Sportsfiskeren nr 2 2017

Page 1


GEOFF

WS 4™

Vadejakke

Bundsolidt dansk design til dig og dit kystfiskeri

WS 4™

lser

Reststørre

lser

Reststørre

2.499,Følgende forretninger lagerfører

2.499,-

WS 4™

2.799,-

WS 4™

Aktiv Fritid Køge 56 63 15 33

Hvidovre Sport Hvidovre 36 75 13 15

Sport Dres København 38 88 46 48

J&F København 33 33 77 77

Pro-Outdoor Holbæk 59 44 32 12

Grej-Butikken Næstved 30 33 49 40

FishingShop Næstved 40 19 34 01

TopGrej Slagelse 89 93 78 88

Mertz Falster 54 85 32 99

Ækvator Odense 66 11 29 93

Kolding J & F Kolding 75 52 14 14

Fluer.dk Vejle 71 71 80 80

Stef’s fiskegrej Århus 86 18 33 33

Grejbiksen Trige 86 23 25 27

Effektlageret Horsens 75 62 49 88

Lystfisk.dk Randers 22 66 68 12

Korsholm Skjern 96 80 20 20

J&F Skive 97 52 45 22

Brasholt Hjørring 96 23 29 00

Outdoor i Centrum Sønderborg 74 43 53 55

Sport Dres Bornholm 56 91 03 70


ECO® Bionic giftfri overfladebehandling der bl.a gør stoffet smudsafvisende Testet og fri for indhold af gift/allergifremmende stoffer

Garanteret 100% vind/vandtæt

Åndbar

3 vejs justerbar hætte med bred skygge

Gennemtestet i saltvand

Skjult snortræk

Forbedret gennem 16 år

Stor ryglomme med Ykk® lynlås

Vandtæt napoleon lomme

Indbygget pin on reel

Automatisk lommelukninger på både boks -og håndvarmerlomme

bueled

året al

Formsk

100% fluor fri Ingen skadelige PFC’er i stoffets efterbehandling

Indbygget håndledsvarmer

YKK® saltvandsbestandige lynlåse

www.geoffanderson.dk Facebook.com/GeoffAndersonDanmark

D-ring


GEOFF GEOFF

4 Sportsfiskeren | 2 | 2017

WS5 kontra WS4: 1. Ekstra frontlomme med lynlĂĽs 2. Ekstra pin on reel 3. Ny type vandafvisende overflade 4. Nye farvekombinationer


WS5 ™ -er landet

2.699,-

Farvekombinationer: Mørkegrøn orange lynlåse Mørkegrå orange lynlåse

Følgende forretninger lagerfører

WS5 ™

Aktiv Fritid Køge 56 63 15 33

Hvidovre Sport Hvidovre 36 75 13 15

Sport Dres København 38 88 46 48

J&F København 33 33 77 77

TopGrej Slagelse 89 93 78 88

Michaels J&F Svendborg 62 21 11 53

Outdoor-X-perten Esbjerg 75 45 43 17

Korsholm Skjern 96 80 20 20

Effektlageret Horsens 75 62 49 88

Lystfisk.dk Randers 22 66 68 12

Fluer.dk Vejle 71 71 80 80

PH-outdoor Viborg 86 62 21 13

Grejbiksen Trige 86 23 25 27

Outdoor i Centrum Sønderborg 74 43 53 55

www.geoffanderson.dk

Sportsfiskeren | 2 | 2017 5

Facebook.com/GeoffAndersonDanmark


SPEY, SKAGIT OR SCANDI... YOU BETTER GET USED TO SEEING THE BACKING Zephrus Double Handed rods featuring SINTRIX® 440 technology offer the perfect combination of strength, power and finesse to cover all two handed rod applications from small freestone streams to mighty spate rivers.

Jagt & Fiskerimagasinet A/S 1358 København K Tlf. 3333-7777

Korsholm A/S 6900 Skjern Tlf. 9680-2020

Hvidovre Sport 2650 Hvidovre Tlf. 3675-1315

Grejbiksen 8380 Trige Tlf. 8623-2527

Go-Fishing A/S 5250 Odense SV Tlf. 6612-1500

Brasholt A/S 9800 Hjørring Tlf. 96232900

www.hardyfishing.com


SPORTSFISKEREN | 2 | 2017 08 VELKOMMEN 10 STORLAKS

10

18

26

32

36

58

62

70

78

16 VÆRD AT VIDE 18 HAVØRREDENS HEMMELIGHEDER 22 LEDER: NATIONAL LYSTFISKERSTRATEGI 24 MEDLEMSTILBUD – STØT EN GOD SAG 26 KLAR TIL START MED FLUEN 28 HVORDAN SKABES ET BEDRE LYSTFISKERI? 32 SÅDAN LAVER DU BEDRE FISKEVIDEOER 36 PIGHVAR – TAK FOR TIPPET 42 SPORTSFISKERNYT 44 BONANZA I BADEKARRET 48 LOKALRAPPORTERNE 58 LYSTFISKERIETS DAG 2017 60 FLY FESTIVAL 2017 61 NYT FRA FISHING ZEALAND 62 NYDANSKERE PÅ KYSTEN 67 NYT FRA FANGSTJOURNALEN

44

68 VÆRD AT VIDE 70 PREMIERELAKSEN GÅR BANANAS 74 LAKSENS HUS 76 SPORTSFISKERNYT 78 BOLVÆRKSTORSK OG KAJØRREDER 82 AKTIVITETSOVERSIGT

Forsidefoto: Peter Jakobsen Sportsfiskeren 3 udkommer i midten af maj 2017

Redaktion

Sportsfiskeren Sportsfiskeren udkommer syv gange om året. Bladets illustrationer og fotos er underlagt copy­right. Artikler må dog citeres med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere breve og artikler, der optages i bladet. Indlæg står for skribentens egen holdning. Der tages forbehold for trykfejl og force majeure. ISSN 0038-8211 Abonnement: Kontakt medlemsadministrator An­­ne Hol­bæk, medlem@sportsfiskerforbundet.dk eller telefon 76 22 70 70. Individuelt medlemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund inklusiv abonnement på magasinet Sportsfiske-

ren i 2017 koster kr. 450,-. Dermed støtter du samtidig arbejdet for flere vilde fisk. Der tillægges porto­o mkostninger for forsendelse til udlandet – ring og hør nærmere. Annoncer: Kontakt os på telefon 76 22 70 77 eller på afr@sportsfiskeren.dk. Husk, at annoncer skal bestilles senest fem uger før udgivelse. Tryk: Stibo Graphic A/S Repro: Klaus Rudbæk Oplag: 23.000 Web: www.sportsfiskeren.dk Mail: sportsfiskeren@sportsfiskeren.dk

Lars Rasmussen, Ansvarshavende lr@sportsfiskeren.dk Andreas Findling-Rottem, Redaktør afr@sportsfiskeren.dk Christian Lykke Flinker, Redaktør cf@sportsfiskeren.dk Søren Astrup Jørgensen, Grafiker saj@sportsfiskeren.dk


Danmarks Sportsfiskerforbund

VELKOMST // af redaktør Christian Lykke Flinker

Skyttevej 5 · Vingsted 7182 Bredsten Telefon 75 82 06 99 www.sportsfiskeren.dk post@sportsfiskerforbundet.dk PC Bank: 7700 1079078 Åbent: Mandag, onsdag, torsdag 08.30-15.30, tirsdag 10.00-15.30, fredag 08.30-14.30

SEKRETARIATET Direktør – Lars Rasmussen lr@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 79 Medlemsservice – Anne Holbæk ah@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 70 Bogholder – Charlotte K. Larsen ckl@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 71 Natur- og miljøkonsulent – Lars Brinch Thygesen lbt@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 74 Fiskebiolog – Kaare M. Ebert kme@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 73 Redaktør og journalist – Christian Lykke Flinker cf@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 76 Grafiker – Søren A. Jørgensen saj@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 75 Udviklingskonsulent – Martin B. Hedegaard mabh@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 72 Redaktør og kommunikation – Andreas FindlingRottem – afr@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 77

BESTYRELSEN Formand – Verner W. Hansen – Kolding vwh@sportsfiskerforbundet.dk Næstfmd. – Michael Beck-Hansen – Brædstrup mbh@sportsfiskerforbundet.dk BESTYRELSESMEDLEMMER: Hans E. Nielsen – Horsens hen@sportsfiskerforbundet.dk Per Skou Hansen – Herlufmagle psh@sportsfiskerforbundet.dk Steen Lindkvist Nielsen – Hadsten sln@sportsfiskerforbundet.dk Steffen Toft Jensen – Bjerringbro stj@sportsfiskerforbundet.dk Jesper Thykjær Andersen – Slagelse jta@sportsfiskerforbundet.dk Arnt Christensen – Ringe ac@sportsfiskerforbundet.dk Morten Jacobsen – Sorø mja@sportsfiskerforbundet.dk

PRINT DIT MEDLEMSKORT På http://medlem.sportsfiskerforbundet.dk kan du finde dine medlemsoplysninger og udskrive dit medlemskort.

SOCIALE MEDIER facebook.com/DanmarksSportsfiskerforbund youtube.com/danmarkssportsfisker google.com/+DanmarksSportsfiskerforbund

SAMMEN SIKRER VI LYSTFISKERIET Premieren. Jeg husker tydeligt min første af slagsen ved Skjern Å’s brinker. Dengang gennemgik åen en kæmpe forvandling i det store genopretningsprojekt tilbage i 1999-2003. Pludselig gik åen fra at være lige og kedelig til at slynge sig gennem det flade landskab, som det altid havde været tænkt fra naturens side. Spændingen var ekstra stor, for nu skulle et stykke af den ”nye” å indvies med fiskestangen. I mine lidt for store skridtstøvler trampede jeg hårdt i pedalerne i håbet om at være den første ved åen. Chokket var stort, da jeg til min overraskelse opdagede, at parkeringspladsen, som ellers normalt var halvtom, i dag var proppet med biler. Der var massere af liv ved åen, og snakken gik lystigt blandt de garvede å-fiskere. Men det skulle ikke stoppe mig. Allerede efter kort tid var der bud efter min hjemmelavede spinner. Ude midt i åens brune vand havde noget fat i min spinner. Med lidt hjælp fra en medfisker, som sikkert kunne se i mit utrygge blik, at jeg havde brug for en hånd, lykkedes det at få fisken på land. Med ét havde jeg fanget min første premierefisk. En flot havørred. Ikke nok med, at det var premieren, det var også min første å-havørred. Nu lurer den endnu en gang lige om hjørnet, og mange å-fiskere tænker traditionen tro: ”Hvad mon den nye sæson byder på?”. Det er svært at spå om, men en ting er sikkert. Fiskeriet i de danske lakseåer har ændret sig meget siden min debut, og kun til det bedre. En stor del af grunden til at den vestjyske laks har genfundet sit fæste i åerne er takket være ildsjæle. Premieren er også et billede på, hvad der er muligt at opnå, så længe vi arbejder målrettet mod det samme mål. Den danske laksebestand hang i en tynd tråd, men i dag er fiskeriet så godt, at det tiltrækker folk fra nær og fjern. Forudsætningen for det gode fiskeri og den øgede turisme er et sundt vandmiljø, en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene og ikke mindst et stærkt foreningsliv. Og netop det vil Danmarks Sportsfiskerforbund kæmpe for i det kommende arbejde med en ny national lystfiskerstrategi. Det kan du læse meget mere om på side 22, hvor formanden har ordet. Premieren er samtidigt en helt særlig tradition, som forhåbentlig vil fange en ny generation af lystfiskere, der kan føre den videre. Hvis det skal ske, er det vigtigt, at vi hjælper børn og unge på vej. Vi har et ansvar for at dele de gode oplevelser og stå bi, når den første fisk skal nettes. Mit minde om den første å-havørred har aldrig sluppet sit tag. Og det er netop glæden ved at færdes i naturen, der giver lysten til at passe på den.

@rentvand www.instagram.com/sportsfiskerforbundet

8 Sportsfiskeren | 2 | 2017

Velkommen til Sportsfiskeren.


CONFUSING RATINGS? SAME LINE, DIFFERENT LABELS AND INFO IN DIFFERENT MARKETS

CLASSIC US RATINGS • Traditional US labeling system - No reference to actual strength • Actual diameter inch/mm

EUROPEAN STYLE RATINGS • Actual diameter mm • Actual linear breaking strength kg/lb

GO/PE Japanese style rating

Actual diameter mm

Traditional US rating

Actual linear breaking strength kg

Line length in meters and yards.

SUFIX RATING SYSTEM

Sufix Rating System combines both rating styles on the same label

ALWAYS USE T HE B E ST L I NE

Sportsfiskeren | 2 | 2017 9


10

STORLAKS

Forårsfiskeriet i lakseåerne har i de seneste år budt på flere imponerende storlaks, men hvor store er de største storlaks fra forårsmånederne egentlig, og hvilke historier gemmer sig bag disse kæmper? Læs med her og få et par storlaksetips med på vejen. Af Daniel Lindvig

Foto: Jakob Thorstensen

Endnu en laksepremiere står for døren, og atter engang er forventningerne til den kommende sæson langs lakseåerne skruet helt i vejret. Det handler om hygge og drømmen om at fange en stor, blank opgangslaks. Åerne vil atter summe af liv, og nyt grej skal stå sin prøve. Sirligt bundne fluer, der er opstået efter talrige tanker bag stikket, skal nu testes af i strømfyldt laksefarvand. Ligesindede laksetosser mødes derude, hvor de trives bedst, og hvor luften er tyk af spænding og store forhåbninger. Forhåbninger om at flid og held går op i en højere lakselykke. Det hele hører sig naturligt til ved en laksepremie. Lige såvel som en sensationel storlaks eller to i løbet af sæsonstarten. De største af de store laks er yderst sjældne, men alligevel har de næsten været et fast indslag i fangsterne de senere år. Her følger beretningen om de største storlaks fra tidligere års forårsfiskeri.

Historiske laks Springer vi små 63 år tilbage i tiden, rammer vi en kold påskedag, den 15. april i 1954. Dén dag hvor D.C. Dinesen landede den officielt største laks, fanget i et dansk vandløb. D. C. Dinesen beskrev fangsten i Berlingske Tidende: – Jeg brugte en spinner, fremstillet af fyrbøder Hansen, Troldhede, og line 0,40 - nærmest let ørredgrej. Pludselig så jeg en kølvandsstribe på 6 meter og fulgte interesseret fiskens jagt efter spinneren. Den bed, og jeg var klar over, at det var en stor fisk. I et glimt så jeg fisken, og jeg må indrømme, at det fik mig til at ryste slemt i både knæ og arme, og jeg frygtede, at det spinkle grej skulle briste. Efter 25 minutters fight lykkedes det med hjælp fra smedemester Colding, Troldhede at få fisken på land. Rekordlaksen på 26,5 kg og 136 cm har lige siden været referencerammen for de største laksefangster herhjemme. Senest da Simon Shimizu fangede rekordlaksen på 141 cm

Trofæbillede af Jakob Thorstensens laks fra 2010 sætter proportionerne på en ægte i storlaks lidt i perspektiv.

Sportsfiskeren | 2 | 2017


Foto: Olaf So lbe rg

Der er løbet meget vand i lakseåerne siden de historiske storlaksefangster fra 1950'erne og frem til nyere laksetid. Men fascinationen af disse kæmpelaks er ikke sådan lige gået af mode.

Øverst: Olaf Solberg med laks på 20,4 kg fra 2012. Tv. Søren Viborg med laks på 22 kg fra 1954. Th. D.C. Dinesen med laks på 26,5 kg fra 1950.

Sportsfiskeren | 2 | 2017 11


12

»Undersøgelser har vist, at det ikke er tilfældigt, men at det i høj grad er genetisk betinget, hvor store laks bliver. Storlaks avler med andre ord storlaks« storlaks i nyere tid. Herefter skulle der gå yderligere nogle år, før der igen blev fanget en storlaks i de jyske åer. Det skete da den lokale ildsjæl ved Storå, John Balleby, slog til med en forårslaks på 117 cm, fanget den 16. april 2005. Laksen var på daværende tidspunkt total fredet uden en kvote til lystfiskerne og blev derfor genudsat og vurderet til at veje omkring 17 kg. John Ballebys laks fra Storå skulle vise sig at blive den første af flere imponerende storlaks fra Storå og de øvrige lakseåer.

Foråret i 2009 bød på flere storlaks. Erling Gransgaards majlaks på 19,5 kg var den 3. største forårslaks i 2009.

i Storå i efteråret 2016, en imponerende fisk, som dog næppe havde været i nærheden af Dinesens laks i vægt. Fem år forud for Dinesens laks blev en anden historisk laks landet i Storå, da Søren Viborg den 3. april i 1949 landede en rekordlaks på 22 kg. Både Dinesens og Søren Viborgs laks er siden da ikke blevet overgået herhjemme. Spørgsmålet er, om det nogensinde sker?

Storlaksen vender tilbage Siden de historiske fangster af storlaks for godt 60 år siden, har forarmelse af vandløbene i Danmark været meget tæt på helt at udrydde de vestjyske laksestammer. I ellevte time lykkedes det dog at vende udviklingen. I det seneste årti er storlaksene atter vendt tilbage til de jyske åer i takt med, at laksebestandene er vokset. Der kom så småt hul på storlaksebyld­ en i nyere tid, da Henning Clausen den 2. maj i 2000 fangede en laks på 16,4 kg og 121 cm i Varde Å. Fangsten var på daværende tidspunkt en vaskeægte sensation og den første rigtige

Sportsfiskeren | 2 | 2017

Foråret i 2009 Starten på laksesæsonen i 2009 blev for alvor tidspunktet, hvor storlaksene atter genindfandt sig blandt fangsterne i de jyske åer. Efter mere end 50 år uden fangster af laks over 20 kg i danske vandløb, lykkedes det den 2. april Kim Sørensen at lande en lynende blank forårslaks på ikke mindre end 121 cm og 20,1 kg. Kæmpelaksen blev fanget på flue, og helt alene ved åen lykkedes det Kim at lande den nystegne storlaks efter en nervepirrende fight. Laksen er til dato stadigt den største forårslaks fra Storå siden Søren Viborgs laks fra 1949. Træerne voksede næsten ind i himlen, da der blot få dage senere blev sat ny Gudenårekord med en enorm laks på 21,1 kg og 124 cm. Daniel Christensen fangede rekordlaksen på spinner ved Svenstrup i Gudenåen den 9. april. Da laksen huggede, tog den efterfølgende et udløb på 100 meter, og efter et kvarter lykkedes det Daniel at ringe til sin fiskekammerat efter hjælp. Herefter gik der yderligere 60 spændingsfyldte minutter, inden det lykkedes at lande den gigantiske fisk. Laksen er den allerstørste gennem tiderne fra Gudenåen, og den største forårslaks fra nyere tid i Danmark. 2009 bød derudover også på endnu en storlaks på 19,5 kg og 126 cm fra Storå, fanget af Erling Gransgaard den 11. maj. Peder Langkjær fangede endvidere den største laks i nyere tid fra Skjern Å på daværende tidspunkt. Laksen fra Skjern Å blev fanget på flue den 3. april og var 16,7 kg og 116 cm. Storlaksetrækket ramte Varde Å Varde Å overgik sig selv hele tre gange, da der på én og samme dag blev fanget laks på 17, 18 og 18,7 kg i starten af april 2010. Jacob Thorstensen stod for laksen på 18,7 kg, der var 126 cm lang. Laksen huggede på Jacobs flue på trods af, at der var flere andre, som havde fisket ned over pladsen lige inden. Den enorme fisk kostede Jacob en tur i vandet ad to omgange, da laksen strøg ned ad åen forbi et par piletræer, inden det med hjælp fra en medfisker lykkedes at lande rekordfisken. Blot ti dage senere blev Jacobs rekordlaks overgået af endnu en storlaks fra åen, da Laurids Melgaard fangede en gigantisk laks på 121 cm og 20,1 kg den 17. april. Laurids fangede storlak-


Største forårslaks i nyere tid Navn Daniel Christensen Laurids Melgaard Olaf Solberg Kim Sørensen Erling Gransgaard Jørn Bæk Christian Morell Sven Fenger Jacob Thorstensen Ralph Eriksen Jens-Otto Sveninningsen Kurt Johannesen Peter Rich Peter Wadmann

Vægt (kg) 21,1 20,4 20,4 20,1 19,5 19,5 19,0 18,9 18,7 18,6 18,1 18,2 18,0 18,0

Længde (cm) 124 121 121 121 126 123 121 124 126 123 120 122 126 119

sen på spinner, og det lykkedes at kane den på land efter cirka 20 minutters fight. I 2010 var Varde Å i sandhed rekordernes å. Skjern Å noterede sig dog også for en ny rekordlaks i 2010, da Christian Morell på spinner satte ny Skjern Å rekord for største laks i nye tid med en imponerende fisk på 19 kg og 121 cm. Christians storlaks skulle dog vise sig at blive slået af en endnu større fisk blot to år senere.

Nye rekorder Efter rekordåret i 2010 dukkede der i de efterfølgende år yderligere storlaks op blandt fangsterne i de store, jyske lakseåer. Storå leverede i de første dage i april 2011 således storlaks på 19,5 kg og 18,2 kg fanget af henholdsvis Jørn Bæk og Kurt Johannesen. Samme år fangede Jens-Otto Svenningsen en for-

Laurids Melgaard med storlaks på 20,4 kg fra Varde Å.

Dato

År

Agn

9. april 17. april 19. april 2. april 11. maj 1. april 13. maj 21. april 6. april 18. april 16. april 2. april 6. april 16. april

2009 2010 2012 2009 2009 2011 2010 2016 2010 2015 2011 2011 2010 2016

Spinner Spinner Flue Flue Spinner Spinner Spinner Wobler Flue Orm Reje Flue Spinner Flue

Vandløb Gudenåen Varde Å Skjern Å Storå Storå Storå Skjern Å Storå Varde Å Storå Gudenåen Storå Varde Å Storå

årslaks 18,1 kg og 120 cm i Gudenåen. I 2012 lykkedes det Olaf Solberg fra Norge at sætte ny rekord i Skjern Å med en laks på 121 cm og 20,4 kg. Olafs rekordlaks blev ikke alene den største Skjern Å laks fra nyere tid, men den vippede også Kim Sørensens rekord for største danske laks, fanget på flue, af pinden. Laksen blev fanget på en ca. 5 cm stor Beiss-variant, bundet aftenen før. Olaf overlistede rekordlaksen ved Gjalbæk Bro. I 2013 var det ligeledes Skjern Å, der leverede årets største danske forårslaks, da Henrik Venø ligeledes på flue fangede en laks på 17,8 kg. Foruden Henriks laks bød 2013 dog også på et par storfisk fra Storå, heriblandt en stor fisk på 17,6 kg fanget af Johny Jeppesen. Laksesæsonen 2014 blev dog et ringe storlakse år, hvor de helt store laks udeblev. I 2015 og 2016 var det atter Storå, der markerede sig med de største storlaks, da Ralph Eriksen i 2015 landede en fisk på 123 cm og 18,6 kg, og Peter Wadmann og Sven Fenger fik laks på henholdsvis 18 og 18,9 kg i 2016.

I nyere tid er der fanget fire forårslaks over 20 kg, hvor af Daniel Christensens laks fra 2009 i dag stadigt er den største

Magiske storlaks Selvom der i de senere år efterhånden er blevet landet en række store forårslaks over de magisk 40 lbs eller 18 kg, så udgør de stadigt en forsvindende lille del. Kigger man på de samlede fangster fra alle laksevandløbene siden 2009, så udgør laks over 18 kg under 0,05% af de samlede fangster. Det er selvfølgelig et forsimplet stykke købsmandsregning, men det illustrer hvor lille en andel, de store laks udgør i en samlet lakseopgang. Den vestjyske laksestamme er dog unik. I hele atlanterhavslaksens udbredelsesområde er der kun få andre steder i verden, hvor det overhovedet er muligt at komme i nærkontakt med så store laks. Disse fascinerende og abnormt store laks bliver så store, fordi de har været ude i havet og æde sig fede i tre Sportsfiskeren | 2 | 2017 13


14

REGLER 2017 Senest 4 dage efter, at laksen er hjemtaget eller genudsat, skal oplysning om for- og efternavn, adresse, fangstdato, laksens størrelse og køn samt fangststed være indberettet på de respektive hjemmesider. •  D er kan hjembringes én laks pr fisker pr. år pr vandsystem. Når kvoten er opfisket, skal al laks genudsættes. •  Forbud mod brug af rogn og rejer. •  Der må kun bruges én krog på linen (enkelt, dobbelt eller trekrog), som skal være uden modhager. •  Fiskeri med naturligt agn eller agn med duftstoffer er kun tilladt på cirkelkroge uden modhager.

Udsigten til nye storlaks Set i lyset af, at det i efteråret 2016 lykkedes Simon Shimizu at fange den længste laks fanget i Danmark, er der grobund for optimisme om nye storlaks over 20 kg og måske endda større end D.C. Dinesens historiske laks på 26,5 kg. Men er det realistisk? Ser man nærmere på Dinesens laks afslører skælaflæsninger, at laksen har haft en helt ekstraordinær god tilvækst i løbet af de sidste to år i havet. Laksen var således allerede 118,5 cm efter tre havår og øgede endvidere tilvæksten med 17,5 cm det sidste og fjerde havår. Skæl, aflæst af de største storlaks fra Danmark i nyere tid, har alle ligeledes haft fire havår, men der har i alle tilfælde været tale om fisk, som var 10-15 cm kortere end Dinesens laks. Skæl, aflæst fra et større antal af Skjern Å laks i 2009, viste, at gennemsnitslængden efter tre havår var 96 cm. Dinesens laks var efter 3 havår allerede 118,5 cm. Med Sportsfiskeren | 2 | 2017

Foto: Jakob Thorstense n

andre ord var det en helt uhørt god tilvækst, rekordlaksen havde i havet tilbage i starten af 1950’erne. Simons imponerende rekordlaks fra Storå havde ved opgang i foråret 2016, baseret på erfaringstal, været omkring 10 cm kortere, idet laksen blev fanget sent på efteråret, hvor kæbekrogen var færdigudviklet. Den forunderlige forandring, som hanlaksene undergår fra blanke opgangsfisk til flotte farvede efterårslaks, indebærer en forandring i kæbetid. Den skelettet, der vokser sig længere. En sådan proKim Sørensen med den tungeste forårslaks fra Storå i nyere ces koster selvfølgelig energi, ligesom laksen vejede 20,1 kg og blev fanget i 2009. hen over sæsonen har tæret på fedtdepoterne. Derfor har Simons laks næppe været over 23 til fire år. Havet er et stort spisekammer for laksene, og jo kg som opgangslaks i foråret, hvilket selvsagt ikke ændrer længere tid de opholder sig der, før de vender tilbage for at på, at det stadigt er en helt utrolig fisk. Udsigterne til at gyde i vandløbene, jo større er de. Lige siden sidste istid for der bliver fanget storlaks, der slår Dinesens laks i vægt, er godt 10.000 år siden har forskellige livsstrategier i laksens med ovenstående betragtninger, efter forfatterens vurdelivscyklus tilpasset sig artens overlevelse i de jyske åer, og ring derfor ikke sandsynlige. Dog skal der nok fortsat komblandt disse livsstrategier har dét at vokse sig enormt stor me nye fangster med enorme storlaks i 18-20 kilos klassen, været en evolutionær fordel, der har holdt ved gennem geog hvorvidt 2017 bliver endnu et af årene, hvor vi ser stornerationer af laks. Undersøgelser har vist, at det ikke er tillaks i den størrelse, må den kommende tid vise. fældigt, men at det i høj grad er genetisk betinget, hvor store laks bliver. Storlaks avler med andre ord storlaks.

kg i Varde Å i Jacob Thorstensen fangede dette brag af en storlaks på 18,6 i Varde Å. kg 17 og 18 på laks fanget også der 2010. På samme dag blev


Tips til storlaks Sportsfiskeren har snakket med to garvede laksefiskere med utallige laks i bogen. Ikke alene har de begge været blandt de få, der har fanget blanke storlaks herhjemme, men de har faktisk haft succes med at gøre det mere end én gang.

Erling Gransgaard – spinnefisker Danske storlaks: - 19,5 og 126 cm, fanget den 11. maj 2009. - 16,5 og 118 cm, fanget den 13. april 2013.

Peter Wadmann – fluefisker Danske storlaks: - 15,8 kg og 117 cm, fanget den 16. april 2012. - 18,0 kg og 119 cm, fanget den 16. april 2016. Bedste tip til premieren Du skal sørge for at have styr på grejet. Frisk forfang, stærke knuder og holdbare løkker. Her skal man ikke gå på kompromis. Derudover kan du med fordel vælge en stor flue på 10-15 cm. Sådan fisker jeg Jeg kaster omtrent tværstrøms og giver lidt line for at få fluen ned. Når fluen fisker, arbejder jeg meget med at prøve at give fluen liv og fart. Når der er mange mennesker, så stiller jeg mig troligt op i køen og fisker ned over. Det er vilkårene under premierefiskeriet, at der er mange mennesker, og jeg har flere gange fået laks, selvom jeg ikke var den første i køen. Det vigtigste er, at du tror på, at der er laks, der hvor du fisker. Mit grej Jeg fisker med en 13 fods #8-9 tohåndsstang fra Guideline og et solidt Danielsson hjul med en god bremse. Jeg fisker nok oftest med et synke 2-3 skydehovede, men har brugt alt fra synke 1-2 til synke 5-6 på denne årstid. Af forfangsmateriale bruger jeg en god 0.35 mm nylon. Bedste råd til fight og landing af storlaks Man skal tage hårdt ved de store laks. Det bliver man simpelthen nødt til, for ellers er risikoen for at miste en stor fisk simpelthen for stor. Jo længere tid fighten tager, jo flere ting kan gå galt. Begge mine storlaks har jeg landet efter omkring 10 minutters fight. Kan du gøre noget specifikt for at fange store laks? Højest sandsynligt ikke. Jeg har dog nogle pladser hvor jeg tror mere på storlaks og valget af en stor flue kan være en faktor, der øger din chance for større fisk en smule.

Bedste tip til premieren Du skal fiske dybt og langsomt i foråret. Der er mange fiskere ved åen på premieren, og ofte oplever man, at der på trods af det hårde fisketryk er perioder ved åen, hvor det virker til at folk holder pause. Her skal du holde dig til. Sådan fisker jeg Når jeg fisker med spin, så fisker jeg nedstrøms og tværstrøms. Blandt mine favoritagn er Rapalas Taildancer i 7 cm og Berkleys Frenzy wobler, som er gode agn til at fiske langsomt og dybt. I foråret er det min erfaring, at laksen kan stå mange steder, derfor fisker jeg troligt hele stykket igennem. Mit grej Jeg fisker med 10 fods Guideline lpxe med kastevægt op til 28 g. Hertil et Shimano Stella 4000 med 0.33 mm nylon. Dertil skifter jeg fabrikskrogene på alle mine agn til stærke kroge fra Owner. Bedste råd til fight og landing af storlaks Kroger du en storlaks, så er mit bedste råd, at du skal prøve at tage det med ro – ikke gå i panik. Jeg plejer at holde mine fisk ret hårdt, men omvendt er de store også bare stærke fisk, som tager tid. Min laks på 19,5 kg tog vel omkring 45 minutter at lande. Den var drønstærk. Laksen på 16,5 landede jeg efter ca. 20 minutter. Kan du gøre noget specifikt for at fange store laks? Nej. Det handler om at være på rette sted på rette tidspunkt. Dertil skal du også have lidt held til at lande laksen, når de bliver så store. •

KVOTER 2017 For de fleste vandløb er kvoterne de samme som i 2016, men for Storå, Varde Å og Vidå er kvoterne opjusteret som følge af større opgange. Det anbefales, at man altid tjekker de respektive foreningers og sammenslutningers hjemmeside for yderligere information, inden fiskeri påbegyndes, da der kan findes særregler og lokale anbefalinger. Se mere på www.sportsfiskeren.dk/overblik-laksekvoter-2017

Sportsfiskeren | 2 | 2017 15


16

VÆRD AT VIDE FISKEREGLER FOR SJÆLLAND OG ØERNE Danmarks Sportsfiskerforbund har sendt sit bud på nye regler for lystfiskeriet i saltvand omkring Sjælland og Øerne til Miljø- og Fødevareministeriet. Forslaget er blevet til i dialog med medlemsforeninger i området, der arbejder med vand- og fiskepleje. Det indeholder blandt andet et forslag om en daglig fangstbegrænsning på 3 havørreder, hvis primære formål er at begrænse det målrettede garnfiskeri efter havørreder. Denne regel har ifølge de lokale lystfiskere medført markant færre ørredgarn i Østersøen omkring Bornholm. Fishing Zealand har også givet sit bidrag med en faglig redegørelse af, hvordan ørrederne klarer sig rundt i landsdelen. Senere i år bliver bekendtgørelserne sendt i en ny høring. Når det sker, vil alle medlemsforeninger under Danmarks Sportsfiskerforbund blive indkaldt til et møde med opfordring til at komme med input. Læs Forbundets svar på: www.sportsfiskeren.dk/vandnatur

ILDSJÆLE FUNDET TIL VANDRÅDENE I forbindelse med vandplansarbejdet skal der udpeges vandråd for alle 23 hovedvandoplande. DSF har nu fundet 23 vandrådskandidater og 23 suppleanter, der vil kæmpe for, at så få vandløb som muligt tages ud af vandområdeplanerne. Disse ildsjæle skal samarbejde med øvrige interessenter og rådgive kommunalbestyrelserne om vandløb, der indgår i vandområdeplanerne 2015-2021. Vandrådene skal vurdere om de vandløb, der indgår, lever op til de opdaterede kriterier. DSF arbejdede hårdt på, at de vandløb som ikke var blandt de 19.000 km, der kom med i vandområdeplanerne, kunne tages med, hvis det kunne dokumenteres, at de havde en høj naturværdi. Det ønskede partierne bag Landbrugs- og Fødevarepakken ikke, da loven blev vedtaget kort før jul. Endvidere er DSF meget utilfreds med de faglige kriterier. Regeringen har valgt at lægge sig fast på et fald på mindst 3 promille i de små vandløb. En rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE, viser, at der er meget stor sandsynlighed for at opnå en god økologisk tilstand, hvis vandløbets hældning er så lille som 0,45 promille eller større. Derfor drejer det sig ikke om faglige kriterier, men derimod politiske kriterier, mener DSF.

BLIV NATURLIGVIS

MINISTER-FOKUS PÅ ØRESUNDSTORSK Turbådsfiskeriet i Øresund er under pres. Med et dokumenteret tab på mellem 55 og 60 procent i forhold til indtjeningen i januar-marts 2016, så frygter både ejerne af turbådene og Danmarks Sportsfiskerforbund, at det økonomiske grundlag for det folkelige turbådsfiskeri på Øresund er ved at forsvinde. Dette ildevarslende budskab var ét af flere, da Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen deltog i et møde på Øresundsakvariet, som var kommet i stand på initiativ af turbådene ved Carsten Nielsen fra Elida Fishing. Den store tilbagegang skyldes en EU-forordning, der indebærer en daglig fangstbegrænsning på 3 torsk i februar-marts og 5 resten af året. På mødet blev den socioøkonomiske og rekreative værdi af fiskeriet berørt, ligesom ministeren fik information om de specielle hydrologiske forhold, der gør Øresund og dyrelivet i farvandet unikt. Forbundet, repræsenteret ved Kaare Manniche Ebert, kunne fortælle ministeren, at lystfiskere ikke har noget imod reguleringer, der er biologisk velbegrundede. Men netop i Øresund er torskebestanden ikke i krise takket være et mere end 80 år gammelt forbud mod brugen af trawl. Derfor er reguleringen i sin nuværende form meningsløs. Ministeren anerkendte værdien af lystfiskeriet i Øresund og takkede de deltagende for deres bidrag. Han opfordrede dem til at sende et brev med de anførte argumenter imod den nuværende regulering, så de kan blive en del af beslutningsgrundlaget, når reglerne for 2018 skal forhandles senere i år. Danmarks Sportsfiskerforbund påtog sig denne opgave. På mødet deltog repræsentanter fra turbådene på Øresund, borgmesteren fra Helsingør Kommune, lederen af Øresunds Akvariet, Fishing Zealand, Forbundet og ministeren.

Det store skolesamarbejde mellem Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfiskerforbund - Bliv Naturligvis - er kommet godt fra start. De første seminarer for frivillige er afholdt i Jagtens Hus. Østjyske og nordjyske jægere og lystfiskere er klar til at afholde de første arrangementer på skolerne. Disse pilotprojekter skal evalueres og analyseres til den videre proces. I starten af april måned er det Fyns tur. Den officielle start er på Naturmødet den 18. maj 2017 i Hirtshals. Her vil Bliv Naturligvis med egen stand være klar til et brag af en åbning efter åbningstalen. Der er dog stadig brug for frivillige sportsfiskere rundt omkring i landet. Er du interesseret skal du tage fat i frivillighedsansvarlig Henrik Qvortrup Thygesen på mobil 81773900 eller mail: hqt@jaegerne.dk

Sportsfiskeren | 2 | 2017


VÆRD AT VIDE

NYE UIMODSTÅELIGE MODELLER 2017

HØRINGSSVAR TIL HAVMILJØINDSATSER Havstrategidirektivet, som er et EU-direktiv, skal sikre, at landene kan opnå eller opretholde god miljøtilstand i havet samt muliggøre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Danmark har med havstrategiloven fra 2010 gennemført direktivet, som har til formål at sikre god tilstand i 2020. I 2012 udkom Basisanalysen, der er et overblik over tilstanden i de danske havområder. I analysen beskrives, hvilke faktorer der er medvirkende til, at der ikke er god miljøtilstand i alle de danske havområder. De vigtigste negative faktorer er belastningen med næringsstoffer, forurenende stoffer samt påvirkningen af havbunden ved fiskeri med bundslæbende redskaber. Miljøstyrelsen har udarbejdet en indsatsplan for at opnå en god tilstand, og DSF har afgivet høringssvar. DSF roser flere af indsatserne, men finder sammenlagt overvågning af havmiljøet og indsatserne for mangelfulde, og tvivler på en god miljøtilstand i havet i 2020. I forbindelse med vedtagelse af ”Vækstplan for dansk akvakultur” er regeringen og forligspartierne enige om ”et råderum” på 800 tons kvælstof, som er foræret til en udvidelse af havbrugsproduktionen i Kattegat. Danmarks Sportsfiskerforbund er uforstående over for tildelingen af 800 tons kvælstof, da der i basisanalysen beskrives en dårlig økologisk tilstand for næringsstoffer, og at der først er målopfyldelse højt oppe i Kattegat ved overgangen til Skagerrak.

FREDDI FLUTTER XL: 150 MM XXL 190 MM

SALMON DOCTOR M: 110 MM XL 156 MM

REACT-PROJEKT – FOKUS PÅ LYSTFISKETURISME REACT-projektet er en ambitiøs vision om, at den vestlige Østersø skal udvikles til Nordeuropas bedste resort for moderne og aktive kyst­ferier. Med den banebrydende tværnationale resort-tankegang skal der skabes et unikt, innovativt samarbejde med nytteværdi for turister og turismeaktører. I forbindelse med at fremme den bæredygtige lystfiskerturisme blev Fishing Zealand inviteret med til den første workshop på Dragsholm Slot, hvor deltagere fra turistråd og virksomheder fra flere Fishing Zealand-kommuner, blandt andet Guldborgsund, Odsherred og Kalundborg deltog. REACTs opgave er: “at udvikle attraktive og aktive kommercielle oplevelser for turister.” Med REACT-projektet er der samtidig en mulighed for at indskærpe indsatsen overfor vandmiljøet og fiskebestandene i området.

www.rhino-trolling.com

Zebco Europe · Mark Holmboe · mholmboe@zebco-europe.com +45 21 69 25 78.

Sportsfiskeren | 2 | 2017 17 Trolling DK 1-2 hoch 08-2016.indd 1

12.08.16 14:08


18

CLAUS ERIKSEN AFSLØRER HAVØRREDENS HEMMELIGHEDER

HVOR PÅ KYSTEN FINDER DU

HAVØRREDEN? Det er blevet til hele seks Havørredens Hemmeligheder-film, og i tidens løb har hovedpersonen, Claus Eriksen, lært meget om havørredens gåder. I artikelserien her løfter han sløret for en stribe af de største hemmeligheder. Denne gang ser han nærmere på, hvor på kysten du finder havørreden. Af Claus Eriksen Foto: Redaktionen

Er havørreden at finde tæt på land eller langt ude? Hvis du kastefisker fra båd, tror du sikkert mest på det første. Kastet skal gerne helt ind i strandkanten. Vadefisker du derimod, så tror du måske mest på det sidste. Kastet skal så langt ud som muligt. Det er jo lidt af et paradoks – men i min optik er det bådfiskeren, der har fat i den lange ende. Der er nemlig ingen tvivl om, at havørreden er en kystnær fisk – også mere end de fleste er klar over.

En øjenåbner Da Niels Vestergaard, som er manden bag kameraet, opfandt kastekameraet, der på solidt spinnegrej kan slynges 70 – 80 meter ud og spinnes ind nøjagtig som et bombarda­ flåd, kunne Niels filme hele kastet og se vanddybde, bundforhold og vigtigst af alt hvor havørrederne opholdt sig. Kastekameraet var en revolution, og undervandsoptagelserne derfra blev det bærende element i Havørredens Hemmeligheder-filmene 5 og 6. Niels har taget tusindvis af kast og filmet utrolige mængde af kystvand landet rundt. Spinnefiskeren fra fil-

Efter at have studeret en lang række undervandsoptagelser, fik artiklens forfatter, Claus Eriksen, øjnene op for, hvor kystnær havørreden egentlig er.

Sportsfiskeren | 2 | 2017

» M a ng e kystfluefis kere har jo haf t for nemmelse n af, at ens kast er for korte i det sto re hav. Ef t er at have set i hundredv is a ka­meraka st igennem f fra hele lande t, kan jeg med 100 proce nt sikkerh ed fastslå, at det er de ikke«


mene, Thomas Hansen, og jeg har hjulpet en smule, men vi havde svært ved det. Det er nemlig dødkedeligt at fiske med kamera og på samme tid tidskrævende, da havørrederne nemt lurer bedraget. Se eksempelvis klip D på www.hemmeligheder.dk I starten syntes jeg faktisk, at vi spildte lige lovligt meget fisketid på at kaste med det kamera. Vi fangede aldrig noget, når det var i aktion. Efter lidt tid gik det dog op for mig, at fidusen ikke lå i at filme hugget eller fight under vandet, men derimod at afsløre havørredens opførsel – for eksempel deres foretrukne opholdssteder eller deres ON/OFF tilstand som beskrevet i forrige artikel. Især hvor fisken opunder kystfiskeri. En linekurv er næsten uundværlig, når du skal holde styr på din flueline holdt sig i forhold til kysten er fangst. dagens ge Som det ses på billedet, kan den også bruges til at hjembrin super interessant. Mange kystfluefiskere har jo haft fornemmelsen af, at ens kast er for korte i det store hav. Efter at haind mod kysten, så kom fiskene på det sidste stykke – og ofte ve set i hundredvis af kamerakast igennem fra hele landet, på det allersidste stykke. Havørreden forholder sig selvfølkan jeg med 100 procent sikkerhed fastslå, at det er de ikke. gelig ikke til, om den opholder sig 10 eller 40 meter fra land. Det er spinnefiskernes kast, der er for lange. Den forholder sig derimod til, hvilken vanddybde den foretrækker. Kastekameraet afslører, at 40 – 90 cm vanddybde En kystnær fætter er kystørredens foretrukne – uanset fiskens størrelse. Se Havørreden er ikke blot kystnær, men ekstremt kystnær. klip E på www.hemmeligheder.dk, hvor en stor fisk lurer Når Niels, Thomas og jeg om aftenen skulle se dagens filmellem blæretangsbuskene. mede kast igennem på computeren, så var mønsteret stort Jeg husker især fisken i klip E på www.hemmeligheder.dk set altid det samme. De først 50 meter af et 80 meter langt tydeligt. Det er optaget en forårsdag ude på revlerne ved Elkast med kameraet viste ingenting – men det gjorde de sidsehoved på Sydøstfyn. Niels og jeg filmede her revleafsnitste 30 meter inden land derimod. Da sad vi helt fremme i tet, som kan ses i Havørredens Hemmeligheder 6. Kastekastolene. Om optagelserne var fra Helnæs, Fyns Hoved, Falmeraet var som altid med, og efter at jeg forgæves havde afster eller Bornholm var ligegyldigt. Havørrederne kom ind fisket det yderste dybe badekar, så filmede Niels det igeni billedet på de sidste 30 meter fra kysten eller nok nærmenem med kameraet. Det sidste kast lagde han dog mod land re sagt på den del af kastet, hvor vandet var lavt. For det er ind igennem det inderste lavvandede badekar. Her stod blæikke afstanden til kysten, men vanddybden, der er afgørenretangen helt op i overfladen, og jeg var som sædvanlig blot de. Hvis vi fiskede kameret over store lavvandede områder – vadet igennem det uden at fiske der. Om aftenen skulle opfor eksempel i Odense Fjord, hvor det var lavvandet på hele tagelserne ses igennem. Der var ingen fisk at se i alle kasteoptagelsen. Her var det helt tilfældigt, hvor i kastet havørrederne dukkede op. Fiskede vi derimod på en klassisk kystplads, hvor kameraet landede på dybt vand og blev trukket

Sportsfiskeren | 2 | 2017 19


20

Så tænker man jo selvfølgelig på trollingfiskernes til tider imponerende fangster, men her er jeg ikke i tvivl. Havørreden er delt i to lejre, når de søger føde. De kystnære og de havgående. Begge steder byder på klare hugzoner. Der er ikke rigtig nogen af dem midt imellem.

Finder man først havørrederne helt tæt på land, skal fiskeriet foregår tørskoet, da vadning blot skræmmer mere end det gavner.

ne i det yderste badekar, men på det ene afsluttende kast i det inderste badekar, dukkede den flotte hanfisk op. Som det kan ses på klippet, så er det en stor fisk. Med til historien hører, at vi tidligt næste morgen var tilbage på pladsen og fik de fine optagelser i hus, der ses i den færdige film. De fleste fisk fangede jeg i det inderste badekar, som jeg ellers aldrig tidligere havde levnet en chance. Kastekameraet havde igen afsløret, at havørrederne elsker at opholde sig på lavt vand.

Succes skyldes begrænsning Thomas Hansen, der er spinnefisker, sagde engang noget tankevækkende til mig: – Claus, har du nogensinde tænkt over, hvor forunderligt det er, at du og andre kystfluefiskere fanger så mange fisk? Jeg vidste ikke lige, hvad jeg skulle sige, men Thomas fortsatte: – Fluefiskere burde ikke have en chance for at følge med. Vi spinnefiskere har jo alle mulighederne. Vi kan fiske med naturlig agn eller agn af træ, metal, plast, fjer eller gummi. Vi kan fiske højt og dybt, hurtigt og langsomt. Vi kan kaste langt, også i dårligt vejr, og affiske en masse vand i en hulens fart. Alligevel fanger jeg kun lidt mere end dig. Det sidste skulle jeg lige til at protestere over, men Thomas fortsatte ufortrødent med svaret på hans eget spørgsmål: – I fluefiskeres succes skyldes mærkeligt nok jeres begrænsning. I kan ikke kaste ligeså langt som spinnefiskeren, men ved kystfiskeriet er det faktisk en gave. Jeres fluer svømmer rundt i den hotte havørred-hugzone hele dagen. I kan simpelthen ikke kaste den ud over den zone. Det kan spinnefiskeren derimod. Så uden at være bevidst om det, så spilder han ofte alt for meget fisketid ved at fiske uden for hugzonen. Den evige kamp, mange kystfiskere har med at kaste længst muligt, er en af de mest værdiløse kampe, man kan tage. Beviserne for Thomas’ kloge ord rullede nærmest i det uendelig frem på Tv-skærmen, da vi begyndte at se de mange optagelser, Niels havde lavet med kastekameraet. Billederne beviste hans ord nærmest endnu mere, end han selv havde troet. Thomas er mester i at fiske lavt vand. Han har specialiseret sit grej og teknik til at fiske effektivt på den hotte 40 – 90 cm’s dybde. Han er fløjtende ligeglad med kaHavørreden er ekstremt kystnær, og derfor er det vigtigt at affiske det helt lave vand, inden du vader ud.

Sløve ørreder på dybere vand Selvfølgelig er der undtagelser. Vi har alle minder eller har hørt beretninger om fisk, som huggede helt ude i kastet, og Niels har også masser af billeder af havørreder på dybere vand. Kigger man nærmere, så er der dog et ret klart mønster, der viser, at de havørreder, som filmes over dybere vand oftest er ret sløve og ligeglade. Uinteresserede fisk som ikke er vigtige. De hugvillige fisk finder vi i hugzonen på det lave vand. Jeg ved, at der findes lokale pladser, hvor fiskene af uklare grunde altid opholder sig længere ude og kun fanges der, men det er undtagelser. De situationer og pladser drukner fuldstændig i det samlede billede, som er så entydigt.

Sportsfiskeren | 2 | 2017


»Kigger man nærmere, så er der dog et ret klart mønster, der viser, at de havørreder som filmes over dybere vand oftest er ret sløv og ligeglade« stelængde, og han ignorerer totalt det dybere vand, der ligger uden for den lavvandede hugzone. Jeg har lært af Thomas og af kamerabillederne. Det har ændret min måde at fiske på. Jeg fisker i dag på væsentligt lavere vand end for ti år siden. Altid med flydeline og ubelastede fluer så de kan fiske og svæve ubesværet i hugzonen tæt på kysten. Mine pladser har derimod ikke ændret sig synderligt. Jeg har bare skiftet fokus til de lavvandede dele af revet, de inderste badekar, inderfjordens sivkanter, yderfjordens ”flats” og zonen lige på ydersiden af blæretangsbuskene på den stenede kyst. Der er langt flere hugvillikysten, så er der selvfølgelig Selvom havørreden opholder sig tæt på ge havørreder på disse pladser, end der hvor Her kan det være nødvendigt ude. undtagelser, hvor fiskene fanges langt vandet går dig til armhulerne. Se for eksempel at vade dybt. klip F på www.hemmeligheder.dk fra Røstad Revet på den Bornholmske nordkyst. Det tager lang tid at spinne et 80 meter kast ind, og derfor er klippet FILMKLIP kortet ned. For der sker som sædvanlig absolut ingenting på Filmklippene, der henvises til i artiklen, finder du på de første 70 meter. Først 10 meter fra topøjet bliver det pludHavørredens Hemmeligheders egen hjemmeside selig kaotisk med flere fisk, der i den grad er i hugget. www.hemmeligheder.dk Så husk: Kast kort og bevæg dig meget. Det der med beDu kan også få fisketips, se fraklip og meget mere. vægelse kigger vi på i næste artikel. •

Niels Vestergaards undervandsoptagelser har gjort det muligt at få et lille indblik i havørredens færden på kysten, og på samme tid gjort mange mennesker en smule klogere på den til tider uforudsigelige fisk, som havørreden kan være. Se flere af de spændende optagelser på www.hemmeligheder.dk.

Sportsfiskeren | 2 | 2017 21


22

LEDER: FORMANDEN HAR ORDET

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til en ny national strategi for lystfiskeri og lystfiskerturisme. Arbejdsgruppen ledes af Jakob Ellemann-Jensen (V).

NY NATIONAL LYSTFISKERSTRATEGI

Danmarks Sportsfiskerforbund deltager i 2017 konstruktivt i udarbejdelsen af en ny national lystfiskerstrategi. Med til bordet bringer vi bl.a. klare ønsker om et styrket naturgrundlag for vores vilde fiskebestande, en bæredygtig forvaltning af fiskeriet og en øget inddragelse af de lokale sportsfiskerforeninger. Af Verner W. Hansen

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har, som det fremgår i dette nummer af Sportsfiskeren, taget initiativ til at sætte en proces i gang med henblik på at udvikle en ny nati-

Hvis vi ønsker sunde, vilde fiskebestande skal naturgrundlaget forbedres, og på det område er de lokale foreninger og ildsjæle en afgørende drivkraft.

Sportsfiskeren | 2 | 2017

onal strategi for udvikling af det danske lystfiskeri, – herunder blandt andet også udviklingspotentialet i forhold til lystfiskerturisme. Som startskud på processen afholdt ministeren den 24. marts en temadag om lystfiskeri i Maribo med deltagelse af en bred kreds af interessenter. Det videre arbejde med udvikling af den nye nationale lystfiskerstrategi kommer nu til at foregå i en arbejdsgruppe med Jakob Ellemann-Jensen som formand. Arbejdet forventes afsluttet sidst på året.

Tre fokusområder Danmarks Sportsfiskerforbund vil i arbejdet med udviklingen af den nye lystfiskerstrategi fokusere på tre områder, der er af central betydning, nemlig: 1.  Det er en helt afgørende forudsætning for udvikling af såvel det danske lystfiskeri som lystfiskerturisme, at der er det nødvendige naturgrundlag for store vilde fiskebestande, der er så robuste, at der kan udøves et bæredygtigt lystfiskeri. 2.  Forvaltningen af fiskebestandene og fiskeriet skal foregå på et bæredygtigt grundlag, som tager udgangspunkt i biologiske vurderinger, men som også inddrager socioøkonomiske forhold. 3.  Udviklingen og forvaltningen af lystfiskeriet – herunder også udvikling af lystfiskerturisme – skal foregå i et tæt samspil med de lokale lyst- og sportsfiskerforeninger og deres mange frivillige ildsjæle.


LEDER: FORMANDEN HAR ORDET

»De lokale lyst- og sportsfisker­ foreninger og deres store frivillige arbejde er en meget væsentlig del af selve fundamentet for det danske lystfiskeri« man politisk beslutter at øge belastningen af vores havmiljø ved etablering af en række nye forurenende havbrug, der samtidig vil indebære en alvorlig risiko for, at vores vilde ørredbestande udsættes for angreb af lakselus.

Redskabsfiskeri i vores søer bør udfases, og samtidig bør et omsætningsforbud for fisk fanget i ferskvand indføres.

Et styrket naturgrundlag I forhold til naturgrundlaget er der fortsat store udfordringer med hensyn til at genskabe gode naturforhold i mange af vores vandløb, blandt andet ved fjernelse af spærringer, vandløbsrestaureringer mv. Og vandmiljøet i en stor del af vores søer og i vores fjorde og kystområder er fortsat i en dårlig tilstand på grund af udledning af alt for mange næringsstoffer. I en strategi for udvikling af det danske lysfiskeri vil det derfor være af afgørende betydning, at indsatserne for at løse disse udfordringer får høj politisk prioritet. I den sammenhæng trækker det derfor også i en helt forkert retning, når man politisk beslutter at tage små vandløb med stor naturværdi ud af vandområdeplanerne og dermed ud af både naturgenopretning og naturbeskyttelse. Eller når

Konkrete forvaltningstiltag Med hensyn til forvaltningen af fiskebestandene og fiskeriet har forbundet nogle konkrete forslag, som vi vil bringe ind i arbejdet med strategien, blandt andet: •  Et omsætningsforbud for de fem vigtigste sportsfiskearter: gedde, aborre, sandart, ørred og laks (atlantiske). •  Bedre regulering af fiskeriet i flaskehalse og snævre fjorde, – eksempelvis i lighed med de reguleringer, der er gennemført i Odense Fjord og Nybøl Nor. •  A nvendelse af daglig fangstbegrænsning og vinduesmål som forvaltningstiltag, hvor det giver mening. •  Udfasning af redskabsfiskeriet i de danske søer – først og fremmest garnfiskeriet. •  Øget kontrol med det ulovlige redskabsfiskeri og skærpede sanktioner for de grove tilfælde af ulovligt fiskeri. •  Forvaltningen af skarv skal foregå på et niveau, der sikrer, at det pres, skarven udgør på truede og sårbare fiskebestande, ikke har et uacceptabelt omfang – særligt i ferskvand. Foreningerne skal inddrages De lokale lyst- og sportsfiskerforeninger og deres store frivillige arbejde er en meget væsentlig del af selve fundamentet for det danske lystfiskeri. Det gælder både med hensyn til foreningernes arbejde med natur- og fiskepleje og med hensyn til de mange andre opgaver, som foreningerne varetager – eksempelvis i forhold til børn og unge. I forhold til en ny national strategi for udvikling af det danske lystfiskeri er det derfor vigtigt, at strategien også indeholder initiativer, der tager sigte på at skabe gode rammer for de lokale lyst- og sportsfiskerforeninger og deres udviklingsmuligheder. Det er samtidig vigtigt, at de lokale lyst- og sportsfiskerforeninger indgår som helt centrale aktører, når man lokalt og regionalt arbejder med udvikling af lystfiskerturisme. •

Etablering af flere nye havbrug er i direkte konflikt med at skabe et sundt havmiljø, og indebærer samtidig en alvorlig risiko for, at vores ørredbestande udsættes for angreb af lakselus. Sportsfiskeren | 2 | 2017 23


44 - 48 % VANDPLEJE SPAR OP TIL 55 % 1

GEOFF

WOGGI™

ZAM™

GEOFF

+

+ +

ZULO™

SOMMERKOMBI 1 Zam™ Woggi™ Zulo™

ZAM™

WOOGI™

ZULO™

899,-

30 % bomuld 70 % nylon

Stærkt materiale

Strækbart materiale

Woggi™ Hvid

699,-

8 lommer

Beskytter mod UV-stråler

Ekstrem holdbarhed

Zulo™ skjorte

499,-

Høj åndbarhed

Effektiv ventilerende

Høj åndbarhed

Høj åndbarhed

Minimum kontakt med huden

Zam™ Grå

Strækbar cap

159,-

Sidelommer med lynlåse

Strækbar bælte

149,-

Letvægtsdesign

Krølfri

Letvægtsdesign

YKK® lynlåse

Holder dig kølig

YKK® lynlås

____________________________________________

Forstærket på knæ, bag

Hurtigtørrende

Netfor på skulderparti

Din støttepris:

Hurtigtørrende

Vertikal lynlåslomme

Krølfri

Dansk design

Dansk design

Dansk design

Normal butikspris:

Du sparer:

2.405,-

1.250,1.155,-

- og donerer kr. 600,til vandpleje

HELE PAKKEN:

1.250,-


2

T-SHIRT KOMBI

T-SHIRT™

100% bomuld Kølende

+

100% rent naturprodukt Flade sømme Holder formen Produceret i EU Dansk design 3 T-shirt Model: lomme t-shirt

399,-

Model: vertikal logo t-shirt 399,Model: lille logo t-shirt

399,-

Stretch Cap

159,-

Normal butikspris:

+

3 STK:

600,-

1.356,-

_________________________________________________

600,-

Din støttepris: Du sparer:

756,-

og donerer kr. 250,- til vandpleje

DOZER™ JAKKE & FLEECE

3

4 DOZER 4™ DOZER FLEECE Dozer 4™ brun 1.999,-

Dozer fleece™ brun

DOZER FLEECE™

699,-

Strækbar cap

+

DOZER 4™

159,-

Normal butikspris:

2.857-

_________________________________________________ Din støttepris:

1.600,-

Du sparer:

1.257,-

og donerer kr. 700,- til vandpleje Dozer 4: 100% garanteret vandtæt/åndbar Magnetlommer Ventilationslommer YKK® AquaGuard® lynlåse Indbygget halv-handske Ingen sømninger på skulderparti Stor baglomme Dansk design

1.600,SPAR PENGE OG STØT ARBEJDET FOR RENT VAND OG FLERE FISK I samarbejde med danske Geoff Anderson præsenterer vi tilbud til en attraktiv pris, hvor du tilmed støtter arbejdet for rent vand og flere fisk med op til 50% af beløbet.

BESTIL NU PÅ WWW.DSFSHOP.DK

GEOFF


26

KLAR TIL START

MED FLUEN Premieren lurer lige om hjørnet, og det er tid til at blive flueklar til forårets laksefiskeri. Her er håndfuld gode råd til det kommende fluefiskeri i de vestvendte åer. Af Thomas Kjelgaard Fotos: Dennis Haahr Lüthje Lønstrup og Thomas Kjelgaard

Minderne fra forrige sæson sidder solidt printet på nethinden. Drømmene og forventningernes glæde til den forstående vestjyske laksepremiere er på sit allerhøjeste. Magiske oplevelser venter forude langs den barske og storslåede natur, der lykkeligvis forsat udfolder sig i det danske landskab. Ventetiden op til premieren giver rig mulighed for at fylde flueboksen, klargøre liner og øve de til tider udfordrende kast, der kræves ved åen for at præsentere fluen bedst muligt for laksen. Det gælder om at forbedrede sig så meget som muligt op til den store dag. Artiklen her giver en række tips og tricks til, hvordan du griber fluefiskeriet efter forårslaks an.

”Jeg har en plan…” Egon Olsen fra Olsenbanden havde altid en plan. Faktisk verdens bedste plan ifølge ham selv. Mit fiskeri efter de danske laks starter også med en plan. Dagen før premiren går jeg en Forfatterens favoritfl ue til forårsfi skeriet efter laks.

tur langs det stræk af åen, jeg ønsker at fiske. Faktisk er jeg stor tilhænger af altid at observere vandet, inden fiskeriet begynder. Her studeres mulige standpladser, mens tankerne flyver afsted. Hvor står laksen? Hvordan skal pladsen fiskes? Hvordan skal fluen præsenteres for laksen? Hvilken flue egner sig bedst? Det handler grundlæggende om, hvordan laksen forstyrres mindst, og hvordan den overraskes bedst. Der er flere forhold, som har betydning for, hvor laksen stiller sig. Vandstand, omskifteligt vejr og nyankommne fisk kan få laksen til at flytte sig. De vestjyske vandløb er bestemt ikke ens, derfor kan der også være forskel på, hvor laksen står. Imidlertid er der standpladser, hvor man ofte vil møde laksen. Jeg er meget optaget af, hvor hovedstrømmen løber. Den danner en strømrende, hvor laksen gerne placerer sig i overgangen til det lave vand. Især når strømrenden løber langs egen bred, er der god mulighed for at få fluen til at arbejde effektivt ved at mende og strippe ind. Her er en ubelastet flue optimal. Når hovedstrømmen løber midt i åen eller langs modsatte bred er det ideelt med en belastet flue, som kommer ned i vandet med det samme. Sving er oplagte standpladser, hvor kastene skal koncentreres ved ind- og udgangen af svinget. Overordnet er det vigtigt at være opmærksom på variationer i strømmen. De kan eksempelvis afsløre sten eller vegetation, hvor laksen kan finde strømlæ. Her er det vigtigt, at fluen fiskes dybt og svinger accelererende væk fra laksen, når den passerer standpladsen.

Føling med fluen Efterhånden findes der så mange forskellige fluemønstre, at det kan være vanskeligt at finde ud af, hvilke fluer man skal sætte sin lid til. Fluen er nødvendigvis ikke det udslagsgivende, det handler i højere grad om, hvordan fluen præsenteres for laksen. Selvfølgelig har fluevalget også en betydning, men det er endnu vigtigere at have føling med fluen, fiske den i rette dybe og ikke mindst ramme ind i laksens synsfelt. Rørfluer på 3-4 cm med en levende vinge af for eksempel kanin eller opossum i fluorescerende gul, rød eller orange, kombineret med et sort hackle, er rigtig effektive i de danske lakseåer først på sæsonen. Desuden er en sort flue med

Sportsfiskeren | 2 | 2017


En linekur v eller en Flexi-stripper, som ses på billedet, er en fantastisk hjælpe r ved åen til at holde styr på linen.

et rødt fikseringspunkt altid et godt valg. Virkningen af fluorescerende materialer har dog været til stor debat de seneste par år, men min erfaring er dog, at de ganske simpelt er mere synlige for laksen. I farvet vand kan disse materialer virkelig gøre en forskel, og vandet er ofte farvet tidligt på sæsonen, på grund af meget nedbør. Vandstanden er derfor typisk høj på premieredagene, og derfor kan laksen stå flere forskellige steder. Her er en belastet flue at foretrække, da den synker mod bunden med det samme, og den fisker derfor modsatte bred effektivt fra starten. For at fluen ikke skal hænge i bunden ved egen side, strippes den samtidig ind. Det giver fluen mere liv i vandet, og den ender forhåbentlig lige i hovedet på laksen. Når åen løber med normal vandføring, er det nemmere at spotte mulige standpladser og planlægge, hvordan fluen skal præsenteres for laksen. Dit fokus skal altid være ude ved fluen. Jo mere kontrol du har over fluen og dens gang i vandet, des større bliver muligheden for at overliste laksen.

Toptrim met og tilpasset grej gør, at du kan koncen trere dig fuldt ud om fiskeriet. Det er netop der, dit fokus skal være, når sæsone n starter.

lander. Især til premierefiskeriet er det vigtigt at fiske nær bunden og samtidig i et tempo, hvor fluen overrasker laksen. Korte skydehoveder giver en bedre mulighed for at fiske egen side effektivt. Du har simpelthen flere meter skydeline at strippe ind af, når fluen er fisket ind til egen bred. Ofte falder hugget ved egen bred.

Ikke ligetil, men lykken er enorm Som bekendt er det ikke altid, at Egon Olsens plan virker efter hensigten. Det samme gør sig gældende for mine planer og strategier for laksefiskeriet. Uforudsigeligheden er med til at gøre laksefiskeri så fascinerende og til tider frustrerende. Der er ikke noget, der bare er ligetil. Til gengæld er lykken enorm, når alt går op i højere enhed. En god plan sammen med grundig forberedelse øger chancerne for at overliste den legendariske vestjyske laks. •

Kort er godt Efter min mening giver et kort skydehoved på mellem 6-8 meter med to til tre forskellige densiteter den bedste og mest effektive fiskeoplevelse ved åen. Især med en flydende del op til skydelinen opnås en afgørende kontrol, der gør det nemt at få fluen til at svinge hurtigt. De resterende to dele er synkende. For eksempel en synke 1 efterfulgt af synke 4, hvor der tilføjes forfang i synke 6. Hovedet er nemt at hive op af vandet og sende til modsatte bred i én bevægelse uden blindkast. Derved skabes der ikke unødvendige forstyrrelser i vandet, og fluen synker hurtigt ned og fisker, med det samme den

Artikle ns forfatte r med en smuk forårsla ks.

Sportsfiskeren | 2 | 2017 27


28

HVORDAN SKABES ET BEDRE LYSTFISKERI? Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen ønsker en ny national lystfiskerstrategi. Derfor har han nedsat en arbejdsgruppe, der i 2017 skal komme med anbefalinger til, hvordan lystfiskeriet hjælpes på vej og turismen fremmes. Sportsfiskeren fangede ministeren på temadagen. Af Andreas Findling-Rottem

Flere fisk på krogen og større tiltrækning af lystfiskerturister til Danmark. Det er nogle af tankerne bag Miljø- og ­fødevareminister Esben Lunde Larsens plan om en ny national strategi for lystfiskeri. Netop flere fisk på krogen l­yder naturligvis tiltalende for de fleste lystfiskere. Og i vandkantskommunerne og turismeerhvervet varmer tanken om gæstende stangsvingere fra nær og fjern, der kan skabe øget omsætning og arbejdspladser i yderområderne. Men hvordan styrker vi lystfiskeriet i Danmark? Og hvad skal der til for at lokke gæster fra bl.a. Tyskland, Norge og USA til? Det har ministeren sat en arbejdsgruppe, med ­Jakob Sportsfiskeren | 2 | 2017

Ellemann-Jensen (V) i spidsen, til at komme med bud på. Startskuddet lød den 24. marts, hvor ministeren havde samlet en række interessenter, herunder den kommende arbejdsgruppes deltagere, til temadag i Maribo. I arbejdsgruppen sidder bl.a. forskere fra DTU Aqua, repræsentanter fra fritidsfiskerne, turismebranchen og kommunerne. Fishing Zealand er repræsenteret ved Gordon P. Henriksen, og fra Danmarks Sportsfiskerforbund deltager fiskebiolog Kaare Manniche Ebert. – Jeg ser frem til, at arbejdsgruppen kommer med konkrete anbefalinger til, hvor skal vi agere. Noget kan være på natursiden i forhold til indsatser. Noget kan være i forhold til vores turismestrategi, som også skal underbygge de overordnede


målsætninger fra regeringens side på dette område. Des mere konkret arbejdsgruppen kan være med disse anbefalinger, des mere enkelt bliver det for os som regering at tage det ind og arbejde videre med det, fortæller Esben Lunde Larsen, da Sportsfiskeren spørger ind til ministerens forventninger til den kommende strategi.

Tre fokusområder I Danmarks Sportsfiskerforbund hilses ministerens initiativ velkommen. – Vi ser frem til at deltage i arbejdsgruppen og ser det som en god anledning til at fremhæve de fokusområder, vi mener, der har afgørende betydning for at give et løft til det danske lystfiskeri, siger Verner W. Hansen. Som det kan læses i lederen på side 22 i denne udgave af Sportsfiskeren, mener forbundet, at der er tre grundlæggende forudsætninger for udviklingen af lystfiskeriet og lystfiskerturismen. I korte træk ønsker forbundet et styrket naturgrundlag for vores vilde fiskebestande, en bæredygtig forvaltning af fiskeriet og en øget inddragelse af de lokale sportsfiskerforeninger. Og temadagen i Maribo afslørede, at forbundet langt hen ad vejen møder opbakning blandt forskere, turismeerhverv og kommunerne. Ikke overraskende var der blandt andet bred enighed blandt dagens oplægsholdere om, at sunde, stærke fiskebestande skal danne grundlaget for et godt fiskeri og for at lokke udenlandske lystfiskere til. Ingen fisk – ingen turister Ole Eskling, der driver Møns Klint Resort, og som har specialiseret sig i lystfiskerturisme, er helt klar over, at selv de bedste faciliteter og smukkeste omgivelser ikke er meget værd, hvis der ingen fisk er. – Det vigtigste er, at der er fisk at fange! Jeg har af og til lystfiskere boende, der kommer hele vejen fra USA – og de kommer på grund af det gode fiskeri. Hvis der ikke var store havørreder her på Møn, ville de være taget et andet sted hen, fortæller Ole Eskling. Og han bakkes op af Anders Koed, vicedirektør og seniorforsker ved DTU Aqua, der heller ikke tøver, når han bliver spurgt, hvad grundstenen skal være i en langsigtet og god lystfiskerstrategi for Danmark. – Jeg mener som udgangspunkt, at før lystfiskeriet overhovedet kan have en økonomisk værdi, så skal der være noget at fiske efter. Det gælder altså om at få så mange fisk ud af naturen som muligt. Og det ved vi heldigvis godt, hvordan vi får, siger Anders Koed. Ifølge ham er det let at pege på de mest oplagte og billigste måder at opnå et bedre fiskeri. – Tager vi eksempelvis ørred, som er den fisk, der fiskes allermest efter – både på kysterne og i åerne – er der især to ting, man kan gøre. Det ene er, at man kan fjerne de opstemninger og spærringer, der er i vores vandløb. Det giver som regel både tydelige og hurtige resultater. Det andet, man kan gøre, er at lave habitatgenopretning. Både i små og store vandløb. Særligt de små vandløb er vigtige, da de på grund af deres dybde, strømhastighed og skjul er velegnede som gydeog opvækstområder for ørreden. Og så er det noget billigere at restaurere de små vandløb. Det er altså de lavt hængende frugter, hvor der virkelig er noget at hente. Men samtidig hjælper det ikke meget, hvis der fortsat er en spærring i hovedvandløbet neden for, fortæller Anders Koed. Det må derfor siges at være paradoksalt, når ministeren ønsker et bedre lystfiskeri, men tidligere ikke har lyttet til Danmarks Sportsfiskerforbund, der gentagende gange har appelleret til, at flere små vandløb bør kunne tages med i vandområdeplanerne og dermed opnå naturbeskyttelse.

»Tror du, at en havbruger vil risikere at investere adskillige millioner i et havbrug, hvis hans fisk ødelægges af lakselus pga. forhøjet salinitet. Det tror jeg ikke. Det er derfor, at det er et vigtigt omdrejningspunkt i miljøgodkendelsen« – Esben Lunde Larsen ELL: Indsatser hvor der er størst potentiale I løbet af 2016 har forbundet blandt andet henvendt sig til ministeren igennem høringssvar, ved indvielsen af Nybøl Norbekendtgørelsen og via pressen, og påpeget, at det strider mod at skabe et godt naturgrundlag for vores vilde fiskebestande, når indsatsen for de små vandløb forsømmes. Sportsfiskeren: – Som Anders Koed påpeger, fungerer de små vandløb som gyde- og opvækstområde for havørreden. Hvorfor vælger man så fra regeringens side, at det kun skal være muligt at fjerne vandløb fra vandområdeplanerne, og ikke har givet mulighed for at tage vandløb ind? ELL: – Jeg tror man skal huske på én ting. For jeg har selvfølgelig været opmærksom på, at dette er blevet løftet ind på dagsordenen. Der er tale om flade, gravede vandløb, der ikke har det potentiale som mange lystfiskere ønsker. Og det regeringen er optaget af, er at lave indsatser der, hvor det faktisk gavner noget. Tanken er altså ikke at afvandingskanaler, der er flade og gravede, som udgangspunkt er dem, vi skal prioritere først. Det er derfor regeringen ønsker, at vi skal lave indsatser, der hvor der er størst potentiale. Han understreger samtidig, at regeringen hele tiden står med en afvejning af, hvordan ressourcerne prioriteres. – Der er en økonomisk ramme til at lave indsatser, der hvor vi skal nå f.eks. god økologisk tilstand. Derfor ønsker vi at gøre det de steder, hvor det giver bedst mening. Det er et politisk valg. Nu har vi brugt 1,8 milliarder på Natura2000-indsatser, vi bruger 4,2 milliarder på vandområdeplaner, der både går til genslyngning, fjernelse af spærringer og udlægning af gydegrus og et hav af andre indsatser, der skal skabe bedre forhold ved vores vandløb. Lakselus kan true havørreden Det var ikke kun de små vandløb, der fik opmærksomhed på temadagen. Under den afsluttende paneldebat satte formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Verner W. Hansen, bl.a. fokus på udfasning af redskabsfiskeri i vores ferske vande samt foreningerne og ildsjælenes afgørende rolle i at værne om vores vandmiljø. Og formanden brugte også tid på at nævne havbrugene og de skadelige følgevirkninger, en øget

Lakselus kan få fatale konsekvenser for vores havørredbestande. Derfor er flere nye, åbne havbrug en helt forkert retning at gå i.

Sportsfiskeren | 2 | 2017 29


30

De små vandløb fungerer som gyde- og opvækstområde for havørreden og er derfor essentielle for en sund bestand.

produktion vil medføre. Både i form af øget udledning af næringsstoffer, men også med hensyn til risikoen for lakselus. Forbundet og Miljø- og fødevareministeren ser dog stadig ud til at være langt fra hinanden på det område. Sportsfiskeren: – Vores formand understreger igen i dag, at vi er dybt bekymrede over etableringen af nye havbrug i Kattegat, og du har tidligere også modtaget en henvendelse om netop dette fra Danmarks Sportsfiskerforbund. DTU Aqua og DTU Vet har påpeget, at der ved etablering af havbrug i Kattegat vil være risiko for lakselus. Hvorfor tager ministeren ikke det alvorligt? ELL: – Det er der også med de tyve eksisterende havbrug, vi allerede har i dag. Havbrugsejerne selv er også enormt optagede af ikke at få lakselus, og der er helt klare indikationer i forhold til miljøgodkendelser, at man kan tage højde for, hvordan sygdomsudvikling kan være i vores havbrug. Så vi er bestemt optagede af, at vi ikke skal rammes af lakselus. Det er derfor, at vi fokuserer på, hvad det er for en saltpromille, der skal være, for at man kan få en miljøgodkendelse. Sportsfiskeren: – Netop den faglige debat om saltpromiller og lakselus er lidt kompliceret. Men overordnet vurderer myndigheder i Norge, der har mange års erfaring med luseproblematikken, samt DTU Aqua en maksimums grænse på 20 promille. DTU Vet opererer dog med en kritisk grænse på maksimalt 23 promille, hvorefter der vil være risiko for deciderede problemer med lakselus. Foreløbigt læner I jer op ad DTU Vet’s forskning, der siger, at det først er ved en saltholdighed på 23 promille, at der er risiko for deciderede problemer med lakselus. Er det ikke risikabelt og i strid med et forsigtighedsprincip? ELL: – Så skal du huske på en ting. Tror du, at en havbruger vil risikere at investere adskillige millioner i et havbrug, hvis hans fisk ødelægges af lakselus pga. forhøjet salinitet. Det tror jeg ikke. Det er derfor, at det er et vigtigt omdrejningspunkt i miljøgodkendelsen. Sportsfiskeren: – I Norge har man jo netop set, at produktionen er blevet udvidet til trods for store problemer med lus. Hvordan vil man forhindre, at det kommer til at ske herhjemme? ELL: – Det er meget enkelt. I Danmark er der kun en vis kvælstofkvote, hvis man vil lave havbrug med kompensationsopdræt. Og det bliver jo en begrænsende faktor. Men i alt Sportsfiskeren | 2 | 2017

det omfang vi kan sikre os mod lakselus, er det kun glædeligt, at der skabes vækst og beskæftigelse på baggrund af havbrug. Fordi, der er en ting man overser. Det er jo, at vi har en forpligtigelse til at lave sunde, gode fisk, til et marked, hvor der er en enorm efterspørgsel, hvor man jo ellers ville importere dem, f.eks. fra asien, og det ville være helt forfærdeligt. Sportsfiskeren: – Du nævner selv beskæftigelse. Flere af dagens oplæg her på temadagen påpeger netop, at der skabes mange arbejdspladser og økonomisk vækst ved kystturisme. Det er både turismeerhvervet, grejforhandlere, kommuner og forskere enige om. Mener du, at vi skal sætte det over styr ved at skabe et mindre antal jobs ved en øget havbrugssektor? ELL: – Jeg er helt optaget af, at der er mulighed for at skabe flere havbrug, så længe det foregår miljømæssigt forsvarligt og med et fokus på lakselusproblematikken. Sportsfiskeren: – Men du er klar på at gamble med, at der kommer lakselus? ELL: – Jeg gambler ikke. Fordi hvis man får en miljøgodkendelse, hvor der sker ting, der ikke skal ske i den faktiske produktion, så bliver der sat regulering ind fra myndighedernes side. Sportsfiskeren: – Så der kan altså godt komme udbrud af lakselus, skal jeg forstå det sådan? ELL: – Vi har 20 havbrug i dag, og vi har ikke været ramt af lakselusepidemi i Danmark. Sportsfiskeren: – Men de ligger heller ikke i Kattegat? ELL: – Nej, men jeg er ret sikker på, at den vejledning og rådgivning jeg får, den læner vi os op ad. Og jeg deler ikke den bekymring, du har, slutter Esben Lunde Larsen.

Et positivt projekt Til trods for de klare uenigheder mellem forbundet og Miljøog fødevareministeren, fortjener ministeren dog alligevel ros for sit initiativ. – Vi er glade for at ministeren har taget initiativ, og vi vil naturligvis bidrage konstruktivt og tror på, at en ny lystfiskerstrategi vil føre positive ting med sig. Men vi vil også bruge anledningen til at tage fat om de klare problemer og udfordringer, vi ser ved f.eks. vandløbene og havbrugene, siger Verner W. Hansen. Sportsfiskeren vil løbende holde dig opdateret om nyt fra strategiarbejdet. •


Nu:

499,-

Cascade spinnesæt

Bestående af en 2-delt Ron Thompson Cascade 8´, 9´ el. 10´ spinnestang samt et Daiwa Strikeforce spinnehjul i str. 2000, 2500 el. 4000. Vejl: 899,Mere info på JoF.dk el. HH7.dk

Nyhed! Nu:

649,-

Steelhead spinnesæt

Bestående af en 3-delt Ron Thompson Stelhead Nano 7´, 8´, 9´el. 10´spinnestang samt et DAM Impulse fastspolehjul i Str. 430 el. 440. Vejl: 1298,Mere info på JoF.dk el. HH7.dk

Nyhed! Nu:

899,-

Ninjaflex spinnesæt

Bestående af en 2-delt DAM Nanoflex spinnestang i 7, 8, 9 el 10´ samt et Daiwa Ninja fastspolehjul str. 2000, 2500 el. 3000. Vejl: 1698,Mere info på JoF.dk el. HH7.dk

Sportsfiskeren | 2 | 2017 31


32

Fiskevideoer kan optages på mange forskellige apparater. Det kan være lige fra din smartphone til dit spejlreflekskamera, som her ses monteret med en retningsbestemt mirkofon.

GUIDE: SÅDAN LAVER

DU BEDRE FISKEVIDEOER Går du med en lille filmmager i maven? Få her en række enkelte greb og tekniske fif, der forbedrer dine fiskevideoer med længder. Af Søren Skarby

Når frosten får kviksølvet til at krybe sammen i bunden af termometeret, er det rart at sidde inde i varmen og alligevel være på en slags fisketur. Tænd for computeren, og du kan komme med til Bahamas, New Zealand eller bare en dansk kyst. Der ligger uendeligt mange videoer, en lystSportsfiskeren | 2 | 2017

fisker vil nyde. Både dem der er stemninger og store fangster, og dem der gør en klogere på din store passion. Problemet er, at kvaliteten er mere end svingende. Der er sublime fotografer og historiefortællere derude, men der også nogen, som med nogle få greb og tekniske fif ville have fået et meget bedre resultat. Her er en guide til at lave bedre fiskevideoer.


»Der er sublime fotografer og historiefortællere derude, men der også nogen, som med nogle få greb og tekniske fif ville have fået et meget bedre resultat« spring, landing og jubel med. Ud på nettet med den og nyd så fiskekammeraternes lykønskninger. 2. Næste kategori er, hvad der bredt kan kaldes instruktionsvideoer. Det er alt fra fluebindingsvideoer, til hvordan man aflæser et fiskevand. Her er der større krav til kvaliteten, og der skal derfor optages meget mere råmateriale. Når en fotograf tager et stillbillede af en situation, er han nogenlunde dækket ind med tre forskellige vinkler eller afstande. For at en video skal være til at klippe sammen, skal der dobbelt så mange til. Det kaldes dækbilleder. Altså dem man bruger mellem to større klip. En hånd der drejer på hjulet, en næroptagelse af et blink, landskabet og faldende dråber fra topøjet. Der er masser af muligheder. Desuden kan dækbillederne bruges, når der tales i længere tid. Det er meget sjovere at se på end et “snakkehoved”. I journalistik kalder man det “Don´t tell it, show it”. Lyden skal være i orden. Sørg for at den er klar og ren. De, der siger noget, skal helst have en microport på, eller også skal man bruge en retningsbestemt mikrofon. Microporten er en lille trådløs mikrofon, der sættes på den, der taler, mens en retningsbestemt mikrofon typisk sidder oven på kameraet. Hvis du optager en video i et kontrolleret miljø, altså indendørs, kan der gøres meget for at få en bedre lyd. Sluk telefoner, luk vinduerne og pil batteriet ud af dørklokken, så optagelsen ikke bliver forstyrret. Hvis det er en fluebindingsvideo, er det god idé at lægge en skummåtte på bordet. Så lyder der ikke et brag, hver gang fluebinderen lægger et stykke værktøj fra sig.

De tre kategorier Man kan groft dele fiskevideoer op i tre kategorier: 1. Den første kan kaldes “Jeg har fanget mig en fisk”. Det foregår her og nu. Kvaliteten går vi ikke så meget op i. Ingen ved, hvornår deres livs fisk smækker gebisset omkring krogen, og derfor gælder det bare om at have noget, der kan optage video. Hvis kvaliteten af videoen så ovenikøbet er høj, skal den nok blive set mange gange. Lad makkeren optage med en smartphone, men sørg for, at han filmer i bredformat. Endnu bedre er det at være forberedt med et actionkamera monteret på kroppen. Det kunne eksempelvis være et GoPro. Så er det bare at trykke på en knap, når hugget er faldet. Redigeringen er heller ikke indviklet. Sørg for at fraklippe lange passager med tovtrækkeri, hvor der ikke rigtig sker noget, ud. Få til gengæld vilde udløb,

3. Den smukkeste og helt sikkert sværeste kategori er stemningsvideoer. Det er her, den gode fortæller virkelig kan folde sig ud. Der er bare nogle ting, som skal overholdes. At lave video er som at have en palet af farver foran sig. Det gælder om at bruge hver enkelt af dem med måde. Slowmotion, droneoptagelser, nærbilleder, og hvad der ellers findes, er flot, men bare ikke hele tiden. I journalistik er der en vigtig grundregel, der hedder, “Kill your darlings”. Sagt på en anden måde, skal en optagelse ikke med, fordi den er flot, men fordi den passer ind i historien. Det er historien, der er motoren. Den, der får din seer til at blive hængende.

Brug din smartphone Videokvaliteten i de fleste smartphones er så god, at de uden problemer kan bruges til at lave fiskevideo. Første og vigtigste regel: Video skal optages i bredformat, altså vandret. Skærme, det være sig computer- eller TV-skærme, er brede og ikke høje. Det er en skam at stå med en videooptagelse af en flot fisk, hvor hoved og hale mangler.

Fiskevideoer kan laves på mange forskellige måder og have vidt forskellige udtryk. Derfor kan det være en god idé at gøre sig tanker om, hvilken slags fiskevideoer man gerne vil lave, inden man suser afsted på optagelse.

Sportsfiskeren | 2 | 2017 33


34

krofon oven på kameraet giver betydeligt bedre lyd end den indbyggede. Husk at sætte en vindhætte på. Hvis der er en person, der skal sige noget, er den idéelle løsning en microport, monteret lige under hagen på vedkommende. Der er ingen ledninger at slås med, og lyden bliver ren, tør og lækker. Sørg for, at der ikke er noget tøj, der knitrer ned i mikrofonen. Den allerbedste lyd ude ved vandet fås ved at kombinere de to mikrofoner og optage lyden på to forskellige spor. Det kræver, at der er en lydboks sluttet til kameraet. Den har flere indgange, og man kan styre sporene individuelt. Dyrt? Helt sikkert. Til gengæld får man en lyd, der giver seeren oplevelsen af at være der selv.

Fortvivl ej, hvis ikke du har adgang til et dyrt kamera. Din smartphone kan uden problemer brug es til at filme, men det er vigtigt, at du holder din telefon vand ret, for ellers kan det ikke vises i bredformat.

Man stiller skarpt ved at prikke på skærmen, der hvor man vil have skarpheden. Gør det på et ansigt og ikke en blank fisk. Ved samme lejlighed indstiller telefonen belysningen. Det virker i de fleste tilfælde. Langt de fleste smartphones optager i dag i HD-kvalitet. Det er altså ikke et teknisk problem at få noget godt ud af dem. Til gengæld er der en del andre udfordringer, men de kan løses. Linsen er ikke vidvinklet nok. Derfor er det en god idé at anskaffe en af de små forsatslinser. Ofte fås de i sæt, sådan at man har linser i både vidvinkel og tele. Den sidste skal bruges med forsigtighed med mindre telefonen er placeret i et stativ. Ellers bliver optagelserne så rystede, at seeren skal have udleveret søsygetabletter. Der findes små holdere med et stativgevind til smartphones. De kan anbefales. Den indbyggede mikrofon i en smartphone er ikke meget bevendt ude ved vandet. For det første er den ikke retningsbestemt nok, og for det andet vil den give en frygtelig masse vindstøj. Der findes mikrofoner, der ikke koster en formue. En ekstern mikrofon med vindhætte kan skaffes for 400 kr. Husk, at al lyd, lige meget hvilket kamera du bruger, bliver bedre, jo tættere på lydkilden mikrofonen er. Tæt på, er iøvrigt meget tættere på, end du regner med.

Spejlrefleks giver høj billedkvalitet Billedkvaliteten på spejlreflekskameraerne er imponerende. Især hvis man holder den op imod prisen. Til gengæld er det svært at stille skarpt, når man bruger tele- eller macroobjektiv. Skarphedsindstillingen kan gøres meget nemmere ved at montere en søger på displayet bag på kameraet. De er ikke billigere, men det kan absolut betale sig. Et stativ, etbenet eller trebenet, gør optagelserne meget behageligere at se på. Videoformatet 4K, 4000 pixel på den lange led, er ved at brede sig til spejlreflekskameraerne, men faktisk er der ikke ret mange skærme, der kan vise 4K. Giver det så mening at bruge det? I den grad. For det første er det altid bedst at have den højeste mulige kvalitet fra starten. Det kan altid gøres mindre. Den anden vej går det ikke. For det andet giver 4K mulighed for at beskære billederne uden at miste kvalitet. Man kan altså rette den skæve horisont op eller bare komme tættere på, uden at det kan ses. Lyden er som sædvanlig det helt store problem. Den indbyggede mikrofon kan ikke bruges til noget. Der er tre muligheder for at få en meget bedre lyd. En retningsbestemt miSportsfiskeren | 2 | 2017

Actionkamera – her og der og alle vegne GoPro er nærmest blevet standard, når der skal laves fiskevideoer. Det kan monteres på næsten alt fra hovedet til kanten af netrammen. Hvis man genudsætter fisken, kan svømmeturen væk filmes. Det er ret almindeligt, at have kameraet på hovedet, når man fisker, men vi bevæger bare hovedet mere, end man lige umiddelbart regner med. Sæt det på brystet. Det giver mere rolige optagelser. Hvis du fisker fra båd, er der mange muligheder for at filme fra andre vinkler. Udnyt dem. Det bliver meget mere interessant at se på. Til de længere film skal et actionkamera kun bruges til en del af optagelserne, ellers bliver det kedeligt, og GoPro er selvfølgelig ikke det eneste actionkamera. Danske Water Wolf giver muligheder for at lave undervandsfilm og endda fange selve hugget, hvis man er heldig.

For at få helt rolige billeder uden rystelser, så er et stativ et must.


»Tempoet, du klipper i, afhænger af, hvilken historie du fortæller. Aktion kan tåle hurtige klip. Stemning kræver mere ro« Klipning I filmbranchen siger man, at en film først bliver til i klipningen. Igen handler det om at beherske sig. Glem alle de smarte overblændinger og effekter. Din historie er så god, at de ikke behøves. Husk, at video har “rytme” lige som musik. Tempoet, du klipper i, afhænger af, hvilken historie du fortæller. Aktion kan tåle hurtige klip. Stemning kræver mere ro. Klip de lange ensformige passager ud. For eksempel er der ting, der tager lang tid i fluebinding. Din seer er ikke dum. Vis, hvad der skal gøres og klip alle gentagelserne ud. Musikken bliver også lagt på i klipningen, og her er det vigtigt at have for øje, at musik og billeder skal passe sammen. Det virker helt malplaceret, når billeder fra et smukt lille vandløb bliver parret med fræsende elguitarer. Husk også, at der er copyright på musik. •

THE FIELD COFFEE DIARY EPISODE 4 Se de første 7 minutter og læg mærke til alle de små detaljer. Dækbillederne skaber den helt rigtige stemning. Tempoet i klipningen ændrer sig med hastigheden i fortællingen. Der er kælet for speaken og lyden, og det giver en velfortalt historie. www.vimeo.com/160720089

IN SEARCH OF THE PERFECT LOOP RIDING HIGH: A SEASON ON THE FLY Aktion for alle pengene. Fiskevideoer har det med at have alt for mange billeder af bilkørsel. Her giver det mening, fordi det handler om at følge vandring af de mange tarpons. www.vimeo.com/27267942

Der er ingen handling. Bare en fisker, der kaster med en tohåndsstang. Det er værd at lægge mærke til, hvor mange vinkler og variationer, der kan laves over det tema. Det kan ikke gentages for tit, at det er meget nemmere at klippe noget godt sammen, hvis der er rigeligt med varieret råmateriale. www.vimeo.com/16147867

FIRST FISH UNPREDICTABLE Et GoPro flyttet rundt alle mulige steder i en båd. Når det bliver gjort rigtigt, og ikke mindst klippet rigtigt, er det en fornøjelse at se på. Simpelt og meget effektivt. www.vimeo.com/189957037

En simple historie, fortalt I et roligt tempo. Fotografen har fra starten vidst, hvad han ville. Planlægning kan gøre hele forskellen. Selvfølgelig kan man ikke indregne en drømmefisk i et storyboard, men det er muligt på forhånd at angive en retning for historien. www.vimeo.com/55425456

Sportsfiskeren | 2 | 2017 35


36

PIGHVAR – TAK FOR TIPPET Sportsfiskerens skribent Thomas Weiergang skrev tilbage i 2009 om et sensationelt og uopdaget fiskeri efter pighvar. Nu tager han mod til sig og siger undskyld til én af de fiskere, som fandt Vestkystens sensationsfiskeri før ham. Men han beder ham også om et par tricks, nu han er i gang. Af Thomas Weiergang

Hver gang pighvarsæsonen nærmer sig i foråret, kommer den snigende: Den dårlige samvittighed. For efterhånden en del år siden ringede den daværende redaktør for Sportsfiskeren og fortalte mig noget, som ændrede mit fiskeliv og startede den dårlige samvittighed. Han fortalte, at han havde hørt om personer, der gik tur på stranden

ved Henne og havde fundet pighvarrer liggende i indtørrede småsøer af saltvand, som tidevandet havde efterladt bag den første sandvold. Og om personer som havde fundet ud af det og var begyndt at fange dem. Store pighvarrer. Resten er – som man siger – historie. Da den første artikel ramte forsiden af Sportsfiskeren, prøvede jeg, så godt som jeg nu kunne, at skjule præcist hvor jeg havde fanget de ufatteligt mange og utroligt store pighvarrer. Mest for at lokke folk ud til deres lokale strande for at undersøge fiskeriet andre steder, men den slags sensationsfiskeri kan man simpelthen ikke skjule.

Michael Pedersen er en af pionererne, som opdagede det jomfrulige pighvarfiskeri på den jyske vestkyst, inden de danske lystfiskere fik nys om det.

Sportsfiskeren | 2 | 2017


Artik lens forfa tter med en stor pighvar fanget på en jig.

Dårlig samvittighed Det er så dér, at den dårlige samvittighed kommer snigende. For jeg hviskede Sportsfiskerens læsere en hemmelighed i øret. Det må så sandelig siges, at det havde jeg succes med. Men helt bagerst i hjernebarken ved jeg jo godt, at man aldrig finder på noget, som ingen andre har opfundet før. Der vil jo altid være lystfiskere, der kan finde ud af at holde kæft, og som havde dyrket fiskeriet og nydt det i ensom hemmelighed. Det er dem, jeg har dårlig samvittighed over for. For selvom jeg har åbnet fiskeriet for hundredevis af mennesker, har jeg trådt nogle over tæerne. Tror jeg. Jeg blev nødt til at ringe til én af dem for at høre, om jeg skylder ham en undskyldning.

»Vi har jo Skal jeg sige undskyld? oplevet at Jeg ringer til Michael Pederfange sen. Jeg har fundet ud af, at 10 0 store pighvardet var hans fænomenale re r p å e n fiskeri, som min redaktør dag havde opsnuset og sendt – hvor tit gør man mig i sporet af. Jeg starter lige det i ud med det åbenlyse: sit – Hej Michael. Det var mig, lystfiskerli v?« der skrev de der artikler om pighvarfiskeriet. Jeg ved ikke rigtigt, om jeg skal sige undskyld og have dårlig samvittighed for at have ødelagt dit hemmelige drømmefiskeri? – Nej ved du hvad, jeg og mine fiskemakkere fik lov til at opleve et fiskeri, som var helt utroligt og helt alene. Vi har jo oplevet at fange 100 store pighvarrer på en dag – hvor tit gør man lige det i sit lystfiskerliv? At der så er en masse mennesker, som har glæde af det nu, det er kun godt, siger Michael Pedersen, som den gentleman han er. Pyha, min stemme lysner lidt i den svære samtale, og jeg drejer hurtigt samtalen over på spørgsmålet, som virkelig brænder på og har gjort det i mange år: Hvordan fandt du ud af, at pighvarrerne var der? – Vi var ved Vestkysten, og gik en tur. I brændingen så jeg fisk overalt, som jagtede brislinger. Vandet var lidt grumset, så jeg kunne ikke se, hvilken art det var, men jeg tænkte, at det nok var hornfisk, havørred eller måske bars. Jeg havde en aftale med min kammerat om at fiske på Æbelø et par dage efter, men jeg fik ham overtalt til at droppe gåturen derover for at finde ud af, hvad fænomenet skyldtes. Vi pakkede bilen med alle former for grej; spin, flue og sågar dykkergrej og harpun. Men de jagende fisk var væk. Vi var lidt slukørede, men havde heldigvis også medbragt en rejehov, så vi tænkte, at vi ville prøve at fiske med rejer. Bare for at prøve. Efter ganske kort tid fangede vi en pighvar i rejehoven og skræmte yderligere én. Vildt! Det var pighvar-

Sportsfiskeren | 2 | 2017 37


38

Fiskeriet er ofte godt, når vandet er roligt, men regn, rusk og røre i vandet er heller ikke en hindring, så længe vind og bølger tillader det.

rer, som havde jagtet fiskene et par dage før. Vi strøg op til købmanden og fandt hans allersidste pakke med sildefilet fra sidste år. De var helt gule og mørnede. Men vi fik monteret dem og gik i gang. Min makker gik ud på en lille spids for at starte fiskeriet, og allerede efter kort tid var det som om, at han stivnede derude. Jeg så, hvordan han lavede et kort pendulkast og SMASK, så havde han bøjet stang. Den fisk vejede 2,5 kg. Jeg tænkte, at det var dog ligegodt utroligt. Min makker er altid vildt heldig, så jeg tænkte først, at det var held, og slet ikke på at vi havde fundet et vildt fiskeMed sin store mund har pighva rren muligh ed for at tage store byttedyr i forhold til sin egen størrels e. Her har en pighva r blandt andet kastet sig over en ørredsm olt, hvilket ikke er unorma lt for den glubske rovfisk .

ri. Men jeg tog fejl. Da jeg gik i gang med sildestrimlen, fangede jeg lynhurtigt en fisk på ca. 3 kg. Vi havde kun kort fisketid tilbage, men nåede at fange 25 fisk tilsammen.

Helt sandnært – Og I fandt ud af, at pighvarrene er helt inde i strandkanten? spørger jeg. – Ja det gjorde vi nemlig. Jeg har mange gange oplevet at træde på pighvarrer og sågar samle dem op med hænderne, når de ligger så langt oppe, at bølgerne ikke dækker dem mere. Så ligger de bare der i sandet med kun munden strittende op og venter på, at den næste bølge tager dem med tilbage. Jeg har flere gange set en ældre herre komme ned på stranden i shorts og bare tæer med en plasticpose i hånden. Når han kom tilbage fra en gåtur langs stranden, havde han pighvarrer i plastikposen, siger Michael. – Det vil sige, at man stort set ikke kan fiske på for lavt vand? – Nej. Når bølgerne har været lidt store, har jeg oplevet mit tackle skylle på land, når så næste bølge har trukket det med ud, har der tit siddet en pighvar, forklarer Michael. Blev det vilde fiskeri bare ved? – Ja det gjorde det faktisk, når forholdene var til det. Det var afsindigt. Som sagt havde vi mange ture med rigtigt mange store fisk på land. Det kommer man nok ikke til at opleve mere. I dag skal man være glad, hvis man fanger fem fisk, men det er jo også fint, når der går så mange fiskere. Men som sagt, så dyrker jeg ikke fiskeriet så meget mere, siger Michael. Klare minder Vesterhavet ligger helt fladt. Så fladt som det bliver. Små dovne bølger slikker sandet i brændingen. Forårssolen brænder også.

Sportsfiskeren | 2 | 2017


Den smule vind, der er, driver dovent mod England. Vandet er helt klart og salt. Du kaster med et blødt kast en tobis 15-20 meter ud i det lave vand, hvor dønningerne ruller ind over revlerne. Du kan følge tobisen hele vejen med øjnene. Den svæver i solflimmeret. Sandet under den hæver sig. To steder på samme tid lige ved siden af hinanden. I et helt surrealistisk øjeblik fatter din hjerne ikke, hvad der sker, men din arm bliver ved med at rulle fletline på hjulet. Helt langsomt. Du kan pludselig ane omridset af to massive fladfisk og kan se skyggen under dem. Den ene svæver hurtigt op bag tobisen og åbner et gigantisk hvidt gab. Du sætter krogen. Tyngden er ærefrygtindgydende.

Fin teknik Den vildeste form for pighvarfiskeri, jeg har prøvet, er uden tvivl fiskeriet med døde tobis, fisket uden nogen form for belastning i forhold, hvor vandet har været klart som akvavit fra Vestjylland. Det oplevede vi nogle gange i starten af pighvareventyret. Jeg spørger Michael, hvad hans taktik til helt klart vand er, og svaret er klart. – Ligesom alle, der har fisket skaller, ved, skal man geare ned, når fiskene er svære – og det kan pighvarrerne også blive, når vandet er klart. Fiskene er ikke som sådan forfangs- eller tackelsky, men det gavner at fifle lidt med tacklet, så man fisker lidt lettere. Det kan også være godt at prøve sig frem med lidt forskellige naturlige agn. Jeg tror også, at mange af de fine softbaits, der findes på markedet, vil være gode til den slags dage, men det har jeg ikke prøvet, siger han. Sandnæser langs stranden Jeg spørger Michael, om han, ligesom jeg, går efter struktur på kysten, når han fisker. Svaret er entydigt. – Små spidser eller sand-”næser” virker til at samle eller koncentrere fiskene. I stigende vand kan der samles mange fisk i

»Den ene svæver hurtigt op bag tobisen og åbner et gigantisk hvidt gab. Du sætter krogen. Tyngden er ærefrygtindgydende« hestehuller, når de er på vej ind, men små spidser, der bryder strandlinjen, virker til at holde fisk længe. Det virker som om, at der hele tiden kommer friske fisk ind over pladserne. Så der koncentrerer jeg mit fiskeri, når først jeg har fundet en spids, som holder fisk – derefter videre til næste.

Optimalt grums – Jeg har oplevet mange ture, hvor vandet har været grumset på grund af vind eller sågar fyldt med alger. Hvordan tackler du de situationer? – Hvis vandet bare er grumset på grund af turbulens, kan fiskeriet stadig være godt. Jeg har snakket med mange, som foretrækker en let sydvestenvind og lidt bølger frem for det helt flade vand. Men hvis vandet er fyldt med alger, som det nogen gange er, når der er ren østenvind, kan det være et større problem, for de klistrer sig fast til alt, og linen bliver en slimet algestreng. I den slags situationer har jeg fisket med prop, så jeg kan holde linen over algerne. Det ser fedt ud, når proppen ryger under, siger Michael med gejst i stemmen. – Men kan man gøre noget andet for at undgå alger og grums? Pighvarren jager småfisk og krebsdyr i bølgerne, da det er her i det opvirvlede sand, at byttedyrene befinder sig. Derfor skal der kastes langs land, hvor bølgerne bryder.

Sportsfiskeren | 2 | 2017 39


40

vandet, når de vimser afsted, og man lader dem dunke i bunden. De kan kombineres med en tavs over jiggen med en fiskefilet eller strimmel af en fladfiskebug. Man kan også sætte en strimmel på jiggens krog – det giver lugt og ekstra tiltrækning. Hvis vi er ude i seriøst grums, skal der efter min mening tungere skyts og endnu mere duft til. En tavs over en pirk eller et blink på cirka 25 g. En tavs efter blinket. Foran enkeltkrogene på tavserne monterer jeg perler, spinnerblade eller andet bling-bling, som kan skabe noget bevægelse og larm. Inspirationen er hentet fra de geddeforfang, man bruger i stærkt grumset vand. Det handler om at skabe en kombination af larm og duft.

En sildstrimmel fungerer udmærket, for der skal hverken kastes langt eller hårdt. Men agn såsom hornfiskestrimler eller bugstykket af en fladfisk holder længere på krogen.

– Jeg har erfaret, at vandet er mindre grumset på faldende vand. Jeg ved godt, at mange foretrækker stigende vand, men på det faldende vand, klarer det væsentligt op. Den bedste sæson er i øvrigt helt klart foråret og forsommeren. Hen over sommeren dør fiskeriet ud, men der kommer en periode omkring august/september, hvor fiskene igen rykker tæt på land.

Fra rødgrød til fløde Vesterhavet er finurligt som – nå ja – Vesterhavet. Der findes ikke noget ordbillede, der beskriver omskiftelighed og det uforudsigelige som Vesterhavet. Derfor skal man være forberedt på lidt af hvert, når man kører mod England. Hvilke faktorer der gør vandet så uforudsigeligt, skal man nok være både biolog, født i strandkanten og vestjyde for at forklare og forudsige. Faktum er, at vandet kan være tykt af "rødgrødsalger" den ene dag, for at klare op den næste uden nogen egentlig åbenlys årsag for en landkrabbe. På papiret skulle østenvind og højtryk give klart vejr, klart vand og små bølger. Små bølger giver det sikkert nok, hvis vinden har været i øst længe nok, men det betyder ikke, at vandet klarer op. Derfor kan man ikke være sikker på, at vandet er klart. Grejmuligheder Det betyder, at man skal gøre sig kloge tanker om, hvilket grej man kan bruge, selvom forholdene ikke er optimale. I mindre end perfekte forhold til sight fishing er der flere muligheder. Er vandet kun lidt grumset, har jeg brugt jigs. Især jigs, som ligner tobiser eller små sild. De skaber ballade i Sportsfiskeren | 2 | 2017

Michaels rig Michael sværger til et tilsvarende rig til de fleste forhold, men med et par modifikationer. Han bruger nogle specielle popperkroge fra Daiichi, som har en stærkt indadbøjet krogspids. Det gør, at den ikke bliver slebet sløv af at blive trukket over sandet. Ud over det binder han faktisk en lille flue på krogen. Den består blot af mylarrør, trukket over krogen med et raslerør inden i. ”Fluen” har et par 3D øjne og gøres stærk med UV-lim. Godt trick, da den i sig selv ligner en lille lækkerbisken. I stedet for den klassiske Jensen Pirk på 25 g brugte Michael i starten en gammel devonspinner uden krogsæt, som han havde klippet finnerne af. Derved fik han en gennemløbspirk med et hul af stor diameter. Gennemløbssynket giver bedre kontakt til den bagerste krog og det store gennemløbshul bliver ikke stoppet af sand, for hovedforfangslinen, han fisker med, er tyk – 0.48 mm. Agn og fluer Pighvarren er formidable jægere og kan registrere det meste. Overvej lige scenariet: I halvgrumset vand og bølger ligger de nedgravet, men kan skyde frem og indhalere en reje, der driver forbi. Det betyder, at der er alverdens muligheder for at eksperimentere med grejet. Helt generelt kan man sige, at det er en god idé at prøve at regne ud, hvad fiskene spiser. I starten af vores pighvarkarriere brugte jeg og mine makkere hele tobis eller brisling. Det var noget bøvl at få fat i og holder ret dårligt på krogen. Sildestrimler er gode, fordi de lugter godt for en pighvar, men er endnu sværere at holde på krogen. Agn, som er mere langtidsholdbare, såsom hornfiskestrimler eller bugstykker af fladfisk, er allerbedst. Ja, faktisk er det hvide bugkød det, der holder bedst på krogen. Det er bestemt også Michaels erfaring. Desuden er tobis ikke nødvendigvis det fødeemne, der er flest af. Faktisk fortæller Michael mig, at han har fanget flere pighvarrer med smolt i ma-


»Der er ingen tvivl om, at det sidste punktum i pighvareventyret ikke er sat« ven end tobis. Ligeledes når der er rigtigt mange små fladfisk eller rejer i det lave vand, kan det svare sig at prøve med dem eller med imitationer af dem. Hvis der skulle være en enkelt fluefisker derude, som stadig hænger på, kan Michael og jeg besvare spørgsmålet samstemmigt: Ja, selvfølgelig kan man fange pighvarrer på flue – det kan være lige så godt som alt muligt andet. Men ingen af os synes, at det er sjovere, selvom vi begge er fluefiskere. Pighvarfiskeriet er et rasende spændende spinnefiskeri, fordi det giver så mange muligheder for variation i metode og præsentation.

Kun vestpå? Da jeg skrev den første artikel om fiskeriet, gjorde jeg alt, hvad jeg kunne for at lokke folk ud til deres lokale kyst for at prøve at finde fiskene. Jeg troede helt ærligt, at der lå et gigantisk uudforsket fiskeri og ventede. Det viste sig selvfølgelig hurtigt, at fiskerne fandt frem til de allerbedste pladser. Men intentionen var at lade sportsfiskerens læsere opdage en ny type fiskeri. Det viste sig at være svært. Måske er der personer derude, som har fundet deres helt eget eventyr på nogle lavvandede sandstrande et helt andet sted i landet. Det ved jeg faktisk, at der er. Så det kan lade sig gøre. Jeg spørger selvfølgelig Michael, om han har haft de samme tanker. – Jeg er også UV-jæger og har skudt pighvarrer mange steder. Men ved de allerfleste kyster ligger pighvarrerne på langt dybere vand. Typisk på 3-7 meter. Der bliver det svært at bedrive den samme type fiskeri, men selvfølgelig kan man fange dem, hvis man er heldig, slutter han. Jeg kan supplere med, at jeg har talt med flere, som har set en nybegynder stå og slæbe et kystblink hen over sandbunden på det som ved første øjekast var en håbløs havørredplads, men som pludselig kranede pighvar efter pighvar op. Der er ingen tvivl om, at det sidste punktum i pighvareventyret ikke er sat. Hvornår begynder den første pionér for eksem-

Camoufleret på bunden venter pighvarren på byttedyr i dønningerne, og ofte bliver man overrasket over, hvor tæt på land de ligger.

pel at dyrke sight fishing efter pighvar fra båd på lavt vand i foråret, ligesom flere svenske fiskebrødre har haft held med? Måske er den næste revolution lige om hjørnet? •

Thomas Weiergang og Michael Pedersens bud på et toptunet pighvarrig med bling-bling på krogene. Tacklet fiskes henover bunden, og alt efter sigtbarhed og bølger kan man skifte til en passende vægt på blinket eller pirken.

Er vandet grumset må man give hvarrerne mere tid til at føle sig frem til byttet. Her kan man med fordel sætte tempoet ned og nærmest slæbe agnen hen over sandbunden efterfulgt af spinstop.

Sportsfiskeren | 2 | 2017 41


42

SPORTSFISKERNYT 1.

4.

2.

5. 3.

1. HOME RUN KROGE

2. LOWRANCE I 180 GRADER

3. ALSIDIG FEEDER

4. OPGRADERET VADEJAKKE

5. PRIMUS PRIMETECH

Krogserien Home Run fra Ahrex indeholder alt hvad lakse- og havørredfiskeren begærer – fra lette og kraftige klassiske enkeltog dobbeltkroge til moderne trailermodeller og rørfluekroge med og uden modhage. Rørfluekrogen med modhage fås både som enkel-, dobbelt- og trekrog. Til krogfluerne kan fluebinderen vælge mellem to forskellige dobbeltkroge; en kort og kraftig udgave og en model i mere klassisk design. Begge fås i sort og guldfinish. Alle Ahrex Home Run kroge koster det samme uanset model og størrelse. Pris: 59,www.ahrexhooks.com

Kombi-instrumentet Lowrance HDS Carbon er udstyret med en helt ny SolarMax HD touch skærm med en højtopløselig LED-baggrundsbelysning og antireflekterende belægninger, som gør det muligt at aflæse skærmen fra en 180 graders vinkel. HDS Carbon har en dual-core processor, som giver mulighed for at bruge flere chip frekvenser på samme tid. Derudover er det også muligt at anvende StructureScan 3D og StructureMap m.m. Lowrance HDS Carbon fås i både 7, 9 og 12” modeller. Pris fra: 11.999,www.lowrance.com

Brownings nye Xenos feeder er udført i et glansløst plastmateriale for ikke at skræmme fisken. Bag det diskrete ydre gemmer der sig nytænkning, som giver dig mulighed for at fiske feederen i hele vandsøjlen, uden at afmontere den fra riggen. Synkehastigheden i Xenos kan reguleres ved at bytte belastningen fra eksempelvis 30 til 50 g – eller ved at skifte til den medfølgende plastkugle, som giver feederen en nærmest vægtløs tilstand i vandet. Plastkuglens densitet kan endvidere fintunes med lidt vand eller et splithagl. Pris: 30,www.zebco-europe.biz

Geoff Andersons WS-jakker har været flittigt brugt af sportsfiskere, siden den første model kom for 17 år siden. I efteråret 2015 lanceredes generation WS4, som hurtigt blev populær blandt landets kystfiskere. Succesen med WS4 skyldes blandt andet et nyt og velfungerende hættedesign, samt forbedret komfort og slidstyrke. Nu opdateres WS4 jakken til WS5, og den nye jakke har fået en ekstra stiklomme og pin-on-reel samt en forbedret overfladebehandling. Geoff Anderson WS5 fås i grøn og mørkegrå fra størrelse S-XXXL. Pris: 2.699,www.geoffanderson.dk

Den svenske outdoorproducent Primus lancerer et nyt feltkøkken, der byder på mere robusthed og større gaseffektivt end tidligere. Primus PrimeTech Stove fås i to størrelser – 1,3L og 2,3L – der begge gemmer på nyudviklede varmevekslende bunde og gasregulatorer bag det klassiske design. Hvert sæt indeholder to kasseroller med keramisk non-stick overflade og låg samt brænder. Der medfølger en isoleret opbevaringstaske. Pris fra: 1.200,www.primus.se

Sportsfiskeren | 2 | 2017


SPORTSFISKERNYT 6.

8.

9.

10.

7.

6. 4-DELTE FENWICK

7. NOAHS BLINK

8. SHIMANO TRANX

9. KULØRTE PATAGONIA

10. FORFANG TIL SYNKELINER

Tredje generation af Fenwicks Ironfeather spinnestænger er alle 4-delte for at lette transporten. Klingerne har den unikke CoFi-konstruktion, der er opbygget som en komprimeret spiral. Stængerne leveres i otte modeller fra 8 fod (2-12 g) til 11 fod (16-54 g). Heraf fås to multihjuls-versioner med trigger. Alle Ironfeather III stænger er monteret med A-grade kork og keramiske etbenede PacBaystangøjer. Pris fra: 2.299,www.fenwickfishing.com

Du husker måske Fabio Vilasi, som prydede seneste nummer af Sportsfiskeren med en flot havørred? Fabio står bag flere blink og kystwoblere under navnet Noah. I 2017 har to nye Noah gennemløbsblink set dagens lys – den slanke Cicerello på 27 g og den buttede 747 på 28 g. Begge håndlavede blink fås i flere eksklusive specialfarver hos Jagtog Fiskerimagasinet i København. Pris: 75,www.jof.dk

De to 301A modeller af Shimanos nye Tranx multihjul rummer begge 235 meter 0.30 mm line, men gearingen er forskellig og kan vælges afhængigt af fiskeformålet i salt- eller ferskvand. Tranx 301A HG har en udveksling på 7.6:1 mens Tranx 301A har 5.8:1. Tranx-hjulene har både hus og gear i Shimanos Hagane robuste design samt Super Stopper antireverse og fem lukkede kuglelejer. Begge Tranx-modeller vejer 330 g. Pris: 2.499,www.normark.dk

Den vandtætte taskeserie Stormfront fra Patagonia er opdateret i år. Flere små detaljer er justeret på taskerne, der fås både som hip pack, duffel bag, sling bag og to forskellige rygsække. Rygsækken med vandtæt lynlås er eksempelvis udvidet fra at rumme 25L til at kunne indeholde 30L bagage. Stormfront serien fås nu også i tre farvevarianter – den oprindelige grå, en sort og en hot orange. Pris fra: 1.599,www.patagonia.eu

Nu kan du komme helt ned til fiskene med et specialforfang til synkeliner fra Xstream. De taperede nylonforfang på kun 4 fod (cirka 120 cm) er nemlig så korte, at din flue ikke bliver løftet i strømmen. Xstream forfangene er taperet fra 0.50 mm ned til 0.35 mm, og de holder en brudstyrke på mindst 15 lbs. Der er tre Xstream forfang i hver pakke. Pris: 79,www.korsholm.dk

Sportsfiskeren | 2 | 2017 43


44

BONANZA

I BADEKARRET Endelig er foråret her, og det kystnære vand begynder for alvor at live op. Hop med i badekarret og oplev et spændende havørredfiskeri tæt på land. Læs her hvordan. Af Allan Overgaard

Forårssolen bager, og dagstemperaturen sniger sig over de ti grader. Kalenderen siger april, og foråret har for alvor meldt sin ankomst. Fordybningen, som ligger mellem kysten og første revle som et bælte langs kystrækningen, bliver hurtigt varmet op. På lystfiskersprog kaldes det et badekar. Det er ofte et overset hotspot for mange kystfiskere, og mange tror fejlagtigt, at det gælder om at vade dybt og gerne så langt ud som muligt. Især fluefiskeren, som måske ikke føler, at deres kast er tilstrækkeligt lange. En stor fejl. Det er nemlig helt inde i badekarret tæt på land, at det begynder at krible og krable netop nu. Vandet i badekarret vil på solrige og stille dage ofte være en smule varmere end vandet på den øvrige kyststrækning. Byttedyrene bliver pludselig mere aktive, og så går havørrederne virkelig til fadet.

Badekarret er en ørredmagnet Først og fremmest må vi hellere slå fast, hvordan badekarret egentlig ser ud. Badekarret er det mørke stykke mellem stranden og første revle. Ofte er badekarret så dybt, at det ikke er muligt at vade igennem det ud til første revle. Som regel består bunden i karret af mellemstore sten med en lidt sparsom vegetation i form af ålegræs eller spredt blæretang, og op mod første revle ligger der et bælte af markant mørkere bund, typisk blæretang. Lige inden vandet bliver helt lavt, afløses den mørke bund af en meget markant afgrænset sandbund. Havørreden elsker at trække langs denne afgrænsning lige ved afslutningen af badekarret. Sandbunden fortsætter henover revlen og ud til næste badekar, som typisk ligger uden for en fluefiskers rækkevidde ved normal vandstand. Men fortvivl ej, havørreden trækker tit frem og tilbage i det inderste badekar, hvor vandet er varmest, i sin søgen efter føde. Det kan være en sand fiskeautomat, hvor

»Badekarr et kan være en sand fiske automat, hvor lange kast ikke er et must«

Sportsfiskeren | 2 | 2017


ning at vade ud på første revle og fiske det næste badekar, men det hører til undtagelsen.

Bliv hængende i hugzonen Langt væk fra badekar og danske kyster mødte jeg for en del år tilbage på en steelheadtur til British Columbia en lokal fisker, der fangede markant flere steelheads end de andre ved floden. Parker, som fluefiskeren hedder, faldt jeg i snak med, og han fortalte velvilligt om den teknik, som han benytter under steelheadfiskeri. Når han kommer til floden, deler han den op, så han får identificeret, hvor i floden fluen skal fiske længst muligt, fordi det er her fiskene enten stiller sig eller trækat live op, og det samme På varme, solrige dage begynder byttedyrene i badekarret ker. For Parker gælder det om, at gør havørrederne, som trækker rundt i jagten på føde. fluen befinder sig længst mulig tid i dette område. Et område, han ynder at kalde ”The Hotzone”, som lange kast ikke er et must, og det skal man som fluefisker er der, han fanger flest steelheads. udnytte. Efter lidt tankevirksomhed en sen nattetime på kysten, hvor der alligevel ikke skete noget, kom jeg i tanke om, at det Forsigtigt fiskeri samme gør sig gældende på en kyststrækning med et badekar Selvom den bedste tilgang til badekarsfiskeriet er at blive på langs land. Stykket fra land ud til første revle er der, havørreland, så ses det alt for ofte, at lystfiskere vader direkte ude i baden vil trække i jagten på føde. Også en slags ”Hotzone”, som dekarret. Men tilgangen til fiskeriet bør planlægges en smule Parker ville kalde det. En hugzone, hvor fluen helst skal tilanderledes end det ”normale” vadefiskeri på kysten. bringe mest muligt tid. Pointen er at bruge sit krudt på hugzoNår du skal affiske badekarret helt under land, er det vignen fremfor at lave lange kast, uden for badekarret. tigt, at vadestøvlerne forbliver tørre. Kast diagonalt på badekarret, da fiskene jager inde i karret og ikke ud forbi førLette fluer ste revle. Som oftest fisker man relativt tæt på land, og derNår nu fluen fisker i hugzonen, er det selvfølgelig også vigtigt, for skal man altid forsøge at gøre mindst muligt væsen af sig. at det er den rette flue for enden af forfanget. Generelt er imiVælger man at vade, vil man ofte skræmme fiskene. Specielt tationsfluer af mindre byttedyr at foretrække, da badekarretidlig morgen og sen aften, hvor ørreden typisk tager føde til ne ofte er fyldt med eksempelvis rejer, tanglopper, mysider og sig tættere på land i ly af mørket, er det ekstra vigtigt at vækutlinger. re forsigtig, da fiskene kan blive skræmt ud på en afstand, hvor fluefiskeren ikke kan nå dem. I tilfælde med meget lav vandstand kan det give me-

Fanger du først en havørred i badekarret, så er der ofte flere, hvor de kommer fra, da det langt fra er unormalt, at fiskene trækker rundt i stimer.

Sportsfiskeren | 2 | 2017 45


46

Badekarret kan også levere store blankfisk. Her ses artiklens forfatter med en flot fisk fra Sjællands nordkyst.

ker fisken tage fluen, men krogspidsen ikke får fat. Tag da to hurtige og korte træk i fluen, og lad fluen hænge i vandsøjlen et par sekunder. Det kan selv den mest sløve ørred ikke stå for, og hugget falder kontant i hængeperioden. Ideen er, at få fluen til at agere, som om den flygter fra ørreden, efter den lige har været i nærkontakt med dens kæft. På de stille dag kan det være nødvendigt at skifte til små, ellette fluer for at overliste havørreden. Det kunne eksemp her. ses som 12, e størrels vis være Grünwalds Nullermand i

Fluen skal helst være så let som muligt. Det vil sige ingen belastning og en krog, der er forholdsvis tynd i wiren. Lette fluer kan fiskes langsomt igennem karret, uden at den sætter sig i bunden. Desuden har jeg en idé om, at de lette fluer er mere levende i vandet end de tunge, belastede fluer med enten UV-lim, kuglekædeøjne eller vægtmateriale bundet ind under krogskaftet. Forfanget må gerne være så langt, som det er muligt, da det giver fluen et godt svæv i vandet. Forfanget slutter typisk i 0.22 mm. I lommen ligger en rulle med 0.18 mm til de dage, hvor fiskene er ekstra forsigtige, eksempelvis på vindstille dage.

Flueskift på de stille dage Netop på de stille dage kan det godt betale sig at være kreativ med indtagningen. Her har fiskene en tendens til at stime sammen, mens de i roligt tempo afsøger badekarret for føde. Disse ørreder kan være rigtig svære at få til at tage fluen, og de er nemme at skræmme. Selv din flotteste rejeimitation med 12 gummiben bliver afvist på det groveste. Her kan det ofte give pote med en høj frekvens af flueskift samt variation i indtagning af fluen. Indtagning af fluen er et punkt, hvor du som fluefisker kan adskille dig markant fra eksempelvis bombardafiskeren. Små nøk, lange træk og hurtig indtagning. Eksperimentér endelig – hvad enten du er flue-, bombarda- eller spinnefisker. På dage med klart vand og blank overflade, kan fiskene være svære at få i hugget med hurtig indtagning. Her kan du støde på endnu et problem. Fiskene er svære at kroge. Her kan du benytte et godt, gammelt trick, som næsten aldrig fejler. Hvis man mærSportsfiskeren | 2 | 2017

Hold øje med badekarret Oplever man et godt fiskeri, eller mærker man omvendt intet, så er det vigtigt at være opmærksom på forholdene. Kig efter synlige forhold, som kan have betydning for fiskeriet. Ud fra eksempelvis vandstand, kan du måske finde ud af, om netop det badekar, du fisker, er bedst i stigende eller faldende vand. Måske er det fuldstændig ligegyldigt, og det kan derimod være alfa omega, om der er pålandsvind. Det kan være mange forskellige faktorer, der påvirker fiskeriet, men lurer man først disse forhold af, kan man med større sikkerhed ramme godt fiskeri. Og selvfølgelig vil der være dage, hvor intet passer overens med den store forkromede plan, man har tilrettelagt ned til mindste detalje. Men sådan er alt fiskeri – også badekarsfiskeri. •

En let pålandsvind kan være guld værd, når vandtemperaturen stadigvæk er lav. Det betyder nemlig, at det varmere overfladevand kommer ind i badekarret.


… R Å FOR

Geoff Anderson Raptor 2 Vadejakke, samme kvalitet og metervare som WS 3 jakken, der er dog sparet på en del af finesserne, men stadig en fremragende jakke til prisen. Str. XS til XXL. Før 1099,-

JF linekurv, med bløde silicone pigge. Før 349,-

Butikken og webshopp en bugner med nyheder og gode tilbud. Vi har stadig super priser p å Shimano h jul og ser du de m billigere a n d re steder i land et, så matche r vi selvfølgelig p risen. Se meg et mere på Fisk egrej.dk. Knæk og bræ k derude.

NU

199,-

Petzl Tikka pandelampe, 100 lumen, regntæt. Før 359,-

NU

NU

199,-

899,NU

3299,NU

Snowbee vadestav, teleskopisk. Før 399,-

399,-

Shimano Vanquish FA FA, top model med 11 stk S A-RB kuglelejer og 1 rulleleje. Perfekt lineoplæg. Vælg mellem str. 3000 og 4000. Før 4599,-

NU

NU

199,-

1999,-

Rebelcell Lithium-Ion batterier til elmotorer, ekkolod osv. Under halv vægt og dobbelt styrke. Leveres med lader. Mere info på Fiskegrej.dk eller i butikken.

Abu Revo Beast, super hjul til gedder o.lign. Fås til både højre og venstre hånd. Før 3999,-

Geoff Anderson Zipzone, let buks med aftagelige ben. Før 799,-

NU

1499,-

ret it leve Fragtfr b over ø k d e v på 498 kr. rej.dk keg s .fi w ww

Shimano Stradic CI4+ FB, meget populær model med 6 stk S A-RB kuglelejer og 1 rulleleje. Vælg mellem str. 2500, 3000 og 4000. Før 1949,-

8 stk Pattegris special, i boks, bundet på saltvands krog. Før 281,-

NU

Vi er blevet forhandlere af de lækre grejer fra det amerikanske firma Orvis. Se udvalget på Fiskegrej.dk eller i butikken.

99,-

Dk’s største fiskegrejsbutik

Frederikssundsvej 50 Store Torvegade 96 2400 Kbh. NV 3700 Rønne Tlf. 3888 4648 Tlf. 5691 0370 Sportsfiskeren | 2 | 2017 47 info@fiskegrej.dk • www.fiskegrej.dk


48

NORDJYLLAND

Lokalredaktør Mark Højfeldt // tlf. 6165 9459 // mh@sportsfiskeren.dk

Ny guide til fiskeri i Limfjorden Den 1. marts 2016 udkom den nye guide til fiskeri i Limfjorden. Limfjorden er som skabt til lystfiskeri, fordi en perlerække af Danmarks bedste havørredåer forsyner fjorden med et stort antal fisk. Guiden hjælper dig med at vælge den rette fiskeplads og strategi afhængig af årstid og vejrforhold. I guiden finder du bl.a.: • 100 populære fiskepladser • Oversigtskort • Fisketips og årstiderne • Fakta om havørreden og øvrige arter • Informationer om fiskeriet i Limfjorden

I april måned koger fjorden med tykke ørreder, og hvorfor ikke optimere sit fiskeri med en helt frisk og opdateret fiskeguide lige ved hånden. Køb guiden i din lokale grejbutik, eller læs mere her: www.havorredlimfjorden.dk Hvis du også vil fange en præmie, kan du deltage i den tilbagevendte kystcup i Limfjorden. Det foregår lørdag den 29. april, og her må du fiske i hele Limfjorden. Tilmelding og info findes på Jægeren og Lystfiskerens hjemmeside.

Natur og fiskemesse var en succes I februar var der Outdoor messe i Aalborg, og det var en stor succes. De over 10.000 besøgende fik en masse ny viden og oplevelser til fiskesæsonen 2017. Til messen var der et hav af fede oplevelser, hvor enkelte er opremset herunder. Fluebindingsworkshop, hvor dygtige fluebindere i absolut topklasse hjalp med tips og tricks til at binde fantastiske flotte fluer til åen, elven og kysten. Spændende Foredrag, bl.a. »Sådan fanger du de svære havørreder«, Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund. Fiskerikontrollen – Kend forskel på ulovlige og lovlige garn.

Bække bliver befriet Den 2. marts blev ca. 650 m ny vandløbsstrækning indviet nær Jerslev i Nordjylland. Brønderslev Kommune er i samarbejde med Limfjordsrådets Sekretariat i gang med at omsætte de statslige vandplaner til virkelighed. Yderligere 13 projekter er på vej for at skabe gode forhold i Ryå-systemet. Formand for Brønderslev Kommunes teknik- og miljøudvalg, Karsten Frederiksen (K) satte vand på de nye slyngede vandløbsstrækninger med gode fysiske forhold for fisk, smådyr og planter. I 60 år har de været gemt væk under jorden. 90 elever fra Toftegårdsskolen i Jerslev hjalp med at etablere skjulesteder og lave gydepladser for blandt andet havørreder og bækørreder.

20 procent flere gydebanker I Voer Å Sportsfiskerforening undersøger de hvert år, hvor mange havørreder, der har gydet. Det gør de ved at tælle gydebanker for at følge med i, om vandløbsplejen virker efter hensigten. Der blev brug for en endnu større kugleramme, da der var mange flere gydebanker, end der plejer at være, fortæller en glad formand Nicolai Jørgensen. Totalt set er der registreret 743 gydegravninger i 2016/17. Det er en markant fremgang på hele 20% i forhold til sidste år, forklarer formanden.

Vådområder skal fjerne kvælstof I Limfjordsoplandet forventes det, at der skal etableres omkring 3500 ha vådområder (svarende til ca. 5000 fodboldbaner), som vil fjerne i størrelsesordenen 360 ton kvælstof, skriver Limfjordsrådet. Vådområderne skal hjælpe med at fjerne næringsstoffer til gavn for vores søer og fjorde.

Limfjorden er levende Susanne Worm besøgte den 26. februar Limfjorden, som var levende både under og over vandet. Hun så viber og strandskader, og hver fangede også et smukt stykke sølvtøj i form af en blank havørred. Så bliver det ikke meget bedre, fortæller en glad naturelsker. Havørreden var 46 cm lang og havde spist godt af alt det levende under fjordoverfladen. Den havde spist kutling, børsteorm og tanglopper og til sidst en 12 grams Salty-wobler.

Sportsfiskeren | 2 | 2017


Lokalredaktør Orla Bertram-Nielsen // tlf. 9864 3864 – bedst kl. 16-18 // obn@sportsfiskeren.dk

Pighvar i påsken Foråret byder på mange andre fiskeformer end det populære laksefiskeri. Sildefiskeriet ved sluser og strømstærke flaskehalse er et oplagt mål for hele familien, og gourmet’erne iblandt os vil også gerne lægge en selvfanget pighvar fra Vesterhavet på stegepanden. De store, delikate fladfisk søger gerne føden på lavvandet sandbund - tit på mindre end en meters dybde. Så du skal ikke kaste vinkelret men parallelt med kysten og dække mest muligt vand, da fiskene ikke optræder jævnt fordelt men i mindre flokke. Start ved stigende vand - helst under rolige vindforhold

VESTJYLLAND

og gerne med fralandsvind. Pighvarren er en glubsk fætter, der primært jager ved hjælp af synet. Den fanges både på fiskestrimler og kunstige agn som softbaits og lette blink. Næsten alle vælger tohåndsspinnegrej. Det gør bare udfordringen større for fluefiskeren, der kan forsøge sig med flydeline og en letsynkende polyleader med en fiske- eller børsteormsimitation for enden af et kort, stærkt forfang. Vær forberedt på, at den kan være umulig at trække fri af bunden, da større eksemplarer kan danne vakuum. Derfor skal du eller din makker være indstillet på at liste ud og hjælpe den krogede fisk på vej.

Pil opad for vestjyske laksekvoter Årets laksekvoter blev frigivet i februar, og lystfiskerne ved Storå og Varde Å glæder sig over, at kvoterne er forhøjet betragteligt. Ved Storå må der hjemtages 220 laks over 75 cm og 250 laks under. Dertil fem laks oven for Kraftværksøen. De tilsvarende tal for 2016 var 185/210. Ved Varde Å er tallene 110 over og 125 under 75 cm mod 70/85 sidste år. Ved Skjern Å er der derimod status quo med 185 over 70 cm og 235 under. Der er premiere 16. april, og der må kun hjemtages én laks per person fra hvert vandløb, så længe kvoterne er åbne. Desuden må du maks hjemtage én havørred fra Skjern Å, mens Vardeforeningen anbefaler, at der maks hjemtages to-tre havørreder. Læs de detaljerede regler for de enkelte åer, før du starter sæsonen.

Gudesmukke laks i Gudenå Bjerringbro-foreningen startede sæsonen i Gudenå i januar med et spændende geddefiskeri, men allerede i begyndelsen af marts trak de første store forårslaks op i åen. Siden er der dagligt fanget gudesmukke blankfisk i imponerende størrelser og antal. De tre første uger af marts er der landet 35 opgangslaks. Heraf er syv over de magiske ti kilo med de to største på 12,7og 12,5 kg - begge fanget på spinner af Jakob Klitgaard og Harry Christiansen (billedet). Der er i øvrigt udlovet præmie på 1000 kr. for årets største tilmeldte laks og havørred.

Aalestrup Open still going strong

Genudsæt fedtfinnefri havørreder Flertallet af de 80 udlegede havørreder - 40 fra både Karup Å og Simested Å - der blev elfisket og forsynet med en lille radiosender, er nu vendt tilbage til Limfjorden. De bliver registreret af flere lytteposter på deres trækruter, og en del forventes at fortsætte ud i Kattegat - måske med kurs mod Smålandsfarvandet og vestlige Østersø. Radiosenderne virker i to år, og det er vigtigt for forskerne på DTU-Aqua, at så mange ørreder som muligt får lov til at vende tilbage til de to nævnte åer. Derfor bør både kyst-, trolling- og sommerens åfiskere være vågne og genudsætte havørreder med klippet fedtfinne i både 2017 og -18.

Der blev indleveret 46 nybundne fluer ved årets udgave af Aalestrup Open, som er en populær forårsbebuder blandt ambitiøse fluebindere. Vindere af de seks kategorier blev: Klassisk lakseflue: Martin Bach, Havndal Geddeflue og Kystflue: Rasmus Wölck, Silkeborg - Nymfe: Kent Korgaard Hansen, Hobro - Tørflue og Junior: Amalie Nielsen, Silkeborg - Vådflue: Ole J. Lund, Silkeborg samt Moderne Lakseflue: Dennis Jensen, Nørager. Der var masser af sponsorpræmier med The Fly Co i spidsen, og Søren Glerup var som vanligt tovholder. Dommertrioen kom på overarbejde, og bestod af Michael Jensen, Jens Pilgaard og Orla Bertram-Nielsen.

Stille start ved Karup Å Trods kuling fra vest og masser af regn, som bredfyldte Karup Å op til premieren, og selvom der var godt med folk langs åen, var fangsterne mindre, end mange håbede på efter den milde vinter. Midt på førstedagen var der meldinger om nogle få nedgængere, og kun et par blanke grønlændere lyste op blandt fangsterne. Billedet viser Hans Henrik Jørgensen, Hobro, med et fint eksemplar på 1,3 kg og 51 cm. - De første tre uger har vist samme tendens: Nedgængere i mindre størrelser iblandet en del grønlændere, men foreløbig ingen større overspringere, som plejer at være et opmuntrende indslag i fangsterne allerede i marts.

Sportsfiskeren | 2 | 2017 49


50

ØSTJYLLAND

Lokalredaktør Laurits Flowbinner // tlf. 2825 6479 // lf@sportsfiskeren.dk

Højtid for havørreder Når du sidder med dette blad i hånden, så spilder du højst sandsynligt tiden inden døre, da det netop nu er højtid for havørrederne. Det tidlige forårsfiskeri på yderkysterne har givet rigtig mange og flotte fisk; men der er for alvor gang i de mindre havørreder, der har sandt spisebord af byttedyr i for af børsteorm, småfisk og mange flere tilbud på menuen. Det er som regel inde i vigene og den inderste del af Aarhus Bugt fiskeriet først tager fart. De hotte steder er omkring Kalø Slotsruin og Hesthave-skoven og inde i Kne-

bel Vig. Har du et par fridage eller en forlænget weekend, så kunne det være en god ide at tage en tur til Samsø. Her kan du næsten altid finde en lækyst med gode forhold til flue og spin. Vil du prøve en metode, som næsten med garanti giver fangst, så prøv at finde nogle rejer eller tanglopper inde i tangbuskene, og sæt dem på en krog bag et bombardaflåd og spinde meget langsomt ind. Måske ikke den mest ophidsende fiskemetode efter nogens mening. Men det giver dig en god ro i sjælen og tid til fordybelse, der desværre ofte afbrydes af meget kontante hug.

Fiskeevakuering efter restaurering Mange tror, at når der blot er lavet et nyt omløb, så er alt klaret; men medlemmerne af Horsens og Omegns Sportsfiskerforening gik et par skridt videre, da restaureringsarbejdet i Tolstrup Enge ved Horsens var ved at være færdigt Medlemmernes opgave bestod i at gennemfiske to strækninger af cirka 50 og 100 meters længde. Stykkerne var dele af det gamle åløb, som var blevet lukket i den ene ende og som nu stod foran tildækning. Alle fisk skulle evakueres til det nye åløb. Medlemmerne fangede onsdag 169 ørreder og ca. 20 bæklampretter foruden 3 hundestejler. Mange ørreder havde nok fundet ud uden vores hjælp, men det var tydeligt, at bæklampretterne stod tilbage, selv hvor ørrederne var væk. Elfiskeriet har stået på siden den 28. februar, hvor den første ”evakuering” af fisk fandt sted ved hjælp af elfiskeri. Foreningen stillede 5 mand kl. 13 ved Tolstrup Kirke nord for Horsens med foreningens elfiskegrej, trailer og en lille båd. Arbejdslederen kørte traileren ud i terrænet med en ATV, mens vi spadserede derud i en sludbyge. Der var kommet meget vand det sidste par døgn, men da åstykket, der skulle affiskes, var lukket i den ene ende, kunne det gå. Der var hurtigt fangst. Vi fik i alt ca. 35 1- og 2-årsørreder samt 2 bæklampretter på de ca. 35 meter, som vi gennemfiskede 2 gange. Det var meget tilfredsstillende at se, at indsatsen ikke var forgæves. Vi kunne pakke sammen med en smuk regnbue i baggrunden. Det var fint, at der stillede tilstrækkeligt med hjælpere til alle 3 befiskninger, selv om det var med kort varsel. Også god PR for Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

Sportsfiskeren | 2 | 2017

Superlaks åbner sæsonen i Langå Så er laksesæsonen ved Gudenåen for alvor i gang. Jens Sørensen, Hadsten, satte det hele i gang med fangsten af en rigtig flot laks på 100 cm og hele 11,08 kg. Jens fik laksen på Grøn Zone på en spinner. Denne flotte fisk blev efterfulgt af en lang række fine laks, hvoraf tre har vejet over 10 kilo, og ingen af laksene har vejet under 6 kilo, så alle er spændte på fangstindberetningerne for alvor begynder at strømme ind, når der åbnes for salg af dagkort den 25. marts. Den største indtil deadline vejede flotte 12,32 kilo, og den blev fanget af Christian Højmark på en spinner på Grøn Zone, der har leveret to af de største laks taget på Langå Sportsfiskerforenings vand.

Gode fisk i Kolindsund. Det er ikke mange fangstberetninger, der er indløbet fra Kolindsundkanalerne efter premieren, men sidst i februar lokkede det lune vejr en del fine fisk op på strækningen nede i Grenaa by. Medlem af Sportsfiskerforeningen for Grenaa og Omegn Garry Taylor fik nogle fine fisk nede i byen. Der har også været meldinger om fisk længere opstrøms i systemet.

Sæsonpremiere i Horsens Den 1. marts inviterede Horsens og Omegns Sportsfiskerforening på morgenmad klokken 7.00 i forbindelse med sæsonåbningen. Efterhånden mødte 11 medlemmer op. Vand var der masser af i åerne. Ved Gudenåen ved Gammelstrup var der så meget, at det ikke var muligt at komme ned til bredden. St. Hansted Å blev fisket flere steder uden resultater, så de to, der tog til kysten ved Borre Knob i Horsens Fjord, traf nok det bedste valg. Den ene blev belønnet med en havørred på 48 cm.


Lokalredaktør Lars Østergaard Jensen // tlf. 3096 9647 // loej@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Benn Lodbjerg Jensen // tlf. 7514 3016 // mobil 2426 9086 // bj@sportsfiskeren.dk

Kysten kalder I skrivende stund fortæller mange kystfiskere om brunt vand og mange alger, men der er også dryset fine rapporter ind om fangsten af flere fine overspringere, bl.a. den trinde og blanke havørred på omkring 5 kg fanget af en kvindelig lysfisker, som indtil da havde sin første havørred til gode. Så det gælder bare om at smøre fiskehjulet, slibe krogene, kringle sig ned i sine waders, komme ud til vandet og ikke vente på, at kammeraterne indsender glade fangstrapporter til bladet. I denne forbindelse henvises også til kystkonkurrencen: “Vejle Fisker

SYDJYLLAND

– Ørreddags konkurrencen”, som afholdes for 51. gang den første weekend i april med mange flotte præmier. Fiskeriet foregår I en af landets smukkeste og længste fjorde. Overskuddet går ubeskåret til Vejle Fjords Ørredfond, der uddeler midler til ophjælpning af fiskebestanden I Vejle Fjord og tilhørende vandløb. Du kan læse meget mere om konkurrencen på: www.vejle-fisker.dk

Tidligere formand i VSF død Vejle Sportsfiskerforenings mangeårige formand Kurt Jørgensen døde i begyndelsen af marts. Foreningens nuværende formand Niels Risak skriver: - Vi er mange, der vil savne ham for bordenden mandag formiddag i klubhuset, og Kurt vil blive husket og savnet i Vejle Sportsfiskerforening, som han viede en stor del af sit liv til. Kurt var naturligvis æresmedlem af Vejle Sportsfiskerforening, som han var medlem af i ikke mindre end 75 år. Han sad i bestyrelsen i 44 af disse, og mon ikke 39 år i formandsstolen er rekord i en dansk lystfiskerforening. Kurt var en ildsjæl, der arbejdede hårdt for at forbedre forholdene for medlemmerne i foreningen, og som hele tiden forsøgte at leje så meget fiskevand langs Vejle og Rohden Å som muligt. Han havde et fantastisk fint forhold til lodsejerne, hvoraf han kendte de fleste personligt. I Kurt Jørgensens formandstid skete der mange forbedringer af fiskevandskvaliteten i Vejle Å, og med etableringen af foreningens eget klækkeri kom der for alvor gang i ophjælpning af havørredbestanden - og dermed også i medlemstilgangen. Dette lange seje træk var Kurt som formand gennem mange år en meget stor del af. Vi har mistet en stor personlighed, en sportsfisker af de sjældne og en ildsjæl, der brændte for Vejle Sportsfiskerforening. Vi har mistet en legende.

Havørred efter fyraften Egentlig ville Preben Larsen ikke ud at fiske den weekend, men da han kom hjem fra arbejdet, og konen var kørt for at besøge sin mor, så han sit snit til en hurtig tur til Aabenraa Fjord for at affiske en 600 meter lang strækning tur og retur. Preben fik hurtigt kontakt til et par fisk – en mistet og nogle hug, hvorefter han skiftede til et Snaps blink i grøn/gul på turen tilbage. I femte kast var der et solidt hug 20 meter ude. Preben gættede først på en torsk, indtil fisken tog et langt udløb og sprang ud af vandet. Efter en god fight med lange udløb, fik Preben endelig bakset sin 4,1 kilo tunge og 72 cm lange og flotte blankfisk på land.

Vejen-juniorer på geddejagt i Slivsø Juniorafdelingen i Vejen og Omegns Sportsfiskerforening afholdt et spændende gedde-arrangement. Først skulle man binde geddefluer og den særlige spin-geddeflue Dobb Daddy. Det blev til en flok meget flotte fluer. Anden del forgik ved Slivsø nær Hoptrup, hvor man fik lov at fiske. Der blev fanget 8 gedder. Den største fik Kristian Rygaard på en softbait.

Godt nyt for fiskene i Aller Å Jesper Andersen fra Aller Å Sportsfiskerforeningen fortæller, at man i samarbejde med Kolding Kommune har lagt gydegrus i en lille gren af Aller Å og fjernet 3 spærringer i bækken. Allerede denne vinter fandt ørrederne selv vej til de nye gydebanker.

Formanden snuppede vinderfisken

Brede Å-fiskere fik ny formand

Foreningen Alsiske Kystfiskere (Syddanske Lystfiskere) afholdt forårets første konkurrence med 109 deltagere og her iblandt som altid faste gæster fra Ærø. Da konkurrencen sluttede, kunne formanden Claus Smidemann notere sig som vinder ved at have fanget et pragteksemplar af en havørred på 78 cm, 6,082 kilo og en konditionsfaktor på 1,28 på en Salty kystwobler!

På generalforsamlingen i Brede Å Lystfiskerforening fortalte formanden Jens Peter Jensen om en stigning i antallet af seniormedlemmer fra 100 til 110. Antallet af registrede fangster i 2016 var 41 laks (28 i 2015) og 85 havørreder (90 i 2015). Efter 6 år som formand trak Jens Peter Jensen sig. Ny formand blev Arne Lorenzen, der efter mange år som næstformand har masser af erfaring at trække på.

Sportsfiskeren | 2 | 2017 51


52

FYN

Lokalredaktør Bjarne Selvager Hansen // tlf. 2343 2246 // bsh@sportsfiskeren.dk

Drømmelaks fra kysten Måske er det mere i afdelingen for drømmeri end for de realistiske muligheder. Men alligevel: Laks fra kysten. Se bare herunder: Søren Rasmussen fra Svendborg var en tirsdag i marts taget en tur til Thurødæmningen for at fiske. - Jeg ankom lige, da det begyndte at lysne. Jeg havde taget 18-20 kast med min 18 grams blå Fynbo-wobler, da hugget kom, fortæller Søren Rasmussen, og fortsætter: - Det tog vel omkring 20 minutter. Jeg måtte virkelig kæmpe, og det samme gjorde fisken, inden jeg havde styr på den.

Søren Rasmussen fik senere fisken vejet til 8,1 kg. - Længden på ka’len er 92 cm, og som man kan se på billedet, var det en flot fisk, tilføjer Søren Rasmussen. Ifølge fiskebiolog Kaare M. Ebert fra sportsfiskerforbundet er der formentlig tale om en laks og ikke en havørred. Laksen blev fanget i det snævre farvand mellem Thurø og Fyn. Ikke lige et sted man forbinder med vaskeægte laks. Alligevel.

OSK blev 75 år Fynsk brunsviger med saltfisk ovenpå. Mere rigtigt kan det ikke være, når Fyns største sportsfiskerforening, Odense Sportsfiskerklub (OSK) fejrer 75 års fødselsdag. Det gjorde foreningen lørdag den 11. marts - med gang i grillen, en lille fest og mange besøgende i klubhuset ved Seden. - Om det var snakken, den gode grillmad, øludskænkningen eller de små skarpe, der gjorde det, ved jeg ikke. Men der var flere, der kom senere derfra end de havde lovet hjemme, fortæller Allan Birk fra OSK.

Største på knap 3 kg i Odense

Hæder til Frode Thorhauge Efter 10 års indsats som fynsk miljøkoordinator for Danmarks Sportsfiskerforbund blev Frode Thorhauge forleden hædret. Det skete på Vandpleje Fyns repræsentantskabsmøde sidst i januar - og med prisen ”Årets Vandpleje Fynbo”. Prisen er selvfølgelig en sten, i rigtig skjulestenstørrelse! Prisen blev overrakt af Vandpleje Fyns formand Søren Knabe, der takkede Frode Thorhauge for indsatsen for de fynske vandløb. Ved mødet blev der skiftet lidt ud på pladserne i Vandpleje Fyns bestyrelse. Lars Henriksen, Claes Rosenberg og Keld Riis Rasmussen ønskede at stoppe. De blev erstattet af Jonas Damkjær, Chris Gregers Halling og Lars Rix.

Mange deltagere, bedste vejr i mange år, men ikke så mange fisk. Sådan kan den korte konklusion på resultatet af premierefiskeriet i Odense Å og Inderfjord lørdag den 4. marts være. Konkurrencen blev vundet af Tonni Mikkelsen med en havørred på 2,950 kg og 60 cm. Nummer to blev Andreas Sørensen med én på 1,850 kg og 56 cm. Samme vægt, men en centimeter længere, var havørreden på tredjepladsen, fanget af Anders Poulsen.

Årets anden tur gav fangst

Identiske fangster 65 år imellem

Fangst-chancerne er jo lidt ujævne i det tidlige forår. For Preben Have, Simmerbølle på Langeland, var der fisk på land ved årets tur nr. 2 i februar. - Jeg kørte en tur til Løkkeby for at se, hvordan vandet var efter nattens blæsevejr. Jeg prøvede med en 16 grams tobiswobler, og i femte kast var der bid: En flot havørred på 1,750 kg og 57 cm. Den bed tæt ved land, fortæller Preben Have, der lidt senere på turen fangede endnu en havørred. Men den fik friheden igen.

Som 12-13 årig fangede Harry Andersen en stor gedde i en mose ved Vissenbjerg, en gedde på godt 10 kg. Og lidt før jul gentog Harry Andersen, der i dag er 78 år, præstationen: En gedde på 10,4 kg, 111 cm lang. Fuldstændig samme sted, i samme mose. - Det er da lidt af en mærkværdighed. I alle årene imellem er det ikke lykkedes mig at fange en gedde over 10 kg. Så skulle det lige være samme sted som dengang, fortæller Harry Andersen, der bor på Gammel Færgevej på Thurø. I alle årene har Harry Andersen fisket jævnligt.

Sportsfiskeren | 2 | 2017


Lokalredaktør Rune Hylby // tlf. 5919 4340 // mobil 2536 4280 // rh@sportsfiskeren.dk

NORDVESTSJÆLLAND

Bella belone belone Fra midt-april og den næste måned til halvanden bliver de danske kyster invaderet af horder af hornfisk, Gudskelov, for det er stadig en kærkommen forårsbebuder og en gudsbenået fighter på let grej. Og sjovt nok, så er der ganske få latinske ord, der klinger så godt som »belone belone«, der er hornfiskens latinske navn. Med flue-, spinne- og medegrej langs kysten valfarter lystfiskere fra nær og fjern. Nogle foretrækker fluefiskeri, andre det hurtige spinnefiskeri eller det afslappende medefiskeri med sildestykker. Det er spæn-

dende, og det er én af naturens store vidunderlige migrationer, vi er vidne til. Tænk engang, hornfisken kommer helt nede fra de »varme lande«. Der er et væld af konkurrencer i den korte hektiske periode, hvor de gyder på lavt vand. Blandt andet afholder de lokale foreninger fra Kalundborg, Høng og Gørlev i samarbejde med Visit Vestsjælland, Kalundborg Kommune og Fishing Zealand en stor folkelig hornfiskefestival den 20. og 21. maj. Læs mere på hjemmesiden: www.hornfiskefestival.dk Knæk og bræk, vi ses derude.

SØS fokuserer på oplandet På Sjællands Ørredsammenslutnings generalforsamling, der i år blev afholdt i Odsherred Sportsfiskerforenings lokaler i Asnæs, blev man enige om at sætte fokus på ørredbestandene i de to vestsjællandske vandløb Hallebyåen og Tude Å, idet bestanden i de senere år er gået dramatisk tilbage. Den dramatiske tilbagegang kan naturligvis også mærkes på fangsterne langs Storebæltskysten, og SØS vil derfor i år afsætte midler til at blive klogere på nogle af årsagerne til tilbagegangen, på trods af en meget stor og engageret frivillig indsats fra både UFV 95 (Tude Å) og Halleby Å Sammenslutningen. Sportsfiskeren følger naturligvis op på dette. Der var i øvrigt genvalg af formand Jan Aggerholm fra Odsherred Sportsfiskerforening og næstformand Lars Brincker fra Esrum Ålaug.

Meterørred fra Isefjorden Det var en kæmpe havørred, som Jens Grønlund fra København fangede på flue i den nordvestlige del af Isefjorden i slutningen af februar. Havørreden viste sig at være én af de største, hvis ikke den største fluefangede havørred, der nogensinde er fanget på kysten i Danmark. Havørreden var 98 cm lang fra snude til halespids, og den blev målt ikke mindre end tre gange af fiskekammeraten Henning Eskol - for en sikkerheds skyld. - Jeg troede først, jeg havde fået bundhug, men da havørreden stak af et par gange i tunge insisterende udløb og jeg så den store halefinne, vidste jeg, den var stor, fortæller Jens. Han holdt havørreden hårdt, og efter blot fire minutter kunne han med en hjælpende hånd fra Henning kane den på land. - Det gik hurtigt med afkrogningen, for jeg fisker med kroge, hvor modhagen er nedklemt«. Henning fik hurtigt taget en stribe billeder af den flotte fisk, hvorefter Jens kunne genudsætte den. - Det faldt os ikke ind, at slå den flotte fisk ihjel, den skulle ud igen, fortæller Jens.

Knud Nielsen æresmedlem

4-6 havørreder om dagen De første to måneder af sæsonen i Tuse Å har givet forrygende fangster til medlemmerne af Tuse Å’s Ørredsammenslutning. Flere medlemmer har fanget en snes havørreder, og dagsfangster på fire til seks fisk har været almindelige. På en guidet fluetur i midten af marts, var der således fisk til alle tre deltagere. Flueguiden Jan Larsen fra Arbejdsgruppen fangede to fisk, det samme gjorde Mikkel Rostrup, mens Axel Arentoft nøjedes med en enkelt.

Knud Nielsen valgte efter mere end 40 år i Kalundborg Sportsfiskerforenings bestyrelse at træde ud af bestyrelsen ved dette års generalforsamling. Knud har igennem mange år ydet en kæmpeindsats for foreningen. Kalundborg Sportsfiskerforening takkede Knud ved at udnævne ham til æresmedlem af KSF. Knud lægger dog ikke alt bestyrelsesarbejdet på hylden, idet han stadig er meget aktiv som formand for Halleby Å Sammenslutning.

Temadag om Isefjorden DTU Aqua, Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Holbæk Kommune, der er én af kommunerne i Fishing Zealand, afholder den 25. april klokken 19.19 en temaaften om Isefjordens Havørreder. Programmet for aftenen sætter fokus på dels DTU Aquas »Isefjordsundersøgelse« og dels det forrygende fiskeri, samt ikke mindst TØS’ arbejde igennem mere end 30 år med vand- og fiskepleje. Arrangementet afholdes på Rådhuset i Holbæk.

Sportsfiskeren | 2 | 2017 53


54

NORDØSTSJÆLLAND

Lokalredaktør Henning Pedersen // tlf. 5368 7316 // hp@sportsfiskeren.dk

Store fisk tæt på land Her i april kommer der for alvor gang i kystfiskeriet, og efter det fine fiskeri på Stevns i det tidlige forår, kan man godt tillade sig at have store forventninger. Den 19. marts landede Kenneth Larsen for tredje år i træk en kæmpeørred på Stevns. Denne gang målte den 81 cm, så hans råd til især kystfluefiskeren er nok værd at lægge øre til. Kenneth foretrækker dage, hvor der er lidt varme i luften, drivende skyer og en svag pålands- eller sidevind. Han fisker på revene, men også meget i badekarrene og finder langt de fleste fisk under 20 meter fra land.

Det gælder også de helt store fra 5 kg og opefter. Han fisker opsøgende og bevæger sig meget. Finder han en flok fisk, fisker han meget intens, for hugperioderne kan være korte. Kenneth foretrækker at være klar på pladsen i det allerførste morgenlys, hvor han har oplevet det bedste fiskeri. Hans foretrukne fluer i foråret er Pattegrisen og forskellige tobisimitationer. Begge typer tager han ind meget hurtigt.

Fantastisk debut på Stevns Det var deres første tur til Stevns, da Claus Wesselhoff Petersen og Oliver Bjerre besøgte klintekysten fredag den 17. februar. For Claus blev det en ren nultur, men det gjorde ikke så meget. - Min egen succes i dag var fuldstændig underordnet, idet jeg kunne se Oliver - min unge og ihærdige fiskemakker - hive sin første havørred over mål i land, og hvilken fisk. Vanvittig fed oplevelse og absolut perfekt dag, fortæller Claus. Den flotte havørred vejede 3,7 kg og målte 72 cm. Den huggede på en Snurrebasse nr. 3 i farverne sort og rød.

Frederiksværk-konkurrencen 2017 Årets Frederiksværk-konkurrence afholdes søndag den 7. maj med Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening som arrangør. Der må fiskes fra kl. 05.00 på strækningen fra Kronborg til Hundested samt i hele Roskilde Fjord. Fisk til indvejning skal være fremme senest kl. 12.00. Indvejningen finder sted ved foreningens klubhus, Auderødvej 52, 3300 Frederiksværk fra kl. 11.30, hvor der kan købes varme pølser og kolde øl og vand. Der dystes i kategorierne Største havørred, Største hornfisk, Største anden art og Største juniorfangede fisk. Deltagerpris er 150 kr. for seniorer og 50 kr. for juniorer under 18 år. Tilmelding inden søndag morgen kl. 5.00 via mobilpay tlf. 31 40 18 23 eller via indbetaling på bankkonto 1551-6524168. Husk at opgive navn og konkurrence.

Forår og flot fisk

Fiskegrejsloppemarked i Bellahøj Når Dansk Grejsamler Klub slår dørene op til Bellahøjhallen lørdag den 22. april 2017, står 800 m 2 klar med borde fyldt med fiskegrej, som er hevet ud fra gemmerne og sat til salg. Har man selv grej, som man gerne vil af med, er det muligt at købe et eller flere borde hos Dansk Grejsamler Klub. Læs nærmere på klubbens hjemmeside: www.grejsamler.dk Loppemarkedet åbner kl. 10.00 og fortsætter til kl. 16.00. Éntre koster 25 kr. Adressen er Bellahøjhallen, Bellahøjvej 1, 2700 Brønshøj.

Sportsfiskeren | 2 | 2017

Massivt hug tæt på land Fredag den 10. marts havde Steffen Bak Schultz fra Ballerup tidligt fri fra sit arbejde, og kursen blev sat mod Stevns, hvor han mødtes med en af sine venner, der allerede havde fisket en længere strækning af. Forholdene var rigtig fine, men der havde ikke været hug. - Vi fiskede en times tid mod skumring, og pludselig falder der et massivt hug 10 meter fra mig. Jeg bliver hurtigt klar over, at det er en god fisk, som tager massive udløb og er efterfølgende ude af vandet flere gange. Efter 10-12 minutter glider den over netrammen og jeg kan konstatere, at det er en mulig ny personlig rekord, fortæller Steffen. Fisken vejede 5,6 kg, målte 77 cm og tog en 2-bissen wobler.

Allan Overgaard fra København var lørdag den 11. marts taget på kysttur til Stevns sammen med sin kammerat Michael Zinn. Efter de uden held havde prøvet et par pladser, var de egentlig på vej hjemover. - Men så fik jeg lige en ide, som skulle prøves. Efter kort tid i vandet hugger skønheden på 4,4 kg og 70 cm. Pæne udløb og et par spring inden den bliver nettet, fortæller Allan og tilføjer, at det jo ikke gjorde det til en dårligere oplevelse, at det var årets første rigtige forårsdag med høj sol og 10 grader. Havørreden faldt for en af Allans Sandstorm-fluer. Michael Zinn fik en fin ørred på 58 cm og i alt fik de otte ørreder, fire til hver.


Lokalredaktør Henning Pedersen // tlf. 5368 7316 // hp@sportsfiskeren.dk

SYDSJÆLLAND

Tobiser slår alt Kim Olesen fra Greve har gennem flere år tilbragt mange fiskedage ved Falsters østkyst, ikke mindst på den sydlige strækning fra Gedser Odde op til Bøtø som han havde let adgang til fra sommerhuset i Gedesby. Kims ture har givet mange store havørreder, som han har fristet med tobiser eller imitationer af tobiser. Kan han skaffe den ægte vare, kommer de på krogen, men ellers har han haft succes med Gulp Tobis, som han fisker efter et synkende bombardaflåd. Han agner tobisen med en enkeltkrog og fisker den dybt. Huggene kommer tit helt

nede ved bunden, når han tager den ind i ryk. Hans foretrukne fiskeområder har dybt vand ind under land, og der er sandområder, hvor tobiserne trækker ind om aftenen. En god strøm er også en fordel, og dage med gammel sø og letgrumset vand giver optimale forhold. Når han ikke bruger tobiser, er hans foretrukne agn en Salty kystwobler eller en hvid Snurrebasse, str. 4. Krogen er altid en Owner S-61 enkeltkrog str. 1/0 eller 2/0.

Nikolaj siger stop I sidste nummer skrev Jan Andersen, at han stoppede som lokalredaktør, og nu har Nikolaj Martins valgt at følge trop. Redaktionen siger dem begge tak for en stor indsats gennem mange år og ønsker dem knæk og bræk med det fiskeri, de nu får mere tid til. Opgaven som lokalredaktør varetages indtil videre af Henning Pedersen, der også dækker det nordøstlige Sjælland. At Nikolaj har fået mere fisketid kan blive farligt for gedderne i brakvandet. Det viste han på en tur den 12. marts sammen med sin kammerat Morten Bohmann Nielsen. Nikolaj fik gedder på 10,5 kg og 8 kg, mens Mortens største var 7 kg. Fiskene blev fanget over lavt vand på grå og hvide fluer.

Stor gedde på egen jerkbait Johannes Bang, der er manden bag de hjemmeproducerede geddeagn fra JB-baits, besøgte det syddanske brakvand lørdag den 4. marts. Det resulterede i en fin gedde på 106 cm og 8 kg, og den blev selvfølgelig taget på en af hans hjemmelavede jerkbaits. - Den fulgte agnen, og inhalerede den ved bådsiden. Meget fornøjeligt og lidt angstprovokerende, for gedden var tydeligvis i den gode ende, og jeg kunne se, at den kun var kroget med en enkelt krog i mundvigen, fortæller Johannes.- Turen gav i øvrigt »kun« otte gedder til mig og fire til min makker. Der var tydeligvis masser af fisk, men vinden var drejet i øst aftenen før, og havde bragt kulde med sig. Noget der lægger en dæmper på fiskene.

Seksdobbelt laksehug

Tysker fangede stor Møn-havørred Det er de danske kyster på Møn og Fyn, der lokker, når Ole Wiechmann og Martin Haacker fra Tyskland fisker efter havørred på kysten, og først i marts fiskede de på Møn, som de regner for den bedste plads i Danmark. Her fik de mange mindre fisk og en enkelt, som skilte sig markant ud fra de øvrige. Den huggede, da de kastede til en anden fisk, som de havde set tæt ved land. Kun tre meter fra land på 40-50 cm vand sad Martins lille rejeflue pludselig fast. Da de fik den på land, kunne de måle den til 95 cm og anslå vægten til 7-8 kg. En grov nedfaldsfisk, der blev genudsat.

Henrik Winther fra Broager på Als benyttede det gode vejr lørdag den 11. marts til at køre den lange tur til Møn med trollingbåden på slæb. Fra Klintholm Havn sejlede han ud i farvandet nord for Kriegers Flak, og her fik han fuld valuta for alle anstrengelserne. Han havde sat 16 stænger og var ene mand i båden, da der kommer hug på seks af stængerne på samme tid. I løbet af de næste 2½ time kæmpede han for at få laksene i båden, og det lykkedes næsten, for kun en enkelt hoppede af. En anden laks var for lille og blev genudsat, men da han endelig kunne slappe af efter et par hektiske timer, lå der fire laks på dækket. To på 5-6 kg, én på 12,5 kg og dagens største på 13,8 kg. Laksene blev fanget på blinkene Copy Cat og Hybriden fra Danish Lure.

Smoltfælder i Faxe Søndag den 26. marts blev der opstillet to smoltfælder i Faxe Å-systemet. Den ene i selve Faxe Å, mens den anden blev placeret i tilløbet Lilleå. Det er Faxe Kommune, der står for finansieringen, mens biolog Peter W. Henriksen fra Limno Consult står for den biologfaglige del af projektet. Den daglige tømning af fælden og registrering af fangsterne udføres af folk fra vandplejegruppen PIV. Hensigten med fælderne er at få målt effekten af de tiltag, der gennem de senere år er lavet i vandløbssystemet. Der er lavet et stort arbejde med udlægning af gydegrus, og ikke mindst har kommunen fået fjernet en stor spærring ved Blåbæk Mølle, og et nyt omløbsstryg sikrer nu fri passage for de udtrækkende smolt.

Sportsfiskeren | 2 | 2017 55


56

BORNHOLM

Lokalredaktør Peter Falkenberg // tlf. 2347 0016 // pf@sportsfiskeren.dk

Hej, haben Sie etwas, har du fått något? Det er så småt ved at blive rigtigt forår, og selvom naturen altid er lidt bagud her på øen i forhold til resten af landet, så er både krokus og især ramsløg fremme i fuld pragt. For hver dag bliver landskabet mere grønt. Det samme gør sig gældende på kysten rundt om Bornholm. Det gælder om at kunne holde tungen lige i munden, hvis man skal kunne følge med i både svensk, norsk, finsk, tysk, polsk samt et par andre sprog fra nær og fjern. For i disse forårsdage er øen samlingspunkt for lystfiskere fra alle nationer, og alle drømmer om det uforglemmelige hug af

en bornholmsk havørred, som jo nærmest ikke kan beskrives i ord. I takt med at temperaturen stiger i vandet, så indfinder både tobis og rejer sig i stor stil. Et sikkert hit for både fluefiskeren og spinnefiskeren er at vælge en imitationsagn, når agnvalget skal tages. For jo mere mad der er på bordet, jo bedre skal den lokkende agn forføre, før at havørreden lader sig friste til et hug på den »uægte vare«. Et andet godt tip, til de dage hvor solen står højt og alting virker håbløst, er at kystmede med bl.a. rejer, der kan være nøglen til succes.

Slid belønnes på stenenk Nogle gange skal der bare arbejdes hårdt for at få sølv. Én af dem, som kan skrive under på det, er Mats fra Snogebæk. En stor del af fritiden bruges på lystfiskeri, og på denne tid af året især kystfiskeri. Mange ture - og ja nulture for at være ærlig - bliver det til, og der skulle virkelig slides hårdt, før at der kom nogle hug. Efter et par gode ture, så skete det, da faldt hugget. Efter lidt dramatik lykkes det Mats at få den nye PR-kystørred på land, hvor vægten først stoppede ved 5,2 kg.

Bornholmersession Ja, hvad er det? Det er et arrangement som Gordon P. Henriksen sammen med kammeraten Frederik Lorentzen står bag. Gordon, der til dagligt er selvstændig med firmaet Megalops, som sætter en ære i at udvikle lystfiskerturisme på en bæredygtig måde, satte turen til solskinsøen i gang under mottoet #bornholmsession17. Turen startede allerede på færgen i godt selskab og højt humør, hvilket fortsatte under hele opholdet for de knap 50 turdeltagere fra de nordiske lande samt lokale entusiaster fra Fluefiskerne Bornholm. Hele arrangementet blev bakket op af både små og store virksomheder såsom Færgen, Hallegård samt Svaneke Bryghus. Alt dette kunne godt lyde som om, at wadersene knap nok blev våde, og at stangen aldrig kom frem ved vandet, men helt sådan var det nu ikke, selvom det sociale fyldte rigtig meget. Facit efter turen er mange smil og kun positive ord, hvilket bedst illustreres ved, at Gordon allerede nu er i gang med at planlægge turen i uge 10 i 2018.

Ørreddagen med jubilæum

Risiko for bøde Særligt på denne tid, hvor der er mange besøgende på øen, har man ikke lyst at stå skulder ved skulder på de kendte pladser, som er let tilgængelige. Et af øens rigtigt gode hotspots, kendt under navnet Raghammer ligger midt i inde militærets skydeterræn. Selvom en vejbom er åben, så gælder reglerne på skiltene alligevel. Efter en del henvendelser, så vil jeg igen gerne gøre opmærksom på, at man står til en bøde, når man holder nede ved odden. Men hvis man drejer til venstre, inden man kommer til bommen, følger vejen små 400 m og drejer ned af den første vej til højre, hvor kørsel er tilladt, kommer man ned til en lille plads, hvor der kun er ganske få meter til vandet.

Sportsfiskeren | 2 | 2017

Endnu en gang nærmer langfredag sig, som i år falder på den 14. april, og det betyder ørreddag på Bornholm. I år er det en ret særlig en af slagsen, for det er et rundt jubilæum - hele 50 år. I alle år har det været centralt for denne konkurrence, at man kan få en hyggelig dag, hvor alle kan være med, små som store, unge og gamle. Og for at dagen kan leve op til sit navn, så har Bornholms Sportsfisker Forening, som står for arrangementet, i alle år støttet op omkring vandmiljøet. Og der vil traditionens tro gå 20 kr. af de i alt 100 kr., som deltagerkortet koster, til Vandplejen Bornholm, der yder en stor indsats for blandt andet åerne og dermed også havørreden. Deltagerkort kan du købe hos bl.a. Rønne Cykelforretning, Butik Maritim, Checkpoint i Nexø, Imerco i Aakirkeby samt Sportdres.

Trollingmaster 2017 Selvom Østersøen i skrivende stund virker stille og fredelig, så ændrer det sig, når vi nærmer os den 26. april, hvor dette års Trolling Master Bornholm skydes i gang. I starten af marts måned kunne Tv2 Bornholm melde udsolgt for de 350 pladser. Der er dog en lille venteliste, hvis der skulle komme afbud. Det er også i år sådan, at de nordiske lande er stærkt repræsenteret blandt bådene sammen med både tyske og en del øvrige nationer. Som noget nyt vil der dog være et hold fra USA, som med mediedækning i bagagen vil stille til start. Hvad det præcis går ud på, vil først vise sig sidst i april.


KARUP Å 7-8 personers sommerhus tæt på åen ved Vridsted. Udlejes på uge/ weekendbasis. Ring efter brochure. Leif Pedersen / 97547297

UDLEJNING AF HYTTER telefon 97 35 08 61 www.skjernaacamping.dk

Hessellund Sø Camping

Hessellundvej 12, 7470 Karup · Tlf. 97 10 16 04 www.hessellund-camping.dk · info@hessellund-camping.dk God beliggenhed i naturskønne omgivelser. Med mange aktivitetsmuligheder bl.a. 3,5 km fri fiskeret i Karup Å, 3 fiskesøer (Put & take), minigolf, stor legeplads, kanoudlejning, store fælleslokaler, 20 hytter. Swimmingpool med vandrutchebane. Hessellund-183x30mm.indd 1

ØBY & SKIPPER

SOLBJERGGÅRD ØRREDFISKERI

Strølillevej 7. Strølille. 3320 Skævinge. (Der må også fiskes fra flydering!)

HYTTEUDLEJNING

Telefon 4828 8515 ◆ www.solbjerggaard.dk

Afgang fra Lautrupskaj, Kalkbrænderihavnen, København. Hverdage og Weekends: Heldags- og Halvdagsture samt Sommeraftenture. Se kalender på vores hjemmeside. • I sommermånederne: Dag- og aftenture på Øresund!

05/02/15 09.43

SPARSHIPPING.DK TLF. 40 30 75 44 / 33 33 93 55

• 18 timers makrel- og flerdagsture i Kattegat! • Ture på det Gule Rev!

WWW.ELIDA.FISHING.DK – DAGTURE PÅ ØRESUND – HELE ÅRET RUNDT! – AFGANG FRA HELSINGØR OG – HVER DAG! RUNGSTED • I sommermånederne: Dag- og aftenture på Øresund! • 18 timers makrel- og flerdagsture i Kattegat! • Ture på det Gule Rev!

Hyggelig, velindrettet ferielejlighed på 50m2 med vaskemaskine, fryser og brændeovn. Beliggende i Vedersø. Vesterhavet, 2 km. Storåen v. Vemb, 20 km. Thorsminde, 16 km. Nissum Fjord, 10 km. Kontakt Anette Schmidt: 22 55 06 00

Vedersø.indd 1

Specialture, bespisning med mere efter aftale – ring og få et tilbud på netop Deres tur!

PLADSBESTILLING OG INFORMATION: Elida.Fishing.dk Mobil: 2032 0724 Bølshavnvej 5 Telefon: 4557 0724 3740 Svanneke Email: elida@fishing.dk facebook: elida fishing www.elida.fishing.dk

Havfiskeri på dybder ned til 150 m med havsafari og andre fiskerevents. 5 dages ophold eller weekendophold på M/S Nemo fra Thyborøn

www.ivans-lystfiskeri.dk Mobil: 0045 53 37 22 22

HAVTURE – NORDSØEN Med M/S Bodil og M/S Muddi Vi fisker efter alt fra ising til sildehaj Ring på telefon 97 83 27 66

WWW.EMMA-LINE.DK

29/03/2017 11.41

SKAL DIN ANNONCE MED HER?

Kontakt Sportsfiskeren på annonce@sportsfiskeren.dk eller 76 22 70 77

HUSK AT PRINTE DIT MEDLEMSKORT PÅ MEDLEM.SPORTSFISKERFORBUNDET.DK Sportsfiskeren | 2 | 2017 57


58

Lystfiskeriets Dag er fyldt med børnevenlige arrangementer, hvor det er let at fiske, og hvor børn kan færdes og lege i nærheden.

LYSTFISKERIETS DAG 2017 – FÆLLES FISKEOPLEVELSER FOR FAMILIEN Søndag den 21. maj løber Lystfiskeriets Dag endnu engang af stablen, når Danmarks Sportsfiskerforbund i samarbejde med foreningerne byder alle velkommen til en dag fyldt med gode fiskeoplevelser over hele landet. Af Martin B. Hedegaard

På med støvlerne. Find fiskegrejet frem og deltag i Danmarks største fiskeevent for hele familien. Med titlen ”Fælles fiskeoplevelser for familien” inviterer Danmarks Sportsfiskerforbund, sammen med Forbundets lokale lyst- og sportsfiskerforeninger og samarbejdspartnere, hele familien Danmark til Lystfiskeriets Dag søndag den 21. maj. Lystfiskeriets Dag er en landsdækkende temadag med fokus på lystfiskeri, hvor alle interesserede under kyndig vejledning kan prøve kræfter med lystfiskeri ved en række arrangementer over hele Danmark. Dagen byder på aktiviteter for både forældre og børn, men der er især fokus på, at børnene skal have gode oplevelser med hjem i fiskerygsækken. Der vil være rig mulighed for at komme tæt på fiskene, fiske, tilberede og smage fisk samt blive klogere på naturen i fællesskab med familien og dygtige lystfiskere.

Naturoplevelser i fælleskab med familien Fiskelykke er, når bedsteforældre tager børnebørnene med til kysten og oplever, hvordan overraskelsen over hugget fra den sølvblanke hornfisk lagres som et minde i bevidstheden hos begge parter, men på forskellig vis. Fuldendelsen af den fælles oplevelse ved kysten er måske duften af hornfisken på grillen og fornemmelsen af den skønne smag af forår, når den serveres med nye kartofler og smør. Er man sammen om tilberedelsen, går snakken lystigt om dagen ved kysten. Kimen til et langt lystfiskerliv er placeret på tværs af generationerne. Det er blandt andet dette, som Forbundet ønsker at formidle. Sportsfiskeren | 2 | 2017

Fiskeoplevelser er sjove at dele i fællesskab på tværs af generationer, og derfor opfordrer Danmarks Sportsfiskerforbund alle familier til at deltage på Lystfiskeriets Dag.


Den 21. maj vrimler det med hornfisk i de danske farvande og flere arrangementer guider dig til de langnæbbede gæster.

derfor sponsoreret en række gaver til de deltagende børn og deres familier.

– Jeg husker selv, hvordan min farfar var – og er – personificeringen af lystfiskeriet. Han var den, der åbnede mine øjne for alt det skønne i naturen, og jeg skylder ham for alle de oplevelser, hans fokus på lystfiskeri har afstedkommet i mit liv, siger Danmarks Sportsfiskerforbunds udviklingskonsulent, Martin B. Hedegaard, og fortsætter: – Han lærte mig om fiskeriet og naturen. Han lærte mig at have respekt for naturen. Egentlig tror jeg ikke, han vidste meget om naturvidenskab, men det han vidste, formåede han at lære fra sig. Han gjorde det så godt, at hans barnebarn blev grebet og har ført hobbyen videre. Det må være det højeste mål, man kan opnå som bedsteforælder.

Abu Garcia støtter Lystfiskeriets Dag Country Manager fra Abu Garcia Denmark, Christen Stenild, er selv far til tre herlige unger, og han ved selv, hvor vigtigt det er at hive ungerne fra skærmen og ud i naturen. – Hos Abu Garcia har vi i mange år været sponsor for Lystfiskeriets Dag. Netop denne dag ser vi som en flot markering af det, som lystfiskeriet kan bidrage med til den travle familie, siger Christen og fortsætter: – Når vi sidder med fiskestangen i fred og ro og sammen med familien, skabes der et åndehul. Batterierne lades op, og tiden bliver nulstillet. Lystfiskeriets Dag kan være med til at give det sidste skub ud i naturen, og måske skabes der netop på denne dag en håndfuld nye sportsfiskere. Det vil vi gerne bakke op om hos Abu Garcia. Abu Garcia ønsker ligesom Forbundet, at flere børn og unge kan få gode oplevelser i naturen med fiskestangen. De har

Mere end 40 arrangementer landet over Sidste år deltog knapt 3.000 mennesker, fordelt over hele landet, i mere end 40 events. Lystfiskeriets Dag er et vejrfølsomt arrangement, og sidste år var det tydeligt at se, at de mest velbesøgte arrangementer var der, hvor man lokalt havde det bedste vejr. – Uanset vejrtypen så er en fiskedag en dag, der sætter spor. Hvem husker ikke den første fisk? Selv granvoksne lystfiskere husker stadig de mindste detaljer fra dengang. Lystfiskeri skaber magiske minder, og jeg vil vove at påstå, at de færreste kan huske første gang foran en computerskærm eller med iPad’en i hånden. Spændingen og oplevelsen ved at liste rundt i naturen på jagt efter skaller, aborrer eller ørreder slår bare alt andet af pinden, slutter Martin B. Hedegaard. Sæt kryds i kalenderen Der er al mulig grund til at sætte kryds i kalenderen den tredje søndag i maj hvert eneste år. I år er det den 21. maj og på Danmarks Sportsfiskerforbunds hjemmeside – www.sportsfiskeren.dk/lystfiskerietsdag – kan du få overblik over dagens arrangementer. Indtil den 1. maj vil der løbende blive tilføjet nye, spændende arrangementer, så husk at holde dig opdateret. Der er med garanti et arrangement nær dig. •

På dagen er der rig mulighed for at få kyndig vejledning, hvis man er helt ny i lystfiskeriets verden.

Sportsfiskeren | 2 | 2017 59


60

FLY FESTIVAL 2017 Med en forrygende frivillig indsats fra de mange medlemmer af FFFD lykkedes det på fineste vis at samle et stort antal fluefiskere til træf, netværk og inspiration ved den traditionsrige Fly Festival i Kolding. Af Erik Nielsen, Danmarks Sportsfiskerforbund

Spændingen var til at føle om fredagen, hvor alt blev stillet op og gjort klar. Årsagen var, at man havde valgt at flytte messen en måned frem i forhold til tidligere år. Ville publikum tage godt imod dette, og hvordan ville vejret arte sig? Svaret kom prompte lørdag kl. 10:00, hvor formand for FFFD, Jerk Sönnichsen, erklærede messen for åben. Publikum var klar, og der var kø for at komme ind hele formiddagen.

DM i fluebinding i centrum Som sædvanligt var Danmarks Sportsfiskerforbund på plads, og i år havde vi ønsket at trække Danmarksmesterskabet i Fluebinding frem i lyset. Således blev der dystet om DM på Danmarks Sportsfiskerforbunds stand, og der var stor interesse blandt publikum og ros for, at binderne igen var i centrum. Mesterskaberne blev afviklet over to formiddage, med juniorerne i ilden om lørdagen og seniorerne om søndagen. Der blev bundet på livet løs, da hver deltager skulle aflevere 2 stk. af hver af de 3 fluer, der talte i konkurrencen, og nervøsiteten var måske ekstra stor, med publikum helt tæt på. Hos juniorerne vandt Amalie Nielsen foran sidste års vind­ er Sebastian Bramman med Niklas Harbo på tredjepladsen. Danmarksmester hos seniorerne blev Kasper Røjsmose. Her blev andenpladsen også besat af en kvinde, nemlig Louise Irene Jensen, tredjepladsen gik til Peter Stoltze. Interesse for Forbundets arbejde Med sin placering lige ved indgangen til Hal 2 havde Forbundets stand en naturlig tilstrømning af besøgende, og der blev flittigt talt om alt fra glæden ved vores hobby til de udfordringer, lystfiskeriet står overfor. – Vi er utrolig glade og stolte over, at så mange slog et sving forbi vores stand og viste stor interesse for ForbunSportsfiskeren | 2 | 2017

dets arbejde. At der ovenikøbet kom en god portion nye medlemmer til DSF, var prikken over i’et, siger Martin B. Hedegaard, udviklingskonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund. Informationsmaterialer om det nye skoleprojekt Bliv NaturligVis, instruktørernes kurser samt EU-projektet CATCH blev flittigt runddelt, og selvfølgelig kunne DSF’s kasketter købes til en særlig messepris. Det benyttede mange besøgende sig af, og de er dermed med til at støtte vores fælles kamp mod forringelser af vores vandmiljø.

Flyvende Fly Festival Der var generelt meget aktivitet overalt på messen. Blandt andet var der stor interesse omkring fluebinderpodiet, hvor det var lykkedes at få et par legender til landet, i skikkelse af Hans Van Klinken og Charles Jardine, der udover at kunne binde fantastiske fluer, kaste om hjørner med en fluestang, og snakke alle et øre af, også er ferm med en pensel, hvilket alle kunne se på årets plakat til messen, hvor det netop var Charles, der havde leveret maleriet. Ved kastepoolen blev der vist og demonstreret til den store guldmedalje, hvordan, hvorfor, og hvorledes man kunne blive denne sæsons storfanger, der kan lægge fluen præcist, hver gang og på selv de mest umulige steder. Der blev også plads til Lars Chr. Bentsen og René Gerken, der viste, at der ikke er stor forskel på, hvad man gør, uanset om man fisker med enhånds- eller tohåndsstang. Og som en ekstra, dejlig overraskelse fik Erik Kyrping lov til at lukke og slukke aktiviteterne i kastepoolen, hvor den gamle mester viste sine evner, endda med en lånt stang. Imponerende! Fly Festival 2017 var en stor succes, og det var da også en stolt og glad Jerk Sönnichsen, der søndag eftermiddag kunne erklære messen for lukket. •


NYHEDER FRA FISHING ZEALAND – AF RUNE HYLBY VIN FOR RANDZONER

FISHING ZEALAND

I efteråret indgik SuperBrugsen i Tølløse og Tuse Å’s Ørredsammenslutning, TØS, et samarbejde for at belønne de landmænd i lokalområdet, der frivilligt bevarede den 10 meter brede randzone langs de lokale vandløb Tuse Å og Elverdams Å-systemet, der ligger i Fishing Zealand-kommunerne Lejre og Holbæk. Nu er den første halve snes flasker økologisk vin uddelt til lokale landmænd. De ædle druer er naturligvis blot en anerkendelse af de landmænd, der passer på naturen. Blandt andet Niels Ebbe Hansen i Ordrup, der var den første til at modtage en flaske vin. Han vil meget gerne passe på naturen og ørrederne i Elverdamsåen, fortalte han, og derfor lader han en bræmme på 10 meter være langs med åen for at sikre, at sprøjtegifte og næringsstoffer fra overfladevandet, ikke havner i den å, han holder så meget af.

SEKS GODE RÅD FRA NORDISK MINISTERRÅD Det er ikke kun i Danmark, der er stort fokus på potentialet i lystfiskeri og lystfiskerturisme. Det er der i hele Norden, og Nordisk Ministerråd har bl.a. stået for tre årlige konferencer om rekreativt fiskeri, hvor Danmarks Sportsfiskerforbund og Fishing Zealand deltog. Det er der kommet seks anbefalinger ud af: 1. Optimering af fiskebestande sker på et vidensbaseret grundlag. 2. Sunde, vilde fiskebestande med store individer er en forudsætning. 3. Negativ påvirkning af bestande skal identificeres og elimineres. 4. Offentlig deltagelse for børn, unge, ældre og immigranter i lystfiskeri. 5. Offentlig markedsføring med deltagelse af ekspert-kompetencer. 6. Udviklingen af bæredygtig lystfiskerturisme skal defineres mere præcist og skal subsidieres i tilstrækkelig grad.

HELLIGRENDEN GIVER POTE I det smukkeste vintervejr i midten af februar blev gydegravningerne i Helligrenden i Lejre Kommune registreret. Det var i Helligrenden, hvor Grusbanden lagde 15 tons gydegrus ud i september. Gydegrus, der var betalt af Facebook-gruppen "Bevar de forhadte vandløb". I alt blev der registreret 84 gydegravninger, og særlig positivt var det, at også de nye gydebanker var blevet benyttet. Det er fantastisk, at restaureringsprojekter af den art øjeblikkelig giver pote. De 15 Grusbande-medlemmer, der knoklede på i september, kan være stolte over at have gjort en stor forskel til glæde for ørredbestanden i det lille vandløb.

OPTAKT TIL NATFISKERI I FZ-NORDSJÆLLAND Tirsdag den 28. februar var et halvt hundrede mennesker samlet til Keld Juul Michaelsens foredrag på Halsnæs Bryghus i Halsnæs Kommune. Foredraget blev blandt andet brugt som optakt til den store Natkonkurrence, der afholdes den 10. juni. Du kan læse mere om konkurrencen på www.fabulousflyfishing.dk, www.fishingzealand.dk og www.fishtrip.dk i den kommende tid. Næste arrangement på Bryghuset er onsdag den 31. maj kl. 18.00-21.00, hvor bindesession #5 “Natfluer med mad og øl” løber af stablen som yderligere opvarmning inden Natkonkurrencen, hvor der må fiskes fra kl. 20.00-08.00 på Nordkysten og i Roskilde Fjord.

INDSATS FOR MOLE- OG HAVNEFISKERI Kulturhuset i Helsinge dannede i februar rammen for det udviklingsarbejde omkring mole- og havnefiskeriet, som Fishing Zealand og Danmarks Sportsfiskerforbund har igangsat. Dagens workshop skulle sætte fokus på de lokale potentialer og ikke mindst udfordringer i havnene hos Fishing Zealands samarbejdskommuner. Tilstede på dagen var blandt andet repræsentanter fra kommunerne, lystfiskerforeninger, guider, turistbranchen og ikke mindst havnepersonale. De endelige anbefalinger, der både kan bruges lokalt af kommunerne og havnene, men som også vil blive overbragt til Miljø- og fødevareministeren, udarbejdes af Fishing Zealand i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund.

Sportsfiskeren | 2 | 2017 61


62

NYDANSKERE PÅ KYSTEN Yasin, David og Sergio er alle dygtige og engagerede kystfiskere. Fælles for dem er, at de er født udenfor Danmarks grænser. I dag er de alle velintegrerede i det danske samfund. Det skyldes ikke mindst deres brændende interesse for at fange sølvtøj på kysten. Af Henning Pedersen

Jeg følger en række grupper på de sociale medier, der handler om lystfiskeri, og det har slået mig, at det ikke kun er Jensen, Hansen og Pedersen, der deltager i grupperne, men også rigtig mange navne, der sandsynligvis tilhører folk, som er kommet til landet indenfor en til to generationer. Mange af dem er dygtige lystfiskere, som ikke mindst gør det godt indenfor kystfiskeriet. Som lokalredaktør har jeg skrevet mange nyheder om deres fangster. Men hvordan har de fået netop denne interesse, og hvad har den betydet for dem som nydanskere?

Sportsfiskeren | 2 | 2017

For nogle måneder siden kontaktede jeg en del af dem for at høre nærmere om, hvad interessen for lystfiskeri havde betydet for deres integration i det danske samfund. Tre af dem takkede ja til at deltage, og her er deres historier.

Yasin Deliali ○  Uddannet receptionist. Arbejder i dag som receptionist på et dansk hotel ○  Har bopæl i Ishøj ○  Er født i 1975 i Tyrkiet Fiskeabstinenser – Jeg får abstinenser, når jeg ikke kan komme ud at fiske, starter Yasin med at fastslå og fortsætter: – Tidligere arbejdede jeg 12 timer ad gangen, og det gav til gengæld nogle fridage, hvor jeg kunne komme afsted. Det betød omkring 150 fiskedage om året, og jeg fik slidt mange par waders op i den periode. I dag arbejder Yasin kun otte timer ad gangen, så der er knap så mange fiskedage. Det er hans kone glad for, men på den anden side beder hun ham også nogle gange om at tage afsted, når hun kan se, at han virkelig trænger, og gevinsten er, at han altid kommer glad hjem igen.


Vigtigt at kende pladserne Yasin er udpræget kystfisker, og langt de fleste ture går til Stevns, som han efterhånden kender ud og ind. – Jeg kender næsten hver en kvadratmeter på Stevns og jeg har fisket der under alle forhold. Netop pladskendskab er afgørende for et godt resultat, og den får du kun gennem opsøgende fiskeri. Det giver gode resultater, og i dag fanger jeg havørreder på næsten alle ture, fortæller Yasin. Det bliver også til ture til Vestsjælland, hvor Røsnæs er den foretrukne plads, og når børnene på 8 og 14 år er med, går turen som regel til Helsingør, hvor de fisker efter fladfisk. Da Yasin boede i Tyrkiet arbejde han også som receptionist i et turistområde, og det var der, han traf sin danske kone. De blev gift i 2002, hvor han kom til Danmark. Det første år talte de engelsk sammen, men allerede året efter, da han havde været på sprogskole, begyndte han at tale dansk. Trods sin tyrkiske baggrund har han ikke mange forbindelser til folk med tyrkisk baggrund i Danmark, men han har gennem sit lystfiskeri opbygget relationer til mange forskellige mennesker, både ny- og gammeldanskere. Kom tilfældigt i gang Yasin havde aldrig fisket før han kom til Danmark, og det var en tilfældighed, der fik ham i gang. Hans kone havde en kollega, hvis mand blev syg og ikke længere kunne fiske. Yasin blev tilbudt at overtage alt hans grej, og manden guidede ham på hans første tur til St. Vejle Å. Her fangede han aborrer, men det gav også en god havørred, og så var han solgt. Gennem fælles bekendte mødte han David Semajer-Garic, og de begyndte at fiske sammen og lærte meget af hinanden. Desuden havde de glæde af at være en del af en gruppe på 10-15 mand, der med Facebook som kommunikationsplatform arrangerede ture sammen og delte viden om fiskeriet. Kom ud på kysten – Jeg kendte ikke nogen, da jeg kom til Danmark, men gennem kystfiskeriet mødte jeg ligesindede og kom på den måde ind i samfundet, fortæller Yasin og fortsætter: – Jeg møder ikke samme fordomme på kysten som i byen. Trods min accent er der ingen, der er tilbageholdende. Det har betydet meget for min integration. Jeg føler mig anerkendt, for på kysten er folk bare gode til at hjælpe hinanden. Foreningslivet har Yasin også prøvet gennem en lokal forening, men der var ikke så mange sociale aktiviteter i foreningen, så han sprang fra igen. Møder han andre nydanskere, der gerne vil i gang med at fiske, hjælper han dem gerne på vej. – Det er bare med at komme i gang. Kom væk fra TV’et og isolationen og kom i stedet ud på kysten, hvor folk er hjælpsomme og snaksalige. Ingen bliver afvist, siger Yasin.

David er aktiv på Facebook og deler ofte ud af tips og erfaringer til gavn for alle, der er på jagt efter trofæfisken.

David Semajer-Garic ○  Nyuddannet ingeniør ○  Har bopæl i Gladsaxe ○  Er født i 1990 i Bosnien Kystfiskeri som livsstil – Mit kystfiskeri er meget omfattende. Det er en livsstil, og jeg fisker to til tre gange om ugen. Næsten altid med spinnestangen og helst på Stevns, fortæller David. Fiskeriet foregår mest i vinterhalvåret. Om sommeren bruger han også meget tid på at spille golf, hvor det nuværende handicap på to gerne skal forbedres i løbet af 2017. David fisker mest med blink og woblere. I en periode lavede han sin egen kystwobler – 2-bissen – sammen med Yasin, men i dag nøjes han med at støbe blink til eget forbrug. David kom til Danmark, da han var 1½ år gammel. Hans forældre flygtede fra krigen i Bosnien, og de første år boede de på forskellige flygtningecentre. Det var derfor først, da han startede i folkeskole, at han begyndte at lære dansk, men så gik det også stærkt, og efter et par år var han helt på højde med sine klassekammerater. Startede ved ørredsøerne Mens familien boede på flygtningecentret, var der beboere, der arrangerede fisketure. Det at fiske var en kultur, de i høj grad havde med fra Bosnien, og sammen med sin far kom David med på ture til forskellige ørredsøer rundt om København. – For fem år siden var der en kammerat, der tog mig med på en kysttur. Vi var på Nordkysten, og jeg fangede en havørred allerede på den første tur, fortæller David.

Sportsfiskeren | 2 | 2017 63


64

David og Yasin er afhængige af kystfiskeri og blanke havørred. Men de gode fiskevenskaber på tværs af alder og kultur er mindst ligeså vigtige.

– Jeg var også juniormedlem i en lokal lystfiskerforening i et par år. Det gav nogle gode venskaber, og jeg fik også lært noget teknik. I dag er David ligesom Yasin en del af en gruppe på 10-15 personer, som kommunikerer og deler viden via Facebook. De har truffet hinanden på kysten, og i dag tager de både på fisketure og byture sammen. Der er en god aldersspredning i gruppen, som både består af ny- og gammeldanskere.

Klubbens perker – Jeg tror ikke fiskeriet i sig selv har haft den store betydning for min integration. Jeg har ikke selv haft negative oplevelser i forhold til min indvandrerbaggrund, og vi tager det tit fra den humoristiske side. I golfklubben kalder de mig for klubbens perker, og de laver grin med mit sprog, men det er på den gode måde og med et glimt i øjet, fortæller David. David har været aktiv på de sociale medier, og han deler gerne ud af sin viden om pladser og teknik. Han vil gerne give andre blod på tanden, men reaktionerne på hans åbenhed er blandede, og han møder både anerkendelse og kritik. – Du kan ikke dele din viden med alle uden problemer, men der er plads nok på Stevns, hvis man gider bevæge sig væk fra de mest besøgte steder, siger David. Han slutter ligesom Yasin af med en anbefaling til andre nydanskere, der vil i gang med at fiske. – Meld dig ind i en forening og opnå den personlige kontakt. Tag med ud på ture til kysten. Folk er hjælpsomme, og jeg møder sjældent fordomme.

Lystfiskeri handler for David om at hjælpe hinanden og dele erfaringer. Det giver flere fisk til alle.

Sportsfiskeren | 2 | 2017


Rigtige lystfiskere abonnerer på Fisk & Fri... Som abonnent på Fisk & Fri kan du handle i vores web-shop til fantastiske priser. Fisk & Fri er Danmarks store lystfiskermagasin med mere end 1000 sider årligt, med spændende oplevelser og inspiration til dine fisketure. Denne måneds tilbud er seks super stk. kyststagn samt 5 numre af Fisk & Fri.

Nr. 3. april 2017

. Sek. kr. 69.0

SPIN, FLUE OG

ORM:

LAKSEPREMIERE MED 3D CAN PÅ KYST-S EN KYSTØRRED:

KYSTGUIDE:

HAVØRRED I HALLAND

Abonnements tilbud:

KENDER DU TYPEN?

NY T HELIKOPTER-RI G

00003

BIOMANIPULATI ON - NEJ TAK

kr. 59,50

SØ-ØRRED:

EVENTYR E N RUSSISKEI VDIL DMARK

BK returuge 18

Du sparer kr. 274,-

PÅ HAVTUR:

- 03.05.2017

Din pris kr. 385,-

GUIDE L TU RBÅDSFISTI KERIET

SPECIALØR D I PUTTEN Nr.RE 3/2017 · Fisk Fri 30.03.2017

½ års abonnement (5 numre) kr. 285,Seks kystagn fra Westin kr. 374,Samlet værdi kr. 659,-

0

&

9 770108 2 00114

Med i tilbuddet får du seks af de allermest velfangende kystagn i landet: Den unikke Salty the Shrimp i 20 gram, den legendariske Sølvpil i 24 gram, det langtkastende rotationsblink D360° Distance i 18 og 28 gram samt det top effektive hybridblink Salty i 18 og 26 gram. Med dette sortiment er du mere end klædt godt på til din næste kysttur!

0. DK kr. 59.5

.dk

Seks superfede kystagn

0. Nok. kr. 79.0

www.fiskogfri

Fisk og Fri abonnementstilbud:

Skulle du i forvejen være abonnent kan du godt benytte dig af dette tilbud. Så forlænger vi bare dit abonnement med de 5 numre du har bestilt ud over dem du har tilgode.

·1

Se mange flere tilbud og bliv abonnent på www.fiskogfri.dk Sportsfiskeren | 2 | 2017 65


66

dres kolonihavehus. Jeg blev medlem der, da jeg var 17 år, og i et år var jeg næsten hver dag ved søen, fortæller Sergio. Han startede med spinnestangen, men efterhånden gik han over til udelukkende at fiske med fluestang.

Møde med dansk kultur Medlemskabet af foreningen gav ham også mulighed for at tage med på længere ture, og i flere år deltog han fast på weekend- og ugeture til Møn, Vestsjælland og Bornholm. Det skabte nogle gode venskaber, som han fortsat nyder godt af. Det betød også et møde med mange sider af den danske kultur, og var på den måde et led i hans integration i det danske samfund. •

Der er langt fra Peru til Danmark. Men passionen for lyst­ fiskeri er grænseløs – i hvert fald, hvis man spørger Sergio.

Sergio Calero ○  Uddannet multimediedesigner ○  Driver i dag to firmaer: Calero Photography og Storybook Studio ○  Bopæl i Gilleleje ○  Født i Peru i 1982 ○  Egen virksomhed Sergio var 15 år, da han i 1997 kom til Danmark sammen med sine forældre, der flygtede fra Peru af politiske grunde. Han kom på sprogskole i to år og tog derefter 9. klasse på en efterskole og efter det 10. klasse i Hillerød. Senere har han uddannet sig til multimediedesigner og han driver nu sin egen virksomhed. – Med to små børn og egen virksomhed bliver der ikke tid til så mange kystture i øjeblikket, fortæller Sergio, der med bopæl i Gilleleje har mange gode kystpladser lige udenfor døren. Tidligere var han tit på Nordkysten og fiskede også en del på Stevns og i Roskilde Fjord.

Fast gæst ved ørredsøen Han havde fisket lidt i Peru, men interessen kom for alvor i Danmark. Han startede i lokale ørredsøer, hvor søsterens kæreste tog ham med på ture. – Jeg opdagede, at den lokale forening havde deres egen ørredsø på Arrenæs tæt ved mine foræl-

NATURVENNER – INTEGRATION GENNEM NATUR Frem til slutningen af 2018 gennemfører Dansk Flygtningehjælp og Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling under Københavns Universitet i samarbejde med projektet Naturvenner – integration gennem natur. Naturvenner er en indsats hvor frivillige fra lokale natur-, frilufts- og integrationsforeninger i fællesskab arrangerer natur- og friluftstilbud til flygtninge. Projektet gennemføres i Lyngby, Haslev, Svendborg, Aalborg og Nordfyns Kommune. Fra projektledelsens side håber man på, at også lokale lystfiskerforeninger i de fem kommuner vil deltage i projektet, hvor der i et vist omfang er mulighed for at hente økonomisk støtte til aktiviteterne. Centrale i projektet er også Dansk Flygtningehjælps frivilliggrupper i de fem lokalområder, og gruppen i Lyngby har allerede med god succes haft flygtninge med på fisketure på Øresund, hvor der blev fanget sild og torsk fra en af turbådene. Læs mere på projektets hjemmeside: www.naturvenner.dk

BLIV EN BEDRE KYSTFISKER Drømmer du om at blive en bedre kystfisker – eller i det hele taget komme i gang med lystfiskeriet? I april og maj tilbyder DSF fire kystkurser. Se mere på sportsfiskeren.dk/aktiviteter. Eller find din nærmeste forening på sportsfiskeren.dk/foreninger.

Sportsfiskeren | 2 | 2017


FANGSTJOURNALEN – DIN APP TIL FISK OG FORSKNING I denne faste klumme vil Fangstjournalen bringe nyheder om udvalgte resultater, bemærkelsesværdige fangster, nye funktioner i app’en og forskningsprojekter, hvor Fangstjournalens data bidrager.

Af Christian Skov, DTU Aqua

Fangstjournalen er en praktisk app, hvor du kan samle dine fangster, fotos og andre oplysninger om din fisketur. Desuden kan du vinde præmier, se statistik over fiskevande, holde dine fiskepladser hemmelige og meget mere. Vigtigst af alt, så er Fangstjournalen udviklet af forskere med det formål at indsamle viden om fiskebestandene – til gavn for os alle. Vores fisketurs-data bliver gemt og skal bidrage til at forstå, hvordan fiskebestandene bliver påvirket. F.eks. når der sker ændringer i klima, levesteder, fiskeri eller antallet af fiskens naturlige fjender. Fangstjournalen har været i luften i 15 måneder nu, har godt 4.000 registrerede brugere og er hovedsagelig finansieret af det statslige fisketegn.

Projekt om søørreder Fangstjournalen er et godt redskab til at involvere lystfiskere i forskningsprojekter. Når du bruger fangstjournalen vil du f.eks. kunne opleve, at der er information om projekter, når man indtaster sin fangst. Fisker man i et område, hvor der er et projekt i gang, så vil man typisk få mulighed for at indtaste flere oplysninger end ellers. Oplysninger, som er vigtige for projektet. DTU Aqua har i samarbejde med Silkeborg Fiskeriforening netop begyndt på et spændende projekt med søørreder i Silkeborgsøerne med navnet ”Ørred-udsætning i Silkeborg Søerne”.

Formålet er at blive klogere på, om udsætninger af ørreder i søer bidrager tiI et bedre fiskeri. I 2016 blev der udsat 8.000 ørreder i Julsø, hvor fedtfinnen var klippet. Når lystfiskere på Silkeborgsøerne i fremtiden fanger en søørred, kan de i Fangstjournalen angive, om den er finneklippet eller ej. På den måde kan vi blive klogere på, hvor stor en del af de fangede ørreder, der stammer fra udsætningerne. Projekt ”Ørred-udsætning i Silkeborg Søerne” er blot et af flere projekter i Fangstjournalen, hvor lystfiskere og forskere samarbejder – og flere er på vej.

Korttidshukommelse og gennemsnitsstørrelser I Fangstjournalens app har vi gjort det muligt, at man kan indrapportere fisketuren, mens man fisker, eller når man er færdig med sin fisketur og er kommet hjem i varmen. Vi kan se, at brugerne anvender begge muligheder. Set fra et forskningssynspunkt er der flest gevinster, hvis brugerne indtaster, mens de fisker. Det giver nemlig de mest præcise data. Udenlandske studier har vist, at jo længere tid der går, inden man registrerer sin fangst, jo mere er man tilbøjelig til at huske forkert eller helt glemme at føre journal over sin fisketur. Sjovt nok peger foreløbige analyser fra Fangstjournalen i samme retning. Her kan vi se, at gennemsnitlængden af havørreder, indrapporteret ”live” under en fisketur, konsekvent er lidt mindre end længderne for havørrederne, der er indberettet, efter turen er afsluttet. Gennemsnitstørrelsen af alle kysthavørreder, indrapporteret i 2016, var for øvrigt 41,5 cm. For havørreder over 40 cm var gennemsnitsstørrelsen 48,6 cm. Ny feature i Fangstjournalen Til sidst skal det nævnes, at der er kommet en ny feature i Fangstjournalen. Hvis man genudsætter en fisk, så beder vi nu om ”skønnet længde/vægt”. Vi er selvfølgelig altid interesseret i så præcise mål som mulig for fangsterne, men for fisk, man ikke hjemtager, er det mere vigtigt at sikre en hurtig og skånsom genudsætning. Så her rækker det med et skøn over længde og vægt. Knæk og bræk fra Fangstjournalen. •

Projekt ”Ørred-udsætning i Silkeborg Søerne” er et af flere projekter i Fangstjournalen. Hvis en fiskeart er tilknyttet et projekt, kommer det automatisk frem i appen, som det ses her, hvor der er indtastet, at søørreden var fedtfinneklippet.

Find Fangstjournalen i App store og Google Play eller på www.fangstjournalen.dtu.dk

Sportsfiskeren | 2 | 2017 67


68

VÆRD AT VIDE ALGER OG ULÆKKERT VAND LANGS DE FYNSKE KYSTER De indre danske farvande er i visse områder – som f.eks. omkring Fyn – netop nu plaget af grumset og uklart vand. Det skyldes opblomstringer af alger. Ud over at det giver et dårligt fiskeri, så var der for få år siden massive opblomstringer af giftige alger, der slog masser af havørreder ihjel. De blev blandt andet fundet i Gamborg Fjord og i Lillebælt-området. Tilbage i 2011 var det algen Pseudochattonella, der var skyld i fiskedøden. Den gav vandet en rødlig farve og satte sig på fiskenes gæller, så de blev kvalt. Alt tyder heldigvis på, at det grumsede vand nu skyldes en opblomstring af kiselalger. Heldigvis, for godt nok findes der giftige kiselalger, men vi har ikke kunne finde dokumentation for, at de tidligere har forårsaget fiskedød i de indre danske farvande. At de kommer netop nu er helt normalt. De dominerer i marts-april. Deres opblomstring kommer typisk, når vandtemperaturen passerer 4 grader og efter en periode med solskin. De farver vandet gul-brunt og kan nærmest gøre det helt uigennemsigtigt, når opblomstringen er værst. Men altså sandsynligvis uden fatale følger for dyrelivet lige nu og her.

ØRREDERNE STORTRIVES I VILLESTRUP Å Det er ingen hemmelighed, at Mariager Fjord er et godt fiskevand, når det gælder havørreder. Men hvor kommer de mange havørreder egentligt fra? Nye tal fra DTU Aqua viser, at en stor del af dem kommer fra Villestrup Å, Mange års seriøst arbejde med at genskabe åen som en naturperle uden unaturlige spærringer har for alvor givet pote. Bestanden af havørreder er på blot 16 år blevet 35-doblet, således at der nu er 3.500 gydemodne havørreder i det blot 18 km lange hovedløb. Projektet indeholder bl.a. fjernelse af alle syv dambrug samt spærringer og genskabelse af mere end 7 km vandløb, der tidligere var påvirket af opstemninger og vandmangel på grund af dambrugsdriften. Læs mere om projektet www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=80EBC9BB-28CB-4D62-9D35-8AA4BA09DB7D

NYT KURSUS FOR JUNIORFISKERE Nu kan du starte din karriere som juniorfisker allerede som 11-årig. I første uge af sommerferien afholder Danmarks Sportsfiskerforbund i samarbejde med Aalestrup Naturefterskole åbent kursus for de helt unge lystfiskere. Kurset vil være et fantastisk godt springbræt til en senere deltagelse på DSF´s juniorlederkursus for 14 til 18-årige. Kurset henvender sig til juniorer på 11 til 14 år og varer 4 hele dage. Kurset er åbent for både begyndere og øvede, og selvfølgelig er både piger og drenge velkomne. Hver af de 4 dage handler om en ny fiskeriform: kystfiskeri efter ørreder i Mariager Fjord, åfiskeri efter bækog havørreder i Simested Å eller Lerkenfeldt Å, Put and Take fiskeri i fiskesø og gedde- og aborrefiskeri. Alle dagene starter med korte teorilektioner på skolen, hvor man forbereder sig til dagens fiskeri. Derefter kører man til fiskevandet, hvor undervisning og fiskeri vil gå hånd i hånd. Efter aftensmad er der foredrag om forskellige fiskerejser og ture. Resten af aftenen holder fluebindingsværkstedet og grejværkstedet åbent. Kursusleder er Jens-Ole Frier og desuden deltager Ingelise Frier og Torben Thinggaard som instruktører. Kurset afholdes på Aalestrup Naturefterskole i Himmerland og starter søndag aften den 25. juni, hvor eleverne ankommer og bliver indkvarteret. Der er afrejse fra skolen torsdag aften den 29. juni. Kursusprisen er 1.000 kr., hvilket dækker alle udgifter på selve kurset. Tilmelding kan ske ved henvendelse til Martin B. Hedegaard på telefon 76 22 70 72 eller direkte på www.dsfshop.dk/pi/Sommerfiskeskole-for-juniorer_3230960_95121.aspx. Vil du vide mere, kan du ringe eller skrive til kursuslederen på 40407980 eller jofrier@gmail.com

DM I FLUEKAST PÅ LEDREBORG SLOT Lørdag den 27. maj afholdes DM i fluekast på Ledreborg Slot på Sjælland i forbindelse med Ledreborgs store livsstilsmesse. Tilmelding foregår gennem Danmarks Sportsfiskerforbund på mail: mabh@sportsfiskerforbundet.dk. Tilmeldingsfrist er den 22. maj. Indskrivning og betaling foregår på dagen fra kl. 9.30 – 10.00, hvorefter deltagerlisten lukkes. Pris pr. deltager/disciplin er 150 kr. Discipliner: ○ Enhånds kombineret ○ Distancekast m/helline #5 ○ Distancekast m/skydehoved ○ Præcisionskast ○ Tohånds kombineret ○ Distancekast m/helline ○ Distancekast m/skydehoved

Sportsfiskeren | 2 | 2017

Kategorier: ○ Junior drenge (v/min 3 deltagere) ○ Junior pige (v/min 3 deltagere) ○ Senior herre (v/min 3 deltagere) ○ Senior dame (v/min 3 deltagere)


VÆRD AT VIDE

NY KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER DSF fortsætter med at opruste sit kommunikationsteam og har derfor fået en ny kommunikationsmedarbejder. Julie Myhre er uddannet journalist med en overbygning i virksomhedskommunikation. Julie kender dog allerede godt til Forbundet og arbejdet i sekretariatet, da hun fra december 2015 til marts 2016 var tilknyttet som kommunikationsmedarbejder. – Det bliver dejligt at vende tilbage til Danmarks Sportsfiskerforbund, og jeg glæder mig til igen at kæmpe naturens, miljøets og fiskenes sag, siger Julie Myhre.

FRIVILLIG I BLIV NATURLIGVIS Brænder du for at formidle din passion og vil du være med til at sætte jagt og lystfiskeri på skoleskemaet? Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Jægerforbund søger netop nu frivillige til et landsdækkende formidlerkorps under projektet Bliv Naturligvis. Læs meget mere om projektet på www.sportsfiskeren.dk/naturligvis

NYT STENREV VED LIVØ Nordvest for Livø i Limfjorden etableres et nyt stenrev, hvor forskere skal undersøge, hvad der sker med de kemiske og biologiske forhold på et nyt stenrev, og hvad forskellige ilt– og strømforhold betyder for livet her. Mandag den 20. marts blev det nye stenrev indviet af Limfjordsrådet og Miljø - og Fødevareministeriet. Stenrevet laves med henblik på at kunne inddrage stenrev som et muligt supplerende virkemiddel i vandplanlægning i henhold til vandrammedirektivet. Der er afsat ca. 20 mio. kroner til projektet, som løber indtil 2020. I området ved Bjørnsholm Bugt, som ses på kortet, skal der ikke laves nye stenrev, men i stedet fortages undersøgelser, hvor der i forvejen findes store sten. Her vil sammenhængen mellem vand og sediment under forskellige iltforhold blandt andet blive undersøgt.

Du er også meget velkommen til at tage kontakt til Bliv NaturligVis’ frivillig-ansvarlige Henrik Qvortrup Thygesen. Tlf.: 81773900 Mail: hqt@jaegerne.dk

Sportsfiskeren | 2 | 2017 69


70

Laksefluen Bananen leverer gang på gang i skandinaviske laksevande. Ikke mindst langs de danske lakseåer. Her fortæller Bo Nielsen, formand for Skjernådalens Lystfiskerforening, om sin gule favorit og viser, hvordan du binder hans effektive zonkervariant.

Bo Nielsen med blank Skjernålaks fra april 2015.

Sportsfiskeren | 2 | 2017


Af Peter Lyngby

Onde tunger påstår, at laks bider på hvad som helst, og at fluen kun har sekundær betydning. Det skulle efter sigende være bevist af den svenske lakselegende Gøran Andersson ved at fange en laks på en bananskræl. Men det kunne jo også være, at laksene bare er vilde med bananer. Eller i det mindste bananens gule farvespil. Et er i hvert tilfælde sikkert, gule laksefluer kan noget særligt, og svenske Micke Anderssons berygtede flue Bananen kan måske endda lidt ekstra. Det er under alle omstændigheder ikke så få skandinaviske storlaks fluen har produceret, og gennem tiden har Bananen også fået en hel del danske tilhængere. En af dem er Bo Nielsen, der til dagligt arbejder i Sportshuset i Horsens. Som inkarneret laksefisker og som formand for Skjernådalens Lystfiskerforening gennem de seneste elleve år, er det ikke så få laksefluer, der har passeret gennem Bo Nielsens flueæske. Alligevel sætter Bo i dag sin lid til Bananfluen i det meste af sit eget laksefiskeri. – Bananen er helt sikkert den flue, som jeg fanger de fleste af mine danske laks på. Både i premiereugerne og gennem sæsonen. Men det er ganske vist også den Lille flue stor fisk. Banan en slog til igen i april 2016. flue jeg fisker absolut mest med, indleder Bo med et glimt i øjet og fortsætter: – Det giver faktisk god mening med gule fluer i de danske Bindetips laksevandløb. Selv når vandet virker helt klart, har det nemTrods Bananens simple udseende, er der alligevel et par ting lig oftest en gul tone, og det medvirker måske til at laksene at være opmærksom, når du skal binde dit eget eksemplar. får lidt senere øje på en gul flue, som derved udløser hugre– Når jeg binder Bananen, hælder jeg mest til de mere befleksen. Fremfor eksempelvis en sort flue, som nemmere ses skidte eller støvede varianter af farven gul. Fronthacklet på lang afstand. Om sommeren bruger jeg jævnligt Micke yderst bør du tage fra toppen af nakken, og vælg gerne en Anderssons oprindelige og mere komplicerede hårvingede fjer, som har lidt blødt marabou i bunden. Det er med til at giudgave i norske elve, men i Danmark fisker jeg næsten udeve fluen ekstra liv. De her hønefjer fik ved et tilfælde den helt lukkende med en simpel zonkervariant, der kun består af få rigtige glød. Jeg husker ikke præcis hvad jeg gjorde, da jeg elementer. Men den er lige så effektiv. farvede nakken i sin tid, men fjerene er endt i en dyb beskidt gul, som alligevel har et næsten gyldent skær. Nærmest a la Små fluer på synkeline guldfasan. Det bliver en sorgens dag, når den nakke er brugt Bo og Bananzonkeren har flere flotte danske aprillaks på op, griner Bo. samvittigheden, men selv om der er tale om store fisk, fisker – Det er lidt det samme med skindet til zonkerstrimlerne. Bo oftest med relativt små fluer. Rene gule farver kan du finde masser af, men den støvede gu– Sidste år fik jeg en flot Skjern Å laks på 9,6 kg i april. Fluen le er ikke altid lige nem at finde. Jeg kan godt lide at få lidt af var selvfølgelig Bananen, men selv om åen var høj og let fardet melerede udtryk med fra kaninens pels. Men der er selvvet, så var min flue ikke mere end godt 4,5 centimeter lang. følgelig andre muligheder, når det gælder skind at skære zonMåske er det lige i underkanten af, hvad jeg normalt ville vælkerstrimlerne fra. ge til de første ugers fiskeri, men det siger alligevel noget om, Som undervinge bruger jeg lidt Fluoro Fibers og de bør at de små fluer gør sig godt. Mine Bananer er typisk mellem ikke undervurderes. De tynde fibre lyser godt op i fluen og 4 og 6,5 centimeter lange, og jeg fisker dem stort set altid på virker nærmest som små lysledere. På en overskyet dag kan synkeline og med løsthængende trekrog. Selv om sommeren, man af og til skimte fibrene på hele fluens tur tværs over åen. når åen kan være ganske lav, foretrækker jeg synkelinerne. Husk i øvrigt altid at binde fibrene ned på midten og så vip Jeg bruger mest Guidelines korte Compact skydehoveder i dem bagover. Så risikerer du ikke, at fibrene med tiden gliSynke 2/3 eller 3/4. Eventuelt med et kort hurtigsynkende poder ud af fluen under fiskeriet. Ellers er Bananen ret ligetil ly leader foran. I starten af sæsonen bruger jeg oftest en 8’er at binde, og det er ingen sag at blive premiereklar, slutter Bo eller 10’er krog, men i løbet af sæsonen går jeg ned i størrelse ved fluestikket. og ender typisk med en 12’er.

Store fisk på vej På spørgsmålet om, hvor årets premierelaks skal findes, svarer Bo, at laksefiskeri altid bør være aktivt selv om meget tyder på, at der vil være mange fisk i åerne i den kommende sæson. – Jeg fisker rigtigt meget i Skjern Å, men ikke kun på vores eget foreningsvand. Det ligger jo i fiskenes natur at vandre og flytte på sig. Derfor gælder det om at være opsøgende og finde laksene. Men alt tyder på, at vi får en kanonsæson i lakseåerne. Se bare på elfiskeriet rundt omkring. Jeg tror, at der kommer masser af store fisk op her i 2017.

»Bananen er helt sikkert den flue, som jeg fanger de fleste af mine danske laks på. Både i premiereugerne og gennem sæsonen« Sportsfiskeren | 2 | 2017 71


72

MATERIALER TIL BANANEN Bindetråd: 12/0 Benecchi Rør: Fleksibelt rør, her Frödin Fits str. S Kugler: Golden Metallic Orange Future Fly 4 mm Krop: SSS Glitz dubbing, Nasty Rusty Hackle: Hen back, grumset gul Undervinge: Fluoro Fiber, Electric Yellow Vinge: Kaninstrimmel, beskidt gul, gerne med meleret ryg Fronthackle: Topfjer fra hen back, beskidt gul Sider: Jungle cock eller substitut, Hot Orange Cone: Future Fly Ufo disc 6mm, Golden Metallic Orange

FIND BINDEVIDEO PÅ

www.sportsfiskeren.dk/bananen

1

Smelt en lille krave på røret, og sæt det på rørfluenålen. Skub de to kugler på plads helt bagerst.

3

Bind et hønehackel ind lige foran dubbingen. Kun få tørn.

Sportsfiskeren | 2 | 2017

2

Dub en kort men langfibret dubbingkrop foran kuglerne. Børst dubbingen lidt ud, hvis den ligger for tæt.

4

Bind et lille bundt Fluoro Fibers ind som undervinge. Først så halvdelen peger bagud, hvorefter den bukkes bagover og bindes ned. Taper fibrene med saksen.


5

Skær en zonkerstrimmel af kaninskindet, så den har nogenlunde denne facon.

7

Bind kaninen fast, så vingen rejser sig en smule op fra røret, og klip det overskydende skind af.

9

Bind en af de farvede jungle cock-fjer ind på hver side af fluen. Bøj stammerne tilbage og bind dem ned. Så falder fjerene ikke af senere.

6

Prik et hul i kaninstrimlen med dubbingnålen, og træk strimlen på røret som vist.

8

Bind det langfibrede og bløde hackel ind umiddelbart foran vingen. Gerne så du får noget af det nederste fluffy marabou med rundt om røret.

10

Giv tråden en smule sekundlim og afslut. Monter conehead mens limen er våd. Når limen er tør klippes røret foran discen og en lille krave smeltes. Fluen er færdig.

Sportsfiskeren | 2 | 2017 73


74

LAKSENS HUS Kun få hundrede meter fra Skjern Å ligger et lille hus med et stort hjerte. Det er Laksens Hus, der indvies d. 16. april og fremover skal være samlingssted for lystfiskere, turister og erhverv. Af Nikolaj Korsholm Foto: Redaktionen

Når du træder ind ad den moderne glasdør, møder du alt andet end et kedeligt IKEA-hjem. På det mørke træbord foran læderstolene ligger fiskeblade fra hele verden som inspiration til gæsterne. På væggen hænger et stort billede af Dinesens rekordlaks på 26,5 kg, som har fået legendarisk status i dansk lystfiskerhistorie. De rå trævægge giver et æstetisk udseende, og lokalet lugter langt væk af whisky og laksehistorier.

Et fælles klubhus Laksens Hus er et fantastisk projekt, som er kommet til live gennem Danmarks Center for Vildlaks. I flere år har centeret arbejdet for at kunne opføre et hus til gavn for lystfiskere og gæstende turister. Det fungerer som et klubhus, hvor laksefiskere kan samles om deres fælles passion, uanset hvor de kommer fra. Her er du altid velkommen til at komme forbi og høre, hvordan fiskeriet i åen har været de sidste par dage og få tips til, hvor du skal fiske. Har du brug for at optimere dit grej, så kan du også det. Du kan ikke købe udstyr, men du kan få kyndig vejledning om, hvad der fungerer bedst til netop Skjern Å. Huset kommer også til at have grej, som kan lejes til fiskeriet i åen. Er du ny, er det endda muligt at få kastelektioner i den specialbyggede kastepool, som forventes færdig til foråret. Det bliver altså et hus med masser af fiskesnak, råhygge og grejnørderi. Manden bag mange af de tiltag som kommer til at ske ude i området, er den professionelle laksefisker, Kenny Frost. Han har i mange år været guide ved norske elve og har tilbragt mange timer ved den vestjyske å. Han kan til dagligt mødes ved Laksens Hus i rollen som husforvalter. Sportsfiskeren | 2 | 2017

Bæredygtighed Udover at være et samlingspunkt for lystfiskere så har Laksens Hus flere andre vigtige roller. Huset er et samlingspunkt for lokale erhvervsdrivende, turismeorganisationer i området og projektledere i kommunen. Danmarks Center for Vildlaks har ekspertisen til at guide interessenter i retning af, hvordan et turismeprojekt som dette kan udføres med størst mulig effekt. Det er nemlig hele lokalområdet, som skal have gavn af lystfiskerturisterne. Det kræver selvfølgelig, at det kan håndteres bæredygtigt. Laksen er en naturressource, som skal beskyttes og håndteres med forsigtighed. Derfor har Danmarks Center for Vildlaks også en stor opgave i at regulere den påvirkning, der kommer til at være ved åen, forårsaget af det stigende antal lystfiskere. Derudover skal der være plads til de lokale fiskere langs åen. Åen må ikke blive en pengemaskine, som skal have så mange igennem som muligt. Det er noget, som især Kenny Frost er meget opmærksom på. Han vil gerne have kvalitet frem for kvantitet. Premieren Den 16. april 2017 bliver dagen, hvor Laksens Hus for alvor viser sit nye ansigt frem. Huset vil være fyldt med ivrige laksefiskere, som for første gang i den nye sæson lægger kast ud over den mægtige Skjern Å. Ved indvielsen vil Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen være til stede og holde tale om de tiltag og positive effekter, lystfiskere bidrager med til kultur, erhverv og miljø. Der vil selvfølgelig være indvejning af fisk samt præmier, som er sponsoreret af lokale virksomheder i Skjern-området. Laksens Hus vil være åbent tirsdag til søndag. Se mere på facebook.com/laksenshus. •


Følg os på

Facebook Søg efter opdateret brasholt A/S og bli v for aktuell e fangster, tilbud og arrangem enter.

begge dage serverer vi en gang lækker mad fra kl. 12-14 – man kan godt blive sulten af at spare så mange penge, som du kan de 2 dage... butikken vil disse to april dage være fyldt med rigtig gode tilbud! IKKE noget med "kun besparelser på gamle ukurante udgåede varer" – nej der vil være mange penge at spare, også på spændende udvalgte nyheder og standard varer – GlÆD JER! Lørdag den 22. april kan du mere end bare spare mange penge på dit grej indkøb. Du kan nemlig blive inspireret – undervist – oplyst – klogere, når vi får besøg af: JAcOb JUUl er klar til at vise dig en del nyheder, som med garanti vil gøre dit fluefiskeri mere effektivt – og du er velkommen til at prøve grejet på græs denne dag. lARS chR. bEnTSEn vil vise dig det nyeste fra de amerikanske Stang og hjul firmaer – Scott og Waterworks. Det er fluegrej med en lækkerheds faktor udover det sædvanlige – og du er velkommen til at tage nogle prøvekast med grejet. hEnRIK hAnSEn er til stede med en stor demo kollektion, der står til fri afbenyttelse for alle de prøvekast du vil have. Der er ”gamle” kendte klassikere og ”de nye drenge” at vælge imellem – du vil helt sikkert blive positivt overrasket. Kan du ikke nå forbi os de 2 dage, så ta' det bare roligt, du kan sagtens spare mange penge ved at handle hos os alligevel. HELE april kan du løbende finde attraktive varer til spotpriser hos os i Hjørring. Så tag og følg med på Facebook og www.webshop.brasholt.com hver dag hele april igennem, det kan helt sikkert betale sig.

wEbShOp mED STORT UDvAlG, OG løbEnDE OpDATERInG AF lAGERST ATUS. når en vare er udsolgt fra vores lage r, forsvinder de automatisk fra web shoppen. Det du finder på vores side, er det vi har på lager – og ved køb over 500 kr, leverer vi det fragtfrit til dig.

B R A S H O L T J AG T • F I S K E R I • O U T D O O R Vandværksvej 29 • 9800 Hjørring Tlf. 96 23 29 00 • info@brasholt.com w w w. b R A S h O lT. cO m

Sportsfiskeren | 2 | 2017 75


76

SPORTSFISKERNYT

1.

4.

1.

2.

3.

5.

1. HARDY ZEPHRUS DH

2. RAPALA MED MAGNET

3. AQUA GUARD HANDSKER

4. POWERBAIT SOM DIP

5. WEIERGANG PÅ T-SHIRTS

Topserien Zephrus fra Hardy udvides nu til laksesæsonen med syv tohåndsstænger. Zephrus AWS DH’s olivengrønne klinger er baseret på den patenterede Sintrixteknologi, der på en gang gør stængerne både lettere og stærkere. De 4-delte modeller spænder fra en let 11’6” klasse 6/7 til en kraftig 15’1” fods klasse 10/11. Hardy har givet Zephrus DH en hurtig, dyb og kraftfuld aktion, og serien er monteret med luksusdele, som eksempelvis Recoil og Fuji Titanium øjer. Pris fra: 6.999,www.hardyfishing.co.uk

Blandt Rapalas nye tilbehør har vi fået øje på denne kraftfulde magnetiske værktøjsholder. Rapala RCD kan nemt monteres på jakken eller fisketasken, og via karabinhagen er det nemt at koble forskelligt værktøj af eller på. Eller omvendt, hvis det er værktøjet, du gerne vil flytte rundt på. Magneten kan udløses med en hånd, og du kan således have tangen, lineklipperen eller krogløseren klar i et snuptag. Pris: 149,www.normark.dk

Især geddefiskeren kender til udfordringen ved at håndtere store glatte fisk med skarpe kanter. Derfor har danske Savage Gear nu fremstillet en ny landingshandske specielt til dette behov. Aqua Guard Gloves er beklædt med latex for et sikkert greb, og samtidigt er handskens strækbare materiale bedst muligt sikret mod punkteringer. En åben udformning gør det let at komme i Aqua Guard handsken, som fås i tre størrelser. Den medfølgende karabinløsning sørger for, at du altid kan have landingshandskerne hængende klar til brug. Pris: 249,www.svendsen-sport.dk

Berkley har raffineret duften og smagen i den verdenskendte ørredagn PowerBait gennem mere end 25 år. Med PowerBait Trout Dip tilbyder Berkley nu muligheden for at tilføre dine øvrige ørredagn den unikke eliksir. Trout Dip er nemlig så flydende, at du kan dyppe din agn i en af de tre farve- og duftkombinationer: Corn (gul/ majs), Roe (rød/rogn) og Garlic (grøn/hvidløg). Dippen kan tilsvarende bruges til at forlænge duften på din normale PowerBait-agn. Pris: 65,www.berkley.dk

Sportsfiskerens skribent Thomas Weiergang er kendt verden over for sine flotte illustrationer og tegninger af fisk. I denne sæson er en hel stribe af Weiergangs fiskemotiver havnet på Tshirts fra Simms. Du kan finde T-shirts i forskellige farver med både gedder, ørreder og laks. Nogle af modellerne er lavet i 100% bomuld, andre i en blanding af 60% bomuld og 40% polyester. Samtlige Weiergang T-shirts fås i størrelse S-XXL. Pris: 299,www.flyfisheurope.com

Sportsfiskeren | 2 | 2017


SPORTSFISKERNYT

6.

9.

10.

7.

8.

6. OKUMA PULZAR

7. RIPPLE ICE FIBER

8. WESTIN FINESSE

9. KOMPAKT MULTILINE

10. REKORDHJUL TIL DK

Nyeste spinnehjuls-serie fra Okuma hedder Pulzar, og er baseret på en aluminiumskonstruktion med en vægtreducerende kulfiberbeklædning. Pulzar hjulene er dermed også saltvandsbestandige. Okuma Pulzar serien fås i fem forskellige størrelser fra 10–55, der alle har seks kuglelejer, et afbalanceret rotorsystem, optimeret lineoplæg og en ekstra spole. Pris fra: 899,www.svendsen-sport.dk

Ønsker du et skær af flash i dine fluer, kommer du til at holde meget af disse Ripple Ice Fibre. Fibrene er både tynde og stærke, og materialet har en tilpas stivhed og bevægelse til at blande ind i vingerne på både lakse-, havørred- og kystfluer. Du kan binde enkelte fibre ind i selve vingen, eller du kan spinde dem sparsomt i en dubbningløkke om røret eller krogen. Ripple Ice Fiber fås i mere end tyve forskellige farver. Pris: 59,www.flyco.dk

Som navnet antyder er Westins nye W3 Finesse T&C stænger målrettet spinnefiskeri med Texas og Carolina rigs. Serien indeholder tre 2-delte stænger på 7’ 11” med kastevægte på 5-15 og 7-21 g. De lette stængers aktion er ganske vist dedikeret til det fintfølende fiskeri med gummiagn, men de kevlarforstærkede Toray-klingers gemmer på rigelig kraft til både at sætte krogen og lande rovfiskene. Den ene af W3 Finesse T&C stængerne er monteret til multihjul, mens de to andre er monteret til fastspolehjul. Pris: 1.099,www.westin-fishing.com

Guidelines korte Compact skydehoveder er kendt af de fleste laksefiskere langs danske åer. Nu tilbyder Guideline sideløbende en Compact Multi Tip-udgave. Totallængden af PT Compact Multi Tip linerne er tæt på at være den samme som Compact-serien, men her kan de 15 fod lange spidser skiftes til forskellige densiteter. Linen fås både som sæt med belly og tre tips, eller som en Intermediate/Synke 3 belly og løse tips. Tips fås fra flydende til Synke 7, og hele lineserien fås fra enhånds klasse 6/7 til tohånds klasse 9/10. Pris fra: 199,www.guideline.no

De berømte Tibor fluehjul kom på markedet i 1995 og har siden da sat mere end 850 registrerede lineklasserekorder hos IGFA. De amerikanske fluehjul har kun i korte perioder været at finde i danske butikker, men det har Hunters House i København nu rodet bod på. Her fås alle Tibors modeller fra klasse 5-12, blandt andet det helt nye Tibor Signature 11/12S. Alle Tibor hjul kan desuden bestilles i et væld af specialfarver. Pris fra: 4.699,www.huntershouse.dk

Sportsfiskeren | 2 | 2017 77


78

BOLVÆRKSTORSK OG KAJØRREDER De danske havne byder på store muligheder for rekreativt fiskeri. Det gælder ikke mindst Københavns Havn, hvor der er over 40 km bolværk, kajanlæg og stenmoler. Sportsfiskeren har været på tur med tre gutter, der elsker at dyrke street fishing i havnen.

De tre storbyfiskere deler gerne ud af fangstrapporter, og kommer med tips til fiskeriet på deres Instagram- og Youtube-profiler. Se mere under "Havnen på Internettet".

»Med flere års erfarin g med stree tfiskeriet i K ø benha vns Havn er Alexand er ikke i tvivl. Det er nu s t æ n g e rn e skal ud af skab et«

Sportsfiskeren | 2 | 2017


FISKERI TILLADT NORDHAVNS UDVIDELSEN

Fiskeri tilladt i perioden fra november til april*. *Med mindre der er anløb og hegnet derfor er lukket.

Østersøvej

vej Østersø

FISKERIHAVNEN

KRYDSTOGKAJEN

Kattega

tvej

vej Nordsø

vej Ulvsund

FÆRGEHAVN NORD

vns Brygge

Færgeha

akvej Skagerr

ej Baltikav

avnsvej

SKUDEHAVNEN ervej

Contain

Industr

HAVNEN en

pp

ivej

Kalkbræn

Sundkrog

sgade

deriløbska

j

nsvej Færgehav

Skudeh

no

ek

an Sv

løbgade

Industr

ivej

aj Trælastk

Stubbe

ORIENTBASSINET

aj

SVANEGRUND

Orientk

Klubien

Su

nd

kro

svej

Orient Plads

gsk

aj

KRONLØBSBASSIN

Dunkerquega

Passage Dover

Calaisgade

Harwichgade

e sgad krog Sund

Rigagade

rsbo s

t Pete Plad

e

TREKRONER

Mariehamngade

Sank

e s Plad borg Göte

NORDHAVN

NORDBASSIN

kaj gade

Ystad

dvej

Bille

gade

e

ogad

avns Nordh plads

eaux

Bilba

de

ngad

Bord

nsga

Klaipedagade

gade

e

nder ihav

ade

borgs HamPlad

erpe Antw

e sgad Århu

bræ

skgad

Tallinngade hamn

Kielgade

Kalk

anskg

e

ade ndeg

ptongad Southam

ad

Helsinkigade

gade Rostock

sg

emü Trav

vn

rg

Marie

iha

Gdan Gdanskgade

Murm

ANLÆGGET

utr Ka upsg lkb ad ræ e nd er

Fortkaj

de

Fortkaj

La

Sassnitzgade

Sand

e

Karl

REFSHALEN

naga

de

gade

søga

Trom

deen Aber

de

gade Cork

ggad ebor Trell

skro

ar

Git

m

or

ve

j

LYNETTELØBET

vej

ter

M

Store rekreative muligheder – Jeg så gerne, at der blev åbnet op for mere fiskeri, når man tænker på den store befolkningsgruppe, som kan få glæde af det, fastslår Alexander Lindholmer Nepper, der på Instagram går under navnet Storbyfiskeren. Her deler han tips til grej og fiskepladser i København. Han bor på Christianshavn, og han har under 10 meter fra lejligheden til fine fiskepladser i havnen, men de ligger i det område, hvor man i dag ikke må fiske. – Jeg har taget kontakt til Ninna Olsen, som formentlig bliver Enhedslistens borgmesterkandidat ved det kommende kommunalvalg, og inviteret hende med på fisketur, så hun ved selvsyn kan se, hvilke fantastiske rekreative muligheder,

På bolværksejernes nåde Han har også tidligere med held fået medierne med på fisketur. Der var nemlig fuld pressedækning, da han sidst i december arrangerede en fiskekonkurrence i Københavns Havn, hvor nytårstorsken kunne sikres. Ved den lejlighed fik han

kaj

Fra de dyre lejligheder med udsigt over havnen står folk og holder øje med os. ”Fanger de mon noget”, tænker de sikkert. Desværre har vi endnu ikke haft heldet med os på denne grå februardag, hvor jeg er på tur med de tre inkarnerede bolværksfiskere Jannick, Allan og Alexander. Vi er i København. Ikke helt i hjertet af byen, for der må man ikke fiske, men i den sydlige del af Islands Brygge, hvor cyklisterne drøner over cykelbroen. Mine tre medfiskere har mange fine havnetorsk på samvittigheden. De deler gerne ud af deres erfaringer samtidig med, at de kommer med deres meninger om myndighedernes forvaltning af fiskeriet.

der ligger lige udenfor døren. Også andre københavner-politikere kan se frem til en invitation frem mod kommunalvalget i november. Vi skal selvfølgelig have pressen med, så vi får spredt budskabet, fortæller Alexander.

Lautrups

Af Henning Pedersen

LYNETTEHAVNEN

Ame

MARGRETHEHOLM HAVN ØST BASSIN

VEST BASSIN

SØNDRE REFSHALE BASSIN

GL. LYSTBÅDEHAVN

ØSTHAVNEN

U-

ve

j

V-

ve

j

usve

Pakh

Q-v ej

j

kaj

rika

ØSTERBRO STADION

P-ve

ds

Pla

e

ad

ka

sg

eri

vn

NORDRE REFSHALE BASSIN

j

Am

ha

eri

nd

geve pfær

lkb

Ka

Dam

SØNDRE FRIHAVNEN

PARKEN

j

LYSTBÅDEHAVN j

T-ve N-vej

j

HAVNEN

N-

ve

O-

ve

j

j

M

Prøvestenen

j

B-vej

ve

Bastionvej

G-vej

ej -v L-

NYHOLM

Kasematvej

TOLDBODENS BÅDEHAVN

Søfortvej

KASTELLET

K-ve

Vindmø

llevej

j

S-ve

Norde Tddbod

PARKEN

Fyrtårnvej

Fyrtårnvej

E-ve

D-v ej

C-v ej

B-v ej

j

SORTEDAMS SØ AMORPARKEN

BOTANISK HAVE

Olienh

avnsb roen

ØSTRE ANLÆG

KONGENS HAVE

X-ve

j

en

ro

sb

ten es øv Pr

COPENHAGEN MARINA

Christiansholm

PEBLINGE SØ

KLØVERMARKENS IDRÆTSANLÆG SUNDBY SEJLFORENINGSHAVN

HAVNEN

PEBLINGE SØ PARKEN

BRO SANKT JØRGENS SØ

TIVOLI

dvej

n Blixe

Ama

Kare

Njal

Vej ens

ks Vej

Mun

s Kana

l

Kaj

Emil

Holm

Tom

tads Øres

Lan

tens Kris

d evar Boul

s Vej

ard

gga

ed

Ru

Am

age

rfæ

lled

vej

vej rds

njo

Grø

REMISE PARKEN

tads Øres

evard Boul

Nord

vej re Dige

SUNDBY HALLEN

CARLSBERG

AMAGER FÆLLED

PARKEN

ENGHAVE BRYGGE

Landvindingsgade

FREDERIKSHOLMSLØBET

SYDHAVNEN

TEGLHOLMEN

s Allé

Teglholm Tværvej

and

Vejl Alliancevej

Dexter Gordons Vej

Ben Websters Vej

SPEEDWAY BANE evard Boul

TEGLVÆRKSHAVNEN

tads Øres

SLUSEHOLMEN Kenny Drews Vej

ers Allé Møll

evard er Boul Cent

C. F.

HAVNEN

ROYAL GOLF CENTER

Vej

sens

é s All

Kay

Ja

en

bs

co

ne

ers Fisk

Vej

rd Thom

Edva

Ar

E20

FISKERHAVNEN

j

tve

sg

vn

lubv ej

ha

de

Ove

Aru

ps Vej

ag Fr

e

Sejlk

ad

nns

evard Boul

bsve

j

SKYTTE CENTER

Allé

ma

nne

Vej

tads Øres

Ha

sens

E20

t Jacob

rt Jacob RobeVej sens

ovej Metr

j

rve

itø

ed

Sp

Sydlø

s Allé

Bille

Rober

Ejler

Vej

KALVEBOD FÆLLED

s Allé

r Jorn

Asge

Ric

rd ha

Mo

rte

nse

ns

Vej lts e Alfe Els

Molefiskeri i de danske havne har meget stor betydning og rekreativ værdi for mange tusinde lystfiskere. Siden 2001 er adgangen til mange af de bedste havneområder desværre blevet begrænset med henvisning til terrorsikring. Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder for at forbedre adgangen til molefiskeriet over hele landet. Sammen med Fishing Zealand har forbundet taget initiativ til en proces, der skal munde ud i en samlet rapport med beskrivelse af muligheder og udfordringer for lystfiskeriet i udvalgte sjællandske havne, som vil blive fremsendt til kommuner, relevante ministerier samt til Miljø- og fødevareministeren. Gode erfaringer og initiativer, der fremmer lystfiskeriet fra moler og kajer, vil danne grundlaget for det videre arbejde på landsplan.

e

sgad

SVEND AUKENS PLADS

ælle gerf

BEDRE HAVNEFISKERI

ns Vej

HAVNEBAD

STORE HØJ NORDRE KLAPPER bod

Sti

lve

Ka

E20

KALVEBODERNE

Sportsfiskeren | 2 | 2017 79


80

Allan Lindsay med torsk fanget på Texas Rig.

især gerne vil se lidt nærmere på Jannicks fiskeudstyr. Det får hun selvfølgelig lov til.

Jigs og små kastepirke er den rette medicin og gutternes foretrukne endegrej.

lov til at bruge havneområdet midt i byen, men betingelsen var, at bolværksejerne gav deres tilladelse. – Jeg fik en lang liste med alle ejerne, og så var det bare med at skrive rundt. Listen omfattede bl.a. virksomheder som A.P. Møller og Nordea, og det var ret svært at få hurtige svar fra dem, men det lykkedes da at finde plads til de over 150 deltagere, fortæller Alexander. Konkurrencen blev en fin succes med fangst af 40 torsk, sild og en enkelt havørred, og Alexander er da heller ikke i tvivl om, at han vil gentage arrangementet i år.

Nysgerrige turister Alexander fornemmer, at det er af hensyn til turisterne og andre på kajen, at kommunen og By&Havn er forsigtige med at åbne op for mere fiskeri. Det er ifølge ham en unødvendig hensyntagen, for han oplever faktisk, at turisterne er meget interesserede og ofte spørger ind til fiskeriet. Og meget apropos bliver vi netop kontaktet af en engelsktalende mor, hvis lille pige har kigget meget interesseret på det, vi laver og Sportsfiskeren | 2 | 2017

Det er nu fiskene kommer Med flere års erfaring med streetfiskeriet i Københavns Havn er Alexander ikke i tvivl. Det er nu stængerne skal ud af skabet. I marts er torskene færdige med at gyde ude på det dybere vand, og så trækker de tilbage på lavere vand og langs kysterne. Når vandtemperaturen kommer over fem grader i løbet af marts, bliver det for alvor sjovt at fiske langs moler og kajer. – Sidste år havde jeg et helt fantastisk fiskeri i marts-april efter torsk i havnen, hvor jeg fik fisk på alle ture, flere over 4 kg. Så er det vigtigt at have et landingsnet med teleskopstang med rundt på kajkanten, fortæller Alexander, der normalt fisker med enten små kastepirke eller jigs efter havnens torsk. Han understreger, at torskene er i hele havnen. – Havnefiskeriet er anderledes end almindeligt kystfiskeri. Her i havnen er der oftest lige dybt over det hele. Så det handler ikke om at få krogen længst ud i kastet. Jeg får ofte fisk med hjem, når jeg kaster langs kajen, hvor torskene går inde langs kanten og putter sig. De store fisk kan lige så godt være en meter ude og syv meter nede, som de kan være midt i havnen, siger han. Bedst omkring solnedgang Allan Lindsay har fisket ved havnen gennem flere år og skrevet om det på sin blog, der hedder Allans Fiskeblog. Meget af hans fiskeri foregår på Islands Brygge og langs stenmolerne på Amager, hvor han finder torskene inde på 3-4 meter vand tæt på stenene. – De fleste torsk fanger jeg mindre end 10 meter fra land, og især lige omkring solnedgang er fiskeriet bedst, fortæller Allan, som oplever, at mange slutter deres fiskeri for tidligt, så de går glip af det absolut bedste fiskeri.


TRE SPØRGSMÅL TIL BY&HAVN Sportsfiskeren har haft kontakt til By & Havn, som er havnemyndighed, og på deres vegne har havnefoged Morten Johansen besvaret tre spørgsmål. Har By&Havn planer om – på kortere eller længere sigt – at udvide de områder, hvor der må fiskes rekreativt? Sådan som det ser ud nu, er der ikke umiddelbart planer om at udvide tilladelsen i Inderhavnen, men vi vurderer løbende de forskellige muligheder for at udnytte havnen rekreativt.

Det kan betale sig at fiske ind i natten, for når mørket falder på stiger fangstraterne betragteligt.

Let grej langs stenmolerne Langs med stenene er de bedste måneder marts, april og maj. I de øvrige måneder skal torskene findes på dybere vand, men Allan foretrækker at fiske tæt på molerne med helt let grej. Blinkene er på 15-18 g, så han kan styre dem hen langs molekanten. Han bruger også jigs monteret som Texas Rig, som virker godt, når der er meget ålegræs i vandet. Nogen gange har han også fluestangen med, for rejefluer fisket på synkeline er effektivt, når torskene om aftenen kommer tæt på land. Allan fanger overvejende torsk på 1-2,5 kg. De nye regler med fangstbegrænsning for torsk er ikke noget problem, da han alligevel sætter de fleste fisk ud igen og højst hjemtager en til tre fisk. I sæsonen er der selvfølgelig også mange hornfisk, mens der er langt mellem ørrederne. Når han fisker ved stenmolerne, kan han som regel kravle ned og lande torskene med hånden, men han har også altid et fangstnet med. Torsk på jigs Jannick Rottensten er juniorfisker og flyttede fra Bornholm til København sidste efterår. Han tog hurtig fat på at undersøge fiskemulighederne, og han har allerede mange erfaringer med i fisketasken. – Torskefiskeriet var godt i efterårsmånederne, men det er gået lidt i stå her hen over vinteren, fortæller Jannick og fortsætter: – De fleste ture gav en til tre torsk på 1-3,5 kg. Jeg har mistet en enkelt havørred og fanget en del fladfisk på bundtackle med rejer som agn. Jannick fisker det meste af tiden med jigs, der vejer fra 15 til 30 g. Han foretrækker Shad og Curlytail og jigger dem med små, rolige ryk hen over bunden. Det er meget forskelligt, hvor torskene hugger. Nogen gange helt ude i kastet, men andre gange helt inde ved bolværket. Så du skal være forberedt på hug når som helst. Har du brug for yderligere introduktion til torskefiskeriet, laver Jannick også instruktive videooptagelser af sit fiskeri og lægger det ud på sin Youtube-kanal. Ørreder ved Oceankajen Det er langt fra kun torsk, du har chance for at fange i Københavns Havn. Det beviste Micki Melander i januar, da han fangede store havørreder to dage i træk. Stedet var Oceankajen, der ligger i den anden ende af byen, yderst i Nordhavnen. Her er havnen gennem årene vokset langt ud i Øresund, og langs med kajen fisker mange efter torsk, fladfisk og ørreder, samt hornfisk og makrel i sæsonen. Mickis første havørred var dog lidt af en tilfældighed, da den huggede på et fladfiskeforfang med masser af perler. Et par ryk i forfanget lokkede ørreden til hug, og op kom en flot blankfisk på 75 cm.

Hvilke faktorer spiller ind, når By&Havn vurderer, om der kan fiskes på bestemte arealer? Vores vurdering af om der bør gives mulighed for at fiske fra de forskellige bolværker er, om der er mange mennesker det pågældende sted, fritids- og erhvervssejlads, samt andre aktiviteter i området. Er By&Havn enige i, at der er en stigende interesse for at fiske rekreativt i havnen? Hvis ja: Hvad tænker havnen at gøre i forhold til at håndtere den stigende interesse? By&Havn er enige i, at der er en stigende interesse for fiskeri fra havnens bolværker. Vi mener også, at der er rig mulighed for at udøve dette i havnen. Københavns Havn har 42 km bolværk, og der, hvor der er fiskeforbud, udgør kun ca. 5 km. Men som nævnt ovenfor vurderer vi løbende forskellige muligheder for at udnytte havnen til rekreative formål. Som vi vurderer det lige nu, vil der ikke blive åbnet for fiskeri i området mellem Langelinie og Bryggebroen.

Da Micki fiskede på pladsen igen næste dag, gik han mere målrettet efter havørrederne med et Wiggler-blink for enden af linen. Igen fik han hug og kunne lande endnu en blank overspringer på 68 cm. Havørreden er altså også til stede langs molerne. Det er blot med at komme afsted i forårsmånederne og nyde storbyens fiskemuligheder samt gå efter en havne grand slam med bolværkstorsk og kajørred. •

Et landingsnet bør være en fast del af udrustningen under fiskeri ved havnemolerne.

Sportsfiskeren | 2 | 2017 81


82

AKTIVITETER 2017 FISKEKURSER

21. april: Ørredskolen – Tåsinge 22. april: Fluekastekursus, enhånds – Roskilde 23. april: Kystfluefiskeri – Nordsjælland 28. april: Boost dit havørredfiskeri, begynder – Hobro 19. maj: Boost dit havørredfiskeri, begynder – Nykøbing Mors 3. juni: Flueskolen – Helge Å 10. juni: Laksefiskeri, spin – Skjern Å 12. august: Laksekursus – Gaula, Norge 2. september: Laksefiskeri, spin – Skjern Å 9. september: Whisky & Vildlaks – Varde Å – UDSOLGT

MEDLEMSKAB

Medlemskab af Danmarks Sp orts­ fiskerforbund koster kun 450 kr.

FISKEPLEJEKURSER

28.-30. april: Vandløbsrestaurering, del 1 – Vejle 29. sep. – 1. okt.: Vandløbsrestaurering, del 1 – Vejle 28.-29. okt: Elektrofiskeri – Gram

FLUEFISKERNE

27. maj: DM i fluekast – Ledreborg Slotspark

HAVFISKERNE

21. maj: Sjællands Mesterskab i havfiskeri – Helsingør Havn 27. maj: Jysk-Fynsk Mesterskab i havfiskeri – Middelfart Havn 16. september: DM i havfiskeri – Middelfart Havn

MEDEFISKERNE

12.-13. august: Senior DM – Jels Se flere medestævner på www.medesiden.dk Mere medefiskeri på www.facebook.com/medefiskerne

SURFCASTERNE

9. april: 1. Grand Prix - Sjælland 5.-7. maj: Kastelandskamp Tyskland – Danmark – Nordtyskland 27. august: 2. Grand Prix (Kastekonkurrence) – Aarhus 22.-24. sep.: DM i surfcasting – Øst for Storebælt

ANDET

18.-20. maj: Naturmødet – Hirtshals 21. maj: 2. Lystfiskeriets Dag 2017 – Hele landet 25.-29. juni: Juniorkursus – Aalestrup Uge 42: Juniorlederkursus – Aalestrup Find flere oplysninger om årets kurser og tilmeld dig på: www.sportsfiskeren.dk/aktivitetskalender

BOOST DIT HAVØRREDFISKERI!

Har du svært ved at finde fiskene og er du i tvivl om, hvad du skal fiske med og hvornår? Danmarks Sportsfiskerforbund afholder i april og maj to grundige kurser i de mange aspekter af havørredfiskeriet. Kurserne henvender sig til både flue- og spinnefiskere. Du finder dem på www.dsfshop.dk

N A STE NUMMER AF

UDKOMMER MEDIO MAJ Sportsfiskeren | 2 | 2017


Lakse- og havørredfiskeriet fra båd topper i April måned, så det er nu du skal afsted på vandet og nyde dette spændende fiskeri. Så kig ind til en snak. Med vore mange årige erfaring indenfor trolling vil vi med glæde hjælpe dig godt igang. Trollingsæt behøver ikke koste en formue! Se blot disse tilbud: Penn Trollingsæt

Opgrader sættet

Opgrader hjulet til et Abu Ambassadeur Alphamar i valgfri str. Hjulet har syncrobremse som er en næsten uundværlig detalje når man først har vænnet sig til det. Komplet sæt bestående af 2-delt Penn Squall 7,2´ og et Abu Ambassadeur Alphamar 16 el. 20 Syncro. Samlet pris: 999,-

Nu:

999,-

Inkl. stang

Ugly/Amb. Trollingsæt

Bestående af en 2-delt Ugly Stick 9´ 6-20lb downriggerstang og et Abu Ambassadeur 7000i LC Trolling med linetæller. En af de mest populære trollingstænger gennem tiden.Vejl: 2098,(Str og mere info på JoF.dk)

Nu:

Nu:

599,-

Daiwa Accudepth Trollingsæt

Bestående af en 2-delt Daiwa Accudepth 7´, 8´, 8,6´el. 9´ trollingstang samt et Daiwa Accudepth AD47LC trollinghjul med linetæller. Vejl: 2598,(Str og mere info på JoF.dk)

Nu:

899,-

Tica Sea. 348LC Godt hjul til prisen. Model Seaspirit. Str. 348. Vejl: 899,Nu:399,-

Bestående af en 2-delt Penn Squall 7,2´ trollingstang Samt et Tica Seaspirit 348LC og 450m Berkley nylonline. Bygget på den super stærke Ugly stick klinge. Vejl: 1647,-

1199,-

Postordre fra dag til dag Online betaling Abu Alphamar Med syncrobremse. Bedste hjul til prisen. Str. 16 el. 20. Vejl: 1799,Nu: 799,-

Daiwa SG 47LC3B Str. 47 el. 57. Nyeste model med 3 kuglelejer. Vejl:1999,Nu fra: 999,-

Shimano Tekota Vælg mellem str. 500 eller 600. Fod eller meter. Vejl: 2399,Nu: 1499,-

Sportsfiskeren | 2 | 2017 83


799,-

Vejl: 1399,-

Nu:

1399,-

Vejl: 2199,-

Scierra Nordura vadejakke Fantastisk vadejakke til prisen. Praktiske store frontlommer samt 2 lommer med vandtætte lynlåse for opbevaring af f.eks. nøgler m.m. Vejl: 1399,- Nu: 799,Mere info på JoF.dk el. HH7.dk

Nu:

299,-

Waders + Støvle

Kun: 1899,-

Vejl: 699,-

Spar extra 200,-

Nu:

Scierra Thermo Body Suit Fantastisk stykke beklædning til at have indenunder waders som isolation. Udført i blødt fleecemateriale som har en rigtig god isoleringsevne. Str. M, L, XL el. XXL Vejl: 699,- Nu: 299,Mere info på JoF.dk el. HH7.dk

Sasta Merino sokker Lækre, anatomiske korrekte strømper fra Finske SASTA. Forstærkninger på hæl. Nu: 169,-

Tá 2 par for kun: 249,-

699,-

Vejl: 1099,-

Scierra Nordura Åndbare Waders Åndbar 3-lags waders fra Scierra i super kvalitet med et vandsøjletryk på hele 20000 mm. Vandtæt lynlås i frontlomme. Knæforstærkninger. Elastisk vadebælte medfølger. Special model i begrænset antal. Vejl: 2199,- Nu: 1399,Scierra Nordura Vadestøvle Let vadestøvle fra Scierra med filtsål og mulighed for tilkøb af studs. God pasform og ankelstøtte. Udført i en kombination af nylon og kunstlæder. Hurtigtørrende. Vejl: 1099,- Nu: 699,Mere info på JoF.dk el. HH7.dk

Al henvendelse: Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 5 · Vingsted · 7182 Bredsten, tlf. 76 22 70 70 · abonnement@sportsfiskeren.dk

Nu:

12.04.2017 – 17.05.2017

k r. 55,-

BK re turuge 20


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.