Sportsfiskeren 12 1941

Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund« 16. Aarg.

li

1, December

Juniors første Fisketur. Ryaa. E. Hildebrandt. Brønderslev fot.

5te Præmie i Fotokonkurrencen.

1941

182

SPORTS•FISKEREN

LinJenLorq A.o er et af Dagens brændende Spørgsmaal for os Lystfiskere og sætter naturligvis Sindene deroppe ved Limfjorden i stærk Bevægelse.

Af de talrige Udtalelser i Dagspressen om dette Emne !lengiver vi nogle Artikler fra Aalborg Stiftstidende :

Lindenborg Aas Regulering.

Vi har i Forsommeren haft Lodsejerne indkaldt til Møde angaaende Sagen sammen med Sogneraadet. Der var mødt Lodsejere for 30 °/0 af de her i Kommunen tilliggende Arealer til de to Aaer. Der før, tes en Diskussion, hvor der syntes at være meget lidt Interesse for Regulering, da det blev fremhævet, at visse Moser kan blive for tørre og den frodige Græsbund forsvinde. Der blev hævdet, at det var Afløbsgrøfterne som var forsømt, Hvor Mosen var for vaad, er det længst fra Aaen inde ved den højereliggende Markjord, hvor Vandet blev presset ud og ingen Afløb havde. I Henseende til dette havde Reguleringen ingen Betydningen i Forhold til Udgifterne.

Der blev fremlagt en Liste til Under, skrift til Sagens Fremme. Nogle enkelte opfordrede til at underskrive med følgende Motivering: "Vi indvinder værdifuld Tørvemose, skaber Arbejde, faar 65 pCt. i Tilskud af Staten, kort sagt, det koster intet•.

Som Følge af dette var der enkelte af Lodsejerne, der ræsonerede som saa: Ja, kan vi gøre en Nabo en Tjeneste med .,. at skrive og det intet koster, lad os saa gaa med.

Derefter skulde Sogneraadet tage Stilling til Sagen. Kommunen skulde videre, sende omtalte Liste samt sammen med seks, syv andre Kommuner afholde Udgifterne ved Nivelering og Udarbejdelse af Planer og Overslag, hvilket i første Omgang er beregnet til 35,000 Kr. Der

1941

var kun mødt et Faatal af Sogneraadet.

Som Følge af dette og den ringe Interesse ved Mødet med Lodsejerne, henlagdes Sagen. Siden har jeg indenfor Sogneraadet ikke hørt noget til det. Jeg har set et Indlæg i Avisen, hvor en Lodsejer var lidt forundret over, at de ikke blev taget med paa Raad, da det dog var deres Interesse det gjalt. Lindenborg og Skibsted-Lyngby Aa sorterer under Amtet. Ret en Henstilling til rette V edkommende om at faa de høje Banker, som i Tidens Løb har dannet sig i Aaerne; opgravet, derefter bør der foretages en grundig Oprensning af alle Grøfterne i Moserne, saa vil de kunne trække alt overflødigt Vand, og naar de store Tøbrud kommer, holde . lidt paa det som ikke hurtigt nok kan forsvinde i Fjorden.

Det vil give mange Arbejdsdage, mindre Udgifter og det fulde Udbytte af Mosen. Dermed mener jeg Opgaven er løst. En Regulering af Aaen er en meget omfattende Historie med Landmaalere, Sagførere, Mageskifte og vist ikke billig eller produktiv. Dette for muligvis at faa Lodsejeren frem for at høre hans Mening.

Henry Carlsen, Medlem af Gerding-Blenstup Sogneraad.

Lystiiskernes Protest mod Lindenborg Aas Regulering.

Nordjydsk Lystfiskeriforening holdt i Gaar ordinær Generalforsamling paa Hotel Kong Frederik, Formanden, Bogholder Aug. Hansen, aflagde Beretning og omtalte Planerne om Reguleringen af Lindenborg Aa og Bestyrelsens Arbejde for at bevare Ørredbestanden mod fuldstændig Tilintetgørelse. Foreningen har, sagde Formanden, gennem 24 Aar ofret store Summer paa at ophjælpe Ørredbestanden til Gavn for saavel Erhvervs- som Lystfiskere. De Værdier, der her er skabt, maa kunne bevares, naar blot man vil vise Forstaaelse. Efter vort

11111111•~

~F______..................................................

SPORTS• FISKEREN

Skøn vil en Regulering næppe forbedre Landbrugets Rentabilitet, men tvertimod forøge Gældsbyrderne. Det eneste sikre Resultat af Planernes Gennemførelse vil blive en yderligere Forringelse af Ørredbestanden i vore ferske Vande. Vi vil selvfølgelig ikke lægge Hindringer i Vejen for Opgavens Løsning, men vi maa forlange, at der vises vore Interesser et berettiget Hensyn. Det er meningsløst, at Staten yder et stort Arbejde og ofrer mange Penge paa at ophjælpe Fiskebestanden i vore ferske Vande, naar det hele skal ødelægges af Grundforbedringsog Afvandingsprojekter.

Paa Foranledning af Foreningen har Fiskeridirektoratet godkendt Fisker Carl Ustrup, Storvorde, som Fiskeriopsyn.

Opsynet er forsynet med Fiskeripolitiskilt og har samme Myndighed og nyder samme Beskyttelse som en Politibetjent.

Det er hans Opgave at overvaage, at Ferskvandsfiskerilovens og Regulativets Bestemmelser nøje overholdes.

Endvidere har Ministeriet for Landbrug og Fiskeri stadfæste det ændrede Fredningsbælte ved Lindenborg Aas Udløb i Limfjorden. Inden for det fredede Vandomraade er alt Fiskeri af enhver Art forbudt. Uden for det fredede Vandomraade maa Fiskeredskaber ikke anvendes eller udsættes paa saadan Maade, at der derved spærres for Fiskenes Opog Nedgang.

Der er i Lighed med tidligere Aar ogsaa i Aar udsat 100,000 Stk. Havørredyngel. Endvidere er der foretaget den aarlige Oprensning af den gravede Rende ved Aaens Udløb i Limfjorden. Renden er af stor Betydning, idet den letter Ørredens Indvandring til dens naturlige Ynglepladser i Aaen.

Til Formand genvalgtes med Akklamation Bogholder Aug. Hansen, og til Bestyrelsen genvalgtes Apoteker Lanning og Bankdirektør Herluf Sørensen.

Generalforsamlingen sluttede med Spis-

183

ning, hvoriblandt som Gæster deltog bl. a. Politifuldmægtig Carstensen, Politikommissær Rostbøll og Politiassistent J. J. Christensen.

Lystiiskerne og den planlagte Regulering ai Lindenborg Aa Landvindingsudvalget har som omtalt benyttet sit Ophold i Aalborg til at orientere sig om de store Planer vedrørende en Regulering af Lindenborg Aa. Da der imidlertid ved en Regulering vil staa store Fiskeriinteresser paa Spil, havde man ogsaa ønsket at høre Lystfiskeriforeningens Mening. Den blev fremsat af Formanden, Bogholder August Hansen, Aalborg.

Vi har bedt Hr. Hansen fortælle lidt om disse Interesser.

- Ja, svarer Hr. Hansen, der blev fra vor Side fremhævet, at under sidste Krig og i Aarene derefter blev Lindenborg Aa - ved et hensynsløst Rovfiskeri - tømt for Fisk. Det er nu lykkedes for Nordjydsk Lystfiskeriforening atter at skabe en god Ørredbestand.

Men dette Resultat er kun naaet gennem et maalbevidst Arbejde og store økonomiske Ofre, dels ved hvert Aar at udsætte 100,000-150,000 Stk. Yngel, dels ved at foretage en aarlig Gravning af en Rende ved Aaens Udløb i Fjorden, der letter Ørredens Indvandring til dens naturlige Ynglepladser i Aaen.

Vi har maattet købe Slusen ved Gudumholm for at komme det ulovlige Fiskeri til Livs, som foregik der. Vi har foretaget en effektiv Kontrol ved Aaen baade ved Dag og Nat for paa denne Maade at holde Rovfiskerne borte. Vi har faaet oprettet et Regulativ for Fiskeriet i Aaen. Vi har gennem Ministeriet for Landbrug og Fiskeri faaet ændret Fredningsbæltet samt faaet ansat et Fiskeriopsyn.

Endvidere har vi for at sikre os Kon-

184

/

SPORTS•FISKEREN

trol over Aaen og med Fiskeriets Ud, øvelse maattet leje store Strækninger, hvor alt Lystfiskeri er umuligt.

Alle disse Foranstaltninger, og Lejen, vi betaler, har gennem Aarene kostet N ordjydsk Lystfiskeriforening og dens Medlemmer mellem 100,000,150,000 Kr. Denne Udgift er afholdt af os alene uden noget som helst Tilskud fra det offentlige. Det er store Værdier, der her er skabt for saavel Erhvervs, som Lyst, fiskeriet, og ogsaa for Lodsejerne langs Aaen har det faaet økonomisk Betyd, ning, idet den Leje, vi betaler for Fiske, retten, for Tiden andrager 9400 Kr. aarlig.

Samfundsmæssig set kan det ikke for, svares med et Slag at ødelægge saa store Værdier, som det her drejer sig om, det vil være til stor Skade for saa, vel Erhvervs, som Lystfiskere, og Lods, ejerne vil miste en Lejeindtægt, der er lig Renterne af ca. 1/ 4 Million Kr. Disse Værdier maa kunne bevares, og vi vil derfor anmode Landvindingsudvalget om at indhente en Udtalelse fra Biologisk Station inden Planernes endelige Udar, bejdelse og derved sikre fiskerikyndig Medvirken, inden Reguleringen paa, begyndes.

Staten kan jo heller ikke være inter, esseret i, at Ørredbestanden i Linden, borg Aa ødelægges, naar den andre Steder i Landet yder et stort Arbejde og ofrer mange Penge paa at ophjælpe den ødelagte Fiskebestand i vore ferske Vande. Kan der skabes Garantier for, at der vises vore Interesser et berettiget Hensyn, vil Nordjydsk Lystfiskerifore, ning ikke lægge Hindringer i Vejen for Opgavens Løsning.

Fra Udvalgets Side blev der svaret os med en Anmodning om at indsende For, slag om, hvorledes man ved en Regule, ring bedst kan bevare Ørredbestanden i Aaen. Der er altsaa ikke, som det har staaet i et enkelt Blad, Tale om, at vore Indvendinger var blevet afvist.

1941

Til Stede ved Mødet var desuden For, manden for Dansk Fiskeriforening, Over, lærer Ramsing, Randers, Formanden for Fiskeriforeningen for Lindenborg Aa, Sognefoged Niels Bonderup, Vaarst, samt Landsretssagfører Rolff Petersen.

Fangstrapporter.

Fra Karupaa meldes om store Fang; ster - i Toggergarn.

Fru Kontorchef Clausen har i Linden, borgaa fanget to Ørreder, den største paa 12 1/ 2 Pund.

I F. Lystfiskeritidende er der i Okto, ber i Foreningens Vande fanget 145 Ged, der = 511 Pund, og 231° Aborrer= 159 Pund, foruden nogle Aal og Brasen.

Boganmeldelse Bogen om Siv. Text, Carl Jensen. 82 Illustrationer af Skjold Larsen. 55 Sider. Forlaget Nyttebøger. - Selv om Red. endnu ikke har slaaet sig paa Sivsko, kender vi dog Folk, som allerede forrige Vinter maatte rende fra Herodes til Pilatus for at faa fat i et Par - til en urimelig Pris - ligesom de til mindre Rejser saa praktiske sivflettede Kufferter, som populært kaldtes "Kinesere" ikke mere er til at opdrive. Sportsfiskeren, som færdes langs vore ferske Vande og kender de umaadelige Sivmarker, har lidt svært ved at fatte, at sivflettede Varer kan slippe op herhjemme - men som heromtalte Bog oplyser, har vi hidtil indført Flettesiv fra Udlandet, og der slaas nu til Lyd for, at vi høster vore Siv, og gives en letfattelig Vejledning i at behandle Sivene og fremstille forskellige Nyttegenstande af dette danske Materiale. Vi beklager, at en praktisk Rygkurv for Sportsfiskere ikke findes blandt de mange udmærket udførte Modeltegninger Rygtasker er nemlig ved at blive skammelig dy, re - men kan iøvrigt kun glæde os over ethvert Fremstød i Retning af Selvforsyning, især naar disse Bestræbelser ikke skal gaa ud over vore Fiskevande. Som bekendt skader Sivskæringen ikke Fiskene, da Sivene næste Aar vokser frem igen. Bogen om Siv er nydeligt udstyret og Teksten saa instruktiv, at man næsten faar Lyst at begynde Sivfletning straks.

Axel Holm.

1941

SPORTS•FISKEREN

185

Betænkningen afgivet ai Kommissionen angaaende Revision ai Vandløbslovgivningen.

Af Chr. Lottrup,Andersen.

Da denne nu paa andet Sted er blevet kommenteret føler vi os heller ikke længere bundet af vor Diskretionspligt, og skal i det følgende gøre Rede for de Dele af den, der særligt interesserer os.

Efter Gennemlæsningen af Betænk, brugsforhold, som Kendskab til tekniske ningen, der har kostet saa mange Aars Forhold.• (Mon "tekniske Forhold• kan Arbejde, maa vi straks sige, at vi finder gives en saa vid Fortolkning, at de og, den ufyldestgørende med Hensyn til ef, saa omfatter Fiskeriforhold?) fektiv Beskyttelse af vort Ferskvands, Alle tre Vandløbsretter kan (efter Krav fiskeri. Navnlig føler man sig, trods man, fra Rekvirenten eller Retten) til Hjælp ge betydningsfulde Fremskridt, skuffet for Retten tilkalde sagkyndig Bistand, over den Forringelse af Ferskvandsfiske, der dog kun deltager i Sagens Behand, riets Stilling overfor Vandløbsretterne, ling, men ikke i dens Paakendelse. (I som Lovforslaget betyder, saa meget me, alle Spildevandssager skal saadan Bi, re som nuværende Lov saamænd i dette stand tilkaldes). Ifølge § 31. 3. er der Forhold lader meget tilbage at ønske. dog tillagt Ministerierne Adgang til paa Ferskvandsfiskerilovens § 13 og 14 (li, visse Omraader at udarbejde Lister over gesom Saltvandsfiskerilovens § 23 og Sagkyndige med den Virkning, at de næstsidste · Stykke af Naturfredningslo, paa Listerne opførte Personer skal be, vens § 23) ophæves nemlig og det uden nyttes, hvis der i Sager, der griber ind Indførelsen af en nogenlunde æquivale, paa de fastsatte Omraader, bliver Tale rende Erstatning. Blandt Vandløbsretter, om at tilkalde den ovenfor omtalte sag, nes to første Instansers (Landvæsens, kyndige Bistand for Retten. Endvidere nævnets og Landvæsenskommissionens) har vi mistet den Beføjelse, som efter 3 Medlemmer findes nemlig ingen Sag, Ferskvandsfiskerilovens § 12. 2. er tillagt kundskab repræsenteret, og blandt sid, Fiskeridirektoratet til Afgivelse af sag, ste Instans' (Overlandvæsenskommissio, ·kyndigt Skøn forinden Kendelsen afsiges nens) 4 Medlemmer har Fiskeridirekto, af Vandløbsretterne. ratet i hvert Fald ikke nogen født Re, Med Hensyn endelig til Bedømmelsen præsentant. 1-2 af disse Medlemmer af, hvorvidt Vandets naturlige Tilstand skal ganske vist være fagligt Sagkyndige har lidt Skade, forudsættes det i Be, under Hensyn til de Hovedinteresser, mærkningerne til Lovforslaget, at V and, der er Sagens Genstand, men vælges af løbsretterne vil støtte sig til en Biolog, Landbrugsministeren. (Mærkeligt nok uden at der dog hverken gives nogen h edder det ikke Ministeren for Landbrug som helst Garanti for at denne Forud, og Fiskeri, endsige Fiskeridirektoratet). sætning vil blive efterlevet, eller at det Om disse 1- 2 sagkyndige Medlemmer i saa Fald bliver en Fiskeribiolog, der h edder det endelig i Bemærkningerne til vælges. Dette er hvad der, med Hensyn Lovforslaget: • og den faglige Sagkund, til Fiskerimyndighedernes Stilling til de skab, som Overlandvæsenskommisionen kommende Vandløbsretter, særlig inter, ønskes suppleret med, kan ligesaavel esserer os. være : indgaaende Kendskab til Land, Med Hensyn til Ændring af Vandløbs,

186

SPORTS•FISKEREN

1941

/

Skjern Aa. Chr. Hauch, Skjern fot.

4de Præmie i Fotokonkurrencen.

/'

retterne indeholder Lovforslaget Forbedringer, som vi dog ikke skal gaa nærmere ind paa. Som en af disse Forbed, ringer maa dog nævnes, at baade Landvæsenskammissionen og Overlandvæsenskommissionen faar faste Formænd.

Hvad Lovforslaget iøvrigt angaar, skal først omtales den fundamentale Hovedhjørnesten, hvorpaa det er bygget op og hvormed det sammenholdes, og som derfor ogsaa som § 2 er anbragt i Spidsen (§ 1 omhandler kun Lovens Omraade). § 2. 1. Benyttelsen af de i denne Lov omhandlede naturlige Vandløb til Afledning af Vand har Fortrinsret for al anden Benyttelse af Vandløbene.

2. Anden Brug af Vandløbene er betinget af, at der dertil knytter sig saa betydelige Interesser af økonomisk eller almen Karakter, at disse - mod eventuel Erstatning - bør imødekommes. (Dette er i Virkeligheden den paure Erstatning for Ferskvandsfiskerilovens §§ 13 og 14).

Nyt er, at medens før kun Industriog Fiskerirettigheder stilledes lige, saa danner ifølge Lovforslaget nu Vandingsanlæg den tredie Faktor.

Lovforslagets for os betydningsfuldeste Bestemmelser er de, der tager Sigte paa at hindre Forurening af Vandene.

Jeg skal kort nævne de nye Bestemmelser. § 3 tillader Afledning af Overfladevand, Drænings- og Grøftevand (samt uskadeligt Husholdningsvand (se § 5).

Med Hensyn til Drænings- og Grøftevand gøres ingen Undtagelser for skadeligt Tørvevand o. 1. Dog, siger Kommissionen i Bemærkningerne, skulde man her kunde gøre Anvendelse . af § 5. 1. sidste Punktum. § 5. 1. Jord, Sten, Gødning eller andre faste Stoffer, Slam, døde Dyr eller Affald maa ikke tilføres Vandløbene eller oplægges saa nær ved disse, at der kan være Fare for at de skylles ud deri. Det

~s....................................1111111111111111111111111111111~ 1941

SPORTS.FISKERE'.N

samme gælder V ædsker, der kan skade Vandløbet eller forurene dets Vand, (jfr. dog om Spildevand følgende Stykker 2. og 3;) 2. Spildevand fra sammenhængende Bebyggelse, samt fra Anlæg, der er fæl, les for flere Ejendomme, fra Mejerier, Sygehuse, Vaskerier, Gasværker, Fabri, ker, Slagterier eller andre industrielle Anlæg, eller fra Stalde. Møddinger, La, · triner, Pissoirer og W. C.,Anlæg maa ikke udledes i Vandløbene eller Havet uden Vandløbsretternes Godkendelse ef, ter Reglerne i Kap. XII. 3. Udenfor Omraader med sammen, hængende Bebyggelse er det tilladt de tilstødende Lodsejere hver for sig, med den af § 78 følgende Begrænsning til Vandløbene eller til Havet at aflede det i egen Husholdning fremkommende Spil, devand, medmindre særlige Love, lokale Vedtægter og Regulativer, elller særlige for det paagældende Vandløb eller Hav, omraade fastsatte Bestemmelser er til Hinder derfor. (Ifølge Kommissionens Bemærkninger kan dog saadant Hus, holdningsspildevand aldrig omfatte Vand fra Stalde, Møddinger, Latriner, Pissoirer og W. C.,Anlæg).

4. Ved Spildevand forstaas det fra Husholdning, Bedrift, Industri eller an, den Næringsvirksomhed fremkommende Afløb, hvad enten dette opblandes med V and eller ikke, og i det hele taget alt Afløb som ikke er almindelig Overflade, vand eller Vand fra Drænings, Udgrøft, nings, eller Vandingsanlæg.

Endelig hedder det i § 78. 1. Et Spildevandsanlæg med Af, løb til et aabent Vandløb, som ikke i Medfør af Bestemmelserne i § 80 Stk. 4 er inddraget under dette eller et an, det Spildevandsanlæg, skal udføres, ved, ligeholdes og benyttes saaledes, at Af, ledningen ikke skader Vandløbets na, turlige Tilstand. (Som Kriterium for at Vandløbet er uskadt gælder navnlig, at

187

Fisk kan leve i V andet og Planter vok, se). Dette betegner en betydelig Forbed, ring.

(I Kommissionens Bemærkninger til disse Paragraffer hedder det: Man har ikke ment helt at kunne forbyde Spil, devands Afledning til Vandløbene, lige, som man har anset det for ugørligt at forhindre Forurening af Vandet i Vand, løbene saaledes, at det til enhver Tid farefrit kunde anvendes til Drikkevand for Mennesker og Kreaturer. Man har derfor ment at kunne tillade, at der udenfor sammenhængende Bebyggelse og bortset fra Afløb fra Stalde, Møddin, ger, Latriner, Pissoirer og W. C.,Anlæg, som er af stærkt forurenende Art, uden Vandløbsretternes Mellemkomst udledes det i alm. Husholdning fremkommende Spildevand.)

Endelig fremgaar det af § 79. 2. at et efter § 5. 3. eller efter Kendelse af eller Forlig for Vandløbsretten lovligt anlagt Spildevandsanlæg kan tvinges til at an, bringe Rensningsanlæg el. lign. (forsaa, vidt Omkostningerne ikke staar i et for stort Misforhold til den Ulempe som Afledningen betyder) saaledes at Bestem, melserne i § 5. 1. og § 78 kan ske Fyl, dest. (§ 78 undtager de Vandløb, der ind, gaar i Spildevandsanlæg).

Alle disse Bestemmelser til Sikring af Vand mod Forurening ser jo meget til, lokkende ud, blot, som sagt, Sagkund, skaben spillede en mere afgørende Rolle i de Vandløbsretskendelser, hvoraf deres praktiske Betydning til syvende og sidst afhænger. Vilde man nu endelig se bort fra denne Anke, saa faar Glæden unæg, telig et lille Knæk ved Gennemlæsning af § 78. 1., der afslører, at ogsaa efter denne Lov er det muligt helt eller del, vist at anvende et Vandløb som Kloak; en Ret som Kommuner nok skal vide at benytte sig af. Ganske vist skal An, læget godkendes af Vandløbsretten og

'

188

SPORTS•FISKEREN

1941

ganske vist hedder det i § 80. 4. (angaa;.,... for Fiskeri er medtaget), Indenrigsminiende Vandløbsrettens Kendelse med steren paa Sundhedsautoriteternes VegHensyn til et nyt Spildevandsanlæg eller ne og Statsministeren paa FredningsOmformning af et gammelt): • Det be- autoriteternes Vegne paalægge vedkomstemmes derhos i Kendelsen. . . . . osv., mende Kommunalbestyrelse at rejse Sahvilke Krav der skal stilles til Anlægets gen. (Her er desværre stadig de Vandtekniske Udførelse og til den nødvendi- løb undtagne, der ifølge § 80. 4. er opge Rensning af Spildevand"; men hu- tagne i Spildevandsanlæg). sker man paa de ofte store kommunale, Dette er et stort Fremskridt, idet det økonomiske og andre Interesser, der skal nu ofte kniber med at faa Sagerne rejst, afbalanceres af b iologiske og Naturfred- fordi Forarbejderne og Sagens praktiske ningshensyn samt Fiskerimuligheder, saa Gennemførelse kræver saa store Udgifbliver man. navnlig med Fiskerisagkund- ter og kontante Udlæg, at oftest kun skabens formindskede Indflydelse in kommunale Kasser vil kunne magte det. mente, noget ængstelig for vore Vand; Af de af Ferskvandsfiskeriforeningen løbs fremtidige Skæbne. Fra forskellig og Dansk Sportsfiskerforening udsendte Side var der foreslaaet oprettet Spilde- Forslag synes Betænkningen, saa vidt vandskommissioner (bestaaende af Tek- jeg har kunnet dømme, ikke at indeholnikere, Biologer, Naturfredningsfolk og de iøjnefaldende Spor. fiskerisagkyndige), der før VandløbsretTrods Betænkningens mange Fremtens Kendelse skulde afgøre, om den fo- skridt maa jeg slutte, som jeg begyndte, religgende Recipient var i Stand til at med at sige, at for vore Interesser synes modtage et Spildevandstilløb af bestemt Lovforslaget ret utilfredsstillende og vi Størrelse og, i bekræftende Fald, hvil- maa haabe, at det ikke bliver fremsat ken Renhedsgrad, der maatte kræves. for Rigsdagen før Ændringer til FerskDenne udmærkede Sikkerhedsbestem- vandsfiskeriets Betryggelse er indført. melse er dog ikke blevet optaget.

Chr. Lottrup Andersen.

Men gamle Spildevandsanlæg der benytter naturlige Vandløb som Led, kan man da ifølge Lovforslaget overfor disse stille Krav om Rensningsanlæg eller Forbedring af gamle Rensningsanlæg?

Jeg ved ikke om maaske § 92 og § 104. 1. skulde kunne anvendes her. Det er maaske lidt for omstændeligt at komEfter Silkeborg Avis 13. Okt. 1941 me nærmere ind herpaa.

Som en betydningsfuld Nydannelse skal jeg til Slut omtale Bestemmelserne Paa Hotel .Dania" i Silkeborg holdi § 79. 1. hvoraf det fremgaar, at saa- tes i Gaar et stort Fiskerimøde, hvis fremt et Spildevandsanlæg medfører For- vigtigste Drøftelser drejede sig om Byghold, der strider mod § S. 1 og § 78, ning af en ny Fisketrappe ved Tangebaade hvor det drejer sig om gamle og værket, da den Trappe, der hidtil har nye Anlæg, kan private Skadelidte rejse været ved Værket, altid har været ubruSagen overfor Vandløbsretten (dog ikke gelig. ved Forurening af Havet). Desuden kan Søndag Formiddag holdtes et Møde Ministeren· for Landbrug og Fiskeri af Fiskeriforeningerne, der er interesseret (man bemærker, at her ogsaa Ministeren i Fiskeriet i Gudenaaen. Følgende Fiskeri-

Fisketrappen ved Tange

,,.

•s.............................................................~ 1941

SPORTS•FISKEREN

foreninger repræsenteret: Horsens og Omegns Sportsfiskeriforening, Kjellerup Fiskeriforening, tre Fiskeriforeninger fra Viborg, Randers Fiskeriforening, Randers Lystfiskeriforening, Hadsten Lystfiskeri, forening, Langaa Fiskeriforening, Guden, aadalens Fiskeriforening, Lodsejerforenin, gen ved Gudenaa og Silkeborg Fiskeri, forening, og Søndag Eftermiddag var foruden Fiskeriforeningerne mødt Repræ, sentanter for Silkeborg Byraad, Folke, tingsmand Albinus Jens en, Repræsen, tanter for en Række Sogneraad langs Gudenaaen samt en Repræsentant for Randers Turistforening.

Mødet resulterede i Nedsættelsen af et Udvalg, der ~kal søge at faa gennemført Planen om en ny Fiske, trappe ved Tangeværket nu, da der kan opnaas Tilskud hertil fra Beskæf tigelsescentralen.

Formanden for Ferskvandsfiskerifor, eningen, Overlærer Ramsing, Kristrup, aabnede Formiddagsmødet og udtalte, at Mødets Hensigt var en Drøftelse af Spørgsmaalene: Ombygning af Fiske-

trappen ved Tange, Fisketrappe ved Ny Mølle ved Lilleaa og Yngeludsætning i Gudenaaens Tilløb.

Spørgsmaalet om Trappen ved Ny Mølle kan sikkert let løses, hvorimod det bliver sværere med Ombygningen af Trappen ved Tange.

Efter at Konsulent Hahn, Silkeborg, var valgt til Dirigent, udtalte Overlærer Ramsing bl. a.: Mødet her er egentlig en Fortsættelse af Mødet i 1938 i Silke, borg, hvor de samme Spørgsmaal var paa Dagsordenen. Nu har Ingeniør Ger, hardt, Vandbygningsvæsenet, udarbejdet Projekt til den nye Trappe, og vi har søgt at interessere Gudenaacentralen for Planen, men først efter at Beskæftigelses, centralen har givet Tilsagn om Tilskud, er der kommet Skred i Planen. Spørgsmaalet om Tilskud til Fisketrappen har vi Løfte

189

om skal forelægges Gudenaacentralens Bestyrelse.

Tangeværket har ødelagt Fiskeriet oven, for og delvis ogsaa nedenfor Værket, men har til Gengæld i den inddæmmede Sø ved Værket faaet et godt Fiskevand, som giver en aarlig Indtægt til Værket paa 11,000 Kr. I Betragtning heraf maa det være rimeligt, om Gudenaacentralen ydede et Tilskud. Jeg henstiller, at vi nu, hvis vi ikke kan faa Gudenaacentralen med det gode, tager lidt haardt fat.

Med Hensyn til Fisketrappen ved Lille Aa er det en Sag, der navnlig interesse, rer Hadsten og Langaa. Den lader sig dog let løse, da det ikke er saa stort et Projekt, og Ny Mølles Ejer er interesse, ret i det.

En lang Række Talere havde derefter Ordet.

Georg Petersen, Kildegaarden, mente ikke, at Gudenaacentralen god villigt vil, de gaa med til den nye Trappe.

Emanuel Petersen, Randers, gjorde op, mærksom paa, at Randers kun kunde være interesseret, hvis det blev en Fi, sketrappe, der virkede i begge Retninger.

Flere Talere udtalte sig herom og frem, hævede, at det naturligvis var Meningen, at Fisketrappen saa vidt muligt skulde virke i begge Retninger.

Overlærer Ramsing udtalte, at selv om Fiskeriforeningen repræsenterede de ska, delidte i Sagen, vilde det sikkert gøre et gunstigt Indtryk, om Fiskeriforeningerne ogsaa ydede økonomisk Støtte til Pro, jektet om Ombygningen af Fisketrappen.

Flere Fiskeriforeninger gav straks Til, sagn om økonomisk Støtte.

Carl Sørensen, Hadsten, rejste Spørgs, maalet om de skadelidte ikke kunde rej, se Krav om Erstatning for det Fiskeri, de var gaaet Glip af.

Georg Petersen, Overlærer Ramsing og ORS. Hauberg, Viborg, udtalte sig her, om. Det fremgik heraf, at Kravet var rimeligt, og Lodsejerne vilde ogsaa over,

190

,

SPORTS,FISKEREN

veje det, hvis Trappen ikke blev gennemført nu; men det vilde blive vanskeligt at naa noget, da det var Staten, et eventuelt Sagsanlæg skulde rettes imod.

Paa et Spørgsmaal fra Sørensen, Ulstrup, om Fiskeriet i Tangesøen i Virkeligheden tilkom Tangeværket, oplyste Formanden, at det var Tilfældet, men Tangeværket kunde ikke forbyde Lystfiskeri deroppe. Formanden udtalte videre: I det nye Projekt om Kongens bro-V ærket er der planlagt en Fisketrappe, men den vil være ganske ligegyldig, hvis ikke der bliver bygget en ny Trappe ved Tange.

Bager, Ulstrup, beklagede sig over, at Vandstanden i Aaen var alt for svingende.

Inden Formiddagsmødet sluttede, redegjorde Ingeniør Gerhardt for Projektet, som han har udarbejdet til en ny Fisketrappe. Spørgsmaalet om en Afspærring, saa Fiskene ikke ved Vandring med Strømmen gaar i Turbinen i Stedet for Fisketrappen, var endnu ikke løst. Et Gitter var uheldigt, da det samlede Snavs; der har i Tyskland været gjort Forsøg med elektrisk Spærring, og selv havde han syslet med Tanken om en Trykluftsspærring, idet Fiskene som bekendt er bange for det hvide Vand, der opstaar, naar der gaar Luft gennem V andet.

Ved Eftermiddagsmødet gav Overlærer Ramsing samme Redegørelse for Projektet om en ny Fisketrappe ved Tangeværket som i Formiddagsmødet. Fisketrappen ved Tangeværket vil koste 64,000 Kr. Efter Tilskudet fra Beskæftigelsescentralen vil der være et Beløb, der ad anden Vej skal dækkes. Formanden fandt det rimeligt, om Gudenaacentralen gjorde det i Kraft af Indtægterne ved Fiskeriet i Tange Sø. Han anmodede i første Række Kommunalbestyrelserne om at staa bag Fiskeriforeningerne i Kravene til Tangeværket og dernæst eventuelt at bidrage med Tilskud, idet der saa kunde være Tale om at faa Arbejdere beskæftiget.

Lykkes det heller ikke nu at faa Guden-

1941

aacentralen i Tale, maa vi rejse Spørgsmaalet paa Rigsdagen.

Gørtler Nielsen, Randers Turistforening: I Spørgsmaalet om et Slæbested for Motorbaade ved Tangeværket har Værket stillet sig lige saa undvigende som i Fiskerisagen. Motorbaadsinteresserne bør ogsaa forelæg~es, naar der nu skal tales med Gudenaacentralens Bestyrelse.

En Række Talere havde Ordet angaaende de fremdragne Spørgsmaal.

Borgmester Aaboe Sørensen, Silkeborg, udtalte: Jeg mødte med de bedste Hensigter om at støtte; men ved at høre den agressive Tone, man anvendte overfor Tangeværket, har jeg mistet Lysten.

Man maa ikke glemme Værkets nationaløkonomiske Betydning. Tager man Sagen paa en mere rolig Maade, gaar Tangeværket nok med til at yde Tilskud.

Borgmesterens Udtalelser om det aggressive fremkaldte en Række Talere, der alle fremhævede, at nu havde man i 25 Aar været taalmodige, saa det var ikke sært, at man endelig havde mistet Taalmodigheden.

Fabrikant Bach, Bjerringbro, udtalte sin Tilslutning til nævnte Projekt, og ogsaa Niels Nielsen, Hvorslev-Gjerning Kommune, var stemt for Ombygningen af Fisketrappen.

Fuldmægtig Blom, Randers, oplyste, at det kun var 0,7 pCt. af Vandkraften, man havde Brug for til Fisketrappen. · Folketingsmand Albinus Jensen: Vi maa være paa V agt, saa vi faar en ordentlig Fisketrappe, hvis Kongensbroværket kommer. Maaske kan der ogsaa faas Støtte fra Landbrugsministeriet til Trappen ved Tangeværket i Henhold til Ferskvandsfiskeriloven. Jeg vil yde min Bistand til det foreliggende Projekts Gennemførelse.

Der nedsattes derefter følgende Udvalg, der skal søge at faa Projektet gennemført: Erhvervsfiskeriforeningen i Randers:

_ r

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . .

1941

SPORTS• FISKEREN

Emanuel Pedersen. Hadsten Fiskeriforening : P lantageejer Sørensen. Gudenaadalens Fiskeriforening: Carl Sørensen.

Silkeborg Fiskeriforening: Konsulent Hahn. Lodsejerforeningen ved Gudenaaen: Georg Petersen. Turistforeningerne: Gørtler Nielsen, Randers. Kommunalbestyrelserne langs Gudenaaen : Formandenden for Svostrup Sogneraad og Formanden for Ferskvandsfiskeriforeningen, Overlærer Ramsing. Endvidere skal Silkeborg Byraad udpege et Medlem til Udvalget.

Efter at Ingeniør Gerhardt havde gjort Rede for Projektet om Ombygningen af Fisketrappen ved Tangeværket, sluttede Mødet.

Jeppe.

HVORFOR? Som Formand for Ringsted Sportsfiskerforening kan jeg til Hr. H . Rasmussen svare, at det er med Beklagelse, at jeg ser, at en Sportsfisker har spildt en Dag paa ikke at komme til at fiske i Gyrstinge Sø. Hvis Hr. R. istedet for at tage til Sorø (dette uden at forklejne vor idylliske Naboby) havde henvendt sig i Ringsted, som ligger nærmere ved Gyrstinge Sø end Sorø havde han hos os kunnet faa de nødvendige Oplysninger. Ifølge Kontrakt med Køhenhavns Lystfiskerforening er det nemlig forbudt vores Forening at sælge Dagkort til Gyrstinge Sø, ligesom det i det hele er forbudt vores Foreni ng at optage Medlemmer fra København og Københavns Amt med Fiskeret i Gyrstinge Sø.

Kun til Haraldssted Sø kan der løses Fisketegn gennem vores Forening. !øvrigt kan jeg oplyse følgende om Fiskeriet i Gyrstinge Sø. I flere Aartier har Fiskeriet for en væsentlig Del været forpagtet af Dr. phil. Hoffmeyer, Sorø, og

191

senere af dennes Enke. Omkring 1934 opgav Fru Hoffmeyer Forpagtningen paa Allindemagle-Siden. Denne overtoges af vores Forening i 1936. Aaret efter fik Københavns Lystfiskeriforening og vores Forening Overenskomst med Fru Hoffmeyer, saaledes at vore Fiskere maatte fiske paa Sorø Siden og Fru H's Lystfiskere, d. v. s. Københavns Lystfiskeriforening, samt enkelte andre, der løste Fisketegn direkte hos Fru Hoffmeyer, maatte fiske hos os. Denne Overenskomst indeholdt ikke noget Forbud mod at sælge Fisketegn til Beboere fra København eller Københavns Amt. I Efteraaret 1939 erfarede jeg, at Fru H. vilde ophøre med Forpagtningen af Søen. Jeg henvendte mig til rette Vedkommende og fik udvirket, at Fiskeriet alene overgik til Lystfiskeri.

Jeg holdt Københavns Lystfiskeriforening (K. L.) underrettet herom, da denne Forening havde ældre Anciennitet i Søen end vores Forening. 1940 lejede K. L. Fiskeriet med Pligt til for ca. 1 / 3 af Forpagtningsafgiften at lade vore Medlemmer fiske paa Sorø-Siden. Vores Overenskomst ang. dette indeholdt foruden Forbudet mod at sælge Fisketegn forskellige Forpligtelser og Rettigheder.

Endvidere fik jeg Tilsagn af K. L.s Repræsentant om at ovennævnte • enkelte andre" fortsat bevarede deres mangeaarige Ret til at løse Fisketegn i Gyrstinge Sø for et aarligt Honorar af 25 Kr., som skulde deles imellem de 2 Foreninger, saaledes at K. L. fik de 2 / 3 af det indkomne Beløb, vi den 1/ 3 • Vi kunde jo heller ikke saa godt ifølge Forbundets Paragraf 4 formene gamle Sportskammerater Adgang til Søen.

G. Panduro, Form. f. Ringsted Sportsfiskerforening.

Sløf ~or~ Annon~ører

SPORTS• FISKEREN

192

Aacftus Aaen bliver Fiskenes Paradis EFTER

DEMOKRATEN

,,.

Der var stor Glæde over det nye Rensningsanlæg, der i Gaar blev indviet i Aabyhøj. Et Anlæg, hvor en hel Bys Kloakafløb samles, har man vanskeligt ved at forestille sig som et smukt Sted.

Men der er blevet nydeligt ved Rensningsanlæget med Græsplæner og Roser mellem Cementblokkene. Foruden Sogneraadene fra Aabyhøj og HasleSkejby-Lisbjerg var der ogsaa Repræsentanter til Stede for Viby og Brabrand Sogneraad, og endvidere saa man Repræsentanter fra Sundhedskommission, Landvæsenskommission samt Entreprenør Arne Jensen, der har haft Arbejdet i Entreprise, Ingeniør Raahauge, der har staaet for den maskinelle Del af Anlæget, og Ingeniør Winther, der har projekteret Anlæget. Endelig var ogsaa blandt Gæsterne Dr. Blegvad, Havbiologisk Institut, paa hvis Initiativ hele denne Historie er blevet til og hvem vi ,derfor spørger: Hvilken Betydning vil Anlæget have for Fiskelivet?

Vi har Grund til at tro, at det vil betyde overordentlig meget for Bedring af Fiskenes Kaar her i Aaen. En væsentlig Del af vor Fiskebestand har været truet med Udryddelse i de hjemlige Farvande, fordi Aaløbene overalt var uhyggeligt forurenede. Nu dukker der Rensningsanlæg op rundt omkring, og vi regner med, at de vil skabe en Renaissance for Fiskelivet i Aarhus Aa. '

Fiskenes usynlige Dødsijende.

Det har, fortsætter Doktoren, hidtil

1941

været saadan, at Fiskene ikke har kunnet leve i det beklumrede Vand. De synlige Urenligheder var ikke de værste, men i Kloakvandet var opløst mange organiske Stoffer, der tog Aaens · Ilt fra Fiskene, saaledes at de ikke kunde aande. Det vigtigste Problem har været at faa fjernet disse Stoffer, som tilsyneladende ikke var til Stede, men hvis Tilstedeværelse dog kunde paavises ved kemiske Prøver. Det lykkes ogsaa i det biologiske Filter. Den store runde Bygning, der ligger ved Anlæget, er fyldt med Slagger. Disse udgør det biologiske Filter, hvis Bakterier fjerner de skadelige Stoffer fra Vandet, inden de løber ud i Aaen.

Og saa kan Fisken atter aande i Aarhus-Aaen?

Ja, hvis Anlæget virker, som Erfaringen har vist det gør andre Steder - og det maa man jo regne med - kan Ørreden nu atter gaa op i Aarhus-Aaens Vande og lege - det kunde den ikke tidligere. Aalene, der er mere sejglivede, kunde nok komme ind i Aaen og op til Brabrand Sø, men ofte fandt man dem her døde paa Bunden, og ogsaa de blev derved forhindret i at fuldføre deres Livs Kredsløb, idet de ikke kunde komme ud paa de store Verdenshaves Dybder og yngle. Nu kan Aaen atter faa sit normale Fiskeliv, og at det er af stor Betydning - ogsaa økonomisk - kan enhver sige sig selv. Desuden producerer Anlæget jo Gødning, saa de mange Penge, der er givet ud til det, skal nok vise sig at være rentable.

Den iorgiitede Brønd.

Ved selve Højtideligheden bød Vejudvalgsformand N. C. Jacobsen, Aabyhøj, velkommen, og overdrog Arbejdet til Hasle og Aabyhøj Sogneraad, paa hvis Vegne Sogneraadsformand Offersen takkede. Derefter viste Ingeniør Winther rundt i Anlæget fra det Sted, hvor Klo-

1941

SPORTS•FISKEREN

akvandet løber . ind, via Oliefiltret, hvor der i Øjeblikket ikke filtreres Olie ud, til den 10 m dybe Emscher,Tank, hvor Slammet skiller sig fra V andet. Dette Bassin vil iøvrigt nu blive sikret paa den Maade, at der hænges Staaltove over det, som druknende kan gribe fat i. Det er nemlig umulig at komme op af Betonmurene ved egen Hjælp. For, øvrigt er det en farlig Historie at falde i Emscher,Tanken. For kort Tid siden hændte det, at en Mand faldt derned· Skønt han kom op i Løbet af et Øje, blik, paadrog han sig dog en Forgiftning af det forurenede Vand, og i 3 Uger maatte han holde Sengen.

Fra Emscher,Tanken ledes Vandet op i det biologiske Filter, og herudfra kom, mer saa det nydeligste Kloakvand, der hverken kan genere Fiskene eller Men, neskenes æstetiske Sans.

foreJragsahen i

OansL SporfshsLer RluL

Københavns Sportsfiskerklub afholdt den 6. November et udmærket og vel, besøgt Møde i Ritz Selskabslokaler.

Fiskeribiologen Dr. A. Fr. Bruun holdt et interessant Foredrag om sin Delta, gelse i den berømte Danaekspedition, ledsaget af smukke Lysbilleder. I Tilslut, ning hertil meddelte han sine og Gynæ, kologen Dr. Møller,Christensen foreløbi, ge Resultater af Hormonbehandling af Aal (ogsaa illustreret med Lysbilleder).

De to Herrer havde foreløbig opnaaet at gøre Hanaal kønsmodne, medens det endnu · ikke var lykkedes med Hunaal.

De havde dog ogsaa her de bedste For, haabninger om, at deres Arbejde skulde krones med Held. Foreløbig var de i hvert Fald naaet saa vidt, at Hunaalens

Æg (eller Rognkorn) under Behandliri~ gen opnaaede mere end den dobbelte Størrelse. Dr. Bruun omtalte det inter, essante Forhold, som maaske ikke er alle bekendt, at Aalebestanden i vore ferske Vande saa godt som udelukken, de bestaar af Hunaal, medens Aalene i Salt, og Brakvand næsten alle er Han, ner. Paa det Tidspunkt, hvor Aalelar, verne vandrer ind i vore ferske Vande, er Kønskaraktererne endnu ikke uddif, ferentierede. Spørgsmaalet er da, om det kun er de til Hunaal destinerede Larver, der vandrer op i Ferskvand (og de, der af Nat uren er bestemte som Hanaal, der bliver tilbage i Saltvandet), eller om Forholdet er det, at Kønskarakteren først bestemmes af de forskellige Livsvilkaar i Ferskvand og Saltvand. Ved Smørre, brødsbordet bagefter diskuterede man det bekendte Forhold, de smaa Han, gedder og de store Hungedder. Dr. Bruun drog da en foreløbig ren hypo, thetisk Parallel mellem Afhængigheden af Aalens og Geddens Udviklingsmulig, heder af det omgivende M~dium. Det var jo muligt, at de Forhold i Vandet, der gav Hungedden gode V ækstbetin, gelser, var ugunstige eller utilstrækkelige for Hangedden. Efterlyste i denne For, bindelse Spørgsmaalet om Talforholdet mellem Hangedder og Hungedder. Op, fordrede Sportsfiskerne til konsekvent at undersøge Kønnet hos fangede Ged, der, for derigennem at opnaa et Skøn over Talforholdet mellem Han, og Hungedder i Landets forskellige Fiskevande.

Det var meget muligt, at man derved kunde finde oplysende Fingerpeg. De ferske Vande i Landet var nemlig meget forskellige, f. Eks. med Hensyn til Sur, hedsgrad (PH.) og Kalkholdighed. (De jyske Vande havde lavere PH, medens de sjællandske var kalkholdigere).

Dr. Bruun opfordrede ogsaa de Sports, fiskere, der fangede Laks eller Havørred i Sundet, til at sende Fiskehovedet ind

194

SPORTS,FISKEREN

l~l

Turbinesøen ved Spjarup. Hans Skov, Odense fot.

6te Præmie i Fotokonkurrencen.

til Biologisk Station til nærmere Bestemmelse. Der var nemlig en Tilbøjelighed til at opfatte alle de Laksefisk, man fangede i Sundet som Havørred, men mange af dem var sikkert Laks.

Differentialdiagnosen er jo ofte vanskelig. Dette til Underretning.

Chr. Lottrup-Andersen.

Lystfiskeriforeningen for Skive og Omegn har i Dag 90 Medlemmer; den er stiftet d.

30. Juni 1926 og disponerer over ca. 35 km Fiske, vand ved Karup Aa fra Høstrup til Skive, Be, styreisen _er : Formand, Prokurist Peder Dahl, Frederiksdal 34.

Kasserer, Barbermester H. A. G. Andersson, Torvet.

Næstformand. Snedkersv. P. Neesgaard, Pors, højvej 4.

Sekretær, Forretningshest. Carl Albech, .Perfekt'.

Torvet.

Malermester Johs. Vinde, Karolinegade 6.

Foreningen af Sportsfiskere i Aarhus og Omegn. Stiftet den 4/11 1926 med 30 Medlem,

Foreningsmeddelelser Hadsten Lystfiskerforening I .,.

Foreningen, stiftet 11. Januar 1921, har 33 Med, lemmer, Bestyrelsen: Planteskoleejer M. P. Sørensen, Formand.

Postmester P. Therkelsen, Sekretær.

Manufakturhandler H. A. Hansen, Kasserer.

Malermester Andersen.

Skrædermester Dengsø Sørensen.

Foreningen har i de forløbne Aar udsat 500,000 Ørredyngel foruden Sættefisk og Aaleyngel.

Fiskebestanden er fredet fra 15. Oktober til 1.

Marts, samt fra 15. Maj til 1. August. Fiskeriet omfatter Lilleaaen fra Grundfør til Hadsten samt Selling Bækken fra Møllen til Lilleaaen.

mer; har nu 150 Medlemmer, af hvilke Hoved, parten tillige er Medlemmer af Dansk Sportsfis, kerforening.

Foreningen, der har Fiskevande ved Lyngby, gaards Aa, Gjern Aa og i Tringstrup Mose, af, holder hvert Aar 2 fælles Fisketure - som Regel til de vestjydske Aaer - maanedlige Klubaftener om Vinteren m. v.

Bestyrelse, se nedenstaaende Referat fra sidste Generalforsamling.

Foreningen af Sportsfiskere i Aarhus og Omegn fejrede den 4. November d, A. sin 15, aarige Stiftelsesfest med en Fællesspisning paa Hotel .Regina•, der havde samlet 50 Deltagere.

Landsretssagfører Nørager, der har været Formand i de 15 Aar, gav en Oversigt over Foreningens

1941

SPORTS•FISKEREN

Historie, 2 Sange blev afsunget og indløbne telegrafish Hilsener oplæst, ligesom der blev afholdt Taler og udbragt Skaaler.

Efter Kaffen afholdtes Ordinær Generalforsamling.

1. Til Dirigent valgtes Urmager Jens Meilvang.

2. Regnskabet, der aflagdes af Vaabenhandler Jens Lopdrup i Kassererens Forfald, godkendtes.

3. Formanden, Landsretssagfører Nørager, indledede sin Beretning med at mindes vort afdøde Medlem, Overretssagfører Dam-Krogh og udtalte et Ære være hans Minde. Gennemgik derefter Aarets Begivenheder o~ rettede dernæst en Tak til de Bestyrelsesmedlemmer, han havde siddet sammen med i de 15 Aar. Beretningen godkendtes.

4-5. Til Bestyrelsen valgtes: Sagfører Olaf Holmark som Formand, Tankpasser Poul Andersen, Arkitekt Jens Hogaard-Andersen, Forretningsfører Poul Poulsen som Sekretær, Koncertsanger Alf Steffensen som Kasserer, Frisør Axel Rohde og Afdelingsingeniør W eldingh. Til Revisor valgtes Raadhusforvalter Herluf Halding.

6. Under ,Eventuelt" overraktes Kranfører Sigurd Schmidt det udsatte Sølvbæger som Vinder af Kegleturneringen ved Klubaftenerne.

Det vedtoges at overlade til Bestyrelsen at arrangere disse, samt at deltage i de andre Fiskeriforeningers Fest sidst i Maaneden.

0. Holmark.

Aarhus Lystfiskerforening afholdt ordinær Generalforsamling Fredag den 7. Nov. KL 20.

Mødested; Kvindernes Hus. Der deltog 23 Medlemmer.

Formanden, Murer Holger Christensen, bød velkommen. Til Dirigent valgtes Kaj Rasmussen.

Af Beretningen fremgik det. at trods de vanskelige Tider var der et godt Sammenhold indenfor Foreningens Rammer. Samarbejdet med de andre lokale Klubber viser sig at være resultatrig, her tænkes paa den fælles Efteraarsfesl: den 28. Nov" Udsætning af Yngel i Fællesskab og meget andet, der havde fælles Interessse. Ansættelsen af en Incassator havde givet det smukke Resultat, at Restancer faktisk var ophørt at eksistere. Formanden oplyste, at Medlemmer, der blev antruffet ved Fiskevandet med Undermaalsfisk i Tasken, vilde blive ekskluderet af Foreningen.

Bestyrelsen genvalgtes med Akklamation. Børge Rasmussen, der ikke ønskede Genvalg, afgik, og i Stedet valgtes Malermester Robert Petersen, Aabyhøj.

H. A.

»Sportsfiskeren«, Aarhus afholder Klubaften med Gevinstspil om Fiskeriartikler Onsdag den 3. Dec. KJ. 1930 i Østergades Hotel.

Formandens Telefon er 6186. - Træffes fra 10ao til 11 og 18 til 19.

Besigrelsen. »Sportsfiskeren«, Aarhus afholdt ordinær Generalforsamling paa Østergades Hotel den 5.

November. Før Behandlingen af Dagsordenen udtalte Formanden nogle Mindeord over afdøde

195

Cigarhandler Rugaard, der havde været Medlem af Foreningen i flere J\ar, Forsamlingen paahørte disse staaende.

Forretningsfører Helstrup Petersen blev valgt til Dirigent. Beretning og Regnskab blev godkendt.

Bestyrelsesvalg var Genvalg. Der blev indmeldt 14 nye Medlemmer.

Generalforsamlingen tilsluttede sig Bestyrelsens Forslag om Deltagelse i en Fest sammen med de øvrige Foreninger i Aarhus. Bestyrelsen fik Bemyndigelse til at leje en Sø til Geddefiskeri, ligeledes blev det vedtaget, at al Kontingent, som ikke blev betalt rettidigt, skulde opkræves for Medlemmernes egen Regning, efter nærmere bestemte Regler.

Generalforsamlingen sluttede med Fælles Kaffebord.

Lystfiskeriforeningen for Ringsted og Omegn afholdt den 19. Okt. 1941 Konkurrencefiskning i Gyrstinge og Haraldsted Sø med paafølgende Generalforsamling i Traktørstedet: Vrange Skov. Der var en meg\!t kraftig Blæst, hvilket fuldstændig forhindre<;le Fiskeri fra Baad i Gyrstinge Sø; kun i Haraldsted Sø blev der fanget 10-12 Fisk fra 1-1,7 kg. Der uddeltes 4 Præmier. Ærespræmie for den største Gedde tilfaldt Murer Alf Hansen, Balstrup, for en Gedde paa 9 kg, fanget i Gyrstinge Sø.

Paa den følgende Generalforsamling vedtoges det enstemmigt at indmelde Foreningen i Sportsfiskerforbundet. Ca. 20 Medlemmer var mødt.

Kontingentet fohøjedes fra 12 til 15 Kr. aarligt.

Endvidere vedtoges det at forandre Foreningens Navn til .Ringsted Sportsfiskerforening•, som altsaa bliver Navnet paa Foreningen, naar den søger Optagelse i Forbundet. Det vedtoges at afholde extraordinær Generalforsamling 21. Nov. og i Forbindelse hermed at vise Islandsfilmen.

Til Bestyrelsen genvalgtes Frode Olsen, Haraldsted, og Johs. Knudsen, Balstrup, og nyvalgtes Mandrup Paulsen, Benløse.

Fiskeriselskabet for Viborg og Omegn kunde den 3. Okt. fejre sit 75 Aars Jubilæum.

Det blev stiftet i 1865 paa Initiativ af daværende Adjunkt Arthur Feddersen, der paa en Studierejse til Norge havde sat sig ind i de der gjorte Erfaringer angaaende kunstig Fiskeavl. Der var ganske vist allerede i 1858 bygget et Udklæknings. hus i Randers, men Selskabet i Viborg var det første, der tog Opgaven op efter de af Feddersen fra Norge hjembragte Erfaringer. Selskabet har gjort sig fortjent ved sit Arbejde for Indføring af Frednings. tider for Ferskvandsfisk her i Landet. Det var i en længere Periode den uegennyttige Forpagter af Viborgsøerne. Dets største Indsats er dog dets idealistiske Arbejde for den kunstige Fiskeavls Fremme, og dermed for Ophjælpningen af Fiskebestanden i vore ferske Vande. Fra Selskabets Udklækningshus ved Asmild Kloster er der i Aarenes Løb spredt Millioner og atter Millioner Ørredyngel til danske Fiskevande, selv om det (i Overensstemmelse med Selskabets Formaal i de senere Aar) særlig har været Vandene om Viborg og da særlig Limfjorden, der har høstet den største Fordel. Forbundet har fra Selskabet gennem Sagfører Carl Handberg modtaget et af denne forfattet Festskrift, der har givet mig oven-

196

SPORTS,FISKEREN

staaende Oplysning. Jeg sendte paa Forbundets Vegne Selskabet gennem Sagfører Carl Handberg en forsinket Lykønskning.

Chr. Lottrup Andersen.

Kjellerup og Omegns Lystfiskeriforening holdt stiftende Generalforsamling Torsdag den 20. November med stor Tilslutning. Kommunesekretær Jepsen forelagde Lovforslagene, som vedtoges. Ca. 70 Lystfiskere har tegnet sig som Medlemmer.

Der valgtes en Bestyrelse paa S Medlemmer.

Til Form and blev valgt Sygehusforvalter Peder, sen, Kjellerup. Den nye Forening er optaget i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Forbundets Kasserer deltog efter Indbydelse i Mødet og bragte en Hilsen fra Forbundets Formand, hvorefter Filmene fra Københavns Lystfiskeriforening og V. Haugaards Film fra Norge blev forevist.

Vi byder den nye Forening Velkommen i Danmarks Sportsfiskerforbund.

C. H. P .

Skive Lystfiskeriforening afholdt Storfangerfest og Torskegilde den 13. November i Haandværkerforeningen. Aarets Storfanger, 0. Henriksen, Skive fik tildelt Foreningens Vandrepokal og 25,00 Kr. i Præmie. Rekordfisken var en Havørred, der vejede 71/ 2 kg. Det oplystes ligeledes, at den nyudnævnte Storfanger ikke alene har Rekorden med den største Fisk, men ogsaa i Antal, Fiskedage ved Karup Aa. Forbundets Kasserer fremviste en Film fra V. Haugaards Laksefiskeri i Norge, som gjorde stor Lykke. Fra Forbundets Formand blev der oplæst en Hilsen til Foreningen.

C. H. P. Struer Sportsfiskerforening. Generalfor samling i Struer 18. November 1941.

I Forbindelse med en fornøjelig Fællesspisning med Damer afholdt Struer Sportsfiskerforening sin aarlige Generalforsamling. - Formanden, Lokomotivfører Nørgaard, bød Velkommen og aflagde en fyldig Beretning om Foreningens Virksomhed i det forløbne Aar. Mindedes afdøde Bendix Hansen og udtalte et æret være hans Minde. - Medlemmerne rejste sig.

Forbundets Kasserer, C. Høgh-Petersen, Skive, var indbudt som Gæst ved Mødet og fremviste to Film, nemlig "Norgesfilmen" og Lystfiskeriforeningens Film fra København.

Det var en god og fornøjelig Aften, med udmærket Humør, præget af et virkeligt Kammeratskab. - Forbundets Formand havde sendt en skriftlig Hilsen til Foreningen, for hvilken Nørgaard takkede.

C. H. P. /

Sportsfiskerklubben 1939 Aarhus.

Klubaften med Keglespil afholdes i Haandværkerforeningen Lørdag den 6. Dec. KL 8.

Danmarks Sportsfiskerforbund: Redaktionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvarshavende Redaktør).

1941

Sportsfiskeren.

Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund.

Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. HøghPetersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaaende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Hvor mødes vore Sportsiiskere?

Stigaards Hotel H. S. Jacobsen

Struer

Telefon 100

Industricafeen Kolding -

Telefon 173

Bedste Madsted. - 'Mødested for Sportsfiskerne I

Alle Sportsfiskere i Sydvestjylland køber Grejerne i

SPORTSMA.6ASINET - Esbjerg Poul Lauritzen - Telefon 2081 Varerne forsendes overalt

Fiskehjul Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat Smuk - Solid - Billig

Kun Salg til Forhandlere Carl Andersen. »Mosebo«, Bjerringbro

Axel Jensen - Isenkramhandel - Herning Lystfiskeri-Artikler

2 Haands Stang til Salg for 200 Kr. Saa godt som ubrugt 11 Fods Hardy Bros split-cane Fluestang i 3 Sektioner med ReserveSpids og poleret Bambusfoderal (Lock joints, Bridge Ringe med Agatforing og Patentspyd). V ægt 10 og 8 drms.

-Wilhehn Weimann Davrup Hovedgaard -· Jyderup