1 minute read

Arbejder som jurist hos Danske Lejere: Konkrete sager, der hjælper

Tekst: Thue Grum-Schwensen, Thues Skrivestue

■ At arbejde som jurist hos Danske Lejere giver ofte en god følelse: ”Vi arbejder med konkrete sager, og derfor er det også meget ofte, at vi virkelig er en hjælp for mennesker, der har været klemt og befundet sig i en vanskelig situation”, fortæller Kirstine Rerup Schlichter.

Advertisement

Kirstine Rerup Schlichter arbejder som jurist hos Danske Lejere i Aarhus i en deltidsstilling. Hun kombinerer det med en anden ansættelse på et advokatkontor i Silkeborg. ”Det er ikke usædvanligt som nyuddannet jurist at kombinere forskellige deltidsstillinger med hinanden”, fortæller den 25-årige relativt nyuddannede jurist.

SPARRER MED STUDERENDE Danske Lejere kender hun, da hun også har været der som jurastuderende, og i dag er en af hendes opgaver også at sparre med de studerende, når der er behov for det.

”Det var et rigtig godt sted at arbejde som studerende, fordi de jurastuderende får konkrete sager at arbejde med. I begyndelsen nemme sager og efterhånden mere komplicerede sager. Du lærer på den måde hurtigt en masse om lejeloven og boligret”, siger hun.

Det er ifølge Kirstine Rerup Kirstine Rerup Schlichter sidder med nogle sagsmapper hos Danske Lejere og er klar til at gå i gang med en ny sag. Privatfoto

Schlichter ikke et sted, hvor de jurastuderende lades i stikken. De uddannede jurister er altid klar til at hjælpe og sparre med de studerende.

”Jeg er jo nyuddannet jurist, men jeg har selv været her som studerende i halvandet år, og det fik jeg rigtig meget ud af”, fortælle hun.

FORPLIGTER Den deltidsstilling, hun har i dag, er et barselsvikariat og altså en midlertidig stilling. Men hun er glad for at arbejde hos Danske Lejere. ”At de jurastuderende har så meget selvstændigt ansvar, er selvfølgelig også forpligtende for os, der er ansat som jurister. Hvis en af de studerende er i tvivl om noget i en sag, skal vi være der med det samme”, siger Kirstine Rerup Schlichter. FAKTA OM ANSATTE HOS DANSKE LEJERE

■ Danske Lejere har i øjeblikket 10 ansatte, hvoraf de syv er uddannede jurister. Dertil er der knapt 40 frivillige medarbejdere, der næste alle studerer jura. Juristerne fungerer som juridisk faglige ledere for de frivillige. På den måde sikres kvaliteten.

This article is from: