Sportsfiskeren 11 1942

Medlemsblad ior ÂťDanmarks SportsiiskeriorbundÂŤ 17. Aarg.

li

1, November

Fra Vejle Aa.

1942

F. Christiansen fot.

158

S PO R TS , F I S K E R E N

Tenens Nedlæggelse Hvad er en Tene? Praktisk talt er det en omvendt Aalekiste. En Træfælde, hvori man fanger de opgaaende Fisk, mens Aalekisten tager de nedgaaende.

En saadan har i mange Aar været opstillet ved Vejle Aas nedre Del. Dens Historie er gammel, mindst 700 Aar, i sin Tid anlagt af Munkene, som drev Fiskeri her. Senere gik Rettighederne o ver til Koldinghus, som da var Krongods; en Overgang hørte Tenen under Leerbæk Gods, indtil den kom paa private Hænder; i de sidste 25 Aar har den været drevet af Forpagter Stanius.

Det første Dokument, som omtaler Tenen, er et Privilegium fra 31/12 1466, hvori Kong Christian den 1ste udsteder et af Kong Hans senere stadfæstet Privilegium paa Fiskeri til Sognepræsten i Vejle.

Dette Kong Hanses Privilegium er bortkommet under en Retssag i 1539, men man formoder, at det har handlet om· ældre Rettigheder tilstaaet Sortebrødrene i Vejle, og at disse Rettigheder senere paa en eller anden Maade er kom-c met tilbage til Kronen. I Bestemmelserne stod bl. a. at alt Fiskeri fra · Tenen til Aaens Udløb var forbudt; de Vejleborgere, soni havde Jord ned til Aaen, havde altsaa ikke den Ret til Fiskeri, som ellers tilkommer Lodsejere efter dansk Lov. Tenen har fra gammel Tid været et Stridens Æble, i fordums Tid mellem Kirken i Vejle og Herren til Tirsbæk og i vor Tid mellem Lystfiskerne og Ejeren af Tenen. Da Sportsfiskerforeningen · i Vejle stiftedes omkring 1926 valgte man til Formand: Tenens Ejer, FiskeeksporChristensen, den Mand, som af Forret-

1942

ningsgrunde havde mest Interesse i at ønske Sportsfiskerne derhen, hvor Peberet gror. Der kom da ogsaa bestandige Stridigheder, især mellem Eksportør tør Christensen og Sportsfiskeriets Talsmænd som Overlæge Hallas og Direktør Olsen, og saaledes stod Sagerne in dtil 1940, da man kom under Vejr med, at der blandt de mange paa den Tid florerende Afvandingsprojekter ogsaa fandtes et, der vilde have Vejle Enge afvan• dede. Da Tenen en Del af Aaret dæmmede op for Aaløbet, kunde man indse, at Tenen burde væk, og førend Sagen kom offentlig frem, havde den energiske nuværende Bestyrelse for Vejle Sportsfiskerforening taget Affære. Man henvendte sig til Amtsvejinspektør Jensen, som gerne saa Tenen fjernet og loved e Sagen sin Støtte, is~r hvis Sportsfisker · ne kunde stille et Beløb til Raadighed. · Der indkaldtes da en ekstraordinær Generalforsamling, hvor man vedtog at tilbyde 2000 Kr. som Sportsfiskernes Part mod Bibeholdelse af den gamle Ret til at forbyde al Fiskeri fra Tenens Plads til Aaens Udløb.

Der blev saa to Aars Tovtrækkeri, men Civildommer Rudbeck gav omsider Sportsfiskerne Medhold i, at Tenens Ophævelse ikke betød Ophævelse af Fiskeriforbudet, der selvfølgelig ogsaa gælder Foreningens Medlemmer. Dommerens Kendelse kan kun omstødes af Overland væsenskommissionen. Tenens Fjærnelse har kostet 18000 Kr. i Erstatning til Ejeren; deraf betaler Sportsfiskerne 2000 Kr., Amt og Stat hver en Del og Salget af 3 Td. Land Eng Resten.

Det er et stort Offer af en Forening paa 80 Medlemmer, men dens energiske Formand, Maskinmester Langkilde Jensen, betragter det kun som det første Skridt paa Vejen til at gøre Vejle Aa til en af Danmarks bedste Ørredaaer. Det næste Skridt er Opførelsen af en Fisketrappe ved Haraldskær. Det bliver maaske end-

1942

SPORTS.FISKEREN

nu vanskeligere. Vi Lystfiskere maa ikke lukke Øjnene for, at der gaar en Afvandingsrabies over Landet, at Afvandingsprojekterne de fleste Steder er en Trusel for Fiskeriet, og at det, som er sket i Vejle, hvor Afvan-d ingen vil betyde en Forbedring af Fiskeriet, er en Undtagelse.

Den Dag, da dette Blad kommer Medlemmerne i Hænde, - forsvinder Tenen.

Paa alle Sportsfiskeres Vegne sender vort Blad en Lykønskning til Kammeraterne i Vejle og deres energiske Formand, hvem Bladet skyld~r disse Oplysninger. mens medfølgende Billede stammer fra Vej le Aa fra et andet _Medlem af den foretagsomme Bestyrelse, Kriminalassistent F. Christiansen.

Voeraasagen Udskrift af Hjørring Amts Landvæsenskom- · missionsprotokol Aar 1942 den S. September afholdt Overlandvæsenskommisionen angaaende Voer Aas Forurening Møde paa Tinghuset i Hjørring. Medlemmerne var mødt.

Den siden Kommissionens Møde den 17. Sep, tember · 1940 i Sagen førte Korrespondance fremlagdes.

Endvidere: fremlagdes Landbrugsministeriets Skrivelse af 8. Juli 1942, hvorefter Direktør Chr. Budolfsen, Hjørring er udnævnt til Medlem af Kommisionen i Stedet for Gaardejcr Chr, Ugilt, der er fratraadt som Landvæsenskommisær.

Kaptajn Hjorth, Voersaa var mødt og med ham Overretssagfører Michelsen, Aalborg; for Kartoffelmelsfabrikken mødte Formanden Gaardejer And. S. Hedegaard, Højsted og Direktør Bachmann.

Dybvad. Voersaa Fiskeriforening var mødt ved sin Formand Fiskeeksportør Albertsert, Voersaa.

Under Drøftelserne for Kommisionen bemærkede Gaardejer Hedegaard, at Fabrikkens Udtalelse i dens Skrivelse af 13. Juni 1942 om Udledning -af Frugtvand fra Bassinerne under Forhold, hvor Aaen er fuld af Smeltevand, skulde forstaas som et Forslag fra Fabrikken.

159

Efter at Drøftelserne var tilendebragt, afsagdes der saalydende

Kendelse: Under 2. September 1939 har Overlandvæsenskommisionen vedrørende Voer Aas Forurening afsagt en Kendelse, hvorefter Andelskartoffelmelsfabrikken Vendsyssel vilde have til Kommisionen at fremsende til Godkendelse et Forslag til Anlæg .,, til Rensning af det fra Fabrikken udledede Spildevand i Overensstemmelse med nærmere i Kendelsen givne Anvisninger. Der har derefter fra Fabrikken været forelagt Kommisionen et Forslag, som man under 17. September 1940 godkendte paa visse af Kommisionens tekniske sagkyndige, Ingeniør Rastrup, angivne Betingelser, og saaledes at der i det følgende Driftsaar vilde være at føre Tilsyn med Arilæget, inden der toges Beslutning om dettes endelige Godkendelse.

Anlæget er. derefter blevet etableret og kan nu beskrives saaledes: Efter at Afløbet af Frugtvand fra Fabrikken har passeret de med Fabrikken sammenbyggede Kamre, passerer det nu de ombyggede · Bassiner I og II af Størrelse henholdsvis ca. 500 m3 og ca. 1000 m 3.

Derefter løber Vandet gennem et nyt Bassin III ca. 9000 m 3 stort, men passerer mellem II og III et aflangt Kalktilsætningskammer, der er saaledes indrettet, at Vandet her kan optage tilstrækkeligt Kalk til at blive saa alkalisk, at det normalt kart holde sig alkalisk under hele Passagen gennem den sidste Del af Anlæget. Fra Bassin III udledes Vandet gennem et Kontrolkammer, hvor der og~ saa kan tilsættes Kalk, i den sydligste Ende af Bassinet ud i Bredmose Bæk. Vaskevandet udledes fra Fabrikken i et Bassin nordvest for Frugt. vands Bassinerne og ledes derfra til Bredmose Bæk.

Efter at Anlæget har været i Drift og er holdt under Tilsyn i Sæsonerne 1940-41 og 1941-42, og efter at der paa Grundlag af indhøstede Erfaringer er foretaget forskellige tekniske Æ.ndringer, saaledes at Anlæget har det foran beskrevne Udseende, godkender Overlandvæsenskommisionen herved Anlæget. _Med Hensyn til dettes Drift fastsættes følgende, jfr. i øvrigt Kommissione~s Kendelse af 2. September 1939: Frugtvandet skal saavel gennem hele Arbejdssæsonen som efter denne ledes kontinuerligt gennem Rensningsanlæget, og Frugtvandet maa ingensinde udledes i Bækken uden at have passeret hele Anlæget. Under Tøbrud- eller lignende Forhold, der medvirker særlig stor Vandføring i Aaen, kan der udledes mere Frugtvand end sæd;aniigt, dog saaledes at der aldrig maa udledes større daglige Mængder Frugtvand i Forhold til Aaens Vandføring end sædvanligt. Bundfaldsmassen maa

160

~;i·.',·

li, ,·

·:Il

r~. !_ -i.· i

!.l '

•

[Al

l·•·.v t:11r 1

~1i\

,·1 1!

IF.i I

'[;tf

!Ji.lJ,

SPORTS,FISKEREN

ingensinde udtømmes i Bækken, men skal aarli!lt oprenses og fjernes paa anden Maade. I Sæsonen skal der flere Gange dagligt tilsættes fornødne Mængder (Kalk Ca. 0), saa Vandet ved Udløbet i Bækken er alkalisk. Der skal føres en Driftsjournal, der viser, hvor stor Kalktilsætning der hver Dag er foretaget og viser Vandets Surhedsgrad mindst 1 Gang daglig før Kalktilsætning, efter Kalktilsætning og ved Udløbet i Bækken (pH Tallet). Fabrikken skal desuden være Fiskeridirektoratet behjælpelig med Udtagning af Vandprøver til Analyser af V andet. Den skal i det hele holde Anlæget vel vedlige.

Det bestemmes endvidere bl. a. som Følge af, at Anlæget er forøget udover, hvad der bestemtes i Kendelsen af 2. September 1939. at Udledning af Spildevand fra Fabrikken maa begynde hvert Aars 20. September og slutte hvert Aars 15. April, dog at disse Frister yderligere kan forskydes for at forøge Fabrikkens Virksomhed. saafremt der af Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, Fiskeridirektoratet, i hvert enkelt Tilfælde træffes Bestemmelse derom.

Fabrikken har givet Tilsagn om at yde et aarligt Bidrag paa 200 Kr. til Udsætning af Ørredyngel i Voer Aa. Beløbet indbetales til Fiskeridirektoratet inden hvert Aars 1. April.

De siden September 1939 paaløbne yderligere Omkostninger ved Sagens Behandling for Overlandvæsenskommissionen udredes af Fabrikken.

Thi eragtes: Det i Henhold til Overlandvæsenskommissionens Kendelse af 2. September 1939 etablerede Rensningsanlæg for Afløbet fra Andelskartoffelmelsfabrikken Vendsyssel i Dybvad godkendes endeligt. De Fabrikken givne Forskrifter ved Anlægets Drift skal nøje overholdes. Det tillades at udlede Spildevand fra Fabrikken i Tiden fra hvert Aars 20. September til hvert Aars 15. April; Udledningen skal ske kontinuerligt.

Omkostningerne ved Sagens Behandling for Overlandvæsenskommissionen afholdes af Fabrikken.

Friis Jespersen . Chr. Højbjerg. H . Blegvad. ]. A. C. Ras trup. Møller ] ensen.

Chr. Petersen. C. Budolfsen.

Underskriftens Rigtighed bekræftes Hjørring Amt, den 12. September 1942.

Friis Jespersen.

'.l!r~~r

,11

61em ikke at læse Foreningsmeddelelser.

Maaske skal der ske noget i Deres Forening.

1942

Et Savn afhjulpet!

Spinneliner af synthetisk Gut. Af Bruno Jensen.

Som det saa ofte gaar under en Krigsperiode, hvor Varerne slipper op, bliver Opfindere sat ind paa disse Opgaver, der hedder Erstatningsvarer. Mange er gode. flere endnu er daarlige, og ind imellem dukker der saa pludseligt et Materiale frem, som viser sig at være endnu bedre end det Produkt eller den Vare, som dette nye Stof nu skulde erstatte. Vi faar altsaa paa den Maade en helt ny Kvalitet frem, bedre egnet til et Formaal, hvor vi før troede at have naaet Klimax.

Et saadant Produkt er det nye tyskfabrikerede synthetiske Gut til Fiskeri.

Det bliver i Tyskland fabrikeret i een Virksomhed og solgt over flere Fordelingsfirmaer under forskellige Navne som .Damyl" .Peryl" og lign.

Her vil jeg da særlig fæste mig ved • Damyl" Linen, idet Firmaet D. A. M., Berlin, har gjort en udmærket Indsats og hjulpet til, at Sports- og Lystfiskere faar et Produkt i Hænde, som ganske vist er noget helt nyt, men til Gengæld og·saa noget opsigtsvækkende og ganske enestaaende.

Det omtalte Produkt bliver fremstillet efter et amerikansk Patent benævnet • Nylon ", om hvilket der ikke kendes nærmere. Saadanne Patenter er blevet udbygget mere af tyske Fabrikanter, og Resultatet • Damyl" Linen, der er et af Patentets mange Navne, har mere Fasthed og Holdbarhed end den amerikanske ,,Nylon", som i Amerika kom paa Markedet allerede flere Aar før den første synthetiske Gut kom frem herhjemme.

SPORTS,FISKEREN

1942

Det er desværre umuligt at give nær, mere Oplysninger om Patentets kemiske Sammensætning, og vi maa nøjes med at se paa det Resultat, der foreligger, og Resultatet er saare godt. - Med den Landvinding, der her er sket, begynder et nyt Afsnit for Spinneliner, og Damyl, linen har da ogsaa i Løbet af kort Tid faaet mange Tilhængere, ikke alene blandt S ports, og Lystfiskere, men ogsaa blandt Erhvervsfiskere, der allerede har aftaget adskillige Kilometer.

I August Nummeret af dette Blad har Mr. Paw indgaaende behandlet synthe, tisk Gut til Brug for Fiskeri med Flue, saa der vil her hovedsagelig blive for, t alt om "Damyl",Linen som Spinneline.

Denne Line, der har alle den ægte G uts Fordele plus en Række nye, er som Spinneline aldeles fortrinlig og over, gaar i næsten alle Tilfælde det bedste af, hvad der er fremme i andre Spinne, liner. Linen, der ligger i Papruller af 100 Meter, faas i flg. Tykkelser og Brudst.: 0,35 3,000

m im

0,45 0,50 0,60 0,75 5,500 . 7,500 12,000 18,000

m im

0,1 5 0,20 1,100 1,500 0,40 4,000

0,25 2,000

0,30 2,500

kg kg

Tykkelserne 0,15 - 0,20 - 0,25 m im er de bedst egnede til Lightcasting, Tyk, kelserne 0,30 - 0,35 til Spin med V ægte op til 18 gr. og Tykkelserne 0,40 - 0,45 og 0,50 til Spin med tungere Spinnere.

De endnu sværere Liner er udmærkede til Aaleliner og Drivliner, og som før nævnt br uger Erhversfiskerne de svære, ste af Linerne til M akreldørgning.

Her er en Redegørelse for Linens vig, tigste Fordele og Ulemper. Noget af det, der vil glæde Lystfiskere mest, er den fantas tiske Lethed, hvormed Linen løber af Hjulet. At dette ikke er tomme Ord, ser vi af Resultaterne i de nylig afholdte Kastekonkurrencer, hvor denne Line har været b enyttet, idet Kastene er fra 10

161

20 % længere. Det samme gør sig gæl, dende for Light,casting. Dernæst kom, mer, at Linen saavel vaad som tør er lige handy. Det første Kast kan lige saa vel som det sidste blive Dagens længste, idet det næsten ikke spiller nogen Rolle, om Linen er vaad eller tør. Det kan dog tilføjes, at Linen er lidt mere .,, smidig i vaad Tilstand. - De Sports, og Lystfiskere, der spinner med ægte Gutline, kender Besværet med at bløde denne op og holde den fugtig før Bru, gen, for saa alligevel at kaste med en Proptrækkerline.

Foruden denne Smidighed er Damyl, linen meget stærk i Forhold til Tykkel, sen, hvilket tydeligt fremgaar af oven, nævnte Tabel over Tykkelser og Brud, styrke. - Med Hensyn til Fjederevne er denne Line et Unikum, idet f. Eks. Tyk, kelsen 0,45 m im fjedrer ca. 5 Meter paa 40 Meter. De tyndere Liner fjedrer end, nu stærkere, medens de svære Liner er knap saa elastiske. Denne Fjederkraft giver sit mest synlige Udslag i, at man sjældent . smækker • en Spinner, ligesom en Fisk, der gaar i Grøde har mindre Chance for at slaa sig af. Trods denne Fjederkraft gaar Tilslaget udmærket, og der er jo heller intet i Vejen for, at man kan gentage dette, for at være helt sik, ker paa at Krogen sidder fast.

Damyl hverken flosser eller knækker som den ægte Gut, men vedbliver med at være glat og friktionsløs, og den Smule Stivhed den har, sætter den i Stand til at styre en Svirvel, uden at kinke ved stærk Rotation. Man har alt, saa her for sig en Line, der er meget nær det ideelle. En Line, der er omtrent usynlig i V and, friktionsløs, elastisk, stærk og smidig. - - Nogle Ulemper har denne Line selvfølgelrn, men de er ret underordnede. Damyl er tilbøjelig til at skride i Knuderne, og man er derfor nødsaget til at bruge andre Knuder end de sædvanlige; men dette har Mr. Paw

162

:.),

;~·

t.!

'( ( ·1

· ,·_,_t

,• l'l 'I

',

'!~I

!fif

·I'r,,,I :1,tt

;I :1~1

I

'·!nil

SPORTS,FISKEREN

indgaaende behandlet i sin Artikel i Augustnummeret. Man bør endvidere paa Multiplikatorhjul passe paa, at Tromlen er indstillet rigtigt med saa lidt Slør som muligt, da denne Line gerne vil i Bekneb mellem Tromle og Stel. Firmaet reklamerer med, at Snøren saavel til Brug i Fersk- som Saltvand kan blive siddende paa Hjulet uden at tage Skade. ' Det kan den ogsaa i meget højere Grad end andre Liner, men den bliver trods alt svækket, saa den omhyggelige Fisker tørrer sin Line som sædvanlig. Endelig viser der sig den Ulempe, at ved "løse Liner", hvortil Damyl er glimrende, bevirker dens Lethed, at Linen er vanskelig at have m~d at gøre i Blæst.

Linen kan imidlertid bruges til alle Arter af Spinne- og Multiplikatorhjul.

En af Undtagelserne er Hardy's .Jock Scott" Hjul, hvor Resultatet ikke var saa godt som forventet. Derimod er Linen fortræffelig til alle "Light-casting • Hjul som Allcock's "Felton Crosswind ", Hardy's "Altex", Allcock's .Stanley" og .Superb" og D. A M. Quick Hjul. Til stortromlede Hjul er Linen ganske udmærket, det være sig Hardys' ,, Super Silex" og .Silex Major" samt lignende Typer som Allcock's "Easicast" og "Aerial" samt det danske "Loch-Ness" Hjul.

Blandt Multiplikatorhjul er Fabrikaterne .Pflueger", .South Bend" og .Shakespeare" alle lige anvendelige. Forfatteren af denne Artikel har under Prøvekast med .Pflue_ger Supreme" Hjul, ,,Damyl" Line 0,45 m im og 10 1/2 Fods Splitcane Stang og 28 gr. Kastelod af Træ paa Landjord under behørig Kontrol, kastet 69,30 Meter, _et Resultat, der _taler for sig selv, idet Distancerne med de samme Redskaber og 11 lbs Silkeline ikke oversteg 57 Meter.

En af de vigtigste Forudsætninger for at faa et godt Resultat med Damyllinen er, at man bruger Spionere, hvis Vægt er afpasset efter Linens Tykkelse. I mod-

1942

sat Fald vil Linen meget let bruse op paa Hjulet og give ret vanskelige Overløb. Det vil derfor være klogt i Begyndelsen at bruge en tung Spioner og bremse Hjulet godt af. Kast endvidere til at begynde med ganske blødt, og De vil alligevel blive forbavset over, hvor ringe fysisk Kraft, der skal til for at opnaa fine Kast.

For at opnaa de virkelig fine Kast, tilraades det at benytte følgende Metode: Smør Deres Hjul godt (det er umaadeligt vigtigt), hold paa Deres Kastestang som De kan bedst. Lad Spinneren hænge et godt Stykke under Stangens Topøje. (Eenhaandsstang - 1h Meter, Tohaandsstang - ca. 1 Meter). Peg dernæst med Stangen i Kasteretningen og træk Stangen tilbage med en blød Bevægelse; naar Spinneren er helt tilbage i yderste Stilling og ikke før, trækkes Stangen frem med en lang og sejg Bevægelse. Kastet skal med andre Ord accelleres, idet den voldsomme og pludselige Krafrudfoldelse og Igangsættelse ikke giver nær det samme gode Resultat.

Der er ingen Tvivl om, at alle Sportsog Lystfiskere vil blive glade for denne billige Line, hvis Levetid er tre a fire Gange saa lang og kun koster en Femtedel af, hvad en Kvalitetssilkeline koster. Ikke mindst vore langt kastende Saltvandsfiskere, der spinner fra Mole og Strand, vil komme til at prise denne Line.

Med den Begejstring, hvormed .Damyl" Linen er blevet modtaget af Sportsog Lystfiskere i København og paa Sjælland og med de Erfaringer, jeg selv har gjort med denne udmærkede Line, vil jeg tro, at danske Fiskere herved har faaet endnu et værdifuldt Redskab til Udøvelsen af deres Sport.

n

København, den 12. Oktober 1942.

Bruno Jensen.

J.1:,-1

r

1942

SPORTS,FISKEREN

Recordaborre -~

163

vor Forening, er desværre ikke anmeldt som Præmiefisk, og kan maaske derfor ikke blive betragtet som "Recordfisken " men den fra 1915, fanget af Professor Sigurd Wandel, er ·jo· næsten lige saa stor.

Børge Hamann.

Vi opgav i sidste Nr. den største " Bækørred fra Sportsfiskerens 8 sidste Aargange til 1,5 kg. Vi har dog selv i Egtved Aa engang fanget en paa 1,55 kg., vejet saa nøjagtig, fordi vor Søn havde to paa 1,50. Ingen bedre?

Axel Holm.

--~-~

_fif_

.

r

Fra Redaktøren af Lystfiskeritidende har vi modtaget.: I Okt. Nr. af Sportsfiskeren efterlyser De Recordaborre og opstilier en Liste over danske Fisk af Maximalstørrelse.

Fra Redaktørens Lænestol Den største Aborre, De der finder fra · Otterstrøm og 8 Aargange af SportsfiPaa Grund af overvældende Stofskeren er kun paa 1,6 kg. mængde har vi denne Gang maattet udHvis De nu samtidig havde set efter vide Bladet med 4 Sider - og saa ligi Lystfiskeritidende, saa havde De der ger vi endda inde med en Del Artikler, kunnet finde nogle endnu større Aborsom vi har maattet udskyde til et sen.erer, uden at jeg derfor vil paastaa, at re Nummer. det er de største, som er fanget her i Landet.

Her er Listen fra de sidste 5 Aar samt Vi læste forleden t o fra .gamle Dage": i "Dansk Arbejde" , at Lystfiskerne Furesø snobber for det udenlandske og fo r Ti1915 Sigurd W andel . . . . . . . 2.125 kg den foretrækker svenske Grejer, da en1919 A. W. Simmelhag. . . . . 2.000 gelske og amerikanske Varer ikke kom1936 Sv. Methling ..... . . . .. 2.000 mer hertil. Bladet mener, det vilde være 1937 S. Justsen . ........... 1.500 rart, om der blev gjort noget mere for 1938 F. Christoffersen .. .... 1.800 - de danske Grejer. Dette opnaas bedst 1939 E. Schweitzer . . ..... .. 1.800 ved at, danske Fabrikker og Forhandlere 1940 Einer Jens en . . . . . . . . . . 1.800 averterer i "Sportsfiskeren". Det er næppe 1941 Sv. Methling .. .. ... ... 1,875 Snobberi, men Uvidenhed fra Sportsfi1942 H. Berendsen . . .. ... .. 2.130 skernes Side og Ubehændighed hos ForDenne sidste Aborre, der er den stør- handlerne, som er Skyld i, at udenlandste, der nogensinde er fanget indenfor ske , Varer foretrækkes for Danske.

sr:o RTS·FI s KEREN

164

lilhi ·J:

., 1}

1f " ·.li

·.. 1::,,

~ r

',i ~I

25

AAR Nordjysk Lystfiskeriforening

"I

:!1:

stiftedes den 21. November 1917.

!'j;

1i;jf·1~ l'

'

' , I'

ij ~.' .lf: '~rL l

~·-

ni 1l;j!

1;, i i

'"',,!

'

Starten.

Efter Indbydelse af Fabrikant Roskjær og Partikulier Jonassen m. fl. afholdtes et Møde paa Hotel Kong Frederik Onsdag d. 7. Nov. 1917, hvor man drøftede Muligheden af at oprette en Lystfiskeriforening. Der var mødt ca. 40 Lystfiskere, og der viste sig stor Stemning for at danne en Forening. Der nedsattes et Udvalg til at udarbejde et Udkast til Love. Udvalget kom til at bestaa af Fabrikant Roskjær, Partikulier Jonassen, Direktør Ørum-Petersen, Købmand Petersen, Købmand Søren Kragh, Læge Sv. Lauesgaard og Adjunkt Otterstrøm. Onsdag d. 21. Nov. 1917 afholdtes konstituerende Generalforsamling paa Hotel Kong Frederik, hvor Sagfører Julius Nielsen valgtes til Dirigent, og Adjunkt Otterstrøm forelagde paa Udvalgets Vegne Lovudkastet. Dette blev i Hovedsagen vedtaget, og der indmeldtes 37 Medlemmer. Til Bestyrelse valgtes Fabrikant Roskjær, Formand, Partikulier Jonassen, Næstformand, Købmand Søren Kragh, Kasserer, Adjunkt Otterstrøm, Sekretær og Læge Svend Lauesgaard, Arkivar.

Det første Bestyrelsesmøde afholdtes d. 23. Nov. 1917, hvor man enedes om at optage et Arbejde for Lindenborg Aa og Halkjær Aa ved Forhandlinger om Leje af Fiskevand. Endvidere optoges Forhandling med Lærer Gustav Hansen, Gravlev, om Levering af Yngel.

Leje af Fiskeret har aabenbart haft sine Vanskeligheder, idet Bestyrelsen allerede den 28. Februar 1918 saa sig nødsaget til at udsende følgende Meddelelse

1942

til Medlemmerne: • Grunden, hvorfor Kontingentet opkræves saa sent, er, at Bestyrelsen har ønsket at gøre Forsøg paa at skaffe Fiskerettigheder til . Medlemmerne. Disse Forsøg har foreløbig intet Resultat givet og har vist, at det vil volde Vanskeligheder at skaffe saadanne." Paa samme Bestyrelsesmøde vedtoges det at indmelde Foreningen i Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark.

Da Foreningen i 1918 i Dagbladene indrykkede Annoncer om, at Fangst af Laks og Ørred i H. t. Ferskvandsfiskeriloven var forbudt fra 1. November til 31. December, vakte dette "stor Harme" samt fremkaldte Protest fra Erhvervsfiskerne. Uoverensstemmelsen mellem de to Foreninger maa dog hurtigt være blevet bilagt, idet der allerede den 4.

Februar 1919 nedsattes et Udvalg, bestaaende af 3 Mand fra hver Forening, for at søge en Plan om Ørredudklækning realiseret paa bedste Maade.

Forøvrigt var der Opgaver nok for Bestyrelsen at tage sig af, blandt andet Kartoffelmelsfabriken i Støvring, hvis Spildevand i høj Grad forurenede Lindenborg Aa. Ved en Henvendelse til Direktøren for Kartoffelmelsfabriken lovede denne at undersøge Forholdet og muligvis søge det ændret, men ved en senere Henvendelse mente Direktøren ikke, at Kartoffelvandet ødelagde Fiskeriet og heller ikke, at Spildevandet kunde renses yderligere, hvorefter Foreningen indsendte en Klage til Landbrugsministeriet.

Spørgsmaalet om Forureningen løste dog sig selv, idet Kartoffelmelsfabriken - grundet paa Tidernes Ugunst - et Par Aar senere indstillede Driften.

Foreningens Virksomhed.

I de første Aar havde Foreningen ingen Fiskeret, men Medlemmerne var delt i flere smaa private Selskaber langs Aaen.

Grevskabet Lindenborg havde forbeholdt

•

t

(l

I

'f

1942

SPORTS,FISKEREN

165

Sluseporten Lindenborg Aa Aug. Præstmark fot.

•

sig Fiskeretten "til evige Tider", men ved ved senere Udtrækning af deres Andele Loven om Len, og Stamhuses Ophæ, skænkede det udtrukne Beløb til Ind, velse maatte Grevskabet afstaa sine Ret, køb af Yngel. tigheder, og i 1929 erhvervede Forenin;. · Samtidig med Købet af Slusen erhver, gen Fiskeretten fra Gudumholm Sluse · vede en Kreds af Medlemmer Fiskerhu, til Storvorde Bro. Fiskeretten udvidedes set ved Aaens Udløb. i Aaret 1938 med Strækningen Voldsted, Den Feber, der for Tiden gaar over Skindbjerg. og i Aaret 1939 kom den Landet for at forvandle vore smukke ogsaa til at omfatte Strækningen fra bugtede Aaløb til lige og kedelige Ka, Storvorde Bro til Aaens Udløb i Lim, naler, har ogsaa naaet Lindenborg Aa. fjorden, saaledes at Foreningen i Dag Over for den paatænkte Kanalisering har ca. 10 km Fiskevand til Raadighed og Afvanding af Lindenborg Aa har For, for samtlige Medlemmer, medens de pri, eningen protesteret under Henvisning til vate Selskaber omfatter andre 10 km.

Aaens Betydning for saavel Erhvervs, I 1929 købte Foreningen Slusen ved som Lystfiskeriet. Det er vor Overbevis, Gudumholm og brød straks Stigbordene ning, at man i Stedet for et kostbart ned, hvorved der skabtes uhindret Op, Afvandings, og Kanalprojekt bør nøjes gang for den opvandrende Havørred til med at fjerne enkelte Sandbanker, samt dens naturlige Ynglepladser i Aaen. Be, udvide og uddybe enkelte bratte og løbet til Køb af Slusen skaffedes til Veje snævre Sving. Dette i Forbindelse med ved frivillig Andelstegning blandt Med, en rationel Pleje og Oprensning af Grøf, lemmerne. Selv om Beløbet senere er terne vil give Vandet mere frit Løb og tilbagebetalt af Foreningen, skylder vi temmelig sikkert have al den Afvanding de Medlemmer en Tak for deres For, til Følge, som Lindenborg Aa og de om, staaelse af Sagens Betydning, og for liggende Engdrag tiltrænger. Derved spa, deres Offervilje, der gjorde det muligt res Staten for en stor Udgift og Lods, for os at erhverve Slusen. Flere af dem ejerne for forøgede Gældsbyrder. Men strakte deres Offervilje saa vidt, at de rent bortset fra den økonomiske Side

I:

SPORTS,FISKEREN

166

er vi overbevist om, at den største Del af Lodsejerne har Forstaaelsen af, at den danske Natur har andre Værdier, end de, der udregnes i Kroner og Ører.

i\Wi I ;;II

Yngeludsætning.

,ft I .~

I en Aarrække arbejdede man med Planer om en Anstait for Udklækning af Havørredyngel. Planerne blev dog aldrig til Virkelighed - vel nok af økonomiske Grunde. Hvert Aar er der udsat fra 60.000 til 150.000 Stk. spæd Havørredyngel.

I 1936 har Magister Otterstrøm udarbejdet en Udsætningsplan for Lindenborg Aa med Tilløb, som vi har bestræbt os for at følge i videst muligt Omfang. De sidste Par Aar har dette d'og "ikke været muligt grundet paa de vanskelige Transportforhold.

For at komme de naturlige Forhold med Hensyn til Opretholdelse af Lindenborg Aas egen Havørredbestand saa nær som muligt, vil det være formaalstjenligt, at Lindenborg Aa selv leverer den til Yngeludsætningen fornødne Rognmængde, og om muligt opdrætter en Del af den spæde Yngel til Halvaarsfisk i Naturdamme uden Fodring. Spørgsmaalet om · Indfangning af Moderfisk er taget op til O~ervejelse og vil forhaabentlig finde · sin Løsning i en :hær Fremtid.

Da del ved Aaens Udløb dannede sig en · Sandbanke, saa det ved Lavvande var umuligt for Ørreden at komme op i Aaeri, lod 'Foreningen samme Aar grave eri . Rende . paa 480 Meters Længde.

Denne 'e r senere hvert Aar blevet oprenset, • de første ·Aar ved fremmed Hjælp, indtil Foreningen i Aaret 1935 selv anskaffede 'e n Motorbaad.

I flere Aar drøftede mah Muligheden af at faa ' et Regulativ for Lindenborg Aa, og i 1'934 blev der udarbejdet et Forsla~ til samme. Forslaget indsendtes i 1936 til Ministeriet for Landbrug og Fi-

, fl

·: :li !/i

L

~;:

,:t

ir',1 ::

r11J·: ,1 ,1

I~~ '1 ·1· 1

;•

!

.,ir

1942

skeri, der atter tilbagesendte det med enkelte Ændringer. Efter at Forslaget var omarbejdet i Overensstemmelse med de af Ministeriet foreslaaede Ændringer, indkaldtes den 22. Februar 1939 til et'Møde med Lodsejerne, hvor Regulativet vedtoges, og den 18. April samme Aar blev det godkendt af Ministeriet for Landbrug og Fiskeri. Regulativomraadet omfatter Lindenborg Aa fra Jernbanebroen ved Buderupholm til Aaens Udløb i Limfjorden. Paa Regulativomraadet maa der kun drives Fiskeri med Medestang, alle andre Fiskeredskaber og Fangstmaader er forbudt.

Efter Regulativets Gennemførelse ha_vde man Opmærksomheden henvendt paa Forholdene ved Aaens Udløb i Limfjorden, og den 1. Februa_r 1940 indsendtes en Ansøgning til Ministeriet for Landbrug og Fiskeri om en Ændring af Fredningsbæltet. Efter _at et Flertal af det i Sagens Anledning nedsatte Nævn havde udtalt sig for en Ændring af Fredningsbæltet, stadfæstede Ministeriet for Landbrug og Fiskeri ved Skrivelse af 22. Okt. 1941 den af Nævnet trufne Afgørelse: Fredningsbæltet fastsattes til det Vandomraade, der udfor Lindenborg Aa's Udløb i Limfjorden begrænses af to rette Linier, dragne fra Punkter paa Kysten, beliggende 200 Meter henholdsvis Nord og Syd for de Pæle, der markerer Aaens Udløb til et Punkt, beliggende 400 Meter fra Aaens Udløb i den gravede Rende, der fører fra Fjorden ind i Aamundingen.

I det fredede V andomraade skal alt Fiskeri af enhver Art være forbudt.

Udenfor det fredede Vandomraade maa Fiskeredskaber ikke · udsættes eller anvendes paa en saadan Maade, at der derved spærres for Fiskenes Op~ og Nedgang.

Til Brug for Medlemmerne har Foreningen anskaffet 3 Fiskerhuse ved Aaen, beliggeride med passende Mellemruin.

167

SPORTS•FISKEREN

1942

I Aaret 1938 indmeldtes Foreningen i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Foreningen har nu 172 Medlemmer.

Ulovligt. Fiskeri.

Af andre Opgaver, Foreningen maatte t age sig af, var det ulovlige Fiskeri.

Blandt andet ved Gudumholm fandt et vidtgaaende Rovfiskeri Sted. Man kla, gede til Grevskabet Lindenborg, der den, gang ejede Slusen, og Grevskabet love, de at tage sig af Sagen.

Rovfiskeriet ved Gudumholm blev dog først bragt til endeligt Ophør, da For, eningen i 1929 købte Slusen og brød S t igbdrdene ned.

Langs den øvrige Del af Aaen foregik ogsaa en Del ulovligt Fiskeri, og mange af Medlemmerne har i Aarenes Løb del, taget i mangen en anstrengende, men de rfor ikke mindre spændende natlig Tur langs Lindenborg Aa paa Jagt efter disse Nattens Stimænd, der her drev deres ulovlige Færd.

Fra 1930 og nogle Aar derefter ned, rammede Pæle, forsynet med Modhager i Aabunden, og mangen en lyssky Per, son maatte bøde med sit gode Vaad for sin ulovlige Gerning.

Kampen fortsattes, og i 1933 lykkedes det os at interessere Politiet for Sagen, og d ermed var Rovfiskeriets Dage talte, Gennem Aarene har Politiet udført et stort og et dygtigt Arbejde, og selv om Kampen til Tider syntes haabløs, har den do g tilsidst bragt tilfredsstillende Resultater.

Endelig skal nævnes, at Fiskeridirek, tøren d en 18. Sept. 1941 har stadfæstet Ansættelsen af et Fiskeriopsyn for Lin, denborg Aa. At disse Foranstaltninger til Bekæm, pelse ·af det ulovlige Fiskeri har været af indgribende Betydning, kan der vist næppe h erske Tvivl om.

Personalia.

Gennem de forløbne Aar har mange Mænd udført et stort og betydningsfuldt Arbejde for Foreningen. Her skal dog blot nævnes: Foreningens første Formand, Fabrikant Roskjær, der fungerede fra Foreningens Start til 1919. Fabrikant Roskjær udnævntes i 1922 til Foreningens Æresmedlem.

Kontorbestyrer Jørgen Rysgaard fungerede som Formand fra 1919 indtil han i 1933 forlod Aalborg.

Isenkræmmer C. I. Præstmark valgtes til Formand i 1933, men trak sig allerede tilbage Aaret efter.

I Aaret 1934 valgtes Fabrikinspektør, Ingeniør, cand. polyt. K. W. Galle til Formand, hvilken Post han beklædte, indtil han i 1939 trak sig tilbage efter eget Ønske.

I 1939 valgtes Bogholder Aug. Hansen, der er Foreningens nuværende Formand.

Foruden Fabrikant Roskjær er i Aarenes Løb udnævnt følgende Æresmed, lemmer: Foreningens Medstifter Parti, kulier Jonassen udnævnt paa Forenin, gens 10 Aars Dag den 21 . Nov. 1927.

Stabssergent Friis udnævnt i 1930 efter at have været Kasserer i 11 Aar. Overlæge Schoubye udnævnt i 1936 paa sin 80 Aars Fødselsdag. Landsretssagfører Rolff-Petersen udnævnt i 1939 som Tak for Arbejdet med Regulativets Udarbejdelse og Gennemførelse.

Foreningens nuværende Bestyrelse be, staar af følgende Medlemmer: Bogholder Aug. Hansen, Formand Apoteker C. Lanning, Næstformand Fru Dr. Lauesgaard, Kasserer.

Repræsentant H. Hamann, Sekretær Bankdirektør Herluf Sørensen.

Konsul Henning Jensen har været Foreningens Revisor gennem samtlige 25 Aar. Der er her i store Træk gjort Rede for Hovedlinierne i Nordjysk Lystfiskerifor-

I

JI

f' 1·

'fi1I

S PORTS,FISKEREN

168

;1 1.

;[ :11!

'"I, i'. .

il!

il" fil

I[ -·

,I·

·,;

t,

,,!~ w

r ;\r 11

li

\'

li

enings Arbejde gennem de forløbne 25 Aar. Hvad Foreningen har betydet for Lindenborg Aa kan ikke maales, men den har i høj Grad med virket til, at Aaen fiskemæssigt set er en af Landets bedste Ørredaaer.

Foreningen har styrket Sammenholdet og uddybet og udviklet Kammeratskabet blandt Medlemmerne, saaledes at vi indadtil har kunnet arbejde den meste Tid i stille Vejr - enkelte . Gange i Blæst men aldrig i Storm. Dette har været af allerstørste Betydning for Skabelsen af den Sportsaand og den Kammeratskabsfølelse, uden hvilken ingen Forening i Længden kan bestaa.

Udadtil har Foreningen virket for stedse at opretholde det bedste Samarbejde med Lodsejerne, og mangt et personligt Venskabs Baand er gennem Aarene knyttet mellem disse og Medlemmerne, saaledes at vi, naar vi i Dag møder dem derude ved Aaen, mere betragtes som en Gæst, end som en, der har tilkøbt sig en Rettighed.

At dette har været en medvirkende Aarsag til, at der er skabt gode Betingelser for Udøveisen af vor Sport, er indlysende, og vi haaber paa et fortsat godt Samarbejde i Fremtiden.

Under de alvorlige Forhold, hvorunder Nordjysk Lystfiskeriforening fejrer sit 25 Aars Jubilæum, maa man nøjes med at glæde sig over alt det, der er naaet i Tidens Løb, og haabe paa, at Arbejdet maa blive til Gavn - ikke alene for os selv - men ogsaa for kommende Slægter.

Nord jysk Lystfiskeriforening.

I Anledning af Jubilæet afholdes Generalforsamlingen paa Stiftelsesdagen Lørdag den 21. November Kl. 18.

Efter Generalforsamlingen Kl. ca. 19 Middag for Foreningens Medlemmer med Damer.

Aug. Hansen.

--- -

-

1942

Foreningsmeddelelser

meget lidt Morgenen, Dagen var paavirkede

Nr. Nr. Nr. Nr.

Københavns Sportsfisker Klub afholdt Klubkonkurrence Søndagen den 27. September.

Deltagernes Antal var udmærket, Vinden desværre ikke, ja, den var rent ud sagt Kasterne venlig stemt. Der var blikstille om da Banerne blev anlagt, men op ad den stik imod, hvad der selvfølgelig Resultaterne, de er følgende:

Eenhaands Spindestang: Klasse B Klasse A Nr. 1 Philip Holm 1 Kaj M. Olsen Nr. 2 Holger Petersen 2 Bruno Jensen 3 Tage Olsen 4 Carl Johan Petersen

Toheands Spindestang: Nr. 1 Frigast Nr. 1 Philip Holm Nr. 2 Bruno Jensen Nr. 2 Anthonsen Nr. 3 Carl Johan Petersen

I

...

Eenhaands Fluestang: Nr. 1 Haugaard Nr. 2 Sv. Jacobsen Nr. 3 Axel Heide Nr. 4 Haldor Olsen Tohaands Fluestang: Nr. 1 Haugaard Nr. 2 Sv. Jacobsen Nr. 3 Haldor Olsen Længste Kast med Tohaands Spindestang: Bruno Jensen, 60,20 m. Ekstra Præmie.

Eenhaands Fluestang: For udmærket Kastning fik Konkurrencens ene, ste kvindeli~e Deltager, Frk. Jytte H e 1m fe Id t, ekstra Præmie.

Konkurrencen forløb iøvrigt paa den fornøjeligste Maade, Klubbens smukke Øvelsesplads, det udmærkede Arrangement og det gode Kammeratskab mellem Klubbens Medlemmer bidro~ hertil.

o

Klubben begyndte sine Møder i Vinterhalvaaret med et Foredrag af Magister C. V. Otterstrøm, det afholdtes den 12. Oktober hos Ritz.

•

1942

SPORTS,FISKEREN

Magister Otterstrøm fortalte fængslende om : Vore hjemlige Ferskvandsfisk; Foredraget var ledsaget af nydelige Lysbilleder og lønnedes af den talrige Forsamling Sportsfiskere og deres Damer, med det varmeste Bifald.

Ved Kaffen besvarede Magisteren, med vanlig Elskværdighed, de mange Spørgsmaal. det interessante Emne gav Anledning til, og Formanden, Konsul Erik Andersen, bad Magisteren modtage Sportsfiskernes Tak for en berigende Aften og bad Magisteren snart igen gøre Klubbens Med, lemmer den Glæde at komme som Foredrags, holder.

Udenfor Klubbens Enemærker, i Københavns Rotary Klub, holdt Formanden for K. S. K. den 23. September et "Hobby Foredrag" om Sportsfiskeri, der virkede som en fortrinlig Agitation for Sportsfiskeriets Sag. Konsulen begyndte med de gode gamle Ægypteres Fiskeri for 3000-4000 Aar siden, og gennemgik paa en fornøjelig og meget overskuelig Maade den Udvikling Sportsfiskeriet har haft gennem Tiderne. En righoldig Samling Fiskeredskaber blev demonstreret, og efter Foredraget fremviste Prokurist Valdemar Haugaard den udmær, kede Norgesfilm.

Foredraget vakte et saa levende Bifald, at det naaede helt til •Gentofte, hvor den stedlige Rotary Klub har formaaet Konsulen til at gentage det der, og der er ingen Tvivl om, at vor kære Formand maa forberede sig paa en længere Turne som Foredragsholder i den kommende Tid. Næste Foredrag i Københavns Sportsfisker Klub bliver den 31. Oktober i Nationalmuseets Restaurant, hvor Elektricitetsværksbestyrer C. Høgh-Petersen, Skive vil fortælle om Karup Aa - vi glæder os!

0. Blumenhagen.

»Sportsfiskerklubben 1939«, i\.arhus. Klubaften afholdes den første Fredag i November, den 6" paa , Grand•.

Der bliver denne Aften arrangeret Lotterispil m. m. Kom og vær med til kammeratligt Samvær. Angaaende Revyen nærmere samme Aften.

Bestyrelsen.

Forleden arrangerede Sportsfiskerforeningen for Helsingør og Omegn en stor Konkurrence paa Gurre Sø. Over 100 Medlemmer deltog, og man ventede selvfølgelig et Recordudbytte. Men Dagen gik til Ende, uden at nogen af de ivrige Fiskere opnaaede helt store Resultater, og da man samledes til Spisningen paa Marianelund Kro, var hele Udbyttet blevet - fire Gedder, hvoraf dert største vejede halvandet Pund I

169

Den kendte Keramiker Niels Thorsson fra Den . kgl. Poscelænsfabrik havde sammen med Maleren Bille Holst fra Esrom udsat to smukke Præmier til de Sportsfiskere, der fangede den største Gedde, men da de saa Dagens Udbytte, forærede de i Stedet for Præmierne, et krakeleret Askebæger med Foreningens Baadebro paamalet og en Lom, mesnapseflaske med en Fisker med en Kæmpegedde, til Sportsfiskernes Formand, den lille ener- .,, giske Assurandør Claudi Magnussen, Helsingør, som en Paaskønnelse af det store Arbejde, han har udført for at skabe Hygge og ordnede Forhold ved Sportsfiskernes Tilholdssted ved Gurre Sø.

I »Sportsfiskeren«s ordinære Generalforsamling vil, grundet paa Forholdene blive afholdt i Haandværkerforeningen Onsdag den 4. November Kl. 19.45, med følgende Dagsorden: 1. Valg af Dirigent. - 2. Forhandlingsbog. 3. Beretning. - 4. Regnskab. - 5. Valg af Bestyrelse (Formand, Næstformand og Sportsdommer).

6. Optagelser. - 7. Vedtagelse vedrørende Fiskevand. - 8. Eventuelt.

Bestyrelsen.

Sportsfiskerrevy. Lørdag den 14. N ovember Kl. 19,30 opføres i • Vennelyst" SPORTSFISKERREVYEN 1942.

Aktuel Revy med Viser og Sketch.

2 Akter - 25 Afdelinger af A. Bach Lauritsen Alle aarhusianske Sportsfiskere og Jægere maa se denne virkelig morsomme og aktuelle Revy reserver derfor allerede nu denne Aften til fornøjeligt Samvær med glade Kammerater .,.... og naturligvis skal vore Damer med.

Billetprisen for baade Revy og Bal bliver kun 1,25 .pro persona og Billetter kan faas følgende Steder:

»Sportsfiskeren«, Aarhus Kbm. I. C. Petersen, Mindet 26. »Sportsfiskerklubben 1939«, Aarhus Harald W. Lauritsen, Valdemarsgade 26, o. G. A. Bach Lauritsen, G. C. Amdrupvej 6, (Tlf. 6442). »Aarhus Lystfiskerforening« Holger Christensen, Saltholmsgade 19, og Kunstklinkeriet, Christiansgade 30.

Køb Billetter i god Tid, saa er De sikker paa at faa Plads.

I !

F 170

SPORTS-FISKEREN

1942

1,

fi ir · ~·

~w··i !,,

L

I·

:I! 11

Ringsted Sportsfiskerforening afholdt Præmiefiskedag med paafølgende Generalforsamling i Vrange Skov Søndag d. 18. Oktober Til Dirigent valgtes Guldsmed Jepsen. Formanden aflagde Beretning. Han meddelte, at Foreningen talte 77 Medlemmer. Fangsten havde genrtemgaaende været ringe i det forløbne Aar. De forskellige Møder og Konkurrencer i Aarets Løb omtaltes.

Den ene Revisor, Bogh. A. Rasmussen, aflagde Regnskab under Kassererens Fraværelse. Det afsluttes med en Kassebeholdning paa 1166,60 Kr .. hvorfra dog retteligen burde trækkes Kontingentet til Forbundet, 269,50 Kr" Beretning og Regnskab godkendtes.

Et Sølvbæger for Aarets største Gedde; (173/4 P.) fanget i Haraldsted Sø. tildeltes Glarmester Jørgensen. Dagens Præmier tilfaldt: I. Præmie Martin Petersen tor en Gedde (3,8 kg.)

II. Chr. Staaning (3,2 kg.)

III. -Mandrup Poulsen (2,6 kg .)

IV. Rich. Hansen (2,5 kg.)

V. Konditor Iversen ----' (1,5 kg.)

Til Bestyrelsen genvalgets Guldsmed Jepsen, Isenkræmmer Iversen og Dr. Panduro. Nyvalgt blev Bogh. A. Rasmussen som ogsaa valgtes til Kasserer. Til Revisor genvalgtes Overretssagfører Ludvig Svendsen , og nyvalgtes Repræsentant Stausgaard.

Kontingentet fastsattes uforandret til 15 Kr. Medlemmerne mindedes om, at Udmeldelse skulde ske inden 1. Januar.

Under Eventuelt drøftedes Biblioteket og Fangstrapporter. Formanden bad Medlemmerne tænke paa Foreningens Fotosamling med Billeder fra Foreningens Liv, ligesom han udbad sig Udklip fra Aviser og Blade omhandlende vores Sport til Scrapbogen. Det vedtoges at give et aarligt Bidrag paa 10 Kr. til den lokale Fritidsklub. Det vedtoges at afholde et Par Møder med ·F ilm eller Foredrag.

Dalum Lystfiskerforening. Ordinær halvaarlig Generalforsamling afholdes Fredag den 6.

November d. A. Kl. 19 1/2 i .Carlslunde".

Dagsorden: 1) Formanden aflæg~er Beretning.

2) Fastsættelse af Kontingent til Underafdelingerne for Aaret 1943.

3) Udsætning af Yngel i 1943.

4) Valg af nyt Bestyrelsesmedlem.

5) Eventuelt.

Medlemmerne bedes opgive deres Fangst i Aaret 1942 af Ørred til Bestyrelsen inden ' Generalforsamlingen.

Aarhus Lystfiskerforening. Ordinær Generalforsamling afholdes i Haand værkerforeningen Lørdag d. 7. November Kl. 20 pr. Dagsorden ifølge Lovene. Eventuelle Forslag maa v.æ re Bestyrelsen i Hænde senest otte Dage forinden Generalforsamlingen.

Mød op, da vigtige Spørgsmaal er paa Dags. ordenen.

Bestyrelsen.

Tal · fra Hedeselskabets Drift I 1941 gennemførtes 139 V andreguleringer, 43 blev henlagt.

Tilskud fra Staten ca. 775,000 Kr. Overskud 163,198 Kr. Heri overført 58,~85 Kr. fra tidligere Aar. Legater . . . . . . . . . . . . . . . 2,815,863,60 Kr. Formue. . . . . . . . . . . . . . . . 1,037,026,90 Kr. I 1881 var Medlemsbidraget . .... 15,500 42,809 I 1920 I 1921 (1/1 21- 31/a 22) 43,166 Uddrag af godkendte . Landvindingsarbejder i 1941: Rind Aa ved Herning . . . . . . Kr. 240,000 Kirkedalsbækken i Ølst ved Randers ... . .. .. . . ...... .

8,500 100,000 Kolstrup Aa ved Simested ..

Sperring Sø ved Thisted ...

85,000

7::::.

~a.

~~~. ~i~~~~~~~~

j

Sum ikke

Vejen Aa . . . . . . . . . . . . . . . . . . opgivet Gamst Aa ......... ... ... J Rødaaen, Aabenraa Amt . . . Kr. 670,000 Gaardbo Sø, Hjørring Amt. 220,000 Tvede Aa, Randers Amt ... .

26,000 Alminde Aa, Vejle Amt ... .

30,000 Fiil Sø, Ribe Amt ........ .

510,000 Nørre Aaen, Haderslev Amt 60,000 Solbækken, Vejle Amt .... .

35,000 V aarby Aa, Sorø Amt .. . . .

180,000 Lindes Aa . ......... .... . .

63,000 Krogsgaard - Skalmstrup Aa, Viborg Amt .. .......... .

137,000

~

~

-· --·-= -- - - ..:

SPORTS,FISKEREN

1942

F i ske s t an g_ Af Silver Doctor.

..

Hovedredskabet for alt Lystfiskeri er Fiskestangen, men det er vidt forskellige Fordringer, der stilles til dens Udførelse og Udseende, og Lystfiskeren maa i Almindelighed gennem egne Erfaringer og under Hensyn til den økonomiske Side udfinde, hvad der kan tilfredsstille ham.

Han begynder fra Drengeaarene at hente sin Fiskestang i nærmeste Pilebusk for derefter næste Gang at udsøge en bedre af Røn, Hassel eller Ask. Det næste Skridt er den købte Bambusstang først i hel Længde og dernæst i delt Stang sammensat med Samlerør af Messing, med Topring i Spidsen. Løberinge ned af Stangen og Hjulholder paa den underste Del. Derefter begynder han at stille Fordringer paa, at den skal være ligerettet og med en vis Aktion, Balance og Styrke for det Fiskeri, hvortil den skal anvendes. Efter denne Periode kommer Afgørelsen, om han vedbliver med sin Passion og udvikler sig til at blive den erfarne Fisker, der stræber efter at komme i Besiddelse af den allerbedste Fiskestang for den eller de Metoder Fiskeri, han ønsker at dyrke.

I den mellemliggende Periode har han ejet mange mindre gode Fiskestænger, som han i Reglen har behandlet mindre godt, men først, naar han faar Erfaring for at anskaffe . sig den rette Stang, som ogsaa er den dyreste, faar han Interesse for at behandle den paa rette Maade, ikke alene under Fiskeriet, men ogsaa ved omhyggelig at passe den efter Brugen.

Den · uøvede Fisker kan under Brug ikke behandle Stangen paa rette Maade.

Hans Kast udføres ikke regelret, og han er tilbøjelig til at anvende for svær Agn, Spinder og Bly, fordi en tungere V ægt i

171

Linee driver længere i Kastet. Stangen overbelastes, bliver skæv, bøjes eller knækker.

Efter Fiskeriet skal Stangen tørres, smøres med fast animalsk Fedt i Samlerør, og den skal hænge op til den skal anvendes næste Gang. Hvis den hænger i en Strop i Futteralet, maa dette være ganske tørt. Bindinger og Lak maa af og til fornyes. Ved omhyggelig Behandling holder en god Stang i en Levetid.

I Fabrikationen laves Fiskestænger af Bambus, Tonkingrør, Ask, Hickory, Greenheart, Lancewood, af kløvet, sammenlimet Bambus og af Staal. Bambusrør findes i mange Kvaliteter, og den bedr:e Kvalitet er ret og med faa Ujævnheder paa Yderskallen. De afslibes omhyggeligt og lakeres i mørke Farvetoner. De bedre Kvaliteter i færdig Stand benævnes Rørstænger af ostindisk Cane. Fuld Træs Stænger laves af udsøgt lagret knastfrit Træ. Det er af største Vigtighed, at Aarene i Træet er ensartet lige, og at Aarsringene er i ensartet Afstand. hvilket viser at Træet har haft en ensartet Vækst hvet Aar. Dette vil igen indvirke gunstigt paa Stangens Elasticitet og Styrke. De korte kraftige Stænger til Saltvandsfiskeri, laves af det haarde og sejge Hickory Træ (amerikansk Valnød). Greenheart er en noget blødere Træsort, men meget elastisk, _og de finere Sorter udvælges til Fluestænger. Lancewood, Ask og Tonkingrør anvendes til billigere Stænger.

Det mest anvendte Materiale i bedre Fiskestænger er Splitcane, men det an, vendes ogsaa i ringere Kvalitet i billigere mindre gode Stænger. Det er den haarde Yderskal af Bambus, som kløves i bestemte Længder, og disse sammenlimes.

Sammensætningen af den kløvede Ba~bus sker paa forskellig Maade i fra 4 til 12 sammenlimede Stykker enkelt eller dobbeltbygget i fire eller sekskantede Stænger. Den dobbeltbyggede Stang er med dobbelt Antal sammenlimede Styk-

I I I i

1

172

ilI j

II f

I

j

:l I,

!'

1

I

11

11

SPORTS,FISKEREN

ker med en Inderbygning af f. Eksp. 4 Stykker og udenom sammenlimet af yderligere 4 Stykker. Fabrikationsmetoderne er ofte Fabrikshemmeligheder, og det betinger det gode Fabrikat. De bedste Stænger laves af ostindisk Bambus, som udsøges paa Stedet, hvor de vokser, og Behandling samt Lagring fordrer lang Erfaring. Af andre Sorter Bambus iaves de billigere Fabrikater Splitcane Stænger. Splitcane, lavet paa rette Maade af den udsøgte ostindiske Bambus har alle de Egenskaber, der forlanges af en Fiskestang. Det er sejgt, stærkt og let Materiale. Det er bøjeligt og elastisk med Evnen til stadig at kunne svippe tilbage til den rette snorlige Form.

En Splitcane Stang vibrerer og reagerer for . den mindste Bevægelse af Haandtag eller Spids og kan herved i Tilslag hurtig sætte Krogen fast i Fisken, og den kan affjedre Fiskens Udløb og Slag, naar den er kroget og skal udtrættes.

Staal er et Materiale, der navnlig i de senere Aar har værel anvendt i Fiskestænger af nogle amerikanske Fabriker.

I de nyere opfundne Kompositioner kan Staal nu laves og formes, saa det er velegnet for Fiskestænger, og det er under stærk Udvikling til denne Fabrikation.

Det har den store Fordel at kunne holde sig længere ligerettet og levende i Elasticitet end Træ. Varme og Fugtighed indvirker ikke paa Staal som paa Træ. Ved specielle Oksyderinger kan det gøres særdeles modstandsdygtigt overfor Rust, og den Dag er sikkert ikke fjern, hvor Fiskestænger kan laves af rustfrit Staal.

Stænger af Staal laves af paralelle Rør, af massivt Fleuretstaal, men den seneste Opfindelse er Fabrikation i trukne tilspidseqe Rørstænger, der l~ves delte i flere Stykker som Stænger af Træ. I tidligere Fabrikation var de for stive og kun med Aktion i Topstykket. Nu laves de med Aktion gennem hele Stangen lige til Haandtaget. Turneringsstænger for

1942

Fluekast laves endog med en vis Styrke paa Midten med en indre eller ydre Tilspidsning og lettere V ægt til Bundstykket. Dette forlanges for at kunne udføre og skyde et langt Kast med sp.ecielle Liner. Staalstænger anvendes meget i de korte ca. 4 til 6 Fod lange Eenhaands Kastestænger. Kun de bedste Fabrikater Staalstænger opfylder Betingelserne fo r en prima Fiskestang, men der er endn u kun enkelte amerikanske Fabriker, som kan fabrikere dem. Der findes mange Fabriker, som laver billige mindre gode Staalstænger.

Der er mange Fabrikanter af Fiskestænger i Udlandet, og i de senere Aar har man ogsaa i Danmark forsøgt at lave Fiskestænger. Det er heller ikke svært at fabrikere en ordinær Fiskestang, hvoraf der laves og sælges langt de største Mængder. Det er en betydelig vanskeligere Opgave at lave den fuldendte Fiskestang, og det er kun enkelte Fabrikater i hele Verden, som kan betegnes saaledes. I Danmark kendes de i enkelte engelske Fabrikater, og i specielle Typer laves der prima Fiskestænger i U. S . A. Dette sidste gælder Eenhaandsstænger af Staal og Stænger til Saltvandsfiskeri og Turneringer.

Fiskestangen bliver under Fiskeri udsat for et stærkt Pres under Kast, i Udlø b og naar Fisken skal hales ind eller udtrættes. Den skal derfor være meget elastisk og stærk, selv om den er spinkel. Det fordrer et nøje Udvalg og Behandling af Materialet. Det er kun i visse Egne og Jord bund, at det rette Træ vokser og udvikler sig for dette Brug, og der skal et stort Kendskab til at udvælge det. Der skal Erfaring for Lagring og den videre Behandling, før det bliver til en god Fiskestang. Stangen skal være ganske korrekt ligerettet, og Materialet betinger, at den beholder denne Form efter stærkt Brug.

Hver Type Fiskestang skal konstrueres

H42

, I

SPORTS,FISKEREN

173

til det Formaal, hvortil den skal anven, dard. Den ene bliver lig den anden, og des. Der er stor Forskel paa en Flue, Originalen er konstrueret af de ypper, stang og en Spindestang, og indenfor ste Fiskere i hele Verden. den enkelte Art af Fiskeri, det være sig Fabrikens Arbejdere er Kunstnere i Flue,, Spinde,, Orme, og Saltvandsfiskeri, deres Fag, som i Generationer fra Far er der Hensyn at tage til Hjul, Spinder, til Søn uddannes og specialiceres i Fa, Line og Fiskenes Størrelse. Der er for, get paa det samme Sted. Fabriken har skellige Metoder, hvorpaa Arterne af Fi, Indkøbere af Træet paa de oversøiske skeri drives, og Agnen præsenteres Fi, Pladser og selv udvælger det, hvor det skene, og hertil fordres forskellig Læng, vokser. de, Styrke og Aktion i Stangen. Den Der skal mange Afprøvninger for at skal være vel afbalanceret, saa den ikke udfinde, om en Fiskestang paa rette virker trættende under Fiskeri Dagen Maade svarer til sit Formaal og til de lang. Den skal tillige nøjagtig kunne Redskaber, hvortil den skal benyttes, og beskrives i V ægt, Aktion etc. der er kun faa Fabrikanter i hele Ver, Hjulholder, Top, og Løberinge, Samle, den, som kan lave den. De findes i Eng, rør for delte Stænger, Haandtaget og land og U. S. A., men andre Lande sav, andre Finesser og Smaaindretninger paa ner Forudsætninger og Marked herfor.

Stangen er ofte hel, eller delvis Patenter, De kan heller ikke naa den Erfaring udfundet gennem Aars Erfaringer af som de ældre Fabrikker, som har været Fiskere eller dygtige Arbejdere. med i hele Udviklingen og rent viden, En Fiskestang konstrueres efter Vej, skabeligt er gaaet ind i Fabrikationen.

Top, og Løberinge paa en Fiskestang ledning af de aller dygtigste Fiskere i det paagældende Land, som efter aare, er for at lede Linen fra Hjulet og ud lange Eksperimenter stiller deres Erfarin, gennem Stangen. De er af forskellige ger til Raadighed for Fabriken. England Former som Bro, og Slangeringe for med sit høje Stade paa Lystfiskeriets Løberinge og som Tulipanringe eller med Omraade har saadanne dygtige Fiskere, og uden Sidestivere for Topringe. Mate, og Ledere af Fa.b riken er selv Fiskere, der rialet hertil er Metal eller rustfrit Staal. tillige vinder de største Turneringer i De kan være med indvendige Foringer S ports, og Fiskekonkurrencer med Stæn, af Agat, Bakelite, Porcelæn eller Glas, . ger lavet efter indhøstede Erfaringer. Ef, hvor Linen let og uden Friktion kan ter at Prøve, eller Originalstangen er glide igennem. Hvis Foringen i Ringen gennemprøvet og fundet tiltredsstillende. springer, foraarsager Skaaret, at Linen i indgaar Typen som ny Model i Fabri, Kastet let skæres over eller flosses. Ef, kation. Fabriken har Apparater og In, terse disse Ringe efter hver Fisketur og strumenter til nøjagtigt at maale Stan, forny dem, hvis det tiltrænges.

Samlerør for de delte Stænger er af Me, gens Kurver ved bestemte Belastninger, dens Aktion, og tæller det Antal Sving, tal og skal tilpasses meget omhyggeligt ninger og Vibrationer Stangen foretager paa Stangen. De skal monteres fuldstæn, frem og tilbage, naar den perpendikku, dig fast, og der maa ikke fremkomme Slør ~ært sættes i Svingninger, og indtil den ved Brug af Stangen. Slørede Samlerør igen er . i Ro i den lodrette Stilling. Den maa aftages og paany fastmonteres. De har altid et stort Lager af ensartet Raa, skal indbyrdes være særdeles godt sam, materiale til Fremstillingen, og derfor menpasset, saa de ligefrem suger sig fast i kan d en fabrikere Stænger med en gan, hinandens V ægge, men skal dog let ske ensartet Aktion, Balance og Stan, kunne adskilles. Der findes forskellige

174

t,· ,. ~:1,1' '},; ;~ 4

f

.J:;~ t;

~lf I

T

/)!

il!

SPORTS•FISKEREN

1942

Systemer med Forskruning, Bajonetlukke sigtsmæssigheden heraf, da den mindste og konisk formede Rør. Nogle delte Smule Fugt til Staalet foraarsager Rust Stænger er uden Samlerør og samles og ødelægger Træet ind ven dig fra. Ved med en Bevikling af gummieret Lærred Rust arbejdes Staalst angen løs, o g da i Strimler, som snoes omkring Samlings, er Stangen hurtig ødelagt. · stedet, der laves ved en Udskæring paa Fiskestænger laves i en hel Længde og i fleredelte Stænger. Ved Transport Træet ved Stangen.

Hjulholder paa Stangens Haandtag er det ikke praktisk at transportere en findes i forskellige Former fra to Metal, lang udelt Stang, men dens fulde Aktion ringe til forskellige Slags forskruelige og Elasticitet er sikkert bedre end i en Hjulholdere. Til Eenhaandsstænger findes sammensat Stang. De saakaldte Kom, automatisk virkende Hjulholdere, som hinationsstænger laves med flere Top, ved et Fjedertryk holder Hjulet fast og og Bundstykker, hvorved de kan sam, paa Plads i det forsænkede Haandtag. mensættes i flere Længder med forskel, En forskruelig Gummiknop afslutter · lig Aktion, og Stangen kan anvendes til Stangen, og i Bøsningens Gevind i Stan- flere Fiskemetoder. En enkelt Form for gen kan indskrues et kort Metalspyd, der Kombinationsstang er Fluestangen med kan stikkes i Jorden og holde Stangen op, en lang let Spids for Fluefiskeri og en rejst, hvis man ønsker at stille den fra sig. kort kraftigere for Spindefiskeri.

Bindsler af Hørtraad eller Silketraad Teleskopstænger laves af Træ og Staal, danner Forstærkninger for at holde Sam, hvor Ledene kan skydes sammen og ind lerør paa Plads. Bindingerne lakeres for i hverandre, saa hele Stangen ikke fyl, ikke Fugtighed skal trænge ind under der mere end en Spadserestok.

Samlerørene. Løbe, og Topringe bind, Af specielle Sorter let Bambus laves sles paa Stangen. Mest for et smukt i Japan lt:tte delte Bambusstænger. Hvert Udseende er der farvede Traadbindinger Stykke udhules ved Udboring, og de til, med smaa Mellemru~ paa Slangen. En passes med eller uden Traadbindinger, godt forarbejdet Splitcane Stang behøver saaledes at hvert Stykke passer ind i ikke Bindinger for Styrkens Skyld, og hinanden uden Anvendelse af Samlerør.

Bindinger anvendes ganske unødigt paa De er som mange andre Ting billige fra Stænger af fuldt Træ og af Staal.

Japan, og de leveres i 4 til 8 Meter Paa Afpudsning og Lakering af en Fi, lange Stænger, som ved deres Lethed og skestang lægges stor V ægt. Det er ikke Bøjelighed egner sig godt for Fangst af alene for Udseendets Skyld, men ogsaa Agnfisk, da de kan give et let og fint for at Fugtighed ikke skal trænge ind Tilslag for Krogning af Fisken.

Til Opbevaring og Transport af Fiske, til det indvendige Træ, hvorved det let vil mørne og raadne. Stang og Bindin- stænger anvendes Stof, og Læderfutera, ger bør vedligeholdes med Lak, og der ler. Til længere ;Rejser anvendes stive findes i Handelen specielle sejge Lakker runde Læderfutteraler, hvori flere Stæn, ger kan opbevares. Til Beskyttelse af til dette Brug.

Stangens smækre Topstykke bruges Alu, I England laves Fiskestænger af Split, miniumshylstre og udborede Bambusrør cane med en indvendig tilspidset Staal, inde i det bløde Futteral. stang i hele Længden fra Bundstykke til Top. Det benævnes Steel Centre. Det Silver Doctor. bevirker en større Styrke og Stivhed i Stangen. Der har i engelske Fagblade været ført lange Diskussioner om Hen,

~

1942

SPORTS,FIS KEREN

FangstRapporter

175

(B,-UlJ i.

I I

I Følge Lystfiskeritidende er der i den københavnske Forenings Vande i Sep, tember fanget: 111 Gedder 296 Pund, 796 Aborrer 382 Pund, samt nogle AaJ og Brasen, endvidere en Suder paa 3 1/z Pund.

Det er sjældent, man ser Sudere an, meldt, denne er i hvert Fald den største, vi har hørt om i Aar. Otterstrøm skriver, at den sjældent hos os bliver _over 4 Pund, 'men der skal dog - efter vore ' Noter - for .et Par Aar siden være taget en paa 8 Pund i Susaa, saa -der er n~get at stræb~.-efter, inden den danske Record. bliver slaaet. ,· .

Nedenstaaende Gedde er fanget af Apoteker Møller, Holbæk d. 22/8 i Mag, lesø. V ægt 9,875 kg, Længde 122 cm.

D.AMYL Jft/llll · J-pinneline

I

!

I

l I.

.

'

I

Anvendes i følgende Forhold:

:'

Til Light-casting 0,20 mm. og 0,25 mm.

Til Spin m: Vægte under 18 gr. 0.30 mm. og- 0;35 mm . .

· Til Spin m. Vægte over 113 gr.

0,40 mm., 0.45 mm. og 0,50 mm . .

.~fhl-f!-tt~qa.&inrt

-F. I. B. og HARALD BØRGESEN A.l'IA.OERTORV tt. KØBENHA. VN K..

c: 689

C . 14758

Sportsfiskeren.

Udgivet af Danmarks'-sportsfisk;~fo~-'fm;it ·.

An~;irsha;,eiide-Redaktør ,·Apoteker AxefHolm, Nørrevænget 18, Odense. '·

: Bladexpedition: Forbu~dskasserer C. Høgh.

Petersen, Skive, til hvem aile Henvendelser angaa, ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Oplag : 2950.

Danmarks Sportsfiskerforbund: Redak, tionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvars, haveud.e RedaktfJ.r).,

..j

~· SPORTS,FISKER E N

176

f:

r

Fra en Sportsfisker, der ikke ønsker sit Navn nævnet, har vi modtaget 200 Kr. til det vordende Bibliothek, saafremt det blot kommer i Gang med Udlaan af indbundne Tidsskrifter. Skulde der mon være andre, der vil følge dette lysende Eksempel?

1942

Hvor mødes vore Sportsfiskere?

Stigaards Hotel Struer

H. S . Jacobsen

Chr. Lottrup Andersen.

Telefon 100

Hotel Varde Telefon 500

Fiskekort løses paa Hotellet

,. ;

25 Kr. i Ducør.

Grønlunds Hotel

I

1:

li 1·

!'

11

li

3 fynske Sportsfiskerforeninger i Dalum, Odense og Svendborg har oprettet et !Fond til Bekæmpelse af ulovligt Fiskeri. Foreløbig averteres der i Dagbladene og udloves en Ducør paa 25 Kr. til den, der anmelder ulovligt Fiskeri paa Fyn, saaledes at det fører til Domfældelse.

I et Interview udtaler Ingeniør Hallin, Dalum. at der foruden de bevidste Tyvefiskere findes en Del . Mennesker, som af Uvidenhed overtræder Fiskeriloven, idet de tror, at man har Lov at fiske fra offentlige V ejbroer eller Baade i offentlige Vandløb. Vor Aktion skulde føre til, at Ferskvandsfiskerilovgiv~ingen blev respekteret i samme Grad som Jagtloven.

Det første Resultat af Annoncen har været Tilgang af nye Medlemmer.

Telf. 19

Skjern

Telf. 19

Alle Fiskekort løses paa Hotellet God Rutebilforbindelse til alle Fiskepladser

Hotel • Troldhøj" Tlf. 1 & 6

Troldhede St.

Tlf. 1 & 6

Fiskekort kan løses paa Hotellet til alle nærliggende Lakse- og Ørredvande.

C. Christensen.

Trend Afholdshotel pr. Farsø

Ny Vært

J.

Kirk Pedersen

Tlf. 20 v. Overlade

U. AnJersen -Spionere er Kvalitet.

Faas overalt -

og til alle F ormaal Kun en tros.

Fiskehytte med 4 Køjepladser, pragtfuldt beliggende ved Storaaen, 5 km fra Holstebro, udlejes til Sportsfiskere.

6. H. V. An d er s en Nørre Alle 23

%

København

Nærmere Oplysninger ved Henvendelse til

N. Boserup Poulsen Ved Amagerport 8 1 th.

i)

Axel Jensen - Isenkramhandel - Herning Lystfiskeri-Artikler

København S.

Støt vore .Annoncører!