Dansk Industri 2003: From Beauty To Business

FROM BEAUTY TO BUSINESS Med denne avis sætter DI’s designnetværk fokus på nogle af de afgørende forudsætninger for at bringe dansk design i verdensklasse.

DI’s Designnetværk ønsker at sætte gang i en debat om perspektiverne for fremtidens design og en national designpolitik.

FROM BEAUTY TO BUSINESS Den stigende konkurrence på globale markeder betyder, at design bliver mere og mere afgørende for danske virksomheders muligheder for succes. Men design handler om mere en skønhed – design er forretning

Ikke alle – heller ikke virksomhederne – har fået øjnene op for værdien af design som en integreret del af det at drive forretning. På designuddannelserne er kulturen præget af gamle kunsthåndværktraditioner. Og mange designere betragter sig selv som kunstnere, der skal have enerum til at udfolde deres kreative evner for form og æstetik.

Design i det 21. århundrede er meget mere end kunst. Det er længe siden, at forståelsen af ordet design blot var et spørgsmål om formgivning og æstetik. I takt med den teknologiske udvikling og stigende erhvervsinteresser i designverdenen, arbejder flere og flere virksomheder med design i langt bredere sammenhænge end for blot få år siden.

– Design skaber konkurrencekraft og omsætning, siger adm. direktør Jacob Holm, Fritz Hansen A/S. Jacob Holm er også formand for Dansk Industris designnetværk. Budskabet har opbakning blandt danske virksomheder. I en ny undersøgelse fra Dansk Industri angiver 82 procent af de adspurgte designledere, at design bliver vigtigere i fremtiden.

– Der skal gøres op med design som unika, for design er også en forretningsmetode, siger Jacob Holm, som mener, at flere virksomheder skal arbejde systematisk med design for at kunne klare sig frem over.

– Design skal differentiere virksomhedens produkter fra alle de andre på et globalt marked, siger Jacob Holm.

Indsats på fem områder DI’s designnetværk har i løbet af året arbejdet med design i et nationalt perspektiv og designpolitik. Designnetværket har udpeget fem særlige indsatsområder, der kan være udgangspunkt for en national designpolitik.

Det er erhvervsorientering af design, visioner for dansk design og globalisering, design i virksomhederne, designrådgiverne og designkompetencer.

– Vi skal have mange flere virksomheder i gang med design. Og så er der et enormt behov for, at design i bred forstand erhvervsorienteres.

Det er det, vi mener med »From Beauty to Business«.

Hvis ikke designere og uddannelsesinstitutioner indser, at design er meget mere end kunst og kultur, så rykker vi ingen steder i Danmark, siger Jacob Holm.

Adm. dir. Søren Kjeldsen Andersen, KIRK Scantel A/S er enig.

– Design skal synliggøres som en integreret del af at skabe omsætning i virksomhederne. Det er jo indlysende, at det er nøjagtigt det, der skal til for at flere virksomheder vil tage designerne alvorligt i fremtiden.

– Vi må nok erkende, at vi i Danmark ikke er særlig gode til at forstå, at god forretningsbaseret design ikke blot er et påhæng, der forskønner produktet, når det er færdigt, fortsætter Søren Kjeldsen Andersen Aktiver al viden DI’s designnetværk mener, at dygtige designers viden om blandt andet kunder, konstruktion, materialer, funktionalitet og formgivning skal aktiveres fra produktudviklingens begyndelse i samarbejde med eksempelvis ingeniører og sælgere.

Det vil sige, at design er en tværfaglig, innovativ og strategisk proces, der skal udvikle virksomhedens produkter og ydelser for at forbedre virksomhedens resultater. I virksomheder, der arbejder

intensivt med design, er det integreret i hele virksomhedens værdikæde. Og det er i høj grad også den virkelighed, der møder dansk design ude i verden.

– Hvis virksomhederne mestrer at integrere design i værdikæden, så er mulighederne for, at design bliver til business til stede, siger Søren Kjeldsen Andersen. Og Jacob Holm supplerer: – Derfor er der også mange virksomheder, der i dag har defineret en egentlig designpolitik eller designstrategi.

Men der skal flere til. Og ikke mindst skal vi blive bedre til at tydeliggøre og vise værdien og mulighederne i design over for mindre og mellemstore virksomheder.

Kritik og kærlighed DI’s designnetværk retter altså en vis kritik af de danske designere og den danske designrågivningsbranche for ikke at være forretningsorienteret nok. Der er tendenser til, at Danmark sakker bagud på det internationale designverdenskort. Især hvad angår nye metoder og værktøjer til at gøre design til forretning.

– Kritikken rettes med stor kærlighed til de danske designtraditioner og kompetencer, siger Søren Kjeldsen Andersen.

– Men vi skal altså passe på, at vi ikke taber terræn, bare fordi vi har været gode engang, siger Søren Kjeldsen Andersen, som også mener, at Danmark er nødt til at iværksætte aktiviteter, der sikrer danske virksomheders adgang til den nye nyeste internationale viden.

– Spøgsmålet er, om ikke Dansk Design Center kan og vil spille en afgørende rolle her, siger Søren Kjeldsen Andersen.

Visionen er, at design i Danmark har fælles forretningsorienterede mål.

Den danske regering skal med en national designpolitik opstille prioriterede mål og indsatsområder for udviklingen af dansk design inden for uddannelse, forskning, videnservice, designfremme og internationalisering.

DI’s designnetværk ønsker, at regeringen tager initiativ til et lovbestemt nationalt forum. Det nationale designforum skal rådgive regeringen, konsolidere Danmarks designkræfter og anvise konkrete erhvervsorienterede forslag til udvikling af fremtidens design inden for de prioriterede indsatsområder.

Fremtiden i Finland Cirka seks kilometer fra Helsinki Centrum ligger Arabianranta – en ny forstad, der forener teknologi, design og kunst med beboernes og brugernes behov. Arabianranta er en vision, der bliver til virkelighed.

Visionen handler om samarbejde og nogle menneskers ambitioner om at »skabe det bedste«. Ambitionen med Arabianranta er at bygge en ny by, hvor mennesker, virksomheder, kultur og uddannelsesinstitutioner bor side om side i de bedste faciliteter, i smukke omgivelser og med adgang til de rigtige teknologier. Fællesnævneren er design, kultur og teknologi.

Når byen står helt færdig i 2010 bor der 12.000 mennesker i byen. Der arbejder mere end 9000 mennesker og 6500 studerende har deres daglige gang i byen. De bindes sammen af et harmonisk bygnings- og udsmykningsdesign og et superavanceret teknologisk netværk.

De cirka 800 mennesker, der allerede er flyttet ind, er vidner til et eventyrligt designprojekt, hvor blandt andet sensorteknologi hjælper til i dagligdagen og giver beboerne tryghed.

Ny teknologi er vigtig for udviklingen af Arabianranta.

Men endnu vigtigere er det, at teknologien ikke bliver omdrejningspunktet og styrende for udviklingen i byen. Det er borgeren og brugeren, der skal være i centrum for alt hvad der sker i Arabianranta.

Design og teknologi skal være værktøjerne til at imødekomme beboernes og virksomhedernes behov for udvikling.

Samtidig skal kunst og design inspirere virksomheder og studerende til samarbejde, kreativitet og udvikling af ny teknologi. Derfor vil blandt andet kunststuderende, designstuderende og ingeniørstuderende på en række uddannelsesinstitutioner blive blandet med forsknings og venturemiljøer, og de mere end 1000 mindre og mellemstore virksomheder, der arbejder inden for de samme områder.

Visionen om Arabianranta, hvis navn stammer fra en stor keramikvirksomhed i området, er blevet til i et omfattende samarbejde mellem blandt andre private virksomheder, kommunen i Helsinki og University of Art and Design.

Design som konkurrencekraft Flere og flere produkter og services bærer tydeligt præg af, at der er lagt vægt på design som en integreret del af udviklingsprocessen. Omsætningen i rådgivningsbranchen for design blev tredoblet fra 1992-1998.

For virksomhederne er denne udvikling ikke nogen overraskelse. 82 procent af virksomhederne ser design som en afgørende konkurrenceparameter i fremtiden.

Hvad mener du om design som konkurrenceparameter i fremtiden?

Design bliver markant vigtigere 15%

Design bliver vigtigere 67%

Design vil have samme betydning som i dag 17%

Ved ikke 1%

Kilde: DI, 2003

Danmark har stolte designtraditioner, og Danish Design er kendt verden over. Jacobsen, Wegner, Mogensen og mange andres designsucceser har betydet, at designforståelsen i Danmark har udviklet sig til at handle om formgivning og æstetik. Men det afspejler slet ikke den virkelighed, som danske virksomheder befinder sig i.

Hvilken definition på design finder du mest korrekt?

Design er en del af produktudviklingen 51,04%

Design er en strategisk proces, der aktiveres fra ide til salg af et nyt produkt 23,96%

Design er formgivning af produkter 18,75%

- Jeg mener, at Danmark har behov for en samlet national designpolitik

Design er det samme som innovation 2,08%

med fokus på forretning, synlighed, viden og

Anden definition 4,17%

kompetencer.

Adm. Direktør Jacob Holm Fritz Hansen A/S og formand for DI’s Designnetværk

Mere end halvdelen af virksomhederne betragter design som en del af produktudviklingen, mens mindre end hver femte definerer design som formgivning af produkter. s03

SE HVAD VI KAN Danmark har stolte designtraditioner. De skal føres videre, men også udvikles og fornyes markant, hvis Danmark skal være pejlemærke inden for design. Dansk Design Center skal spille en afgørende rolle

Wegner, Panton, Jacobsen og Mogensen har gjort det. Både i Danmark og rundt i verden kan vi sætte os i svanen, ægget eller påfuglestolen. De er i høj kurs. Vi kan tillade os at være stolte over de succeser, som de danske designgenier skabte for årtier siden.

Desværre er der ikke så mange enere tilbage, men tiden er også en anden. Den teknologiske udvikling har i de sidste årtier været eksplosiv. Og de teknologiske muligheder udlignes. Derfor bliver produkterne i højere grad globale og målrettet til kunderne.

– Det betyder, at flere kan skabe og producere de samme varer med den samme kvalitet til den samme pris på den samme tid, siger Jens-Ole Sørensen, der er Group Senior Vice President i Grundfos A/S og medlem af DI’s designnetværk.

Derfor har design fået en helt ny og mere omfattende betydning for de produkter – men også serviceydelser – der skal sælges over hele verden. Flere og flere produkter bærer tydeligt præg af, at der er lagt vægt på design i udviklingsprocessen.

Usynligt design gælder også – Design er helt klart blevet en konkurrenceparameter, når der skal sælges varer på globale markeder. Også for en virksomhed som vores, der primært sælger produkter til andre virksomheder eller produkter, der er usynlige når de tages brug, som for eksempel en pumpe hjemme i folks baghaver, siger Jens-Ole Sørensen.

– Jeg mener, at DDC skal være en vigtig brik i både en national designpolitik og visionerne om Danmark som internationalt pejlemærke inden for design, Adm. Direktør Flemming Lindeløv Royal Scandinavia, og medlem af DI’s designnetværk.

DI’s designnetværk mener, at Danmark skal gøre meget mere for at styrke designområdet.

– Når det er så indlysende, at design bliver vigtigere i den internationale konkurrence, skal vi alle – virksomheder, politikere og designere – også hæve ambitionsniveauet, hvis vi vil være med, siger et andet medlem af DI’s designnetværk, adm. direktør Flemming Lindeløv, Royal Scandinavia A/S. – Vi skal have mod til at sætte dagsordenen i den internationale designudvikling. Vi skal søsætte initiativer, der gør Danmark til et pejlemærke inden for design, siger Flemming Lindeløv. Første led i produktudviklingen kan ifølge Flemming Lindeløv være at beslutte en samlet national designpolitik, der fører Danmark helt til tops.

Visioner med synlighed For Flemming Lindeløv, JensOle Sørensen og de øvrige ti medlemmer af DI’s designnetværk handler det om at få designverdenen, virksomhederne, politikerne og designuddannelserne til at skabe fælles visioner og så sætte handling bag og spot på.

– Vi skal anerkende, at i en global verden handler visioner og handling i høj grad om synlighed. Derfor mener jeg, at design og mulighederne i design skal formidles i en helt anden udstrækning, end vi ser i dag. Virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne skal have lettere adgang til viden om design i hele verden. Verden skal vide, hvad vi kan her i Danmark.

Synligheden er en forudsætning for at gøre design i Danmark til en attraktiv partner i internationale sammenhænge. En partner, som kan tiltrække internationale forskere, designere og måske også større virksomheder.

– En dansk designpolitik skal tillade sig at prioritere at satse på organisationer og begivenheder, der kan etablere og manifestere danske potentialer på designområdet.

Det vil være med til at understøtte en positiv udvikling af design i danske virksomheder og dansk design som international netværksoperatør, supplerer Jens-Ole Sørensen

Et unikt hus DI’s designnetværk mener, at Dansk Design Center skal spille en afgørende rolle som videnformidler og opmærksomhedsskaber på designområdet. Netværket betragter Dansk Design Center som omdrejningspunkt og porten både ind og ud af Danmark.

Derfor er DI’s designnetværk meget tilfreds med, at Dansk Design Center er at finde på finansloven i de kommende år.

– Det er jo helt unikt, at vi har sådan et hus til at vise design frem for omverdenen.

Det kan og skal være knudepunkt for mange aktiviteter.

Men centeret skal mere end det, siger Flemming Lindeløv DI’s designnetværk mener således, at der skal stilles større krav til Dansk Design Center.

DDC skal udvikle sin rolle som videnformidler og lave forretningsplaner for hvordan DDC bliver midtpunkt for ny viden om design – i Danmark og på internationalt plan.

Dansk Design Center forbereder etablering af en funktion, der har til hensigt at imødekomme dette behov.

Viden til virksomheder Virksomhedsundersøgelsen blandt designledere viser, at virksomhederne primært henter ny viden om design på udstillinger og i magasiner.

Alt for få kender til DCC’s arbejde.

– Derfor mener jeg også, at DDC i endnu højere grad skal professionaliseres på et forretningsorienteret plan.

En virksomhedsleders første tanke skal være DDC, når der er behov for ny viden om design. Sådan er det ikke i dag.

Men hvis vi når dertil, så udfylder DDC sin rolle som vidensinstitution og erhvervsfremmeaktør, siger Flemming Lindeløv.

Det betyder, at Dansk Design Center skal være Danmarks design-spejder og vide, hvad der sker på designområdet – og den viden skal helt ud til virksomhederne, så den bliver til brugbare og konkrete redskaber.

Visionen er, at Danmark bliver et internationalt pejlemærke for udvikling af nye metoder og værktøjer på designområdet. Det er et Danmark, hvor virksomheder og videninstitutioner er på forkant med den globale kompetenceudvikling og sætter dagsordenen for synliggørelse af design.

DI’s designnetværk ønsker et stærkere Dansk Design Center. Designnetværket er meget tilfredse med, at regeringen har besluttet at bevare DDC. Men der skal stilles øgede krav og betingelser til DDC’s rolle som videnformidler. DDC skal ved en forsvarlig forretningsudvikling blive omdrejningspunkt for dansk design i verdensklasse, og derved udvikle sig til at være porten ind og ud af Danmark når det handler om ny viden om design.

En verdensbegivenhed rammer Danmark Hen over efteråret i 2005 samles tusinder af mennesker fra hele verden i København ved en stribe arrangementer for at se og diskutere design.

INDEX2005 er en dansk vision for fremtidens design, hvor designere præsenterer de bedste de kan, og møder omverdenen for at skabe ny viden.

INDEX2005 kalder sig en verdensbegivenhed for internationalt design og innovation, og består af udstillinger, debatter, prisuddelinger og shows, som skal finde sted i København hvert fjerde år.

Altså en slags designolympiade.

Sidst i september 2005 åbner INDEX2005 dørene for fem scenarier, hvor nogle af verdens bedste designere er midtpunkter for diskussioner om hvordan design kan udvikle sig i fremtiden. Rammerne er store, mobile udstillingsrum på nogle af Københavns centrale pladser, hvor de fremsynede ideer udstilles og vises virtuelt.

De bedste designløsninger, der er skabt af virksomheder, formgivere, antropologer, arkitekter, ingeniører og mange andre over hele verden hædres ved en prisuddeling med 3000 nationale og internationale gæster.

Sidst i oktober 2005 besøger virksomhedsledere fra hele verden København for at diskutere med design-frontløberne: Hvad skal der til og hvad kan der gøres for designudviklingen, og hvordan kan design være med til at løse problemer – økonomiske, sociale og miljømæssige?

Ambitionerne er store og visionerne er høje, men INDEX2005 vil sætte design på Danmarkskortet og dansk design på verdenskortet. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen er i hvert fald ikke i tvivl, når han siger: – INDEX skal sikre Danmark en enhed, der via et unikt samarbejde mellem erhvervslivet og kreative ledere, er i stand til at videreudvikle og revitalisere vores stærke traditioner for design og innovation.

INDEX2005 bliver til gennem et stort netværk af entusiaster, organisationer, offentlige institutioner og virksomheder i form af faglige diskussioner og økonomisk sponsorering.

Hvem har ansvaret for design i virksomheden?

Produktudvikling 38,54%

Udvikling 21,88%

Design 5,21%

Salg og Marketing 18,75%

Strategi 3,13%

Andre 12,5%

Designs placering i virksomhederne viser, at her handler designudviklingen også om teknologi, funktionalitet, kreativitet, og forretningsmæssig værdi. Om virksomhedens visioner.

Virksomheder henter ny viden om design mange steder, men det er påfaldende, at virksomhedsledere finder størst inspiration i magasiner og på udstillinger.

Hvorfra henter din virksomhed ny viden om design?

Magasiner, blade, tidsskrifter o.l.? 27,04%

Udstillinger, messer, konferencer 24,49%

Design- og arkitektskoler 9,69%

Dansk Design Center 8,67%

Design som konkurrencekraft Produktudviklingen er i mange danske virksomheder integreret i den strategiske forretningsudvikling. Således er design ofte en tværfaglig, innovativ og strategisk proces, der skal udvikle virksomhedens produkter og ydelser for at forbedre omsætning og resultater. Derfor er det heller ikke overraskende, at designfunktionen er placeret i udviklingsafdelingerne i mere end 60 procent af virksomhederne.

Internationale videninstitutioner og personer 7,14%

Ved ikke 7,14%

Ved ansættelse af medarbjedere 6,12%

Andre steder 5,1%

Universiteter i DK 4,59%

Ovenstående indikerer, at den viden, der oparbejdes i de offentligt finansierede videninstitutioner som uddannelsesinstitutioner, universiteter og DDC, tilsyneladende kun i begrænset omfang når frem til virksomhederne. DDC har en anden primær målgruppe, der dog også har en anden primær målgruppe end de adspurgte, fortrinsvis større, virksomheder.

s05

DESIGN PÅ BUNDLINJEN Kunder kan med få klik skaffe sig overblik over et marked, og finde lige nøjagtigt det produkt, der passer dem bedst i forhold til pris, funktionalitet – og design. Derfor er design i vækst.

Og derfor er design en konkurrenceparameter, som virksomheder ikke har råd til at overse

Det bliver sværere for danske virksomheder, at sælge deres produkter. Teknologiforskellen mellem de dårligste og de bedste udjævner sig, så der skal mere til for at produkter adskiller sig fra hinanden.

Derfor bliver design en mere og mere afgørende konkurrenceparameter for danske virksomheder, der handler på globale markeder.

– Design er en af de faktorer der gør, at kunden vælger det ene produkt frem for et andet.

Og så mener jeg helt grundlæggende, at godt design kan gøre produkterne både bedre og billigere, siger udviklingsdirektør John Frank, Kompan A/S, en virksomhed, der fremstiller legeredskaber til legepladser.

Derfor er DI’s designnetværk heller ikke tvivl om, at flere virksomhederne skal i gang med at arbejde med design og integrere design i forretningsstrategien. Meget tyder på, at det er undervejs. DI’s virksomhedsundersøgelse viser, at to ud tre virksomheder enten har eller overvejer at få en designstrategi.

En designstrategi er et værktøj der kan synliggøre, hvad design skal bruges til i virksomheden. Formålet med en designstrategi er dels at tage stilling til hvor i virksomheden og hvordan design kan gøre en forskel, og dels at sætte ord og handling bag virksomhedens prioriteringer og beslutninger på designområdet.

Godt design er ikke blot et spørgsmål om, at en designer får udleveret et produkt og besked på at gøre det pænere.

Design er en proces, der løber fra idéudvikling til kundens glæde over, at hun valgte netop dét produkt.

Design i hele processen – Det betyder, at design skal integreres i hele forretningsprocessen med det formål at få udvikling, teknologi, form, produktion og salg til at gå op i en højere enhed. Designerens optimale rolle er og skal være at give faglige input på form og funktion og at sætte sig i kundens sted, siger John Frank.

s06

– Men det er meningsløst hvis designeren ikke forstår og formår at deltage i processen i samarbejde med alle de andre kompetencer, der skal til for at skabe et succesfuldt produkt. Det er en forudsætning for, at resultatet bliver innovativt.

Innovationen vil i mange tilfælde opstå gennem forståelse for kunden. Derfor udvikler designrollen sig også i en mere og mere analytisk og metodisk retning. Designeren skal lære kunden at kende gennem interviews, observationer, indsamling og bearbejdning af statistiske data og afprøvninger af produkt og design direkte på kunden.

– Design bliver altså integreret i virksomhedens forretningsudvikling og strategiske processer, siger John Frank.

Nerven i virksomheden Men der skal mere til. Design er godt nok et område i vækst, men sidder trods alt kun i virksomhedsnerven i forholdsvis få virksomheder.

DI’s designnetværk mener, at en af vejene frem er egentlige designstrategier i flere virksomheder.

– En designstrategi kan være vigtig for både store og små virksomheder. Men vi må også indse, at barriererne for at komme i gang er noget større i de mindre virksomheder, siger John Frank.

Det er adm. dir. Søren Iversen, ABC-Reoler A/S meget enig med ham i: – Der er ingen tvivl om, at mindre og mellemstore virksomheder ofte er organiseret noget anderledes end de meget store virksomheder. Dagligdagen går meget stærkt, og der er ofte ikke ressourcer og kompetencer til sådan bare lige at integrere nye elementer i forretningsstrategien, siger Søren Iversen.

Nyt værktøj Både Søren Iversen og DI’s designnetværk mener derfor, at mange virksomheder – ikke mindst de mindre og mellemstore – kan få stor udbytte af en designstrategi, der også omfatter en vurdering af forretningsmulighederne i designarbejdet.

DI’s designnetværk vil tage initiativ til, at der bliver udarbejdet værktøjer til at komme i gang med designarbejdet i især de mindre og mellemstore virksomheder. Men der skal stadig mere til.

– En designhåndbog eller lignende, opfølgende information og måske samarbejde med studerende vil garanteret være med til både at udbrede og udvikle designområdet i Danmark. For mig at se er det et fundamentalt skridt på vejen, hvis Danmark skal være en førende designnation, siger Søren Iversen.

Visionen er, at danske virksomheder udnytter det fulde forretningsmæssige potentiale i design. I dag er der for få virksomheder, der bruger design eller har integreret design i virksomhedsdriften og forretningsstrategien. Danske virksomheder skal tage ansvar for erhvervsorientering og udbredelse af design på nationalt plan.

DI’s designnetværk ønsker at flere danske virksomheder får mulighed for at udnytte designmulighederne bedre. Designnetværket vil tage initiativ til, at der etableres en tænketank, der udbreder viden og erfaringer fra og til virksomheder. Tænketanken skal – evt. i samarbejde med DCC – udarbejde guidelines og benchmarking, der understøtter mere og bedre design i danske virksomheder.

Lys over nyt Design Center LK as har etableret et internationalt Design Center, der skal levere designydelser til både LK og resten af den internationale koncern.

LK as udvikler, producerer og markedsfører elektronik og intelligente installationssystemer – blandt andet stikkontakter – og har hovedkontor i Ballerup. Samtidig er LK as en del af den internationale Schneider Electric koncern.

– Design er en integreret del af hele produktudviklingen i LK. Vores designfolk skal ind i alle led og forbedre resultaterne, siger adm. dir. Carl Trock.

I LK er det designerens opgave at være »brugerens repræsentant« og sikre, at brugsegenskaberne bliver de bedst tænkelige. Designerne skal i første omgang se på idealsituationen for brugeren. Og siden skal idealet medvirke til at skabe nye innovative løsninger.

– Derfor er det heller ikke tilfældigt, at det nye internationale Design Center er bemandet med både ingeniører, arkitekter og designere, for udvikling af nye produkter handler også om nye teknologier, materialer og konstruktionsprincipper.

Der er brug for mennesker og kompetencer, der kan samarbejde og tage aktiv del i hele udviklingsprocessen, siger Carl Trock.

Derfor er det en naturlig fortsættelse af den internationalt orienterede indsats i Schneider koncernen, at LK’s designafdeling fremover skal være et egentligt Design Center, som arbejder både på LK- og koncernniveau.

I det nye Design Center bliver løsningerne vurderet i konkurrence med løsninger fra eksterne designerfirmaer fra hele verden. Så hvis et firma i f.eks. Frankrig har en bedre løsning end LK’s egne folk, vil man vælge den eksterne løsning; den bedste løsning vinder. Ofte peger Designcentret ligefrem på nye eksterne partnere, idet mængden af designopgaver er så stor, at de ikke alle kan klares med interne ressourcer.

– De nye internationale udfordringer i Design Centeret er meget spændende. Tendensen går klart i retning af mere internationale frem for lokale designtrends, og vi glæder os til at blive inspireret af at samarbejde endnu mere på tværs af landegrænser, end vi hidtil har gjort, siger LK’s designchef Jørgen Juhl.

Designstrategien er fortsat, at design er en integreret del af hele udviklingsprocessen, hvor der er tæt sammenhæng mellem æstetik, funktion og konstruktion. Ikke mindst i brugerens øjne.

Design som konkurrencekraft Udvikling af en egentlig designstrategi bliver mere og mere almindeligt. 2/3-dele af virksomhederne har allerede en designstrategi eller overvejer at udarbejde en.

Har virksomheden formuleret en designstrategi?

Ja 29,17%

Nej, men vi overvejer det 37,5%

Nej, det har vi ikke behov for 23,96%

Ved ikke 9,38%

I de kommende år vil vi se at flere virksomheder i Danmark begynder at arbejde mere systematisk med design og designstrategier.

Betragtes virksomhedernes designudøvelse ud fra et disciplinsynspunkt viser undersøgelsen, at virksomhederne beskæftiger sig markant mest de produktdesign og de industrielle og tekniske designdiscipliner.

Hvilke designdiscipliner beskæftiger virksomheden sig med?

Produktdesign 77,1%

Industrielt design 54,2%

Teknisk design 50,0%

Grafisk/web design 19,8%

Andre 6,3%

Design management 5,2%

Indretningsdesign 4,2%

Møbeldesign 3,1%

Tekstildesign 2,1%

Dette står i skærende kontrast til strukturen i designrådgivningsbranchen, hvor kun to procent af virksomhederne har teknisk design som kerneområde mens 26 procent har produktdesign (der oven i købet er bredere defineret end industrielt design) som kerneområde. (kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen: Dansk Design.

2003).

Virksomhedernes efterspørgsel på den tekniske og industrielle design har altså ikke forplantet sig i rådgivningsbranchen.

RÅDGIVNING MED FLERE MUSKLER Designernes viden skal i takt med virksomhederne behov. Potentialet findes i Danmark, men samarbejdet mellem rådgivere og virksomheder skal genopfindes

Designrådgivningsbranchen er helt afgørende for at bringe Danmark i verdensklasse inden for designområdet.

Derfor er der behov for at diskutere, om branchen har den rette struktur og kompetencer til at udbrede, forbedre og integrere anvendelsen af design i samarbejde med det erhvervsliv, der skal handle på globale markeder.

Det understreges af, at 60 procent af de virksomheder, der køber designrådgivning, efterspørger viden inden for industriel design. Det er et kompetenceforhold, som rådgivningsbranchen slet ikke kan matche.

Design bliver, lige som teknologi og handel, en mere og mere kompliceret affære.

Kort sagt kræver succes på designområdet, at mange flere kompetencer sættes i spil og i samarbejde med hinanden.

Director of Innovation Poul Søjberg fra Bang og Olufsen A/S har masser af eksempler på god rådgivning. Men når man betragter branchen som helhed, formulerer han det således: – Den danske designrådgivningsbranche har ikke fulgt med den internationalisering og professionalisering som det øvrige erhvervsliv har gennemgået siger Poul Søjbjerg og understreger, at kritikken egentlig mest skyldes ærgrelse over alle de gode designressourcer, der går til spilde og ikke bliver udnyttet i virksomhederne.

Anderledes struktur Designrådgivningsbranchen ser anderledes ud end det øvrige erhvervsliv. 90 procent af virksomhederne har højst én ansat, og der findes ingen store virksomheder. En virksomhed med 10 ansatte er stor i designrådgiverbranchen.

– Designeren skal have en bred forståelse – metodisk, analytisk og fagligt – for design og innovation, hvis hun skal bidrage positivt i en projektgruppe, siger direktør for LEGO Vision Lab Charlotte Sahl-Madsen og medlem af DI’s designnetværk.

De mange små og få store betyder, at det er svært for rådgiverne at holde et internationalt kompetent niveau.

Designrådgivningsvirksomhederne har ganske simpelt ikke hoveder og muskler nok til at levere den komplekse viden og tværfaglighed, der er behov for.

Det kan køberne forsøge at kompensere for ved at sammensætte deres rådgivning på anden vis. Men det er på udviklingssiden, at designrådgiverne virkelig har slagside, og det får konsekvenser for virksomhederne.

En virksomhed med design som kerneområde opererer på et marked i massiv vækst, som bliver mere og mere internationalt og kompliceret.

På globalt plan betyder det, at der er en rivende fart i udviklingen af nye metoder og værktøjer.

Svært at være ener – Det er indlysende, at enmandsfirmaerne ikke har en chance for at følge med. Og de har da slet ingen mulighed for at være med til at sætte dagsordenen og selv drive udviklingen af nye værktøjer og ny viden, siger Director of Business and Product Development Jes Olsen, Oticon A/S. DI’s designnetværk er således ikke i tvivl om, at designrådgivningsbranchen skal ændre sig – strukturelt og kompetencemæssigt – hvis Danmark igen skal være et foregangsland inden for design.

Jes Olsen mener, at de danske designrådgivere i langt højere grad skal orientere sig mod erhvervslivet. For eksempel ved at arbejde med en systematisk tilgang til mere brugervenligt design og ved at spørge virksomhederne direkte til råds.

– Der er behov for flere større virksomheder, der har ressourcerne og kompetencerne til at være »up to date« med de nye trends, der selv kan udvikle og videreudvikle nye designværktøjer og som har kvaliteten til at vinde internationale designopgaver, siger Jes Olsen.

Stjerner bedst i bands Tanken med de store virksomheder er sådan set ikke, at de skal overtage rådgivningen fra de små. Forhåbningen er nærmere, at de kan vise vejen.

De skal vise, at det giver bedre resultater og bedre design hvis »rockstjernene spiller i band«.

– Der er slet ingen tvivl om, at mange designere lider af »rockstjerne-syndromet«, siger Jes Olsen og refererer til en kultur i designverdenen, der handler om at designere er nogle enere, der kan og vil selv. At designere skal have lov og rum til at udøve sin kunstneriske frihed. »Rockstjerne-syndromet« går ikke så godt i spænd med virksomhedernes arbejde med design som en udviklingsproces, hvor design integreres i hele virksomhedens værdikæde. I dag handler design i langt højere grad end for 20 år siden om metode, analyse, samarbejde og tværfaglighed.

Og her kommer den danske kunsthåndværkertradition til kort.

Køber uden for Danmark Det er måske også en af årsagerne til, at mange danske virksomheder efterspørger designkompetencer uden for landets grænser og i stigende grad ansætter designere fra eksempelvis Holland, Finland, Italien. Flere især store virksomheder køber også designrådgivning på de internationale markeder.

– Det er en helt naturlig og logisk udvikling i en global verden. Men samtidig indikerer tendenserne, at kvaliteten af udbuddet i Danmark ikke er konkurrencedygtigt med nogle af de fremmeste designnationer eller -områder.

Sådan behøver det ikke at være, for potentialerne findes i Danmark, siger Jes Olsen.

Visionen er, at den danske designrådgivningsbranche konsolideres og bliver globale frontløbere inden for udvikling af nye metoder og værktøjer. Små og store danske virksomheder kræver kompetent designrådgivning for at lave produkter og services i verdensklasse. Kompetent designrådgivning leveres af virksomheder med mangfoldige kompetencer, global orientering og selvstændig metodeudvikling.

DI’s designnetværk ønsker, at behovet og potentialerne for flere større og internationale designrådgivningsvirksomheder tydeliggøres. DI’s designnetværk vil arbejde for, at der – gerne i regi af DDC – udarbejdes en systematisk vejledning med best practices i de forretningsmæssige og kompetenceder ligger i etablering af større designrådgivningsvirksomheder. Målet er, at virksomheder har klasse til at vinde internationale

Designvirksomheden Kontrapunkt er Danmarks største designvirksomhed og kendt for at designe visuel identitet for en række af vores største virksomheder. Igennem de senere år har virksomheden mærket en efterspørgsel efter design, der er strategisk funderet.

– Designydelser – hvad enten det er design af produkter, emballager eller logoer – vil i stigende grad blive udviklet med udgangspunkt i kundens strategiske overvejelser og slutbrugerens behov, siger adm. dir. Christian Madsbjerg, Kontrapunkt.

– Det er for os at se et opgør med designeren som intuitivt geni. Før i tiden var det designeres smag, der afgjorde produkters og logoers udseende.

I dag er det omhyggelig systematisk analyse af mennesker og markeder, der er udgangspunktet for alt vi designer, siger Christian Madsbjerg.

Mere end 60 procent af de virksomheder, der køber design, retter blikket mod industrielt design. Til gengæld er det kun 1/3 af virksomhederne, der køber hjælp til formgivning af produkterne.

Det står i skærende kontrast til rådgiverbranchens generelle kompetencestruktur, hvor den industrielle design står markant svagere end behovet tilsyneladende er.

Virksomhederne er ikke i tvivl om, at de har behov for ny viden. Mindre end 25 procent af virksomhederne mener ikke, at designforskning er relevant for det designarbejde, der udføres i virksomheden. Det understreger virksomhedernes behov for og forventninger om adgang til mere og ny viden på designområdet. Blot seks procent af virksomhederne har allerede gjort brug af designforskning, mens yderligere 36 procent af virksomhederne gerne vil i gang hvis forskningen er relevant.

Hele 70 procent af virksomhederne har ikke noget samarbejde med videninstitutioner på designområdet.

Samarbejder I med videninstitutioner på designområdet?

Nej 69,79%

mæssige muligheder,

flere danske rådgivnings-

Kontrapunkt

– En strategisk forståelse fordrer konsulenter med økonomiske, politiske og strategiske kompetencer. Og forståelse for slutbrugerens ønsker fordrer konsulenter indenfor felter såsom antropologi, psykologi og etnografi, fortæller Kim Meyer Andersen, der var med til at stifte Kontrapunkt for 20 år siden.

– Derfor har vi etableret to nye enheder indenfor strategi og innovation, der skal sikre at de designprogrammer og produktudviklingsprojekter Kontrapunkt involveres i, får et strategisk sigte. Og hvad der er meget vigtigt for os – at produkterne er nøje afstemt efter slutbrugernes behov, siger Meyer Andersen.

Kontrapunkt har et strategisk mål for de kommende år.

– Vi vil lave flere internationale designopgaver end vi gør i dag. Vi har allerede ganske gode erfaringer med opgaver fra hele verden, men vi mener, at dansk design har en plads på verdenscenen. Men vi har ikke været gode nok til at udfylde den plads. For os er det meget vigtigt, at danske designvirksomheder løser opgaver andre steder end i Danmark. Og det satser vi alt på at være med til at skabe muligheder for, siger Christian Madsbjerg.

designopgaver.

Kendskab til kundens strategi og slutbrugerens har altid været centralt for dansk design.

I dag satser virksomheder som Kontrapunkt blot på øge præcisionen i designet ved at analysere i stedet for at føle sig frem til resultatet.

– Det betyder bestemt ikke, at æstetik ikke er vigtigt. Heller ikke, at designerne ikke har en fri vilje. Men blot, at designet funderes i viden i stedet for intuition, fortæller Christian Madsbjerg, der sammen med Mikkel B. Rasmussen er en del af den ny ledelse i Kontrapunkt.

Det var ønsket om at tilføre nye kompetencer til Kontrapunkt, som indtil for ganske nylig udelukkende bestod af designere og arkitekter, der har ført til et strategisk skifte for Kontrapunkt.

Design som konkurrencekraft

Ja, med designskolerne 6,25%

Det er i høj grad danske virksomheder, der har skabt væksten i designrådgivningsbranchen ved køb af rådgivning og ydelser. Det er kun 26 procent af virksomhederne, der slet ikke køber designrådgivning hos andre virksomheder. Til gengæld er den købte rådgivning præget af industriel design.

Ja, med arkitektskoler 5,21%

Køber virksomheden ekstern designrådgivning?

Ja, til industriel design 60,6%

Ja, til teknisk design 22,5%

Ja, til grafisk design 46,5%

Ja, med universtieter 8,33%

Ja, med Dansk Design Center 4,17%

Ja, med følgende 6,25%

Virksomheder henter således ny viden om design andre steder end i den egentlige forskning eller gennem samarbejde med andre videninstitutioner.

Bemærk dog at DDC har en anden målgruppe end de medvirkende i undersøgelsen.

Ja, til æstetisk design 16,9%

Ja, til design som formgivning 33,8%

Ja, til brugerorienterede design 23,9%

Ja, til følgende 1,4% s9

DESIGN FOR ALVOR Designuddannelserne trænger til en ansigtsløftning. Uddannelsesinstitutionerne skal være meget bedre til at samarbejde med erhvervslivet og følge udviklingen i virksomhederne

– Design er mere end bare for sjov – selvom det faktisk er sjovt, når det giver resultater. Design er menneskers systematiske tilegnelse af hardcore viden om design og andre processer i en virksomhed, siger medlem af DI’s designnetværk og Industriel Designer Eskil Højland fra Coloplast A/S. Designnetværket er enige om at målsætningerne om erhvervsorientering og øget uddannelsesprofessionalisering i det brede politiske forlig sidste efterår er helt rigtige, men intentionerne skal følges op i praksis på institutionerne.

– Designuddannelsen skal selvfølgelig også bygge på en formgivningskompetence, men undervisningen på design- og arkitektuddannelserne fokuserer alt for meget på formgivning og æstetik.

Det er ofte rene kunstuddannelser. Der mangler fokus på metode, analyse, produktudvikling og industriel design, som er de kompetencer virksomhederne efterspørger, siger Eskil Højland.

Eskil Højlands budskab understreges af, at mere end 60 procent af virksomhederne typisk vælger at lade ingeniører udføre designopgaverne.

Derfor har kun en fjerdedel af virksomhederne designere fra design- og arkitektskolerne ansat.

Udviklingschef A.B. Larsen fra Danfoss mener også, at der skal ske noget med kunsttraditionerne, hvis drømmen om Danmark som førende designnation skal gå i opfyldelse. Uddannelserne skal orienteres mod erhvervslivet, så designerne får større forståelse for forretningsudvikling og design som en strategisk proces i virksomhederne.

Hvor hører de hjemme – I den forbindelse er spørgsmålet naturligvis om de traditionelle designuddannelserne bør høre under Kulturministeriet? Siger Eskil Højland, der er bange for, at placeringen i kulturministeriet fastholder uddannelserne i det kunstneriske hjørne uden erhvervsorientering, og samtidig adskiller designuddannelserne fra udviklingen i den øvrige uddannelsessektor.

Udbredelsen og betydningen af design breder sig til andre uddannelsesområder end de traditionelle designuddannelser.

s010

– De seneste år er der kommet nye tekniske og merkantile uddannelser, der har design som kerneområde. Det er en meget spændende udvikling, som vi skal holde fast i for at styrke dansk designs bredde og faglighed, siger udviklingschef A.B. Larsen fra Danfoss.

– Vi vil følge de nye designuddannelser nøje i de kommende år. Det er klart, at vi helst ser en stærk interaktion og koordination mellem de traditionelle og nye designuddannelser, der kan skærpe hele designkompetencefeltet og sikre både bredde og dybde på uddannelsesområdet, siger A.B.Larsen.

Forskning på tværs Tværfagligheden og forretningsorienteringen gælder også på forskningsområdet.

Designnetværket er meget tilfreds med, at der er afsat særlige midler til designforskningen i forbindelse med det politiske forlig sidste år.

– Men ambitionsniveauet bør altså være meget højt, siger adm. dir. Carl Trock, LK as og forklarer: – De offentlige forskningskroner skal bruges fornuftigt.

Design er jo et tværfagligt felt. Derfor skal designforskningen foregå i samarbejde med andre fagområder, så de rigtige kompetencer og videnskabelige vinkler bringes i spil. Designnetværket ønsker derfor, at den nye forskning på designskolerne bygges op i samarbejde med eksempelvis handelshøjskolerne og de tekniske universiteter.

– Forskningens kvalitet er helt afhængig af de involveredes kontaktflader og miljøernes »kritiske masse«.

I DI’s designnetværk mener vi, at designforskningen skal fokusere og prioritere særligt udvalgte temaer højt. Det betyder selvfølgelig, at vi fravælger noget, siger Carl Trock og uddyber: – Men hellere verdens bedste til én ting frem for halvgod på 17 områder. Det er ikke særligt meningsfuldt, hvis man bare giver pengene til institutionerne og siger vær så god, nu må I lære at forske, siger Carl Trock.

I stedet foreslår designnetværket, at man samler midlerne i et konsortium, hvor virksomheder, forskere og designinstitutioner i samarbejde kan søge midler til forskningsprojekter, der kan gøre undervisere på designuddannelserne forskningskompetente og dermed på sigt gøre designuddannelserne forskningsbaserede. Formålet må være forskningsresultater af høj international klasse – ikke stillingsstrukturer og institutionelle barrierer.

– Et konsortium på denne måde giver de bedste odds for designforskning i høj international klasse, siger Carl Trock.

Erhvervsorienterede designuddannelser – hvad skal der til?

DI’s designnetværk foreslår nye metoder for at gøre designstuderende i stand til at tage imod de udfordringer, som virksomheder vil byde på i fremtiden.

Det indebærer nye undervisningsformer og mere projektarbejde i samarbejde med erhvervslivet.

Flere studerende i praktik.

Mulighed for meritgivende kurser og projektarbejde på andre institutioner.

Samarbejdsprojekter mellem erhvervslivet, studerende og ansatte.

Tværfagligt projektarbejde (også med andre uddannelsesinstitutioner).

Undervisning i forretningsudvikling, projektledelse og innovation.

Visionen er, at designuddannelserne og designforskningen er på forkant med den internationale udvikling og erhvervslivets behov for kompetence og viden. De danske designuddannelser og den nye designforskning skal erhvervsorienteres og konsolideres, så konvergensen mellem kunst, æstetik, produkter og teknologi kan udnyttes i forretningsmæssige sammenhænge og skabe innovation.

DI’s designnetværk ønsker, at der sættes turbo på en erhvervsorienteret udvikling af designuddannelser og -forskning. DI’s designnetværk anbefaler øget systematisk praktik og flere kvalificerede samarbejdsprojekter mellem studerende, undervisere, virksomheder og rådgivere. Den nye danske designforskning på design- og arkitektskolerne skal ikke løbe på frihjul, men etableres under betingelser, der sikrer forskningskvaliteten og et bredere tværinstitutionelt samarbejde inden for særligt prioriterede fagområder.

Afgangsprojekter og specialer i samarbejde med virksomheder.

Samtidig skal flere institutioner, der kernefagligt ligger uden for designområdet, tilbyde designkurser eller – uddannelseslinjer , der gør dem i stand til at indgå i designprocesser og udvikling af design.

LEGO Vision Lab – ser tiden, skaber fremtiden LEGO Company har etableret LEGO Vision Lab, der ikke vil nøjes med at “se” ud i fremtiden, men ønsker at kreere den! Formålet er at styrke innovation i hele LEGO Company.

LEGO Company lægger med etableringen af LEGO Vision Lab endnu mere vægt på innovation i produktudviklingen.

LEGO Vision Lab skal bl.a. lave fremtidsscenarier om f.eks. børn og deres familier.

Scenarierne udgør sammen

med virksomhedens værdier og strategier, fundamentet for al udvikling og design af nye produkter i LEGO Company.

Design spiller en afgørende rolle for LEGO Company’s succes på et stadig mere konkurrencepræget marked.

Derfor hænger innovation, design og produktudvikling meget tæt sammen i LEGO Company, som på globalt plan har cirka 150 designere fra hele verden ansat. Der er op mod 30 forskellige nationaliteter i LEGO’s designerskare, og de kommer fra alverdens designuddannelser rundt om på kloden.

Fælles for dem er, at de har en stærk faglig forankring i designfaget og viden om design.

Men lige så vigtigt er det, at designerne i LEGO Company har personlige og faglige egenskaber, der gør dem kompetente i samspil med andre typer medarbejdere.

– Som en global projektorganiseret virksomhed er afhængige af, at alle “led” i udviklingskæden er yderst kompetente. Alle medarbejdere tager udgangspunkt i vore LEGO-værdier, ligesom alle har klar indsigt i virksomhedens strategiske fundament, og ikke mindst fokus på kunden. Vi tror meget på den mangfoldighed det giver at bringe forskellige – og kvalificerede – kompetencer sammen. Vi er overbeviste om, at værdier plus viden er lig med innovation, siger direktør for LEGO Vision Lab, Charlotte Sahl-Madsen.

Det har været vigtigt for LEGO Company at bemande Vision Lab med et meget bredt spænd af kompetencer, fagligheder, personligheder og erfaringer for at sikre, at medarbejderne udfordrer hinanden og dermed øger kreativiteten. Derfor finder man også alt fra sociologer til en design futurist i Vision Lab. – Det er i den mangfoldige sammensætning, vi identificerer de nye muligheder. Det sker, når vi sammen løser opgaver og problemer i projektgrupper og afdelinger rundt om i verden. En designers viden kombineret med marketingeksperters og teknologispecialisters indsigt kreerer et nyt vidensrum, som ingen kunne have etableret alene, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Design som konkurrencekraft DI’s medlemsundersøgelsen viser, at kun 25 procent af virksomhederne har egentlige designere ansat.

Har virksomheden medarbejdere ansat, der er uddannet på designeller arkitektskolerne?

Ja 25%

Nej 75%

Samtidig er det markant, at virksomhederne i så udpræget grad bruger ingeniører til at udføre designopgaverne.

Virksomhedernes designudvikling og anvendelse af design er altså i høj grad af drevet af tekniske kompetencer.

Hvilken uddannelsesmæssig baggrund er hyppigst blandt ansatte, der udfører designopgaver i virksomheden?

Teknisk uddannede (ingeniører o.l.) 60,42%

Designskoleuddannede 9,38%

Arkitektuddannede 7,29%

Merkantilt uddannede 5,21%

Grafikere 5,21%

Håndværkere 4,17%

Andre 8,33%

Det er tydeligt, at designernes kompetencer ikke er trængt igennem til virksomhederne.

Der kan være mange årsager hertil, men undersøgelsen lader dog den tanke tilbage, at designerne fra design- og arkitektskolerne ikke besidder de kompetencer som virksomhederne efterspørger.

FROM BEAUTY TO BUSINESS

DESIGN PÅ BUNDLINIEN

Visionen er, at design i

Visionen er, at danske

Nyt nationalt forum, der

Danmark har fælles forret-

virksomheder udnytter det

rådgiver regeringen om

ningsorienterede mål. Den

fulde forretningsmæssige

design

danske regering skal med en

potentiale i design. I dag er

national designpolitik opstille

der for få virksomheder, der

Dansk Design Center som

prioriterede mål og indsats-

bruger design eller har

omdrejningspunkt

områder for udviklingen

integreret design i virksom-

for ny viden om design

af dansk design inden for

hedsdriften og forretnings-

uddannelse, forskning,

strategien. Danske virk-

Ny tænketank, der

videnservice, designfremme

somheder skal tage ansvar

udbreder og forretnings-

og internationalisering.

for erhvervsorientering og

DI og designnetværket anbefaler

orienterer design

udbredelse af design DI’s designnetværk ønsker,

på nationalt plan.

DI’s designnetværk har

at behovet og potentialerne

gennem 2003 diskuteret og

for flere større og internationale designrådgivningsvirksomheder tydeliggøres.

DI’s designnetværk vil

Om DI’s medlemsundersøgelse

arbejde for, at der – gerne i regi af DDC – udarbejdes en systematisk vejledning med best practices i de forretningsmæssige og kompetencemæssige muligheder, der ligger i etablering af større designrådgivningsvirksomheder. Målet er, at flere danske rådgivningsvirksomheder har klasse til

Design som konkurrenceparameter

vigtigere for danske virksomheders konkurrenceevne. Tre ud af ti virksomheder har i dag en designstrategi og yder-

bedre forretningsmuligheder

til et lovbestemt nationalt

DI’s designnetværk ønsker

for designrådgivningsvirk-

forum. Det nationale

at flere danske virksom-

somheder

designforum skal rådgive

heder får mulighed for at

virksomhederne og design-

regeringen, konsolidere

udnytte designmulighederne

branchen bevæger sig i

Massiv erhvervsorientering

Danmarks designkræfter

bedre. Designnetværket

hver sin retning. Virksom-

af designuddannelserne og

og anvise konkrete

vil tage initiativ til, at der

kvalitetssikring

erhvervsorienterede forslag

etableres en tænketank,

af designforskningen

til udvikling af fremtidens

der udbreder viden og

design inden for de

erfaringer fra og til virk-

prioriterede indsatsområder.

somheder. Tænketanken med DCC – udarbejde

SE HVAD VI KAN

guidelines og benchmarking, der understøtter mere og bedre design i danske virksomheder.

Visionen er, at Danmark bliver et internationalt pejlemærke for udvikling af nye metoder og værktøjer på designområdet. Det er et

RÅDGIVNING MED FLERE MUSKLER

Danmark, hvor virksomheder og videninstitutioner er på

Visionen er, at den danske

forkant med den globale

designrådgivningsbranche

kompetenceudvikling og

konsolideres og bliver globale

sætter dagsordenen for

frontløbere inden for udvik-

synliggørelse af design.

ling af nye metoder og værktøjer. Små og store danske

DI’s designnetværk ønsker

virksomheder kræver kom-

et stærkere Dansk Design

petent designrådgivning for at

Center. Designnetværket er

skabe produkter og services

meget tilfredse med, at

i verdensklasse. Kompetent

regeringen har besluttet

designrådgivning leveres af

at bevare DDC. Men der

virksomheder med mang-

skal stilles øgede krav og

foldige kompetencer, global

betingelser til DDC’s rolle

orientering og selvstændig

som videnformidler. DDC

metodeudvikling.

skal ved en forsvarlig forretningsudvikling blive omdrejningspunkt for dansk design i verdensklasse, og derved udvikle sig til at være den globale port ind og ud af Danmark når det handler om ny viden om design.

designopgaver.

DESIGN FOR ALVOR

perspektiv. Resultaterne præsenteres i denne avis, som designnetværket debat om fremtidens design i Danmark. DI’s designnetværk består af:

Design bliver stadig

at regeringen tager initiativ

at vinde internationale

vurderet design i et nationalt

håber kan være med at skabe

Nye best practices for

skal – evt. i samarbejde

Design: Kontrapunkt A/S

DI’s designnetværk ønsker,

ligere ca. 40 pct. overvejer at følge trop, viser en ny undersøgelse fra DI. Men

hederne søger især viden om industriel design, som hverken rådgivere eller

Visionen er, at design-

uddannelsesinstitutioner på

uddannelserne og design-

området er gearet til

forskningen er på forkant

at levere.

med den internationale udvikling og erhvervs-

DI har gennemført en

livets behov for kompetence

undersøgelse blandt ca. 100

og viden. De danske

designansvarlige ledere.

designuddannelser og den

Den viser, at der er et

nye designforskning skal

stærkt behov for at udvikle

erhvervsorienteres og

de danske uddannelses-

konsolideres, så konvergen-

institutioner, rådgivere og

sen mellem kunst, æstetik,

virksomheder på design-

produkter og teknologi kan

området. 60 pct. af virk-

udnyttes i forretnings-

somhederne efterspørger

mæssige sammenhænge og

industriel designrådgivning

skabe innovation.

og viden, men udbuddet er begrænset. Derfor har

DI’s designnetværk ønsker,

70 pct. af virksomhederne

at der sættes turbo på en

intet samarbejde med

erhvervsorienteret udvik-

videninstitutioner på

ling af designuddannelser

området.

Adm. direktør Jacob Holm Fritz Hansen A/S Formand for DI’s Designnetværk

Adm. direktør Flemming Lindeløv Royal Scandinavia A/S

Adm. direktør Carl Trock LK as

Adm. direktør Søren Kjeldsen Andersen KIRK Scantel A/S

Direktør Charlotte Sahl-Madsen LEGO Vision Lab

Group Senior Vice President Jens-Ole Sørensen Grundfos A/S

Udviklingsdirektør John Frank Kompan A/S

Adm. direktør Søren Iversen ABC-Reoler A/S

og -forskning. DI’s design-

Udviklingschef A.B. Larsen

netværk anbefaler øget

Danfoss A/S

systematisk praktik og flere projekter mellem studerende,

Director of Innovation Poul Søjberg

undervisere, virksomheder

Bang og Olufsen A/S

kvalificerede samarbejds-

og rådgivere. Den nye

men etableres under

Director of Business and Product Development Jes Olsen

betingelser, der sikrer forsk-

Oticon A/S

danske designforskning på design- og arkitektskolerne skal ikke løbe på frihjul,

ningskvaliteten og et bredere arbejde inden for særligt

Industriel Designer Eskil Højland

prioriterede fagområder.

Coloplast A/S

tværinstitutionelt sam-

For yderligere information om DI’s designstrategi og -netværk kontakt konsulent Rasmus Anderskouv, raa @ di.dk