Medlemsblad:, ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund« 15. Aarg.
li
1. December
11q,de6øje til 1.isfteci I Field and Stream redegør Guy Scriltz for en ny Opfindelse. Vi har alle oplevet at komme til en Part Vandet, hvor man ikke kan naa med Kast og ikke vade til paa Grun~
1940
( -Efter en Oversættelse i ~ ~ e n sk ~iskeri Tidsskrift
v. jo af et af
de faa Lyst til at flyde til deres Fisk, skal vi gengive den amerikanske Forfat, ters Indtryk, da han første Gang vovede sig ud med saadan en moderne, kom, fortabe! Fiskering.
Dybden. Paa saadanne utilgængelige Steder staar ofte de bedste Fisk. En smart Fisker fandt derfor paa at lave sig en Flydebøje af Inderringen fra et Bilhjul forsynet med et Bælte paa tværs, som man kunde sidde paa skrævs over. Da Ideen viste sig god, fremstilles slige Flydebøjer nu fabriksmæssig, og for den Mulighed, at ogsaa danske Fiskere skul,
Nutidens Flyderinge er udstyrede med Benfoderaler af Kanevas, sikre mod Punktering, bekvemme Sæder af samme Materiel og Indretning til at bære dem over Land. Langs Ydersiden af Ringen er fastsyede Snore, hvor man kan fæst, ne Liner eller Daaser med Madding og anbringe Stangen, naar man vil have Hænderne fri.
178
SPORTS•FISKEREN
Jeg bar min første udrustede Flyde, ring ud i et Vand Vest for Frontenac i Kansas. Sandt at sige var jeg alt andet end modig ved Eventyret. Ringen saa
/
ikke ud til at være stor nok til at kunne holde en velvoksen Mand oppe, og jeg fik en udpræget sygelig Fornemmelse, da jeg vadede ud paa 15 Fod dybt Vand. Jeg var lige ved at vende Kallunet i det Øjeblik, mine Fødder tabte Følingen med Bunden, og Kanten af Kanevassædet skar mig ubehageligt i Laaret, da mine 95 kg trykkede paa. Men min Frygt for, at Ringen skulde synke, viste sig grund, løs. Halvdelen af Ringen var stadig oven Vande og dejligt tør, efter at jeg var be, gyndt at flyde. Mine Ben og mit Sæde var under Vand, men jeg havde alligevel en overraskende Følelse af Sikkerhed . • Sig mig", raabte jeg til en Kamme, rat, som fiskede i et andet Høl, .. hvor, for har de lavet det Fremsping midt paa Sædet, saa det skærer en i Maven?" Min Kammerat lo. • Prøv dog at sætte dig ned", foreslog han, "du har hele Ti, den staaet oprejst, stiv som en frossen Ladestok, lige siden du begyndte. Sid ned og hvil dig og tag den med Ro. Du kan ikke kæntre den Indretning, selv om du prøver". Ganske flov opdagede jeg, at han havde fuldkommen Ret. Jeg lod mine Muskler slappes, skød mig op paa Sædet ved at hæve mig op i Underar,
1940
mene og blev behagelig overrasket ved at opdage, at jeg virkelig kunde sidde ned helt bekvemt. Den fremspringende Tunge generede mig ikke mere. Da jeg saaledes havde faaet Vejret igen, begyndte jeg paa maa og faa at eksperimentere med at bevæge Benene. Rent instinktmæssig mærkede jeg, at jeg praktisk talt uden at tænke straks kunde manøvrere min Flydering i hvilken Ret, ning, jeg ønskede. Jeg opdagede ogsaa, at jeg kunde bevæge mig hurtigere bag, læns end fremad, men da jeg havde væn, net mig lidt til det, blev min Fart fremad helt tilstrækkelig til Fiskeriet. Jeg lærte snart, at Fluefiske fra Flyde, ring er behagelig, naar Vandet er varmt, men kan blive ret ubehageligt inden læn, ge, naar Vandet er koldt. I den Hense, ende er det ligesom at fiske i høje Va, dere. Fordelen ved disse Flyderinge lig, ger i, at man kan komme til at affiske Strækninger, som ikke kan naas ved Kast fra Land, eller naar man ikke har Baad. Der er dog erfarne Fiskere, som erklærer, at de foretrækker veludrustede Flyderinge for Baade, selv om saadanne
kan faas. Det koster Penge at leje en Baad, hævder de, man skal have en Ror, karl med og, saa mærkeligt det end ly, der, er det lettere at manøvrere en Fly, dering, naar det blæser, end en Baad, fordi Ringen ligger lavere paa Vandet.
't
SPORTS•FISKEREN
1940
Vi brugte ofte vore Flyderinge i V ande, hvor der fandtes Baade, og i Reglen fik vi flere Fisk end de, der fiskede fra Baad. Vi lavede intet Spektakel, bevægede os sagtere, og vi kunde langt mere systematisk overfiske Vandet. Isolerede Vande er alle Lystfiskeres eftertragtede Maal. Med en Flydering i Bilen - eller paa Cyklen, kan vi alle naa dette Maal.
B. t-m. Den danske Oversætters Bemærkning. .Opfindelsen" er i og for sig ikke ny. For en Snes Aar siden demonstrerede min Fætter, nu afdøde Kaptajn Aug. Holm, en lignende "Redningsdragt" i København. Kaptajnen sprang ud i Lystbaadehavnen og "spadserede" i Vandet langs Langelinie til Anlægsbroen ved Pavillonen. Han blev undersøgt af en Læge før og efter Turen og det viste sig, at hverken Hjertet eller Legems, temperaturen var forandret efter 1/ 2 Times Ophold i Vandet. Dengang var der imidlertid ingen, som tænkte paa, at en saadan "Redningsdragt" kunde anvendes til Lystfiskeri. A. H.
UdAa&t . tit foo. cun iideteqn Til
Danmarks Sportsfiskerforbund. Foreningen • Sportsfiskeren" Aarhus, forsamlede til Generalforsamling den 6. November, udtaler eenstemmigt sin Anerkendelse og Tak til Forbundsledelsen for dens Arbejde for Fisketegns-Sagen. Foreningen her tilslutter sig fuldt og helt det i November-Bladet fremsatte Udkast til "Lov om Fisketegn", og udtaler Haabet om, at Udkastet snarest maa ophøjes til Lov. Med sportslig Hilsen
Foreningen "Sportsfiskerens" Generalforsamling.
179
I en Notits paa S Linier faar man i sidste Sports-Fiskeren at vide, at Ferskvandsfiskeriforeningen i Forbindelse med en anden Forening, formodentlig Dansk Sportsfiskerforening eller maaske Danmarks Sportsfiskerforbund, er blevet enige om det citerede Lovudkast, der gaar ud paa et Fisketegn for at udøve Fiskeri i Aaer og Bækløb. Som oprindelig Fader til Tanken om et Fisketegn og som Medlem tillader jeg mig paa egne og mange andre Fiskeres Vegne at repetere, hvad der tidligere er foregaaet i Sagen og at forespørge om forskellige Ting. For Aar tilbage, i 1931 til 1934 havde vi i Sports-Fiskeren en livlig Diskussion om Fisketegn, som resulterede i en Ur~ afstemning blandt Dansk Sportsfiskerforenings Medlemmer, og Resultatet af denne var en overvældende Majorit for at faa indført et almindeligt betalt Fisketegn, hvis Indtægt i korte Træk skulde anvendes til Ophjælpning af Fiskeriet i de ferske Vande . Hvorledes kan man nu uden Afstemning rent administrativt blive enige om Udkast til en ny Lov, hvor Fisketegn kun skal løses for Fiskeri i Aaer og Bækløb? Det er en Uretfærdighed mod jyske Fiskere, kun at forlange Fisketegn for Strømvande, idet de faa, som findes paa Øerne, er saa godt som fisketomme, hvor der ikke fiskes. Vi Øboere kan dog ikke med Ret og Rimelighed forlange, at jyske Fiskere skal betale for Ophjælpning af vore Strømvande. Ifølge Lovudkastet kan en Lodsejer med sin Husstand ganske gratis misrøgte et Fiskevand (Aa eller Bækløb), for derefter at forlange nye Fisk udsat, for de Midler, som andre indbetaler. Fisketegnsafgiften sorterer under Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, (hvad menes med "sorterer"), staar der i Udkastet, men Pengene kan kun anvendes efter en fælles Indstilling fra Ferskvands-
180
SPORTS•FISKEREN
fiskeriforeningen og Dansk Sportsfisker, forbund. Tror man, at et Ministerium lader sig administrere af 2 Foreninger? Hvis dette Udkast indsendes til Mini, steriet som et Lovforslag, har Dansk Sportsfiskerforening afskaaret sig fra at opfylde Medlemmernes Ønske om at faa indført et Fisketegn omfattende alle Fi, skere og alle ferske Vande i hele Landet. Selv om Dansk Sportsfiskerforening havde staaet alene i Sagen, burde den alligevel have indsendt det af Medlemmerne ønskede Forslag om et Fisketegn, og derefter ladet vore Lovgivere om at ændre den gældende Fiskerilov. Jeg ved, at mange Fiskere og Lokalforeninger Landet over har sluttet sig til Forslaget om et almindeligt Fisketegn, og selv om det maaske havde mødt Modstand fra Ferskvandsfiskeriforeningen, vilde Afgørelsen komme til at ligge hos vore Lovgivere, som sikkert kunde overbevises om den store Betydning et almindeligt Fisketegn, og hermed en stor aarlig Sum Penge, vilde have paa Fiskeri og Fiskebestand i de ferske Vande, idet der sandsynligvis nu er flere end 20.000, der driver dette Fiskeri.
Ludvig Sveudsen.
Fredningsbæltet ved Skjern Aa Skjern, den 5/11 1940.
H err Apoteker Axel Holm, Odense. /
Efter at . jeg i Dag har modtaget en Afskrift af Protokollatet fra et Møde her om Fredningsbæltet ved Skjern Aaen, kan jeg herved til Bladet meddele Dem, at vi her den 25. September havde et Møde i det af Ministeriet nedsatte Nævn, bestaaende af Fiskerikontrollør J. M. Jensen, Aalborg, Formand, og fra Saltvands-
1940
f':-"": ls;i,../
- ·"7.t'· - ~':
~
.
°"\2JS! .,,
!:-1' . - ~··-
' :- /
l~
~~.,•..~,. ,..._,,.
'
Situationsplan over Fredningsbæltet ved Skjern Aas Udløb i Ringkøbing Fjord. Det enkelt skraverede Felt er Ferskvandsfiskernes Forslag, og det dobbelt skraverede Felt er Saltvandsfiskernes Forslag.
fiskeriet var mødt fhv. Landstingsmand M. C. Jens en og Fisker Chr. Andersen, Nykøbing M. - fra Ferskvandsfiskerne var J. Th. Jensen, Ahler Østergaard, Borris og undertegnede. Endvidere var mødt Fiskeribetjent S. J. Sørensen, Ringkøbing, Fiskeriassistent Bøhne, Nykøbing M. og Fiskeriassistent Bank, Aalborg og Fisker Chr. Dahl, Lønborg. Selvom vi ikke fik det vi havde ønsket eller ventet, saa er det dog et Skridt fremad. Jeg har ligeledes faaet meddelt, at den i Protokollen nævnte Ringkøbing-Stadil Fjords Fiskeriforening nu har tiltraadt Forslaget, saaledes at vi kun mangler Ministeriets Stadfæstelse.
~
~
Med venlig Hilsen Deres C. Christensen.
A.iskriit. Det i Henhold til Skrivelse fra Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, Fiskeridirektoratet, af 12. Marts 1940 - Brev .>-
SPORTS•FISKEREN
1940
Nr. 1770-72 Fdir J 1940 Nr. 9584 - nedsatte Nævn til Behandling af en af F erkv andsfiskeriforeningen fremsendte Begæring om Fastsættelse af et udvidet Fredningsbælte ved Skjern Aaens Udløb i Ringkøbing Fjord afholdt Møde i Skjen Onsdag den 25. September d. A. Efter Gennemgang af de to af Fiskerikontrollen udarbejdede Situationsrids over Forholdene paa Stedet og efter Udtalelser af Fisker Chr. Dahl, Lønborg, som paa Nævnets Foranstaltning var kaldt til Stede, stillede Fiskerikontrolløren følgende Forslag til Fastsættelse af det omhandlede Fredningsbælte: .Fredningsbæltet ved og udfor Skjern Aa's Udløb i Ringkøbing Fjord fastsættes til et Omraade begrænset af 2 Baakelinier Nord og Syd for Aaen og med en indbyrdes Afstand af 300 Meter fra Land og ud til 2 Meter Dybdekurven ca. 850 Meter fra Aaens nuværende Udløb." Saltvandsfiskernes Repræsentanter erklærede, at de i dette specielle Tilfælde kunde gaa ind for Fastsættelse af et Fredningsbælte som foreslaaet, for saa vidt Ringkøbing og Stadil Fjords Fiskeriforening intet havde herimod at erindre, medens det i modsat Fald maatte forbeholde sig sin Stilling. Ferskvandsfiskeriets Repræsentanter erklærede, at da der efter de førte Forhandlinger ikke syntes Mulighed for at opnaa yderligere Udvidelse af Fredningsbæltet, vilde erklære sig indforstaaet med det af Fiskerikontrolløren stillede Forslag. Skjern, den 25. September 1940.
sign. M. C. Jensen. sign. C. C.hristensen.
181
FORURENINGSSAG VED TANGE AA Krav om Rensning af Afløbene fra Kjellerup Sygehus, Hørup Mejeri, Rødkjærsbro By m.m. Under Henvisning til, at Tange Aa forurenes til stor Skade for Fiskebestanden har Godsejer, Civilingeniør Per Kampmann som Ejer af Palstrup Hovedgaard, hvis Jorder støder op til Aaen, gennem Vandsynsmændene for Kjellerup Kommune begæret nedsat en Vandsynsret, bestaaende af Vandsynsmændene, en af Ministeriet for Landbrug og Fiske, ri udpeget Fiskerikyndig og et Kommunalbestyrelsesmedlem, til i Medfør af Ferskvandsfiskeriloven at afgøre, hvilke Foranstaltninger, der skal træffes til Rensning af Spildevandet, hvis de paagældende ved en Kendelse faar Ret til fremdeles at have Afløb fra deres Ejendomme til Aaen. Som Grundlag for Sagen foreligger en Undersøgelse, der er foretaget af Biologisk Station ved Magister Otterstrøm paa Landbrugsministeriets Anmodning. Sagen er i første Række rettet mod Kjellerup Kommune, Amtssygehuset i Kjellerup og Hørup Andelsmejeri som Følge af disses urensede Kloakudløb og andre Afløb til Aaen, men da Magisterens Undersøgelse ogsaa paapeger andre Forureningskilder, som har Indflydelse paa Fiskeribestanden, f. Eks. Rødkærsbro Bykloaker gennem Vindelsbæk, er det tænkeligt, at Sagen efterhaanden vil faa et større Omfang.
sign. Chr. Andersen. sign. J . Thomsen Jensen. sign. J. M. Jensen.
Sportsfiskere. Alle Slags Reparationer af Fiskestænger, specielt Splitt-cane, udføres fagmæssigt og med Garanti
Dansk Fiskestangs-Fabrik H, Jensen, Gasværksvej 5, Herning
...,.,
SPORTS• FISKEREN
182
(l}tu1-e clll,oF-F-er/itk (j)eF-ffidcE Af Axel Holm }
~/',
/
\ 'ut,
Lr~'r)t~V ~
--
-
---
-
Aborrefamiliens Fisk har normal Fiskeform, Bugfinnerne fæstede under Brystfinnerne, todelt Rygfinne, Pigge paa Ryg- og Gatfinne samt Gællelaag, Munden stor med stærke Tænder. Talrige Arter af Aborrefisk findes i Havet, og de 4- 5 Arter, som lever i vore ferske Vande gaar .ofte ret langt ud i Brakvand. De er alle Rovfisk med stærk Tandbesætning.
/
I. Aborre. Percha iluviatilis . Svensk og Norsk: Aborre. Tysk: Bartch, Fluszbartch. Engelsk: Perch. Fransk: Perche. Finsk og Estnisk: Ahven. Da Lystfiskerne som Regel kender Aborren, skal vi nøjes med en kort Artsbeskrivelse. Form: Alm. Fiskeform, noget rundrygget. Rygfinne todelt med 13-15 Pigstraaler i den første , Halefinne: indskaaret.
1940
Et Kapitel af Udkast til en Haandbog over vore Ferskvandsfisk
Gatfinne: med 2 Pigstraaler. Pigge paa Forgællelaag. Skæl store og ru. Farve: Messinggul med mørkegrøn Ryg og 5-6 mørkegrønne Tværbaand, Bug hvid. Halefinne og parrede Finner zinnoberrøde. Rygfinner blaagraa, en sort Plet paa forreste Rygfinnes Bagrand. Farven er lysere og mørkere efter Opholdsstedet; en i gulligt farvede Vande forekommende Varietet med mørkegul Ryg og Tværstriber samt gul Halefinne kaldes i Sverrig Gullaborre. Størrelse og V ægt i Danmark. Indtil 50 ctm. og 3L / 2 Ko. En Aborre paa L/ 2 Ko. regnes for en pæn Fisk. Lovens Mind?temaal: Ikke angivet i Lov af BL/ 1 31. Fredningstid: April Maaned, Legetiden. Visse Ørredvande med særligt Regulativ har ingen Fredningstid for Aborrer. Saaledes Kolding Aa. Aborren findes i de fleste af vore ferske S ø er, Grave og Aaløb, undtagen nogle vestjydske Aaer, den gaar højt op i Bækkene og langt ud i Brakvand, kan saaledes træffes ved Bornholm. I mange sure, d. v. s. kalkfattige (eutrope) Vande, bliver den kun til en lille vantreven Form, Svenskernes Tusindbrødre. Forholdet skyldes ikke alene Overbefolkning. Aborren findes overalt paa den nordlige Halvkugle. I russiske Floder skal den kunde blive 1 Meter lang, og de i store afrikanske Floder levende indtil 3 Meter lange Nilaborrer er muligvis ikke artsforskellige fra vor Aborre. I Søerne gaar Aborrene gerne i Stimer, og kan man være saa heldig at træffe en saadan, giver det ofte gode Fang ster. Sportslig tages Aborren dels med
..
..
~
...i,..
1940
....
SPORTS,FISKEREN
Stang, Snøre og Flod paa Orm eller le, vende Agn, ogsaa dens egne mindre Artsfæller. Den er Kannibal, og et Abor, reøje paa Krogen øger Chancerne. I Fu, resøen fiskes den ofte paa .Løs Line" agnet med Smelt. Mere sportsmæssig ta, ges den paa Blink. mindre Voblere og Blinkflue. Hos os er den indvandret sydfra snart efter Istiden. Større Aborrer smager bedst kogt med Smørsovs, Persille og ny Kartofler. Den kommer meget lidt i Handelen.
II. Horke. A.cerina cernua.
Svensk: Gers, Snorger~. Norsk: Hork. Tysk: Kaulbartch, Schroll. Engelsk: Pape. Fransk: Grenille. Estnisk: Kiisk. Det hænder Lystfiskeren, som fisker efter Aal og Aborre med Orm og Flod, at se dette pludseligt dukke under for et heftigt Bid. I den Tro, at der er Aale, nap, trækker Fiskeren hurtigt op - og gaar ikke sjældent bagover, idet den ven, tede Modstand udebliver. Paa Krogen hænger kun en fingerlang Fisk af Form som en Aborre, men lidt mere puklet, og endnu mere pigget og tornet, navn· lig er den ene Torn paa Forgællelaaget stor. Horkens Skæl er ogsaa forholdsvis større end hos Aborren, og de mange Slimgruber paa Hovedet giver den et koparret Udseende. Hele Fisken virker graameleret; Kropfarven er ellers som hos Aborren, men i Stedet for de mørke Tværstriber har Horken sorte Pletter paa Ryg og forreste Rygfinne. Horken er som oftest 10 ctm. lang, kan hos os blive 20, i Tyskland lidt længere. Store Horker skal efter tysk Udsagn være vel, smagende. Hos os anses den for en ska, delig Fisk, der fortærer en Masse Rogn og Yngel og desuden er Næringskonkur, rent til mere værdifulde Fisk. Fangede
183
Horker bør derfor dræbes og ikke gen, udsættes. Den anvendes en Del til Ørredfoder og som Agn til Sættekroge for Aal. Horken kan træffes i de fleste danske Søer, undtagen paa Bornholm og· i V end, syssel; ligeledes kan den træffes i flere Brakvande, f. Eks. Ringkjøbing Fjord. Den ·lever i det meste af Nord, og Mel, lemeuropa, ogsaa i England, hvor de store Horker anses for gode Sportsfisk. Hos os synes den at udarte til. Tusind, brødre. (Se Aborre). Indvandret i Danmark og Sydnorge i Ancylustiden. Ingen Fredningstider eller Mindstemaal.
Ø rre daborre, uden S kel tegning .
Ørredaborre og Sortaborre. Micropterus (Grystes) salmoides og nigricans. Engelsk: Largemouthed og Smallmouthed black Bass. Tysk: Forellenbartch og Schwarzbartch. Norsk: Lakseaborre. Black Bass er Navnet paa de to Af, arter af nogle i U. S. A. og Canada højt skatted e Sportsfisk. Den Smaamundede tages mest paa Flue og figther som en Ørred; den Stormund ede tages bedst paa Blink eller Vobler. Denne Art har forsøgsvis været indført til Europa, og, saa til Danmark. Form: Alm. Fiskeform, uden Pukkel. Halen ligner Ørredens, bred og kraftig, uden Indskæring. Rygfinne: dybt indskaaret, men ikke
S PORTS•FISKEREN
184
todelt. Forreste 10piggede Afsnit er lavere end det bageste upiggede. Gatfinnen har tre Pigstraaler. Gællelaag uden Pigge. Hele Fisken stærkt skælklædt ogsaa paa Hoved og mellem Halefinnens Straaler. Skæl forholdsvis mindre end hos Aborre og Horke. Farve: Ørredaborre er ensartet grønlig, de yngre dog med mørke Længdestriber og derover en Række mørke Pletter. Sortaborren er ensfarvet mørkegrøn. , Disse amerikanske Fisk trives ikke, naar de overføres til europæiske Vande. De vantrives og bliver til Tusindbrødre (se under Aborre). Endnu værre i Sportsfiskerøjne er, at de ikke vil bide, formentlig fordi de her lægger sig efter at leve af Snegle, Smaamuslinger og andre Bunddyr, et Forhold, som ogsaa er iagttaget med Ørreder i enkelte norske Tjærner. Her nævnes disse Fisk kun fordi de i 1901 blev udsat som Sættefisk i en nu udtørret Sø ved Lunderskov og 1907 som Yngel i Birkerød Sø. Resultatet var negativt.
6eddeaborre eller Sandart. Luciopercha sandra.
Svensk: Gøs. Norsk: Gørs: Tysk: Hechtbartch, Zander, Sander. Engelsk: Pike perch. Fransk: Sandre. Estnisk: Kaha.
,,
En Oversættelse af det latinske, tyske og engelske Navn til Geddeaborre synes at give et bedre dansk Navn end Sandart, da denne Art intet har med Sand at gøre. Form: Langstrakt Fiskeform uden Pukkel. Halefinne svagt indskaaret. 2 Rygfinner, den forreste med 12-15 Pigstraaler.
1940
Forgællelaaget har 6-8 grenede Torne. Skæl: smaa og tynde. Hovedet delvis skælklædt. Tandbevæbningen minder om Geddens. Farve: Ryg mørkegraa med mørkere Tværstriber, Sider graalige, Bug hvid. Mange sorte Pletter paa forreste Rygfinne. Fredningstid, Maj Maaned (Legetiden). Mindstemaal: 40 ctm. fra Snude til Halespids. Størrelse: Kan blive over 1 Meter og over 10 Ko. Geddeaborren hører til de Fisk, som er indvandrede fra Sydøst i Nutiden og i Skandinavien har bredt sig over hele Sverrig og i Norge til Mjøsen med Opland. Formodentlig er den vandret over den indre Østersø; Strejf exemplarer er nemlig nogle Gange tagne ved Sjællands Østkyst. Som dansk Ferskvandsfisk er den udsat. Fra ældre Tid i Haderslev Dam. 1902 i Kolding Slotssø og Furesø, hvorfra den er forsvundet. 1903 i Skanderborg Sø. 1908 i Pedersborgsø ved Sorø, senere i Jelssøerne, Hartesøerne, Tange Sø, Himmelbjergsøerne og Odense Aas Oplandssøer. Alle disse Steder trives den godt, væsentlig fordi de har en rigelig Bestand af Smelt, som er Geddeaborrens Yndlingsføde. I Ungarn og Tyskland er den almindelig indtil og med Elben. I den inddæmmede Del af den hollandske Zuidersø er den udsat med glimrende Resultat. Den ses sjældent i danske Fiskebutikker, men der udføres store Kvanta til Tyskland. Denne graadige Rovfisk er ingen særlig god Sportsfisk, den holder sig nemlig ved Bunden og furagerer helst om Natten; maa derfor opsøg es i de første Morgentimer eller efter Solnedgang. I Søerne tages den sportsmæssig bedst ved Dragfiske paa dybt V and med blanke Spinner eller paa Smelt. De yngre Fisk kan træffes i Aaerne; her er flere Gange taget Geddeaborre paa Blink,
•
______________..................................
~
SPORTS• FISKEREN
1940
Fighten minder i Aaer om en dybtkæm, pende Gedde, i Søerne kæmper den godt paa Dybet, men taber Kræfterne, naar den kommer op i Overfladen. NB. Haandteringen skal foregaa med Lempe, de kraftige Pigge er ikke at spø, ge med. Kogt Geddeaborre smager som en Mel, lemting mellem Gedde og Laks. Efter min Mening er den den mest velsma, gende danske Ferskvandsfisk, som bør nydes med Andagt og om muligt med et Glas Rhinskvin.
+
Da den bebudede Lommehaandbog over vore Ferskvandsfisk lader vente paa sig, har jeg vovet at skrive et Udkast til et Kapitel, i Haab om, at andre Sportsfiskere vilde fremkomme med Ret, telser eller Ønsker om Tilføjelser, saa at den endnu ukendte Forfatter kan se, hvad det er, vi længes efter.
Axel Holm.
185
----
~ .føi __ Fra Redaktørens Lænestol Vi har modtaget et meget smukt Bil, lede og følgende Skrivelse:
Kære Apoteker Axel Holm. Som et ringe Tegn paa vor taknem, melige Paaskønnelse af Deres store, op, ofrende og uegennyttige Arbejde for vor fælles Sag, bedes De venligst modtage dette Billede fra den af Aakjær besungne af danske Sportsfiskere elskede, af Natur, venner beundrede, af Kartoffelmelsfabri, ken for en Tid besudlede, men nu atter friske og skønne Karup Aa. Paa Bestyrelsen for Danmarks Sportsfiskerforbunds Vegne
Deres hengivne
t NEKROLOG.
...
Ved Redaktionens Slutning indløb den sørgelige Meddelelse, at Landsretssagfø, rer Anthon Nielsen, Bestyrelsesmedlem i Danmarks Sportsfiskerforbund pludse, lig er død og er blevet begravet i Stil, hed. I flere Aar var Anthon Nielsen et betroet Medlem af Bestyrelsen for Lyst, fiskeriforeningen København og havde ydet et stort Arbejde her. Skønt egent, lig ikke Tilhænger af Tanken om Lands, sammenslutningen, blev han dog Med, stifter af Danmarks Sportsfiskerforbund og tog Konsekvensen ved at modtage Valg til Bestyrelsen, hvor han blev et meget interesseret Medlem. Anthon Niel, sen var en dygtig Jurist og personlig et overordentlig charmerende Menneske, der vil blive savnet af alle Fiskekamme, rater. A. H.
Chr. Lottrup Andersen. Med taknemlig Glæde over Gaven har vi anbragt Billedet paa vor V æg sam, men med et Paæ Billeder fra vor egen gamle jydske Ørredbæk saaledes, at vi stadig kan se det fra Redaktørens Læne, stol og inspireres til fortsat Virken for vor skønne Sport.
Axel Holm.
I Følge Lystfiskeritidende er der i For, eningen Københavns Vande fanget August 1940: 57 Gedder 113 kg. '--- 939 Aborrer 362 kg. - 29 Aal 13 kg. September 1940: 86 Gedder 156 kg. 293 Aborrer 102 1 / 2 kg. - 28 Aal 12 kg. Desuden nogle Brasen, Suder og 1 Skalle paa 1 / 2 kg. Som man kunde vente var Antallet af Gedder størst i September, mens Abor, rerne dominerer i August.
SPORTS,FISKEREN
186
1940
(lJCEklUl-tted nted (if1ue Af A. G. Drachmann. (Fortsat.)
11. Tørilueiiske.
kan den se op gennem V andet, men kun paa et begrænset Felt; uden for dette Englænderne taler om "to stalk a Felt, som er kredsrundt, trout", hvilket vist vilde svare til "at spejler Overfladen og er piirsche Ørred". Ørreden er, som allerede ganske uigennemsigtig. Det nævnt, en sky Fisk, og Fiskerens Be- runde Felt, som man har kaldt Fiskens stræbelser maa gaa ud paa ikke at Vindue, varierer i Størrelse efter hvor skræmme den. Hertil kommer, at den dybt Fisken staar i Vandet; jo dybere Fisk, man fisker efter med Tørflue, er i den staar, des større bliver Vinduet. Færd med at tage Føde fra Vandover- Man skulde nu tro, ;i.t det var en smal Sag fladen; den er altsaa livlig, opmærksom, at komme Fisken nær, idet der jo maa paa Vagt over for hvad der foregaar. være en død Vinkel bag Kanten af VinEn Ørred, som staar nede ved Bunden duet, hvor Fisken ikke kan se, hvad der af V andet i dyb Ro, lader sig ikke saa findes over den spejlende Vandflade; let skræmme; men den er heller ikke op- . men saa nemt gaar det nu ikke: Fisken lagt til at tage Fluer, og lader sig der- kan se om Hjørner. For at forstaa det, maa vi se paa et andet Forsøg, der vifor ikke fiske efter. ser Lysets Brydning i Vandfladen. Hvis Forskellige Undersøgelser har vist, at den Verden, der opruller sig for Fiskens man lægger f. Eks. en Mønt i en Skaal Øjne, naar den iagttager Omgivelser- og stiller sig, saa at Mønten netop dækne, ser helt anderledes ud, end man kes af Skaalens Rand, vil man, hvis man skulde vente det. Det hænger sammen hælder V and i Skaalen, se Mønten kommed Lysets Brydning ved Overgangen me til Syne; Lyset brydes, der dannes fra Vand til Luft. Hvis man fylder et et Knæk paa Lysstraalerne i Vandfladen. Glas med Vand, vil man opdage, at man Hvis Mønten var en Fisk, vilde den kunsagtens kan se f. Eks. en Finger, man ne se os, skønt Kanten er imellem den holder over Vandet, hvis man ser gen- og os. Men det Billede, den faar af os, nem Bunden af Glasset; derimod kan bliver fortegnet, og des mere, jo længere man ikke se op gennem Overfladen, hvis nede vi er. Hertil kommer, at kun hvis man ser gennem Siden af Glasset, for Vandfladen er aldeles glat, kan Fisken ,, V and<;,verfladen spejler. Stikker man Fin- se os klart; kruses Vandfladen af Vind geren ned gennem Vandet, ser man Spid- eller Strøm, forstyrres Billedet helt for sen af den komme frem, som gennem den. Af alt dette fremgaar, at man, hvis et Spejl. Dette lille Forsøg kan hjælpe til '. at forstaa, hvordan Fiskens Verden man vil liste sig tæt ind til en Fisk, skal ser ud. Hvad der er under Vandet, kan holde sig lavt, dukke sig, krybe paa alle den se, mere eller mindre tydeligt, efter fire, maaske mave sig frem. Hvis man Lyset og Vandets Klarhed; lige over sig kan komme om bag en Busk, er det
2. Jagten paa Fisken.
~1--------------..........................
~
1940
'
J I
SPORTS,FISKEREN
godt; det er ogsaa godt, hvis man kan komme foran en Busk, saa at man ikke præsenterer sig i Silhouet mod Himlen. Om W. C. Stewart, som jeg tidligere har nævnt, hed det, at en Fiskedag for ham var 24 Timers Kryben og Kravlen men han kunde ogsaa tage Fisk i klart og stille Vejr, hvad hans Samtidige ikke kunde. Som alle andre Dyr er Fisken meget opmærksom over for Ting, der bevæger sig, medens stillestaaende Ting ikke skræmmer den. Man skal derfor undgaa alle pludselige Bevægelser, og hvis man staar ved Aabredden og en Fisk slaar lige for Næsen af en, kan man maaske faa den til at bide, hvis man staar ganske stille og prøver at faa Fluen ud med saa ringe Bevægelse af Kroppen og Armene som muligt. Ellers maa man. saa langsomt som muligt søge at svinde bort fra Fiskens Synskreds, før man begynder at kaste til den. I Blæsevejr er, som omtalt, Fiskens Mulighed for at se op gennem Vandet betydelig nedsat; Fiskeren behøver ikke at gøre sig saa mange Anstrengelser for ikke at blive set; til Gengæld har han Vinden at slaas med. Man faar intet for intet! Endelig bør det bemærkes, at man maa søge at bevæge sig paa Aabredden saa let som muligt; hvis man tramper eller træder klodset, forplanter Rystelserne sig til Vandet og Fisken, som bliver skræmt. Det er klart, at Tørfluefiske stiller ikke ringe Krav til ens Fysik og Behændighed; foruden at kunne krybe og mave sig frem, maa man kunne kaste sin Flue præcist og elegant fra en hvilkensomhelst Stilling - staaende, knælende, krybende, liggende. Men morsomt er det. Fortsættes.
Husum Lystfiskerforening udsætter i disse Dage 2000 Suder og 300 Karper. der er kommet hertil fra Slesien. Karperne vil blive udsat i forskellige Karpedamme. medens Suderne udsættes i Søndermarskens Kanaler.
187
Uælfomaa9erne. Af Axel H oln1 I Oktober 1939 bragte Sportsfiskeren i Oversættelse en Artikel af Nils Eckerbom om Stormmaagens Udbredelse i Sverrig. Vi bemærkede dengang, at vi i Hættemaagens Udbredelse i Danmark havde et lignende Forhold, og skal her prøve at belyse dette nærmere. I "gamle Dage" dvs. dengang det første Værk om vore Fugle, Kærbøllings, udkom, regnedes Hættemaagen, Lams ridibundus, for en Trækfugl, som rugede ved vore Kyster og om Vinteren drog til varmere Lande. Trækfugl er Hættemaagen endnu, idet de Skarer, som om Vinteren ses i vore Havnebyer, kun for lidt over 10 °los Vedkommende er Fugle, som har været her om Sommeren, Resten er baltiske Maager, Stammer fra Finland og Randstaterne. Derimod er Hættemaagen, ligesom Stormmaagen i Sverrig, i de senere Aar i Danmark blevet Landfugl; ikke blot ruger den i store Kolonier ved vore ferske Vande, men selv hvor den ruger ved Kysten, søger den nu i Modsætning til gamle Dage en væsentlig Del af sin Føde paa Land. Man har herhjemme undersøgt Maveindholdet paa 4000 Hættemaager og fundet, at det for Størstedelen bestaar af Insekter, saa at Hættemaagen vel nærmest maa betegnes som en nyttig Fugl, hvad vel de færreste Fiskere vil være villige til at underskrive, I Fiskedammene er alle Maager frygtede Gæster, og Kystfiskerne kan heller ikke lide dem. Vi ved heller ikke bestemt, om de paa Maveindholdet undersøgte Maager har været ligelig fordelt efter de Lokaliteter, hvor de er skudt. Er de skudte paa Land, vil deres Føde vel vise sig at være Insekter og deres Larver; er de derimod skudt paa Havet eller i Nær-
I 188
SPORTS•FISKEREN
-...,
1940
heden af Ørreddamme, skulde det være gerne som Styrtedykkere, d. v. s., at de sært, om ikke Maveindholdet for en stor fra Luften udspejdede deres Bytte i Van, Del vilde vise sig at være Fisk. Vi har det, og styrtede sig ned efter det, saa selv erfaret, ved Hartesøerne, at Smaa, passer det daarligt paa Maagerne. Ter, skallerne blev sjældnere, da en Maage, neme styrter sig efter deres Bytte, saa koloni paa ca. 1000 Stk. opstod der. de ofte gaar helt under Vandet, men Idet vi iøvrigt gør opmærksom paa, hvis man blot selv vil bruge sine Øjne at den paastaaede Maageplage ved Fiske, og iagttage fiskende Hættemaager, vil damme og Kysterne i højere Grad skyl, man se, at de som oftest ligger paa Vandes de lidt større Havmaager og Sølv, det og fisker, og selv naar de flyver efter maagen end de smaa Hættemaager, vil deres Bytte, snapper de det i Overfladen. vi søge at løfte Sløret for den Gaade, Ligesom Havmaagerne er de egentlig at en Havfugl som Hættemaagen er gaa, daarlige Fiskere. Derimod kan de som et over til at blive en Landfugl, en Fugl, andre Maager, snappe Smaasild, naar som baade Vinter og Sommer maaske Fiskerne trækker V aad og følgelig ser er den Fugl, vi oftest ser herhjemme over Fiskerne skævt til dem. Land, især i vore Havnebyer. Da Bændeltangen forsvandt, døde Maa, Ved den i Slutningen af forrige Aar, gerne i Hundredvis af Sult, det var vel hundrede indledede skaanselsløse Udryd, de dummeste af dem. De klogere søgte delseskrig mod vore Rovfugle forsvandt ind over Land, hvor de om Sommeren Maagernes farligste Fjender, især Hav, bl. a. plyndrede Kirsebærtræer og ellers ørnen, mens Kragefuglene af samme tog Kragernes Rolle som Plovmandens Grund bredte sig meget stærkt. Saa Ledsagere. Om Vinteren søgte de til skulde Kragerne væk; med Gift og Øde, . Havnepladser, vel mest for at finde Fis, læggelse af Rederne, samt Skydning for keaffald, men da de smukke Fugle hur, Ugle er det lykkedet at formindske de tigt fik Publikumstække, blev de i ud, graa og sorte Flokke, som gik efter Plov, strakt Grad fodrede med Brød og Sild, manden og desuden var en stadig Fare en Flothed, som Tiden nu forbyder. For, for de rugende Fugles Æg, Maagernes mentlig vil da de klogeste af dem trække medregnet. Af Grunde, som ikke her mod sydvest i Vinter, og selv om en skal søges forklaret, blev en af Plovens Del af Vintermaagerne skulde dø af Sult andre Følgesvende, Storken, en Sjælden, er det jo ikke vore egne Rugefugle, som hed. Der opstod saaledes et tomt Hul gaar til, men Fugle fra den indre Østersø. Efterhaanden som Hættemaagerne gav i Naturens Husholdning, og den ledige Plads blev indtaget af Maagerne, især sig til at søge Føden paa Land, gav de Hættemaagerne. Havde de kunnet finde sig ogsaa til at bygge Kolonier inde i Føde nok ude ved Kysten, var de maaske Landet, paa Holme og Bredder ved vore ikke kommet, men her spillede et For, Indsøer. Da den Svamp, som angriber hold ind, som kun i ringe .Grad har vir, Bændeltangen, ikke trives i Vand under en vis Saltholdighed, vil vore Inderfjorde, ,, ket i Sverig. Der opstod en Sygdom paa Rødderne hvor Bændeltangen har holdt sig, blive af Bændeltangen, Zostera marina, saa at yndede Rugepladser, saaledes som vi bl. a. denne mange Steder døde helt bort. har set det ved Odense Fjord. I Bændeltangen levede en Masse Smaa, Nu lægger hvert Hættemaagepar 3 Æg; fisk, Fiskeyngel og Krebsdyr, som var de forstaar udmærket at forsvare Reden Hættemaagernes vigtigste Føde. Naar mod ægstjælende Krager, da Maagerne tidligere Tiders Zoologer betegnede Maa, ruger selskabeligt og holder godt sam,
~. I
I
1940
+ I
r •
SPORTS• FISKEREN
men. Mindre godt kan de værge sig mod de større Maagearter, som Sildemaagen og Svartbagen, men disse ruger forholdsvis sjældent herhjemme. De udklækkede Unger forlader hurtigt Reden og slaar sig sammen i smaa Flokke. Falder det ind med kolde Regnskyl, mens Ungerne er spæde, gaar mange af dem til, men ellers er det efter de Iagttagelser, jeg har gjort paa forskellige Hættemaagekolonier, en meget ringe Procent af de lagte Æg, som det ikke lykkes Maagerne at udruge og faa Ungerne bragt saa vidt, at de kan klare sig selv. Vi har for Tiden ca. 1 / 2 Million rugende Hættemaager herhjemme foruden 1 / 2 Million Stormmaager og ca. 25000 Sølvmaager. Der er saaledes ingen Fare for, at Maagerne skulde blive sjældne her i Landet, selvom vi i det kommende Foraar foretog en kraftigere Indsamling af Maageæg end i tidligere Aar. Saa meget mindre, som Maagerne lægger et nyt Kuld, hvis det første borttages. Vi har der en Reserve til Folkeernæringen, som kan faa Betydning i en næringsfattig Tid - og saa er Maageæg tilmed velsmagende og mere vitaminholdige end Hønseæg. For at faa disse maa vi fodre vore Høns, mens Maagerne har vinterf odret sig selv et Sted i Udlandet. Denne Indsamling bør dog foretages af Folk, som kender Maageæg fra Æg af andre Fugle, der har mere Værdi som voksent Vildt - Ænder og forskellige Vadere. Maagesteg er nu engang ikke velset, selv om en Del serveres paa billige Beværtninger som Kyllinger! Derimod er der ingen Grund til at forfølge Hættemaagerne som skadelige Fugle, hverken for Fiskeriet eller af andre Grunde. De lidt større Havmaager og Sølymaagerne er mindre paalidelige, tager flere Fisk og er rimeligvis Ægtyve. Som Konkurrenter har hverken Lyst- eller Erhvervsfiskere Grund til at frygte de elegante smaa Hættemaager, der pryder
189
vore Farvande. Vore virkelige Fjender er i den Henseende navnlig Fiskehejre og Odder. P. S. Jeg skylder Professor R. Sparck ved Zoologisk Musæum Tak for flere af de her meddelte Oplysninger.
Foreningsmeddelelser
Fiskeriet i Skive-Karup A.a. Fiskeriforeningen for Karup-Skive Aa holdt i Gaar Generalforsamling paa Karup Hotel. Formanden, Gaardejer Thomas Jensen, Nedertorp. aflagde Beretning. - Det ser ud til, at Grundlaget for vor Forenings Bestaaen er ved at svinde bort. Som det maaske vides, fik vi en Ændring i Regulativet sidste Aar. og efter dette vil det være næsten umuligt at faa Fisk, som man kan tage Rogn af til Yngel. Ifølge de nye Bestemmelser maa der ikke fiskes i Fredningstiden fra 1. November til 1. Februar og ikke over Aaens Midte. Derfor fik vi sidste Aar kun 202 Kilo Fisk, der gav 12 Kilo Rogn svarende til 31.000 Stk. Yngel. Derfor maatte vi købe 15,000 Stk. , og disse 46,000 er udsat dels i Damme, dels i Aaen, Den Del af Yngelen, der gaar i Dammen i Nedertorp, vil man søge at faa mærket, saa det bliver muligt ved Hjælp af disse Fisk at følge deres Vandring. Fiskeriforeningen har anset det som sin Opgave at ophjælpe Fiskebestanden i Aaen, og Udgifterne til dette Arbejde har vi selv afholdt bortset fra nogle faa Hundrede Kroners Tilskud fra Staten og Lystfiskerforeningen i Skive, men vi kan ikke fortsætte paa den Maade. Vore to Opsynsmænd har i Aar maattet fratages deres faste Løn, fordi vi ikke har Midler til at fortsætte. Vi har i Aar udsat 11,000 Stk. Yngel i Sejbæk, 3000 i Røjbæk, 22,500 i Haderis Aa og Ginnerskov Bæk, 4500 i Resen Bæk og 1000 i Aarestrup Aa; men paa Grund af Benzinrestriktionerne vil det være næsten ugørligt at foretage nogen Udsættelse til Foraaret. Om Kartoffelmelsfabrikkens Forurening af Aaen udtalte Formanden, at det i Aar saa værre ud end nogensinde, og man fristes til at spørge, om Hedeselskabet virkelig er den Opgave voksen, som det her har paataget sig ifølge Kendelsen. Vi vilde gerne, sluttede Formanden, gøre KarupSkive Aa til den smukke fiskerige Aa, som den var tidligere, men skal vi stadig møde store Hindringer baade paa den ene og den anden Maade,
maa vi give op. Formanden oplæste derpaa Regnskabet, der balancerede med 802 Kr. og sluttede med en Kassebeholdning paa 49 Kr. Beretning og Regnskab godkendt. Til Bestyrelsen genvalgtes Martin Nielsen, Egebjerg, Vridsted, og Th. Jensen, Nedertorp; nyvalgt blev Peder Grønbæk, Vridsted og Hans Hansen, Hul bæk. Prisen paa Fiskekort fastsattes til 8 Kr., og paa
190
SPORTS•FISKEREN
Forslag af Phillipsen, Høgild, købte alle de tilstedeværende et Kort for at støtte Foreningen. Til Slut oplyste Formanden , at Biologisk Station har udarbejdet en n y Plan for Udsættelse af Yngel paa ialt 83 Steder i forskellige Tilløb til Aaen. Denne nye Udsætningsplan toges til Efterretning, og Generalforsamlingen sluttede med fælles Kafiebord.
Skanderborg Sportsfiskerforening. Den 6/
1940 afholdtes Bestyrelsesmøde hos Formanden. Da Medlemmerne bor saa spredt, og Forbindelserne ikke er gode, vedtoges det, ikke at afholde nogen Vinterfest før Generalforsamlingen. Det vedtoges at udsætte Sættefisk - helst mange - til Foraaret, hvis de kan skaffes. Det vedtoges at henstille til Generalforsamlingen extraordinært at optage nogle faa Medlemmer fra Expetancelisten (der er Folk, der har staaet paa i 3 Aar), vi kan saa faa betalt vor Gæld paa .Hytten". Paa Grund af Forholdene har Fiskevandet ikke været stærkt besøgt i Sommer, men der synes at være en god Bestand. Der er fanget Bækørred op til to Kg, og en Del store Gedder. Stallingerne synes at trives. Et af vore Medlemmer har i Aar fanget 12 Stk" enkelte meget store. Nogle Stk. er fanget højt oppe i Mattrup Aa, Stallingen er totalt fredet paa vort Terræn, og jeg vil gerne henstille til Naboforeninger ogsaa at frede den foreløbig. Det vilde være morsomt at faa en Stallingbestand i Gudenaa. Med venlig Hilsen til hvert Medlem. J. Alb. Andersen. 11
Foreningen »Sportsfiskeren«, Aarhus. Onsdag den 6. November afholdt Foreningen ordinær Generalforsamling i Kvindernes Hus. Forretningsfører Helstrup Pedersen blev valgt til Dirigent. Under Beretningen meddelte Formanden, at de fire Lystfiskerforeninger, der var i Aarhus, havde nedsat et Udvalg, der skulde arbejde paa, at Foreningerne udsatte Fisk i Aarhus og Lyngbygaards Aa i Fællesskab, første Gang til Foraaret 1941. Endvidere meddeltes der, at Foreningen til 1. Januar 1941 vilde fortøje en Baad et nærmere betegnet Sted i Aarhus Aa, og denne vilde Medlemmerne da kunne benytte, naar de skulde fra den ene Bred til den anden af Aaen. Regnskabet blev godkendt enstemmigt og Bestyrelsesvalg var Genvalg. Der blev optaget 7 nye Medlemmer fra 1. Januar 1941 at regne. Bestyrelsen kom med Forslag om en maanedlig Mødeaften, dette blev modtaget med Begejstring, og man enedes om, at mødes den første Onsdag Aften i hver Maaned, og Bestyrelsen skulde da saa vidt muligt sørge for et eller andet Arrangement til Underholdning, og Medlemmerne maa altsaa give Møde første Gang Onsdag den 4. De>.ember Kl. 20 i Kvindernes Hus, og paa denne Aften vil Fangstpræmierne for 1940 blive uddelt. Generalforsamlingen sluttede med det traditionelle Kaffebord. P. M.
Struer Sportsiiskeriorening afholdt Generalforsamling Onsdag den 6. November med Dagsorden : Beretning, Regnskab, Valg Bestyrelse, Suppleant, Revisor, Eventuelt. Aftenen. der tilbragtes i de hyggelige Lokaler paa Schous Hotel. indledes med Anti-Ferskvandsfisk (Torsk) og koldt
1940
Bord. Hr. Forbundskasserer Høgh Petersen, Skive, var efter Indbydelse kommet til Stede og deltog i det festlige Samvær. Efter at Formanden, Hr. Lokomotivfører Nørgaard, havde budt Velkommen, blev der gjort et bravt Indhug paa Fisken, som det lykkedes at lande uden Uheld, hvorefter der blev uddelt en af Formanden med hans sædvanlige Satire affattet Sang, der, fra en af sammes Frue smukt pyntet Blomsterkurv, blev fordelt blandt Deltagerne. Festen sluttede med, at Hr. Høgh Petersen efter Kaffen foreviste Karupfilmen. Vi siger Hr. Høgh Petersen Tak for Filme.n og for Oplysningerne om Forbundet. Storfanger for Aaret 1940 blev Lokomotivfører M. V. Jensen, der af Formanden fik overrakt et smukt Emblem. V. Givskov,
I
i
Sekretær
Skive og Omegns Lystfiskeriforening afholdt sin aarlige Udflugt til Hagebro Kro, Søndag d. 27. Oktober. - Det var Lystfiskernes Indvielse af den nye Kro. som blev fejret paa værdig Maade med den traditionelle Frokost og mangen god Skaal for Kroens Fremtid. Ca. 45 Lystfiskere deltog i Udflugten. - Der blev afholdt Kastekonkurrence, hvor Billedskærer Tage Jensen, Skive, blev Vinder. - Nogle Filmsoptagelser fra Udflugten vil blive indsat i Lystfiskerforeningens Film om Karup Aa. C. H . P. Odense og Omegns Sportsfiskerforening holdt den 20. sin aarlige festlige Sammenkomst med Andespil paa Hotel Bristol. 66 Lystfiskere, ind. Gæster fra Foreningerne i Dalum og Svendborg, var samlede og Stemningen, trods Tiderne, usædvanlig munter, hvortil muligvis Hævningen af Udskænkningsforbudet bidrog. Vi Sportsfiskere kan jo nok lide en Dram til Maden.
-1
Lystfiskere. Vad et Møde fornylig stiftede interesserede Lystfiskere en Forening .Lystfiskerklubben af 1940" for Lystfiskere i København og Omegn. Den nye Sammenslutning vil bl. a. arbejde for, at Mulighederne for at kunne udøve Lystfiskeri i og ved København maa blive ·betydelig større end de er i Øjeblikket. - Den ny Sammenslutning har intet at gøre med Lystfiskerforeningen . København", men bestaar formentlig af de mange, som fisker fra Molerne. Foreningen »Sportsfiskeren«, Aarhus. Medlemmerne erindres om vor Mødeaften første Onsdag i hver Maaned.
-~
En Berigtigelse. Den i Novbr. Nr. velskrevne Artikel om Fluelinen - som fandtes i Britagents Annonce paa Bladets indv. Forside, er skrevet af Herr. Dr. Arne Schultz, Oslo. - Nævnte Artikel var, antagelig ved en Fejltagelse, ikke forsynet med Kildeangivelse, hvorfor Firmaet har anmodet om denne Berigtigelse og samtidig meddeler, at man over for Forfatteren har undskyldt det skete. C. Høgh-Petersen. -~
1940
SP ORTS,FISKEREN
fisLer ~ir. Karup RariollelmelslaLriL !
l,
Forurening imødesete Mindskning af Opgangsfiskenes Antal ikke, som forventet indtraf i 1936, men at der i Følge Stati~ stiken først er konstateret en Nedgang i 1937, samt at der ikke foreligger fyldestgørende Beretning om, hvorledes Fiskeriet i Aaen har stillet sig i Aarene 1938-39. Det findes derfor betænkeligt paa dette Gundlag at fastslaa, at Fiskers mindre Udbytte af hans Fiskeri i de tre Aar 1936-38 er foraarsaget af Kartoffelmelsfabrikkens Forurening af Aaen. Fabrikken vil herefter være at frifinde for Fiskers Tiltale.
Vestre Landsret har nu afsagt Dom i den store Erstatningssag, som Fisker Martin Fisker, Skive Havn, havde anlagt mod Karup Kartoffelmelsfabrik. Fisker forlangte en Erstatning paa 9322 Kr., idet han paastod, at Fiskeriet i Karup Aa var blevet forringet, og at det skyldtes Spildevandet fra Kartoffelmelsfabrikken i Karup, der blev ledet ud i Aaen. Tiliredshed med Dommen Landsretten frifandt imidlertid Kartofudtaler en kendt Sportsfisker fra Skive, forsaavidt felmelsfabrikken, og Sagens Omkostsom Lodsejerne ved Karup Aa. der selv er Interninger blev ophævet. essenter i Kartoffelmelsfabrikken, maaske vil indLandsretten udtaler i sin Dom, at da se, at det ulovlige Garntrækkeri ogsaa skaber Fabrikken ikke, som paabudt ved Lov, Ufred om Fabrikken, En mere udførlig Kommenhavde underrettet Fiskerimyndighederne tar haaber vi at kunne bringe i næste Nr. Red. om, at Spildevandet blev ledet ud i Aaen, maatte Fabrikken være erstatningspligtig Indbinding for den Skade, Forureningen eventuelt · »Sportsfiskeren« 1940 havde forvoldt Fisker. Men herefter hedder det videre i DomDe Sportsfiskere indenfor Forbundet, som kunmen: ne ønske Aargangen 1940 af .Sportsfiskeren" indDet maa nu vel efter Sagens Oplys- bundet i det af Forbundet valgte brune Niegerninger anses for godtgjort, at Aaen paa stof (imit. Skind) med Guldtryk, kan indsende Aargangen til C. Høgh Petersen, Skive. Prisen er en Strækning af adskillige Kilometer fra Kr. 4,00 Forsendelse, Karup Kartoffelmelsfabrik og ned efter, Nævnte Pris er særdeles billig, idet der er reger blevet forurenet saaledes, at denne net med 100 Stk.s Pris for Indbindingen. Hvis man mangler enkelte Numre af Bladet, Strækning ikke har været tjenlig som kan disse faas a 0.40 pr. Stk. Januar og Februar Yngleplads for Ørreder. Imidlertid menes Numrene dog undtaget. det, da Arbejdet i Kartoffelmelsfabrikken Indsendelse af Aargangen maa ske inden 15. begynder inden Ørrederne fra Fjorden Januar 1941, C. Høgh Petersen. gaar op i Aaen .for at lægge Æg, at man ikke maa se bort Jra den Mulighed, at de Opgangsfisk, der standses af det for- Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. urenede Vand, lægger deres Rogn andre Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Steder i Aaen. Det maa endvidere tages Nørrevænget 18, Odense. i Betragtning, at der inden Kartoff elmelsAnnonceafdelin~: Annonceprisen er 121/2 fabrikkens Anlæg i Følge de indhentede Øre pr. mm Enkeltspalte. Ved 6 Gange 15 0/o statistiske Oplysning har været store Rabat, ved 12 Gange 25 0/o Rabat. Annnoncer Svingninger i Ørredfiskeriet, uden at kan tegnes hos alle Forbundets Medlemmer og Grunden hertil har. kunnet opgives. Her- tilsendes Forbundskassereren. Elektricitetsværkstil kommer, at den som Følge af Aaens bestyrer C. Høgh-Petersen, Skive.
+
i
191
S P.0 R T S •FISKEREN
192
1940
HVOR MØDES VORE SPORTSFISKERE?
I I I
SILKEBORG
AALBORG
Hotel Kong Frederik
Hotel Dania
Telefon 6730 - 6731
BRANDE
Telefon 6 - 686 -
._,
687
SKIVE
Madsens Hotel
I
H aandværkerforeningen Telefon 80
HADSTEN
Telefon 820
VIBORG
Hadsten Kro
I Hotel Phønix
Telefon 18
Telefon 257 -
SO
VIBORG
HERNING
Borger & H aandv~rkerforeningen
Centralhotellet Telefon 409
Telefon 85
Telefon 41 og 42
Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik
I
I
~
I
HOLSTEBRO
Hotel Schaumburg
Elimar Schmidt
Aalborg
Grundlagt 1899
VEJL~
Grand Hotel
L· I· J"
" 1m JOr
Hummer - Luksus Rejer Krabber - Sardiner - Tunfisk Makrelfile etc.
Telefon 1227 - 1228 - 1229
Lilleaaen, Hadsten. Adgang til Ørredfiskeri fra 1. August til 15. Oktbr., 1. Marts til 15. Maj den øvrige Tid af Aaret fredet. - Kort kan faas. paa Afholdshotellet, Centralhotellet og Hadsten Kro.
Hadsten Lystfiskeriforening. /
»LYSTFISKERE« Hold Ferie eller Weekend paa:
HOTEL BRANDE Brande - Telf. 3 7 km glimrende Fiskeri i Skjern Aa Dagkort a 2 Kr. faas paa Hotellet Ærbødigst: Sofus Madsen.
Fabrikation og Reparation af Fiskestænger SPECIELT GREEN HEART
Fiskestangfabrikken V oldsgaard, Odense. Tlf. 2431
I U.
AnJersen -Spionere er Kvalitet. Faas overalt og til alle Formaal Forlang vort nye Katalog.
6. H. V. An d e r s en A/s Nørre Alle 23
København
I
l