Sportsfiskeren nr 1 2017 by Danmarks Sportsfiskerforbund

GEOFF

Fiskemaskine Designet til dig og dansk kystfiskeri

2.499,-

WS 4™

Følgende forretninger lagerfører Aktiv Fritid Køge 56 63 15 33

2.799,-

WS 4™

Hvidovre Sport Hvidovre 36 75 13 15

Sport Dres København 38 88 46 48

Pro-Outdoor Stef’s fiskegrej Holbæk Århus 59 44 32 12 86 18 33 33

Korsholm Skjern 96 80 20 20

Ækvator Odense 66 11 29 93

2.499,-

Fish & Outdoor Michaels J&F Svendborg Fredericia 62 21 11 53 76 20 00 35

Mertz Falster 54 85 32 99

TopGrej Slagelse 89 93 78 88

FishingShop Næstved 40 19 34 01

Grej-Butikken Næstved 30 33 49 40

Fluer.dk Vejle 71 71 80 80

Brasholt Hjørring 96 23 29 00

Grejbiksen Trige 86 23 25 27

Effektlageret Horsens 75 62 49 88

Lystfisk.dk Randers 22 66 68 12

J&F Skive 97 52 45 22

PH-outdoor Viborg 86 62 21 13

Kolding J & F Kolding 75 52 14 14

Outdor i Centrum Sønderborg 74 43 53 55

Sport Dres Bornholm 56 91 03 70

J&F København 33 33 77 77

WS 4™ ·

Garanteret 100% vandtæt

Åndbar

Gennemtestet i saltvand

Forbedret gennem 16 år

Magnetlommer

Testet og fri for indhold af gift/allergifremmende stoffer

ECO® Bionic giftfri overflade behandling der bl.a gør stoffet smudsafvisende

WS 4™

2.499,-

www.geoffanderson.dk Facebook.com/GeoffAndersonDanmark

... be inspired The new NASCI FB features advanced Shimano technology to inspire confidence and maximise your fishing performance. Exquisitely smooth rotation, assured fish-playing and pinpoint casting accuracy, NASCI will blow your mind, not your budget. カラー

モノクロ

TECHNOLOGY

SPORTSFISKEREN | 1 | 2017 06 VELKOMMEN 08 HAVØRREDENS JAGTMARKER

12 VÆRD AT VIDE 14 SANDART I DEN KOLDE TID 19 NYT FRA FANGSTJOURNALEN 20 FORMANDEN HAR ORDET: HAVBRUG 22 SPORTSFISKERNYT 24 LAKSEDRØMME GENNEM 25 ÅR 28 NATURFOND STØTTER SMÅ VANDLØB 30 DEN GRØNNE WOBLER 34 FLERE FISK TIL SJÆLLAND, TAK 36 MEGAN BOYD – LAKSEFLUERNES MESTERINDE 42 HAVØRREDENS HEMMELIGHEDER 46 MEDLEMSTILBUD – STØT EN GOD SAG 48 LOKALRAPPORTERNE 58 TROLLING MED DEN ÆGTE VARE 62 SPORTSFISKERNYT 64 BAITS OG BRAKVANDSGEDDER

68 NYT FRA FISHING ZEALAND 70 VÆRD AT VIDE 72 BØRSTEORM – DET FØRSTE SVÆRMERI 76 PORTRÆT: JAN DELAPORTE 80 FLYOPTÆLLING AF KYSTFISKERE 82 AKTIVITETSOVERSIGT

Forsidefoto: David Semajer-Garic Sportsfiskeren 2 udkommer i begyndelsen af april 2017

Redaktion

Sportsfiskeren Sportsfiskeren udkommer syv gange om året. Bladets illustrationer og fotos er underlagt copyright. Artikler må dog citeres med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere breve og artikler, der optages i bladet. Indlæg står for skribentens egen holdning. Der tages forbehold for trykfejl og force majeure. ISSN 0038-8211 Abonnement: Kontakt medlemsadministrator Anne Holbæk, medlem@sportsfiskerforbundet.dk eller telefon 76 22 70 70. Individuelt medlemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund inklusiv abonnement på magasinet Sportsfiske-

ren i 2017 koster kr. 450,-. Dermed støtter du samtidig arbejdet for flere vilde fisk. Der tillægges portoo mkostninger for forsendelse til udlandet – ring og hør nærmere. Annoncer: Kontakt os på telefon 76 22 70 77 eller på afr@sportsfiskeren.dk. Husk, at annoncer skal bestilles senest fem uger før udgivelse. Tryk: Stibo Graphic A/S Repro: Klaus Rudbæk Oplag: 25.000 Web: www.sportsfiskeren.dk Mail: sportsfiskeren@sportsfiskeren.dk

Lars Rasmussen, Ansvarshavende lr@sportsfiskeren.dk Andreas Findling-Rottem, Redaktør afr@sportsfiskeren.dk Christian Lykke Flinker, Redaktør cf@sportsfiskeren.dk Søren Astrup Jørgensen, Grafiker saj@sportsfiskeren.dk

Danmarks Sportsfiskerforbund

VELKOMST // af redaktør Andreas Findling-Rottem

Skyttevej 5 · Vingsted 7182 Bredsten Telefon 75 82 06 99 www.sportsfiskeren.dk post@sportsfiskerforbundet.dk PC Bank: 7700 1079078 Åbent: Mandag, onsdag, torsdag 08.30-15.30, tirsdag 10.00-15.30, fredag 08.30-14.30

SEKRETARIATET Direktør – Lars Rasmussen lr@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 79 Medlemsservice – Anne Holbæk ah@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 70 Bogholder – Charlotte K. Larsen ckl@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 71 Natur- og miljøkonsulent – Lars Brinch Thygesen lbt@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 74 Fiskebiolog – Kaare M. Ebert kme@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 73 Redaktør og journalist – Christian Lykke Flinker cf@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 76 Grafiker – Søren A. Jørgensen saj@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 75 Udviklingskonsulent – Martin B. Hedegaard mabh@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 72 Redaktør og kommunikation – Andreas FindlingRottem – afr@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 77

BESTYRELSEN Formand – Verner W. Hansen – Kolding vwh@sportsfiskerforbundet.dk Næstfmd. – Michael Beck-Hansen – Brædstrup mbh@sportsfiskerforbundet.dk BESTYRELSESMEDLEMMER: Hans E. Nielsen – Horsens hen@sportsfiskerforbundet.dk Per Skou Hansen – Herlufmagle psh@sportsfiskerforbundet.dk Steen Lindkvist Nielsen – Hadsten sln@sportsfiskerforbundet.dk Steffen Toft Jensen – Bjerringbro stj@sportsfiskerforbundet.dk Jesper Thykjær Andersen – Slagelse jta@sportsfiskerforbundet.dk Arnt Christensen – Ringe ac@sportsfiskerforbundet.dk Morten Jacobsen – Sorø mja@sportsfiskerforbundet.dk

PRINT DIT MEDLEMSKORT På http://medlem.sportsfiskerforbundet.dk kan du finde dine medlemsoplysninger og udskrive dit medlemskort.

SOCIALE MEDIER facebook.com/DanmarksSportsfiskerforbund youtube.com/danmarkssportsfisker google.com/+DanmarksSportsfiskerforbund

NY VIN PÅ GAMLE FLASKER Sportsfiskeren har i 92 år leveret nyheder fra lyst- og sportsfiskeriets verden. År efter år byder magasinet på alt fra forbundets natur- og miljøpolitik til tidens tendenser inden for grej og fisketeknik. Du sidder nu med det første magasin for 2017, og meget er som det plejer. En ny sæson står for døren, og du kan igen blive klædt på med aktuelle tips til dit fiskeri fra Sportsfiskerens dygtige skribenter eller følge med i din, min og forbundets kamp for flere vilde fisk. Traditionelt set markerer et nyt år også forandring, og på Sportsfiskeren er det også tilfældet, da det nye år har medført en udskiftning på redaktørposten. Peter Lyngby har valgt at søge nye udfordringer og takkede med den sidste udgave i 2016 af for denne gang. På redaktionen vil vi derfor gerne takke Peter for hans indsats på Sportsfiskeren og ønske ham held og lykke fremover. Du slipper dog ikke helt for Peter, da han stadig vil husere som skribent på Sportsfiskerens sider. Fra og med dette magasin vil Christian Flinker og jeg nu føre Sportsfiskeren videre. Vi håber at kunne bidrage med ung og fornyet energi og give dig et magasin, som kan inspirere til gode oplevelser ved vandet og flere fisk på tasken. Du tænker måske: ”Åh, nej! Et par unge hipstere med kasket og storbyattitude.” Men frygt ej, med rødder i henholdsvis Skjern og Norge står natur og lystfiskeri vores hjerter nært, og jeg vil derfor mene, at du trygt kan bladre videre til de næste sider. Her kan du blandt andet drage med skribent Daniel Lindvig ud i vintermørket på jagt efter søens vampyr, sandarten. Det er på side 14. I en ny serie midt i magasinet afslører kystkoryfæet Claus Eriksen havørredens hemmeligheder, og tygger du dig igennem til side 72, vækker Frederik Lorentzen appetitten på det kommende børsteormsfiskeri. Jeg vil dog i dette Sportsfiskeren særligt anbefale lederen på side 20, der omhandler den aktuelle havbrugsproblematik. For modsat forandringerne på Sportsfiskeren, er der intet nyt at spore i den politiske udvikling på natur- og miljøområdet. Regeringspartierne og DF har klare planer om at tillade en markant øget havbrugsproduktion i åbne bure uden dokumenterede renseforanstaltninger. Den vej kender nordmændene alt for godt, og skæver vi til vores broderland, er der tale om en natur- og miljømæssig katastrofe i fuldt flor, hvor særligt de vilde bestande af fedtfinnefisk lider. Den skæbne står de kystnære, danske havørreder også overfor, hvis ikke vi tænker nyt og får havbrugene på land. Netop havørreden er en af de vigtigste sportsfisk vi har herhjemme og er højt skattet af utroligt mange lystfiskere. Håbet om den store, sølvblanke overspringer er vel nok noget af det eneste, der kan få et fornuftigt menneske til at stå timevis i frostvejr og iskoldt vand til livet. Derfor har vi også valgt David Semajer-Garic stemningsfyldte foto af netop sådan én til at pryde denne udgave af Sportsfiskeren.

@rentvand www.instagram.com/sportsfiskerforbundet

6 Sportsfiskeren | 1 | 2017

Velkommen til Sportsfiskeren.

SPIDERWIRE® STEALTH™

EXTREMELY STRONG EXTREMELY CASTABLE

GO THE DISTANCE WITH STEALTH SMOOTH 8 CARRIER TIGHT-WEAVE BRAID WITH A SUPER SMOOTH, SUPER THIN COATING FOR QUIET AND EFFORTLESS CASTING

Sportsfiskeren | 1 | 2017 7 SPIDERWIRE.DK

Havørredens jagtmarker Sandbund, stenrev og tangskov er bare nogle af de bundforhold, du støder på som kystfisker. Alle er levested for havørredens byttedyr, men mange af dem topper på forskellige tider af året. Læs her, hvordan du finder havørredens foretrukne jagtmarker i løbet af sæsonen.

SPOT PÅ BIOTOPERNE

Tangsnarren er i hundestejlefamilien, og den bevæger sig sjældent langt fra tangskoven. 8 Sportsfiskeren | 1 | 2017

sig ned i ly ære levested. Her graver den Sandbunden er tobisens prim sk. er jagtet af rovfi for natten, eller hvis den bliv

Af David Thormar Foto: David Thormar og Jonas Thormar

Sandbund Sandbund kan umiddelbart virke som en ørken uden det mindste tegn på liv. I vinterhalvåret findes kun sparsomt med liv, men med den tiltagende varme i foråret bliver sandbunden et sandt mekka for en sulten havørred. Kigger man nærmere på den gråfarvede bund, opdager man hurtigt, at sandkutlinger, fjordrejer, hesterejer, tanglopper og mysider trives i stor stil, foruden sand- og børsteorm. I takt med at vandet varmes op, trækker tobiserne ind til netop sandbunden, hvor de graver sig ned i sandet for at skjule sig for fjender. Havørreden opholder sig sjældent over sandbunden i længere tid, men i det sene forår, sommer og tidligt efterår er det et af havørredens favoritsteder at søge føde. Specielt i for-

Foto: Einar Gjaldbæk Petersen

Kastet ligger præcist på kanten af revet, hvor blæretangen glider frem og tilbage i bølgerne. Vinden står ind fra den ene side, og bølgerne bruser kraftigt henover det lave rev. På bagsiden af revet er der roligt vand, og lige i den overgang har jeg i løbet af den sidste time set flere jagende havørreder. Jeg når ikke mange omgange på hjulet, før en ørred markerer kraftigt på min lille rejelignende wobler. Den bliver ikke siddende, men i hvirvler ser jeg fisken følge agnen hele vejen ind til stangspidsen. Jeg har skiftet agn flere gange og prøvet diverse lange, smalle blink og kystwoblere, samtidig med at jeg har fisket de dybere sider af revet af. Fiskene opholder sig imidlertid på forholdsvist lavt vand, men her er det svært at komme til med disse agn. Med den lille højtgående wobler kan jeg fiske effektivt, og det giver en reaktion med det samme. I næste kast gentager scenariet sig, hvor fisken viser sig uden at hugge. Da wobleren er næsten inde ved stangspidsen, ser jeg fisken følge interesseret, og i mangel på line begynder jeg nærmest at jigge wobleren, imens jeg bevæger mig bagud. Det trigger fisken, og den hugger kontant på kun en meter line. Efter en kort fight kan jeg lande en fin havørred på 50 cm. ’Taktikken virker tilsyneladende, og nu bliver wobleren fisket

normalt, men afbrudt af lange pauser med jiggende bevægelser. I løbet af de næste timer lander jeg otte fisk mellem 50 cm og 64 cm. Det er begyndende efterår, og hele første del af dagen er blevet brugt på fisketomme pladser med sandplamager og dybere vand i håbet om tobisædere. Men tobiserne er tilsyneladende allerede på retræte, og de bevoksede revkanter har trukket fiskene til sig. Overgangen fra én årstid til en anden påvirker tydeligt havørredernes opførsel. Det er typisk, og som kystfisker handler det derfor om at kende havørredens jagtmarker indgående.

En flot sensommerørred har taget forfatterens flue på kanten af et stort ålegræsbælte. Sportsfiskeren | 1 | 2017 9

Ålekvabben er et populært måltid på havørredens menukort. Her ses den over en blød lerbund med en busk af savtang som skjulested.

Ålegræs tiltrækker blandt andet plettet kutling, som ses på billedet. Det er typisk forår og efterår havørreden for alvor har kutlinger på menuen.

året gælder det om at opsøge områder med sand, da de store tobisædere, der over vinteren har levet på dybere vand, følger tobiserne ind til kysten. Disse fisk er på decideret ædetogt efter tobiser, og i korte periode kan man opleve et sandt bonanzafiskeri, så længe tobiserne opholder sig ved sandbunden.

de græs. Det kan være svært at fiske her, men det er altid et forsøg værd. Af og til er det muligt at fiske langs de store bælter af ålegræs eller sågar henover dem, hvis vandet er dybt på den anden side. Havørreden patruljerer langs disse bælter og er ikke bleg for at tage små jagtture ind i skoven af ålegræs. Udover at være en af havørredens fortrukne jagtmarker, så er ålegræssets udbredelse også en indikator for havets generelle tilstand.

Ålegræs Mange kender nok ålegræsset fra efteråret, hvor det visne græs driver rundt og kan besværliggøre fiskeriet. Planten er dog ikke kun en pestilens, for den tiltrækker en lang række byttedyr. På mange kyststrækninger findes store områder med bælter eller plamager med ålegræs, hvor bunden er som en blød måtte, og de tynde grønne ålegræsstrenge står tæt. Disse skove af ålegræs myldrer med liv. Henover foråret blomstrer planten op og stimer af hundestejler, plettet kutling og forskelligt fiskeyngel søger skjul i det højtståen-

d En sensommerørre et ist er blevet overl af en rejelignende v wobler på et stenre g. an ret blæ d fyldt me

Blæretang og savtang Sav- og blæretang er ”helårstang”, forstået på den måde, at det ikke visner og dør henover vinteren, og dermed er disse områder levested for bytterdyr hele året. Specielt om vinteren i de koldeste måneder er disse områder værd at opsøge. Vige og lavvandede bugter er at foretrække, da de kan virke som et lille fødekammer på en ellers død kyst. Men også rev, hvor savtang og blæretang står tæt, kan være givtige. Specielt hundestejlefamilien holder af denne type tang og er at finde her hele året. De 3- og 5-piggede hundestejler er de mest normale gæster. Tangsnarren er også at finde blandt blæretang og savtang. Den 3-piggede er mange steder havørredens byttedyr nummer et henover vinteren, og netop i denne type tang er de altid at finde – selv i de koldeste måneder. Strengetang Strengetangen er egentlig en etårig lang og trådformet vandlevende brunalge. Denne type tang er karakteristisk ved de spaghettilignende tråde, der står op fra en ofte stenet bund med små sand- eller lerpletter imellem. Strengene kan blive forholdsvis lange

Selvom tobisstimen her ses henover en skov af strengetang, så er tobis tilknyttet sandbunden, hvor den finder føde og søger skjul.

Sportsfiskeren | 1 | 2017

»De korte og kolde vinterdage har én komfortabel fordel – du kan sove længe med god samvittighed«

Blæretang og savtang dør ikke om vinteren og er derfor levested for byttedyr hele året rundt. Især i det tidlige forår, vil du kunne opleve havørreder med næsen begravet i tangskoven.

og stå på op til to meter vand. Dette levested er lidt en blanding mellem ålegræs og savtang og blæretang. Det er et udbredt levested for stimer af plettede kutlinger, hundestejlere samt skjulested, hvor fiskeyngel kan skjule sig. Strengetangen visner ikke på samme måde som ålegræsset og står sjældent ligeså tæt. Mange fritidsdykkere kan desuden berette, at havørreden ynder at skjule sig i denne type tang, og om natten findes ofte havørreder, der har søgt ly, her.

Rev Revet er nok det levested, der har den største tiltrækning på havørreden, hvis man ser henover hele året. Det gode rev holder altid fisk på et eller andet tidspunkt og er derfor en stabil plads at opsøge. Revet er i de fleste tilfælde sammensat af

Stort set overalt på kysten, også på stenrev uden store mængder tang, finder du tanglopper, og den er et særdeles vigtigt fødeemne for havørreden.

sten og flere af de ovenstående typer tang – eventuelt med sand på kanterne. Men de forskellige rev har alle én ting tilfælles. Bunden går fra dybere vand til lavere med en rimelig markant overgang. Denne overgang skaber bevægelse og turbulens i vandet. Tidevandsstrøm eller strøm forårsaget af vindpres, vil have en positiv effekt henover et rev og skabe nogle unikke leveforhold for dyr og planter. Ofte ses en meget skarp brænding på den ene side af et rev. De skummende bølger ilter vandet og rusker godt op i bunddyrene, hvilket betyder, at revet er et oplagt spisekammer med konstant liv. Det er som kystfisker altid værd at opsøge disse rev, og ligger et rev alene på en ellers flad kyststrækning, vil det ofte virke som en magnet på byttedyr og dermed også havørreden. •

HE D

MAKSIMAL EFFEKT MAKSIMAL SYNLIGHED

Den nye Lowrance® HDS® Carbon serie har ultraklare SolarMAX™ HD multitouch skærme med LED baggrundsbelysning med høj lysstyrke og antireﬂekterende belægninger, der er egnet til alle lysforhold og giver en bredere synsvinkel. Den nye HDS Carbon har en dual-core processor, som leverer hurtigere reaktions- og uploades hastigheder, samt mulighed for at bruge flere chirp frekvenser på samme tid. Derudover er det også muligt at bruge StructureScan 3D, StructureMap™ mv. Vælg Carbon 7”, 9” eller 12” skærm. BESØG LOWRANCE.COM/CARBON

Download og upload kort, software og apps direkte til din fishfinder/kortplotter.

LOW0263 HDS Carbon Ad DA (for Sportsfiskeren - Palby) 02-17.indd 1

06/02/2017 13.52 Sportsfiskeren | 1 | 2017 11

VÆRD AT VIDE HEDESELSKABET STØTTER VANDLØBSPROJEKTER Danmarks Sportsfiskerforbund bliver tit spurgt, om der findes andre finansieringsmuligheder til foreningernes vandplejearbejde end Fiskeplejens Gruspulje. I visse tilfælde rækker de 30.000 kr., der fra 2017 kan ansøges om, nemlig ikke. Den gode nyhed er, at der faktisk findes et alternativ – nemlig Hedeselskabets medlemspulje. Der uddeles årligt 4 x 25.000 kr., og foreningernes arbejde med vandløbsrestaurering passer godt ind i puljens formål. For at kunne ansøge skal foreningen have et medlemskab, der koster 200 kr. om året. Læs mere om puljen på www.hedeselskabet.dk/da/soeg-medlemspuljen På www.hedeselskabet.dk/da/ansoeg-om-stoette findes der også en pulje for større projekter.

SKARV TRUER VILDLAKSEN I SKJERN Å Efter mange års fremgang ser det skidt ud for den vilde laks i Danmarks mest vandrige å. Et nyt notat fra DTU Aqua viser, at vildlaksen i Skjern Å er truet. I notatet fremgår det, at det samlede smoltudtræk i 2016 på cirka 21.000 fisk er det laveste siden 2002. Både de vilde smolt og de udsatte smolt tælles med i det tal. De vilde udgør imidlertid kun 4.554 individer – hvilket svarer til en opgang af cirka 200 blanklaks. Havørreden er endnu mere truet, idet Skjern Å kun producerer 2.763 vilde ørredsmolt. Omme Å bidrager også med en vis produktion – knapt 2.500 laksesmolt og 5.000 ørredsmolt – men den samlede produktion i hele åsystemet ligger langt under potentialet. De dårlige nyheder slutter ikke her, for DTU har også undersøgt, hvor mange smolt, der dør på svømmeturen gennem Ringkøbing Fjord på vej mod Nordsøen. 38 % af smoltene, som enten er vilde eller har haft mindst 1 år i åen inden smoltificering, dør på den korte svømmetur, mens dødeligheden for udsatte smolt ligger på hele 78 %. Årsagen til det store smolttab i fjorden er skarvprædationen, der befinder sig på samme niveau som i 2005. Hertil skal lægges, at dødeligheden i vandløbet er højere nu: 17 % af smoltene dør på den cirka 25 km lange svømmetur fra Borris til fjorden. Den skarvinducerede dødelighed i åen fra yngel til smolt er ikke undersøgt, men den højst sandsynlig en vigtig del af forklaringen på den reducerede smoltproduktion. Undersøgelsen gentages i 2017, men resultaterne fra 2016 er så bekymrende, at Danmarks Sportsfiskerforbund først i februar har skrevet til ministeren, Esben Lunde Larsen, for at gøre opmærksom på problemet og høre, om han på baggrund af notatet vil tage nye initiativer, som kan sikre de vilde bestande i Skjern Å-systemet.

ROADSHOWS I 2017 DM-udvalget i fluebinding lavede i forbindelse med arrangementet i 2016 en ny satsning – de såkaldte Roadshows - for at tiltrække nye fluebinderes opmærksomhed. Med ganske få justeringer, har man valgt at fortsætte denne satsning. Således har man i år afholdt Roadshows i Silkeborg, Vejle, Frederiksværk, Odense og Aalestrup. Størst tilslutning oplevede man på Aqua i Silkeborg, hvor mere end 30 deltagere dystede om de to pladser i henholdsvis junior- og seniorklassen. DM i fluebinding er et årligt tilbagevendende arrangement, der arrangeres i et samarbejde mellem FFFD og Danmarks Sportsfiskerforbund. I år afholdes finalen på den store fluefiskemesse Fly Festival i Kolding. Lørdag d. 4. marts dyster 10 juniorer om trofæet og de mange fine præmier, og søndag d. 5. marts er det seniorernes tur.

TØS MELDER SIG IND I DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND Tuse Å’s Ørredsammenslutning, der i 35 år har arbejdet for vand- og fiskepleje i Tuse Å samt andre vandløb i bunden af Isefjorden, har meldt sig ind i Danmarks Sportsfiskerforbund. Baggrunden for beslutningen, som blev taget af Arbejdsgruppen og senere fulgt op af tilslutning fra medlemmerne, er, at TØS ønsker at støtte op om den fælles miljøindsats, som Danmarks Sportsfiskerforbund står for. – I Arbejdsgruppen måtte vi erkende, at kun ved at stå sammen, kan vi modstå det pres mod vores værdier, der for tiden gør sig gældende, fortæller et medlem af Arbejdsgruppen i TØS. Medlemmer af TØS kan fiske i Tuse Å, som blot ligger tre kvarters kørsel fra København. I Tuse Å er der en stor havørredbestand, som TØS værner om med fiskeregler, der understøtter det bæredygtige fiskeri. Du kan søge information om TØS’ miljøarbejde og fiskeri via hjemmesiden: www.tuseaa.dk. Medlemskab af Tuse Å’s Ørredsammenslutning kan ske via www.fiskekort.dk.

Sportsfiskeren | 1 | 2017

VÆRD AT VIDE

VÆLT ET TRÆ I ÅEN Hvad gør man i vandløb, hvor det på grund af adgangsforholdene ikke er muligt at lægge grus og sten ud? Eller hvor stenmaterialer på grund af begrænset fald eller vandløbets bredde ikke vil give den ønskede variation i strømforholdene? Man bruger selvfølgelig træ! Det er både naturligt, relativt billigt, ofte lige ved hånden og nu findes der også en vejledning i, hvordan man kan arbejde med træ i forbindelse med vandløbsrestaurering. Vejledningen bliver forhåbentligt et vigtigt værktøj i fremtidens vandpleje – også i foreningsregi. Silkeborg Kommune har været primus motor i projektet, der er faglige bidrag af DTU Aqua, Naturstyrelsen, rådgivningsfirmaer, Ferskvandscentret og en række kommuner. Vejledningen, som er lavet af erfarne vandløbsmedarbejdere fra forskellige kommuner og rådgivningsfirmaer, er digital. Se vejledningen på www.fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/mere_information

20 ÅRS JUBILÆUM HOS DSF

GOD DIALOG OM KONGEÅEN-PROJEKT DSF har haft en god oplevelse i et samarbejde med Esbjerg Kommune, hvor vandløbsafdelingen har lyttet, vist mod og udvist rettidig omhu. Resultatet er et vandløbsprojekt, der vil skabe en markant forbedring af vandløbsnaturen og mangedoble fiskebestandene i Kongeåen. Få kilometer fra Kongeåens udløb i Vadehavet har der i mere end 800 år eksisteret en spærrende opstemning, der hindrer fiskenes fri vandring, hvilket betyder at Kongeåen producerer meget få fisk på trods af åens store potentiale. I forbindelse med vandplan 2009-2015 skal der skabes passage i Kongeåen. Esbjerg Kommune sendte et projektforslag i høring 1. juli 2016. I høringsperioden kom forslag til forbedringer fra Kongeåsammenslutning og DSF. Fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk fra DTU Aqua var også med i processen om at forbedre projektet. Efter høringen inviterede Esbjerg Kommune Finn Sivebæk fra DTU-Aqua, Formand for Kongeåsammenslutningen Simon Simonsen samt natur- og miljøkonsulent i DSF Lars Brinch Thygesen til møde med rådgiver Bo Christensen fra COWI for at drøfte de fremsendte forbedrende forslag til projektet. Den 10. januar i år sendte kommunen et revideret projekt ud med vigtige ændringer. Nu sænkes faldet på stryget, så det kommer tæt på de ønskede 2 ‰, ligesom gydeområdet på stryget udvides fra 600 m2 til 2350 m2. Udover Esbjerg Kommune skal der også tilgå en stor tak til fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk.

Hele Danmarks fiskebiolog Kaare Manniche Ebert blev den 20. januar fejret af kollegaer i Sportsfiskeriet Hus efter 20 års ansættelse i Danmarks Sportsfiskerforbund. Kaare er uddannet biolog fra Aarhus Universitet med speciale i havørredens biologi. Efter sin ansættelse i DSF, arbejdede han i perioden 1997 til 2006 som naturvejleder og foreningskonsulent, og siden 2006 har han været ansat som fiskebiolog. Kaare er en meget vidende person, og bruges til at løse mange og forskelligartede opgaver i DSF. Hans kerneområder er natur, miljø og fiskebiologi og sammenholdt med, at han er en fremragende og engageret formidler, er der altid mange der lytter, når Kaare holder oplæg eller fremlægger DSF’s synspunkter. I kraft af et venligt og imødekommende væsen samt faglig dygtighed er han vellidt i alle de sammenhænge, hvor han repræsenterer DSF. Der er ikke forskel på hans popularitet, om han er hos medlemmer i lokalforeningerne til møde, eller når det gælder samarbejdet med interesseorganisationer og myndigheder. Kaare er altid knivskarp og har en evne til at analysere og finde de gode løsninger i et konstruktivt samarbejde med andre parter. Han har blandt meget andet afholdt kurser i vandløbsrestaurering og beskrevet en lang række projekter i vandløb over hele landet. Han arbejder dagligt med fiskeripolitik og –lovgivning, som er et vigtigt arbejdsområde for Danmarks Sportsfiskerforbund. Kaare skriver artikler i Sportsfiskeren, ligesom han har skrevet børnefiskebogen ”Julie og Alexander” og bidraget med biologisk viden i flere fiskebøger. Kaare er en rigtig humørspreder i det daglige, og han er samtidigt hjælpsom og tålmodig, hvilket værdsættes meget højt blandt kollegaerne i Sportsfiskeriets Hus.

HUSK AT PRINTE DIT MEDLEMSKORT PÅ MEDLEM.SPORTSFISKERFORBUNDET.DK Sportsfiskeren | 1 | 2017 13

SANDARTER I DEN KOLDE TID

Det er lige nu, i den kolde tid og i døgnets mørke timer, at søens vægtige sandarter skal lokkes frem fra dybet. Artens biologi og adfærd løfter lidt af sløret for den mystiske fisk, og giver dig gode kort på hånden i den kommende tids vampyrjagt. Af Daniel Lindvig

Et par store lysende øjne bryder overfladen, og med strittende finner glider sandarten mod netrammen i pandelampens skær. Det er koldt, mørkt og vindstille på søen. Luften er både klar og frisk. Sanserne er skærpede i mørket. Når der samtidigt er hugvillige sandarter i farvandet, breder der sig hurtigt en intens stemning i båden. Indrømmet, det er ikke en hæsblæsende fight med vilde udløb, der driver værket i de kolde nattetimer, men noget andet og mere udefinerbart. En umiddelbar fascination, krydret med spændingen i det til tider lumske hug og udfordringerne i at blive klogere på søens mest uforudsigelige rovfisk. De lysreflekterende øjne er per-

fekt designet til at jage i natten eller under lyssvage forhold, og på netop denne tid af året er der gode chancer for at få et nærmere bekendtskab med de største eksemplarer af arten. Hop med ombord og bliv klogere på sandartens adfærd i de kommende måneder.

Førstegangserfaringer For år tilbage var jeg heldig, at en langt mere erfaren søfisker tog mig med på en af de større jyske søer, hvor jeg for alvor blev introduceret til sandartfiskeriet på den kolde tid af året. Det var en helt vindstille og kold vinteraften, hvor vi på en kort tur fik fem fine sandarter ind til bådkanten med flere gode fisk over 4 kilo. Et fornemt, men ikke helt usædvanligt

En velproportioneret sandart fanget over flad og blød bund. Det er ikke nødvendigvis kun skrænter og stenrev, der kaster fisk af sig. Sportsfiskeren | 1 | 2017

»Downloa d Fangstjour nal app’en og vær med til at bidra ge med vigtig vide n om sand arten. Du k an læse mere om F angs journalen p tå side 19«

Sandartfeber har ramt forfatteren på en kold vinteraften.

Sportsfiskeren | 1 | 2017 15

resultat på denne tid af året. I årene siden da har natteroderiet på søerne været et fast, og ganske vanedannende indslag i fiskekalenderen. Det kan for den udenforstående virke ganske bøvlet og besværligt at komme i gang med sandartfiskeriet i mørke og kulde, men sådan behøver det langt fra at være. Ved at holde fiskeriet simpelt vil du, selv hvis du stadig har din første sandart til gode, kunne få god succes med fiskeriet.

Klassisk og godt Hvad angår kunstagn til rovfisk er der efterhånden en hel jungle af forskellige muligheder. Det helt klassiske dørgefiskeri, hvor et par woblere eller gummidyr bliver trukket efter en langsomt sejlende jolle, er stadigt en af de oftest benyttede teknikker til at opstøve sandarter med. Det er både effektivt og simpelt, idet man får dækket noget vand og dermed imødekommer en af de væsentligste udfordringer, nemlig at finde fiskene. Selvom der skal afsøges noget vand, så skal farten på jollen heller ikke være for hurtig. Faktisk kan det sjældent gå for langsomt på denne tid af året. Det giver selvfølgelig ophav til nogle overvejelser omkring strategien for afdækning af fiskevandet. Jeg plejer at tilpasse farten på båden til de agn, jeg vælger at fiske med. Egne favoritter til det kolde fiskeri er blandt andet Rapalas Husky Jerk i 12 cm, Soft 4-play i 19 cm fra Savage Gear og Platypus i 19 cm fra Westin. Det er agn som vrikker fint afsted i det mørke vand ved selv ganske langsom fart. Et forfang på ca. en meter med 0.80 mm nylon, og et par paravaner der kan sprede agnene, så er du faktisk godt kørende. Sandarten kan til tider være forsigtig og svær at lure, mens de andre gange er mere taknemmelige og lige til. Mærker du forsigtige puf på agnet, eller oplever du fisk der

ikke bliver hængende når de hugger, så er det tid til at fintune teknikken. Ved hurtigt at være over stangen eller blot holde den i hånden, mens der sejles, kan du ofte udløse sandartens endelige angreb, ved at pege stangen bagud og dermed sænke agnet tilbage i hovedet på fisken. Det er altid en god ide at tilføre agnens gang lidt variation, så den bliver mere uregelmæssig og livagtig, og særligt vigtigt på de aftener hvor der er drilske sandarter i farvandet. Prøv også aktivt at lave små nøk og ryk med stangspidsen, eller lav en let varieret sejlads, hvis du fornemmer, at fiskene er forsigtige.

Her finder du sandarten Når du skal udvælge, hvor du vil koncentrere dit fiskeri i søen, er det en fordel at vide lidt om sandartens adfærd i de kol-

»Ved at holde fiskeriet simpelt vil du, selv hvis du stadig har din første sandart til gode, kunne få god succes med fiskeriet«

Forsigtige og drilske hug er endeligt blevet omsat til fast fisk, efter lidt småjustering og finetuning.

Sportsfiskeren | 1 | 2017

»Personligt tror jeg ikke på nogle universelle karaktertræk, der giver dig facitlisten på, hvor du skal finde sandarterne. De kan være over alt i søen. På trods af dette har jeg selv oplevetgodt fiske ri, hvor flere af stængerne krøllede sammen i synkront sandartfleks, når man ramte et bestemt »hul« i søen« de måneder. Sandarten kan med rette betegnes En mindre sandart er oppe til hurtig affotografering i skumringen. som søens nomadefisk. Den er langt fra så hurtig og eksplosive som gedden, men den er bestemt helåret og nærmer os gydeperioden, opholder den sig dog statioler ikke stationær. Flere undersøgelser har efterhånden vist, at sandarten tilbagelægger ganske mange kilometer, mens den nært i flere uger i det samme område. Derudover er den udpræget tilknyttet det åbne vand i søerne, altså med andre ord bevæger sig rundt i søerne. Når vi kommer længere hen på foralle andre steder end i de vegetationsdækkede områder og i den nære sivbevoksede bredzone. Ofte har det været beskrevet, hvordan man skal fiske stenbanker, huller, skrænter eller andre strukturer på søerne, da det er her, at sandarterne samler sig. Alligevel kaster søens flade og blødbundede partier ofte også sandarter af sig, hvilket typisk tilskrives som værende lidt mere tilfældige fangster, eller fisk der står i små lavninger eller op af andre strukturer, der umiddelbart ikke kan aflæses af ekkoloddet. Personligt tror jeg ikke på nogle universelle karaktertræk, der giver dig facitlisten på, hvor du skal finde sandarterne. De kan være overalt i søen. På trods af dette har jeg selv oplevet godt fiskeri, hvor flere af stængerne krøllede sammen i synkront sandartfleks, når man ramte et bestemt »hul« i søen. Forvirret? Det kan du med rette være, men overvej endnu engang, hvad der kan ligge til grund for sådanne oplevelser. Svaret kan findes i sandartens biologi. SandarNogle gange står sandarterne ten trives i næringsbelastede søer, med uklart vand, men hvor tæt, og så er det med at der dog er gode iltforhold. Faktisk stiller sandarten store krav holde sig i området. til iltindholdet, på samme vis som ørreden. Sandarten findes dog også i mere klarvandede søer, men fælles for disse er, at de ofte er større og med flere partier med dybder over 5 meter. Netop på de mere klarvandede søer, vil man kunne opleve, at sandarter foretrækker de dybere partier, hvor lyset er svagere, hvilket giver sandarten en jagtmæssig fordel. Omvendt vil fænomenet være mindre udtalt i søer med uklart vand, hvor sandarterne ville kunne findes mere spredt i søen. Dertil kommer selvfølgelig, at sandarten ligesom andre rovfisk vil være at finde i umiddelbar nærhed af store koncentrationer af byttefisk.

Med en stor sandart i båden, glemmer man hurtigt

kulden i den mørke vinternat.

Gode tips til natroderiet Hvorfor i det hele taget bakse rundt i mørket? Jo, det skyldes selvfølgelig, at sandartens aktivitetsmønster over døgnet i hovedtræk er, at den primært er aktiv i helt eller delvis mørke. Fødesøgningen foregår især ved daggry og i skumringen ved lav lysstyrke. De lave Sportsfiskeren | 1 | 2017 17

Nattens mørke kræver en vis ryddelighed og orden i båden, hvis der ikke skal gå kaos i fiskeriet.

lysforhold giver sandarten en vis camouflage, så den bedst muligt kan opsøge byttet uden at blive opdaget og samtidig drage nytte af sine lysfølsomme øjne, som gør, at den kan se sit bytte selv ved helt lave lysforhold. Kulde og mørke er dog også to faktorer, som fordrer én ting i dit fiskeri. Simplicitet. Sandsynligheden for total bådkaos, er simpelthen mangedoblet i mørke og kulde, og så længe du bruger tiden på at vikle liner fri fra hinanden, fanger du intet. Derfor gælder det om at holde det på et niveau, hvor du fortsat har fuld kontrol. Er du grøn ud i jollefiskeri, så er indsatsen langt bedre lagt ud ved at holde sig til færre stænger med fuld kontrol, end mange stænger og begrænset kontrol. Ligeledes er god forberedelse og orden i grejet et vigtigt element. Sæt knæklys på paravanerne hjemmefra, gør stængerne færdigmonteret forud for sejladsen og sørg for at have styr på tang, målebånd, vægt, kamera, pandelampe, grejæske osv. Hav faste pladser for, hvor tingene ligger, for der kan hurtigt opstå forvirring i båden, når der er dobbelthug, og du i nattens mulm og mørke får trykket på den forkerte knap på kontrollen til elmoteren – og så ovenikøbet har en båd, hvor det hele roder, som et andet teenageværelse. Et andet lille tip er at sørge for, at stangtoppen står højt, så det er lettere at se den mindste indikation på hug, idet du herved har himlen som baggrund.

Bedre forhold for sandartfiskeriet Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder målrettet for at skabe sunde og bæredygtige bestande af sandarter i danske søer og vandløb, hvor arten i forvejen er naturligt udbredt. I de strategiske mål for 2020 er sandarten blandt de fem arter, som der bør indføres et omsætningsforbud for. Ligeledes arbejder Danmarks Sportsfiskerforbund for, at fiskeri med garn og ruser i danske søer helt udfases, og at kontrollen med det ulovlige fiskeri styrkes og sanktionerne skærpes. Med de nuværende regler findes der ingen kvoter eller reguleringer, som kan stoppe driftige erhvervsfiskere fra at tømme søen for rovfisk, såfremt de har erhvervet sig fiskeretten i søen. Det er selvsagt helt uhensigtsmæssigt, særligt når man tænker på, hvor skrøbelige økosystemerne er i søerne. Danmarks Sportsfiskerforbund mener også, at den fremtidige forvaltning af fiskeriet i søerne bør indeholde nye initiativer som f.eks. baglimit og vinduesmål for lystfiskerne – det vil sige et størrelsesinterval, hvor fiskene kan hjemtages, mens mindre og større individer skal genudsættes. Reglerne skal selvfølgelig kunne begrundes ud fra biologisk viden og rådgivning. Disse tiltag er alle væsentlige forudsætninger for at skabe gode bestande af sandarter, og dermed et bedre grundlag for, at mange fremover kan få gode oplevelser med en af Danmarks mest fascinerende rovfisk. • Forsigtige og drilske hug er endeligt blevet omsat til fast fisk, efter lidt småjustering og finetuning.

Når lyset så småt forsvinder, er det oplagt at hoppe i jollen og opsøge søens vampyrer. Sportsfiskeren | 1 | 2017

FANGSTJOURNALEN – DIN APP TIL FISK OG FORSKNING I denne klumme vil Fangstjournalen bringe nyheder om udvalgte resultater, nye funktioner i app’en og forskningsprojekter, hvor Fangstjournalens data bidrager.

Af Christian Skov, DTU Aqua

Fangstjournalen er en praktisk app, hvor du kan samle dine fangster, fotos og andre oplysninger om din fisketur. Desuden kan du vinde præmier, se statistik over fiskevande, holde dine fiskepladser hemmelige og meget mere. Vigtigst af alt, så er Fangstjournalen udviklet af forskere med det formål at indsamle viden om fiskebestandene – til gavn for os alle. Fangstjournalen har været i luften i et år nu, har godt 3000 registrerede brugere og er hovedsagelig finansieret af det statslige fisketegn.

Nyt: Hold styr på fredningsbælterne Fangstjournalen er i konstant udvikling. Den nyeste funktion er, at du får besked om de fredningsbælter, der findes indenfor 5 km, når du står ude på fiskepladsen og starter registreringen af en fisketur i app’en. Så længe ”Start fisketur nu” er aktiv, og app’en dermed er i gang med at registre varigheden af fisketuren, kan du via app´ens kortfunktion altid se din egen position i forhold til nærliggende fredningsbælter. På app’ens kortfunktion er fredningsbælterne farvelagte, og du kan desuden læse om de forskellige fredningsbælter, hvis du trykker på dem. Mange fredningsbælter er halvårlige, men Fangstjour-

nalen viser kun dem, der er aktuelle og relevante på den givne dato.

Foreningerne tager godt imod Fangstjournalen Fangstjournalen tilbyder lyst- og sportsfiskerforeninger at vise medlemmernes fangststatistik på foreningernes hjemmesider. Tilbuddet er gratis. Jo flere medlemmer som foreningen kan få til at bruge Fangstjournalen, jo mere præcis bliver fangstatistikken og jo bedre kan foreningerne følge med i kvaliteten af fiskeriet i foreningens fiskevande. Samtidig skaber fangststatistikken vigtig ”trafik” på foreningernes hjemmesider. Besøg Silkeborg Fiskeriforenings hjemmeside, og se hvordan det fungerer. Flere foreninger er allerede på vej, og du er velkommen til at kontakte DTU Aqua, hvis din forening er interesseret og har brug for hjælp. Selve Fangstjournalen bliver også undersøgt DTU Aqua gennemfører i dette forår en interviewundersøgelse blandt lystfiskere langs de fynske kyster. Undersøgelsen skal give viden om omfanget af det fynske kystfiskeri, og herunder hvor mange der fisker, hvad de fanger og hvorfor de fisker. Det kan du læse mere om bagerst i denne udgave af Sportsfiskeren. Derudover skal Fangstjournalens data under luppen. Vi vil undersøge hvilken type af kystfiskere, som bruger Fangstjournalen, og om brugerne fanger mere end gennemsnittet af alle lystfiskere. Denne viden er vigtig, når vi i fremtiden skal tolke på Fangstjournalens tal. …og oversat Fangstjournalen bliver netop nu oversat til tysk og engelsk. Det giver mulighed for, at mange udenlandske turister fremover kan bidrage med viden om vores fiskebestande. Næste opgave bliver at få fortalt turisterne, at det er god stil i Danmark at bidrage med viden ved hjælp af Fangstjournalen. Den opgave kan vi alle hjælpe med. Knæk og bræk fra Fangstjournalen. •

Fangstjournalen kommer løbende med nye funktioner, der gør det nemmere og sjovere at være lystfisker.

Find Fangstjournalen i App store og Google Play eller på www.fangstjournalen.dtu.dk

Sportsfiskeren | 1 | 2017 19

LEDER: FORMANDEN HAR ORDET

STOP HAVBRUGSSVINERIET

Regeringspartierne og DF vil med sin vækstplan for akvakultur tillade en markant øget havbrugsproduktion. Det kan få uoverskuelige natur- og miljømæssige konsekvenser for det danske havmiljø, og være en trussel for vores vilde bestande af laks og havørred. Marine virkemidler som muslinge- og tangopdræt skal ifølge regeringen forhindre en øget forurening, men effekten af de kompenserende tiltag er udokumenteret. Af Verner W. Hansen

Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven med henblik på at skabe grundlag for, at der kan anvendes såkaldte kompenserende marine virkemidler i forbindelse med etablering af nye forurenende havbrug. De kompenserende virkemidler kan f.eks. være i form af muslingeopdræt eller tangdyrkning. Lovforslaget er et led i den vækstplan for akvakultur, som regeringspartierne og Dansk Folkeparti tidligere har aftalt med baggrund i deres aftale om Fødevare- og landbrugspakken. Det er en vækstplan, der lægger op til en voldsom udvidelse af den danske akvakulturproduktion, og som vil have betydelige negative miljø- og naturmæssige konsekvenser – særligt i de danske kyst- og havområder.

Vækstplan medfører markant øget forurening Den samlede danske akvakulturproduktion har gennem de seneste 25 år ligget konstant på 40 – 45.000 tons fisk om året. Heraf udgør produktionen i ferskvandsdambrug ca. 28.000 tons og produktionen i havbrug ca. 13.000 tons. Ifølge Dansk Akvakultur skaber regeringspartiernes og DF’s vækstplan nu grundlag for en fordobling af den samlede akvakulturproduktion til godt 80.000 tons om året – heraf omtrent en tredobling af havbrugsproduktionen til ca. 37.000 tons om året. Denne voldsomme vækst er primært baseret på, at dambrug Sportsfiskeren | 1 | 2017

LEDER: FORMANDEN HAR ORDET

»Der er mange gode grunde til at skabe vækst i akvakulturerhvervet. Men det skal ske på et bæredygtigt grundlag. Og det er en fortsat etablering af nye havbrug altså ikke« og havbrug får tilladelse til en markant øget forurening af vandmiljøet. Vækstplanen for eksisterende havbrug og nye havbrug er således baseret på en årlig merudledning af kvælstof på 843 tons, fosfor på knap 100 tons og flere tusinde tons iltforbrugende slam direkte til vandmiljøet. Dertil kommer medicin og hjælpestoffer, bl.a. kobber. Denne merudledning af kvælstof, fosfor og organisk materiale til de indre danske kyst- og havområder vil imidlertid være i konflikt med, at Danmark i forvejen er meget langt fra at leve op til miljømålene i vandrammedirektivet og havstrategidirektivet.

Marine virkemidler har tvivlsom effekt Derfor forsøger man så nu ved hjælp af nogle marine virkemidler at fremtrylle et såkaldt miljømæssigt råderum, der reelt ikke findes. Men for det første er det faglige grundlag for disse virkemidler fortsat meget spinkelt, og deres effekt i forhold til at kompensere for merudlening af kvælstof og fosfor fra havbrug vil være meget usikkert. For det andet vil det være virkemidler, der placeres langt fra havbrugene, og dermed ikke fjerner forureningen ved kilden. Og for det tredje er der en række negative miljømæssige påvirkninger af vandmiljøet omkring anlæg til muslingeopdræt. Af bemærkningerne til lovforslaget om kompenserende marine virkemidler fremgår det da også, at disse virkemidler kun delvist vil kunne neutralisere de negative miljømæssige konsekvenser af en forøget havbrugsproduktion, og at en forøget havbrugsproduktion derfor som udgangspunkt vil have negative miljømæssige konsekvenser. Dertil kommer, at der er tale om virkemidler, der er stærkt arealkrævende, og som derfor vil føre til konflikter i forhold til en lang række andre interesser, idet muslinge- eller tanganlæg formentlig primært vil blive placeret i de kystnære farvande. Vilde fiskebestande kan blive påvirket Med hensyn til placeringen af nye havbrug er der i regeringspartiernes og DF’s vækstplan i første omgang lagt op til, at en række nye havbrug med en samlet årlig produktionskapacitet på 16.000 tons fisk skal placeres i den åbne del af Kattegat. Det indebærer i givet fald, at disse havbrug vil blive placeret i havområder med så høj saltholdighed, at der vil være en alvorlig risiko for omfattende angreb af lakselus. Det bekræftes blandt andet i et notat fra DTU Aqua fra 6. juli 2016: – Det må forventes, at havbrug i alle områder, der periodevis har salinitet over den kritiske grænse, vil blive inficeret af lakselus. Hyppighed og intensitet af infektionerne på en given lokalitet vil efter al sandsynlighed påvirkes af både længde og stabilitet af perioder med højsalint vand. Den store variation i salinitet i både tid og rum samt lakselusenes komplekse livscyklus og varierende tolerance overfor ferskvand mellem livsstadier, gør det meget vanskeligt at udpege områder i Kattegat, hvor havbrug kan etableres uden risiko for infektion.

Placeringen af en række nye havbrug i Kattegat vil således ikke blot medføre store negative konsekvenser for vandmiljøet. Det vil samtidig være en tikkende bombe under de danske og svenske naturlige vilde havørredbestande samt de vestsvenske laksebestande. Havbrugsproduktionen i Norge, Skotland og Irland er skræmmende eksempler på, hvor galt det kan gå for de naturlige vilde fiskebestande og hele økosystemet, når man lader havbrugsproduktionen udvikle sig på grundlag snæversynede og kortsigtede økonomiske interesser uden hensyn til natur og miljø.

Opdrætsanlæggene skal op på land Der er mange gode grunde til at skabe vækst i akvakulturerhvervet. Men det skal ske på et bæredygtigt grundlag. Og det er en fortsat etablering af nye havbrug altså ikke. Det bæredygtige udviklingspotentiale for akvakulturen ligger derimod i landbaserede, recirkulerede saltvandsanlæg, der ikke alene rummer udviklingsmuligheder for fiskeproduktionen, men også vækstmuligheder i forhold til teknologiudvikling. Derfor er regeringspartiernes og DF’s satsning på en forældet produktionsform på bekostning af natur og miljø ikke alene kortsigtet. Den er også uambitiøs i forhold til at skabe bedre vilkår for de virksomheder, der satser på bæredygtige løs¬ninger og udvikling af teknologi til landbaserede, recirkulerede anlæg. Langsand Laks i Hvide Sande og det nye anlæg til opdræt af kingfish i Hanstholm viser her vejen til bæredygtig vækst i dansk akvakultur. Så stop havbrugssvineriet og få opdrætsanlæggene op på land. •

Sportsfiskeren | 1 | 2017 21

SPORTSFISKERNYT

1. PRIMUS OPENFIRE

2. MP PRO RIG PLIER

3. COCO THE CRAB

4. GREYS GR70 SPIN

Mad smager bare bedre under åben himmel og over åben ild. I den kolde tid kan et varmt måltid være dagens redning, og Primus’ nye OpenFire serie hjælper madoplevelsen godt på vej. Det transportable ildsted Kamoto OpenFire Pit er udført i rustfrit stål og fås i to størrelser (39x6x53 cm / 47x6x65 cm), ligesom OpenFire Pan, der i største model på 47x76x25 cm, har plads til hele holdets biksemad. Den mindste pande måler 46x29x25 cm. I OpenFire-serien findes også en solid paletkniv med navnet Spatula. Pris fra: 220,www.primus.se

Savage Gears nye tang er udrustet til at lave krogtakler og forfang til søens rovfisk. Der er wire-crimp-slidser, splitringnæse og tungsten side-cutters til klip af både liner og wire. Kæbernes riller og et kraftig ergonomisk håndtag gør ligeledes MP Pro Rig Plier anvendelig som krogløsertang. Den lette og stærke MP Pro Rig Plier tang leveres inklusiv zinger med karabin og et beskyttende etui. Pris: 399,www.savage-gear.com

Seneste skud på stammen af Westins kreative og livagtige agn er krabben Coco. En 3D scanning af en rigtig krabbe dannede grundlaget for Coco the Crab, men resten har været hårdt arbejde, for at få den helt rigtige bevægelse og krabbegang på plads. Tungsten i plastbugen sikrer, at Coco altid vender rigtigt, mens skumkløerne peger den rigtige vej. Kløerne indeholder to små Ownertrekroge, som giver krabben sine sikre krogningsegenskaber. Coco the Crab vejer 6 gram og fås i otte forskellige hånddekorerede farver. Pris: 89,www.westin-fishing.com

Den engelske grejproducent Greys er ude med en ny serie spinnestænger, kaldet GR70 Spin. Greys anvender det unikke materiale 3M™ Powerlux™, som forøger klingens styrke i forhold til egenvægten. Greys GR70 Spin-serien består af fem firedelte stænger fra 7-10 fod, med kastevægte fra 5-20 gram og op til 20-50 gram. Håndtaget er udført i kvalitetskork, som er forstærket med rubberkork på de steder, som er særligt udsat for slitage. De hurtige olivengrønne klinger er monteret med etbenede keramiske øjer, og stængerne leveres i cordurarør. Pris: 2.899,www.greysfishing.co.uk

Sportsfiskeren | 1 | 2017

SPORTSFISKERNYT

7. 5.

5. DAGSLYSLAMPE

6. JIGSKINZ

7. FLEXFIT CAMO CAP

8. PASSION FOR PERMIT

Danske MP Fly Supply har udviklet et seriøst bud på den perfekte belysning over fluestikket. Flytying Work-lampen har et klart lys i en behagelig farvetemperatur a la dagslys. Den fleksible lampe kan monteres direkte på de fleste fluestik, og den smarte anordning fungerer samtidigt som værktøjsholder eller station for strømforsyningen, når lampen ikke anvendes. Flytying Work-lampen bruger i øvrigt kun 3 watt strøm. Intropris: 995,www.flyco.dk

Måske kender du ærgrelsen, når din favoritagn er tygget til ukendelighed? Med Jigskinz kan du imidlertid give dine agn nyt liv. Jigskinz er nemlig cylindre af stærk og tynd plastfolie, der trækkes over agnen, som derefter dyppes i kogende vand. Plastfolien krymper i bredden og ligger sig helt tæt om wobleren, popperen eller pirken. Jigskinz fås i flere størrelser og et væld af hidsige farver og naturlige fiskemønstre, der typisk leveres i pakker af 4 stk. Pris fra: 99,www.jagtogfiskerimagasinet.dk

Geoff Anderson har netop lanceret en stribe nye caps, produceret i samarbejde med amerikanske Flexfit, blandt andet denne udgave i klassisk camouflage. Flexfits lukkede form kræver at størrelsen passer, og de nye Geoff Anderson caps leveres i både S/M og L/XL. Geoff Anderson Flexfit fås også i blandt andet blå og oliven. Pris: 299,www.geoffanderson.dk

Forlaget Wild River Press har positioneret sig gennem en række omfattende fiskebøger, og nu er turen kommet til den svære fluefisk permit. Forfatteren Jonathan Olch går grundigt til værks, og A Passion for Permit strækker sig over hele to bind. Bogen indeholder mere end 1.000 fotos af alt fra fiskens biologi til mere end 100 effektive permitfluer. Foruden sin egen erfaring trækker Olch på tyve eksperter hen over A Passion for Permit’s i alt 1.120 imponerende sider. Pris: 150$ www.wildriverpress.com

Sportsfiskeren | 1 | 2017 23

LAKSEDRØMME GENNEM 25 ÅR Mange drømmer om at fange den store laks og mærke de hårde rusk i fluen, og lykkes det, beskrives det som den ultimative fangstoplevelse. Omkring 200 medlemmer har gennem de sidste 25 år deltaget på Sportsfiskerforbundets laksekursus i Norge, og for mange er drømmen gået i opfyldelse. Stangophæng ved Bonesgården. Der er kort fra gården til elvens hurtige stryg og stille pools.

Orlas håndtegnede kort over Bonesgårdens vald.

Sportsfiskeren | 1 | 2017

Af Henning Pedersen

Elven larmer voldsomt, her hvor vandet løber fra stryget ud i den dybe pool ved Buahølen, og det er svært at høre, hvad instruktør Per Jørgensen fortæller. Jeg har meldt mig til forbundets laksefluekursus ved Gaulaelven i Norge, og på førstedagen er vi på vandring langs vores elvstrækning for at se alle pladserne. Elven skifter mellem hårde stryg og dybe, stille pools. Vi ser laks springe, og de foregående uger og måneders forestillinger og drømme materialiseres her ved bredden. Måske bliver det mig, der får lov at mærke de tunge rusk fra de store blanke Gaulalaks, der her sidst i juni er den ultimative fangst.

Jubilæumskursus Kurset fejrer denne gang jubilæum. Det er 25. gang, det afholdes, og 20. gang ved Gaula, hvor Bonesgårdens vald hver gang har lagt vand til. Forbundsinstruktør Per Jørgensen har ledet samtlige kurser, mens hans medinstruktør Orla BertramNielsen har været med 23 gange. – Tilbage i slutningen af 80’erne lavede vi kasteinstruktioner. Det handlede om overhåndskast, men på en tur til Surna så vi, hvad svenskerne kunne med deres tohåndsstænger. De lavede speykast, og vi tænkte, at der også ville blive behov for at lære det i Danmark, fortæller Orla og fortsætter: – Per søgte derfor forbundsbestyrelsen om midler til at tage til Skotland for at lære teknikken. Det blev bevilliget, og i 1990 besøgte vi den kendte fluefisker, forfatter og filmmand Hugh Falkus ved River Spey. Resultatet var ikke efter forventning, for Falkus var ikke den optimale læremester. Det var derimod Jim Love, som Per og Orla fik kontakt med, da de afholdt kursus ved River Spey i 1992. For fem pund pr. deltager gav han 3 timers kasteinstruktion. – De tre timer blev til fem, og det var guld værd. Vi skulle selvfølgelig hjem og øve videre, men i dag bygger vi stadig på de begreber, vi lærte den dag, fortæller Per. Førstevælgere I løbet af et par dage kommer vi ind i dagsrytmen. Vi er seks tomandshold, og elven er delt i seks strækninger. Efter aftensmaden er vi på skift førstevælgere, og strækningerne fordeles til næste dags fiskeri. Vi fisker på de fordelte pladser formiddag og aften, mens der om eftermiddagen er frit fiskeri på hele den 1½ km lange strækning ved Bonesgården.

Laks til (næsten) alle mand. Gaula har igennem årene været et gavmildt bekendtskab for de mange kursister.

Forfatteren selv med laks på 8,2 kg.

Kl. 12-14 er der kasteinstruktion, hvor vi lærer speykastet. Nogen har deltaget på tidligere kurser og kaster flot, mens jeg selv er blandt nybegynderne. De uvante bevægelser med den lange tohåndsstang sætter sine spor. En medbragt golfalbue på højre arm bliver suppleret med et ømt venstre håndled, som må bindes ind. Men i ugens løb sker der fremskridt, og fluen kommer ud, hvor der er chance for, at en laks hugger.

Fra River Spey til Gaula Det første laksekursus blev afholdt ved River Spey allerede i 1992. Året efter fandt det sted ved Etne-elven i Norge. Her deltog otte kursister, og med 13 landede laks var det en stor succes. Planen var at fortsætte ved Etne, men der opstod problemer med at leje sammenhængende zoner, så da der i 1994 blev mulighed for at flytte til Gaula, slog Per til. Han havde allerede fisket ved Gaula gennem 20 år og kendte den særdeles godt, så da hans mentor, konkurrencekasteren og grejgrossisten Flemming Birch Jensen, tilbød uge 34, var han ikke i tvivl. Med 21 laks og 7 havørreder på land blev det en fremragende uge for de otte kursister det første år ved Gaula. – Vi fiskede derefter en årrække ved Gaula i uge 34, men så blev uge 30 ledig. Tidspunktet passede mig godt, da mine børn havde nået skolealderen, men prisen var den dobbelte, da fangstmulighederne også var bedre. Vi fik Buaelven med som fiskevand og satte deltagerantallet op til 10, så vi kunne holde prisen lidt nede, fortæller Per. Instruktøren viser vejen Tre dage er nu gået. Rammerne på Bonesgården er fine. Vi bor i et ældre træhus, som emmer af historie. Her tilbragte Sportsfiskeren | 1 | 2017 25

og længden 94 cm. Min første laks fra strømvand og en kæmpe glæde ved at tage springet fra laksefisker til laksefanger.

Per Jørgensen serverer laksetournedos ved fredagens festmiddag.

Svend Saabye tre uger i sommeren 1955, hvor elven var ramt af flom, og laksen ikke kunne passere Gaulfossen længere nedstrøms. Hele historien kan læses i bogen ”Dage ved Gaula”, som Per har købt et af de sidste eksemplarer af. Efter fast tradition uddeles bogen til en udvalgt kursist på den sidste aften. Svend Saabye fangede en enkelt laks i løbet af de tre uger, da han fik lov at prøve fiskeriet lige nedenfor Gaulfossen. Enkelte har haft hug, og vi har alle set springende laks, men ingen har endnu fanget laks, men sent tirsdag aften vender instruktør Per Jørgensen hjem fra elven med en laks på 4,2 kg. Den blev fanget ved indløbet til Buahølen, og straks løftes stemning og forventninger blandt alle deltagere. Endelig kommer det gamle lakseflag til tops.

Tre år ved Bjerkreim Særlige omstændigheder gjorde, at lejeaftalen ved Gaula ikke blev fornyet i 2013, og Per og Orla valgte derfor at flytte kurset til Bjerkreimselven i Sydnorge. Det var et fiskevand, som de kendte fra flere private ture, og de tre år ved Bjerkreim gav da også fint med fisk. Første år blev der fanget 14 laks, det andet år 8 og 2015 gav 16 laks. Største fisk var på 8,5 kg, men generelt var der tale om mindre fisk end i Gaula. – Men så fik vi et tilbud om at kunne vende tilbage til Gaula i uge 26, og det valgte jeg at sige ja tak til, vel vidende at vi kunne være uheldige. Hvis vandføringen var for voldsom, ville laksene ikke kunne passere Gaulfossen, og vi ville være i samme situation som Svend Saabye i 1955, men til gengæld ville der være gode chancer for store, blanke laks ved en jævn vandføring, fortæller Per. Fra laksefisker til laksefanger Elven løber med 30-70 m3, og laksene har ingen problemer med at forcere Gaulfossen, mens vi fisker i uge 26. Min fiskemakker Rino havde været ved elven i uge 24 og havde fanget hele seks laks. Hans fortælling om Gaulalaksenes tunge rusk i fluen ligger i baghovedet, da jeg sammen med min makker Klaus fisker ved indløbet til Buahølen onsdag aften. For enden af linen sidder en af Rinos fluer, og pludselig kommer det, laksehugget og de tunge rusk. Fisken tager lange udløb ud i den dybe Buahøl, hvor den får andre laks til at springe. Selv viser den sig ikke, men fortsætter de tunge udløb. Jeg får kontakt til min makker Klaus, som kommer for at hjælpe med landingen. Stedet er velegnet, og efter 10 minutter kan jeg trække laksen ind til bredden, hvor Klaus får den bugseret det sidste stykke op på land. Traveturen på 1½ km tilbage til huset er en fornøjelse trods den tunge byrde på ryggen. Vægten viser 8,2 kg Sportsfiskeren | 1 | 2017

Den ultimative fangstoplevelse – Vi har altid afviklet kurset som et fluekursus, for det er det, som folk efterspørger og der, hvor de fleste nybegyndere har størst behov for at få hjælp, fastslår Orla og fortsætter: – Det er den sværeste måde at fiske laks på, men desto større er glæden så, når det lykkes, og for os er det helt klart det, der giver den ultimative fangstoplevelse. Per og Orla understreger, at de aldrig har oplevet dårlig stemning på kurserne, fordi nogle fanger laks og andre ikke, men de prøver så vidt muligt at få fisk til alle mand. – Vi kan ikke styre, hvor mange laks der er i elven, men vi forsøger at behandle alle deltager fair og lave gode rammer. Vi glæder os over at se, at mange deltagere finder nye fiskemakkere og vender tilbage til Gaula på privat basis, fortæller Per, der også er glad for at kunne repræsentere forbundet i det yderste led ude blandt de menige medlemmer. Da Capo Jeg holder en lille pause ved vores gapahuk ved Buahølen, og først da jeg går ned til elven igen, ser jeg, at min makker Klaus står med bøjet stang. Han har allerede fightet fisken i 10 minutter, og den er ikke landingsklar endnu. Laksen har hugget nøjagtig samme sted som min den foregående dag, og da den endelig er træt, kan jeg hjælpe den helt på land med et greb om halen. Den ligner til forveksling min fangst, og da vi kommer tilbage til huset, kan vi da også konstatere, at det er småting, der skiller. Den vejer 8,1 kg og måler 95 cm. Klaus har fisket laks i over 20 år, men dette er hans hidtil største laks. Glæden er åbenlys. Hvad Buahølen gemte – Et år oplevede vi en elv, som føltes helt fisketom. Ingen fangede noget, og vi så ingen springende fisk, fortæller Per og fortsætter: – Fredag eftermiddag kom biolog Henrik ”Skæl” Kristiansen forbi Bonesgården. Han havde sit dykkerudstyr med, og iført dette hoppede han i Buahølen. Da han kom op igen, kunne han fortælle om 30 laks og 30 havørreder. Fiskene stod pelagisk i den 10 meter dybe pool, og største fisk, som Henrik vurderede til 11 kg, stod lige i indløbet. Kursist Per Grunert blev på pladsen, mens de øvrige gik til fro-

Lars Gaml måtte gennem to hidsige stryg, før han kunne lande den nuværende kursusrekord – en blank 12 kilos laks.

Klaus Thomsen fighter flot laks i Buahølen.

kost, og det lykkedes ham at fange den store i indløbet. Den vejede præcis 11 kg. Om aftenen fangede Per Jørgensen en laks på 5 kg på samme plads, og næste morgen benyttede en kursist den sidste fisketid til at fange en laks på 9 kg. – Henrik havde forstyrret fiskenes indbyrdes hierarki i poolen, og så kom huggene, siger Orla og tilføjer: – Derfor skal man aldrig give op. Det sidste kast kan være lige så godt som det første.

Gennem to stryg I 2011 var Lars Gaml deltager på laksekurset. Da han den 23. juli fiskede den plads, der bærer navnet ”Birketræet”, huggede en stor laks på hans lille Willy Gunn rørflue. Den krydsede først rundt i området ud for ham, men endte med at tage turen nedstrøms gennem det hårde stryg til Brønøy. Lars fik med besvær kæmpet sig ned til fisken, der stod ude mellem en masse store sten, og han troede, den var mistet, men så fik han kontakt til den. Den havde stillet sig mellem to store sten, hvor han kunne se den, og der blev den bare stående i 10 minutter. – Til sidste fik jeg løftet den ud i strømmen, og så tog den turen igennem det næste stryg. Igen lykkedes det at komme ned til den, og efterhånden fik jeg magt over den. Min makker fik i tredje forsøg fat i halen på den. Vi bar fisken op til Buahølen, hvor vi skulle deltage i næste kursuslektion, der meget passende hed ”Krogning, udtrætning og landing”, fortæller Lars. Laksen vejede 12 kg og er den største laks, der er landet på de 25 afholdte kurser. •

Sportsfiskeren | 1 | 2017 27

Thomas Dalgaard, formand for Trend Aa Lystfiskeriforening, er en glad mand. Havørrederne får igen adgang til Holmegårdsbækken.

DEN DANSKE NATURFOND STØTTER DE SMÅ VANDLØB Trend Aa Lystfiskeriforening har efter grundigt forarbejde fået bevilget midler til et genopretningsprojekt ved Holmegårdsbækken, der dermed igen bliver gydevand for havørrederne i Trend Å. Af Michael Jensen

Slaget om de små vandløb bølger overalt i landet – og selv om man nogle gange kan få det indtryk, at det er et skridt frem og to tilbage, så er der virkelig mange positive historier at finde derude. En af dem handler om et lille vandløb i Nordjylland. Vi skal have gummistøvlerne på og derud, hvor sydvestenvinden fra Limfjorden blæser frisk op gennem rørskove og enge for at finde Holmegårdsbækken. Bækken, der i øvrigt ikke gør meget væsen af sig, klukker af sted i vestlige del af Himmerland i et område, der emmer af lystfiskerkultur og gode historier.

Lille bæk med stort potentiale Holmegårdsbækken er ét af mange tilløb til Trend Å. Den øvre del af bækken har et varieret forløb og hård bund med grusbund flere steder – mens den nedre del er stærkt reguleret og ender i et dambrug. Her er der effektivt lukket af for Trend Ås stamme af ørreder, der sandsynligvis i en fjern fortid har haft mange gode stunder i bækken. Alligevel er potentialet for et godt ørredvandløb til stede. Holmegårdsbækken er i faunaklasse 6, hvilket er biologsnak og betyder: meget god. Klasse 7 er det højeste trin på skalaen. Kort fortalt er den lille himmerlandske bæk et oplagt emne til et naturrestaureringsprojekt. Sportsfiskeren | 1 | 2017

Ildsjæle med lokal opbakning En flok lokale ildsjæle og lystfiskere fra Trend Aa Lystfiskeriforening gik derfor i gang med at undersøge mulighederne for at lave et projekt, der kunne bringe bækken tilbage til naturen – til gavn for fisk, insekter, fugle… og firbenede såvel som tobenede naturbrugere. Ved at føre Holmegårdsbækken uden om Trend Dambrug og lade den løbe direkte ud i Trend Å, ville havørrederne få yderligere 1,5 kilometer spændende vandløbsstræk at boltre sig på. Men først skulle de lokale lodsejere tages i ed.

Den Danske Naturfond har tilgodeset flere projekter, der har til hensigt at forbedre havørredens levevilkår.

Havørrederne i Trend Å-systemet vil nu få yderligere 1,5 km at boltre sig på.

Takket være en stor indsats fra Trend Aa Lystfiskeriforening, vil nyt havørredyngel om få år dukke op fra grusbunden i den lille himmerlandske bæk.

– Vi har fra begyndelsen haft et tæt og godt samarbejde med den lokale dambruger og med lodsejerne ved åen, fortæller Thomas Dalgaard, formand i Trend Aa Lystfiskeriforening. – Og der er ingen tvivl om, at det er vejen frem, når der skal skabes gode og langtidsholdbare løsninger. Det gode græsrodsarbejde blev understøttet af faglig sparring fra Danmarks Sportsfiskerforbunds biolog, Kaare Manniche Ebert. Kaare fortæller: – Jeg var fantastisk imponeret over, hvor grundig Trend Aa Lystfiskeriforening havde været. Alt forarbejdet var gjort. Alle, der skulle involveres eller bakke op om projektet, var taget i ed. Det eneste vi fra Danmarks Sportsfiskerforbunds side gjorde var at give lidt faglige råd og hjælpe med at formulere projektbeskrivelsen. Samtidig var det et både godt og visionært projekt: I praksis handlede det jo om at skabe et ”nyt” potentielt ørredvand – eller i hvert tilfælde genetablere noget, som vi dybest set ikke længere kunne se resterne af. Det blev ret hurtigt tydeligt, at en økonomisk håndsrækning ville være kærkommen. – Vi var ikke i tvivl om, at bækken kunne blive et godt gydevand for Trend Ås ørredbestand. Men de fysiske rammer behøvede virkelig en større restaurering, for at naturen kunne komme helt på fode igen. Vi var nødt til at søge økonomisk hjælp til projektet, forklarer Thomas Dalgaard.

Støtte fra Den Danske Naturfond Det vakte derfor megen glæde, da Den Danske Naturfond i udgangen af 2016 afslørede, hvilke projekter de havde valgt at støtte. 11,9 mio. kr. blev uddelt til 18 nye naturprojekter. Et af dem var Holmegårdsbækken og Trend Aa Lystfiskeriforening, der modtog 79.000 kr. til naturforbedring og vandløbsgenopretning. Direktør for Den Danske Naturfond, Flemming Nielsen, fortæller: – Projektet i Holmegårdsbækken er et rigtig godt eksempel på, at en forholdsvis beskeden økonomisk støtte giver et rigtig stort resultat. Ved at give ørrederne adgang gennem et nyt

løb uden om dambruget åbnes bækken for gydning på et stort areal. Sunde vandløb kan fremvise stor biodiversitet og er med til at skabe basis for en alsidig natur i hele ådalen. Desuden var det et meget grundigt forarbejde, der lå til grund for ansøgningen. Thomas Dalgaard er også tilfreds. – Vi er naturligvis glade og stolte over, at vores projekt er fundet støtteværdigt, fortæller han. Og han er ikke ene om begejstringen over det signal, som Den Danske Naturfond sender ved at yde støtte til ikke blot Holmegårdsbækken, men også andre danske vandløb. – Det er nogle rigtig spændende lokale naturprojekter, som Den Danske Naturfond har valgt at støtte, siger Verner W. Hansen, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund. – Vi glæder os naturligvis i særlig grad over, at der blandt andet er en række fine vandløbs- og ådalsprojekter, der er kommet i betragtning. Det er en god og værdifuld opbakning til det lokale, frivillige natur- og fiskeplejearbejde. Restaurering af Holmegårdsbækken bliver et værdifuldt supplement til et større naturgenopretningsprojekt, som Vesthimmerlands Kommune foretager ved Trend Å. Her skal en opstemning på 1,20 meter ved Trend Dambrug fjernes – og faldhøjden udlignes over en lang strækning af hovedløbet. Arbejdet går i gang henover forår og sommer 2017. •

Den nedre del af Holmegårdsbækken har i dag et stærkt reguleret forløb og ender ved et gitter før dambruget.

Sportsfiskeren | 1 | 2017 29

DEN GRØNNE

WOBLER På en fisketur ved de bornholmske kyster fik Peter Falkenberg pludselig ideen til en miljøvenlig kystwobler lavet af sand. Læs her om den grønne wobler og tanken bag projektet.

»Grundide en er at sætte en tanke i gang o m, at det godt kan la de sig gøre at lave e ndegrej på en and erledes og mere miljø venlig måde, end m an gør lige nu«

Sportsfiskeren | 1 | 2017

Af Peter Falkenberg

Det er svært at acceptere, at vores verdenshave bliver mere og mere forurenet med affald. Hvis tendensen med at dumpe plastikaffald til havs ikke bliver bremset, vil der i løbet af få årtier være mere plastik i verdenshavene end fisk. Skræmmende tanke for en lystfisker, som elsker havet. På min egen hjemmebane, Bornholm, er det heller ingen hemmelighed, at der skyller meget affald op på kysterne efter kraftig blæst. Men på fisketuren finder man i blandt colaflasker, plastikposer og snor også af og til gamle woblere, blink, bombardaflåd og linestumper. Selvom det ”glemte” grej på ingen måde er et problem i forhold til de kæmpe mængder af plast i havet, så fik det alligevel sat gang i mine tanker. Som ivrig lystfisker og grejfremstiller tænkte jeg, at det måtte være muligt at lave mere miljørigtigt endegrej. Kunne jeg bidrage til at mindske lystfiskerens aftryk ved fiskevandet eller i det mindste vise, at det er muligt at finde et kompromis, som er optimalt for både lystfiskeren og naturen? Her startede tanken om at lave en grøn og miljøvenlig kunstagn, som selvfølgelig ikke bare skulle være miljørigtig, men også være en storfanger.

En sand idé opstår Tanken om, at jeg måske kunne gøre en lille forskel, var svær at slippe en dag ved den bornholmske kyst, som har været min foretrukne legeplads i mere end 25 år. Tankerne fløj rundt. Hvilket materiale kunne give de rette egenskaber såsom den rigtige gang i vandet, den optimale fiskedybde og samtidig være så grøn og miljøvenlig som muligt?

Lige pludselig, mens jeg sad på den sandede kyst i en frisk pålandsvind med dagens fangst ved siden af mig, ramte det mig som et lyn fra en klar himmel. Sådan nærmest i bogstavelig forstand. Sand! Selvfølgelig, hvorfor havde jeg ikke tænkt den tanke før, når det nu nærmest har ligget i det engelske navn Sandeel, som på dansk betegner vores tobis. Og blandt kystfisker hersker der ikke nogen tvivl om, at tobis står allerøverst på listen på havørredens menukort. Især hos de store overspringere, vi alle drømmer om. Nu var ideen om en grøn wobler født og til min store overraskelse var materialet sand meget bedre at arbejde med, end man umiddelbart skulle tro.

Bump på vejen Helt problemfrit gik det dog ikke. Det første bump på vejen mod min drømmewobler var, at sand synker alt for hurtigt. Naturens byggemarked har dog meget mere at byde på end bare sand, så det har også været nødvendigt at gøre brug af materialer såsom træ og kork i søgen på den rette blanding af ingredienserne. Dog består wobleren hovedsageligt af sand. Vægtningen af de forskellige materialer ændrer den færdige woblers evne til enten at være neutral eller synke endnu hurtigere. I hele processen dukkede der dog med hver en idé og løsning nye spørgsmål og problemer op. Men det vigtigste spørgsmål for mig var: Hvad er der egentlig tilbage, når wobleren får lov til at ligge ude i havet? Forsøget blev ret så simpelt i form af en solid forankring til wobleren, der nu skulle ligge i havvandet, som var den knækket af under fiskeri. Efterfølgende var det bare at vente og se, hvad der skete. På mine kystture har jeg løbende besøgt de to test wobler, som henholdsvis lå i vandet ved klippekysten samt sydkystens mere sandede kyst på knap en meters dybde. Wobleren ved klippekysten så efter 14 dages tid stadigvæk ud som ny, dog med små skrammer hvor den nonstop kørte frem og tilbage på klippen. Wobleren ved sydkysten så lidt bedre ud, men efter bare en måneds tid var nær det halve af dem begge slidt væk. Efter 9 uger og en del blæsevejr skul-

eksperiWoblerne kan laves i alle naturens farver, men der r, som effekte e trålend farves mere menteres stadigvæk med re. woble ses på de mere kendte

Den helt rene sandfarvede wobler har vist sit værd på en af testturene på de bornholmske kyste r.

Sportsfiskeren | 1 | 2017 31

Den rene sandwobler er forfatterens egen favorit på kystpladser med pletter af sandbund.

Til fremstillingen af wobleren “lånes” sandet kun for en stund, for ender den på have ts bund, nedbrydes den lang somt og bliver til sand igen.

le jeg virkelig anstrenge mig for at finde stedet, for begge var nu helt væk. Opløst til udgangsmaterialet igen, som om de aldrig havde været der. Et skønt øjeblik, for det var jo i bund og grund det, jeg havde håbet på ville ske.

De hemmelige ingredienser Mange tænker sikkert: Hvad består wobleren præcist af? Hvad den præcise sammensætning for de enkelte woblere er, og i hvilket blandingsforhold de bliver lavet i, kan jeg ikke løfte sløret for. Jeg kan dog sige så meget, at alt er naturlige ingredienser, og det har været målet fra start. Sandet er kun til låns. For hvem ved, måske er det bare et lille skridt på vejen til en mere grøn verden, hvor selve ideen kan videreføres til langt større ting end blot en lille wobler. Ideen med sand kan muligvis også bruges til andre typer af grej så som jighoveder, lodder og bombardaflåd. Woblerne kan også indfarves i alle de farver, naturen har på hylderne. For eksempel findes den mest oplagte farve, grøn, i et hav af forskellige planter, hvilket mennesket har brugt i et utal af generationer til indfarvning af blandt andet uld. Koncentreret, naturligt pigment kan også bruges, og 2017 går med at teste nye farver for at få samme farvestrålende effekter som i de kendte wobler, jeg har brugt i efterhånden mange år. Den naturlige farve skal erstatte den traditionelle maling, som enten er oliemaling, 2-komponent epoxymaling og akrylmaling. Den sande storfanger Men når alt kommer til stykket, hvem har brug for et hav af strålende farver, når den originale sandfarve fisker forrygende godt. Naturen har i al sin farvepragt dog ét tilfældes – camouflage er altafgørende. Hvad er så bedre på en sandbund end selv at ligne sand? Første testtur med den helt rå og naturlige wobler var både for at teste funktionaliteten, men det Sportsfiskeren | 1 | 2017

mest spændende var, hvad mon havørreden ville sige til den farvekombination. Jeg kan hilse at sige, at de fleste hug kom ret så kontant og promte, uden den mindste tøven. Men med hånden på hjertet: det er desværre ikke hver testtur, som ender sådan her. Dog ville jeg til enhver tid sætte den rene sandwobler for enden af linen, når det gælder bundforhold, hvor sandet dominerer eller på lyse forårsdage, hvor der for alvor kommer liv i vandet. Det er den helt rette farve, naturen selv har valgt, og tvivlen hos havørreden lader også til at være mindre, indtil det er for sent, og den hænger på krogen.

Tanken tæller Til slut er det på sin plads at nævne, at man selvfølgelig kan fiske med de gamle klassiske blink og woblere uden dårlig samvittighed. Jeg har selv produceret et hav af woblere og blink på klassisk vis, og dem bruger jeg stadigvæk den dag i dag. Det vil jeg blive ved med, imens jeg prøver at erstatte dem med mit eget, grønne alternativ. Men grundideen er at søsætte en tanke om, at det godt kan lade sig gøre at lave endegrej på en anderledes og mere miljøvenlig måde, end man gør lige nu. Selvom det ikke kommer til at redde vores verdenshave fra affald, så tæller tanken og hensynet til vores fantastiske fiskevande. •

Her ses en håndfuld af forfatterens egenproducerede woblere, som er lavet på helt traditionel vis. Han håber dog, at de også engang kan udskiftes med et grønnere alternativ.

VIND ET VALGFRIT SPINNESÆT FRA SHIMANO

Er du inkarneret kystfisker? Geddefisker med stort G? Eller måske mere til kastefiskeri efter havets torsk? Uanset hvad bør du straks tilmelde dig Danmarks Sportsfiskerforbunds nyhedsbrev – Sportsfiskeren Nyt. Vi trækker nemlig lod om et valgfrit sæt bestående af den lækre Shimano Beastmaster EX Spin og det helt nye Shimano Ultegra FB blandt alle, som er tilmeldt nyhedsbrevet inden kl. 10.00 torsdag den 30. marts 2017. Progressiv aktion og fremragende styrke Den nye Beastmaster EX-serie findes i et bredt udvalg af modeller og har en progressiv aktion, hvilket gør stangen perfekt til mange forskellige fiskemetoder med bl.a. wobler, blink, spinner og kastepirk. Den letteste stang i serien passer til woblere, der vejer fra 3 til 14 g, mens den ultra kraftfulde 3-meter XH-model har en kastevægt på op til 100 g og garanterer fuld kontrol. Den sorte klinge er udstyret med højkvalitets Fuji O-løberinge og et split korkhåndtag, og stangen yder fantastisk i alle situationer, hvor alsidighed kombineret med gode kast og fightegenskaber er påkrævet. Samtidig leverer Shimanos helt nye Ultegra FB-hjul fremragende effektivitet og styrke på grund af det ekstremt holdbare HAGANE gear. Med Hagane gear og Hagane hjulhus kan du som lystfisker se frem til at nyde den fremragende ydelse på hjulet i mange år fremover. Hjulet findes i størrelser fra 2500 til 5000. Størrelsesoversigt Shimano Ultegra 2500 FB Shimano Ultegra 2500HG FB Shimano Ultegra C3000 FB Shimano Ultegra C3000HG FB Shimano Ultegra 4000 FB Shimano Ultegra 4000XG FB Shimano Ultegra C5000 XG FB

TILMELD DIG SPORTSFISKEREN NYT Du tilmelder dig nemt Sportsfiskeren Nyt på adressen: www.sportsfiskeren.dk/nyhedsbrev Sportsfiskeren Nyt er gratis for alle lystfiskere i Danmark - udkommer hver 14. dag og indeholder nyheder, aktiviteter og gode tilbud fra Danmarks Sportsfiskerforbund.

Shimano Beastmaster EX Spin – 180L Shimano Beastmaster EX Spin – 210M/ML/HP/XHP Shimano Beastmaster EX Spin – 240ML/M/H/XHP Shimano Beastmaster EX Spin – 270ML/M/MH/H/XH Shimano Beastmaster EX Spin – 300M/MH/H/XH Shimano Beastmaster EX Spin – 330H/XH Find flere oplysninger om modellerne på www.normark.dk

TILMELD DIG PÅ WWW.SPORTSFISKEREN.DK/NYHEDSBREV Sportsfiskeren | 1 | 2017 33

En baglimit på maksimalt 3 fisk er en af anbefalingerne fra de sjællandske foreninger og forbundet.

FLERE FISK OMKRING SJÆLLAND OG ØERNE, TAK Sammen med sjællandske sportsfiskere lykkedes det i 2016 Danmarks Sportsfiskerforbund at få sat de sjællandske fjorde på den politiske dagsorden. Foreninger og forbund er enige om en fælles strategi. Af Kaare Manniche Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund

Ulovlige garn i et tilløb til Karrebæk Fjord og en generel frustration hos sportsfiskerne over utidssvarende fredningsbælter ved vandløb og flaskehalse. Det var drivkraften bag de spørgsmål, som Søren Egge (EL) i sensommeren 2016 stillede til Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen. – Vil ministeren tage initiativ til at begrænse ørredfiskeriet i de sjællandske fjorde for at sikre bedre gydemuligheder for ørredbestanden på Sjælland, og bør der tages særlige initiativer for at sikre de oprindelige sjællandske ørredbestande, spurgte Søren Egge (EL) blandt andet.

Imødekommende minister Ministerens svar var imødekommende. – Jeg er generelt optaget af at sikre sunde fiskebestande i vores vandløb og ved vores kyster, herunder at sikre bedre gydemuligheder for bl.a. ørredbestandene og særligt de oprindelige bestande. I svaret nævnte ministeren også, at der arbejdes med at revidere de tre bekendtgørelser, der regulerer fiskeriet i saltvand omkring Sjælland og Øerne. Enighed blandt visionære foreninger Dette arbejde kører netop nu, og derfor havde Danmarks Sportsfiskerforbund inviteret medlemsforeningerne, der udøver vand- og fiskepleje på Sjælland og Øerne, til et møde i Roskilde. Formålet var at blive enige om de overordnede linjer i det høringsvar, som Danmarks Sportsfiskerforbund skal indsende inden den 1. marts. Det lykkedes. På det velbesøgte møde blev foreningerne enige om følgende: Sportsfiskeren | 1 | 2017

• Der er behov for nye fredningsbælter ved en lang række nye vandløb, hvor der er kommet nye havørredbestande samt ved vandløb med indtræk af brakvandsrovfisk. • Foreningerne anbefaler en daglig fangstbegrænsning for havørred på 3 fisk, som skal gælde alle fiskeriformer. Denne begrænsning kan eventuelt kombineres med, at der dagligt må hjemtages én havørred over 60 cm. • Foreningerne foreslår en forlænget fredning af de farvede havørreder fra 1. oktober til 1. marts, kombineret med et forbud mod brugen af ørredgarn i den samme periode. • Der bør indføres daglige fangstbegrænsninger på brakvandsrovfiskene kombineret med et vinduesmål – det vil sige, at kun aborrer og gedder inden for et vist størrelsesinterval må hjemtages. Formålet med det er, at flere og større fisk opnår at gyde, ligesom det på længere sigt vil medføre, at bestanden af større individer øges. Forslagene blev præsenteret for myndigheder og garnfiskernes organisationer på et møde i NaturErhvervstyrelsen midt i januar, hvor repræsentanter for Fishing Zealand og fire kommuner i FZ også deltog.

Nye bekendtgørelser Processen hen imod de nye bekendtgørelser er, at fiskeriorganisationer og kommuner afgiver høringssvar inden den 1. marts i en ”forhøringsrunde”. Medlemsforeningerne, der arbejder med vand- og fiskepleje på Sjælland og Øerne er i den forbindelse blevet opfordret til at indsende kommentarer og forslag til Danmarks Sportsfiskerforbund. Herefter sender NaturErhvervstyrelsen de reviderede forslag til bekendtgørelser ud i en offentlig høring, hvor alle har mulighed for at byde ind. Bekendtgørelserne træder i kraft enten den 1. juli 2017 eller den 1. januar 2018. •

Nu:

499,-

Cascade spinnesæt

Bestående af en 2-delt Ron Thompson Cascade 8´, 9´ el. 10´ spinnestang samt et Daiwa Strikeforce spinnehjul i str. 2000, 2500 el. 4000. Vejl: 899,Mere info på JoF.dk el. HH7.dk

Nyhed! Nu:

649,-

Steelhead spinnesæt

Bestående af en 3-delt Ron Thompson Stelhead Nano 7´, 8´, 9´el. 10´spinnestang samt et DAM Impulse fastspolehjul i Str. 430 el. 440. Vejl: 1298,Mere info på JoF.dk el. HH7.dk

Nyhed! Nu:

899,-

Ninjaflex spinnesæt

Bestående af en 2-delt DAM Nanoflex spinnestang i 7, 8, 9 el 10´ samt et Daiwa Ninja fastspolehjul str. 2000, 2500 el. 3000. Vejl: 1698,Mere info på JoF.dk el. HH7.dk

Sportsfiskeren | 1 | 2017 35

MEGAN BOYD â&#x20AC;&#x201C; laksefluerne s mesterinde Den skotske fluebinder Megan Boyd regnes for en af 1900-tallets dygtigste fluebindere og var allerede i sin levetid en legende. I titusindvis af laks er fanget pĂĽ hendes fluer, som i dag er kult blandt samlere. Paradoksalt nok fangede Megan Boyd aldrig selv ĂŠn eneste laks.

Sportsfiskeren | 1 | 2017

Af Thomas Vinge

Megan Boyd blev født i England i 1915, og flyttede da hun var tre år gammel med familien nordpå til Sutherland i det nordlige Skotland, hvor hendes far havde fået arbejde som fiskeopsynsmand. Det var her, ved laksefloden Brora, hun allerede som 12-årig lærte at binde fluer. Bob Trussler, en ældre fiskeguide – ghillie – blev hendes læremester, og han så straks, at den unge pige med sin fingersnilde, uhyre tålmodighed og sans for detaljer var et sjældent naturtalent. Skolen forlod hun tre år efter, og lidt efter lidt begyndte hun at forsyne omegnens laksefiskere med smukke og yderst velbundne fluer. Da Megan i 1935 var blevet 20 år gammel, flyttede hun for sig selv i en primitiv og ensomt beliggende hytte. Nogle få år senere brød 2. Verdenskrig ud, og de fleste laksefiskere trak i uniform. Det betød, at laksefiskeriet gik i stå. Megan måtte i krigsårene derfor ernære sig som mælkekusk og ved som kystvagt at patruljere langs kysten på udkig efter ubåde og anden fjendtlig aktivitet.

Efter krigen købte hun for lidt sammensparede penge materialer og kroge for igen at starte op som selvstændig fluebinder.

Lad fluerne tale Af ghillien, der havde lært hende fluebindingens kunst, havde hun fået at vide, at hun ikke skulle reklamere for sine fluer. – Det er bedre at lade fluerne reklamere for dig, lød hans råd. Og sådan blev det. Megan Boyd indrykkede aldrig en eneste annonce og brugte heller ikke på anden vis store armbevægelser for at gøre opmærksom på sig selv og sin kunnen. Laksefiskerne fandt frem til hende gennem den bedste markedsføring, der findes: Anbefalingen fra tilfredse kunder. Alle fiskere er lige I løbet af få år havde Megan Boyd skabt sig et navn inden for laksefluebindingens verden. Laksefiskere fra ind- og udland,

Megan Boyd skilte sig tydeligt ud med slips og selvklippet hår. Hun var en excentriker, der gjorde tingene på sin helt egen måde. Hun var anerkendt for en eminent teknik og et håndværk, der altid var second to none. Fluerne var smukke og solidt bundet og holdt sæson efter sæson. Dog satte et svagt syn til sidst en stopper for produktionen af nogle af verdens smukkeste laksefluer.

Sportsfiskeren | 1 | 2017 37

Fluebinderlegenden Megan Boyd levede gennem en menneskealder en afsondret tilværelse i et lille hus i Kintradwell i det skotske højland nær laksefloden Brora.

som kom for at fiske i River Brora og den nærliggende River Helmsdale, slog et sving forbi Megan Boyds lille hus for at aflevere bestillinger og for at se hende trylle ved fluestikket. Her kom godsejere, baronesser, kongelige og rigmænd såvel som almindeligt dødelige, og alle fik de samme behandling, for var der noget, Megan Boyd ikke gik op i, var det fine titler. – Ingen har ret til at blive behandlet forskelligt fra andre, og ingen har nogensinde fået et Sir et Lord eller et Prince fra mig, fortalte hun, da hun sent i livet gav et af sine sjældne interviews. Kom der gæster, mens hun ikke var hjemme, lå der altid en lille notesblok og en kuglepen under sædet på en bænk udenfor til at skrive bestillinger i.

Excentrikeren Megan Boyd havde ry for at være lidt af en excentriker – og mange har sikkert spærret øjnene op, når de mødte legenden i virkeligheden. Som enlig kvinde i en mandeprofession gik hun klædt i herretøj med skjorte, tweed-blazer, slips og dertil tunge læderstøvler. Frisør var ikke noget, hun brugte penge på. Det klarede hun selv foran spejlet, hvor hun lod saksen skabe en korthåret frisure; det, som englænderne kalder en Eton crop, holdt på plads med brillantine og en hårnål. I lokalsamfundet var hun kendt som en elskværdig og omsorgsfuld person. De ældre på egnen kunne altid regne med hendes hjælp, hvis de havde brug for at blive kørt, eller der var andet, de ikke selv kunne klare. Hun var også generøs med sin enorme viden om fluer og fluebinding og hun tog al-

Efterspørgslen på Megan Boyds fluer var enorm, og da hun stoppede som fluebinder var ordrebogen stadig fyldt med bestillinger.

drig så meget som en penny i betaling fra fluebindere, der opsøgte hende for at få vejledning. Som hun sad der og nørklede med sine fluer, kunne hun virke blid og rolig. Men skulle hun nogen steder, sprang hun på sin motorcykel og susede af sted i høj fart, og de, der var ude at køre med hende, da hun fik bil, beskrev hende som en decideret fartbølle.

Fiskede ikke selv laks Overraskende nok, så fangede Megan Boyd som nævnt aldrig så meget som én eneste laks. – Til mange af mine kunders store skuffelse, så fisker jeg ikke. Det interesserer mig ikke, og jeg er end ikke i stand til at knytte en flue til et forfang, forklarede hun. Selv om Megan Boyd altså ikke var laksefisker, blev hun aldrig træt af at binde laksefluer, og alle var enige om, at hendes fluer besad en særlig evne til at snøre laks. Mestrede klassikerne Som fluebinder var hun en detaljens mester og bandt især etablerede laksefluemønstre som Jock Scott, Silver Doctor, Durham Ranger og Wilkinson, men skabte også selv enkelte mønstre i moderne stil som Megan Boyd Shrimp og Arndilly Fancy. Hendes egen favorit var den fulddressede lakseflue Popham, et smukt, men også uhyre krævende mønster komponeret helt tilbage i 1850 af den britiske laksefisker F.L. Popham. Og uanset mønsteret, hun bandt, var hendes mantra altid: Make ’em swim. Megan Boyds fluer var fiskefluer beregnet til at fiske laks med, men i dag ville ingen drømme om at fiske med dem. De er eftertragtede samlerobjekter, der hænger i glas og ramme og handles for store summer.

Sportsfiskeren | 1 | 2017

»Megan Boyd indrykkede aldrig en eneste annonce og brugte heller ikke på anden vis store armbevægelser for at gøre opmærksom på sig selv og sin kunnen. Laksefiskerne fandt frem til hende gennem den bedste markedsføring, der findes: Anbefalingen fra tilfredse kunder« Second to none I 1970 skrev den amerikanske fluehistoriker Joseph D. Bates begejstret om Megan Boyd i værket ”Atlantic salmon flies and fishing” og i artikler i fiskeblade. Bates var på fornavn med alle de førende fluebindere på den tid og kunne med overbevisning fastslå, at: – De bedste fluebindere finder man i Skotland, og Megan Boyd er den bedste i Skotland. Bagerst i køen Kunder fra mange lande sendte forespørgsler på fluer med posten til Brora, men de kom alle nederst i en støt voksende bunke af bestillinger. Også de amerikanske samlere, som var parat til at betale en hel del mere end de cirka 40 nutidskroner, Megan gerne tog for et af sine mesterværker. Som hun sagde, var det vigtigste at forsyne de lokale laksefiskere med, hvad de havde brug for af fluer. Det var trods alt stamkunderne, som gennem årene havde givet hende smør på brødet. Først derefter kunne der eventuelt blive tale om at kigge på de oversøiske ordrer på fluer, som skulle i glas og ramme. Da Megan Boyd lagde op som fluebinder i slutningen af 1980’erne, 73 år gammel, havde hun stadig ordrebogen fuld, og enkelte endnu ikke effektuerede bestillinger daterede sig helt tilbage til 1973. Nonne-tilværelse Selv levede Megan Boyd et simpelt, jordnært liv tæt på naturen, nærmest som en nonne, hvis hele eksistens handlede om at forvandle fjer, silke, indfarvet sæluld, guld- og sølvtinsel til små sirligt bundne laksefluer. Flittig og disciplineret nåede hun i løbet af sin mere end 60 år lange karriere at binde i ti-

Megan Boyd elskede sin hund højt. Endda så højt, at hun sagde nej tak til at rejse til London for at modtage British Empire Medal af Dronning Elisabeth, da hun ikke kunne finde nogen til at passe den.

tusindvis af fluer, som sikkert har overlistet endnu flere laks. Og det endda uden elektricitet i huset. En professionel fluebinder har ellers brug for det bedste lys – og masser af det – og et af de mange paradokser i Megan Boyds liv var, at hun levede helt uden elektricitet. Brora var ellers det første område i det nordlige Skotland, som i sin tid fik elektricitet, takket være den lokale uldindustri. Overskudsstrøm fra produktionen af det verdensberømte tweed-stof Hunters of Brora tweed gjorde, at der så tidligt som i 1913 kom lys i byens butikker og boliger. Byens nymodens gadelygter gjorde ligefrem Brora kendt som det skotske højlands ”Electric City”. Men alle moderne bekvemmeligheder som strøm i kontakten, fjernsyn og telefon – eller rindende vand for den sags skyld – levede Megan fint foruden. Elektricitet fik hun først indlagt i midten af 1980’erne. Indtil da havde hun klaret sig ved at stå tidligt op og udnytte de lyse timer optimalt, mens hun om aftenen klarede sig med lyset fra en gaslampe. Megan Boyd bandt især etablerede mønstre. Her ses dog to af hendes egne – Arndilly Fancy og Megan Boyd Shrimp.

t vej til lokale laksefiskere, blev Megan Boyds fluer fandt førs endte med også at charmere siden ghilliernes førstevalg og Prins Charles. Sportsfiskeren | 1 | 2017 39

Dronningen må vente I 1971 modtog Megan Boyd en invitation fra Dronning Elizabeth om at komme til Buckingham Palace i London for at få overrakt en fin orden: Det britiske kongehus’ fortjenstmedalje, British Empire Medal. Dronningen modtog kort efter et høfligt afslag, hvori Megan undskyldte sig med, at hun ikke var i stand til at finde nogen, der kunne passe hendes hund. Dronningen skrev tilbage, at det havde hun fuld forståelse for, eftersom hun selv havde hunde. Fortjenstmedaljen blev hun dog ikke snydt for. Den overrakte dronningens lokale repræsentant ved en lille højtidelighed på et lokalt hotel. Venskab med Prins Charles Da dronningens ældste søn, Prins Charles, som selv er laksefisker og fast aftager af Megan Boyds laksefluer, senere var på de kanter, inviterede han Megan over til sin fiskehytte ved River Helmsdale for at lykønske hende med medaljen. Der opstod et venskab mellem prinsen og fluebinderen, og prinsen besøgte flere gange siden Megan Boyd, som konsekvent tiltalte ham Charlie – uden ”Deres kongelige højhed” foran. Det hedder sig, at en af Prins Charles’ assistenter en dag dukkede op hos Megan Boyd, og bad hende om i al hast at binde to klassiske laksefluer. Men det kunne der ikke blive noget af, fik han at vide, for netop den aften blev der i en af omegnens byer spillet op til skotsk folkedans, og det ville Megan ikke gå glip af.

I efteråret 2016 udkom bogen ”Megan Boyd: The story of a salmon flydresser” af Derek Mills og Jimmy Younger. I den fint illustrerede bog fortæller folk, der kendte hende, historien om Megan Boyd og hendes fluer. Bogen er udgivet af Merlin Unwin Press og kan købes på nettet for omkring 200 kroner.

Sportsfiskeren | 1 | 2017

Synet svigter Det kan ikke undre, at Megan Boyds syn med alderen blev ringere, efter at hun i årevis havde siddet og bundet fluer i op til 16 timer om dagen alle ugens dage, undtagen søndag, hvor hun gerne holdt fri. Da hun til sidst, mens hun var i begyndelsen af 70’erne, mistede evnen til at se, var hun tvunget til at opgive fluebindingen. Megan Boyds fluer, der først og fremmest var fiskefluer bundet til at overliste laks, er siden da gået hen og blevet et samlerobjekt, og indrammede udvalg af hendes kunsthåndværk indbringer i tusindvis af kroner, når de sælges på auktion. For nogle år siden var der også rift om hendes godt slidte fluebinderbord, da det sammen med hendes fluestik og fluebindingsværktøj blev sat på auktion. Arven fra Megan Boyd Da Megan Boyd døde i 2001, bragte flere af Skotlands og Englands store aviser mindeord. Også New York Times og Los Angeles Times hyldede mindet om den store skotske fluebinder. Megan Boyd blev 86 år gammel. Hun stiftede aldrig familie, men efterlod sig ved sin død nogle af de smukkest bundne fiskefluer, verden nogensinde har set. •

I 2013 var der premiere på en poetisk hyldestfilm om Megan Boyd instrueret af den amerikanske filminstruktør Eric Steel. Filmen med titlen ”Kiss the water” søger at indfange den aura af respekt og hengivelse, der omgav Megan Boyd, mens hun levede, og som fortsat knytter sig til hendes navn og mesterligt bundne laksefluer. Filmen er opbygget som en romantisk collage af dokumentaroptagelser, interview med mennesker, der kendte Megan Boyd, og håndmalede drømmeagtige animationer af fluer, laks og laksestrømme.

2017

Maleri af Charles Jardine

w w w. f l y f e s t i v a l . d k FLUEFISKERMESSE KFUM Hallerne i Kolding Peter Tofts Vej 21, DK-6000 Kolding Lørdag d. 4. – søndag d. 5. marts 2017 Begge dage kl. 10.00–17.00 Arrangør: Federation of Fly Fishers DenmarkSportsfiskeren | 1 | 2017 41

CLAUS ERIKSEN AFSLØRER HAVØRREDENS HEMMELIGHEDER

NÅR HAVØRREDEN ER OFF Det er blevet til hele seks Havørredens Hemmeligheder-film, og i tidens løb har hovedpersonen, Claus Eriksen, lært meget om havørredens gåder. I en ny artikelserie løfter han sløret for en stribe af de største hemmeligheder. Denne gang handler det om de perioder, hvor havørreden er træg og ikke lader sig narre af lystfiskerens lokkende agn. Af Claus Eriksen Foto: Niels Vestergaard

Da Niels Vestergaard tilbage i 2004 spurgte, om jeg ville gæsteoptræde i en ny havørredfilm, som han og Thomas Hansen var i fuld gang med at optage, sagde jeg straks ja. Primært fordi det ville give mig en undskyldning for lidt flere fisketure i godt selskab. At birollen skulle ændre sig til en hovedrolle, og at filmene skulle lære mig meget om havørredens hemmeligheder, havde jeg bestemt ikke regnet med. Seks Havørredens Hemmeligheder-film er det foreløbigt blevet til. Alle filmene byder på flotte havørredfangster, fisketips, smukke billeder fra vores skønne kyster samt en stribe undervandsbilleder af havørreder i deres eget miljø. Netop disse billeder har jeg studeret om og om igen og derigennem hentet meget ny viden om de elskede og fascinerende havørreder. Viden, der har øget mine fangster ganske markant de seneste år.

Sportsfiskeren | 1 | 2017

I denne artikel vil jeg afsløre, hvad arbejdet med Havørred ens Hemmeligheder har lært mig om havørreden og dens til tider uforklarlige stille og svære perioder.

Klarsyn Da jeg var ny i havørredfiskeriet, havde jeg en klar opfattelse af, at hvis jeg ikke fangede, mistede eller i det mindste så havørreder på en given kystplads, så var der ingen fisk. Besøgte jeg en plads under de rette forhold og på den rette årstid uden at få kontakt med havørreder, så afskrev jeg pladsen og vendte ikke tilbage i lang tid efter. Hvorfor skulle jeg også det? Der var jo ingen fisk.

» De er ikk e anderlede s end løver. De h ar også lang e perioder, hvor de ikke jager «

Sportsfiskeren | 1 | 2017 43

To fede, fynske fjordørreder kunne til sidst ikke stå for fristelsen.

Allerede i Havørredens Hemmeligheder 2 blev der rusket gevaldigt op i den teori. Thomas Hansen og Niels Vestergaard filmede og fiskede ved Kikkenborg. En fin lille plads nord for Kerteminde. De havde sat et stationært undervandskamera på pladsen, og det afslørede en kæmpe stime havørreder, der hele dagen trak rundt i det lille område, Thomas fiskede i. Han fangede godt nok et par småfisk, men følte alligevel ikke, at pladsen rummede noget særligt. Da Niels og Thomas efterfølgende kiggede undervandsbillederne igennem, fik de lidt af et chok. Optagelserne, der kom med i den færdige film, viser kun den halve sandhed. Jeg husker tydeligt, at Niels simpelthen ikke turde tage hele opta-

Perfekte forhold, men havørreden er ligeglad. Sportsfiskeren | 1 | 2017

gelsen med. Den viser så mange fisk, at han frygtede beskyldninger om snydebilleder eller genbrug. Se klip A på www.hemmeligheder.dk Kunne det virkelig passe, at havørrederne kunne være på pladsen i stort antal, men uden at hugge? Et utal af efterfølgende undervandsoptagelser har vist, at det kan det. Havørreder har i den grad perioder, hvor de er kollektivt inaktive og ikke kan lokkes til hug.

OFF-havørreder Inden jeg så de mange optagelser, havde jeg en tendens til at tro, at havørrederne konstant var på dupperne. Konstant på fødejagt og konstant i hugget. Når jeg tænker nærmere over det, så er der ikke noget mærkeligt i, at det ikke er tilfældet. Alle rovdyr har sine jagtperioder og sine hvileperioder. Vi har alle set optagelserne fra den afrikanske savanne, hvor løveflokken ligger og dovner, mens antiloperne græsser få meter fra dem, uden at løverne ænser dem. Havørreder er ikke anderledes end løver. De har også lange perioder, hvor de ikke jager. Jeg kalder dem for OFF-fisk. Gedder, put & take-søens regnbueørreder eller åens laks opfører sig på nøjagtig samme måde. De har OFF-perioder, hvor de bare ikke kan fanges – sikkert uanset, hvilken metode der fiskes med. Se klip B på www.hemmeligheder.dk, hvor blinket kører igennem en stime havørreder, uden de værdiger det et blik. Med til klip B hører en forklaring. Niels Vestergård fiskede sit kamera gennem denne flok fisk tre dage i træk. Billedet var det samme hver dag. Flokken stod det samme sted, og de reagerede overhovedet ikke på noget som helst. På fjerdedagen rundede Niels atter pynten på Møn for at filme ”sin flok”, men denne dag var en anden lystfisker kommet ham i forkøbet. Han stod nøjagtig på pladsen og fiskede med et flåd og en lækker regnorm lige netop der ude, hvor flok-

ken havde været de foregående dage. Fiskeren havde ikke mærket noget, hvilket fik Niels til at antage, at så måtte flokken trods alt være forsvundet. Han troede jo, ligesom de fleste af os andre, at en sprællevende regnorm kan ingen ørred stå for – men også Niels blev klogere den dag. Da ormefiskeren efter et par timer gav op, så var Niels nemlig hurtigt på pletten med kastekameraret. Flokken var der endnu, men ikke engang en orm havde kunne lokke dem.

Fra OFF til ON OFF-havørreder er irriterende og ubrugelige fisk, set med en lystfiskers øjne, men viden om dem er vigtig. For det betyder jo, at en udebleven fangst ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at pladsen ikke holder fisk. Under optagelserne til Havørredens Hemmeligheder, er vi stødt på OFFhavørreder utallige gang. De er faktisk mere reglen end undtagelsen. I dag vil jeg vove den påstand, at gode havørredpladser altid rummer fisk, hvis årstiden og forholdene ellers er rigtige for pladsen. Den erfaring har gjort, at jeg i dag ikke længere er bange for at køre til en plads, der for eksempel har fisket dårligt dagen før. Fiskene er der. Det er kun et spørgsmål om at ramme en ON-periode. Virker en ellers god fiskeplads helt død, så forlader jeg den hurtigt, men jeg er meget opmærksom på, om og hvordan forholdene ændrer sig. Jeg vender gerne tilbage til pladsen, også samme dag, hvis en forandring i fiskens verden har indfundet sig. Forandringer i ørredens omgivelser er nemlig det, der kan få OFF-havørreder til at gå i ON. Forandringer i havet kan være mange ting. Ændringer i lys, vandstand eller vindretning er de mest oplagte og forudsigelige. Alle er værd at holde et skarpt øje med. Det er ikke uden grund, at for eksempel tidevandsskifte, morgen- og aftenfiskeri eller markante skift i vindretning eller styrke regnes for vigtige havørred-hugtidspunkter. Alle byder nemlig på forandringer under vand, som kan sætte fiskene i gang.

Dagens første lys tænder ofte havørrederne. Men når solen får alvor får fat, kan det resultere i inaktive og passive fisk.

Se klip C på www.hemmeligheder.dk. Det viser en havørredflok, der bestemt ikke er i OFF. Bemærk, hvor hurtigt de er over fluen efter nedslaget af kameraret. Et kamera der trods alt vejer 90 g og lander i overfladen med et ordentligt drøn. Havørreder i havet er faktisk svære at skræmme. Uanset om de er ON eller OFF. I næste nummer kigger vi nærmere på endnu en hemmelighed. Vi tager med under vandet og bliver klogere på, hvilken vanddybde havørrederne egentlig foretrækker at opholde sig på. •

FILMKLIP Filmklippene, der henvises til i artiklen, finder du på Havørredens Hemmeligheders egen hjemmeside www.hemmeligheder.dk Her kan du også få fisketips fra filmene, se fraklip og meget mere.

Niels Vestergaard har i årevis filmet store stimer af sløve havørreder på sit undervandskamera. Fisk der nogle gange knap nok ænser, at hans kamera støder direkte ind i dem. Se flere af de spændende optagelser på www.hemmeligheder.dk.

Sportsfiskeren | 1 | 2017 45

GEOFF

GEOFF Nyhed King: + 40 cm elastisk livvidde

IN O

H U E ME

ØL

HC TC

AP MED

FØ

40 - 50 % VANDPLEJE SPAR OP TIL 71 %

URUS 4™

1 Urus 4™

URUS 4™ KING

2 Urus 4™ King

100% garanteret vandtæt

Urus 4™ King

Vælg imellem grøn eller brun

Åndbar

Otara™ Merino Beanie 299,-

Åndbar

Otara™ Merino Beanie 299,-

Vandtætte lommer

Stretch Cap

Mere livvidde = komfort

Stretch Cap

YKK® lynlåse

Normal butikspris:

2.157,-

Elastisk livvidde

____________________________________________

YKK® lynlåse

____________________________________________

Forstærket knæ

Din støttepris:

Elastisk livvidde +40cm

Din støttepris:

Forstærket bagdel

Du sparer:

Str. XS - XXXL

- og donerer kr. 600,til vandpleje

Urus 4™

1.699,-

159,-

Normal butikspris:

1.000,-

Du sparer:

1.157,-

- og donerer kr. 400,til vandpleje Sportsfiskeren | 1 | 2017

1.000,-

2.199,159,2.657,-

1.300,1.357,-

100% garanteret vandtæt

Vandtætte lommer

Forstærket med Cordura str. King: M, L, XL

1.300,-

OTARA 150™

MERINO KOMBI 100% New Zealandsk uld Kølende / regulerende

OTARA 195™

OTARA 150™

Optager ikke lugt 100% rent naturprodukt Flade, elastiske sømme

3 Otara™ Long Johns & Boxer

Otara™ 195 t-shirt

999,-

Otara™ 150 sæt

998,-

Otara™ Merino Beanie

299,-

Stretch Cap

159,-

Normal butikspris:

Produceret i EU

2.455,-

_________________________________________________

Dansk Design

1.250,-

Din støttepris: Du sparer:

1.205,-

og donerer kr. 625,- til vandpleje

H U E ME

ØL

C H CA P M E D ET F

IN O

Ø E LG

R ST

1.250,-

3 VALGFRI SKJORTER 4 3 valgfri skjorter Før op til:

2.097,-

Normal butikspris:

2.097-

_________________________________________________ Din støttepris:

600,-

Du sparer op til:

1.497,-

og donerer kr. 300,- til vandpleje Funktionsskjorter Kølende / regulerende Krøllefri Lynlåslommer YKK® Flade elastiske sømme Dansk design Mesh foret Morada™ Morada™ L, L, XL, XL, XXL XXL

Woggi™ S, M, L, XL, XXL, XXXL

Polybrush™ M, XL

Zulo advanced™ XS, S, M, L, XL

600,-

SPAR PENGE OG STØT ARBEJDET FOR RENT VAND OG FLERE FISK

I samarbejde med danske Geoff Anderson præsenterer vi tilbud til en attraktiv pris, hvor du tilmed støtter arbejdet for rent vand og flere fisk med op til 50% af beløbet.

BESTIL NU PÅ WWW.DSFSHOP.DK

GEOFF Sportsfiskeren | 1 | 2017 47

NORDJYLLAND

Lokalredaktør Mark Højfeldt // tlf. 6165 9459 // mh@sportsfiskeren.dk

Gratis guidede fisketure med bid Hvem vil ikke gerne have en garvet sportsfiske til at vise, hvordan man fanger en fisk, uden at det koster en krone. I Naturguiden, som udkommer i uge 7, er der rigtig mange gode tilbud til fiske- og naturinteresserede. Sidste år lærte deltagerne f.eks. at fange hornfisk i Limfjorden, lokke en glubsk gedde i Navn Sø og kroge en stærk regnbueørred. Der vil også􀀀􀀀􀀀 􀀀􀀀􀀀e mulighed for en præsentation af forskellige former for lystfiskeri såsom spinnefiskeri, fluefiskeri og surfcasting. Fiskegrej kan som regel lånes, men medbring gerne dit eget.

Hvis du er uøvet udi fiskeri, så får du instruktion i denne fascinerende sport af dygtige og erfarne guider. Guiden kan findes på biblioteker og turistinformationer i Nordjylland og på: www.naturguidenhimmerland.dk Hvis du vil prøve lystfiskeri på egen hånd, er der netop udkommet en ny guide til Limfjorden med 100 fiskepladser. Køb den på: www.havorredlimfjorden.dk/lystfiskerguide

Laks i Lindenborg Å Denne lokalredaktør var taget på en af årets sidste fisketure til Lindenborg Å med et helikopterrig for nemmere genudsætning. Der gik hurtigt et par timer med at nyde åen og naturen. I et af de sidste kast langs egen bred stopper wobleren sin vrikkende gang, og en fisk springer ud af vandet. Det er meget tydeligt, at det er en laks. Laksen var forholdsvis blank for årstiden, og den målte 75 cm mens vægten først stoppede ved 3,3 kg. Årets største laksefisk var en realitet og sikke en glædelig overraskelse. Laksen var ikke fedtfinneklippet, så det tyder på, at det var en vild laks. Laksen er formentlig fra en af de nærliggende lakseførende vandløb som Gudenåen eller Storåen.

Overspringere fra Lindenborg Å Lindenborg Å leverer varen, fortæller en pavestolt Rasmus Hasselbalch fra Aalborg. Lørdag den 21. januar skulle der kun gå en time med fluestangen, før en tung havørred klapper sine kæber omkring den Red Tag Palmer, som Rasmus fisker med. En kort, men hektisk fight med flere spring resulterer i årets første havørred på land. Fluen sad heldigvis godt begravet i saksen. Havørreden måler 63 cm og vejer 2,8 sølvskinnende kilo. Samme dag fanger Troels Kristiansen en endnu større, blank og tyk havørred på hele 66 cm. Sidenhen er der fanget to endnu større havørreder begge over 70 cm. De blev fanget på orm. Fiskeriet i Lindenborg Å har fået en forrygende start på 2017, som også er året, hvor foreningen Nordjysk Lystfiskeforening fylder 100 år.

Guidet tur med live gydning

Gydefisk med svamp i Sønderup Å Lørdag den 20. november 2016 tog Halkær Å Lystfiskerforening fat på årets elfiskeri for at fange moder- og faderfisk til sikring af fremtidens bestand af havørreder. - I år var en stor del af ørrederne angrebet af svamp – selv dem på kun 20-30 cm, fortæller en fortvivlet formand for Halkær Å Lystfiskerforening, Rolf Ulrik. Der var også en del døde ørreder. Bl.a. er der fundet en stor død havørred på 9,5 kg ved Kalkværksbroen. De mange syge ørreder blev genudsat, og derfor blev det kun til 20 hunner og 10 hanner, som er under halvdelen af det antal, man plejer at indlevere i Peter Holms dambrug, beretter kassereren for Halkær Å Lystfiskerforening.

Sportsfiskeren | 1 | 2017

Den 26. november mødte 20-30 deltagere op til en guidet tur ved og omkring Lindenborg Å. Turen startede ved en smuk artesisk springkilde, hvorefter turen fortsatte i Gravlev Ådal med dertilhørende betagende udsigt. Her oplevede deltagerne bl.a. et sjældent iltkrævende vandløbsinsekt, og det hele blev afsluttet med en stor havørredhun, som var i gang med at grave en rede i gruset til sine æg. Så der var valuta for pengene, selvom hele arrangementet var gratis.

Voldsom gydning i Mastrup bæk I flere af Rebild Kommunes vandløbsspidser har ørrederne været i fuld gang med at videreføre generne. I december måned var en af kommunens medarbejdere på gåtur langs den nye sti ved Mastrup Bæk, lige syd for Nibevej, og her var der fuld gang i romancerne. Mastrup Bæk løber til Lindenborg Å og er et af kommunens unikke og smukke vandløb med det klareste vand. Bækken løber i dag i gennem en række søer, og det besværliggør ørredens vandring op- og nedstrøms.

Lokalredaktør Orla Bertram-Nielsen // tlf. 9864 3864 – bedst kl. 16-18 // obn@sportsfiskeren.dk

Forårspremiere ved åen Den 1. marts er en festdag. På nær lakseåerne i vest er alle vandløb igen åbne for fiskeri, og på premieredagen vil der være hug i åen og herreretter i klubhuset. Det er stadig lavsæson, og fangsterne er beskedne: Typisk en blanding af nedgængere og grønlændere både over og under målet. Den, der opsøger heldet, kan måske brillere med en sølvblank overspringer af langt større kaliber, men ved åen er der længere mellem snapsene end i klubhuset. Gensynet med åen, naturoplevelserne og kammeratskabet er vigtigere end fangsten den første dag.

VESTJYLLAND

Månedens praktiske fiskeri foregår især på åernes nedre strækninger, og af hensyn til nedgængere og undermålere foretrækker mange kroge uden modhager, mens ormefiskere kan vælge cirkelkrog. Tjek fangede fisk grundigt for slidte finner og ophovnet gat mange nedgængere »snyder« med blanke skæl. Spinnefiskeren kan kaste både op-og nedstrøms og har et kæmpe arsenal af endegrej til rådighed. Fluefiskeren vælger synkeeller sinktipline alt efter vanddybde for at nå ned til fiskene i den kolde vand, og der kan eksperimenteres med både små og store fluer i mange farver, gerne letbelastede.

Laksetal for Varde Å og Skjern Å DTU Aqua har undersøgt antallet af opgangslaks i 2016 for både Varde Å og Skjern Å. Ved Varde Å spores en hurtig og markant fremgang med 3389 laks mod 1709 i 2014 og kun 1007 i 2012. Sidste år blev der derfor landet lige så mange laks, som udgjorde den totale opgang fire år tidligere. Antallet af vildfisk i Varde Å udgjorde dog kun 35 %. Ved Skjern Å veksler opgangen meget år for år efter mange års fremgang. I 2016 var opgangen på 3434, altså lig Vardes. Med 2077 i 2013 og 4176 laks i 2011. Her var andelen af vildfisk dog oppe på 53 %.

Fluegedde på 12,2 kg fra Gudenå Vinterpremiere på det jævne De første åer åbnede medio januar for det traditionsrige grønlænderfiskeri med blandet held. Ved Lerkenfeldt Å og Hover Å blev det nærmest en fuser, mens Trend Å havde mere at byde på, trods lavt og klart vand. Rune Hovaldt landede et pragteksemplar på 60 cm nedenfor den gamle hytte på en mepps-spinner i kobber. Sæsonens første to uger har dog kun givet godt en snes grønlændere, hvoraf knap halvdelen var over målet.

På Bjerringbro og Omegns majestætiske strækning af Gudenå er der tilmeldt godt en snes gedder - fortrinsvis fanget på store flashfluer. Gedderne er i gennemsnit mindre end for år tilbage, men der er stadig mange fine fisk mellem 70-90 cm. Jesper Soele har landet en af de store, grumme

Karup Å forsøger udsætningsstop

Omløbsstryg efterlyses ved Tange

Fabelagtigt geddefiskeri i Grindsted Igen i år har medlemmerne af Grindsted Sportsfiskerforening haft et enormt godt vinterfiskeri i Grindsted Engsø. Især juniorerne har haft stor glæde af gedderne, og Grindsted Sportsfiskerforenings Facebookside bugner af mange flotte billeder af de store krokodiller omkring de magiske 10 kg.

Ved årsskiftet var 75-100 gydemodne laks og havørreder smuttet forbi gitter-spærringen neden for Tangeværket i forbindelse med en reparation af gitteret. Fiskene, der stort set alle var angrebet af svamp, var indespærret i flere uger, inden de blev indfanget ved elfiskeri og udsat nedenfor værket. Her var i forvejen en større ansamling af vandrefisk, som havde svært ved at finde den utilstrækkelige fisketrappe. Det har fået otte lystfiskerforeninger, med fiskeret både op- og nedstrøms det stærkt forældede vandkraftværk, til at efterlyse en retablering af Gudenåens frie løb i form af et langt omløbsstryg.

Ved Karup Å Sammenslutningens generalforsamling vedtog 39 delegerede fra 11 af de 12 tilsluttede foreninger, at Karup Å skal være selvreproducerende - foreløbig som et forsøg i fem år. Baggrunden for beslutningen er dels, at den lokale lodsejerforening har ønsket, at elfiskeri efter moderfisk ophører og dels, at foreningens leverandør, Lundby Dambrug, er stoppet med at klække udsætningsfisk til bl.a. Karup Å. Det betyder naturligvis, at der ud lægges masser af gydegrus i systemet.

Ørreders vandring og dødelighed DTU Aqua med Kim Aarestrup som tovholder har forsynet 80 nedfaldshavørreder med en lille radiosender, der skal fungere i to år. Der er tale om 40 havørreder fra Simested Å og 40 fra Karup Å, og senderne kan identificere de enkelte fisk. Samtidig er der opsat lytteposter ved begge åmundinger og ved bl.a. Virksund, Hvalpsund samt ved Thyborøn og Hals. Dermed opnås mere viden om ørredernes vandringer efter gydning; herunder hvor mange der bliver i Limfjorden eller forlader den samt dødelighed i løbet af et og to år.

Sportsfiskeren | 1 | 2017 49

ØSTJYLLAND

Lokalredaktør Laurits Flowbinner // tlf. 2825 6479 // lf@sportsfiskeren.dk

Tid for børsteormene Fra slutningen af februar og op gennem marts og langt ind i april kan man opleve børsteorm i store mængder langs de østjyske kyster. Specielt i vore fjorde og vigene i Aarhusbugten kan man til tider opleve meget voldsomme sværmninger af børsteorm i gang med parring og gydning. Det får som oftest havørrederne til at gå amok, da der lige pludseligt er masser af føde i vandet efter vinteren. Der kan være op til 3.000 børsteorme pr. m2 bund. Sandsynligvis er det duftstoffer – såkaldte feromoner – der sørger for synkroniseringen.

De formodes at blive afgivet af hunnerne i forbindelse med ægmodningen. Men andre teorier går på, at det er månefaserne og vandtemperaturerne, der udløser sværmningerne. Men uanset hvilken teori man sværger til, så træffes børsteormene i sværmningerne helt ind i juni måned, og de sidste sværmninger er som oftest bestående af meget store børsteorm. Der findes mange fluer, der imiterer børsteormene, som fiskes med fluestang eller bag et bombardaflåd. Men lange, slanke blink i mørke, brunlige og orange nuancer er også populære.

Vellykket geddekursus Unge Mikkel Munk havde tilmeldt sig et kursusi dørgefiskeri efter vintergedder på Tange Sø, arrangeret af Danmarks Sportsfiskerforbund. Mikkel kom til at dele både med Kristian Pedersen, og de havde Kasper Bach i både som guide og underviser. - Vi fik riggede stængerne til og begyndte fiskeriet. Vi havde fanget nogen gode fisk, da der på en af stængerne huggede en fisk. Jeg tog stangen, gav modhug, og lidt senere kunne vi lande min nye PR-gedde på 105,5 cm og 11 kg. Efter et par billeder fik den lov at svømme videre, beretter Mikkel. Lidt efter Mikkels store fangst, lykkedes det Kristian at fange en gedde over meteren. Denne fantastiske dag endte med 22 gedder i båden, hvoraf tre af gedderne var over en meter og en over 10 kg. En dag Mikkel sent vil glemme, da han fik to gedder over den magiske meter.

Dagkort til Gudenåen. Igen i år er der spørgsmål til forårsfiskeriet i Gudenåen ved Langå samt den nederste del af Lilleåen på Langå Sportsfiskerforenings strækninger. Det er således, at Langå Sportsfiskerforening starter fiskeriet den 1. marts for medlemmerne; men dagkortsalget starter først den sidste lørdag i marts, der i sæsonen 2017 er lørdag den 25. marts.

Sportsfiskeren | 1 | 2017

Kolindsundpremieren 2017 Lars Pedersen, formand for Sportsfiskerforeningen for Grenaa og Omegn berettede følgende fra premieren i Kolindsundkanalerne. Så er premieren overstået. Den 16. januar er der indtil nu indrapporteret knap 15 fisk. En fin grønlænder på 48cm, en regnbueørred og ellers kun nedfaldsfisk og en undermålsgrønlændere. Den 17. januar er der kun rapporteret en fisk, men hvilken fisk. En kuglerund overspringer på 64 cm og 3,5 kg, som jeg havde fornøjelsen af at fotografere. Fangeren var Per S. Nielsen fra Grenå, som fik den flotte fisk på flue i Nordkanalen. Stort tillykke.

Tanganlæg udlægges ved Grenaa

Egå Engsø ødelagde ørredbestand

Årstidens blæst, bølger og vedvarende stærk strøm i farvandet ved Djursland har givet store udfordringer i forbindelse med udhængning af tangliner i det offshore tangdyrkningsanlæg ved Grenaa, som AlgeCenter Danmark har etableret i samarbejde med virksomheden Kattegat Seaweed. Den naturlige strøm i området giver praktiske udfordringer, men den forventes også at være en fordel, idet den sørger for, at de små tang-spirer hele tiden får tilført friske forsyninger af næringsstoffer.

Otte år efter at vådområdet Egå Engsø blev anlagt, er den naturlige havørredbestand i Egå næsten væk. Vådområder kan dog godt anlægges sådan, at de er til gavn for fiskebestandene. Egå Engsø ligger ca. 4 km fra Aarhus Bugt og blev i 2006 etableret som et vådområde til rensning af kvælstof under Vandmiljøplan II. Engsøen blev anlagt direkte i forbindelse med åen, så alt vandet fra Egå løber ind i søen. Det betyder, at smolten fra åen skal passere søen på deres vej mod havet, hvor havørrederne lever en del af deres voksenliv. DTU Aqua har undersøgt fiskebestanden i området i to år før Egå Engsø blev anlagt og i otte år efter. Resultaterne af undersøgelserne viser, at alle unge havørredsmolt kunne passere strækningen, inden søen blev anlagt. Nu kan kun hver fjerde smolt finde gennem søen på vej mod havet.

Lokalredaktør Lars Østergaard Jensen // tlf. 3096 9647 // loej@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Benn Lodbjerg Jensen // tlf. 7514 3016 // mobil 2426 9086 // bj@sportsfiskeren.dk

Man skal aldrig give op Mange sønderjyske kystfiskere håber på et opsving i kystfiskeriet i 2017. Sidste år var der nemlig ofte langt mellem fiskene, hvilket måske skyldes iltsvind. Man kan håbe, at det kraftige stormvejr Urd i juledagene ruskede godt op i både Lillebælts og Haderslev Fjords vandmasser. Fiskeriet omkring Als var i 2016 efter manges mening ekstremt dårligt. Pessimismen fik ekstra næring, efter at 54 lystfiskere kun fangede en enkelt havørred under NASScupen den 21. januar. Men vandtemperaturen lå dog også kun omkring to grader. Få

SYDJYLLAND

dage efter konkurrencen kom så endelig en glad fangstmelding fra Vagn Laursen, der netop var hjemvendt fra en fisketur et sted på vestsiden af Als. Her havde han på et gennemløbsblink fanget ikke færre end 10 undermålere, et par flotte blankfisk mellem 40 og 55 cm samt en flot hanfisk på 84 cm og 6,8 kg. Så man skal aldrig give op.

Kun 806 Kolding Å-havørreder I Kolding Sportsfiskerforening har man nu talt fangster op for 2016 i foreningens fiskevande. Desværre blev sæsonen i Kolding Å ikke et kanon år som sidste år, idet der kun blev fanget 806 havørreder i 2016 mod 1165 i 2015. Det startede ellers fint med en juni langt over gennemsnittet, hvad angår havørredfangster, men dog flest små fisk på 40-60 cm. I juli lå fangsterne under det halve af sidste år, mens niveauet i august var tæt på 2015. På grund af varmen i september lå fangster da på under halvdelen af sidste års. Til gengæld blev der i oktober fanget betydelig flere havørreder end i 2015.

30.000 små laks fik ny adresse I november blev 30.000 halvårs-laks udsat i følgende tilløb til Vidå: Surbæk (Arnå) til Andrup Mølle, Terkelsbøl Å til Hajstrup samt Bjerndrup Mølleå og Gejlå, fortæller Sportsfiskerforeningen Vidå. Næste gang der sættes fisk ud i vandsystemet bliver først i april, når der udsættes to år gamle havørredsmolt, der vil være i stand til at omstille sig til saltvandet ude i Vadehavet.

Kolding Å-sæsonstart i bragende flot vintervejr Kulden var præcist så bidende som forudsagt af DMI ved sæsonstarten i Kolding Å, hvor medlemmerne kunne fiske på strækningen fra motorvejen og ned til Vestre Ringvej. Her havde Rene Jørgensen fanget en nedænger på sine gule wobler. Erling Maigaard havde med orm fået to små grønlændere samt en udleget fisk, mens Jørn Lund kunne berette om en nedgænger på 45 cm og en lille grønlænder under målet. Dagens topfanger blev Wilhelm Büllow, som havde taget turen fra Esbjerg for at komme i voldsomt håndgemæng med en fed regnbueørred på 60 cm og 2,8 kg. Desuden havde han og makkeren fanget og genudsat omkring 6-7 grønlændere.

Film om fluebinderkursus i Vejle

Regnbueørred i julegave Hans-Jürgen fra Friedrichstadt tog dagen før jul til Agtrup Vig i Kolding Fjord for at se, om der måske skulle vanke en blank overspringer i julegave. Forholdene var perfekte for pladsen med jævn sydvestlig vind, en skrå pålandsvind,spredte skyer, solskin samt klart, men uroligt vand. På præcis samme sted, hvor Hans-Jürgen for to år fik en stor regnbueørred i januar, fik han hug samt masser af sved på panden, før han endelig kunne lande endnu en stærk regnbueørred på 56 cm – på samme fluemønster som sidste gang. Fisken var flot efter nogle måneders ophold i de frie vandmasser med fastemuskler, flotte skæl og en relativ fin halefinne.

På Vejle Sportsfiskerforenings hjemmeside fortæller Thorkild Bech om sin cirka halvanden time lange film optaget på seniorernes fluebinderkursus. En film fyldt med hyggelig atmosfære, som skildrer det store engagement krydret med det humør, der bliver lagt for dagen af foreningens 60+ seniorer. Se film her: https://youtu.be/vzE9JrXUMco

200 kg »Assens-laks« til tre mand

Kongeåen: Laks og ørreder fik hjælp

Peter Krüger i Go Fishing i Haderslev fortæller om tre tyske kunder, som var taget ud til Genner Bugt for måske at overliste et par regnbueørreder fra det ødelagte dambrug ved Assens. Med hvepselarver fangede de hele 60 regnbueørreder med en samlet vægt på 200 kg. Vil man gøre de tre tyske lystfiskere kunsten efter, skal man som dem huske fredningsbæltet inderst inde i Genner Bugt.

Over fem lørdage har en flok frivillige fra Sydvestjydsk Sportsfiskerforeningen elektrofisket i Kongeåen nedenfor spærringen ved Jedsted, hvor de fangede 977 laks og havørreder. Fiskene blev flyttet ovenfor spærringen, så de kan trække længere op i vandsystemet og gyde. Fordelingen af fiskene var: 161 hun-laks, 150 han-laks samt 519-hun-ørreder og 147 han-ørreder.

Sportsfiskeren | 1 | 2017 51

FYN

Lokalredaktør Bjarne Selvager Hansen // tlf. 2343 2246 // bsh@sportsfiskeren.dk

Årets største og første Hvis det ikke var fordi chancen for at fange en stor gedde var så god, blev lidt flere nok hjemme. Og hvis det ikke var fordi, at chancen for at fange årets første havørred notorisk er der, blev de allerfleste nok hjemme. Vejret i februar er stadig vinterligst, lumsk og ustabilt. Ikke til at regne med. Men de er jo altså derude – fiskene. Det med de store gedder er rigtigt nok. Lige præcis på denne årstid er der en ekstraordinær god chance for at komme i nærheden af glubske storgedder, hvis ellers den milde vinter fortsætter. Det er simpelthen

et statistisk faktum. Vandet i søerne er klart, kulden har slået algerne ihjel, og på lune dage kan der være vældig gang i gedderne, også de helt store, uanset om man fisker med død agn som en sildefilet, eller man foretrækker noget kunstigt. Gang i havørrederne kan der også være i februar, særligt sidst på måneden - hvis det mildner. Til tonerne af kurrende edderfugle kommer der ofte nogle vældig gode fiskedage sidst på måneden, hvor man lige får den der fornemmelse af, at lige om lidt bliver det forår. Den fornemmelse får havørrederne også!

Å og Inderfjord åbner Der var spænding lige til det sidste ved Odense Å-premieren i marts 2016. I lang tid lå Stefan Skov i spidsen med en fin havørred på 3,9 kg og 70 cm, og de fleste regnede med, at han ville snuppe førstepræmien i konkurrencen. Men lige inden affyringen af afslutningsraketten blev der tumult neden for indvejningsstationen. Rygtet bredte sig hurtigt: En stor én. Og det var det. Efter en brav kamp kom havørreden i et fangstnet, og lokale Frederik Augustesen kunne præsentere sin fangst. 5,650 kg og 74 cm. Næste sæsons fiskeri i åen og inderfjorden åbner med en premiere-konkurrence den 4. marts. Den foregår fra kl. 7 om morgen til kl. 13. Og i øvrigt vil Jane Jegind, rådmand for by- og kulturforvaltningen i Odense Kommune, holde en tale lige inden præmieoverrækkelsen.

Kom og bind en flue Alle og enhver kan - ganske gratis - deltage i Svendborg Sportsfiskerforenings Fluebinder Workshop. Mandage og tirsdage i februar og marts vil foreningens klubhus være åbent for alle, der kunne tænke sig at binde fluer. Om du er fluefisker, fisker med bombarda, eller bruger en ophængerflue ved spinnefiskeri, er der intet der slår den fornemmelse man får, når man fanger den første fisk på en flue, man selv har bundet, forklarer Preben Sørensen, formand for Svendborg Sportsfiskerforening. Aktiviteten, der er støttet af projekt »Vild med Vand«, kræver ikke medlemskab af foreningen. Interesserede kan reservere en plads ved fluebinder-bordet på e-mailadressen: post@svendborg-sportsfiskerforening.dk eller på tlf. 2237 0085 efter kl. 16. Fluebinderaftenerne foregår som nævnt mandage og tirsdag kl. 19-21. Adressen er Dronningemaen 33.

Nytårstorsken blev reddet

Klar til påskekonkurrence Påskekonkurrencen, en af Fyns mest traditionsrige fiskekonkurrencer, nærmer sig, og arrangøren, Faaborg Sportsfiskerklub, er ved at have det meste klar. Konkurrencen har som regel omkring 200 deltagere, og den strækker sig over hele påsken – fra skærtorsdag den 13. april til 2. påskedag, den 17. april. Hver dag er der indvejning i fiskeauktionshallen på Faaborg havn. I foreningen forventer man en samlet præmiesum på ca. 25.000 kr. Førstepræmien er et gavekort til Atlantik Travel. Programmer til konkurrencen vil koste 100 kr. pr. styk, og de kan købes fra 9. marts. Salgsstederne er Fri Bikeshop, Faaborg, Michaels Jagt og Fiskeri, Svendborg, Odense Jagt og Fritid, Go Fishing, Odense, Jan og Bo’s Lystfiskershop, Odense, Ækvator Sport, Odense, samt Outdoor Fyn, Ringe.

Sportsfiskeren | 1 | 2017

Det har i lang tid været mere end svært at fange torsk omkring Fyn. I stedet var Bjarne Nielsen, Svendborg, så heldig at finde en ledig plads på en tur ud på Nordsøen den 13. december med MS Bodil, som sejler fra Thyborøn. - På første vrag fangede min fiskemakker Børge en flot torsk på 11 kg. Pludselig var der masser af torsk, og alle ombord fik hvad de var kommet efter. Jeg var så heldig at fange turens største torsk på 12,1 kg, fortæller Bjarne Nielsen.

Stor spætte fra sundet Det er nogle alvorligt store fladfisk, der bliver fanget i Svendborgsund i disse år. Seneste melding kommer fra Erik Krelskov, Fyrrevang 9 i Vindeby på Tåsinge. Den 28. august var han en tur på Svendborgsund, og det gav fangst. Udover 23 andre fladfisk fangede han en meget stor rødspætte på 1,43 kg.

Lokalredaktør Rune Hylby // tlf. 5919 4340 // mobil 2536 4280 // rh@sportsfiskeren.dk

NORDVESTSJÆLLAND

Mens vi venter I de første forårsmåneder, hvor vandet stadig er koldt og lufttemperaturen sjældent kommer op på to-cifrede varmegrader, kan det virke meget svært at få ørrederne på kysten i tale. Men fat mod, for mens vi venter på mere venlige varmegrader, er der masser af fisk at fange, men man skal opsøge dem. De lavvandede vige og bugter kan give overraskende fangster i det tidlige forår, netop hvor solen har evne til at hæve temperaturen en anelse. Det er også i det tidlige forår, når vandtemperaturen nærmer sig fire-seks grader,

at børsteormen sværmer. Dette fantastiske skue og ædegilde for ørrederne, topper ved månefaserne, nymåne og specielt ved fuldmåne. Det er netop omkring disse dage, under de givne temperaturer, at ørrederne går amok. Fisk med børsteormsimitationer, eller hvad som helst i virkeligheden, for ørrederne er »tændte«. I år falder nymånen den 26. februar og den 28. marts, imens fuldmånen falder den 12. marts. Der er derfor absolut størst chance for fangst i midten af marts omkring denne dato. Knæk og bræk, vi ses derude.

Tirsdagsfiskerne i Korsør Korsør Lystfiskerforenings absolut mest aktive fiskere er uomtvisteligt de såkaldte »Tirsdagsfiskerne«, som ledes med sikker og »hård hånd« af idémanden selv, Mogens Chr. Larsen. Det er hovedsagelig en flok gæve pensionister og efterlønnere, som med glæde og i al slags vejr møder op hver tirsdag for at fiske. Oftest i nærområdet af Korsør og Skælskør. Men den første tirsdag i det nye år, samledes »slænget« til det store morgenbord for at planlægge forårsturene. Tirsdagsfiskerne sætter det sociale samvær højt, da det vægtes på lige vilkår med selve fiskeriet.

Ny sæson

Natur- og Miljøteams i lokalområdet I forbindelse med Danmarks Sportsfiskerforbunds nye tiltag for at skabe større lokal kontinuitet og ikke mindst sikre repræsentanter til de nye vandråd, er der i vores region blevet nedsat to meget kompetente Natur- og Miljøteams. I Vestsjælland er Per Christensen koordinator for teamet, der tæller folk fra bl.a. Halleby Å Sammenslutningen, Kalundborg, Odsherred (OSF) og Gørlev Sportsfiskerforeninger. I Natur- og Miljøteam Isefjorden/Roskilde Fjord er det Rune Hylby fra TØS, der er teamkoordinator, alt imens teamet består af alle foreningerne rundt om Isefjorden og Roskilde Fjord: OSF, TØS, Langvad-folkene, ROLK, Egedal og ØlstedFrederiksværk.

Tuse Å: Premieren i Tuse Å den første dag i februar er altid imødeset med spænding. Således også i år, hvor en god håndfuld fiskere havde fundet vej til åen. Lav vandstand og blot et par graders varme var ikke de bedste forudsætninger. Ikke desto mindre blev der landet en håndfuld fisk. Primært nedgængere, hvoraf den største blev fanget af Jan Larsen fra TØS’ Arbejdsgruppe og var 60-65 cm lang. Axel Arentoft landede en fisk på 57 cm, som huggede ved Tuse-broerne. Dagen efter premieren fangede Poul Johansen tre ørreder på sin favorit, som er den ambullancefarvede Rapala-wobler. En god start på året, må man sige. Hallebyåen: Allerede 16. januar åbnede dørene for sæsonen i Hallebyåen. Lars og Peder Hoepfner var traditionen tro at finde langs åen. De to brødre startede tidligt om morgenen i tre graders frost. - Min bror Peder mistede en noget ilter fisk i svinget opstrøms Y-et op ad formiddagen, og det var først ud på eftermiddagen, jeg fik kontakt. Vi var kørt op til Åmarksvej, hvor jeg fiskede med prop og orm. Det viste sig at være en god idé, for midt på eftermiddagen landede jeg en 35 cm grønlænder og en 45 cm opgænger. I alt blev der landet fem fisk til premieren i Hallebyåen, fortæller Lars Hoepfner. Der var omkring 25 lystfiskere langs åen på premieredagen.

Under overfladen

Gydebestanden næsten uddød

I december ringede Martin Kielland fra »Under Overfladen« og spurgte, om lokalredaktøren mon kendte til et par pladser, hvor han kunne svømme med gydende havørreder på gydebankerne i åerne. Der blev hurtigt arrangeret et stævnemøde, hvor ørrederne skulle forstyrres på brudesengen. - Det var en kold aften, og jeg er glad for, det ikke var mig, der skulle i baljen, fortæller lokalredaktøren. Ikke desto mindre fik Martin nogle fantastiske skud af havørreder på »klods hold«. De interessante undervandsbilleder kan ses på dette link: www.underoverfladen.dk.

Sidste års gyderegistrering er afsluttet og offentliggjort i Åmose Å/Hallebyåen, og det ser ikke godt ud. I vinteren 2015 var der omkring 150 gravninger i åsystemet, hvilket var det laveste i mange år. Denne tendens skulle vise sig at fortsætte i vinteren 2016, hvor blot 68 gravninger blev talt i vandløbssystemet. Værst så det ud i Duemoserenden, Brændemølle Å, Tyssingegrøften og Skee-Tåstrup Å. Det er som vanligt folkene fra Halleby Å-Sammenslutningen, der har stået for registreringen.

Sportsfiskeren | 1 | 2017 53

NORDØSTSJÆLLAND

Lokalredaktør Henning Pedersen // tlf. 5368 7316 // hp@sportsfiskeren.dk

Prøv gedderne i Mørrum De fleste kender sikkert Mørrumsåen i Blekinge som et godt havørred- og laksefiskevand, men det er nok de færreste, der forbinder det med geddefiskeri. Ikke desto mindre fanges der hvert år store gedder i åen, og har man mod på at tage turen over broen eller med færgen østpå til Blekinge, kan man købe et medekort til åen. Der findes to korttyper: Et sommermedekort og et specimenkort, og det er især det sidste, der er interessant, hvis man er på jagt efter de store gedder. Kortet kan købes i perioden fra den 15. april til den 28. fe-

bruar og giver ret til at fiske med to stænger på udvalgte strækninger med en dagskortpris på 250 SEK. Da Fredrik Jadeland fiskede i åen efter gedder i slutningen af 2014 landede han en flot gedde på 122 cm og 15,9 kg. Den blev fanget på en død agnfisk og blev efterfølgende genudsat. Den havde dog ikke mistet lysten til at spise fisk, for allerede dagen efter blev den fanget igen af Ulf Noreman kun 100 m længere nede ad åen. Læs mere her: w w w.sveaskog.se/morrum/spor t fiske/ mete/

Vellykket torskefestival Søndag den 8. januar afviklede Sport Dres sin årlige Torskefestival på Øresund, og resultatet med over 200 fisk til indvejning var rigtig godt på en dag med stille og diset vejr. Meldingerne i dagene op til havde ikke været gode, men de blev helt gjort til skamme, og dagen bød på flere målere. Der blev fanget to på både Sværd og Fyrholm, mens Jaws måtte nøjes med én, men det var til gengæld konkurrencens største torsk på 16,8 kg. Den blev fanget af Kenn Holm. Førstepladsen for samlet vægt af tre fisk blev vundet af Brian Antonsen, der fangede tre torsk på tilsammen 22,6 kg ombord på Fyrholm.

Ny PR fra Stevns Det var med forventning om god vind og store bølger, at Lucas Lund Msiska sammen med en kammerat tog til Stevns Klint lørdag den 7. januar, men det viste sig at vandet var helt fladt. Det forhindrede dog ikke Lucas i at fange en stor havørred, som samtidig var ny personlig rekord. - Vandet var helt fladt. Ikke noget jeg ellers er glad for at fiske i. Men efter noget tid var der en hvirvel, og tre kast efter bed den på. Jeg kunne hurtigt lande den efter en ret kort og udramatisk fight. Den gik dog lige rundt om en sten, og hvis pulsen ikke var høj nok i forvejen, blev den det i hvert fald. Heldigvis kom den fri, og jeg kunne gribe den om halen, da den kom ind, fortæller Lucas. Dagen bød ikke på andre fisk, men med en ny PR på 4,3 kg og 72 cm var dagen reddet.

Dobbelthug og ny PR Storgedde på langsom sild På en vanskelig dag lykkedes det alligevel Kristian Storm Petersen at overliste en af de helt store gedder på Esrum Sø og dermed få en superstart på det nye fiskeår. Søndag den 22. januar var han sejlet ud på søen i stille gråvejr, og det blev også en fiskemæssigt stille dag, indtil han fik overlistet den store gedde. Det, der lokkede den til at hugge, var en sild, som han dørgede med helt langsomt og helt nede ved bunden. Den flotte gedde målte 122 cm og vejede 11,37 kg.

Sportsfiskeren | 1 | 2017

Flydende budskab til ministeren Fire Greenpeace-svømmere og tre kajakroere sendte mandag den 12. december miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) afsted til forhandlinger om næste års fiskekvoter i Bruxelles med en klar opfordring. Beskyt Kattegat mod bundtrawl, lød påskriften på et 20 kvm stort flydebanner, som svømmerne og roerne sammen gik i vandet med i Københavns Havn, umiddelbart uden for Miljø- og Fødevareministeriets vinduer. 33.000 mennesker har de seneste måneder skrevet under med opfordring til Esben Lunde Larsen om at fastholde beskyttelsen af et midlertidigt fredet område i det sydlige Kattegat.

Peter Ozol-Lennert fra Lyngby er ved at klargøre sin egen trollingbåd, men indtil den er sejlklar, har han haft lejlighed til at komme ud på Østersøen med Team Blue Bird med Brian Milkowski ved roret. De sejlede ud fra Klintholm Havn på Møn lørdag den 17. december og var ude på fiskepladsen kl. 9. Da der først kom fisk på den ene stang, som Brian tog sig af, kom der endnu et hug. Peter tog stangen og blev hurtig klar over, at det var en stor laks, og fighten varede også 40 min. Brians laks vejede 5,6 kg, mens Peters laks sendte vægten helt op på 13 kg. Det var ny personlig rekord, og der var stor jubel i båden.

Lokalredaktør Jan Andersen // tlf. 5449 4229 // ja@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Nikolaj Martins // tlf. 2065 8756 // nm@sportsfiskeren.dk

SYDSJÆLLAND

Temperaturen er afgørende for succes eller fiasko Foråret regnes af mange som det allerbedste tidspunkt, hvis man skal fange en flot havørred ved kysten. Der er da heller ikke tvivl om, at der fanges langt flere havørreder på denne tid sammenlignet med den øvrige del af året. Trods dette er der store forskelle på kvaliteten af forårsfiskeriet fra år til år, og den afgørende faktor er vandtemperaturen. Har den forudgående vinter været lang og hård, er fiskeriet som regel dårligt, da mange af havørrederne ikke ser ud til at kunne klare sig gennem en streng vinter. Havørreden dør ved temperaturer under én grads

varme. Fiskeriet bedres, når vandtemperaturen stiger, men rigtigt godt bliver det aldrig. Modsat kan milde vintre kickstarte et tidligt forårsfiskeri, idet havørrederne er forblevet kystnære vinteren igennem og nu suppleres af udtrækkende havørreder fra åerne. Når man fisker havørreder skal man huske, at vand er tungest ved ca. fire grader. Er havtemperaturen nær kysten under fire grader, vil ørrederne kun sporadisk jage derinde, da vandet længere ude ved bunden er varmere. Lokalt kan der derfor i foråret opstå interessante lommer af lunt vand.

Stålblanke torpedoer I starten af det nye år tog Morten Bohmann Nielsen og hans faste fiske-buddy på en af deres mange ture. Denne gang ikke efter gedderne, som de ellers plejer, men efter de blanke overspringere på Møns kyster. Det blev ikke til de store, men dog fisk i hånden. Kammeraten fik en lige over målet og Morten fik denne stålblanke torpedo omkring målet. Alle fisk blev genudsat, og som Morten siger: »Jagten på den store fisk forsætter«.

Bestanden af brakvandsaborren er faldet Ifølge biolog Søren Koch Larsen er bestanden af brakvandsaborrer i regionen faldet med 80 % i de sidste fire år. Det frygtes, at en virus, som er fundet i fisk på Møn sidste år, kan være årsag til problemet, hvilket nye undersøgelser skal belyse. Problemet er ikke overfiskning, skarv mv., idet der findes for mange døde fisk langs vandløbene i forhold til normalen. Bestanden har tidligere været nede og vende flere gange af forskellige årsager, men den har altid formået at kommet op igen. Rogn fra store aborrer skønnes at producere fisk med bedre gener. Genudsæt derfor de rigtig store fisk, der i øvrigt kan være over 25 år gamle.

Gråsæler skræmmer lystfiskere

Jan Andersen stopper som redaktør Efter 18 år på posten har jeg, Jan Andersen, nu besluttet at tiden er inde at stoppe som lokalredaktør på Sportsfiskeren for Sydsjælland og øerne. Jeg har igennem tiden udformet tæt på tusind nyheder, og jeg vil her gerne sige tak til de mange, der har bidraget med stof. Jeg har normalt ikke bidraget med egne fangster, idet jeg ikke ville bruge lokalsiden som en blog for mine egne bedrifter. På denne sidste lokalside bryder jeg princippet med en flot overspringer fra slutningen af december 2016 på 4 kg. Jeg ønsker alle et kæmpe knæk og bræk ude ved fiskevandene.

I december oplevede Jan Andersen, at en kæmpe gråsæl-han svømmede meget tæt på ham, da han gik og vadefiskede i hårdt vejr. Den befandt sig ca. 10 m væk, da den pludselig kastede sig ind imod ham, og han tog flugten op på en sandrevle med lavere vand. Et par dage efter fortalte en anden lystfisker, at han og kærresten var strøget på land, da de fandt en gråsæl truende. Et opkald til sælekspert fra Københavns Universitet, Morten Tange Olsen, afslører, at gråsælen kun meget sjældent angriber mennesker. Den kan dog være territoriehævdende, og man skal have respekt for dem, da de største hanner kan veje op til 350 kg. Så hold afstand, når du møder den under vadefiskeri. Bestanden af gråsæl er voksende, og det anslås, at der lige nu lever ca. 40.000 gråsæler i Østersøen.

Usædvanligt maveindhold Midt i december fangede Søren Munch Christensen fra Sdr. Alslev på Falster en usædvanlig buttet havørred på 48 cm på Møn. Da han åbnede fisken, fik han forklaringen. Fisken var proppet med tangnål op til 14 cm samt kutlinger og hundestejler. Henrik Carl fra Københavns Universitet, der lige nu skriver på det nye Fiskeatlas, mener, at fisken kan have spist de mange tangnål af mangel på bedre. Tangnålen er svær at fordøje med dens mange ben-plader, og derudover er den svær for ørreden at finde på grund af dens camouflagefarver. Der ses i disse år store forandringer i sammensætningen af småfisk i de kystnære områder, hvilket også påvirker havørredernes jageadfærd. Skarven er muligvis en del af problemet, idet den skønnes at æde ca. 10.000 tons småfisk årligt langs kysterne.

Sportsfiskeren | 1 | 2017 55

BORNHOLM

Lokalredaktør Peter Falkenberg // tlf. 2347 0016 // pf@sportsfiskeren.dk

Premiere, sølv og drømme Vi skriver nu 2017, og årets første måned er i skrivende stund ved at være omme. Dagene bliver lysere, Bornholm har haft sin kystpremiere midt i januar, og der bliver nu også mulighed for lige at nå en lille fisketur efter arbejde. Forhåbenligt fører det flere spændende historier om oplevelser og fangster langs øens kyster med sig. De sidste fjorten dage af det forgangende år har budt på rigtig godt fiskeri for nogle, mens andre har kæmpet hårdt og enkelte forgæves for at få sølvtøj i nettet. Et kig fremad i den bornholmske kystsæ-

son byder på masser af gæster og mere liv langs klippeøens hotspots. Så snart, der er lidt flere mennesker, er det en god ide at vise respekt og ikke vade ud foran næsen på andre medfiskere, men frem for alt nyde vores fælles hobby samt glæde sig over de oplevelser, som vi har i jagten på drømmeørreden. Slutteligt vil jeg gerne minde om, at øen har fået nogle nye helårsfredninger ved bl.a. Gyldensåen, og der må max hjemtages tre fisk pr. mand pr. dag. Til sidst og ikke mindst er der de farvede ørreder, der er fredet indtil udgangen af februar.

Havørreder på norsk Når man blandt svenske og norske lystfiskere snakker om havørredfiskeri på kysten, falder ordet »Bornholm« inden for de første par sætninger, og der kommer et lysende blik i deres øjne. For ja, øen er noget helt særligt på den front. Tilsvarende, som når vi danskere om sommeren besøger norske eller svenske elve og åer. En af dem, som får et funklende blik i øjnene, er norske Sanna som sammen med sin kæreste tidligere har besøgt øen et par gange, og som nu gæstede øen igen, og som også vender tilbage til marts i håbet om flere blanke eventyr langs klippeøens pladser. Denne tur bød på alt fra kolde fingre og blæst til blanke fisk.

Hvor blev havørrederne af Fiskeriet på kysten startede rigtig godt, og der var nogle fantastiske uger, hvor der blev fanget mange gode blankfisk. Midt i dette ringede Claus, som er en af øens naturelskere bosat uden for Rønne i Vandmøllekrogen, der udtrykte sin bekymring omkring den manglende opgang af havørreder. Claus kom til Vandmøllekrogen for mere end 35 år siden, et sted som altid har budt på hoppende havørreder, og som efter passagen af Vandmøllekrogens vandfald står og hviler sig i krogen, inden de fortsætter turen opstrøms. De sidste fem år har dog budt på færre fisk for hvert år, og i år har Claus slet ikke kunne få øje på nogen - hverken i haven eller ved vandfaldet. En udvikling som klart nok vækker stor bekymring, og efter at undertegnede gik i dybden med dette, så bekræftes tendensen flere steder, dog ikke ved alle åer. Det er svært at komme med tal på opgangen, da man fokuserer de fleste tællinger på smolten frem for opgangsfisken. En ting, som mange af de lokale kystfiskere dog kan blive enige om, er, at hvor ni ud af ti fisk på denne tid af året var farvede nedfaldsfisk for bare fem-ti år siden, så er billedet vendt, så det idag er stik modsat.

Fluefiskerne byder til klubdyst

Bornholmske og svenske laks Når det kommer til trolling på Bornholm, så kan græsset også være grønnere på den anden side, og man vil tit finde både med hjemmehavn på øen i det svenske farvand og omvendt. Lige nu gælder det bare om at finde laksen, og er man i besiddelse af elektronisk udstyr til at måle vandtemperaturen kan det være en stor fordel. For tit kan man i et lidt varmere vandlag komme ud for, at trollingklemmerne i dybet eller ved overfladen udløses én efter én. Nordbornholms Trolling har i de kommende måneder også ture til det svenske, bl.a. til Hanö-bugten, når laksen begynder at trække mod elvene. Men som sagt er svenskerne mindst ligeså ofte på besøg på den her tid af sæsonen, hvor laksen kan være overalt.

Sportsfiskeren | 1 | 2017

Øens fiskeklubber holder hvert år en dyst for hyggens skyld men også for at finde de dygtigste blandt øens klubber. I år er det »Fluefiskerne«, som er vært for dagen, som afholdes søndag den 5. marts, hvor fluefiskerne byder på morgenkaffe mellem kl. 7-8, inden det går løs på kysten, hvor der fiskes til kl. 14. Der er præmier til de største havørreder, dog kun en pr. mand, og trofæet tilfalder - som altid - klubben med flest fisk. Og husk som det vigtigste, at det kun er blanke havørreder, som tæller i konkurrencen. I den sammenhæng er det måske også lige værd at nævne, at øen nu har en regel, som hedder, at der kun må hjemtages tre fisk pr. mand om dagen, hvilket jo selvfølgeligt også er gældende her. Deltagergebyret er som altid en flad tyver pr. mand.

Heller ikke havbrug i år For et par uger siden var det sidste udkald for at bestille fisk til opdræt og få havburet ud i vandet ved kysten ud for Nexø. Der er dog ingen grund til panik hos ejerne af havburet, for de fornødne tilladelser til at drive et permanent opdræt er ikke kommet i hus, og derfor må der springes endnu en sæson over på den front, udtaler formanden Thor Gunnar Kofod til lokale medier. Men det betyder ikke, at projektet er lagt komplet på is, for nu, hvor der er blevet bevilliget nye ressourcer til fiskeri og akvakultur, er håbet hos ejerne, at havbruget snart kan komme i gang.

UDLEJNING AF HYTTER telefon 97 35 08 61 www.skjernaacamping.dk

KARUP Å 7-8 personers sommerhus tæt på åen ved Vridsted. Udlejes på uge/ weekendbasis. Ring efter brochure. Leif Pedersen / 97547297

Hessellund Sø Camping

Hessellundvej 12, 7470 Karup · Tlf. 97 10 16 04 www.hessellund-camping.dk · info@hessellund-camping.dk God beliggenhed i naturskønne omgivelser. Med mange aktivitetsmuligheder bl.a. 3,5 km fri fiskeret i Karup Å, 3 fiskesøer (Put & take), minigolf, stor legeplads, kanoudlejning, store fælleslokaler, 20 hytter. Swimmingpool med vandrutchebane. Hessellund-183x30mm.indd 1

SOLBJERGGÅRD ØRREDFISKERI

Strølillevej 7. Strølille. 3320 Skævinge. (Der må også fiskes fra flydering!)

HYTTEUDLEJNING

Telefon 4828 8515 ◆ www.solbjerggaard.dk

ØBY & SKIPPER

Afgang fra Lautrupskaj, Kalkbrænderihavnen, København. Hverdage og Weekends: Heldags- og Halvdagsture samt Sommeraftenture. Se kalender på vores hjemmeside. • I sommermånederne: Dag- og aftenture på Øresund!

05/02/15 09.43

SPARSHIPPING.DK TLF. 40 30 75 44 / 33 33 93 55

• 18 timers makrel- og flerdagsture i Kattegat! • Ture på det Gule Rev!

WWW.ELIDA.FISHING.DK – DAGTURE PÅ ØRESUND – HELE ÅRET RUNDT! – AFGANG FRA HELSINGØR OG – HVER DAG! RUNGSTED • I sommermånederne: Dag- og aftenture på Øresund! • 18 timers makrel- og flerdagsture i Kattegat! • Ture på det Gule Rev!

SKAL DIN ANNONCE MED HER? Kontakt Sportsfiskeren på annonce@sportsfiskeren.dk eller 76 22 70 77

Havfiskeri på dybder ned til 150 m med havsafari og andre fiskerevents. 5 dages ophold eller weekendophold på M/S Nemo fra Thyborøn

Specialture, bespisning med mere efter aftale – ring og få et tilbud på netop Deres tur!

PLADSBESTILLING OG INFORMATION: Elida.Fishing.dk Mobil: 2032 0724 Bølshavnvej 5 Telefon: 4557 0724 3740 Svanneke Email: elida@fishing.dk facebook: elida fishing www.elida.fishing.dk

www.ivans-lystfiskeri.dk Mobil: 0045 53 37 22 22

HAVTURE – NORDSØEN Med M/S Bodil og M/S Muddi Vi fisker efter alt fra ising til sildehaj Ring på telefon 97 83 27 66

WWW.EMMA-LINE.DK

Vejle-Fisker 2017 51. Ørreddagskonkurrence ved Vejle Fjord

Kom og få en hyggelig fiske weekend med vennerne. Har i spørgsmål så kan i kontakt formanden tlf. 40 81 30 06 eller se vores hjemmeside: Vejle-fisker.dk Sportsfiskeren | 1 | 2017 57

TROLLING e r a v e t g æ n e d med Mange forbinder trollingfiskeri med kunstagn, men sådan behøver det nødvendigvis ikke at være. Naturlig agn kan med fordel erstatte blink og woblere, når de traditionelle metoder fejler. Læs her, hvordan du bruger den ægte vare i dit trollingfiskeri.

»I principp et kan en agnfisk monteret med et ag nhoved erstatte all e andre agntyper – båd dybt og hø e jt i vandet« Sportsfiskeren | 1 | 2017

Af Tore Svendsen

I mange år har vores svenske naboer dyrket trollingfiskeri med døde agnfisk efter ørreder og laks på de store svenske søer, mens vi danskere mest har brugt blink, woblere og andre kunstagn. I de seneste år er der dog sket en kraftig udvikling i dørgefiskeriet efter søørreder på en række jyske søer, hvor dørgning med naturlig agn også har vist sit værd. I denne artikel introduceres trollingfiskeri med agn, så alle kan være med – lige meget om du er på jagt efter havørred eller laks. Fiskeriet er enkelt, og har du allerede erfaring med det traditionelle trollingfiskeri, kræver det ikke meget at komme i gang.

Et ekstra es i ærmet For mig startede det hele for nogle år siden. Sammen med et par venner havde jeg fisket i halvanden dag uden et eneste hug, og de andre både i nærheden havde heller ikke oplevet noget – på trods af utallige stimer af fødefisk. Vi havde væ-

ret langt nede i grejæsken, men uden held. Jeg havde skaffet nogle brislinger og tænkte, at det ikke kunne skade at prøve dem. Der blev monteret en brisling i et agnhoved, og det blev søsat på downriggeren. Efter en times tid var der bud efter den døde brisling. En super flot laks på 11 kg havde hugget. Det reddede turen og betød samtidigt, at der siden da altid har været en pose døde agn med på trollingturene.

Brug hovedet For at sikre en ordentlig gang af agnfiskene monteres de i et agnhoved, der enten sørger for, at agnen snurrer som en syg fisk eller får en svømmende gang som en wobler. I princippet kan en agnfisk, monteret med et agnhoved, erstatte alle agntyper – både dybt og højt i vandet. Dog er der tidspunkter og måder, de fisker bedre på end andre. Under trollingfiskeri har de i perioder fisket suverænt på downrigger, hvor de typisk er monteret efter en lokkeplade. Lokkepladen lokker fisken hen til agnen, hvilket i bedste fald resulterer i et hug. På samme vis er naturlig agn også velegnede til fiskeri højt i vandet. Her

»Agnhoveder kommer efterhånden i et væld af farver, og ligesom ved trolling med kunstagn afhænger farvevalget af lys og årstid. Blå og grøn er dog gode allroundfarver«

Sportsfiskeren | 1 | 2017 59

Tackler til montering af agnfisk. Der findes mange forskellige mærker og modeller, der giver alt fra en livlig til en mere rolig gang i vandet.

farver, og ligesom ved trolling med kunstagn afhænger farvevalget af lys og årstid. Blå og grøn er dog gode allround-farver. De fleste agnhoveder har forskellige monteringsmuligheder, så du kan få agnen til at slå større eller mindre cirkler. Til agnene anvendes normalt 0.38-0.50 mm fluorocarbon, og især til de roterende er det vigtigt at have monteret en kuglelejesvirvel foran, så linen ikke bliver snoet.

Mange sild er ofte for store som agnfisk. Derfor kan det godt betale sig at besøge sit lokale vandløb i efteråret og fylde fryseren med løjer.

kan du enten vælge agnhoveder, der får agnen til at svømme som en wobler eller får den til at rotere. Ved begge typer er det vigtigt at montere belastning, så den trækker agnen ned i den rigtige dybde, da hovederne ubelastet kan risikere at ligge i overfladen. Som i alt andet trollingfiskeri skal du kun kombinere agn, der kan fiskes ved samme hastighed, så du f.eks. ikke kombinerer et stort tungt trollingblink med en løje, der let snurrer rundt. Det vil betyde, at en af agnene ikke fisker optimalt og formodentligt ikke fanger noget. Der findes et stort udvalg af forskellige typer hoveder. De mest kendte er nok Anchovy Special, VK, Savage Gear og Vuoksiraksi – men der findes også flere andre gode mærker på markedet. Agnhoveder kommer efterhånden i et væld af

Sportsfiskeren | 1 | 2017

Montering af agnen I alle slags hoveder er det vigtigt, at agnfisken er monteret korrekt. I hoveder, hvor fisken skal snurre, f.eks. dem uden ske, går linen igennem agnhovedet og slutter i enten en eller to 3-kroge, der monteres i fisken. Den forreste 3-krog monteres cirka ud for rygfinnen. Hvis du vælger to 3-kroge, monteres den næste krog 3-5 centimeter længere nede. Fisken monteres i agnhovedet med en tandstik, der stikkes igennem hovedet. Linen sikres også i hovedet, så den ikke kan glide. Metoden til sikring varierer lidt fra mærke til mærke. Det er agnens bue, der styrer, hvordan den går i vandet. Buen justeres ved at ændre på længden af linen mellem agnhovedet og første krog. Ved en hel ret agnfisk snurrer den næsten ikke, men jo mere den buer, desto mere snurrer den. Én til to omdrejninger per sekund er typisk passende, men ved lavere vandtemperaturer gerne færre. I agnhoveder med ske og en 3-krog, monteret i en metalbøjle, gælder det om at få agnen til at svømme med fine ryk som en wobler. Oftest skal der justeres lidt på agnen, inden den svømmer som den skal. Hvis du fisker hurtigt, kan du med

fordel montere et lille blylod på metalbøjlen, som holder krogen. Det er med til at sikre, at agnen ikke kæntrer. Der kan bruges lang tid på at justere agnhovederne, inden de sættes ud. Ofte har du en ekstra stang til dette, som bruges til at justere en ny agn, imens du troller med de andre. Hvordan agnen fisker helt optimalt er lidt en smagssag. De bedste situationer opstår, når en fisk hugger på en agn, som du selv synes går helt fantastisk.

Agntyper De fleste typer fisk kan anvendes som agn, men nogle er mere velegnede end andre. Laks og ørreder æder ofte brisling, sild og tobis, og du vil derfor gerne fiske med disse, eller agn der minder om dem. Det kan være vanskeligt at få store sild til at gå godt, og de kan også være for store som agn. Den foretrukne agnfisk er ferskvandsfisken løjen, der minder meget om en brisling i udseende. Løjen passer godt i de fleste agnhoveder og kan fanges i en lang række danske søer. I søerne trækker de op i tilløb om efteråret og kan med lethed fanges på små stykker orm eller med kastenet. Her kan det være en idé at fange mange løjer, for derefter at fryse dem i poser med ti i hver. Så er du klar til den kommende sæson. På samme vis kan tobiser, brisling og mindre sild anvendes. Det er vigtigt, at de pakkes enkeltvis, så de er hele og pæne til brug. Løjer har desuden også vist sig som en glimrende agn til pighvarre.

Tobis, sild og løje egner sig godt til både laks og havørre

Stille vejr er agnvejr Især i perioder med meget stille vejr, hvor ørreder og laks er meget sky, kan agnfisk være markant bedre. På sådanne dage kan agnen udfiske alt andet. Hvis du har en fornemmelse af, hvilke byttefisk enten havørreden eller laksen jagter, så er det altid en fordel at fiske med den specifikke art. For eksempel i perioder i Østersøen, hvor laksene æder løs i brislinger, er en snurrende brisling helt suveræn frem for en sild. På samme måde kan tobiser være et stort hit til havørreder over sandbunden på lavere vand. I perioder med mange bifangster af hornfisk, torsk eller makrel kan det være nødvendigt at gå væk fra løjerne, da de konstant bliver ædt, og hele fiskedagen går med at rigge nye agnfisk til fremfor at have agnene i vandet. •

Fiskeriet efter østersølaks har i mange år været præget af kunstagn som blink og woblere, men efterhånden er de naturlige agn også blevet populære.

inlig agn til pighvarre, hvis Løjer fungerer også som en fortr fiskeriet. man ønsker en lille pause i trollinge

Sportsfiskeren | 1 | 2017 61

SPORTSFISKERNYT

1. VMC COASTAL BLACK TREKROG

2. BARBARUS

3. TOBY MAGNUM

4. RAPALA RCD LUFTPUMPE

Den nye krogmodel 7547CB fra VMC er en forbedret udgave af den populære 7545. Den forstærkede trekrog er skærpet med seneste Needle Sharp teknologi. CB står for Coastal Black, som er en unik saltvandscoating, der både bevarer krogens skarphed og giver maksimal rustbeskyttelse. De nye VMC 7547CB kroge fås i størrelse 2-8 og der er 5 stk. i hver pakke. Pris: 49,www.normark.dk

Geoff Andersons nye Barbarus er funktionel og 100% fluorfri fiskebeklædning. Barbarus fås både som jakke og bukser, og kan købes som et sæt til attraktiv pris. Begge dele er selvfølgelig både vandtæt og åndbar. Jakken har fem lommer designet til lystfiskeren, ligesom den høje krave og manchetter ved ærmerne hjælper til at holde elementerne ude på en kold dag. De matchende Barbarus bukser har aftagelige seler og lange lynlåse i det nederste af benene, så det er nemt at tage dem på over anden beklædning og støvler. Barbarus fås i både gråt og grønt i str. S-XXXXL. Pris: 2.599,www.geoffanderson.dk

Sidste år fejrede ABU 60-års jubilæet for det ikoniske svenske blink Toby. Blandt de mange varianter af den originale Toby findes det store Toby Magnum blink på 60 gram og 150 mm. Magnum kommer i år i fem nye farver udvalgt i samarbejde med nogle af Skandinaviens dygtigste trollingfiskere. Ud over Toby Magnums succes under de seneste års store trollingkonkurrencer, har blinket også vist sig effektivt til kastefiskeri efter torsk og store gedder. Pris: 119,www.abugarcia.dk

Denne flydende luftpumpe fra Rapala blander luft i vandet, og holder dermed både madding eller fangsten længere i live. RCD pumpen aktiveres af vand, og starter dermed, så snart den droppes i agntønden eller jollens dam. Rapala RCD pumpe kan lufte cirka 1,5 liter vand i minuttet, og kører på tre Cbatterier uafbrudt i 18 timer. Pris: 299,www.normark.dk

Sportsfiskeren | 1 | 2017

SPORTSFISKERNYT

5. 7.

5. SMHAEN TRÅDHOLDER

6. HARDY FORTUNA XDS

7. CEYMAR LOW PROFILE

8. RIO BIG NASTY

Med udbredelsen af nye typer bindetråd til fluebinding, vinder justerbare trådholdere frem. Den danske ingeniør og fluebinder Stig M. Hansen har designet to udgaver af en trådholder, som kan netop det. Justere belastningen på tråden. Både den røde Standard-udgave af Smhaentrådholderen og den blå Midgeudgave har nemlig keramisk foring i fremføreren og en snedig bremseskrue, så belastningen nemt tilpasses din favorittråd. Enkelt og elegant. Pris: 495,www.flyco.dk

Saltvandsflueguruen Andy Mill stod for et par år siden fadder til Hardys Fortuna X fluehjul. Nu har det kraftige korrosionsbestandige hjul fået et tydeligt facelift, og i 2017 er den opgraderede udgave døbt Fortuna XDS. Designet er finpudset, og den solide bremse er forsynet med en farvekode, så justeringen er både nem at anvende og huske indstillingen på. Det lukkede bremsesystem kan mønstre et imponerende bremsetryk på hele 32 lbs oppe i det røde felt. Rigeligt til både stærke tropefisk og de største blanke laks. Pris fra: 5.999,www.hardyfishing.co.uk

Okumas Ceymar multihjul er af low profile-typen, konstrueret til hård belastning fra kastefiskeri med fletline og tunge agn, eksempelvis ved geddefiskeri. Ceymar Low Profile har derfor syv rustfrie kuglelejer, et Quick Set anti-reverse leje, justerbar magnetisk spolefriktionsjustering og et slidstærkt og robust bremsesystem. Hjulhuset er en kombination af aluminium og grafit. Den viste model Okuma Ceymar 266W vejer 215 gram og har en kapacitet på 160 m 0.29 mm. Pris: 999,www.okumafishing.eu

Mens store fluer nok vækker ørredens appetit, er de ikke altid fluefiskerens livret at kaste med. Det tager den nye Big Nasty flueline fra RIO højde for. Med stum kerne og en kort fronttapering sørger den flydende line for præsentation af selv de største belastede ørredstreamers. Den godt 12 meter neutralt grønne klump er lidt tungere end standarden for klasserne, mens runninglinen er orange. RIO Big Nasty fås i WF 6-10. Pris: 749,www.rioproducts.com

Sportsfiskeren | 1 | 2017 63

SPIKE

– BAITS OG BRAKVANDSGEDDER Lars Henrik Andersen brænder for at udvikle sine egne agn, og hans håndlavede jerkbaits har utallige brakvandsgedder på samvittigheden. Det ved hans kunder, der ofte kommer igen for at fylde grejæsken eller få en guidet tur i de lavvandede brakvandsområder omkring Møn.

Sportsfiskeren | 1 | 2017

Af Henning Pedersen

Lars er allerede ankommet, og han er ved at gøre båden klar. Den er letgenkendelig med det tydelige SPIKE skrevet med store røde bogstaver på siden. Vi holder ved et slæbested på Møn, og kort efter har vi båden i vandet. I det sarte novembermorgenlys stævner vi ud på noret og finder de banker med lavt vand, hvor vi håber på at finde gedderne.

På lavt vand Lars Henrik Andersen bor på en landejendom på Møn, og farvandet omkring Møn og Sydsjælland er hans hjemmebane. Her fisker han gedde og aborre i det lave brakvand, og rigtig mange ture over de sidste 5-6 år har givet ham masser af erfaring med fiskeriet. Ved siden af fiskeriet har han den lille hobbyvirksomhed SPIKE, Shallow water fishing. – Navnet var et forslag fra min far. S for super og pike for gedde, fortæller Lars og fortsætter: – Shallow water betyder lavt, grundt vand, og det er netop det, jeg fisker på, når det gælder brakvandsgedderne. SPIKEs første produkt For to år siden fandt han en god løsning på et velkendt problem, når man fisker efter brakvandsgedder. Når du kroger en fisk, driver båden som regel væk fra pladsen, mens du fighter

og afkroger den. Men du vil som oftest gerne blive på pladsen, for gedderne står tit flere sammen. Du kunne naturligvis smide et anker, men det er besværligt, når du samtidig har fisk på, og bagefter venter et besværligt rengøringsarbejde, da bunden ofte er meget blød og mudret. Den løsning, som Lars fandt, var et let spyd af et komposit materiale, som hurtigt kan skydes lodret ned gennem en lille rørformet åbning i elmotorens beslag forrest på båden. Spyddet fastholder hurtigt båden, så der kan fiskes videre i området, og det blev SPIKEs første produkt.

Egne agn Lars fik også smag for at producere sit eget endegrej, og siden 2013 har han lavet sine egne agn. – Jeg har altid bygget stænger, bundet fluer og støbt blink, så da jeg begyndte på geddefiskeriet, ville jeg se, om jeg kunne lave mit grej selv. Det første blev rent ud sagt noget møg. Det kunne ikke tåle at ramme en sten, fortæller Lars med et grin. – Så begyndte jeg at fiske med jerkbaits. De kunne holde længere, og du kunne standse dem i vandet, og det gav bare mange fisk. Jeg var især glad for Westins Swim-model, men hele tiden havde jeg i baghovedet, hvordan jeg kunne komme til at lave mine egne, fortæller Lars. Systematisk til værks Med inspiration fra Johannes Bang fra JB-Baits og med god hjælp fra Youtube-videoer fra hele verden kom Lars i gang med at udvikle sine egne jerkbaits for to år siden.

SPIKE PÅ NETTET Web: Spikeshallowwater.dk Facebook: Facebook.com/stayaroundlonger Youtube-kanal: Spike 2.0

Sportsfiskeren | 1 | 2017 65

Færdige og farverige jerkbaits klar gedder.

til sultne brakvands-

– Udfordringen var at få agnen til at opføre sig præcist, som du vil have. Jeg prøvede flere gange, men kunne ikke få det til at virke. Men så begyndte jeg at arbejde systematisk og registrerede, hvad der virkede, fortæller Lars. Han arbejdede med form og vægt og eksperimenterede med, hvor der skulle placeres belastning for at få agnen til at gå rigtigt, og efterhånden fik han styr på det. – Det tog fart, da min svoger fra Belgien var på besøg og fiskede sammen med mig. Han ville gerne have en wobler, så jeg lavede en til ham i julegave. Den ramte plet, og alt fungerede på den. Den hænger nu til pynt hos svoger, men det var startskuddet til, at jeg begyndte at udvikle min egen serie, fortæller Lars. De første agn snittede han i træ, men måtte holde en ufrivillig pause, da han skar sig i tommelen. Han begyndte så at støbe i plast i stedet. I dag har han fået styr på værktøjet og laver både agn i plast og træ.

Nørder på Facebook Under processen opdagede han, at der var mange andre rundt om i landet, der også arbejdede på at lave deres egne agn. De fandt sammen i en lukket Facebook-gruppe, der arbejder sammen om agnbyggeri. I dag er de 11 medlemmer, der benytter gruppen til at udveksle erfaringer. – Vores udgangspunkt er, at ”alt er opfundet”. Vi kopierer ikke fra hinanden, men finder inspiration og giver tingene vores eget twist, understreger Lars og fortsætter: – En anden stor hjælp har været Jørgen Harrebys åbne Youtube-kanal, der hedder Splish Splash. Her viser han i detaljer, hvordan man kan lave sine egne agn. Sammen med 6-7 andre agnbyggere sælger Lars i dag sine jerkbaits i en lille forretning på havnen i Stege. Det sker i samarbejde med Carsten Hansen, der driver bådudlejningen i Stege. Lars sælger sine jerkbaits for 200-500 kr. pr. stk., og han har ingen problemer med at få afsat produktionen.

Sportsfiskeren | 1 | 2017

FRA TRÆKLODS TIL FÆRDIG JERKBAIT • Lars starter med at finde en passende træklods i en hård træsort. Det kan fx være eg, bøg eller valnød. • Træklodsen skæres til ud fra en mønster-skabelon. • Med hobbykniv og sandpapir rundes kanterne, til formen er på plads. • Der bores huller til øskner, øjne, belastning og raslekammer. • Jerkbaiten lakeres nu for vandtæthed. • Den testes i et kar og afbalanceres ved at fjerne eller tilføje belastning. • Jerkbaiten males med airbrush, og der tilføjes eventuelt glimmer. • Øjnene sættes på. • Der lægges tre tykke eller helt op til tolv tynde lag epoxy på. • Der monteres trekroge, og jerkbaiten er endelig klar til gedderne.

Meterfisk til alle mand Samtidig med at Lars begyndte at lave sine egne agn, startede han også som guide og tilbød ture efter gedde og aborre i brakvandsområderne omkring Møn. I dag har han to både og kan have op til tre mand med ud ad gangen. – Min første kunde var en tysker, som fik en supertur, og nogle uger senere sendte han mig et håndskrevet brev på to sider, hvor han roste mig for min ærlighed og service. Sammen med brevet sendte han en håndlavet wobler med mit navn på, fortæller Lars med stolthed og viser brev og wobler frem. De fleste kunder kommer fra Tyskland og ikke mindst Belgien, som Lars har tilknytning til gennem sit ægteskab med en belgisk kvinde. Han har også lært fransk og noget flamsk, hvilket naturligvis er en kæmpe fordel. – Jeg guider op til tre mand, fortæller Lars og fortsætter: – Når jeg guider, fisker jeg ikke selv, og succeskriteriet er, at kunderne fanger fisk. Jeg har lovet en meterfisk til alle mand, og det er lykkedes indtil nu. Kunderne kommer både efter gedde og aborre, og i den kolde tid satser jeg mest på aborrerne. Fuldtid som guide Arbejdet med at guide tog fart sidste år, da Lars mistede sit arbejde den 1. august, og det blev anledningen til at forsøge at leve af at guide og af at fremstille endegrej. – Indtil videre er jeg positiv overrasket over, hvor godt det går. Mange af kunderne har fanget fisk indenfor det første kvarter, og det har været større fisk, end de fanger derhjemme. De har derfor været meget tilfredse, siger Lars. En 4-siders artikel i et belgisk fiskemagasin har også skabt opmærksomhed på Lars’ guidevirksomhed, og samtidig kan han tilbyde kunderne overnatning på sin ejendom, hvor en del er indrettet til Bed&Breakfast. Lars er dog også klar over, at forholdene hurtigt kan ændre sig. Der kan komme is på vandet, og saltslåning kan tage livet af en del af bestanden, så han sørger for at have nogle åbne jobmuligheder i baghånden.

»Mange tak og knæk og bræk« fra en tysk kunde.

To i timen Lars fik sine første lystfiskererfaringer som barn ved Vemmetofte Strand nord for Faxe. Her fiskede han havørred sammen med sin far. Senere i ungdomsårene fiskede han efter karpe og aborre i Køgeområdet. Da han senere flyttede til Stevns, var det igen havørrederne på kysten, der kom på programmet. Han holdt dog op med at fiske i en periode, efter han blev gift, men da familien flyttede til Møn for fem år siden, genoptog han hobbyen for alvor. Da han en dag skulle på apoteket i Stege, benyttede han ventetiden på 20 minutter til at tage et par kast nede i kanalen, der fører ind til Stege Nor. Det gav en gedde på 7 kg, og havnen blev derfor hans fiskeplads til at begynde med. Der gik dog ikke længe, inden han fik sin første båd. Den blev sat i stand med god hjælp fra hans nabo Helmuth Johansen, der var formand for Møns Trolling. Med få kilometer til Stege Nor blev det i første omgang udgangspunktet for mange ture, men i dag fisker Lars i hele brakvandsområdet og har efterhånden fundet mange gode pladser til både gedde og aborre. – Gennem mine optegnelser kan jeg se, at jeg i snit fanger to gedder i timen. Jeg kan også se, at der går 200 gedder på hver fisk over 10 kg, så det er ikke noget, der sker hver dag, fortæller Lars. Da vi sejler tilbage mod slæbestedet efter dagens fiskeri, har vi begge haft gedder oppe til afkrogning, men det bliver ikke en af de dage, der trækker op i Lars’ statistik. Vi har set rigtig mange fisk. Mange har fulgt lige i hælene på agnen, men det har været en svær dag, hvor vi ikke helt fandt den knap, der skulle trykkes på for at udløse geddernes hug.

dende i Askeby på Møn. Lars Henrik Andersen er Født i 1977 og er bosid som fiskeguide og agnHam er uddannet dyrepasser og arbejder i dag producent.

De optimale forhold Lars har mange fiskedage i båden og tager ud under mange forskellige vejrforhold, men det bedste fiskeri oplever han, når der er en let brise med rifler på overfladen. Der skal helst være overskyet og lidt mørkt i vejret. Temperaturen skal gerne være stabil, men det spiller ikke den store rolle, om der er 5 eller 10 grader. Ellers peaker fiskeriet oftest mellem kl. 11 og 14. Alle de fisk over 8 kg, han har fanget, er taget i det tidsrum. På superdage kan han have over 30 fisk oppe til afkrogning, men typisk får han fem til syv gedder på en tur, der varer to til fire timer. – Jeg fisker med det, der virker – nogle gange er det jerkbaits, andre gange gummidyr. Det handler om, at du skal provokere gedderne. De skal få øje på agnen, og så gælder det om at udløse deres huginstinkt, afslutter Lars. • Sportsfiskeren | 1 | 2017 67

NYHEDER FRA FISHING ZEALAND – AF RUNE HYLBY MAD, ØL OG FLUEBINDING

FISHING ZEALAND

I slutningen af januar blev årets første Bindesession i Skoven afholdt med deltagelse af 30 fluebindere fra nær og fjern. Sessionen afholdes på restaurant Her thadalen i Lejre Kommune, hvor programmet består af god mad og lokal øl fra Herslev Bryghus, samt fluebinding efterfølgende. Aftenens mønster stod Allan Overgaard for, idet han viste, hvordan han binder sin kutlingeimitation, Sandstorm. Du kan også deltage næste gang, idet Bindesession i skoven annonceres på www.fishingzealand.dk.

111 MODERFISK FRA ELVERDAMSÅEN Der var stor tilslutning fra Grusbanden, da Tuse Å’s Ørredsammenslutning sammen med bandemedlemmerne skulle opfiske moderfisk ved elektrofiskeri i Elverdamsåen i november måned, og dermed sikre fiskeplejen i Isefjorden. TØS og Grusbanden var afsted to gange, og der blev i alt fanget 111 gode havørreder. Én af de flotte fisk, var en havørredhun på 89 cm. Hun vejede i nærheden af de ti kilo, og havde rogn nok til en halv mundingsudsætning! Fiskerikontrollen lagde sin vej forbi, hvilket som altid er hyggeligt, idet både TØS og Grusbanden samarbejder med Kontrollen på mange planer. Samtidig signalerer Fiskerikontrollens tilstedeværelse også overfor lodsejerne, der fulgte med på bredden, at vi ikke kun elektrofisker for sjov, men at vores arbejde faktisk har et større sigte.

SANDSUGNING I ØRESUND, – NEJ TAK!

SUCCESFULD FZ-KONFERENCE Årets Fishing Zealand-konference blev åbnet af Grethe Nørtoft Saabye, formand for Udvalget for Erhverv og Turisme i Lejre Kommune. I sin åbningstale citerede hun en af dansk lystfiskeris grand old men, Svend Saabye, som hun har haft et nært og familiært forhold til. Citatet, der stammer fra Svend Saabyes bog ”Om Fluefiskeri” fra 1958, udtrykte hans inderlige ønske og håb om, at man igennem kultivering af interessen og forståelsen for den danske natur kunne komme den “menneskelig uforstand” til livs og bevare de skønne vandløb. Det er nu tredje gang, at den gratis Fishing Zealand-konference afholdes, og i år var den henlagt til Lejre Kommune. Dagen igennem blev der holdt spændende taler og debatindlæg, afløst af paneldebatter og workshops, hvor de 150 fremmødte havde mulighed for at networke, debattere og diskutere, samt se ”verdenspremieren” på den nye FZ-film. Responsen fra de mange deltagere var igen i år særdeles positiv, og vi ser derfor allerede frem til den næste FZ-konference i november 2017.

Sportsfiskeren | 1 | 2017

I midten af december var der byrådsmøde i Gribskov Kommune, og på forslag fra byrådsmedlem Brian Lyck Jørgensen blev der vedtaget følgende tilføjelse til punktet om Gribskovs planer for kystsikring: “Sandsugningen må ikke foregå i Øresund og i Natura 2000 områder”. Brian Lyck Jørgensen er med i Fishing Zealands Styregruppe som repræsentant for Gribskov Kommune. Han forklarer: ”I de nordsjællandske kommuner arbejder vi meget med at sikre de gode forhold for både erhvervs- og rekreativt fiskeri, blandt andet på grund af potentialet i lystfiskerturisme. Men vi er nødt til at tænke bæredygtigheden ind i alle beslutninger, og så nytter det ikke, hvis kommunerne samtidig tager beslutninger, der kan ødelægge havbunden og plante- og dyrelivet på de vigtigste fiskepladser i Øresund. Derfor glæder det mig meget, at vi nu har sikret, at dette ikke vil ske i forbindelse med kystsikringen af Nordsjælland”.

HAVØRREDSAFARI EN STOR SUCCES Ti Grusbandemedlemmer, og en vildfaren elvte mand fra hedengangne IØ, havde meldt sig til ”Havørredsafari” for at se det ypperste National Geografic-sceneri, når havørrederne gyder. Arrangementet blev afholdt af Bandelederen fra Grusbanden og turen gik til et ørredvandløb i Lejre Kommune. Vi kunne høre havørrederne plaske på gydebankerne, allerede da vi steg ud af bilerne. Iført et bredt sortiment af lygter og pandelamper, så vi adskillige ørreder på gydebankerne i færd med at gyde. Fortryllende skue lige foran fødderne på os. Den slags oplevelser kan man leve længe på, og man behøver ikke rejse hele kloden rundt for at opleve ét af naturens vidundere. Det foregår såmænd lige uden for døren i den danske natur – vel at mærke, når vi passer på den. Tænk engang en værdi. Naturværdi!

Rigtige lystfiskere abonnerer på Fisk & Fri... Som abonnent på Fisk & Fri kan du handle i vores web-shop til fantastiske priser. Fisk & Fri er Danmarks store lystfiskermagasin med mere end 1000 sider årligt, med spændende oplevelser og inspiration til dine fisketure. Denne måneds tilbud er seks super stk. kyststagn samt 5 numre af Fisk & Fri.

Nr. 2. marts 2017

. Sek. kr. 69.0

NY METODE TIL

TORSK:

SLOW PITCH JIGGING HAVØRRED TEM

FORÅR P KYSTEN Å STORÅEN:

DEN FØRSTE LAKS PÅ FL UE

Abonnements tilbud:

Du sparer kr. 274,-

RI:

PIMP FORENIN GSBÅDEN

ABORRE PÅ JIG

BK returuge 13

GEDDEFLUE

kr. 59,50

SEYCHELLERN E:

PALME US OG FLUS EFISKERI

00002

Din pris kr. 385,-

SPINNEFISKE

SØ-ØRRED - SÅDAN G ØR DU

- 29.03.2017

½ års abonnement (5 numre) kr. 285,Seks kystagn fra Westin kr. 374,Samlet værdi kr. 659,-

SPECIALØR D I PUTTEN RE Nr. 2/2017 · Fisk

9 770108 2 00114

Med i tilbuddet får du seks af de allermest velfangende kystagn i landet: Den unikke Salty the Shrimp i 20 gram, den legendariske Sølvpil i 24 gram, det langtkastende rotationsblink D360° Distance i 18 og 28 gram samt det top effektive hybridblink Salty i 18 og 26 gram. Med dette sortiment er du mere end klædt godt på til din næste kysttur!

0. DK kr. 59.5

02.03.2017

Seks superfede kystagn

0. Nok. kr. 79.0

www.fiskogfri .dk

Fisk og Fri abonnementstilbud:

Skulle du i forvejen være abonnent kan du godt benytte dig af dette tilbud. Så forlænger vi bare dit abonnement med de 5 numre du har bestilt ud over dem du har tilgode.

Fri · 1

Se mange flere tilbud og bliv abonnent på www. fiskogfri.dk Sportsfiskeren | 1 | 2017 69

VÆRD AT VIDE MINISTEREN UNDERSKRIVER NY DAMBRUGSBEKENDTGØRELSE Danmarks Sportsfiskerforbund afgav et kritisk høringssvar, da en ny dambrugsbekendtgørelse var i høring i september 2016. Den er en udmøntning af aftalen om en vækstplan for dansk akvakultur "Dansk akvakultur i vækst". Aftalen er indgået i forlængelse af Fødevareog landbrugspakken. Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at bekendtgørelsen skal leve op til en politisk aftale, frem for som tidligere, hvor der foregik en faglig dialog mellem interessenterne, inden en politisk beslutning blev truffet. Bekendtgørelsen medfører, at der indføres to reguleringsspor afhængigt af det enkelte dambrugs størrelse, og om der er tale om eksisterende eller nye anlæg. 1. Dambrug, der endnu ikke har en miljøgodkendelse, og miljøgodkendte dambrug, som udvider eller ændrer deres produktion, skal som udgangspunkt vurderes på, hvor meget de leder ud i vandmiljøet. De reguleres derefter med faste krav til renseforanstaltninger. 2. Anlæg på maksimum 100 tons foder kan forblive på foderkvoteregulering og godkendes af kommunen. En regulering som DSF finder mere end udfordrende for alle parter. Danmarks Sportsfiskerforbund forudser en næsten uoverskuelig opgave for de kommunale sagsbehandlere, når de skal miljøgodkende og meddele vandindvindingstilladelse til de 70-80 anlæg under foderkvoten på 100 tons.

SOMMERKURSUS FOR JUNIORER Danmarks Sportsfiskerforbunds Juniorlederkursus er for juniorer mellem 14 og 18 år og i mange år har der været efterspørgsel efter et kursus til dem, der var for unge til at deltage. Nu kommer der endelig et tilbud til de yngre juniorer. DSF og Aalestrup Naturefterskole afholder i den første uge af sommerferien et landsdækkende kursus for juniorer mellem 11 og 14 år. Kurset guides af DSF’s instruktører og byder på undervisning ved fiskevandet på fire forskellige lokaliteter. Aftenerne bruges til fluebinding, grejfremstilling, fiskefilm og meget andet. Formålet med kurset er at give juniorerne så meget appetit på lystfiskeri, at de kommer tilbage som elever på det egentlige juniorlederkursus. Der er kapacitet til 30 elever. Kurset foregår på Aalestrup Naturefterskole og løber fra 25.-29. juni. Kurset koster 1.000 kr. og inkluderer ophold, mad, kørsel og undervisning. Man skal selv sørge for transport til og fra skolen.

FORSKNING I 30 NYE SØER Et nyt og spændende projekt sætter fokus på naturtilstanden – herunder fiskebestandens påvirkning af søernes dyre- og planteliv – i 30 nye søer, som er etableret i Danmark de senere år. Lektor Theis Kragh fra Københavns Universitet ønsker at inddrage lokale lystfiskere i den del af projektet, som handler om gedder. - Vi vil bede lystfiskerne om at måle, fotografere og derefter genudsætte gedderne. Det er nemlig muligt at identificere de enkelte individer ud fra fotos af de sorthvide mønstre på kroppen, som med vores individuelle fingeraftryk. Efter genfangst kan geddebestandens størrelse og individernes vækst og kondition beregnes, siger Theis Kragh. En lang række andre interessante spørgsmål søges besvaret i projektet, der er et samarbejde mellem forskere fra de tre universiteter i Aarhus, Odense og København. Projektet ”Nye søer – design af optimal miljøtilstand og biodiversitet” er et blandt 12 projekter til forskning i naturforvaltning, som Aage V. Jensen Naturfond har valgt at støtte. Læs mere om det på www1.bio.ku.dk/presserum/pressemeddelelser/hvornaar-opnaas-den-bedste-natur-i-nye-soeer/

DANISH FLY FESTIVAL 2017 Federation of Fly Fishers Denmark(FFFD) er igen i år vært for den store fluefiskemesse Danish Fly Festival den 4. – 5. Marts i KFUM-Hallerne, Peter Tofts Vej 21, 6000 Kolding. Begge dage fra kl. 10 – 17. Danmarks Sportsfiskerforbund er naturligvis repræsenteret på Fly Festival 2017. På vores stand vil du blandt andet kunne opleve finalen i DM i fluebinding for juniorer og seniorer. Juniorerne dyster om lørdagen fra kl. 10 – 14, og om søndagen tager seniorerne over i samme tidsrum. Udover DM i fluebinding har du muligheder for at møde instruktører i Danmarks Sportsfiskerforbund, forbundsbestyrelsesmedlemmer samt repræsentanter fra sekretariatet i Vingsted. Der vil som altid være muligheder for at høre om de aktuelle sager, som optager DSF. På standen kan du trygt fastgøre en krog i fluestikket og prøve at binde din første flue under kyndig instruktion. Du kan også dyste med venner og familie i en interaktiv konkurrence med mere end bare æren på spil. Fly Festivalen byder også på et festfyrværkeri af aktiviteter og udstillere. Check festivalens hjemmeside for yderligere info: www.flyfestival.dk/da

Sportsfiskeren | 1 | 2017

VÆRD AT VIDE NEKROLOG: MICHAEL R. MULBJERG

NY ORGANISERING AF MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET Fremover vil der være én styrelse med fokus på naturen, én styrelse med fokus på miljøet i bred forstand, én styrelse med fokus på fødevarerne og én styrelse med et fokus på primærerhvervene landbrug og fiskeri. Ny Miljøstyrelse Nuværende Miljøstyrelse lægges sammen med Styrelsen for Vand og Naturforvaltning, SVANA. I den ny Miljøstyrelse samles arbejdet med vandrammedirektivet, nitratdirektivet og Natura2000-direktiverne. Målet er større sammenhæng inden for vandmiljøområdet. Miljøreguleringen af akvakulturen bliver samlet i Miljøstyrelsen. Ny Naturstyrelse Den nye Naturstyrelse får hovedkvarter i Randbøl og hører nu organisatorisk og ledelsesmæssigt under Naturstyrelsen. Der sker derfor en sammenlægning af nuværende Naturstyrelse og Kystdirektoratet, som bliver i Lemvig. NaturErhvervstyrelsen skifter navn til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Navneændringen sker for at undgå navnelighed med andre styrelser og for at få mest mulig klarhed om styrelsens kerneopgaver og brugere. Fødevarestyrelsen er den fjerde styrelse Fødevarestyrelsen forbliver uberørt af den aktuelle organisationsændring.

Michael R. Mulbjerg er gået bort og blev bisat 6. januar. Michael var i en årrække et afholdt, dygtigt og arbejdsomt medlem af forbundsbestyrelsen. Michael var meget aktiv i samarbejdet mellem instruktørsammenslutningen og forbundsbestyrelsen, og han satte et tydeligt fingeraftryk på kursusudbuddet til DSF’s medlemmer. DSF’s nuværende struktur med foreningerne i magtens centrum var også en sag, Michael prioriterede højt. Derudover var Michael Mulbjerg en af drivkræfterne bag forbundets kampagne mod det ulovlige garnfiskeri, som udmøntede sig i ændringer i fiskerilovgivningen. Michaels arbejde i forbundsbestyrelsen var præget af hans store engagement og indblik i mange former for fiskeri. Drejede det sig om trolling, var Michael forbundsbestyrelsens videnscenter. Michael var inkarneret sportsfisker, og han nåede, trods sin alt for tidlige død, at fiske mange spændende steder i USA, Norge, Sverige og senest var Kola blandt favoritterne. Som kemiingeniør var han den oplagte ankermand, da DSF udformede redegørelsen om anvendelsen af bly. Æret være Michaels minde!

BLIV NATURLIGVIS Bliv NaturligVis er Danmarks Sportsfiskerforbunds og Danmarks Jægerforbunds store satsning på mere formidling af lystfiskeri og jagt i de danske skole. DSF ønsker at gøre det let for skolerne at finde lystfiskere og jægere, der kan berige undervisningen i samarbejde med lærerne og til gavn for børn og unge. Med to nye medarbejdere på projekt Bliv NaturligVis er 2017 skudt godt i gang for Danmarks Jægerforbunds og Danmarks Sportsfiskerforbunds indsats på skoleområdet. Henrik Qvortrup Thygesen har fået stillingen som projektmedarbejder, og skal være primus motor på at få løbet projektet i gang både nationalt og lokalt. Henrik er 39 år, uddannet lærer, og han har stor erfaring med projektarbejde inden for jagt, fiskeri og natur. Han har blandt andet høstet erfaring med at drive frivillige netværk i Grønland, og han har været med til at udvikle jagt- og fiskeriturismen deroppe. Marianne Ebbensgaard er 33 år og tilknyttet projektet i en tidsbegrænset stilling som antropolog. Hendes opgave bliver at gå i dybden med, hvad der inspirerer, motiverer og fastholder de frivillige i projekt Bliv NaturligVis. Marianne har erfaring som projektleder, og har derudover arbejdet med børn, natur og undervisning. I løbet af foråret 2017 bliver der oprettet to lokale netværk, hvor man kan høste erfaring og sikre en god startperiode for de kommende netværk. Sideløbende vil projektets netportal blive opbygget. Alt sammen vil gøre projektet endeligt klar til den officielle åbning i forsommeren 2017. På www.jaegerforbundet.dk/natur/bliv-naturligvis/interesseret-i-naturligvis kan du krive dig op som interesseret.

HUSK AT PRINTE DIT MEDLEMSKORT PÅ MEDLEM.SPORTSFISKERFORBUNDET.DK Sportsfiskeren | 1 | 2017 71

DET FØRSTE SVÆRMERI Solgul erantis, vintergæk og blå krokus er kendte forårsbebudere, men for en passioneret kystfisker, er det derimod mudderbund, mågeskrig og halvmeterlange børsteorm, der sætter forårsfornemmelserne i gang. Læs her om det første sværmeri, og hvorfor børsteormsfluer er fast inventar i flueæsken. Af Frederik Lorentzen

Jeg havde hørt historier om det. Det skulle være helt afsindigt. Som en magnet skulle det tiltrække havørreder – både grove i antal og i størrelse. Jeg havde hørt, at en god imitation i flueæsken var alfa og omega, men slog det hen. Sagde til mig selv, at havørrederne nok skulle tage, hvad de fik serveret, når først de var på ædetogt. Selv havde jeg kun oplevet sporadiske sværme af børsteorme og fanget enkelte havørreder, der spyttede børsteorme ud ved landingen. Men sidste år ved denne tid ramte jeg det for første gang og savnede pludselig et par fluer i æsken. De er siden blevet fast inventar.

På det lave, varme vand Vi var tre mand afsted i Isefjorden. Det var stadig tidligt forår, men de første dage, hvor du mærker solens varme stråler, var over os. Det betyder ofte gode dage i fjorden. Nødvendigvis ikke fordi der er sværmninger af børsteorme, men ofte blot fordi fiskene samler sig i bunden af bugter og vige for at fylde sig med rejer og andet småkravl – vækket til live af de stigende vandtemperaturer. I det hele taget kan fjordfiskeriet altså være utroligt spændende, når fjorden rigtig vågner. Denne dag var det ikke spændende. Vi havde fisket et stort område af, og over halvdelen af dagen var passeret i tunge skridt med en snært af frustration over havørredens udebleven. Vi var egentlig på vej tilbage mod bilen, da en fisk på helt lavt vand blev skræmt af et muddersprøjt fra min tunge vadestøvle. Langt inde bag mig, hvor jeg ikke havde lagt et eneste kast. De andre fik hurtigt besked om den skræmte fisk og kort efter skete det samme for Joel. Nu blev vi opmærksomme på de mange børsteorm, der var kommet frem og begyndte straks at fiske på det helt lave vand – og så begyndte der at ske noget! Vi fik den ene fisk efter den anden, det var ikke store fisk, men der var kort imellem dem, så spændingen Sportsfiskeren | 1 | 2017

var stor. Man ved jo aldrig om der lusker en større fisk rundt imellem – og ofte gør der netop det. Desværre måtte vi slutte fiskeriet før tid. Vi havde en bagkant i form af et fluebindingsarrangement, vi skulle til. Men da der var gået lidt indbyrdes konkurrence i fiskeriet, endte vi alle tre med mere end 10 fisk hver.

Når solen først får fat, stiger temperaturen hurtig t på det helt lave vand. Det aktiverer børsteormene og andre fødeemner, og så er havørreden pludselig helt inde mellem fødderne på en.

»Jeg havde hørt historier om det. Det skulle være helt afsindigt. Som en magnet skulle det tiltrække havørreder – både grove i antal og i størrelse«

Sportsfiskeren | 1 | 2017 73

FIRE FORÅRSFRISTELSER

THE ONE WORM – DANIEL HOLM

Børsteormene kan ofte variere lidt i kulør, men blå, lilla, grøn, sort og som her brun er klassiske farver til ormeimitationerne.

Fast plads i flueæsken Til den efterfølgende fluebindingsaften blev der selvfølgelig bundet et hav af børsteormsimitationer, og jeg måtte naturligvis også aflyse noget arbejde dagen efter, for det var nu det skete, så der var ikke tid til ligegyldige pligter som arbejde og indkomst. Vi ankom til pladsen tidligt dagen efter og blev en anelse skuffede, da vi så, at forholdene var helt anderledes end dagen før. Vandstanden var meget højere, vinden kom fra en anden og dårlig retning, og faktisk var der ikke meget, der mindede om det, vi havde oplevet dagen før. Børsteorme så vi heller ikke mange af. Mågerne var holdt op med at dykke. Men vi tog det med ro og fiskede alligevel, for forholdene skulle ændre sig. Vandstanden var faldende og vi satsede på, at fiskeriet ville begynde, når den var nede i samme niveau som dagen forinden. Proportionelt med den aftagende vandstand, steg vores indsats og dermed også antallet af kontakter til fisk. Fluerne vi bandt aftenen før viste sit værd. Inden længe havde Joel landet en flot fisk på over 2,5 kilo – en tyk og blank fisk, som vi kun havde turde håbe på. Kort efter fik vi flere andre fine fisk, ingen der kunne måle sig med Joels, men fisk på halvmeteren som kæmpede bravt på de 30-40 cm vand. Vi var alle tre enige om, at fra nu af ville børsteormsimitationerne altid have en fast plads i æsken. Forårsbebuderne kommer Nu har de olivengrønne, mørkeblå og purpur lilla imitationer siddet i æsken i snart et år og mindet om et par dejlige dage i fjorden. Meget snart skal de luftes igen, for rygterne om spredte observationer er allerede i omløb. Forhåbentlig går der ikke længe, før de igen i tusindetal ormer sig langsomt gennem vandet og inhaleres af smukke, stålblanke havørreder. Derfor sender jeg nu en vigtig opfordring videre. Har du endnu ikke en imitation af havørredens forårsfavorit, børsteormen, så er det på høje tid at sætte sig til fluestikket. På disse sider finder du derfor fire fristende udgaver. Og besøg derefter din lokale mudderbund. Det første sværmeri er lige om hjørnet. Sportsfiskeren | 1 | 2017

Jeg havde i flere år savnet en rigtig god børsteormsimitation. Det til trods for, at der gennem tiden er lavet rigtigt mange forskellige. Men jeg syntes ikke helt, at nogen af dem, jeg havde bundet og fisket med, var helt rigtige. En aften sad vi en flok og bandt fluer til forårets fiskeri. Helt naturligt faldt snakken på børsteorm, og hvilke mønstre vi brugte. De gamle kendte mønstre blev nævnt og diskuteret. Men midt i snakken rejste Andreas Svarre sig pludselig. Efter lidt tid kom han tilbage med sin kystboks fra bilen. I boksen havde han den fedeste orm, jeg nogensinde havde set. Den var levende og bundet af få billige materialer og så bare helt rigtig ud. Andreas er en meget dygtig og alsidig fisker, der sammen med sin bror, Morten, virkeligt gav den max gas. De var unge og ved vandet mindst fire dage om ugen. Og de havde selvfølgelig haft et helt utroligt fiskeri på lige den flue gennem hele det forår. Selv roste de da også fluen og viste mig pænt, hvordan den skulle bindes. Fluen havde ikke noget navn, og da jeg senere på ugen lavede en fluebindingsvideo af den, spurgte jeg, om det var okay, at jeg gav den navnet "The One Worm" – for det er den bedste orm, jeg nogensinde har fisket med. Og det har den heddet siden. Derudover er fluen til og med billig at lave, ser fantastisk ud i vandet, fisker vidunderligt og fanger mange fisk. Eneste kritikpunkt er, at den kan hægte lidt i kastet, men bliver det for stort et problem, kan du altid klippe krogbøjningen af den forreste krog.

MATERIALER Krog: Ahrex Curved Gammarus #6 / #8 Krop/hoved: Flashabou dub – Pearl Krop/hoved: Marabou – Brun og oliven Hoved: Goldheads – Sort (4mm)

LEDDELT BØRSTEORM – JOHN MORTENSEN Børsteorm er som bekendt ikke kun føde for fladfisk, havørrederne elsker dem også. Derfor er det en god idé, ja nærmere et krav, altid at have nogle fluer der ligner børsteorm i æsken. Jeg har igennem tiden bundet en del fluer, der ligner børsteorm, men jeg har haft forskellige problemer og udfordringer. Enten har de ikke været lange nok eller også har de for eksempel været for tunge at kaste med. Et af de største problemer har været, at de lidt lange fluer ofte hægtede sig selv. Det galt især dem, jeg bandt med to kroge. Det var frustrerende,

og jeg havde svært ved at knække koden og få løst det evindelige problem. Men på en rejse til Belize havde jeg købt noget Marlinwire, der skulle bruges til fiskeri efter hajer. Da jeg kom hjem, fandt jeg på at lave nogle små shanks af wireren, som så kunne sættes sammen til små led. Efter nogle forsøg kom jeg frem til en flue, der både ligner en børsteorm og samtidigt bevæger sig meget levende i vandet – og sjældent hægter sig selv. Jeg fisker den med lange indtag, gerne med en lille pause mellem tagene. Skal den tunes yderligere, kan der med fordel sættes et MP Magic Head på fluen. Da der kan være en stor forskel på farven af børsteorm, kan den laves i flere farver.

Efter min mening kan Omøbørsten fiskes hele året, uden at du behøver at tvivle på fluens fangstegenskaber. Og den kan endda sagtens gå for at imitere flere af kutling-arterne, tre-pigget hundestejle eller tangsnarre.

MATERIALER Krog: Partridge Seastreamer #4 Hale: GP-fjer bundet ind med 2-4 strå crystal flash Dubbing: Senyo rusty nail dub Hackler: GP i rød (brystfjer) Bindetråd: Rød

MATERIALER Krog: Ahrex Curved Gammarus #6 / #8 Shanks: 0,40 mm Marlinwire Hale: Marabou Krop: SLF blandet med lidt angelhair Hoved: Høne hackle + Goldhead

EASY WORM – MORTEN JENSEN

OMØBØRSTEN – ALLAN OVERGAARD Når samtalen imellem fluefiskere lander på terminal tacklet, så er meningerne om udseendet på fluerne ligefrem proportionale med antallet af fluefiskere i samtalen. Specielt når vi snakker om imitationer af havørredens byttedyr, er vi rigtigt gode til at ville tilføje et ekstra par følehorn, et sæt ekstra ben eller sølvfarvede øjne på tobisimitationen. Det samme gør sig også gældende med børsteormsimitationer. Der er vel næsten lige så mange kreative bud på en god børsteormsflue, som der er fluefiskere. Alle ser de frem til den første svæmning af disse svømmende godbider. Hvis man følger med på de sociale medier, så vil man allerede fra december kunne følge de første ormeimitationer dukke op til fremvisning – nogle beregnet til fiskeri, andre til ren show off. Personligt har jeg altid haft en forkærlighed for Ken Bonde Larsen børsteormsimitation, Omøbørsten. Fluen indeholder for mig nogle af de kvaliteter, som jeg værdsætter ved en god kystflue. Den er let i vandet, den er bundet med levende materialer, den kan bruges året rundt og så er den rigtig pæn i flueæsken. Den er desuden bundet med guldfasan brystfjer i den flotte rødbrune farve. En overset fugl i forhold til danske kystfluer. Typisk bindes fluen på en streamerkrog for at give kroppen lidt længde, da nogle af børsteormene kan blive rigtig lange. Den kan fiskes langsomt over den lavvandede bund, hvor ormene elsker at sværme. Jeg tror, at Ken måske har haft kigget imod Irlands Grub-fluer, da han kom op med sit klassiske mønster. Segmenteringen og brugen af de flotte røde guldfasan brystfjer klæder i hvert fald fluen utroligt godt, og giver en dejlig levende flue, som imiterer forskellige arter af børsteormene på en god måde. Og da fluen ikke er leddelt eller forlænget, er det også en flue, som er behagelig at kaste med en hel dag. Ken udvidede sit arsenal af Omøbørster, så i dag findes også en mindre udgave med kuglekædeøjne. Den afbillede flue har jeg bundet meget tæt på Kens originale mønster, dog er der brugt et ekstra hackle – i alt fire – for at give fluen en smule mere fylde.

Fluebinding er praktisk talt en kunstnerisk videnskab, hvor kreativitet blandes med teknikker, og det kan være en jungle at navigere mellem så mange forskellige tilgange. Det er helt op til den enkelte at vurdere, om man sætter pris på tradition og teknikker, kreativitet, minimalisme eller høj detaljegrad. Alle har deres berettigelse til den tidligere og kommende historie om fluebinding. Et af de vigtigste elementer for mig er dog, at fluen jeg fisker med, har fangstpotentiale og ikke tager hele aftenen foran stikket. Som mange andre er vores tid begrænset i en travl hverdag, og derfor er tanken bag denne imitationsflue, at den skal være simpel, hurtig og nem at binde samt fiske livligt i vandet! Der eksisterer rigtig smukke og flotte børsteormsfluer derude, men i min optik kan letbundne fluer ofte fiske mindst lige så fint, og med dette mønster kan alle være med. Den bindes af tre materialer inkl. krog, så boksen kan hurtigt blive fyldt med orme, nu hvor det store sværmeri er lige om hjørnet. Easy worm fiskes varieret med overvejende lange træk, hvor hovedet medvirker til den jiggende effekt. Et lille tip er at binde nogle uden beadhead, som kan anvendes til lavere vand, og som også får mere svæv. Varier farverne, alt efter hvilke områder du fisker. •

MATERIALER Krog: Ahrex NS122 #6 Bindetråd: Unithread, matchet til kroppen. Hoved: Beadhead 4.5 mm Krop: UV Polar Chenille i dark grey og olive (Hareline Dubbing)

Sportsfiskeren | 1 | 2017 75

LYKKEN FINDES I FISKEEVENTYRET Jan André Delaporte kommer vidt omkring i verden, både som simultantolk og som skribent, fotograf og guide med speciale i laksefiskeri. Og så snart asfalten på hjemlige Nørrebro afløses af en buldrende elv på Kola, uendelige flats i Mexico eller en sommergrøn ådal i Midtjylland, dukker følelsen af lykke op.

Velkommen til Kola. Jan har i mange år budt nye gæster velkom . Rusland i radiset laksepa til men

Sportsfiskeren | 1 | 2017

Af Henning Pedersen

Vi har sat hinanden stævne på Nørrebro i Jans lille andelslejlighed, som er hans base, når han er hjemme i Danmark. En stor del af året tilbringer han uden for Danmark, enten i forbindelse med sit arbejde som simultantolk, eller når han besøger spændende fiskevande rundt om i verden for at skrive artikler og levere billeder til danske og især udenlandske fiskemagasiner.

Tolk og oversætter De sproglige kompetencer har han til dels fået med i vuggegave. Hans far er dansk-svensk, mens hans mor er hollandskamerikansk, så han voksede op i et hjem, hvor der blev talt flere sprog. I en periode på fire år boede han med sin mor i Paris og gik i fransk folkeskole, så han også fik lært at tale fransk. Hans navn er heller ej danskklingende, og Jan forklarer også, at han fik sin mors efternavn. Han udviklede senere sine sprogtalenter, da han oven på en kommunikationsuddannelse fra RUC læste videre til simultantolk på CBS i København, og de sidste 7-8 år har han arbejdet freelance som simultantolk og oversætter. – Mit arbejde som tolk og oversætter er det, der giver mig smør på bordet, og i perioder giver jeg den fuld gas, så jeg i andre periode kan prioritere det, jeg virkelig brænder for – nemlig at fiske med flue efter laks, havørred og steelhead rundt omkring i verden, fortæller Jan og fortsætter: – Jeg sørger

derfor for at have lave faste udgifter til f.eks. bolig og bil, så jeg kan prioritere at rejse og fiske.

Laksefisker og -skribent Jan har gennem en årrække fået opbygget gode relationer, der betyder, at han har haft mulighed for at fiske mange spændende fiskevande rundt om i verden. Fiskevande, hvor man ellers betaler skyhøje priser for fiskeriet, men hvor man har kunnet bruge Jans artikler og billeder i stedernes markedsføring. – Det har krævet et meget stort og dybt rodfæstet netværk at komme ind på livet af operatørerne især i lakseverdenen, som er præget af kontakter og relationer. Det har jeg fået i kraft af mit arbejde som camp-manager, mit artikelskriveri, mit aktive laksefiskeri og mit arbejde med hjemmeside og netværksdannelse, fortæller Jan og fortsætter: – I dag handler det heller ikke kun om artikler. Man vil også gerne bruge videooptagelser i forbindelse med markedsføringen, så ofte har jeg også en videofotograf med på mine ture. I starten kontaktede Jan selv lodges og andre operatører inden for branchen, men i dag modtager han invitationer direkte fra dem. Artikler og fotos bliver efterfølgende solgt til magasiner rundt om i verden, og da Jan selv kan oversætte dem, kommer de ofte ud på flere sprog. Nogle gange er kvaliteten af fiskeriet ikke i orden, og så kommer der ganske enkelt ikke en artikel ud af det. Det er dog undtagelsen, at det sker, for de fleste operatører ved godt, at det giver den bedste omtale, hvis journalisten oplever det bedste fiskeri.

Foto: Søren Andersen

JAN ANDRÉ DELAPORTE Bopæl: i København Født: 1968 Beskæftigelse: Simultantolk, oversætter og fiskeskribent og -fotograf Facebook: www.facebook.com/jandelaporte Web: www.flyfish-jandelaporte.com

Ved elven med fisk i hånden. Lykkefølelse i sin reneste form.

Sportsfiskeren | 1 | 2017 77

Foto: Søren Andersen

På floadtrip i Alaska. Good News River.

Tryk på drømmeknappen – Operatørerne sælger drømme, og nogle gange kan det godt kamme over. Men hvis jeg skriver, at et sted er godt, kan jeg helt sikkert stå inde for det. Jeg lægger vægt på at bevare min integritet og dropper artiklen, hvis fiskeriet ikke holder, understreger Jan og fortæller, at det senest skete på en rejse til Chile og Argentina. – Der er operatører i branchen, der er for lemfældige i deres omgang med fakta. Det er ikke okay at pynte på kvaliteten, størrelsen på fiskene eller deres antal. Men det er okay at trykke på drømmeknappen, siger Jan. Smørhullet i Midtjylland Jan voksede op i det midtjyske søhøjland, og den første fascination for lystfiskeri opstod, da han som 6-årig dørgede på Gudenåen med sin far og en onkel. Da en aborre huggede på spinneren, var Jan solgt. – Det var et smørhul at vokse op i, når man gerne ville fiske. Jeg tog ud til å og sø, så snart skolen var overstået, og interessen fortsatte helt op i gymnasietiden, fortæller Jan. Da et større udslip fra et dambrug ved Salten Å gav masser af regnbueørreder at fiske efter, opstod tanken om at prøve med fluegrej, som blev købt hjem efter at ABUs katalog var blevet nærstuderet. I starten var det med traditionel vådflue, men Jan fik hurtigt øjnene op for, at ørrederne også tog føde på overfladen, og så skiftede han til tørflue. Senere fandt han også ud af, at man kunne fange gedde og aborre på flue, og fascinationen for fluefiskeriet var grundlagt. Som for så mange andre kom der en pause i fiskeriet. Pigerne blev mere interessante, og studierne førte ham til København. Men i begyndelsen af 90’erne startede han sammen med nogle kammerater på kysten. I begyndelsen med spinnegrej, blink og kolde PVC-waders. Senere med fluegrej. Kystfiskeriets muligheder blev i de følgende år grundigt udforsket. Man kunne bl.a. tage toget sydpå til Faxe og gå ud til kysten, Sportsfiskeren | 1 | 2017

PR fluelaks på 109 cm fra Yok anga. Det lykkedes at lande laksen til trods for, at den ene krog på dobbeltkrogen var knækket.

eller man kunne tage cyklen med i toget og køre det sidste stykke ud til de spændende pladser.

Mistede de seks første laks Efter endt uddannelse fik Jan først arbejde ved Danmarks Fiskeriundersøgelser som biologassistent, derefter i film- og TV-branchen, hvorefter det blev til et job ved Hunters Video, der producerede jagtvideoer. Jan tænkte allerede den gang, at der også måtte være efterspørgsel på fiskevideoer. I første omgang blev det dog til en privat tur sammen med hans bror i Norge. Midt i 90’erne tog de den lange tur i bil op til Finnmark, hvor de fiskede efter laks i Repparfjordselven. – Jeg havde købt fluer af Jørgen Mossin fra Sport Dres. Det var Green Highlanders, bundet på guldkroge, og vi fiskede sammen med de lokale i den nederste pool. Her lykkedes det mig at miste seks laks på én dag, men endelig lykkedes det at fange en laks. Det var et nyt fiskeri med den uvante tohåndsstang, men stemningen var fantastisk, husker Jan og fortsætter: – Jeg blev tændt på det og var helt sikker på, at det var noget, jeg gerne ville opleve igen.

Fra Gaula til Ponoi Et par år efter deltog Jan på Forbundets laksekursus ved Gaula i Norge. Her fangede han to laks og fik yderligere erfaring. Han rådførte sig med Orla Bertram-Nielsen, der var den ene kursusleder, om, hvordan han skulle komme videre. Orlas råd var at tage til Kolahalvøen, så Jan gik i gang med at spare op, og et par år senere tog han for første gang til Ponoi for at finde ud af, hvad laksefiskeri egentlig gik ud på. En uge og 28 laks senere var han blevet meget klogere. Da han noget efter blev spurgt, om han ville være medhjælper hos Salmon Junkies, slog han hurtigt til, og i tre sæsoner var han op til fire uger på Kola, hvor han havde funktioner som camp-manager, turleder, guide og bindeled til russerne. Samtidig kunne han fiske på samme niveau som gæsterne. Det gav masser af erfaring, og han oplevede at blive rigtig etableret som laksefluefisker. I samme periode begyndte Jan at skrive artikler. I første omgang til et dansk magasin, men hurtigt også til det store udland, hvor det selvfølgelig kom ham til gode, at han kunne skrive på perfekt engelsk. Udgangspunktet var hans egne oplevelser og erfaringer, men det geografiske udgangspunkt kom også til at spille en rolle. Midt i 00’erne begyndte han at få kontakter og invitationer til at besøge nye steder og skrive om deres fiskeri. Det handlede ikke kun om laks, og det første sted, Jan besøgte, var i Mexico. På rette sted Uanset om rejsedestinationen er Kola, Mexico eller barndomsområdet i Midtjylland, føler Jan sig som oftest på rette sted. For Jan handler det nemlig ikke bare om at fiske, men også om at finde sig tilrette i den natur, hvor det foregår. – Jeg er ikke en fiskemaskine. Jeg kan godt blive grebet af fiskeriet, men jeg prøver altid at give plads til at tage mig en kop kaffe, se på vandet og bare sidde og reflektere, siger Jan. Det er sjældent, han føler, at han er 100 procent på plads inde i byen, men det sker tit, når han er ude i naturen. – Så oplever jeg, at lige nu er jeg præcis på det sted, hvor jeg allerhelst vil være. Jeg oplever glimt af lykkefølelse, og det er en unik og sjælden følelse, som jeg får stor lyst til at vende tilbage til, fortæller Jan. Jans lejlighed rummer et stort fluefiskerbibliotek, og han fremhæver flere forfattere, som netop har skrevet om de oplevelser og refleksioner, de har haft i mødet med naturen. – I Danmark gælder det især Svend Saabye, men det er en tradition, der er mere udbredt i den nordamerikanske litteratur, fortæller Jan og fremhæver i den forbindelse især Thomas McGuane og John Gierach. De mange rejser rundt i verden har også bragt ham i direkte kontakt med mange kendte og spændende lystfiskere. På rejser til British Colombia har han mødt Dec Hogan, som er en af de helt store steelheadeksperter i Nordamerika, og sidste sommer havde han stor fornøjelse af at møde kasteguruen Simon Gawesworth ved Gaula i Norge. Han var ifølge Jan et meget behageligt bekendtskab, som gav nogle gode kastetips fra sig. Nye rejsemål Jan har hele tiden mange nye ture under planlægning, og først i 2017 går turen til Maldiverne. Det sker i samarbejde med en rejseudbyder, og de håber at få styr på, hvor og hvordan man fanger giant trevally i området. En lokal fluefiskeguide er koblet på, så Jan ser frem til, at det lykkes. Senere på året går turen til Oregon, hvor der skal fiskes med tørflue efter steelheads, og laves film om det. Til sommer går turen til Norge, hvor han skal deltage i fiskeri i nyåbnede elve, hvor man ønsker at få et overblik over bestandsstørrelsen, inden der åbnes helt for fiskeri. Og han

Golden Dorado fra Argentina.

har også planer om at leje en hytte ved Byskeelven i Nordsverige og fiske to-tre uger for at kunne gå i dybden og komme ind i den rette laksefisketilstand. – Al virvaret omkring det at lave artikler, video og billeder forstyrrer nogle gange, og her skal det hele skæres væk, så det kun kommer til at handle om elven og laksene, siger Jan. Der bliver dog også opgaver på de hjemlige breddegrader, idet et engelsk magasin vil bringe en artikel om skandinaviske havørredåer med potentiale for de helt store fisk. Jan skal derfor på el-fiskeri i Karup Å, Saltdalselva i Norge samt Mørrumsåen og Emå i Sverige. Endelig har han en ”hosted week” ved Umba på Kolahalvøen sidst i august. Her hjælper han en ny operatør og har fået åbningsugen, hvor han sammen med en flok dygtige laksefiskere skal forsøge at vise stedets potentiale. Fiskeeventyrerne står altså i kø, og det giver forhåbninger om et lykkefyldt 2017. •

Jan i sit rette element. British

Columbia.

Sportsfiskeren | 1 | 2017 79

DTU Aqua undersøger netop nu, hvilke metoder til at indsamle viden fra lystfiskeri på, som fungerer bedst i dansk sammenhæng.

FLYOPTÆLLING AF KYSTFISKERE Forskere fra DTU Aqua undersøger i foråret det fynske kystfiskeri via interviews, flytællinger og app’en Fangstjournalen. Målet er at blive klogere på, hvordan man mest præcist opgør fangster og fiskeaktivitet hos danske lystfiskere, samt at få specifik viden om kystfiskeriet på Fyn. Af Andreas Findling-Rottem

I foråret og forsommeren 2017 kan du møde folk fra DTU Aqua på din fisketur ved de fynske kyster. De er på fiskepladserne for at interviewe kystfiskere om deres fiskeri og fangster, særligt med henblik på havørreder. Undersøgelsen er en del af et større projekt, under navnet REKREA, som også omfatter undersøgelser af torskefiskeri i Øresund, laksefiskeri i Østersøen og ålefiskeri i Storebælt. Målet er at finde ud af, hvordan man bedst opgør fangster og fiskeaktivitet hos danske lyst- og fritidsfiskere for at få så korrekt og nøjagtig viden som muligt at forvalte bestandene ud fra. Undersøgelsen på Fyn ledes af biolog Christian Skov, DTU Aqua, som siger: – Vi har brug for lystfiskernes viden om fisketure og fangster for at få data, som kan sikre sunde bestande at fiske på fremover. I undersøgelsen af det fynske kystfiskeri kombinerer vi for første gang flyoptællinger med interviews og indrapporteringer via DTU’s gratis lystfisker-app Fangstjournalen, som alle lystfiskere i Danmark rigtig gerne må bruge.

Optælling fra luften Christian Skov har allerede været på de første testflyvninger rundt om Fyn. Her var der langt mellem kystfiskerne, Sportsfiskeren | 1 | 2017

Undersøgelsen er en del af et større projekt, som også omfatter undersøgelser af torskefiskeri i Øresund, laksefiskeri i Østersøen og af fiskeri på ål i Storebælt. Her interviewer biologassistent Farivar Azour, DTU Aqua, turbådsfiskere om deres fiskeri på Øresund.

NYE UIMODSTÅELIGE MODELLER 2017

Møder man ikke en interviewer på sin fisketur lang Fyns kyster, så kan man som lystfisker bidrage ved at hente lystfiskerapp’en Fangstjournalen.

FREDDI FLUTTER

så forskeren er spændt på, hvor travlt han får med at tælle, når forårssæsonen for kystfiskeriet for alvor går i gang: – Vi har planlagt 26 flytællinger i løbet af undersøgelsen, så det bliver rigtig interessant at se, hvordan det udvikler sig hen over foråret, og hvordan f.eks. vind og vejr påvirker fiskeaktiviteten.

Præmier på spil Flyundersøgelsen bliver suppleret af en interviewundersøgelse. Den består af et interview af lystfiskeren ude på fiskepladsen samt et onlineskema, som deltagerne skal udfylde derhjemme. På fiskepladsen vil DTU Aqua gerne høre, hvor meget man har fanget, og hvor lang tid man har brugt på det. Og så vil intervieweren bede om lov til at måle og veje en eventuel fangst. – Det er selvfølgelig helt frivilligt, om man vil være med, men vi håber, at rigtig mange vil finde tid til at hjælpe os. I sidste ende er det til gavn for fiskebestandene og lystfiskeriet, siger Christian Skov. – Det er vigtigt, at vi også får det skema retur, som skal udfyldes online, når fisketuren er afsluttet, og folk er kommet hjem i varmen. Derfor udlodder vi gode præmier til dem, der deltager i denne del. Og når man via internettet indsender oplysningerne, som kun bliver brugt anonymiseret, så hjælper man samtidig med at sikre, at vi får et korrekt billede af både fiskeintensitet og af fangster i forhold til fisketid. I online skemaet vil vi desuden stille spørgsmål, som skal gøre os klogere på lystfiskernes tanker og ønsker i forhold til fangst og forvaltning. Det kan give os input til, om den nuværende forvaltning måske kan forbedres til glæde for flere, siger Christian Skov. Møder man ikke en interviewer på sin fisketur langs kysten,kan man stadig bidrage ved at hente lystfiskerapp’en Fangstjournalen og løbende indtaste oplysninger om egne fisketure langs Fyns skønne kyststrækninger, eller hvor man ellers fisker. – App’en er til dato hentet af 3400 danske lystfiskere. Og det er vi glade for. Jo flere lystfiskere der udfylder Fangstjournalen jo bedre viden får vi – til gavn for os alle. Det er også vigtigt at bruge Fangstjournalen de dage, hvor man ikke fanger noget, fordi det på tværs af alle lystfiskere, der deltager, siger noget om, hvor langt der er mellem fiskene, siger Christian Skov, DTU Aqua. Du kan løbende læse mere om resultaterne fra projektet i Fangstjournalens klumme her i Sportsfiskeren og finde flere informationer på www.rekrea-fisk.dk •

XL: 150 MM XXL 190 MM

ZEBCO SALMON DOCTOR M: 110 MM XL 156 MM

www.rhino-trolling.com

Zebco Europe · Mark Holmboe · mholmboe@zebco-europe.com +45 21 69 25 78.

Sportsfiskeren | 1 | 2017 81 Trolling DK 1-2 hoch 08-2016.indd 1

12.08.16 14:08

AKTIVITETER 2017 FISKEKURSER

19. marts: Fluekastekursus, enhånds – Varde 21. april: Ørredskolen 22. april: Fluekastekursus, enhånds – Roskilde 23. april: Kystfluefiskeri – Nordsjælland 28. april: Boost dit havørredfiskeri, begynder – Hobro 19. maj: Boost dit havørredfiskeri, begynder – Nykøbing Mors 3. juni: Flueskolen 10. juni: Laksefiskeri, spin – Skjern Å 12. august: Laksekursus – Gaula, Norge 2. september: Laksefiskeri, spin – Skjern Å 9. september: Whisky & Vildlaks – Varde Å – UDSOLGT

MEDLEMSKAB

Medlemskab af Danmarks Sp orts fiskerforbund koster kun 450 kr.

FISKEPLEJEKURSER

18. marts: Elektrofiskeri, genopfriskningskursus – Silkeborg 28.-30. april: Vandløbsrestaurering, del 1 – Vejle 29. sep. – 1. okt.: Vandløbsrestaurering, del 1 – Vejle 28.-29. okt: Elektrofiskeri – Gram

FLUEFISKERNE

4.-5. marts: DM i fluebinding – Fly Festival, Kolding 27. maj: DM i fluekast – Ledreborg Slotspark

HAVFISKERNE

21. maj: Sjællands Mesterskab i havfiskeri – Helsingør Havn 27. maj: Jysk-Fynsk Mesterskab i havfiskeri – Middelfart Havn 16. september: DM i havfiskeri – Middelfart Havn

MEDEFISKERNE

12.-13. august: Senior DM – Jels Se flere medestævner på www.medesiden.dk Mere medefiskeri på www.facebook.com/medefiskerne

SURFCASTERNE

9. april: 1. Grand Prix - Sjælland 5.-7. maj: Kastelandskamp Tyskland – Danmark – Nordtyskland 27. august: 2. Grand Prix (Kastekonkurrence) – Aarhus 22.-24. sep.: DM i surfcasting – Øst for Storebælt Find flere oplysninger om årets kurser og tilmeld dig på: www.sportsfiskeren.dk/aktivitetskalender

N A STE NUMMER AF

UDKOMMER PRIMO APRIL Sportsfiskeren | 1 | 2017

har Danmarks største udvalg af fiskekort. Fiskekort.dk er non-profit, og du støtter foreningernes store frivillige arbejde for flere vilde fisk, hver gang du køber dine fiskekort eller medlemskaber på Fiskekort.dk

Sportsfiskeren | 1 | 2017 83

Savage Gear Titanium Spin - Restsalg! Lynhurtig, let og slank klinge kendertegner denne topmodel fra Savage Gear. Super afbalanceret og følsom klinge. Vælg mellem: 8´ 10-32g - 8,6´15-50g - 8,6´ Big Shad 23-70g. - 9´ 7-25g - 9´ 10-32g - 9´ 30-80g - 9,6´ 12-36g. Vejl: 2499,- Nu: 799,-

Kun: 799,Vejl: 2499,-

Kun: 400,-

Shimano Symetre Spin - Restsalg! Populær stang fra Shimano. Denne er 3-delt for nemmere transport. Bygget på en meget stærk klinge. 8,3´ 5-20g. Vejl: 1499,- Nu: 400,-

Bestil online eller besøg butikken!

Spinnestænger: Drennan Spincast 7´->35g, 8´->49g. 9´->63g DAM Powertip Spin 8´ 20-50g R.T. Trout Mania 8,2´ 7-25g Spin Shakespeare Trion 10´ 10-35g Spin Shimano Symetre 8,3´ 5-20g Shimano Stradic 9,1´ ML 5-20g Shimano Forcemaster AX 10´ 14-40g Shimano Vengeance AX 11´ 5-40g 3-delt Shimano Vengeance AX 12´ 5-40g 3-delt Shimano Super X 8´ 7-21g. Spin Shimano Super X 9´ 7-23g. Spin Shimano Super X 9´ 8-32g. Spin Shimano Super X 10´ 8-32g. Spin Thompson Contender 8´ 5-20g. Dam New Dimension 9´ ->60g Spin

Før : 999,699,599,599,1499,1999,799,849,899,1399,1399,1499,1599,799,999,-

Nu : 350,275,175,150,400,750,300,350,375,650,650,650,650,150,300,-

Jerkbait- og multistænger: Berkley Lightning Jerk/Cast 6,6´ 50-150g SG Woody 6,9´ 250g. Jerk Shimano Beastmaster AX Jig/Jerk 6´ SG Butch Light 6,9´ 15-50g Trigger

999,1799,999,999,-

300,500,275,400,-

Trollingstænger: Kinetic Godspeed Inline 8,6´ 10-20lbs 1099,Kinetic AF Concept Trolling 8,6´ 499,Shakespeare Ugly Stick 9´ 6-12lb (US model) 899,Daiwa Procaster Trolling 7´ el. 8,6´ 699,Daiwa Procaster Trolling 8´/9´ Dipsy 799,Daiwa Procaster Trolling 10,6´ Dipsy 799,-

350,175,275,350,400,400,-

Havstænger: Shimano Speedmaster Boat 7,6´ 30-50lbs RT/Kinetic Raw Heat/Hide 8´ 30lbs Kinetic Blue Heat 8´ 30lbs

600,350,250,-

2499,1499,999,-

Kun: 899,Vejl: 1799,-

Sundridge flydedragt 2 stk. praktiske front- og 2 stk. sidelommer og varmelommer. Stor praktisk hætte med justerbar skygge, høj krave med fleece, som på alle de dyre modeller. Forstærkninger på knæ og bag. Velcro ved ærmegab og ankler. Vejl: 1799,- Nu: 899,-

Al henvendelse: Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 5 · Vingsted · 7182 Bredsten, tlf. 76 22 70 70 · abonnement@sportsfiskeren.dk

Vejl: 1499,-

23.02.2017 – 11.04.2017

k r. 55,-

BK re turuge 15