Diskussionsoplæg: Erhvervsstrategi for kreative industrier i København

Diskussionsoplæg til:

Erhvervsstrategi for kreative industrier Anne Dorthe Josiassen Jørgen Rosted

Maj 2013 Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V, Tel 3369 3369, www.ddc.dk

Oplæg til erhvervsstrategi for kreative virksomheder

Diskussionsoplæg til erhvervsstrategi for kreative industrier

3

Vision

4

Strategi

5

Fyrtårnsprojekter

6

Kunst og teknologi

6

Baggrund

6

Forslag og formål

6

Gennemførelse og finansiering

7

Økosystem for de kreative industrier

7

Baggrund

7

Forslag og formål

7

Gennemførelse og finansiering

8

Innovativ offentlig efterspørgsel

8

Baggrund

8

Forslag og formål

8

Gennemførelse og finansiering

9

Rammebetingelser

10

Byrum

10

Events

11

Talentmasse

11

Kapital

11

Klyngeorganisation

13

Oplæg til erhvervsstrategi for kreative virksomheder

Diskussionsoplæg til erhvervsstrategi for kreative industrier Der skal udarbejdes en vision for de kreative industrier i København og en række anbefalinger, der kan være med til at realisere visionen. Igangsætteren er Københavns Kommune, afsenderen er de kreative industrier og modtageren er ligeledes Københavns Kommune.

Dansk Design Center har fået til opgave at formidle ønsker og budskaber fra de kreative industrier samt forslag til, hvordan arbejdet i fremtiden kan videreføres.

Nedenstående diskussionsoplæg er et første bud på indhold af vision og strategi samt en angivelse af områder, hvor der er brug for særlige initiativer for at gennemføre strategien og realisere visionen.

Oplægget indeholder ikke konkrete anbefalinger og er ikke et bud på, hvordan vision og strategi kan formidles.

Det er hensigten, at oplægget først skal diskuteres i forskellige grupperinger inden for de kreative industrier, og at der skal startes en proces, hvor vision og strategi udbygges, og suppleres med konkrete anbefalinger.

Oplægget er baseret på det arbejde, der allerede er i gang i Københavns Kommune for at styrke de kreative industrier samt den konference DDC afholdt i april 2013 om de kreative industrier og en række efterfølgende møder med organisationer fra de kreative industrier.

3

Oplæg til erhvervsstrategi for kreative virksomheder

Vision En vision for de kreative industrier i København bør tage udgangspunkt i den rolle de kreative industrier kan spille i realiseringen af Københavns mål om at skabe bæredygtig, smart og kreativ vækst.

De kreative industrier kan spille en nøglerolle, hvis virksomheder i de kreative industrier finder sammen på tværs af forskellige brancher og udnytter den synergi, der ligger i et tættere samarbejde om nye forretningsmuligheder, og hvis kreative kompetencer i højere grad blandes med kompetencer fra andre fag.

En blanding af kompetencer kan bl.a. ske ved, at virksomheder fra de kreative industrier samarbejde med virksomheder fra andre erhverv om nye innovative løsninger og forretningsmuligheder. Et sådant samarbejde kan skabe vækst i både de kreative industrier og alle andre erhverv.

En vigtig driver for et større innovativt samarbejde på tværs af brancher og sektorer vil være behovet for nye løsninger på globale og samfundsmæssige udfordringer, som ikke kun er en trussel mod det samfund, vi kender, men også en mulighed, fordi behovet for nye løsninger kan give en bæredygtig, smart og kreative vækst.

At de kreative industrier kan spille en nøglerolle i skabelsen af nye løsninger og samtidig være med til at skabe job og velfærd, er en vigtig årsag til, at mange metropoler og regioner er begyndt at lave strategiske satsninger på de kreative industrier. Det er således ikke enestående, at København også vil gå i den retning.

Hvis de kreative industrier skal blive en afgørende værdiskaber, der også kan være med til at skabe løsninger, der er globalt unikke, skal de adskille sig fra kreative industrier i andre Metropoler. Som andre virksomheder, der vil være globalt førende, skal de udvikle deres egen kant eller niche ved at tage udgangspunkt i den historiske og kulturelle tradition, de er rundet af, og som giver dem nogle muligheder, der er vanskelige at kopiere.

En vision for de kreative industrier, der tager udgangspunkt i de kreative industriers nøglerolle i skabelsen af fremtidens samfund og handler om at skabe vækst gennem innovation, skal derfor indeholde både en global og en lokal dimension.

1

I senere publikationer kaldet arttech.

4

Oplæg til erhvervsstrategi for kreative virksomheder

Strategi For at realisere en vision, der bygger på ovenstående tanker, er det er næppe tilstrækkeligt, at udvikle en traditionel strategi, hvor det offentlige skaber nogle bedre erhvervsmæssige rammer, men i øvrigt overlader resten til markedet og konkurrencen. Der er brug for mere proaktive initiativer, men de må udspringe af reelle behov og ønsker fra de kreative industrier, hvilket understreger behovet for at vision, strategi og anbefalinger udformes i tæt dialog med de kreative industrier.

Der kan sondres mellem elementer i strategien, der er nødvendige for at matche vilkårene i andre førende kreative metropoler, og initiativer, der søger at udnytte den historiske og kulturelle tradition, der har formet de kreative industrier i København.

Det bør derfor diskuteres, om der er brug for nogle få fyrtårnsprojekter, der tager udgangspunkt i særlige kulturelle forhold og kompetencer i København, og som vil kræve indsats af betydelige ressourcer fra både privat og offentlig side. Det kan være initiativer, det vil tage tid at udvikle og måske flere år at gennemføre, men det kan også blive initiativer, som vil være vanskelige at kopiere i netop den form andre steder.

Fyrtårnsprojekterne må suppleres med initiativer, der sikrer, at de erhvervsmæssige rammebetingelser for de kreative industrier i København fortsat matcher betingelserne i de førende kreative metropoler.

5

Oplæg til erhvervsstrategi for kreative virksomheder

Fyrtårnsprojekter I lyset af de seneste års tendenser i den globale konkurrence og udviklingen i de kreative industrier i førende metropoler anbefales det at diskutere fyrtårnsinitiativer inden for tre områder: • Kunst og teknologi.

• Økosystem for kreative industrier.

• Innovativ offentlig efterspørgsel.

Kunst og teknologi Baggrund Virksomheder, der blander kunst og teknologi, synes at være arnested for radikal nytænkning, der sætter sig spor i andre kreative virksomheder og kan få betydning for innovation i alle typer af virksomheder i stort set alle brancher.

Udtrykket kunst og teknologi er en direkte oversættelse af det engelske udtryk art & technology1 og stammer fra, at kunstnere har søgt nye udtryksformer gennem brug af teknologi – især den digitale teknologi. Kunstnere er kritiske og kvalitetsbevidste, og giver ikke op før det perfekte er nået. Denne stræben kan føre til, at teknologiens grænser bliver brudt og nye anvendelsesmuligheder åbner sig, hvilket efterfølgende kan give nye forretningsmuligheder helt uden for kunstens verden.

Begrebet art & technology kan virke begrænsende, hvis art opfattes som et snævert kunstbegreb og technology som kun digital teknologi. Begrebet bør opfattes bredere og handle om blandingen af kreativitet og nye videnskabelige erkendelser og teknikker. De erfaringer, der kan drages fra den snævre opfattelse af art & technology, gør sig også gældende i en brede kontekst, når forskellige former for kreative kompetencer blandes med forskellige videnskabelige kompetencer.

Blandingen af kreative og videnskabelige kompetencer trives især i de kreative industris undergrund, og ofte er det leg og nye kunstneriske udtryk, der er driver værket, men nogle gange viser der sig interessante kommercielle muligheder, som der også er ambitioner om at udnytte, men vilkårene er ofte meget vanskelige.

Det er vigtigt, at kreativiteten og legen i den kreative undergrund stimuleres og ikke dræbes, men det kunne have store og interessante konsekvenser, hvis der kunne skabes rammer og miljøer, hvor blandingen af kreativitet og nye videnskabelige erkendelser og teknikker kunne udforskes yderligere.

Forslag og formål Det forudsættes, at der i København er mange aktører, der er optaget af blandingen af kreativitet og teknologi og som er interesseret i, at der i København skabes bedre vilkår, for aktiviteter, der blander kreativitet og videnskab.

Aktiviteterne kunne handle om ny forskning og alternative undervisningsformer, om laboratorier til nye eksperimenter, om lokaliteter til at afprøve nye muligheder i fuld skala og sikkert meget andet.

Man kunne også forestille sig et fysisk sted, der rummede mange forskellige aktiviteter inden for kreativitet og videnskab lige fra epokegørende forskning til nye kunstneriske udtryk. Et hus med mange aktiviteter, men også et hus hvor kreative virksomheder mødes med etablerede virksomheder, og nye samarbejdsmuligheder opstår.

For at samle idéer og finde muligheder kunne der dannes en gruppe af aktive aktører, som diskuterer emnet og kommer med forslag til, hvordan der kan skabes bedre vilkår for at blande kreativitet og videnskab.

6

Oplæg til erhvervsstrategi for kreative virksomheder

En anden mulighed kunne være at udskrive en projektkonkurrence om, hvilke aktiviteter der skulle være i et hus for kunst og teknologi og hvordan det kunne realiseres.

Formålet med en gruppe eller en konkurrence skulle være at få forslag til, hvad der kunne gøres i København for at udforske potentialet i at blande kreativitet og videnskab, og gøre det på en måde, der bygger videre på de kompetencer og aktiviteter, der allerede er i København for at finde en vej, der er enestående for København, men også er åben over for samarbejde med lignende aktiviteter i de få metropoler, der indtil videre har lignende aktiviteter.

Gennemførelse og finansiering Det er afgørende, at forslag til at styrke blandingen af kreativitet og videnskab kommer fra aktørerne selv.

Det er ligeledes afgørende, at eventuelle aktiviteter er økonomisk selvbærende. Hvis et eller flere forslag er meget perspektivrige, kan der formentlig findes finansiering til engangsudgifter fra private og eller offentlige fonde, men tiden er ikke til, at det offentlige bidrager til driften af sådanne aktiviteter, medmindre det er aktiviteter, der falder inden for det offentliges naturlige finansieringsområder som f.eks. forskning og uddannelse.

Økosystem for de kreative industrier Baggrund En stærk erhvervsklynge og et stærkt økosystem går hånd i hånd. Gode erhvervsmæssige rammebetingelser er en forudsætning for en stærk klynge, og gode vilkår omfatter især adgang til de rigtige ressourcer – både mennesker, kapital og kritiske forbrugere. Men stærke klynger skabes ikke udelukkende af gode rammebetingelser og adgang til de rigtige ressourcer; stærke klynger beror også på kulturelle forhold og traditioner, som ikke er så lette at skabe, hvorfor traditionel visdom siger, at stærke klynger og stærke økosystemer ikke kan planlægges, men opstår, når flere mere eller mindre uforudsete hændelser spiller sammen på den rigtige måde. I den industrielle epoke, var konkurrence og rivalisering vigtige faktorer. Det vil også være tilfældet i fremtiden, men i den globale vidensøkonomi synes andre forhold at blive mere afgørende.

I de seneste år er der opnået større viden om dannelsen af klynger og økosystemer i vidensøkonomien, og en af erkendelserne er, at etablerede virksomheder med en åben innovations- og iværksætterkultur er helt afgørende.

En anden ligeså afgørende faktor er, at iværksættere med succes bliver i regionen og investerer tid og ressourcer i nye virksomheder. Hvis de to forhold er tilstede, er der større sandsynlighed for, at der opstår stærke netværk og meget samarbejde, hvilket er det afgørende kit i fremtidens stærke klynger og økosystemer.

Der er begrænset eller næsten ingen viden om styrken af økosystemet for de kreative industrier i København, men da den kreative klynge i København er stor i international sammenhæng, kan være tegn på, at økosystemet også er eller må have været forholdsvis stærkt, men der er også tegn på, at der er mulighed for forbedringer.

Mange etablerede virksomheder kunne være mere åbne og vise større interesse for innovative samarbejder og et større flow af medarbejdere. Et andet forholdsvis svagt led synes at være en manglende succes for nye virksomheder.

Der starter mange lovende virksomheder inden for de kreative industrier, men det er alt for få, der får økonomisk succes og realiserer deres globale potentiale.

Forslag og formål. Idérigdommen og lysten til at starte nye kreative virksomheder synes at være til stede, men mulighederne for at realisere ambitionerne er muligvis ikke til stede i tilstrækkeligt omfang. Der er brug for mere viden om stærke og svage sider af økosystemet for kreative industrier i København, men nogle af de områder, hvor der er brug for forbedringer kunne være bedre muligheder for at udvikle og teste nye forretningsidéer, bedre kapitalforhold og ikke mindst bedre muligheder for at præsentere idéer for etablerede virksomheder.

7

Oplæg til erhvervsstrategi for kreative virksomheder

Der findes en lang række initiativer og samarbejder i København, som netop har til formål at give nye virksomheder bedre vækstbetingelser. Det er vigtigt, at nye initiativer tager udgangspunkt i det, der allerede virker, hvorfor det er vigtigt, at de mest aktive og ressourcestærke aktører i økosystemet for kreative industrier er den afgørende kraft i udviklingen og gennemførelsen af nye initiativer.

Som det var tilfældet inden for kunst og teknologi kunne en mulighed være at danne en gruppe af aktive aktører, som diskuterede emnet og kom med forslag til, hvordan der skabes et stærkere økosystem, eller der kunne udskrives en projektkonkurrence om emnet.

Formålet skulle være at få forslag til, hvad der kunne gøres i København for at styrke økosystemet, og gøre det på en måde, der bygger videre på de kompetencer og aktiviteter, der allerede er i København.

Gennemførelse og finansiering Det er afgørende, at forslag til at styrke økosystemet kommer fra aktørerne selv. Det er ligeledes afgørende, at eventuelle aktiviteter så vidt muligt er økonomisk selvbærende. Der findes allerede mange iværksætterinitiativer i København og i region Hovedstaden, og der findes en del statslige ordninger, der også stiller finansiering til rådighed. Men det er meget få ressourcer, der går til iværksættere fra de kreative industrier.

Innovativ offentlig efterspørgsel Baggrund Intelligent og innovativ efterspørgsel vil få voksende betydning i de kommende år, hvor der skal findes nye, bedre og mindre ressourcekrævende løsninger på velfærdssamfundets mange udfordringer. Det er ingen selvfølge, at de kreative industrier får en central placering i fremtidens arbejde med innovativ offentlig efterspørgsel. Tværtimod er der risiko for, at udbuddene rettes mod de mere traditionelle dele af erhvervslivet, som hidtil har domineret leverancerne til det offentlige. Det er imidlertid vurderingen, at de kreative industrier vil kunne yde væsentlige bidrag til løsningen af velfærdsmæssige udfordringer – ikke alene, men i samarbejde med virksomheder fra andre erhverv.

At få de kreative industrier centralt placeret sker imidlertid ikke af sig selv, det vil kræve en særlig indsats af de offentlige myndigheder, der tilrettelægger den innovative efterspørgsel.

Forslag og formål Normalt vil intelligent og innovative offentlige efterspørgsel blive udmøntet ved offentlige udbud, som i de fleste tilfælde skal følge EU’s udbudsregler. De er fornylig blevet ændret, så der er bedre muligheder for at tilrettelægge udbud, der kan fremme innovative løsninger. Det er imidlertid et kompliceret regelsæt, hvorfor der er behov for en betydelig kompetenceopbygning, hvis de enkelte forvaltninger, skal blive bedre til at se mulighederne i innovative udbud og stå for den praktiske tilrettelæggelse.

Det foreslås, at oprette kommunale udrykningshold, der kan bistå de enkelte forvaltninger med at tilrettelægge innovative udbud. Udrykningsholdene må have solidt kendskab til udfordringer og muligheder i innovative udbud.

Der er endnu meget få danske erfaringer, men der findes nogle udenlandske erfaringer. Det anbefales, at der laves et udviklings- og læringsforløb, hvor egnede og interesserede kandidater kan få bedre kompetencer til at arbejde med innovative udbud.

Det foreslås endvidere, at der afsættes en særlig pulje, som i en overgangsperiode kan finansiere den kompetenceopbygning og de meromkostninger, der vil være forbundet med at udbrede anvendelsen af innovative udbud.

8

Oplæg til erhvervsstrategi for kreative virksomheder

Det er hovedformålet med innovative udbud at få bedre offentlige ydelser, men der vil også være en meget interessant sidevirkning for de private virksomheder, der deltager og får opbygget nye kompetencer og ser nye forretningsmuligheder ved at være med til at udvikle nye velfærdsløsninger. Og mulighederne vil blive større, hvis det lykkes at få de kreative industrier centralt placeret. Det kan give endnu bedre løsninger, og det kan have stor effekt på udviklingen af de kreative industrier. De virksomheder, der deltager i de innovative offentlige udbud vil udvikle både kompetencer og forretningsmodeller, som udspringer af en dansk eller nordisk velfærdstradition, og som kan have interessante globale muligheder.

Deltagelse af de kreative industrier i innovative offentlige udbud vil også fremme et forpligtende samarbejde mellem virksomheder fra vidt forskellige erhverv, hvilket kan være med til at øge innovation og vækst for alle deltagene parter.

Gennemførelse og finansiering For at udbrede anvendelsen af innovative offentlige udbud er det ikke nok, at de formelle kompetencer i det offentlige er til stede, der skal også være kendskab til de muligheder, der åbner sig, hvis private virksomheder inddrages i løsningen af velfærdsmæssige udfordringer.

Det anbefales, at kommunen søger samarbejdspartnere, der kan hjælpe med at udforske mulighederne for nye løsninger. Et eksempel kan være Dansk Design Centers ChangeWorks, hvor offentlige myndigheder kan formulere et problem eller en udfordring, som der er forventning om kan løses ved at bringe forskellige virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige myndigheder sammen. I ChangeWorks er man sammen i en kortere periode – 3-5 dage – hvor der genereres løsningsidéer.

Er der ønske om at forfølge en eller flere af idéerne, kan der efterfølgende tilrettelægges et innovativt offentlig udbud.

Hvis opgaven er kompleks og løsningen kræver, at mange kompetencer bringes i spil, bliver det helt centralt at få dannet de rigtige konsortier. Det er en opgave, som normalt vil ligge udenfor en offentlig myndigheds muligheder, hvorfor der også på dette område er behov for samarbejdspartnere. Naturlige samarbejdspartnere kan være klyngeorganisationer, som f.eks. Medicon Valley og Copenhagen Cleantech Cluster, men også Uddannelses- og Forskningsministeriets Innovationsnetværk.

9

Oplæg til erhvervsstrategi for kreative virksomheder

Rammebetingelser Gode rammebetingelser er vigtige for alle erhverv og det gælder ikke kun de generelle nationale rammebetingelser, men også sektorspecifikke og lokale rammebetingelser, men der er en naturlig tendens til at alle efterligner de bedste, og at rammerne over tid bliver ret ens fra region til region. Det er derfor vigtigt, at en region prioriterer nogle specifikke områder, hvor der satses på store initiativer, som giver mulighed for at opnå unikke kompetencer og muligheder, som det er vanskeligt for andre at kopiere, fordi de udspringer af regionale historiske og kulturelle forhold. Hvis konkurrerende virksomheder vil have adgang til de samme muligheder, må de lokalisere sig i regionen.

At der udvælges særlige fyrtårnsprojekter overflødiggør imidlertid ikke gode erhvervsmæssige rammebetingelser.

De er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for god konkurrenceevne.

For de kreative industrier kan der fremhæves fire områder, hvor der synes særligt behov for at sikre gode erhvervsmæssige rammebetingelser, og hvor det offentlige kan spille en meget vigtig rolle. Det er: • Attraktive byrum • Muligheder for store events • En stor talentmasse • Adgang til kompetent kapital.

Byrum Kreative industrier får næring fra en broget undergrund af kreative mennesker, som hele tiden afprøver det usete. Det kan være eksperimenterende enkeltpersoner, freelancere eller opstartsvirksomheder, men også små virksomheder, der konstant bevæger sig nye steder hen. Den kreative undergrund trives i tætte byrum med atmosfære og et broget liv, men er helt afhængige af, at der er lave huslejer.

Gamle byrum, der forlades, fordi de ikke længere kan bruges til deres oprindelige formål, og hvis fremtidige anvendelse er uklar, kan, hvis huslejen er lav, være tiltrækkende for den kreative undergrund. Rykker den kreative undergrund ind, skabes der et nyt spændende byrum. Mange af verdens kreative monopoler har gennem årene oplevet denne langsomt skridende udvikling, der fra helikoter perspektiv ligner nedslagspunkter, der spreder sig ud fra metropolens gamle kvarterer.

København har oplevet det samme, men der er også i København som mange andre steder eksempler på, at mulighederne forspildes, fordi der ikke kan opnås tilladelse til, at bygningerne kan anvendes til nye formål, eller fordi gamle bygninger rives ned eller saneres så voldsomt, at priserne skyder i vejret, eller miljøet ikke bliver attraktivt for den kreative undergrund.

Hvis der ikke er attraktive byrum til den kreative undergrund, søger de kreative personer andre steder hen og undergrunden dør, hvilket på længere sigt også rammer den etablerede kreative industrier, som ikke længere har så let ved at rekruttere kreative talenter og høste idéer i en kreativ baghave.

En stor og dynamisk og kreativ industri kræver en sprudlende undergrund, som kan finde attraktive byrum, hvor de kan udfolde sig. Men at sikre attraktive byrum til lave huslejer er ikke ligetil. Det sker ikke blot ved at lade markedskræfterne råde eller alene ved offentlig regulering. Der er brug for et tæt samspil mellem den regulerende myndighed, grundejerne og de byggefirmaer, der står for den fysiske byudvikling.

Det offentlige kan derfor spille en meget vigtig rolle for skabelsen af attraktive byrum, der er en af de mest grundlæggende vilkår for de kreative industrier.

10

Oplæg til erhvervsstrategi for kreative virksomheder

Events Det ligger i DNA’et for de kreative industrier, at afholde alle mulige former for events, hvor mange mødes, hvor det nye markeres, idéer udveksles, ny inspiration opstår og der festes. København er godt med, og der opstår hele tiden nye idéer til events, og mange af dem realiseres med succes.

Idéerne og arbejdet med at holde events udføres af de kreative industrier selv, men de er helt afhængige af tilladelser fra myndigheder og medfinansiering fra det offentlige eller private fonde i hvert fald, når der skal skabes nye events.

Det offentlige spiller således også en afgørende rolle for mulighederne for at afholde større events, hvilket er et andet afgørende vilkår for de kreative industrier.

Talentmasse De kreative industrier er afhængige af adgang til de rigtige talenter, på samme måde som andre erhverv, der konkurrerer på viden, kreativitet og innovation. Der er imidlertid tegn på, at de kreative industrier har en særlig udfordring.

Blandingen af kunst og teknologi eller i bredere betydning krydsfeltet mellem kreativitet og videnskab spiller en voksende rolle for dynamikken i de kreative industrier, men at mestre det nye kræver nye multifaglige kompetencer, som det etablerede uddannelsessystem ikke umiddelbart kan levere. Og det kan formentlig tage lang tid for det etablerede uddannelsessystem at udvikle helt nye tværfaglige færdigheder, især fordi det kræver samarbejde på tværs af fagdiscipliner, der ikke tidligere har haft fælles berøringspunkter.

Der er derfor brug for uddannelsesmæssige eksperimenter, som formentlig bedst kan ske udenfor eller på kanten af det etablerede uddannelsessystem.

De kreative industrier vil næppe selv have ressourcerne til at udvikle uddannelses- og forskningsmæssige eksperimenter, der kan bane vejen for nye multifaglige uddannelser, men vil være afhængig af medvirken fra det offentlige og formentlig også fra private midler. I København er der få, spredte eksempler på nye multifaglige uddannelseseksperimenter med internationalt format, men der er behov for væsentlig flere, hvis de kreative industrier skal holde tempoet og være i front i den globale konkurrence.

Det synes at være en naturlig del af nye uddannelseseksperimenter og udviklingen af kreative talenter, at de studerende kan udvikle og teste prototyper og afprøve de kommercielle muligheder. Det gælder naturligvis også inden for mange andre faglige områder, men nye kreative, multifaglige uddannelser synes at have særlige behov, der kræver inkubatorer eller lignende med specielt udstyr.

Københavns Kommune har afsat midler til at etablere et inkubator inden for de kreative uddannelser, og det er hensigten, at mulighederne skal afprøves i indeværende år.

Kapital Det afgørende element i udviklingen af en erhvervsklynge er, at nye virksomheder med nye idéer vokser, udfordrer og inspirerer etablerede virksomheder til at forny sig. I fremtidens erhvervsklynger, og det gælder ikke mindst inden for de kreative industrier, vil det blive både nødvendigt og normalt, at virksomhederne både konkurrerer og samarbejder, og en væsentlig kilde til innovation og udvikling af nye forretningsområder vil være samarbejder mellem nye succesfulde iværksættervirksomheder og etablerede virksomheder.

11

Oplæg til erhvervsstrategi for kreative virksomheder

En vigtig forudsætning for at små og nye virksomheder kan vokse, er adgang til kompetent, risikovillig kapital, og netop behovet for kompetent kapital er en kritisk faktor for de kreative industrier.

For tyve år siden var markedet for risikovillig kapital til nye virksomheder meget begrænset i Danmark, men siden 1990’erne vendte det startende med bioteknolgi og IT, men efterhånden som andre erhverv også har fået karakter af high-tech, har de også fået bedre muligheder for risikovillig kapital til små og nye virksomheder, selvom der stadig er plads til forbedringer.

Det offentlige har spillet en central rolle for udvikling at et kapitalmarked for risikovillig kapital til start-ups. Det gælder en række vigtige lovændringer, herunder regler for investeringsforeninger og skatteregler, men også ved direkte formidling af kapital via Vækstfonden og de særlige innovationsmiljøer.

Den udvikling er stort set gået udenom de kreative industrier. Der har været enkelte eksempler på, at virksomheder fra de kreative industrier har fået venturekapital, men det synes ikke, som om det eksisterende venturemarked kan omfatte de kreative industrier. En årsag kan være, at forretningsforholdene inden for de kreative industrier er så specielle, at de eksisterende former for venture kapital ikke passer, men at der kræves en særlig form for risikovillig kapital og særlige kompetencer for at administrere kapitalen succesfuldt.

Det er en udbredt erfaring, at markederne for risikovillig kapital til iværksættervirksomheder er segmenteret og kræver specifikke kompetencer, hvilket måske er en af forklaringer på, at sådanne markeder sjældent eller aldrig etableres af sig selv, men kræver særlige initiativer, som i de fleste tilfælde – også i USA – er initieret af det offentlige. Der er dog også en del eksempler på, at store private fonde udviser en betydelig risikovillighed, og er med til at udvikle nye venturemarkeder. Bankinvest er et dansk eksempel på en privat fond, der bidrog afgørende til etableringen af et dansk venture marked for bioteknologi.

I Danmark har vi ikke rigtigt set vellykkede eksempler på, at det offentlige eller private fonde har taget initiativ til at skabe et marked for risikovillig kapital til nye eller stærkt ekspanderende virksomheder inden for den kreative industri.

Der har været dog været og er stadig mindre spredte eksempler, så der er noget at bygge på.

Københavns Kommune har afsat midler til at undersøge, om der kan skabes et større initiativ, der kan bane vejen for et egentlig marked for kompetent, risikovillig kapital til kreative virksomheder, og det er meningen, at mulighederne skal undersøges i indeværende år.

12

Oplæg til erhvervsstrategi for kreative virksomheder

Klyngeorganisation Konkurrence foregår mellem virksomheder, og det gælder naturligvis også den globale konkurrence, men den foregår også mellem erhvervklynger, fordi virksomheder har en konkurrencefordel i at klynger sig. Det er ikke nyt.

Det skete også i industriens fødsel, hvor de nye industrier lokaliserede sig, hvor der var adgang til billlig energi, kul, stål og gode transportforhold. Senere, hvor produktionen blev mere opdelt, blev det behovet for lave omkostninger der bestemte lokaliseringen, hvorfor virksomheder lokaliserede sig i områder, hvor der var en stor koncentration af virkomheder i hele værdikæden, hvilket skabte større sikkerhed for de rigtige underleverancer og reducerede omkostningerne.

I den globale vidensøkonomi kan global outsourcing været med til at reducere omkostningerne, hvorfor nogle har ment, at vi ikke længere ville se traditionel klyngedannelse, men da virksomhederne i stigende grad konkurrerer på viden, kreativitet og innovation, lokaliserer de sig, hvor der er den bedste adgang til den specifikke viden og de talenter, som er afgørende for virksomhedens konkurrenceevne, hvilket har ført til en ny form for klyngedannelse.

De regioner, der huser de stærkeste globale klynger, bliver naturligvis også de mest velstående regioner, hvorfor man også kan tale om en global konkurrence mellem regioner om at skabe de bedste erhvervsvilkår for netop de klynger, hvor regionen er stærkest og har de bedste muligheder for succes.

Den nye globale konkurrence mellem virkomheder, klynger og regioner har ført til en stigende interesse for klyngeorganisationer, der kan brande klyngen og fremme samarbejde om innovation inden for klyngen, men også være bindeled mellem virksomhederne, klyngen og de regionale myndigheder.

Realisering af vision og strategi for de kreative industrier i København forudsætter, at der udarbejdes en rullende flerårig handlingsplan med konkrete initiativer. Det kan være initiativer, som klyngen selv organiserer og gennemfører, men det kan også være initiativer, der kræver medvirken fra andre herunder det offenltige.

Det foreslås, at der etableres en klyngeorganisation for de kreative industrier i København. Organisationen skal ikke varetage specifikke interesser for enkelte brancher inden for de kreative industrier, de varetages langt bedre af de allerede eksisterende organisationer.

Klyngeorganisationens første og vigtigste opgave skal være at udarbejde en flerårig handlingsplan, der kan sikre realisering af vision og strategi for de kreative industrier i Købehavn. Samtidg skal klyngeorganisationen være en central aktør i gennemførelsen af initiativerne.

Klyngeorganisationen skal også brande klyngen internationalt og være bindeled til kreative klynger i andre metropoler. Organisationen skal endvidere skabe mødesteder for klyngens virksomheder og organisere samarbejder mellem virksomheder både inden for klyngen og udenfor klyngen samt være bindeled til det offentlige i forhold, der har interesse for hele klyngen.

13