1.3 Minioplæg om fordomme

Formål med oplægget:

Formålet er at tydeliggøre over for eleverne, at det er naturligt at have fordomme, men også understrege, hvornår det bliver problematisk.

Lokale:

~ Eleverne skal sidde, så de kan se dig og en evt. PowerPoint-præsentation.

Lærerens egen forberedelse:

~ Forbered oplægget med udgangspunkt i fagteksten. ~ Forbered evt. PowerPoint-præsentation til oplægget, hvis du ønsker at bruge det. Der er plads i PowerPoint-præsentationen for dobbeltlektion 1 til, at du kan sætte den ind her.

Materialer:

~ Evt. PowerPoint-præsentation.

Oplæg: Fagtekst som inspiration

Fagtekst om fordomme: Det er faktisk helt naturligt at have fordomme. Det har vi, fordi vi som mennesker kategoriserer verden for at forstå den: vi laver generaliseringer og putter ting i kasser og grupper. Det gør vi for at kunne leve i verden. Det vil kræve alt for meget af os, hvis vi skal bruge en masse kræfter på at finde ud af, hvad en kat er, hver eneste gang vi ser en kat. Derfor kigger vi på ligheden mellem alle katte og putter dem i kategorien kat.

Derfor kan det være godt, at vi har en forforståelse, når vi møder andre mennesker. Vi laver også generaliseringer om mennesker for at kunne forstå verden. Sådanne generaliseringer kunne være: ”Alle i Sverige elsker IKEA” eller ”Alle, der går til fodboldkampe, er voldelige”. Problemet med generaliseringer opstår, hvis vi ikke ændrer vores opfattelse, når vi møder mennesker, som modbeviser vores opfattelser. For hvis vi ikke ændrer opfattelse, så risikerer vi at tilskrive nogle mennesker egenskaber, holdninger og adfærd, som de ikke har. Det er for eksempel problematisk for vores forståelse af svenskere, hvis vi stædigt holder fast i, at de alle elsker IKEA, selvom vi møder en eller flere svenskere, som ikke gør. Så risikerer vi at putte mennesker i en kasse, som de ikke selv identificerer sig med. Det er heller ikke alle fodboldfans, som er voldelige, eller som selv synes, at de tilhører gruppen af hooligans.

Når vi laver generaliseringer, så skaber vi også grupper eller fællesskaber. Vi laver fællesskaber, som vi selv synes, at vi hører til. Dem kalder vi for vi-fællesskaber. De andre fællesskaber bliver ”de andre”. Eksempler på vi-fællesskaber kan være ”vores klasse”, vores fodboldklub”, ”vores land”.

Vi-fællesskaber er lavet på baggrund af en generalisering om, at alle dem i fællesskabet hører til den samme gruppe, som deler noget fælles. Man fokuserer på bestemte ligheder og ser

bort fra forskellene. I en klasse er der fx forskel på, hvad man går op i, hvor man bor osv., men en lighed fælles for alle er, at man går i den samme klasse.

”De andre” bliver så dem, som adskiller sig fra fællesskabet på de ligheder, som man synes er vigtige. Det kan godt være, at de går op i det samme, bor i den samme by som nogle fra klassen, men de er alligevel ”de andre”, fordi de ikke går i samme klasse. Når det handler om skoleklasser er vi-grupper ikke så problematiske, fordi man sagtens kan have et fællesskab i en klasse, uden at det gør andre klasser dårlige.

Problemet med vi-grupper er, at det kan føre til andetgørelse eller othering. Othering bygger på en eller flere forskelle mellem ”vi-gruppen” og ”de andre”. Problemet bliver altså, når forskellen giver vi-gruppen en følelse af identitet, som bygger på, at vi ikke er som de andre! Det er problematisk, fordi vi-gruppens identitet nu bygger på forskellen til ”de andre”. Og det er ikke engang sikkert, at forskellen faktisk findes. Grupper kan sagtens blive dannet på baggrund af fordomme. En sådan fordom kunne fx igen være: Alle dem, der går til fodboldkampe, er voldelige. Dermed får man også sagt, at den gruppe, som man selv tilhører, ikke er voldelige. Othering er altså en proces, hvor det med ord og handlinger bliver tydeliggjort, at ”de andre” ikke er en del af ”os”. Fordomme kan på den måde være med til, at mennesker føler sig uden for fællesskabet.

Fordomme og othering kan i værste fald føre til, at vi synes, at det er okay at behandle ”de andre” anderledes og måske endda dårligt.

Opsamling: Vi møder hele tiden verden med generaliseringer. Det er helt naturligt og det behøver ikke være problematisk, så længe vi ved, at det er generaliseringer. Hvis vi er bevidste om det og er parate til at bruge ny viden til at lave om på generaliseringerne og fællesskaberne, så er fordomme noget, som vi har kontrol over og kan lave om på.

Tidsoverblik:

Indhold Oplæg Tid 5 minutter Lærerens kommentarer

I alt ca. 5 minutter.