1.3 Minioplæg om fordomme Formål med oplægget:
Formålet er at tydeliggøre over for eleverne, at det er naturligt at have fordomme, men også understrege, hvornår det bliver problematisk.
Lokale:
~ Eleverne skal sidde, så de kan se dig og en evt. PowerPoint-præsentation.
Lærerens egen forberedelse:
~ Forbered oplægget med udgangspunkt i fagteksten. ~ Forbered evt. PowerPoint-præsentation til oplægget, hvis du ønsker at bruge det. Der er plads i PowerPoint-præsentationen for dobbeltlektion 1 til, at du kan sætte den ind her.
Materialer:
~ Evt. PowerPoint-præsentation.
Oplæg: Fagtekst som inspiration Fagtekst om fordomme: Det er faktisk helt naturligt at have fordomme. Det har vi, fordi vi som mennesker kategoriserer verden for at forstå den: vi laver generaliseringer og putter ting i kasser og grupper. Det gør vi for at kunne leve i verden. Det vil kræve alt for meget af os, hvis vi skal bruge en masse kræfter på at finde ud af, hvad en kat er, hver eneste gang vi ser en kat. Derfor kigger vi på ligheden mellem alle katte og putter dem i kategorien kat. Derfor kan det være godt, at vi har en forforståelse, når vi møder andre mennesker. Vi laver også generaliseringer om mennesker for at kunne forstå verden. Sådanne generaliseringer kunne være: ”Alle i Sverige elsker IKEA” eller ”Alle, der går til fodboldkampe, er voldelige”. Problemet med generaliseringer opstår, hvis vi ikke ændrer vores opfattelse, når vi møder mennesker, som modbeviser vores opfattelser. For hvis vi ikke ændrer opfattelse, så risikerer vi at tilskrive nogle mennesker egenskaber, holdninger og adfærd, som de ikke har. Det er for eksempel problematisk for vores forståelse af svenskere, hvis vi stædigt holder fast i, at de alle elsker IKEA, selvom vi møder en eller flere svenskere, som ikke gør. Så risikerer vi at putte mennesker i en kasse, som de ikke selv identificerer sig med. Det er heller ikke alle fodboldfans, som er voldelige, eller som selv synes, at de tilhører gruppen af hooligans. Når vi laver generaliseringer, så skaber vi også grupper eller fællesskaber. Vi laver fællesskaber, som vi selv synes, at vi hører til. Dem kalder vi for vi-fællesskaber. De andre fællesskaber bliver ”de andre”. Eksempler på vi-fællesskaber kan være ”vores klasse”, vores fodboldklub”, ”vores land”. Vi-fællesskaber er lavet på baggrund af en generalisering om, at alle dem i fællesskabet hører til den samme gruppe, som deler noget fælles. Man fokuserer på bestemte ligheder og ser
20
