design:CASE / GUBI

design:case Gubi har formået at differentiere sig på et konkurrencebetonet marked ved at have en unik designprofil, som bygger på innovative designmøbler.

Dette har medført en gennemsnitlig vækst de sidste fem år på 258 procent.

dansk design center

“Vi vil være first-movers.

Der er ikke nogen tilfredsstillelse i at lave noget, som andre har lavet før.”

Jacob Gubi, Gubi

Denne mastercase fortæller om designs værdiskabende og forretningsmæssige potentiale med udgangspunkt i historien om Gubi. Mastercasen fokuserer desuden på innovation gennem brugen af nye materialer og fremstillingsformer.

Fakta om GUBI 1.000.000 kr

2004

2005

2006

2007

2008

Prim resultat

-0,4

3,6

13,2

23,1

30,6

Årets resultat

0,7

2,4

18,4

23,9

Egenkapital

0,8

3,2

11,4

28,9

42,9

23

32

40

Antal medarb

19

9,3

51

Gubi producerer møbeldesign i samarbejde med designere som Paul Leroy, Anders Lundqvist, Komplot Design og GamFratesi.

Gubi Chair og Gubi II er designet af Komplot Design, som har eksisteret siden 1987 og består af de to partnere Poul Christiansen og Boris Berlin. Den ene er uddannet arkitekt og den anden industriel designer.

Gubi Chair og Gubi II har vundet mange anerkendte designpriser bl a Den Danske Designpris, Red Dot Award – Best of the Best, Blueprint Best Product Award (London) og The Innovation Award Neocon Furniture Fair (Chicago). Gubi II har også været nomineret til INDEX: Award.

”Én ting er det nye materiale, en anden er hele processen omkring de nye materialer og de kompetencer og den viden, det kræver – og det er jo dét, der gør det svært.”

Jakob Bjerre, seniorkonsulent, Teknologisk Institut

I 2004 blev Gubi Chair en del af New Yorks Museum of Modern Arts permanente udstilling som en af de eneste danske designmøbler i nyere tid. Møblerne kan bl a ses i Kunstindustrimuseets og Trapholts samling, i Ordrupgaard Museets nye tilbygning af Zaha Hadid, på Danhostel Copenhagen og i Dansk Design Center.

Gubi er endvidere blevet valgt til at indrette 25. etage i Building No. 7, som er en af de første bygninger, planlagt på det stykke jord, der i dag er kendt som Ground Zero.

Gubi har de internationale produktions- og salgsrettigheder til Bestlite-lamperne.

Gubi Frihavnen, Klubiensvej 7-9 Pakhus 53 2100 Copenhagen Ø Tel +45 3332 6368 gubi@gubi.dk www.gubi.dk

Innovation som drivkraft ”Der er en masse udmærkede ting, der allerede er lavet, så der skal være en god grund til, at man tegner en ny stol.”

Boris Berlin, Komplot Design

GUBI er en familieejet designvirksomhed, som blev grundlagt

Samarbejdet med Komplot

i 1967 af Lisbeth og Gubi Olsen. I 2001 overtog sønnen Jacob

To af virksomhedens mest innovative produktserier, Gubi og Gubi II,

Gubi ledelsen af virksomheden. Virksomheden havde indtil da

er designet af Komplot Design.

udviklet tekstiler og produceret polstermøbler og forhandlede også andre producenters produkter i deres konceptbutikker

Komplot Design deler Gubis innovationstanker, og de bruger

i København. Da Jacob Gubi overtog ledelsen valgte han at

nysgerrighed samt lysten til at differentiere sig som udgangs-

fokusere på et nichemarked: højprofilerede designmøbler

punkt for deres design.

til kontoret, som tager udgangspunkt i æstetik forenet med funktionalitet.

“Der er en masse udmærkede ting, der allerede er lavet, så der skal være en god grund til, at man tegner f eks en ny stol. Den

Innovation er et nøglebegreb for virksomheden, og hvert nyt

gode grund behøver ikke nødvendigvis at være nye materialer

produkt udspringer af et ønske om at lave noget anderledes.

eller en ny funktion, man kan også komme med et væsentligt designstatement, bare ved at give produktet en helt ny form,”

”Vi kan mærke, at vi er en del af den danske designtradition

siger Boris Berlin fra Komplot Design.

i og med, at vi værdsætter enkelhed og renhed i udtrykket. Vi har stor respekt for traditionen. Men vi er nødt til at komme skridtet

Komplot Design har tilført samarbejdet en dybdegående viden

videre. Hvis målet er at være en global virksomhed, må vi tilpasse

om nye materialer og forarbejdningsmuligheder. Det har medvirket

os de internationale tendenser. Vi vil være first-movers. Der er

til en øget innovationsgrad for Gubi, og Jacob Gubi er

ikke nogen tilfredsstillelse i at lave noget, som andre har lavet

meget tilfreds med samarbejdet: ”Det er vanskeligt at finde nye

før. Man skal være udfordrende og udforskende og kreativ, så

samarbejdspartnere, når det gælder nye teknologier, og der vil

er der belæg for, at der kan komme noget ud af det,” fortæller

jeg gerne fremhæve Komplot Design, for udover at de er dygtige

adm direktør Jacob Gubi.

til at designe, så er de også meget fagligt kompetente og sætter sig ind i teknologierne. For en virksomhed som vores, som ikke

Produkterne bliver derfor altid udviklet med en bevidsthed om,

er fagligt funderet, så er det vigtigt at samarbejde med designere,

at der skal findes særlige værdier i dem. Ud over at de skal være

som involverer sig i den del også.”

æstetisk appellerende, så skal de have en ekstra dimension.

Gubis øgede fokus på at være first-mover har på mange måder Holdningen til innovation gennemsyrer hele virksomheden,

været en udfordring, for nyskabelser medfører ofte ekstra-

og det er ikke kun i forhold til produkterne, at man tænker

omkostninger og tidsmæssige prøvelser.

i nye baner. Jacob Gubi mener, at man skal have innovation på mange forskellige niveauer i organisationen og opfordre

”Det er meget tungt at være den, der går forrest, for du tager

sine medarbejdere til at tænke innovativt.

alle slagene undervejs. Når man laver produktudviklingen med nye materialer, som er uprøvede, så er der hele tiden ting, man

Gubis showroom i Københavns frihavn er et håndgribeligt

skal justere på, og ting der kan gå galt. For eksempel så flækkede

eksempel på deres tilgang til innovation. Da de flyttede ind i det

finéren på de første skaller til Gubi stolen, men leverandøren

2000 m2 store lokale, bestod omgivelserne ikke af meget andet

fik heldigvis løst problemet. Når man arbejder med innovation,

end containere og store lagerlokaler. Og det gav virksomheden

så vil der altid være nedture og opture,” fortæller Jacob Gubi.

muligheden for at differentiere sig fra andre designvirksomheder gennem selviscenesættelse. I showroomet bliver designproduk-

Resultaterne har dog langt oversteget problemerne, og Gubi

terne desuden fremvist på en utraditionel måde, da de opstilles

vil også i fremtiden gå ind i nye innovationsprocesser, hvis

som på et galleri. Siden Gubi flyttede til området er mange

det rigtige design dukker op.

andre designvirksomheder kommet til.

GUBI CHAIR

3D formspænding Komplot Design brugte i samarbejde med opfinderen to år på studier af 3D-formspænding, hvor de udforskede grænserne for, hvor meget

Anderledes formsprog og miljømæssig nytænkning

3D-finér kan klare.

Normalt kan finér kun bukkes todimensionelt. Finér minder meget om papir i bøjningsbegrænsningerne.

Man kan for eksempel ikke bukke det rundt om en kugle, da den manglende elasticitet i papiret vil få det til at krølle. Vores hænder har en større

Gubi og Komplot Design påbegyndte samarbejdet efter at have

bevægelsesfrihed, fordi vi har ‘slidser’ i hænderne

mødt hinanden på messen Orgatec i Køln. Komplot Design var

mellem fingrene. Det er således muligt at lægge

på udkig efter en dansk virksomhed til at producere en skalstol,

dem på en kugleformet genstand. Hvis materialet

som de havde udviklet i samarbejde med opfindervirksomheden

ikke er slidset, er der ikke den frihed.

Reholz. Det blev senere til Gubi Chair.

For at kunne forme tredimensionelt, tager man Stolen er helt enestående, da man for første gang i formspæn-

et ark finér og kører det gennem en maskine, som

dingens historie har lavet en stol, der er formet tredimensionelt.

ligner en kam med en masse tynde knive med en

Metoden gør det muligt at forme stoleskallen, så alle kanter

afstand på 1,5 mm. Finéren er samtidig forstærket

vender væk fra kroppen og dermed giver stolen et organisk og

på bagsiden med nogle tråde, som holder sammen

blødt udtryk. Den bøjede kant hele vejen rundt om skallen gør det

på det hele. Dermed kan finéren formes på helt

muligt at gå ned til halv tykkelse i forhold til traditionel formspænd

nye måder.

– til 6 mm. Det betyder, at man halverer finérforbruget og på den måde laver et produkt, som trækker færre ressourcer fra miljøet.

Det anderledes formsprog og den miljømæssige nytænkning har været to parametre, som er med til at brande virksomheden som innovativ. ”For os har det været en profilvare, som har kunnet åbne op for andre produkter. Vi fandt ud af, at der var en masse gode historier i innovationen omkring Gubistolen, og vi gik meget tidligt

”Hvis vi skulle lave andre produkter, så skulle det være fordi de havde noget helt andet at byde på – en helt anden teknologi.” Jacob Gubi, adm direktør, GUBI ud og konkurrerede på nogle konkurrenceparametre som bæredygtighed, hvilket dengang ikke var et parameter, som man tænkte på,” siger Jacob Gubi.

Da stolen var sat i produktion lavede Gubi og Komplot Design en strategi for resten af kollektionen. Indenfor få år har stolen fået følgeskab af forskellige borde, en lille stol, en barstol og en loungestol. Gubi Chair har desuden fået et stort udvalg af stoleben i metal og træ. ”Vi går meget op i at lave en ‘familie’. Det giver en stærkere identitet end et enkeltstående produkt,” fortæller Jacob Gubi.

GUBI CHAIR II Fra plastikflaske til designstol

Efter Gubi Chair havde Gubi været i løbende dialog med Komplot Design, men der var ingen planer om at skabe nye produkter sammen, før Komplot Design fremviste designet af en stol lavet af filt fremstillet af plastikaffald. Bæredygtighedstanken og designet appellerede til Jacob Gubi: ”Hvis vi skulle lave andre produkter, så skulle det være fordi, de havde noget helt andet at byde på – en helt anden teknologi.

Stolen havde et helt andet formsprog end Gubi Chair, og historien

producerede filten til andre formål. I samarbejde med Gubi og

var igen også interessant. Interessant på grund af bæredygtigheds-

Komplot oprettede virksomheden en afdeling med fokus på møbel-

aspektet, men også interessant fordi man kan producere produktet produktion. Udviklingen af stolen tog to år fra materialet var fundet. i Nordeuropa, og at man ikke behøver at producere alting i Østen.

Hvis man har nogle produkter, som er højteknologiske, så er der

Ligesom Gubi Chair blev Gubi Chair II også til en møbelserie med

også basis for, at det kan produceres her i Skandinavien.”

en loungestol, et bord og en rumdeler. Materialets akustiske egenskaber har spillet en stor rolle i beslutningen om at lave en

Materialet, som er brugt til Gubi Chair II, er et eksempel på,

rumdeler. Den kan skære alle frekvenser over 500 Hz væk, hvilket

at materialer fra andre brancher kan anvendes i møbelindustrien.

er med til at skabe et bedre indeklima.

Polyesterfilt (PET filt) blev oprindeligt udviklet i bilbranchen som et godt alternativ til materialer, hvor man måtte bruge giftige

Stolens støjabsorbering tilsvarer en normal polstret stol med et

kemikalier såsom epoxy for at holde formen. PET filten består af

menneske siddende på den. Og bordet har filt på undersiden, som

polymer og copolymer, som har to forskellige smeltetemperaturer.

giver det lydabsorberende evner og har den positive sidegevinst,

Det betyder, at man kan forme materialet uden at skulle tilsætte

at bordpladen ikke tager skade af at bordet stables, da filten

lim ved blot at opvarme, presse og afkøle materialet.

beskytter bordpladen.

Tidligere har PET filt været brugt til industriel filtrering, på tennisbaner og til lyddæmpning mellem stålplader mm. Det er første gang, at materialet har været brugt til møbler i Danmark.

Fremstillingen af Gubi Chair II starter med, at genbrugsflasker af plastik omdannes til fibertråde. Disse fibertråde nåles på fabrikken Nordifa i Sverige til PET filt. Filtmåtterne varmes ved 210˚C i en stor varmluftsovn, hvilket gør materialet formbart.

Materialet har mange sympatiske egenskaber: Et varmt udseende, der refererer til uldfilt, det er slidstærkt, lydabsorberende og kan vaskes. Derudover er materialet bæredygtigt, da de fibre, som bruges til at fremstille filten, er lavet af plastikflasker, eksempelvis colaflasker. Derved kan affald omdannes til møbler, og plastikflaskerne får forlænget deres livscyklus.

To filtmåtter formpresses omkring stolens stålrørsstel i én proces, hvorefter kanten vandstråleskæres. Herved minimeres den industrielle proces betydeligt, da der ikke skal efterpolstres eller monteres.

Bortset fra stolens stålrørsstel er der ingen bærende elementer i stolen i form af f eks en indre træ- eller plastikskal. Hele den bærende egenskab ligger i filten. Det betyder, at der ikke er brugt fæstninger eller lim for at samle stolen. Den kan således nemt skæres fra hinanden og genbruges, når produktets levetid

Komplot Design så første gang materialet på en messe i USA og kom derefter i kontakt med en svensk virksomhed, som allerede

er ovre.

Se en film om processen fra plastikflaske til designerstol på denne hjemmeside: www.designprocessen.dk

Udfordringer

Dansk Design Center Dansk Design Center er hele Danmarks faglige videncenter for design. Fra 2009 vil Dansk Design Center bl a arbejde i dybden med nye materialer og derved sikre den nyeste viden inden for området til gavn for designmodne virksomheder. Dansk Design Center vil formidle den indsamlede viden gennem ddc.dk, i publikationer, nyhedsbreve samt i særlige vejledningsforløb for de designmodne virksomheder.

Læs mere på www.ddc.dk

Innovation i danske virksomheder Gubis resultater viser med al tydelighed, at brugen af nye

På Teknologisk Institut møder de ofte virksomheder, som har et

materialer og produktionsformer kan fungere som en effektiv

ønske om fornyelse, men som ikke er konsekvente og strategiske

måde at differentiere sig fra konkurrenterne på – både på det

i deres tankegang. En af de helt store udfordringer for innova-

nationale og globale marked. Nye materiale- og procesteknologier,

tionsprojekter er, at virksomhederne ofte undervurderer, hvor

den øgede internationale arbejdsdeling og den intensiverede

meget tid og hvor mange ressourcer der skal sættes af til

konkurrence betyder, at markedet og mulighederne ændrer sig

udviklingsarbejdet. Derfor er der mange, der falder fra halvvejs

stadig hurtigere, og at der bliver stadigt større krav om kunde-

inde i et forandringsforløb, og dermed ikke opnår de ønskede

tilpassede løsninger. På denne baggrund er innovation blevet

resultater.

et nøglebegreb for at sikre en fortsat positiv udvikling i dansk erhvervsliv.

Processen I en innovationsproces er det vigtigt at inddrage de rigtige

Innovation i designprocessen kan opstå ved at benytte helt

samarbejdspartnere før beslutningerne træffes. Det kan for

nye og ukendte materialer, men det kan også opstå ved, at man

eksempel være designere med en stor viden indenfor de

anvender materialet på en ny måde eller ved, at man forarbejder

teknologiske muligheder og processer eller andre eksterne

det anderledes med deraf følgende nye anvendelsesmuligheder.

procesfacillitatorer som f eks Teknologisk Institut.

Arbejdet med nye materialer i design, hvad enten det er til helt nye produkter eller forbedringer af eksisterende produkter, kan

Når man skal udvikle et produkt med nye materialer, så skal man

give gode resultater. Især hvis det er som led i en strategisk

som første led i processen afdække sine behov. For eksempel:

designproces og kan bidrage med noget nyt.

Hvilken form og funktion skal materialet have? Kan materialet købes kommercielt, eller skal man ud i en nyudvikling af produktet?

Innovation kræver sit forarbejde

Hvilke krav er der til materialet (termiske krav, ønsker fra slut-

EU-Kommissionen har udråbt Danmark som et af verdens mest

bruger, osv)? Derved er det nemmere at kredse sig ind på og

innovative lande. Således kommer Danmark ind på en femteplads

formulere forventningerne til materialet og forarbejdningsmetoden.

blandt de førende lande, som er Sverige, Finland, Tyskland, Israel, Japan, Schweiz, England og USA. Men det er kun 4% af innova-

”Det er spørgsmålet om at have en ramme at arbejde ud fra

tionsprojekterne, som gennemføres.

sammen med sine samarbejdspartnere. Hvis man har afklaret, hvem der kan træde ind i de forskellige dele af udviklingen, så kan man hurtigere nå gennem sådan et udviklingsforløb og finde

Teknologisk institut Teknologisk Institut er en selvejende og almennyttig

frem til det materiale, som kan løse behovet,” siger teamleder for innovation Henrik Skou Pedersen fra Teknologisk Institut.

institution. De udvikler, anvender og formidler forsknings- og teknologibaseret viden til dansk erhvervsliv.

Materialer skal ikke kun vælges på baggrund af statiske og

Når projekter skal realiseres, kan man henvende sig

æstetiske behov, men vurderes ud fra en livscyklus betragtning,

til Teknologiske Partnerskaber under Teknologisk

hvor produktion, fragt, levetid og nedbrydelighed er nøglepara-

Institut. Her kan de hjælpe på følgende områder:

metre. I en succesfuld innovationsproces er der således også

• Leverandørsøgning

andre parametre end materialet, der spiller ind. Det er f eks

• Procesoptimering

produktionsomkostninger (herunder priser på værktøjer), nye

• Produktudvikling

underleverandører eller mulighed for at producere i egen fabrik,

• Henvisning til og formidling af den nyeste viden

logistik (f eks antal units i container), materialeholdbarhed,

om nye materialer.

konkurrenceforhold og patenter.

Læs mere på dti.dk

Fremtidens materialer Eksempler til inspiration

Fremtidens materialer er allerede en realitet. De findes

friktionsnedsættende evner, slip-let effekt,

i mange af de produkter, vi bruger i vores hverdag. Lige

varmeledende egenskaber.

fra selvrensende facader til energidynamiske og biologisk nedbrydelige komponenter. I dag kan materialer

Sol-gel teknologi – en glaskeramisk coating, tynd,

designes til at imødekomme specifikke krav og ønsker

fleksibel. Kan minimere brugen af kemi i f eks

til bæredygtighed, funktionalitet, styrke, holdbarhed og

vindmølleproduktion.

æstetik. Nedenfor ses eksempler på, hvilke materialer vi kommer til at bruge i fremtidens design:

Fotokatalystiske overflader, TiO2 – selvrensende overflader, som kan benyttes blandt andet i landbruget

Kompositter. I sin enkleste form består et komposit-

eller i lampeindustrien.

materiale af to komponenter, der sammen har stærkere egenskaber, end det enkelte komponent har i sig selv.

Kul. Man kan indkapsle luftrensende kulpartikler termisk i et non-woven tekstil og dermed give tekstilet nye

Udviklingen af polymere kompositter var et gennem-

egenskaber. Kulfibre kan sammensat med epoxy være

brud for materialedesign. Fra at være bundet til et

op til ti gange så stærkt som stål. Carbon nano tubes

materiales givne egenskaber kunne man pludselig

er i sin reneste form 100 gange så stærkt som stål.

opnå specifikke egenskaber.

Helende materialer. Indenfor sundhedsforskningen På grund af deres lave densitet, høje styrke og store

vinder nye teknologier konstant frem. Det er blandt

plasticitet bliver kompositter i dag primært brugt i bil-,

andet muligt at lave materialer, der kan erstatte ødelagt

båd- og flyproduktion samt i andre etvægtsapplika-

eller manglende knoglevæv. Det gøres ved, at stamceller

tioner. Men kompositter har på grund af deres

og den bærende strukturelle substans, Scaffolds, dyrkes

plasticitet, holdbarhed og lave varmeledningsevne

i bioreaktor for at kickstarte vævsgenereringsprocessen.

et stort potentiale til at realisere nye formsprog.

Der forskes også i polymerer med formhukommelse, som f eks kan bruges til forskelligt medicinsk ydstyr,

Et eksempel på et produkt, hvor der er brugt

som f eks stents.

kompositter, er Boeing 787 Dreamliner. Flyet er lavet af 50% kompositmateriale og kun 20% er aluminium

Desuden vil vi bl a komme til at se:

og stål. Derved udleder flyet 20% mindre CO2 end

Transparente og lysfiltrerende solceller. Bruges

lignende flytyper.

for eksempel i byggebranchen og giver designfrihed i forhold kulør, transparens og størrelse.

Nanoteknologi. Nanoteknologien gør det muligt

Bioplast. Materialer er allerede udviklet, som gør

at udvikle materialer med forstærkede eller helt nye

det muligt at lave plastikposer af eksempelvis majs.

egenskaber. Det er nu muligt at designe, karakterisere,

Giver et positiv bidrag til co2 regnskabet.

producere og applikere strukturer ved at kontrollere

Natur- og syntetisk gummi samt termoplastiske

form og størrelse i nanometrisk skala enten bottom-up

elastomere

eller top-down.

Nye ståltyper. Titan, Aluminium og legeringer heraf samt andre metaller som eksempelvis magnesium.

Nanokompositter er nanopartikler kombineret med

Aerogel. Et byggematariale som består af højisolerende

traditionelle kompositter. De giver lettere og stærkere

luftlommer. Det er et letvægtsmateriale, som muliggør

komponenter og dermed et mere bæredygtigt produkt,

gennemsigtige vægge på 2,5 cms tykkelse.

da der ikke skal bruges så meget materiale. Det kan

Glasfiber kompositter – lettere end stål og i nogle

også have andre egenskaber f eks fleksibilitet og

tilfælde stærkere. Kan bruges i områder der er påvirket

brandhæmning.

af saltvand og virker ikke termisk ledende.

Kevlar – stærkt materiale af syntetiske fibre, som kan

Temperaturregulerende materialer. Et eksempel

bruges som kompositmaterialer eller væves sammen

på et egenskabsændrende materiale er termokro-

med tekstiler som feks filt og bruges til skudsikre veste,

matiske materialer, der ændrer farve og transparens

hjelme oa.

ved skiftende temperaturer. Det bliver blandt andet

Evolon. Et tekstil som på grund af en stor overflade

anvendt i selvregulerende bilruder. Andre materialer

i hver enkelt tråd har en stærkt lyddæmpende egenskab.

har formhukommelse og evnen til at opsamle energi fra deres omgivelser.

Kilder: Anne-Lise Høg Lejre, Teknologisk Institut, teknologisk.dk

Overfladebehandlinger.

Birgit Kjærside Storm, Aalborg Universitet, aau.dk

Kolloid litografi – en behandling hvor man kan opnå

Kasper Guldager Jørgensen, 3XN, 3xn.dk

anderledes overfladestrukturer, optiske effekter,

Find mere information på ovenstående hjemmesider.

Foto: Boris Berlin

Sådan kommer du videre

Vejledning om vækst

Udgivet af:

Dansk Design Center arbejder med at forbedre

Dansk Design Center har udnævnt en

Dansk Design Center

danske virksomheders konkurrenceevne ved

række designambassadører, der er placeret

at formidle viden om designs økonomiske og

i alle landets regioner, og som er med til

konkurrencemæssige fordele.

at sikre en regional forankring og designindsats i hele Danmark. De hjælper lokale

Dansk Design Centers designfremmeteam

virksomheder med at skabe vækst.

H C Andersens Boulevard 27 1553 København V Tel 3369 3369 Fax 3369 3300 design@ddc.dk www.ddc.dk

gennemfører årligt en række forskellige aktiviteter i hele Danmark, som stiller skarpt

Kontakt din lokale designambassadør:

på, hvordan virksomheder kan bruge design.

• Væksthus Hovedstadsregionen

tel 3010 8080

Klik ind på www.ddc.dk og find ud af, hvad

• Væksthus Midtjylland

der er relevant for din virksomhed. Ønsker du

at høre mere om din virksomheds muligheder

• Væksthus Nordjylland

for at vækste via design, kan du aftale et gratis

og uforpligtende møde med en projektleder

• Væksthus Sjælland

i designfremmeteamet på tel +45 3369 3369.

Tekst: Sidsel Regina Forchhammer, DDC

tel 7022 0076 tel 7021 0808 tel 5535 3035

• Væksthus Syddanmark Find en designer

På Dansk Design Centers hjemmeside kan du

• Dansk Eksportforening

finde en designer, der matcher de kompetencer,

tel 7023 5515 tel 8681 3888

din virksomhed efterspørger. DDC Netværk

• DS Håndværk og Industri

indeholder profiler på over 2.000 designere og

designvirksomheder. Klik ind på www.ddc.dk/

• ID Forum Horsens

ddcnet og find en designer.

tel 6617 3333 tel 7561 6100

• Træets Arbejdsgiverforening links

• Udviklingscenter for Møbler og Træ,

• Udviklingscenter for Møbler og Træ

www.moebelcenter.dk

tel 3377 3404 tel +45 9616 6200

• Træ- og Møbelindustriens Kompetencecenter,

Landets fem regionale Væksthuse

tilbyder gratis information og vejledning

www.traefremtid.dk

• Træinformation, www.traeinfo.dk

til iværksættere og små virksomheder.

• Træ- og møbelindustriens portal

Læs mere på www.startvaekst.dk.

om Miljø, Energi og Arbejdsmiljø,

www.reneprodukter.dk

• Database over materialer og innovative

løsninger, www.materialconnexion.com

• Database over materialer, www.noin.nu

Layout: Susanne Schenstrøm, DDC

• Træets arbejdsgiverforening, www.ta.di.dk