Sportsfiskeren 12 1935 by Danmarks Sportsfiskerforbund

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening. Nr. 12

1. December 1935

Lystfiskeri Mens Lystfiskeriet i vore ferske Vande bliver mere og mere vanskeligt, er der forskellige af vore Medlemmer, hvis Opmærksomhed drages mod vore Bælter og Sunde. Vanskeligheden ligger i, at den.n e Art Fiskeri fordrer Baad og nogenlunde stille Vejr, dog kan der maaske drives noget Lystfiskeri fra Havnekajer og Badebroer, samt fra Klipperne paa Bornholm, men ellers ved vi ikke, om dette Fiskeri har nogen Fremtid her i Landet. Anderledes ved Englands og Frankrigs Klippekyster. Her er samtidig Fiskemulighederne større, set fra et sportsligt Synspunkt. I England gælder dette Fiskeri navnlig Havaal (Conger) Bars og Lubher er det be, der alle leverer en god Kamp sportslige Moment afgørende, mens Franskmanden altid spørger om, hvordan Fiskeni smager, og hvordan den skal tilberedes. Franskmanden har Evnen til at fritte (stege i Olie) Fisk, der ikke er større end Ansjoser og faa noget velsmagende ud af det. Vi skal - væsentlig efter La Peche - give en Fremstilling af, hvorledes dette Lystfiskeri drives ved Kysten af Halvøen Quiberon paa Sydkysten af Bretagne. Af Aalekvabber findes to Afarter: der hos os næppe skelnes fra hverandre: Blennius pholis, der er sort- og gulspættet og findes i stort Antal blandt Klipperne i de Pytter, som efterlades ved Ebben. De er meget sky, og den mindste Skygge jager dem ind i Klipperevner, men lader man en Krog, agnet med en Stump Fisk, en Snegl eller lignende spille for Næsen af Aalekvabben, farer den til og sluger det hele lige til Sænkeblyet og med de kraftige Kæbemuskler holder de godt fast. Derfor bør man ikke fiske med Modhage paa Krogen, men med en

10. Aarg.

ved de franske Kyster. bøjet Naal paa et solidt Forfang, og man maa anvende en særlig Krogudløser. Fiskens Dumhed gør den· nem at tage. Den kan spises stegt, naar Hovedet er fjernet, men er ikke synderlig velsmagende. Den er større end Grundlingen. Blennius gattorugine er meget større, brun og kobberrød, fiskes kun fra Baad eller Klippefremspring. Ovnstegt er den en velsmagende Ret med faste og tykke Filetstykker. · Den danske Aalekvabbe ligner mest den sidstnævnte Fonn, lever mest i Bændeltangen og spises næsten kun røget . Benene er grønne og Kødet faar nemt et grønligt, mindre appetitligt Skær. Stor Anvendelse til Ørredfoder. Smørbutten, Sort Kutling, Gobius niger, ligner

Aalekvabben, men i Stedet for som denne at være glat og slimet, har den smaa :Skæl. Bugfinnerne danner en tragtformet Sugeskive, ved hvis Hjælp den ofte sidder i lodret Stilling paa Bundgarnspæle og lignende. Man faar den ofte, naar man fisker efter Aalekvabber. Den smager udmærket, frittet i Olie. Denne og tre mindre Arter Gobius bruges i Danmark kun til Agn paa Aalekroge. Havkvabben, Motella mustella, fanger man undertiden ogsaa,

naar man fisker efter ovennævnte. Det er en slank, indtil 25 ctm. lang Fisk med 5 Føletraade om Munden. Stegt i Ovn smager den glimrende. Anvendes ikke i Danmark. Ulke kan man ikke spise, men mod sin

Vilje kan man faa dem paa Krogen. Man kender dem paa det mægtige, tudseagtige Hoved, der er fuldt af Vorter. Skal man tage dem af Krogen, maa man helst tage paa dem med en Klud, da dens mange

130

SPORTS-FISKEREN

Bentorne er let giftige og kan foraarsage Betændelse paa følsom Hud. Franskmændene kalder dem SØdjævle, danske Fiskere siger »Københavnere«, hvilket i deres Mund ikke er noget Hædersnavn. Savgylten, Crenilabrus melops forveksles ofte med Berggylten Labrus berggylta, men den første bliver kun 20 ctm. lang, mens den sidste kan blive 50-60. Desuden har Savg}'lten en sort Plet bag Øjet og en ved Haleroden. Af Farve er de begge blaa paa Ryggen og lyse paa Bugen, men med grønne og røde Striber og Pletter, der skifter efter Havbundens Farve (Beskyttelseslighed). Paa fransk kaldes de Papegøjer. Læberne er som hos alle Læbefisk tykke, og bag dem sidder en Mængde smaa Tænder paa Kæberne, vel egnede til at pille Snegle og Rurer af stenene. Gylterne fanges faa Centimeter over Bunden eller ved Klippespalter med rigelig Blæretang. De findes i Mængde (dog ikke i Stimer) bider gerne og kæmper tg,ppert. Desværre er de næsten ubrugelige til Menneskeføde, paa Grund af deres mange Skæl, talrige Ben og grønlige Kød. De kan imidlertid bruges til at sætte Kraft paa Fiskesuppe. Savgylten og Berggylten er de to eneste Fisk, der ikke vil bide paa Sardinindmad.; Derimod kan man tage dem paa Rejer, Blaamuslinger, smaa Kystsnegle, Sandorme og især Regnorm, som de er l'lelt tossede efter. I Danmark er de ret sjældne.

.Stribefisk eller uægte Smelt, Atherina prespyLystfisker sætter Pris paa. Den findes i stor Mængde, smager herHgt, skal tages paa fine Grejer, og er ligesaa lunefuld som nogen Ferskvandsfisk. I Havnene bliver den næppe mere end 10 ctm., men hvor Kysten er øde og vild, naar den de 15. Man tager den paa meget spinkle Grejer (Løjesnøre). En fin Snøre, monteret efter Matouts Methode., er her paa sin Plads, da Fisken holder sig lige under Overfladen. Lad os her indskyde, at det altid er vanskeligere at indstille Snøren fint, naar det gælder Bundfisk, da man her maa have ret vægtigt Sænkebly nederst ved Snøæn. Stribefisken sælges i Paris under Navnet Smelt og adskiller sig fra denne kun rent zoologisk og ved at at mangle »Violduft«. Den fanges paa Stumper Sandorm, Reje, Blaamusling, Makrel, Smelt eller Regnorm. Til Tider er den meget graadig, til andre Tider vil den næsten ikke bide paa nogen Madding. I saa Tilfælde bør man prøve Smaablink med Kastestang eller fra Baad. ter, har alle de Egensk:i,ber, en

Stribefisken, der et beslægtet med Multerne, findes ikke i danske Farvande. Aal ( Anguilla vulgaris) er der en Mængde af

ved alle Sardinfiskerihavne, det er Flodaalens Han-

1935

ner, som om Efteraaret i Følge med Hunnerne drager til Sargossohavet for at lege - og antagelig for at dø. Man fanger dem paa Bundsnører eller Liner mecJ. Sænkebly, agnet med Regnorm eller endnu bedre Sardinindmad, som er let at faa fra Konservesfabrikerne. Skægtorsk, Gadus luscus, ligner en lille Torsk og hBr en Føletraad paa Underkæben. De fanges ofte, naar man langs Kysten meder efter andre Fi.sk, dog er dette kun de unge Fisk, vil man have de voksne paa 30-35 ctm. maa man fiske fra Baad, hvor Bunden er stenet og bruge _Sardinindmacl. eller smaa Stykker Makrel som Madding. Det er en udmærket Fisk, letfordøjelig· som Hvilling, men lidt fad i Smagen. Er kun taget en Snes Gange i dansk Farvand. Lubben, M"erlangus polachius, er en olivengrøn,

messingskinnende Torskeart, som kan blive en Meter lang. Fra Kysten tages mange, men kun paa 15-30 ctm., vil man have de store, smukke Eksemplarer, maa man bruge Baad. Det er en graadig Fisk, som sluger baade Madding og Flod. Den mistes ikke let, hvis Snøren er solid. Dens Forsvar er kortvarrigt, men overordentlig voldsomt. I Maj og Juni tager man den paa Drag med Skeblink eIler paa en lille rød Gummiorm. Jo længere det lider ad Sommer til, des vanskeligere bliver det at bruge Drag. Saa skal man bruge Sardinindmad eller Stumper af blanke Fisk som Makrel eller Sild. Det er en delikat Fisk, men skal spises et Par Timer efter Fangsten for at beholde sin Velsmag. Det samme gælder forøvrigt baade Skægtorsk og Stribefisk, mens Mullen, om hvilken mere nedenfor, er bedst 24 Timer efter Fangsten. Baade danske og engelske Værker angiver, at Lubbens Kød er tørt, hos os er den almindelig i Vesterhavet, Skagerak og Kattegat, men gaar ikke ned gennem Sundet. Blankesten, Pagellus centrodontus, er en lille,

rødgraa Dorade, der vel kan blive 30-40 ctm. lang, men sjældent fanges paa over 25. Den fanges paa Sardinindmad, eller paa smaa Stumper Makrel eller Stumper af dens egen Art. Det er en graadig Fisk, som lever i talstærke Stimer. Den napper voldsomt, men er vældig dreven i at tage Mad.din· gen uden at hænge paa Krogen. Man skal bruge Krog Nr. 4 og et Forfang af Styrke R. eller S. Forsvaret er voldsomt, mens Fisken farer frem og tilbage i Vandet. Erhvervsfiskerne tager den i stor Mængde paa Haandliner uden Flod eller lignende. Paa den Vis kan de føle det mindste Nap, men den sande Stangfisker savner Flod.det og Penneposen.

1935

SPORTS-FISKEREN

Blankesten er taget en Snes Gange herhjemme.

Hestemakrel, Caranx trachurus. ligner Makrellen, men har langs Sidelinierne en Række Bentorne. Det er ellers en stor Fisk, men man tager ofte de smaa ved Kysten, naar man fisker efter Stribefisk. Undertiden søger ogsaa Stimer af de voksne Fisk ind til Havnene, lokkede af Sardinaffaldet. Ofte faar man slet ikke andet paa sin Snøre end denne graadige og voldsomme Fisk. Den kæmper voldsomt og kan godt gaa an som Spise. Vi har prøvet den, finder den daarligere end Makrel. Herhjemme røges den som uægte Brisling. Havaalen, Conger vulgaris, kan blive over 2

Meter lang. Vi har set den paa 15 Kilo, og Eksemplarer paa 5-6 Kilo er ret hyppige. Man fanger den paa Bundline, tynget ned med en Strandsten og forsynet med en meget stærk Krog og Metalforfang. Man agner med hele Sardiner eller med Kroppen af en Gylte befriet for Skæl og Finner. Det er en meget stærk Fisk, og man gør klogest i at slaa den ihjel, før man prøver at tage den af Krogen, ellers risikerer man at blive bidt. Havaalen tages sjældent hos os, og antages da ofte for at være et Kæmpeeksemplar af den almindelige Aal.

Hornfisken, Belone vulgaris, ligner en Aal med Bekkasinnæb. Den bliver 40-80 ctm. lang og lever i Overfladen et Stykke fra Kysten, som den dog undertiden nærmer sig. Den bider graadigt paa enhver Madding, men naar den har bidt paa, bringer den nemt Linen i Uorden ved sine sanseløse Spring. Man tager dem paa Hestehaarsliner uden Flod eller Sænkebly. Man tager dem ogsaa ved en saakaldt Epinoche, et Slags Legetøjsskib, som sættes ud fra Kysten med Fralandsvind. Epinochen haler en Line med sig, der for hvcer Meter bærer en mindre Line med agnet Krog. (Omtrent som vore Vestkystfiskeres Bakker) . Naar man trækker Linen tilbage, er der som oftest et Par af Krogene, som der er Hornfisk paa. Kødet er fast og godt, men da Benene altid er grønne, selv hos ganske friske Fisk, har mange Aversion imod det. Makrellen, Scomber scombrus, kan ikke tages fra Bredden, men fra Kano eller større Baade udenfor Kysten. Den fanges med .Slæbeline, agnet med en Stump Sardin eller et Stykke af Fisken selv, man kan ogsaa tage den paa Blink. Det er en brillant Fisk, maaske den smukkeste ved vore Kyster, med en smuk Perlemorsglans, saa længe den er levende, men Glansen taber sig hurtigt efter Døden. Eksemplarer paa over 30 ctm. træffes hyppigt udfor Halvøens Kyst.

131

Den ægte Berggylt, Labrus berggylta, er ogsaa en udmærket Fisk, men helt anderledes. Den hører hjemme paa stenede Dybder, og man tage, den sjældent fra Kysten. I Form og Farve ligne»den Savgylten, men det røde er maaske lidt mer,.. Purpur, det grønne mere Flaskegrønt og det ,gule mere som Ananas. Den kan blive 60 cm. lang og vejer ikke sjældent 3-4 Kilo. Det er vanskeligt at tage den, da den kun bider paa Kødet af en bestemt Slags Krabbe, som de indfødte Qiuberonianere kalder »Geder«. Man skærer den levende Krabbe i Stykker, som sættes paa en Krog Nr. 2 eller Nr. 0, med en solid Snøre og Sænkebly. Saa snart man føler Bid, gives haardt Tilslag (Krogen har svært ved at trænge igennem de tykke Læber) og der hales straks ind, da Berggylten let river sig løs ved kraftige Ryk med Hovedet. Den steges i. Ovn med Hvidløg, Scalotteløg etc. og er da udmærket. Desvæ~re er den fuld af Ben og v~imkelig at faa Skællene af. Multen, mugil capito, er en herlig Fisk , men meget svær at fange. Den springer med Lethed over Garnene. Da den er meget mistroisk, maa den tages pa.a. tynde Liner, og da den forsvarer sig voldsomt, bliver der langt mellem Krog og Gryde. Lad os tilføje, a.t dens lille trekantede Mund kun tillader den at nappe ganske smaat til Maddingen. Man tager den dels paa Haandline, dels paa stang med Flod. Den bider dels paa Sardinindmad, men bedst paa smaa Stumper af Thunfiskekød. Multen er meget lunefuld og vrager til Tider enhver Madding, til andre Tider bider den villigt, men det er altid en vanskelig Fisk at tage og en - Triumf for den Lystfisker, hvem det lykkes. Efter at være »taget ud« bør Multen opbevares i 24 Timer paa et koldt og luftigt Sted. Den er særdeles lækker. Mugil capito og· et Par nærstaaende Arter er tilsammen taget en Snes Gange i vore Farvande. Barsen, -Labrax lupus, som forhen var talrig ved Halvøens Kyster, er blevet sjælden. Der fanges nu kun faa Stykker hver Sæson, men de er i Almindelighed ret store. Man fanger dem i Hvirvler eller hvor der er hvid Skumbrænding. En meget stærk, godt blytynget Line med Sardinmadding kastes - med Haanden - en 30-40 Meter ud fra et Klippefremspring, som Brændingen larmer om. Hug og Forsvar er af en brutal Voldsomhed og hele Fiskeriet ikke uden Fare. Fladfiskene er sjældne paa disse Kyster, men paa Sandgrund, ~ærlig omkring Port-Maria, fiskes dog nogle Rødspætter, Tunger, Pighvar og Slethvar.

132

SPORTS-FISKEREN

Barsen er ikke sjælden i Limfjorden og det nordlige Kattegat. Disse var de Fisk, som kan interessere Lystfiskeren ved Quiberon. Der findes en Masse andre, men de har mindre Interesse. F. Eks. den røde Mulle, Mullus barbatus, som slet ikke tages paa Snøre, Hajer, Rokker og saadan sto_re Bæster som Sildehajen, Lamia cornubis, som kan blive 4 Meter lang, men sjældent fiskes større end 1112. Alle disse Kæmper holder sig ude et Par Kilometer fra Land. Af andre store Havdyr kan nævnes Marsvinet, der ligner en stor rnrt Fisk, men er et Pattedyr. De forfølger Fiskestimerne helt ind i Sardinfiskernes Net, som de ofte laver svær Ravage paa. De bider ikke paa Krog og man kan kun skyde dem med eksploderende Kugler, da almindelige Kugler ikke kan trænge igennem Spæklaget. Det er ikke Bytte for en Lystfisker paa Sommerferie. Saavidt det franske Kystfiskeri, en - - Del af de omtalte Fisk regnes herhjemme for sjældne, maaske dog fordi Fiskerne ikke bringer dem i Land. Naar det gælder Fisk, er vi et meget konservativt Folkefærd. Da vi boede i Løkken, kom Fiskerne ofte til os med en Fisk, som de ikke tog til daglig Brug. Spørgsmaalene lød altid. »Hvad er det for en? Kan den spises? Vil De have den? « Paa den Konto har vi smagt nogle Fisk, som ikke bringes i Handelen. Kuller, som Tyskerne dengang betalte højere end Torsk, kommer ikke til Hovedstadens Fiskehaller. . Sejer og Langer, som er Grundlag·et for den norske Fabrikation af Fiske boller, er næsten usælgelige herhjemme. Den velsmagende Havkat bruges kun til »Forfalskning« af Daaselaks, o. s. fr. Ligesom det egentlig var Sportfiskere, som for et Par Aar siden henledte Erhversfiskernes Opmærksomhed paa Thunfisken., saaledes kan vi maaske finde, at andre lidet paaagtede Fisk er værd at fiske efter. Sportsfiskeri til søs har hidtil indskrænket sig til at blinke efter Makrel ved Vestkysten, men Englænderne tager dem paa Flue. Et lille Selskab sværger til Fluefiskeri efter Torsk i Grønsund. Men hvorfor ikke prøve at tage Hornfisk i Sundet eller Bars i Limfjorden, de er udmærkede Sportsfisk. For Sportsmanden har desuden det usædvanlige en særlig Charme - vi for vor Part har vel taget ca. 1000 Bækørred, men dette staar ikke saa straalende i Erindringen, som at vi tog Blaastak og Rødnæb i Oslo Fjordens Skærgaard. Red.

Tænk over det disponible Fond!

1935

LIDT FANGSTSTATISTIK Efterfølgende Oversigter er et Uddrag af min Fangstbog for Aarene 1925-33. I Oversigten er kun medtaget Fisketure til samme Aaer og samme Fiskepladser (det sydvestlige Jylland) i nævnte Tidsrum. Fisketure uden Fangst er medtaget i alle Oversigter. I Fangsttallene er kun medregnet hjemførte Fisk, idet Undermaalsfisk og Fisk, der af anden Grund er udsat igen ikke er medregnet. Som Agn er hovedsagelig benyttet Flue eller Spin og kun rent undtagelsesvis Orm eller anden Madding. De allerfleste af Fisketurene er foretaget som Halvdagsture, enten fra Morgen til Middag eller fra Middag til Aften. Den største Fisk i Perioden var en Laksørred til 18 Pund. Under Begrebet »Ørred« er henført Bækørred, Havørred. og enkelte Laks. Under »Andre« kommer Aborre, Skalle, Snæbel, Strandkarpe o. s. v. Viborg, i Oktober 1935. C. A. Christensen.

Det er »Sportsfiskeren« en Glæde at offentliggøre Hr. C. A. Christensens 9-aarige Fangststatistik, saa. meget mere, som vi savner en Oversigt over, hvor meget Fisk, der egentlig tages herhjemme Aaret om af Sportsfiskere. Skulde vi Sportsfiskere engang have et Andragende om Beskyttelse ind til Fiskeriministeriet, vil det ikke være uden Interesse at kunne dokumentere den økonomiske Betydning af vort Fiskeri. Den sportslige og livsoplivende Side af Sagen er mere lyriske Begreber, som det altid er· vanskeligere at aabne Autorit,e ternes Øren for. En Angvielse af Fangstens Vægt vilde maaske i denne Forbindelse have haft større Betydning end Statistikken over Vejr og Vind, der dog viser, at Stalling ikke bider med Vinde omkring Nordost og Ørreden kun daarligt. Det Aar, vi selv »lærte« at fange Ørred, var vort Udbytte 4 Stk., næste Aar 16, tredie Aar 36, fjerde Aar 136 - følgende 5-6 Aar tog vi gerne over 150 Stk. - alt i Sydøstjylland; desværre kan vi ikke dokumentere dette saaledes som Hr. Christensen, hvis gennemsnitige Aarsudbytte er 117 spisefærdige Fisk, deraf ca. 61 Ørred, 40 Stalling og 6 Gedder. Det gennemsnitlige Antal Fisketure var 60 .. Vi længes meget efter en Statistik fra en Lakse&ed. fisker.

Oversigt I

Oversigt li

11 ~,d T1

::i 5

G'I-

3.of

,~13- ~.li/,,

5" CJ 3l/-

/Otf

1927 /'f/1 _ taft.

~9'

'16

1"7

1j Ji'Jj

.Jla/11 I 'f;, 13/lf-

,,L

,2,1,4

/ fJ"i

(

!"7

16/i

L/O

lf "76 1/9 s

I 'lo 3.os

//3

lo 69

fif

$""

16 9 3,93

'I- i'I- '13

/§

131 1/-. IB

33 /0

I ri, '3 :l,/{I

58 89

/9 3 o /3/1 - 2 6ft0

IC, 3

5" I

1/f/'1-l.3/to

"73

1933

1°6-"%

L/.<f

/ 92,,6 I

2.,

/9:lf

6 /5

3 3

3.93

/9]1

()

1933

w)__

fW'T.w,,

~-Vi.

"1 ~

'/-

I({

:u s-

3'1-

6 Si 1/.2, 16!>

.2 ~

( 7,

::zs 7C,

2,-

7 /6

(;

:;_2,

3 !"!

6 VI-

I./ 13

i 2S

8_ 19

/3 17

1S :J./1- 3/

l,2.

I, C,

ii S8 2,lf8

181

A<»v

/9 '1.,S" !2,

/'l:U,

192.,,f

/9Z8

lf M

11:i~

11,o

3 l:J..

/</J/

5 3o

l'J3~ 1?33

8 q

'Jall. 5 ~ f,,.M

/li

/2,

!!.

3 /2,

!i 3o 3

2 17 I 3 I

s I

,2,

3,i!i

3.,

2,S

lJ.

3 6

2.;µ,

:).

12\ 33 /Ol/ 2, '77 ,., 'I?

l'.2,2;

5 I

5 20

18 64' "

,.,,

' 'l

'.lo 31

.Ji

'" 5 7 //.ol

'./.,

J,f

66 6,6

'19 :l»

:;, s

3 :i.-i,

6 23

6 /ti,

3, 13

:z..

(,,

ØA,,~<.,q,L,

1.J,<A<{lj/

7 20

:i.

4 li

·~LJ \1 I

1.2

,2,

•

/,j

l/-

" J

17 /(J

:;,

'" si

'" 'l-8

/.'I

3.'11

31/3

(}

;l, IJ

6 17 51 /:l.,3

2-23 3J IGS

~s-

12,c 3SS 'ø.f,l

I/; 8

lf.'15

""d

@ Ul

t_:tj

! dil lj tl d tl1 d \~l lj 1111.J l1 1,J1 l-s: ~1~dl\J 't

\.--.

\,,

L-.. L-,,

I2 0

:,,

2 .,,

I/ 2.?,

I,, '16

I 2,

'I'! r, 3? 4 $::,~

.33 138

1/9 76'

3,09

2,!i~

:1,

'Ju.,,~ '.Æl.a.«:

\-.;

~o /y'o

,,,t;,,,1,, ",,._//,,.,, . & ~ f ' ~ , , . , t l ~ vf<,.,;,.,.c.dt,.g,, .{ / ~ [/-1u,,,l. 12.ea,,-i, 1~ ... 'Ji. -,/ fr.-tevn '/(.•,,,,( fK, ,,I 7u 1aLi

l.l~

~ ~ 'ftr;-,,. ~ ,:l !

Vind og Vejr.

J Jti l] J L1 tJ: t1 lj l{JI 1 li J \:j Jti J 11 \1 il tJ J tJ ti \J \1 \Jl d l-,,f ~

li 2':li

133 l;-9 l2t

.;33

Ji!L

'3 s- /0~

lf- -:1/f L/.J /69

Oversigt 111 fl<.o.uq ~),().4-1, .J,J~ø;,._,_,t,., !l'..d.....a.it-Q.G, b,i,,,,d,, ;/A-t~.o~ 1..<li-1-~ Jita,,{ I ~ ~ Å:Za.-1.<1'. ~~ ~ ~ 'll,,A,øl. ~-, 'XLQ.Jv/. :h<M', l'.!f,- Xuu,; J,., .,/

il j J 1

"!cdi

1 lJ

2o lo 19

I-"

te> c,.:, CJl

et.

4 S

/,ss

/OS8 2,98

/ 93 J,;

355" 60 SS'3 3U H· 96

J~ ..

19:2,7

l1Jo

!9Z~

/5 /3

/0 31/ /'f

I ,1

~ - µdi

1 _:j 1.

19 Z§

30/;- '% 19 3 '),

j 1 t~ J-~l t:J \J {~1tl Li t-J i lj LJ l~i

!tav

/ "!Vi

1113_ 3tft0

~ l

6"7 /.n

3{)ft- Ufi,

~~- ~

!9 'H

-- ,.

I "7 -

Fangst de enkelte Maaneder.

I•

3 0-7!

3 3.,

'f Il/

I /.o

1.,

0 3•

l/ 3:

l/ :io 3

1.,1

3 / .2.0

/6S

:I,

5' I/,

11/o

3 l 'li IH

s 1.,

31 ,.

...!E...

3 !il 1:i, 3

3 I/ '76

16 :l.3 :i,3 J'3

/ 9 60

3,/!i

/.')I/

/Olf

l c!if

w w

Oversigt IV

Oversigt VI

Alle Fisketure til samme Aa og af Fangsten kun medtaget Ørreder.

Stallingfisk alene. De virkelige Fangstal ligger langt højere, idet navnlig paa gode Bidedage kun de dørste er medtaget og Resten udsat i.gen.

lr;,n=,A> 7.d,,u«U

'ln.Cv!,(,1

,L~,,., '!,.d-1.

JnaA · 'L-:,,,,: 'Luk

1J'* ,J iJ1 ,i 1J j J ~ j ~j ·\:J1 J ~

JfaJ/,

1 lj

;qJ,S

1q2,

/927

1.,

7 15

6 lf

/9 2--8

/C:,3o

4 12

1931

193~

fa 'tut

1.5

:;.., _7

:}_,

'-f

:2,

f.76

;Vi3

6 /0

:;,

., '7

1 1

'-f

:;,

'-f

:i,

.fk,z,

'i'nau.

m=-·

lk~

~ ~

g ' ~ Ø~«

'-f

Jrd{

/'(- I'/

2.·o9

'-f

:to f'9

/926

'· i

/9 Ji

1927

/92.-8

19 '12,

16 '11.,

/9Jo

~o 17

1933

9 /69 3','S

"fed{,

S 26

f1>~

S'.2,

:I,

6 3'1

4:U

'19

/fl.

6 lfl

!'7

), 16

12 fif

S' 33

3 /(I

9 '-13

2 :U,

S 33

6$ 35'5

/93 I

:l,

'-I to

/929

:t-2,

/.2,/

/.o{I

\Js

;qi,s-

30 30

l:J

/9JZ

'f 3

65 25 27

t~ k

/'7 S'l

I! 3J

'.t..d=

1'7 39

2.,

.5 LI

s-o 88

12 '-IS- 31 91

3.7j

S 10

:i 3

\~ 3

:;_ . /2.,

1933

7-all,

'f 17

'I-

G .:;.1,

/929

'1-

.;,..

1 1 j l 1 1 ·1 1 i 1 j 1 1 1" i 1 1 1 ] j j j jJ ~ J tJ tJ \j 1J 1-! d iJ 1i J J J ~~

,• ',i

1 1

'J-a,(,{

'I /'I/8 117

/'f 107

~se

7,6'

"1·61

f&~.d Jl<w ~

J/,w z..,·~ ··\,lJ /9 25 /92,~

19 27

6 2

:t,

8 1

2 3

..,

1929

•

1930

1'13,t

1932,

1933

'ja),/, jJ<,>~

27 '121-5~

1 1

1 'f

1.11

5 7

j ' 1

~ \-;'1 \Jl

\J 'f

i/-

1-i3

2 2

'1~ol4

,U ;,.,c)_v

<J,,,c1.I l~ .:1,

',t,,wV

'.l(ta.«'

JP.·,..v . ' .

'-I

lt] J \J l~

@ ~

t;,:j

16 2.61

'i :u 2,33

5 8 f,6

i/-

..(J_;,.,,,de.,

,/fqJ>A fAA~ J)_

1 2

6,!i

1 0,33

',,,.f<.t,.

~v>U

~~ ft,-, .J ~

1/,,_

AXcu<

'i! ~ ~ , ) :

J\j LJ ,j l,J} ii )J ~ tl iJ J (_LJ ii lJ l1 tJ I

1.----;

17 57 6

;1,

t 5

2, '

2,66

1 2

Z 10

:t,:/S

1 1

1 2,

17 3q

1 1

1 1 2o 11

19 ,;,,i f

lf5

o 19 31

3,66

:/. s-

1 il' ?

13 1:l fl'l

J,ulJ

1 'I

1 J

6 16

1.2.0

1 :i

1 J 1

vYoMl.v,~ .(J,<Mcl,. 1l ,.I ok ,.I ,P,,,,,_; 1di-. l ~ t l~ lJ

'I .2

1 0

vt;;; ,/ .//,

2 5

2_ 3

6 15 :Z,<;

~ad 9'1,;,,L

J d lJ Lj {j J t11J LJ 1

:Z,

(71,<.;f,~,.v~

-'· '

<J,,,,.f, 'K,,(yn,I

2,_

22 to

'Xla,,..,(,

J \j \-,j-, 1.J1 1

8 22 13 2.3 12 22 11 27<

LJ "l-lj \°'I

<k~

:/',. ,d , ,

'R.cyri-

.d 'Ji',_,=, ~

19:U

'l,,,a;,,_,,, u"' , b ,,,v,.d.v

/.,.,,.{)~

~ tf,.,,.

J t1 J 11

'(JJ

Vind og Vejr ved Fangsten af Ørrederne i Oversigt IV.

Jr:tc,,,j,

Oversigt V {j?,0-lvj,1 v,tJ,(,,) .t.JµW j_)_

'(JJ

.26 93

'(JJ

"ti

3 78 10

:,~

3 16 '12.. 11 38

1.8

:i Jo Jo

6 /69 J'IS

I-'

i:...)

i:.11

1935

SPORTS-FISKEREN '~~~~;:;~~ (Y)~Oo~~~v~

~<i'~

}'YV""7..E

. ~ -~ 7IO'J;

i 1·-~

(Y')

<:)

"'~

~~~~,..,,,,,,, ~--~-+--+--,+---t--t---+--+- ,-+---+--tt--N -t-~

135

Svenske Navne paa Ferskvandsfisk. Flere danske Sportsfiskere søger hvert Aar hinsidan Sundet for at søge mere fiskerige Vande. Svensk kan vi jo alle tale - tror vi da - idet mindste kan vi gøre os forstaaelige. Hvis imidlertid en indfødt Svensker prøver at fortælle os et eller andet om Fisk, bliver vi paff, for hinsidan bruges ofte Gloser, som vi ikke lærte i Skolen. Er den talende en belæst Mand, kan man faa ham til at give Fiskens Navn paa Latin, det kan undertiden hjælpe, men er den talende f. Eks. en smaalandsk Bonde, saa kommer man ingen Vegne. Nedenstaaende skal vi give Liste over Navne paa svenske Ferskvandsfisk, medtagende en Del >>Folkenavne« fra Mellemsverige. Listen er ikke fuldstændig, men kan ved Lejlighed suppleres: Al - Aal. Aborr, Abarr - Aborre. Biickroding - Kildeørred. . Bergsimpa - Finnestribet Ferskvandsulk. Bjorkna - Flire. Blindsill - Elrits. Braxen - Brasen. Fiirna -- Bredpandet Rimte, en for den svenske Fauna ny Fisk. For,ell - Bækørred. Frogiidda - Geddeform med kort, tyk Krop. Giidda - Gedde. Gers - Horke. Grålax - Havørred. Groplbja - Regnløje. Grasgadda - mellemstore Gedder, som leger ved Bredden, naar Isen er blevet »LandlØs,«, men endnu ligger ude i Søerne. Gronling - Smerling. Guldabbor - Aborrevarietet, orangegul med Sølvglans pa.a · den lyse Bug og brunlige Rygstriber. Brystfinner cinnoberrøde, de andre Finner gule. Gulspegg - Elrits. Gas - . Sandar t . Harr - Stalling. Havslax - Blanklaks. Hornbock - Hornsimpa - Hornulk. Hornspegg - 3-pigget Hundestejle. Ide, I', I'stemm - Rimte, Emde »Ejbygedde«. Igelnegenoja Bækni.øje. Insjooring - søørred. Isgiidda - Smaagedder, som leger, mens Isen endnu ligger. Klimp - Kvidde - Elrits. Krongadda - Gedde, der har været angrebet

136

1935

SPORTS-FISKEREN

af Fiskeørn, som ikke har kunnet løfte Fisken af Vandet, men er trukket med ned, saa at Fangerne, efterat Resten af Fuglen er raadnet bort, sidder i Ryggen. Landp1omb - Elrits. Mort - Skalle. Lake - Knude, Ferskvandskvabbe. Løffgadda - Storgedde, som ikke leger før ved Midsommertide. Negenoje - Niøje, Flodlampret. Nissoja - Pigsmerling. Nors - Smelt. Nabbsik - Snæbel. Pirål - Slimaal. Pissfisk - Elrits. Ruda - !Karuds. Regnbogsforell - Regnbueørred. Roding, Roja - Fjeldørred. Sandkrypera - Grundling. Sarf, Sarv, Sårv - Rudskalle. Sik - Helt. Sikloja - Heltlin.g. Sjoloja, Småloja, S.tromloja - Løje. Slammpiskar - Dyndsmerling. Spigg - Hundestejle. Småpigg - 9-pigget do. Storpigg - 3-pigget do. Snorgers - Horke. Stamm, Stafling - Strømskalle. Stensimpa - Hvidfinnet Ferskvandsulk. Sutare - Suder. Tretagg - 3-pigget Hundestejle. Sjoorred - Havørred. Vanerlax - en fra Havet afspærret Laksestamme, opr. ikke artsforskellig fra alm. Laks. Karp, Karuds, Mal, Laks og Stor behøver ingen Oversættelse. De danske_ Navne er efter Otterstrøm. Og husk saa, at Masker betyder Regnorm, men det vedkommer jo strengt taget ikke en Sportsfi'sker. Laksefisk i Norrland, især Angermannelv. Blåøring, Blåborting tidligt opgaaende, endnu ikke gydefærdige Havørred. Borting - Havørred, s,l ankere og med mindre Hoved end søørreden. Garnlax - smaa Laks, som ved Vaaddragning bliver hængende i Garnets Masker. De tilfalder »Hjælpekarlen«. Grålax - udlegede Laks og Storørred. Kroklax - Kroglaks, Hanlaks i Legetiden.

Lagga, Lågga - Hunlaks. Lax - baade Laks og søørred, den sidste er mere storhovedet og svær end Havørred. Laxoring - Havørred. Laxpoika - Laks under 5 !Kilo. Ocklan, Ock'l - Form af søørred, forhen opstillet som særlig Art (S. Ocla). Menes nu at være søørred, som efter første Leg forbliver i Elven til næste Legetid. Siklagga - Unge blanke Laks.hunner, som gaar op samtidig med Helten. (Sik) Rora - Roding -- Fjeldørred. Stenbitan - Bækørred. Taimen (finsk) se Ocklan. Tvarspol - Øring - søørred. Vraklax - udlegede Laks og Storørred.

FIN SPINDING Altex Hjulet (Fortsat)

Altex Hjulet er uden Tvivl et af de bedste, men ogsaa et af de . dyreste Hjul til fin Spinding. Pa.a Altex Hjulet drejes Linef,ø reren, under Indspindingen rundt om Linetromlen, samtidig med, at Linetromlen foretager en op- og nedadgaaende Bevægelse, saaledes at Linen bliver spolet nøjagtig op. Lineføreren er automatisk. Den bestaar, som vist pa,a Tegningen, af en halvcirkelformet Metalbøjle, hvorunder Linen befinder sig under Indspindingen. Naar Kastet skal gøres, spænder man Lineføif:e ren, fra den Stilling Tegningen viser (Stilling 1.) over Tromlen til den modsatte Side, hvor den automatisk s:taar fast i samme Plan (Stilling 2.). Det forstaas maaske lettere, (naar jeg siger at Stilling 1 og 2 tilsammen danner en Cirkel. Linen som ved Stilling 1 befinder sig under Lineføreren, vil altsaa, naar denne bevæges over til Stilling 2 være fri og Kastet kan gøres. Naar man begynder at dreje paa Haandtaget for at trække Linen ind, springer Lineføreren automatisk fra Stilling 2 tilbage til Stilling 1, og Linen befinder sig derfor atter under Kontrol (under Lineføreren). Øverst paa Hjulet ses en Skrue med fire Vinger, her indstilles Bremsen i Forhold til Linens Brud-styrke. Bremsen er som før nævnt, indrettet saaledes., at Linen trækkes af Hjulet, hvis Fisken gør større Modstand end Linen kan bære. Udvekslingen er som 1 til 3. For hver Gang

1935

SPORTS-FISKEREN

Haandtaget drejes een Gang, løber Lineføreren 3 Gange rundt. Man opnaar derved en hurtig Ind-

HARDY'S, ALNWLCK -

vinding. Lineføreren, der automatisk opfanger Linen, er en stor Fordel. Man mister ingen Tid med !;l.t anbringe Linen i Lineføreren, som ved mange

1111 ~

137

andre Hjul. Man kan straks begynde Indvindingen og derved undgaa at Spinderen synker ned paa Bunden og sætter sig fast. Paa Altex Hjulet er det, som før sagt, Lineføreren der bevæger sig rundt om Linetromlen, dette be~irker, at de »Kinker«, som bliver paa Linen yed Udkastet, atter rettes ud, naar Linen vindes ind. Hjulet fabrikeres med baade højre og venstre Haa.nds Indvinding. Haandtaget, der under Brugen sidder udmærket, fylder under Transporten temmelig meget, samtidig med at det i dets Stilling i Forhold til de øvrige Dele paa Hjulet, let bliver udsat for Overlast. Haandtaget fremstilles nu med et »Knæled«, saaledes at det, naar Hjulet ikke er i Brug, kan bøjes ind til Hjulstanderen. Derved fylder Hjulet mindre og er ikke saa udsat for at lide Overlast. Alle Hjulets ædlere Dele, Tandhjul etc. er fuldstændig indkapslet og beskyttet mod Snavs. Der findes to Smørehuller, hvorigennem man kan smøre Hjulet. Disse er dækket af Kapsler, saaledes, at Støv og Snavs heller ikke her kan trænge ind i Hjulets indvendige Dele. Linetromlen bestaar af Ebonit og Lineføreren af hærdet, rustfrit Staal. (Fortsættes)

A\IIIIIIF IIIIIIFIIIIIIII

111111c111111r

f!t tJ l l l clll\llR

og Reperationer af disse. Af Chr. Lottrup Andersen.

Hidtil har vi været saa lykkelige at kunne indføre udenlandske Fiskestænger som vægttoldbeskattet Vare (forudsat man kunde fa.a Valuta). Dette Forhold er nu for ganske nylig blevet ændret, idet Toldvæsenet er blevet gjort opmærksom paa, at de fleste Stænger har Silkevindinger. (Det siges at være en Snedker i København, som laver Fiskestænger og ønskede en Beskyttelse). Herefter fortoldes Stængerne som værditoldbeskattede Varer, og ikke alene Stængerne selv, men ogsaa de Reparationer, der foretages paa dem. En Sportskollega (her i Byen) , der havde sendt to Stænger til Reparation paa en engelsk Fabrik, kom saaledes ud for en lidt ubehagelig Overraskelse. Reparationen kostede 125 Kr. og Tolden heraf var 75 Kr. hvortil saa yderligere kom 15 Kr. i Fragt. Saa det skal man være forsigtig med. Regningen ser ~aaledes ud.

Marts, 26. Reparation af 1 >>Hi-Regan« Stang +. ny Spids Pd. St. 3-19-6 Reparation af 1 »Murdoch« Stang .......... Pd. St. 1-12-3 Pd. St. 5-11-9 a 22,40 Netto Kr. 125,16 60 pct. heraf i Told . . . . . . . . . . Kr. 75,09 Fragt frem og tilbage . . . . . . . . Kr. 15,00 For at kunne give Læserne sikre Regler, har jeg bedt Toldvæsenet give os Oplysning om Fremgangsmaaden ved Fortoldning af Fiskestænger og Reparationer af disse og skal her meddele det elskværdige Svar : - I Skrivelse af 3. f. M. har Foreningen forespurgt angaende Reglerne for toldfri Genindførsel af en silkebeviklet Fiskestang, der har været sendt til Reparation i Udlandet, idet samtidig ønskes op-

138

SPORTS-FISKEREN

lyst, om det har Betydning, at enkelte gamle Silkevindinger erstattes med nye af Bomuld. I denne Anledning skal man herved meddele, at Toldstederne - i København Overtoldinspektoratet - kan indrømme toldfri Indførsel af Varer, der genindføres efter Reparation i Udlandet, paa Betingelse af: at Varerne ved Udførselen angives paa sædvanlig Prima- og Sekundaangivelse som bestemte til Genindførsel og saa vidt muligt plomberes, og at den eventuelt anbragte Toldplombe befindes ubeskadiget ved Genindførselen, der maa finde Sted senest 3 Maaneder efter Udførselen, at der afgives Identitetsforsikring paa Tro og Love at 'Toldopsynet ved Indførselen intet finder at bemærke, at der ved Genindførselen erlægges en Værditold, som beregnes af det Beløb, som udgør Omkost-ningerne ved den foretagne Reparation, herunder indbefatte ikke alene Udgifter til Materiale, Arbejdsløn m. v., men ogsaa Fragt for Transporten til og fra Udlandet, Assurance og andre paaløbne Udgifter. Værditoldsatsen andrager for vægttoldbeskattede Varer, hvis 'Toldsats er under 3 Kr. pr. kg, 15 pct., for andre vægttoldbeskattede Varer 30 pct., for værditoldbeskattede Varer, hvis Toldsats er højst 15 pct. af Værdien, 15 pct. og for andre værditoldbeskattede Varer Varens Værditoldsats. For Varer af den Art, der er tillægsafgiftspligtige, erlægges desuden en Tillægsafgift af 10 pCt. af det erlagte 'Toldbeløb. Ved Ansættelse af Værdien til Toldberegning kommer de iØvrigt for Værdifortoldning gældende Regler med Hensyn til Angivelsespligt, Fremlæggelse af Fakturaer (Regninger, Attester o. desl.). Ansvar for urigtig Angivelse m. v. til Anvendelse. at vedkommende ved hver Indførsel afgiver et Stempelmærke til 1 Kr., som paahæftes Klareringsangivelsen og kasseres ved den Angivelsen givne Paategning om Varernes toldfri Indførsel Herefter vil saadanne Fiskestænger, der henhører under Løbe-Nr. 74, 50 pct. af Værdien -1-- 10 pct. 'Tillægsafgift, kunne indgaa alene mod Erlæggelse af en Told af 50 pct. af de med Reparationen forbundne Omkostninger + 10 pct. Tillægsafgift af det opkrævede Beløb, uanset om en eller flere af Silkevindingerne maatte være erstattet med Bomuldsvindinger. Det tilføjes, at Fiskestangen, saafremt samtlige Silkevindinger erstattes med Bomuld, saaledes at Stangen er ganske uden Forbindelse med Silke, an-

1935

tagelig vil kunne genidføres under Toldtariffens Løbe-Nr. 76b, efter en Toldsats af 70 Øre pr. kg. Departementet for Told og Forbrugsafgifter

.····························································••11••···············. Et og andet.

................................................................................... Norsk Fiskeregister. Hvert Aar modtager Norsk Jæger- og Fiskerforenings Kontor talrige Henvendelser fra Fiskeriinteresserede med Forespørgsel om, hvor der er Lejlighed til Stangfiskeri. I Juni 1933 nedsattes da et Udvalg, som sendte Spørgeskemaer rundt i hele Landet, og som Resultat af dette Arbejde maa anses baade Hotellisten i Stangfiskeren 1933 og nu dette meget fyldige Fiskeregister, som Udvalget ikke anser for fuldstændigt, men som dog fylder 50 Sider + flere udmærkede Fotografier og nogle gode Raad til unge Sportsfiskere - af Knut Dahl. Vi kan paa det varmeste anbefale dette Register til de af vore Sportsfæller, som kunde ønske at prøve Stangfiskeri i Norge. Registret koster Kr. 2,50 - og Norsk Jæger- og Fiskeriforening vil gerne have en dansk Forhandler.

Fra Dagspressen. I Følge Odense Socialdemokrat har Assens Havn lidt meget under de senere Storme. Aarsag: Bændeltangens UddØen i Lillebælt. Forhen var Havnen beskyttet af et tangklædt Rev, nu ruller søerne ganske uantastede ind i selve Havnen. Det vil rimeligvis blive nødvendigt at bygge en Læmole. Pessimisten med Stang og Snøre! Ja, jeg tænkte det nok! Jeg burde have lavet de 14 Skaller om til velvoksne Ørreder. Det Forvandlingsnummer er jo ikke en Smule mere overraskende end de bekendte Gedder, der vokser længe. efter Dødsfaldet. Det forekommer mig, at en Medarbejder ved »Sports-Fiskeren« under sin Omtale af min FiskeOdysse, lader skinne igennem, at han betragter en Sportsfisker, der ikke forstaar at male med Palettens lyse Farver, som en kedelig Pessimist, men det glæder mig, at den ærede Medarbejder dog drager den rette Slutning af mine tørre Fakta. Et er jo Lyrik, et andet Kendsgerninger. Nogle Temperamenter, maaske findes de særlig paa Fyn, er jo utvivlsomt saa lyst optimistiske, at de uvilkaa.rligt beretter Tingene, som de ønsker, de skal være, ikke som de er, men det er Mentaliteter, der, bortset fra deres Elskværdighed, ikke virker med til at forbedre Tingene paa et sagligt Grundlag.

1935

SPORTS-FISKEREN

Ved Hagebro bor en gammel Mand der hedder Knudsen. Han rejste for mange Aar siden fra København til dette Sted fordi han var en lidenskabelig Sportsfisker og derfor vilde bo ved Karup Aa Resten af sit Liv. Han fortalte mig, at da han begyndte at fiske altid var sikker paa at komme hjem efter nogle Morgentimers Fiskeri med mindst en halv Snes Pund Laks eller Ørred, medens han nu enten intet faar eller i alt Fald kun fanger et Par bitte smaa Bækørred. Jeg indrømmer, at jeg tror Hr. Knudsen og er tilbøjelig til at betragte alle Beretninger om større Fangster ved offentligt tilgængelige Fiskevand i Jylland som elskværdige Løgnehistorier. Idet »Klagesangen«s Forfatter forøvrigt takker for Komplimenten, hvad angaar min Sportsaand, skal jeg tilføje, at den for mig i Virkeligheden ogsaa er Hovedsagen ved Sportsfiskeriet. En saadan Fisketur som min er en ren Mirakelkur for bytrætte Nerver; men man maa ikke være pylret, Henry Oder. n aar den skal gennemføres. Den højtærede Indsender er endnu saa pessimistisk, at han er lige ved at tvivle paa hver Meddelelse om heldigt Fiskeri. Saa galt er det nu heller ikke, men vil man have et paalideligt Billede af d,rnsk Sportsfiskeri, maa man have Skygger i Billedet. De færreste af vore Indsendere bryder sig im idlertid om at skrive om mislykkede Ture Red.

Uhyret fra Loch Nees Uhyret fra Loch Ness beskæftiger stadig Pres·sen og Videnskaben. Efter at det i denne Som· mer har vist sig for talrige uhildede Iagttagere, har man opgivet Teorierne om Massesuggestion, fis:kerkrøniker og Deliriumssyner - og Prof. Malcolm Burr, en engelsk Naturforsker, har i det ellers saare højtidelige og 1g1ravalvorlige Blad »Nineteenth Oentury« faaet. optaget en Artikel, hvori han paa Grundlag af de foreliggende Iagttagel1~1er søger at klassificere Bæstet. Dets Længde angives til 15-20 Fod, dets store Øjne tyder paa, at det mest færdes i Mørke, det svømmer med Halen som en Salamander (Vandfirben) , og det har Fødder med fire Tæer. Denne sidste Iagttagelse skyldes en enkelt Iagttager, der har set Fodspor og fandt, de havde Lighed med nogle fassile Fodspor fra Permtiden af et Dyr, der kaldes Labyrinthoden, og s:om henføres t.il Skælsalamandrenes nu uddøde Familie. Skælsalamandrene omfattede manig:e Former, fra 5 Fod til over 20 i Længde. Efter at ha;ve paavis.t, at Uhyret hverken kan være Hval, Skild-

139

padde eller »Søslange« kommer Prof. Burr til det Resultat, at det maa høre til Amphibiæ nærmere bestemt til Gruppen Batrachius (Salamandre). De fire Tæer generer ham lidt, da disse Dyr i Almindelighed har fem, men han paapeger, at de har en stærk Evne til at variere og tilpasse sig. Nogle af dem, de endnu levende Ormepadder, mangler Lemmer qg' Hale, er nærmest kun en kort tyk Orm, en anden er den i Istidens underjordiske Vande levende blinde Prioteus - et meget mærkeligt Væsen. I den Forbindelise kan man ogsaa nævne Axolotlen i de mexikanske Søer, der under normale Forhold forbliver i Larvestadiet med udvendige Gæller osv. og for;planter sig som Larve; uatørres imidlertid Vandet, gaar Axolotlen over til at blive et Laniddyr, den store mexikanske Landsalamander. Kun en Dyreklasse med Batrachierneis mærkelige Forvan:dlingse!Vlle kan frembringe et Væsen som Loch Ne.ss Uhyret - siger Malcolm Burr. Saa vidt den udenlandske Presse - vi erindrer, at der for 25-30 Aar siden var megen Tale om et; lignende Uhyre i Søer, der stod i Forbindelse med Kongofloden, men da Iagttagerne alle var Negre, vandt Rygtet ikke rigtig Tiltro - en enkelt Neger fik forevist nogle Billeder af uddøde Dyr og pegede pa.a Tordenøglen, der er fom Gange ,sitørre en Loch Ness Uhyret, men Skrækken har vel vist ham Dyret større, end det er - hvis der overhovedet €r noget om Iagttagelsen. Denne Gang gav Rygterne Sitof til nogle fantasifulde Billeder i illustrerede Blade og ikke mindre fantastiske Fortællinger og Drengebø1ger. Hervæ·r ende Redaktør har selv præsteret et Par af dem - men i dette Blads Spalter vil vi være Uge saa gravalvorlige .mm Nin:eteenth Century og nøjes med at referere Spørgsmaalets nuværende Stadium. Der er Tale om, a.t Briti:sh Museum skal udruste en Expedition til Loch Ness. Axel Holm.

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

37 cm Laks Hav-, Regnbue- og søørred ............. . 37 Bækørred ......... . ... ·.· . .. . .......... . 25 Helt, Snæbel og andre Heltarter ....... . 30 Stalling ....... . .. . . . ........ . . . .. . .. . 30 Gedde og Sandart ....... . ............ . . 40 Aal ................................. · 9 Krebs ............ . .................. . Fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Undermaalskrebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ej.

SPORTS-FISKEREN

140

1935

pi 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111.

~~T~ ~~ -- W ~~~1~

- - ---

GØR HAM GLAD ALLCOCK VIL HJÆLPE DEM

11.0~J.w®

-·§ -

.--:

llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll::1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll

Ø~~JKE~~DDEJL ny Flueline -

Allcock "Glider".

nyt Fluehjul -

Serie Tørfluer Wilkham"

Allcock "Marvel" Allcock "True : '. Form" eller " Blue

I Udstyr til Fin-Spinding Allcocks " Light Caster" Spindestang Allcock "Stanley" Hjul Allcock "Special Lincoln" Line Kroge, Spindere, Fluer og Forfang ,

men kun Allcocks

= = =

llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll

i.1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111.i

................................................................................ Gæstgivergaarden

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91 a, København, Hellerup. Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Slcjern, Postkonto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

'' Tro Id høj'' Afstand Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Aaen km, ingen Steder til

3/ 4

over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr Dag for fuld Pension. Chr. Christensen.

Tlf. 1 - Troldhede. ................................................................................. ~~~~~liCJ'!!i~~~~~~~~~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. -

- -

Statstelefon 16.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40 Medlemmer og med mindst 5 / 8 af Medlemstallet indmeldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlemmer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis Forholdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

Byens ældste og førende Hotel. ~

Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. Westy Hald.

Bilgarage. ~

LYSTFISKERE SE HER!

Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, Spioner, liner, Fiskestænger, Hjul m. m. forefindes hos undertegnede til billigste Priser.

A. DAMGA!!F:rJ 2 n~OLSTEBRO. I

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises · Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Indholdsfortegnelse. Lystfiskeri. - Lidt Fa,ngsts.tatistik. - Svenske Navne paa Ferskvandsfisk. - Fin Spinding. - Fortoldning af Fiskestænger. - Et og andet. - Uhyret ved Loch Nees.

Try,kt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.