfiskere, der maaske ærgrer sig over det lukkede grØnlandske Sportseldorado. De hØjthængende RØnnebær er virkelig sure.
LÆR DAL LAKS Efter Sivert Aarflot
Den fØdes langt nede paa Filefjeld og Hemgedalsfjeldene, af smeltende Bræer og vaade Myr, faar TillØb fra Bække og Smaaelve, vokser sig større og større og sætter i vild Fart ned gennem de bratte Afsatser ved Borgund, raser videre i Fossestryg, hvor Solstraalerne bygger Regnbuer af glitrende:
et norsk Dagblad .
Vandstøv. Efter at være passeret SeltunFossene besinder den sig og flyder i mere moderat Tempo, hviler ud i store HØJ, tager en rask lille Spurt paa grundere Steder og glider saa i Ro og Mag ud i Øra. Det er en eksklusiv Elv - i mere end een Forstand. Den er Norges bedste Lakse-
152
1939
SOORTS-FISKEREN
elv, med en aarlig Afkastning paa ca. 15,000 Kilo, hvoraf 100 pCt. tages paa Stang. Laksen gaar op i Juni, Juli og August, ca. 25 km opad Elven til Sjurhaugfossen, som den forgæves prøver at forcere. Paa klare Solskinsdage kan man se de store, sølvglinsende Fiskekroppe i vældige Stimer i · Fossetrygene. De har Kræfter, de Fyre; det er jo det, som gØr Laksefiskeri et til en saa pragtfuld Sport. · Naa, ikke blot det for Resten. Hemmeligheden ved denne Hobby er ikke til at definere, men den som een Gang er indfanget af Stangfiskeriets underfundige Charme, han vender altid tilbage. De engelske Laksefiskere har i den Grad sat Præg paa hele Dalen, at nær sagt enhver taler Engelsk - ialtfald til Husbehov. I de senere Aar er forøvrigt ogsaa andre Nationer kommet med, bl. a. Prins Axel af Danmark og hans FØige - ingeniør Kampmann, Grev Ahlefeldt Laurvigen Bille, fabrikant Hasselbalch og Dr. Henius, alle meget dygtige Laksefiskere. Men Englænderne dominerer stadig. Enkelte af dem bor paa Gaardene op igennem Dalen, andre paa det gamle, hyggelige LindstrØms Hotel, som kan se tilbage paa snart 100 Aars Traditioner, naar det gælder engelske Laksefiskere . Fiskerne holder til i en rummelig Bygning inde i Haven, prydet med Trofæer og Inskriptioner efter mange Aars Fiskeri. Prins Axel og hans Kammerater holder gerne til i en nydelig lille Fjeldstue inde i Haven. Prinsen med FØige er nylig (Juli) rejst herfra, efter et ret vellykket Fiskeri, ,,. ligeledes den engelske Konges Adjudant, CommandØr Campbell som paa een Dag fik ikke mindre end 9 Laks. Mr. Arthur Chamberlain, en Fætte( af Statsrpinisteren, bor oppe paa Vold hos Anders Eri-Vold. Samt flere andre kendte engelske Sportsfi5kere. Oppe paa den gamle, stadselige StØdnum Gaard træffer jeg Gaardejer, Ordfører P . S. Hjermann, Formand i Lærdal Lakse-
"
fiskerforening. Jeg beder ham fortc!;lle lidt om Foreningens Opgaver og Arbejde. Foreningen er en Sammenslutning_af ca. 80 Lodsejere langs Lærdalselven - siger Hr. Hjermann . - Den blev stiftet 28. Marts 1911 af Gaardejer, Bankkass_erer Anders Hauge, som dengang bestyrede Udklækningsanstalten paa Hauge. Han var en Foregangsmand, naar det _gjaldt Laksefiskeriet i Lærdal. Han var Formand i Foreningen i en Aarrække og var . desuden i mange Aar Formand i Sogn Fiskeristyre. Foreningens Formaal er Fremme · af Fiskeriet og Laksebestanden i Elven. Foreningen son1 saadan giver sig ikke af med Udlejning af Fiskerettigheder. Det gØr Medlemmerne hver for sig eller Gruppevis, idet 4-5 r Stykker slaar sig sammen. Vi har vort eget Fiskepoliti, to Opsynsmænd, som passer paa, at der ikke foregaa.r ulovligt Fiskeri, og som desuden fØrer Regnskab med alt, hvad der fiskes i Elven. Hver eneste Stump af Elven er udlejet, og her fiskes udelukkende med Stang. Fiske_rettighederne bortlejes fra 1 til 10 Aar ad Gangen, og hver Ejers Indtægt heraf er fra nogle H~ndrede op til 5000 Kr. aarlig - det afhænger af, hvilken Værdi vedkommende Strækning af Elven har. Hele Elven indbringer nu ca. 75,000 Kroner alene i Leje til Lodsejerne. Foreningen har i mange Aar paa forskellig Vis arbejdet for Ophjælpning af Fiskebestanden. Fra 80erne og til 1910 lod Staten foretage omfattende Kanaliseringsarbejder i Elven. Fra den Tid blev der liggende en Mængde saakaldte "Kiler", d. v. s. smaa Elvelejer efter tidligere TillØb. Her søgte Yngelen op . om Høsten og en Masse af dem frØs ihjel i Vinterens LØb. Foreningen foretog et energisk Arbejde for at raade Bod herpaa og har bl. a. opfyldt en hel Del af disse Kiler. Vi har faaet Bjdrag af Laksefonden hertil, men mange af Pengene har Foreningen selv skaffet. Klækkeriet paa Hauge ejes nu af Staten, som driver Udklækning og Udsætning af Yngel. Naar Laksebestanden har holdt sig saa godt i Lærdalselven, saa skyldes det sikkert i hØj
~
....,j
1939
I · ~·
~
I
.
'
1
,S:BORTS-FLSKEREN
Grad det Arbejde, som Staten og Foreningen har gjort. Elven er forøvrigt en udmærket Gydeelv med ypperlig Sandbund, hvor Laksen let kan grave Rognen ned. En af Foreningens Opgaver har været at udrydde Rovfugle, bl. a. Krager, Fiskeænder og Hejrer, som er slemme ved Rogn og Yngel, og vi betaler hvert Aar adskillige Skudpræmier for disse Rovfugle. !Øvrigt har vi i Samarbejde med Fiskerne i flere Aar givet os af med at opkøbe Notfiskerettigheder i Fjorden, saa at Laksen kan faa uhindret Adgang til Elven. I den nedre Del er der iØvrigt hvert Aar udpaa Sommeren en Mængde Havørred, og Lærdalselven er formentlig ogsaa den bedste Havørredelv i Norge. Ogsaa Havørredfiskeriet er meget v~rd - og mange Fiskere kommer her bare for at fiske Havørred. - Saavidt Hr'. Hjermann. Med OrdfØreren som Cicerone drager jeg en Tur opover langs Elven, hvor Fiskerne for Øjeblikket er i Aktivitet. De forskellige HØJ har ganske pudsige Navne, og en Del af dem er opkaldte efter kendte Fiskere, f. Eks. Generalen, Robinson, Wallendahl, Roch, David, HorsehØlen o. s. v. Lidt ovenfor Generalen træffer vi Mr. Williams, Chef for det spansk-engelske Vinfirma Williams & Humbert. Hans Klepper er den kendte Johannes Brugrand, et Navn med Traditioner i Klepperfaget her i Lærdal. Mr. Williams fisker med TØrflw: og han mestrer Teknikken. Lange nydelige Kast paa skraa op mod Strømmen; Fluen daler fjerlet ned paa Strømmen. Han har netop landet to sølvskinnende Exemplarer paa ca. 2 kg, som vi benytter Lejligheden til at knipse. Mr. Williams har fisket i Lærdal i mange Aar. I det engelske Blad "Fishing Gazette" har hans Firma hver Uge en stor Annonce, hvor det tilbyder en Fia- . ske af den berømte "Dry Sack"-Sherry til den, som tager en Lah paa mindst 15 kg, en Havørred paa 4 kg, en Gedde paa 10 kg, en Fjeldørred paa 2 kg 0. s. V . Jeg spørger. ham, om han ikke vil lade dette generøse T ilbud gælde ogsaa r,er i Norge.
153
God forbid - svarer han - vi vilde blive ruinerede blot med de Laks og Havørred, som tages her i Lærdal. Mr. Chamberlain, Statsministerens -Fætter, fisker oppe ved Eri. Heller ikke ham faar vi at se i Kamp med Fisken, men han har netop faaet en Laks paa 7 kg og skal _ nu hjem til Middag. Paa Vejen faar vi en hyggelig Passiar om alt muligt. HØr her - siger han bl. a . henvendt til Hjermann - ved De, hvad De skulde gøre , for at forbedre Fiskeriet her i Lærd al? - Nej. - De burde afskaffe alle SØivrævene. - SØivrævene ! Hvorfor det? - Her stinker saa nederdrægtigt af dem. Naa - svarer Hjermann - de vil lidt efter lidt afskaffe sig selv. De betaler sig nemlig ikke længere. Paa en HØj'de oppe ved Lysne ligger Skibsreder J. B. Stangs Ejendom, en præg-· . tig gammel Lærdalsgaard, med en henr ivende Udsigt over Dalen. Praktisk talt samtlige Medlemmer af Familien er Laksefiskere, lige ned til Dattersønnen Thomas, 12 Aar gammel, som haandterer en 14 Fods Fluestang saa godt som nogen. Allerede da han var 9 Aar gammel, fik han sin fØrste Laks, og i Dag har han landet et Exemplar paa 6,5 kg. Intet Under, at Moderen er lidt stolt af ham, maaske ogsaa en lille Smule misundelig. Hun er nemlig selv en meget dygtig Laksefisker, men just i Dag har hun ikke faaet noget. Laksen er lunefuld som alle andre Fisk. Vi bliver inviterede til at fØlge Familien paa Fiskeri i forskellige HØJ, som alle er opkaldte efter Familiens Medlemme r: Heddy, Annie, Dikka og den fortrinlige BjØrgumhØI, hvor Englænderen Portman paa sin sidste Fiskedag i Lærdal tog over 20 Laks. Men Laksen er som sagt en lunefuld Herre, der ikke vil give Opvisning for enhver Journalist. Han vil ikke æde i Dag - siger en af Klepperne sagkyndigt. Ikke fØr i Skumringen om Aftenen, nede i BaadhØlen, hvor Svigersønnen Haagen Berg staar og kaster med en solid 17 Fods Flue-
154
1939
SPORTS-FISKEREN
stang. Det giver god Motion at haandtere saadant et Redskab. Hr. Berg har tidligere paa Aftenen fisket med "greased line" en Methode, som minder om TØrfluefiskeri, men nu er han gaaet over til Vaadflue, med en stor Silver Doctor, der skinner i Tusmørket. Den tunge, solide Snøre skærer gennem Aftenstilheden med en susende Lyd i lange Kast, paa skraa nedover Elven. Intet Nap og nyt Kast - Fiskeren flytter sig lidt for hvert Kast, vader ud i Elven og kaster paany. Pludselig strammes Snøren , Snellen ga;u med et skærende Hvin og Stangen rettes op. Og saa begynder denne Kamp, hvis Spænding og Charme er saa ubeskrivelig, Kampen mellem Fiskeren og Fisken. Udfaldet kan blive hØjst forskelligt - ogsaa Laksefiskeriet byder paa Skuffelser. I dette Tilfælde endte det med Sejr for Fiskeren. Efter en Del vilde Tumlinger giver Fisken tabt, vender Bugen op - Klepperen vader ud og henter med et raskt og Øvet Tag med Kleppen den sprællende, sølvblanke Skabning ind paa Land. Den var ikke af de store - ca. 3 kg men den var en "good fighter". I Mellemtiden har Drengen Thomas hentet sig Dagens Laks Nr. 2 nede i HØlen Nyboll. - Jeg fØrer med 2-0, raaber han til Moderen; men næste Morgen tager Fruen Revanche. Efter en Times Fisketur vender hun hjem med en Fisk paa 7 kg. Som al anden Sport medfører Laksefiskeriet natµrligvis Anstrengelser, Skuffelser, Oplevelser af mindre behagelig Art men de er for intet at regne mod den kriblende Fryd og Spænding, som Kampen med en stor Fisk giver - en Oplevelse, som ,..man kun kan faa en Anelse om gennem Erfaring.
Stormmaagens Gaade.
skellige for Fiskeavlen skadelige Fugle, f. [x. Hejre, Fiskeørn og Stormmaage (Larus canus), som i Sverig kaldes Fiskemaage, ligesom i Norge. Til Belysning af den sidste Fugls mærkelige Forøgelse i de senere Aar - en Parallel til Hættemaagens i Danmark - skriver Nils Eckerbom: Da jeg var Barn , levede der omtrent et Dusin Par "Fiskemaager" i min fiskerige Hjemmes Ø i Bergslagen; nu er der sikkert over Hundred e. I de fattigere Bergslagen sØer var der sjældent eller aldrig et rugende Fiskemaagepar. Nu findes der næppe en større SØ i Bergslagen , selv i de goldeste llrbjergsomraader, hvor der ikke bor mindst et Par Fiskemaager. En lignende vældig Forøgelse af Fiskemaagernes Antal kan iagttages over Størsteparten af Sverig. uden at deres Antal - efter hvad jeg har hØrt - er mindsket ude ved Kysterne. Jeg vover derfor at betragte dette som et konstateret Faktum. 0
J
I min Barndom var Indlandets Fiskemaager det, som den stadig kaldes i LærebØgerne, en virkelig SØfugl, som ikke blot rugede ved Søer og Vanddrag, men ogsaa der hentede sin væsentlige FØde af Insekter, dØde og dØende Fisk, Krebs, Frøer o. I. Sjældent eller aldrig saa man den over Land. - Nu ved hver Bonde, at Fiskemaagen er en Markfugl. Naar Bonden forhen plØjede ved Foraarstid, fulgtes hans Arbejde af en interesseret sortklædt Skare hungrige Kragefugl e, især Krager og Alliker. Dette den p!Øjende Bondes Selskab over vaardampende nyaabnet Jord er nu langt større - men hvidt. Maagerne, især Fiskemaagerne, flagrer let og travlt i Hælene paa hans tunge Fjed . Der ses kun enkelte sorte Punkter i den hvide Flok, som Bevis paa, at der endnu findes enkelte Krager og Alliker, som klarer sig i Konkurrencen.
I
~
Efter Nils Eckerbom i Svensk Fiskeri Tidsskrift.
Paa sidste MØde i Svensk Fiskevårdsforbund var der stærk Diskussion om for-
Da jeg som skydepengeivrig Dreng om Forsomren opsøgte Kragefamilierne, da var det især paa Enge og Overdrev. Der jagede
.....
1939
SPORTS-FISKEREN
de dovent efter Græshopper, Skarnbasser og anden FØde - men ogsaa det Arbejde har Maagerne nu overtaget. I vældige hvide Skarer, vrælende som Vikingerne i gamle Dage, naar deres Snekker gjorde Strand ... hugst i fremmed Land, tilbringer de Forsommerdagen oppe i det grønne Græs, for en Gang imellem, ligesom paa Kommando, at drage bort til det nærmeste Vand; Kroen trænger formodentlig til en Gang imellem at faa fyldt Vand paa. Men dette - og saa naturligvis Svømmehuden mellem Tæerne er nu paa mange Steder snart sagt det eneste, som er tilbage af den fordums SØfugl, Larus canus. Den ruger nemlig allerede i stort Tal oppe paa Land og opholder sig der hele Sommerdøgnet, ofte milevis borte fra nærmeste SØ. De paa Land rugende Fiskemaagers Unger maa altsaa lære at flyve og gaa, fØr de lærer at svømme forhen var det omvendt. Fiskemaagen har altsaa radikalt ændret sine Livsvaner og samtidig Øget saavel sH Antal som sit Udbredningsomra?de i vældig Grad. Hvorle~es er dette gaaet til? Og hvorledes har det været muligt i saa kort e.t Tidsrum som tvende Menneskealdre? Mange Faktorer har Øjensynligt medvirket.
~·
Først og fremmest er jo Fiskemaagen en livskraftig Fugl, som trods ringe Ungeantal har Evnen til at udvide sit Leveom-· raade, saa snart gunstige Betingelser tilbyder sig. Den har dog ikke Øget sin Formerelse; Kuldene bestaar stadig af hØjst 3 .Æg. Hvor livskraftig og sund Fiskemaagen er, viser den tydeligst i sin forøgede og for de fleste Dyr saa farlige Omgang med Menneskene og deres Kultur. De vinterfodrede Grp.aænder i vore Fugledamme ved Bygderne er blevet betænkelig svækkede og degenererede paa blot et Tiaar. De giver sig mere af med Skørlevned end med at opfolde Børn. Ikke saaledes Fiskemaagerne; de fØrer stadig et hæderligt Familieliv, og beflitter sig endnu trofast paa Familiens Forøgelse, selv om de ligesom Graaænderne bliver noget magelige af alt for bekvem J,ivsfØrelse.
155
Den fØrste og simpleste Forklaring, som man til Tider hører - ogsaa af Fiske re - er, der er saa smaat med Fisk i Søerne nu, at Fiskemaagen ligefrem er blevet tvunget op paa Land, om den ikke skulde sulte ihjel, og at det kun er Nøden, der her, som overalt, lærer nøgen Kvinde at spinde;. Men dette løser slet ikke Problemet, saa snart man tænker lidt over det. - Søerne producerer uden Tvivl i vore Dage ligesaa megen Fisk som fordum . Der er ikke opstaaet noget Tomrum, selv om dette er den almindelige Opfattelse af Situationen. Forholdet er blot, at søerne nu, som FØige af uheldig Befiskning, huser flere Fisk og Fis kearter, som ikke egner sig til MenneskefØde - hvilket jo ikke behøver at være det samme som MaagefØde. Derimod kan man muligvis sige, at Fiskebestandens Aldersklassesammensætning nu efter IndfØrelse af moderne, velfiskende, faste Garnredskaber og Minimumsbestemmelser er ændret, saa at et langt mindre Antal Fisk nu faar Lov at dØ SottedØden under bl. a. Maagernes Næb. Fiskemaagen er nemlig en Aadselæder, som praktisk talt aldrig kan fange en spillevende Fisk, bortset fra en eller anden elskovsberuset LØje, naar denne i sin Iver for Slægtens Forplantning ikke ser sig bedre for, end at den til.med kan springe helt op paa tørt Land . Der "spildes" saaledes nu sikkert et ringere Antal store og gamle Fisk i vore Søer end fordum, og herved mindskes ganske vist i nogen Grad Fiskemaagens Adgang til Føde i søerne, hvorved ogsaa kan siges , at Søernes Fiskebestand nu udnyttes bedre til MenneskefØde end fordum. Dette er ikke en !Øst udslynget Paastand, men kan bevises statistisk fra flere af vore større SØer. Men selv om vi siger, at Søernes Produktion af MaagefØde nu maa formodes at være noget mindre end tidligere, saa er dermed ikke forklaret, hvorledes Fiskemaagerne har kunnet erobre nye Leveomraader paa Land og samtidig tiltage i saa vældig.t
156
SPORTS-FISKEREN
Omfang. For at ku_nne forstaa dette Forhold, maa man forudsætte en Øget Tilgang af passend~ FØde for Fiskemaagerne paa Land eller mindskede Hindringer for denne FØdes Til egnelse, helst begge Muligheder samtidig. Og det ser sandelig ud til, at dette sidste netop er indtruffet. Maskindriften i Landbruget, KunstgØd-ning og en Del andre Rationaliseringsbestræbelser giver meget større Høstudbytter end forhen. Uden at have undersøgt Forholdet, vover jeg derfor at paastaa, at det moderne intensive Landbrug fremelsker større Mængder af store Insekter end forhen og disse - det kan man iagttage hver Dag søges begærligt af Fiskemaageskarerne. Forhen var Kragefuglene ene om at tilegne sig denne FØde; nu strækker den formentlig til for flere Dyr. Men man kan samtidig se, at Kragefuglenes Antal ude paa Forsomrens Agre og Enge er mindre end fordum . Fosformos, Skydning for Uhu, Kragefælder, Skydepræmier og intensivere Vildtbeskyttelse har gjort sit til at mindske Kragesværmene og samtidig Øge Fiskemaagernes Muligheder for OverherredØmmet i aaben Mark. De sorte Krageflokkes Afløsning af hvide Maageflokke synes mig et smukt og iØjnefaldende Exempel paa Naturens "hoi-ror vacui" , m. a. 0. dens Evne til at udfylde eventuelt opstaaede tomme Pladser. Hvad dette betyder for Vildtplejen er en anden Historie, som Kipling plejede at sige, og jeg skal ikke komme nærmere ind herpaa, men nØjes med at paapege, ,at det giver noget at tænke paa for baade Jægere og Fiskere. Kragernes Aftagen i Antal betyder for Fiskemaagerne en mindre Beskatning af Maagernes Æg, og virker altsaa paa dobbelt Vis til en hurtig Tiltagen af Fiskemaagens Overherred ømme. - En hundredtallig Flok af store, st æ rke Fiskemaage r, som holder sammen , er en stærk Slagflaade, som kan udrette en he l De l - paa godt og ondt. Endnu en Faktor, som medvirker til Fiskemaagernes Tiltagen, bØr nævnes. Ogsaa
1939
åen har Vildtbeskyttelsen Skylden for. Og det er Udryddelsen af de stærke Rovfugle , bl. a. Stor Hornugle og Vandrefalk, s~mt Odderen. Alle disse var forhen Fiskemaagernes Skræk. Nu har Fiskemaagen ikke mange Fjender blandt Dyrene. Den er en klog, vagtsom og stærk Fugi. Den lægger ikke mange Æg, men den passer godt paa baade Æg og Unger. Den lader sig ikke svække eller lokke i Fælder etc. Den er med andre Ord nu en Magtfaktor, som baade Jægere og Fiskere maa regne med. Indsamling af Fiskemaagernes Æg, som vel forhen skete ved Kysten, men næppe i synderlig Grad inde i Landet, er vist nu all e Steder ophørt og herved Øges yderligere Takten i Fiskemaagernes "Oprustning". Jeg har næppe hermed helt IØst "Fiskemaagens Gaade", og maaske har jeg lagt for megen Farve paa hist og her, naar jeg med min ufuldkomne Pensel har sØgt at illustrere, hvorledes kortsynet Iver og utilstrækkelig Viden skaber nye, endnu sværere Problemer for Menneskers Erhverv. Hvorledes en tilfældig, eventyrlig Gevinst paa et eller andet Omraade, skaber nye Ubehageligheder paa et andet Omraacle, hvor Kontrollen af en eller anden Grund ikke er eller kan gØres skarp nok. - - Det er farligt for Menneskenes lidet kloge Børn at rive i Maskerne paa Livets store, underfulde Væv. Det mindste upaaagtede Maskebrud kan have uanede FØiger. Den naturvidenskabelige Literatur giver mange Exempler herpaa. De bØr mane til Eftertanke, bl. a. ikke blot ved IndfØrels e af nye Fiskearter, men ogsaa ved Forholdsregler mod andre Dyr, som paavirker Fi-skebestanden .
Svenske Sportsfiskeres Rigsforbunds "Sportsfiskerskraa". I) Sportsfiskeri er Fiskeri for FornØjels·~ og Rekreation. En ægte Sportsfisker er Naturelsker og interesserer sig fo r Fiskebestanden og dens Bevarelse.
J
1939
I~
SPOR'I1S:-FISKEREN
2) Sportsfiskeri drives med Kastestang eller Haandline og Krog med ikke levende Agn. FØigelig regnes Fiskeri f. Ex. med alskens Næt, Ruser og Fælder ikke for Sportsfiskeri; heller ikke Dragsnøre; eller Fiskeri med Odder, Langrev, Standkrog, Sax eller Lyster.
3) Med Hensyntagen til rimelige Krav om Holdbarhed og Sikkerhed bØr Valg af Redskaber træffes ud fra sportslige Synspunkter. BØjelige Spinne- og Medestænger bØr foretrækkes . Mindre Laksefisk fanges saa vidt muligt paa Flue . Undersøg fØr og under Fiskeriet Holdbarhed af Snøre og Kasteline.
157
Steder, hvor andre i Øjeblikket fisker. Forlang ikke Eneret paa de gode Fiskesteder. 8) Vær hensynsfuld ogsaa mod andre end Sportsfiskere. Tænk paa den stedlige Befolkning. En ·virkelig Sportsfisk~r optræder paa en saadan Maade, at , Sportsfiskeriet æres og faar Venner.
9) Deltag i Sportsfiskeklubbernes og Fiskeriforeningernes Arbejde for Fiskebestandens Bevarelse. 10) Betegnelsen S ports f i s ker er et Hædersnavn ~ maatte ingen af os bringe det i Vanry. (Oversat fra "Sportfiskaren" af Axel Holm.)
4) Fisk kun der, hvor du har Ret
til cit fiske . Gaa ikke ud paa maa og faa. ForhØr dig hos Fiskevandets Ejer . Fisk kun paa lovlig Tid. Undersøg selv i Forvejen, hvilke Regler 0111 fredning, som er g~~ldende paa Stedet. Adlyd nØje Bestemmelser om Mindstemaal. Er du i Tvivl om, at en Fisk holder Maalet, bØr du slippe den ud . 'U ndervægtige Fisk befries varsomt fra Krogen med fugtig Haand, hvorefter Udsættelsen bØr ske forsigtigt, om muligt ved selve Vandoverfladen. Dræb straks anden fanget Fisk.
5) Sportsfiskeren bØr altid virke for Fiskestammens Beskyttelse. Hvor han har Eneret paa Fiskeriet, bØr hans Fangst afpasses efter Tilvæksten , saa at Bestanden ikke formindskes. Er der flere om Fiskeretten, paaligger Røgten dem alle i Forening. Lad Fisken i Fred i Legetiden. 6) En Sportsfisker lader ingen Fangst gaa til Spilde, men driver ej heller Fiskeri i Salgs- eller GevinstØjemed. Den Fisk, han ikke selv har Brug for, foræres bort. Tun, Laks og anden stor Fisk maa dog undtagelsesvis sælges. 7) Lad andres Baade og Redskaber være i Fred. Fisk, ro eller vad ikke paa de
Karper. Af "67". Om dig nogen Kairper byder, Og du faar kun tørre .J yder Bliver dUJ lidt flov derved Men har du en sulten Mave Og ej anden Mad kan have Gaar den tørre Jyde ned. Joih. Herm. Wessel.
Det er mærkeligt, saa Smagen har ændret sig i Danmark i de 200 Aar , som er henrundne siden Digteren Wessels Tid. Dengang var "Strandkarpen" (Rimten) ligesaa almindelig paa Københavns Fisketorv - stammende fra KØge Bugt og Aa som i Odense, hvor den kaldtes Ejby Gedde. Karper og Suder var Herregaardsmad, nu er der overalt i Danmark en vis Aversion mod Karpefiskene, og kun faa Familier bruger den gamle tyske Skik med Karpe til Juleaften. Man fylder sig hellere med saadanne tunge Retter som RisengrØd og Gaas ell e r Kalkun. Naar Folk endelig spiser Fisk herhjemme, er det Saltvandsfisk, og af dem spises der efter Ernæringsfysiologers Mening endda alt for lidt - og saa er Karpefisk endda langt vitaminrigere end f. Ex.
SPORTS-FISKEREN
158
Torsk. Man kunde næsten vende Digtet om og synge: Hvis du kan faa tørre Jyder Og dig nogen Karper byder Bliver du lidt flov derved Men kan »Jyden« ej du hruve Og du har en sulten Mave Glider Karpen ogsaa ned.
Tørre Jyder, d. v. s. lufttørrede Smaaflynder, er nemlig en Delikatesse, som efter Behag kan nydes raa eller ristede, og som vi har haft den kulinariske Lykke at kende personlig - men det kommer nu ikke Sagen ved. Jeg haaber, Læserne vil undskylde den lange Indledning, men Alder gØr snaksom og er ogsaa Skyld i, at jeg nu maa ændre min tidligere Underskrift 66 til 67. Med Alderen kommer ogsaa Gigt, som har sat sig permanent i mit hØjre Haandled og gØr mig til en Sinke med Kastestangen, hvorfor jeg heller ikke var tilmeldt blandt Kasterne ved . Odense-Konkurrencen. Jeg havde ogsaa lovet Hr. August Brahe i Aarhus at gennemprøve den af ham fabrikerede "Allround Spoon men jeg er ikke kommet videre end til at konstatere, at den gaar pænt i Vandet og kan tage Gedde - det sidste ved jeg fra min søn. 11
,
Heldigvis har jeg endnu ikke været nØdt til at trøste mig med et Aquarium med Guldfisk - men har for i Aar fundet andet Af!Øb for min Fiskerinteresse. En velvillig Mand gav mig Adgang til hans store Havedam, hvor der efter hans Paastand gaar Karper paa over ti Pund. Det var en ny Oplevelse! Ligesom jeg for nogle Aar siden paa Grund af Forflyttelse maatte ombytte Ørredfluerne med Geddeblinken, maatte jeg nu lære Kunsten at overliste Karperne. Omgivelserne er ideelle. En stille, blank Vandflade, hvor vilde og tamme Ænder tumler sig. Sivbælter og blomstrende Aa-kander , hvis store Blade idelig rØber, at der gaar store Fisk under dem, en velplejet Have i Baggrunden, og en elskværdig Familie , som gerne ser, at man decimerer Dammens Befolkning af Fisk, anviser en de bedste
1939
Fiskesteder og animerer ved Fortælling om de kolossale Fisk, som forhen er taget her. At der er Karper, kan man straks se. De mindre - paa indtil l Pund - danser op over Vandet paa Myggejagt, som var det Ørred i et Dambrug, og Redaktøren kan roligt indrullere Karperne paa sin Liste over springende Fisk. De springer indtil en halv Meter op over Vandfladen, staar et Øjeblik stille ganske stive og dumper ned med Halen forrest - ikke just saa elegante, som en springende Ørred .. Min Søn og jeg spekulerer paa, om de kan tages paa Flue, men saa faar man næppe de store, som her og der viser deres store Rygfinne og til Tider laver et KØivand, som vækker Minder om store Havørred i en jydsk Aa --,- den Gang! Udstyret: En noge.n lunde stiv 8 Fods Stang, paamonteret Rulle · og Snøre, et ikke for stort Flod, sædvanlige Ørredkroge og som Madding en Pasta af FranskbrØd og Honning. Man kaster ud · og forholder sig · iolig - fremfor alt rolig, for Karpen er saa sky, som en Hare. Man sætter sig ned paa sin Hale paa Brinken, tænder en Cerut, kigger paa Svalerne, som jager Myg over Dammen , paa de overalt ringende og springende Fisk og spejder efter, om de sorte finner snart kommer i Nærheden. Nu og da kan man, men uden store Armbevægelser, kaste BrØdsmuler ud som "ground bait".. Hvis ikke Ænderne kommer og tager dem , faar man Fornøjelsen af at se de store, røde Karpemunde suge dem til sig, mens de kredser i Floddets Nærhed. Nu er der Nap. Floddet dykker under, men . kommer op igen , for Karpen har den Vane, at smage paa Sagerne fØrst - det kan man ogsaa se paa de udkastede BrØdsmuler, og trækker man for hurtigt op, flygter hele Stimen, og saa varer det noget, fØr den kommer igen. Endelig render Fisken med Floddet og saa giver man Tilslag, men ikke for haardt. Den fØrste Aften fik jeg sprængt Guttet af en Kammerat, som jeg stadig tror har været netop en af de meget store. Om selve Fighten er der ikke stort at sige. Karpen virker mere ved sin Vægt end
:t:
.;!).
,.
\
filI
...
'f
~ •"
JI I
)1 1
·.U
1939
SPORTS-FISKEREN
ved sin Sprælskhed, saadan som Ørred og Gedde. Holder man den blot klar af Sivene, giver den snart op og kan trækkes ind til Haaven. ,,Manden" paastaar ganske vist, at det tager et Kvarter at udmatte en Tipunds Karpe, men saa store har jeg endnu ikke faaet dem. Naar det sker, skal Redaktøren faa Lov at notere den blandt Fangstrekor-
67.
der.
P. S. Jeg har taget et Par Dusin til Dato - over Halvdelen er sat ud igen - og de har alle været krogede i Overmunden paa nær den sidste, en ! Punder, som var kroget i Mundvigen. Denne "sprang" som en Ørred under fighten. Maaske er dette tilfældigt, men i de mange Beretninger i "Sportsfiskeren" om springende Gedder er der ikke meddelt noget om, hvor Krogen har siddet i den springende Fisk.
I Sommersol ved Aaen. {Af
J.
K S.)
(Sluttet).
III. Min Kammerat foreslog mig en Gang, da vi rejste hjem fra en Fisketur, at vi skulde tage en Tur med Telt og Fiskegrej-· er, og vi fastsatte straks Tidspunktet; det ,blev tørst i August. Den fastsatte Dag op-· randt med bagende Varme; sidst paa Eftermiddagen ankom vi til den Station, som vi havde bestemt skulde være Udgangspunktet for Turen. Vi gik straks ud for at kØbe Proviant, der for det meste bestod af Øl; enhver der har prøvet at gaa ved Aaen en varm Sommerdag, ved hvor Tørsten kan plage en. Vi fik omsider Bagagen læsset - paa Cyklerne, der var lige ved at bryde sammen under Vægten, og saa gik Turen ud i det blaa. Vi regnede med, at vi havde at køre, og vi var glade for, at lavt, . men alligevel var Varmen dog endelig skimtede vi Aaen,
ca. P/2 Mil Solen stod trykkende, og Farten
159
blev sat yderligere op. Vi havde egentlig tænkt os at tage længere op mod Strømmen, men vi syntes ikke, at vi orkede mere, og da Aaen her saa indbydende ud, og der ved en Gaard nær Aaen var en. god Lejrplads, besluttede vi at spørge om Tilladelse til at slaa Teltet op. Der stod en ung Fyr / og forkede Halm op i en Stak; ham henvendte vi os til. Han gav beredvillig Tilladelse til baade at telte og fiske i Aaen, saa vi fik hurtigt pakket ud og fik tilberedt Aftensmaden. Bagefter nØd vi rigtig Tilværelsen, hvor var her herligt og fredeligt; tavse røg vi vore Piber og gav os Hvilen i Vold. Vor Ankomst havde vakt Opmærksomhed paa Gaarden og dens Beboere tog sig en Tur til Aaen, for at se nærmere paa os; man var Øjensynlig ikke vant til den Slags Fremmede hver Dag. Manden kom selv hen og gav sig i Snak med os; han gav os Lov til at tage Halm fra Stakken til Underlag og hvis I kommer til at fryse, kan I jo lægge jer i Laden, tilfØjede han. Han viste 05 ogsaa et HØ! i Aaen, hvor der plejede J.t være Gedder. Omsider gik Gaarclens Beboere til Ro men trods Dagens Strabadser, fØlte vi ingen Trang til at sove. Maanen var staaet op, og der hvilede en fortryllende Stemning over hele Landskabet. Omsider maatte vi dog i Soveposen, da vi havde besluttet at staa tidlig op. Det blev nu ikke til ret megen Søvn, det gØr det vist aldrig den fØrste Nat. Jeg var omsider dØset hen, men vaagnede ved, at et V ædel er lam stod og gnubbede sig paa Bardunerne; jeg maatte ud at tage Affære , og saa viste det sig, at Solen snart vilde staa op , saa jeg fik Kammeraten purret. Det var en herlig Morgen, og vi skyndte os at faa Stangen rigget til. Jeg søgte til det HØJ, hvor der skulde staa Gedder, og havde heller ikke gjort ret mange Kast, fØr en stor Krabat paa en 6-7 Pund var bagefter Spinneren, men jeg var ukendt med Aaen, Belysningen i Daggryet var daarlig, saa Spinneren gik i Staa paa en Dyndbanke
.SP.ORTS-FISKEREN
160
og Fisken forsvanat og lod sig ikke se mere. Ved Syvtiden mØdtes vi ved Teltet, ois det kan nok være , Morgenkaffen smagte. I LØbet af Formiddagen gennemfiskede vi tn stor Strækning, men det var klart og Etille Vejr med bagende Varme, saa det var fuldstændig haablØst. Vi gik derfor i Skygge i en Plantage til henved 17-Tiden, og gik derefter et Par Kilometer mod Strømmen. Her rejste vi flere Stalling og enkelte Ørred, men de var alt for dvaske, og det var vi ogsaa efterhaanden blevet. Vandet saa klart og kØligt ud, saa omsider smed vi TØjet og stod snart i Vand til Halsen. Jeg erindrer ikke nogensinde at have faaet et saa forfriskende Bad. Da Fiskeriet stadig saa haablØst ud, besluttede vi at tage hjem næste Morgen og fiske i Juul SØ; vort Øllager var desuden gaaet al Kødets Gang. Det kneb at faa Lov at komme afsted. Folkene paa Gaarden inviterede paa Aftenkaffe og vilde absolut have os til at forlænge vort Ophold. Kl. 7 næste Morgen mØdte Manden personlig og meldte, at Morgenkaffen var færdig. Efter Kaffen tog vi Afsked med disse prægtige Mennesker, og da havde vi halvvejs fortrudt vor Beslutning om at tage hjem, men, skØnt vi ingen Fisk havde fanget , havde vi haft en pragtfuld Tur, og jeg kan trygt anbefale andre Sportsfæller at tage Teltet med paa Turen, en saadan Oplevelse kan man leve paa længe. IV. Hen raa Efteraaret foretog vi en Tur til Karup Aa (Karup Rendesten!!), ikk~ fordi vi ventede noget særligt i fangstmæssig Henseende, men det var den sidste Tur, vi kunde komme paa i denne Sæson; og Skernaaen var stærkt oversvømmet, saa der kunde vi ikke komme. Vi havde ikke været ved Karup Aa i flere Aar; den fremskridende Ødelæggelse af dette pragtfulde Vandløb havde ikke opmuntret dertil. Da vi lØste Dagkortet paa Kroen, forespurgte vi Værten , om der var fanget noget særligt
1939 - - -- -
i Aar, hvortil han svarede : ,,Ja, der er da fanget en Del, og De behøver ikke at gaa saa langt vestpaa, da der er fanget meget mellem Broerne. Senere fattede jeg fuldt ud Betydningen af disse Ord. Det pinte ham sikkert, at fremmede Tilrejsende skulde finde Aaen i saadan en Tilstand, som den forefandtes paa nævnte Tidspunkt. Sikkert er det, . at det maa skære Naturvenner i Hjertet at se denne Ødelæggelse. Jeg gik trods dette alligevel vestpaa, og jeg havde gaaet længe med en frygtelig Stank i Næsen, uden at jeg havde kunnet fastslaa dens Oprindelse, men det gik dog tilsidst op for mig, at den stammede fra Aaen og Engen. Den der for flere Aar siden har besøgt Karup Aa, kender dens krystalklare Vand; men nu var Vandet fuldkomment uigennemsigtigt og Draaberne, der IØb langs Snøren, lignede Ajle. Fisk var der ikke et Glimt af, men da jeg lidt senere kom hen mellem Broerne, kom jeg lige tidsnok til at se ~n Sportsfisker lande en Havørred paa ca. 3 Pund; det er tydeligt at se, at Fiskene søger hen, hvor Forureningen ikke er saa slem. Senere rejste min Kammerat en Havørred paa ca. 6 a 7 Pund. Vi prøvede med flere forskellige Slags Spinnere og havde den fremme flere Gange, men den var for mistænksom, og da vi skulde skynde os at naa Toget, maatte vi gaa fra den. Maaske en anden Sportsfisker har haft Held til at lande den. Her paa denne Tur lærte jeg forresten en helt ny Sportsfiskerkultur. Min Kammerat landede en Bækørred paa ca. 1 Pund lige nedenfor Elektricitetsværket; der gik to andre Fiskere i Nærheden og medede med Orm tilsyneladende Begyndere. Straks da de saa ham lande denne Fisk, styrtede de til og kastede deres Orm lige for Næsen af ham, og han maatte pænt retirere. Senere, da jeg stod og gennemfiskede et HØ!, havde en af bemeldte Herrer fattet Mistanke om, at der maatte ligge noget til Grund for min Ihærdighed. Han koin styrtende til og kastede Ormen ud, saa jeg
-
r
-4 I
1939
SPORTS-FISKEREN
skyndsomst maatte trække Spinneren op, for ikke at faa den indfiltret i hans Snøre. Desværre er den Slags Fiskere vel ikke Medlem af nogen Forening og faar vel ikke Lejlighed til at læse dette, da det maaske kunde give dem en Forstaaelse af, at saadan kan man ikke bære sig ad.
Fra Fishing Gazette. Chr. Lottrup-Andersen.
En ganske fortrinlig og meget effektiv Geddespinner kan man efter nedenstaaende Mønster med Lethed selv lave ved Udskæring af Laaget af en eller anden Blikdaase. Det skal helst være blankt (hvidt eller gult) paa den ene Side og have en eller anden Farve paa den anden.
·······················i:. Fra Redaktørens Lænestol .················································••11:••··········· . Krigen slide,r paa Nerverne - der findes ikke noget saa nerveberoligende som at fiske eller fordybe ,sig i Erindringen om Fortids Fisketure. Glem ikke at skrive til »Sportsfiskeren«, hvis De har noget at berette. Pladsmanig1el har bevirke,t , a,t Rubrikken om »Til1gængeligt Fiskevand« har manglet i den senere Tid - vi skal snarest faa den aftrykt igen. Glem ikke vor Annonceafdeling - har De Fiskeredskaber at sælge, naas det bedste Resultrut ved at avertere i »SpOll'tsfiskeren« Fællesorgan for alle de til Danmarks ,S portsflskerforbtiind knyttede Lystfiskerforeninger.
161
·······························································: . Fra Dagspressen .
:
. ~
...............................................................
Karup Aa. Den af mange Sportsfiskere velkendte gta mle Odderjæger og Lalksefisker Nie:s Jakobsen, Højgaard, fyldte den 3. Sept. 90 Aar. Indtil for faa Aar siden kunde han endnu træffes ved Aaen. Nu lever han paa Minderne, og kan endu fortælle mangt og meget fra sit mangeaarige Friluftsliv. 1
Fisker Martin Fisker i Skive har anlagt Sag mod A/S Karup Kartoffelmelsfabrik til Betaling af 10,000 Kr. Saa hØjt anslaar Martin Fisker den Skade, der er forvoldt ham ved Fabrikkens Forurening af Karup Aa. Sagen har været for Retten i Kjellerup, hvor flere fremmødte Vidner, bl. a . Formanden for Lystfiskeriforenin.g1en i Skive, Bogholder Peter DaJhl, og Kassereren i Danmarks Spo·r tsfiskerforbund, Eliektricitetsværk.~bestyre·r C. Høegh Petersen, bevidnede, at Fabrikken havde Ødelagt Fiskeriet i Karup Aa. Dommen falder senere ved Vestre Landsret. Arbejdet paa de store Rensningsanlæg ved Fabrikken er nu i Gang. Fredericia. Lystfiskeri fra de nye Havnemoler er forbudt, bl. a. a,f Hensyn til, at Molerne føres ud paa 8 Meter Vand, hVOT der gaar en rivende Strøm og det vil falde vanskeligt at bjærge den Lystfisker, som plum-per i. Molen er desuden en yndet Spadseretur, og man er bange for, at Lystfiskerne skal krQgie de spadserende. Propagandafilm for Lystfiskeri optages for Tiden under Ledelse af Prokurist V. Hougaard. Den vil om kort Tid faa Premiere. Samarbejde mellem FerskvandsfiSkerne. SpnrtsfiSkerfoZ',bundets Bestyre~e holdt den 27. August MØde paa Hotel Regina i Aarhus under . Ledelse af vor Formand. Efter MØdet mødtes et af Forbundet nedsait UdvaLg med et Udvalg for Ferskvandsfiskeriforeningen for at forhandle om Samarbejdet. (Se Medd. fra Formanden).
.::······························································i:. .. Foreningsmeddelelser ................................................................ Fisketegnssagen.
søndagen den 27. August afholdt det af Ferskvandsfiskeriforenin,g~n for Danmark og Danmarks Sportsfiskerforbrund nedsatte Udvalg til Behandling a•f et Fællesudkast til Lov om et Fisketegn, sit første MØde i Aarhus. Man enedes om et Lovudkast der, saa snart det er vedtaget af Ferskvandsfiskeriforeningens Bestyrelse, vil blive meddelt 1
SPORTS-FISKEREN
162
Bladet. Endelig var begge Foreningers Repræsentant.er enige om Ønskeligheden af en snarl~g Revision af Ferskvandsfiskeriloven. Chr. Lottrup Ande,r sen.
1939
Formentlig menes 0. F. Muller, der levede fra 1730-84, som har grundlaigt Kendskabet til vor Ferskvandsfauna, og netop i 178.0 fa:ndt Æ1g1gestokkene i Aalen.
Nye Medlemmer af Dansk Sportsfiskerforening
Fra Lindenborg Aa. Nedenstaaende Avertissement har vakt Nye Medlemmer, der efter første October en Del' Misstemning i Spmt.sfiskerkr.edse : indmelder s~g i Dansk Sportsfiskerforening, Lodsejere ved Lindenborg Aa. er mod straks at betale fuldt Aarslwntingent, »Straks eller naar Deres nuværende Lejekontinigentfrie næste Aar. maal ophø,r er, kan De af mig faa 300 a 500 Chr. Lottru1p Andersen. Kr. a;arlig for det, De i Øjeblikket faar 50-80 Kr. for. Krigssituationen. Jeg ønsker g,e rne a,t leje for 5 eller 10 Aar Vort Blad er blevet fØleligt ramt af Kriog betaler hele Lejen fo,r ud. gen, idet to store udenlandske Firmaer inEt Stykke Aa mellem Refsnæs og Flamsted denfor Sportsfiskeriartikler har trukket dehar særlig stor Interesse. BH!et mrkt.« res Annoncer ud af "Sportsfiskeren" . De Fra Aalvorg skrives til os: paagældende Firmaer er det tyske "D. A. »Nu har vi i 30 Aar hvert Aar udsat Ør11 M. (Deutsche Angelgeråte Manufaktur) og redyngel. Haft Besvær med at kø,r e rumdt til det engelske "Hardy Bros. Ud." Lodsejerne, og; endelig haft . Ulejlighed og UdHeri maa formentlig søges den Aarsag, gifterne ved vort nye og udmærkede Regulaat man ikke fortsat kan levere Varer og dertiv. - - - ( < for ikke Ønsker at have Udgifter med at reUnder almindelige Forhold vilde »Sportsklamere for disse blandt danske Sportsfifiskeren« mal3.Ske have fundet Lejlighed til skere. at bemærke et eller andet om daarliigt KamDet vilde være rimeligt, saafremt de . meratskab i Anledning af dette Overbud; paagældende Firmaers Varer ikke fortsat det er, hvad man i Jagtkredse kalder »en kan skaffes her i Landet, da at søge fremmet et dansk Initiativ paa disse Omraader, Haj«, som er paa Færde. Vi tvivler imidlertid men lad det være sagt straks, helst med no- meget paa, ait nogen under de nuværende truende Forhold vil lægge 5000 Kr. paa Borget bedre Resultat end hidtil. c1et for en Rett~ghed, som naarsomheist kan Med faa Undtagelser nær har en Del danske Produktioner paa Sportsfiskeriartik- beslaglægges af Staten af Hensyn til Folkelernes Omraade været Efterligninger af en- ernæringen. Vi tør maaske haabe, at vedkommende Anoncør i Stedet vil yde 5000 Kr. gelske, tyske og amerikanske Fabrikater, til Opdræt af Fisk - hvis ha1n da ellers ~r som kun i Prisen kunde hævde sig med de en god dansk Mand.
originale udenlandske Varer, ligesom man i store Dele af danske Fiskegrejer sporede ringe Sans for konstruktive Enkeltheder. Dansk Produktion af rigtigt konstruerede Fiskegrejer til en Pris, der staar i Forhold til Varernes Produktions- og Handelsværdi maa nu gives en Chance, hvis udenlandske Forsyninger er standset. C. Høgh-Petersen.
/
:······························································· Et og andet
................................................................ Hr. Konferenzraad. Der deutche Sportæ
angler for September gengiver et Afsnit af en 150 Aar gammel Naturhistorie. Her berettets bl. a. malngte sære HistJoo.-ier om Aalens Formering, støttet paa Udtalelser af Plinius, .Aristoteles, »Willtigby«, Hen von Buggenhagen aus S1!hwedishpommern og »Der bertimte Naturklindiger, Herr. Konfer,e nzrath in Kopenhs,gen« !
'
.............................................................. Indholdsfortegnelse ....................................................... ,......
Kastekonkurrencer. - Den grønlandske »Lakserigdiom«. - Lærdal Laks. - Stormma.a gens Gaade. svenske Sportsfiskeres ·Rigsforbunds »Sportsfiskerskraa«. Karper. - I Sommersol ved Aaen. - Fra Fishing Gazette. - Redaktørens Lænestol. - Frai Dagspressen. I< 'o ,reningsmeddelelser. - Elt qgi andet.
"Danmarks Sportsfiskerforbund s Bestyrelse: II
Formand: Dr. med: Chr. Lottrup-Andersen, Bernstorffsvej 91 a,, København, Hellerup. Næstformand og Sekretær: Ingeniør Hallin, Dalum. Kassereren: Elektricitet.sværksbest. HøeghPetersen, Skive. Redaktion: Apoteker Axel Holm, Odense. NØrrevænget 18, Telefon 3176. Øvrige Bestyrelsesmedlemme~: Landsrets·
.
SPORTS-FISKEREN
1939
163
Den gode Fisketid er ikke ovre endnu. - Benyt Dem af mine 1. Kl. Fiskeredskaber til al Slags Fiskeri,
Spinne- & Kastehjulet
Til Gedder
ttLoch-Ness"
anbefales min Heintz Spinner. Eget Fabrikat. Alt i
Fiskestænger, Fisketasker, Spinnefluer, Linetørrer, Gutliner, Fluer af enhver Art. Blink, Wobblere og Spinnere.
Se mit Lager. - Forhør mine Priser.
,,HARRITZ" Banegaardsgade 34
Eget Fabrikat. -
Dansk Arbejde.
AARHUS
Kaster let, er holdbart - er billigt.
sagfører Nørager, Aarhus og Landsretssagfører A. Nielsen, V. Voldgade 115, København.
,,Dansk Sportsfiskerforening". Formand: Dr. med. Lottrup Andersen, København. Næstformand og Kasserer: BØdkermester Carl Chris·t ensen, Skjern.
,,SPORTS-FISKEREN". Organ for »Danmarks Sportsfiskerforbund«. Udgaar den 1. i hver Maaned i 1800 Ekspl. Annonceafdelingen: Annonceprisen er 121/2 Øre pr. mim Enkeltspalte. Ved 12 Gange --;25 pCt. Rabat og ved 6 Gange ...;- 15 pCt. Rabat. Annoncer kan tegnes hos alle Forbundets Medlemmer og tilsendes Forbundskassereren, C. Høgh-Petersen, Skive. Bladekspedition: Fovbundskasserer C. HØlglhPetersen, Skive.
Missionshotellet Gl. Skivehus - Skive Smukt og roUgt belig,gende ved SkiveKarup Aa. Al moderne Komfort.
Telefon 7196
Forretningen er lukket Lørdage.
Fangst-Chancen stiger 100 pCt.
med
naar De anvender »Salmocida» Lokkemiddel til Paasmøring af Kunstfisk, Agnfisk eller Snøre. Den gennemtrængende Duft breder sig i Vandet og hidser den trægeste Fisk til Hug.
Pris pr. Tube Kr. 3,50
+
Efterkrav.
Afprøvet gennem en Aarrække.
H. H. JESSEN - Cand. pharm., Bogense. GRAND HOTEL
Odense Statstelefon 18.
GRAND HOTEL
Grindsted Telefon 14.
HAANDV ÆRKERFORENINGEN
Skive Telefon 820.
.,.
SPORTS-FISKEREN
164
1939
I Karup Aa fanges Fisken bedst med mine anerkendte Fiskeriartikler. Eneforhandling i Skive af Hardy's Fiskeriartikler. Se indenfor, naar De ta.ger paa Fisketur til Karup Aa. - Dagkort til Lystfiske·r iforeningens Terræn sælges i Forretningen.
K. Plejdrup, Øst, rtorv, Skive, Telefon 446.
Codan
Fiskeriartikler
..!>Sporty«
\A
Forlang mit nye Katal og .
~
*
uundværlig
Harald Nyborg,
for Lystfiskere I
Odense.
V/ff lTE HORSE
...
WHISKY
Holstebro Turistforening
(ysl/iskere. Naar De kommer til Holstebro, bo d a paa »Knudsens Hotel«, der byder Dem gode Værelser, god Mad og hyggelige Omgivelser. - Telefon 410. P. NIELSEN.
Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, Feriekort 5,00, Aarskort 20,00 (VembStrækningen indbefattet). Dagskort løses i Kiosken, FrØjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Ferie- og Aarskort faas kun hos Martin Schmidt, Holstebro.
Fagmanden
/"
Køb Fiskestangen hos Egen Fabrikation af snorlige og 1. Kl. BambuSS'tænger for ethvert Formaal. Mange Aars Erfaring. - Priser fra, 4 Kr. opefter. - Alt i Fiskeriartikler. JOHS. MADSEN, Skolegade. HOLSTEBRO. Levende Agnfisk kan som Regel faas.
Hotel Schaumburg, Holstebro. -
Telefon : 41 og 42. -
Byens ældste og førende Hotel Værelser fra,, 3,50. - 1. Kl. Køkken. - Bilga.rage.
WESTY HALD ...........,.................. .................................
....
~
Lystfiskere, der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser h os os. - Vi fører alt i Lystfiskeriartikler. - Telefon 137. MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørre&'ade 10, Holstebro.
(ysl/iskere se her! Et meget stort Udvalg i fine engelsl{e Fluer, Spinnere, Liner, Fiskestænger, Hjul m . m . forefindes ,hos undertegnede t1l billigste Priser.
A. Daingaardt Holstebro. -
-
Telefon 211.
i
AMERIKANSKE WOBLERE
2 Kr.
I de anerkendte 3 Modeller: River Runt, Bass Oreno og Pike Oreno findes i Øjeblikket amerikanske Woblere paa Lager til den fantastisk billige Pris af kun 2 og 2,50 Kr. pr. Stk. og de faas endda i mange forskellige farver. Har De endnu ikke købt,_da forsyn Pem hurtigst muligt med en eller flere Woblere af (' dette fordelagtige Tilbud, da de rimeligvis hurtigt bliver udsolgt.
Vort nye 100 Siders store illustrerede Fiskeri-Katalog er udkommet! /
Skriv efter det eller forlang det I
JAGT- og ·FISKERIMAGA,S INET Studiestræde 48
København
Telefon 12648
MILWARD Redditch, England.
er Adelsmærket i Fiskeriartikler (Jør d :Jorsøg, Ve vil slaa Vem ved del. Original ill. Katalog med Priser og vedlagt dansk Tekst udleveres gratis hos Deres Leverandør.
Ve.t vil have Veres jnltresse. Repræsentant
PETERSEN BACH, AALBORG
De tre mest kendte Spinnere! .,Pioner Devon".
Alle Spinnerne leveres i følgende Farver:
Sølv. Sølv og Guld. Blaa og Sølv. Brun og Guld .
.,Pennel Devon".
.,Hardy Devon".
Til Spinnefiskeri, brug kun Grejer fra
Hardy Bros., Alnwick. Bedst af alt, men ikke dyrere end andre.
Prøv en Hardy Pibet saa ryger i.le aldrig af andet.
,,,.
Repræsentant for Danmark:
Jagt- og Fiskerimagasinet
Forlang Katalog gratis & franco.
Aarhus.
..............................
.