Fødselshjælper

Fødselshjælper for bækkens og havets ørreder

Dambruger Peter Holm, der driver Lundby Fisk vest for Aalborg, er i gang med sin 22. sæson som håndværker udi kunsten at stryge en vild havørred. Den slags kræver håndelag og handsker af noget nær fløjl.

Af Jan Skriver

I to uger har ørrederne gået i dammene, der får deres vand fra Dybvad Å, som springer ud af De himmerlandske Heder.

Nu er tiden kommet til at stryge moderfiskene for æg og straks derefter malke en hanørred for sæd, så en cocktail for livet i åen kan blive blandet. – Fra ørrederne er elfisket i deres fædrene vandløb, går der cirka 14 dage, før de er klar til at blive strøget. De bliver elfisket næsten med det samme, de er kommet fra havet op i åen i november, men de skal lige gennem en modningsproces i mine damme, før jeg håndterer dem, siger Peter Holm, mens han med sin venstre hånd tager fat omkring halen på havørredhunnen med en strikket handske, som gør ham i stand til at holde nænsomt, men solidt fast.

Et liv med fisk På højre hånd har Peter en handske af tynd plastik, for det er med den, at han skal vise sit sande håndelag, når han spiller sin rolle som jordemoder for havets ørreder.

Forsigtigt skal han med sin højre hånd presse æggene ud af hunnen, så hun ikke tager skade af den påtvungne behandling. – Kunsten at stryge en ørred består i nænsomhed og en respekt for naturens fisk, tror jeg. En havørred kan være en vild og stridbar fisk, der godt kan finde på at kæmpe, så den skal håndteres yderst varsomt. Den reagerer ikke som en regnbueørred, som jeg vil kalde et husdyr. Når man

Fødselshjælper. Hunnen er strøget og slunken, og hun vil straks igen blive sat ud i sit eget vandløb tæt på stedet, hvor hun blev elfisket. Peter Holm strøg sin første havørred, da han var 19 år. Denne sæson er hans 22. som fødselshjælper for vilde fisk.

stryger, skal man vide, at man har en vild fisk i hænderne. En havørred er groft sagt åens tiger, siger Peter Holm.

Han strøg sin første havørred, da han var 19 år. I dag er han 41 år, og hans 22. sæson som fødselshjælper for vilde fisk er ved at slå sine første slag med halen.

Børn i hele landet I novembers og decembers mørke tid grundlægger han nye bestande af ørre- der, der vil skabe ekstra liv i et dusin jyske vandløbssystemer.

Omkring 20. november og igen i dage- ne før jul stryger han ørreder fra Karup Å i hjertet af hovedlandet over Aarhus Å, Gi- ber Å og Egå i øst til Uggerby, Liver, Voer Å, Varbro Å, Elling Å og Rye Å i landet nord for Limfjorden.

I det himmerlandske har han lystfisker- foreningerne ved Bjørnsholm Å og Hal- kær Å som leverandører af vilde ørreder, der skal blive til flere. Tidligere var også Trend Å og Lerkenfeldt Å kunder, men de er blevet selvproducerende. I kraft af mål- rettet pleje, opdræt og genudsætning trives ørredbestandene her så godt, at hans rolle som fødselshjælper er udspillet. – Det er selvfølgelig bedst for naturen, hvis et vandløb er så sundt, at de faste be- stande af fisk kan gyde og få godt med yn- gel, hvor de nu engang stammer fra. Dy- best set kommer jeg kun ind i billedet, for- di de fysiske forhold i mange af åerne ikke er så gode, som de burde være, siger dam- brugeren.

En million æg I gennemsnit modtager han 75 moderfisk fra hvert af de vandløb, han ophjælper ør- redbestandene i, og ligeså mange hanner.

En stor hunørred rummer i reglen en li- ter rogn, der består af cirka 8000 æg, men frugtbarheden kan variere ganske meget fra hun til hun. – Jo større hun, desto flere æg. Sådan er hovedreglen. Der er små hunner, som kun giver 2 dl rogn, mens de helt store kan gi- ve 2 l. Det er også min erfaring, at afkom- met fra åer, der løber direkte ud i Vesterha- vet, er større end afkommet fra fisk, hvis »

1 Æg. Kunsten at stryge æggene ud af en hun- ørred går gennem forsigtighed og nænsomhed, for hun er en vild fisk, der kan få skader, hvis man er for hårdhændet.

2 Sæd. Straks efter, at havørredhunnen har få- et strøget sine op mod 8000 æg ud af sin tor- pedo af en krop, malkes hannens sæd ud over æggene, og så er der udsigt til nyt liv.

3 Befrugtning. Livets cocktail af æg og sæd blandes i det mørke klækkehus, hvor de befrug- tede æg skal stå i cirka tre måneder, mens otte grader koldt grundvand risler ud over dem.

2

3

fædrene åer løber ud i Limfjorden eller far- vandene østpå, siger Peter Holm, der hver strygningssæson har cirka 1.000.000 ørre- dæg i hænderne.

Når dambrugeren har strøget de cirka 8000 æg ud af en stor ørredhun, skal en han straks levere sæd til befrugtningen.

En plastikspand med rent kildevand gør det ud for åens gydegrus med rislende vand. Når dambrugeren har rørt rundt i æg og sæd, får alle de befrugtede herligheder en plads i klækkehusets mørke, hvor otte gra- der varmt grundvand risler konstant og sørger for stabile, iltrige forhold i bakker- ne med æg.

Tak for hjælpen Og de vilde ørreder, der nu er tømte for æg og sæd, bliver med det samme transporte- ret tilbage til den å tæt på det sted, hvor de blev elfisket for få uger siden. – Jeg vil tro, at der i gennemsnit kom- mer 100.000 små fisk ud af 150.000 æg. Der vil altid være en vis procentdel, der går til grunde, selv under beskyttede forhold. Men i åer, hvor ørrederne gyder naturligt, og hvor der måske er tilsanding på bun- den, klækker der måske stort set ingen æg. Når ørred-yngelen er sat ud, vil jeg tro, at 5-10 % overlever i åerne og havet, og bliver så store, at de kan fanges af sportsfiskerne, siger Peter Holm.

Fire kategorier Der er helt små ørreder på bare 3-4 cm, som sættes ud i slutningen af april. Og så er der halvårsfisk på 6-10 cm, der kommer ud i september, mens de 12-18 cm lange og et år gamle smolt udsættes i marts-april i nabolaget af vandløbets munding, hvorpå de let kan stryge til havs. Endelig er der et- års fisk, der 10-14 cm lange er undermålere af smolt. De kommer ud i april-maj oppe i vandløbet, hvor de bliver som bækørreder. – Det er lidt sjovt med den et år gamle smolt, for den opfører sig faktisk som en slags kåd teenager. Smolten vil bare af sted, og den springer tit ud af vandet og svøm- mer med strømmen. Sådan er det åbenbart med ungdommen, siger Peter Holm. n

4 Parforhold. En lille han og en større hun er klar til strygning og befrugtning. I gennemsnit modtager dambruger Peter Holm 150 havør- reder fra hvert af de vandløb, han ophjælper be- standene i. Halvdelen er hunner.

5 En hjælpende hånd. Statistisk set vil der kom- me cirka 17-18 små ørreder ud af disse 25 æg. Der er altid et vist spild af befrugtede æg, selv om de bliver klækket under forhold fri for fjender.

6 Udlængsel. Etårsfisk på 10-14 cm bliver sat ud om foråret oppe i vandløbet, hvor de bliver som bækørreder. Men dagen vil komme, hvor en stor del af dem får hang til havet.

5

6