design:case Gubi har formået at differentiere sig på et konkurrencebetonet marked ved at have en unik designprofil, som bygger på innovative designmøbler. Dette har medført en gennemsnitlig vækst de sidste fem år på 258 procent.
dansk design center
“Vi vil være first-movers. Der er ikke nogen tilfredsstillelse i at lave noget, som andre har lavet før.” Jacob Gubi, Gubi
Denne mastercase fortæller om designs værdiskabende og forretningsmæssige potentiale med udgangspunkt i historien om Gubi. Mastercasen fokuserer desuden på innovation gennem brugen af nye materialer og fremstillingsformer. Fakta om GUBI 1.000.000 kr
2004
2005
2006
2007
2008
Prim resultat
-0,4
3,6
13,2
23,1
30,6
Årets resultat
0,7
2,4
18,4
23,9
Egenkapital
0,8
3,2
11,4
28,9
42,9
23
32
40
Antal medarb
19
9,3
51
Gubi producerer møbeldesign i samarbejde med designere som Paul Leroy, Anders Lundqvist, Komplot Design og GamFratesi. Gubi Chair og Gubi II er designet af Komplot Design, som har eksisteret siden 1987 og består af de to partnere Poul Christiansen og Boris Berlin. Den ene er uddannet arkitekt og den anden industriel designer. Gubi Chair og Gubi II har vundet mange anerkendte designpriser bl a Den Danske Designpris, Red Dot Award – Best of the Best, Blueprint Best Product Award (London) og The Innovation Award Neocon Furniture Fair (Chicago). Gubi II har også været nomineret til INDEX: Award.
”Én ting er det nye materiale, en anden er hele processen omkring de nye materialer og de kompetencer og den viden, det kræver – og det er jo dét, der gør det svært.” Jakob Bjerre, seniorkonsulent, Teknologisk Institut
I 2004 blev Gubi Chair en del af New Yorks Museum of Modern Arts permanente udstilling som en af de eneste danske designmøbler i nyere tid. Møblerne kan bl a ses i Kunstindustrimuseets og Trapholts samling, i Ordrupgaard Museets nye tilbygning af Zaha Hadid, på Danhostel Copenhagen og i Dansk Design Center. Gubi er endvidere blevet valgt til at indrette 25. etage i Building No. 7, som er en af de første bygninger, planlagt på det stykke jord, der i dag er kendt som Ground Zero. Gubi har de internationale produktions- og salgsrettigheder til Bestlite-lamperne. Gubi Frihavnen, Klubiensvej 7-9 Pakhus 53 2100 Copenhagen Ø Tel +45 3332 6368 gubi@gubi.dk www.gubi.dk
Innovation som drivkraft ”Der er en masse udmærkede ting, der allerede er lavet, så der skal være en god grund til, at man tegner en ny stol.” Boris Berlin, Komplot Design
GUBI er en familieejet designvirksomhed, som blev grundlagt
Samarbejdet med Komplot
i 1967 af Lisbeth og Gubi Olsen. I 2001 overtog sønnen Jacob
To af virksomhedens mest innovative produktserier, Gubi og Gubi II,
Gubi ledelsen af virksomheden. Virksomheden havde indtil da
er designet af Komplot Design.
udviklet tekstiler og produceret polstermøbler og forhandlede også andre producenters produkter i deres konceptbutikker
Komplot Design deler Gubis innovationstanker, og de bruger
i København. Da Jacob Gubi overtog ledelsen valgte han at
nysgerrighed samt lysten til at differentiere sig som udgangs-
fokusere på et nichemarked: højprofilerede designmøbler
punkt for deres design.
til kontoret, som tager udgangspunkt i æstetik forenet med funktionalitet.
“Der er en masse udmærkede ting, der allerede er lavet, så der skal være en god grund til, at man tegner f eks en ny stol. Den
Innovation er et nøglebegreb for virksomheden, og hvert nyt
gode grund behøver ikke nødvendigvis at være nye materialer
produkt udspringer af et ønske om at lave noget anderledes.
eller en ny funktion, man kan også komme med et væsentligt designstatement, bare ved at give produktet en helt ny form,”
”Vi kan mærke, at vi er en del af den danske designtradition
siger Boris Berlin fra Komplot Design.
i og med, at vi værdsætter enkelhed og renhed i udtrykket. Vi har stor respekt for traditionen. Men vi er nødt til at komme skridtet
Komplot Design har tilført samarbejdet en dybdegående viden
videre. Hvis målet er at være en global virksomhed, må vi tilpasse
om nye materialer og forarbejdningsmuligheder. Det har medvirket
os de internationale tendenser. Vi vil være first-movers. Der er
til en øget innovationsgrad for Gubi, og Jacob Gubi er
ikke nogen tilfredsstillelse i at lave noget, som andre har lavet
meget tilfreds med samarbejdet: ”Det er vanskeligt at finde nye
før. Man skal være udfordrende og udforskende og kreativ, så
samarbejdspartnere, når det gælder nye teknologier, og der vil
er der belæg for, at der kan komme noget ud af det,” fortæller
jeg gerne fremhæve Komplot Design, for udover at de er dygtige
adm direktør Jacob Gubi.
til at designe, så er de også meget fagligt kompetente og sætter sig ind i teknologierne. For en virksomhed som vores, som ikke
Produkterne bliver derfor altid udviklet med en bevidsthed om,
er fagligt funderet, så er det vigtigt at samarbejde med designere,
at der skal findes særlige værdier i dem. Ud over at de skal være
som involverer sig i den del også.”
æstetisk appellerende, så skal de have en ekstra dimension. Gubis øgede fokus på at være first-mover har på mange måder Holdningen til innovation gennemsyrer hele virksomheden,
været en udfordring, for nyskabelser medfører ofte ekstra-
og det er ikke kun i forhold til produkterne, at man tænker
omkostninger og tidsmæssige prøvelser.
i nye baner. Jacob Gubi mener, at man skal have innovation på mange forskellige niveauer i organisationen og opfordre
”Det er meget tungt at være den, der går forrest, for du tager
sine medarbejdere til at tænke innovativt.
alle slagene undervejs. Når man laver produktudviklingen med nye materialer, som er uprøvede, så er der hele tiden ting, man
Gubis showroom i Københavns frihavn er et håndgribeligt
skal justere på, og ting der kan gå galt. For eksempel så flækkede
eksempel på deres tilgang til innovation. Da de flyttede ind i det
finéren på de første skaller til Gubi stolen, men leverandøren
2000 m2 store lokale, bestod omgivelserne ikke af meget andet
fik heldigvis løst problemet. Når man arbejder med innovation,
end containere og store lagerlokaler. Og det gav virksomheden
så vil der altid være nedture og opture,” fortæller Jacob Gubi.
muligheden for at differentiere sig fra andre designvirksomheder gennem selviscenesættelse. I showroomet bliver designproduk-
Resultaterne har dog langt oversteget problemerne, og Gubi
terne desuden fremvist på en utraditionel måde, da de opstilles
vil også i fremtiden gå ind i nye innovationsprocesser, hvis
som på et galleri. Siden Gubi flyttede til området er mange
det rigtige design dukker op.
andre designvirksomheder kommet til.
GUBI CHAIR
3D formspænding Komplot Design brugte i samarbejde med opfinderen to år på studier af 3D-formspænding, hvor de udforskede grænserne for, hvor meget
Anderledes formsprog og miljømæssig nytænkning
3D-finér kan klare. Normalt kan finér kun bukkes todimensionelt. Finér minder meget om papir i bøjningsbegrænsningerne. Man kan for eksempel ikke bukke det rundt om en kugle, da den manglende elasticitet i papiret vil få det til at krølle. Vores hænder har en større
Gubi og Komplot Design påbegyndte samarbejdet efter at have
bevægelsesfrihed, fordi vi har ‘slidser’ i hænderne
mødt hinanden på messen Orgatec i Køln. Komplot Design var
mellem fingrene. Det er således muligt at lægge
på udkig efter en dansk virksomhed til at producere en skalstol,
dem på en kugleformet genstand. Hvis materialet
som de havde udviklet i samarbejde med opfindervirksomheden
ikke er slidset, er der ikke den frihed.
Reholz. Det blev senere til Gubi Chair. For at kunne forme tredimensionelt, tager man Stolen er helt enestående, da man for første gang i formspæn-
et ark finér og kører det gennem en maskine, som
dingens historie har lavet en stol, der er formet tredimensionelt.
ligner en kam med en masse tynde knive med en
Metoden gør det muligt at forme stoleskallen, så alle kanter
afstand på 1,5 mm. Finéren er samtidig forstærket
vender væk fra kroppen og dermed giver stolen et organisk og
på bagsiden med nogle tråde, som holder sammen
blødt udtryk. Den bøjede kant hele vejen rundt om skallen gør det
på det hele. Dermed kan finéren formes på helt
muligt at gå ned til halv tykkelse i forhold til traditionel formspænd
nye måder.
– til 6 mm. Det betyder, at man halverer finérforbruget og på den måde laver et produkt, som trækker færre ressourcer fra miljøet. Det anderledes formsprog og den miljømæssige nytænkning har været to parametre, som er med til at brande virksomheden som innovativ. ”For os har det været en profilvare, som har kunnet åbne op for andre produkter. Vi fandt ud af, at der var en masse gode historier i innovationen omkring Gubistolen, og vi gik meget tidligt
”Hvis vi skulle lave andre produkter, så skulle det være fordi de havde noget helt andet at byde på – en helt anden teknologi.” Jacob Gubi, adm direktør, GUBI ud og konkurrerede på nogle konkurrenceparametre som bæredygtighed, hvilket dengang ikke var et parameter, som man tænkte på,” siger Jacob Gubi. Da stolen var sat i produktion lavede Gubi og Komplot Design en strategi for resten af kollektionen. Indenfor få år har stolen fået følgeskab af forskellige borde, en lille stol, en barstol og en loungestol. Gubi Chair har desuden fået et stort udvalg af stoleben i metal og træ. ”Vi går meget op i at lave en ‘familie’. Det giver en stærkere identitet end et enkeltstående produkt,” fortæller Jacob Gubi.
GUBI CHAIR II Fra plastikflaske til designstol
Efter Gubi Chair havde Gubi været i løbende dialog med Komplot Design, men der var ingen planer om at skabe nye produkter sammen, før Komplot Design fremviste designet af en stol lavet af filt fremstillet af plastikaffald. Bæredygtighedstanken og designet appellerede til Jacob Gubi: ”Hvis vi skulle lave andre produkter, så skulle det være fordi, de havde noget helt andet at byde på – en helt anden teknologi. Stolen havde et helt andet formsprog end Gubi Chair, og historien
producerede filten til andre formål. I samarbejde med Gubi og
var igen også interessant. Interessant på grund af bæredygtigheds-
Komplot oprettede virksomheden en afdeling med fokus på møbel-
aspektet, men også interessant fordi man kan producere produktet produktion. Udviklingen af stolen tog to år fra materialet var fundet. i Nordeuropa, og at man ikke behøver at producere alting i Østen. Hvis man har nogle produkter, som er højteknologiske, så er der
Ligesom Gubi Chair blev Gubi Chair II også til en møbelserie med
også basis for, at det kan produceres her i Skandinavien.”
en loungestol, et bord og en rumdeler. Materialets akustiske egenskaber har spillet en stor rolle i beslutningen om at lave en
Materialet, som er brugt til Gubi Chair II, er et eksempel på,
rumdeler. Den kan skære alle frekvenser over 500 Hz væk, hvilket
at materialer fra andre brancher kan anvendes i møbelindustrien.
er med til at skabe et bedre indeklima.
Polyesterfilt (PET filt) blev oprindeligt udviklet i bilbranchen som et godt alternativ til materialer, hvor man måtte bruge giftige
Stolens støjabsorbering tilsvarer en normal polstret stol med et
kemikalier såsom epoxy for at holde formen. PET filten består af
menneske siddende på den. Og bordet har filt på undersiden, som
polymer og copolymer, som har to forskellige smeltetemperaturer.
giver det lydabsorberende evner og har den positive sidegevinst,
Det betyder, at man kan forme materialet uden at skulle tilsætte
at bordpladen ikke tager skade af at bordet stables, da filten
lim ved blot at opvarme, presse og afkøle materialet.
beskytter bordpladen.
Tidligere har PET filt været brugt til industriel filtrering, på tennisbaner og til lyddæmpning mellem stålplader mm. Det er første gang, at materialet har været brugt til møbler i Danmark.
Fremstillingen af Gubi Chair II starter med, at genbrugsflasker af plastik omdannes til fibertråde. Disse fibertråde nåles på fabrikken Nordifa i Sverige til PET filt. Filtmåtterne varmes ved 210˚C i en stor varmluftsovn, hvilket gør materialet formbart.
Materialet har mange sympatiske egenskaber: Et varmt udseende, der refererer til uldfilt, det er slidstærkt, lydabsorberende og kan vaskes. Derudover er materialet bæredygtigt, da de fibre, som bruges til at fremstille filten, er lavet af plastikflasker, eksempelvis colaflasker. Derved kan affald omdannes til møbler, og plastikflaskerne får forlænget deres livscyklus.
To filtmåtter formpresses omkring stolens stålrørsstel i én proces, hvorefter kanten vandstråleskæres. Herved minimeres den industrielle proces betydeligt, da der ikke skal efterpolstres eller monteres. Bortset fra stolens stålrørsstel er der ingen bærende elementer i stolen i form af f eks en indre træ- eller plastikskal. Hele den bærende egenskab ligger i filten. Det betyder, at der ikke er brugt fæstninger eller lim for at samle stolen. Den kan således nemt skæres fra hinanden og genbruges, når produktets levetid
Komplot Design så første gang materialet på en messe i USA og kom derefter i kontakt med en svensk virksomhed, som allerede
er ovre. Se en film om processen fra plastikflaske til designerstol på denne hjemmeside: www.designprocessen.dk
Udfordringer
Dansk Design Center Dansk Design Center er hele Danmarks faglige videncenter for design. Fra 2009 vil Dansk Design Center bl a arbejde i dybden med nye materialer og derved sikre den nyeste viden inden for området til gavn for designmodne virksomheder. Dansk Design Center vil formidle den indsamlede viden gennem ddc.dk, i publikationer, nyhedsbreve samt i særlige vejledningsforløb for de designmodne virksomheder. Læs mere på www.ddc.dk
Innovation i danske virksomheder Gubis resultater viser med al tydelighed, at brugen af nye
På Teknologisk Institut møder de ofte virksomheder, som har et
materialer og produktionsformer kan fungere som en effektiv
ønske om fornyelse, men som ikke er konsekvente og strategiske
måde at differentiere sig fra konkurrenterne på – både på det
i deres tankegang. En af de helt store udfordringer for innova-
nationale og globale marked. Nye materiale- og procesteknologier,
tionsprojekter er, at virksomhederne ofte undervurderer, hvor
den øgede internationale arbejdsdeling og den intensiverede
meget tid og hvor mange ressourcer der skal sættes af til
konkurrence betyder, at markedet og mulighederne ændrer sig
udviklingsarbejdet. Derfor er der mange, der falder fra halvvejs
stadig hurtigere, og at der bliver stadigt større krav om kunde-
inde i et forandringsforløb, og dermed ikke opnår de ønskede
tilpassede løsninger. På denne baggrund er innovation blevet
resultater.
et nøglebegreb for at sikre en fortsat positiv udvikling i dansk erhvervsliv.
Processen I en innovationsproces er det vigtigt at inddrage de rigtige
Innovation i designprocessen kan opstå ved at benytte helt
samarbejdspartnere før beslutningerne træffes. Det kan for
nye og ukendte materialer, men det kan også opstå ved, at man
eksempel være designere med en stor viden indenfor de
anvender materialet på en ny måde eller ved, at man forarbejder
teknologiske muligheder og processer eller andre eksterne
det anderledes med deraf følgende nye anvendelsesmuligheder.
procesfacillitatorer som f eks Teknologisk Institut.
Arbejdet med nye materialer i design, hvad enten det er til helt nye produkter eller forbedringer af eksisterende produkter, kan
Når man skal udvikle et produkt med nye materialer, så skal man
give gode resultater. Især hvis det er som led i en strategisk
som første led i processen afdække sine behov. For eksempel:
designproces og kan bidrage med noget nyt.
Hvilken form og funktion skal materialet have? Kan materialet købes kommercielt, eller skal man ud i en nyudvikling af produktet?
Innovation kræver sit forarbejde
Hvilke krav er der til materialet (termiske krav, ønsker fra slut-
EU-Kommissionen har udråbt Danmark som et af verdens mest
bruger, osv)? Derved er det nemmere at kredse sig ind på og
innovative lande. Således kommer Danmark ind på en femteplads
formulere forventningerne til materialet og forarbejdningsmetoden.
blandt de førende lande, som er Sverige, Finland, Tyskland, Israel, Japan, Schweiz, England og USA. Men det er kun 4% af innova-
”Det er spørgsmålet om at have en ramme at arbejde ud fra
tionsprojekterne, som gennemføres.
sammen med sine samarbejdspartnere. Hvis man har afklaret, hvem der kan træde ind i de forskellige dele af udviklingen, så kan man hurtigere nå gennem sådan et udviklingsforløb og finde
Teknologisk institut Teknologisk Institut er en selvejende og almennyttig
frem til det materiale, som kan løse behovet,” siger teamleder for innovation Henrik Skou Pedersen fra Teknologisk Institut.
institution. De udvikler, anvender og formidler forsknings- og teknologibaseret viden til dansk erhvervsliv.
Materialer skal ikke kun vælges på baggrund af statiske og
Når projekter skal realiseres, kan man henvende sig
æstetiske behov, men vurderes ud fra en livscyklus betragtning,
til Teknologiske Partnerskaber under Teknologisk
hvor produktion, fragt, levetid og nedbrydelighed er nøglepara-
Institut. Her kan de hjælpe på følgende områder:
metre. I en succesfuld innovationsproces er der således også
• Leverandørsøgning
andre parametre end materialet, der spiller ind. Det er f eks
• Procesoptimering
produktionsomkostninger (herunder priser på værktøjer), nye
• Produktudvikling
underleverandører eller mulighed for at producere i egen fabrik,
• Henvisning til og formidling af den nyeste viden
logistik (f eks antal units i container), materialeholdbarhed,
om nye materialer.
konkurrenceforhold og patenter.
Læs mere på dti.dk
Fremtidens materialer Eksempler til inspiration
Fremtidens materialer er allerede en realitet. De findes
friktionsnedsættende evner, slip-let effekt,
i mange af de produkter, vi bruger i vores hverdag. Lige
varmeledende egenskaber.
fra selvrensende facader til energidynamiske og biologisk nedbrydelige komponenter. I dag kan materialer
Sol-gel teknologi – en glaskeramisk coating, tynd,
designes til at imødekomme specifikke krav og ønsker
fleksibel. Kan minimere brugen af kemi i f eks
til bæredygtighed, funktionalitet, styrke, holdbarhed og
vindmølleproduktion.
æstetik. Nedenfor ses eksempler på, hvilke materialer vi kommer til at bruge i fremtidens design:
Fotokatalystiske overflader, TiO2 – selvrensende overflader, som kan benyttes blandt andet i landbruget
Kompositter. I sin enkleste form består et komposit-
eller i lampeindustrien.
materiale af to komponenter, der sammen har stærkere egenskaber, end det enkelte komponent har i sig selv.
Kul. Man kan indkapsle luftrensende kulpartikler termisk i et non-woven tekstil og dermed give tekstilet nye
Udviklingen af polymere kompositter var et gennem-
egenskaber. Kulfibre kan sammensat med epoxy være
brud for materialedesign. Fra at være bundet til et
op til ti gange så stærkt som stål. Carbon nano tubes
materiales givne egenskaber kunne man pludselig
er i sin reneste form 100 gange så stærkt som stål.
opnå specifikke egenskaber. Helende materialer. Indenfor sundhedsforskningen På grund af deres lave densitet, høje styrke og store
vinder nye teknologier konstant frem. Det er blandt
plasticitet bliver kompositter i dag primært brugt i bil-,
andet muligt at lave materialer, der kan erstatte ødelagt
båd- og flyproduktion samt i andre etvægtsapplika-
eller manglende knoglevæv. Det gøres ved, at stamceller
tioner. Men kompositter har på grund af deres
og den bærende strukturelle substans, Scaffolds, dyrkes
plasticitet, holdbarhed og lave varmeledningsevne
i bioreaktor for at kickstarte vævsgenereringsprocessen.
et stort potentiale til at realisere nye formsprog.
Der forskes også i polymerer med formhukommelse, som f eks kan bruges til forskelligt medicinsk ydstyr,
Et eksempel på et produkt, hvor der er brugt
som f eks stents.
kompositter, er Boeing 787 Dreamliner. Flyet er lavet af 50% kompositmateriale og kun 20% er aluminium
Desuden vil vi bl a komme til at se:
og stål. Derved udleder flyet 20% mindre CO2 end
Transparente og lysfiltrerende solceller. Bruges
lignende flytyper.
for eksempel i byggebranchen og giver designfrihed i forhold kulør, transparens og størrelse.
Nanoteknologi. Nanoteknologien gør det muligt
Bioplast. Materialer er allerede udviklet, som gør
at udvikle materialer med forstærkede eller helt nye
det muligt at lave plastikposer af eksempelvis majs.
egenskaber. Det er nu muligt at designe, karakterisere,
Giver et positiv bidrag til co2 regnskabet.
producere og applikere strukturer ved at kontrollere
Natur- og syntetisk gummi samt termoplastiske
form og størrelse i nanometrisk skala enten bottom-up
elastomere
eller top-down.
Nye ståltyper. Titan, Aluminium og legeringer heraf samt andre metaller som eksempelvis magnesium.
Nanokompositter er nanopartikler kombineret med
Aerogel. Et byggematariale som består af højisolerende
traditionelle kompositter. De giver lettere og stærkere
luftlommer. Det er et letvægtsmateriale, som muliggør
komponenter og dermed et mere bæredygtigt produkt,
gennemsigtige vægge på 2,5 cms tykkelse.
da der ikke skal bruges så meget materiale. Det kan
Glasfiber kompositter – lettere end stål og i nogle
også have andre egenskaber f eks fleksibilitet og
tilfælde stærkere. Kan bruges i områder der er påvirket
brandhæmning.
af saltvand og virker ikke termisk ledende. Kevlar – stærkt materiale af syntetiske fibre, som kan
Temperaturregulerende materialer. Et eksempel
bruges som kompositmaterialer eller væves sammen
på et egenskabsændrende materiale er termokro-
med tekstiler som feks filt og bruges til skudsikre veste,
matiske materialer, der ændrer farve og transparens
hjelme oa.
ved skiftende temperaturer. Det bliver blandt andet
Evolon. Et tekstil som på grund af en stor overflade
anvendt i selvregulerende bilruder. Andre materialer
i hver enkelt tråd har en stærkt lyddæmpende egenskab.
har formhukommelse og evnen til at opsamle energi fra deres omgivelser.
Kilder: Anne-Lise Høg Lejre, Teknologisk Institut, teknologisk.dk
Overfladebehandlinger.
Birgit Kjærside Storm, Aalborg Universitet, aau.dk
Kolloid litografi – en behandling hvor man kan opnå
Kasper Guldager Jørgensen, 3XN, 3xn.dk
anderledes overfladestrukturer, optiske effekter,
Find mere information på ovenstående hjemmesider. Foto: Boris Berlin
Sådan kommer du videre
Vejledning om vækst
Udgivet af:
Dansk Design Center arbejder med at forbedre
Dansk Design Center har udnævnt en
Dansk Design Center
danske virksomheders konkurrenceevne ved
række designambassadører, der er placeret
at formidle viden om designs økonomiske og
i alle landets regioner, og som er med til
konkurrencemæssige fordele.
at sikre en regional forankring og designindsats i hele Danmark. De hjælper lokale
Dansk Design Centers designfremmeteam
virksomheder med at skabe vækst.
H C Andersens Boulevard 27 1553 København V Tel 3369 3369 Fax 3369 3300 design@ddc.dk www.ddc.dk
gennemfører årligt en række forskellige aktiviteter i hele Danmark, som stiller skarpt
Kontakt din lokale designambassadør:
på, hvordan virksomheder kan bruge design.
• Væksthus Hovedstadsregionen
tel 3010 8080
Klik ind på www.ddc.dk og find ud af, hvad
• Væksthus Midtjylland
der er relevant for din virksomhed. Ønsker du
at høre mere om din virksomheds muligheder
• Væksthus Nordjylland
for at vækste via design, kan du aftale et gratis
og uforpligtende møde med en projektleder
• Væksthus Sjælland
i designfremmeteamet på tel +45 3369 3369.
Tekst: Sidsel Regina Forchhammer, DDC
tel 7022 0076 tel 7021 0808 tel 5535 3035
• Væksthus Syddanmark Find en designer
På Dansk Design Centers hjemmeside kan du
• Dansk Eksportforening
finde en designer, der matcher de kompetencer,
tel 7023 5515 tel 8681 3888
din virksomhed efterspørger. DDC Netværk
• DS Håndværk og Industri
indeholder profiler på over 2.000 designere og
designvirksomheder. Klik ind på www.ddc.dk/
• ID Forum Horsens
ddcnet og find en designer.
tel 6617 3333 tel 7561 6100
• Træets Arbejdsgiverforening links
• Udviklingscenter for Møbler og Træ,
• Udviklingscenter for Møbler og Træ
www.moebelcenter.dk
tel 3377 3404 tel +45 9616 6200
• Træ- og Møbelindustriens Kompetencecenter,
Landets fem regionale Væksthuse
tilbyder gratis information og vejledning
www.traefremtid.dk
• Træinformation, www.traeinfo.dk
til iværksættere og små virksomheder.
• Træ- og møbelindustriens portal
Læs mere på www.startvaekst.dk.
om Miljø, Energi og Arbejdsmiljø,
www.reneprodukter.dk
• Database over materialer og innovative
løsninger, www.materialconnexion.com
• Database over materialer, www.noin.nu
Layout: Susanne Schenstrøm, DDC
• Træets arbejdsgiverforening, www.ta.di.dk