Medlemsblad ior » Danmark;' Sportsiiskeriorbund « 17. Aarg.
li
..., , t. Oktober
1942
1~
J1·
:;1· !'
,!, ,!; (',
,'•:
Kastekonkurrencen i Ringsted Olaf Kjelstrup, Haldor Olsen K. S. K. kaster Præcisionskast med Tohaandsstang, Spinner, - se hvor Spinneren rammer flot i Ringen.
fot.
_ ... 142
1942
SPORTS,FISKEREN
il:j ..
i[L r; ' h
f:pi ·~ i
ritU
·} I >, I I
I ~
'f Bruno Jensen, K. S. K . kaster sit lange Kast med Tohaandsstang,
Kastekonkurrencen
Olaf Kjelstrup, fot .
Ringsted
den 23. August 1942
~.I
"Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar". - Ja, hvem kender ikke Omkvædet til den skønne Folkevise, men hvor mange kender Ringsted? Det er stor Skad.,e, hvis De ikke gør det, for Ringsted er nok værd at ·stifte Bekendtskab med, det sagde i alle Tilfælde de udenbys Deltagere i Kastekonkurrencen Søndag den 23. August, og ikke uden Grund; vi kom til Ringsted, saa, og den vandt - som V ært - den var simpelthen uovervindelig. Tænk blot paa Vejret, nu havde vi gaaet en hel Sommer i Regn og Blæst. Temperatur å la Vinter og Himmel å la November, og saa lykkedes det Ringsted Sportsfiskerforening at fange en saa sjælden Fisk som det skønneste Som-
mervejr paa Konkurrencedagen, det skal der et usædvanligt godt Haandelag til. Gæsterne, de bestod af Medlemmer af Dalum Sportsfiskerklub og Københavns Sportsfiskerklub, blev afhentede paa Banegaården af Kammerater fra Ringsted Sportsfiskerforening, og den store Skare af svært- og letbevæbnede Fiskere vakte allerede her Opsigt, den blev ikke mindre, efterhaanden som Selskabet drog op gennem Byen. De Ringstedborgere, der ikke allerede gennem den udmærkede, lokale Presse, vidste Besked om .Fiskeriets" Art, stak, Hovederne sammen og skumlede om, hvor mange Fisk der mon blev tilbage i de stedlige Fiskevande, naar denne Fiskerskare havde endt sit Dagværk. - Naa, det lettede
SPORTS,FISKEREN
1942
sikkert de bekymredes Hjerter noget, da de saa Fiskerne dreje ind i Doktor Panduros Villa, hvor de blev budt velkommen af Doktorens elskværdige Frue og fik den medbragte Lommemad anbragt paa et køligt Sted. Saa gik Turen · til Anlæget, hvor Kastekonkurrencen skulde finde Sted, og hvor Ringsted Sportsfiskerforening med Formanden Dr. P anduro i Spidsen fog mod Gæsteri:ie paa Kastebanen, der var ganske udmærket anlagt. Rammen om Konkurrencen var, som fø r sagt, Ringsteds s~ukke Anlæg, og h er fulgte en stor Kreds Ringstedborgere D agens Begivenheder den yngste Ungdom, mere adstadige Borgere, Dam er og Herrer, samt en yndig Buket af unge Ringsteddamer opmuntrede Konk urrencedeltagerne med levende Bifald. Den lokale Presse havde vist Konkurrencen megen Interesse og bragte udførlige Referater og Billedbladet havde sendt sin berømte Fotograf Herr Olaf
143
Kjelstrup til Ringsted og bragte et Par fornøjelige Sider fra Konkurrencen, ligesom de udmærkede Billeder, der ledsager disse Linier skyldes Herr Kjelstrup. Efter den obligatoriske Gennemgang · af Redskaberne, der blev ikke _ka.s seret ·noget, begyndte man paa:
Tohaandsstang, Spinner, Længdekast. (Længde- og Præcisionskast er sammenlagt). Points
1. Valdemar Haugaard, K. S. K . ...... 360 2. Haldor Olsen, K. S. K . . .. . : .... . . . . 240 3. G. Øhlenschlæger, K. S. K.. . , .. .. .. 210 4. Mark Jensen, Næstved (st. f. Ringsted) 115 Længste Kast: Bruno Jensen, K. S, K. 57,20 m .
Nr. Nr. Nr. Nr.
.. •I· I
~~
'·· I
Derpaa kom:
Eenhaandsstang, Spinner, Længde. (3 bedste Kast af 4) m
Nr. Nr. Nr. Nr.
Points
1. Bruno Jen sen, K. S . K. . . . . . 158,33 2. Kaj M. Olsen, K. S. K. .... .. 155,01
220 205 3. Valdemar Haugaard, K. S . K. 146,67 130 4. H. Rosendal, K. S . K .. .. . . . . 135,02 105 · Længste Kast: Bruno Jensen , K. S. K. 56,55 m.
,1, '• I.,
"~.-
(Et meget s mukt Ka st, der ligger helt oppe ved de bedste i de n ordiske Konkurrencer).
't ·.I
.
Erik Andersen, .K . S.
K;
i
,
.
• ~·
kaster 'præclsionskast med . Eenhaandsstang.
0. B. fat.
J
IH
SPORTS ·FISKEREN
Men Kampens Spænding og Anstren, gelserne havde givet Appetit, og man begav sig til Frokostbordet, som stod dækket hos Dr. Panduro, hvor den for, nøjeligste Stemning straks kom til at herske. Der blev talt af Dr. Panduro, Dr. med. Lottrup-Andersen, København, (Formand for Danmarks Sportsfiskerfor, bund og Overdommer ved Konkurren, cen), Konsul Erik Andersen, Formand for Københavns Sportsfiskerklub, (der som Tak for v~nlig Gæstfrihed overrak, te Fru Pandurn en Æske Chokolade den var .rigtig") og Forretningsfører H. Rosendal, København, der talte for "de tre Hjørnestene" i Konkurrencen. Dr. P~nduro, Dr. Lottrup,Andersen og Kon,
r ------
sul Erik Andersen. - Helan og Halvan gik, og da man havde samlet nye Kræfter til Dysten, fortsattes denne i Anlæget, nu ved den smukke lille Sø, h vor Banerne for Præcisionskast og Fluekast var arran~eret.
Eenhaandsstang, Spinner, Præcision Points
Nr. Nr. Nr. Nr. (De
1. G. Panduro, Ringsted . . . . . . . . . . . . . . . 370 2. H. Rosendal, K. S. K. . . . . . . . . . . . . . . 230 3. Carl Johan Petersen, K. S. K ..... . 190 4. Poul Olsen, Ringsted .. ... . . . .... . .. . 190 to sidste maatte have Omkamp, da de stod lige, Carl Johan Petersen sejrede.)
Banen for Fluekast var ikke saa let at kaste paa, der var nogle Grene, der generede, og Vinden var ikke behagelig mellem Træerne, Resultaterne er saa meget mere ærefulde, kan man sige. Resultaterne blev:
Eenhaandsstang, Flue, Længdekast og Præcision.
f
Ir
Points
...
Nr. 1. V. H augaard, K. S. K. . . 200 Nr. 2. 0. Hallin, Dalum . . . . . . . 70 Nr. 3. Sv. Jacobsen, K. S. K. . . 20 Længste Kast: Valdemar Haugaard. K. S. K. 26 m
r.
!-
'I
Dr. Panduro. Ringsted, blev overlegen Olaf Mester i Præcisionskast med Eenhaandsstang.
r
~
19i2
KJelstrup fot .
Ja, Banen var her lidt vanskelig, men det var en For, nøjelse at se, hvor udmærket Kasterne forstod at overvinde Besværlighederne, ikke mindst de fyenske Repræsentanter vandt Bifald, og saa den udmærkede Haugaard ! Efter Konkurrencen samledes man i Pavillonen til Middag, her bød Dr. Panduro velkommen og rettede Tak til Deltagere, Presse, Anlægsforeningen m. fl. Konsul Erik Andersen hyldede Ringstedforeningen og dens Formand, Dr. Pand uro i smukke Ord. Som et synligt Tegn paa Københlvner, nes Hyldest overrakte Konsu-
1942
145
SPORTS•FISKEREN
Valdemar Haugaard, K. S. K . kaster 26 m med Eenhaandsstang, Flue.
len Dr. Panduro en Dirigentklokke, som D oktoren straks tog i Brug. Formanden for Anlægsforeningen, Byg, m ester Olsen talte for de fremmede Fi, skere, udtrykte sin Glæde over at de h avde befundet sig godt i Anlæget og udbragte et Leve for dem. Isenkræmmer Iversen, Ringsted udbragte et Leve for Dr. Panduro som Tak for hans store Arbejde. Prokurist Valdemar Haugaard, København, holdt et helt lille Foredrag om Kastekonkurrencernes Udvikling og fastslog, at Ringsted Sportsfiskerforening og Københavns Sportsfiskerklub havde været de banebrydende i denne Gren af Sporten. Ingeniør Hallin, Formand for Dalum Sportsfiskerklub udtrykte sin store Glæde og Anerkendelse af Kon, kurrencearrangementet. Dr. Panduro uddelte Præmierne og fik selv, af Konsul Erik Andersen, overrakt en Ærespræmie, skænket af F. J. B. og Harald Børgesen for det bedste samlede Resultat i Længde, og Præci, sionskast. - Loddet kunde ikke træffe en bedre Mand end Dr. Panduro, sagde Konsulen.
Olaf Kjelstrup fot .
Den udmærkede Fiskersang af H. 0. og Dr. gjorde ogsaa stor Lykke i denne Kreds, og Festen, der forløb paa den smukkeste og fornøjeligste Maade, sluttede først da det sidste Tog gik mod København. Paa Vejen hjem havde man rig Lej, lighed til at gennemgaa den begiven, hedsrige Dags Resultater, og alle var enige om, at en betydelig Fremgang spore, des siden Konkurrencen der · afholdtes af Københavns Sportsfiskerklub i Efter, aaret 1941. Ove Blumenhagen. ·
Dr. G. Panduro med!sin søde Datter.
o. B}~t.
,,.:,, ri
ri,.
'J -
Og saa blev det atter Opgangstid.
··.,
·.t.
-
, Naar jeg ved denne Lejlighed anvender Ordet • Opgangstid", saa er det desværre ikke den Opgangstid, som vi alle længes efter, en Længsel, der gaar saa dybt i vort Sind, at Ord ikke kan tolke dem. Nej, det kan kun blive noget vedrørende - • Laxens Opgangstid" - naar denne, kommende fra de store Vande og Have gaar op i vore Laxeaaer til Gydepladserne, for derefter, naar Aaens Vand bliver tilpas koldt,. . at fuldbyrde sin Bestemmelse, nemlig at sørge for Artens Bestaaen. Heroppe i det nordlige Jylland regner vi med at de første - enkelte - Opgangslax (Havørred) viser sig i Lindenborg Aa omtrent i første Halvdel afJuni Maaned, ·men er dette vistnok blevet noget senere, som alt andet i Aar. Nogen Tid senere, naar Vejret er slaaet om til - ustadigt - med Regn Blæst - og anden Daarligdom, samt med paafølgende Højvande, da gaar det første .større Run" af Havørred op i Aaen, og er dette gennemgaaende jevnt store Fisk, fra 4 til 8 Pund, selvfølgelig mindre men ogsaa større, men alle fede og trinde, - og meget attraaværdige at faa paa Krogen - - dersom da Manden med Stagen forstaar sit Kram, samt har sine • Grejer" i Orden, og ikke giver den krogede Fisk nogen Lejlighed til at ,,smøge af", og til Slut i Rygsækken. Men det sker jo ogsaa at "Fiskermanden" ser den skønne Fisk glide, stundom med baade Gut og Krog, fordi fordi, ja spørg dig selv. Størsteparten af · disse Havørred har sikkert gaaet nogen Tid i Fjorden udfor Aamundingen, afventende de rette Vejrforhold, hvorefter den, naar disse
- .
- - -~- ,,, ~-~.:-,-----~-·-- - - - -11 .,
-
..
•
. SPORTS.FISKEREN
146
/JJ:
~
.. ..
- . .. -· .. .
--
--.
1942
Forhold blev tilstede, at gaa direkte, og sikkert i et .Stræk" fra Fjorden og op til de faste Standpladser ved Refsnæs - Haals - Flamsted - Voldsted samt længere vestpaa, hvor d·e dybe og rolige Vande, i god Nærhed af Gydepladserne, er deres naturlige Tumlepladser, og h vor Fisken sikkert føler sig bedst hjemme, ligesom det ogsaa er paa disse Pladser, at Fisken bedst og villigst tager Fluen, og springer efter Spinderen, hvilket er den mest tiltalende Maade, vore Sportsfiskere dyrker denne herlige Friluftssport paa. En mindre Part af disse førnævnt e Opgangsfisk tager Strækningen paa de første 10 a 12 Kilometer af Aaen med nogen mere Ro, og med adskillige Mellemstandspladser, samt kortere Ophold paa disse; antagelig fouragerer de lidt paa Vejen, og .er det ikke faa Fisk der tages paa denne Strækning, idet der dog kun i sin Helhed anvendes .Orm" som Madding, thi besynderlig nok er det sjældent, at Fisken vil tage Fluen, eller endnu mindre springe efter Spinderen - alt for sjældent. Saadanne .Run" af Opgangsfisk gentager sig adskillige Gange gennem Sommeren og Efteraaret, men som Regel kun efter daarligt Vejr, Blæst og Højvande, og passer den opmærksomme Sportsmand at være paa Pladsen, naar disse Forhold er tilste.de. Senere paa Efteraaret kommer de store Fisk - nogle ordentlige Basser paa 16 a 20 Pund og derover, og disse pløjer sikkert Aaen med dens Stryg og Slugter og dens Vildnis af Bundbevoksning som "Gammelkendte". Godt at der nu ikke mere findes Laxegarn. af nogen Slags i dette Vand, . takket ·. være vore energiske og paapasselige Ledere i Aalborg Lystfiskeriforening. Det har sikkert v~ret et baade træls og surt Stykke Arbejde at faa dette afskaffet og til en Side.
-· .. -
- - T
-- -- .
.b
1942
SPORTS,FISKEREN
147
::-1 '1
Paa disse første 10 a 12 Kilometer Fi, skevand - fra Aamundingen til et Styk, ke syd for • Slusen•, foregaar da det Laxefiskeri, der hører det tidlige Som, merfiskeri til, og her er det, at den sto, re Part af Foreningsmedlemmerne dyr, ker Sporten. - I skønne Omgivelser løber Aaen - i ret dybe Udskæringer, men ogsaa gennem flade Engdrag, sine Steder med noget stridt Løb, andre Ste, der i et roligt og mere dovent Tempo, men alle Steder saa tiltalende, at Fisker, manden glæder sig til at gense sit Ter, ræn, naar en ny Tur planlægges. Aabrin, kerne er paa mange Steder tilgroet med en Uendelighed af forskelligartet Vege, tation. Siv og Græsarter, Dunhammere og meget andet, og stundom er Bevoks, ningen saa høj og bred, at Fiskeren gør klogt i at tage særlig Vare paa sine • Grejer", for at Snøren ikke skal sætte sig fast, for saa kan mulig Forfang med Krog gaa til, samt noget af det gode Humør. Og mellem denne Frodighed svirrer Insekter, hvoraf en lille sortvin, get Sværmer gør sig ret godt bemærket. Med ret lange Mellemrum dukker en hvidkalket Gaard frem nær Vandløbet, ligesom der nu og da er lagt en Vejbro over Aaen, til Gavn for Landboeren og til Forfriskning for det skønhedssøgende Øje. Hvor vilde det være sørgeligt, om dette Tilflugtssted for god og sund Sport skul, de blwe lagt øde, ved, som paatænkt af nogle enkelte .nævenyttige" Personer, at foretage en Udgravning af Aaen til Pramsejlads, hvorved denne vilde blive fyldt med det brune •Tørveaffaldsvand • - mudret og fælt - blot for at frem, skaffe lidt Arbejde i en paatvunget .lur, vet Krisetid ~. Jo, - der er Bud efter Herligheden, ifald denne Del af .Linden-borg Aaen" skal være Afløbsgrøft for Tørvegraveriet i den lille Vildmose, me, dens Tørvene derfra skal .prammes" ad denne Vandvej til Fjorden.
Men vi haaber alle, at dette .stygge" ikke maa blive ført ud i Livet, thi det vilde blive til Sorg for mange, og til li, den Glæde for ganske faa. Og her, i denne skønne Natur - paa Dage, hvor Vejret er egnet dertil, gaar den fredselskende Fisker med sin Fiske, stage, ad traadte Stier, eller i Græs og Flæg. Og den rutinerede Sportsmand glider stille og lydløst henover den ofte bløde og vaade Aabred; han træder varsomt og ser sig for, og er særlig forsigtig med sin Skygge, dersom Solen kan kaste denne over Vandet, thi Laxen er over, ordentlig sky. Selvfølgelig gives der Und, tageiser, hvor Fisken tilsyneladende ikke tager det saa nøje, men da er den sik, kert sulten, og tager ingen Hensyn. Det er sikkert heller ikke nemt at staa for, naar Laxen fra sit sikre Skjul under Aa, brinken eller fra Grøden, i Aaløbet ser det lille lækre .Bundt Blaakopper" sejle forbi Snuden af sig. Men uberegnelig er Laxen ogsaa, thi selv om adskillige Fiskere ihærdigt har gennemfisket et bestemt Sted i Aaen, hvor der er konstateret staaende en stor Fisk, men uden at have faaet Spor af Føling med denne - der kan en tredje Mand straks efter tage denne Fisk ved første Udkast. Dette kalder nogle for .Slumpeheld", medens andre benævner det • Fisketække", men det er ih vertfald ganske ejendommeligt for dette Fiskeri. Og saa var det en Dag, da Vejret pas, sede, med god jevn Vestenvind og skyet Himmel straks fra Morgenstunden, at jeg mente, at Vejret var ideelt til en Tur til Aaen, medens jeg nogle Dage forin, den havde truffet Aftale med en Kam, merat, om en saadan Tur, ringede jeg ham op paa Morgenkvisten. Jo - selv, følgelig - skal vi afste_d, svares der, vi mødes ved Toget, og tager Dagen og Chancen .• G~dmorgen ". Da vi var kommet ud til Aaen, var
,. j ;'
f.1
;e ,1
f: .r. t'.'1
.f.l,, .,
l
+:::JI~ . 71.~
148
::as--::
~
-,...---..
SPORTS,FISKEREN
Vinden gaaet lidt sydligere, og Vandet havde en frisk og tiltalende Strømføring - rigtig Laxevejr - og vi var ikke sene med Tilrigningen af vore Fiskestager. Efter at vi havde paabegyndt Fiskeri, et, var min .Makker" i Løbet af ca. 1 / 2 Time kommet en 100 Meter foran mig, medens jeg selv gik ved nogle dybe Ud, skæringer, og med lang Snøre foran mig, da Snøren pludselig giver sig til at skri, de mig noget hastigt . af Sted - has ti, gere end Vandet tilsyneladende kunde føre den. Jeg tog forsigtig ind af Snøren og mærkede da denne sagte • Dirren" i Snø, re og Stang, hvorved man bliver yderlig forsigtig, medens Snøren tog sig en lille Tur over mod Aabrinken paa den anden Side af hvor jeg stod, og hvor der var en dyb Udskæring. Jeg føler blødt til Snøren - jo, der var den igjen, denne - Giv Agt - Signalisering, og jeg gav derefter dette bløde Tilslag for at sætte Fisken fast, men dette var mere end Fy, ren kunde tage, for afsted for den, saa næsten hele Snøren rutschede ud, inden jeg fik Hold paa den og fik bremset op, saa at jeg nogenlunde roligt kunde tage Kampen op med denne meget levende Fisk, en Fyr, som jeg vurderede til en ca. 6 Punds Fisk, men da jeg efter ca. et Kvarters Forløb i stram Line havde udtrættet Fyren, maatte den op til Over, fladen, da saa jeg, at det var den store dejlige 10 pundiger, den jeg havde gaaet og fablet om, og som nu endelig meldte sig, for at kunne blive omdannet til en lækker • ferskrøget Lax", den Lax, som næsten alle Nordjyder sætter saa stor Pris paa. Da jeg kort efter strøg Fisken op paa Land ved Hjælp af Fangstkrogen, viste det sig, at jeg ikke havde taget saa me, get Fejl, den vejede 103 / 4 Pund, og det var med umiskendelig Interesse at min Kammerat, der var kommet til for at se paa Karlen, ogsaa saa den vandre i
~
1942
Gummiposen, og derfra i Rygsækken. Efter denne lille hyggelige Oplevelse mente vi, da Klokken viste godt 12, at det kunde være passende at faa . vor Frokost, og fandt vi i Læ af en større Grøfteskraaning en dejlig Plads, hvor det bløde Græs lagde sig som et Dun, tæppe om vore Legemer, og Terrænet ikke mere skraat, end at Thermoflasken kunde staa sikkert paa sin Fod, og mens Vinden musicerede i Sivbevoksningen i Nærheden, og slog kraftige Krusninger paa det blaagrønne Vandspejl, blev vi begge kønt enige om, at Livet dog var værd at leve, naar det kunde byde en Vandringsmand saadanne skønne Timer i Naturens Vold, Oplevelser, der er til, gængelige for alle, men forstaaet kun af faa. Dagen forløb godt. Min Kammerat tog en 4 Punds fin Fisk, medens jeg senere, henad Aften landede en ligesaa fin 3 Punds Lax, der passede godt til Midda, gen den paafølgende Dag, og da min Kammerat 4 Dage senere satte Smag paa den ferskrøgede Lax med Røræg, saa kunde jeg forstaa paa hans tanke, fulde Mine, at det maatte blive hans Tur at tage en saadan • Stor Kai" næste Gang vi mødtes ved Aaen. Aalborg i Juli 1942.
John S.
Trykfejl.
,,Ferskvandskrabbe'' Vi er blevet gjort opmærksom paa, tt vi i Septembernumret har kaldt Knuden (Lota vulgaris) for Ferskvandskrabbe i Stedet for Ferskvandskvabbe. Apropos Krabber, saa synes de strenge Vintre at have udryddet Uldhaandskrabberne her, hjemme. Der er intet saa galt, at det ikke er godt for noget. I tyske Floder er Uldhaandskrabben en Plage.
.•
I
I
1942
SPORTS,FISKEREN
FangstRapporter Gedder, 7 kg og 9 1/ 2 kg, Vestbirksøer, ne, September, Bogtrykker Peder Stou, gaard, Østbirk. Dare,devil Spinner.
149
der inde med Recorden for den største sportsmæssig fangede Laks, at den stør, ste danske Gedde vejede 26,5 Kilo, men vi har forgæves efterlyst Recordaborren, ikke at tale om andre Fisk. Nedenstaaende giver vi Maximalstør, relsen for nogle Fisk. Danske Otterstrøm
1912, 1914
Recordfisk Vi læste forleden i de første Numre af vor Aargang 1941 om forskellige Record,Havørreder. Der var Hans kgl Højhed Prins Axels paa 12,8 Kilo fra Em Aa, som angaves at være 400 gr. under Verdensrecord, Køb, mand Plejdrups fra Karup Aa paa 14,1 Kilo og Drænsmester Mortensens fra Si, mested ~a paa 17,5 Kilo. V ed Omtalen af Hr. Plejdrups Havørred udtaltes, at den officielle Anerkendelse afventedes senere har der været stille om det Spørgsmaal - hvorfor? Mon .det ikke skyldes, at vi ikke har noget Organ som officielt kan anerken, de Recordfisk? Og vil det være umuligt at etablere et saadant? Var det ikke en Opgave for Danmarks Sportsfiskerforbund at nedsætte et Re, corduavalg til at notere og anerkende de Recor:dfisk som er fangne sportsmæs, sigt? Selv om et saadant Udvalg maaske ikke kunde fungere med tilbagevirkende Kraft, kunde det maaske virke til, at vi fik lidt Besked om, hvor store Fisk, Lyst, fiskerne i Fremtiden kan tage. Vi er i Virkeligheden ilde farne, naar vi vil .have Besked om danske Record, fisk. Som Redaktør har vi kun en be, grænset Viden om disse og ved næppe, hvor vi skal faa den fra. Vi husker no, get om, at. Skomagermester Bache sid,
Laks Havørred Bækørred Stalling Gedde Sandart Aborre AaJ Brasen Karpe Søørred
Sportsfiiskerens 8 sidste Aargange
25 kg 20,5 kg 12 14.1 1 1.5 1,5 1.5 26,5 15,5 6,5 10 1,6 1.2 6 4 17,7? 10 (efter W eg ener)
Engelske Sportsfiskerbøger
38 kg
,. ·
· I ~j'
5,5 2 24 ? 2,4 6.8 7,7 11 13
Otterstrøms Tal er nøgterne, og Sports, fiskere kunde maaske opgive Tal, som ligger nærmere de engelske, men hvor har vi paalidelige Kilder for vore Sports, fiskeres Recorder? "Sportsfiskeren" har i de senere Aar været maaske alt for optaget af vor Kamp for at bevare vore Fiskevande, og de Oplysninger om "Store Fangster", som vi har kunnet bringe, har ikke al, tid været vidnefaste. Vi har ganske savnet Regler for Aner, kendelse af Recorder og en Authoritet indenfor vore Rækker til at anerkende Record erne. Dette er sikkert en Mangel ved vor Sport. Ingen Sport kan i vore Dage undvæ, re Recorder. Og hvis Sportsfiskerne ikke faar en Ordning paa deres Recorder bør vi nøjes med at kalde os Lystfiskere, hvad vel nok de fleste af os ældre vil være tilfreds med. Men Ungdommen forlanger Mulighed for Recorder, hvis de skal interessere sig for en Sport. Den stigende Interesse for Kastesporten viser dette tydeligt.
tI· i'.'
SPORTS,FISKEREN
150
jjf:
.l i
11 • •
Recorder i Antal af fangne Fisk er paa Grund af Fiskenes tiltagende Sjældenhed blevet et Fænomen, som er ilde set og derfor helst ikke skal refereres i Sportsfiskeren, men Fangsten af Aarets eller det specielle Vands største Fisk er et Fænomen, som kalder paa Sportsaanden. Der er flere Lokalforeninger, som har rigtig fat paa denne sportslige Side af Lystfiskeriet, nu mangler vi blot en Komite, som kan anerkende Recorder for hele Danmark, og denne Komite bør nedsættes af Danmarks Sportsfiskerforbund. Der har undertiden været Diskussion om, hvad en Sportsfisker er. De indkomne Definitioner gaar ud paa, at det er en Lystfisker der opfører sig som en "Gentleman", naar han udøver sin Hobby og helst betjener sig af bestemte Fangstmethoder. I andre Sportsgrene er god Opførsel en Forudsætning, men en .. fin" Sportsmand kan altid rose sig af, en Gang at have været Indehaver af en Record. Det var ønskeligt, om vi, der kalder os Sportsfiskere ogsaa i den Retning kunde komme paa Række med andre Sportsgrene. Den første Betingelse herfor er, at vi har en Myndighed, som kan anerkende vore Recorder. Axel Holm.
,1: tf
it;,
·'f1
Vor Fiskeliteratur Af Axel Holm
~1
f 1;
i
'·
i l'ti 1
1i
I
Fangst af Ferskvandsfisk har eksisteret her i Landet, saa længe, det hai: været bebygget. Fra Benaldertiden - ældste Stenalder - har man saaledes fundet Geddekroge af Hjortetak og Lystergrene af Dyreribben . Selve Studiet af Fiskene har det derimod været smaat med; man havde jo Aristoteles, og at nære andre Anskuelser· end denne græske Oltidsfilosof var Kætteri. Hvad man ved forrige Aarhundredes Begyndelse i det hele taget vidste om danske Fisk var derfor meget begrænset. Det ældste danske Værk der overhovedet omtaler Fisk, er Præsten Jon Jensen
1942
Koldings Beskrivelse af Danmark (1594). Han n ævner ca. 50 .Fisk", til hvilke han medregner Ø sters og Rejer. Hans Artsbeskrivelse karakteriseres bl. a. af, at han .fortæller, der er 3 Arter Sild: Spegesild, røget Sild · og Nibesild! Mere end ·40 virkelige Fiskearter kendte han ikke, og det sam me gælder om Henrik Rantzaus Beskrivelse af den cimbriske Halvø (1597). I 1624 udkom en , Ichtyologia" af Lægen Stephan v. Schonevelde, der skrev om Holsten. Han kendte 90 Arter fra baade salte og ferske Vande, og Pontoppidans .Danske Atlas", som udkom 1763- 81 bringer ikke Kendskaben til Fiskene videre. Han fortæller bl. a. at Knurhanen mod ondt Vejr springer op af Vandet og galer som en Hane ! Det er først Henrik Nicolaj Krøjer (1799-,-1876) som med Udgivelsen af .Danmarks Fiske" 18381853 lagde Grunden til vor nuværende Viden om Fiskeverdenen. Det er et temmelig vidtløftigt Værk, men fra Krøjers Tid skred Studiet af Fiskene jævnt frem, selv om det især blev Studiet af Saltvandsfiskene og det erhvervsmæssige Fiskeri efter dem, som havde · Videnskabsmændenes Interesse og Regeringens Støtte. Studiet af vor Ferskvandsfauna paabegyndtes allerede af Otto Fr. Muller 1730-85, som især studerede Furesø og de andre nordsjællandske Søer. Dog interesserede han sig mere for Smaakrebs og andre Smaaorganismer end for Fisk. Hans nærmeste Efterfølger blev Carl W esenbergLund, f. 1867 og endnu virkende iblandt os. I 1899 fik han af et gammelt Dækshus lave,t det første Ferskvandsbiologiske Laboratorium ved Bredden af Furesø, hvor han især studerede Plankton. Som en Slags Fortsættelse af WesenbergLunds Laboratorium dannedes . senere Statens Ferskvandsbiologiske Station ved Frederiksdal 1931, hvis Leder C. V . Otterstrøm (f. 1881) omsider gav os det første udtømmende Værk om dansk Fiskefauna i 3 Bind af Naturhistorisk Forenings Serie .Danmarks Fauna·. De udkom 1912 - 1914 og 1917, og er iøvrigt endnu ikke udsolgte. Senere har Otterstrøm udgivet specielle Afhan.d linger om Lax og Ørred, Helt og Heltling, samt .• Vore Skallearter•. Lystfiskeriet i vore ferske Vande fik sit første Organ i det lille .Lystfiskeritidende", som siden 1888 udkom som Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen i København og væsentlig skrev om Lystfiskeri i nordsjællandske Søer. Fra 1902 udgav Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark • Ferskvandsfiskeribladet", der især beskæftiger sig med Erhvervsfiskeri og .Fiskeavl. I en Aarrække var Otterstrøm dets Redaktør og hans indgaaende Viden undlod ikke at sætte Præg paa Bladet. En hel ny Epoke indlededes med C. Wegeners
,,., 1942
151
SPORTS.FISKEREN
li •I
(I
t.l Bog .Sportsfiskeren" 1926. Mens England lige siden Izaak W altons Tid har haft en blomstrende Sportsfiskerlitteratur og Norge og Sverige ogsaa havde en rig Literatur om dette Emne. var Wegener den første, som skrev derom herhjemme. Denne Bog gav Stødet til Dannelse af Dansk Sportsfiskerforening, hvis Blad "Sportsfiskeren" - senere overtaget af Danmarks Sportsfiskerforbund - under de skiftende Redaktører aldrig har prætenderet at være særlig videnskabeligt 0g forøvrigt efterhaanden er blevet præget af Kampen for at bevare vore ferske V and es Renhed og opretholde vor Fiskebestand. I W egeners Spor traadte Paul W ellendorff og Ludvig Svendsen, der væsentlig holdt sig indenfor den af W egener givne Ramme: Fiskeriet efter de særlige Sportsfisk, Laks, Ørred, Stalling, Gedde og Aborre. En Bog om alle vore Ferskvandsfisk og Lystfiskeriet efter dem har hidtil manglet. Povl Hammers Piece: .. Hvad er det for en Fisk?" 1941, en Nøgle til Artsbestemmeise af danske Ferskvandsfisk, som blev udgivet med Støtte af Ferskvandsfiskeriforeningen, afhjalp vel et øjeblikkeligt Savn, men maatte selvfølgelig blive meget kortfattet. Der er imidlertid nu Haab om, at den savnede Bog om Lystfiskeri i ferske Vande vil se Lyset til næste Aar, idet Ludvig Svendsen har formaaet forskellige Videnskabsmænd og Lystfiskere til at udarbejde et saadant Værk under en fælles Redaktion. Bogen forventes at foreligge til næste Foraar.
En Forureningssag Eg Aa, Nord for Aarhus, har hidtil h aft klart og rent V and og huset en god Ø rredbestand, der i Mands Minde har ynglet op til Graa Mølle. Aaen trues nu af en Forurening fra Lisberg Andelsme, jeri og Alderdomshjem. Afløbet fra disse Institutioner har hidtil været anvendt til Overrisling af en Eng, men da Ejeren ikke længere ønsker at modtage det, har man resolut gravet en Grøft direkte til Aaen, hvis ·Vand føring er for ringe til uden Skade at modtage dette farlige Spildevand. Fiskeridirektoratet har lovet os at undersøge Sagen.
Chr. Lottrup Andersen.
.,Ii saa paa Af Spinnblom Aborren er en Rovfisk og bør bide paa en Spinder. Men hvorfor gør den det ikke oftere end Tilfældet er? For, klaringen er den, at vi ikke fisker med saadanne Spindere, som særligt tiltaler Aborrerne. En enkelt Aborre falder altid for Fristelsen at nappe efter den Agn, som vi anvender til Geddefiskeri. Sær, lig Skeblinkene kan af og til give Resul, tat, og blandt Woblerne er del egentlig kun Super spook, som kan friste Abor, ren. Aborren er mindst lige saa rovgridsk som Gedden, det har vi sikkert lagt' Mærke til, naar den jager Løjer i Vand, · fladen, saa det smasker, naar den for, søger at hugge den bortflygtende Fisk. Aborren lider heller ikke som Gedden af ømme Tænder - eftersom den ikke har nogen - og nogle udprægede Bide, tider kan man knap nok tale om, saa længe Aborren er i Bevægelse. Madlysten er der intet i Vejen med. Den generer sig ikke for at give sig i Lag med Agnfisk, som nærmer sig dens egen Størrelse, og smaa bitte Aborrer har vi mange Gange faaet paa Spind, hvor Fisken knap er saa stor som Agnen. Efter ovenstaaende Linier bør Aborren altsaa være et udmærket og afvekslende Objekt for Spindestangen. Og skal vi tale om dens kulinariske Virkning, over, stiger denne betydeligt Geddens. Alle Grunde findes for at animere Aborre, spind - ikke mindst for engang imellem at give Gedden Tid til at hvile sig. Og Aborren er en stridbar Fisk. Den er og, saa kraftigere end en Gedde af samme Størrelse og V ægt.
'! ' 1•
.I
'
152
ti
\: ,;
I\ l\!::
\,11
s r:o RTS,FIS KEREN
Efter disse entusiastiske Linier for Aborrespind er det maaske paa sin Plads at tale lidt om, hvorledes det skal gaa for sig. Gennem flere Aars Erfaring er jeg kommet til den Opfattelse, at Aborren helst bider paa noget, som roterer og ikke farer af sted gennem V andet med Iltogsfart. Jeg har faaet mange Aborrer paa Heddon's Super spook, trods den mindre gode Kroganordning, naar denne Agn spindes ind i langsom Takt, og fra denne Agn har jeg faaet Impulsen til Aborrespinderens Udseende og Gang i Vandet. Endvidere støtter jeg mig paa en Fiskekammerats Erfaringer med den franske Tourbillonspinder med Antikinkhovede, hvilken Agn har meget god Fangstevne overfor Aborrer, men ikke fuldt saa god som den Agn, der senere skal beskrives, beroende paa, at Tourbillonskeen er noget for stor, hvis man vil koncentrere sig udelukkende om Aborrefiskeri. Den ideelle Aborreagn er en lille, yderst let Ske, som roterer om en Stang og er forsynet med en saadan Anordning, at den faar passende Kastevægt. Smaa Stangblink er det ingen Kunst at faa fat paa. Men naar man begynder at anbringe forskellige Slags Kastevægte paa dem plejer Skeen at holde op med at rotere. Og heri ligger Vanskeligheden. Saa snart man hænger noget ekstra Tilbehør paa en Spinder, plejer det helt at forandre dennes Gang i Vandet. Ikke mindst mærker man dette, hvis man sætter Pork Rind paa en Skeblink af sædvanlig Type. Denne Anbringelse af Kastevægt paa Blinket var den sværeste Nød at knække. Jeg ved ikke hvor mange Smaablink, der gik i Skuddermudder, inden jeg kom under Vejr med, hvor V ægten skulde anbringes i Forhold til Agnen, saa den ikke i alt for høj Grad hindrede Agnens tiltrækkende Gang. Saa fandtes der en anden Sag at tænke paa. Agnen skulde være konstrueret saaledes, at den ikke
1942
ved Rotationen spandt Linen ensidigt til een Side. Desuden skulde, om muligt, undgaas, at Agnen hæftede sig paa Kastelinen derved, at Tyngdepunktet kom til at ligge for nær ved denne. Dette sidste har jeg imidlertid ikke haft Held til at klare.
Billedet viser nogle Typer af Aborrespindere med forskellige Principper afpasset til Fastgørelse af Kastevægten, samt forskellige Slags passende Skeer. For at begynde med Rotationen, be, tyder det umaadeligt meget, at Skeen er let, og at den snurrer selv ved langsom Indspinding. Paa Type 1. ser vi, at Antikinkhovedet ikke sidder paa samme Stang som Skeen. Denne Spinder gaar bedre i Vandet end 2, som har Hoved og Ske paa samme Stang. Den sidste har imidlertid den Fordel, at den ikke saa let hager sig fast paa Kastelinen, fordi den har et Led mindre. Begge har et Øje, med hvilke Skeen er sat fast paa Stangen. Denne Anordning giver mindre Friktion end Type 3, som sidder direkte paa Stangen. Disse tre udmærkede Skedrag er Deutsche Angelgerates Fabrikat. Ske Nr. 4 er South Bend's Indiana Spinder. Antikinkhovederne paa 1 og 2 vejer 14 Gr. Dette har til Følge, at Agnen gaar meget dybt, en Fordel, naar man spinder efter Aborren paa dybt Vand. Paa grundt Vand bytter man Hovedet med et lettere. 3 er monteret paa hjemmelavet Stang, som er noget længere end Originalens. Kastevægten _er her.::en Blyplade, som er
1942
SPORTS·FISKEREN
klippet til i passende Form. 4 har en Kastevægt af den sædvanlige Antikintype. Kastevægten maa ikke sidde for nær ved Skeen, for saa roterer den ikke. Kan man sætte Kastevægten længere fra Skeen, end Billedet viser, gaar Spinderen endnu bedre i Vandet, men den faar da ikke samme gode Udseende og hager sig lettere fast paa Linen. Krogen bør være forsynet med noget rødt Uldgarnspynt eller endnu bedre en rød Fjer, men ikke i saa rigelig Mængde som paa Originalkrogene. 4-5 Uldgarnstraade er nok. Naar man kaster disse Spindere, undgaar man, at de hæfter sig paa Linen, hvis man, lidt før Spinderen tager Vandet, strammer Linen ved at løfte Stangspidsen. Det er ikke altid, at Skeens Rotation bliver sat i Gang af lndspindingsfarten, men man maa rykke den i Gang ved hurtigt at føre Stangen til Siden, saa at Starthastigheden bliver dobbelt saa stor som normalt. Derefter gaar man over til langsom Indspinding. Man lærer snart af Modstanden at mærke, om Skeen roterer eller ej. Har den haget sig fast, kan man af og til faa den i rigtig Stilling ved at. gøre en kraftig Stangbevægelse til Siden eller opad. Men sædvanligvis kommer Skeen baglæns mod Fiskeren, naar den engang har fæstnet sig paa Linen. Det er mere sjældent, at Gedden bider paa disse smaa Skeer, og derfor han man virkeligt tale om Aborrespind, naar de anvendes. Forøger man Skeens Størrelse, faar man en udmærket Agn · til Gedder i stille Vejr, og naar Gedden har Dødkød. Til Fiskeri efter Emder egner de smaa Skeer sig fortræffeligt; jeg har tilmed fanget Skaller med dem - regulært k roget. Aborrerne er virkeligt ivrige efter at n appe Agn af ovenstaaende Typer. Smaa bitte Aborrer, knap fingerlange, er ikke b ange for at hugge. Anvend tynde og
153
smaa Kroge, saa at undervægtige Fisk kan løsnes og genudsættes. Og saa har jeg blot at ønske: Godt Fiskeri! (Sportsfiskaren)
Foreningsmeddelelser Til Lystfiskerne i Aarhus! Aarhus Lystfiskerforening, Sportsfiskerklubben 1939 og Foreningen »Sportsfiskeren«. For ovennævnte tre Foreningers Medlemmer vil Herr Elektricitetsværksbestyrer C. Høgh Petersen, Skive, holde Foredrag og forevise Film fra Karup Aa, Torsdag den 29. Oktober Kl. 20 i Østergades Forsamlingsbygning. Der henstilles til Medlemmerne at møde i god Tid, da der vil blive begyndt præcist. I November Maaned vil der paa Vennelyst Theatret blive opført en Lystfiskerrevue for ovennævnte Foreningers Medlemmer, nærmere Bekendtgørelse desangaaende vil komme i næste Nummer af Sportsfiskeren. Udvalget.
»Sportsfiskeren«, Aarhus, afholder Fællestur til Langaa Søndag den 11. Oktober, angaaende Afgangstid bedes man henvende sig til Telf. 319 eller Telf. 6186. Bestyrelsen. »Sportsfiskeren«. - Advarsel. Da der til Bestyrelsen er kommen Klager fra Lodsejere ved Lyngbygaard Aa ang. Kreaturerne, der flere Gange skulde være lukket ud af Indhegningerne af uvedkommende, henstiller Bestyrelsen til Medlemmerne at holde Øje med disse uvedkommende, der færdes ved Aaen. Da Bestyrelsen ikke tror, det er Medlemmerne, der vil udsætte Foreningen for de alvorlige Følger, en saadan Tildragelse kan faa for denne, bedes de, der kan give Oplysninger desangaaende, henvende sig til Bestyrelsen, eventuelt Fiskeribetjenten. Bestyrelsen. Ringsted Sportsfiskerforening afholder Præmiefiskedag Søndag den 18. Oktober. Afslutning Kl. 15 i Vrange Skov med Præmieuddeling. Samtidig afholdes den ordinære Generalforsamling med sædvanlig Dagsorden, herunder Uddeling af Aarspræmien for den største Gedde.
'i
S PORTS• F I S K E RE N
154
:.:
if; JI> '·"'
,i1;
f'1·{ '~
Københavns Sportsfiskerklub har nu fastlagt sit Vinterprogram m. H. til de Foredrag man agter afholdt paa Mødeaftenerne og det tager sig saaledes ud: Direktør, Dr. phil. H. Blegvad: Vore Saltvandsfisk (Sportsfisk). Provisor 0. Blumenhagen: Søers og Aaers Flora. Dr. phil. A. F. R . Bruun: Den store Søslange. Stud. mag. Ib Carl: Sportslige Fiskemetoder blandt primitive Folk. Elektricitetsværksbest. C. Høgh- Petersen: Karup Aa. Prokurist Vald. Haugaard: Aafiskeri. Stud. mag. Knud Larsen: Laksefisk. Dr. phil.]. Lieberkind: Hvad Skovsøen gemte. Dr. med. Lottrup-Andersen: Lidt om Friktionens Betydning for vore Redskaber. Mag. scient. C. V. Otterstrøm: Vore hjemlige Ferskvandsfisk og deres Liv. Mag. scient. C. V. Otterstrøm: Fiskevandets Røgt og Pleje. Befragter Ernst Pepke: Redskaberne, deres Valg og Pleje. Frihavnsdirektør 0. Thielsen: Ferskvandsfiskerilovene. Bogholder B. Tulinius-Petersen: Søfiskeri. Klubben afholder Klub-Kastekonkurrence Søndag den 27. September. Og den første Mødeaften vil finde Sted Tirsdag den 6. Oktober, hvor Magister Otterstrøm vil tale om: Vore hjemlige Ferskvandsfisk og deres Liv. - Medlemmerne vil senere faa nærmene Bekendtgørelse ang. Mødeaftenen. Sekretæren. »Sportsfiskerklubben 1939«, Aarhus, afholder Generalforsamling Fredag den 2. Oktober Kl 20 pr. paa "Grand•. Dagsordenen bekendtgøres paa Mødet. Mød op og vær med til at bestemme din Klubs Styrelse i Fremtiden. Efter Generalforsamlingen alm. Klubaften, Tallotteri m. m . Den 29. Oktober Filmsaften i Østergades Forsamlingsbygning sammen med de andre Sportsfiskerforeninger i Aarhus. Emne: Karup Aa ved Hr. Høgh-Petersen, Skive. Bestyrelsen.
Søndag den 26. Juli afholdt Sportsfiskerforeningen for 6renaa og Omegn sin aarlige Fisketur. Man tog med Toget til Kolind. Tilslutningen var stor. Man fiskede fra Kolind mod Sivested. Frokosten indtoges Kl. 12 ved Vedø, Foreningen gav gratis Øl og Snaps. Stemningen var
-
1942
udmærket, der holdtes flere Taler og raabtes flere Gange Hurra. Fangsten var ikke overvældende, der fangedes dog 4 Gedder og en Brasen. Kl. 15 tog man med Toget tilbage til Grenaa og alle var vi enige om at have tilbragt en dejlig Dag. Oscar Larsen.
Aarhus Lystfiskerforening. Medlemmerne erindres om at der er Klubaften Fredag d. 9. Oct. i Haandværkerforening - mød op til godt Samvær. - Foreningen afholder endnu en Fisketur til Langaa Søndag den 25. Oct. Start fra Hovedbanegaarden KL aoo. Bestyrelsen. Dalum Sportsfiskerforening holdt den 6. September Fiske- og Kastekonkurrence. I Fiskekonkurrericen sejrede Bentzen med en Gedde paa 8 Pund. Nr. 2 blev Chr. Sørensen, 3 Brasen, tilsammen 3 Pund. Kastekonkurrencen. - Præcisionskast efter udlagte Ringe blev kun et Bevis paa, at vi mangler Træning her paa Fyen, hvorfor man vil søge at danne et Kasteudvalg for samtlige fynske Foreninger. Dagens Sensation var iøvrigt, at der om Natten paa udlagte Aalekroge var taget en Geddeaborre lSandart) paa 3 '/2 Pund; det er den tredie Geddeaborre, som i Aar er taget i Odense Aa. Sportsfiskerforeningen for Odense og Omegn holder Møde Fredag den 30. Oktober Kl. 20 præcis paa Hotel Park. Foredrag og Film om Karup Aa ved Hr. Elektricitetsværksbestyrer C. Høegh Petersen, Skive. Selskabeligt Samvær. Dalumforeningen er indbudt. Skive Lystfiskeriforening. Søndag den 13. Septbr. afholdtes Foreningens traditionelle Udflugt til Hagebro Kro. Vejret var straalende og Tilslutningen meget stor. idet 55 Deltagt>:re havde meldt sig. En Del udenbys Gæster deltog i den gemytlige Frokost paa Kroen, hvorefter Kastekonkurrencen tog sin Begyndelse. Den var i Aar
SPORTS,FISKEREN
1942
arrangeret i Overensstemmelse med Danmarks Sportsfiskerforbunds Regler for Spinnekast i den frie Fiskeklasse og omfattede kun Længdekast m. Tohaandsstang (28 g Kastelod) samt Præcisionskast (18 g Kastelod) paa 12 og 20 m Kastelængde. I Præcisionskast var Resultaterne ikke særlig gode, idet manglende Træning sporedes. I Længdekast viste adskillige Deltagere - der var 33 Deltagere ialt - at Foreningen har gode Emner til Længdekast, naar blot Grejerne bliver noget bedre og Trænin~ paabegyndes. Resultaterne var følgende:
Præcisionskast: Nr. 1: K Bitsch -
Nr. 2: Ramsdahl
Længdekast: Nr. 1: Ramsdahl - Nr. 2: Høgh-Petersen Ærespræmie: Ramsdahl C. H. P.
Hagebro Kro Aktietegningen til A/S Hagebro Kro er ikke forløbet særlig livligt, endskønt Kroen maa siges at være et særdeles godt Aktiv, der endog kan betegnes som et meget godt Foretagende at anbringe sine Sparepenge i. Der er kun tegnet ca. 10000 Kroner, indtil den 21. Septbr., og det er alt for lidt, da Sportsfiskerne helst skulde teg, n e ca. 35000 Kr. Tanken om, at vi Sportsfiskere selv sk ulde overtage Hagebro Kro, synes overalt at have · fundet stor Velvilje, men den kan desværre ikke alene gøre det, der maa ogsaa skaffes fornødne Midler. Kære Sportskammerat, - har De Sympati for Tanken, send os da venligst Deres Tilsagn om Tegning af en Aktie, det kan endnu naaes, naar De sender den straks. C. Høgh-Petersen,
155
Sportsfiskermærket. Paa Danmarks Sportsfiskerforbunds Generalforsamling bemyndigedes Redaktionsudvalg~t til at søge fremskaffet et Vaabenmærke og en Devise for Forbundet. Gaaende ud fra, at de fleste Sportsfiskere helst vil bruge Sommeren til at fiske i, har vi hidtil ikke rørt ved denne Sag. Nu stunder imidlertid Vinteren til og naar vi har faaet efterset og hengemt vore Grejer, kunde maaske de af vore Sportsfæller, som har Anlæg for Tegning, faa Lyst til at deltage i en lille Konkurrence om det bedste Udkast til en Mærkat, der skal indeholde et Vaabenmærke, et Motto og Ordene Danmarks Sportsfiskerforbund. Vaabenet skal helst være letfatteligt for Udenforstaaende, Devisen have en agitatorisk Klang, noget i Retning af "Rene Vande for Danmarks Fisk" el. 1. Det er et Emne for en Reklametegner. Vort Blad vil reproducere de antagelige Udkast og det bedste kan regne med en Præmie.
Sportsiiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør : Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.
Bladexpedition: Forbundskasserer C. HøghPetersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaaende Annoncer og Expedition bedes rettet. Oplag : 2950. Danmarks Sportsfiskerforbund: Redaktionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel H olm (Ansvarshavende Redaktør).
Skive.
4" Hardy Periect
»Tenen« i Vejle Aa skal nedlægges. Nærmere i næste Numm er.
eller tilsvarende Fluehjul købes
Tilbud til Kjær Knudsen Raadhusstræde 11 - Randers
~r===
t5
.u -=
156
~
-.
S P o:R T S • F I S K E R E N
1942
SYDJYSK DAMKULTUR Hansen & Jørgensen A./S Telefon 115
Vejen
I
Prima Ørredyngel og Sættefisk af alle Ørredarter købes og sælges
Telegr.-Adr.: Damkultur
Hvor mødes vore Sportsfiskere?
AARHUS GUMMI
Stigaards Hotel Struer
H . S . Jacobsen
Telefon 100
.eJl,
~-.>'V
Regnfrakker - 6abardinefrakker Vindbluser
Hotel Varde
Aarhus Gummivareiabrik
Telefon 500
Fiskekort løses paa Hotellet
A-S
Grønlunds Hotel Skjern
Telf. 19
Telf. 19
Alle Fiskekort løses paa Hotellet God Rutebilforbindelse til alle Fiskepladser
med 4 Køjepladser, pragtfuldt beliggende ved Storaaen, 5 km fra · Holstebro, udlejes til Sportsfiskere.
Hotel • Troldhøj" Tlf. 1 & 6
Troldhede St.
Fiskehytte
Tlf. 1 & 6
Fiskekort kan løses paa Hotellet til alle n æ rliggende Lakse- og Ørredvande . C. Christensen.
Nærmere Oplysninger ved Henvendelse til
N. Boserup Poulsen Ved Amagerport 8 1 th. København S.
Trend Afholdshotel. pr. Farsø
Ny Vært
J.
Kirk Pedersen
Tlf. 20 v. Overlade
Axel Jensen - Isenkramhandel - Herning Lystfiskeri-Artikler
-D. AnJersen -Spionere er Kvalitet.
Nu er Sæsonen inde I Vi har Udvalget i alt, hvad man kan ønske sig for at faa Bid.
Faas overalt og til alle Formaal
G. H. V. A n d e r s en I~,
Se vort Lager og Udstillingsvinduet og tal med Ekspedienterne i Forretningen om, .hvad de har Anvendelse for. Fiskekort til Vejle Sportsfiskerforening' s Fiskevande kan løses i Forretningen.
Kun en gros.
Nørre Alle 23
Sportsfiskere!
%
København
Christian Christensen Vejle - Vestergade 15, Telefon 2095