Sportsfiskeren nr 7 2017 by Danmarks Sportsfiskerforbund

GEOFF

Nyd følelsen af merinouldens naturlige egenskaber og glæd dig over styrke og ydeevne fra de genanvendelige, syntetiske fibrer.

GEOFF

Nyhed Dri-release Beanie

Te c h n i c a l

Merino

Nyt innovativt, super ventilerende materiale. Let model. Magisk komfort.

Pris:

199,-

Merino Fleece Balaclava

Elefanthue der sidder tæt til hovedet og holder hele hovedet varmt, når kulden for alvor bider.

Pris:

299,-

Dri-release Tube

Nyt innovativt, super ventilerende materiale. Ideel til høj aktivitet. Magisk komfort.

Pris:

199,-

Merino Fleece Neckgaitor Halsedisse med høj hals. Materialet er varmt, men alligevel så tyndt, at den let kan ligge mellem to tøjlag uden at genere.

Pris:

249,-

100% Merino

Pris:

Merino Fleece Hood

En klassisk hue, der sidder tæt til hovedet og holder ørerne varme i den kolde tid.

Pris:

199,-

18,5 micron

Beanie. Så tynd, at den let kan sidde under en cykelhjelm eller under hætten på en hvilken som helst jakke. Woolmark®

169,-

100% Merino

18,5 micron

Tube. Fineste, og letteste tube på markedet. Selv om tuben er meget tynd, har den stadig en stor isoleringsevne. Woolmark®

Pris:

169,-

Vores nytænkte TechnicalMerino materialer holder dig kølig, tør, frisk og behagelig - selv under krævende udendørsaktiviteter.

Avanceret

Den fine balance mellem de tekniske fibre tillader overskydende fugt at fordampe fra huden og frigives i luften.

på den enkle måde

Unikke egenskaber: 100% Merino 18,5 micron 100% naturlig uld der er genanvendelig og biologisk nedbrydelig. Denne 18,5 mikron fine fiber absorberer fugt og genererer varme. Naturlig vandafvisende, antibakteriel og derved lugtfri. Woolmark® certificeret.

Dri-release Let vævning med luftkanaler og små, isolerende punkter. -en oplevelse af magisk komfort. Unik blanding af genanvendelig polyester og naturlig merinould. Dri-release fremskynder fordampning. Materialet indeholder desuden FreshGuard®, der forhindrer bakteriedannelser

Merino Fleece fremstillet af 53% børstet, luksuriøs, blød merinould. Den superfine uldfiber er forstærket med en genanvendelig polyester. Materialet er naturlig antibakteriel og derved lugtfri. Kan maskinvaskes. Woolmark® certificeret.

www.geoffanderson.dk Brasholt Hjørring

Korsholm Skjern

Grejbiksen Trige

Grejonline Rask Mølle

Lystfisk.dk Randers

Effektlageret Horsens

Fluer.dk vejle

Michael J&F Svendborg

96 23 29 00

22 66 68 12

96 80 20 20

75 62 49 88

86 23 25 27

71 71 80 80

23 47 00 12

62 21 11 53

Topgrej Slagelse

89 93 78 88

Kano & Kajak Lyngby 45 88 38 87

Sport Dres Rønne 56 91 03 70

TWIST. LOCK. TRACTION CONTROL.

VEJL. UDSALGSPRIS

1799,-

MED INNOVATIVT H-LOCK™-SYSTEM FOR LET TILPASNING AF SÅL.

GOT TO KNOW MORE. WWW.HODGMAN.COM PURE FISHING DENMARK – TLF. 86 44 78 99

WATCH VIDEO

SPORTSFISKEREN | 7 | 2017 06 VELKOMMEN 08 EN VINTERFISKERS BEKENDELSER

14 LEDER: HAVBRUG BRYDER MILJØREGLER 16 LÆNESTOLSFISKERI 22 SPORTSFISKERNYT 24 VINTERABORRER PÅ VRIKENDE WOBLERE 30 VÆRD AT VIDE 32 KONGEN AF VANDLØB – BENT LAUGE MADSEN 36 STØT EN GOD SAG 38 BUDGETTUR TIL BAHAMAS

44 LOKALRAPPORTER 54 FORBUNDETS NYE DIGITALE UNIVERS 56 FANGSTJOURNALEN 58 LAKSEÅERNE 2017 64 SPORTSFISKERNYT 66 WALK ON THE WILD SIDE 70 VÆRD AT VIDE 72 VINTERFLUER HELE ÅRET: TURBOFLAMMEN

76 NYT FRA FISHING ZEALAND 78 HAVØRREDERNES MOR 82 AKTIVITETSOVERSIGT

Forsidefoto: Søren Astrup Jørgensen Sportsfiskeren 1 udkommer medio februar 2018

Redaktion

Sportsfiskeren Sportsfiskeren udkommer syv gange om året. Bladets illustrationer og fotos er underlagt copyright. Artikler må dog citeres med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere breve og artikler, der optages i bladet. Indlæg står for skribentens egen holdning. Der tages forbehold for trykfejl og force majeure. ISSN 0038-8211 Abonnement: Kontakt medlemsadministrator Anne Holbæk, medlem@sportsfiskerforbundet.dk eller telefon 76 22 70 70. Individuelt medlemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund inklusiv abonnement på magasinet Sportsfiskeren

i hele 2018 koster kr. 450,-. Dermed støtter du samtidig arbejdet for flere vilde fisk. Der tillægges portoo mkostninger for forsendelse til udlandet – ring og hør nærmere. Annoncer: Kontakt os på telefon 76 22 70 77 eller på afr@sportsfiskeren.dk. Husk, at annoncer skal bestilles senest fem uger før udgivelse. Tryk: Stibo Graphic A/S Repro: Klaus Rudbæk Oplag: 23.000 Web: www.sportsfiskeren.dk Mail: sportsfiskeren@sportsfiskeren.dk

Lars Rasmussen, Ansvarshavende lr@sportsfiskeren.dk Andreas Findling-Rottem, Redaktør afr@sportsfiskeren.dk Christian Lykke Flinker, Redaktør cf@sportsfiskeren.dk Julie Myhre, Journalist jm@sportsfiskeren.dk Søren Astrup Jørgensen, Grafiker saj@sportsfiskeren.dk

Danmarks Sportsfiskerforbund

VELKOMST // af redaktør Andreas Findling-Rottem

Skyttevej 5 · Vingsted 7182 Bredsten Telefon 75 82 06 99 www.sportsfiskeren.dk post@sportsfiskerforbundet.dk PC Bank: 7700 1079078 Åbent: Mandag, onsdag, torsdag 08.30-15.30, tirsdag 10.00-15.30, fredag 08.30-14.30

SEKRETARIATET Direktør – Lars Rasmussen lr@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 79 Medlemsservice – Anne Holbæk ah@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 70 Bogholder – Charlotte K. Larsen ckl@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 71 Natur- og miljøkonsulent – Lars Brinch Thygesen lbt@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 74 Fiskebiolog – Kaare M. Ebert kme@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 73 Redaktør og journalist – Christian Lykke Flinker cf@sportsfiskerforbundet.dk Grafiker – Søren A. Jørgensen saj@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 75 Udviklingskonsulent – Martin B. Hedegaard mabh@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 72 Redaktør og kommunikation – Andreas FindlingRottem – afr@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 77 Kommunikationsmedarbejder – Julie Myhre jm@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 76

BESTYRELSEN Formand – Verner W. Hansen – Kolding vwh@sportsfiskerforbundet.dk Næstfmd. – Michael Beck-Hansen – Brædstrup mbh@sportsfiskerforbundet.dk Hans E. Nielsen – Horsens hen@sportsfiskerforbundet.dk Per Skou Hansen – Herlufmagle psh@sportsfiskerforbundet.dk Steen Lindkvist Nielsen – Hadsten sln@sportsfiskerforbundet.dk Steffen Toft Jensen – Bjerringbro stj@sportsfiskerforbundet.dk Jesper Thykjær Andersen – Slagelse jta@sportsfiskerforbundet.dk Arnt Christensen – Ringe ac@sportsfiskerforbundet.dk Morten Jacobsen – Sorø mja@sportsfiskerforbundet.dk

PRINT DIT MEDLEMSKORT På http://medlem.sportsfiskerforbundet.dk kan du finde dine medlemsoplysninger og udskrive dit medlemskort.

SOCIALE MEDIER facebook.com/DanmarksSportsfiskerforbund youtube.com/danmarkssportsfisker

TID TIL REFLEKTION DMI lover den strengeste vinter i 5 år. Det siger måske ikke alverden i en tid, hvor januar som regel byder på blomstrende bellis og børsteorme, der sværmer. Men lad os nu se. Stangøjer med is kan vise sig at blive en udfordring. Tæer og fingre med gigtlignende tilstande lurer de næste måneder. Og for de mest ihærdige er der risiko for at fryse fast i inderfjorden under jagten på overspringeren. I så fald sidder du her med livlinen. Sportsfiskeren 7 er nemlig lavet til at varme sig på. Varme sig på, når sneen falder tungest. Varme sig på, når du ikke har fanget en skid de sidste mange ture. Varme sig på, når favoritvandet er frosset til. For fiskesæsonen kan faktisk slutte – alt andet er enhver lystfiskers naive fantasi. ”Jeg sadler bare om og tilpasser mit fiskeri”, påstår du. Nej, hvis frosten for alvor bider, er det tegn på, at du skal blive inden døre. Vinteren er lig med tid til fordybelse og forberedelse. Se dig tilbage, lær af årets erfaringer. Hvad gjorde egentlig udslaget, da de grødeglade gedder gik grassat i juni? Og hvorfor trak du tocifrede antal havørreder i forårets fiskeautomat, badekarret? Erfaringerne kan vise sig at være guld værd, når den nye sæson skal forberedes. Måske er det netop grundig forberedelse, der skiller lystfiskeren fra sportsfiskeren? Jeg er ikke helt sikker. Under alle omstændigheder er forberedelse alfa og omega. Tro mig, vinterens lænestolsfisker kan give de fleste baghjul til foråret. I hvert fald hvis man har læst Danmarks bedste fiskemagasin, Sportsfiskeren. Men nok om det. Her på redaktionen er det også tid til at gøre status. Et år er gået, og vi har nu udgivet syv magasiner. Det siges, at øvelse gør mester. Skuldrene er da så småt også ved at falde på plads, og processen mindre bøvlet end for et år siden. Det hjælper, at skribenter, lokalredaktører og kolleger leverer friske og inspirerende bidrag. Med gode råvarer er det nemt at kokkerere. Men vi har naturligvis ambitioner om at sætte endnu mere krydderi på Sportsfiskeren i 2018 – så hæng endelig på. Med årets sidste udgivelse føler vi også, at det er på sin plads at sige tak. Vi vil derfor gerne takke dig, vores trofaste læser. Uden dig, intet Sportsfiskeren – og intet Danmarks Sportsfiskerforbund. Du kan som abonnent og medlem bryste dig af, at du støtter op om kampen for et bedre lystfiskeri i Danmark. Havbrug. Skarv. Forhadte vandløb. Garn. Spærringer. Og så videre. Listen af udfordringer er lang. Derfor er det nødvendigt at stå sammen. Måske er vi ikke altid enige om vejen, men målet er vi fælles om. Tak for et godt 2017. Vi ses i det nye år.

google.com/+DanmarksSportsfiskerforbund @rentvand www.instagram.com/sportsfiskerforbundet

6 Sportsfiskeren | 7 | 2017

Velkommen til Sportsfiskeren.

Sporbare dun af højeste kvalitet Fjällrävens Down Promise

Keb Touring Down Jacket

forever warm Forever Nature

for omkring 50 år siden tilbragte Fjällrävens grundlægger Åke Nordin en kold og stormfuld nat i de svenske Abisko-bjerge, og han svor at designe en jakke, som det var umuligt at fryse i. Åke kunne ikke lide at være kold, og da han kom hjem igen, begyndte han at arbejde på dét, der endte med at blive til den klassiske Fjällräven Expedition Down Jacket. Vi er stolte af vores arv og traditioner, og i vores grundlæggers

ånd har vi en hel serie af jakker til alle, der ikke kan lide at fryse. Tøj til alle slags eventyr i naturen, produceret på naturens vilkår. Ingen jakke holder evigt. Men med sit tidløse og funktionelle design, slidstærke materialer og den rette pleje, vil denne jakke holde dig varm i meget lang tid.

w w w. f j a l l r av e n . d k

Sportsfiskeren | 7 | 2017 7

en vinterfiskers bekendelser For mange danskere er vinterens højdepunkt juleaften eller måske en uges skiferie. For denne artikels forfatter kan vinteren føles som én lang juleaften, hvor gaverne kommer i form af nyslået sølv, fundet langs de danske kyster. Læs med og bliv inspireret til en tur på den åbne kyst efter blanke havørreder.

har artiklen s Vinteren er højsæson for stålblan ke overspringere. Her kyster. nds Djursla på d havørre flot en et overlist r forfatte

8 Sportsfiskeren | 7 | 2017

Af Bjarke Dehli

Da jeg træder ud i haven på den sidste dag i november er noget anderledes. Luften er friskere. Koldere. Klarere. Vinden rusker og får de sidste blade på det store æbletræ til at dale mod jorden, hvor de gør de rådnende æbler selskab. Bag de hastigt drivende skyer titter en bleg sol frem fra tid til anden. Omslaget i vejret er ikke til at tage fejl af, og mavefornemmelsen er helt rigtig, da jeg impulsivt får kastet det mest nødvendige grej i bilen og sat kursen mod sidste vinters hotspot. Jeg har været væk fra kysten i nogle uger, og efterårets underholdende fiskeri efter farvede fisk er forhåbentligt afløst af blanke grønlændere og overspringere. Eller af ingenting. Vinterfiskeri kan være svært at blive klog på, men på vej ud i vandet føles det stadig helt rigtigt. Kysten virker fuldstændig død den første time, og først da jeg når afslutningen på stykket, sker det. Først en nærmest usynlig skygge, der følger med helt ind over sandbunden. Så en halvmeters fisk, der tager blinket hårdt, men står af kort efter. Næste kast er langs et badekar mellem to revler og igen stoppes gennemløberen hårdt og efterfølges af et kort udløb. Herefter flere høje spring, inden linen knækker i endnu et akrobatisk udfald fra den sølvblanke havørred på den rigtige side af de 3 kg. Jeg bander mig selv langt væk for ikke at bruge de 2 minutter, det ville have taget at skifte den tynde fluocarbon-line, jeg har brugt til UL-blinkene gennem efteråret. Store gennemløbere og 0.20 mm line er et håbløst match.

Kort efter er der nap igen, og denne gang lykkes det at lande en pragtfuld overspringer med gennemsigtige finner, og skæl, der smitter af på alt. Jeg har kun fisket to timer, da mørket sænker sig, men på vej mod land ryddes kalenderen mentalt for at gøre plads til de kommende måneders jagttid på vinterkysten.

Ingen år er ens Den danske sommer siges at være ustabil og aldrig til at regne med. På samme vis kan der være enorm forskel på de danske vintre, hvilket kan have stor betydning for fiskeriet i de kolde måneder. De sidste fire vintre har været forholdsvis milde og dermed leveret den absolut vigtigste forudsætning for et stabilt vinterfiskeri. Specielt i vintrene 2013, 2014 og 2015 har fiskeriet været eventyrligt, mens sidste vinter var noget af en øjenåbner for, hvor lidt vi i virkeligheden ved om havørredens færden langs kysterne. Vejrmæssigt lignede den de foregående år, men de tårnhøje forventninger blev hurtigt vekslet til frustration, for vinterfiskeriet var en skygge af sig selv sammenlignet med vintrene forinden. Der er naturligvis også variation landsdelene imellem, men helt overordnet set vil både gode og dårlige år være gennemgående over hele landet set ud over en hel ørredsæson. En mystisk fisk På trods af at havørreden er en af de mest populære sportsfisk, og utallige studier har givet os værdifuld indsigt i dens livscyklus, så er der stadig utroligt meget, som vi ikke ved. Specielt adfærden og vandringsmønstrene i havet er stadig forholdsvis ubeskrevet og et emne, som forskerne i disse år prøver at blive klogere på. Nye studier indikerer, at en væsentlig del af de havørreder, vi fanger på kysten over det meste af landet, stammer fra de mange produktive vandløb, som munder ud i og omkring Limfjorden. Holder denne antagelse vand, ja så bliver det pludselig interessant at spekulere i, hvil-

En kystwo bler i naturfa rver er et sikkert valg til vinterfi skeriet, og det er da også artikelforfatterens foretru kne agn.

Sportsfiskeren | 7 | 2017 9

ge årsager har sprunget årets gydning over. Først sidst på vinteren suppleres fangsterne med nedfaldsfisk, havørreder som har overlevet strabadserne i åen og nu er vendt tilbage til havet for at æde sig tykke igen. En stor fordel ved fiskeri efter vinterens havørreder er, at de har en udpræget tendens til at samle sig i store stimer. Derfor er det meget ofte, at der er flere fisk på pladsen, når først man har haft kontakt med den første fisk. Først efter en grundig gennemfiskning af strækningen, bør du forlade en vinterplads, hvor du har fanget, set eller mærket fisk. Jeg har flere gange oplevet at se stimer på 50-100 havørreder svømme rundt i samlet flok. Specielt i perioder, hvor temperaturen pludselig dykker og vandet bliver meget koldt, kan dette fænomen opleves. Hvorfor det forholder sig sådan, og hvorfor havørreden generelt har en større tendens til Havørrederne svømmer sjældent alene om vinteren, og at svømme i stimer om vinteren, er der ikhar du først fundet fiskene på en plads, kan du ofte vende tilbage hertil flere ke nogen, der ved med sikkerhed. Mit bedste gange med succes. bud er, at der i en stime med mange fisk er større sandsynlighed for, at du som havørke faktorer der bestemmer, hvor mange fisk der ender på for red svømmer de ”rigtige” steder hen både for så vidt angår tileksempel Fyn, Møn eller Djursland. Er det byttedyrenes vangængeligheden af fødeemner og sikring af optimale temperadringsmønstre, der afgør det? Er det havtemperaturer og salitur- og salinitetsforhold. Den danske vinter kan for havørrenitet? Eller måske bare en pulje af tilfældigheder eller en komden hurtigt ændre sig fra at være et spørgsmål om maksimal vækst til at handle om ren overlevelse, og så er det måske evobination af ovenstående? lutionært smartest at følge flokken. Sidste vinter havde jeg en oplevelse, hvor jeg og flere fiskekammerater efter en lang periode med absolut fisketomme kyster pludselig havde særdeles godt fiskeri. Fællesnævneren for Krible-krable i kulden de fisk, vi landede, var, at maverne var stoppede med store sild, Mit fiskeri foregår primært på det man kalder åben kyst uden og det er ikke svært at forestille sig, at de fisk vi fangede, har væsentlige ferskvandsudløb. Læser man i gamle fiskeblade, været en del af en særdeles stor flok havørreder, som har tilbragt vinteren i hælene på en stime sild. Først da sildene kom tæt ind under land, blev havørrederne tilgængelige for kystfiskeren. I de svære år er det bare om at holde sig til, når fiskene endelig er inden for rækkevidde, for måske er det kun i ganske få dage, at vinterens fiskeminder skal sikres.

Vinterfisk svømmer sjældent alene Om vinteren har langt hovedparten af vores havørreder forladt de salte vande for at give deres gener videre på gydebankerne i de små åer og bække over det ganske land. Havørreden har dog tilpasset sig et evigt skiftende miljø gennem tusinder af år og sørger derfor for, at der altid er en massiv genpulje tilbage i havet. Man kan aldrig vide, hvilket år gydebækken er totalspærret, overlevelsen på ynglen er katastrofal eller gylleforureningen rammer. Vinterens fiskeri foregår derfor primært efter de mindre fisk på 40-50 cm, som endnu ikke er kønsmodne samt de større overspringere på 50-80 cm, der af forskelli-

I milde vintre kan byttedyrene langs kysten være ganske talrige.

Sportsfiskeren | 7 | 2017

»Indspinning er ofte et spørgsmål om temperament og her hælder jeg klart til, at der skal fart på« til en smuk grønlænder, som straks blev aflivet og dissekeret. Maven var proppet med ufordøjede børsteorm, som nærmest stadig var levende. Selvom havørreden som her var fokuseret på et specifikt byttedyr, så har jeg endnu ikke oplevet, at havørrederne har været selektive om vinteren. Du kan derfor roligt fiske med den agn, du har størst tiltro til, uanset om det er en børsteormsflue eller et stort blink. Hvis fiskene er aktivt fødesøgende, så vil de med stor sandsynlighed hugge på en agn, der præsenteres indbydende inden for deres synsfelt. Om vinteren er der trods alt ikke uanede mængder af mad, så det, der ligner føde, bliver oftest inhaleret.

Giv aldrig op. Selv i de koldeste vintre kan der fanges havørreder på kysten.

bøger og på nettet, så kan man nemt få den opfattelse, at kysten er som støvsuget for fødeemner om vinteren, og at for eksempel rejer og tobiser er trukket ud på dybt vand. Ofte forholder det sig dog lige omvendt for de vinterfisk, jeg hjemtager. De har et maveindhold, som stort set ligner det, man finder i en havørredmave resten af året. Om det skyldes at fødeemnerne er der hele tiden, og man så fanger fiskene engang imellem, når man er heldig at finde flokken, eller om fiskene kun kommer tæt under kysten i specielle perioder, hvor også fødeemnerne pludselig optræder kystnært, har jeg endnu ikke gennemskuet.

Sværmerende børsteorm i vinterkulden Det er dog hævet over enhver tvivl, at der kan være mange forskellige fødemener fremme i vintermånederne, og at de kan være tilstede i massive mængder. Tobis, rejer og tanglopper forekommer i betydelige mængder i maverne, men det hyppigst forekommende fødeemne er faktisk børsteorm. Specielt i december og januar har stort alle mine hjemtagne havørreder haft børsteorm i maven medmindre vandet har været iskoldt. Børsteorm er ellers noget de fleste kun forbinder med varme forårsdage, men ligesom mange andre arter, så har også børsteormene tilpasset sig det evigt dynamiske havmiljø og spreder reproduktionen ud over en stor del af sæsonen. Specielt omkring fuldmåne kan man faktisk være heldig at opleve særdeles godt fiskeri oven på en sværmning af børsteorm, selvom kalenderen kun lige har rundet nytår. En klar og solskinsfyldt januar-morgen for et par år siden oplevede jeg sammen med en kammerat, at vi med fluestangen kunne liste os ind på en større flok havørreder, der aktivt cruisede rundt i overfladen og plukkede et eller andet spiseligt. Det første kast med en lyserød flue blev prompte vekslet

Agn og indspinning Valg af agn kan være en hel religion for mange og specifikke blink eller bemalinger bliver tilbedt og forgudet på diverse facebooksider. Jeg har selv ét eneste krav til min agn, og det er, at jeg tror på, den kan fange fisk. Tvivl er efter min mening den faktor, som har allerstørst betydning for, om du fanger den næste fisk eller ej. Jeg oplever således ofte kystfiskere, som konstant er i tvivl, om de nu har fisket med den rigtige agn på pladsen. Jeg vil til enhver tid hellere fiske på en fuldstændig ukendt plads med min favoritagn, end jeg vil fis ke på min favoritplads med en ukendt agn. De første mange år af mit liv som kystfisker skiftede jeg konstant agn. Nu er mit agnvalg ekstremt konservativt, og jeg fanger mange flere fisk. Sjovt nok ændrer jeg favoritagn næsten hvert andet år, men på en vinter har jeg sjældent haft mere end to-tre forskellige blink og to forskellige fluer for enden af linen. Lige nu fisker jeg med Savage Gears tobiswobler i 19 g. Før det var det sømmet på 22 gram (først i farven kobber/sort og siden umalet) og før det et hurtigt synkende bombardaflåd med en neutral og en lyserød flue. Fart på Indspinning er ofte et spørgsmål om temperament, og her hælder jeg klart til, at der skal fart på. Ikke så agnen pisker afsted i overfladen, men så den troværdigt ligner et flygtende byttedyr. Specielt i spritklart vintervand vil en hurtigt indspinning minimere risikoen for, at havørreden opdager bedraget. I mere oprørt og farvet vand kan man med fordel

Vælg de blink og fluer, som du tror allermest på. Troen er vigtig for succes på de til tider hårde vinterd age på kysten.

Sportsfiskeren | 7 | 2017 11

»Timing er alfa og omega på vinterkysten« skrue lidt ned for tempoet og lade agnen komme lidt ned i bølgerne, da man ellers risikerer at trække agnen for hurtigt ud af havørredens synsfelt. For begge teknikker gælder det, at indspinningen skal varieres med spinstop. Udover det faktum, at hurtigt indspinning sagtens kan tricke vinterfiskene til at tage agnen, så kan man få dækket meget mere vand ved denne fisketeknik. Dette er ret væsentligt i forsøget på at finde de steder langs kysten, hvor havørreden opholder sig lige netop den dag, du er ude. Oplever du, at fiskene ikke hugger, eller ved du, at andre for nyligt har fået fisk på pladsen, så prøv at skifte til noget markant anderledes. For eksempel fra blink til flue eller omvendt. Eller variér indspinningen, så agnen præsenteres markant anderledes end det, der ikke virkede. Får du stadig ikke hug, selvom du er sikker på, at der er fisk på pladsen, så prøv et andet sted og kom igen senere. For eksempel når vandstanden ændrer sig fra de forhold, du fiskede forgæves i.

Vinterpladser der virker Man skal ikke lede længe på nettet eller i gamle fiskeblade for at finde beskrivelser af gode vinterpladser i sit lokalområde. Har du ikke den store erfaring med fiskeri om vinteren, så sørg for at koncentrere dit fiskeri om fire-fem klassiske vinterpladser og rotér mellem dem, indtil du knækker koden. Det er meget ofte de samme pladser, der år efter år holder fisk, når vandet bliver koldt. Har du eller dine kamme-

Når sildeæderne kommer inden for kastehold, er der gode chancer for en rigtig stor basse, og det er med at holde sig til, da havørrederne hele tiden er lige i hælene på sildene.

rater haft godt fiskeri på en bestemt plads sidste år, så start med at besøge denne plads, når du starter dit vinterfiskeri. Det er ikke sjældent, at man kan starte i december, hvor man slap i februar. Timing er alfa og omega på vinterkysten. Nogle år er det kun få dage, at en given plads fisker godt og kaster mange fisk af sig, mens det i andre år kan være flere uger, hvor en plads bare leverer fisk på fisk. Det kan ligeledes være en idé at holde lidt øje med fangstrapporter fra dit lokalområde på de sociale medier. Selvom fisken, der bliver vist, allerede er fanget, så giver det et klart praj om, at de er tilstede, og at det kan betale sig at komme afsted. Langt hovedparten af mine vinterfisk fanger jeg på 0,5-2 meters vand, men ofte

Endnu en overspringer er faldet for et hurtigt fisket søm.

Sportsfiskeren | 7 | 2017

på pladser, hvor der ikke er langt til dybere vand. Specielt i de helt kolde perioder kan det være nødvendigt for havørreden at have ”varmt vand” på 4 grader inden for kort rækkevidde, hvis den skal kunne opretholde sit stofskifte ved fordøjelsen af byttedyrene. Rammer man en periode med streng vinter over en længere periode, så er der hjælp at hente på DMI´s hjemmeside. Her kan det betale sig at lede efter ”varme lommer”, hvor havtemperaturen er højere end andre steder på kysten. Her vil der være større sandsynlighed for, at både havørreder og byttedyr er aktive, og chancen for, at finde hugvillige fisk er optimal. Ryger temperaturen langs kysten under 2 grader, så led efter lommer med 4 grader varmt vand. Disse vil oftest være at finde på pladser med fralandsvind, hvor vinden presser det dybereliggende varme vand op, mens det iskolde, kystnære vand blæses til havs.

Den kommende sæson Allerede i november kan man få de første indikationer på, hvordan vinterens jagt på sølvblanke havørreder kommer til at blive. Fanger man blanke november-fisk, så er det bare om at holde sig til i hælene på stimerne. Specielt i december kan fiskeriet ofte være rigtig godt. Særligt i sidste halvdel af julemåneden har jeg ofte oplevet rigtig fint fiskeri, og så er der ingen undskyldning for ikke at få lagt et par ture i kalenderen, hvis

De blanke overspringere har knivska rpe finner og løse skæl.

man alligevel holder juleferie. Fordelen ved at prioritere ture i december er også, at vandtemperaturen sjældent er nået langt ned, så hvis vi får en kold vinter, så er det måske allerede i december, at man skal forvente det bedste vinterfiskeri. For mange havørredfiskere har 2017 hidtil været en blandet fornøjelse, og både på kysten og i åerne har fangsterne generelt været ringere end årene forinden. Vinterens komme er derfor en oplagt mulighed for at viske tavlen ren, komme ud på kysten med fornyet optimisme og få kickstartet havørredsæsonen 2018. •

Spændende laksefiskeri i Gaula Bones vald i Gaula er et afvekslende vald på 2,5 km med gode fiskemuligheder for flue- og spinnefiskeri. Langs elven er der 4 gode læskure. Elven ligger i gåafstand fra indkvarteringen. Stykket udlejes på ugebasis lørdag til lørdag i sæsonen fra 1. juni/31. aug. Indkvarteringen forgår i tidligere stuehus til gården med plads til 12-14 personer, fordelt på 7 soverum (5 dobb., 1 enk. og et 4 pers.), der er opholdsrum med tv og internetet,køkken og bad. Eget sengelinned og håndklæder medbringes. Indkvartering kr. 875 pr. uge/person, min. 5 personer, incl. slutrengøring, lejen afregnes direkte til ejer. LEDIGE UGER: uge 24, fiskeleje kr. 15.000 uge 31, fiskeleje kr. 25.000 uge 33, fiskeleje kr. 17.000 uge 34, fiskeleje kr. 13.000 Ledige pladser i uge 25, 26 og 27, kontakt Johan Kling. Største laks 2017 på Bones uge 25 – 18,3 kg. Henvendelse til: Johan Kling –Tlf. 40421597 Mail: kling@kling-daek.dk

Kjeld Høirup – Tlf. 40357791 Mail: kjeld@hoirup.dk

Sportsfiskeren | 7 | 2017 13

LEDER: FORMANDEN HAR ORDET

Produktion af fisk i åbne havbrug er en tikkende bombe under det danske havmiljø og en klar trussel for vores vilde fiskebestande. Derfor skal produktionen flyttes på land.

HAVBRUGSFIRMA SER STORT PÅ MILJØREGLER Hjarnø Havbrug A/S har gennem flere år opdrættet sølvlaks uden myndighedernes kendskab og uden de fornødne tilladelser. Samtidig har Hedensted Kommune forsømt sin tilsynspligt. Sagen er et klart eksempel på, at der er behov for, at forvaltningen af de danske havbrug varetages af Miljøstyrelsen. Af Verner W. Hansen

Gennem de seneste måneder har lystfiskere fanget en hel del sølvlaks ved de østjyske kyster og i de østjyske vandløb. Sølvlaks er en stillehavslaks, der ikke er naturligt forekommende i Danmark, og som ikke tidligere er fanget her i landet. Så det har været et stort mysterium, hvor disse sølvlaks kommer fra. Efter et større detektivarbejde har Danmarks Sportsfiskerforbund nu afsløret, at sølvlaksene kommer fra Hjarnø Havbrug i Horsens Fjord. Havbrugsfirmaet Hjarnø Havbrug A/S har i al hemmelighed i forhold til myndighederne og uden de nødvendige tilladelser gennem flere år produceret den fremmede sølvlaks, der aldrig tidligere er blevet opdrættet i danske havbrug. Efter de mange fangster af sølvlaks i Østjylland - og især i området omkring Horsens Fjord - sammenholdt med flere andre brikker i et større puslespil, fik vi i forbundet efterhånden en stærk mistanke om, at det var havbrugsfirmaet Hjarnø Havbrug A/S, der havde eksperimenteret med opdræt af sølvlaks. Efter kontakt med en række myndigheder, måtte vi imidlertid i første omgang konstatere, at ingen af dem havde kendskab til, at der blev produceret sølvlaks i danske havbrug. Vi anmodede derfor Hedensted Kommune, der er miljøSportsfiskeren | 7 | 2017

Hjarnø Havbrug A/S, der planlægger at etablere nye havbrug ved Djursland, har med sit opdræt af sølvlaks tilsidesat gældende miljølovgivning og samtidig undladt at orientere om et alvorligt udslip af den fremmede art.

LEDER: FORMANDEN HAR ORDET

»Efter kontakt med en række myndigheder, måtte vi imidlertid i første omgang konstatere, at ingen af dem havde kendskab til, at der blev produceret sølvlaks i danske havbrug« og tilsynsmyndighed for firmaets to havbrug i Horsens Fjord, om at undersøge forholdene.

Havbrug erkender opdræt og udslip Vores mistanke er nu blevet bekræftet, idet Hjarnø Havbrug A/S overfor Hedensted Kommune har erkendt, at de har opdrættet sølvlaks, og at de har haft et udslip på ca. 200 sølvlaks. Det rejser nu en lang række spørgsmål og problemstillinger, – dels i forhold til havbrugsfirmaets lemfældige omgang med gældende regler, dels i forhold til Hedensted Kommunes varetagelse af deres myndighedsopgaver, som efter forbundets opfattelse har været utilstrækkelig. Hedensted Kommune har således allerede meddelt forbundet, at man på grundlag af en ukritisk vurdering af virksomhedens oplysninger betragter sagen som afsluttet for kommunens vedkommende. Dette på trods af at Hjarnø Havbrug A/S eksempelvis i deres årlige indberetninger til kommunen har afgivet urigtige oplysninger ved at undlade at oplyse om deres opdræt af sølvlaks og på trods af, at virksomhedens forklaringer i forhold til den aktuelle situation ikke er troværdige. Eksempelvis undlader virksomheden her, at oplyse kommunen om, at man er startet med produktionen af sølvlaks allerede i 2015. Af virksomhedens dyresundhedsmæssige certifikater fra 2015 og 2016 til import af øjenæg (red., befrugtede æg til fiskeopdræt) fra Canada til produktion af sølvlaks fremgår endvidere, at der er importeret henholdsvis 300.000 og 200.000 æg. Det svarer til henholdsvis 270.000 og 180.000 smolt. Det hænger derfor ikke sammen, når Hjarnø Havbrug A/S oplyser, at man har udsat 15.000 smolt i havbruget. Og sådan er der flere forhold, som kommunen burde tage fat på, men som man altså ikke påtager sig ansvaret for.

I september måned fik Danmarks Sportsfiskerforbund beretninger om lystfiskerfangede sølvlaks omkring Horsens Fjord. Det fik straks forbundet til at undersøge sagen nærmere.

reder til også at omfatte opdræt af andre laksefisk, herunder atlantiske laks og sølvlaks. Hjarnø Havbrug A/S har i den forbindelse behændigt undladt at orientere Miljøstyrelsen om, at de allerede producerede sølvlaks i Horsens Fjord. Samtidig stiller sagen store spørgsmål ved Hedensted Kommunes varetagelse af deres myndighedsopgaver og ansvar i forhold til havbrugene i Horsens Fjord, der som tidlige nævnt efter forbundets opfattelse har været helt utilstrækkelig. Spørgsmålet er, om denne opgave overhovedet bør være placeret i kommunerne, mens myndighedsopgaverne i forhold til havbrug udenfor 1 sømil varetages af Miljøstyrelsen. Danmarks Sportsfiskerforbund har helt grundlæggende den holdning, at al form for produktion af fisk i akvakultur skal foregå på land i lukkede recirkulerede anlæg. Så længe vi imidlertid fortsat har havbrug i bure i åbent vand, er det forbundets holdning, at hele natur- og miljøforvaltningen i forhold til disse havbrug bør varetages af Miljøstyrelsen. •

Kommune og havbrugsselskab skal stilles til ansvar I Danmarks Sportsfiskerforbund kan vi til gengæld love, at vi vil insistere på, at hele denne sag bliver kulegravet helt til bunds. Hver en sten skal vendes. Opdræt af nye ikke-hjemmehørende arter i havbrug indebærer en alvorlig risiko for, at vigtige hensyn til natur og miljø sættes over styr blandt andet på grund af netop den betydelige risiko for udslip af fremmede arter til naturen. Derfor er det naturligvis afgørende, at havbrugsvirksomhederne lever op til gældende regler, og at de ansvarlige myndigheder har styr på, hvad der foregår. Ingen af delene er tilfældet i denne sag. Centralisering af forvaltningen kan være nødvendig Sagen stiller således efter forbundet opfattelse store spørgsmål ved Hjarnø Havbrug A/S’ troværdighed og vilje til at overholde gældende natur- og miljølovgivning. Det er dybt bekymrende, ikke mindst i forhold til, at Hjarnø Havbrug A/S sammen med en tilknyttet virksomhed er ansøger til et af de nye planlagte havbrug i Kattegat ud for Djursland. Det er i den forbindelse påfaldende, at Hjarnø Havbrug A/S i november 2016 ændrede sin ansøgning til et nyt havbrug ved Anholt fra at være et traditionelt havbrug med opdræt af regnbueør-

Stik imod sine forpligtelser undlod Hjarnø Havbrug A/S berette om deres udslip af sølvlaks.

Sportsfiskeren | 7 | 2017 15

LÆNESTOLSFISKERI Havørrederne er i færd med at skabe næste generation i åerne, makrellerne overvintrer i Den Engelske Kanal, og karperne er gået i hi på bunden af søerne. Måske er det et tegn til at tænde op i brændeovnen, skænke sig et glas, der kradser lidt på tungen, finde lænestolen og åbne en god bog. Men hvilken bog?

Sportsfiskeren | 7 | 2017

Af Søren Skarby

Der findes utallige bøger om fisketaktik, fluebinding og grej, grej, grej. De handler allesammen om hvordan, men har du nogensinde tænkt på hvorfor? Altså, jeg mener… Hvorfor i alverden bruger vi tusindevis af kroner, smutter fra familien og stiller os ud i koldt vand? Når du begynder at tænke over det, er det faktisk ret interessant. Selvfølgelig er det helt åbenlyse svar: Fordi det skal jeg! Ellers bliver jeg utidig, småsur og ukoncentreret. Det er alt sammen meget rigtigt. Og så alligevel. Der er mere, når du sænker agnen noget længere ned i hjernebølgerne. Det kan bare være umådelig svært at få halet op til overfladen. Der findes nogen, der kan. De har fisket både ved vandet og inde i deres fiskersjæl. Forfattere, der gerne vil tage dig med ud til fiskevandet, imens du sidder i varmen. Det er der kommet nogle herlige bøger ud af. Lænestolsfiskeri har den store fordel, at du opdager, at du ikke er alene. Der er andre, der har den samme lidelse og bare skal fiske. Det giver en slags trøst. Jeg har fundet nogle af mine favoritbøger frem. De handler alle om naturen, fiskene, og det der underlige ”hvorfor”. Måske kan en af dem blive din favorit. God fornøjelse i varmen.

»Lænestolsfiskeri har den store fordel, at du opdager, at du ikke er alene. Der er andre, der har den samme lidelse og bare skal fiske« om de enkelte fisk. Nogle ting vil nok komme som en overraskelse. For eksempel at suderen har en helbredende virkning på andre fisk. Når de er syge, gnider de sig op ad en suder og bliver raske igen. Bogen er et vindue til en tid, hvor forurening og udrettede vandløb ikke eksisterede. Laksen sprang stadig i Themsen og regnedes for den fineste laks på de britiske øer. Det siges, at den nu endelig er på vej tilbage. Læs bogen for dens lyriske beskrivelser af naturen. Sproget er helt sikkert gammeldags, men det er sjovt at opdage, at en mand for over 350 år siden havde de samme store oplevelser i naturen, som vi har i dag.

”Den fuldkomne fisker” af Izaak Walton Find den hos en antikvarboghandler eller på biblioteket Hvornår begyndte det? Altså det med at fiskeri ikke kun var et spørgsmål om at få mad i munden. Vi ved det ikke, men vi ved, hvem der først fik skrevet det ned. Da “Den fuldkomne fisker” udkom for første gang i 1653, fik lystfiskeriet sin dåbsattest. Forfatteren var da 60 år gammel og havde trukket sig tilbage fra forretningslivet. I stedet fiskede han og formidlede sin glæde ved det. Bogen blev omgående en succes og allerede året efter den første, kom den anden udgave. Izaak Walton nåede at udgive hele syv udgaver inden sin død. Hver gang blev der føjet lidt ekstra til og en enkelt gang adskillige kapitler. I dag er “Den fuldkomne fisker” udkommet i et godt stykke over 200 udgaver, og de sjældne førsteudgaver indbringer formidable summer på auktioner. Izaak Walton betragtede naturen som sit tempel og “Den fuldkomne fisker” er en hyldest til den. Gennem 21 kapitler tager han læseren med rundt i sin helligdom. Undervejs får han fortalt om fiskene, deres særlige egenskaber, måden man fanger dem på og til sidst serverer dem tilberedt. Forfatteren var en belæst mand. Han har flere hundrede år gamle beretninger om enorme fisk. Ikke specielt troværdigt, men meget underholdende. Han vidste også en masse Sportsfiskeren | 7 | 2017 17

raller, der i århundreder har vokset sig store i Lofotens fjorde. Og os, der har skabt små kontinenter af plastik i Stillehavet. Vi er i gang med at ødelægge vores oprindelige hjem. Havbogen er ikke en god bog. Den er fantastisk. En hyldest til livet i og ved havet. Om et venskab, der kommer på en hård prøve i jagten på et uhyre fra urtiden. Den svømmer et sted dybt nede i havet.

“Havbogen” af Morten A. Strøksnes Køb den på saxo.com Når et foster er nogle få dage gammelt, sidder øjnene på siden af hovedet. Ganske langsomt, imens fosteret udvikler sig, bevæger de sig om ved siden af hinanden lige over næsen. Men til at begynde med ligner vi altså fisk og kommer fra den enorme ursuppe, som alt liv på Jorden stammer fra, havet. Faktisk er de fleste af Jordens arter stadig neddykket i vand, og de producerer blandt andet langt over halvdelen af den ilt, der gør det muligt for os at vandre på den tørre del af planeten. Vi ved forbløffende lidt om de dybeste dele af havet. Så lidt, at vores viden om månen er større. Forfatteren og hans ven har et vanvittigt projekt. De vil fange en grønlandshaj fra en gummibåd. Gennem et helt år forsøger de at lokke monsteret fra dybet på krogen med så ildelugtende og rådden madding som muligt. Undervejs får de drevet hinanden til lettere vanvid, og samtidig bliver der fortalt en masse om livet, universet og især havet. Både i tid og rum. Den lille båd stævner ud fra en ø ved Lofoten i Nordnorge. I de dybe fjorde kommer skrei, norsk arktisk torsk, på brudefærd. Fisken har været grundlaget for alt menneskeligt liv på de temmeligt forblæste øer gennem mange hundrede år. Neden under de enorme stimer svømmer hajen rundt i mørket, styret af sin imponerende lugtesans. Monsteret, der kan blive flere hundrede år gammel, har ingen fjender og æder alt, hvad den komme i nærheden af. Især ådsler. Læg til at dens kød er giftigt, og at huden har været brugt som sandpapir. Den er en moderne Moby Dick. De to mænd går gennem de samme lidelser som personerne i den klassiske roman. Undervejs får de delt tæsk ud til hajen i mennesket. Os, der har fyldt isbjørne med så mange tungmetaller, at en død bjørn må betegnes som giftigt affald. Os, der med bundtrawl smadrer de koldvandskoSportsfiskeren | 7 | 2017

“Fly-Fishing the 41st” af James Prosek Find den på Amazon Dette er ikke, på trods af titlen, en bog om fluefiskeri. Der bliver ikke nævnt noget om fluemønstre, forfangstaperinger eller lineklasser et eneste sted. Alligevel handler den om fiskeri, men på en helt anden måde. James Prosek forlader sit hjem i Connecticut i det østlige USA og rejser til Europa med båd. Han fortsætter Jorden rundt på den 41. breddegrad med nogle afstikkere både nord og syd for. Undervejs bliver han gode venner med en østrigsk konditor og dennes kone. Sammen stifter de den internationale forening for tyvfiskere og begiver sig på jagt efter deres fælles passion, ørreder. Fiskene bliver ofte fanget af konditoren, der hopper i iskolde bjergstrømme iført våddragt og dykkermaske med et lille net i hånden. Fangsten bliver ikke spist, men omhyggeligt fotograferet, registreret og forsigtigt sat ud igen. Er det så en bog om videnskab? Slet ikke. Den handler om venskaber, drukture, passionen for ørreder og kærester. De sidste løber James Prosek ind i nogle stykker af i løbet af bogen. Han kan simpelthen ikke lade være med at flirte med de kvinder, han møder. Det bliver historien ikke kedeligere af.

På den lange rejse bliver der fisket så forskellige steder som Paris (ret overraskende, at der er maller i Seinen), Spanien, Tyrkiet, Armenien, Kirgisistan, Kina, og Japan. Der bliver ikke skyet nogle midler i jagten på de unikke ørreder, men selv tyvfiskere har deres begrænsninger. På et tidspunkt må James Prosek opgive, at fiske i en af Tigris' kilder i Sydøsttyrkiet. Over 50 kampvogne kan overbevise selv den mest ihærdige fisker om, at han skal finde et andet sted at dyppe fluerne. Læs bogen. Både fordi det det er en fremragende historie og ikke mindst, fordi den er vidunderligt velskrevet.

“Lystfiskerliv” af Svend Saabye Find den på biblioteket eller hos en antikvarboghandler Bogen har defineret lystfiskeri i Danmark, siden den udkom i 1957. Sådan er det bare. Når man har læst den, har man fundet en ven. En der forstår, hvorfor man er nødt til at fiske. Svend Saabye kunne både skrive og tegne. Det første med stor præcision og humor. Da Svend som 12-årig for første gang ser et katalog fra House of Hardy, går det op for ham, at den måde, han har fisket på indtil nu, er helt forkert. Billederne af de tweed-klædte fluefiskere på siderne lader ham forstå, at rigtige lystfiskere ligner detektiver fra Scotland Yard. Senere blev Svend Saabye selv en af mændene med fluestang og sixpence. Han forelskede sig i Omme Å og senere i Norge og laksene i elvene. På sine ture skrev og malede han. Det sidste levede han af. Som uddannet fra kunstakademiet arbejdede Svend Saabye hele livet som kunstner. Ude ved vandet var han i et evigt dilemma, “Fordi maleren vil fiske, og fiskeren vil male”. Det bærer bogen præg af. Der er ikke et opslag uden, i det mindste, en lille tegning. Det gør den ikke kun til en velskreven, men også meget smuk, bog. Man sidder simpelthen og bliver forført af både ord og billeder.

“Lystfiskerliv” er den første bog, du skal læse, som ikke handler om grej og teknik. Selvom den er over 50 år gammel, holder den stadig til at blive læst. Også flere gange.

“Trout bum” af John Gierach Find den på Amazon Da bogen udkom, blev titlen til et begreb. Ørredbums kan det oversættes til og betyder noget i retning af “forsøm alt og fisk”. Det gør John Gierach i så stor stil, at kvinder smutter fra ham, og økonomien altid er en smule i laser. Han er ligeglad og fisker videre i sit elskede Colorado. Hans anden kone skrider, da de 300 $, der skulle have været brugt til hullet i taget, bliver spenderet på fluebindingsmaterialer og et akvarie til vandinsekter. Ekskonens værelse bliver til et fluebindingsværelse. Og akvariet? Det sætter han under hullet i taget. Vennerne, der ikke fisker, kan ikke forstå, hvorfor hans bil er rusten og tøjet gammelt, samtidig med at hans grej er så dyrt og tjekket. Ifølge forfatteren er det ret åbenlyst. Der vil sikkert være nogen, der kan genkende tankegangen. Når økonomien strammer lidt for meget til, binder han fluer professionelt. John Gierachs beskrivelse af, hvordan han binder 144 Adams af hver størrelse, kan gøre de fleste fluebindere småsvedte. Brændstoffet, der holder ham i gang ved fluestikket, er øl. Whiskey har vist sig at være for hæmmende for processen. Hele bogen har en understrøm af humor og ironi. Kapitlet om spøgelsesstangen er et godt eksempel. Den gamle, arvede splitcanepind kræver at blive fisket med. Ellers kommer der våde fodspor på gulvet i John Gierachs hus. Det kan varmt anbefales at bevæge sig ind i et univers, hvor alt drejer sig om ørreder og ind imellem en enkelt stormundet bass eller to. Sportsfiskeren | 7 | 2017 19

de små ørreder. Gennemsnitsstørrelsen for ørrederne voksede, da ålene fik fred. Læs bogen, for bare det ene kapitel om en mand i det nordøstlige USA, der hvert forår møjsommeligt genopbygger den meget store ålefælde i floden, som vinterens is har ødelagt. Det tager ham flere måneder. Om efteråret henter han hele årets fangst på to måneløse nætter. Han har på alle måder tilpasset sig ålens livscyklus, og det er ret fascinerende.

“Eels” af James Prosek Find den på Amazon Jeg kommer fra en familie, der har levet af ål. Da min oldefar døde overtog hans kone, min oldemor, forretningen og handlede med ål resten af sit liv. Min farmor fik serveret så meget ål som barn, at hun aldrig spiste det som voksen. Som tiårig så jeg min onkel trække en enorm ål op af Sjælsø. Den vejede 3,2 kg og min moster skreg, da hun så den. Mine to små kusiner gemte sig bag hende. Jeg elskede at fange ål, men gør det ikke mere. Der er alt for få tilbage. Alt det vendte tilbage fra erindringen, da jeg læste “Eels”. Som sædvanligt er James Prosek på rejse, Jorden rundt. Ikke for at fiske, men for at lære mere om den specielle fisk og ikke mindst den kultur, der omgiver den. Nogle steder i verden er mennesker og ål tæt forbundne. På øen Pohnpei i Stillehavet tror folk, at ål er mennesker i en anden form. Der har de den største af alle arter. 1,8 m er ikke usædvanligt. Det findes 15 arter af katadrome ål. Altså ål, der kommer til verden i saltvand, vokser op i ferskvand og gyder i havet, lige inden de dør. Vi ved en del om dem, men der er meget vi ikke ved. Især det med, hvor de helt præcist gyder, er stadig noget af et mysterium. Forfatteren prøver at komme så tæt på sandheden som muligt. For nogle arter, især den japanske, er det meget tæt på. Japanerne er det mest ålespisende folkefærd i verden. Det går desværre hårdt ud over andre ålearter end deres egen. Mennesker har været og er hårde ved ål. Bare tanken om at stå ved en spritklar new zealandsk flod og se de mørke skygger af store ørreder, kan få de fleste lystfiskere til at drømme. Ålene betalte desværre en meget høj pris for fiskeriet. Op til slutningen af 1950’erne mente man, at ålene tog for mange af de udsatte ørreder. Derfor var der præmier for at aflevere ålehoveder i stor stil til myndighederne. Det gik hårdt ud over bestanden, lige indtil man opdagede, at ålene kun tog Sportsfiskeren | 7 | 2017

“Flodens puls” af Michael Jensen Køb den på www.michaeljensens.com Trænger du til at fnise lidt? Sidde i lænestolen og komme med mærkelige lyde? “Flodens puls” er et godt bud. Michael Jensen er splittergal på den gode måde. Han er ligeglad med, hvilken fiskeart eller metode han bruger. Bare han kan komme til at fiske. Det gør han så, og imens fortæller han, hvad der sker. “Fortæller” eller “taler” passer ret godt til Michael Jensens skrivestil. Det er lidt ligesom at sidde på en sten på stranden med en kop kaffe i hånden, når fiskemakkeren fortæller en god historie. Sådan lidt intimt. Man kommer helt ind i hovedet på den gale mand, der ikke er bange for at fortælle, når noget går galt. Helt galt. Selvfølgelig er det sjovest, når det går ud over fiskemakkeren, der i flere dage går rundt med en tørflue i hovedbunden. Han har ikke meget lyst til, at Michael skal pille den ud. Det er ret morsomt. Gennem bogen når Michael at fiske fra Nordjylland til langt op i Sverige. Der er fine billeder af turene til vandet, hele vejen igennem. Både af fiskene, hans kone, fluen i makkerens nakke og det gamle grej, som forfatteren holder så meget af. Når du når til den sidste side, står to ting helt klart. Du ved nu, at gammelt grej er til at fiske med, og at det ligesom selv ved, hvordan fiskene skal findes. Den vigtigste viden er dog, at mænd der peger med pibe altid har ret. •

FISK OG VILDT Er du mere til kogebøger, anbefaler redaktionen Walk On The Wild Side. Jæger og kok Nikolaj Juel og fotograf og fluefisker Columbus Leth giver dig en række MEDLEMSTILBUD opskrifter fra kysten og skoven. Læs mere fra side 66 eller køb bogen til en særlig medlemspris på www.sportsfiskeren.dk/webshop.

CRISP ACTION 3-Delt Havsæt Det meget populære Crisp Action havsæt er tilbage og nu i en ny og forbedret udgave. Stangen er 3-delt for nemmere transport og er monteret med keramiske løberinge. Stangen har en dyb aktion der gør den suveræn til flettede liner og samtidig gør det ekstra sjovt at fighte fisk på den. Hjulet er et Abu Ambassadeur 7000 C3 Rocket. En forbedret specialudgave med Bl.a. 3 kuglelejer og så er der gjort lidt ekstra ud af designet og finishen. Et suverænt sæt til prisen.

Cascade Sea Spin Havkastesæt Sættet er bestående af en 2-delt Ron Thompson Cascade Sea Spin i 7 eller 8 fod med en kastevægt på 40120g. Stangen er specielt designet til at håndtere de tungere kastevægte ved F.eks. kastefiskeri efter torsk, sild, makrel m.m. Hjulet er et DAM Contrast 440 med rustfrie kuglelejer og aluminiumsspole. Et flot design der matcher stangen.

Sportsfiskeren | 7 | 2017 21

SPORTSFISKERNYT

3. 5.

1. CONTENDER INSULATED

2. PENN CONFLICT II

3. FORCEMASTER TROUT

4. RIO FLATS PRO

5. SPAWN HEADS

Både den PrimaLoft Gold isolerede Contender jakke og bib-buks fra Simms er produceret i 2-lags GoreTex. Jakken har en 3-vejs justérbar hætte og to store frontlommer. Bukserne er forstærket på udsatte steder, og er monteret med polstrede, justérbare seler, YKK lynlås, lomme til værktøj og to micro-fleece stiklommer. Simms Contender Insulated jakke og bib fås separat. Pris: 4.999,www.flyfisheurope.com

Den opgraderede udgave af Conflict-hjulet fra Penn er 20% lettere end sin forgænger. Både hjulhus og rotor er fremstillet i det lette og stærke RR30-kulfiber, og Conflict II er således Penns letteste spinnehjul nogensinde. Indvendigt rummer Conflict II otte forseglede lejer og HT100-kulfiberbremse, mens der øverst på hjulet sidder en ny superline spole. Penn Conflict II fås i størrelse 1000-5000. Pris: 2.199,www.penn-fishing.dk

Shimanos Forcemaster Trout Area stænger er specialiseret til spinnefiskeri med lette spinnere og woblere. Serien fås i to længder, 185 og 198 cm, med to forskellige kastevægte, henholdsvis 0,5-3,5 gram og 1,5-5 gram. Stængernes todelte parabolske klinger er lavet i XT60 kulfiber, og alle Shimano Forcemaster Trout Area er monteret med EVA håndtag, Fuji øjer og Pac Bay hjulholder. Pris fra: 749,www.normark.dk

På årets EFTTEX messe blev RIO’s Flats Pro flueline belønnet med prisen for Bedste Nye Flueline til 2018. Linen har RIO’s stumme DirectCore kerne og er med sin 11,6 meter lange klump, designet til tropisk fiskeri efter bonefish, permit og tarpon. Flats Pro laves i to forskellige trefarvede varianter samt en Stealth Tip udgave med klar intermediate spids. RIO Flats Pro fås i klasse WF6-12. Pris: 1.049,www.rioproducts.com

De håndlavede og håndmalede Spawn Heads er fiskehoveder til geddefluer og store streamers. Spawn Heads findes i to størrelser, #S til streamers og #L til geddefluer, og begge størrelser fås i mange forskellige farver. Hver pakke Spawn Heads indeholder to hoveder, og to procent af producentens omsætning går ubeskåret til fiskerelaterede miljøorganisationer. Pris: 59,www.spawnflyfish.com

Sportsfiskeren | 7 | 2017

SPORTSFISKERNYT 6.

10.

6. MCLEAN FOLDENET New Zealandske McLean er specialiseret i letvægtsfangstnet, hvoraf en del har integrerede vægte, som for nyligt tilmed er blevet IGFAcertificerede. Det nye Easy Fold Weight Net har en fleksibel netramme, som hurtigt kan foldes ud, når fisken skal landes og vejes. Easy Fold Weight Net har en netrammeåbning på 35x40 cm og en netdybde på 42 cm, mens den indbyggede vægt går op til 6,5 kilo. Pris: 799,www.flyfisheurope.com

7. TECHNICALMERINO Geoff Anderson fokuserer på den kuldeudsatte hals- og hovedregion med tilbehørsserien TechnicalMerino. I serien findes syv forskellige huer, hoved- og halsbeklædninger, eksempelvis Tube, Balaclava og Neckgaitor, fremstillet i tre forskellige materialer: Merino-fleece, Merinould og Dri-release, som kombinerer genanvendeligt polyester med naturligt merinould. Varme fisketure venter forude. Pris fra: 169,www.geoffanderson.dk

8. PRECISION SCISSORS

9. EASY SHRIMP LEGS 2.0

10. WESTIN FATBITE

Efter at være testet med 10.000 klip i fletline, formåede Rapalas nye Precision linesaks stadig at holde sig skarp. Precision saksen er fjederbelastet for optimal enhåndsbetjening, og en sikkerhedslås holder de skarpe blade lukkede under opbevaring. Rapala Precision linesaks’ forskudte, rustfrie skær egner sig til klipning af både mikro-superliner og alle andre non-wire fiskeliner. Pris: 149,www.normark.dk

Gummiben kan være drilske under fluebinding, men innovatørerne fra Easy Shrimp Eyes har lavet en ny genvej i det tidskrævende arbejde. Med Easy Shrimp Legs 2.0 kan du binde alle seks ben på rejefluen på en gang. Bensættene fås i fire forskellige farver, heraf to afdæmpede brune og grønne samt to fluorescerende i henholdsvis orange og klar. Der er seks Easy Shrimp Legs i hver pakke. Pris: 49,www.easyshrimpeyes.dk

Westins nye FatBite agn er lavet til fiskeri på lavt vand efter aborre og gedde. FatBite fås i to flydende modeller, henholdsvis den lille på 5,5 cm og 8 gram, og den større på 8 cm og 24 gram. Begge modeller indeholder raslekugler og har en arbejdsdybde på 0,3-0,8 m. Westin FatBite er udført i slidstærkt ABS plast og fås i seks forskellige farvekombinationer, som alle har hånddekorerede detaljer. Pris fra: 79,www.westin-fishing.com

Sportsfiskeren | 7 | 2017 23

VINTERABORRER PÅ VRIKENDE WOBLERE

»Downloa d Fangstjou rn a l app’en og bidrag med vigtig viden om aborren. D u kan læs e mere om Fangstjournalen på side 56«

Sportsfiskeren | 7 | 2017

lille wobler. Artikelfor fatteren med en flot vinterabo rre, taget på kastefiske ri med en

Når først vandtemperaturen falder og søens byttefisk samler sig i store stimer, er det tid til at finde boksen med woblere med alskens gangarter og farver frem, for sørens aborre elsker woblere. De er især effektive, når du skal finde frem til søens helt store sortstribede røver. Af Malthe Ryge Petersen

En meget tidlig morgen i december stævner jeg ud på en af Søhøjlandets skønne søer, som ligger spejlblank og dækket af morgendis. Forholdene virker helt rigtige. Stabilt højtryk, men DMI varsler store stormfronter i løbet af natten, og hvis der er noget, der for alvor kan sætte gang i aborrernes ædelyst, er det udsigten til et stort udsving i vejret og særligt store fald i lufttrykket. Jeg beslutter mig for at starte med at afsøge noget vand for at finde ud af, hvor aborrerne står i søen. Jeg får hurtigt søsat to små woblere bag båden og sætter kursen mod et større plateau på det dybe vand. Det varer ikke længe, inden der er fisk at se på ekkoloddet. Masser af byttefisk i de øvre vandlag, og flere større fisk toner også sporadisk frem. Særligt på en skrænt fra et af søens meget dybe huller er der liv at se i vandet, og jeg skal da heller ikke bruge lang tid i området, før et par hurtige slag i toppen af min ene fem fods stang indikerer, at der er interesse for wobleren. Jeg skynder mig at give lidt friline, hvorefter jeg giver wobleren et par små jerks, og hugget falder prompte.

Kort efter kan jeg lande en fin fisk på omkring 40 cm, hvorefter jeg straks sætter kursen tilbage mod skrænten, for er der én aborre, er der næsten altid flere. Ganske rigtigt. Igen er der hurtigt hug, og da jeg giver modhug, går der også en fisk på den anden stang. Det bliver en lettere kaotisk dobbelt-fight, men tingene flasker sig, og lidt efter ligger der to flotte sortstribede i mit net, hvoraf den største af fiskene måler 45 cm.

Lad kastefiskeriet begynde Jeg har tydeligvis fundet fisk, der æder, så jeg firer forsigtigt ankeret mod bunden og rigger en let kastestang til med fluorocarbon-forfang, finder en mindre sølvfarvet wobler på 8 cm frem fra kassen og knytter den til forfanget med en Rapalaknude. Efter en del kast med wobleren har jeg dog ikke mærket noget, på trods af at jeg stadig ser masser af fisk på loddet. Der er noget, som ikke fungerer ordentligt, så jeg finder en wobler med en mindre ske frem i håb om, at jeg har fisket for dybt i vandet med den første. Jeg lægger et langt kast parallelt med skrænten. De første par meter giver jeg wobleren fuld fart for at få den godt ned i dybet, herefter begynder jeg at twitche wobleren hjem med små hurtige ryk, efterfuldt af lange spinstops. Under hvert spinstop holder jeg godt øje med linen, og tredje gang jeg holder pause, giver linen et lille ryk til siden. Jeg laver et hurtigt modhug og er igen forbundet til en flot aborre. En lodret ske vil typisk få wobleren til at gå højt i vandet , mens en mere vandret ske får wobleren til at gå dybt.

Sportsfiskeren | 7 | 2017 25

»Aborrer kan være utroligt lunefulde, fordi de nemt bliver påvirkede af forandringer i lufttrykket« at få disse fisk i tale, er med lette jigs, serveret lige oven i hovedet på fiskene. Ved gode forhold er det utroligt svingende, hvor du finder fiskene. Som udgangspunkt skal du finde byttefiskene for at finde rovfiskene, og til det er et godt ekkolod nærmest uundværligt. Typiske opholdssteder for de store stimer af byttefisk er som oftest forbundet med skrænter eller steder med spændende bundstrukturer. Efter perioder med hård vind fra én bestemt retning, vil du næsten altid finde byttefisk på og det er nu, du skrænterne i vindsiden af søen, og det er altid I vinterm åneder komme r aborrer ne i absolut topform , her, jeg starter mit fiskeri under disse forhold. sk trofæfi har chance n for en ægte Når du først begynder at fange fisk, så noter dig hvilken dybde du fisker på, ofte vil du blive Fisken bliver landet uden den store dramatik og med sine flotved med at finde fisk på denne dybde dagen igennem. te 48 cm, får den det helt store smil frem. To kast efter gentager historien sig. Twitch, twitch, spinstop, De store fisk finder sammen hug og endnu en dejlig fight på det lette grej, og snart kan jeg Aborrer er udprægede stimefisk, og finder du først en, er der genudsætte endnu en flot aborre. Wobleren er og bliver en efnæsten altid flere i området. For det meste svømmer de i “årfektiv agn til søens store aborrer. gangsstimer”, hvilket vil sige, at fisk i samme størrelse følges ad. Der er selvklart meget færre fisk i de grove størrelser, naturen har sin gang, og langt størstedelen bliver ædt eller går til, Find dybden, fang fiskene Når aborrerne for alvor er i ædehumør og jager pelagisk, er det inden de når trofæstørrelsen. Derfor er der aldrig mange af de essentielt at finde woblere, der fisker i den rigtige dybde. Uanhelt store aborrer, typisk kommer de i stimer på 10-15 fisk, så set om du troller eller kastefisker, gælder det om at få sin wobdet er med at holde sig til, når man fanger en god fisk Ofte kan ler ned i den dybde, hvor fiskene jager. Ofte kan forskelle på man nå at få et par stykker mere, inden stimen er svømmet vi1-2 meters dybde være altafgørende for, om du får fisk i båden. dere, eller de resterende fisk er blevet skræmt af uroen. Det kan føles forkert at sejle væk fra et spot, som produceDerfor gælder det om at være omstillingsparat samt være forsynet med et godt udvalg af woblere, som dækker alle vandlag. rer mange fisk, men hvis fiskene ikke har den størrelse, jeg ønDertil kan fiskene være meget kræsne på både specifikke sker, vil jeg for det meste lede videre andetsteds. farver samt agnens gang og fart i vandet. Med andre ord gælder det om at have en godt spækket grejkasse, hvis du for alvor Twitch din wobler Uanset hvor lokkende din wobler går i vandet, giver en stavil satse på de pelagiske aborrer. tisk indspinning kun en brøkdel af de fangster, som du kan Når jeg troller efter aborrer, starter jeg derfor altid med vidt forskellige agn på de forskellige stænger. Typisk to der fifå, hvis du tilfører noget variation. sker dybt, en der fisker midt i vandet, og en der fisker lige under overfladen. Gerne i forskellige farver og udformninger. I takt med at jeg sporer mig ind på, hvilken dybde fiskene jager i, samt hvilken agn de foretrækker, skifter jeg agn på de andre stænger og ender som oftest med at fiske med kun to stænger med identiske woblere. Små paravaneflåd er et super værktøj til at få afsøgt noget vand, men de ødelægger i min optik en del af fightoplevelsen, og de er ikke optimale at fiske med på det helt lette grej.

Følsomme fisk Aborrer kan være utroligt lunefulde, fordi de nemt bliver påvirkede af forandringer i lufttrykket. Det skyldes, at de ligesom sandart har en lukket svømmeblære, hvilket medfører, at de kun i ringe grad kan trykudligne. Stabilt tryk er derfor altid at foretrække, særligt stabilt højtryk i lang tid plejer at være godt for fiskeriet. Ved perioder med svingende og særligt ved meget faldende tryk, bliver fiskene helt umulige at få i tale, de stiller sig passivt på bunden, og uanset hvilken wobler du kører forbi næsen på dem, nægter de at åbne munden. På sådanne dag kan du lige så godt lade være med at prøve. Den eneste mulighed, du har for Sportsfiskeren | 7 | 2017

De store aborrer er meget vigtige for søens balance , så pas godt på dem, og løft dem kun kortvar igt op til et billede

Grejet til trolling fiskeri efter aborrer behøve r ikke at være videre avance ret, men elmoto r og stangh oldere hjælpe r dig godt på vej.

Aborrer er tæt på at være verdensmestre i at følge efter agnen, men ofte kan et spinstop eller et hurtigt twitch med wobleren udløse hugget. Twitche vil sige at hive agnen ind i hidsige ryk. Ved kastefiskeri jerker jeg nærmest wobleren hjem med små hidsige slag og stor variation i hastigheden. Husk lange spinstop, da det som oftest er her, fiskene hugger. Det kan være meget givende at holde godt øje med linen i vandet under dine spinstop, da du ofte ikke mærker hugget, men blot registrerer, at linen giver et lille ryk. Her skal der sættes ind med et hurtigt modhug, inden fisken spytter agnen igen. Ved trollingfiskeri gælder det også om at variere. Det kan du til dels gøre ved hjælp af motoren. Varier hastigheden og sejl i små sving fra side til side. På den måde kommer agnen på ydersiden til at accelerere, imens agnen på indersiden går helt ned i fart. Ud over at variere farten på båden kan en anden super effektiv metode være at lave små slag med stangen under sejladsen. Jeg sidder for det meste med den ene stang i hånden og laver små bevægelser, og denne stang giver mærkbart flere fisk end de andre, der fisker mere statisk. Husk fra tid til anden at tage farten helt af båden, så dine agn hænger helt stille i vandet, for på de svære dage kan det ofte udløse hugget.

Et udvalg af artikelforfatterens favoritter til vinterens sortstribede, en god blanding af størrelser, farver og ikke mindst dybden hvor agnen fisker.

Woblere til enhver situationer Der findes ikke én wobler, som virker til alle situationer. Aborrerne kan være ekstremt fikserede på bestemte fødeemner på forskellige dage, og dertil kan dybden, som fiskene jager i, variere meget fra dag til dag. Sommetider endda fra time til time. Derfor gælder det om at være godt klædt på til alle tænkelige situationer, hvis du for alvor skal have held med de store fisk. Sportsfiskeren | 7 | 2017 27

»Jo tyndere forfang, du fisker med, jo mere livligt bevæger din wobler sig, og jo flere fisk hugger« er det i ingens interesse at efterlade en masse gedder med woblere i munden. Kraftig fluorocarbon kan ikke anbefales, det er alt for stift og dræber simpelthen woblerens gang i vandet. En tynd og blød wire er det bedste kompromis, men husk at tjekke den godt efter for skader og begyndende brud, når du har haft gedder på.

Let grej Grejet til woblerfiskeriet behøver hverken at være dyrt eller avanceret. Til kapå søen, ud hold så iode, hugper stefiskeri fortrækker jeg stænger på 8-9 en tit man r opleve time I den gyldne fod med kastevægt på 5-25 g. Det er vigr. trække me derhjem varmen at selvom tigt, at stængerne har lidt rygrad og ikke er alt for bløde i spidsen, da det gør det Det meste af mit fiskeri foregår med woblere fra 6-12 cm meget nemmere at lave kontrollerede ryk med din agn. Til trollængde. I klart vand er det primært sølv/sort og blå/hvide nulingfiskeriet foretrækker jeg kortere stænger på 6-7 fod, da det ancer, der giver mig fisk, men i grumset vand kan det somme tier nemmere at styre i båden. Typisk bruger jeg lettere stænger med kastevægt på 5-15 gram til det fiskeri, da det er en sand forder være en fordel med lidt mere kradse farver såsom rød/hvid, nøjelse at fighte de store aborrer på det lette grej. Samtidigt føorange eller den klassiske “firetiger”. ler jeg, at jeg mister færre fisk på de lette stænger, da man ikke Om det er en tilfældighed eller ej, kan jeg ikke svare på, men så nemt kommer til at hive krogen ud af aborrens mund. alle mine største aborrer gennem årene er taget på naturtro farver – også i grumset vand. Jeg bruger næsten altid mindre fastspolehjul, men det er en smagssag. Fletline på 0.10-0.12 mm er rigeligt kraftigt til aborNogle dage er fiskene helt fikserede på ekstremt små føde rerne, også til de helt store. emner, sikkert når menuen står på skalle- eller aborreyngel. Derfor må der aldrig mangle et par mikro-woblere i kassen. Jeg Wobleren finder de store har fanget fisk over 2 kg på små Rapala CountDown i 4 cm-udgaven. Der findes uendeligt mange vande i Danmark, som huser gode aborrebestande. Både i ferskvand og brakvand. Størrelsen Hvis fiskene jager meget dybt, kan det ofte være svært at på fiskene kan variere meget fra sted til sted, men stort set alle nå ned til dem med sin agn. Her kan du med fordel montere et steder er der mulighed for trofæfisk, det gælder blot om at vælod på linen en meter foran wobleren eller fiske den på et simre vedholdende i jagten på dem. • pelt paternoster-rig med et lod i enden, og wobleren monteret på linetjavs. Skarpe kroge er et must, så husk at tjekke dem jævnligt, særligt efter bundbid eller lignende. De små woblere kan være meget fintfølende, pas derfor på med at skifte krogene til andre modeller, da minimale vægtforskelle kan ødelægge woblerens gang. Wire eller fluorcarbon Forfanget til woblerfiskeriet er for mit vedkommende bestemt af fiskesituationen. Det er ikke nogen hemmelighed, at fluorocarbon øger fangsterne markant, særligt i klart eller hårdt fiskede vande. Jo tyndere forfang, du fisker med, jo mere livligt bevæger din wobler sig, og jo flere fisk hugger. Desværre er tyndt fluorocarbon ikke det stærkeste materiale, særligt ikke når det kommer til geddetænder, og de fleste steder kan du ikke undgå at støde på gedder som bifangst på woblerne. Derfor vil det altid være en afvejning, hvorvidt du skal bruge wire eller ej. Woblere er forholdsvis dyre, og desuden Sportsfiskeren | 7 | 2017

De store gedder går ikke af vejen for en lille wobler, så husk at tilpasse forfanget.

Til alle jer fra

Rapala Stretch Grip handske

JULEPRIS

Rapala LED cap

149-,

JULEPRIS

399,-

• Nyt camo-design med fisk • 5 LED lys indbygget i skyggen • One size passer de fleste

JULEPRIS

249,-

Rapala Pro Wear Ice Cap

JULEPRIS

Rapala Titanium HT handsker • Tætsiddende 0,5 mm ultratynde neopren handsker fra Rapala. • Indersiden er belagt med et specielt titanium-lag, der reflekterer og holder hænderne varme. • De tre vigtigste fingre (når det gælder betjening af fiskehjul) er frie, ringfinger og lillefinger er dækket. • Elastisk velcrolukke ved håndled. • Str. M-XL sort

99,-

Rapala Beanie med skygge der sikrer dig optimal præstation.

Rapala Beaufort handsker JULEPRIS

Rapala Soft Grip ﬁletkniv

fra

399,-

169,-

Rapala Waterproof BackPack

• Kunsstofskæfte med nubret overflade, som giver et sikkert greb - også når hænderne er våde og slimede. • Klingen er lavet af en stållegering med carbon, molybden og krom, som giver et meget slidstærkt æg. • Leveres med keramisk knivskærper. Produkt:

Blad længde

Pris:

Rapala Soft Grip filetkniv

10 cm

169,-

Rapala Soft Grip filetkniv

15 cm

199,-

Rapala Soft Grip filetkniv

18 cm

229,-

Rapala Soft Grip filetkniv

23 cm

269,-

• Miljøvenligt og modstandsdygtigt 0,35 mm TPU materiale. • Indhold på 50 liter. • Indvendig aftagelig velcro lomme på 15 x 20 cm til værdigenstande. • Udvendig netlomme med lynlås. • Polstret rygstøtte fastgjort med velcro. • Skulderremme med forstærkning.

Rapala RCD 6'' magnetisk tang • Patent-anmeldt magnetisk fjeder-mekanisme • To indvendige, modsatte magneter holder tangen åben • Nem håndtering med én hånd • Gab i rustfrit stål med gunmetal finish • Savtakket spidser for sikkert greb • Ergonomisk soft grip greb

RIS P E L JU

JULEPRIS

199,-

, 9 9 2

Rapala RCD digital vægt • Digital vægt på størrelse med en håndflade • 8 hukommelseslagrre til lagring af fiskevægte • Letlæselig LCD-skærm • Min., max. og total vægt på gemte data • Vægt angives i kg eller pund • Soft grip coating på huset • Indbygget flaske-åbner • Vejer op til 25 kg

Se mere på www.normark.dk

249,-

JULEPRIS

• Vandtæt/ åndbart design. • Stræk-materialet sikrer, at du kan bevæge fingrene selv i koldt vejr. • Gummibelagt inderside for bedre greb. • Str. L-XL Olive/Black

JULEP RIS

499,JULEPRIS

299,Rapala vinterstøvler medium model Lækker foret vinterstøvle fra Rapala - str. 41-47.

RIS JULEP

249,-

• 2 mm tykke neoprenhandsker med nubret inderside fra Rapala. • Formsyede kurvede fingre og Amara syntetisk læder på siden af fingrene. • Holder fingrene varme på selv de koldeste dage. • Str. M-XL Grey

Rapala Urban Classic Sling taske • Vinder af prisen "Best New Bag" på EFTTEX 2016 • Revolutionær taske til mobile lystfiskere • Str. 31x23x11 cm

JULEPRIS

249,-

Rapala vinterstøvler kort model Lækker foret vinterstøvle fra Rapala - str. 41-47.

Rapala Networks teleskopisk S I R P JULE - foldenet

349,

Rapala Networks net enhåndsbetjent

Rapala Networks ﬂydenet enhåndsbetjent

• Håndtag 20 cm • Netdybde 50 cm • Diameter 35 cm

• Håndtag 20 cm • Netdybde 50 cm • Diameter 45 cm

• Håndtag 85-125 cm • Netdybde 50 cm • Ramme 50/50/50 cm

JULEPRIS

299,-

Sportsfiskeren | 7 | 2017 29

VÆRD AT VIDE DEN DIGITALE ØRREDPATRULJE – OGSÅ FOR FORENINGER Hvordan får vi de unge fra tastaturet og skærmen og ned til en klubaften i sportsfiskerforeningen? Vi beder dem naturligvis om at tage computeren med i klubhuset, sørger for internetadgang og låner Danmarks Sportsfiskerforbunds licenser til Den Digitale Ørredpatrulje. Patruljen er klar til at rulle ud på Danmarks skoler, men også forbundets foreninger kan afprøve mulighederne i det nye univers – enten i Sportsfiskeriets Hus eller på en klubaften i foreningens trygge rammer. Har det interesse, så kontakt udviklingskonsulent Martin B. Hedegaard på mabh@sportsfiskerforbundet.dk.

NATUR- OG MILJØKOORDINATORER MØDTES I VINGSTED Lørdag den 18. november var Danmarks Sportsfiskerforbunds frivillige Natur- og Miljøkoordinatorer samlet i Sportsfiskeriets Hus for at evaluere det første år med den nye decentrale struktur med regionale natur- og miljøteams. Den første store opgave har været arbejdet i de 23 vandråd, hvor forbundets repræsentanter har ydet en fremragende indsats. Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker permanente vandråd i landets 23 vandoplande, og vil derfor foreslå miljø- og fødevareministeren nogle opgaver, som permanente vandråd ville kunne løse. De mange frivillige i lokalforeningerne har en unik viden om lokale vandløb og søer, som gerne skal komme til gavn for de næste mange års arbejde med at forbedre vandmiljøet.

FRIVILLIGE SPORTSFISKERE I NATURRÅD Frivillige sportsfiskere får snart en plads i de 20 nye lokale naturråd, som skal hjælpe kommunerne med at udpege vigtige naturområder og potentialer for nye naturområder i Danmark. Danmarks Sportsfiskerforbund vil udnævne en repræsentant og en suppleant til hvert af de 20 naturråd. Naturrådene får til opgave at udpege naturområder til planlægningsværktøjet Grønt Danmarkskort, som indgår i indsatsen for at skabe større og mere sammenhængende naturområder på tværs af kommunegrænser. Danmarks Sportsfiskerforbunds repræsentanter i naturrådene vil fokusere på, at ådale og arealer tæt på søer bliver en del af udpegningen til Grønt Danmarkskort.

SIMESTED Å SLIPPER FOR HÅRDERE GRØDESKÆRING Simested Å må kun udsættes for grødeskæring én gang om året. Det har Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjort, og afgørelsen kan skabe præcedens for kommunernes praksis andre steder i landet. Derfor opfatter Danmarks Sportsfiskerforbund afgørelsen som en vigtig sejr i vores kamp for bedre og sundere vandløb. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Botanisk Forening havde vi klaget over, at Rebild og Mariagerfjord kommuner ville give lov til at skære grøde to gange årligt på en 2,2 kilometers strækning af Simested Å og samtidigt gøre brug af en mere hårdhændet skæremetode. Kommunernes motivation for en hårdere grødeskæring i Simested Å var at forbedre afvandingen fra landbrugets marker. Hensynet til afvanding er bare ikke en tilstrækkelig grund til at afvige fra principperne i vandløbets regulativ, har Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderet.

LYSTFISKERI I NATURBESKYTTEDE HAVOMRÅDER Danmarks Sportsfiskerforbund fortalte på en konference i EU-parlamentet i Brux elles om forvaltningen af lystfiskeri i de danske naturbeskyttede havområder (marine Natura 2000-områder). Budskabet om, at der ikke er forbud mod lystfiskeri i områderne – bortset fra ved de sjældne boblerev – blev noteret og godt modtaget af embedsmænd, sportsfiskerorganisationer og parlamentarikere, der deltog i mødet. Formålet med konferencen var blandt andet at gøre opmærksom på situationen i Tyskland, hvor der lægges op til et forbud mod lystfiskeri i alle de marine Natura 2000-områder. Disse områder dækker en stor del af de gode fiskepladser i den tyske del af Østersøen. Læs om arrangementet her: www.eaa-europe.org/european-parliament-forum/ep-recfishing-forum-events

Sportsfiskeren | 7 | 2017

Foto: Rune Westphal

VÆRD AT VIDE

BLINK DER FANGER! SALMON DOCTOR

NY: MELLEMSTØRRELSE PÅ 13CM MED EN MEGET AGGRESSIV GANG DER LOKKER LAKSENE TIL, SELV FRA STORE AFSTANDE.

FÆLLES FRONT FOR BEDRE HAVNEFISKERI Fishing Zealand og Danmarks Sportsfiskerforbund har i november udgivet et notat om lystfiskeri i havnene. Formålet er at beskrive mulighederne for at dyrke lystfiskeri i en række udvalgte havne, at afdække udfordringerne i forhold til at udvikle fiskeriet og komme med forslag til, hvordan havnene kan blive endnu bedre fiskepladser for alle. Notatet tager udgangspunkt i dialog med de ansvarlige personer i en række havne i FZ-kommunerne og to workshops, hvor mange lystfiskere har bidraget med viden og visioner. Adgang og faciliteter Notatet peger blandt andet på, at der skal være bedre information om selve fiskeriet og om mulighederne for at dyrke det i havnene. Der bør også være flere faciliteter som f.eks. renseborde og mulighed for køb af is til opbevaring af fiskene, større sikkerhed og bedre adgangsmuligheder for handicappede. Den begrænsede adgang til en lang række moler og kajer – blandt andet som følge af terrorsikring i havnene – er også en stor udfordring. Notatet nævner midlertidige hegn, der kan flyttes og gøre lukkede arealer tilgængelige, og etablering af nye fiskeplatforme som muligheder, der bør undersøges og om muligt implementeres. FZ og DSF vil i 2018 sammen med andre interessenter følge op på notatets anbefalinger. Find notatet på www.sportsfiskeren.dk/om-os/publikationer

FREDDI FLUTTER

NY: SUPER LIVLIG LILLE MODEL PÅ 11CM, I 6 NYE SPÆNENDE FARVER. IDEEL BÅDE TIL LAKS OG HAVØRRED.

FLASHER & SOFTFISH LURE

NYT: UDOVER DEN VELKENDTE STØRRELSE PÅ 20 CM, KOMMER NU EN LOKKENDE KÆMPE PÅ HELE 28CM!

AGN HOVEDER

NY: STØRRELSE „S“ TIL SMÅ AGNFISK, OGSÅ I NYE SPÆNENDE FARVER.

NYE SKARV-INITIATIVER I VESTJYLLAND Danmarks Sportsfiskerforbund har sammen med Skjern Å-Sammenslutningen og Danmarks Center for Vildlaks skrevet til Naturstyrelsen og anmodet om, at man igen tager nye metoder i brug ved forvaltningen af skarv i Ringkøbing Fjord og oplandet til Skjern Å. Til trods for en række nye initiativer, der er sat i værk for at begrænse skarvernes jagt på ørred- og laksesmoltene, viser nye undersøgelser, at der stadig er en stor dødelighed på laks og ørred i Skjern Å-systemet og Ringkøbing Fjord. Tallene og erfaringerne med de nye initiativer blev fremlagt på et møde i Skjern, hvor alle relevante organisationer deltog. På mødet blev nye ideer atter efterspurgt af Naturstyrelsen. Sportsfiskerne anfører blandt andet i brevet, at antallet af skarver i fjorden bør nedbringes. Som en konsekvens af det bør antallet af ynglefugle reduceres. I brevet skriver sportsfiskerne også, at de er indstillede på at bidrage med flere frivillige hænder i forsøget på at nedbringe skarvens negative indflydelse på de vilde fiskebestande i å-systemet.

Sportsfiskeren | 7 | 2017 31

KONGEN AF VANDLØB – PORTRÆT AF BENT LAUGE MADSEN »Vand tiltrækker mig, som kvinder tiltrækker mænd, som kirsebær tiltrækker solsorte. Jeg falder for det hver gang.« Af Kristian Ørsted Pedersen

Citatet stammer fra den britiske journalist og forfatter Herbert Ernest Bates, Down the river, fra 1937. Men det kunne lige så godt være formuleret af Bent Lauge Madsen. For han har dedikeret et helt liv til vandløb og dets mange naturfortællinger, og det gør man kun, hvis man ikke kan lade være. Netop nu er Bent Lauge Madsen aktuel med en fin bog, Naturhistorier fra bæk og å. Bent Lauge Madsen fylder lungerne med ilt ved egen kraft første gang den 4. april 1934. Det var dagen, hvor man i avisen Politiken diskuterer Svend Fleurons roman, Fasandyret, der skarpt kritiserer godsejerne for at eliminere alt levende, der kunne true deres fasanopdræt. Ornitologen P. Skovgaard, der er søn af den berømte kunstmaler Joacim Skovgaard, har et debatindlæg, som handler om giftmord på fuglefaunaen, og som appellerer til jægerne om at ”ofre lidt for at kunne bevare meget” – med andre ord at tillade blandt andet havørnes tilstedeværelse i Danmark. Carl Wesenberg-Lund – Danmarks verdensberømte professor i ferskvandsbiologi og grundlægger af Ferskvandslaboratoriet – optræder også i dagens Politiken med en kronik med titlen ”farvel til nordens fauna”, der med udgangspunkt i samme Svend Fleurons roman beretter om naturens sørgelige forfatning i Danmark. 80 år senere

Bent Lauge Madsen har skrevet en drøm af en bog, hvis man har interes se for lystfiskeri og vandlø b.

Sportsfiskeren | 7 | 2017

Få har som Bent Lauge Madsen kastet sin kærligh ed til vandlø b. Bedst er det, hvis man kan høre vandlø bets klukken .

modtager Bent Lauge Madsen den nyindstiftede WesenbergLund pris for en mere end hæderlig indsats inden for dansk ferskvandsbiologi. Det er jo nok et tilfældigt sammenfald, at den store naturhistorikker Wesenberg-Lund bringer denne kronik på Bent Lauge Madsens fødselsdag, men Wesenberg-Lund bliver en af de store inspiratorer for Bent Lauge Madsen. Og ifølge Bent Lauge Madsen benægtede hans mor til sin død ethvert bekendtskab med Wesenberg-Lund. Det blev sagt med et smil.

Virkeligheden trænger sig på Men det er imellem disse to begivenheder, at Bent Lauge Madsens liv og virke kommer til at præge de ferske vande og først og fremmest vandløb. Gennem uddannelse ved Københavns Universitet og senere ansættelser ved både universitetet og miljøministeriet får Bent Lauge Madsen stor, stor indflydelse på vore vandløbs tilstand. Ingen har som han studeret vandets vandring fra kildeudspring, og til det ender i havet. Og dertil alt plante- og dyrelivet i vandløbet. Da Bent Lauge Madsen følger sit kald og kaster sig over at studere vandløbene, har man i de seneste små hundrede år smadret langt de fleste naturlige vandløb. Hver en bugt, hvert et sving blev rettet ud. Små bække blev spærret inde i lange lige rør under jorden. Og så sent som 1968 blev Danmarks eneste flod, Skjern Å, gravet op og rettet ud som en ensformig motorvej af vand. Stort set alle danske vandløb var blevet udsat for en hård regulering. Det var virkeligheden. Kun cirka 880 km ud af vores omkring 64.000 km eller godt halvanden procent af de naturlige vandløb gik ram forbi.

»Bent Lauge Madsen holder stædigt fast i princippet om, at vi skal agere og beslutte på baggrund af viden og fakta. Og her var han leveringsdygtig i en sådan grad, at vi i dag uden at ryste på hænderne titulerer ham som kongen af vandløb«

Sportsfiskeren | 7 | 2017 33

Det gjorde en forskel, skabte begejstring, og vandløbsloven blev vedtaget stort set enstemmigt. Ofte har han sagt: Vi skal arbejde med naturen – ikke mod naturen. Altså anerkende lovene i naturen og udnytte dem. Og når man snakker med Bent Lauge Madsen er hvert andet ord i sætningerne vandløb", og princippet er altid, "at vi skal arbejde med – og ikke imod – åens egne kræfter”. Snakken om naturlige vandløb, fyldt med fisk, skabte genklang hos Danmarks Sportsfiskerforbund. Bent Lauge Madsen fik et tæt samarbejde med Børge Christensen, der var miljøkonsulent dengang, og som fik Danmarks Sportsfiskerforbund ind som klageberettiget i miljøspørgsmål. Som en gestus for Bent Lauge Madsen store indsats modtog han forbundets miljøpris i 1980 og guldnålen i 2016.

Bent Lauge Madsen har brugt hele sit liv på at studere livet i vandløb, og det er der kommet mange gode historier ud af.

Vandløb blev lidt forsimplet formuleret opfattet som en kloak. Industrien havde brug for at komme af med spildevand og landbruget afledte møddingvand og ensilagesaft. Bedre blev det ikke, da alle pludselig ud fra hygiejniske bevæggrunde skulle have træk- og slip-toiletter. Alt blev med naturens kræfter ledt til havs. Og havet sletter alle spor, som bekendt. Indtil en gang i 60’erne troede man ikke, at forurening kunne blive et problem for natur og miljø. Men det kunne det – som bekendt.

Frugtbart samarbejde med DSF I 1976 bliver Bent Lauge Madsen ansat i miljøministeriet, hvor han skal arbejde med vandløbsområdet. Det var under Anker Jørgensen regeringsperiode og i en tid, hvor miljøproblemer blev mere og mere erkendt, og miljøindsatserne mere og mere anerkendt. Det stod snart klart for enhver, at noget måtte gøres. Bent Lauge Madsen holder stædigt fast i princippet om, at vi skal agere og beslutte på baggrund af et oplyst grundlag, på baggrund af viden og fakta. Og her var han leveringsdygtig i en sådan grad, at vi i dag uden at ryste på hænderne titulerer ham som kongen af vandløb. I første omgang udmøntede Bent Lauge Madsens tanker sig i vandløbsloven fra 1982. Miljøbeskyttelsesloven fra 1973 havde kun fokus på at sikre rent vand i vandløbene. Vandløbsloven anno 1982 satte fokus på de fysiske forhold i vandløbene. Og det er disse forhold, der er en forudsætning for, at vandløbene kan fungere som levesteder for en god fiskebestand. Det er forhold som slyngninger, grødebanker, stenbanker, den regelmæssige vekslen mellem grusbund og mudderbund, mellem dybe og lave steder. Alt sammen det, man finder i naturlige vandløb. Bent Lauge Madsen opfandt sin model for et godt vandløb, vandløbstrekanten, der i alt sin enkelthed siger, at vandløb skal have rent vand, vand nok og en passende fysisk form. Han inviterede bønder og politikere med ud til åen iført gummistøvler og viste dem, hvad der foregår i et godt vandløb, og hvad der foregik eller snarere ikke foregik i et skidt vandløb. Sportsfiskeren | 7 | 2017

Metodisk konduite Det var dog ikke kun Sportsfiskerne, han talte med. Bent Lauge Madsen talte tit og ofte vandløb ved landbrugets kongresser og forsamlinger. Selv hos Bæredygtigt Landbrug har han talt. Altid taler han ordentligt og sagligt, og der lyttes. Her er ingen løftede pegefingre eller hånlig snak. Når Bent Lauge Madsen virkelig skruer sig op og vil tale dunder mod den molestering af vandløb, vi har været vidne til med udgravninger, udretninger og rørlægninger og så videre, så taler han om de ”hårdt vedligeholdte” vandløb. Men tag ikke fejl. Holdninger og meninger står skarpe bag de venlige formuleringer. Med gode eksempler og historier i kombination med videnskab og streng logik efterlader han indtryk, der giver tilhørere lyst til at handle rationelt til vandløbenes, og i sidste ende vores eget, bedste. Og det virkede. Vandløbene fik det gradvis bedre, og livet vendte tilbage i form af fisk og planter. Den ulyksalige Wilhjelmrapport I 2001 toppede natur- og miljøindsatsen i Danmark med det, mange har kaldt Svend Aukens imperium. Her prioriterede man et sundt miljø over industri og landbrug. Der var en klar politisk retning, og det gav erhvervene mulighed for at omstille sig og investere i fremtidig og mere bæredygtig teknologi. Der var kommet styr på industriens spildevandsudledninger, og der blev lagt planer for landbrugets tab af næringsstoffer. Og så blev der lavet en status over tilstanden i Danmarks natur, den såkaldte Wilhjelmrapport. Den fik sit navn efter den konservative politiker, Nils Wilhjelm, der var formand for udvalget. På mange måder den væsentligste og mest komplette status over naturtilstanden til dato. Men den fejlede på et punkt, nemlig vandløbene.

Et af Bent Lauge Madsen s egne fantastiske makrob illeder, lavet med stackin g-tekni k.

Den gode vandløbskvalitet kan ifølge Bent Lauge Madsen kun nås, hvor landbruget holder lidt afstand til vandløbet. For eksempel ved at ekstensivere landbrugsdriften i ådalene. Ved at tillade, at vandet i åen går over sine bredder en gang i mellem, genskabes de våde enge, og udover at naturværdierne øges, så øges også vandløbets selvrensende effekt og oversvømmelserne nedstrøms mindskes. Hvorfor der principielt ville kunne gives plads til et relativt større tab af næringsstoffer fra landbruget, siger Bent Lauge Madsen.

Arkivet er ganske omfattende efter de mange års arbejde med vandløb.

En landbrugsrepræsentant fik skrevet ind i rapporten, at landbrugets interesser lå over ”naturens”, når det kom til regulering i form af genslyngning og anden naturgenopretning. På side 51 i rapporten står: ”Vi skal fremme fri (vandløbs-)slyngning ... under forudsætning af, at det ikke skader landbrugets afvanding.” Og det skete, uden at nogen af de grønne repræsentanter i udvalget protesterede. På mange måde var det startskuddet til den vanskelige kamp for naturlige vandløb, vi har været vidne til siden, og det ærgrer Bent Lauge Madsen. I slutningen af 2001 kommer Anders Fogh Rasmussen til magten, og ny miljøminister bliver venstremanden Hans Christian Schmidt. Og det starter en lavine af miljøforringelser. Ekspertråd og nævn nedlægges. Fakta og videnskab var blevet en spændetrøje for politisk ageren, og alle husker de berømte ord: Ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø har fået det ringere. Men det havde den, og det indrømmer Anders Fogh Rasmussen senere. Bent Lauge Madsen valgte i 2001 at stoppe i Miljøministeriet. Han var da blevet 67 og valgte nu en tilværelse som pensionist. Men det blev en meget aktiv pensionist, og han fortsætter ufortrødent sin kamp for vandløbene. Det er blevet til mange debatindlæg, synspunkter og kommentarer i medierne. Hver gang trusler mod vandløbene fremkom, satte Bent Lauge Madsen sig ned og skrev et forsvar for en miljøvenlig behandling af vandløbene, baseret på naturvidenskabelige fakta.

De forhadte vandløb I nyere tid har vandplanerne selvfølgelig haft Bent Lauge Madsens bevågenhed. De skulle sikre god økologisk kvalitet som krævet af EU’s Vandrammedirektiv. Der må kun afviges lidt i forhold til de oprindelige, naturlige forhold. Dette ”lidt” er imidlertid blevet til et ”ikke så lidt” i Danmark, ifølge Bent Lauge Madsen. Nogle i landbruget mente, der var alt for mange små vandløb i Danmark, til at man kunne overvåge dem og gøre en indsats i retning af mere naturlige forhold. De blev ligefrem kaldt ”de forhadte” vandløb. Men tager man de små vandløb ud af vandplanerne, ender man med at gøre en indsats langt fra, hvor problemerne udspringer. For det er fra jorden, problemerne kommer, og berøringsfladen er langt større langs de små vandløb, forklarer Bent Lauge Madsen. Vandrammedirektivet siger dog stadig, at opstrømsvandløb ikke må forringe kvaliteten nedstrøms. Tages de små, ”forhadte” vandløb helt ud af vandplanerne, kan det krav næppe opfyldes, fortæller Bent Lauge Madsen.

Fremtidens vandløb Vandet i vore åer kommer næsten kun fra de små vandløb, som har langt den største kontakt, med landjorden, hvorfra vandet kommer. Derfor må de i fokus, når vi skal bekæmpe de hyppigere og voldsommere oversvømmelser. Fra uddybede og hårdt vedligeholdte, små vandløb sendes vandet for hurtigt ned til de store vandløb. Det er i de små vandløb, vandet skal bremses, og i de store skal vandet holdes tilbage af omgivelserne – i åsengen. Vi skal erkende, vi har et skæbnefællesskab, der omfatter hele vandløbssystemet. Vandløbsoplandets tragedie er, at hvis hver enkelt ændrer vandløbet til sin egen fordel, uden hensyn til helheden, så har det uheldige konsekvenser. Hvad der sker i en øvre ende, mærkes i den nedre. Det har man vidst og respekteret i årtusinder. Ja, faktisk er det beskrevet i Jydske Lov. Forudsætningen for at få gode vandløb er, at folk skal synes, det er spændende og får et ejerskab til projekterne. Det skal være ”sjovt” at have gode vandløb, og ”sjovt” at have fisk i vandløbene. Og det er jo i de små vandløb, ørrederne lægger deres æg, og der vokser ynglen op. Uden disse vuggestuer kan vi ikke få en god ørredbestand i de store vandløb og i havet. Og der er rigtig mange gode naturhistorier fra vandløbene. De skal bare fortælles. Og det bliver de i Bent Lauge Madsens bog, Naturhistorier fra bæk og å. Vi mangler ikke viden for at komme videre. Udfordringen er at få lov. Bent Lauge Madsen kunne sagtens have brugt fine og moderne ord som biodiversitet eller økologi. Men der er noget mere åndsrigt over naturhistorie, mener han. De gode vandløbshistorier har han fortalt hele sit liv, og det er måske derfor, at han har haft så stor betydning. Både for vandløbene og for os. •

KØB TIL MEDLEMSPRIS Som medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund kan du købe Bent Lauge Madsen nye bog Naturhistorier fra bæk og å til en fordelagtig medlemspris. Du finder bogen på www.sportsfiskeren.dk/webshop.

Sportsfiskeren | 7 | 2017 35

40 % - 50 %

GEOFF

GÅR TIL VANDPLEJE GEOFF SPAR SAMTIDIG OP TIL 61 %

1.500,VANDTÆT JAKKE 1

VANDTÆTTE BUKSER

Dozer 4 + Merino hætte

Dozer 4 jakke Otara Merino balaclava Normal butikspris:

1.999,149,2.148,-

Urus 4 + Merino hætte

Urus 4 grøn eller brun Otara Merino balaclava Normal butikspris:

1.699,149,1.848,-

_________________________________________________

Din støttepris:

Du sparer:

1.500,648,-

og donerer kr.750,- til vandpleje

Sportsfiskeren | 7 | 2017

Du sparer:

1.000,848-

og donerer kr.400,- til vandpleje

1.000,-

XANTI 2 FLEECE INKL. MERINO BALACLAVA

SPAR: 548,-

600,Heraf doneres kr.300,til vandpleje

COMBA BUKSER INKL. BÆLTE

SPAR: 699,-

500,Heraf doneres kr.200,til vandpleje

YUM BUKSER

INKL. BÆLTE

SPAR: 699,-

500,Heraf doneres kr.200,til vandpleje

ZAM BUKSER INKL. BÆLTE

SPAR: 648,-

400,Heraf doneres kr.180,til vandpleje

SPAR PENGE OG STØT ARBEJDET FOR RENT VAND OG FLERE FISK

I samarbejde med danske Geoff Anderson præsenterer vi tilbud til en attraktiv pris, hvor du tilmed støtter arbejdet for rent vand og flere fisk med op til 50% af beløbet.

BESTIL NU PÅ WWW.DSFSHOP.DK

GEOFF Sportsfiskeren | 7 | 2017 37

BUDGETTUR TIL

BAHAMAS Der findes flere rejseselskaber, som kan opfylde selv dine vådeste fiskedrømme, hvis du vil betale prisen. Men hvis dit budget er lavt, og hvis du er villig til at bruge lidt tid på research og udforskning, er det muligt selv at arrangere drømmeturen.

» D et e r slutningen af februar, o g vi s t å r på en flat p å A n d ro s Island – d en største af B a h a m a søerne. Va n d et er over 20 grader va rm t og stå r i s tærk kont r ast til det isko lde vand langs k yst en i Danmark« Sportsfiskeren | 7 | 2017

Af Søren Eriksen og Jonas Høholt

Vi går begge instinktivt i knæ for ikke at skræmme de tre skygger, der kommer cruisende imod os. Jeg lægger et kast ud mod den forreste fisk og kan se, at den ændrer retning hen mod fluen, hvorefter den sætter farten op. Pludselig er der modstand, og linen bliver stram. – Den har fluen, udbryder Jonas. Med et hurtigt ryk i linen løsner et stykke koral sig fra bunden. Det er ikke fisken, men bunden, der har fat i fluen. Jonas lægger hurtigt et nyt kast foran flokkens forreste fisk, men fiskene reagerer ikke på fluens bevægelser. De vender omgående 180 grader og er efter få sekunder 30 meter væk, hvorefter de grå skygger blegner over den lyse sandbund. Det er slutningen af februar, og vi står på en flat på Andros Island – den største af Bahamas-øerne. Vandet er over 20 grader varmt og står i stærk kontrast til det iskolde vand langs kysten i Danmark. Vi landede med flyet i den lokale lufthavn for cirka tre timer siden, og vi har allerede haft flere gode chancer til bonefish, og vi har faktisk også fanget én hver. Turen er startet godt, og de mange måneders planlægning og research har allerede båret frugt. Foran os venter syv gør-det-selv-fiskedage på Andros Islands legendariske flats.

Tiltrækkende fiskeri Den klassiske form for bonefish-fiskeri er kendt for, at der vades og spejdes efter fødesøgende bonefish på lavvandede flats, som er store lavvandede områder med sand eller vegetation, hvor bonefish, hajer og barracudaer kommer ind ved stigende tidevand for blandt andet at søge føde.

Der findes en helt speciel tilfredsstillelse ved på egen hånd at vade på en kridhvid, ankeldyb flat, få øje på en uforstyrret bonefish, forklædt som en grå, spøgelsesagtig skygge, vente til det rigtige øjeblik, kaste og til sidst narre fisken til at tage sin flue. Det kaldes sight-fishing og giver en særlig nærhed med fisk og natur, som sammen med spændingen, glæden og sværhedsgraden er selve essensen i det klassiske bonefish-fiskeri. At researche, arrangere og planlægge i mange måneder kræver tid og vilje. Man vil dog opleve, at oplevelserne står stærkt, og at minderne genopleves mere klart, idet man selv har investeret energi i at få turen til at lykkes. Når det er sagt, er der ingen garantier i fiskeri, men i "Bonefish Capital of the World", som Bahamas populært kaldes, er chancerne for godt fiskeri som regel gode.

Koldfront og kræsne fisk Hjemmefra havde vi læst meget om det enorme naturområde Joulter Cays på det nordlige Andros. Området består af små, ubeboede øer omkranset af enorme flats. Det er så stort, at det er nødvendigt med en guide med båd for at kunne fiske effektivt. Da vi om morgenen ankommer til havnen, hvor vores guide, Alvin, skal søsætte båden, svømmer en bonefish nærmest symbolsk med hale- og rygfinne oven vande i en lille vig et stykke fra havnen. Forventningerne til dagen er skruet helt i top. – Der er en koldfront på vej ind, siger Alvin og fortsætter: – Vi risikerer, at fiskene er nervøse, men enten bider de, eller også er de svære som bare fanden, siger Alvin, inden han sætter motoren i gear. Forventningerne til dagens fiskeri gør os dog fortrøstningsfulde, da vi med 70 km/t er på vej mod første flat.

og vand. Bonefis h elsker lavt vand, hvor de søger efter rejer Søren Eriksen med en flot bonefis h, fanget på ankeldybt byttedyr. krabber, og fluefiskerens fluer skal derfor efterlig ne disse

Sportsfiskeren | 7 | 2017 39

Det er æstetik i særklasse, når en bonefish nærmer sig med hale og rygfinne oven vande. Vent til fisken er tæt nok på, så du kan lave et godt kast uden at skræmme den.

Vi har aftalt med Alvin, at han skal sejle os rundt mellem områdets flats, hvor vi vil vadefiske på egen hånd, imens han bliver i båden. Han synes, det 23 grader varme vand er for koldt. – Vad 50 meter frem og gå mod højre, så møder I fiskene før eller siden, siger Alvin. Vi går i vand til anklerne og lader den ene fod roligt glide foran den anden for ikke at plaske i vandet. Vi lader blikket skanne flattens spejlblanke vandoverflade foran os, imens fluen holdes klar mellem pege- og tommelfinger.

Lette fluer til svære fisk Det går op for mig, hvor meget ro der er. Jeg har aldrig oplevet stilhed som lige her. Her er ikke en eneste bil, ikke en vindmølle og ikke et eneste vindpust. Jeg føler, at mit hoved har higet efter denne komplette stilhed i flere år, og disse minutter føles som en slags terapi, der spreder ro i hele kroppen. Stilheden brydes, da jeg får øje på en hale fjernt ude på flatten. – Der! udbryder jeg og standser øjeblikkeligt op. – Der er også en, siger Jonas, mens han peger med stangtoppen mod fire-fem strittende haler, der svagt reflekterer solens stråler. Nu står vi pludselig foran flere store stimer med bonefish. Hurtigt får jeg øje på tre fisk med direkte kurs mod mig. Med ti sekunders intervaller stikker de hver især halen oven vande i et forsøg på at finde føde i sandet. Hver gang et par meter tættere på mig. Da fiskene er inden for 20 meter, sender jeg min flue afsted, og den ene fisk retter hurtigt opmærksomheden mod fluen. Pludselig eksploderer vandet få meter bag mig, og et sandt inferno af en større Sportsfiskeren | 7 | 2017

gruppe bonefish pisker vandet op og svømmer skræmte i alle retninger, inden de igen samler sig i en stime og falder til ro tre-fire kastelængder fra mig. Bonefish på lavt vand er super nervøse, og de hader alt, som ikke er, som det plejer at være. Er én fisk skræmt, skræmmes resten af stimen omgående.

Hul på bylden Jeg rejser mig igen og begynder at spejde efter nye fisk. Imens ligger Jonas på knæ længere nede ad flatten. Han stripper

op 7-8 meter En bonefish kan være næsten usynlig og pludselig dukke og fluen melhjulet af rullet line fra dig. Vær derfor klar med 6-7 meter søsat. lem fingrene, klar til at blive

til at kæmpe for fiskene, og vores tilgang til fiskeriet gør, at vi generelt hellere vil fange fem bonefish på to-fire kilo fremfor 25 på halvandet kilo.

Foto: Henrik Dalby Ravn

Chance for trofæfisken Efter en gåtur på næsten en halv kilometer i det lave vand når Jonas kanten af flatten. Tidevandet er faldende, og herude møder man ofte de bonefish, som bevæger sig fra de trygge ædeområder på lavt vand og ud til dybt vand for at opholde sig der, indtil vandet igen stiger. Vandet herude er en smule dybere og går nu til midt på skinnebenene og ind i mellem op til knæene. En stor hale rager frækt ovenud af vandet og svajer roligt frem og tilbage, for at Fra byen Nassau flyves ud til de mindre øer, hvor fiskerie t efter bonefish er den store fisk kan holde sig på plads i den bedst. Der går som regel fly flere gange ugentligt. udadgående strøm. Det er lige netop her, Jonas ved, at en stor bonefish kan findes. Og der er den altså. Den er alene og må veje fluen roligt ind, og stimen af bonefish gør vandet uroligt formindst ti pund. Jævnligt skyder den en halv meter til siden an ham. Pludselig eksploderer vandet endnu engang tæt ved for at gribe føde, som kommer drivende i strømmen. Hele tiJonas’ stangtop, og fiskene farer ustyrligt omkring ham og den med den spidse, transparente, V-formede halefinne halvt forsvinder hurtigt ud på flatten. eller helt oven vande. Hurtigt kommer endnu en stime på ti fisk direkte imod Som en snigende fiskehejre får Jonas sig placeret i korrekt mig. Jeg lægger fluen ud, knæler og venter spændt på, hvorposition til at kaste på trofæfisken, som stadig æder ufordan stimens forreste fisk reagerer på fluens bevægelser. Instyrret på kanten til det sikre helle, som det dybe vand gigen reaktion overhovedet. En iskold afvisning. Alvins ord ver en stor bonefish. For enden af 16-punds forfanget sidder holder stik. Koldfronten påvirker altså fiskene negativt, alleen Peterson Spawning Shrimp. En rejeimitation med gumrede inden den rammer. miben og øjne. Fluen lander tre meter foran fiskens snude, så – De her bonefish bliver svære, tænker jeg, imens jeg skifden tages af strømmen og føres mod fisken, imens den synter min flue til en super-let Crazy Charlie, som lander mere diskret på overfladen. Charlie’en bliver studeret over flere meter af den næste bonefish, før den farer frem, skyder halen På ankeldybt vand har en bonefish det allerbedst. Her i vejret og sætter snuden mod bunden og tager fluen. Jeg kan søger den efter blandt andet rejer og krabber og flue følge med i det hele, og idet jeg sætter krogen med et stripfiskerens imitationer skal være herefter. strike, spændes linen op som en violinstreng. I et voldsomt plask vender fisken 180 grader og skyder i en trykbølge afsted over det lave vand, imens halvdelen af stimen følger efter. – Yes! råber jeg og fanger Jonas’ opmærksomhed, imens løslinen farer ud mellem mine fingre og ledsages af hjulets skrigende bremse. Jeg bliver bekræftet i, at det er det her, det handler om. Det er disse omstændigheder, jeg har set frem til og forberedt mig på gennem flere måneder. Fisken er ikke stor, omkring halvandet kilo. Men hvor er jeg glad for den. Godt fiskeri – også uden for sæson Det køligere vejr og en øget risiko for koldfronter, holder som regel de fleste amerikanere væk fra Bahamas i vinterperioden. Derfor møder man ikke ret mange andre fiskere, hvis man besøger Bahamas uden for højsæsonen, som strækker sig fra april til slutningen af november. I højsommeren bliver vandet dog ofte for varmt, og de fleste bonefish vil fortrække til dybere vand. Her skal fiskeriet koncentreres om morgen og aften, hvor vandet er køligst. Men hvis man spørger en lokal om, hvornår man skal tage til Bahamas for at fiske bonefish, er svaret: ”Når du kan!” Svaret lyder mest sådan, fordi der altid er bonefish at fange på flatsene omkring Bahamas’ 30 beboede øer. Men uden for højsæson, eksempelvis om vinteren, vil det koldere vand holde de mindre bonefish væk fra flatsene. Det betyder, at man ser færre fisk – til gengæld er dem, der er der, større. På en gennemsnitlig vinter-fiskedag, får man alligevel mellem fem og ti chancer på bonefish. Vi danskere er i forvejen vant Sportsfiskeren | 7 | 2017 41

Der er også rig mulighed for at prøve kræfter med den lynhurtige barracuda, hvis man trænger til luftforandring under fiskeriet efter bonfish.

ker til bunden. Fokus ligger kun på den ene kvadratmeter, hvor fisken står. Jonas ved, at man kun får én chance på en bonefish i denne størrelse. De er nemlig sky som bare pokker. Et hurtigt træk i linen, da fluen er omkring en fod fra fisken, får den til at følge efter. Selv på hundrede meters afstand kan jeg aflæse spændingen i luften mellem Jonas og fisken. Lige om lidt udløses enten en gigantisk glæde eller en kæmpe stor skuffelse. Fisken følger interesseret efter fluen over adskillige meter, og Jonas går længere og længere i knæ, i takt med at fisken nærmer sig stangtoppen. Til sidst slår fisken et ekstra slag med halen og svømmer op og nærstuderer fluen, hvorefter den omgående afviser den lokkende reje i en hvirvel og tager sin flugtplan i brug, hvor første punkt er en spurt mod dybere vand. Jeg ser nu blot en meget frustreret fluefisker med armene løftet fortvivlet i vejret. Det er umuligt at sige præcist, hvad der er gået galt. Kastet var perfekt, og fisken fandt fluen interessant. Måske opdagede den skyggen fra forfanget på sandet, måske skræmtes den af en rovfugls silhuet 100 meter over vandoverfladen. En kvalificeret forklaring kan være, at de større fisk formentlig har set adskillige fluefiskere og kunstige rejer og krabber i sin levetid og er derfor mere snu og utaknemmlige.

Rider stormen af Da koldfronten omkring solnedgang rammer Andros, bringer den en mindre storm og mørke regnskyer med sig. Samtidig styrtdykker temperaturen 5-6 grader. Der er ingen tvivl om, at fiskeriet bliver svært resten af turen. Vores eneste guidedag er allerede brugt, så det er op til os selv at få det bedste ud af de sidste par dage. Morgenen efter er vejret ustyrligt, og vi aflyser vores planer om at prøve en ny flat. Vi besøger i stedet en lokal landsby og drikker en øl med et par lokale. De fortæller, at vejrudsigten lover uændret vejr resten af ugen. Koldfronterne besværliggør fiskeriet, fordi den dykkende temperatur får de fleste bonefish til helt at forlade flatsene. Den kraftige blæst skumSportsfiskeren | 7 | 2017

En underholdende bifangst er de mange lemon sharks, som også opholder sig på flatsene. De er som regel taknemmelige for en stor farverig flue, men husk kraftigt wire-forfang.

TIPS TIL GØR-DET-SELV-TUREN Forberedelser Læs bøger, gennemse hjemmesider og se Youtubevideoer fra den destination, du planlægger at besøge. Rod Hamiltons www.diyfishing.com og bogen ”DIY bonefishing” er en god forberedelse til gør-det-selvrejsen.

Ligesom fiskeriet er naturlivet på Bahamas også i en klasse for sig.

mer samtidig vandoverfladen op, som, sammen med det mørke vejr, gør det umuligt at få øje på de enkelte fisk, der er tilbage på flatsene.

Fælles forventninger Hvad forventer vi af fiskeriet? Vil vi fiske alle dage, vi er afsted? Hvad gør vi, hvis fiskeriet svigter? Det er blot nogle af de ting, der er gode at forventningsafstemme med din rejsemakker. Vi var hjemmefra klar over, at fiskeriet potentielt kunne svigte, idet det var vinter, vandet var koldere, og risikoen for en koldfront var til stede. Samtidig havde vi kun en enkelt dag med guide. Vi havde talt turens mulige scenarier igennem i god tid, og derfor slog det ikke så hårdt, da fiskeriet ikke var, som vi forventede. Som fisketurist vil man selvfølgelig gerne fange mange fisk, men du skal være indstillet på, at en fiskerejse på egen hånd ér og bliver sværere, end hvis du har booket en lokal guide i en hel uge. Når det er sagt, giver oplevelsen ved selv at udforske flatsene og selv finde fiskene en ekstra glæde, som du ikke finder, hvis en guide sejler dig til fiskepladsen, udpeger fiskene og fortæller dig, hvornår du skal kaste. En gør-det-selv-tur handler sjældent om at fange så mange fisk som muligt, for belønningen ligger i, hvordan man fanger fiskene på helt egen hånd. Når forberedelser, kundskaber og forventningens glæde smelter sammen til en højere enhed i det øjeblik, en tailende bonefish tager fluen få meter fra stangtoppen, kan den ene fisk sagtens redde en hel fiskedag. På vores sidste fiskedag fangede vi kun én bonefish hver, men de umulige forhold taget i betragtning var det en god fiskedag, og vi var ovenud lykkelige for den ene fisk, vi hver fangede. Én ting er i hvert fald sikkert; jeg husker detaljeret hver og én af de bonefish, jeg har fanget helt på egen hånd. •

»Jonas ved, at man kun får én chance på en bonefish i denne størrelse. De er nemlig sky som bare pokker. «

Logi og transport Traditionelt bor lystfiskere på fiskelodges, når de fisker på Bahamas, men der findes flere små resorts på de fleste Bahamas-øer, som er billigere at bo på – særligt i vinterperioden, hvor kunderne er få. Her kan nævnes Love at First Sight på det nordlige Andros, som tilbyder overnatning og forplejning til gode priser. www.loveatfirstsights.com • Der findes også lodges, som tilbyder deciderede gør-det-selv-fiskepakker til rimelige priser. • Undersøg hvilke flats, der kan være interessante at fiske på, og bestem dit overnatningssted ud fra det. Flere steder kan gode flats nås med få minutters gang fra basen. • En kort taxa-tur kan fragte jer ud til flatsene. Taxachaufførerne på Bahamas er nemme at lave aftaler med. Nyttige værktøjer på flatten • Udprint tidevandstabellen fra lokalområdet hjemmefra, så du har styr på, hvornår det er tid at besøge flatsene. www.tide-forecast.com • En håndfuld kort, udprintet fra Google Earth, er gode til at orientere sig på flatsene. Essentielt grej • Kraftig solcreme og en ansigtsmaske eller en Buff. • En relativ hurtig fluestang i 9 fod # 8 med et solidt fluehjul og minimum 150 meter backing er det ideelle all-round grej til bonefish • Pak lidt kraftigt flue- eller spinnegrej til blindfiskeri i tidevandsrenderne, som af og til holder på flere jack-arter og store hajer. • En flydende WF-tropeline er det bedste valg til fiskeriet på lavvandede flats • Sikre fluer er Crazy Charlie, Peterson Spawning Shrimp og Mantis shrimp i str. 2-6 med let belastning. • Mindst to par polaroidsolbriller af høj kvalitet. Et par med kobberfarvet glas til solskin og et par med lysegult glas til overskyet vejr. Priser og fisketid • Hvis din første fisketur til troperne er en gør-detselv-tur, er det en god idé at booke en fiskeguide. Det giver større sikkerhed for succes. En guide koster typisk 600 USD pr. dag. • Vi lavede syv fiskedage til 17.000,- kroner alt inklusiv per person.

Sportsfiskeren | 7 | 2017 43

NordjyllaNd

Lokalredaktør Mark Højfeldt // tlf. 6165 9459 // mh@sportsfiskeren.dk

Se ørreder gyde i Kovadsbækken Ørrederne gyder i de små bække i perioden oktober-februar. Det er et fascinerende og sjældent syn. Hunnen graver et hul til sine æg, og imens jager hannen de andre hanner på afstand. Det ser voldsomt ud, når sten og grus kastes rundt. Hvis du vil se, hvor det foregår hvert år og i en af de mest fantastiske bække, skal du besøge den unikke bæk, Kovadsbækken. Den løber ved foden af Rebild bakker ikke langt fra Rebild. Du kan holde på parkeringspladsen, der ligger over for adressen Rebildvej 48, 9520 Skørping. I snart 20 år har Søren Risborg, naturvejle-

der i Rebild Kommune fulgt havørredens gydning i kovadsbækken. I de huller, hunnerne graver til æggene, står der normalt kun et ørredpar, men sidste år har Søren set op til 5-6 havørreder i samme hul. I 2016 har Rebild Kommune fjernet et lille styrt i bækken ved vejunderføringen. Nu er det nemmere for ørrederne at svømme op til gruset, hvor de selv blev født. For ikke at skræmme havørrederne, inden man kommer til gydepladsen, er det en god ide at gå opstrøms (mod vandstrømmen). På den måde er man ude af havørredens synsfelt, som ikke fejler noget, selvom gydeperioden er gået i gang.

Lindenborg Å havørred på 90 cm En af veteranerne ved Lindenborg Å, Per Bruun, har fanget en af åens kæmper, som han efterhånden har for vane. Tirsdag den 5. september ankom Per til Lindenborg Å. Han havde sin fluestang med, og armen var allerede varm efter en lang dag med flyttekasser. Han behøvede heldigvis kun to kast for at lokke en kæmpe havørred frem fra sit skjul i åen. Havørreden vejede hele 9,4 kg fordelt på 90 centimeter. Det er tredje år i streg, at Per Bruun fanger en havørred over de magiske 9 kg. »Det blev en dag jeg aldrig glemmer, udtaler Per«.

Sportsfiskere tegner en fri Sæby Å Sæby Sportsfisker klub har betalt en arkitekt for at visualisere en frit strømmende Sæby Å, hvor der er taget hensyn til Sæby Vandmølle og ikke mindst kravet fra EU om fri passage. - Ifølge sportsfiskerne og DTU Aqua skulle de største forhindringer for fiskepassagen være ryddet af vejen, fordi både Kulturarvsstyrelsen og Sæby Museum har sagt god for løsningen, men alligevel tøver Frederikshavn Kommune, skriver TV2 nord den 15. oktober på www.tv2nord.dk. Spærringen ved den gamle Sæby vandmølle er det værste eksempel på en spærring af et helt vandsystem i Danmark, siger Jan Nielsen fra DTU Aqua.

Gelstrup Dambrug fjernes i 2018 Aalborg Kommune har offentliggjort det længe ventede projekt for nedlæggelse af Gelstrup Dambrug i Binderup Å. Projektet betyder, at opstemningen nedlægges, at åen lægges i nye slyng, og at der etableres gydebanker. Det sker umiddelbart i første halvår af 2018, skriver Aalborg Kommune. Formålet med projektet er at skabe faunapassage i vandløbet for fisk og anden vandløbsfauna. Projektet indebærer nye gydepladser, bedre fysiske forhold i vandløbet og bedre forhold for vandløbets flora og fauna. Det skal alt sammen være med til at sikre god økologisk tilstand i vandløbet, fortæller Aalborg Kommune.

Sportsfiskeren | 7 | 2017

9 årige vandt Morsø Ørreddage

Vandpleje genopliver Tversted Å Sidst i august 2017 fandt DTU Aqua for første gang ørredyngel fra gydning i Tversted Å. Der var så meget yngel på den ene strækning, at det svarer til »høj økologisk tilstand« i forhold til Miljøstyrelsens Ørredindeks, forklarer Jan Nielsen fra DTU Aqua. Ørredynglen er ikke kommet af sig. Forklaring er, at den nye Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening har etableret gydebanker og sandfang de seneste to år i et godt samarbejde med bl.a. lodsejer, landmænd og naturfolk. Hør mere om, hvordan foreningen har båret sig ad i den flotte film »Opstarten og det brede samarbejde« på Vimeo.

Morsø Lystfiskerforenings årlige konkurrence »Ørreddagene«, som fandt sted den 23.-24. september var en stor succes med mange fine fangster - trods stille og solrigt efterårsvejr. Den vestlige Limfjord gav de 80 deltagere mange gode oplevelser, for der var mange havørreder. Ved indvejningsstedet på havnen i Ejerslev blev der indvejet i alt 29 havørreder, hvoraf de 10 største havørreder var mellem 48 og 54 cm. Vinderfisken blev fanget af 9-årige Hans J. Larsen, og den vejede 1,8 kg.

Lokalredaktør Orla Bertram-Nielsen // tlf. 9864 3864 – bedst kl. 16-18 // obn@sportsfiskeren.dk

Giv arven videre Gennemsnitsalderen er så høj i mange foreninger, at de snarest bør starte en juniorafdeling og derved give vor fiskekultur videre til den næste generation. Heldigvis er der stadig masser af børn og unge, som har et »fiskegen« og tiltrækkes af vand, men der skal bruges mere tid og energi på at finde og fastholde de unge. Alligevel kan vi forvente mange »zappere« fra år til år. - Start med at danne en ledergruppe, heraf med flere voksne ildsjæle. Jo mere aktivitet, jo mere mandskab - og gerne med en klar arbejdsfordeling. Begynd med at lave et spæn-

VESTjyllaNd

dende program og brug gerne alle relevante medier til at gøre det synligt for målgruppen Seniormedlemmer kan tit finde juniorer blandt yngre familiemedlemmer eller blandt vennekredsens børn. Fisketurene bør især ligge i sommerhalvåret, og skal helst med være med fangstgaranti efter sæsonens fisk. Samarbejde med andre klubber kan inspirere yderligere. I vintermånederne bør der være regelmæssige klubaftener, hvor der læres fisketeori og fremstilles kunstagn til fisketurene den kommende sæson. Interessen fastholdes bl.a. ved at sende mails eller sms med info, så alle er informeret.

Sløj kystsæson endte med storfisk Jeppe Jørgensen, Viborg, holdt efterårsferie i familiens sommerhus nær Ebeltoft, og han fiskede dagligt fra stranden nedenfor. Tidligere ture havde kun givet få og små fisk, men det endte med, at han tog revanche, da en prægtig ørred på 5,3 kg og 75 cm inhalerede hans lille bombarda-fiskede Moskusreje.

Storslået laksesæson

Sit livs havørred fra Varde Å Da vandstanden begyndte at falde i Varde Å efter en regnfuld periode midt i september, besluttede Simon Knudsen og en fiskeven en tur til den klassiske strækning ved Hvide Banke. Nedstrøms fiskeri med orm gav ikke resultat, men da han skiftede til en kobberfarvet Mepps 5 faldt hugget, og efter et kvarters koncentreret fight kunne vennen nette årets største havørred fra Varde Å og Simons største nogensinde på 9 kg og kun 89 cm.

Endnu en stærk laksesæson er slut ved de store vestvendte vandløb - med mange store laks. Ved Skjern Å blev der endda sat ny markant rekord med 1684 laks på land. Her blev fanget 1424 laks over 70 cm og heraf blev 193 hjemtaget, mens der blev hjemtaget 125 ud af 260 under 70 cm. Årets største hjemtagne laks på 19 kg blev fanget af Erling Pedersen. Ved Storå blev der landet 1251 laks, heraf blev 306 hjemtaget – fordelt på 225 store og 80 små laks. Varde Å afgav 932 laks. 107 store laks blev hjembragt og 513 genudsat, mens 70 små laks kom med hjem og 241 sat ud. Lillekvoten blev således ikke opfisket ved de tre åer. Havørredfangsterne (med antal hjemtagne i parentes): Skjern 405 (120). Storå 343 (187). Varde 363 (145).

15 havørreder fra Trend

Juniorlaks i 11.time

Fem juniorer var midt i oktober sammen med to ledere på udvekslingstur til Trend Å. De overnattede i Trend-foreningens hyggelige klubhus, og oplevede en fantastisk weekend: Det lykkedes nemlig gruppen at lande 15 havørreder og en regnbue, og otte af fiskene blev genudsat. Daniel Sommer blev turens storfanger, og han satte ny PR med en gylden, woblerfanget fisk på 2,5 kg og 65,5 cm.

I starten af november fiskede tre unge fiskevenner på flere strækninger af Bjerringbroforeningens del af Gudenå, inden det på kort tid lykkedes dem at fange en laks hver på orm og rejer nedstrøms Ulstrup. Mads startede med en fin lille hanlaks på 1,4 kg hurtigt efterfulgt af en flot hanlaks på 3 kg til Lasse og en flot hunfisk til Rasmus på 5,03 kg. På sæsonens sidste dag ved Storå lykkedes det også unge Nikki at hjembringe en hunlaks på 3,3 kg. Den vakte ekstra glæde, fordi han sidste år måtte genudsætte en laks på 85 cm.

Sportsfiskeren | 7 | 2017 45

øSTjyllaNd

Lokalredaktør laurits Flowbinner // tlf. 2825 6479 // lf@sportsfiskeren.dk

Selvfølgeligt nytter det Har du undret dig over, at mange af dine fiskevenner bruger fritid eller dyrebare weekender på at vade rundt i koldt vand i et par waders, der formodentligt lækker lidt for at ødelægge ryggen og lårbasserne med udlægning af gydegrus og store skjulesten i små vandløb. Så tag en tur ud til de små forhadte vandløb nu her i vinteren, hvor fiskeriet for mange ligger stille hen. Tag børn og/eller børnebørn (plus naboens/genboens) med ud til de steder, hvor dine venner har arbejdet med at forbedre vandmiljøet. Når dette læses er gydningen i fuld gang

de fleste steder; og lyst grus på bunden af bækken viser, at ørreder har været på besøg for at bruge selv de mindste vandløb som brudeseng. De lyse sten er beviset på, at bunden har været brugt til gydning. Det giver den fremtidige generation et ejerforhold til fiskene i vore nære vandløb, som ofte rinder midt gennem byerne. Når du så møder en af vennerne, der er kommet sig over forkølelsen og ryglidelsen efter det hårde arbejde, så klap lige vedkommende på skulderen og sig tak for det gode arbejde, der kommer både dig og kommende generationer og naturen til gode.

Grus og sten vest for Vilhelmsborg Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere (ØLF), vandløbsgruppen »Vandstjernerne« og Aarhus Kommune gennemførte søndag den 29. oktober et stort projekt, hvor der blev udlagt mere end 31 kubikmeter grus og sten i Giber Å opstrøms den nu fjernede Vilhelmsborg Sø ved Mårslet. I alt ti store flotte gydebanker blev etableret. Alle med udlagte kæmpe sten op til 300 kg. Vandløbet står nu klar til efterårets gydninger af de mange store havørreder, der nu for første gang i 80 år har helt fri passage op til udspringet ved Tranbjerg. Allerede ved udlægningen af de mange tons grus og store sten, kunne der ses flere store ørreder, som trak op på de nye gydebanker. Hele det store arrangement blev gennemført som et samarbejde mellem Aarhus Kommune, ØLF og de frivillige lystfiskere i vandløbsgruppen »Vandstjernerne«. Kommunen havde sørget for grus og maskineri, og lystfiskerne havde samlet et stort hold af frivillige, der med skovle og trillebører fik udlagt grus og sten. Arne Bager, der er formand for ØLF fortæller: »Samarbejdet mellem os frivillige lystfiskere og Aarhus Kommune er virkelig forbilledligt, og vi oplever, at kommunens dygtige vandløbsmedarbejdere gør sig stor umage, hver gang vi kommer med initiativer til, at forbedre miljøet i vandløbene«.

Æresdolken uddelt til Jan Karnøe Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) har gennem årene uddelt Æresdolken til flere østjyder. Sidst gik æren til en ildsjæl, det ville være svært at overse. Jan Karnøe, næstformand i Horsens og Omegns Sportsfiskerforening (HoSF) fik i oktober overrakt Æresdolken af Hans E. Nielsen, der er medlem af bestyrelsen i DSF og formand for HoSF Her er et uddrag af den tale, Hans gav til Jan: - Du har i gennem årene været involveret i arbejdet i Danmarks Sportsfiskerforbund først som regionsformand i det gamle Vejle Amt derefter som miljøkoordinator, grønt råds arbejdet samt brugerråd for Gudenåen. Og senest arbejdet med vandplanerne og i vandrådene Du har også lagt en kæmpe arbejdsindsats for at forhindre udvidelsen af havbrugene. DSF vil gerne takke dig for et godt og effektivt arbejde i naturmiljøets interesse.

Sportsfiskeren | 7 | 2017

Godt efterår ved Gudenå Efter de vestjyske åer lukkede midt i oktober, var de lystfiskere der gerne ville fange en laks i Danmark henvist til fiskeriet i Gudenåen, som endnu engang leverede varen. Og som ekstragevinst blev der også taget fine havørreder helt op til deadline af dette nummer. Blot et par eksempler: Langå Camping har en løbende konkurrence hver måned gennem sæsonen. Oktobers fiskekonkurrence blev vundet af Thomas Ulbæk, Randers for en Laks på 12,640 kg. og 115 cm. fanget den 30. oktober Glem endelig ikke årets flotteste laks fra den 3. maj 2017. En monsterlaks på 16,600 kg. og 119 cm. Fanget på reje af Henrik Gyørkøs, Laurbjerg på Zone 4.

Storørred fra Lilleåen Lilleåen har igen i den nu forgangne sæson givet store fisk. Et godt eksempel på dette er den flotte havørred, John Degn tog i efteråret. En basse af en havørred på 8,51 kg og 91 cm. Fisken blev fanget 8. oktober kl. 13:30. Wobbleren blev ødelagt i kampen for at lande fisken. Formand for Hadsten Lystfiskeriforening, John Eistrøm fortæller til Sportsfiskeren: »Erling har ærgret sig over den ødelagte wobbler, men efterhånden har han vel affundet sig med situationen i glæden over den store havørred«.

Vintersysler En trofast læser af Sportsfiskeren er flyttet fra hovedstadsområdet til en nær forstad til Aarhus. Spørgsmålet; ”Hvad gør jeg om vinteren?” Svaret var måske lidt dumt – Gå ud at fiske! Men dagen efter fik læseren dette råd. Flere foreninger i Østjylland tilbyder klubaftener med aktiviteter, fluebinding og almindelig hygge. Det blev så gjort. Kort tid efter flytningen melder læseren sig ind i lokal klub, der tilbyder fluebinding, hvilke der er flere af i det østjyske. Så gå lige ind og undersøg mulighederne på sportsfiskeren.dk

Lokalredaktør lars Østergaard jensen // tlf. 3096 9647 // loej@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Benn lodbjerg jensen // tlf. 7514 3016 // mobil 2426 9086 // bj@sportsfiskeren.dk

Kysttorsken tilbage i Lillebælt? Ved DM i havfiskeri afholdt i september oppe i den smalle, dybe og strømrige del af Lillebælt fangedes en del torsk – dog kun få over mindstemålet, men de gav dog håb for fremtiden. Første lørdag i november få uger efter stormen Urd fiskede jeg et sted mellem Løver Odde ved Kolding Fjords udløb og Gl. Ålbo camping. Ørrederne var ikke rigtig i stødet, men på en ganske kort strækning med dybt vand helt ind under land, som før altid var god for en efterårstorsk, skiftede jeg til en pirk på 20 gram, der fik lov at synke 15 sekunder

SydjyllaNd

ned til bunden før indspinningen. Tre kast gav straks to torsk på land, en lige under og en lidt over mindstemålet – før grejboksens eneste pirk sad fast i skrænten. Jeg sendte i tusmørket en kystwober i de klassiske torskefarver rød/gul ud over et lille rev, hvor tidevandet rendte hen. Tyve minutters fiskeri gav endnu fire torsk, der kæmpede voldsomt imod det lette grej. Den største røg med i tasken. Måske har Urd igen pustet liv i Lillebælts kysttorsk.

Ina og Wolfs efterår ved fire åer I oktober tog mine venner Ina og Wolf Hempler på et par ekspeditioner i det sydvestjyske. Først til Varde Å, hvor det blev til en flot havørred på 74 cm og 4,8 kg. Senere gik efterårsferien til Kongeå, der også var gavmild og kastede et par havørreder af sig til dem begge i øsende regnvejr. Endelig fangede Wolf en fin havørred i Brede Å på en F.C.Spinner, før rejsen sluttede i Brøns Å med en smuk laks fanget opstrøms havslusen.

To fantastiske dage ved Flads Å

Flot havørred til ny fluefisker Formanden for Ribe Sportsfiskerforening, Asger Brodde, har sendt os dette foto af Gerda Feddersen og hendes fine havørred på 2,5 kilo og 58 centimeter fanget i Gels Å. Hun fortæller, at hun var meget stolt over fisken, da det først var tredje gang, at hun var afsted med fluestangen. Ligesom sin mand, Arling, er Gerda nemlig ny indenfor faget fluefiskeri, men de er kommet godt fra start takket være Stig Guldborg, en af Ribe Sportsfiskerforenings dygtigste lystfiskere.

De to sidste søndage i oktober tog Niels Ole Kjær til Flads Å, hvor han efter kort tid fangede en hanlaks på 77 cm.. Senere blev det til en hunlaks på 97 cm (en tangering af hans PR fanget i september) samt endnu en halvblank hunlaks på 92 cm. Hans to fiskekammerater Allan og Robert blev dog mærkværdigt tavse, da han før turen hjem kunne lande og genudsætte dagens fjerde laks på 87 cm, en hanlaks med et gigantisk hoved og stor kæbekrog. Ugen efter på sæsonens sidste dag sluttede han sin sæson i Flads Å med en laks på 92 cm samt hans hidtil største laks på hele 101 cm.

16.000 kubikmeter sten ved Als

Stor havørred fra Brede Å I Brede Å fangede Mogens Toft efter tre afteners fiskeri en stor havørred på 84 cm og 7,8 kg. De første par dage så han flere fisk skyde ryg, der ikke ville hugge. Men da han den sidste aften gav den gas med en Mepps nr. 4, kom der endelig liv for enden af snøren. Under fighten håbede han, at det IKKE var en laks, fortæller Mogens,

På Sønderborg Kommunes hjemmeside fortælles om Danmarks største naturgenopretningsprojekt under havoverfladen, når organisationen Als Stenrev snart udlægger store stenrev omkring Als. Samlet set fylder stenene et areal på størrelse med fodboldbanen i Parken i et lag på to meter. De 16.000 kubikmeter norske klippesten skal samles i et depot på havbunden og derefter fordeles i de planlagte områder i løbet af efteråret. Stenene i de nye rev skaber grobund for hav-alger og gemmesteder for fisk og andre dyr. Foreningen Als Stenrev består af kommunen og lokalt forankrede organisationer som Dykkerklubben Poseidon-Als, Dansk Amatørfiskerforening, Bælternes Fiskeriforening, LandboSyd, Danmarks Naturfredningsforening samt Vandplejen ANA (En afdeling af fire alsiske sportsfiskerforeninger).

Sportsfiskeren | 7 | 2017 47

FyN

Lokalredaktør Bjarne Selvager Hansen // tlf. 2343 2246 // bsh@sportsfiskeren.dk

Chance for torsk? De stenede strande trækker i mig om vinteren. Som regel temmelig øde strande, ”renvaskede” af efterårets storme. Og med chance for helt blanke havørreder. Måske ikke så mange havørreder som om foråret. Men de allerfleste af dem, der nu er der, er så blanke, at de nærmest blænder. Og så er chancen for den store overspringer til stede. Nogle vintre er der også chance for torsk - endda pæne torsk til tider. Sandt at sige har der ikke været mange torsk ved de fynske, langelandske og ærøske

kyster de senere år. Men måske restriktionerne på erhvervsfiskeriet får deres virkning denne vinter? I hvert fald har der været mange småtorsk i perioder, og det giver vel en slags håb. Skal der peges på nogle af de bedste strande med chance for vægtige torsk, må det blive: Lillebælt, sydkysten af Ærø samt spidsen ved Skjoldnæs, sydkysten på Avernakø, den sydlige del af Langeland og ved Storebæltsbroen. En tobis-lignende wobler er noget af det rigtige at fiske med.

Fire små film om Fyn Samarbejdet mellem frivillige sportsfiskere, uddannelses-institutioner og kommuner om vandløbsrestaurering og elfiskeri gør Fyn og øerne til Havørred Fyn. Hver eneste måned, året rundt, bliver udført et restaureringsprojekt til gavn for havørrederne! Formålet er i sidste ende, at bestanden bliver fuldt ud reproducerende i en alsidig og genskabt natur. Havørred Fyns fjerde og (foreløbigt) sidste film, i samarbejde med InWadersMedia, er ude nu. Den handler mest om vandløbs-restaurering med Vandpleje Fyns formand Søren Knabe som »hovedperson«. Filmene kan ses på Havørred Fyns hjemmeside.

Meget stor havørred fra Odense Å

Havørreder langt oppe i åerne Nogle år må de fynske elfiskere fra sportsfiskerforeningerne, Vandpleje Fyn og Fyns Laksefisk kæmpe med lav vandstand først på sæsonen, når de drager rundt for at fange moderog faderfisk til opdrætsanlægget ved Odense. Fiskene er som regel at finde på de nedre dele af vandløbene. I år er det lige omvendt. På grund af høj vandstand er mange af havørrederne for længst suset op til gydebankerne længere oppe. Årets elfiskeri startede i Brende Å og i Storåen. Turen til Brende Å gav 27 havørreder, heraf 8 fine hunner - den største på 80 cm. På turen dagen efter måtte elfiskerne flytte til en strækning højt oppe i Storåen. På de sædvanlige nedre strækninger længere nede var der ikke ret mange ørreder. Men det var der langt oppe, hvor åen nogle steder ”ikke var bredere end at man kunne springe over den i et let hop”, som det blev formuleret. Efter elfiskeriet kunne der køres 19 hunner - de største på 78 og 79 cm - samt 12 hanner til klækkeriet på Elsesminde.

Sportsfiskeren | 7 | 2017

Rekorden i nyere tid er på 9 kg i Odense Å. Men ellers er der en hel del længere mellem fisk i den størrelse. Derfor var det noget af en kæmpe, som Kenneth Vibæk den 10. oktober fik på krogen: 8,2 kg og 91 cm. - Fantastisk tur i Odense å i dag. Var et smut i åen efter al den regn vi har fået. Det resulterede i mit livs havørred på hele 8,2 kg og 91 cm, fortæller Kenneth Vibæk. - Havørreden huggede i midten af åen på et dybt stykke, og jeg var flere gange i tvivl om den lille 7 fods stang kunne holde til presset. Fighten blev ekstra spændende, da kun fiskens hoved kunne være i nettet, og jeg måtte derfor en tur i åen for at få den på land, tilføjer han.

Den største var fra Langeland En af de fangne havørreder ved grejforretningen Go Fishings fynske efterårsudgave af ”Seatrout Open” var i en klasse for sig selv. Det var en havørred på næsten 5 kg - præcis 4,955 kg - og 74,5 cm, som Martin Botten havde fanget på Langeland. Han brugte en hvid Stripper. Denne vinderfisk var næsten dobbelt så stor som nummer to. Den var på 2,830 kg og 64 cm, fanget af Mads Christensen på flue ved Knudshoved.

Store torsk fra bæltet Med efteråret er det tyndet lidt ud i antallet af de mange fisketurister, mest fra Tyskland, der sejler ud i Langelandsbæltet for at fiske efter torsk. Dermed også i fangsterne. To rigtig store, over 10 kg, er det dog blevet til i eftersommeren. En på 11,75 kg til Uwe Czurgel, og en på 13,25 kg til Jelle van Reusel, rapporterer Angelcentrum Langeland i Spodsbjerg.

Lokalredaktør Rune Hylby // tlf. 5919 4340 // mobil 2536 4280 // rh@sportsfiskeren.dk

NORDVESTSJÆLLAND

Når frosten klarer vandet op I takt med at temperaturen falder, så stiger sigtbarheden tilsvarende i vores søer. Det giver vores største rovfisk, gedden, de bedste betingelser for at spotte vores agn og hugge tungt i dybet. Netop i perioden fra november til marts, er der ekstra gode chancer for at fange den store rogntunge gedde, der først gyder engang i april og derfor har huld til »Monas« pæne vægt-skala. I det kolde vand, skal du blot huske, at gedden er langsommere, og derfor kræver det mere adstadighed end i sommerhalvåret. Store woblere, blink og spinnere i str. 4-6 er den rette medicin.

Døde sild er også en effektiv agn, og netop om vinteren kommer fiskeri med død agn til sin ret. Af to årsager; Dels er fiskene træge, og de kan i fred og ro lugte sig frem til den døde agnfisk, og dels kan du klæde dig på, så du kan holde varmen under et tæppe, i sovepose eller andet »overlevelsesgear«. Der er ofte knyttet fiskeri i søer og moser til medlemskab af foreningerne i regionen, og ved at melde dig ind i en lokal sportsfiskerforening, kan du få fiskeret i mere eller mindre jomfruelige fiskevande, hvor gedden blot venter på dig. Knæk og bræk - vi ses derude.

6-7 kg havørredfangst i Tuse Å - Den orange hævner (red. Rapala-wobler) brød vandoverfladen i Tuse Å, og en massiv havørredhun på 79 cm kom farende ud fra brinken og angreb wobleren i det øverste vandlag. Fighten trak ud, men krogholdet var solidt og efter nogle minutter måtte den store ørred overgive sig. Hurtigt blev den målt og fotograferet, hvorefter den omfangsrige ørred gled tilbage i sit rette element. - Jeg genudsætter alle ørreder fra åen, fortæller Poul i sin fangstrapport om en fangst, der ikke er set magen til i flere år. Det er bestemt ikke hvert år, TØS-medlemmerne lander opgangsfisk på næsten 80 cm. Men det gjorde Poul i slutningen af september.

Besynderligt elektrofiskeri Årets opfiskning af moderfisk til Fiskeplejen på Isefjorden fik en svær begyndelse i Tuse Å-systemet lørdag den 4. november. TØS, der står for elektrofiskeriet, fik hjælp af Odsherred Sportsfiskerforening. Men trods fællesskabet blev kun 16 havørreder taget med hjem: Alle var små, op til kun 62 cm. Dagen efter blev fiskeriet genoptaget i Elverdamsåen, denne gang sammen med Grusbanden. Det viste sig, der var masser af brugte gydebanker på strækningen og seks udlegede hunner. - Det blev dog alt i alt en fornuftig dag i Elverdamsåen, idet vi trods alt fangede en god del store rogntunge hunner. Vi hjemtog 31 fisk, fordelt på 29 havørreder; 14 rogntunge hunner, 15 hanner og to bækørreder. Der blev også fanget en laks. De største havørreder var to hanner på 87 og 88 cm. Fisken på 88 cm vejede mellem 9-10 kg, fortæller folkene fra TØS.

Lidt nørdet småbådsaften

Yderligere spærringer fjernet

I begyndelsen af november inviterede Odsherred Sportsfiskerforening til medlemsaften, hvor småbådsfiskeriet var temaet. Formanden, Bjarke Knudsen, delte gavmildt ud af gode tips og tricks, da ca 20 interesserede lyttede med. Bjarke kom vidt omkring i det velforberedte foredrag, som tog afsæt i de lokale fiskevande med enkelte afstikkere til Østersøen og Norge. Der blev snakket en del om at læse søkort for at finde de gode fiskesteder, og alle gik derfra med gode lokaliteter til fremtidige fisketure. Der blev nørdet med valg af grej, forfang, kroge og farver til bl.a. fiskeri efter fladfisk.

Da TØS og Den sjællandske Grusbande fjernede fire-fem spærringer i det lille men meget produktive ørredvandløb, Truelsbæk, i Holbæk Kommune med udløb i Tempelkrogen, blev det gjort godt. Men blot nogle få hundrede meter nedstrøms var et træ væltet ned i åen. Stammen havde samlet en masse grene, kvas og blade. Der var en opstuvning af åen på en halv meter. Fiskene, der eventuelt skulle springe over denne forhindring, havde sandsynligvis ikke afsæt til at komme over. Tre spærringer blev yderligere fjernet og netop nu, hvor der er blæst og løvfald, er det en god idé at sikre, at der ikke sker opstuvninger i de små vandløb. Spærringer i små vandløb kan koste en hel ørred-årgang.

Tude Å mod lysere tider UFV 95, der er et samarbejde mellem foreninger ved Tude Å-systemet, har været afsted for at skaffe moderfisk til strygning. Der blev kun fanget 13 havørreder på første tur, og samtidig tegnede der sig en uheldig udvikling, idet fiskene var ret små. Det giver et fingerpeg om, at der ikke er mange »andengangs-gydere«. Siden 2007 har det været op ad bakke. Der er dog optimisme at spore, idet Slagelse Kommune i år har udført en hensigtsmæssig grødeskæring i den del af Tude Å-systemet, der ligger i Slagelse Kommune. Det er vigtigt, ikke mindst fordi Korsør Lystfiskerforening for nyligt har udsat 7.500 stk ½ års-ørreder.

Sportsfiskeren | 7 | 2017 49

NORDØSTSJÆLLAND

Lokalredaktør Henning Pedersen // tlf. 5368 7316 // hp@sportsfiskeren.dk

Forfanget er vigtigt Det er blevet almindeligt, at flere turbåde på Øresund jævnligt laver ture målrettet efter fladfisk. Resultaterne er ofte gode, men svinger meget efter strøm- og vejrforholdene. Flere af skipperne giver dog klart udtryk for, at deres gæster selv kan gøre meget for at få et godt resultat. For det første handler det om selve forfanget. Mange bruger de gamle, traditionelle fladfiskeforfang, men ifølge både Jens Hartmann på MS Sandmanden og Anders Christiansen på MS Juventus får man meget bedre resultater med forfang som det, der er vist

på billedet. Det er lavet hos Sportsfluen.dk og kan købes på flere både, hvis man da ikke selv vil forsøge sig. Den anden vigtige faktor er selve agnen, som helst skal være sandorm eller børsteorm og ikke regnorm, som nogen forsøger sig med. Desuden er det helt klart de kunder, der ikke sparer på agnen, der fanger flest fisk. Endelig handler det også om at fiske med så let en pirk eller lod, så man kan holde bunden samtidig med, at man har en god føling, med hvad der sker dernede.

Flotte sej over sildestimen Søndag den 5. november var Dan Erik Næsby Korf på Øresundstur sammen med sin 11-årige søn Hjalte. De sejlede fra Helsingør med turbåden MS Heidi om morgenen, og skipper sejlede til farvandet ud for Kobberværket, hvor de drev og fiskede efter sild. Turen gav godt med sild, men far og søn sørgede for, at der også kom en anden art ombord. - Hjalte fisker jo tit lidt uortodokst og gør tingene anderledes, så han havde fået pirken op over sildestimen, og her fik han hug af en større fisk, fortæller Dan. Det viste sig at være en flot sej på 4,3 kg, og inspireret af sønnens fangst skiftede Dan til en sølvblank pirk på 60 gram. Han fiskede på omkring 10 meters dybde, og kort efter fik han også en sej, der vejede 4,1 kg. Turen gav ikke flere sej. Der blev fanget nogle få torsk og ellers masser af sild.

Nye gydebanker taget hurtigt i brug De store nedbørsmængder i efteråret havde fået Kaj Larsen fra Havelse Å Vandplejegruppe ud langs nogle nordsjællandske vandløb for at se, om der var kommet gang i gydningen. Vandplejegruppen har sammen med Grusbanden for kun et par måneder siden etableret nye gydebanker i Græse Å ved Frederikssund, og det var med stor fornøjelse, at Kaj kunne konstatere, at alle seks nye gydebanker var taget i brug. - I Sillebro Å er ørrederne startet på den næstøverste banke, og i Havelse Å fandt jeg fem gydegravninger. Som ekstragevinst hilste jeg på en af brugerne fra Fruervad bro, fortæller Kaj Larsen. Havelse Å Vandplejegruppe er en underafdeling af Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening.

Torskekvoter opretholdes

Nye fluefiskere på vej på Amager Ti friske børn fik sig en stor oplevelse, da der blev afholdt fluefiske-workshop ved Naturcenter Amagerstrand søndag den 8. oktober. - Det var vildt fedt at se ti børn, der aldrig før havde haft kontakt med fluefiskeri og flere med fiskeri i det hele taget, være nysgerrige og engagerede i at lære om livet under vandet. Sådan fortalte Aska Ono, der arbejder på naturcenteret. Der blev bundet imitationer med Joel Alter, Martin Schwarz Berg og jeg, fortæller Frederik Laks Lorentzen og fortsætter: Flere af børnene gjorde det overordentligt godt, og de nåede at binde både lopper, rejer og fiskeimitationer, der lignede. Når koncentrationen svigtede, morede børnene sig med at kigge på fisk, krabber og rejer i centerets fire akvarier. Imens var halvdelen af børnene iført waders og redningsvest ude i vandet for at lære at kaste sammen med Lasse Karlsson og Silja Longhurst.

Sportsfiskeren | 7 | 2017

De nugældende begrænsninger for fangst af torsk ved rekreativt fiskeri fastholdes, så der også i 2018 er regler for, hvor mange torsk man må hjemtage, når man fisker i den vestlige del af Østersøen, som vel at mærke også omfatter Øresund og bælterne. Det betyder, at man fortsat maksimalt må hjemtage tre torsk pr. dag i februar og marts, og maksimalt fem torsk pr. dag i årets øvrige måneder. Begrænsningerne har ramt turbådene hårdt, og blandt turbådsskipperne er der bekymring. - I øjeblikket hænger nogle af kollegerne i med det sidste af neglene for at overleve den indtægtstilbagegang, som sidste års torskekvoter og -stop har betydet. Med beslutningen om at forlænge torskekvoterne er spørgsmålet, om folk vil prøve at køre igennem et år til med udsigt til ringere omsætning, eller om de stopper, udtaler skipper på Jaws, Peder Elberg, til Helsingør Dagblad den 11. oktober.

Lokalredaktør Henning Pedersen // tlf. 5368 7316 // hp@sportsfiskeren.dk

SYDSJÆLLAND

400 ørreder tager ikke fejl Lars Røddik Jensen fra Nykøbing Falster har i år besøgt kysten på Østfalster tæt på hundrede gange, og resultatet har været over 400 havørreder, hvoraf halvdelen har holdt mindstemålet. Lars fisker næsten udelukkende med flue og bombarda. Han bruger et intermediate flåd på 20 g, og han har fem meter line mellem flåd og fluen. Han understreger dog, at langt mindre også virker. Bremsen sætter han løst, og fluen, der sidder forenden af forfanget, er næsten altid Brendas mor. Nogle gange om foråret skifter han til en lang tobi-

simitation, men han lægger i øvrigt ikke stor vægt på fluemønstret. Lars foretrækker at fiske i roligt og klart vand, og han sætter stor pris på det visuelle, hvor han kan se fisken gå efter fluen. Hans nøgleord er variation, og det gælder både hastighed i indspinning og i spinstoppene. Desuden bruger han tid og kræfter på at opsøge fiskene, for det kan variere meget fra dag til dag, hvor de befinder sig. Det bliver derfor tit til mange kilometer langs kysten, inden der er gevinst.

Geddefabrik ved Flintinge Å

Norsk succes på Møn Flere nordmænd har fået smag for kystfiskeriet på Møn. Tom Eddie Madsen fra Stathelle i Telemarken er én af dem, og i weekenden den 22.-24. september havde han valgt at tage den lange tur sydpå. - Dette var min første tur til Møns Klint, og jeg havde læst alt, hvad jeg kunne finde på nettet, før jeg tog afsted, fortæller Tom til Sportsfiskeren. Fremme ved klinten fandt han en plads, hvor han stod og kastede og kastede i vand, der var ganske grumset. Troen på succes var ved at forsvinde. - Men jeg tænkte, at der måtte svømme en stor forbi til sidst, og det gjorde der, fortæller Tom. En stor ørred tog fluen, og med usikre ben på glatte sten og tårnhøj puls fik han landet fisken. - Jeg satte mig ned på knæene, og tårerne trillede ned ad kinderne. Jeg var så lykkelig. 3,3 kg og min største havørred, fortæller Tom. Fisken blev fanget på en klasse syv hardystang med en rosa Pattegris, som en kammerat havde bundet til ham. - Det er fantastisk at være norsk i Danmark, slutter Tom, der ser frem til at vende tilbage til Møn næste år. Her håber han at genfange nogle af de fem mindre fisk, som han fangede og genudsatte om søndagen, inden rejsen gik hjemad mod Norge.

Guldborgsund Kommune har i efteråret haft de store maskiner i gang ved Flintinge Å på Lolland. Her får en kortere stækning på ca. 150 m gravet et nyt forløb, samtidig med at der fjernes sivbevoksning og etableres våde græsområder. Hensigten er at forbedre vandmiljøet i åen, så brakvandsgedderne får bedre gydemuligheder. Desuden vil det give geddeynglen bedre skjul og dermed bedre overlevelsesmuligheder i de første kritiske måneder. - I foråret vil de oversvømmede græsområder stå under vand, og vi håber, at gedderne vil gyde her. I løbet af sommeren vil de små gedder blive udklækket og leve deres første måneder godt skjult i det oversvømmede græs. Efterhånden som områderne tørrer ind om sommeren vil ynglen svømme ud i åen og blive til store flotte gedder, der er til gavn for både miljøet og lystfiskerne, fortæller Søren Kock Laursen, der er biolog i kommunen. - Det er første gang, at genslyngning af en å og etablering af bedre gemmesteder for fiskene bliver udført på denne måde. Vi udveksler selvfølgelig erfaringer med de andre kommuner, som er med i Fishing Zealand-projektet, afslutter han.

Stor spætte fra Langelandsbæltet Turbåden Skjold fra Onsevig havde 11 mand fra Nakskov Sportsfiskerforening med på tur på Langelandsbæltet søndag den 15. oktober. De havde en fin dag, hvor fiskeriet foregik nord for Tranekær Fyr ved Langelands kyst. Da de sejlede ind, havde de i alt 133 fladfisk med hjem, og især en fisk var bemærkelsesværdig. Allan Hartkopp fangede nemlig dagens største fisk, som var en rødspætte på hele 2,15 kg fordelt på 58 cm.

Succes med Brendas mor Når Lars Røddik Jensen fra Nykøbing Falster svinger bombardastangen på Østfalster, er det næsten altid fluen Brendas mor, der sidder for enden af forfanget. Den har han nemlig haft rigtig god succes med, og det var bestemt ingen undtagelse, da han var afsted mandag den 6. november. Turen gav nemlig i alt 17 havørreder. Fire var under målet, 11 lå mellem 40 og 45 cm, og på toppen kom en farvet på ca. 2 kg samt en blankfisk på 3,2 kg. En anden spinnefisker i nærheden kiggede interesseret og sikkert en anelse misundeligt på Lars’ fangster. Han havde nemlig ikke selv fanget noget, så Lars valgte at låne ham et bombardaflåd og et eksemplar af Brendas mor. Lidt senere havde han fornøjelsen af at nette en fisk på 2 kg for ham. Han fik yderligere fire havørreder, inden han sluttede turen, fordi krogen knækkede.

Sportsfiskeren | 7 | 2017 51

BORNHOLM

Lokalredaktør Peter Falkenberg // tlf. 2347 0016 // pf@sportsfiskeren.dk

Travlhed og premiere Denne tid på året forbindes ofte med stress og hektik, når både julen og nytår står foran døren, og tiden kan flyve afsted. Men så er det jo godt, at vi er nået frem til den årstid, som mange kystfiskere ser frem imod på hele året. Højsæsonen står foran døren langs klippeøens mange fine fiskepladser. Efteråret har allerede budt på mange gode dage med flotte fangster og ligesom de senere år, så har mindre blanke fisk domineret fangsterne. Også større blankfisk er derude, og så snart vi kommer ind i det nye år, og fredningerne - pånær de helårsfredede -

åudløb ophører, så er mere af den bornholmske kyst fiskbart. Fredningens ophørsdag er således også øens uofficielle premiere. De kommende måneder byder også ofte på blandet vejr, lige fra milde dage i tåge til kolde klare dage, og efter et blæsevejr, hvor vandet stadig gynger, kan fluer så som Polar Magnus og Pink Glimmerreje være det helt rette valg. På blinkfronten er det ofte lidt skrappe farver, som mange foretrækker. Et godt tip kan dog være at fiske så naturlige farver som muligt, da koldt vand ofte er klart og derved let afslører den »falske« vare.

Starten på slutningen eller hvad Endnu en gang er der skyllet en sæl på land på Bornholm, og denne gang med tydelige mærker. Om det skyldes en skade fra for eksempel et garn eller reelt set fra en eller anden form for sygdom, vil først vise sig senere. Der er rygter, som går på at folk har set flere sæler lidt haltende, og der er mindst ligeså mange folk, som siger og har set det modsatte. Faktum er dog, at bestanden stadig er i fremgang, og hvor der er mange dyr, vil der også oftere være et dødt dyr at se, modsat hvis der kun fandtes en lille håndfuld sæler i Østersøen omkring klippeøen. Og dét, at sælerne er meget aktive også med henblik på at finde føde, kan de fleste lyst- og fritidsfiskere skrive under på. Det er blevet et yderst hyppigt syn, at det halve af fisken mangler i garnet, og selv trollingfiskerne har set et hoved stikke op, mens der bliver fightet en laks.

Trolling Master Bornholm 2018 næsten fuldt booket I skrivende stund er Trolling Master Bornholm (TMB) 2018 næsten udsolgt, da kun godt 30 pladser er tilbage. Men det er især med den lokale tilmelding, som det kniber med i forhold til sidste år. Hvad dette skyldes, er et godt spørgsmål, men under alle omstændigheder vil der også denne gang være en venteliste, som det med lidt held er muligt at komme med på i tilfælde af, at ét eller flere hold må melde afbud i sidste øjeblik. TMB 2018 ligger denne gang først i maj - hvorvidt dette er en fordel eller ej, vil vise sig senere.

Den vrede lystfisker

Torsken rydder op Et stort tema rundt om i verden er invasive arter, og ikke mindst i vandet dukker der nye fiskearter op, som ikke hører hjemme det pågældende sted. Dette er ofte også lig med det resultat, at hjemlige arter må vige eller blive fortrængt fra sine vante omgivelser. I det her tilfælde er der tale om arten »sortmundet kutling«; som i stigende grad har indtaget vores kystnære vande, og som tilmed spiser torskeyngel. En af dem, som har fået smag for de nye fisk, er torsken selv, som efterhånden i større stil er begyndt at spise de sortmundede kutlinger. Herved redder den faktisk sin egen bestand i forhold til, at torskeynglen igen er på vej i fremgang.

Sportsfiskeren | 7 | 2017

For et par uger siden modtog jeg en email fra en yderst vred lystfisker. Som han selv skriver: - Det falder mig svært at undlade skældsord i de her linjer, og det beklager jeg på forhånd. Sagen er den, at han med familien besøgte øen, og på en hyggelig gåtur i Salene bugten støtte han på en flok lystfiskere, som var i gang med et rigge til mindre end få skridt fra å-udløbet, og det midt i fredningstiden. Han hilste pænt med et anspændt smil og en lille skarp bemærkning om, at de blanke ørreder gik 500 m længere henne. Knap en time senere på vej retur stod hele flokken som perler på en snor rundt om å udløbet. Herefter blev den lille skarpe kommentar så mere intens. Man kan her så spørge sig selv, hvor respekten og glæden ved vores fælles hobby er blevet af? Endnu engang et opråb til, at man tjekker op på lokale fredninger, inden man begiver sig ud.

En ægte drømmefisk Endnu en gang har øen vist sig fra sin gode side, og bevist at den helt klart er et af de steder i verden, hvor chancen for en havørred i drømmeklassen kan være rundt om det næste hjørne, hvis man kæmper for det. Én af dem, som har slidt i en hel uge nu for syende år i træk, er Thomas Mühlhause fra den tyske by Hamm. Han ramte virkelig en af de gode dage, hvor ham og kameraten var på det helt rette sted. Fisken, som han fik, er virkelig en granat med sine knap 20 cm i højden lige foran rygfinnen. Det mål siger måske ikke alle så meget, men de 68 cm og gode 4 kg er så data, som de fleste kan forholde sig til samt drømme om en dag at få på fluestangen.

UDLEJNING AF HYTTER telefon 97 35 08 61 www.skjernaacamping.dk

KARUP Å 7-8 personers sommerhus tæt på åen ved Vridsted Udlejes på uge/weekendbasis Leif Pedersen / 97547297

Hessellund Sø Camping

Hessellundvej 12, 7470 Karup · Tlf. 97 10 16 04 www.hessellund-camping.dk · info@hessellund-camping.dk God beliggenhed i naturskønne omgivelser. Med mange aktivitetsmuligheder bl.a. 3,5 km fri fiskeret i Karup Å, 3 fiskesøer (Put & take), minigolf, stor legeplads, kanoudlejning, store fælleslokaler, 20 hytter. Swimmingpool med vandrutchebane. Hessellund-183x30mm.indd 1

SOLBJERGGÅRD ØRREDFISKERI

Strølillevej 7. Strølille. 3320 Skævinge. (Der må også fiskes fra flydering!)

HYTTEUDLEJNING

Telefon 4828 8515 ◆ www.solbjerggaard.dk

ØBY & SKIPPER

Afgang fra Lautrupskaj, Kalkbrænderihavnen, København. Hverdage og Weekends: Heldags- og Halvdagsture samt Sommeraftenture. Se kalender på vores hjemmeside. • I sommermånederne: Dag- og aftenture på Øresund!

05/02/15 09.43

SPARSHIPPING.DK TLF. 40 30 75 44 / 33 33 93 55

• 18 timers makrel- og flerdagsture i Kattegat! • Ture på det Gule Rev!

WWW.ELIDA.FISHING.DK – DAGTURE PÅ ØRESUND – HELE ÅRET RUNDT! – AFGANG FRA HELSINGØR OG – HVER DAG! RUNGSTED • I sommermånederne: Dag- og aftenture på Øresund! • 18 timers makrel- og flerdagsture i Kattegat! • Ture på det Gule Rev!

SKAL DIN ANNONCE MED HER? Kontakt Sportsfiskeren på afr@sportsfiskeren.dk eller 76 22 70 77

Specialture, bespisning med mere efter aftale – ring og få et tilbud på netop Deres tur!

PLADSBESTILLING OG INFORMATION: Elida.Fishing.dk Mobil: 2032 0724 Bølshavnvej 5 Telefon: 4557 0724 3740 Svanneke Email: elida@fishing.dk facebook: elida fishing www.elida.fishing.dk

Havfiskeri på dybder ned til 150 m med havsafari og andre fiskerevents. 5 dages ophold eller weekendophold på M/S Nemo fra Thyborøn

www.ivans-lystfiskeri.dk Mobil: 0045 53 37 22 22

HAVTURE – NORDSØEN Med M/S Bodil og M/S Muddi Vi fisker efter alt fra ising til sildehaj Ring på telefon 29 44 95 70

WWW.EMMA-LINE.DK

KNIVEN MED FISKEN – EN GOD IDE TIL JULEGAVEN

Axels Lommeknive – Få din personlige kniv med navn i intarsia.

LÆS MERE PÅ WWW.AXELSLOMMEKNIVE.DK Sportsfiskeren | 7 | 2017 53

VELKOMMEN TIL FORBUNDETS

NYE DIGITALE UNIVERS Danmarks Sportsfiskerforbund har lanceret et helt nyt digitalt univers, som er brugervenligt, tidssvarende og båret af en stærkere visuel profil. Af Lars Rasmussen og Julie Myhre

Den 15. oktober 2017 gik vi i luften med Danmarks Sportsfiskerforbunds nye digitale univers. Et nyt Sportsfiskeren.dk med webshop, nyt administrationssystem og nyt Fiskekort.dk danner tilsammen forbundets nye digitale udtryk og bidrager til billedet af Danmarks Sportsfiskerforbund som en moderne og tidssvarende organisation. En stærk digital platform er afgørende for, at vi kan tydeliggøre vores brand blandt både sportsfiskere og meningsdannere i Danmark, så vi fortsat kan sikre vores indflydelse på lystfiskeriets muligheder. Med andre ord er Danmarks Sportsfiskerforbund flyttet ind i et nybygget digitalt hus med alt, hvad det indebærer. Der skal bygges om og bygges til, og der skal rykkes rundt på møblerne. Det er vi godt i gang med, men vores mål er ikke at smide arbejdshandskerne. Tværtimod vil vi hele tiden arbejde med at udvikle og forbedre det nye digitale samlingspunkt for medlemmer og kommende medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund. Det nye digitale univers skal gerne gøre afstanden til vores medlemmer kortere. Det bliver nemmere for brugerne at finde viden om Danmarks Sportsfiskerforbund og vores virke, og det bliver nemmere for os at kommunikere med vores medlemmer, så vi kan inddrage medlemmerne i den videre udvikling af forbundet. Vi glæder os til at møde dig på vores nye kanaler, og vi hører gerne fra dig, hvis du har forslag til forbedringer af vores sites.

SAMARBEJDSPARTNER Danmarks Sportsfiskerforbunds nye digitale kanaler er udviklet af kommunikationsbureauet Opening, der er specialiseret i digitale løsninger og har flere samarbejdsprojekter med oplevelsesindustrien på CV’et. Opening er fortsat tilknyttet projektet, mens vi videreudvikler de nye kanaler.

FISKEKORT.DK-APP Glæd dig til den nye Fiskekort.dk-app til mobiltelefon, som kommer den 15. december 2017.

Lars Rasmussen, Direktør i Danmarks Sportsfiskerforbund Sportsfiskeren | 7 | 2017

NYT SPORTSFISKEREN.DK Ny farvepalet og fotos i front Sportsfiskeren.dk har fået et lettere design med større opmærksomhed til billederne. Farvepaletten er blevet opdateret, og de nye skrifttyper giver dig en bedre læseoplevelse. Ro, overblik og brugervenlighed Vi har skærpet informationen på forsiden for at give dig en oplevelse af ro og et hurtigere overblik over mulighederne på Sportsfiskeren.dk. Forsiden præsenterer dig for vores seneste nyheder om fangster, miljøarbejde og kurser og viser vej til at tegne et medlemskab eller læse magasinet Sportsfiskeren online. Via topmenuen kan du bevæge dig videre ind i sektionerne "Lystfiskeri", "Natur- og fiskeripolitik" og "Om os". I sektionen "Lystfiskeri" kan du se kursusoversigten og tilmelde dig et kursus. Det er desuden under "Lystfiskeri", du finder information om vores fiskesektioner, grejtilbud og magasinet Sportsfiskeren.

Hvis du søger viden om vores politiske arbejde, kan du gå på opdagelse i sektionen "Natur- og fiskeripolitik". Her kan du for eksempel læse om vores indsats for regulering af skarven eller vores kamp mod havbrug. Leder du efter kontaktoplysninger til sekretariatet eller et medlem af bestyrelsen, så finder du det i sektionen "Om os". Det er også her, vi fortæller om vores organisation og vores strategi. Optur på det nye Sportsfiskeren.dk • Det nye Sportsfiskeren.dk tilpasser sig din enhed, så du får en god oplevelse, uanset om du bruger en smartphone, tablet eller computer. • Som noget nyt kan alle besøgende på sitet oprette en profil, hvor man kan gemme favorit-artikler og tilføje de interesseområder, man gerne vil følge med i. • Find hurtigt relaterede nyheder ved at trykke på et tag i toppen af en artikel.

NY MEDLEMSSIDE Bedre service til medlemmer og foreninger Når du logger dig på din medlemsside, vil du opdage, at det nye visuelle udtryk også slår igennem her. Din medlemsside er en del af det nye administrationssystem, som giver os mulighed for at tilbyde en bedre service til medlemmer og foreninger. I det øjeblik man tegner et nyt medlemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund, kan man nu hente sit nye medlemskort med det samme via "Min side". Desuden får foreningernes administratorer direkte besked i systemet, idet en ny person køber medlemskab til foreningen. Dermed kan foreningerne hele tiden holde øje med medlemsbalancen. Det er afgørende for Danmarks Sportsfiskerforbunds service, at vores medlemmer holder medlemsprofilen opdateret med de korrekte kontaktoplysninger m.m. Dermed kan Sportsfiskeren nå frem til de rette postkasser, og foreningerne kan nå ud til alle deres medlemmer med vigtig information.

Sådan logger du ind Du logger ind på din nye medlemsside ved at klikke på hængelåsen i øvre højre hjørne på Sportsfiskeren.dk eller Fiskekort.dk. Dit brugernavn er din e-mailadresse eller medlemsnummer, og dit kodeord er det samme som hidtil. Ret dine oplysninger Husk at holde din medlemsprofil opdateret med de korrekte oplysninger om din e-mailadresse, bopæl osv. På den måde kan vi sikre dig den bedste service. Optur på den nye "Min side" På den nye "Min side" kan du: • Læse dine gemte favorit-artikler fra Sportsfiskeren.dk. • Tilføje dine interesser, så vi kan forsyne dig med information om netop dine interesseområder. • Rette dine profiloplysninger. • Læse den nyeste og tidligere udgaver af magasinet Sportsfiskeren.

NYT FISKEKORT.DK Lystfiskeroplevelser samlet ét sted Det nye Fiskekort.dk giver foreningerne under Danmarks Sportsfiskerforbund mulighed for at synliggøre sig for nuværende og potentielle medlemmer. Forbundets foreninger kan gratis præsentere deres forening og sælge medlemskaber på Fiskekort.dk. Ligesom tidligere kan foreningerne også sælge deres fiskekort via sitet for et beskedent årligt brugergebyr. Også kommercielle udbydere kan abonnere på Fiskekort.dk som deres platform til at sælge fiskekort og andre lystfiskeroplevelser. Ambitionen med det nye Fiskekort.dk er at samle adgangen til danske lystfiskeroplevelser på én platform.

Optur på det nye Fiskekort.dk • Det er blevet nemmere at købe fiskekort ude i felten, for Fiskekort.dk’s nye responsive design tilpasser sig din mobiltelefon. • Fiskespots kan nu præsenteres med flere praktiske oplysninger som for eksempel parkeringsforhold – til gavn for dig, når du planlægger en fisketur. • Via din brugerprofil kan du registrere både fisketure og fangster. Dine oplysninger om fangster bliver automatisk sendt til forskningsregistret Fangstjournalen som led i vores samarbejde med Fangstjournalen/DTU Aqua.

Sportsfiskeren | 7 | 2017 55

FANGSTJOURNALEN – DIN APP TIL FISK OG FORSKNING I denne klumme vil Fangstjournalen bringe nyheder om udvalgte resultater, nye funktioner i app’en og forskningsprojekter, hvor Fangstjournalens data bidrager.

Af Christian Skov og Teunis Jansen, DTU Aqua

Fangstjournalen er en praktisk app, hvor du kan samle dine fangster, fotos og andre oplysninger om din fisketur. Desuden kan du vinde præmier, se statistik over fiskevande, holde dine fiskepladser hemmelige og meget mere. Vigtigst af alt, så er Fangstjournalen udviklet af forskere med det formål at indsamle viden om fiskebestandene – til gavn for os alle. Vores fisketurs-data bliver gemt og skal bidrage til at forstå, hvordan fiskebestandene bliver påvirket. Fangstjournalen har været i luften i 21 måneder, har godt 6.000 registrerede brugere og er hovedsagelig finansieret af det statslige fisketegn og udlodningsmidlerne.

Fangstjournaler giver vigtig viden om aborrer I mange fiskevande er viden om fiskebestandene meget begrænset. I denne måneds klumme vil vi give eksempler på, hvordan fangstjournaler fra lystfiskere kan vise, hvad der påvirker fiskebestande. Omdrejningspunktet er aborrefiskeriet i Esrum Sø og 62 års fangstjournaler fra Lystfiskerforeningen LF. Gedder og erhvervsfiskeri påvirker tæthed af aborrer Der var store udsving i aborrebestanden i de 62 år, vi fulgte den ved hjælp af fangstjournalerne, dvs. hvor mange abor-

rer, der blev hjemtaget per fisketur. I den forbindelse spillede temperatur, forekomsten af erhvervsfiskeri og især tætheden af gedder en rolle. I perioder med mange gedder i søen, var der færre aborrer. De forskellige erhvervsfiskere, som fiskede på Esrum Sø i de 62 år påvirkede også aborrernes tæthed. Effekten var ikke så tydelig som effekten af gedderne, men især i de perioder hvor aborrer var mål-art for erhvervsfiskeriet, kunne vi se en nedgang i bestanden. Omvendt så fiskede erhvervsfiskerne i perioder målrettet efter gedderne, og når gedderne i disse perioder blev færre, så voksede bestanden af aborrer. Erhvervsfiskeriet havde med andre ord forskellig påvirkning på aborrerne, alt efter hvilke arter de fiskede efter.

Store aborrer kom tilbage da erhvervsfiskeriet ophørte Vi analyserede også, hvordan størrelserne af aborrerne ændrede sig fra 1949 til 2010. Igen var der store udsving mellem årene, hvilket vores statistiske analyser især tilskrev erhvervsfiskeriet. Det slog især igennem, da erhvervsfiskeriet ophørte i 1998. Her steg gennemsnitsstørrelsen (se figur) på søens aborrer. Vi kunne også se en effekt af tætheden af aborrer, som pegede på, at når tætheden af aborrer var høj, så var der konkurrence om føden. Effekten af tæthed var dog af mindre betydning end erhvervsfiskeriet. Fangstjournalen sikrer solide data I vores analyser havde det været brugbart med viden om antallet af genudsatte aborrer, lystfiskernes erfaring og valg af fiskemetode. I Fangstjournalen beder vi netop om sådanne informationer for at sikre de bedst mulige data. Fangstjournalerne fra Esrum Sø har gjort os klogere på, hvordan kvaliteten af lystfiskeri i søer bliver påvirket, når der samtidig foregår erhvervsfiskeri. Vi håber derfor, at månedens klumme har givet et indblik i værdien af gode fangstjournaler. •

Udviklingen i gennemsnitsvægt baseret på fangstjournaler fra Esrum Sø fra 1949 til 2010. Efter Erhvervsfiskeriet stoppede i 1998 (det grå felt) fangede lystfiskerne generelt større aborrer.

Sportsfiskeren | 7 | 2017

Find Fangstjournalen i App store og Google Play eller på www.fangstjournalen.dtu.dk

Rod Keeper - udstyret til en bedre fiskeoplevelse! Rod Keeper er en dansk designet hard cover transportboks til fiskestænger, der beskytter din stang og dens øjer - også under hårdhændet transport. Rod Keeper åbnes på tværs og er i formstøbt aluminium, indvendigt beklædt med kork og forsynet med skumindsatser, der holder udstyret fast.

Rod Keeper ... - kan anvendes til både flue- & spinnestænger - har plads til to flue- eller spinnestænger - er udført i stødsikkert eloxeret aluminium - lukkes med enkle og solide læderstropper - har skumindsatser, der holder dele fast & adskilt

Find din nærmeste forhandler: Aarhus Grejbiksen Randersvej 397 Trige, 8380

Skjern Korsholm Jægervej 5 Skjern, 6900

www.eyeinvention.dk

Sportsfiskeren | 7 | 2017 57

LAKSEÅER Lakseåerne fortsatte med rekordgodt fiskeri igen i 2017, selv efter fangstrekorder i både 2015 og 2016. Årets laksefiskeri bød på ekstremt godt forårsfiskeri, usædvanligt velproportionerede fisk, stillehavslaks og meget mere. Læs her, hvordan gik det i de enkelte åer og om udsigterne for de kommende års lakseopgange i de jyske åer. Af Daniel Lindvig

Laksesæsonen 2017 blev endnu et fantastisk år, hvor der var godt fiskeri hele vejen rundt i de jyske åer. Nogle af dem fiskede dog mærkbart bedre end andre, men fælles var det, at forårsfiskeriet simpelthen var eminent godt i 2017. Flere faktorer indikerer, at der har været særligt gunstige forhold i havet. Det vil sige rigtig gode fødeforhold samt lavt dødelighed i opvækstområderne. Der var hvert fald stor tilbagevendingsrate

Sportsfiskeren | 7 | 2017

2017

på de store forårslaks og generelt mange laks med usædvanlig god konditionsfaktor. Årets største laks på 19 kg, fordelt på små 114 cm, var et godt eksempel på en laks med en helt ekstraordinær god konditionsfaktor. Men den var langt fra den eneste. Selv russiske stillehavslaks fandt vej til de danske lakseåer i løbet af 2017. Der blev nemlig fanget flere pukkellaks, ej at forveksle med sølvlaksene fra Horsens Fjord, rundt i de jyske åer. Hvorvidt pukkellaks kan have en negativ betydning for de danske laks eller havørreder vides endnu ikke, ligesom der ikke er entydige gode forklaringer på, hvorfor man pludselige så pukkellaks flere steder uden for artens udbredelsesområde.

»Laksesæsonen 2017 blev endnu et fantastisk år, hvor der var godt fiskeri hele vejen rundt i de jyske åer« Årets opgang af smålaks, baseret alene på andelen blandt lystfiskerfangsterne, var modsat opgangen af mellem- og storlaks generelt set knap så god i 2017. En dårlig opgang af grilse kan skyldes biologisk gunstige forhold i havet, der holder smålaksene på opvækstområder. Men det kan også indikere en tendens for de kommende års opgange, da en lille opgang af grilse kan forklares af årgange med lavt udtræk af smolt fra åerne. Med andre ord så man nogle generelle tendenser i lakseopgangen i 2017, men der var også lokale forskelle. Nedenfor kan du få et overblik over, hvordan det gik de enkelte lakseåer i 2017.

Storå – holder niveau Laksefiskeriet i Storå var igen rigtig godt i 2017. De samlede fangster landede i 2017 på 1.251 laks, hvilket var 170 laks mindre, end hvad der blev fanget i 2016. Laksesæsonen i 2016 var et rekordår, hvor antallet af fangster fra åen, sammenlignet fangsterne de foregående år, var ekstremt godt. Derfor er det meget positivt, at Storå kunne holde niveau igen i 2017. Der var tryk på sæsonstarten med rigtigt mange fiskere langs åen. Gamle som nye, lokale og fiskere udefra var alle at finde langs Storå i foråret. Kvoten på 220 laks over 75 cm blev opbrugt den 12. maj. Gennemsnitsvægten på de hjemtagne laks over 75 cm var 8,5 kg. Årets største fra Storå blev fanget på flue af Søren Juel efter kun en halv times fiskeri på premieredagen. Sørens storlaks var 121 cm og vejede 17,6 kg. Der blev kun hjemtaget 80 laks ud af kvoten på 250 laks under 75 cm. Der var således mulighed for at hjemtage mindre laks hele sæson igennem. I løbet af foråret blev de sidste 20.000 opdrættede lakseyngel udsat i Storå, og fremtidige årgange af opgangsfisk vil fremover skul-

Forårsl aksene var talrige i alle de jyske lakseåe r i 2017, og fiskeriet var udpræg et godt i april og maj.

le kunne klare sig alene på baggrund af naturlig reproduktion. Sidste gang DTU Aqua lavede bestandsestimat i Storå i 2015, var 57% af de gydemodne laks vildfisk, og de resterende 43% stammede dermed fra udsætninger. Stoppet for udsætninger, skal således kompenseres med en tilsvarende stigning i antallet af vilde laks fra vandløbet, for at regnskabet går op. Siden 2015 er der fortsat sket forbedringer af gydeforholdene for laks i Storå, som vil bidrage til at øge andelen af vilde laks i vandløbet. Holstebro Kommune har blandt andet skabt fri passage i Idom Å, som udgør et stort og vigtigt gydeog opvækstområde i Storå-systemet. Realistisk set må man nok forvente, at opgangen af laks i Storå har nået et niveau, hvor der ikke sker stigninger i antallet af fangster i vandløbssystemet, efter stop af udsætninger og under de nuværende forhold med spærringen ved Vandkraftsøen.

andele n af smålak s blandt Lakses æsonen 2017 blev endnu et brag af en sæson. Men normal t. Et udtryk for lavere end lavere steder flere var ren fangste rne hen over somme færre grilse i årets opgang . fisketryk i de regnful de måned er og/elle r et udtryk for

Sportsfiskeren | 7 | 2017 59

»Antallet af laksefangster er det største registrereti Skjern Å nogensinde«

Foto: Klaus balleby

sæsonen igennem i hele Skjern Å-systemet, da der kun blev hjemtaget 125 laks af kvoten på 235. Samlet gennemsnitsvægt på alle hjemtagne laks var 6,7 kg. Årets største hjemtagne laks blev fanget af Erling Pedersen og vejede 19 kg, fordelt på kun 114 cm. En usædvanligt velproportioneret storlaks. Udover Erlings laks blev der hjemtaget yderligere seks laks mellem 14 og 16 kg, samt genudsat laks på 122, 119 og 115 cm i forårsmånederne. Det gode fiskeri fortsatte hen over Der blev i løbet af juli og august fanget pukkell aks – i et hidtil uset stort sommeren, men ikke helt uden malurt antal – i flere af de vestjys ke lakseåe r. Et fænom en, som man blandt andet i bægeret. Andelen af smålaks blandt også så i udtalt grad i Norge i 2017. Spænd ende at vide, hvad der gik galt i årets fangster var usædvanligt lav. SåGPS-systemet på laksene . ledes udgjorde smålaksene kun 20% af de samlede fangster, hvilket er det laveste de seneste 11 sæsoner. GennemsnitSkjern Å 2017 – Danmarks bedste lakseå tet på andelen af grilse de foregående ti sæsoner har ligget Med en samlet fangst på 1.684 laks var sæsonen 2017 histopå 38%. Udover en lav andel af grilse har undersøgelser vist risk god. Antallet af laksefangster er det største, registreret at smoltudtrækket i 2016 lå ekstremt lavt. Smoltudtrækket i Skjern Å nogensinde. Det er faktisk det største antal laks, fra 2016 var faktisk på niveau med smoltudtræk fra 2003 og fanget i et vandløb i Danmark. Kvoten på de store laks over 2005. Smoltudtrækket fra 2003 og 2005 har givet laksesæso70 cm blev lukket den 9. maj for øvre Skjern Å og Vorgod Å. På ner, hvor fangsterne har ligget på mellem 300-600 laks. Hvad den nedre del af Skjern Å, nedre del af Omme Å og Vorgod Å betyder ovenstående i praksis for de kommende år? Tendenlukkede kvoten den 27. april. sen for sæsonen i 2018 peger i retning af ringere opgang af Gennemsnitsvægten på forårsfiskene fra de to første uger mellem- og smålaks og et forventeligt dyk i det samlede anlå på 8,6 kg. Kvoten for laks på 70 cm eller derunder var åben tal fangster.

Forfatteren med en velproportioneret forårslaks fra Gudenåen, fanget i marts måned, hvor det første store træk af opgangslaks allerede ramte åen.

Sportsfiskeren | 7 | 2017

Foto: Henrik Györkös

Foto: Torben Høj

Årets kæmper fra de tre største vandløb. Fra venstre mod højre er det laks på 17,6 kg, 19 kg og 16,6 kg fra henholdsvis Storå, Skjern Å og Gudenåen.

Varde Å – vildt forårsfiskeri Varde Å havde et brag af en sæson i 2016, og den blev fulgt helt til dørs igen i 2017. De samlede fangster fra Varde Å i 2017 landede på 932 laks, hvilket var stort set ligesom sæsonen i 2016, hvor der blev fanget 1.004 laks. Forårsfiskeret var dog ubestridt det bedste nogensinde. I april og maj måned blev der samlet fanget 213 laks, hvilket er mere end de samlede fangster i de samme måneder i årene 2014, 2015 og 2016. Årets to største laks vejede begge 14,2 kg og blev fanget på premieredagen. Efterårsfiskeriet kunne dog ikke helt følge med den gode sæsonstart, og fiskeriet efter mellemlaks og særligt grilse var mere på det jævne. I 2016 blev lakseopgangen i Varde Å undersøgt. Undersøgelsen viste, foruden en rigtigt god samlet opgang af laks, at lakseopgangen i Varde Å består af en forholdsvis høj andel af laks, som er udsat. Opgangslaks, som stammer fra naturlige gydning, mangler i høj grad i bestanden. Mindst halvdelen af opgangen i 2016 stammer fra udsætning af opdrættede ½-års og 1-års laks. Varde Å-laksens fremgang afhænger derfor fortsat af, at der sker forbedringer af gode, naturlige gydeog opvækstområder. Nogle af de steder, hvor der er stort potentiale i Varde Å-systemet, er særligt tilløbene Holme Å og Ansager Å, hvor der mangler fri passage. Men forbedring af okkerproblemer i Varde Å-systemet vil også gavne.

fanget en håndfuld laks i samme størrelse, som blev genudsat henover sæsonen efter kvoten på de store laks blev lukket. Ribe Å buldrede afsted i 2017, og med fjernelse af spærringen ved Gram Slot er der god grund til optimisme for de kommende år. DTU Aqua undersøger i år opgangen af laks i Ribe Å-systemet. Resultaterne vil foreligge i det nye år og danne baggrund for det kommende års laksekvoter.

Sneum Å og Kongeå – med mulighed for flere laks I Sneum Å og Kongeå blev der fanget henholdsvis 331 og 225 laks i 2017. Fangsterne fra Sneum Å er på højde med tidligere års fiskeri, hvorimod fangsterne fra Kongeå var markant bedre i 2017. Thomas Mosgaard stod for årets største hjemtagne laks i Kongeå på 10,6 kg og 100 cm, som han fangede på sin første tur til åen nogensinde. Fri passage i Kongeå ved Jedsted Dambrug betyder, at der fremadrettet er grundlag for en markant fremgang i naturlig reproduktion i åen. Årets største fra Sneum Å var en laks på 99 cm og 9,7 kg, fanget på orm af Carl-Christian Knigge. Overordnet set er der mulighed for fremgang i begge vandløb i de kommende år, såfremt forbedringerne af vandløbene fortsætter. Ribe Å – bedste sæson nogensinde Ribe Å havde igen i 2017 rekordfiskeri. Laksesæsonen i 2015 var den bedste nogensinde, og den efterfølgende sæson i 2016 toppede 2015 sæsonens rekordfangster med yderligere 19 laks, da de samlede fangster fra vandløbet endte på 487 laks. I 2017 svingede de samlede fangster sig helt op på 839 laks. Med andre ord har Ribe Å fisket markant bedre, og for tredje år i streg har der været rekordfiskeri. Og det endda ret så eftertrykkeligt. Blandt de hjemtagne laks var de to største henholdsvis 106 og 14,3 kg, samt 106 og 14,4 kg. Derudover blev der

Der var masser af lakselykke langs åerne i forårsmåneder

ne.

Sportsfiskeren | 7 | 2017 61

»Med samlet 137 laks var Brede Å faktisk det laksevandløb i Danmark, der sammenlignet med tidligere års fiskeri viste forholdsvis størst fremgang« devad hindrer fortsat, at gydende laks og havørreder har adgang til cirka 100 km vandløb, og løsningen på denne spærring udgør derfor en væsentlig betydning for vandløbets fremtidige lakseopgang.

Gudenåen – rekord godt Forårsfiskeriet i Gudenåen bragede ind med rekordgodt fiskeri, og sædvanen tro var der blanke opgangsfisk allerede tidligt på foråret. I midten af marts kom I lakseåe rne har rekordå r afløst rekordå r de seneste sæsone r. det første store træk af laks fra havet efter megen I 2017 fortsat te udviklin gen, men der er muligh ed for mere, nedbør, og det blev startskuddet til forrygende fiskehvis der fortsat sker løbend e forbed ringer i vandlø bene. Der ri måneden ud. Det gode fiskeri fortsat helt ind i maj, mangle r i særdel eshed stadig at blive taget hånd om nogle indtil en noget mere fangstfattig sommer tog over. af de største spærrin gsprob lematik ker i de store lakseåe Sædvanen tro steg fangsterne markant igen i septemr. ber og resten af sæsonen ud. De samlede fangster i Gudenåen kort før lukketid i november lå på samlet Brede Å og Vidåen – største stigning i fangster 743 laks, hvilket godt og vel er en fordobling af de bedste år, Fangsterne i Brede Å var markant de bedste i nyere tid. Med hvorfra man har pålidelige fangstdata fra åen. Årets størsamlet 137 laks var Brede Å faktisk det laksevandløb i Danste laks fra Gudenåen blev fanget af Henrik Gyökös og vejemark, der sammenlignet med tidligere års fiskeri viste forde 16,6 kg og var 119 cm lang. Henrik havde udover kæmpeholdsvis størst fremgang. Årets største laks var en laks på laksen et imponerende forår i Gudenåen, hvor en lang stri110 cm. Tønder Kommune og Brede Å Lystfiskerforenings be af flotte forårslaks fra åen blev overlistet. Årets Gudenmange tiltag for øge den naturlige reproduktion begynåkonkurrencen, hvor en del af overskuddet udgør et vigtigt der at komme til udtryk i fangsterne, og forhåbentligt forttilskud til udsætningerne af laksefisk i Gudenåen, blev afsætter den gode udvikling i Brede Å. Danmarks sydvestliholdt den 15.-16. september. Søren Christian Olesen stod for ste vandløb, Vidå, havde en rigtig god sæson med 144 laks. årets vinderfisk på 8,58 kg, og der deltog i alt 251 lystfiskere Hvilket var marginalt bedre end de 138 laks, der blev fanget i konkurrencen. Udsigterne til naturlig fremgang i Gudeni 2016. Vandløbet, som er Danmarks femte største, har dog åen afhænger alene af, hvorvidt der på et tidspunkt træfen ekstremt lille naturlig produktion af yngel, vandløbets fes visionære beslutninger, der kan løse problemet ved Tanstørrelse taget i betragtning. Opstemningen ved St. Jyngeværket •

FANGSTSTATISTIK FOR DANSKE LAKSEÅER 2010-2017

Foto: Søren Astrup Jørgensen

VANDLØB Storå

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

356

459

382

505

583

809

1.422

1.251

Skjern Å

1.148

1.264

1.218

937

1.085

1.452

1.227

1.684

Varde Å

519

395

451

565

488

624

1.004

931

Sneum Å

269

207

156

222

228

300

338

331

Konge Å

126

176

161

116

198

192

225

Ribe Å

387

276

302

228

237

468

487

829

Brede Å

137

Vidåen

111

130

144

360

314

193

331

412

743*

2.894

2.919

3.117

2.918

2.994

4.289

5.202

6.275

Gudenåen Ialt

*Baseret på indregistrerede fangster i begyndelsen af november.

Sportsfiskeren | 7 | 2017

. . . L U J G I L E D Æ L G NU

999,-

599,-

Orvis Eco-Clear Brodin net Før 1199,-

8’ Westin Powercast, med trigger, 40-130 gr. Før 1899,-

Vision Aqua sling, vandtæt sling pack. Før 899,-

999,-

699,-

349,-

Fra

Walk on the wild side, ny kogebog med ﬁsk og vildt opskrifter.

Rebelcell, Lithium-Ion batterier, med enorm ydeevne og super lav vægt.

199,Rapala Pro Wear Ice handske, handske vandtæt og åndbar. Før 399,-

Abu Quilted jakke, thermo foret jakke, med vandafvisende overflade. Før 999,-

C&F Design Thermometer Før 199,-

199,-

Kystflue, ny bog af Steen Ulnits

Geoff Andersson, Polartec fullface hood Før 299,Thermos Light & Compact, test vindende thermokander. 0.5 og 0,75 l. Før 269,- og 299,-

199 ,og 219,-

2749,-

Snip, amerikansk fletline saks, med indbygget retractor.

Vision Kura waders og Hopper vadestøvle med filt, vores mest populære åndbare sæt. Før 3558,Betal med Viabill på ﬁskegrej.dk og betal første afdrag 20 januar. Rente og gebyr frit op til 2000 kr.

Aclima Warmwool Neck, 100% Merino uld.

229,-

Fragtfrit leveret ved køb over 498 kr. på www.fiskegrej.dk

279,-

199,-

499,-

499,149,-

Geoff Andersson, Otara Long Johns, 100 % merino uld. Før 599,-

Kalender, 28x 22 cm, med 12 sider og flotte ﬁskebilleder.

Orvis Safe Passage slingpack, Camo. Før 699,-

Orvis lineklipper, amerikansk super kvalitet, grøn eller blå.

299,1349,-

Butikken og webshoppen bugner med gode tilb ud og der er mulighed fo r at købe elektroniske gavekort, hvi s du er lidt sent på den. Returret frem til 20 januar. Bestil senest 21 /12 kl. 14.00 og du h ar varen inden jul. Vi holder ekst ra åbent i bu tikken søndag d. 17/1 2, kl. 10.00 til 16.00 og lørd ag d. 23/12 kl . 9.00-18.00.

Patagonia Stormfront sling, 100 % vandtæt. Før 1699,Stonfo Kaiman fluestik Før 1699,-

119,-

1399,-

1299,-

Udsalg starter 2. januar 2018 Dk’s største fiskegrejsbutik

Frederikssundsvej 50 Store Torvegade 96 2400 Kbh. NV 3700 Rønne Tlf. 3888 4648 Tlf. 5691 0370 Sportsfiskeren | 7 | 2017 63 info@fiskegrej.dk • www.fiskegrej.dk

SPORTSFISKERNYT 3. 1.

4. 5. 2.

1. OKUMA CORTEZ

2. SCIERRA MILE HIGH

3. FIRELINE ULTRA 8

4. SUFIX ADVANCE

5. TURTLE TOWELS

Det kompakte havhjul Cortez fra Okuma indeholder fire saltvandsbestandige kuglelejer og et rulleleje. Stjernebremsen er lavet i støbt aluminium og leverer et bremsetryk på op til 8,2 kg. Ydermere har hjulet en udvendig magnetisk spolebremse. Den maskinskårede spole har fået en anodiseret behandling og rummer op til 420 meter 0,37mm line. Okuma Cortez har en udveksling på 6,2:1, mens vægten er 499 gram. Pris: 1.499,www.okumafishing.eu

Den 6-delte fluestangsserie Mile High fra Scierra indeholder fem enhåndsstænger fra klasse 4-8. De rejsevenlige stænger er 9 fod i de små klasser og 9,6 fod i de to største, og Mile High stængerne måler derfor kun 50-50 cm i de medfølgende transportrør. Scierra Mile High er lavet af 40T japansk kulfiber og monteret med ALPS hjulholdere og saltvandsbestandige Pacific Bay skyde- og slangeøjer. Pris: 2.349,95 www.scierra.com

Berkleys Fireline Ultra 8 vandt prisen for ”Bedste Fiskeline” på årets ICAST messe. Ultra 8 er lavet af molekylært sammensmeltede tynde og stærke Dyneema-fibre, som efterfølgende er flettet i en tæt 8-trådet line. Ultra 8 er rundere, glattere og stærkere end tidligere, hvilket forbedrer slidstyrke, lineoplæg og kastelængde. Berkley FireLine Ultra 8 fås på spoler med 150, 300 og 1800 m. i farverne Crystal, Smoke og Flame Green. Pris fra: 349,www.berkley.dk

EFFTEX messen kårede i år Sufix Advance Clear som årets vinder inden for monofil liner. Advance Clear er dog en hybridline, hvilket vil sige en monofil line iblandet HMPE molekyler, som giver øget holdbarhed og slidstyrke. Hyper Copolymer giver linen smidighed, og Sufix Advance Clear er derfor tæt på hukommelsesfri. Fås i diametre fra 0,20 mm til 0,40 mm på spoler med 300 m og på større bulkspoler. Pris fra: 199,www.normark.dk

Fiskebilen bliver nemmere at holde ren med Turtle Towels sædeovertræk, som er lavet i fugtabsorberende polyester med vandtæt gummibagside. Turtle Towels måler 71x137 cm, og den aftagelige opbevaringspose på 30x40 cm trækkes nemt over nakkestøtten, så betrækket holdes på plads. Turtle Towels kan vaskes i vaskemaskine og fås i mere end tredive farver og mønstre, blandt andet med fiskemotiv. Pris: $ 19,95 www.turtletowel.com

Sportsfiskeren | 7 | 2017

SPORTSFISKERNYT

10.

6. CLASSIC UFR SEA BOAT

7. CANADA SHIRT

8. GRIZZLY KYSTBLINK

9. ZPEY ZEN

10. NAUTILUS

Havstængerne fra Okuma er opgraderet med den patenterede UFR teknologi. Ved at behandle klingens ydre lag er stængerne op til fire gange stærkere end klingen uden UFR teknologi. De nye Classic UFR Sea Boat stænger fås i 7 fods 120-150 g og 8 fods 120150 g. Begge er udstyret med saltvandsbestandige trebenede øjer, en kraftig hjulholder og håndtag af japansk EVA skum. Pris: 599,95 www.okumafishing.eu

Fjällräven er klar til vinteren med en varm skovmandskjorte i en funktionel uldblanding og et bekvemt bredt snit. Canada Shirt har trykknapper på forsiden, i ærmeafslutningerne og på lommeklapperne. Begge brystlommer er lidt lavere placeret end på tilsvarende skjorter for at være lettere at nå. Fjällräven Canada Shirt fås med enten rød/sorte eller blå/sorte tern og leveres i størrelse S-XXXL. Pris: 1.099,www.fjallraven.dk

De nye danske håndlavede kystblink fra Grizzly lures fås i tre forskellige gennemløbsmodeller. Tornado kommer i 15, 18 og 22 gram, Tobis i 22 og 28 gram, mens det kurvede S-blink fås i 21 og 26 gram. De tre kystblink leveres i en række standard- og customfarver, hvoraf customvarianterne gemmer på en indlagt folie, som skifter farve, når vinklen mod lyset ændres. Pris fra: 65,www.fiskegrej.dk

Den danske grejproducent Zpeys nye fluehjulsserie hedder Zen. I første omgang lanceres modellen Zen Z3, som er saltvandsbestandig og monteret med en jævn og stærk bremse baseret på kulfiberskiver. Z3 rummer liner fra klasse 8-10 samt cirka 150 meter 30 lb backing og passer dermed til tohåndsstænger og tropisk brug. Zpey Zen Z3 hjulet fås i flere forskellige farvekombinationer og vejer 273 gram. Pris: 2.999,www.zpey.com

De anerkendte amerikanske Nautilus fluehjul er tilbage på det danske marked. Hjulene er bygget op omkring et prisvindende lukket skivebremsesystem og findes i både lettere eller kraftigere serier, blandt andet de lette nye Nautilus X, som fås fra XS (klasse 3/4) til XL (klasse 7/9) og de kraftigere NV-G hjul, som fås helt op til klasse 12+. Alle Nautilus fluehjul kan leveres i specialfarver mod merpris. Pris fra: 2.395,www.fluebinding.nu

Sportsfiskeren | 7 | 2017 65

WALK ON THE WILD SIDE FRA KYST TIL KØKKENBORD Friskfanget fisk og nyligt nedlagt vildt. Det er essensen i kok Nikolaj Juels og fotograf Columbus Leths nye kogebog, ”Walk on the wild side”. Med bogen gør de to venner oprør mod overtilberedt fisk og vildt og ikke mindst de klassiske køkkenlivliner bacon og fløde.

Cellofan-fisk, nej tak Kølediske, færdigvarer og præfabrikata er ifølge de to venner ved at fordærve danskernes madvaner og respekt for naturen. Og netop det var bl.a. med til at kickstarte deres bogprojekt for knapt tre år siden. – Jeg elsker at komme så tæt på råvarerne som muligt. Du får ikke blot de bedste produkter og den bedste smag, du får også en lyst til at bruge hele dyret, fisken eller grøntsagen. Har du fanget en flot torsk, føles det synd at smide hovedet ud, så i stedet for får du det brugt til en fantastisk fond eller tager tungen ud og bruger den til en god forret eller noget i den stil, siger Nikolaj med et stort smil.

i I Walk on the wild side finder du grundig e vejledn inger d. havørre andet blandt af g fileterin

Af Andreas Findling-Rottem

Et frysertrofæ. Det kan være svært at indrømme, men du har sikkert haft et liggende. En flot havørred har måtte lade livet for sagte – men sikkert – at forsvinde længere og længere ind i fryserens rimblokke. Det er en skam, og noget vi absolut ikke kan være bekendt. Det mener de to forfattere bag ”Walk on the wild side”, kok og jæger Nikolaj Juel og fotograf og fluefisker Columbus Leth. – Fisk er bedst frisk. Det er en naturlov – og det er derfor ret absurd, at mange smider fangsten i fryseren, når de kommer hjem, påpeger Nikolaj Juel, imens han lægger vores friskfangede havørred på grillen. Hans kompagnon Columbus Leth har kort forinden demonstreret sin 30-årige fluefiskerutine og med sænkede skuldre overlistet en af Stevns' smukke havørreder på sin hjemmebundne tangloppeflue. Det er tydeligt, at både Nikolaj og Columbus er hjemmevant på kysten og generelt føler sig rigtigt godt tilpas i naturen. – Der er noget helt særligt ved at være ude ved kysten eller inde i skoven. Det giver en særlig ro og lige så vigtigt en bevidsthed om, hvad vi egentlig kommer af. Historisk set stammer vi jo fra jægere, fiskere og samlere. Det er vores natur at nedlægge et bytte og bringe det hjem til gryden eller panden, siger Columbus Leth. Sportsfiskeren | 7 | 2017

Columbus Leth bakker sin medforfatter op. – Respekten for naturen kommer netop, når du benytter dig af den. Jeg føler en stor glæde ved at tage en selvfanget fisk med hjem. Men min passion for fiskeriet har samtidig gjort mig bevidst om, at vi skal værne om vores fiskebestande. Derfor føles det godt at sætte havørred nummer to og tre ud, når den første er landet, fortæller Columbus. Som fotograf og fluefisker har Columbus rejst verden rundt og netop brugt sit kamera til at sætte fokus på den vilde natur og de uvurderlige oplevelser, den byder på. Blandt andet står han bag den prisvindende dokumentarfilm We are salmon junkies! fra 2015, der er et must-see for alle fluefiskefanatikere og andre naturelskere, der sætter pris på uberørt natur og stor, vild atlanterhavslaks. Medium rare Det dufter fra grillen og havørredstykkerne er da så småt også ved at være en tredjedel gennemstegt, og det betyder, at det er tid til at vende dem. For fisk skal ikke skamsteges. – Undervejs i processen med kogebogen mødte vi af og til lystfiskere, der egentlig ikke syntes, at havørred er så interessant en spisefisk. Den bliver let tør og kedelig, lød anken som oftest. Men det kan altså kun tilskrives kokken, der tilbereder den. Havørred er en af de ypperste fisk, vi har, forklarer Nikolaj.

»En dansk hare må gerne forkæles med marokkanske krydderier, og dagens havørred får selskab af den tyrkiske chilivariant urfa – og det kan jeg garantere for, at den har godt af« – Nikolaj Juel

Impone r fiskeka mmera terne med mad på kysten. Det kræver lidt forbere delse hjemm efra, men det er absolut det hele værd.

De to venner og kogebo gsforfa ttere gør klar til fotoses sion og serveri ng. Rutinen skinner tydelig t igenne m.

– Den skal bare tilberedes medium rare. Det gælder egentlig for flere typer vildt og fisk, men særligt havørreden må ikke få for meget. Nikolaj Juel ved, hvad han snakker om. Som selvudlært kok arbejdede han i 20 år i London på den verdensberømte The River Cafe og med Jamie Oliver på restauranten Fifteen. I dag helliger han en del af sin tid med at styrke madprofilen på dagsinstitutioner i flere sjællandske kommuner – og holder jævnligt madlavningskurser med fokus på moderne og verdensinspireret tilberedning af vildt og fisk. – Fløde, bacon og ribsgele har længe stået først på ingredienslisten, når danske jægere har stået i køkkenet. Og det er vi altså en smule trætte af. En dansk hare må gerne forkæles med marokkanske krydderier og, dagens havørred får

selskab af den tyrkiske chilivariant urfa – og det kan jeg garantere for, at den har godt af, fortæller Nikolaj. Netop dagens opskrift er særligt tilegnet læserne af Sportsfiskeren, proklamerer Columbus og Nikolaj, mens de med omhu anretter dagens fisk på de medbragte tintallerkener. De to herrers madfilosofi holder absolut også i praksis, for maden smager fortryllende. Det er derfor også med glæde, at vi på Sportsfiskeren kan præsentere Nikolaj og Columbus som henholdsvis Sportsfiskerens huskok og madfotograf i 2018, hvor de i hvert nummer vil bidrage med en opskrift på sæsonens fisk. Vi håber, at det kan inspirere og give store madoplevelser af din hjemmefangede fisk fremover. Fotografen Columbus Leth leverer også fisk på kommando.

Friskfanget og snart klar til grillen.

Sportsfiskeren | 7 | 2017 67

DET SKAL DER I (til 4 personer)

Puy-linser med aubergine, tomat og urfa-chili • 200 g puy-linser • 1 aubergine, skåret i 3 cm tern • 1 fed hvidløg • 1 tsk urfa-chili – eller 1/2 -1 tsk chiliflager • 300 ml tomatpassata, eller en dåse hakkede tomater • saften af 1/2 citron • 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket • vand • olivenolie • salt og peber Koriander-yoghurt • 200 ml græsk yoghurt • 1 håndfuld koriander, finthakket • salt og peber Fisken • 1 havørred på 1,5–2 kg

Sportsfiskeren | 7 | 2017

KØB TIL MEDLEMSPRIS

MEDLEMSTILBUD

Som medlem af Danmarks Sportsfiskerfobund kan du købe Walk on the wild side til en fordelagtig medlemspris. Du finder bogen i vores webshop på www.sportsfiskeren.dk/webshop

GRILLET HAVØRRED MED AUBERGINE, PUY-LINSER OG KORIANDER-YOGHURT af Nikolaj Juel

I min verden er havørred en af de ypperste fisk, du kan spise. Der er samtidig noget eksklusivt over denne fisk, for det kræver både viden, erfaring og ihærdighed for at komme i kontakt med en skinnende blank salmo trutta. Men alligevel har jeg en oplevelse af, at havørreden ikke bliver anerkendt som den gode spisefisk, den egentlig er. Jeg møder mange lystfiskere som synes, at havørred kan blive lidt tørt. Havørreden er en mager fisk, og den skal derfor også tilbederes med en smule omhu. Min gyldne regel er at tilberede fisken, så den er “medium rare”. Det er ligegyldigt om, jeg tilbereder en hel fisk eller steger et stykke. Den eneste forudsætning er selvfølgelig, at fisken er super frisk. Ved at tilberede havørreden på denne måde, får du det bedste ud af fisken – en silkeagtig konsistens og delikat smag.

SÅDAN GØR DU: Puy-linser med aubergine, tomat og urfa-chili • Sæt en tykbundet stegepande på højt blus. Når panden er varm, tilsæt 3-4 spsk olivenolie. Steg auberginestykkerne til de har fået en dyb gylden, farve på alle sider. Sæt til side på en tallerken med et stykke køkkenrulle på, så olien kan dryppe fra. • Tag en sautépande eller en gryde og sæt den på medium blus. Tilsæt 3 spsk olivenolie og dernæst hvidløg og chili. Lad det stege til hvidløget bliver lidt gyldent i kanterne. Tilsæt tomatpassata og lad den koge ind i 5-10 minutter. • Krydr med salt og peber og kom linserne i gryden. Hæld vand på til det lige dækker linserne.

• Dæk linserne med et stykke bagepapir (en cartouche*) og kom låg på gryden. • • *En cartouche er et stykke bagepapir, som man skærer ud i en cirkel, så den passer til gryden. Man bruger en cartouche til at præcisionskoge eller braisere. • Når man bruger en cartouche, kan man holde dampen inde i et lille rum, så der er • lige varmt i bund og top. • • Lad linserne simre i 10 minutter og tilsæt dernæst auberginestykkerne. Tilsæt mere vand, hvis der er behov. Kom cartouche og låg på, og lad det hele simre i 1520 minutter, til linserne er møre og auberginestykkerne er helt bløde. • Tilsæt citronsaft, bredbladet persille, og smag til med salt og peber.

Koriander-yoghurt • Bland ingredienserne sammen og smag til med salt og peber. Fisken • Tag skællene af havørreden og skær fileterne af. Skær fileterne ud, så du har fire pæne portioner. • Tag en skarp kniv og skær fine snit i skindet med ca. 1 cm's mellemrum. • Kom olie på skindsiden af fisken og krydr med salt og peber på begge sider. • Placer fisken med skindsiden ned. Grill fisken 2-3 minutter, til den er tilberedt 1/3 igennem. • Vend fisken og grill den i yderligere 1 minut. • Server fisken med linserne og en skefuld korianderyoghurt. Velbekomme!

Sportsfiskeren | 7 | 2017 69

VÆRD AT VIDE

INDIVIDUELLE MEDLEMMER KLAR TIL KONGRES

Foto: William Brenner Larsen og Sune Agersnap

Hver af landets fem regioner har nu valgt et delegeret medlem, som skal repræsentere Danmarks Sportsfiskerforbunds individuelle medlemmer ved forbundets kongres i 2018. De delegerede blev valgt på vores vælgermøder i fem forskellige grejbutikker.

KONGRESSEN 2018 Danmarks Sportsfiskerforbunds kongres foregår i weekenden 10. og 11. marts 2018 på Vingsted Hotel og Konferencecenter. Alle foreninger, udvalg og repræsentanter for individuelle medlemmer vil blive indkaldt per brev senest 10. december 2017.

KREBSEATLAS SØGER HJÆLP Krebs er aldrig før blevet overvåget systematisk i Danmark, men nu skal et nyt krebseprojekt kortlægge udbredelsen. Projektet er sat i søen af Miljøstyrelsen, og det bliver gennemført i et samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum og rådgivningsfirmaet AstaCon. Formålet er at sikre overlevelsen af den oprindelige, men truede danske flodkrebs. Arten er presset af de to invasive krebsearter signalkrebs og galizisk sumpkrebs, samt af menneskers forurening og ødelæggelse af søer og vandløb. For at kunne bekæmpe de to invasive krebsearter mest effektivt, er man nødt til at kende til den reelle udbredelse af alle tre arter i Danmark. Du kan hjælpe forskerne ved at give besked om dine observationer langs åer og søer. Alle krebseinformationer har interesse og vil blive behandlet fortroligt, hvis du ønsker det. Selv eksperter kan tage fejl af de forskellige arter, og derfor bedes du tage et billede af krebsen. Gerne med både oversiden og undersiden. Skriv til krebseatlas@snm.ku.dk, eller kontakt projektkoordinator Sune Agersnap på 61700647. På billedet ses fra venstre flodkrebs, signalkrebs og galizisk sumpkrebs.

JULELUKKET Sekretariatet holder julelukket i dagene 22. december 2017-1. januar 2018. Vi er tilbage ved telefonen den 2. januar.

20 % RABAT HOS FRILUFTSLAGERET BLIV NATURLIGVIS PÅ JUNIORLEDERKURSET Vanen tro mødtes engagerede juniorer i uge 42 til årets juniorlederkursus på Aalestrup Naturefterskole. Kursets 15 instruktører gav undervisning i lystfiskeri til knapt 60 unge. I løbet af ugen fik kursisterne besøg af forskellige gæsteundervisere. En af dem var Henrik Qvortrup Thygesen, projektmedarbejder for projekt Bliv NaturligVis, der sætter jagt og lystfiskeri på skemaet i grundskolen. Hos Fiske 3 var der stor interesse for projektet, og Henrik Qvortrup Thygesen blev selv inspireret af de næsten færdiguddannede juniorledere.

Sportsfiskeren | 7 | 2017

Danmarks Sportsfiskerforbund har indledt et rabatsamarbejde med outdoor-virksomheden Friluftslageret, der sælger udstyr og tøj til friluftsliv. Som medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund får du 20 procent rabat på dine køb hos Friluftslageret. Rabatten gælder både i Friluftslagerets fysiske butikker og i webshoppen www.friluftslageret.dk, når du oplyser dit medlemsnummer ved købet. Se flere fede medlemsfordele på www.sportsfiskeren.dk/om-os/medlemsfordele

”Den nyudklækkede lakseﬁsker” 123 siders bog om 2016 sæsonen ved Storeåen

Følg os på Facebook Brasholt A/S

179,-

Pris kr.

· JAGT · FISKERI · OUTDOOR

www.brasholt.com

Vandværksvej 29 9800 Hjørring Tlf. 96 23 29 00 info@brasholt.com

HVIS ET AF DINE STØRSTE ØNSKER FOR 2018 ER AT FÅ DRØMMEFISKEN PÅ LAND - SÅ TA’ ET KIG HER. VI HJÆLPER DIG MED AT OPFYLDE DINE DRØMME

SHARPES OF ABERDEEN LANDINGSNET – NÅR DET SKAL VÆRE GODT OG TRADITIONELT MODEL SEATROUT SPECIAL LUX

MODEL SEATROUT PRIS

599,-

PRIS

FLUEHJULET TIL DIG DER VIL HAVE DET ”RIGTIGE” FØRSTE GANG

HARDY DEMON SPINNESTÆNGER

Du har favorit vandet - Hardy har stangen der passer dertil. 4 delte kvalitetsstænger til dig der elsker kræs. 8fods 5-15gram 8,6fods 8-25gram 9fods 12-28gram 10fods 15-32gram 10fods 15-60gram 11fods 20-60gram

I år 1889 fik Hardy patent på deres fluehjul, de var sikre på, at det var det perfekte fluehjul de havde lavet, så navnet blev…PERFECT. Du finder stadig hjulet den dag i dag. Materialerne er blevet bedre og stærkere, opbygningen er stort set som i 1889 – så vi må give Hardy ret i deres valg af navn – PERFECT Hardy perfect hjulene finder du hos os i størrelse.

PRIS FRA

3499,-

3 3/8” line #6/7/8

EKSTREM MEGET KASTE- OG FISKEGLÆDE FOR PENGENE

Du ﬁnder guidelines Elevate stangserie hos os til en rigtig lav julepris startende ved bare

1899,-

3 7/8” line # 7/8/9 4” line # 9/10/11

4399,4699,4999,-

ABU SVARTZONKER SPINNESTÆNGER MED MICROWAVE ØJER

PRIS FRA - men skynd dig der er kun en lille portion på lager.

Traditionel kvalitet møder nytænkning, må være det der betegner denne stangserie bedst. Lige nu sparer du op til 1400 på denne topmodel. Vi sælger 9.2fods 6-28gram og 10.2fods 8-36gram udgaverne.

BLIV KLÆDT PÅ - UDEN AT BLIVE KLÆDT AF....

PR. STK.

Hos os finder du Geoff Andersons lækre vandtætte RAPTOR 5 fiskejakke, fyldt med lækre detaljer til en pris af bare Priserne gælder så længe lager haves

699,-

1399,-

Hold fuld fokus på dit ﬂuekast uden at komme i karambolage med løslinen. Markedets dyreste og absolut mest gennemførte linekurv BASKETTEN. Pris

999,-

Dyr men dejlig.

999,-

FLEECE UDEN AT VÆRE “FLEECET”

Simms Rivershed zip hoody, er en lækker varm ﬂeecejakke med gennemgående lynlås og en varm hætte. Brug den som varm trøje eller som isolerende lag under ﬁskejakke. Pris

1299,-

Kommer du ikke lige forbi butikken i Hjørring, så husk at du kan handle 24-7-365 på vores webshop - og det gælder selvfølgelig også julegaverne. På vores webshop www.webshop.brasholt.com kan du altid se om varen, du ønsker at købe er på lager, så du er sikker på at dine julegave indkøb kommer inden jul. Vi pakker gerne dine køb ind i julepapir, inden vi afsender, og bytter gerne julegaverne helt frem til 1. feb.

Vi glæder os til at pakke dine gaver…

Sportsfiskeren | 7 | 2017 71

R E U L F R E T VIN HELE ÅRET Fluebinderen Daniel D. Holm holder meget af pink kystfluer. Hans vinterfavorit Turboflammen er ganske simpel og tager kun 10 minutter at binde. Til gengæld elsker havørrederne den og fluen fisker faktisk godt hele året rundt. Af Peter Lyngby

Tilbage i slutningen af firserne bredte Steen Ulnits’ mylarrørsbaserede flue Juletræet sig som en steppebrand langs de danske kyster. Den enkle perlemorsskinnende flue var genial i al sin nytænkende enkelhed og en klassiker var født. Juletræet og brugen af mylarrøret er efterfølgende varieret i det uendelige, men mest kendt er Martin B. Hedegaards pink udgave, som hurtigt blev døbt Flammen.

Altid pink En af Flammens glødende tilhængere er den århusianske fluebinder og forbundsinstruktør Daniel D. Holm, som i dag er indehaver af butikken Fluebinding.nu sammen med John Daniel Holm med en blank novemb erørred fra yderkysten.

Sportsfiskeren | 7 | 2017

Petermann. Daniel har sat turbo på Flammen og tilført fluen både hale og vinge. Her forklarer Daniel, hvordan Turboflammen endte med at sidde permanent for enden af hans kystflueforfang i flere år. – Jeg læste tidligere biologi og i den periode blev det til en masse kystture. Især ude på Djursland. Det var her jeg stødte på Flammen, og jeg brændte varm på den med det samme. Til sidst fiskede jeg nærmest ikke med andet, og jeg husker især en vild uge, hvor jeg og en kammerat nåede at presse hele ni kystture ind i programmet. Det resulterede i godt fyrre fisk over målet. Min største var på 67 cm, mens min kammerat brillerede med et monster på 82 cm. Vi tog dem alle sammen på Flammen eller Flammen med små variationer. Men en tredje fluefisker på en af turene nægtede at fiske med Flammen. Jeg kan ikke huske, hvad han ville fiske med i stedet, men da han stadig var fiskeløs, efter jeg havde landet seks havørreder, overgav han sig. Selvfølgelig fik han derefter straks to fine ørreder på Turboflammen, indleder Daniel med velkendt entusiasme. – Der er ikke rigtigt noget dårligt at sige om Flammen. Den fisker godt, og den er både nem og billig at binde. Den virker måske ikke så levende, når du sidder med den i fluestikket, men den går bedre i vandet end man skulle tro. Flammen fisker bedst i fuld fart og med godt med rusk i indtagningen. Som fluefisker er det ofte ensbetydende med fluestangen op under armen, og så bare fuld gas på linen med begge hænder.

Pink, pink og atter pink. I en årrække brugte Daniel næsten udelukkende Turboflammen til kystfiskeri året rundt.

Der er derfor, at Flammen også er helt suveræn som ophænger ved spinnefiskeri. Spinnefiskere, som drømmer om at fange mange havørreder på kysten, må simpelthen ikke snyde sig selv for at montere Flammen foran deres blink eller bag deres bombarda i ny og næ. For at få en variant, som kunne fiske lidt bedre i pauserne og svævende i vandet, så satte jeg turbo på Flammen i form af en hale og en vinge af maraboufjer. Begge dele selvfølgelig i Hot Pink. Varianten kom selvfølgelig til at hedde Turboflammen, og jeg havde så stor succes med den, at jeg i tre år i streg ikke fiskede med andet på kysten. Sommer som vinter.

Turboflammen vs Pattegrisen Flere andre kystfluer, som eksempelvis Glimmerrejen og Pattegrisen, har haft deres storhedstid i pink udgaver, og Daniel D. Holm er ikke sen til at anerkende andre kystfluers formåen. – Selv om jeg nu har drevet fluebindingsforretning i seks år, og i den periode afprøvet massevis af kystfluer, så er jeg stadig vild med pink. Også når det gælder eksempelvis Pattegrisen. Jeg binder dog næsten altid blot nogle ret simple udgaver af Pattegrisen i stedet for den noget langsommelige originaludgave. Man må give Pattegrisen, at den ser mere troværdig og levende ud i vandet, og det er min oplevelse, at fiskene nogle gange hugger lidt tidligere på den, end de gør på Turboflammen.

Nogle gange følger fiskene længe nysgerrige efter Turboflammen uden at hugge, og det er meget vigtigt, at fiske fluen helt ind til stangspidsen. Følger en ørred med så langt ind, kan det være en hugudløsende faktor, til sidst at slå stangspidsen ud til den ene side og slutte med et brat stop. Hvilken flue der så reelt er bedst, er meget vanskeligt at afgøre. Jeg har fået flest på Turboflammen, men det er uden tvivl også den jeg har fisket mest med. Uanset er Turboflammen i hvert tilfælde langt hurtigere og billigere at have med at gøre. Du kan jo næsten nå at fylde hele flueæsken med Turboflammer, inden du har fundet alle materialerne til Pattegrisen frem, griner Daniel. – Det er en udbredt holdning, at pink er andre fluer overlegne på kysten om vinteren, og det er jeg sådan set helt enig i. På den anden side mener jeg også, at det er lidt af en skrøne, for pink fluer er bare supergiftige hele året. Især de fluorescerende af dem. Jeg stopper fluorescerende materialer i mange af mine fluer. For mig er vinterfiskeri især aktuelt på kysten, da jeg ikke længere kan komme i åen. Altså nærmest fra oktober og frem til laksepremieren. Jeg snupper absolut gerne nogle ture i fjordene, men allerhelst besøger jeg lokalområdets yderkyster. I de sidste par år er jeg også begyndt at dyrke fluefiskeriet fra pontonbåd, og jeg er vild med at fiske fra den med flydeline og belastede fluer. Det giver et heftigt visuelt havørredfiskeri. Sportsfiskeren | 7 | 2017 73

BINDETIPS Daniel binder de fleste af sine Turboflammer på kroge i størrelse 2-10, men af og til også endnu mindre. Og selvfølgelig bliver også varianten selv varieret af og til. – Selv om den pink udgave er fluen over alle, så har jeg også et par udgaver i fluorescerende orange i min æske. Og et par i Juletræets originale gennemskinnelige Pearl farve. Hvis du monterer en Fish-Mask med et par 3D øjne forrest, så ligner Turboflammen en million, men den klarer sig også helt godt uden. Vil du have en mere jiggende gang på fluen, kan du montere kuglekædeøjne eller endnu tungere øjne på den. Er der gang i fiskeriet kan havørredens tænder være hårde ved kroppens ellers stærke mylarrør. Hvis du vil forlænge dine Turboflammers levetid yderligere, kan du give kroppen lidt sekundlim eller en rib af nylon. Men det forlænger selvfølgelig også bindetiden, slutter Daniel inden han sætter sig til fluestikket.

TURBOFLAMMEN

TURBOFLAMMEN Krog: Ahrex Light Stinger NS122 str. 2-10 Tråd: Veevus, hvid Belastning: Blyfri wire Hale: Hot pink marabou Krop: Pink mylarrør Vinge: Hot pink marabou Hackle: Pink mylarrør Hoved: Flymen Fish-Mask 4 mm Øjne: 3D øjne 4 mm På Fluebinding.nu kan du finde et komplet bindesæt med alle materialerne til Turboflammen.

Bindetråden fastgøres bagerst på krogen.

Sportsfiskeren | 7 | 2017

Tørn belastningen om krogen fra midten og frem, cirka tolv tørn.

Bind et bundt maraboufibre ind som hale og tørn den overskydende del af fibrene om krogskaftet, så kroppen får lidt fylde.

Bind et langt bundt maraboufibre ind som vinge ovenpå mylarrøret.

Træk et stykke mylarrør ind over krogen, så fibrene når halvvejs ud i halen, og fastgør røret med bindetråden ved krogbøjningen og bag krogøjet.

Split den overskydende del af mylarrøret op og træk fibrene bagover, mens de låses fast med bindetråden.

Afslut bindetråden i et lille hoved og fastgør en Fish Mask udenpå med lidt sekundlim.

Et par 3D øjne limes på Fish-Masken med en nålespids sekundlim og fluen er færdig.

Sportsfiskeren | 7 | 2017 75

NYHEDER FRA FISHING ZEALAND – AF RUNE HYLBY

FISHING ZEALAND

VI ARBEJDER FOR BRAKVANDET I Fishing Zealand har 3 kommuner direkte tilknytning til brakvandet på Sydsjælland, Møn og Lolland og Falster. Det er Næstved, Vordingborg og Guldborgsund Kommune. Med inspiration fra de svenske geddefabrikker, er der nu lignende tiltag i gang i de 3 kommuner. For at koordinere indsatsen og drage erfaringer fra hinanden oprettede Fishing Zealand i 2016 en Projektgruppe for Brakvandet, som primært består af biologer fra kommunerne og fra DTU Aqua. ”Det er en langsommelig og kompliceret proces at indhente tilladelser og finansiere en geddefabrik. Jeg er tovholder på projektet, som nu begynder at kunne vise resultater. Jeg har lavet to små videoer, som fortæller lidt om, hvad der er i gang”, fortæller Niels Vestergaard.

ØRREDPATRULJEN UDVIDER Flere Fishing Zealand Kommuner var repræsenteret i Faxe Kommune på det nylig afholdte kursus for nye ØrredPatrulje-instruktører, der blev afholdt i samarbejde med PIV (Pionerer i vandløbspleje). Søren Jensen, der er formand for PIV, var en inspirerende instruktør på dagens kursus. Først blev kursisterne præsenteret for teorien bag ØrredPatruljen, hvorefter teorien blev omsat til praktiske studier. ”Ved at se og diskutere de forskellige elementer, gav det kursisterne den fulde indsigt i uddannelsesmaterialet for ØrredPatruljen”, fortæller Uffe Clemmesen, der er initiativtager og idémanden bag ØrredPatruljen. Dagen sluttede med overrækkelse af et kursusbevis. PIV, vil efterfølgende igen afholde dette restaureringskursus, idet flere deltagere var forhindret på dagen.

HULEHØJLØBET RESTAURERET I ODSHERRED Borgmester Thomas Adelskov (S) i Odsherred Kommune og den lokale forening Odsherred Sportsfiskerforening agerede »fødselshjælpere«, da Hulehøjløbet i Holte Skov ved Herrestrup blev restaureret i FZ-ugen. Der blev lagt gydegrus og skjulesten i det lille vandløb, hvor også den biologiske rådgiver i FZ, Peter Henriksen og Den sjællandske Grusbande deltog. Jan Aggerholm, der er formand for Vandplejeudvalget i Odsherred Sportsfiskerforening, glædede sig over projektet. ”Det her er jo ikke kun til gavn for ørrederne, men også mange andre dyr”, fortæller Jan Aggerholm. Thomas Adelskov (S) havde taget de grønne gummistøvler på, og han greb skovlen, da det første gydegrus skulle lægges i bækken.

Sportsfiskeren | 7 | 2017

FISHING ZEALAND-UGEN 2017 Uge 42 er officielt udråbt til FZ-uge, og også i år bød ugen på et væld af varierede tilbud, primært for børn og unge. Arrangementerne var planlagt i samarbejde med kommuner, grejbutikker og ikke mindst de lokale lystfiskerforeninger. Der var særlig fokus på at udbrede kendskabet til fiskeriet i en række havne- og moleområder. Havnetilbuddene blev også flittigt benyttet, og mange fik deres første fiskeoplevelse nogensinde. En række instruktører fra bl.a. lokale foreninger stillede op, og Fishing Zealand stillede lånegrej til rådighed for dem, der ikke selv havde noget. ”Det var glædeligt, at rigtig mange piger var at finde ved arrangementerne, hvilket gør lidt op med den traditionelle opfattelse at lystfiskeriet, er en drengesport”, fortæller Henrik Larsen, der var ansvarlig for FZ-ugen.

GLADE ØRREDER I HÅRBØLLE BÆK ”Allerede inden vi var færdige med at lægge tyve kubikmeter gydegrus ud i Hårbølle Bæk på Møn, havde de første ½-års ørreder stillet sig på strygene. De gav dermed til kende, at de tog godt imod indsatsen fra de lokale frivillige, lodsejere, Vordingborg Kommune og Den sjællandske Grusbande”, fortæller bandelederen i Grusbanden Rune Hylby. Projektet, som Danmarks Sportsfiskerforbunds teamkoordinator i det sydsjællandske, Christian Skotte stod for, blev udført i midten af november, og det vil skabe yderligere gode gydeforhold for ørrederne i området til glæde for både ørredbestanden og samtidig for fiskeriet omkring Møn. I alt blev en 400 meter lang strækning restaureret.

SUPER KYSTBLINK MED GRATIS! Som noget helt nyt, har Fisk og Fri indført månedsvis betaling af dit abonnement. Det betyder, at vi hver måned sender dig bladet med posten, og trækker kr. 59,50 på din konto. Du kan til enhver tid til-og framelde dig abonnementet, dog med en måned opsigelse. Til gengæld, opnår du de samme fordele, som alle andre abonnenter på Fisk & Fri.

TILBUD 1

Månedsabonnement kr. 59,50 1 stk. Tornadoblink kr. 65,Værdi ialt kr. 124,50 Din pris kr. 59,50 Du får 1 stk. Tornado blink gratis, og kan opsige dit abonnement når du vil.

TILBUD 2

½ årsabonnement kr. 285,- (5 numre) 2 stk. Tornadoblink kr. 139,Værdi ialt kr. 415,Din pris kr. 285,Du får 2 stk. Tornado blink gratis, og kan opsige dit abonnement når det udløber.

Nr. 9. november

2017. Sek. kr.

69.00. Nok. kr.

79.00. DK kr.

TILBUD 3

1/1 års abonnement kr. 495,(10 numre) 3 stk. Tornado blink kr. 195,Værdi ialt kr. 690,-

Kystens Tornado

59.50

Tornado blinket, der oprindeligt er designet af den sjællandske kystørred storfanger Milivoj Saric, er blevet opgraderet til perfektion efter det er blevet seriefremstillet af Grizzly Lures. - Imodsætning til de fleste andre blyfri gennemløbere af hvidmetal G, som støbes i silikoneforme, er vores gennemløbere støbt i metalforme, hvilket betyder, at de alle er 100 identiske i både form og vægt.

www.fiskogfri.dk

Køb et månedsabonnement på Fisk & Fri og få et

UREN:

TILBAGE TIL NAT

LERK MANLM AR I DA

Din pris kr. 495,Du får 3 stk. Tornado blink gratis, og kan opsige dit abonnement når det udløber. KYS SØLVTØJ PÅ

SOFTBAITS TIL GEDDER

UL-FISKERI I PUTTEN

IRANSKE ER KÆMPEBARB

kr. 59,50

RAK TUN I SKAGER LANGE ARME:

- 29.11.2017

KÆMPEFISK

00009 00114 e 48 9 770108 2 BK returug

EN:

,14 DANSK 22 KILOS GEDDE

TEN:

HOP I BADEKARRET

02.11.2017

Tilbuddene gælder så længe lager haves, men kan ikke benyttes, hvis man har været abonnent inden for de sidste 3 måneder.

RTERNE KYSTFLUEEKSPE Nr. 9/2017 · Fisk Fri · 1 TALER UD &

Dette kombineret med en kompromisløs maling, polering og lakering her i Vordingborg gør, at Tornadoen er et kystblink i absolut særklasse, siger Jens Gøth fra Grizzly. Tornadoen, som fås i tre størrelser og 16 farver, har stået tidens test - og har fanget massevis af store danske samt tyske havørreder de seneste par år. Abonner på Fisk & Fri - og test dem selv.

Se mange flere tilbud og bliv abonnent på www.fiskegrej.fiskogfri.dk Sportsfiskeren | 7 | 2017 77

HAVØRREDERNES MOR Hvis man gør som Linda Bollerup Høgh og sætter en halv million små havørreder ud hvert år i de fynske åer, er man helt automatisk populær blandt lystfiskere. Det var også tilfældet, da det spredte sig som ringe på Facebook, “Linda er begyndt at fiske.” Mange fynske lystfiskere tilbød deres hjælp, og Linda greb sin nye fiskestang og lod sig invitere på kysttur.

Linda er i sit rette elemen t, når der skal elfiskes .

Af Søren Skarby

Kaffen er lige blevet færdig. Linda og hendes guide for aftenen sidder og venter på, at det skal blive skumring, og havørrederne indfinder sig. Linda er lige begyndt at fiske, og tilbuddene om hjælp fra lystfiskere på Fyn strømmede ind, da rygtet bredte sig. Indtil nu har Linda fanget en enkelt ørred, men den var under målet. Det er også blevet til et par småtorsk. Nu skal “mødommen”, i form af en fed sommerørred, ryge. Et lille plop et par meter fra land ude i tidevandsstrømmen får dem til at dreje blikket. Der kommer et par plop mere, så springer en smolt ud af vandet. – Uh, den ved godt, at mor er her, siger Linda med et stort grin, som runger ud over sundet.

Et gummistøvlejob Smolten kan med stor sandsynlighed stamme fra Elsesminde Produktionsskole. Det er der, Fyns laksefisk holder til, og der Linda er fiskemester. Hun fik jobbet i 2004, inden hun var færdiguddannet som biolog. – Egentlig vidste jeg ikke ret meget om fisk, men arbejdet så spændende ud, fordi det er varieret og et rigtigt gummistøvlejob. Dem er der langt imellem, siger Linda Bollerup Høgh. Sportsfiskeren | 7 | 2017

Der er ofte skoleklasser med, når Linda leder elfiskeriet. Her er det en 1. klasse fra Thurø Skole, der bliver præsenteret for en gydemoden havørred fra Vejstrup Å på Østfyn.

Det blev et nogle hårde måneder, hvor hun både skulle lære sin nye arbejdsplads at kende og skrive den afsluttende opgave på studiet. Derefter var det tid til at hoppe i gummistøvlerne eller rettere wadersene. Elsesminde er en produktionsskole for unge mennesker, der skal hjælpes på vej i livet. Eleverne er med, når Linda står for at elfiske i de fynske åer. Det samme er dyrepassereleverne, der er i praktik hos Fyns Laksefisk. De havørreder, der bliver fanget under elfiskeriet, bliver strøget for æg og mælke. De befrugtede æg ender med at blive til de omkring 500.000 smolt, der hvert år bliver sat ud i de fynske åer.

»Indtil nu har Linda fanget en enkelt ørred, men den var under målet. Det er også blevet til et par småtorsk. Nu skal “mødommen”, i form af en fed sommerørred, ryge«

Den første over målet De to på stranden griber stængerne og vader ud. Solen er forsvundet på den anden side af sundet, og vinden er væk. Det er tid. Småtorskene hugger ivrigt og sluger stort set agnen. De bliver forsigtigt genudsat. Med mørket kommer havørrederne ind. Lindas hjul begynder at hyle, og guiden skynder sig at få løslinen på hjulet.

gynder at svømme rundt om hende, og Linda følger med. Til sidst slutter dansen med, at ørreden glider i guidens net. Det udløser vild jubel, high fives og store smil. Inde på stranden bliver fisken målt til 49 cm, “mødommen” er taget. Linda undersøger havørreden. Det er biologen, der har taget over for lystfiskeren. Fingrene glider forsigtigt hen over dens krop og vender den for at kunne tjekke alle detaljer. – Konditionen fejler ikke noget og det er en vildfisk, konstaterer hun og peger på de helt lige brystfinner på den runde og blanke ørred.

– Hvad gør jeg nu? Hun lyder ikke desperat, mere som om, det er en opgave, der skal løses. Fisken, der er rigeligt stor til at tage med hjem, be-

Et lille knæk er forskellen I åerne overlever højst en til to procent af ægene til smoltstadiet. Når de bliver klækket hos Fyns Laksefisk er det 70 til 80 %. Sportsfiskeren | 7 | 2017 79

Linda er stadig ved at lære sit grej at kende. Hun har ambitioner om at lære både at kaste med fluestang og binde fluer.

Det er sjælden t, at man får sådan en debut som havørredfisker.

– Vi putter dem i kuvøse, og vi er gode til det, siger Linda, der viser rundt. Det er en speciel oplevelse at kigge ned i et kar med over 20.000 ørreder. Små ganske vist, men de bliver større. – Der er forskel på størrelsen af fisk, der er klækket med næsten en måneds mellemrum. Vi sorterer dem sådan, at de kun er sammen med nogen på deres egen størrelse, så slås de ikke. Udtrykket med at lige børn leger bedst, passer fuldstændig på ørredyngel. Det er derfor, det er blevet sværere at kende vildfisk fra dem, der har været en tur i kuvøsen. Tidligere kunne de udsatte fisk næsten mangle brystfinnerne. Nu har de kun et lille knæk, men det er stadig vildfisk. – Prøv at se her, siger hun og hæver hånden over et kar. Skyggen får straks ynglen til at flygte i alle retninger. – Det gør tamfisk ikke. Sportsfiskeren | 7 | 2017

Fiskefeber Fangsten af hendes første ordentlige havørred bliver fejret med mere kaffe og de hindbærsnitter, Linda har med. Lyset på himlen er helt væk. Det samme er månen. Til gengæld er der hverken skyer eller vind. Fisken har givet hende havørredblod på tanden, og de vader ud i strømmen igen. Lyset fra havnen på den anden side og en glitrende stjernehimmel gør, at de lige akkurat kan orientere sig. Der lyder flere ”plop” fra både torsk og havørreder rundt omkring dem. En stærk ørred kaster sig over guidens skumflue. Pisker vandet hvidt og forsvinder igen. Ti minutter senere krøller Lindas stang, og hjulet knurrer. Hendes wobler er blevet angrebet langt ude. – Det her er noget helt andet, kommer det fra Linda. Ingen tvivl om det. Plaskene er meget tungere, og fisken giver ikke sådan lige op. Efter en kort, intens fight, får de sammen manøvreret den i nettet. Der slår den nogle gevaldige slag, men bliver sendt til de evige ålegræsmarker med et solidt gok. Et kæmpe smil breder sig i ansigtet på Linda. Nu er hun for alvor ramt af feberen, fiskefeberen. Jeg er fiskemester At være fiskemester hos Fyns Laksefisk er et job med mange funktioner. For det første skal Linda tage sig af dyrepassereleverne. Desuden er der selvfølgelig al ynglen, der om efteråret kræver lange ture med waders på mod strømmen i åerne. Om foråret går turen den anden vej for at sætte smolt ud. Det er noget, alle har en mening om. Skal de sættes ud på kysten, i åmundingen eller længere oppe i åen? Det, jeg laver, får en del opmærksomhed, siger hun med et smil. – Jobbet har ændret sig en del, siden jeg startede. Der er kommet meget mere formidling med.

»Da ledelsen på produktionsskolen spurgte, om hun ville kaldes afdelingsleder, sagde Linda pænt: “Nej tak, jeg er fiskemester« Linda har lige vist en gruppe fra Peru rundt hos Fyns Laksefisk. De var ikke interesserede i fiskene som sådan. Til gengæld vakte det recirkuleringsanlæg, som ynglen befinder sig i, stor opmærksomhed. De små fisk er nogle følsomme skabninger, og anlægget sørger for, at de altid svømmer i rent vand. – Vi har et ret højt forbrug af waders, siger Linda og går ind i et varmt rum. Langs væggene hænger der ganske rigtigt en hel del mudrede waders. – Vi er blevet så gode til at elfiske, at kommunerne bruger os til bestandsundersøgelser. Dem vil vi gerne lave flere af. De mange funktioner skyldes, at Linda er blevet leder af afdelingen. Da ledelsen på produktionsskolen spurgte, om hun ville kaldes afdelingsleder, sagde Linda pænt: “Nej tak, jeg er fiskemester.”

En af hendes egne Havørreden bliver lagt ved siden af den første hun tog. Den nye fangst får den, der "tog mødommen" til at se lille ud. Målebåndet bliver strukket til 60 cm. Det her er noget. Linda vender og drejer den fede fisk. Så får hun øje på brystfinnerne, der har et lille knæk. – Det er jo en af mine, udbryder hun glad. Mobiltelefonen bliver fundet frem, ørrederne fotograferet, og billedet lagt ud på Facebook. Selvom det nærmest er midt om natten, begynder de første lykønskninger at strømme ind. Så finder Linda en kniv frem og begynder at rense fisk. Biologen kommer op i hende igen. Maveindholdet fra den store havørred, en masse rejer, bliver pænt lagt på række. Lidt efter er fiskene pakket i poser, og de begynder at gå tilbage til bilerne. – Hvordan skal man egentlig tilberede dem? Linda har ikke prøvet at stå med det positive problem før. Det bliver helt sikkert ikke sidste gang. •

Ynglen fra hver å bliver holdt i hvert deres kar. Sådan bliver deres unikke gener bevaret.

Sportsfiskeren | 7 | 2017 81

AKTIVITETER 2018 FISKEKURSER

14. januar: Kystfluebinding for begyndere – Korsør 27.-28. januar: Gør-det-selv-kursus – Aalestrup Naturefterskole 25. februar: Fluebindingskursus – Sportsfiskeriets Hus, Vingsted 25. februar: Kystfluebinding for let øvede – Korsør 11. marts: Rørfluer til danske laks – Korsør 17.-18. marts: Bliv kystfluefisker på en weekend – Roskilde 6.-8. april: Ørredskolen – Vindebyøre Lejrskole 10. maj: Varde å fluekursus for begyndere – Varde Å (Hodde Sø) 13. maj: Enhånds fluekastekursus – Arnbjerg Parken, Varde 8.-10. juni: Fang en havørred – Mariager Fjord 9. juni: Spinnekursus Skjern Å (1) – Skjern Å 30. juni-4. juli: Sommerkursus for juniorer – Aalestrup Naturefterskole 1. september: Spinnekursus Skjern Å (2) – Skjern Å

FISKEPLEJEKURSER

Kurser i elektrofiskeri og vandløbsrestaurering kommer i 2018

HAVFISKERNE

Kurser og arrangementer kommer i 2018

MEDEFISKERNE

24. februar: Winter League – Aalsborgaard Lystfiskerfiskersøer Aarup 11.-12. august: DM i Medefiskeri – Lammefjordskanalerne 4. november: Årsmøde i Medesektionen – Øst for Storebælt Se flere medestævner på www.medesiden.dk Mere medefiskeri på www.facebook.com/medefiskerne

SURFCASTERNE

Kurser og arrangementer kommer i 2018

MEDLEMSINFORMATION

10.-11. marts: Kongres 2018 – Vingsted

ANDET

Uge 42: Juniorlederkursus – Aalestrup Se mere på www.sportsfiskeren.dk/lystfiskeri/juniorlederkurset 20. maj: Lystfiskeriets Dag – hele landet Find flere oplysninger om årets kurser, og tilmeld dig på: www.sportsfiskeren.dk/lystfiskeri/kurser-og-aktiviteter

MEDLEMSKAB

Medlemskab af Danmarks Sp orts fiskerforbund koster kun 450 kr.

NÆSTE NUMMER AF

UDKOMMER MEDIO FEBRUAR Sportsfiskeren | 7 | 2017

Daiwa Crossfire BG Special model kun til Jagt og Fiskerimagasinet. Dette hjul giver dig RIGTIG meget fiskehjul for pengene, med masser af Daiwa features. Gearing 5,3:1.Vælg mellem str. 2000, 2500, 3000 el. 4000.

Shimano Stradic FK Det bedste hjul fra Shimano til prisen. Nyudviklet drev giver meget roligere gang. Vælg mellem str. 2500 el. 3000.

299,-

Før: 2499,- Nu: 1199,-

Før: 599,- Nu: 299,-

1199,-

Se mere info på JoF.dk el. HH7.dk Penn Conflict 7+1 lejer, kraftige aluminiums bøjle, teknisk balanceret spolehus og HT-100 kulfiber bremse, Kun str. 3000. Før: 1999,- Nu: 799,-

799,-

Se mere info på JoF.dk el. HH7.dk

Shimano Nasci Vi rydder op og sælger de sidste ud til spotpris. Str. 1000 el. 2500.

Shimano Symetre FI Godt fastspolehjul fra Shimano til prisen. RESTSALG!

Før: 1499,- Nu: 699,-

Før: 1799,- Kun: 599,-

599,-

699,-

Ambassadeur Pro Max Super pålidelige lavprofilhul. Velegnet til lettere Jerkbaitfiskeri, fladfiskeri og verticalfiskeri. Før: 999,- Nu kun: 599,-

Så læ lager nge have s!

Se mere info på JoF.dk el. HH7.dk

Fra:

399,-

Så læ lager nge have s!

Savagegear 6-Pro box System taske M el. L Kvalitets taske, der passer til mange formål. Der medfølger 6 grejbokse i tasken: SG 6 Box M.

Vejl: 699,- Nu: 399,-

SG 6 Box L.

Vejl: 899,- Nu: 499,-

Se mere info på JoF.dk el. HH7.dk

Fra:

599,-

Plano 4663 el. 4674 HydroFlow 4663: Mål:28 x 18,4 x 4,5 cm. Inkl. 6 stk Plano 3650. Vejl: 1099,- Nu: 599,4663: Mål:35,6 x 22,9 x 4,8 cm. Inkl. 6 stk Plano 4650. Vejl: 1299,- Nu: 749,-

399,-

Rapala vandtæt rygsæk - 50L Perfekt til at opbevare ekstra tøj, kameraudstyr, flydedragt, fiskegrej, madpakke og kamera udstyr. Tasken kan rulles ned, så den kun indeholder eks. 20 L og har derved mange fordele. Indvendig aftagelig lomme på 15 x 20cm til mobil, nøgle m.m. Vejl: 569,- Nu: 299,-

Sportsfiskeren | 7 | 2017 83

Nu:

199,-

Vejl: 399,Double Action Pumpe Super effektiv manuel luftpumpe til flydering m.m. Lev. inkl. div. studser. 2 x 2L kapacitet .

Nu:

599,-

Nu:

Vejl: 1599,-

299,-

Kinetic Luksus V-Boat/Flydering Rigtig god flydering formet som et V for bedre fremdrift. 3 uafhængige kamre, for øget sikkerhed. Dvs. punktere det ene kammer så er der stadig nok luft til at holde dig ovenvande. Oppusteligt sæde og ryglæn for bedre komfort og høj siddestilling.

Kinetic svømmefødder Lette og nemme at tage af og på med det praktiske lukkesystem. Super kompakte svømmefødder, der fylder minimalt under transport.

Waders + Støvle

Kun: 1899,Spar extra 200,-

Nu:

799,-

Vejl: 1099,-

Scierra Nordura Åndbare Waders Åndbar 3-lags waders fra Scierra i super kvalitet med et vandsøjletryk på hele 20000 mm. Vandtæt lynlås i frontlomme. Knæforstærkninger. Elastisk vadebælte medfølger. Special model i begrænset antal. Vejl: 2199,- Nu: 1399,Scierra Nordura Vadestøvle Let vadestøvle fra Scierra med filtsål og mulighed for tilkøb af studs. God pasform og ankelstøtte. Udført i en kombination af nylon og kunstlæder. Hurtigtørrende. Vejl: 1099,- Nu: 699,Mere info på JoF.dk el. HH7.dk

Scierra Nordura vadejakke Fantastisk vadejakke til prisen. Praktiske store frontlommer samt 2 lommer med vandtætte lynlåse for opbevaring af f.eks. nøgler m.m. Vejl: 1399,- Nu: 799,Mere info på JoF.dk el. HH7.dk

Al henvendelse: Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 5 · Vingsted · 7182 Bredsten, tlf. 76 22 70 70 · abonnement@sportsfiskeren.dk

Vejl: 499,-

30.11.2017 – 21.02.2018

k r. 55,-

BK re turuge 8