Sportsfiskeren nr 4 2017 by Danmarks Sportsfiskerforbund

GEOFF

Vandtæt letvægter 528 gram. Zoon 4™ er trods sin lave vægt og gode pasform

stadig 100 % vandtætte. Derfor er de ideelle til sommerfiskeri, hvor luften er lun, men hvor græs og siv stadig er våde.

Korsholm Skjern 96 80 20 20

Grejbiksen Trige 86 23 25 27

Effektlageret Horsens 75 62 49 88

Sport Dres Rønne 56 91 03 70

Fluer.dk Vejle 71 71 80 80

Lystfisk.dk Randers 22 66 68 12

TopGrej Slagelse 89 93 78 88

·· ·· ·· ·· ·· ·

100 % garanteret vandtæt Åndbar Inklusive bælte (ensfarvet) 6 lommer YKK® lynlåse Svedtransporterende for Elastisk livvidde PFOA/PTFE fri Sidelommer med lynlåse Lav vægt og høj slidstyrke Designet i Danmark

Grå eller brune:

1.199,-

geoffanderson.dk

MAX SPIN! Stabilitet, pålidelighed og et lækkert design. Abu Garcia’s nye MAX-serie er pakket med innovative og funktionelle detaljer i et let og gennemtænkt design, som kendetegner et moderne spinnehjul anno 2017. Bag udviklingen af Max-serien findes viden og ekspertise fra omtrent et helt århundredes fremstilling af fiskegrej, hvilket er din garanti for en maximal oplevelse. Abu Garcia Max-serien er tilgængelig hos din nærmeste Abu Garcia-forhandler. Vejledende priser fra 499,-

SPORTSFISKEREN | 4 | 2017 06 VELKOMMEN 08 EKSPLOSIVE MAKREL

12 DET STORE HAVØRREDTRÆK 18 SPORTSFISKERNYT 20 LEDER: HVIDE SANDE HAVN 22 NORDSØENS KATTE 27 FANGSTJOURNALEN 28 GRØDESIKRE FLUER 30 SENSOMMERLAKS I BYSKEELV 36 LYSTFISKERIETS DAG

40 DE BEDSTE KYSTAGN 44 LOKALRAPPORTER 54 SAABYE – I LÆRE HOS MESTEREN 59 VÆRD AT VIDE 60 SPORTSFISKERNYT 62 OVERFLADEACTION MED GEDDERNE 66 NYT SPORTSFISKEREN.DK 67 BOGANMELDELSE: SPORTSFISKERLIV

68 BRØDFLOVE KARPER 74 VÆRD AT VIDE 76 STALLINGPARADIS MED ØRREDJOKER 81 NYT FRA FISHING ZELAND 82 AKTIVITETSOVERSIGT

Forsidefoto: Søren Astrup Jørgensen Sportsfiskeren 5 udkommer ultimo august 2017

Redaktion

Sportsfiskeren Sportsfiskeren udkommer syv gange om året. Bladets illustrationer og fotos er underlagt copyright. Artikler må dog citeres med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere breve og artikler, der optages i bladet. Indlæg står for skribentens egen holdning. Der tages forbehold for trykfejl og force majeure. ISSN 0038-8211 Abonnement: Kontakt medlemsadministrator Anne Holbæk, medlem@sportsfiskerforbundet.dk eller telefon 76 22 70 70. Individuelt medlemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund inklusiv abonnement på magasinet Sportsfiske-

ren i 2017 koster kr. 450,-. Dermed støtter du samtidig arbejdet for flere vilde fisk. Der tillægges portoo mkostninger for forsendelse til udlandet – ring og hør nærmere. Annoncer: Kontakt os på telefon 76 22 70 77 eller på afr@sportsfiskeren.dk. Husk, at annoncer skal bestilles senest fem uger før udgivelse. Tryk: Stibo Graphic A/S Repro: Klaus Rudbæk Oplag: 23.000 Web: www.sportsfiskeren.dk Mail: sportsfiskeren@sportsfiskeren.dk

Lars Rasmussen, Ansvarshavende lr@sportsfiskeren.dk Andreas Findling-Rottem, Redaktør afr@sportsfiskeren.dk Christian Lykke Flinker, Redaktør cf@sportsfiskeren.dk Julie Myhre, Journalist jm@sportsfiskeren.dk Søren Astrup Jørgensen, Grafiker saj@sportsfiskeren.dk

Danmarks Sportsfiskerforbund

VELKOMST // af redaktør Christian Lykke Flinker

Skyttevej 5 · Vingsted 7182 Bredsten Telefon 75 82 06 99 www.sportsfiskeren.dk post@sportsfiskerforbundet.dk PC Bank: 7700 1079078 Åbent: Mandag, onsdag, torsdag 08.30-15.30, tirsdag 10.00-15.30, fredag 08.30-14.30

SEKRETARIATET Direktør – Lars Rasmussen lr@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 79 Medlemsservice – Anne Holbæk ah@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 70 Bogholder – Charlotte K. Larsen ckl@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 71 Natur- og miljøkonsulent – Lars Brinch Thygesen lbt@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 74 Fiskebiolog – Kaare M. Ebert kme@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 73 Redaktør og journalist – Christian Lykke Flinker cf@sportsfiskerforbundet.dk Grafiker – Søren A. Jørgensen saj@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 75 Udviklingskonsulent – Martin B. Hedegaard mabh@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 72 Redaktør og kommunikation – Andreas FindlingRottem – afr@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 77 Kommunikationsmedarbejder – Julie Myhre jm@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 76

BESTYRELSEN Formand – Verner W. Hansen – Kolding vwh@sportsfiskerforbundet.dk Næstfmd. – Michael Beck-Hansen – Brædstrup mbh@sportsfiskerforbundet.dk Hans E. Nielsen – Horsens hen@sportsfiskerforbundet.dk Per Skou Hansen – Herlufmagle psh@sportsfiskerforbundet.dk Steen Lindkvist Nielsen – Hadsten sln@sportsfiskerforbundet.dk Steffen Toft Jensen – Bjerringbro stj@sportsfiskerforbundet.dk Jesper Thykjær Andersen – Slagelse jta@sportsfiskerforbundet.dk Arnt Christensen – Ringe ac@sportsfiskerforbundet.dk Morten Jacobsen – Sorø mja@sportsfiskerforbundet.dk

PRINT DIT MEDLEMSKORT På http://medlem.sportsfiskerforbundet.dk kan du finde dine medlemsoplysninger og udskrive dit medlemskort.

SOCIALE MEDIER facebook.com/DanmarksSportsfiskerforbund youtube.com/danmarkssportsfisker

SOMMEREN ER OVER OS Den danske sommer. Vi snakker meget om den og ofte i en lettere ironisk tone, fordi den gang på gang har givet anledning til stor skuffelse. Men på trods af det evigt usikre danske sommervejr, er der alligevel noget unikt over sommeren i Danmark. Både når mørke skyer, fyldt med regn og torden, buldrer ind over land, eller når en lun brise fra syd sender sol og sommer vores vej og lader havets bølger blive til blankt, stille vand. Det kontrastfyldte vejr er især godt set med lystfiskerbriller, da det giver muligheder for forskelligartet fiskeri. Høj sol og stille vejr fordrer jagten på årets første makreller, mens de tunge regnbyger får havørrederne til at trække op i åerne. Du kan i øvrigt læse om det store havørredtræk på side 12 og eksplosive makreller på side 8. Men sommeren og især sommerferien handler selvfølgelig ikke kun om vejr og vind. Det er også den tid på året, hvor der for alvor er sat tid af til familie, venner – og fiskeri selvfølgelig. Måske endda en god cocktail af det hele, når familien beslutter at drage på fisketur. Lystfiskeri er nemlig et fantastisk samlingspunkt, hvor unge og ældre kan mødes og skabe relationer på tværs af generationerne. Læs netop om fiskeri på tværs af generationerne, når vi gør status for Lystfiskeriets Dag 2017 på side 36. Fiskestangen er og bliver en god grund til at færdes i naturen og nyde den, hvor ikke alt handler om længde, vægt og nye personlige rekorder, men også om fede oplevelser og gode grin ved vandet. For mit eget vedkomne står årets ferie på fiskeri rundt i det danske land. Det er blevet en fast tradition med fiskeferie i Danmark sammen med en god kammerat, hvor vi fiskebumser den fra vandhul til vandhul. Hver gang vender vi snuden hjem med gode minder i rygsækken og et søvnunderskud, der siger spar to. Ikke desto mindre bliver batterierne fyldt op, og det er vel netop det, ferien går ud på? At få nye oplevelser og føle, at man har fået et afbræk fra stress og jag i hverdagen. Får du alligevel trang til eventyr og luftforandring uden for de danske grænser, så byder vores nordiske naboer i Norge og Sverige også på fantastiske fiskemuligheder samt storslået natur. Det kan være en tur til den nordsvenske lakseelv, Byskeelven, som byder på et godt laksefiskeri. Du kan læse mere om det på side 30. Eller måske en tur til Finnmark. Helt oppe nordpå, hvor de store stallinger stiger til små tørfluer i de lyse nætter. Læs om Finnmark på side 76. Inden længe står den også i feriens tegn for Danmarks Sportsfiskerforbund, og det betyder, at næste nummer af Sportsfiskeren først udkommer i slutningen af august. På den note vil hele redaktionen og sekretariat gerne ønske alle en god sommer med uforglemmelige fiskeoplevelser ved vandet.

google.com/+DanmarksSportsfiskerforbund @rentvand www.instagram.com/sportsfiskerforbundet

6 Sportsfiskeren | 4 | 2017

Velkommen til Sportsfiskeren.

har Danmarks største udvalg af fiskekort. Fiskekort.dk er non-profit, og du støtter foreningernes store frivillige arbejde for flere vilde fisk, hver gang du køber dine fiskekort eller medlemskaber på Fiskekort.dk

Sportsfiskeren | 4 | 2017 7

EKSPLOSIVE MAKRELLER Med dens eksplosive kræfter er makrellen en af sommerens sjoveste fisk at hive i land, og oven i hatten er den nem at fange for hele familien. Læs her, hvordan du fanger de sortstribede minitun, uanset om du fisker fra land eller båd. Af Nikolaj Korsholm

Klokken er kvart i fire, da vækkeuret ringer. Normalt ligger kæresten og jeg og vender os et par gange, inden fødderne finder gulvbrædderne. I dag går det dog hurtigt med at komme ud af sengen, for vi skal nemlig på makreljagt. Vi er på årets Makrel Festival og har booket en halv dag med båden Marianne F. Da vi kommer ombord, bliver stængerne hurtigt rigget til, mens solen langsomt viser sine første gyldne stråler. Nu venter vi ellers bare på, at kaptajnen ringer med klokken, så årets første makreller kan få lov til at bukke vores stænger. Ding, lyder klokken fra broen. Få sekunder senere står flere med makreller for enden af linen. Stemningen er overvældende, da vi senere på dagen vender snuden hjemad med spanden fuld af fede makreller.

Fra land i fralandsvind Men makrellerne kan ikke kun fanges fra båd. Vil man gerne fiske fra land, er der blot et par kriterier, som skal være opfyldt, før dine chancer er gode. Der skal helst være dybt vand tæt inde under land. Det dybe vand finder man især inde langs moler, høfder og havne. Her kan der fanges makreller hele dagen, men aktiviteten er størst tidlig morgen og sen aften. Er der ovenikøbet fralandsvind, så er chancerne endnu bedre. Fralandsvind gør nemlig, at overfladevandet bliver blæst væk fra land, og vandet fra vandlaget langs bunden kommer ind til kysten. Fra dybet kommer fødeemner, der tiltrækker småfisk, som makrellen elsker at jage. Derfor er det heller ikke unormalt, at man ved østenvind kan opleve store stimer af makrel jage småfisk tæt på land. Specielt den jyske vestkyst er kendt for et vildt makrelfiskeri, når først vinden har været i øst et par dage. Udover at makrellen kommer tættere på land, så er fiskeriet også nemmere ved fralandsvind, fordi vandet bliver roligt. På samme tid er det også mere sikkert, fordi stenene ikke længere er glatte på grund af store bølger og skumsprøjt. Makrelfiskeriet begynder omkring midten af juni og varer til og med september. Men det sker ofte, at de første makreller allerede kommer i starten af juni, og fiskeriet kan fortsætte helt ind i oktober, alt efter forholdene. Fiskeri fra båd Er man til vands, så ændrer fiskemetoderne sig også. Man kan dyrke bådfiskeriet på to forskellige måder. Enten ved at sejle rundt efter stimerne af makrel eller fiske fra opankret båd. Sejler man efter dem, så bruger man et ekkolod til at lokalisere stimen i dybet. Det er en rigtig god metode, når

8 Sportsfiskeren | 4 | 2017

Her ses Gordon P. Henriks en under optage lserne til fiskeguiden , der blev optaget under Makrel Festiva len, som i år afholde s fra den 18.-20. august .

der er mange, store stimer i farvandet. Er stimerne mere spredt, er fiskeri fra en opankret båd bedre. Her gælder det om at tiltrække fiskene ved at smide fiskerester ud i vandet. Et populært ord for fiskerester blandt makrelfiskere er chum. For at ens chum kan tiltrække makrellerne på bedste vis, skal der være strøm. Strømmen bærer fiskeresterne ud i vandet og danner en motorvej af lækre fiskestykker, som lokker makrelstimen til. Man kan chumme ved at hakke eksempelvis sild i små stykker og putte det i en løgpose. Når den rystes, falder der fiskestykker ud. En anden metode er at fryse sin chum i en pose med en snor igennem. Den tør langsomt op i løbet af dagen, og større fiskerester brækker af. Sørger man for at holde gang i sit spor af fiskerester, kan man fange næsten alle de makreller, man vil. Hvad enten man fisker fra land eller til vands, så skal du altid holde øje med overfladeaktivitet og dykkende måger. Det er ofte tegn på, at makrellerne jager fiskestimerne op til overfladen.

Vil du lær e e ndnu m e re om makrelfisk eri, kan du på www.fiske guiden.inf o se D a n m a rk s S p o r t s fiskerforb un ds FISKEguid en

Sportsfiskeren | 4 | 2017 9

sortstribede minitun. Med et glideflåd har man mulighed for hele tiden at indstille fiskedybden og derved fiske, hvor makrellerne befinder sig. Under glideflådet monteres et kuglebly i passende størrelse og herunder et nylonforfang på en meter, monteret med en lille trekrog, hvor agnen kan sættes på. Er der strøm, er strømrenden god at affiske med et glideflåd. Her patruljerer makrellerne gerne i jagten på småfisk. En uhyre effektiv og hyggelig metode.

Pirke og kompa kte blink er gode til makrel fiskeriet. De kan kaste langt, og på samme tid synker de hurtigt ned gennem vandet .

Effektive blink og pirke En pirk eller et kompakt blink monteret med et makrelforfang, er uden tvivl den mest effektive udrustning til at høste makreller med, når det gælder om at fange mange. Og på samme tid nok også den mest simple fiskemetode, hvis hele familien skal være med. En pirk kaster langt og synker hurtigt. Derved kan man fiske meget vand af i forskellige dybder. Ofte skal man helt ned på bunden for at finde frem til de hugvillige makreller. Man kan også bruge almindelig blink med makrelforfang. Man kan med fordel løfte stangen i små kontrollerede ryk. Det får de små fluer på makrelforfanget til at bevæge sig mere livligt i vandet. Fisker man ved molen, skal man næsten altid løfte makrellerne op over sten eller andre forhindringer, og det kræver en kraftig stang. Det kunne eksempelvis være en spinnestang på 10 fod med en kastevægt på omkring 20-50 g. Har man en meget let stang med en lav kastevægt, er det en god ide at droppe makrelforfanget og bare fiske med et blink eller en pirk, da det kan være nærmest umuligt at løfte flere makreller op over molen. En sikker vinder Naturlig agn er som altid en sikker vinder, når det kommer til rovfisk. Naturlig agn som tobis, sild, hornfisk og sågar makrel, fisket under et glideflåd, er ofte den rette medicin til de Sportsfiskeren | 4 | 2017

TRE HURTIGE SPØRGSMÅL TIL BÅDFISKEREN Jesper Larsen er en meget habil bådfisker, og her kom mer han med tre gode råd til bådfiskeri efter makrel. Hvad er de bedste forhold til makrelfiskeri? – Det er bedst, hvis det har været stille vejr i et par dage. Jeg fisker altid fra opankret båd, fordi det er sjovt, at man kan holde makrelstimen inde ved båden hele dagen. Men det er vigtigt, at der er strøm. Jo stærkere strøm, jo mere spreder mit duftspor sig, hvilket er med til at tiltrække flere fisk. Så er der strøm og stille vejr, er du garanteret godt fiskeri, så længe du chummer op. Hvad har en makrelfisker altid med i båden? – En garvede makrelfisker har altid mange stænger med, så han er omstillingsparat. Jeg har omkring otte stænger med ombord, og allesammen har jeg rigget op med no get forskelligt. Makrellen er ikke klog, men dens instinkt for overlevelse er stærkt. Derfor undgår den ofte det blink, som lige har fanget ti artsfæller. Skift hele tiden mellem forskellige metoder. Jeg har altid rigget stænger op med alt fra små blink til en stang, hvor der bare sid der en lille trekrog på, så man kan sætte et meget lille stykke fisk på, der driver langsomt ned gennem vandet. Hvornår på dagen fisker du? – Jeg er altid ude, inden solen står op. Makrellerne træk ker nemlig fra det kystnære og ud på dybere vand i det tidlige morgenlys. Har jeg allerede gang i mit chumspor, inden solen står op, kan jeg nå at ramme stimen, når den trækker forbi. Til chum bruger jeg udelukkende sild.

Makrell er over kiloet er ikke unorma lt, og de store fisk giver kamp til stregen på fluegre jet.

Ved at benytte et glideflå d til medefi skeri efter makrel , har du hele tiden muligh ed for at indstill e fiskedybden. På den måde kan du fiske nøjagti gt i den dybde, hvor makrel lerne befinde r sig.

Flue-makrel En tredje metode til makrellerne er fluefiskeri. Det er ikke den nemmeste måde at fange makrel på, men sjovt er det, når forholdene er til det. Man kan både fiske med flue fra båd og fra land, men fra land kræver det, at makrellerne kommer helt tæt på, så man kan komme på kastehold. Ofte kommer man til at stå på en mole eller en høfde, og her er en linekurv guld værd. Ellers kan linen falde ned mellem stenene og blive ødelagt. Fluegrejet til makrellerne kan være alt fra klasse 5-8, men jo lettere grejet er, jo sjovere bliver det. Og underkend ej makrellen. Det er en brav fighter. Men kræsen er den ikke kendt for at være, så valget af flue er ikke altafgørende for succes. Som hovedregel er fiskeimitationer gode valg. Fra båd vil fluefiskeriet for det meste foregå opankret, hvor et chumspor lokker makrellerne ind. En stor makrelfest Hvert år, den tredje weekend i august, afholdes der Makrel Festival i Odden Havn på Sjællands Odde. I år sker det fra den 18. – 20. august. Festivalen er vært for Danmarksmesterskaberne i makrelfiskeri, men det er en konkurrence, hvor alle kan være med. Festivalen handler om meget mere end bare makrelfiskeri. Det er nemlig en festival i bedste stil, hvor der er boder med mad, fiskegrej, lokale specialiteter og meget mere. Du kan læse mere og tilmelde dig Danmarksmesterskaberne på www.makrelfestival.dk. •

NEM RØGET MAKREL – Start med at gnide de rensede makreller ind i en bland ing af sukker og salt – bestående af en del sukker til ti dele salt. Det trækker væske ud af makrellerne, og røgen har nemmere ved at sætte sig i kødet. Dæk dem med film og læg dem ind i køleskabet natten over, så bliver resultatet bedst. – Næste aften, inden du smider dem i røgeovnen, skal de tørre en times tid ude i den friske luft. Dæk dem gerne til med et fluenet, så du undgår, at fluerne sætter sig på dem. Nu er de klar til røg. – Man kan bruge kuglegrill, gasgrill eller en røgeovn. Ry ger man makrellerne i eksempelvis en Kasper Røghat, er det bedst at bruge smuld, som let bliver omdannet til røg. Sker det i en grill, kan man bruge smuld eller flis direkte oven på de glødende kul. – Læg makreller i, og lad dem få røg. Hvor lang tid de skal have er afhængig af varme og størrelse på makrellerne. I en lille Kasper Røghat kan 15 min være nok, mens det i større røgeovne kan tage op til en time. De skal være gyldne og lækre. – Så er der friske og lune makreller. Servér dem med små kartofler eller på ristet rugbrød med karse og purløg.

Sportsfiskeren | 4 | 2017 11

DET STORE

HAVØRREDTRÆK Vil du ramme sommerens å-havørreder, handler det om være ved åen på det rette tidspunkt. Lidt forsimplet måske, men er du opmærksom på nogle af de faktorer, der sender havørreden på træk, er du et skridt foran i jagten på åens store havørredtræk. Af Daniel Lindvig

Netop nu er der masser af fisk på vej op i åerne. Årets store træk af nystegne havørreder er nemlig lige rundt om hjørnet. Har du først ramt det store træk med blanke og hugvillige fisk, så ved du måske, hvad du skal holde øje med for at være på pletten på det rigtige tidspunkt. Fra tidligt forår til sent efterår kan man opleve, at havørrederne trækker op i vandløbene. Arterne har gennem mange tusinde år tilpasset sig naturens vilkår, og derfor er genpuljen fordelt ud over en række forskellige strategier i havørredens livscyklus. Nogle fisk er på forhånd programmeret til at vende tilbage til åerne tidligt, og andre først sent på året, men langt størstedelen af årets opgang begiver sig på vandring tilbage til vandløbene midt på sommeren. Sommerens havørredfiskeri i åerne kan derfor være heftigt med mange fisk. Her handler det i høj grad om at time sit fiskeri og holde øje med de faktorer, der får havørrederne på finnerne. Er du et kast foran sofa- og internetfiskerne, så er sandsynligheden for at ramme det store træk med aggressive og nystegne havørreder et skridt nærmere. I takt med at vandløbet æn-

Er åen blevet høj og farvet, gælder det om at få fisket en masse vand af, indtil du rammer et hold friske fisk.

drer karakter, former rammerne sig for fiskeriet i forskellig retning både på kort såvel som på lang sigt. Nogle faktorer går dog igen og giver dig et peg om, hvornår du skal holde dig til. Sommeren er endelig over os, og det er atter højsæson for de fiskehungrede å-tosser, som snart rammes af ægte havørredfeber.

En solid sommerfisk fra en dag, hvor artiklens forfatter for alvor ramte et stort rykind af nye fisk i åen.

Sportsfiskeren | 4 | 2017

Sommerregn Naturen langs havørredåerne er frodig på denne tid af året, hvor alt står i fuldt flor. Mange dufte rammer ens næsebor, når man trasker afsted langs åen. Særligt én duft udgør et vigtigt element i fiskeriet. Duften af sommerregn. I sommermånederne har regn en nærmest forførende og frisk duft. Sommerregn dufter helt anderledes karakteristisk, i forhold til regn der falder på andre tidspunkter af året. Duften af regn er næppe forførende i havørredens bevidsthed, men betydningen af regn er derimod helt essentiel i fiskenes adfærd. Tidspunktet for opgang af fisk i vandløbene herhjemme varierer en smule fra vandløb til vandløb, men for langt størstedelen af havørredåerne, er det i juli, at det store træk rammer åerne. Når det sker, er det oftest tæt forbundet med regn. Hold derfor godt øje med, hvornår den første store ned-

»Er du et kast foran sofa - og internetfis kerne, så e r sandsynlig heden for at ramme det store træk med aggressive og nysteg ne havør reder et s kridt nærmere«

Sportsfiskeren | 4 | 2017 13

børshændelse rammer oplandet i juli, for så er det med at være på pletten i perioden umiddelbart efter. I takt med vandstandsstigningen er der med sikkerhed trukket fisk op i åen. Har der forud for megen nedbør været en længere tørkeperiode, så er det næsten stensikkert, at et rigtig stort antal havørreder har indfundet sig. Vejrprognoserne er også et kig værd på selve fiskedagen. Kan du se, at der er forandringer i vejret i løbet af dagen, så er det værd at planlægge efter. Særligt drivende skyer og byger er vigtige at holde øje med i planlægningen og er klart at foretrække frem for stabilt solskinsvejr eller heldagsregn. Lummert og trykkende vejr forud for en stor byge eller tordenvejr er de helt rette forhold for havørredbonanza. Andre faktorer, andet end regn, kan lokalt også have stor betydning for, hvornår fiskene trækker op i vandløbene. Eksempelvis kan lange solrige perioder varme fjordvandet op i en sådan grad, at det skubber havørrederne op i åerne. Dette fænomen ses oftest ved vandløb som munder ud i lavvandede fjordområder, hvor Vandtemperaturerne når op omkring 20 grader, som er kritisk temperatur for ørreden. Igen handler det om at følge vejrets udviklinger hen over en længere periode i løbet af sommeren.

Lur dit vandløbs personlighed Hvordan og hvor hurtigt dit foretrukne havørredvandløb kommer af med vandet har også stor betydning for, hvornår du kan ramme det store havørredtræk. Fisker du i et lille vandløb, hvor afstrømningen sker meget hurtigt, skal du nærmest være på pletten, mens det regner eller umiddelbart efter. Det skyldes, at de små vandløb, grundet et lille opland, kommer meget hurtigt af med vandet efter nedbør og derved ret hurtigt indfinder sig med normal vandstand igen. Det samme gælder mellemstore vandløb, som løber gennem bynære områder med megen overfladeafstrømning eller andre områder, hvor den naturlige hydrologi er ”speedet op”. Omvendt vil mellemstore vandløb med et mere naturligt opland forsinke effekterne af nedbør i oplandet, Sommerregn er noget, der for alvor kan få åens havørreder på finnerne. Derfor skal du holde godt øje med, hvornår den falder.

Sportsfiskeren | 4 | 2017

»Har der forud for megen nedbør været en længere tørkeperiode, så er det næsten stensikkert, at et rigtig stort antal havørreder har indfundet sig«

En god havørred fanget på et langt og lige stykke af åen under høj vandstand lige efter et stort regnskyl.

pudsede teknikker og en mere delikat præsentation af agnen, der skal til. Klassiske standpladser i høller, sving og under udhæng skal nu afsøges. Dagsordenen er vendt på hovedet, når du fisker på nye fisk i højt og farvet vand. Her er det de hurtige pladser, der giver gevinst. Gentagne gange har jeg fisket lige strækninger af under høj og farvet vandstand og fanget fisk. Når jeg efterfølgende har besøgt samme strækning ved normal vandstand, har jeg erfaret, at fiskene blev fanget over helt lav og sandet bund, uden det mindst skjul. De samme erfaringer har flere af mine ligesindede å-brødre gjort sig. Efterhånden er erfaringerne kommet så dybt ind under huden, at jeg i vid udstrækning springer hurtigt over de klassiske sving og høller, og i langt højere grad fokuserer på de lange lige og kedelige strækninger ved høj vandføring. Her virker det til, at de trækkende fisk tager et hvil. Alene under skjul af farvet vand og høj vandføring, så er alle udefra kommende forstyrrende elementer, der når inden for synsvidde af havørreden, udsat for kontant afregning. Havørreder på sådanne pladser udviser simpelthen en udpræget aggressiv adfærd. Der er med andre ord intet vand, der er for kedeligt til en havørredplads ved høj vandføring. Når vandet falder og klarer op igen, så drop de hurtige pladser og vend tilbage til standpladserne.

så vandstigningen først kommer til udtryk en-to dage efter, regnen er faldet. Et eksempel på dette er, hvis der i oplandet til vandløbet ligger et vådområde, der holder på vandet som en svamp og dermed langsomt afgiver vandet igen. I de helt store vandløb kan du vente endnu længere tid, før vandstanden har toppet og begynder at falde igen. En simpel googlesøgning kan i flere tilfælde hjælpe dig med et overblik over et givent vandløb, da der findes vandstandsdiagrammer for en lang række åer herhjemme. Kig på vandstandsdiagrammerne, da de giver dig et godt fingerpeg om, hvor hurtigt dit vandløb reagerer på nedbør, og hvor meget regn der skal til, Snig, løb og duk dig før du ser en forskel. Sammenhold egne erfaringer med den Ved normal vandføring er det vigtigt, særligt i de små og mellemstore vandløb, at du husker at bevæge dig roligt i ternedbør, der er registreret i oplandet til vandløbet for at få et rænet. Prøv at undgå at kaste skygger over standpladserne, overblik over, hvor meget vand der skal til for at gøre en tydelig forskel i vandløbet. Har der været en lang periode med og vær opmærksom på ikke at trampe i bredden, da det skatørke, så suger jorden ganske markante mængder af nedber tydelig vibrationer, der forplanter sig ud i vandet. Hold bør sammenlignet med vandmættet jord, som efter længere så vidt muligt god afstand til vandløbet, også når du bevætids regn ikke kan optage yderligere vand. Tænk derfor over, ger dig langs det til og fra fiskeriet. God stil ved åen indeholder også omtanke for fiskeren, der kommer efter dig. Men hvordan nedbøren har artet sig over en længere periode. En anden ting, der også varierer ganske betydeligt, er, hvor menår du ved, at fiskene potentielt kan stå alle steder ved høj get farve vandet i forskellige vandløb får i forbindelse med og farvet vandstand, så handler det samtidigt om at have regn og høj vandføring, samt herunder hvor hurtigt det affart i støvlerne. På de lange og lige stræk kan man fordel tager igen. I nogle vandløb klarer det hurtigt op igen, mens tage nogle lange kast, gå væk fra åen og atter gå ned igen, der i andre vandløb går væsentligt længere tid, inden farven der hvor kastet stoppede og gentage med nyt et langt kast. aftager. Oftest er det en fordel, særligt for spinnefiskeren, Under denne form for fiskeri er der ikke meget, der slår en at vandet har lidt farve. Du behøver langt fra at være ekspert i hydrologi 4-spinner. En favorit ved mange danske havørredåer er en klassisk Mepps for at lure relevansen i fiskemæssig sammenhæng, men det er vigtigt, at du i det mindste er bevidst omkring dit vandløbs ”personlighed”.

De hurtige pladser Friske fisk fra havet er ret lette at få i tale, da de ofte tager agnen resolut og aggressivt. Fin-lir og sirligt afpudsede teknikker er ikke noget krav for at få løse skæl på fingrene. Det handler ganske enkelt om at være ved åen, når fiskene har indfundet sig. Timing er nøglen. Det vilde fiskeri på nystegne havørreder varer dog sjældent længere end tre til fem dage, hvorefter en anden dagsorden indfinder sig. Stimerne splittes op, og fiskene indfinder sig på standpladser. Herefter kan fiskeriet stadigt være godt, men det er sjældent den samme ukritiske adfærd man oplever, og nu bliver det derimod de afSportsfiskeren | 4 | 2017 15

spinnefisker, som er let til bens. Det går i alt fald markant hurtigere end andre fiskeformer, og nye fisk kan have det med at klumpe sig på en forholdsvis kort å-strækning. Når det er tilfældet, så gælder det selvfølgelig om at finde netop den å-strækning, hvor havørrederne er stoppet. Adskillige gange har jeg oplevet at fange to fisk på den samme lille plads. På samme vis har jeg oplevet at fiske timer og lange strækninger af uden at se eller mærke det fjerneste, hvorefter åen pludselig bliver helt levende og gyngende af hugvillige fisk inden for en ganske kort strækning. Det handler om at lure, hvornår man fisker på nye og trækkende fisk, og omvendt hvornår man fisker på fisk, der har indfundet sig på standpladserne. Det er selvfølgelig ikke sort-hvidt, da nye fisk gennem hele sæsonen skubber og flytter på ørreder, der har stået længere tid i åen. Men oftest kommer der en til to store havørredtræk hen over sommeren, hvor det i udpræget grad kan være en fordel at prøve at lure, hvorvidt fiskene lige er landet, eller hvorvidt de har rundet de første trefem dage i åen.

Stop op og nyd det Nyd det, mens du gør dine egne erfaringer ved dit vandløb. Uanset hvor mange havørreder du har rundet, så kan man hele tiden blive klogere på fiskens adfærd, og herunder hvad der udløser det forjættende hug. Snak med ligesindede å-rotter, og prøv de tricks af, som du selv tror på, og som passer ind i dit fiskeri. Havørreder er efterhånden blevet allemandseje herhjemme, og i takt med at der er kommet flere fisk i åerne, er nye og anderledes fiskemetode dukket op. Jig- og skumbillefiskeri er blot et par eksempler på nyere metoder, som har været med til at pifte det klassiske å-fiskeri lidt op. Mange forskellige metoder virker fint og har hver deres fordel under forskellige forhold. Løber du ind i det store træk, så stop op og nyd det, mens du kan. Det er nemt at blive fartblind, efterhånden som å-fiskeriet er blevet bedre og bedre, men i takt med antallet af havørreder på cv’et stiger, så oplever de fleste å-tosser også, at andre ting fylder mere end bare antal og kilo. Sommerfiskeriet i havørredåen myldrer med gode naturoplevelser. Har du først oplevet at stå forstenet og iagttage det blanke vandspejl, der tydeligt bliver brudt af trykbølger fra trækkende fisk, som for alvor flytter på sig i skumringen. Alt imens du ubevist registrerer, at flagermusen udseender højfrekvente lydbølger ud i sommeraftenens mylder af insektliv. Så har sommerens å-fiskeri for alvor sneget sig ind under huden på dig. •

Sportsfiskeren | 4 | 2017

Får du først en god fornemmelse for, hvornår havørrederne trækker i åen, så er der ikke lang vej til fangster som denne.

DS F C A P S

Du støtter 149,-

nne cap med til at Du er med dit køb af de tur med flere vilde na rig en r fo et jd be ar støtte r alle lystfiskere. fo de 1fis æ gl 49,k til – -

DS F C A P S

Sportsfiskerens Cap

Lækker, komfortabel fiskecap i 100% bomuld. Blødt indersidebånd giver god komfort. Justérbar i størrelse. One size fits all.

DS F C A P S

un cap.indd 1

p.dk Køb den på www.dsfsho

149,-

Sportsfiskerens Cap

Sportsfiskerens Cap komfortabel fiskecap i 100% bomuld.

Lækker, komfortabel fiskecap i 100% bomuld. Blødt indersidebånd giver god komfort. Lækker, Justérbar i størrelse. One size fits all.

Brun cap.indd 1

Blødt indersidebånd giver god komfort. Justérbar i størrelse. One size fits all.

Du støtter

Du er med dit køb af denne cap med til at støtte arbejdet for en rig natur med flere vilde fisk – til glæde for alle lystfiskere.

Du støtter Sportsfiskerens Cap Lækker, komfortabel fiskecap i 100% bomuld.

Du er med dit køb af denne cap med til at støtte arbejdet for en rig natur med flere vilde – tilkomfort. glæde for alle lystfiskere. giver fisk god

Blødt indersidebånd Justérbar i størrelse. One size fits all.

Køb den på www.dsfshop.dk

Køb den på www.dsfshop.dk Brun cap.indd Brun cap.indd 1

Du støtter149

Du er med dit køb af denne cap med til at 14/03/2017 1 støtte arbejdet for en rig natur med flere vilde 14/03/2017 fisk –11.33 til glæde for alle lystfiskere.

11.33

Køb den på www.dsfshop.dk

Du støtter

Du er med dit køb af denne cap med tilBrun atcap.indd støtte arbejdet for en rig natur med flere vilde fisk – til glæde for alle lystfiskere.

14/03/2017 11.33

Køb den på www.dsfshop.dk

14/03/2017 11.33

Sportsfiskeren | 4 | 2017 17

SPORTSFISKERNYT

1. HARDY DEMON SPIN

2. J-BRAID

3. R.I.P. ROACH & SEEKER

4. OMNISPOOL SWITCHBOX

5. WADING JEANS

Selv om Hardy først og fremmest er kendt for fluestænger, så produ cerer det hæderkronede engelske grejfirma også stadig spinnestænger – heriblandt de nye Hardy Demon Spin, baseret på den patenterede Sintrixteknologi. Demon Spin har en hurtig og præcis aktion, hvor den stærke klinge arbejder dybt. Stængerne, der alle er 4-delte og monteret med Fuji Alconite løberinge, omfatter 6 forskellige va rianter fra 8 fod til 11 fod. Pris fra: 3.499,www.hardyfishing.co.uk

Daiwas økonomiske JBraid fletline fås i både 4-strand- og 8-strandudgaver på spoler fra 135 meter og op til de store bulkspoler på 1.500 me ter. Kan desuden købes i metervis i udvalgte butik ker. Begge linetyper fås i flere diskrete eller meget synlige farver, blandt andet den viste Multicolour. J-Braid sortimen tet spænder fra 0,06mm (4,1kg) til 0,42mm (46,8kg) i 8-strand og fra 0,07mm (2,6kg) til 0,33mm (22,4kg) i 4-strand. Også velegnet som bagline på fluehjul. Pris fra 149,www.daiwasports.co.uk

Storm lancerer først nye agn på årets EFTTEXmesse, men et par af godbidderne er løbet i forvejen. R.I.P. Roach er en realistisk 3D-skalle, som ved spinstop og langsom indspinning har fiskens naturlige svømmemønster. R.I.P Roach fås i syv farver, er 21 cm lang og vejer 127 gram. R.I.P. Seeker Jerk kombinerer jerkbaitens hårde krop med den levende gang fra bløde gummiagn. Seeker Jerk leveres med to forskellige haler og er også 21 cm lang. Agnen vejer 90 g og fås i otte forskellige far venuancer. Sælges medio august. Pris fra: 99,www.normark.dk

SwitchBox-konceptet er et smart spolesystem til opbevaring af flueliner. Systemet gør det både nemt at opbevare liner og hurtigt at skifte fra én flueline til en anden. Spolerne fungerer lidt som et fluehjul, og de kan klikkes sammen, så de fylder mindst muligt under transport. Desuden kan der monteres en OmniS pool Line Care Box, som kan bruges til at rense og imprægnere fluelinen, in den fiskeriet påbegyndes eller linen pakkes bort. Pris fra 99,www.flyfisheurope.com

Rapalas nye Tactics Wading Jeans har design som et par mørkegrå jeans eller arbejdsbuk ser, men i virkeligheden er der naturligvis tale om et par åndbare og tekniske vadebukser med neoprensokker. Tactics Wading Jeans har ind byggede gravel guards, formsyede knæ, en høj talje og bæltestropper i oversize. Et vadebælte følger desuden med bukserne, der leveres i størrelserne S-XXL. Pris: 2.299,www.normark.dk

Sportsfiskeren | 4 | 2017

SPORTSFISKERNYT 8. 6.

10.

6. ICROSS Du kender nok fornem melsen af, at fiskemu lighederne på modsatte bred ser mere indbyden de ud. Svenske Icross har løsningen på problemet ved de åer og elve, hvor der ikke er en bro i nærheden. Icross er i al sin enkelhed et oppuste ligt board, hvorfra man trygt kan padle over til modsatte bred eller må ske en ø i elven. Modsat andre fartøjer er pointen med Icross, at det ikke er større, end det kan bæres på ryggen. Der findes i øjeblikket tre modeller at vælge mellem. Pris fra 5.330,www.icrossflyfish.com

7. HODGMAN AESIS Hodgmans nye skaljakke Aesis kan være rette medicin mod en våd, dansk sommer. Hodgman Aesis Sonic WadeLite Jacket er lavet i en 3-lags konstruktion af det vand tætte og åndbare V-Tech materiale, med fuldt ta pede og svejsede sømme. Som yderligere garant mod indtrængende vand er jakken forsynet med YKK-lynlåse i front og i siden samt manchetter i ærmerne. Hodgman Aesis fås i farven Oliven i størrelserne S-XXL. Pris: 1.899,www.hodgman.com

8. PATAGONIA TIL HALV PRIS

9. TRAILBOTTLE TRITAN

10. ROD TIP REPAIR KIT

Den eksklusive taskese rie Stormfront fra Pata gonia er tilføjet et mere prisvenligt alternativ. Hvor den populære ryg sæk med vandtæt lynlås ligger på den høje side af to tusinde kroner, koster Patagonias vandtætte Roll Top rygsæk kun godt det halve. Ligesom den eksklusive storebror har Roll Top modellen justerbare bæreremme og udvendige stropper til stangrøret. Fås i sort, orange og grå. Pris: 1.199,www.patagonia.eu

Vand skal der til under sommerens fiskeri, og Primus nye Tritan-flasker er ideelle til formålet. Tritan er lavet i et let og solidt plastmateriale, som er helt fri for BPA og ska delige kemikalier. Flasken afgiver derfor heller in gen bismag i vandet. Det store skruelåg gør det nemt at rengøre flasken indvendigt, og tapper du vand i felten, passer skruegangen på Tritan til de fleste af markedets filtre og vandrensere. Vandflaskerne fås i fire farver og to forskellige størrelser: 0,6 L og 1,0 L. Pris fra 110,www.primus.eu

Skulle ulykken være ude, og stangtoppen knæk ker, så kan fiskedagen sandsynligvis reddes af BFT’s Rod Tip Repair Kit. Dette handy reparations sæt indeholder topøjer til spinnestænger i tre for skellige størrelser samt smeltelim og et praktisk opbevaringsetui. Husk en lighter til smeltelimen! Pris: 69,www.bigfishtackle.se

Sportsfiskeren | 4 | 2017 19

LEDER: FORMANDEN HAR ORDET

Brugerbetalingen på lystfiskeri i og omkring Hvide Sande Havn er problematisk og af principiel karakter.

HVIDE SANDE HAVN PÅ VILDSPOR

Som lystfisker skal du i dag betale for at fiske i området omkring sluserne i Hvide Sande Havn. Det er i direkte strid med de grundlæggende principper om, at enhver har ret til at dyrke lystfiskeri i det danske fiskeriterritorium. Derfor har vi henvendt os til myndighederne på havnen for at få ændret denne praksis. Af Verner W. Hansen

Molerne ved sluseanlægget i Hvide Sande og i Hvide Sande Havn bliver hvert år besøgt af mange tusinde lystfiskere, der dyrker molefiskeri efter sild, hornfisk og fladfisk. Det er både lystfiskere fra lokalområdet, men i høj grad også danske og udenlandske feriegæster, der besøger området. Den form for molefiskeri, der dyrkes i Hvide Sande, er således en let tilgængelig form for lystfiskeri, der er af stor rekreativ værdi for rigtig mange mennesker, herunder mange børn og unge. Det er samtidig et lystfiskeri, der skaber økonomisk omsætning i lokalområdet.

Rensefaciliteter Når så mange fisker og færdes i et område, kan det imidlertid også medføre, at der opstår problemer med hensyn til at holde området pænt og ryddeligt. Det gælder ikke mindst i forhold til at undgå, at der bliver smidt fiskeaffald og andet affald rundt omkring, som skaber dårlige og uhygiejniske forhold i området. Det er angiveligt noget af baggrunden for, at Hvide Sande Havn i samarbejde med Ringkøbing Skjern Kommune Sportsfiskeren | 4 | 2017

LEDER: FORMANDEN HAR ORDET

»For Danmarks Sportsfiskerfor bund er det som nævnt af helt af gørende betydning at fastholde grundlæggende principper om, at enhver har ret til at dyrke lyst fiskeri i det danske fiskeriterrito rium uden anden betaling, end det der følger af reglerne om det statslige lystfiskertegn« og lokale turistorganisationer i 2015 etablerede Hvide Sande Sportsfisker Center (HSSC), der nu har etableret nogle faciliteter, som lystfiskerne kan benytte. Det drejer sig først og fremmest om renserum, is til pakning af fisk, opholdsrum med borde og bænke og toiletfaciliteter. Det er bestemt et meget positivt og prisværdigt initiativ, som vi i Danmarks Sportsfiskerforbund hilser velkomment. Men desværre bygger initiativet på, at man for at finansiere faciliteterne samtidig har indført en betalingsordning, der indebærer, at man nu skal betale for at dyrke lystfiskeri i hele området omkring sluseanlægget og i Hvide Sande Havn, uanset om man benytter faciliteterne eller ej. Det er efter vores opfattelse helt uacceptabelt. Vi har i den forbindelse ikke noget at indvende imod, at der bliver opkrævet brugerbetaling for at benytte de nævnte faciliteter. Men opkrævning af betaling for at dyrke lystfiskeri i saltvand strider altså mod helt grundlæggende principper om, at enhver har ret til at dyrke lystfiskeri i det danske fiskeriterritorium, når reglerne om det statslige lystfiskertegn er overholdt.

Henvendelse til Hvide Sande Sportsfisker Center Vi har derfor her i maj rettet henvendelse til HSSC og gjort opmærksom på, at betalingsordningen efter forbundets opfattelse er ulovlig og opfordret til, at man ændrer ordningen, så der alene opkræves brugerbetaling i forbindelse med benyttelsen af de faciliteter, der er etableret. Det har HSSC og Hvide Sande Brugerbetaling for de etablerede faciliteter på havnen er naturligvis helt i orden.

Hvide Sande Havn er en populær fiskeplads for både lokale og turister, og det skaber økonomisk omsætning i lokalområdet.

Havn i første omgang afvist med henvisning til, at havne ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §22 om adgang til strande og kyststrækninger, og at der i havnelovgivningen er særlige bestemmelser om adgang til havnearealer, herunder bestemmelser om at fiskeri er en af de aktiviteter, der kræver tilladelse fra havnen. Der henvises i den forbindelse endvidere til, at den betalingsordning, der er indført i Hvide Sande, kan sammenlignes med fiskeret og salg af fiskekort, som man kender det fra de danske vandløb og søer. Det er imidlertid lige præcis her, kæden hopper af. I vandløb og søer har ejeren af den grund, der støder op til fiskevandet, retten til at drive fiskeri og kan derfor overdrage retten til at drive fiskeri til andre mod betaling. En sådan fiskeret har Hvide Sande Havn netop ikke og har derfor heller ikke nogen hjemmel til at opkræve betaling for at fiske. Der gælder ganske rigtig særlige regler for havne blandt andet med hensyn til fiskeri. Men det er regler, der giver havne hjemmel til at regulere om der må fiskes, og i givet fald hvor der må fiskes. De giver efter forbundets opfattelse ikke hjemmel til at opkræve betaling for en fiskeret, som havnene ikke har. Dertil kommer, at betalingsordningen i Hvide Sande også omfatter arealer omkring sluseanlægget, der ejes af staten, og som ikke er omfattet af havnelovgivningen.

Principiel betydning For Danmarks Sportsfiskerforbund er det som nævnt af helt afgørende betydning at fastholde grundlæggende principper om, at enhver har ret til at dyrke lystfiskeri i det danske fiskeriterritorium uden anden betaling, end det der følger af reglerne om det statslige lystfiskertegn. Den betalingsordning for at dyrke lystfiskeri fra molerne i området omkring sluseanlægget i Hvide Sande og i Hvide Sande Havn skal derfor stoppes, inden andre havne eventuelt får den samme dårlige ide. Vi arbejder i øjeblikket videre med henblik på at få afklaret det juridiske grundlag. Hvis det herefter eventuelt skulle vise sig, at havnelovgivningen faktisk giver grundlag for, at havne kan opkræve betaling for at dyrke lystfiskeri, vil vi rejse sagen politisk med henblik på at få ændret lovgivningen. I den forbindelse vil vi endvidere inddrage problemstillingen i den proces, som miljø- og fødevareministeren har iværksat med henblik på at udarbejde en strategi for udvikling af det danske lystfiskeri og lystfiskerturisme. • Sportsfiskeren | 4 | 2017 21

På jagt efter

NORDSØENS KATTE Der er altid garanti for gode og forskellige fangster på Nordsøen, men især fiskeriet efter havkatte fascinerer Malthe Ryge Petersen. Tag med på Nordsøen og få svaret på, hvorfor netop fiskeriet efter havets ulve er så spændende og lunefuldt.

Kattekongen, Ole Bjerre, med turens største havkat, der blev taget blandt flere store trofæfisk.

Sportsfiskeren | 4 | 2017

Af Malthe Ryge Petersen

Den tidlige sommer er i min verden forbundet med decideret “fiskestress”. Solen sætter fart i alting, og der er så meget godt fiskeri, at man kan blive helt rundtosset. Åfiskeriet efter havørred begynder, de store gedder sætter gang i det sidste ædetogt inden legen, karperne vågner fra deres vinterdvale, aborrerne bliver drilske, men er i absolut topkondition, og samtidigt har havkatte og langer indfundet sig på vragene i Nordsøen. Jeg skulle dog ikke overveje længe, da jeg fik en invitation til årets første todages kattetur med MS Bodil.

Destination Nordsø Med bilen pakket henter jeg min makker Kim, og så går det ellers vestpå, lige mod den smukkeste solnedgang. Forventningsfulde ankommer vi et par timer senere til Thyborøn Havn, får hevet grejet ombord og hilst på de andre, der skal med. Det er en god blanding af nye og gamle ansigter, og stemningen er helt i top, da der over et par øl bliver udvekslet røverhistorier og afstemt forventninger til turen. Jeg går til køjs, for vi starter med at sejle hele natten og det meste af formiddagen. Vi skal langt ud. Små 70 mil ud til til et par vrag på 75 meters dybde, som plejer at holde godt med havkatte.

»Havkattene hugger tit meget forsigtigt, og er ofte langsomme om at komme ud af vraget, så kunsten er at komme så tæt på det som muligt« Efter morgenmaden er det tid til at få rigget stængerne til. Forventningsfyldt bliver der knyttet knuder og diskuteret forfang og størrelse på ophængerne. Lige pludselig slækker skipperen af på farten, og der opstår næsten panik, da alle får travlt med at finde deres pladser. Der bliver tudet i hornet, og straks efter drøner pilke og ophængere mod bunden. De fleste når ikke til bunden, inden der er hug, og snart står alle med bøjede stænger. Jeg har rigget til med nogle meget små ophængere, for at se om jeg måske kan overliste en lubbe, og det giver omgående gevinst, da mit rig bliver stoppet halvvejs mod bunden. Efter lidt tovtrækkeri kan jeg lande to fine lubber i 3-4 kilos klassen. Kim lader sig ikke stå tilbage. Han har tydeligvis fået fat i noget lidt større, og lidt efter kan jeg lande en flot torsk på 12,5 kg for ham.

Artiklens forfatter med en overraskende katte-dublet.

Alle får fine fisk op, primært torsk blandet med lidt mørksej og pæne lubber, og allerede i andet drev kommer den første havkat til overfladen. Den har hugget en agnet ophænger, så vi får travlt med at skifte til medegrejet. I tredje drev er der en væsentlig mere koncentreret stemning ombord, da 12 mand simultant sænker deres agn mod bunden.

Forsigtige katte Havkattene hugger tit meget forsigtigt, og er ofte langsomme om at komme ud af vraget, så kunsten er at komme så tæt på det som muligt og derefter langsomt afgive line, imens du konstant har en finger på linen, så du kan registrere de mindste pillerier. Jeg slæber blyet, indtil jeg kan mærke lidt modstand fra vraget, hvorefter jeg skynder mig at slække lidt af. Nu er det bare om at holde konstant kontakt til agnen, samtidigt med at du afgiver line i takt med, at du driver væk fra vraget. Det varer ikke længe, inden der er noget, der piller forsigtigt ved min agn. Jeg strammer langsomt linen op i takt med bølgegangen, og ved det næste lille nøk svarer jeg igen med et

Sportsfiskeren | 4 | 2017 23

Nye jagtmarker Sejltiden bliver brugt på en lækker frokost, så alle mand er klar med fornyede kræfter, da vi nærmer os det næste vrag. Her gentager historien sig. Først skal vraget “tømmes” for torsk, sej og lubber, så vi derefter kan komme i gang med medefiskeriet. Denne gang tager det fire drev, før det tynder nok ud i huggene til, at det kan svare sig at skifte til medegrejet. Men i femte og sjette drev er det igen torsk, der kaster sig over min agn. Nogle af de andre har mere held, og der kommer flere fine katte i båden på 3-5 kg samt en masse langer. I det syvende drev kommer jeg endeligt til bunden, og efter et par minutter mærker jeg et forsigtigt stød i linen, og et hurtigt modhug bliver besvaret med tunge rusk fra dybet. Jeg har tydeligvis kroget en bedre fisk denne gang. Tunge rusk og et par udløb gør starten af fighten lidt for spændende, da jeg flere gange kan mærke, at min line er i kontakt med vraget. Jeg får dog endeligt løftet fisken fri af vraget, og nu begynder det tunge arbejde med at pumpe den op fra 75 meters dybde. Efter en del tovtrækkeri og et par gode udløb begynder afgørelsens time at nærme sig. En massiv grå skikkelse manifesterer sig i det blå dyb, og mine knæ er lige ved at knække sammen under mig, da jeg kan udskille en utrolig langstribet krop og et massivt kattehoved. Per har godt luret, at der vist skal hjælp til, så han er hurtigt klar med gaffen, da fisken kommer til overfladen. Her opstår antiklimakset, for fisken viser sig nu ikke at være én kæmpe, men to store havkatte. Den mindste har hugget på den lille efterhængte bonuskrog, som var tiltænkt en rødfisk eller knurhane. Vi får dem begge gaffet og hevet over rælingen, og kan lidt efter veje fiskene til henholdsvis 6,4 og 8,2 kg. En helt fantastisk dublet, som får det store smil frem, omend jeg lige i et øjeblik troede, at jeg endelig havde fanget drømmefisken. Dagen forsvinder Vi fisker på livet løs, flytter vrag og fisker igen på livet løs. Arbejdet bærer frugt, og vi bliver rigeligt belønnet for indsatsen. Torsk og langer dominerer fangsten, dertil sporadiske lubber, hvillinger, mørksej, kuller og en enkelt brosme. Næsten alle har fået havkatte, flere for første gang i deres liv. Det er faktisk kun Anders, der efter dagens sidste drev ikke har præsteret at få en indenbords, hvilket han selvfølgelig får at høre for under aftensmaden.

Mads Høstrup med en havkat på 9,3 kg. Denne fisk fik misundelig blikke på båden på grund af dens helt specielle farvetegninger.

hårdt modhug, som straks bliver besvaret med et par rusk i den anden ende. Fisken er ved at sætte sig i vraget, så jeg sætter alt ind på at hive den fri. Det går heldigvis godt, og jeg får derefter lidt mere ro på resten af fighten. Et par gange undervejs laver fisken pludselig ballade og går mod bunden igen, typisk havkatte-adfærd, og mistanken bliver bekræftet lidt efter, da en grå skikkelse kommer til syne ved bådsiden. Den er ikke videre begejstret for at blive løftet fra bunden, så det er med blottet gebis, den kommer indenbords, hvor den arrigt bider sig fast i alt, der kommer for tæt på. Jeg får hurtigt agnet krogen igen, og jeg kaster så langt væk fra båden, jeg kan, med håb om at kunne ramme vraget igen. Inden længe kan jeg hive en 5 kilos lange over rælingen. Efterhånden tynder det ud i huggene, og snart sætter skipperen Per Jensen kursen videre mod næste vrag. Sportsfiskeren | 4 | 2017

Lubber, sej og torsk bliver ofte fanget i de første drev over et vrag. Når vraget er "tømt", kan havkattene komme til.

Jeg soler mig i rollen som kattekonge, da den store fra dobbelthugget stadig er turens største, så det er med et smørret smil, jeg lægger mig i køjen – lykkeligt uvidende om, hvordan morgendagen vil udfolde sig.

Et monster fra dybet Vi starter fiskeriet i den spæde, råkolde solopgang, og der er lidt ømhed i kroppen, men den varme kaffe gør underværker, og da dagens første vrag samtidigt er fyldt med fine torsk i 5-9 kilos klassen, får alle mand hurtigt varmen. Fiskeriet følger det samme mønster som gårsdagens, et par drev efter torsk og derefter i gang med medegrejet. Der er dog ikke rigtigt nogen katte at komme efter her. Det bliver kun til et par stykker, så vi drager snart videre. Ved næste stop gentager historien sig; godt med flotte torsk, men ikke nogen videre succes med medegrejet. Først på tredje stop finder vi igen havkatte. Her er der til gengæld mange – rigtig mange – og de holder en flot snitstørrelse. Anders kommer endelig på banen og lander i løbet af formiddagen fem flotte katte. Lettelsen er til at få øje på. Nede agter begynder der for alvor at ske ting og sager. Mads har i længere tid stået og tumlet med en større fisk, og da den kommer til overfladen, bliver der virkelig stille. Det er en massiv havkat på hele 9,3 kg, men størrelsen er ikke det eneste specielle. Fisken er ikke grå som normale havkatte, den er derimod helt grøn med sorte striber og gullig bug. Ingen af os har før set sådan en havkat, og den er genstand for en del misundelige blikke. Vi driver over vraget igen og igen, og hver gang kommer der flere store katte op, så det er ikke længe Mads får lov til at være kattekonge. Først kommer der en ny topfisk på 9,4 kg op. Et par drev senere bliver den stukket af en kat på 9,5 kg, og i et af turens allersidste drev sætter Ole krogen i en tung fisk, som bliver turens fjerde kat over 9 kg. Denne gang 9,6 kg, og dermed ender Ole som kattekonge. Helt utroligt med fire så store havkatte på bare et par timers fiskeri. Det går der lang tid imellem, selv så langt ude på Nordsøen. Da vi sætter kursen mod land, kan vi trætte og tilfredse gøre status over en helt fantastisk tur. Samlet er der blevet fanget ikke mindre end 78 havkatte fordelt på 14 mand. Dertil har alle fanget rigeligt af andre flotte fisk, og der er blevet sat en del nye personlige rekorder. Det her er havfiskeri på Nordsøen, når det er bedst.

Simpel udrustning Grejet til havkattefiskeri behøver ikke at være videre avanceret. Jeg foretrækker en kort, stiv stang på 6-7 fod. Det er vigtigt, at stangen har masser af rygrad, da den skal kunne løfte store fisk hurtigt fri af vraget og også kunne stå imod for de uundgåelige bundbid. Samtidigt skal den være stiv og følsom i spidsen, så du kan registrere de forsigtige hug. Et godt og kraftigt multihjul er at foretrække. Det skal være forsynet med rigeligt fletline omkring 0.30 mm. Pris og kvalitet hænger som oftest sammen, og havfiskeri er utroligt hårdt ved grejet. Hvis man gerne vil prøve kræfter med det, men ikke har grejet, vil jeg anbefale, at man prøver at låne eller leje sig frem første gang fremfor at købe et billigt startsæt – det får sjældent en lykkelig udgang. Mange turbåde lejer også grej ud. Jeg forsøger altid at have minimum to stænger rigget til. Således kan man lynhurtigt skifte, hvis man har mistet sit tackel i vraget. Da det ofte er meget koncentreret fisketid, kan dette give en hel del ekstra fisk. Endegrejet består for 95% af mit fiskeri af et opgraderet paternostertackel med selvlysende tube samt en blinker lige over krogen. Blinkeren er en lille lygte som bliver akti-

Vragfiskeriet byder på mange forskellige fangster. Her ses Kim Gosmer med en flot torsk på 12,5 kg.

»Så længe agnen er frisk, er hav katten ikke en kostforagter«

Sportsfiskeren | 4 | 2017 25

En flot rødfisk taget som bifangst.

nuskrog” har kastet mange sjove fangster af sig gennem årene. Blandt andet store rødspætter, knurhaner, langer, havkatte og såmænd også en kortvarig Danmarksrekord i rødfisk.

Vil du selv afsted? Der kan fanges havkatte i den nordlige del af Nordsøen, i Skagerak og det nordlige Kattegat. Som oftest er det en fisk, der skal fanges langt fra land eller til tider på stenrev, men størstedelen af fiskeriet foregår på vrag. Da de fleste fisk fanges langt fra land, er der klart mest idé i at finde turbåde, der sejler ture af flere dages varighed, hvis du for alvor vil satse på havkat. Der forekommer sporadiske fangster på endagsturene, særligt hvis folk er ihærdige og tålmodige med medegrejet. Der er deciderede katteture, som finder sted i det nordlige Kattegat, men langt størstedelen af turene bliver sejlet på Nordsøen. Særligt turbådene, der sejler fra Thyborøn, har den sidste håndfuld år specialiseret sig i dette fiskeri. Sæsonen starter i april og løber til og med juli, hvor maj og juni er topmånederne. Fiskeriet er meget vejrafhængigt, og havblik er da også en sjældenhed på Nordsøen, så husk søsygeplasteret. • Selvom havkatten har et drabeligt udseende, så er det en af havets bedste spisefisk.

veret, når den kommer i vandet. Her blinker en lille grøn diode, hvilket er meget effektivt på det dybere vand. Du skal regne med at fiske med lodvægte mellem 250-400 g.

Frisk agn Agnen er en religion for nogle, for andre er det komplet ligegyldigt. Det vigtigste er, at du selv tror på det, du fisker med, samt at du konstant har frisk agn på krogen. Jeg har efterhånden prøvet det meste og kan ikke mærke den store forskel. Så længe agnen er frisk, er havkatten ikke en kostforagter. Sild er altid et hit, ydermere bruger jeg meget knurhane og torsk, gerne kombineret med sild, da silden afgiver en masse duft, og knurhane og torsk holder utroligt godt på krogen. På den måde er man sikret mod at fiske med tom krog. Andre sværger til muslinger eller krabber, knust og bundet i små bolde af strømpebukser. Denne agn har klart sin berettigelse, da det er disse fødeemner, der udgør havkattens primære kost. For det meste fisker jeg med en lille efterhængt “bonuskrog”, gerne piftet op med en spin’n’glow og en lille selvlysende sprutte, agnet med en lille strimmel blæksprutte. Denne “boSportsfiskeren | 4 | 2017

Et toptunet havkatte-rig bestående af to kroge, hvor den ene er monteret med en blinker, og den anden er piftet op med en spin'n'glow og en lille selvlysende sprutte.

FANGSTJOURNALEN – DIN APP TIL FISK OG FORSKNING I denne klumme vil Fangstjournalen bringe nyheder om udvalgte resultater, nye funktioner i app’en og forskningsprojekter, hvor Fangstjournalens data bidrager.

Af Christian Skov, DTU Aqua

Fangstjournalen er en praktisk app, hvor du kan samle dine fangster, fotos og andre oplysninger om din fisketur. Desuden kan du vinde præmier, se statistik over fiskevande, holde dine fiskepladser hemmelige og meget mere. Vigtigst af alt, så er Fangstjournalen udviklet af forskere med det formål at indsamle viden om fiskebestandene – til gavn for os alle. Vores fisketurs-data bliver gemt og skal bidrage til at forstå, hvordan fiskebestandene bliver påvirket. F.eks. når der sker ændringer i klima, levesteder, fiskeri eller antallet af fiskens naturlige fjender. Fangstjournalen har været i luften i 17 måneder, har godt 5.000 registrerede brugere og er hovedsagelig finansieret af det statslige fisketegn.

Analyse af to års havørredfiskeri I denne udgave af Fangstjournalens klumme vil jeg præsentere foreløbige tal for forårsfiskeriet efter havørred på kysten. På de sociale medier har der været en del debat om forårets fiskeri. Nogle har ytret, at der har været mange nulture og langt mellem fiskene i 2017. En analyse af godt 5.000 kystture efter havørred i foråret 2016 og 2017 bekræfter til dels dette mønster. Analysen, som inkluderer 15.534 timers fiskeri og 3.301 havørredfangster, peger nemlig på, at der i marts 2017 Længde (cm) 54

var noget længere mellem havørrederne end i marts 2016. I marts 2017 tog det i gennemsnit 5,2 timer at fange en havørred, mens det blot tog 3,2 timer i marts 2016. Anderledes ser det dog ud for april måned, hvor en gennemsnitslystfisker i 2016 brugte 5,5 fisketimer per fanget havørred, mens det i april 2017 var næsten det samme, nemlig 5,0 timer. Isoleret set for april er der derfor ikke noget, der peger på, at der var længere mellem havørrederne i 2017.

Større havørreder kræver flere fisketimer Analysen gør det også muligt at give et bud på, hvor mange fisketimer, man i gennemsnit bruger på at fange de større havørreder. I denne del af analysen er tallene for marts og april lagt sammen, og der er kun kigget på havørreder over 58 cm. Det viste, at der i gennemsnit er brugt 90 fisketimer for hver landet fisk over 58 cm. Dette tal var for øvrigt tæt på identisk for 2016 og 2017. Henholdsvis 89,7 timer og 89,9 timer. Vi kiggede også på gennemsnitstørrelsen af alle fangede havørreder – inklusiv genudsatte fisk. Gennemsnitsstørrelserne af alle havørreder var mindre i april 2017 (42,1 cm) end i de andre forårsmåneder i 2016 og 2017. Det mønster forsvandt dog, når vi i stedet kiggede på længderne af hjemtagne fisk. Med et gennemsnit på 50,4 cm var gennemsnitsstørrelserne næsten de samme i alle fire måneder. Se resultaterne i figuren nedenfor. Du kan hjælpe til Fangstjournalen vil efterhånden give os indsigt i, hvordan lystfiskeriet og fiskebestandene udvikler sig. Jo flere lystfiskere, der tilmelder sig, desto bedre data får vi. Med blot to års indrapporteringer er det dog stadig umuligt at konkludere noget om havørredbestandenes tilstand og udvikling. Samtidig skal tallene tolkes med forsigtighed, da tallene fra marts 2016 er farvet af, at Fangstjournalen på dette tidspunkt blot var få måneder gammel. Vi arbejder hele tiden på at blive klogere på sådanne usikkerheder. •

52 50 48 46 44 42 40 2016 marts

2016 april

2017 marts

2017 april

Figuren viser længderne på kysthavørreder, fanget i foråret 2016 og 2017, som brugerne havde indrapporteret enkeltvis (1.309 stk.). De blå cirkler angiver gennemsnitslængderne på alle fangede havørreder i perioderne, og de røde firkanter angiver længderne på de hjemtagede havørreder.

Find Fangstjournalen i App store og Google Play eller på www.fangstjournalen.dtu.dk

Sportsfiskeren | 4 | 2017 27

I blandt ålegræs og fiolinetang kribler og krabler det med smådyr, og det ved havørreden godt. Med en grødesikker flue har du mulighed for at fiske ind imellem tangen uden at få skidt på krogen.

GRØDESIKRE FLUER Virkeligheden ude ved fiskevandet stemmer ikke altid overens med drømmene hjemmefra. Drivende ålegræs og knokkelstærk blæretang kan drive fluefiskeren til vanvid, men det findes der et effektivt og enkelt råd mod. Af Lars Østergaard Jensen

Du kender det sikkert. Du ved, at fiskene er der, men det er næsten umuligt at komme på skudhold af dem på grund af tang eller grøde. Det kan være på kysten, når ålegræsset skyder op. Havørreden finder masser af fødeemner her, men det er umuligt at fiske uden at få ålegræs på krogen. Det kan også være ved åen, hvor du gerne vil fiske vandløbets strømrender, men vandranunkel, pindsvineknop eller svømmende vandaks gør opgaven umulig. Bevidstheden om, at mange havørreder netop gemmer sig der, pirrer en. Med en grødesikret flue bliver mulighederne pludselig mange.

Mindre bøvl og flere fisk med grødefri fluer Geddefiskere har i mange år gjort deres fluer næsten grødefri ved at binde en sløjfe af nylonline, der skærmer for krogspidsen, men indtil nu er ideen ikke rigtig slået an hos hverken kystens eller åens havørredjægere – selv om den kort blev omtalt i Thomas Vinges fine bog, Havørred på Kysten. Men metoden fungerer godt, når blæretang på kysten, vandplanter i åen og drivende ålegræs sætter en effektiv stopper for fiskeriet. Som de fleste andre nærede jeg misSportsfiskeren | 4 | 2017

tanke om, at sløjfen ville reducere krogningsegenskaberne, men bruger man en tynd nylonline i 0.25 mm, har jeg ikke registret færre krogede fisk end ellers. Og eventuelle tabte fisk på grund af nylonsløjfen opvejes i antallet af havørreder, fanget på pladser og i situationer, som jeg før undgik.

En enkel og grødesikker flue Næsten ethvert fluemønster kan gøres grødesikker – så længe man ikke ønsker et palmerhackle. Som et eksempel vises bindingen af den klassiske, svenske vådflue Chilimps, der før i tiden var utrolig populær ved Mörrumån – og som i mange år har været en af mine absolutte favoritter både til åens og kystens havørreder. •

MATERIALELISTE Krog: A. Jensen Danish Seatrout str. 4-8 Tråd: Sort eller orange Hale: Orange hacklefibre Krop: Patridge Dubbing SLF-Finesse nr. 15, hot orange Hackle: Orange hønehackle Belastning: Kobbertråd eller messinghoved Grødesikring: 0.25 mm nylonline

En hale af orange hacklefibre bindes på. Et stykke nylonline i tykkelse 0.25 mm bindes fast på krogskaftet. Giv nylonlinen og bindetråd rigeligt med lak.

Buk nylonlinen i en bue, så den afskærmer krogen. Prøv at lægge sløjfen enten til venstre eller højre for krogspidsen.

Indbind orange uld, som danner fluens krop. Vil man følge det originale mønster, skal kroppen have rib af guldtråd.

Til sidst indbindes et orange, blødt hønehackle. Den originale opskrift på Chilimps foreskriver et palmerhackle. Fluen fanger dog ligeså fint uden, så det springer vi let og elegant over.

PULSEYE

Med introduktionen af Pulseye, sættes der helt nye standarder indenfor Tremarella fiskeri. Alle der er fortrolige med Tremarella fiskeri, vil elske denne stang. Nu er det endelig slut med at stangen kan rutche i hånden.

PULSEYE EYECATCHER

Det perfekte og ultra-lette forlængerstang til landingsnettet. Stangen er stærkt og utroligt stabil, selv når du lander de helt store fisk.

PULSEYE EYECATCHER NET

Med Pulseye Eyecatcher nettet, kan du nu lande fisk på den fede måde!

TROUT BAIT

Utrolig nemt at forme, markante aromaer og alle de rigtige farver. Det er formlen bag udvikling af de nye typer Magic Trout Bait.

PULSEYE & PACEMAKER

Et matchende hjul til Pulseye serien. Dette hjul gør serien komplet. Lækkert design og fænomenal teknik er opskriften på dette hjul. Sportsfiskeren | 4 | 2017 29

www.zebco-europe.com

BYSKEELVEN – SPINNEFISKERI I DEN SVENSKE LAKSEPERLE I det nordlige Sverige findes en sand lakseperle, Byskeelven. Her kan du opleve et fantastisk spinnefiskeri efter laks, når først vandtemperaturen falder i sensommeren. Læs her, hvordan du fanger Byskeelvens flotte laks, og på samme tid får du en håndfuld gode pladser med på vejen.

Sportsfiskeren | 4 | 2017

Foto: Ted Logardt

Af Thomas Mosgaard

I Nordsverige bugter Byskeelven sig gennem den massive svenske skov. Hele elven skifter mellem rolige pools og brusende fosser. Samtidig er elven kun cirka 50 meter bred, hvilket gør den meget overskuelig for lystfiskeren, der har nemt ved at lokalisere laksens standpladser. Derudover er elven propfuld med store og stærke østersølaks. Da jeg besøgte elven, fangede jeg 23 laks på en uge med den største på 111 cm og kun seks af fiskene var under 70 cm. Byskeelven er altså en sand perle for en laksefisker.

Sensommerfiskeriet efter Byskelaksen Sensommerfiskeriet i Byskeelven begynder i august, når vandtemperaturen kommer ned på 16 grader. Efter at have fulgt fiskeriet i elven i flere år, er det tydeligt, at de sidste 14 dage af august har det mest stabile fiskeri. Nogle år er vandtemperaturen under 16 grader i hele august, og så er fiskeriet godt hele måneden. Andre år er temperaturen først god i midten af måneden. Så vil man være sikker på godt fiskeri, er det de sidste 14 dage af august, man skal besøge elven. Byskeelven er ikke særlig vandstandsafhængig i august, men kommer der regn, er fiskeriet selvfølgelig ekstra godt dagene efter. Men selv i perioder uden regn, fisker elven godt. Det vigtigste for godt fiskeri er, at vandtemperaturen ikke overstiger 16 grader. De gode zoner Jeg har fisket på et fiskekort, der dække de fem zoner, som udgør de nederste 100 km af elven. Samtlige 100 km er lakseførende. I sensommeren og efteråret fanges langt de fleste fisk på den øverste zone, zone 5. Det er også min erfaring, at zone 5 fisker bedst. Jeg har således mere end én gang haft kontakt med flere laks per plads, jeg har affisket i zone 5. Det har jeg ikke oplevet i samme omfang i de andre zoner. Jeg har dog erfaret, at laksefiskeriet også er udemærket i zone 2, 3 og 4. Fordelen ved de andre zoner er, at fiskepresset er lavere end i zone 5, hvor der kan være mange lystfiskere i weekeenderne. Udover at zone 5 byder på det bedste fiskeri, viser elven sig også fra sin flotteste side. Her løber den igennem den tætte svenske fjeldskov, langt fra bebyggelse og trafik. Her kan du fiske flere timer uden at høre andre lyde end fra den omgivende natur.

Med 23 laks på en uges fiskeri levede Byskeelven mere end op til mine forventninger. Elven fisker formidabbelt i sensom meren, så længe vandtemperaturen er under de 16 grader.

På zone 5 slutter skoven helt tæt om elven, og du kan fiske i fuldstændig fred og ro fra billarm og andet støj.

Giftige fosnakker Det første jeg gør, når jeg fisker østersølaks i sensommeren og efteråret, er at kigge på vejret. Er der skyet, kan jeg fiske i alle døgnets lyse timer. Er der meget lyst, enten fordi det er skyfrit, eller fordi der er få skyer, fisker jeg ikke fra kl. 12-16. Ved elven fisker jeg kun de pladser af, hvor jeg kan se, at der vil stå en hugvillig laks. I en elv, som Byskeelven, hvor den ene fos afløser den anden, og hvor der er 100 km fiskevand at fiske på, fisker jeg kun vandet af, lige opstrøms fosserne. Hvor meget vand jeg fisker af ved en fosnakke, afhænger af vandets hastighed. I Byskeelven er det meget typisk, at vandhastigheden lidt opstrøms fossen er meget lav, og derefter er der et stræk med en accelererende vandhastighed ned til fossen. Det er i det accelererende vand, at mit fiskeri foregår. Nogle steder er strækket kun 10-30 meter langt. Her kan du typisk kun fange én laks. Andre steder er strækket helt op til 300 meter langt. Her kan du være heldig at komme i kontakt med flere fisk på et træk. Præcise kast giver fisk Min affiskningsteknik er meget simpel. Hvis vandhastigheden er meget lav, kaster jeg 90 grader på strømretningen. Det vil sige lige over mod modsatte bred. Dette vil typisk være

Foto: Ted Logardt

Sportsfiskeren | 4 | 2017 31

Foto: Ted Logardt

Byskeelven kan være hård at vade i, men de mange brugte kræfter resulterer heldigvis ofte i store, smukke Østersølaks.

En stor hunlaks på 111 cm genudsættes efter en intens fight. Laksen huggede på et s-formet blink på 20 gram.

gældende, hvis pladsen kun indbyder til, at jeg fisker 10-30 meter af. På sådan en plads er vandhastigheden typisk også meget lav. Jeg spinner blinket ind i en hastighed, så det kun lige akkurat svinger i strømmen. Hastigheden skal således ikke være højere end, at blinket kun lige giver nogle gode udslag. Kastelængden, samt hvordan stangspidsen føres under indspinningen, er afgørende for, om laksens tager blinket eller ej. Blinket skal kun kastes 5-10 meter længere ud, end hvor laksen vurderes at stå. Derefter skal stangføringen bevirke, at blinket vender i strømmen 1-2 meter efter, at agnen har passeret laksen. Det kan være svært at beskrive, hvor laksen står, men det er altid godt at kigge efter strømskel, hvor enten vandet bliver bremset eller får mere fart. Før disse strømskel holder fisk, skal vandet have en vis dybde. Det nytter ikke noget at affiske strømskel, hvor vanddybden er en halv meter. Der Sportsfiskeren | 4 | 2017

skal helst være lidt mere vand over laksens hoved, for at den bruger pladsen. På pladser hvor der er en ganske høj vandhastighed, kaster jeg blinket ud, så det lander lidt længere nedstrøms end ovenfor beskrevet. Kaster jeg for eksempel 40 meter ud, lander blinket typisk fem meter længere nedstrøms, end hvis jeg havde kastet 90 grader på strømretningen. Kaster jeg kortere, forsøger jeg også at placere blinket tættere på et 90 graders kast. Vinklen på kastet er afgørende for, at blinket svinger mest forførende over laksens standplads. Målet er, at blinket skal føres med nedstrøms af strømmen, men samtidig bevæge sig så meget tværstrøms, at det arbejder godt i strømmen. Under affiskningen ved god til høj vandhastighed, holder jeg stangspidsen højt. Dette gøres, så vandpresset på linen ikke medfører, at blinket fisker alt for hurtigt tværstrøms. Hvis vandhastigheden er høj nok, lader jeg blinket fiske elven af, uden at jeg spinner ind. Laver blinket ikke de karakteristiske udslag under affiskningen, spinner jeg ind i en hastighed, der lige akkurat får blinket til at gå rigtigt. Som nævnt tidligere, kaster jeg kun 5-10 meter længere ud, end hvor jeg mener, laksen står. Efter min overbevisning giver det langt flest

FISKEKORT Fiskeriet i elven dækkes af to fiskekort. Fiskeriet i denne artikel drejer sig udelukkende om fiskeriet på de fem zoner, der udgør den nederste strækning af elven. En strækning på 100 km, som dækkes af et fiskekort til den beskedne sum af 350 svenske kroner om dagen. Info om fiskekort kan findes her: www.byskealven.se.

»Ved laksefiskeri i de svenske elve er det uhyre vigtigt at fiske med nylonline« laks, hvis agnen vender i strømmen lige efter den har passeret laksen. Derfor skal blinket placeres rigtigt i forhold til laksens standplads og samtidig skal stangføringen gøre, at blinket vender i strømmen på det rette tidspunkt.

Nedstrøms i sving Det eneste tidspunkt, hvor jeg kaster længere nedstrøms, er når laksens hugplads er placeret i et sving, hvor elven svinger over imod egen side. Her skal der, alt efter strømmens forløb, kastes længere nedstrøms, for at blinket svinger rigtig i strømmen. Dette sikrer, at blinket ikke blot bliver ført med nedstrøms, når agnen passerer laksen, men i stedet svinger og drejer op imod strømmen tæt på laksen. For alle pladser gælder det, at jeg går to-fire meter nedstrøms mellem hvert kast. Det betyder, at fisken ikke ser blinket mange gange inden, agnen når ned til den. Det betyder også, at jeg ikke spilder min tid med at stå og kaste til en fisk, der ikke er i hugget. Laksegrej Når jeg fisker i de svenske elve, bruger jeg stænger på 9-10 fod med kastevægt op til 25-30 gram og dertil et fiskehjul, der kan rumme mindst 150 meter 0,32 mm nylonline. Ved laksefiskeri i de svenske elve er det uhyre vigtigt at fiske med nylonline. Af bitter erfaring ved jeg, at fletline springer gang på gang under fighten, når den spændte line snitter en sten. Som agn bruger jeg 15-20 grams sølvfarvede og s-formede blink. Sølvfarvede blink er helt eminente til at lokke laksen til at hugge i det farvede vand i de svenske elve. Hvis vandføringen tillader, at jeg kan klare mig med 15 grams udgaven, fortrækker jeg klart dette, da den lette udgave går væsentlig mere levende i vandet.

For 350 svenske kroner kan du fiske på 100 km af Byskeelven. Særligt de øverste zoner 3,4 og 5 holder fisk i august.

nefiskeri efter hornfisk. Krogen hænger bag blinket i et kort stykke nylonline på fire-fem centimeter. Til at binde krog og blink sammen bruger jeg en kraftigere line end hovedlinen. Fordelen ved dette setup er, at en lille krog er utrolig nem at kroge med. Næsten alle fisk, der hugger, bliver kroget. Derudover er min erfaring, at de fisk, der ikke bliver kroget, ikke bliver skræmt ligesom det ofte sker med en større krog. Disse fisk hugger som regel igen i næste kast. Udover at den lille krog er nem at kroge med, så sidder krogen ofte i saksen på laksen. Det har to fordele. Den ene er, at fiskene stort set aldrig falder af i fighten, når fisken først er kroget. Den anden fordel er, at hvis man ønsker at sætte fiskene ud igen, er det meget nemt, når krogen sidder helt ude i mundvigen. Jeg kan klart anbefale at montere sådan et krog-setup på blinkene. •

Små kroge Det kan være relativt svært at kroge laksene med den lette stang og den bløde nylonline. Derfor har jeg udskiftet blinkets store trekrog med en lille str. 8 trekrog. For at blinket ikke skal være i vejen under krogningen, har jeg monteret krogen som under spin-

Foto: Ted Logardt

Sportsfiskeren | 4 | 2017 33

FISKEPLADSER I BYSKEELVEN Det kan godt betale sig at gøre sit forarbejde, inden man drager til Byskeelven. For at hjælpe lidt på vej vil jeg gennemgå nogle af de bedste fiskepladser, akkompag neret af mine hjemmelavede kort, tegnet ved Byskeelvens bred. Den røde markering viser, hvor laksen står. Det er dog svært at sige, om fiskene står anderledes ved en anden vandføring, end da jeg fiskede. Dengang var den 10-20 cm over middel, faldende til middelvandføring.

NORRA STENSJÖN 85, 93047 BYSKE Pladsen fiskes fra den nordlige bred. Fiskene står i midten af elven og ind mod egen bred i det rolige spejl fra fosnak ken og 10-15 meter opstrøms. Det hurtige vand, umiddel bart opstrøms spejlet, er ikke interessant. På denne plads fangede jeg blandt andet en massiv fisk, jeg estimerede til 12 kg.

SKOGFORS 123, 930 47 BYSKE Skogfors fiskes bedst fra den østlige bred. Fiskene står fra midten af elven og helt ind til egen bred. Hele strækningen fra læskuret og ned til den første fosnakke kan holde fisk, men det er specielt midt på strækningen, at fiskene står. Ved min første gennemfiskning af strækningen havde jeg således fat i fire laks på de midterste 30-40 meter. Fosnakken nedstrøms Skogfors holder laks helt nede på na kken. Hundrede meter længere nede er der endnu et spæn dende stræk fra halvøen og cirka 100 meter nedstrøms.

902, 942 05 LÅNGTRÄSK Nedstrøms landevej 902 findes Hobergsforsen. Fosnak ken og cirka 100 meter opstrøms er en rigtig interessant lakseplads. Pladsen fiskes nemt fra den sydlige bred, og fiskene står fra 1/3 del ude og helt over til modsatte bred. Denne plads er også en plads, hvor man kan komme i kontakt med flere fisk på en gennemfiskning.

Sportsfiskeren | 4 | 2017

SELET 65, 930 47 BYSKE Ved Holmfors Camping er der to fine fosnakker. Begge pladser fiskes bedst fra den vestlige bred. Ved den ned erste forsnakke er der 20-30 meter interessant vand ned til fossen. Ved fosnakken opstrøms er der et længere interessant stræk. Strækket ligger 50 meter længere opstrøms end selve fosnakken. Det interessante stræk er måske 50-70 meter, og laksene står i strømkanten mellem det rolige vand mod land og den tydelige strøm midt i poolen. Lige i strømkanten, ud for tilløbet, fangede jeg to laks på hen holdsvis 100 og 70 cm.

BLANKSELET 5, 930 55 JÖRN Blankselet fiskes bedst fra den nordlige bred, men kan også fiskes fra den sydlige bred. Strækket fra fosnakken og 300 meter opstrøms er interessant. Længst opstrøms står laksene i midten af elven, længere nedstrøms står laksene tættere på den sydlige bred. Blankselet er, efter min mening, absolut elvens bedste sensommerplads. Jeg mødte en svensk fluefisker, der havde fisket strækket af i en uge, og han havde fanget 21 laks på denne ene plads. Jeg havde selv kontakt med fisk her alle gangene jeg fiskede pladsen af, hvilket adskilte sig fra elvens andre pladser. På de fleste andre pladser, havde jeg kun kontakt til laks første gang, jeg fiskede pladserne over. Fiskepladsen ved Blankselet er én lang strækning med perfekte strøm- og bundforhold, der gør, at den er propfyldt med fisk i sensommeren og efteråret.

BLANKSELET 5, 930 55 JÖRN, OPSTRØMS Cirka halvanden kilometer opstrøms Blankselet er der en fin lille plads. Jeg har fisket fra den østlige bred. På pladsen er der en fosnakke så lille, at den er nem at overse på afstand. Det interessante vand er også kun et lille spejl helt nede ved fosnakken på cirka 10 x 25 meter, som ligger helt isoleret blandt mere uroligt vand. Plad sen er også svær at nå, da man skal vade halvvejs ud i elven for at fiske den korrekt. Vær derfor meget påpas selig under vadningen. Da jeg fiskede pladsen af, fik jeg fire laks på cirka 15 kast. Den største laks var en flot laks på 97 cm.

Vadebæltet der kan redde dit liv ÅRETS NYHED:

på et sekund kan blæse luft ind i et flydeelement. Men – til forskel fra de fleste C02 veste, så kan patronen kun udløses manuelt, hvilket til netop vadefiskeri er en kæmpe fordel, da man selvfølgelig ikke ønsker patronen udløst, bare fordi man vader lidt dybt, eller fordi der kommer en tilfældig høj sø.

Som de første i Skandinavien giver Fisk & Fri dig muligheden for at købe et CO2 oppusteligt vadebælte, der vil kunne redde dig fra druknedøden den dag uheldet er ude – enten i elven, mosen, ved fjorden eller på kysten.

Det er de færreste, der gider bære på en stor fyldig redningsvest – eller en relativt tung og uhandy C02 vest under vadefiskeri. Men de fleste vadefiskere bruger alligevel et vadebælte, så hvorfor ikke erstatte det med et letvægtsvadebælte, hvor den potentielt livsreddende opdrift er indbygget, så man altid har /05/16 20på de det Hvideensifarlig RDopstår ANDA ST sig, hvis der situa: ag sl op lub tion?

Se hvordan Restube fungerer her: https://vimeo. com/190006000

Med vadebæltet følger to ekstra patroner, så du selv kan skifte den, hvis du har været ude for et uheld. Prisen for et Restube Basic CO2-vadebælte samt to ekstra patroner er kun

14:05

RESTUBE vadebæltet har - præcis som på en C02-redningsvest - en C02-patron, der

Side 67

kr. 549,-

En billigere livsforsikring får du næppe som vadefisker. Som abonnent på Fisk & Fri, eller som medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund, kan du benytte dig af dette tilbud.

Køb Restube på www.fiskogfri.dk

Bliv a www.fibonnent på skogf ri.dk

FIND TILBUDDENE PÅ WWW.FISKOGFRI.DK UNDER KUNDEKLUB Sportsfiskeren | 4 | 2017 35

En tålmodig Walther på to et halvt år venter på det store hug.

LYSTFISKERIETS DAG 2017 På Lystfiskeriets Dag samles fire generationer ved havne, kyster, åer og søer for at dele glæden ved stang og snøre. I år stillede 38 sportsfiskerforeninger an med et arrangement for både øvede og debutanter. Deltagerne kunne låne fiskegrej, få hjælp til fisketeknikker og snuppe en smagsprøve på fællesskabet i foreningerne. Af Julie Myhre

Der var mild sol og blid vind over Danmark, da 38 sportsfiskerforeninger bød velkommen til Lystfiskeriets Dag søndag den 21. maj. Op til landets største årlige fiskeevent havde Odense Sportsfisker Klub sat 1200 fladfisk ud i Odense Havn, så der var rigelig mulighed for en fangstoplevelse på havnen. Ved Højkilde Lystfiskersø i Skarrild gav de sølvglinsende regnbueørreder en opvisning i luftakrobatik, når de kastede sig ud af vandet i vilde spring. De fleste ørreder blev i søen, men der blev da fanget en enkelt regnbueørred, en ål, en gedde og masser af små aborrer.

Oldefar og oldebarn Lille Walther på to et halvt år fik også en lille aborre på land efter flere timers tålmodig venten og kyndig instrukSportsfiskeren | 4 | 2017

Socialt samvær er en vigtig del af lystfiskeri – også på Lystfiskeriets Dag.

To nysgerrige piger studerer fiskenes føde og livet under overladen.

tion fra oldefar Bjarne Kjær Jensen. Som garvet lystfisker og laksejæger ved Skjern Å mente Bjarne Kjær Jensen, at tiden var kommet til at lære oldebarnet om glæden ved lystfiskeriet og naturen. Walther var ikke den eneste unge debutant, der havde succes på Lystfiskeriets Dag. Ved Vanløse Fiskesø fangede William sin første fisk nogensinde; en lille skalle, som blev landet med hjælp fra en dygtig instruktør. Også Christian fra Skanderborg fangede sit livs første fisk ved Fyelmose Put & Take ved Vestbirk, og ved Viborg Søerne debuterede Katrine med en flot fem kilos gedde.

Smagsprøve på fællesskabet Mange foreninger melder om et stort fremmøde ved fiskevandet på Lystfiskeriets Dag. I alt havde arrangørerne besøg af et sted mellem 2500 og 3000 mennesker, vurderer Martin B. Hedegaard, udviklingskonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund. – Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger fra arrangørerne. De er glade for deltagernes store interesse for at prøve kræfter med lystfiskeriet. I modsætning til andre arrangementer er Lystfiskeriets Dag åben for alle aldersgrupper og for de helt uprøvede lystfiskere, som hverken har fiskegrej eller forbindelse til en sportsfiskerforening. Lystfiskeriets Dag er en afgørende mulighed for at give en smagsprøve på det fællesskab, man bliver en del af som medlem af en sportsfiskerforening, siger Martin B. Hedegaard. Tusind tak for indsatsen til alle arrangører, frivillige og sponsorer, der endnu engang gjorde det muligt at invitere hele Danmark med på fisketur! •

Sidst på dagen fik Walther ende lig bid.

LYSTFISKERIETS DAG ER SPONSORERET AF:

Sportsfiskeren | 4 | 2017 37

40-50 % GÅR TIL VANDPLEJE SPAR SAMTIDIG OP TIL 73 % 1

ZULO™ WOGGI™

GEOFF

POLYBRUSH™

GEOFF

SKJORTEKOMBI ZULO™

1 3 valgfri skorter

WOOGI™

POLYBRUSH™

Polybrush™ Grå

599,-

Strækbart materiale

Stærkt materiale

Børstet/fersken overflade

Woggi™ Hvid

699,-

Ekstrem holdbarhed

Beskytter mod UV-stråler

Lomme med lynlås

Zulo™ skjorte

499,-

Høj åndbarhed

Effektiv ventilerende

Høj åndbarhed

Strækbar cap

159,-

Minimum kontakt med huden

Høj åndbarhed

Regulerbar udluftning

Letvægtsdesign

Krølfri

Strygefri

Normal butikspris op til:

2.256,-

YKK® lynlås

Holder dig kølig

YKK® lynlåse

____________________________________________

Hurtigtørrende

Netfor

Din støttepris:

600,-

Netfor på skulderparti Krølfri

Vertikal lynlåslomme

Hurtigtørrende

Du sparer op til:

1.656,-

Dansk design

- og donerer kr. 300,til vandpleje

3 VALGFRI SKJORTER:

600,-

T-SHIRT KOMBI

T-SHIRT™

100 % bomuld Kølende

100% rent naturprodukt Flade sømme Holder formen Produceret i EU Dansk design 2 T-shirt Model: lomme t-shirt

399,-

Model: vertikal logo t-shirt 399,Model: lille logo t-shirt

399,-

Stretch Cap

159,-

Normal butikspris:

3 STK:

600,-

1.356,-

_________________________________________________

600,-

Din støttepris: Du sparer:

756,-

og donerer kr. 240,- til vandpleje

XERA 2™ REGNSÆT

XERA 2™

3 Xera 2™ regnsæt Xera 2™ jakke

1.699,-

Xera 2™ bukser

899,-

Strækbar cap

159,-

Normal butikspris:

2.757-

_________________________________________________ Din støttepris:

1.000,-

Du sparer:

1.757,-

og donerer kr. 400,- til vandpleje

100 % garanteret vandtæt Åndbar Netfor YKK® AquaGuard® lynlåse Vandtæt opbevaringspose Alle sømme er tapet Store frontlommer Dansk design

1.000,SPAR PENGE OG STØT ARBEJDET FOR RENT VAND OG FLERE FISK I samarbejde med danske Geoff Anderson præsenterer vi tilbud til en attraktiv pris, hvor du tilmed støtter arbejdet for rent vand og flere fisk med op til 50% af beløbet.

BESTIL NU PÅ WWW.DSFSHOP.DK

GEOFF

CLAUS ERIKSEN AFSLØRER HAVØRREDENS HEMMELIGHEDER

DE BEDSTE KYSTAGN Det er blevet til hele seks Havørredens Hemmeligheder-film, og i tidens løb har hovedpersonen, Claus Eriksen, lært meget om havørredens gåder. I artikelserien løfter han sløret for en stribe af de største hemmeligheder. Denne gang ser han nærmere på, hvilke kystagn der er de bedste. Af Claus Eriksen

”Hvilket blink du bruger er ligegyldigt – når en havørred hugger, så hugger den.” Det er en lærdom, jeg er vokset op med, og der er nok også noget om snakken. Der findes dage, hvor havørreden hugger på alt, hvad der bevæger sig gennem vandet. ”På sådanne dage kan du sgu fange dem på et billede af din svigermor,” som en ældre fynsk kystfisker så rammende beskrev det for mig engang. Der findes dog endnu flere dage, hvor tingene ikke er helt så enkle, og hvor det rette agnvalg kan gøre en stor forskel og være nøglen til succes. Derfor er det vigtigt, at vi som kystfiskere rent faktisk kender vores agn, og ved hvad de kan og ikke kan.

Vandtemperaturen bestemmer blinkvalget Til dagligt arbejder jeg i en fiskegrejsbutik, og når jeg sælger havørredblink i forretningen, hører jeg gang på gang mig selv sige til kunden: ”Det er et godt blink det her – det kaster langt”. Blinkets kasteegenskaber er altså definitionen på om blinket er godt. Det er underligt, for jeg ved jo, at hovedparten af de fisk, der er hugvillige, opholder sig forbavsende tæt på land. Jeg burde derfor i min anbefaling af havørredblink fokusere mindre på kastelængde, og mere på om blinket reelt er godt til at udløse havørredhugget. Under optagelserne af Havørredens Hemmeligheder har der også været mange lærerige lejligheder til at studere forskellige agn og deres opførsel under vandet. En af de første ting min skuespillerkollega i Havørredens Hemmeligheder, Thomas Hansen, viste mig, var forskellen på blink og woblere til koldt og varmt vand. Når vandet er koldt, under ca. 7-8 grader, er det vigtigt at blinket ikke har for store udslag. Det skal bevæge sig lige gennem vandet med et minimum af udslag. Thomas Hansen fisker meget med det fynske Stripperblink. Det er et blink med ret voldsomme udslag, når det er monteret klassisk med krogen i den smalle ende. Om vinteren vender han dog Stripper-blinket om, således at krogen sidder i den brede ende. Nu fisker blinket pludseligt helt anderledes nærmest lige gennem vandet uden udsving. Flere gange har jeg været med Thomas på vinterture, hvor vi har testet det. Jeg har fisket med et helt normal Stripperblink, mens han har fisket med den omvendte version, hvor krogen er monteret i den modsatte ende. Den kaldes også for Rotatoren. Begge i samme størrelse og farve. Ikke bare hver gang – men hver eneste gang har han udfisket mig totalt. Får jeg én havørred i det kolde vand på Stripperen med de store udslag, så lander han ti på Rotatoren. Blinket, som i mine øjne går dødsygt og snorlige gennem vandet, er netop det, fiskene elsker. Når vandet bliver varmere, så ændrer billedet sig dog, og Thomas Sportsfiskeren | 4 | 2017

»Når vand et er koldt, u nder ca. 7-8 gra der, er det vigtig t, at blinke t ikke har fo r store udslag«

skifter Rotatoren til det klassiske Stripperblink. Det er ikke Rotatorblinket, der er hemmeligheden her, men derimod dets egenskaber. Andre blink og især cigarformede kystwoblere kan fiske med et minimum af sideudslag, som vinterhavørreden tænder på. Den Fynske Kystwobler er næsten gået i glemmebogen, men i firserne fiskede alle med den. Undtagen mig. Jeg synes nemlig, at den gik alt for kedeligt i vandet. Jeg var mere til Møresildablinket, der bevægede sig noget mere friskt og livligt. At wobleren fangede langt mere end mit blink i februar og marts, slog jeg hen som en ren tilfældighed. De samme woblerdrenge fortalte mig til gengæld, at når hornfiskene kom, så var det slut. De jagede havørrederne væk. Det undrede mig, for jeg havde god havørredsucces med den lille Møresilda i maj og juni. I dag ved jeg, at jeg fiskede med den forkerte agn i vintermånederne og woblerfiskerne med den forkerte i sommermånederne. Havde vi lært af hinanden, så var

yndlingsflue Claus Eriksen med en flot havørred, taget på hans Pattegrisen.

Forklaringen på Pattegrisens popularitet er dens gode evne til at efterligne kystens rejer.

Sportsfiskeren | 4 | 2017 41

Pattegrisen fungerer hele året rundt – også til efterårets kræsne ørreder.

hver vores sæson blevet væsentligt forlænget, og hornfisken havde sluppet for uretfærdige beskyldninger.

Rotationen Rotatorblinket ser bestemt ikke magisk ud, når det kommer gennem vandet, men under spinstoppet gør den faktisk noget magisk. Det roterer om sin egen akse, når den synker, samtidig med at det drejer ud til siden. Se dette i klip H på www.hemmeligheder.dk. Blink, der roterer i spinstoppet, er ren gift for nysgerrige havørreder, som følger efter. Markedets bedste havørredblink kan netop det. Første gang jeg hørte og så dette fænomen var med det i dag udgåede blink kaldet Stålkilen. Niels Vestergaards undervandsoptagelser af blink i vandet viser, at mange blink kan det samme. Den gamle hæderkronede Jensen Tobis i 16 g roterer fremragende ved spinstop. Det sammen gør Flipper blinket i 15 g. Hvorimod versionen i 22 g bare synker som en sten, når der stoppes. En Flipper i 15 g er derfor et langt bedre blink end versionen i 22 g., men det kaster derimod meget længere. Man må derfor spørge sig selv: Hvad vil jeg helst? Fiske med et dårligt blink, der kaster langt eller med et blink med de rette egenskaber, som kaster kortere? Rotationen omkring egen akse er altså ikke noget nyt, men det er først de seneste år, at det er gået op for de fleste, hvor vigtig den egenskab er. Blink som Savage Gear Seeker, Snurrebassen, Stipperen, Fladbukken, D360 og mange andre roterer ved spinstop, og det er netop det, der gør dem bedre end andre blink. Efterlign rejen Det er nok ikke nogen hemmelighed, at min favoritflue er Pattegrisen. Pattegrisen i forskellige varianter har efterhånden skubbet stort set alle andre fluer ud af min æske. Den er bare god hele året rundt. Forklaringen findes i dens suveræne evne til at imitere kystens rejer. Ikke kun i udseende, men også på opførsel i vandet. Når du stopper indtagningen af en Pattegris, foldes alle dens lange fibre ud, og får fluen til at svæve. Den synker stort set ikke, men ”breder sig ud” og svæver i vandsøjlen. Når du trækker igen, foldes de bløde speyhackler sammen, og fluen bliver nærmest en streg i vandet. Pattegrisen skifter altså silhuet i vandet hele tiden under indtagningen. Se eksempelvis i klip I på www.hemmeligheder.dk. I klip J på www.hemmeligheder.dk kan du se, hvordan en ægte reje ser ud i vandet. Den gør nøjagtig det samme. Den Sportsfiskeren | 4 | 2017

modEn vinterørred fanget på en Brenda. I r en sætningen til Pattegrisen, der efterligne ellige forsk reje, efterligner denne flue flere fødeemner.

fylder meget, når den er uforstyrret og svæver rundt, hvorimod den bliver til en streg i vandet, når den flygter. Rejer er havørredens vigtigste fødeemne året igennem. Derfor kender den alt til rejernes naturlige bevægelsesmønster. En flue der ligner, og samtidig ret præcist rammer rejens naturlige opførsel i vandet, vil derfor være meget svært for den at ignorere. Pattegrisen efterligner netop det bedre end de fleste andre rejefluer, jeg kender, og det er netop derfor, at havørrederne reagerer så positivt på denne flue. Andre rejefluer, der kan svæve, folde sig ud og blive til en streg i vandet, vil fungere ligeså godt.

Træt af agnen Undervandsoptagelserne har også afsløret et andet fænomen. Havørrederne lurer meget hurtigt vores bedrag og bliver trætte af agnen. Se bare i klip C på www.hemmeligheder.dk. Fiskene er fyr og flamme, så snart de ser Pattegrisen. De hugger, og så er de trætte af det. Jeg ved, at kameraret også afslører fisk i de efterfølgende kast, men kun én følger efter fluen ganske kort. Det er et typisk mønster, du bør skrive dig bag øret. En havørred, der følger dit blink eller flue, viser interesse, men et

Indspinning efterfulgt af et langt spinstop, hvor blinket roterer det om sin egen akse, samtidig med at det drejer ud til siden, er vand. kolde det rene gift i

»Rejer er havørredens vigtigste fødeemne året igennem. Derfor kender den alt til rejernes naturli ge bevægelsesmønster« eller andet mangler, for at den klapper på anden gang. Problemet er, at der ofte lukkes ned for alle agn. Havørreden har luret dig. Derfor handler det om ikke at bombe fisken. Har du en følger, så kast maksimum en gang mere med samme agn, som du bør fiske anderledes end første gang, fisken så agnen. Virker det ikke, så skift omgående radikalt til en helt anden type agn – helst noget mindre. Hugger fisken ikke efter to-tre kast med den nye agn så stop. Husk stedet, og giv det en god lang pause. Er fisken på en magnet, så forsvinder den næppe. De bedste agn er dem, fisken reagerer mest på første gang, den ser dem, men det er også de agn, de hurtigst lærer at kende. Når jeg for eksempel fisker med Pattegrisen og pludselig finder en større flok fisk, så skifter jeg straks pattegrisen ud med en lille tangloppe. Det kunne være en brun Fyggi. Den lille Fyggi er dårlig til at finde fisken over store afstande. Men når flokken er fundet, så lurer havørrederne til gengæld ikke den lille diskrete flue så hurtigt, og jeg kan plukke fire-fem havørreder, før de alle kollektivt lukker munden sammen. Havde jeg fortsat med Pattegrisen, ville hele flokken lure bedraget, efter én eller to fisk havde sagt goddag. Jeg ved, at Thomas Hansen oplever det sammen med mange af hans bedste spinneagn. Find fiskene med et stort blink, men fisk derefter med et mindre. Brug selv lidt tid på at lære din favoritagn at kende. Det behøver du ikke et undervandskamera til. Stil dig på badebroen og studer agnens bevægelsesmønster, opførsel ved spinstop og synkehastighed. I næste nummer af Sportsfiskeren flytter vi undervandskameraret til Bornholm, hvor jeg lærte en del om de bornholmske havørreder, som jeg og selv de fleste bornholmske kystfiskere ikke var klar over. •

Indspinning efterfulgt af et langt spinstop, hvor blinket roterer om sin egen akse, samtidig med at det drejer ud til siden, er det rene gift i det kolde vand.

FILMKLIP Filmklippene, der henvises til i artiklen, finder du på Havørredens Hemmeligheders egen hjemmeside www.hemmeligheder.dk Du kan også få fisketips, se fraklip og meget mere.

Niels Vestergaards undervandsoptagelser har gjort det muligt at få et lille indblik i havørredens færden på kysten og har på samme tid gjort mange mennesker en smule klogere på den til tider uforudsigelige fisk, som havørreden kan være.

Sportsfiskeren | 4 | 2017 43

NORDJYLLAND

Lokalredaktør Mark Højfeldt // tlf. 6165 9459 // mh@sportsfiskeren.dk

Fisk løs uden det koster en krone Hvem vil ikke gerne fiske i det gode danske sommervejr – oven i købet kvit og frit? Ikke alle fornøjelser koster penge, selvom mange vil mene det modsatte. I region Nordjylland er der efterhånden et stort udvalg af frit fiskeri, som betyder, at du kun skal have et gyldigt statsfisketegn for at fiske i et vandløb, sø eller fjord. Aalborg Kommune har samlet en oversigt over frie fiskeplader og det samme har Rebild Kommune. Ved at søge på »fiskeri« i Rebild Kommunes digitale kommuneplan finder du information over de frie fiskepladser i Rebild Kommune.

Her kan nævnes søerne; Øster Hornum Sø, Suldrup Sø og Mastrup Søerne. Af vandløb kan nævnes Lindenborg Å. I søerne er det primært fisk som aborre, skaller og gedder, mens det i vandløbene er ørreder. Et fantastisk sted er ved Klepholm tæt ved Støvring. Her er gratis overnatning i shelter og gratis fiskeri ved en af Nordjyllands bedste vandløb, Lindenborg Å. Der er vand, brænde og muldtoilet på shelterpladsen. Der kan køres ud til pladsen via Ny Kærvej, 9530 Støvring. For at finde fiskepladserne i Aalborg Kommune skal du besøge www.aalborgkommune.dk og søge på »frie fiskepladser«.

Stortorsk til Havkonkurrence Nordjydsk Småbådsklub (NJSK) har for tredje gang holdt den populære NJSK Havkonkurrence i weekenden den 21.- 22. maj 2017. Alle deltagerbeviser var hurtigt udsolgte trods flere deltagerbeviser end sidste år. For første gang i Hirtshals Havns historie, stævnede hele 100 småbåde ud på det store Vesterhav i håb om at fange en fisk, der gav mulighed for at få del i den imponerende præmiepulje på mere end kr. 120.000. Trods indstillet fiskeri i adskillige timer, på grund af kraftig vind, blev der fanget store fisk og mange forskellige fisk – hele 11 arter blev det til. Den største fisk i konkurrencen blev fanget af holdet »NO-Luck«, selvom navnet ikke giver dem meget held. De fangede alligevel en imponerende Torsk på hele 12,96 kg (i renset vægt) og modtog en Yamaha 6 HK 4-takts motor. Der var næsten 4 kg ned til den næststørste torsk, som vejede 9,11 kg.

Samme Kystcup-vinder i 2017 som sidste år Kystcup i Limfjorden blev afholdt lørdag den 29. april for 16. gang. Den milde vinter og tidlige forår resulterede i fine fangster af havørreder og hornfisk. Dagens største blev fanget af Jesper Mortensen i den centrale del af Limfjorden på et blink. For det ikke skal være løgn, vandt han også gavekortet på 5000 kr sidste år for den største havørred. Denne gang vejede vinderfisken lidt mere: 1,84 kg fordelt på 54 cm. Der deltog i alt 75 lystfiskere, og seks af dem fangede havørred over mindstemålet på 40 cm. Heraf holdt de 4 i konditionsfaktor, som er forudsætning for at kunne deltage i konkurrencen. Der blev fanget færre hornfisk end sidste år. Største hornfisk vejede 510 gram, og blev fanget af Peter Jacobsen på en Snurrebasse.

Ørreder fik nyt hjem i Guldbækken Fire vandfald er fjernet i Hallund Å Limfjordsrådet skriver i pressemeddelelsen den 24. maj, at Hallund Å har fået en hjælpende hånd i april måned. I Hallund Å har fire vandfald ved Bjørnbækvej/Ørumvej indtil for nyligt udgjort en væsentlig spærring for fisk og andre vandløbsdyrs mulighed for at vandre frit. Spærringen var en væsentlig årsag til, at vandløbet ikke har levet op til sit miljømål. Spærringen er nu fjernet og erstattet af 18 grusstryg, som skaber ideelle forhold for fisk, smådyr og planter. Hallund Å løber til Ryå, som er Vendsyssels største og længste vandløb.

Sportsfiskeren | 4 | 2017

Indvielse af projekt ved Skærum Å

Den 30. maj blev det store vandløbsprojekt i Guldbækken indviet med hjælp fra Lyngbjerggårdskolens 5. klasse og Rådmand for Miljøog Energiudvalget, Lasse Olsen. De flittige elever hjalp med at lægge skjulesteder ud til fiskene, og efterfølgende blev de tidligere fangede ørreder sat tilbage i deres nye og forbedrede hjem med mere plads i form af en ny passage forbi Møllesøen. Vi vil gerne have børn til at hjælpe, så de får kendskab til fisk, natur og vandmiljø, fortæller projektmager og civilingeniør, Klavs Bavnshøj Frederiksen fra Aalborg Kommune.

Det gamle Studsbjerg dambrug ved Skærum Å blev nedlagt sidste år, og vandløbet blev restaureret til gavn for fisk, smådyr og planter. Den 13. juni blev der holdt officiel indvielse af vandløbsprojektet i Skærum Å, fortæller formand René Hylager Carlsen for Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn. De fremmødte kunne bl.a. se de nye sving og de vandranunkler, som lystfiskerforeningen har plantet i det nye snoede vandløb i sommeren 2016.

Lokalredaktør Orla Bertram-Nielsen // tlf. 9864 3864 – bedst kl. 16-18 // obn@sportsfiskeren.dk

God dansk fiskesommer Forsommer-fiskeriet efter opgangsørred er startet lidt trægt i år, og mange mener det skyldes fjordvandets lave temperatur. Når du læser dette, er der garanteret gang i opgangen. De senere år har vort hjemlige havørredfiskeri været i europæisk topklasse, både pga. fiskenes imponerende størrelse og antal. Det er velkendt, at nye fisk i åen er lettest at friste, inden de har set for meget lokkemad. Afhængigt af vand og vejr kan der fiskes døgnet rundt, men i takt med, at åvandet i de danske åer bliver mere og mere klart,

VESTJYLLAND

fungerer skumrings- og nattefiskeri bedst, medmindre vandstanden er høj eller blæst krøller overfladen. Alt efter temperament og færdigheder kan hele paletten af metoder bruges. Nybegyndere og større børn får hurtigt gang i fangsterne med klassisk ormefiskeri for senere at fortsætte med spinnere, woblere, blink og måske spinflue. Hvis du har lyst til at komme i gang med fluefiskeri, kan en erfaren instruktør være til stor hjælp. I grødefyldte åer er flue og flydeline i de dunkle timer reelt den letteste metode, fordi du sjældent hænger fast i grøden.

Gudenå-gedder på samlebånd Mens de fleste har dyrket forårets formidable laksefiskeri i Gudenå, har Claus Thyregod fra Horsens koncentreret sig om åens gode geddebestand. Fra sin pontonbåd har han genudsat 20 gedder med de to største på 105 og 117 cm. Alle taget på en sort rørflue. Apropos laks, så er årets foreløbig største på 16,6 kg og 119 cm fanget af Henrik Györkös fra Laurbjerg på Bjerringbroforeningens Zone 4.

Habil bækørred fra Holme Å Erik Walter Nielsen, Charlottenlund, har i hver Kr. Himmelfartsferie i over 50 år fisket i Holme Å. Som ung fiskede han sammen med sin nu afdøde far, siden sammen med sin søster og i de senere år også med sin fætter. I år lykkedes det Erik at lande sin største bækørred til dato på 51 cm og 1,54 kg på en let klasse 6-fluestang og en tre grams flydende Rappala. Blot 25 m længere nedstrøms ventede endnu en overraskelse: En kildeørred på 40 cm.

To kæmpelaks fra Skjern Å Storekvoten for laks over 70 cm var opfisket inden udgangen af april ved Skjern Å, så i maj blev der genudsat to kæmper. Først fluefangede Jens Gregersen fra Løvenholm sin drømmefisk på 119 cm (billedet), og ugen efter brillerede Jesper Ottosen med årets hidtil største laks på 122 cm fanget på en Mepps »kondomspinner«.

Dyre sild fra fredningsbæltet Et fredningsbælte beskytter begge sider af Virksund-dæmningen i den indre del af Limfjorden. Lige nord for fredningszonen er der tit et godt fiskeri efter sild, men der er højst plads til 20-25 fiskere. Når der er trængsel, sker det derfor jævnligt, at nogen tager chancen og fisker ulovligt trods tydelig skiltning. Fiskerikontrollen har et godt øje til problemet, og de tog i løbet af foråret 16 personer på fersk gerning. Bøden er på 2500 kr, og da flere af synderne ikke havde fisketegn, måtte de bøde med ekstra 740 kr.

Hover Å-strækning retableret Storlaksens livshistorie På premieren fluefangede Søren Juel en fantastisk laks på 17,3 kg og 121 cm i Storå. Søren sendte en snes skæl til biolog Kaare Manniche på DSFs sekretariat, og tilbagemeldingen afslører, at kæmpen trak i havet 16 cm lang efter et år. Første år i saltvand voksede den til 45 cm, andet år til 75 cm, tredje år til 108 cm – og efter fire år nåede den altså 121 cm.

Cirka to km af idylliske Hover Å er i 2016-17 blevet genslynget og beriget med gydegrus, oplyser biolog Per Søby fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Dermed er forholdene for vandrefiskene stærkt forbedret. Sidste etape af projektet blev indviet i juni, og det er betalt af kommunens egne midler udført i et frugtbart samarbejde med de berørte lodsejere, Voldbjerg Mølle Fiskeri samt to lokale entrepenørfirmaer.

Sportsfiskeren | 4 | 2017 45

ØSTJYLLAND

Lokalredaktør Laurits Flowbinner // tlf. 2825 6479 // lf@sportsfiskeren.dk

Pas på fjæsingen. Nu banker sommeren på døren og få ting er hyggeligere end en fisketur med ungerne til den åbne strand og nogle børsteorm eller sandorm i forsøget på at fange nogle fladfisk på et bundsnøreforfang. Der er dog en lille slange, der kan forstyrre dette paradis; nemlig fjæsingen, der netop nu kommer ind på lavt vand og meget ofte hugger på ormene på forfanget. Derfor kan man foretage nogle meget enkle foranstaltninger, inden man starter turen med ungerne. Tag et par grove arbejdshandsker med, så det er sikkert at afkroge

fjæsingerne med forsigtighed. Skulle man være så uheldig at blive stukket af fjæsingen, så kan en termokande med varmt vand være en særdeles god ting at have med på turen. Fjæsingens pigge har en fure på hver side, hvor giften dracotoxin produceres. Giftkirtlerne findes også ved gællelågene, så man må aldrig holde den bag gællerne. Dens stik er meget smertefuldt, og forgiftning viser sig ved feber og hovedpine, kvalme, svimmelhed og ledsmerter. Imidlertid nedbrydes giftstoffet ved 45 – 60 graders varme, så varmt vand, te eller kaffe fra termokanden kan bruges i behandlingen.

Lystfiskeriets Dag ved Horsens Lystfiskeriets Dag er et godt koncept til at skabe opmærksomhed om og tilgang til lystfiskeriet. Derfor havde bestyrelsen i Horsens og Omegns Sportsfiskerforening besluttet at stå for eller støtte tre arrangementer: Fyelmose Fiskepark ved Vestbirk, hvor folkene bag selv havde arrangeret det hele, men de ville gerne have et par hjælpere fra foreningen. Der var virkelig god markedsføring af arrangementet og mange besøgende (88, halvt børn og voksne). Én af vores hjælpere derude sendte et billede af Christian fra Skanderborg, lige før han fanger den første fisk i sit liv. Og så ønskede han sig lige pludselig en fiskestang. Alrø-dæmningen i Horsens Fjord. Her var der mange fiskere, men ret få var kommet for at deltage i Lystfiskeriets Dag. Nogle drenge fik sponsorgaverne, og de blev meget glade for dem. En voksen blev hyret til Fangstjournalen. Der blev fanget hornfisk og uddelt smagsprøver på røget ditto. Gudenåen ved Tørring, hvor otte havde fundet ud til fiskehytten, der samtidig kunne tage en ny stangholder og toiletkabine i brug. Der blev tændt op under grillen, men også fisket efter bækørred.

Laks i Gudenåen Mens stallingbestanden langsomt er i bedring, er bestanden af laks i top. Maj og juni har vist en række flotte fangster. Der er stadig storlaks at fange i Gudenåen. I perioden fra den 11. maj og frem til søndag den 14. maj blev der indvejet 11 laks på Langå Camping. Heraf var de fem laks over syv kilo. Den største blev taget af Christian Højmark, Hørning. Christian tog laksen på spinner i Grøn Zone ved Langå. Men et par andre laks satte også præg på weekendens fiskeri. 8,46 kg røg vægten op på da Henrik Györkös lagde sin laks op på vægten. Stærkt forfulgt af Peder Jepesen, Søften, med en laks på 7,96 kg. Fangsterne fortsat maj måned ud og ind i juni. Dagene op til deadline var igen præget af gode fangster. Men nu er der tale om mellemlaks. Således gav dagene 2. og 3. juni fem laks mellem 4,3 og op til 6,3 kg. Men så sent som den 7. juni tog Henrik Györkös én laks på 6,9 kg. Den var dog betydeligt mindre, end den laks der gav ham førstepladsen for maj måned, nemlig en laks på flotte 16,6 kg og 119 cm fanget den 3. maj.

Gavlmaleri hylder Gudenålaksen.

Er der lys i mørket for stallingen Stallingen er forsat totalfredet overalt i Danmark, og i flere åer er bestanden på det nærmeste udryddet. Dog er der enkelte små lysglimt af håb for bestanden af stallinger. Et af disse steder er Gudenåen ved Gammelstrup, hvor Horsens og Omegns Sportsfiskerforening har fiskeretten. Her har Carsten Fihl taget fem stallinger gennem denne sæson. Den sidste blav taget så sent som den 2. juni på en nymfe af hår fra familiens hund.

Sportsfiskeren | 4 | 2017

For mange år siden vakte det stor opmærksomhed internationalt, da byen Brande blev udsmykket med en række flotte gavlmalerier. Tidligere havde det kun været reklamer, der udsmykkede byernes gavle Senere har enhver by med respekt for sig selv fået kunstfærdige udsmykninger på mange gavle. Senest har byen Langå valgt at hædre sin nære tilknytning til Gudenåen, turisme og laksefiskeriet med en flot udsmykning på gavlen til Bredgade 31.

Flydende protest mod havdambrug Gert Molbech fra Sportsfiskerforeningen for Grenaa og Omegn skriver i et indlæg på Facebook nedenstående: - Med skibshunden Bob drog vi på havet til demonstration mod de tåbelige planer om havbrug langs Djurslands kyst. Tilladelserne til havdambrugene udgør et areal på halvdelen af Djurslands areal. Det vil give iltsvind samt forurening og ramme en i forvejen trængt natur, som ellers var på vej i bedring.

Lokalredaktør Lars Østergaard Jensen // tlf. 3096 9647 // loej@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Benn Lodbjerg Jensen // tlf. 7514 3016 // mobil 2426 9086 // bj@sportsfiskeren.dk

Hundedage eller havørredfest Efter et par somre med tørke og lav vandstand i åerne håber mange åfiskere sikkert på en mere normal dansk sommer med moderate temperaturer og jævnlig nedbør, der sikrer en mere jævn opgang i vandløbene. Et mindre vandløb som Kolding Å, der dog immervæk kastede 806 havørreder af sig i 2016, ville sikkert have kunnet opvise endnu flere, hvis ikke vandstanden havde været så ekstrem lav sommeren over. I de større vestlige vandløb er de første flotte havørreder allerede fanget i skrivende stund langs Ribe Å, Brede Å og Sneum Å. I løbet

SYDJYLLAND

af sommeren kommer flere efter i takt med høj vandstand ude i vadehavet. Spændende bliver det også at se, hvordan opgangen af sensommerens mindre laks udvikler sig sommeren over. Om 2017 også sætter rekord i antal af smålaks som forårets forrygende opgang af store laks. Skulle vejret vise sig – set med lystfiskerøjne – fra sin værste side med tropegrader og nul regn, kan man unde sig nogle timers spændende tørfluefiskeri efter bækørreder tidligt om morgenen eller omkring solnedgang. Bestanden er tilsyneladende i fremgang de fleste steder som i Gels Å og Kongeå men sikkert også andre steder.

Jubilæumskonkurrence gav ørreder Da Aabenraa Sportsfiskerforning i påsken afholdt deres store årlige fiskekonkurrence, kunne man samtidig markere foreningens 50 års jubilæum. Da kystfiskeriet op til konkurrencen havde været på det jævne, var foreningen selvfølgelig spændte på udfaldet. Med varmen kom der endelig gang i fiskene, og konkurrencen sluttede med en torsk og 18 godkendte havørreder. Vinderørreden på 3 kg blev fanget af René Nielsen. Største juniorfisk blev fanget af Simon Kjærsgaard.

Laksekvote for store laks opbrugt i Vidå med tilløb Fangstkvoten for store laks blev hurtigt opfisket i Vidå og dens mange tilløb. Samtidig kan vi berette om sæsonens første opgangshavørred på 84 cm og 7,5 kilo fanget på spinner af Hans Christiansen i Vidå. Gennemsnitsstørrelsen var høj, som man kan aflæse af dette udpluk af fangsterne: Svenne Gehrt/100 cm og 10,0 kg i Vidå, Hans J. Koch/96 cm og 10,5 kg i Grønå, Knud Knudsen/100 cm og 10,4 kg i Vidå samt den afbilledede laks på 90 cm og 6,6 kg fanget på flue i Vidå af Reimar Heesch.

Gedde-PR til Ljubisa De sidste par sæsoner har den for 12 år siden gendannede Slivsø ved Haderslev kastet flere store gedder af sig til medlemmer af Sønderjysk Sportsfiskerforening og dagkortsfiskere. En af søens trofaste gæster er Ljubisa Randjelovic, medlem i Sønderjysk Sportsfiskerforening, som først i maj fangede sin hidtil største gedde i søen på 113 cm. Ljubisa fangede bæstet på en såkaldt Dobb-daddy, der er en slags montage, hvormed man kan kaste en stor flue med sin spinnestang.

Uventet laksefangst I Kolding Å På Fars Dag den 5. juni tog Ole Vedsted spinnestangen med til Kolding Å i håb om en frisk havørred, men i stedet for fangede han en utrolig flot laks på 104 cm og 11,2 kg. Fangeren ville dog gerne have haft hjælp til landing, fortæller han på foreningens hjemmeside. Ole Vedsteds laks er den første fanget i Kolding Å siden 2015, hvor der blev indrapporteret 12 laks.

Sten udlagt i Vester Nebel Å

Tromletyk majspringer fra Sneum Å

Lørdag den 6. maj udlagde 20 voksne og raske drenge 12 kubikmeter skjulesten i øverste del af Vester Nebel Å, der er en del af Kolding Å vandsystem. I løbet af blot 2 timer var alle sten udlagt i åen. Arbejdet blev afsluttet og belønnet med pølser, øl, sodavand og godt socialt samvær. I løbet af tre år udlægger Kolding Sportsfiskerforening skjulesten over en 1200 meter lang strækning.

Ole Sand Jacobsen fra Outdoor X-perten i Esbjerg ramte plet, da han torsdag den 18. maj fiskede i Sneum Å. Først forsøgte han at fiske efter en havørred i omkring 25 minutter med fluestangen, men da intet skete, skiftede han taktik og satte en regnorm på krogen. Efter hugget fulgte en super fight, før det lykkedes Ole at lande sin fantastisk smukke havørred på 72 cm og hele 5,7 kg.

Sportsfiskeren | 4 | 2017 47

FYN

Lokalredaktør Bjarne Selvager Hansen // tlf. 2343 2246 // bsh@sportsfiskeren.dk

Der skal kratluskes Vel er Odense Å ikke Gudenåen, Karup Å eller Driva i Norge for den sags skyld. Men der er havørreder, og den bedste sæson er lige om hjørnet. I hvert fald hvis vandstanden er tilpas høj. Ikke fordi havørrederne bliver væk, når vandstanden er lav. De er bare umådeligt svære at fange. Der skal kratluskes, og der skal holdes lav profil. Ellers bliver fiskene hurtigt bange, og så er de i hvert fald ikke til at få til at bide på noget. Ved lav vandstand er det spinnefiskeriet, der giver bedst. Det er nemmest at fiske un-

der træerne med spinnere eller woblere. Og farligt, hvis man holder af sit grej. Men det er metoden, der dur. Fluerne er sværere at få ind under udhængende grene. Dét fiskeri fungerer bedre i høj vandstand, hvor fiskene også oftere står på de åbne partier af åen. De fleste år dukker de første opgangsørreder op i åen omkring begyndelsen af juni – nogle år lidt tidligere. Og opgangen fortsætter henover sommeren. Som regel topper den i september, men august kan også være rigtig god, hvis vandstanden er det. Dette års først registrerede opgangshavørred var på 2,75 kg.

Kun to torsk over 10 kg De udenlandske fisketurister - mest fra Tyskland og Holland - har ikke manglet i Spodsbjerg Turistbådehavn de seneste måneder. Men det har de store torsk. Hos grejforretningen Angelcentrum Langeland i Spodsbjerg er der indvejet under 10 torsk, og det er langt under gennemsnit. Indvejningerne hos Angelcentrum giver normalt et godt billede af, hvordan fangsterne har været. Blandt torskene har to været over 10 kg. Én på 10,75 kg, fanget af Florian Koschei den 25. maj. Og én på 10,25 kg, fanget af Chris Decoene den 10. maj. Desuden har Frank Spanjaards været så heldig/dygtig at fange en rigtig stor pighvar - på 2,9 kg. Den blev fanget den 27. april.

Lystfiskere skrevet i mandtal Det fynske kystfiskeri-forskningsprojekt langs kysten er slut. Det er derfor først nu, at det egentlige store arbejde går i gang, oplyser Havørred Fyn: Siden marts har forskere fra DTU Aqua samlet viden ind om lystfiskeri langs de fynske kyster. Både til lands, vands og fra luften - helt bogstaveligt. Piloter og interviewere har knoklet løs, og nu skal alle indsamlede data bearbejdes. - Hvornår dét arbejde er færdigt, skal vi ikke gøre os kloge på, men man kan stadig gøre sit til at hjælpe ved at bruge app’en Fangstjournalen og logge både fangster og nulture. Desto mere viden man kan få om de fynske havørreder, desto bedre kan man forvalte og beskytte bestanden. Så det er bare om at komme i gang med at hjælpe, tilføjer Havørred Fyn. Fotoet er fra en overflyvning af Fynshoved - en af Fyns måske mest potente nat-pladser til sommerfiskeriet.

En del hornfisk i super vejr Sjældent har vejrguderne begavet Lystfiskeriets Dag med så godt vejr, noget som hornfiskene holder af. Hornfiskene kvitterede da også ved at være til stede i det »overdådige vejr«, som formanden for Svendborg Sportsfiskerforening, Preben Sørensen, kalder det. Foreningen havde inviteret alle interesserede til hornfisk-fiskeri ved Skårupøre. - Som dagen gik, blev der fanget en del hornfisk, og også arrangementets gæster var heldige. Det skal siges, at en del af hornfiskene slap med skrækken. Hvis det skyldtes dårlig instruktion, er vi klar til at rette op på det, allerede den 3. søndag i maj til næste år, siger Preben Sørensen.

Sportsfiskeren | 4 | 2017

Bjarnes første Gudenå-laks

Fladfisk svære at fange Selv om arrangørerne på forhånd havde købt cirka 1.200 levende fladfisk på Langeland, så kneb det. De udsatte fladfisk og de faste flade indbyggere i havnen ville ikke rigtig lege med. Ligesom tidligere var Odense Sportsfiskerklub (OSK) og grejbutikken Jan og Bo gået sammen om en fladfisk-fiskekonkurrence den 21. maj. Lige knap 100 personer havde købt billet. - Fladfiskene var lidt svære at fange, og der er en del fisk tilbage i havnen, for nu at sige det på den måde, siger Allan Birk fra OSK. I junior-konkurrencen fangede Thilde Marie Johnsen den største - en skrubbe på 30 cm. Hos seniorerne vandt Ivan Eriksen med en fladfisk på 35 cm.

Flittig og dygtig er Svendborg-sportsfiskeren Bjarne Nielsen. Senest har han huseret ved Gudenåen. Og det kom der både skrubbe og laks ud af på en tur den 31. maj: - Der var ikke andre fiskere at se, så jeg valgte en af toppladserne. Første kast med rejen gav et hug. Skuffelsen var stor, da den fisk, som kom op af vandet, var en skrubbe. Nyt kast, endnu et hug, men fisken som havde taget rejen var markant større end en skrubbe og blank. Jeg havde min første Gudenå-laks på krogen. Efter nogle ture op og ned af åen fik jeg laksen på land, en fantastisk følelse man aldrig bliver træt af. Den var fin og blank, 89 cm lang og 6,520 kg.

Lokalredaktør Rune Hylby // tlf. 5919 4340 // mobil 2536 4280 // rh@sportsfiskeren.dk

NORDVESTSJÆLLAND

Som at kroge et maskingevær Når sommeren er på sit højeste, og badenymferne nyder solen, så er det tid til makrelfiskeriet, som er noget af det sjoveste fiskeri, man kan give sig i kast med. Den fanges ofte som bifangst under havørredfiskeri langs vore kyster, men skal du fiske målrettet efter den, er en tur med én af lystfiskerkutterne den bedste løsning. Fra Havnebyen i Odden sejler både Marianne F og Skjold på daglige ture i Kattegat fra slutningen af juli frem til september. Der fanges ofte mellem 500-1000 makreller på disse ture. Mange makreller vejer op imod et kg, og endda stør-

re eksemplarer fanges også af og til. Det er sjovt, og føles som at få et maskingevær på krogen. Fisker du med ophænger, så er chancen for flere makreller i samme kast bestemt en mulighed. Du kan også deltage i den årlige Makrelfestival, der afholdes i Havnebyen, og som løber af stablen den 18-20. august. Festivalen arrangeres af Odsherred Sportsfiskerforening i samarbejde med Visit Odsherred. Du kan søge mere information via: www.makrelfestival.dk. Knæk og bræk, vi ses derude.

Sløjfer på Elverdamsåen Sidst i maj blev de første spadestik taget til et stort vådområdeprojekt ved ét af Sjællands bedste ørredvandløb. Elverdamsåen skal slynges på strækningen mellem Elverdamskroen og Holbækmotorvejen, og hele området omdannes til engarealer. Tuse Å’s Ørredsammenslutning har fra begyndelsen af projektet været involveret, så den store ørredbestand og dermed smoltproduktion ikke går tabt i den engsø, der skal etableres for at omsætte kvælstof fra landbruget. Når det nye og slyngede åløb åbnes for vand i uge 32, sørger TØS og Den sjællandske Grusbande for, at så mange fisk fra det gamle åløb bliver sat over i det nye, idet strækningen elektrofiskes for at redde så mange fisk som muligt.

Første fladfisketur gav PR På trods af en kraftig vind begav »Bjarke, båden Helle og jeg« os ud på vores første fladfisketur i 2017. Turen gik til Havnsø, hvor alle de kendte pladser blev testet, dog uden resultat. - Der var ingen fladfisk, så vi måtte prøve noget nyt, og vi sejlede derfor ned til Stenværket lidt nord for Havnsø. Vi fiskede på et nyt sted imellem Stenværket og Campingpladsen. Her fik vi i løbet af kort tid mere end ti fladfisk. Den største var en skrubbe på 1,02 kg fanget på et hjemmebundet fladfiske-tackel, fortæller Peter B. Holst fra Odsherred Sportsfiskerforening.

Havnemede og hygge - Med et billetsalg på 710 solgte billetter blev en meget vellykket Havnemede 2017 i Korsør Havn afviklet under de mest perfekte forhold - også vejrmæssigt. Dette år havde vi satset både økonomisk og ressourcemæssigt, hvilket sandsynligvis har medvirket til årets ubetingede succes. Mange var mødt rigtig tidligt op på dagen for at sikre sig »deres stamplads« med klargjorte fiskestænger til Fyrbåkens brøl kl 13.00, der markerede fiskeriets start. Kl 18.00 sluttede fiskeriet med den velkendte lyd af tre brøl fra »Koen«. - Så blev der pakket sammen, og det hyggelige arrangement fortsatte i Gryden ved Fæstningen, hvor præmieoverrækkelsen af mere end 135 præmier til en samlet værdi på over 90.000 kr foregik. Korsør Lystfiskerforening takker alle for deres opbakning, der kun er muligt takket være en entusiasme og gejst fra deltagere, en stor indsats fra frivillige medlemmer af KLF, en fantastisk opbakning fra alle vore mange sponsorer både lokale, regionale og landsdækkende, samt den store opbakning vi får fra Korsør Havn, Korsør City, Korsør Erhvervsforening og arrangementets hovedsponsor, Jan & Bo´s Lystfiskershop, slutter Jan Kampmann fra Korsør Lystfiskerforenings bestyrelse sin beretning.

Hornfisk, pandekager og miniheste På Lystfiskeriets Dag i Korsør Lystfiskerforening dannede Halsskov Rev og foreningens klubhus »Revhuset« rammen om samvær og fangst af hornfisk, som det blev til en del af. Foreningen havde under ledelse af Juniorudvalget arrangeret fiskeriet, hvor alle interesserede kunne låne grej og fiske lige uden for klubhusdøren. Desuden var der arrangeret bagagerumsmarked. Spejderne viste færdigheder og bagte pandekager. Miniheste var til beskuelse og glæde. - Vi havde også hentet vores båd i lystbådehavnen og brugte den til promovering for KLF, fortæller Flemming Lundberg Petersen, der er formand i KLF.

Far jeg har fisk Forbundsbestyrelsesmedlem Morten Jacobsen overtalte sin 10-årige søn, Elliott, til en tur på kysten efter hornfisk. Turen gik til Frølunde Fed, hvor medvind og en dejlige sandbund gjorde tingene nemme. Efter 10 min fiskeri begyndte sønnike dog at miste tålmodigheden, fordi hornfiskene var forsigtige og kun fulgte blinket. Men pludselig var den der. - Far, jeg har fisk, jeg har fisk, lød det stolt. - Tre hornfisk fik vi på land, akkurat nok til en lille familieanretning bestående af nyrøgede hornfisk. Det er en absolut delikatesse, slutter Morten.

Sportsfiskeren | 4 | 2017 49

NORDØSTSJÆLLAND

Lokalredaktør Henning Pedersen // tlf. 5368 7316 // hp@sportsfiskeren.dk

Knæk pighvarkoden For mange er det en drøm at fange en pighvar på kysten, og på den jyske vestkyst har mange held med det, men det er de færreste, der har haft held med at fiske målrettet efter dem på de sjællandske kyster. Kim Christoffersen fra Roskilde er en af de få, der har haft succes med dette fiskeri. Her er nogle af hans bud på, hvordan det kan gøres. Kim understreger, at der skal fiskes opsøgende og ofte affiskes meget vand, før man finder fiskene, så tålmodighed og tro på sagen er en forudsætning. Han fisker med en meterlang spids af fluocarbon med tykkel-

sen 0,38, da der skal lægges kræfter i, når en stor pighvar skal trækkes fri fra bunden. For enden af linen har han en Sandeel wobler, gerne i farverne kobber/sort. Han bruger den enkeltkrog, der følger med, når man køber wobleren. Wobleren lader han synke helt til bunds og fisker den hjem lige over bunden i halvmeter træk med korte spinstop imellem. Kim fisker både i fjordene og på den åbne kyst. Han søger efter steder med sandbund, der grænser op til mørk bund, og han kaster tit parallelt med land ind over sandet, men gerne tæt på den mørke bund.

Store karper i Roskilde Fiskeland Fredag den 26. maj var Morten Nimgaard fra Køge på tur med sin forening til Roskilde Fiskeland, hvor der blev trukket lod om pladserne. Morten og hans makker var så heldige, at de fik søens »karpeplads«, så forventningerne var store, og de spottede da også hurtigt nogle fisk. Aftenen gik dog uden hug, og først lørdag morgen fik de begge hug, men fiskene røg hurtigt af igen. Mens makkeren passede stængerne, besøgte Morten nogle af de andre fra foreningen for at få en hyggesludder, men den blev afbrudt at telefonen, og makkeren kunne fortælle, at han havde kroget en fisk på Mortens ene stang. Karpen satte sig i nogle siv, og de måtte ud i en båd for at få den ud igen. Fisken kom endelig fri og blev nettet. Det var en superflot spejlkarpe, som kom på måtten og blev vejet til 17,95 kg.

Elever fra Kærholmskolen modtog diplomer og jakker For seks elever fra Kærholmskolen var det deres sidste skoledag i Ørredpatruljen, da de tirsdag den 9. maj var afsted til Sillebro Å ved Frederikssund. Vandplejefolkene Kaj Larsen og Frank Bjørn Andersen fra Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening stod klar med maskiner og en stor bunke gydegrus. Sammen med deres lærere Keld og Jesper etablerede eleverne flere nye gydebanker på en strækning lige ved Sillebrocentret midt i Frederikssund. Senere kom Uffe Clemmesen, som ud over at være formand for Roskilde og Omegns Lystfiskerklub også er manden bag Ørredpatrulje-projektet. Han medbragte diplomer og flotte jakker, som blev uddelt af Frederikssund Kommunes borgmester John Schmidt Andersen. Uffe havde også medbragt nogle ørreder fra ROLKS klækkeri, og hver elev fik som afslutning lov til at udsætte en ørred i Sillebro Å.

To gange PR Farvel til en god fiskeplads Den inderste del af den gamle havn i Frederiksværk har lokalt været kendt som en god havørredplads specielt i vintermånederne, og mange lokale har haft deres faste gang på pladsen. Men det bliver der nu sat en stopper for til stor ærgrelse for de lokale lystfiskere. Firmaet De Nova Metal Aps, der arbejder med genanvendelse af affald, har søgt om at få lov til at inddæmme selve havnebassinet og et større område lige uden for havnen. Det inddæmmede areal skal efter planen bruges til deponering af affald, og samtidig bliver projektet en del af en fremtidig sikring ved stærkt forøget vandstand. Halsnæs Kommune har tidligere sagt god for planerne, og det samme har Trafik- og Byggestyrelsen.

Sportsfiskeren | 4 | 2017

Ny formand for SU På Sjællandske Sports- og Lystfiskerforeningers Samarbejdsudvalgs (SU´s) ordinære generalforsamling i april 2017 blev der valgt en ny formand og bestyrelse. SU er paraplyorganisation for ca. 30 medlemsforeninger på Sjælland. - Det er den nye bestyrelses intentioner gennem et udvidet samarbejde med medlemsforeningerne at styrke relationerne i organisationen, samt løbende aktivt at arbejde for at vedligeholde og forbedre kvaliteten af de allerede eksisterende faciliteter, udtaler den nye formand Michael Boysen og fortsætter: - Desuden ønsker bestyrelsen i medlemmernes interesse at udbygge med nye fiskevande og faciliteter samt at udbrede kendskabet til SU yderligere, bl.a. gennem en mere aktiv profil på de sociale medier.

Gert Lüders Jensen fra Hundested har fået to store kystørreder på sin lette klasse 5 stang dette forår. Første gang, han virkelig havde heldet med sig, var først i april på den sjællandske nordkyst, hvor han med hjælp fra en kammerat fik nettet en havørred på 3 kg, hvilket var en ny personlig rekord. Ørreden huggede på en Guldbasse bundet på dobbeltkrog. Den blev så slået den 4. maj, hvor han fiskede i den nordlige del af Isefjorden på en aftentur. Allerede efter fire-fem kast var der bud efter fluen, der denne gang var en Kobberbasse på dobbeltkrog. Gert fik landet fisken og kunne måle og veje den til 62 cm og 3,1 kg. I maven havde den bl.a. en 15 cm lang sild.

Lokalredaktør Henning Pedersen // tlf. 5368 7316 // hp@sportsfiskeren.dk

SYDSJÆLLAND

Pighvar i Langelandsbæltet Går man med drømmen om at fange en pighvar, har man chancen, hvis man tager ud med en af turbådene fra Onsevig. Henrik Agner, der er skipper på MS Kirsten og MS Amigo fortæller, at han laver pighvarture hen over sommeren, hvor man gennem bestilling hos ham kan få fat på den optimale agn, som er friske tobiser. Henrik lægger ikke skjul på, at der tit skal arbejdes for at fange de eftertragtede fisk, så ud over den rigtige agn er det vigtigt at medbringe en stor portion tålmodighed. Han oplever ofte, at folk skifter til børsteorm, når

de ikke har fået nogen pighvar efter den første time. Fiskeriet kan svinge meget i løbet af dagen, og især en halv time før og efter strømskiftet kan byde på godt fiskeri. Gode dage kan give op til 20 pighvar på båden, men det er meget svingende. Henrik anbefaler et rig med glidetackle, hvor der monteres en meter line efter loddet. Her sættes først en stor enkeltkrog, hvor en tobis agnes gennem hovedet. Lidt længere tilbage en lille trekrog, som sættes i ryggen på tobisen.

Laks fanget i plastbånd Peter Jessen fra Mern i Sydsjælland gjorde store øjne, da han sammen med nogle kammerater landede en særlig laks i båden under konkurrencen Trollingmaster Bornholm. Torsdag den 27. april lå de ud for Hasle, hvor de kunne nette laksen på 79 cm. Det var en ganske flot fisk bortset fra, at den havde et plastbånd rundt om kroppen. Der var tale om den type bånd, man normalt bruger til at sætte rundt om pakker, og båndet havde gnavet sig godt ind i laksen, så der var store åbne sår. Hvordan båndet er kommet rundt om laksen, står hen i det uvisse, men det giver under alle omstændigheder grund til eftertanke i forhold til at efterlade plastaffald i havet.

Vellykket test af blink Da Niklas Wiinholt Petersen fra Nykøbing Falster besøgte den lokale grejforretning Mertz i Nykøbing, var hensigten at købe nogle Snurrebasser. De var imidlertid udsolgt, så i stedet blev han tilbudt en gratis Seeker fra Savage Gear, så han kunne teste den. Det gjorde han så på en morgentur på Sydfalster fredag den 12. maj, og allerede efter et par kast havde han tre-fire store følgere efter blinket. Helt inde ved stangspidsen huggede den mindste af dem, som efter en kort, men heftig fight kom på land, hvor han kunne måle den til 51 cm. Fem minutter efter var der igen bud efter blinket, og endnu en ørred kom på land. Derefter vågnede hornfiskene op, og det var slut med ørrederne.

Fem laks i båden

De røde øjne gjorde en forskel

Jan Aage Andersen fra Præstø og hans makker Erik var søndag den 7. maj tidlig på færde med deres båd Team Kloge Aage. Allerede kl. 4.45 sejlede de ud fra Klintholm Havn på Møn og satte kursen mod 40-meteren, hvor de havde grejet i vandet kl. 5.30. Det blev en fantastisk fiskedag, hvor de endte med at hjembringe fem laks mellem 6 og 9 kg, mens tre undermålere blev genudsat. - Vi fik de fleste fisk mellem 9.30 og 12.00. Alle fisk fanget på Grizzly Spoon M og Baltic L i forskellige farver. Desuden mistede vi fire fisk, hvoraf den ene var en rigtig god fisk, fortæller Jan til Sportsfiskeren.

En hurtig indskydelse onsdag aften førte til, at Kern Lund fra Hundested tog afsted til Møn sammen med sin kæreste. Fiskegrejet lå som sædvanlig i bilen, og torsdag tog de ud på sydkysten, hvor Kern hurtigt spottede nogle ørreder, som han imidlertid ikke kunne få til at hugge på noget som helst, selv om der var masser af tobiser og rejer i vandet. Han fiskede efter dem helt frem til kl. 1 om natten, men uden held. Næste formiddag prøvede han igen, og i stille vejr med høj sol spottede han fire store ørreder i et badekar. Et par timer senere havde han fanget tre af dem, der alle målte omkring 60 cm. Den rette medicin viste sig at være en rejeflue med selvlysende røde øjne, som Kern havde fået fra fluebindervennen John Mortensen. Dem havde Kern ellers ikke haft særlig fidus til, men nu får de en fast plads i æsken.

Karper med smag for toastbrød Kasper Christensen, der bor på Lolland, besøgte en af sine lokale karpesøer mandag den 22. maj. Vejret var varmt og vinden så stille, at det var til at spotte karperne i vandet, så planen var at servere noget toastbrød for dem og se, om de skulle være villige til at spise af det. Det var de, og Kasper fik derfor placeret sin enkeltkrog med hjørnet af et stykke toastbrød for næsen af fiskene. Den første der huggede, var en rigtig stor spejlkarpe. Først efter 10-15 minutter kunne han lande den, og da den kom på vægten, kunne han glæde sig over en ny personlig rekord på 16 kg. Den næste time gav yderligere to flotte karper på 9 kg og 12,7 kg.

Sportsfiskeren | 4 | 2017 51

BORNHOLM

Lokalredaktør Peter Falkenberg // tlf. 2347 0016 // pf@sportsfiskeren.dk

Turister, folkemøde og ferieø Nu er der ingen tvivl om, at Bornholm ikke kun ifølge den folkekære sang er en dejlig ferieø. Der kommer mere og mere liv i sommerhusområderne, på gaderne og ikke mindst stranden, hvor der nu starter en spændende tid, hvis man gerne vil fiske på kysten. Natfiskeri har ikke været så udbredt på øen, men flere og flere prøver lykken, og enkelte er blevet meget dygtige til det. Når mørket sænker sig, så går jagten ind på blanke ørreder i den bedste kondition. Men det er langt fra alt, øen kan byde på, hvis man tilbringer sin sommerferie med

fiskestangen. Det kan være hornfisk i solskin eller sild i skumringen, men klippeøens moser og søer gemmer også på spændende oplevelser. Der er både flere forskellige fredfisk og rovfisk samt udsatte regnbueørreder, og hvis man har svært ved at bestemme sig, så byder blandt andet Stenbrudssøen i Nexø på alle disse arter i en sø. Der er regnbueørreder, sandart og suder. Informationer omkring regler og fiskekort findes på øens turistkontorer, grejbutikker samt på internettet, hvor man også kan købe fiskekort til bla. Hammersøen og Krashavemosen.

De største af de store Trolling er en verden for sig, og for nogen anses det til tider for »snyd« at fiske med ti stænger samt anvende ekkolod. Men hvis man selv har prøvet at begive sig ud på Østersøen med grejet sat, så vil man pludselig føle sig lille, og det er lige pludselig ikke helt så let at fange en laks, for slet ikke at snakke om at få en stor laks kroget og landet. Bornholms Trollingklub afholder hvert år en dyst for de lokale i klubben om at fange den største laks. Årets top-5 liste er meget imponerende med ikke én fisk under 16kg. Øverst på listen stod Jens Jensen med sin laks på 20,8 kg, som også er ny klubrekord. Det var lige før, at Jens også kunne høste andenpladsen, men der blev han overgået med sølle 8 g af Jens Ipsen, som kunne vise en flot 18,46 kg laks frem. Resten af top-5 er ligeledes meget store laks med 17,26 kg på plads 4 og 16,9 kg på plads 5.

Tid til sild og flade Sommerafterne er også den tid på året, hvor der kommer liv på øens moler. Både lokale og turister prøver lykken i håbet om lidt til køkkenet. Der er mange steder, hvor man kan prøve fiskeriet efter sild. De mest populære steder er nok molerne i Svaneke og Nexø, hvor der plejer at være gode chancer i aftentimerne. Hvis man ikke bryder sig om en mole, så kan østsiden af øen også byde på dybt vand ind under land. Her er chancerne gode for både sild, makrel og fladfisk. Klipperne ved blandt andet Svenskehavn er også et godt bud på dette fiskeri, og er man heldig, så kan der være en havørred i mellem. Det er en rigtig god ide at skifte sildeloddet ud med en lille pirk eller et blink i den tunge ende, hvis man vil øge chancen for fange sølvtøj.

Fiskeferie igen i år

Fisk på Folkemødet En af årets højdepunkter på solskinsøen er Folkemødet, hvor gæsterne kommer fra nær og fjern. I år er ingen undtagelse hvor Destination Bornholm har arrangeret et foredrag omkring mikroplast i havet, samt hvad de næste skridt mod et mere rent hav vil være. Et punkt som ikke er uvæsentligt, når man på Folkemødet i år vil gøre en større indsats for at forbedre outdoorturismen og især lystfiskeriet på øen. Så der skal sættes mere fokus på disse temaer, så øen også i fremtiden kan glæde lystfiskere fra alle egne og forhåbenligt give dem en oplevelse for livet.

Sportsfiskeren | 4 | 2017

Det er altid skønt, når gæsterne på øen haft en god oplevelse, og hvis de derfor kommer igen. Et godt eksempel på dette er et ægtepar fra Berlin, der er engageret i grejbranchen, og som nu gæster øen endnu en gang. Når nyt grej skal testes, er Bornholm deres førstevalg, for som de selv fortæller, så er der så mange muligheder og variationer ved kysten, så man har næsten alle tænkelige forhold samlet på én lille ø. - Grejet er lige akkurat pakket ud, og ikke mindre end tre uger venter forude med forhåbentligt mange hug og glædelige stunder, tilføjer parret til slut.

Gang i sommertorsken En af de ting mange elsker på den her årstid, selvom de måske ikke er hardcore lystfiskere helt ind til benet, er en aftentur på havet for at pilke en sommertorsk. De senere år har det dog været lige svært nok til tider, og skylden for nulturene blev så ofte skubbet over på sælerne. Om der er hold i det eller ej, er svært at sige. Men lige meget hvad så har jeg i skrivende stund modtaget en del meldinger fra både de gamle garvede samt lystfiskere, at der lige nu var gang i torsken på det dybe vand ved en 60 til 70 meter vand. Så det er måske nu, at båden skal luftes igen for at sikre sig en torskefilet til grillen eller panden. Men husk at holde styr på, hvor du sænker pirken ned mod havbunden, om det er i østlige eller vestlige Østersø i forhold til, hvor mange fisk du må have med hjem.

UDLEJNING AF HYTTER telefon 97 35 08 61 www.skjernaacamping.dk

KARUP Å 7-8 personers sommerhus tæt på åen ved Vridsted Udlejes på uge/weekendbasis Leif Pedersen / 97547297

Hessellund Sø Camping

Hessellundvej 12, 7470 Karup · Tlf. 97 10 16 04 www.hessellund-camping.dk · info@hessellund-camping.dk God beliggenhed i naturskønne omgivelser. Med mange aktivitetsmuligheder bl.a. 3,5 km fri fiskeret i Karup Å, 3 fiskesøer (Put & take), minigolf, stor legeplads, kanoudlejning, store fælleslokaler, 20 hytter. Swimmingpool med vandrutchebane. Hessellund-183x30mm.indd 1

SOLBJERGGÅRD ØRREDFISKERI

Strølillevej 7. Strølille. 3320 Skævinge. (Der må også fiskes fra flydering!)

HYTTEUDLEJNING

Telefon 4828 8515 ◆ www.solbjerggaard.dk

ØBY & SKIPPER

Afgang fra Lautrupskaj, Kalkbrænderihavnen, København. Hverdage og Weekends: Heldags- og Halvdagsture samt Sommeraftenture. Se kalender på vores hjemmeside. • I sommermånederne: Dag- og aftenture på Øresund!

05/02/15 09.43

SPARSHIPPING.DK TLF. 40 30 75 44 / 33 33 93 55

• 18 timers makrel- og flerdagsture i Kattegat! • Ture på det Gule Rev!

WWW.ELIDA.FISHING.DK – DAGTURE PÅ ØRESUND – HELE ÅRET RUNDT! – AFGANG FRA HELSINGØR OG – HVER DAG! RUNGSTED • I sommermånederne: Dag- og aftenture på Øresund! • 18 timers makrel- og flerdagsture i Kattegat! • Ture på det Gule Rev!

Specialture, bespisning med mere efter aftale – ring og få et tilbud på netop Deres tur!

PLADSBESTILLING OG INFORMATION: Elida.Fishing.dk Mobil: 2032 0724 Bølshavnvej 5 Telefon: 4557 0724 3740 Svanneke Email: elida@fishing.dk facebook: elida fishing www.elida.fishing.dk

Havfiskeri på dybder ned til 150 m med havsafari og andre fiskerevents. 5 dages ophold eller weekendophold på M/S Nemo fra Thyborøn

www.ivans-lystfiskeri.dk Mobil: 0045 53 37 22 22

HAVTURE – NORDSØEN Med M/S Bodil og M/S Muddi Vi fisker efter alt fra ising til sildehaj Ring på telefon 29 44 95 70

WWW.EMMA-LINE.DK

SEKRETARIATET HOLDER FERIELUKKET I juli måned har vi ændrede åbningstider i Danmarks Sportsfiskerforbunds sekretariat. I uge 27 og 30 holder vi åbent og har telefontid mellem kl. 9 og 12. Vi holder lukket i ugerne 28 og 29.

SKAL DIN ANNONCE MED HER?

Kontakt Sportsfiskeren på annonce@sportsfiskeren.dk eller 76 22 70 77 Sportsfiskeren | 4 | 2017 53

mesteren

I LÆRE HOS

Peter Saabye har nærmest levet i sin farfars berømte bog “Lystfiskerliv”. Han blev taget med til de samme steder og lærte at fiske af mesteren selv. Et privilegium og en historie, han nu deler ud af.

Naturen og lystfiskeriet var en evig inspirationskilde for Saabyes kunst.

Den første fisk skal selvfølgelig foreviges. Rundt omkring i mange lystfiskeres gemmer ligger der gulnede billeder af glade børn med fisk i hænderne. Sådan er det ikke for Peter Saabye. Godt nok er det en smule gulnet og det er også i farver, men så hører ligheden også op. For det første er det betydeligt større end dem, der normalt bliver spyttet ud af fotohandlerens printer. For det andet er det ikke et foto, men en tegning. Da Peter fangede sin første regnbueørred på tørflue, tog hans farfar, Svend Saabye, tegnegrejet frem og udødeliggjorde den sammen med de fire pænt store bækørreder, han selv havde fanget samme dag. Alle i naturlig størrelse. Sådan var det også med den første fisk, Peter fangede. Farfar mente bare, at det at fange sin første fisk på tørflue var noget helt særligt.

borg Slots voldgrav og endte med at lande enorme laks i Norge. Bogen fik hurtigt en stor læserskare og blev af anmelderne sammenlignet med værker af blandt andre Steen Steensen Blicher. Naturbeskrivelserne og forfatterens lune humor ramte plet. Det ene oplag efter det andet er blevet udsolgt, og en førsteudgave kræver i dag en voldsom udskrivning til antikvarboghandleren. Peter Saabye har én stående i bogreolen. Den er slidt, simpelthen fordi den er blevet læst mange gange. Egentlig kan man nøjes med at “kigge” den. Der findes ikke et opslag i bogen uden mindst én lille vignet. Svend Saabyes kamera var en tegneblok, der fulgte ham overalt. Før en fisketur pakkede han altid fluestænger og staffeli sammen. Det medførte en evig indre konflikt, “Fordi fiskeren vil male og maleren vil fiske”, som han skriver i “Lystfiskerliv”. En del af resultaterne af de gange, hvor blyant og pensel vandt over fluestangen, har Peter hængende rundt omkring i huset.

Maler eller fisker? Svend Saabye formulerede meget af det, som lystfiskere havde tænkt og talt om, i bogen “Lystfiskerliv”. En selvbiografisk historie om drengen, der startede med at fiske gedder i Ny-

I mesterlære Lystfiskere skal igennem en serie af udviklingstrin. Det første er at kigge på en prop, der ligger og hopper på overfladen. Når man har fanget tilstrækkeligt mange små stribede abor-

Af Søren Skarby

Sportsfiskeren | 4 | 2017

Peter med en tro kopi af sin 10,5 kg store laks. Sportsfiskeren | 4 | 2017 55

Foto: Laurits Flowbinner

Fiskeren vil male, og maleren vil fiske. Gennem hele livet stod Saabye over for dette dilemma, som han beskriver i ”Lystfiskerliv".

rer og kigget på dem i en spand, er det på tide at komme videre. Spinnefiskeri er den logiske fortsættelse. Nogle bliver hængende og raffinerer det til fuldkommenhed, mens andre lige så nørdet kaster sig over fluefiskeriet. Sådan var det ikke med Peter. Man kan med god ret sige, at han har store mangler i sin lystfiskeropdragelse. Farfar var fluefisker, så Peter fangede sin første fisk med en fluestang i hånden. Det tog dog sin tid, inden han fik lov til det. Fra han var fem-seks år, gik Peter i timevis på venstre side af sin farfar ved Omme Å, som Svend Saabye holdt meget af. Hvis man læser i “Lystfiskerliv”, er det, den han kalder Valdemars Å. Farfar udpegede fiskenes standpladser og lærte Peter at holde lav profil for ikke at skræmme dem. Peter var så at sige i mesterlære fra en meget ung alder, og det var også her, han fangede sine første ørreder og stallinger.

Svend Saabye var også kreativ ved fluestikket og bandt selv de klassiske mønstre til laksefiskeriet.

Sportsfiskeren | 4 | 2017

»Svend Saabye har givet fascina tionen af laksefiskeri videre til sit barnebarn. Smittet ham med fe beren. Peter fisker hver sommer i Jølstra. Han arvede sin farfars stang ved elven i et konsortium sammen med seks andre« Nørd og aktivist Svend Saabye hadede dambrug af et godt hjerte, fordi de ledte urenset spildevand ud i åerne. Han var bestemt heller ikke glad for, at åer blev rettet ud. – Jeg tror, at han uden at vide det var en af de første miljøaktivister, siger Peter. Svend Saabyes beskrivelser af naturen er lyriske og handler ikke kun om selve fiskeriet. Det samme gælder de mange tegninger. I “Lystfiskerliv” er der tegninger af alt fra køerne ved Valdemars Å til storladne landskaber i Norge. Når det kom til fiskenes spisevaner, var han nærmest nørdet. – Jeg tror, han har dissekeret tusindvis af fisk for at se hvad de havde i maven. De fluer, farfar bandt, skulle være så tæt på det naturlige insekt som muligt. Peter har fundet et par gamle, let bulede Wheatley-æsker frem. I de små rum ligger fine, små tørfluer med fjervinger. Der er døgnflueimitationer nok til en hel sæson ved en å. Æskerne har han gravet op af sin farfars fiskekuffert af læder. Den fulgte altid Svend Saabye på lakseturene til Norge. En stor, solid sag, hvor grejet kunne ligge pænt ordnet.

»Det med orden gik Peters farfar en del op i. Alle hjul og stænger er nummereret med en gammeldags dymo. Det samme gælder rækker ne af laksefluer i æskerne, som Pe ter lige har åbnet. Det er alle klassi ske fluer bundet af fiskeren selv« Det med orden gik Peters farfar en del op i. Alle hjul og stænger er nummereret med en gammeldags dymo. Det samme gælder rækkerne af laksefluer i æskerne, som Peter lige har åbnet. Det er alle klassiske fluer bundet af fiskeren selv. – Jeg fisker ikke med dem, men de er altid med i kufferten, som jeg selv bruger til lakseture i Norge, fortæller Peter. Farfar har givet fascinationen af laksefiskeri videre til sit barnebarn. Smittet ham med feberen. Peter fisker hver sommer i Jølstra. Han arvede sin farfars stang ved elven i et konsortium sammen med seks andre. Ligesom ved Omme Å skulle han først stå i lære.

Et naturligt midtpunkt Lærdalselven var Svend Saabyes kongerige. Han var det naturlige midtpunkt for de mange velhavende fiskere ved elven. De blev tiltrukket af mesterfiskeren, der hver aften holdt hof og tegnede deres nyfangne laks. Derfor betalte han intet eller næsten ingenting for at fiske i elven. For drenge på Peters alder krævede det dengang rige forældre for at have mulighed for selv at fiske. Han fulgte bare med, så de andre fiske og lyttede til farfars beretninger om aftenen. Sin første laks tog han i Rauma nede under Troldtinderne. Det regnede voldsomt, og Svend Saabye mente ikke, at der var laks i elven og blev derfor hjemme i hytten. Det gjorde derfor ikke triumfen mindre, at Peter alligevel landede en laks på 10,5 kg. Farfar kvitterede med en tegning af fangsten i naturlig størrelse. På samme sted havde Svend Saabye skrevet store dele af “Lystfiskerliv”. På et par måneder blev især kapitlerne om laksefiskeri til. I det hele taget var Norge stedet, hvor Svend Saabye fik forløst sit fulde potentiale, både som kunstner og som laksefisker.

Peter husker sin farfar som et ordensmenneske. Stænger og hjul blev altid grundigt nummereret og sikkert opbevaret.

– Han kunne det der med netværk. Folk, der havde penge på kistebunden og passion for laks, blev suget ind af min farfar. Peter drejer på kaffekoppen. – Han holdt sig fra dem, der var snobbede. Jeg har kun mødt ordentlige mennesker i hans enorme omgangskreds, siger Peter. En af dem var grundlæggeren af stangproducenten Falcon of Redditch. Firmaet designede et par stænger til Svend Saabye, der blev en del af deres stangserie, hvilket han var meget stolt af. Det tog sin tid, inden den gamle mester var tilfreds med resultatet. Først efter 17 forskellige modeller stod han med den tørfluestang i hånden, der levede op til hans krav. De var også

Svend Saabye tegnede gerne fangster i størrelsesordenen 1:1. Det passede sig.

Sportsfiskeren | 4 | 2017 57

»Farfar kunne være krævende og forlange meget af en dreng på 10-12 år. Han blev inviteret til fine godsjagter, og jeg var med. Når der så var middag om aftenen, var alle klædt om til smoking. Han forlang te, at jeg skulle rejse mig, holde en kort tale og takke for maden, for tæller Peter« Bordet stod i Svend Saabyes atelier, og det var ved det, han modtog gæster. Hver dag kl. 17 blev der fundet en flaske frem og skænket et glas. – Det var ikke sådan, at han var alkoholiker. Han elskede bare den gyldne drik og delte den gerne med gæster. Dem har der været mange af ved det solide bord. En af de mere prominente var tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen, der også fiskede sammen med Svend Saabye. – Skal vi sige det sådan, at de to har drukket mere end et par glas sammen, siger Peter med et stille grin. Venskabet var så tæt, at Uffe Ellemann Jensen skrev forordet til den sidste nye udgave af “Lystfiskerliv”. Den udkom i 2002 og er et fotografisk genoptryk af førsteudgaven. Et par år senere døde Svend Saabye, 91 år gammel. Men han havde forstået at give sin livslange passion videre, og hans barnebarn Peter fisker i dag i sin farfars store fodspor. •

Peters første fisk, en regnbu eørred fra sin farfars elskede Valdem ars Å, blev naturligvis forevig et på behørig vis – med en tegning af Svend Saabye.

store. Den skulle både kunne kaste en elegant line ved en jysk å og samtidig være stærk nok til at slås med en stor havørred i en norsk elv. Peter har arvet et par af de fine splitcanestænger.

Høje forventninger At være barnebarn af Svend Saabye har været en speciel oplevelse. – Farfar kunne være krævende og forlange meget af en dreng på 10-12 år. Han blev inviteret til fine godsjagter, og jeg var med. Når der så var middag om aftenen, var alle klædt om til smoking. Han forlangte, at jeg skulle rejse mig, holde en kort tale og takke for maden, fortæller Peter. Peter ved godt, at det ikke er noget, man vil forlange af børn i dag. – På den anden side lærte han mig at kunne begå mig, lige meget hvem jeg er sammen med. Jeg har mødt alt fra styrtende rige amerikanere ved norske elve til ydmyge husmænd ved en jysk å. Peters farfar var og er nærmest stadig en legende i Norge. – Når vi mødte laksefiskere ved en elv, og det gik op for dem, hvem han var, så var det lige før, de knælede. Peter har selv oplevet at være i Norge og møde fiskere, der blev helt stille, når de hørte hans efternavn. Saabye fisker videre Peter lægger håndfladen på bordet. Det er gammelt, solidt bygget og har oplevet en del. – Hen over det her bord har der passeret mange, nej, det er mere ærligt at sige tusindvis, af whiskeyflasker, smiler han. Sportsfiskeren | 4 | 2017

Peter Saabye var i sine unge år i mesterlære hos sin dedikerede farfar, og i dag fører han arven videre.

VÆRD AT VIDE – FRA NATURMØDET I HIRTSHALS 2017 SPORTSFISKERNES STAND Danmarks Sportsfiskerforbund deltog med flere flotte markeringer i årets Naturmøde i Hirtshals den 18.-20. maj. På standen kunne gæsterne møde de lokale sportsfiskere og medarbejdere fra Danmarks Sportsfiskerforbund, som orienterede om det aktuelle arbejde i Forbundet. De lokale sportsfiskere bød blandt andet på smagsprøver, kastekonkurrencer og fiskeri fra stranden. Det helt store tilløbsstykke var en kopi af et sundt vandløb stillet til rådighed af Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening. Her svømmede ørreder, bæklampretter og hundestejler rundt, og snakken gik om de vigtige frivillige aktiviteter, der er med til at sikre et godt vandløbsmiljø i fremtiden.

PREMIERE PÅ BLIV NATURLIGVIS Sammen med Danmarks Jægerforbund dannede Danmarks Sportsfiskerforbund rammerne om premieren på skoleprojektet Bliv NaturligVis, støttet af Nordea-fonden. Det foregik på Husmoderstranden ved Naturmødet og blev markeret med godt 1000 serveringer af skønne fiske- og vildtretter til de fremmødte. Horne Efterskole og de frivillige i Bliv NaturligVis havde i samarbejde med Gordon Henriksen og kokken Nikolaj Kirk formået at skabe en god stemning og en stolthed for projektet, som kunne mærkes helt ud i fingerspidserne på arrangørerne. Selv ikke havgusen og de stærkt faldende temperaturer kunne dæmpe den entusiasme, som fremadrettet skal danne kernen i bestræbelserne på at få mere jagt, natur og fiskeri på skoleskemaet i Danmark.

DEBAT OM ”DE FORHADTE VANDLØB” Debatten om "De forhadte vandløb" på debatscenen Thunderdome tog afsæt i de kommende måneders arbejde med at virkelighedstjekke vandløb i vandområdeplanerne. Kommuner og vandråd skal vurdere, om de nuværende 18.900 km vandløb alle skal med i vandområdeplanerne, eller om der basis for at fjerne yderligere km vandløb fra planerne og den naturbeskyttelse, der følger med. Debatpanelet bestod af: Annette Baattrup-Pedersen (Aarhus Universitet, Vandløbs- og ådalsøkologi), Maria Reumert Gjerding (Enhedslisten), Lars Brinch Thygesen (Danmarks Sportsfiskerforbund), Lars Hvidtfeldt (Landbrug & Fødevarer) og Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (Venstre). Det blev en god debat, hvor Miljø- og Fødevareministeren indledte med at tage afstand til begrebet ”De forhadte vandløb” og til slut udtalte, at vandløb med et potentiale skal med i vandområdeplanerne. Se film fra Naturmødets debatter på https://youtu.be/cr2vugqwoi8

DANMARKS SEJESTE DYR På Naturmødet arrangerede P4 Nordjylland en konkurrence, hvor ”Danmarks sejeste dyr” skulle kåres. Tre repræsentanter fra henholdsvis Jægerforbundet, Ornitologerne og Sportsfiskerforbundet deltog i den meget prestigefyldte dyst. Rådyr, mursejler og ål var de tre bud, som deltagerne fik hver 45 sekunder til at fortælle om. Den mystiske ål var på forhånd anset for at være svag favorit. Det kom på bordet, at ålen gyder et ukendt sted i Sargassohavet, at den ikke tager føde til sig på den mere end 4000 km lange svømmetur fra Danmark til gydeområderne, at ålen kan overleve på land i dagevis ved at trække vejret gennem huden, og at den har verdens måske bedste lugtesans. Trumfen – at ålens slangelignende krop indgyder nogle så stor frygt, at det har fået sit eget navn, anguillafobi – blev også fremlagt. Det rystede dog ikke ornitologen, der højst overraskende formåede at få talt mursejleren frem til sejr. Fuglens sejr over fisken og rådyret betyder, at Forbundets kandidat til næste års konkurrence med stor sandsynlighed bliver flyvefisken.

DEBAT OM DANMARKS FØRSTE HAVPLAN Senest i 2021 skal Danmark have sin første havplan på plads. Ved et interaktivt oplæg blev der sat fokus på, hvordan man afvejer de mange interesser til havs, så man sikrer en økosystem-baseret havplan, hvor alle hensyn tilgodeses ligeligt. Den levende debat fik demonstreret, at det ikke bliver nogen nem opgave at forene de mange interesser hos havets brugere. Oplægsholder var Jesper H. Andersen (NIVA Denmark Water Research). Aktørerne var Thomas Kirk Sørensen (WWF), Lars Brinch Thygesen (Danmarks Sportsfiskerforbund), Ann Purkær Plaetner (Visit Nordjylland), Niels Dalsgaard (adm. direktør for havbrugsvirksomheden Musholm) og Christian H. Abildtrup (NCC Råstoffer). I debatten gjorde Danmarks Sportsfiskerforbund det endnu engang klart, at havbrug hører til på land.

Sportsfiskeren | 4 | 2017 59

SPORTSFISKERNYT

1. RÄVEN

2. MAGIC TROUT BAIT

3. 3D SANDEEL SPECIAL

4. RAPALA POLBRILLER

5. AMBASSADEUR REVO ALX

Tidløs, slidstærk og alsidig jakke, der er lige så praktisk i dag, som da den første gang blev lanceret i begyndelsen af 1970'erne. Denne nye udgave af Räven-jakken er lavet af G-1000 Eco i genbrugspolyester og økologisk bomuld, og den er vind- og vandaf visende. Jakken har en tovejslynlås, der er skjult bag en beskyttelsesklap med trykknapper. Des uden har Räven masser af lommer og justerings muligheder i både hætte, manchetter og i siderne. Et klassisk valg til som merens fjeldtur. Pris: 1.899,www.fjallraven.dk

Quantums Magic Trout Bait har for længst bevist sin effektivitet i ørred søerne – og nu er bait’en kommet i flere nye smags- og farvevarianter. Blandt andet den viste sorte Black Liquorice og rødhvide Candy. Magic Trout Bait er nem at forme og modsat mange andre lignende agn, så smitter den ikke af på hu den. Desuden er pastaen flydende. Der er 50 gram Quantum Magic Trout Bait i hvert glas. Pris: 39,www.zebco-europe.biz

Kystwobleren 3D Line Thru Sandeel fra Savage Gear omtalte vi allerede i sidste nummer – men det er værd at bemærke, at det nye kysthit netop er landet i tre danske specialfarver, som kun fås i Jagt- og Fiskerimagasinet i København, i Hunters House og i Go Fishing. De tre farver hedder Matt White Tobis, Black Glow og Pink' n' White og de fås i udgaverne 125 mm på 19 g og 150 mm på 27 g. Pris fra 79,www.savage-gear.com

Rapalas ProGuide serie af solbriller har stel i det stærk TR90 Memory-pla stik. Letvægtsbrillerne har førsteklasses, polariseren de optik, og linserne fås i henholdsvis brune og grå, med respektive tortoise og sort stel. ProGuideseriens briller leveres med sikkerhedsrem, pudseklud og etui. Pris: 1.499,www.normark.dk

Revo-serien er netop udvidet med en nyhed blandt de kompakte letvægtshjul. Revo ALXhjulet, der blot vejer 155 gram, er bygget op om en let aluminiumsramme, forsynet med hjulgavle i C6-Carbon og med drev i aluminium. ALX-hjulet har ABU’s Carbon Matrixbremsesystem og otte rustfrie HPCR-kuglelejer og et IAR-leje. Ambas sadeur Revo ALX findes både i en højre- og ven strehåndsudgave, begge med en høj gearing på 8.0:1. Pris: 2.999,www.abugarcia.dk

Sportsfiskeren | 4 | 2017

SPORTSFISKERNYT 6.

10.

6. DOBB DADDY

7. LITESPEED MICRA5

8. ELEVATE

9. VANDTÆTTE HØJTALERE

10. BØLLEHAT

Svenske Fly Dressing har lavet en serie geddefluer og intermediate kaste dupper, så spinnefiskeren også kan få glæde af de effektive geddefluer. Ud over færdigmonterede rørfluer fås det centrale element, en glasklar ko nisk kastevægt, i løs vægt samt i kits med gummi perler, XL coneheads og både enkeltkrog og den viste Bauer-rig med både stingerkrog og hægte til montering af Wiggle Tail. Hertil er det bare at til sætte egne gedderørfluer. Pris: 129,www.flydressing.se

Amerikanske Lamson Waterworks er kendt for lette fluehjul. Det er også tilfældet med den nye serie Micra5, der består af fem modeller fra klasse 3-11. Hjulseriens luftige design er baseret på 6061-T6 aluminium og et bremsesystem, som er inkorporeret i selve gavlen. Det giver øget stabilitet, lav vægt og øget resistens overfor salt, småsten og sand, ligesom Micralox anodiseringen kan tåle det hårde liv på kysten. Pris fra 3.299,www.flyfisheurope.com

Guidelines stangserie Elevate er et bud på nye value-for-money fluestænger med lav vægt og "fast recovery" klinger. Elevate fås i hele atten forskellige modeller, fra en let 7’6 fods klasse 3 til en kraftig 14’8 fods klasse 10/11 tohåndsstang. Alle stængerne er 4-delte, mens aktionerne er indivi duelt tilpasset lineklassen og moderne kastestile. Elevate er monteret med 3A-korkhåndtag, lette hjulholdere og etbenede øjer. Alle Elevate modeller leveres i pose og stangrør. Pris: 2.199,www.guideline.no

JBL har flere nye vandtætte højtalere på programmet, blandt andet minihøjtaleren Clip2 og den mere kraft fulde Charge3. Højtalerne styres via Bluetooth og kan begge både afspille musik og anvendes som højtaler til mobilsamta len. Den lille Clip2 har otte timers kapacitet og vejer 187 gram, men den større Charge3 kan holde musikken kørende i 20 timer med sine 800 gram. Begge modeller fås i forskellige farver. Pris fra 499,www.jbl.com

Geoff Andersons sortiment af sommer beklædning er netop forøget med en stribe nye kasketter og denne klassiske bøllehat i sort bomuld. For at holde formen bedst muligt er der vævet spandex-ma teriale ind i hele hattens krone (98% bomuld og 2% spandex). Bøllehatten kommer i One Size (5662 cm). Pris: 299,www.geoffanderson.dk

Sportsfiskeren | 4 | 2017 61

OVERFLADEACTION MED GEDDERNE Når grøden og vandtemperaturen stiger, retter gedderne i højere grad blikket mod overfladen. Blandt vandplanter og åkander venter et eksplosivt og spektakulært fluefiskeri. Her forklarer Søren Flarup, tidligere vinder af DM i Fluebinding to år i træk, hvordan du nemt binder en fristende diverflue. Af Peter Lyngby

Plop. Den grønstribede flue lander stilsikkert knap en halv meter fra åkanderne og lægger sig på vandoverfladen. Fluen misser med øjnene, plirrer uroligt med gummibenene og vrikker lidt nervøst med halen. Vi kender det godt. Det er ikke så få farer, man kan forestille sig lure under overfladen, når man selv har hovedet oven vande og ikke kan bunde. I den anden ende af fluelinen sidder Søren i sin pontonbåd og nyder det vellykkede kast og den overskyede junidag. Med et par hurtige tag i linen plasker fluen frækt i overfladen, efterfulgt af et par lange rolige indtag, hvor diveren dykker, for igen at stige og lægge sig nydeligt på overfladen. Men her ender svømmeturen. En trykbølge rejser sig hastigt bagfra, og den grønstribede dykker forsvinder i et drabeligt skumsprøjt. Oppe i pontonbåden har Søren en del at se til med at sætte krogen, få styr på løslinen og sørge for, at fisken ikke vender og tager turen retur blandt åkanderne. Endnu et kapitel i fluefiskeriets mest visuelle genre skrives – nok en gedde har hugget på en Green Tiger Pike Diver.

Snydeflue Man skulle ellers ikke tro, at en flue som Green Tiger Pike Diver kommer ud af Søren Flarups fluestik. Søren, som i dag arbejder som grafiker i jagt- og fiskebranchen, har nemlig dyrket fluebindingen mere end de fleste, og et af hans spe-

cialer var uhørt flotte popperfluer, bundet af sirligt pakkede hjortehår i mange farver. – Egentlig er det jo nærmest fusk med den her flue. Jeg mener, det er jo bare at lime et færdigt hoved ovenpå en hale, og så er den pot ude. Ikke som de gamle hjortehårsfluer. Det går noget hurtigere at binde en diver med dem her, indleder Søren Flarup og rumsterer lidt med skumhovederne på bordet. – Men snyd eller ej, de her divere både flyder og holder en del bedre end de gammeldags fluer. Med de her færdige hoveder kan man jo så hygge sig lidt med at dekorere med tusch i stedet. Selv om det der med dekorationen nok mest er for fluefiskerens skyld. Gedderne ser jo oftest denne type flue nedefra, så alt det vi kommer ovenpå, har sandsynligvis mindre betydning. Her er fluens grundfarve hvid og chartreuse, og det går man aldrig fejl af, når det gælder geddernes smag. Men lidt pynt og et par kække øjne gør fluen endnu mere appetitlig i mine øjne, forklarer Søren.

Dykketeknik Søren Flarup bor i det jyske geddemekka Randers, hvor han sæsonen igennem har rig mulighed for at opsøge de lokale gedder i både mose, sø, å og fjord.

»Diverne larmer ikke helt så meget i overfladen som de traditionelle poppere, og på mig virker det ofte som om, de er mere tiltrækkende for gedderne« Sportsfiskeren | 4 | 2017

Flyderinge og pontonbåde er perfekte fartøjer til at komme sommergedden nær.

– Jeg fisker gedder på flue året rundt, men jeg holder særligt meget af sommerens overfladefiskeri. Hvis maj måned er lun, starter jeg allerede der, og så klør jeg ellers på med poppere og divere helt frem til september. Det bliver faktisk mere og mere diverne, som sidder for enden af forfanget. Diverne larmer ikke helt så meget i overfladen som de traditionelle poppere, og på mig virker det ofte som om, de er mere tiltrækkende for gedderne. Og så er der selvfølgelig også det med muligheden for at få diveren et stykke ned i vandet ved at tage den ind med lange kontinuerlige tag. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan gedden slikker sig om munden ved synet af den syge fisk, som kæmper for at komme på ret køl og ned under overfladen.

Forslugen gedde – Mit sommerfiskeri foregår oftest med mig selv siddende på overfladen, enten i flydering eller i min pontonbåd. Begge dele er fremragende redskaber til at komme tæt på gedden. Jo tættere du kommer på fisken, jo sjovere og mere spændende er det, når hugget falder. Husk også på, at gedderne lokkes til af overfladeaktiviteten. Får du først en, så fisk endelig videre i samme område. Når gedderne er i hugget, kan det virkeligt gå heftigt for sig. For et par år siden fik jeg en flot 5-kilos gedde i en lille krog på en privat sø, hvor ingen normalt fisker. Gedden havde kastet sig aggressivt over den stakkels diver, og fluen sad desværre så dybt, at jeg ikke turde fjerne den. Jeg vurderede, at fiskens chancer for at overleve var bedre, hvis jeg lod fluen sidde. Jeg klippede i stedet forfanget over, så tæt på fluen jeg kunne komme til, og satte gedden tilbage i søen igen. Tidligt næste forår var jeg tilbage på samme plads, idet jeg vidste, at vigen også er en populær gydeplads blandt gedder-

Endnu en gedde kunne ikke modstå den dykkende diverflue.

ne. Til min overraskelse lå den slugte popper nu og vuggede inde blandt sivene, kun få meter fra sommerens gerningssted. Selv om der ikke var meget tilbage af fluen, så var der ingen tvivl. Hvordan gedden er sluppet af med fluen, ved jeg ikke, men oplevelsen fik mig til at fortsætte med at klemme modhagerne ned på mine fluekroge, og min tro på genudsætning blev yderligere styrket. Nogle gange er geddefluer bare supereffektive og i den forbindelse er det vigtigt at huske på, at gedderne ikke er helt så hårdføre, som vi troede en gang. Gode geddevande er desværre sårbare, slutter Søren ved fluestikket.

Bindetip For at undgå, at fluens lange hale snor sig om krogen, bukker Søren en lille krave af kraftig 60 punds monofil med en tang. Denne form for materialesikring kan du få glæde af ved bindingen af mange andre typer fluer med lange haler. Bemærk også, at Søren klipper et stykke af øjnene på sin Green Tiger Pike Diver. Det giver fluen et ekstra frækt glimt i øjet. Sportsfiskeren | 4 | 2017 63

GREEN TIGER PIKE DIVER Krog: Ahrex TP610 str. 2/0 Trout Predator Materialesikring (loop): 60 lb hard mono Hale/vinge: Hvid bucktail + 4 hvide schlappenfjer + tiger barred kaninstrimmel i chartreuse/white Hackle: Marabou, to hvide + to chartreuse Diverhoved: Rainy’s Foam Diver Head Tusch: Pantone grøn og sort Gummiben: Round Barred Rubber legs Øjne: Dragon Eyes 6mm, Volcanic

Sæt krogen i stikket og bind materialesikringen ind bagerst. Giv indbindingen en dråbe sekundlim.

Bind et lille bundt bucktail ind til at understøtte resten af halen.

Fire bløde schlappenfjer bindes ind to og to, ryg mod ryg.

Sportsfiskeren | 4 | 2017

Bind kaninstrimlen ind ovenpå. Gerne så strimlen er en anelse længere end hacklerne.

To hvide maraboufjer tørnes tæt umiddelbart foran halen.

To chartreuse maraboufjer tørnes tæt op ad de hvide.

Diverhovedet limes på med sekundlim. Vent på at limen tørrer helt op.

Dekorér hovedet med vandfaste tuscher.

To gummiben monteres på hver side ved hjælp af en stoppenål og en dråbe sekundlim.

To øjne limes på diverhovedet, og fluen er færdig.

Sportsfiskeren | 4 | 2017 65

NYT DIGITALT UNIVERS Flere af forbundets digitale platforme er ved at være forældede, og fungerer ikke længere optimalt. Det går ud over kommunikationen med vores foreninger og medlemmer. Derfor bygger vi nu nyt digitalt univers. Af Andreas Findling-Rottem

Sportsfiskeren.dk er efterhånden ved at være en ældre dame, der ikke lever op til nutidens og fremtidens standarder for en velfungerende hjemmeside. Det samme gælder forbundets medlemssystem, der i sin nuværende form kræver for meget manuelt arbejde fra forbundets medarbejdere. Derfor bygger Danmarks Sportsfiskerforbund nu et nyt digitalt univers op. – Som interesseorganisation er det afgørende at kunne kommunikere med sine medlemmer og ikke mindst potentielle medlemmer. Vi skal ud over rampen med vores budskaber og effektivt kunne fortælle om det politiske natur- og miljøarbejde vi dagligt bedriver. Samtidig har vi også en forpligtigelse til at levere en god service på det administrative plan over for vores foreninger. Det kræver, at vi bygger et nyt digitalt univers med en moderne, responsiv hjemmeside, et nyt forbedret medlemssystem og et nyt Fiskekort.dk, siger Lars Rasmussen, direktør i Danmarks Sportsfiskerforbund. De nye digitale platforme vil være vigtige værktøjer for at kunne drive både forbundet og foreningerne fremad. – Vi glæder os til at kunne bruge vores fælles energi på at udvikle os sammen og gøre lystfiskeri i Danmark endnu mere attraktivt. I dag kæmper virksomheder, organisationer og foreninger alle om danskernes opmærksomhed, og derfor vil vi gerne hjælpe foreningerne med at fremstå endnu mere attraktive. Foreningerne skal mere i fokus, og det vil vores nye digitale platforme kunne bidrage til, fortæller Lars Rasmussen.

Tak for tålmodigheden At bygge ny hjemmeside og medlemssystem kræver en del ressourcer, og kan langt hen ad vejen sammenlignes med at bygge sit hus om. Derfor vil man som medlem måske opleve, at sekretariatet er præget af travlhed. – Selvom det kan være svært at få øje på, befinder vi os i en form for byggerod for øjeblikket. Vi bygger nyt samtidig Sportsfiskeren | 4 | 2017

med, at den daglige drift også skal passes. Derfor må vi appellere til, at man i perioder har en smule ekstra tålmodighed, når man har brug for hjælp eller rådgivning hos vores medarbejdere, siger Lars Rasmussen. Planen er, at den nye hjemmeside, medlemssystemet og Fiskekort.dk bliver præsenteret i løbet af efteråret. – Vi har ikke en fast deadline, men går i luften, når vi er klar og er tilfredse med produktet, siger Lars Rasmussen.

Opening er hovedentreprenør Bag de kommende nye digitale platforme står kommunikationsbureauet Opening, der er specialiseret i digitale løsninger og har en lang erfaring i samarbejdsprojekter med oplevelsesindustrien. – Det er en utrolig spændende opgave at arbejde med en interesse- og medlemsorganisation. Ser man lidt firkantet på det, står forbundet og foreningerne netop med en opgave om at sælge et produkt til nogle kunder. Det handler om at kunne markedsføre lystfiskeri både på landsplan og lokalt, og fremstå som dygtige værter for både erfarne og spirende lystfiskere, siger Niels-Henrik Duevang, direktør i Opening. Openings arbejder i høj grad med brugerinddragelse og har i den indledende proces med opbygningen af et nyt sportsfiskeren.dk, fiskekort.dk og medlemssystem haft en tæt dialog og sparring med foreninger og medlemmer. – Det er vigtigt, at de nye platforme kan afhjælpe tunge, administrative opgaver og udfordringer hos forbundet og foreningerne, så kræfterne kan blive brugt på at fokusere på kerneopgaverne – i bund og grund at være mere synlige og i sidste ende skabe et bedre lystfiskeri for alle, siger Niels-Henrik Duevang. Du kan løbende læse mere om arbejdet med de nye digitale platforme på Sportsfiskeren.dk og her i magasinet. Vi glæder os til at byde dig velkommen senere på året. •

BOGANMELDELSE

SPORTSFISKERLIV

Tre år efter hans død udgives en flot erindringsbog om den dygtige fluefisker og mesterkaster, Ove Nielsen. Sportsfiskerliv giver et godt indblik i lystfiskerhistorien, så er du til den slags, er det med at slå til – bogen udgives nemlig kun i meget få eksemplarer.

og havørred – Kastemester – Instruktør og foreningsmand. Hvert afsnit rummer en række korte, detaljerige og letlæste kapitler med fine, tidstypiske fotos i både sort-hvid og farver på stor set hver anden side.

Blandt tidens store personligheder Ove Nielsen blev udlært i Jagt- og Fiskerimagasinet i Kongens København, og han måtte overtage driften af et af landets største grossistfirmaer inden for branchen, da faren og inspiratoren Svend Nielsen pludselig faldt fra. Allerede fra ungdommen skabte han sig en omfattende vennekreds blandt tidens store personligheder, såsom Ludvig Svendsen og sønnen Axel, Poul Frigast, Ellinor og Julius Wedege, Svend Saabye, Halskov Hansen og ikke mindst dyrlæge Preben Torp Jakobsen. Blandt udenlandske venner kan nævnes svenske Olle Törnblom, Nils Färnström og Kenneth Boström og britiske personligheder som Frank Sawyer, Dermot Wilson, John Goddard og i særlig grad Oliver Kite, ligesom han nåede at etablere et stærkt venskab med den amerikanske kasteguru, Mel Krieger, hvis fine bog ”Fluekast” han oversatte til danskerne. Oves bog henvender sig til alle, som har interesse i vor nyere lystfiskerhistorie, og vi er de tre medforfattere stor tak skyldig, fordi de har brugt masser af åndelig og praktisk knofedt på at ære hans minde på smukkeste vis. Bogen er kun trykt i 250 eksemplarer, så du skal handle hurtigt, hvis du vil eje en førsteudgave. • Læst af Orla Bertram-Nielsen

Det er vennerne Uffe Westerberg og Steen Ellemose, der sammen med Ove Nielsens søn, William Hjort Nielsen, har samlet og bearbejdet forfatterens gamle dagbogsblade og gulnede notater. Og ud af det er kommet en særdeles spændende og læsværdig bog.

Forfatter: Ove Nielsen (bearbejdet af Uffe Westerberg, Steen Ellemose og William Hjort Nielsen Sidetal: 208 sider Pris: 300 kr. Udgiver: Brown & Walker Forhandler m.m.: www.bogjagt.dk

Vil vække minder Der er næppe mange yngre fiskere, der ved, hvem Ove var, og hvilken betydning han har haft for det moderne, danske fluefiskeri, men det giver bogen rig lejlighed til at råde bod på. Blandt den ældre del af dagens lystfiskere, der kendte Ove, vil bogen til gengæld vække en masse minder om grejer, fiskemetoder og ikke mindst omtalen af en række piscatoriske personligheder fra det forrige århundrede. Mange vil også huske beskrivelsen af Ove, ekviperet som engelsk gentleman, fra Poul Thomsen hyggelige bog Glade danske fisketure. Sportsfiskerliv er delt op i otte hovedafsnit med overskrifterne: Sådan startede det – Fluefiskeri – Fiskeri i Jylland og udland – Læreår – Dansk fluefiskeri bliver moderne – Laks Sportsfiskeren | 4 | 2017 67

BRØDFLOVE KARPER De lunefulde karper begynder at røre på sig i takt med, at sommeren gør sit indtog. På varme sommerdage, hvor karperne tyer til solbadning og fødesøgning i overfladen, er det tid til dappefiskeri – en af de mest intense og nervepirrende former for fiskeri. Af Nicklas Engelbrecht Sørensen

Dappefiskeri efter karper kan være utrolig simpelt og dog til tider meget kompliceret. Dappefiskeri består i at finde fiskene og derefter lokke dem til bid ved at placere en agn lige foran snuden på dem. Agnen vil oftest bestå af enten et flydende stykke brød på overfladen eller en langsomt synkende agn. Størstedelen af fiskeriet foregår visuelt, hele tiden søgende efter byttet, der ofte vil afsløre sig selv i form af en blottet rygfinne eller en svag, mørk silhuet. Dette er ensbetydende med, at fiskeren må bringe sine ypperste listeevner i spil for succes. Har du først, med adrenalinen pumpende og skærpede sanser, prøvet at snige dig ind på en stor fisk, vippe brødet ud for snuden af den, hørt det karakteristiske ”skvulp” fra fiskens mund, hvorefter der strammes op, og du mærker tyngden. Ja, så er du først tryllebundet. Sportsfiskeren | 4 | 2017

En flot spejlkarpe har ladet sig overliste af brød på overflad

en.

Har karperne først rettet øjnene mod vandoverfladen, er de ofte til at få i tale med brødstykker, som ligger på overfladen eller lige under.

En linekurv vil altid give dig nogle ekstra meter.

Find og vælg dine karpevande For en lystfisker, der aldrig har prøvet kræfter med karpefiskeriet, kan det være en uoverskuelig opgave at finde frem til et karpevand. Opgaven er dog heldigvis ikke tungere end som så, for der er faktisk karper i langt de fleste danske søer. Hvis man følger nogle simple pejlemærker, står man pludselig med en god håndfuld vande at vælge imellem. 1. Opsøg oplagte vande som parksøer, afvandingsbassiner og slotssøer. 2. Grumsede vande med et grøn-gulligt skær er ofte en god indikator. 3. Skan overfladevand for solbadende karper på varme, vindstille og solrige dage. 4. Søg efter glemte karpe-tackler langs søernes bredder. 5. Snak med lokale folk og hundeluftere, der jævnligt passerer vandet. 6. Få tips af en medefisker i dit netværk. Når man søger efter karpevande, er det vigtigt, at man slår følerne ud og selv de mindste indikationer kan i den sammenhæng lede til succes. Gå ud og opsøg vande, lær dem at kende og gør dine egne erfaringer.

Lokalisering af fisk Når der er udvalgt et givtigt fiskevand, skal fiskene lokaliseres. Det gøres ved at snige sig rundt og skanne vandet for fisk. Her er det vigtigt, at man gør sig sine forholdsregler og lægger en plan for ruten om vandet. Dette til dels for ikke at skræmme fiskene, men også for at få den bedste vinkel til udsyn over vandet. Ofte vil sollyset reflekteres i vandspejlet, og man vil derfor gerne have solen skråt i ryggen eller ovenfra. En anden faktor for bedre udsyn er træer og andre mørke silhuetter, der reflekteres i vandet fra modsatte bred.

Ved at lade kroggabet være frit i brødet er chancerne for sætte krogen i karpens mund bedre.

Udnyt høje genstande langs søen til at opnå et fugleperspektiv. Det kan eksempelvis være uhyre effektivt at kravle op i et træ, hvor man har et meget bedre udsyn over søen. Skan vandet langs åkande- og grødebælter samt pynter, brinker og væltede træer. Her vil fiskene ofte opholde sig grundet trygt dække og frugtbare muligheder for fouragering. Som ny dappefisker kan det være frustrerende at gå time efter time uden at spotte fisk. Heldigvis vil dette ændres i takt med tid og erfaringer. Dog kan disse erfaringer gøres lidt hurtigere ved at vide, hvad man skal kigge efter ude ved vandet. Sportsfiskeren | 4 | 2017 69

Fangsterne under dappefiskeriet er ofte mindre karper, men det er ikke unormalt at se store karper være aktive i overfladen. De mest almindelige karper i de danske vande er skæl- og spejlkarper.

Fiskene vil i langt de fleste tilfælde afsløre sig selv som en mørk, stillestående silhuet nær overfladen. Desværre, er det også disse fisk, der er sværest at spotte. Derfor må man også være uhyre fokuseret i sin jagt. I andre tilfælde er fiskene i bevægelse og viser sig mere villigt. Det er også disse fisk, der er noget nemmere at lokke til hug. Til dels fordi de er mere aktive og sandsynligvis, fordi de er i gang med at æde eller netop har søgt føde nær vandspejlet.

lets kan boostes med hampolie og diverse dufte. Når der er fodret op, besøges pladserne gang på gang med jævne mellemrum, indtil der spottes aktivitet. At lokke fiskene tæt på ved hjælp af forfodring, er knap så spændende som at snige sig ind på en udvalgt fisk. Til gengæld har det sine fordele. For det første er det en god måde at få afsøgt noget vand, hvis fisketiden er begrænset. For det andet vil du formentlig allerede have fået fiskene til at æde, når du opdager dem.

Forfodring Hvis vandet er mørkt, solen væk eller fiskene af uforklarlige årsager bare ikke vil vise sig, kan forfodring være en katalysator. Sørg for at fodre forskellige lovende pladser med flydende agn. Prøv eventuelt med forskellige varianter, størrelser og farver, da karperne til tider kan være meget selektive. Her kan anvendes brød, flydende pellets, frosne majs eller hundekiks. Det er altså kun fantasien, der sætter grænser. Hundekiks og pel-

Taktik og snilde Fisken er fundet, og man må på kort tid træffe mange vigtige beslutninger. Er fisken derimod ikke i bevægelse, kan man tage sig god tid. Det er vigtigt at bevæge sig meget langsomt og undgå hurtige bevægelser, så fisken ikke bliver skræmt. Inden agnen præsenteres, er det optimalt at have gennemgået hele scenariet og have stillet sig selv disse spørgsmål:

Slange bøssen er god til fodring på distanc en.

Sportsfiskeren | 4 | 2017

Polaroidbriller er et must, når karperne skal spotte s under dappefiskeri, fordi de fjener solens refleksioner på vandoverfladen.

Hvordan kommer jeg i position til at præsentere agnen bedst muligt? 2. Er der andre fisk, der kan skræmmes på vejen dertil? 3. Hvordan skal agnen præsenteres? 4. Hvilken vej vender fisken? 5. Hvilke forhindringer og grene vil kunne gøre, at jeg mister fisken? 6. Hvor og hvordan lander jeg den? Der er uendeligt mange beslutninger, som skal tages – og det er svært altid at vælge rigtigt. Man kan dog være sikker på en ting – storfisken giver sig ikke frivilligt under kampens hede. Når hjulet hviner, og vandet står i kaskader, vil der altid opstå uforudsete komplikationer. Det bedste tip til at mestre disse er at få dappet så mange fisk så muligt. Det er kun i takt med fangsterne, at man vil blive bedre til at handle intuitivt, og landingsraten vil følge derefter.

Agn og præsentation Der findes uendeligt mange muligheder af agntyper til dappefiskeriet. De hyppigst brugte, og måske de allerbedste, agn er toastbrød og majs. Toastbrød er billigt, og karperne elsker det. Det kan formes til stort set enhver præsentation, der passer til den givne situation. Skorpen er ofte god at bruge til længere kast og er noget mere holdbar end det hvide, bløde fra midten af brødet. Netop det kan formes rundt om krogskaftet, så kroggabet er blottet, og det giver de bedste krogningsegenskaber. Hvis fisken står dybere eller ikke er interesseret i at tage på overfladen, må man presse brødet til så det kan synke. Oftest vil et meget langsomt synkende tempo være det mest effektive, men man må naturligvis prøve sig frem. Alt efter situationen, og hvad der behager fisken. Majs er en anden populær agn, der nok er den mest anvendte til flådfiskeriet. På trods af, at majs ikke er et fødeemne, som karper møder i naturen, har agnen igen og igen vist sig at være en sikker vinder. Almindelige majs er ikke flydende, men kan være utroligt effektive synkende eller på bunden. En af de bedste måder at præsentere denne agn er klemme majskornene enkeltvis og sætte dem på krogen. Det vil gøre, at det stort set kun er majsens yderskal, der er tilbage. Dette skaber en langsomt synkende effekt, så fisken har længere tid til at beslutte sig. Simpelt grej Fiskes der efter mindre fisk i damme og små søer, stilles der ikke så høje krav til grejet. Dette kan klares med en normal spinnestang på 9-11 fod med kastevægt omkring 10-40 gram samt et spinnehjul i størrelse 2500-4000. Det vigtigste er, at man har et stærkt forfang og en solid krog, der kan holde til slid fra åkander og diverse sunkne grene. Til nybegynderen kan det anbefales at som minimum anvende et fluorocarbon forfang

Med en bait pouch har du hele tiden agnen ved hånden. De resterende lommer bruges til kroge og forfang. Mere behøver du ikke til det simple dappefiskeri.

i 0.30 mm samt en kraftig krog i størrelse 6-8 med bredt kroggab. Den mere garvede dappefisker vil gerne kunne vælge mellem flere stænger, der passer til forskellige scenarier. En meget kort stang på 6 fod og 3 lbs til fiskeriet på klods hold mellem træer og buske. Hvor en længere stang på 9-10 fod og 2,75 lbs vil være optimal til længere kast og fiskeriet i de mere frie vandmasser. Til fiskeriet efter de helt store fisk vil man også stille krav til hjulets bremsestyrke. Store karper kan være utroligt eksplosive, og man må ofte presse grejet til det yderste for at lande fisken.

Lær dine fisk at kende Langt størstedelen af dappefiskeriet foregår som sagt uden stang. Den tålmodige dappefisker kan bruge timevis i et træ og iagttage fiskene. Mens karperne ofte fremstår ens for det utrænede øje, vil man ofte efter lange observationer kunne konkludere, at de i særdeleshed har forskellig adfærd. Nogle fisk virker distræte og cruiser nærmest hastende forbi. Andre er opmærksomme og undersøgende, mens enkelte fisk er grådige og grove. Uden at begynde at danne sig et billede af fisk med personligheder og avancerede menneskelige egenskaber, må man også forstå, at karper ligesom alle andre dyr har en bestemt adfærd. Studerer man dem længe nok, vil man lægge mærke til deres trækruter og fødesøgning. Du vil få denne specifikke, udefinérbare følelse og forståelse af fiskene. Og det er her, du først for alvor bliver ramt af dappefiskeriets fortryllende ekstase. Så hvad venter du på? Smid hvad du har i hænderne, grib dappestangen, polbrillerne og søg mod det nærmeste vandhul. •

En kikkert kan være behjælpelig, hvis du skal spotte fisk på distancen.

Sportsfiskeren | 4 | 2017 71

40 % GÅR TIL VANDPLEJE SPAR SAMTIDIG OP TIL 60 % GEOFF GEOFF

r a p 2

2 SOMMER FISKEBUKSER

1 BEHAGELIG FUNKTIONEL

r a p 2 +

SWIMMY™

GEOFF

ZAM™

30 % bomuld 70 % nylon

1 2 par Zam™

2 par Zam™ Grå

1.798,-

Strækbar cap

159,-

Cordura bælte

149,-

Normal butikspris:

2.106,-

____________________________________________ Din støttepris: Du sparer:

900,1.206,-

- og donerer kr. 360,til vandpleje

8 lommer

GEOFF

Ekstrem hurtigtørrende

2 2 par Swimmy™

Høj åndbarhed

2 par Swimmy

1.398,-

Sidelommer med lynlåse

Strækbar cap

159,-

Letvægtsdesign

Cordura bælte

YKK® lynlåse

Normal butikspris:

Forstærket på knæ, bag

____________________________________________

Hurtigtørrende

Din støttepris:

Dansk design

Du sparer:

2 PAR:

900,-

inkluderet 1.517,-

600,-

- og donerer kr. 240,til vandpleje

917,-

Saltvandsbestandig Lårlomme, baglomme Sidelommer med lynlåse Inkl. bælte YKK® lynlåse Fast underbuks Dansk design

2 PAR:

600,-

KRAFTIG KVALITET

r a p

4 Stærk, stærkere, Combaa 2 x Combaa 1.998,-

Webbing bælte

199,-

Strækbar cap

159,-

Normal butikspris:

2.356-

_________________________________________________ Din støttepris:

1.000,-

Du sparer:

1.356,-

og donerer kr. 400,- til vandpleje

100 % naturlige fibre Kan maskinvaskes på 90 grader Produceret i EU YKK® lynlåse Åndbare Økotex Testet til 40.000 maskin-vaske Dansk design

COMBAA™

STÆRK LETVÆGTER

r a 2p YUM™

2 PAR:

1.000,-

4 Dobbelt op på Yum 2 x Yum bukser

1.998,-

Stetch bælte

149,-

Strækbar cap

159,-

Normal butikspris:

2.306-

_________________________________________________ Din støttepris:

1.000,-

Du sparer:

1.306,-

og donerer kr. 400,- til vandpleje Yum: Let vandafvisende (500mm) Produceret i EU Svenskproduceret stof Åndbare Lette men stærke (Ripstop) Økotex 5 praktiske lommer Dansk design

2 PAR:

1.000,-

SPAR PENGE OG STØT ARBEJDET FOR RENT VAND OG FLERE FISK I samarbejde med danske Geoff Anderson præsenterer vi tilbud til en attraktiv pris, hvor du tilmed støtter arbejdet for rent vand og flere fisk med op til 50% af beløbet.

BESTIL NU PÅ WWW.DSFSHOP.DK

GEOFF

VÆRD AT VIDE TYSKE SPORTSFISKERE KÆMPER MOD FORBUD De tyske sportsfiskere, anført af det tyske sportsfiskerforbund, kæmper imod et forbud mod lystfiskeri i visse naturbeskyttede områder i Østersøen og Nordsøen. Det er det tyske miljøministerium, som har foreslået forbuddet i de såkaldte Natura 2000-områder. Det tyske forbund har efterfølgende henvendt sig til den tyske forbundsregering for at forhindre, at forslaget føres ud i livet. Sportsfiskernes argument er, at det ikke er dokumenteret, at lystfiskeri har nogen negativ påvirkning på hverken naturtyper som stenrev og sandrev eller dyrelivet i de udpegede områder. Forbundet undrer sig også over, at ministeriet ikke ønsker at forbyde erhvervsfiskeriet i de samme områder. Den danske regering har en anden tilgang i forhold til lystfiskeri i de danske Natura 2000-områder. Der lægges op til forbud for alle fiskeriformer ved de meget skrøbelige og sjældne boblerev. Denne form for rev findes få steder i de indre farvande, så et forbud vil kun i meget ringe omfang påvirke lystfiskeriet.

LYSTFISKERSTRATEGIEN OG SPORTSFISKERFORBUNDET

Foto: Gerhard Burock

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen vil sætte fokus på det rekreative fiskeri og lystfiskerturismen. Han har derfor nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan lystfiskeriet kan udvikles, og hvad der skal til for at tiltrække flere – både danskere og udlændinge – til at dyrke lystfiskeriet. Fishing Zealand, Kommunernes Landsforening, forskellige turismeorganisationer, grejbranchen, erhvervsfiskerne, DTU Aqua og de rekreative fiskeriorganisationer er udpeget til at sidde i arbejdsgruppen. Danmarks Sportsfiskerforbund er repræsenteret ved biolog Kaare Manniche Ebert. Inden årets udgang skal der være en rapport klar med en række konkrete forslag til initiativer.

SOMMERHEDT DM I FLUEKAST På en stegende hed lørdag sidst i maj måned blev DM i Fluekast 2017 afviklet ved Ledreborg Slot på Midtsjælland. Der var 15 deltagere, alle seniorherrer. Danmarksmester i enhåndsstang blev Mads Birkholt. Nummer to blev Nikolaj Eriksen, og nummer tre blev sidste års mester Leif Christensen. Tohåndskast blev vundet af Leif Christensen, efterfulgt af Thomas Lang og Simon Kjærsgård. Tak til alle involverede og de sponsorer, der gjorde det givtigt at kaste langt og præcist. En stor tak skal lyde til de frivillige hjælpere fra ROLK. Uden frivillighed ville et arrangement som dette være umuligt at afvikle. De frivillige blev belønnet med en skjorte og et stort bifald fra deltagerne.

NY BOG OM NATURENS FORFALD OG MIRAKLER

EPOKEGØRENDE TUNPROJEKT

”Mit liv med bondelandets natur” er en ny bog af professor i ferskvandsøkologi Kaj Sand-Jensen. I bogen beskriver han en skøn blanding af personlige og videnskabelige oplevelser i den danske natur. Vi hører om Kaj Sand-Jensens opvækst ved Limfjorden og om professorens voksenliv som forsker, underviser og debattør. Der er god viden at hente om både vandløb, fisk, naturødelæggelse og naturgenopretning, men også om den dybe glæde og mentale tilstand, som lystfiskere og andre naturbrugere opnår ved at færdes langs åen.

Hvorfra kommer tunfiskene, der de senere år er blevet set flere steder i de indre danske farvande, og hvorfor er der blevet set så mange af dem? Spørgsmålene bliver forhåbentlig besvaret i forbindelse med det mærkningsprojekt, som DTU Aqua sætter i søen i sensommeren 2017. Projektet udføres i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund og en række erfarne småbådsfiskere fra hele landet. Forsøgsfiskeriet finder sted to uger i september, og det gentages i 2018. Det vil selvfølgelig blive dækket på www.sportsfiskeren.dk.

SAVNER DU DINE PENGE? En række medlemmer har penge til gode fra dobbelte medlemskaber af foreninger under Danmarks Sportsfiskerforbund. Da check er udgået som betalingsform, har vi brug for dit kontonummer for at udbetale det overskydende kontingent. Du kan indtaste dit kontonummer på medlem.sportsfiskerforbundet.dk. Log ind på ”Min side”, og indtast dit bankregistreringsnummer og kontonummer. Så vil vi automatisk overføre de penge, du har til gode hos os. Har du spørgsmål, så send en mail til medlem@sportsfiskerforbundet.dk.

Sportsfiskeren | 4 | 2017

VÆRD AT VIDE HVORFOR VOKSER ÅLENE SÅ HURTIGT? I Karrebæk og Dybsø Fjorde vokser ålene usædvanligt hurtigt. Nu vil forskere fra DTU Aqua undersøge, om det kan hænge sammen med, at ålene spiser løs af de mange sortmundede kutlinger i området. Den sortmundede kutling er en invasiv art, der truer andre fiskebestande. ”Det bliver aldrig ålen, der udrydder kutlingen, men det er fint, hvis ålen bruger en ressource, som vi ikke selv står og skal bruge,” udtaler fiskeplejekonsulent Mads Christoffersen på fiskepleje.dk

STADIG LANG VEJ TIL NYE HAVBRUG

FORENINGSKONSULENTERNE UDVIKLER VÆRKTØJER

Den 1. juni stemte regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet som forventet lovforslag L111 igennem. En lov, der giver mulighed for at etablere nye havbrug med kompensationsopdræt af muslinger og tang i danske farvande. Men der er stadig en lang politisk og administrativ proces forude, før nye havbrug kan blive en realitet, og Danmarks Sportsfiskerforbund vil fortsat arbejde hårdt for at forhindre nye havbrug. Vi kæmper fra bur til bur. Læs mere på Sportsfiskeren.dk

Danmarks Sportsfiskerforbunds foreningskonsulenter er sat i verden for at rådgive foreningernes bestyrelser om de udfordringer, de oplever i foreningens udviklingsarbejde. Det er et mangesidigt og spændende arbejde, der kræver, at man hele tiden kan se nye angrebsmåder afhængigt af den enkelte forenings opgaver og givne arbejdsrammer. Derfor kræver det også, at gruppen af foreningskonsulenter løbende bliver klædt på til opgaven. Ved det seneste opdateringsmøde for foreningskonsulenter blev det aftalt, at konsulenterne skal arbejde med at lave et "værktøj", som foreningerne kan bruge til at udvikle deres juniorarbejde.

VIL DU MED PÅ HOLDET SOM FORENINGSKONSULENT? ROS TIL NATURGENOPRETNING I HOVER Å Et af de hidtil største genopretninger af vandløb i Ringkøbing-Skjern Kommunes historie er netop afsluttet i foråret 2017. I alt er ca. to kilometer af Hover Å siden efteråret 2016 og frem til foråret 2017 blevet restaureret og genslynget, og der er etableret nye gydestryg. Projektet har blandt andet haft til formål at forbedre vandrefiskenes op- og nedgangsforhold fra åen og ud til Ringkøbing Fjord. Samtidig har lodsejerne kunnet se en fordel i at få genskabt nogle herlighedsværdier i de områder, hvor man alligevel har svært ved at opdyrke jorden. Projektet demonstrerer, at vandløbsnatur har høj prioritet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunen har selv finansieret hele projektet med egne midler til vandløbsrestaurering.

– Der er stor efterspørgsel efter de frivillige foreningskonsulenter i Danmarks Sportsfiskerforbund, og derfor ønsker vi at udvide flokken, fortæller udviklingskonsulent Martin B. Hedegaard. Foreningskonsulenternes arbejdsområder og værktøjer bliver hele tiden udvidet og suppleret, og vi forventer, at de fem nye konsulenter vil være udpeget i løbet af efteråret 2017. Primært mangler vi erfarne foreningsfolk på Sjælland og på Fyn. Har du lyst til at bidrage med dine erfaringer og være med til at skabe gode resultater i Forbundets foreninger, så kontakt Martin på 7622 7022 eller på mail: mabh@sportsfiskerforbundet.dk.

GODT NYT FOR SPÆRREDE VANDLØB Nu bliver der mulighed for fri passage for fiskene i mange flere vandløb. Kommunerne kan nemlig søge tilskud fra staten til at fjerne de spærrende stemmeværker ved dambrug og erstatte dem med en pumpeløsning. Kommunerne kan tilbyde dambrugsejerne at rive stemmeværket ned og erstatte det med en elektrisk pumpe, der leder vand ind i dambruget. Pumpeløsningen er blevet tilgængelig for kommunerne, efter Danmarks Sportsfiskerforbund i marts 2017 henvendte sig til Miljøstyrelsen og satte skub i processen. Læs mere på Sportsfiskeren.dk.

Sportsfiskeren | 4 | 2017 75

STALLINGPARADIS MED POTENTIEL ØRREDJOKER

Alle nordmænd ved, at Finnmark huser store røddinger og bækørreder, og for en del år siden, troede denne artikels forfattere, at de havde skudt guldfuglen, hvad angår fundet af den perfekte elv nord for polarcirklen. Deres plan om visuelt drømmefiskeri efter majestætiske røddinger og massive bækørreder blev dog afløst af en halvbitter eftersmag. Her følger to tørfluepuristers turberetning fra Finnmark. Af Andreas Lium og Joakim Andreassen Foto: Joakim Andreassen Oversat af Andreas Findling-Rottem

Som ørredfiskere har vi altid søgt mod nord efter uberørt natur og jomfrueligt fiskeri. Utallige timer i vinterhalvåret går som regel med at studere satellitbilleder og kort. Få ting slår følelsen af at tolke topografi og natur, og mærke den sitrende fornemmelse, der indtager kroppen, når du opdager, at du har fundet drømmeelven.

På flugt fra stallingen i alpacka-båd.

Sportsfiskeren | 4 | 2017

Vandtæt plan Året var 2004. Ingen af os havde sådan for alvor været i Finnmark tidligere, bortset fra en enkelt tur, hvor vi unge, uerfarne og ganske naive ramte helt ved siden af og oplevede Finnmark fra sin mest ubarmhjertige side. Nu skulle vi planlægge bedre og forberede os grundigt. Intet skulle slå fejl, og planen skulle være vandtæt. Vi havde fundet en elv, der virkede lovende, og vi havde fået aftalt lift, så langt vi kunne komme med motoriseret køretøj på lovlig vis. Resten af vejen skulle ske til fods, og hovedelven tilbagelægges med alpacka-både. Alt var planlagt ned til mindste detalje.

Tørfluefiskeri nord for polarciklen kan være ubarmhjert tigt, og kræver optimale vejrforhold. Noget som sjælden indfinder sig.

Vi var klar over, at der fandtes stalling i området, men ingen af os mente, at de ville befinde sig i så højtliggende områder, som vi var på vej mod. Vi var faktisk helt sikre på, at vi kun ville finde rødding. Og i »værste fald« kun store ørreder.

»Ukendt« miljøkriminalitet i indre Finnmark For flere årtier siden, mente nogle folk åbenbart, at det var en rigtig god idé at sætte stalling ud i en sø midt i den indre del af Finnmark. En art som i det aktuelle område ikke er hjemmehørende fra naturens side. Stallingen vandrede ud af søen og ned af en kort elvestrækning, og her fortrængte den efterhånden røddingen. Stallingen spredte sig videre ned gennem en større elv, hvor den hurtigt etablerede sig. Derfra begyndte en hvileløs vandring op i sideelv efter sideelv. I løbet af de senere år har vi lært, at stalling har en utrolig stærk evne til at etablere sig rendende vand. Den bruger store dele af sit liv på at vandre opstrøms, og er ekstremt tilpasningsdygtig. Og der hvor stallingen vinder frem, må andre arter ofte vige. Røddingen forsvinder, og ørredens standpladser vil efterhånden kun være forbeholdt de største individer – resten bliver, som røddingen, fortrængt. Gode, gamle røddingelve i Finnmark er derfor i bund og grund ved at forsvinde. Det store spørgsmålet for os var, hvor langt opstrøms denne udvikling havde nået i det, der potentielt var vores drømmeelv.

Lad dig ikke snyde af det lille smil. Inderst inde lurer frygten for, at elven er tom for røddinger.

Smuk nedtur Som designet til fluefiskeri slyngede den lille elv sig gennem moræneterrænet med smukke, stilleflydende pools afløst af korte partier med mere fart på vandet. Skyfri himmel, krystalklart vand og lys bund. Bordet var dækket, og forholdene var noget nær perfekte til at spotte fisk. Der er noget helt særligt over at gå langs sådan en elv, uden at se spor efter andre mennesker, og uden at have en anelse om, hvad der møder dig rundt om det næste sving. Det skulle imidlertid vise sig, at vi kun fandt én fiskeart i elven. Hadet af mange og elsket af få, nemlig stallingen. Sådan har mange nordmænd det i hvert fald. Men det var trods alt store stallinger, men stadigvæk… stallinger. Og det var allerede her i starten af turen i den allerøverste del af elven, som vi skulle padle os ned igennem. Det så sort ud. Vi er, og det er helt subjektivt, ikke særlig fascinerede af stallingen. Måske mest fordi, at vores tidligere møder med den ikke har budt på de store udfordringer rent fiskemæssigt.

Sportsfiskeren | 4 | 2017 77

Finnmarksørred af den fineste slags.

Og stallingen her i elven var ikke nogen undtagelse. Utallige fisk i størrelsesordenen 1,3 til 1,8 kg steg uden tøven til overfladen og sluprede hvilken som helst tørflue i sig. Visuelt tilfredsstillende, men afgørelsen om at flytte camp samme dag var alligevel let. Vi kunne ikke blive i dette stallingparadis.

40 kilometer og to uger med back-up plan Noget slukørede pakkede vi lejren ned, pustede vores alpacka-både op og gjorde klar til en lang padletur over den forholdsvis store sø, vi havde campet ved. Troen på, at hovedelven længere nede skulle huse store ørreder, var stadig stærk, og vi havde fortsat håb om, at nogle af sideelvene,

Sportsfiskeren | 4 | 2017

»Utallige fisk i størrelsesordenen 1,3 til 1,8 kilo steg uden tøven til over fladen og sluprede hvilken som helst tørflue i sig. Vi kunne ikke bli ve i dette stallingparadis«

Håbet om drømmefiskeri svinder ind, og selv evige optimister bliver tomme i blikket.

stallinger. Et par smukke røddinger omkring halvkiloet blev først snydt før en halvanden kilos ørred også ville have en myggepuppe med krog til frokost. En langt større fisk stod helt alene ved modsat bred og steg jævnligt til overfladen, når de små myg langsomt kom sejlende ned af elven, men den lod sig ikke snyde af vores kopier. Der var enighed i duoen om, at dette måtte være en særdeles sær rødding, men vi nåede ikke at få set nærmere på den, før den forsvandt.

som fra fordums tid var kendt som gode røddingelve, ville leve op til vores forventninger. Fluefiskere er og bliver naive, og vi skiller os på ingen måde ud. Evige og ukuelige optimister. Hvis alt klappede, skulle vi jo faktisk kunne levere en vaskeægte »Finnmark Grand Slam« med både stalling, rødding og ørred i trofæstørrelse, før turen var ovre. Realiteterne og forventningerne passede desværre ikke helt sammen, som det så ofte ikke gør, når vi fluefiskere tager på tur. I perfekt vejr, en stille og lun nat, drev vi ned af den øverste del af hovedelven med enkelte indlagte stop ved de fantastisk flotte stryg. Resultatet blev det samme ved hvert stop: to-tre store stallinger i halvanden kilos klassen. Den hyggelige og positive stemning i teamet fortog, i takt med, at skuffelsen steg. Men vi ville ikke lade os slå ud, og modstanden resulterede i en døgnlang etape med forflytning, før vi igen slog lejr. En lille, men alligevel fiskbar sideelv havde sit indløb i hovedelven lige uden for teltåbningen, og et nyt håb tændtes forsigtigt. I morgen måtte vi da finde guldet øverst i den lille elv.

Stormfuld optur Fire stallinger gled over netkanten inden frokost. Stallinger af den type, der hverken kunne være eller var ønsket i nogen stegepande vi ejer. Der var derfor ingen lang diskussion om, hvor vi måtte hen den dag. Turen gik nogle kilometer opstrøms langs den lille sideelv i et nyt forsøg på at lægge stallingens stadig øgende udbredelse bag os. Sideelven viste sig at være både lille og med et pænt fald. Vi bød vandringsudfordringen velkommen, og fandt efter en hel del sved på panden omsider et dybt, langstrakt og stilleflydende parti. Sporadisk og forsigtigt ringede enkelte fisk i overfladen. Og vi følte os endelig sikre på, at det her ikke var

Endelig fandt vi guldet. Ørred i grov kaliber.

Sportsfiskeren | 4 | 2017 79

Sideelven blev én stor optur, og følelsen af at have opdaget en lille hemmelighed sneg sig forsigtigt på. Det samme gjorde et frygteligt tordenvejr, som om moder natur ikke kunne holde ud, at vi havde afsløret en af hendes hemmeligheder. Flade Finnmark er lige lovlig spændende at befinde sig i, når et hidsigt tordenvejr ruller ind, så vi tog benene på nakken og susede direkte retning mod teltet. Der var der nu også ganske fladt, så vi måtte bare iværksætte plan B: krydse fingre, krybe i teltet og sove igennem natten. Heldigvis virkede plan B.

Vejromslag og maratonpadling Tordenvejr betød vejromslag, og vi vågnede til fire grader og nordlig vind. Flotte stalling-forhold, men surt for alle andre. De resterende 29 km af den planlagte rute blev tilbagelagt på to dage – med en stalling på godt over to kilo og en time med opholdsvejr, som de to største højdepunkter. Vi fik observeret og kortlagt et par potentielle ørredpladser, men det var kun stallingen, der var aktiv under disse forhold. Det er måske også en af de største fordele ved stallingfiskeri i Finnmark: Nemlig at man kan have et godt fiskeri, selvom alt andet fremstår koldt og dødt. Stallingen i disse områder fremstår på gode dage som totalt ukritisk, men når forholdene er sådan, at et ring fra en ørred er en sensation, kan selv nymfefiskeri efter stalling byde på lærerige udfordringer. Fremtiden Det var en dyster udvikling vi fik indblik i på denne tur. Og tanken om, at gode røddingelve i Finnmark snart kan være en saga blot, er trist. Listen over elve som i gamle dage kunne byde på formidabelt røddingfiskeri, men som i dag er tomme for den arktiske drømmefisk, er lang. Stallingen fortrænger andre arter på sin fremfærd, og røddingen virker mest sårbar. Røddingen virker ustoppelig. Vi kan ikke andet end at opfordre fluefiskere, der drømmer om rødding fanget i en Finnmarkselv, til at smede, mens jernet er varmt. Ørreden er heldigvis lidt mere modstandsdygtig end røddingen – særligt i de større størrelser – og enkeltindivider kan vokse sig særdeles grove og store til trods for stallingens tilstedeværelse. Bestanden går typiske ned i antal, men forsvinder sjældent helt. Det er ofte muligt at se forskel på ringene fra en ørred og en stalling, hvilket er til stor hjælp i ens søgen efter ørred med delikate tørfluer. Og har du først fundet en ørredplads i en stalling-elv, så finder du med garanti ørreder der igen og igen. Finnmark kan altså stadig levere overraskelser. Det handler blot om at opsøge dem. •

Sportsfiskeren | 4 | 2017

Røddingfiskeriet er på retur flere steder i Finnmark, men heldigvis holder ørreden stand.

»Sideelven blev én stor optur, og følelsen af at have opdaget en lille hemmelighed sneg sig forsigtigt på«

FISHING ZEALAND

NYHEDER FRA FISHING ZEALAND – AF RUNE HYLBY SKJULESTEN FRA VERDENSKLASSEN

Ellebækken i Næstved Kommune var tidligere rørlagt. Men nu er det lille fine vandløb åbnet og genslynget. Derfor blev Grusbanden hidkaldt til, sammen med ”Verdensklassen” på Sjølund Skole, at restaurere det lille vandløb med 350-400 skjulesten. Verdensklassen består af 30-35 elever i alderen 14-18 år, primært syriske flygtninge. Eleverne var fulde af engagement og livsglæde. En fuldstændig fantastisk glæde over at være med til at restaurere et vandløb i fællesskab. Helen Holm, der er Naturvejleder i Næstved Kommune sørgede for waders til (næsten) alle. Det var et kæmpe hit, og da Palle Myssen fra Næstved Kommune oven i købet havde kanelsnegle og varm kakao med i ”felt-bilen”, løftede det i forvejen høje humør en tand ekstra.

KARPER MED HISTORISK VINGESUS ”Sagnlandet” i Lejre Kommune bød i maj måned på et par oplevelser, der lå lidt ud over det almindelige program, idet man havde valgt at sætte særligt fokus på fisk og fiskeri. Bredden af Videsø dannede rammen om “Sagnlandet går i fisk”. Historisk set findes der masser af vidnesbyrd om, at fiskeri har været praktiseret siden de første mennesker kom til Danmark. Kontrasten til de historiske redskaber og primitive fiskeri, blev derfor iscenesat af Fishing Zealand, der havde taget initiativ til dagen. Der blev demonstreret, hvordan man på moderne vis kan fange de karper, som netop svømmer rundt i Videsø. På Karpekajen ved Videsø havde gæsterne desuden mulighed for at udfordre sig selv, med at fodre de nærmest håndtamme karper med valset byg.

GRIBSKOV OGSÅ IMOD SANDSUGNING FØRSTE HORNFISKE-FESTIVAL AFHOLDT PÅ SJÆLLAND Den netop afholdte Hornfiskefestival i Kalundborg Kommune, hvor mere end 100 lystfiskere deltog, blev et festligt arrangement med højt humør og fine fangster. Der blev dystet i tre kategorier, henholdsvis en voksen-, junior- og en børnekategori. Hovedsponsoren ABU Garcia havde sponseret en lang række flotte præmier. Høng, Gørlev og Kalundborg Sportsfiskerforeninger sørgede for ny-røgede hornfisk hele weekenden til deltagerne og byens borgere. Præmieoverrækkelsen søndag eftermiddag trak en del mennesker til, hvor bestyrelsesmedlem i Fishing Zealand og i VisitVestsjælland Svend Erik Autzen udtrykte stor tilfredshed og glæde over arrangementet, og det fokus det skaber på Kalundborg Kommune. Svend Erik Autzen og Niels Lagergaard Pedersen fra Fishing Zealand stod for præmieoverrækkelsen.

I øjeblikket arbejdes der med at få stoppet sandsugningen i Øresund. Effekterne af sandsugningen er komplekse, og de ødelægger bl.a. bundforholdene. Nu går Fishing Zealand-kommunen Gribskov aktivt ind i kampen mod sandsugningen. Brian Lyck Jørgensen, Formand for Teknisk Udvalg, Gribskov Kommune og styregruppemedlem i Fishing Zealand, ser dette som et positivt og klogt træk: ”Jeg er glad for, at Gribskov nu bakker op om at være med til at beskytte Øresund. I den nordlige del af sundet er der foregået en voldsom sandsugning. Det håber jeg nu kan bremses. Vi kommer også til at være meget mere opmærksom på de få stenrev, der er tilbage i området. De skal beskyttes!”

FAXE ER NYT MEDLEM AF FISHING ZEALAND Faxe Kommune har tilsluttet sig medlemsskabet af Fishing Zealand, der nu tæller 13 kommuner overalt på Sjælland. Faxe tiltræder samarbejdet omkring udviklingen af det bæredygtige lystfiskeri den 1. juli i år. Dermed har endnu en vigtig kommune engageret sig i at skabe et bedre lystfiskeri både for de lokale, børn- og unge, samt turister. I Faxe Kommune ligger bl.a. det meget fine ørredvandløb, Vivede Møllebæk. Faxe Kommune har sat fokus på følgende fem punkter: 1. Bedre natur gennem støtte til restaurering af vandløb. 2. Øget lystfiskermæssig eksponering af kommunen. 3. Sociale og uddannelsesmæssige aktiviteter/undervisningsforløb tilknyttet lystfiskeri og vandmiljø. 4. Øge omsætningen for Det lokale Erhvervsliv. 5. Stærke frivillige organisationers bidrag til at tiltrække nye og yngre medlemmer.

Sportsfiskeren | 4 | 2017 81

AKTIVITETER 2017 FISKEKURSER

12. august: Laksekursus – Gaula, Norge – UDSOLGT 20. august: 24 timer med havørred, tørflue m.m. – Trend å 2. september: Laksefiskeri, spin – Skjern Å 9. september: Whisky & Vildlaks – Varde Å – UDSOLGT

FISKEPLEJEKURSER

29. sept.-1. okt.: Vandløbsrestaurering, del 1 – Vejle – UDSOLGT 28.-29. okt.: Elektrofiskeri – Gram

MEDLEMSKAB

Medlemskab af Danmarks Sp orts fiskerforbund koster kun 450 kr.

HAVFISKERNE

16. sept.: DM i havfiskeri – Middelfart Havn

MEDEFISKERNE

12.-13. august: Senior DM – Jels Se flere medestævner på www.medesiden.dk Mere medefiskeri på www.facebook.com/medefiskerne

SURFCASTERNE

27. august: 2. Grand Prix (Kastekonkurrence) – Aarhus 22.-24. sept.: DM i surfcasting – Øst for Storebælt

ANDET

25.-29. juni: Juniorkursus – Aalestrup – UDSOLGT Uge 42: Juniorlederkursus – Aalestrup Find flere oplysninger om årets kurser, og tilmeld dig på: www.sportsfiskeren.dk/aktivitetskalender

LAKSEFISKERI I SKJERN Å

Du har måske lyst til at prøve kræfter med laksefiskeriet, men du er i tvivl om, hvordan du skal overliste laksen. Så fortvivl ej. Danmarks Sportsfiskerforbund afholder i september et grun digt kursus i de mange aspekter af spinnefiskeriet efter laks. Du finder kurset på www.dsfshop.dk

24 TIMER MED HAVØRRED, TØRFLUE OG ANDET GODT

I samarbejde med Trend Aa Lystfiskeriforening udbyder DSF et eksklusivt kursus i fluefiskeri efter havørred i små vandløb med fokus på tørfluefiskeri. Kurset afvikles ved den billed skønne Trend Å i Himmerland, der de senere år har kastet exceptionelt mange havørreder af sig. Du finder kurset på www.dsfshop.dk

N A STE NUMMER AF

UDKOMMER I SLUTNINGEN AF AUGUST Sportsfiskeren | 4 | 2017

Nu:

499,-

Cascade spinnesæt

Bestående af en 2-delt Ron Thompson Cascade 8´, 9´ el. 10´ spinnestang samt et Daiwa Strikeforce spinnehjul i str. 2000, 2500 el. 4000. Vejl: 899,Mere info på JoF.dk el. HH7.dk

Nyhed! Nu:

649,-

Steelhead spinnesæt

Bestående af en 3-delt Ron Thompson Stelhead Nano 7´, 8´, 9´el. 10´spinnestang samt et DAM Impulse fastspolehjul i Str. 430 el. 440. Vejl: 1298,Mere info på JoF.dk el. HH7.dk

Nyhed! Nu:

899,-

Ninjaflex spinnesæt

Bestående af en 2-delt DAM Nanoflex spinnestang i 7, 8, 9 el 10´ samt et Daiwa Ninja fastspolehjul str. 2000, 2500 el. 3000. Vejl: 1698,Mere info på JoF.dk el. HH7.dk

Sportsfiskeren | 4 | 2017 83

Nu:

199,-

Vejl: 399,Double Action Pumpe Super effektiv manuel luftpumpe til flydering m.m. Lev. inkl. div. studser. 2 x 2L kapacitet .

Nu:

599,-

Nu:

Vejl: 1599,-

299,-

Kinetic Luksus V-Boat/Flydering Rigtig god flydering formet som et V for bedre fremdrift. 3 uafhængige kamre, for øget sikkerhed. Dvs. punktere det ene kammer så er der stadig nok luft til at holde dig ovenvande. Oppusteligt sæde og ryglæn for bedre komfort og høj siddestilling.

Kinetic svømmefødder Lette og nemme at tage af og på med det praktiske lukkesystem. Super kompakte svømmefødder, der fylder minimalt under transport.

Waders + Støvle

Kun: 1899,Spar extra 200,-

Nu:

799,-

Vejl: 1099,-

Scierra Nordura Åndbare Waders Åndbar 3-lags waders fra Scierra i super kvalitet med et vandsøjletryk på hele 20000 mm. Vandtæt lynlås i frontlomme. Knæforstærkninger. Elastisk vadebælte medfølger. Special model i begrænset antal. Vejl: 2199,- Nu: 1399,Scierra Nordura Vadestøvle Let vadestøvle fra Scierra med filtsål og mulighed for tilkøb af studs. God pasform og ankelstøtte. Udført i en kombination af nylon og kunstlæder. Hurtigtørrende. Vejl: 1099,- Nu: 699,Mere info på JoF.dk el. HH7.dk

Scierra Nordura vadejakke Fantastisk vadejakke til prisen. Praktiske store frontlommer samt 2 lommer med vandtætte lynlåse for opbevaring af f.eks. nøgler m.m. Vejl: 1399,- Nu: 799,Mere info på JoF.dk el. HH7.dk

Al henvendelse: Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 5 · Vingsted · 7182 Bredsten, tlf. 76 22 70 70 · abonnement@sportsfiskeren.dk

Vejl: 499,-

29.06.2017 – 30.08.2017 k r. 55,-

BK re turuge 35