Sportsfiskeren 12 1927 by Danmarks Sportsfiskerforbund

SPO ORGAN

SKEREN

DANSKE

.. .....

Nr. 12.

POR~SFISKERg (J: :.'.~'.~'.~~~:;;"'"

1. December 1927.

') Aarg.

"ri ti Q n~" ( Fortælling fra den jydske li ede) .

En sen Høstaften mens Solen endnu sendte sine gyldne Straaler henover Landskabet, og Luften var tung af den friske Høduft, vandrede en ung Sportsfisker hen over Moseterrainet op mod den snorlige Vej, der løber parallelt med Aaen helt ind til Byen. Dagen havde været fornøjelig og god, og Resultatet var en smuk Lax paa ca. 16 Pund - og et Par trætte Ben. Træt som han var, satte han sig paa en Tue ved Vejkan· ten, fik sin Snadde tændt og sad nu og tænkte paa den Kamp, han saa flot havde sejret i. - Ja, der var dejligt herovre i Jylland, og han sendte endnu engang den bugtede Aa et venligt Blik. Som han sad der og drømte, hørte han i det fjerne en brummende Lyd som af en Bil. Det lød saa underligt hernede mellem Hedens Bakker, hvor Mosen knap kunde bære hans lette Fjed at blive forstyrret af en Bil, og Forstyrrelsen lettede ham atter, og han traskede videre henover den uj ævne Hulvej. Atter hørte han den samme Brummen, men denIle Gang nærmere, og han smilte, drejede Rygsækken over paa den anden Skulder og tørrede Sveden af Panden. Hvordan skulde en Bil komme herned paa denne uj ævne Vej med de dybe, smalle Spor - og kommer herfra igen? Langsomt satte han sig ned i den bløde Lyng, og nu hørte han tydeligt en Motor arbejde haardt, og engang imellem Gearkassens Tænder skure sammen. Ja, det maaUe være en Bil, der havde forvildet sig her· ned og nu masede for at komme herfra, og den maatte være lige i Nærheden paa den anden Side af Bakken. Han gik hurtigt op paa Bakken, og fra Bakkekammen saa

han nede i Dalstrøget en stor Vogn hælde mærkværdig bagover. Et Smil trak over hans Ansigt, thi Bilen sad uvægerlig fast, og Køleren kogte om Kap med Chaufføren, en ung sportsklædt Dame paa omkring de 20 - som sad inde j d.en herskabelige Vogn og lod Motorens Kræfter arbejde medens den tunge Vogn sank længere og længere ned i Jorden. »Det maa jeg sige,« sagde han og lettede paa Hatten, ~om han beholdt i Haanden. »Mit Navn er Lystfisker Rick Hansen, København« , smIlede han. »Lis Barning, København ,« var Svaret. - Det var et Møde i denne Ørken. Den unge Dame steg ud, sveddryppende og med Hatten Haanden. »Grusomt,« sagde hun. - »Jeg skulde hente Far og Onkel hjem efter endt Fisketur til Hotellet, og her har jeg siddet i snart halvanden Time, hvad skal jeg dog gøre?« »Forhaabentlig har Deres Far og Onkel sikret sig en Bil og Spisevarer, saa de ikke dør af Sult; men ved fælles Hjælp faar vi jo nok atter Vognen paa fast Bund igen,« kom det trøstende fra Rick. Jeg var hernede i Morges med Fiskerne, fortalte Lis Barning, men tog i Aften forkert af Vejen og havnede, da jeg opdagede Fejlen, her, da jeg vilde vende Vognen. - Rick, der i sin Studeretid i mange Aar havde opholdt sig i disse Egne, var ikke raadvild, og i Fællesskab plukkede de nu Lyng, som Rick stoppede ned under Hjulene,

SPORTS-FISKEREN

og det varede heller ikke længe, før Vognen atter stod paa fast Grund og lod sig kommandere af sin lille Herskerinde. Hun trykkede Ricks Haand og bad ham stige ind. Han smed Stage og Rygsæk om bag i Vognen, og lang. somt kørte Lis Barning op langs Bakkerne, mens hun takkede, og Rick fortalte om de mærkelige Spring, hans La" havde taget lige før Landingen. Alt for kort varede denne Køretur for Rick, for da de Ilaaede Landevejen, skulde de .d esværre hver sin Vej, og han sagde Farvel - og paa Gensyn. Lis vinkede, og hurtigt var Vognen borte i Skumringen. Kort uden for Byen vandrede to ærgerlige Fis!<ere med en tom Pose. De havde ventet paa Vognen i over 2 Timer, da Lis endelig indhentede dem, og først da Forklaringen var endt kom Sindene atter i Ro, og nu fortalte Barnin.g om et »Slag« han havde haft af en mægti g Lax, men den vilde ikke tage FI uen. Medens de spiste deres sene Mid dag fo rtalte Lis om Rick Hansens Lax, om ham selv og om han s Hjælp, thi uden denne vilde hun sikkert have siddet derude endnu. Barning var ingen særlig opmærksom TilhøreT, han var mest interesseret i sin Lax og svor højt og helligt, at in gen skulde faa ham til at slutte sin Ferie før den v,r landet. og de aftalte at tage ud næste Morgen tidlig. Rick, der var godt kendt ved Aaen, stillede ogsaa den næste Dag paa samme Tur som den foregaaende Dag og havde atter Heldet med sig, og han begav sig tidligere hj emad end sædvanlig. Paa H jemturen lagde han Vejen hen til det Sted, hvor Frk. Lis skulde være, hvis hun og de to Fiskere atter skulde være i Farvandet, og hans Ønske gik i Opf yldelse. Vognen holdt der, og henne i Bakkerne laa Lis Barnim>' med en Roman i Haanden. »God Dag, Frk. Barning,« \'ar hans Hilsen. . »Ih, Goddag og endnu engang Tak for Hjælpen i Gaar og - tillykke med Laxen, De kan tro, Far var ikke god i Aftes, da jeg indhentede dem helt inde ved Byen, men i Dag har jeg været mere forsigtig, O Li Vognen er vendt,« kom det smilende fra hende. Rick tog Rygsækken af og præ~enterede en smuk Lax. Lis fortalte om den store Lax, hendes Far havde haft >~oppe«, og om at han ikke vilde slutte sin Ferie, før han havde den velbevaret i sin Pose, men Rick tænkte med Sorg paa, at hvis Vejret holdt sig, havde den sikkert snar t slaaet sit sidste Slag. Han sagde det til Lis og beklagede, at det saa maaske var sidste Gang, han saa hende. »Sig ikke det,« sagde Lis, »jeg elsker den jydske Hede. og jeg var glad for at møde Dem.« Rick rejste sig og gav Lis Haanden. »Vi mødes forhaahentlig i Morgen«. - »Maaske,« sagde Lis. Barning havde atter haft Uheld med sig. Laxen var der., den sprang 2 Gange efter hans Flue, men begge Gange forkert og Lis var glad. - Atter mødtes de to unge, og de aftalte, at kunne Bar-

1927

ning ikke fange Laxen, vilde Lis gaa med for at se Stedet, hvor den stod, og hun og Rick skulde da hj ælpes ad med at fange den. Rick tog sin Hat af og præsenterede med Stolthed e~ Række hjemmeslaaede »Fluer«, som han benyttede, og han fortalte om sine store Lax, han havde fanget. Lis hørte interesseret efter, og Rick havde allerede inderst inde begyndt at tænke paa en stor Fangst - større end den største Lax i Aaen - men hvad vilde Lis sige? Da Rick rejste sig for at sige Farvel , tog han sin Fluebog frem og rakte Lis den smukkeste Flue i Samlingen. »Gem den til Erindring om vore Møder i Heden , og mø · Jes vi ikke oftere her, da har De et Minde om en Ven,« og han rakte hende sit Visitkort, hvori hun hæftede Fluen og gemte det i sin Taske. Om Natten forandrede Vejret sig, og de føl gende Dage var Solen bagende, og Barning og Lis tilbragte Tiden ved Havet i Stedet fol' ved Aaen, og Rick kedede sig - og længtes. Endelig en Morgen var det atter Fiskevejr, og den lykkelige Rick fo ' r i Tøjet og ud til Aaen. Barnin g havde imidlertid opgivet Laxen og vilde nu prØve Lykken andre Steder ved Aaen, men Lis vidste nu Stedet, hvor Laxen stod, og hun ønskede kun Ricks Assistance, og Laxen skulde blive hendes. Det smaaregnede, da Rick nærmede sig Stedet, hvor BiJen holdt. Lis sad inde i Vognen og læste, men da hun fik ø je paa Rick, smed hun Bogen og løb ham i Møde. »Far er gaaet opad i Dag, og han har fortalt mig, hvor Laxen var f orleden,« og hun foreslog, at de fulgtes ad derned og forsøgte at fange den. Ideen var ikke daarl ig, og det varede ikke længe, før de naaede Stedet. (Fortsættes).

Mellem Hajer og Kingfisk. Jeg ser i det sidste udkomne Nr. af »Sportsfiskeren«, at der fra Redaktionens Side klages over, at Medlemmerne giver for lidt Stof til vort Medlemsblad, og jeg vilde saa gerne efter bedste Evne fortælle lidt om et Par Fisketure, som jeg har været med paa. Det er nu 3--4 Aar siden, jeg som arbejdsløs valsede en Tur til de sydlige Udlande, og en Dag kom jeg saa til en større Havneby, hvor jeg fik Hyre ombord paa en Damper, der skulde sejle til Indien og Kina, og jeg fik en udmærket Tur ud af det, det eneste, vi manglede, var Fiskekroge, men ogsaa det kunde klares, en af mine Kammerater ombord var Ejer af en Paraply, og vi blev enige om, at den skulde parteres og samtlige Stivere skulde laves til Kroge. Værktøj havde vi nok af, og jeg var Smed af Profession, saa det blev derfor mig, som lavede

1927

SPORTS-FISKEREN.

Krogene. Det blev ogsaa ganske gode Kroge, saa da vi i Juli Maaned naaede Indiens Kyst, skul de der rigtig fiskes efter Hajer. Hajen er jo en graadig Fisk og ikke det mindste kræsen, saa hvad Madding angaar behøvede vi ikke at bekymre os. Vort første Forsøg var en tom Sardindaase smurt ind i Talg; omtrent 20 Minutter efter at vi havde kastet vore Kroge ud, fik vi ogsaa et· kraf· tigt Bid, et hurtigt Slag med vor Haandsnøre og Hajen gik til Bunds med vor Krog og SnØre, den blev saa ved at træk· ke i SnØren et Øjeblik, saa blev vor SnØre pludselig helt slap, og jeg tænkte, nu er den da løbet sin Vej, men nej, den havde slugt saa meget Vand, at den var træt, og efter et Kvarters Forløb kunde vi hale den Ombord, det var en god Begyndelse, Hajen vejede nemlig ] 4 1 Pund. Samme Dags Eftermiddag fangede vi en paa 96 Pund, en paa 189 Pund, saa holdt vi stille for den Dag. Den paa 189 Pund blev fanget paa en Krog, der var lavet af en Ildrager og havde Facon omtrent som et Anker, den var 10 mm svær, saa det var en stærk Krog. Vor Lokkemad var denne Gang et Kød· ben dyppet i brun Sovs. Den næste Tur var paa Australiens Kyst, hvor vi jo ogsaa sku lde prØve vor Lykke. Vi havde god Tid, da vor Last ikke var færdig, der var jo Hajer nok, saa SnØrerne maatte jo i Vandet. En Dag fik vi fat i et Eksemplar af den saa· kaldte »Kingfisk«, en ganske glimrende Springer, og De kan stol e paa, vi kom paa et Stykke Arbejde, som drev Sveden ud, i samfulde 5 Timer kæmpede vi en Kamp, den ene for Livet og Friheden, den anden for Fangsten, men til Slut maatte den op paa Dækket, hvor vor Tømmermand beo sørgede Resten med en Økse, vi havde nu fin Madding til Hajerne, og det var morsomt at se dem slaas om Kødet, naar det blev kastet ud. Flyvefisk har jeg ogsaa været ude efter, men det var i det indiske Hav og paa Dækket, naar SØen gik over Dækket, saa kunde det træffe, at der var et Par Stykker med i Van· det. Flyvefisken smager ganske udmærket, naar den er stegt paa Pande. Med Fiskerhilsen

paa fersk Gerning. Ellers lyver han sig fra alt og er saa godt som umulig at overbevise. Han virker tyst og stille, og i Nattens Mørke sniger han sig afsted med sine Garn eller sin Lyster. Kaster det hele fra sig sammen med Fiskeposen og ser uskyldig ud, naar han møder Folk. Det er langt fra saa farlig en Sport at drive som Kryb~kytteriet. Bøssen knalder og alarmere langt omkring, og en Mand med en Bøsse og maaske et skudt Stykke Vild t i en fremmed Mands Skov eller Mark, det er nok til , at der kan ikendes en Straf. - Derfor er det vel, at man hører og læser saameget om Krybskytteri og næsten aldrig om Fi~ketyvenes onde Gerninger. At de ofte begaas er jo desværre sikkert; men i et Land, hvor Fiskeriloven er et næsten ukendt Bogstav bliver Forholdene jo let saa løse, at For~kellen mellem mit og dit udviskes. Men foruden disse nævnte tobenede ulovlige Fiskere har vi jo desværre ogsaa de firbenede, og de er nok saa slemme. Jeg mener de talrige Oddere, der plyndrer vore SØer og Aaer for Fisk. De arbejder endnu mere i de t skjulte end Krybfiskeren. Næsten aldrig ser man dem arbejde. Jeg kender mange erfarne Sportsfiskere, der er godt kendt med jydske Aae og SØer, som aldrig har set en Odder ved Van· det. Men efterhaanden som Fiskebestanden aftager, hører man jævnlig den Formodning fremsat, at det muligvi8 skyldes Odderens Virksomhed. Højst sandsyn ligt er dette rigtigt, naar man tænker paa, at en fuldvoksen Odder, efter hvad Zoologer mener, til sin Ernæring bruger 12- 1500 Pl1nd Fisk aarlig. Og hvad der gaar til for at ernære en Odderfamili e med mange Unger er selvfølgelig et Kvan· tum Fisk, der for et mindre Vandløb vil kunne naa op til ('mtrent hele dets Fiskebestand. Var der da ikke al mulig Grun,j til at tage den Tanke op, at indskrænke disse Fiskerøveres Antal betydelig. Men svært vil det blive, da man som sagt sjældent faar øje paa Odderen og kan komme den tillivs.

Th. K. Rahbek.

Kendskab og Erfaring hører der til Jagten, og Udbyttet bliver sjældent stort. Men paa den anden Side kan den være ret indbringende. For det første fordi man bevarer sin Fiskebestand og for det andet ved den Værdi som Odderskindet repræsenterer.

To- og firbenede Fiskerøvere.

Der gives jo forskellige Maader at jage eller udrydde Odderen pa2. Med Sakse - med Hund - og saa den gammeldags Maade at finde dens Grav og ved Hjælp af et Spyd at søge gennem Brinken at stikke Dyrene ihjel i Hulen. Men der gives sikkert andre gode Maader, som kun de drevne Odderj ægere kender.

Fra vor Lokal-Sportsfiskerforening i Varde har VI Igen deri glædelige Meddelelse, at el Par ulovlige Garntrækkere er anmeldt til Politiet og trods Nægtelse er dømt paa Indicier til klækkelige Bøder. Foreningen har stadig med IntEresse plejet sit Fiskevand og lader nu til at have Fred, i alt Fald foreløbig for de grimme Ulovligheder. Men desværre, hvorlænge vii Freden vare. Fisketyven er en vanskelig Herre at faa Ram paa. Han skal absolut gribes

Var det da ikke muligt, at nogle af vore Foreningsmedlemmer, der er godt inde i Odderjagtens Mysterier, vil stille deres Erfaringer til Disposition og heri Bladet give nogle fjeskrivelser af Jagten. Den er i sig selv sikkert baade interessant og spændende og vil sikkert ogsaa snart vise sine Virkninger paa vor Fiskebestand, naar vi tager rigtig fat.

C. Wegener.

'-PORTS-FISKEREN

Laksefangst

•

1927 .

Det er mange Aar siden, at der har været SQ:l faa Lax i Skjernau som i Aur, og de faa, der var, kundc man nok faa at se, men sjældent til at bide. Dcn ] G. Marts var jeg i Sdr. Felding, det havde frosset haardt om Natten, men Solen skinnede hele Dagen , og ved Middagstid var det ligefrem saa varm som en Sommerdag. Kl. 13t ~k jeg Bid af en smal Lax, og de t varede jo ikke længe, før den laa paa Land, den vej ede Kun 7 ~1 Pund. Et Hundrede Meter længere op ad Aaen fik jeg Bid af en større Lax, men den slap straks fri af Krogene. Hr. Barbermester Chr. Grønl und fra Fredericia var med og gik paa den modsatte Side af Aaen, han havde ogsaa Rid af en Lax, men den fik for lidt fat, saa han mistede den hurtig. Vi fik ikke Aere Bid den Dag. Den 17. Marts var Vejret som den 15., stærk Solskij; , KJ. 15"" fik jeg Bid af en blank Lax, den stod helt ovr ~' ved den modsatte Bred paa l m Vand i stærk Strøm. De. var meget urolig, sprang flere Gange højt op over Vandet. og jeg var jo bange for, at jeg skulde miste den, men Kro gen havde godt fat, saa i Løbet af 20 Minutter maatte der' give sig. Den vejede 15t Pund . Den 26. April var jeg i Sdr. Felding igen. Vandstander' var temmelig høj, hvorfor jeg tog øst paa fra Sdr. Feldinz sammen med Hl'. Pakmester N. P. Pedersen fra SkjerT' . Straks efter at vi 'havde begyndt at fiske, havde Pedersen en Gedde paa Krogen, men den slap af igen. Lidt længer,c op ad Aaen fik Pedersen Bid af en Lax, den var meget re lig, saa vi var længe i Tvivl, om det var en blank eller en smal Lax, men til slor Glæde for os begge, viste det sig at være en blank, og saa blev Pedersen jo mere forsigtig med

1927

den. Det tog Tid, inden den blev træt, for den vilde ikke bestille noget. Den vejede 15 Pund. Klokken var vel 12, da vi fik den i Land, og da vi saa havde spist Frokost gik vi længere op ad Aaen. KJ. 14-} fik jeg Bid, men det var desværre kun en smal Lax, den gjorde ellers ret kraftig Modstand, men længe varede det jo ikke, før vi fik den paa Land. Den vejede 12 Pund. Vi havde, før vi tog ud at fiske, været inde hos Købmanden, og da havde vi udtalt, at i Dag var det ikke Fiskevejr, og Vandstanden var for høj, saa Købmand Andersen blev meget overrasket ved at se os stige ud af Bilen hver med en Lax for at faa den vejet hos ham . Vi var i godt Humør, for det var jo en hel Overraskelse for os, at vi havde faaet saa god en Fangt i saadant daarligt Vejr. Den 3. ' Maj var det udmærket Fiskevej r. Pakmester Pedersen fra Skjern og jeg gik øst paa fra Sdr. Felding, og da vi kom op til Skovbjerg, fik jeg Bid af en Lax, den gik meget rolig, saa vi havde Haab om, at den var stor, men den vejede kun 17 P und . Vi gik saa ned imod Sdr. Felding, og Pedersen fik Bid af en Lax og havde den saa træt, at han lagde Stangen og vilde hale den ind for at tage den med Fangstkrogen. Da den saa kom saa langt ind, at den kunde se ham, løb den ud i Strømmen igen. Han halede den saa indad igen, men da den kom ham såa nær, at han skulde til at bugge Fangstkrogen i den, gik Krogen af Munden paa den, og den gik langsomt ud i Strømmen igen til stor Æ rgrelse for os, der havde været saa nær ved at fange den. Lidt længere nede ad Aaen fik jeg Bid af en Lax, men den tumlede voldsomt og slap fri af Krogene, saa det blev klin l af 3. Helt forgæves var Turen jo da ikke, vi fik at f'e, at der var mange Lax paa Vandring opad. Oen ] 2. Maj var jeg ogsaa i Sdr. Felding, men det var : lærkt Stormvejr, og der kom nogle mægtige Byger, saa jeg vpgav Fiskeriet og kørte til Skjern. Men over Middag kørte eg til Vejle og tog saa Vejen over Borris og Sdr. Felding Dr endnu en Gang at prØve Fiskeriet. Jeg kørte ned til Brunkulslejerne ved Thyge Jensens Gaard. Der skete noget, som aldrig er passeret for mig før. Da jeg kom ned til Aaen og kastede Kunstfisken ud, bed der en Lax paa ved første Udkast, og imens jeg gik med den, kom der en voldsom Byge, men Laxen fik jeg da. Det var en blank Lax paa 12 Pund. Jeg fiskede saa hele Eftermiddagen, men mærkede ikke en Fisk. Den 18. Maj var jeg i Borris og kørte øst paa op ti! Aale og fiskede der, men mærkede ingen Fisk. Jeg havde jo Brunkulslejerne i Erindring fra sidste Fisketur og tog "aa der op, og da jeg havde fisket der nogle Gange, løb mit Hjul løbsk, og Snoren kom i Uorden, jeg trak saa en Del Snor af til der var 50--60 Meter Snor ude. Strømmen havde ført Kunstfisken langt bort, og da jeg saa begyndte at rulle ind paa Snoren, kom der en Lax og nappede Kunstfisken, den kom straks op i Vandskellet og tumlede sig, saa Vandet sprøjtede til alle Sider, men Krogen havde

1927

SPORTS-FISKEREN

godt fat, saa den maatte med. Det tog dog lang Tid, for lidt efter gik den meget rolig. Jeg var ogsaa bange for at tage haardt paa den, da jeg jo havde mistet saa mange i Forvejen, men endelig fik jeg den landet i roligt Vand. Den vejede 18 Pund. Jeg har fanget mange Lax baade større og mindre, men &ldrig blevet fotograferet med en, saa nu syntes jeg da, at jeg vilde have en Plade af den til Erindring, og jeg kørte ned til Fotograf Gravesen i Skjern, og han tog dette vellykkede Billede af Lax og Fisker, som De ser her. Den 19. Maj tog jeg saa Vest paa fra Borris, og da jeg kom ned til Kodbøl, fik jeg Bid af en meget stor Lax, og den fik rigitg godt fat. Jeg gik og frydede mig over mit Held , men da jeg havde gaaet frem og tilbage med den i en lille Timestid og flere Gange haft den inde nær Land, blev Linen pludselig slap, og til min store Sorg var Gutet gaaet i Stykker imellem Krogene og Svirvlen, det havde taget Skade Dagen i Forvejen, da jeg fangede den paa 18 Pund, men det havde jeg ikke bemærket. Jeg antager, at Laxen vejede imellem 30 og 40 Pund, og havde Gutet været \lbeskadiget, saa skulde jeg ogsaa nok h,we faaet den. Jeg satte mig saa ned og spiste min Mad, men Lysten til at fis ke var ikke stor, og jeg fik heller ikke flere Bid dfm Dag. Den største Lax, jeg har set, saa jeg i dette Foraar oppe i Brunkulslejerne, den kom farende efter min Kunstfisk lige inde ved Land paa dyb Vand, men vilde ikke bide paa. Jeg antager, den vejede mellem 40 og 50 Pund. Jeg gik saa fra den og en halv Time efter prøvede jeg igen, men den vilde ikke lade sig se mere. De store Lax er mere vanskelige end de smaa paa 12 til 20 Pund. Ja saadan endte saa mit Fiskeri for denne Sæson. Selvom Afslutningen ikke var saa god, saa har jeg al· ligevel haft mange dejlige Fisketure i Aar. Fuglebjerg, den 13. November 1927.

J. Søndergaard.

Ved Kongeaaen. Maa jeg takke Dyrlæge Andersen, og andre Forsvarer" af den brave Fisker, som fisker med det, der passer til han " eget Fiskevand. Jeg var et Par Aar om at lære den Kuns! Ilt tage Bækørred med Orm. og har forsøgt baade Fluer og Spinner. Mine Fluer har jeg efterladt i Ellebuskenes Grene og Kunstfiskene i Bundens Grøde, og jeg tør roligt love den brave Fisker, som er vant til frie Vande, nye Erfaringer, naar han skal fiske i Aaer med tæt Buskads langs Siderne. At man

i slige Vande opnaar bedre Resultater, større Fisk, ved at bruge Elrits, skal jeg gerne indrømme. Min Erfaring med Flue er nærmest, at den har Værdi som sidste Tilflugt; naar en snedig Ørred Gang paa Gang lister Ormen af Krogen, kan man narre den med en Flue, hvis man kan faa denne listet ned mellem Buskene. Nok herom; da en yngre Fiskekammerat inviterede mig ned til en Svoger, som har en Gaard ved Kongeaaen, tog jeg baade Flue og Kunstfisk med, samt - ikke uden Skrupler - en Daase Orm. Der vrimlede med Bekkasiner og Sportfiskere langs Aaen. Min unge Ven beklagede, at vi ikke havde faaet Bøsserrie med - til Bekkasinerne ~elvføl gelig - men jeg mindede ham om det gamle Ordsprog om Harejagt og Aalestangning. Hver Sport for sig - jeg blev en Gang opfordret til at tage med et Par andre i en lille Baad for at blinke Gedder og skyde Ænder, men jeg betakkede mig. De andre Sportfiskere langs Aaen brugte den Dag Elrits, mens vi en Tid holdt os til Flue og Kunstfisk. Ingen fik noget. Vi traf en brav Kammerat, som fortalte, at han en Dag havde fanget 11 Fisk af 6 forskellige Arter paa den Maade. Stalling, Gedde, Aborre, Skalle, Aal og Ferskvandskvabbe. l Dag fik han kun en Skalle. Det drev med haarde Byger, som hver Dag i denne Sommer, og efterhaanden gik alle Sportsfiskerne over til Orm - vi ogsaa; uden Resultat. Vi traf en Mand, som fortalte, at han havde gaaet hele Dagen; i en halv Time havde Stallingerne gaaet paa Flue og han havde faaet tre smaa Fisk, men de større Stallinger tog man bedst med Orm. Der er ikke meget ved at gaa en halv Dag selv tiende i Regn og bløde og mede uden Resultat, saa det virkede helt oplivende, da en af de fremmede fik Bid - paa Elrits. Stedkendte Folk fablede om den store Havørred, som skulde have staaet paa det Strøg den sidste Uge, men med et Plask satte en 6 Punds Gedde et Par Fod op over Vandfladen. Den kæmpede godt, det varede næsten et Kvarter, før den var udmattet. Min unge Ven assisterede den heldige Fisker ved at manøvrede Ketseren - bagefter blev vi klar over, at Gedden var taget paa vor d. v. s. Svogerens Fiske· grund - men skidt med det. Vi vendte hjem, tomhændede og dyngvaade, med den Erfaring, at man skal lære et Fiskevand at kende, hvis man skal have Held med sig. Næste Gang lader vi Flue og Kunstfisk blive hjemme og holder os til Orm og Karudser. Min unge Ven beklagede vort Uheld og tilbød mig Revance næste Dag paa hans egen Grund. Jeg kom og fik Posen fuld af Bækørreder. Nr. 19. Axel Holm.

SPORTS-FISKEREN

"Brev til en Sportsfisker." Under ovenstaaende Overskrift findes i Septembernummeret af »Ferskvandsfiskeribladet« en Artikel af Bladets Redaktør Hr. Magister C. V. Otterstrøm, og tillader jeg mig at rette et Angreb mod denne Artikels Indhold, der gaar ret imod Aaernes Fiskebestand samt Lodsejeres og Sportsfiskeres Interesser. Hr. Fiskebiolog Mag. C. V. Otterstrøm. Naar jeg her tager til Genmæle mod Deres Artikel i Deres ærede Blad er det fordi , De her sigter højt over det Maal, som saavel Sports. som Erhvervsfiskere maa sætte højest, nemlig at sikre en konstant Fiskebestand af Lax og Ørred. Selvfølgelig er det aldrig behageligt for Sportsfiskere at vide Aaen »renskrabet« lige før en Fisketur, men her bøjer vi os for Erhvervet - naar Loven følges. »De vover trygt den Paastand, at den Dag, man standsede Ørredfiskeriet i »Tenegaarden« og gav Ørrederne fri Op. gang til at vandre op i Aaen for at yngle, ødelagde man først for Alvor Ørredbestanden«. Jeg forstaar ikke, at De Hr.Otterstrøm kan forsvare en saadan Udtalelse, thi selvom De selv mener det, er der vist ingen, der her vil følge Deres Anskuelser, selvom De er bange for at faa for lidt Rogn til de statsunderstøttede Fiskeudklækningsanstalter, som absolut intet yder ved Si· den af den naturlige Udklækning - og som jo heller ikke er helt gratis. De ønsker altsaa helst helt afspærret for Opgang ved Mundingerne for at undgaa, at Fiskene skal blive fanget af lovlige og ulovlige Fiskere ved Aaen. Overfor de ulovlige Fiskere har vi en Lov og Fiskeri· inspektører, som saa maa tage Affære, og de lovlige Fiske· re (Sportsfiskere og Lodsejere) maa altsaa her træde til Side for Erhvervsfiskerne? De mener med andre Ord efter Deres Artikel, at vi ved at lade Staten udsætte Ørred- og Laxeyngel kan skaffe Bestanden saadan op, og at Erhvervsfiskernes Indtægter paa disse Fisk i det store Hele vil blive til Gavn for Standen og Staten, og Udgifterne herved er »saa smaa«, at det kan blive en go'd Forretning i det lange Løb? - Men heldigvis taler Resultaterne lige Stik imod Deres Paastande, og kan De, Hr. Magister, et eneste Sted i Danmark paavise en eneste Aa, hvor Opgangen og Fangsterne er lige saa store som for ca. 15 Aar siden (Udsætningspladserne iberegnet)? Hvad mener De med at holde Ørredbestanden oppe i Fjorden? Hvad kan det nytte at sætte flere Millioner Havørred lid i Aaerne, naar de snart vandrer ud i Havet og i mange Tilfælde havner i vore Nabolandes Fjorde og Aaer, hvor de er mere velkomne og tvivlsomt kommer tilbage fra igen. At dette er Tilfældet, ser De bedst ved at rejse herover paa Vestkysten og i en Aarrække følge Opgangen af Lax og

1927

Ørred, og De vil gøre akkurat de samme Betragtninger, som jeg har gjort, nemlig, at ændres Loven ikke til Fordel for Lax og Ørred, vil de helt uddø i de danske Fjorde og Aaer, og enten Staten udsætter Yngel eller ej, vil være ganske ligegyldigt, da Bestanden staar og falder med de Sværme, der hvert For- og Efteraar kommer forbi vore Udløb i Havet og som saa vandrer ind, hvor det overhovedet kan lade sig gøre. Det kunde glæde mig at vide, hvor De mener, den kunstig udklækkede Yngel har bragt et økonomisk, værdifuldt Udbytte; der er jo ikke et Sted, hvor der er udsat Yngel, der kan staa Maal med Tiderne for faa Aar tilbage, o~; min Mening er den, at det er de senere Aars høje Laxe- og Ørred priser, der er den egentlige Aarsag til den tidobbelte Efterstræbning, og Aaernes Udløb i Fjordene er nu nærmest spækkede med Garn, saa selv den nuværende Bestand vil trods aldrig saa megen Udsætning af Damyngel gaa til. Nej, lad os faa e n tidsvarende Lov for alle Aaløb samt deres Udløb, og lad os faa en Kontrol, der ved Aarvaagenhed vil holde Loven overholdt, thi det bør jo ikke være Sportsfiskerne, der skal opretholde Orden og Fiskebestanden i de danske Aaer til Gavn for El'hvervsfiskerne. Man ser i Tiden alle Aa1øb blive spærret efter Aalene til Hinder for de faa indslupne Lax og Ørreder, men hvem skal anmelde den Slags, hvis ikke de betalte Embedsmænd skulde gøre det? Men nu, da der er rørt ved dette saa kildne Punkt, vil jeg haabe og ønske, at de høje Herrer, der har Ansvaret for Fiskebestanden og Statens Penge vil varetage, ~t der i det mindste maa blive Balance med Hensyn til de økonomiske Ofre og det, der udrettes, og Tiden har afkrævet, at der ogsaa tages Hensyn til andre end tilfældige Mennesker, der anskaffer sig et Bundgarn og planter det op ad Aamundingen i Fjorden og kalder sig Erhvervsfiskere. Der er jo ogsaa baade Lodsejere, Sportsfiskere og Sports· fiskerforeninger, der hver især hvert Aar betaler store Summer for Fiskeretten ved Aaerne, men disse har altsaa i Regeringen endnu ingen Fortalere, der erfaringsmæssigt kendp:r de rette Forhold paa Fiskepladserne, og er en Lovovertræder endelig bragt i Retten for ulovligt Fiskeri, faar han en Bøde, som er latterlig lav og ikke staar i Forhold til de Indtægter, det ulovlige Fiskeri har givet - og han fisker videre. J a, saadan er denne Lov tolket. Jeg vil herfor anbefale alle Danmarks Sportsfiskere og Lodsejere langs tidligere gode og fiskerige Aaer at sj utte ;;ig til »Dansk Sportsfiskerforening« og gennem fælles Tryk formaa Myndighederne til at være behjælpelig med at oprette, det, de sidste faa Aar har ødelagt, og vi kan atter se Laxen og Ørreden springe i de danske Aaer til Glæde for os alle. Bogtrykker S. Sørensen.

1927

SPORTS-FISKEREN

Foreningsmeddelelser. Præmiekonkurrencen. Paa Bestyrelsesmødet i Aarhus den 25. f. M. blev det, som allerede omtalt, vedtaget at udsætte 3 Præmier, hvoraf l tilf alder den, der i Aarets Løb har fanget den største Laks, l den, der har fanget den største Ørred og l den, der hal' fanget den største Gedde iSaisonen 1927. For Deltagelse i Konkurrencen gælder følgende Vilkaar: L Kun Medlemmer af Sportsfiskerforeningen kan deltage. 2. Deltagerne i Konkurrencen indsender til Formanden, in· den 31. Decbr. en af 2 navngivne Personer attestere t Vægtseddel med Angivel se af Fiskens Vægt og Art, Fiskevandets Navn og Agnens Beskaffenhed samt Øvrige Oplysninger, der kan være af Interesse. 3. Fisken skal være fanget i en Aa ell er andet fersk Van d inden for Kongerigets ·Grænser og skal være fanget paa sportsrnæssig Maade med Stang og Line. De vundne P ræmier vil blive tilstillet Vinderne i Begyndelsen af Januar Maaned, og Meddelelse om de' indgaaede Vægtsedler vil fremkomme i »Sportsfiskeren«s Februa r Nummer. Bestyrelsen haaber, at de paagældende ' Medlemmer vil gøre deres Meddelelser saa fyldige, at de kan yde et intere!"sant Materiale til Oplysnin g om de forskellige Aaers og SØers Fiskebestand.

Raad og Vink.

K an noge n a f \1edle mm erne 'oplyse mig om , hvo rledes en emailI eret Sil k eiine ka n laves gl<l t igen, idet E m ai llien er ble\en saa haa l d, a t Li nen brækker, hvorved den ik ke me re løbe.r saa le t ge nnem Ringen. Medlem C. C.

Fra alle Egne. Nordjydsk Lystfi skeriforenings Generalforsamling Mandag den 21. N,ovember. Ge n e ralfors<lmlini!en af!1oldtes paa 10 Aa rs Dagen lor Foreningens S tiftelse og havde et meget vellyi;ke t Forløb. t. L a ndsretssagfører Rolff-Petersen valgtes til Dirigent. 2. Form anden, K ontorbest. R y!'gaa rd, aflagd e Beretning for det forløbne Aa r og oplyste, at d('r var udsat 32000 Ørredyngel og 300'0 Stle 5 - 6 cm. Sæ ttefi"lc Oplyste endvide re, hva d d e r va r gj ort for at hindre u lovligt Fiskeri og oplyste, at d e tte Arbejde bavde baa rd frugt, icJ et d et var lykkedes at bindre et u lovl igt Fiskeri. I'aa Stedet, hvor det u lovli ge Fiskeri f~ n dt Sted , e l'

der nu opnaaet en Overenskomst der gaar ud paa, at en Del af Foreningens Medlemmer har lejet Fiskeretten paa den paagældende Strækning. 3 . Kassereren, Stabserg. Friis, fremlagde Regnskabet, der sammen med Beretningen godkendtes. 4. Det vedtoges at forhøje Kontingentet fra 5 til 10 Kr. aa rlig for paa denne Maade at faa den s tørst mulig Mængde Yngel udsat. 5. En af Foreningens Stiftere, Partikulier Jonassen, udnævntes til Æresmedlem. 6. Til Bestyrelsesmedlemmer valgtes : Dr. Sv. Lausgaard , Land s retssagfører Rolff-Petersen og Gartner Skjoldager. 7. Suppleanterne Overpostbud Olsen og Assistent Fritze genvalgte.;;. 8. Revisoren , Konsul Henning Jensen og Regnskabschef Bye Jørgensen, genvalgtes. Efter Generalforsamlingen samledes man til en Fællesspisning, der fi k et udmærket Forløb og hvor blandt andet Fiskerikontrollør Jørgensen v ar Gæst. Ved Bordet blev vort Æ re sm edlem hyldet baade genn em Tale og Sang- ligesom der taltes for Foreningen og Formanden . V ~d F esten bl ev der af;.un ge t 3 i Dagens Anlednin g forfattede Salige, hvor der i e n af dem var et lille Hip til e n Del af fore ningens Medlemmer. Den af Fore nin ge n udsatte V a ndrepokal vandtes i Aar af F ru Dr. L ausgaard , de r i Aar havd e fange t nen stør<; te Ørred , 13 1/ 2 Pd. , m edens 2. Præ mie tilfald t Formanden . som d e n, d e r i Aaret!' Løb har fa nget den største Væg tmæ ngde af Fisk paa over 3 Pd ., ialt 158 Pd. 90 KvilJt. Fl er~ Med lemmer ha r i Aar taget over 100 Pd. Ørred .

En Gave fra Sportsfiskere. Imell em Haderup og Hagebro bor den ca. 80 aarige Mand Niels Højgaard, der i en Menneskealder har gennemtravlet Karup Aa med sit Garn. Fra Tid til anden har Sportsfiskeme fra forskellige Egne lært ham at kende, og hans Personlighed er da ogsaa blandt disse bl evet et kært Minde fra den Egn, der hvert Aar drager Gæsterne mod sig. Hig. »Jyllandsposten« har Fisker Niels Højgaard nu f orll ylig modtaget et komplet Radioanl æg fra københavnske Venner, der end ikke i Vintertiden har glemt deres gamle Sommerven.

Lax og Ørred er fredet fra 1. N o\'ember til 1. J anuar. Da d er i Love n i dette Ticl"rum giv es R et til at fange og aflive "blanke " L ak s . gøres opm ærk som paa, at næsten a lle i A aerne og Fj ordeIIe vx rende Laks og Ørred e r allered e midt i Septem be r g-aar over i Yn g'led ragt, saa dette uhe ld ige Pu n kt i Loven g iv e r Rovuskerne en Beskyttelse, der vansk elig gør Fr ednin gstidens Overboidelse .

SPORTS-FISKEREN

1927

...•••~'".........................................................................',1.1..

~ For Sportsfiskere.

Indmeld Dem

'"'

,.li:

....

Cl')

f il

t::

O Q.

rJ'J

'"' Ee E~ ~

~bD

"O c .... ~c

:;:~

--;

="'""" .t:l tIS

dQ.

Silkeliner . Flettede, grønne og brune Liner. Snoede Liner. Japanske Liner. Laxestænger. Gedd estænger. Fluestæng-er. Montage til Stænger. Anti-Bach-Lash Hjul. Silex Hjul. Aerial Hjul. Nikkel- og Træ Hjul. Spinnere. Woblere . Krogs-æt. Snapdyp. Leddede Dyppekroge. · 0rredfluer. Laxefluer.

Krogløsere. Løseringe. Fangstkroge Ketschere. Ruser. Gutliner. Gutstrenge. Flod. Kroge. Forfang. Svirvler. Pilke. Agatrinl(e. Løse Spidser. Kunstfisk. Fiskespande. Vinder. Flueæsker. Vindjakker. Olietrøjer.

lausk ~portsliskerloreuiul og De faar nærværende Blad gratis

Kontingent Kr. 5,00 aarlig. Indmeldelse sker · til Kassereren, Hr. Postmester Christensen, Varde, eller til et Medlem.

Det stadig stigende Medlemsantal beviser Interessen

- Jagt- og Fiskerimagasinet O

AARHUS: Sønder Alle 5.

tilsendt hver Maaned.

for

FIskesporten

...

- ...

KØBENHA VN V

Udmærket Ørredfiskeri Naturskøn Egn. Kort

Dag faas ved Henvendelse til

II" 111111111111111111111111111111111111 11111111111111111111111111111111111TIiii

Holstebro

Lystfiskere køber sine

Fi~~~~~~~~~~er.

Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder Dagskort a 2,00 Maanedskort a 10,00 Holstebro. Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Sønderlandsgade 3. - Telefon 211 Fiskepark og hos Martin Schmidt. Meget stort Udvalg i Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt. Fluer, Gutliner, Snører,

A. D.amga·ard,

1111111111111111111111111111111111111111

Lystfiskere

I·:~' "'.................................................................... Iff~:'·.

i. Sø og ca. 2 km. Vandløb. -

Turistforening

I Danmark.

Spinnere, Dypkroge m. m. Fiskestænger

til alle Priser. der dvrker Lakse-, 0rred- og Stal- IImlllllll IIII II 1111 1111 11111111111111 lingflskeri og vil forsøge 1111111111111111111111111111111111111111

a. 2 Kr. pr.

Lund, Sparupgaard, Egtved, Telefon 13.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Alt

•

Fiskeriarti kler .

Flue- og Spinnestænger fra S. Allcock, England.

Anti-Bach-Lash Hjul med Unefører 31 Kr.

Stalling-, 0rred- og Laxefluer. Woblere, Devon, Spinnere, Krogsæt og 0rredkroge. Agnfisk haves.

Storeaaen,

kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos os.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler. Fiskestænger udlejes!

Martin ~chD1i~t &~øn,

Cigarfabrik, Nørregade 10, Tlf. 137 HOLSTEBRO. Tlf. 137.

C. WEGENER'S

Aars- og Dagkort til Varde og Omegns fiskeriforenings Fiskepladser udstedes samt til Karlsgaarde Søen.

Sportsfiskeren Haandbog over Sportsliskeri Uundværlig for enhver Sportsfisker

Søren Graversen, Varde. Telefon Nr. 425.

Faas gennem enhver Boghandel

111111111111111 II 11111111111111111111111

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111II Ul