FÅR nr. 2 - 2015 by Landsforeningen for Dansk Fåreavl

FAR

nr. 2 2015

TIDSSKRIFT FOR DANSK FÅREAVL | ÅRGANG 80 | MARTS/APRIL

Generalforsamling i Landsforeningen Dansk Fåreavl

lørdag den 28. marts 2015 på Bygholm Landbrugsskole, Hattingvej 49, Horsens 10.00 10.30

Kaffe. Generalforsamling i Dansk Fåreavl

Dagsorden ifølge vedtægter: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Beretning fra landsledelse, udvalg og sekretariat 4. Drøftelse af beretninger 5. Regnskab 2014 6. Orientering om budget 2015 7. Drøftelser af regnskab og budget 8. Valg Formand Næstformand Statsautoriseret revisor Deloitte 12.30 Frokost 13.30 Dansk fåreavls organisation. Fælles debat om muligheder for fremtidig organisering af fåreavlen i Danmark. 15.30 Kaffe og afslutning. Herefter holder Dansk Fåreavls Landsledelsesmøde med konstituering.

Indhold

Nyt fra formanden...................3

Kort og godt ............................4 Gode perspektiver i rødkløver til får ........................6 Regnskabsproblemer i Fåreafgiftsfonden ....................9 Fårets dag: Her kommer kunderne af sig selv .............................. 10

Dansk Fåreavl betaler for mad og kaffe. Tilmelding til såvel generalforsamlingen som dagsarrangementet i sin helhed er nødvendigt! Det sker til formand Richard Andersen på mail: ra@faareavl.dk. Tilmeldingsfristen er senest den 25. marts.

Fårets dag: Oversigt over besøgsværter... 12 Årets gang Star-system og skruktur......... 14

Nekrolog: Professor A. Niemann Sørensen ............................... 22 Landskuet d. 2.–4. juli 2015 ....24

Struktur i avls arbejdet .......... 16

Nyt fra dyrlægerne ................ 25

Et historisk tilbageblik på Distrik 3 - Vestjysk Fåravl ....... 19

Nyt fra distrikterne ................ 27

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

Spis dit får .............................29

AF FORMAND RICHARD ANDERSEN

Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V Tlf.: 3339 4949 E-mail: faareavl@sheep.dk Hjemmeside: www.sheep.dk Landssekretær: Medlemshåndtering: Erik Weichardt Tlf.: 3339 4624 Mail: ewe@lf.dk Dansk Fåreavls Distribution Tlf.: 7526 9415 Mail: vagn.stage@dorset.dk FÅR – Tidsskrift for Dansk Fåreavl Redaktør Povl Nørgaard Tlf.: 3172 0145 Redaktør Anni Heiberg Tlf.: 2425 5847 Mail: tidsskrift@sheep.dk Billeder der har været bragt i bladet Får, vil blive lagt på et elektronisk arkiv som Dansk Fåreavls ejendom. Annoncer: Susanne Jahnsen Skabertrang | Silkeborg Bogtryk Tlf.: 4698 1630 E-mail: sj@sb-s.dk Dyrlæger: Inga Stamphøj, Sakskøbing Randi Worm, Nr. Nebel Gratis telefontid mandag 20.00-21.00 på tlf. nr. 7027 9359 Dansk Fåreavls Landsledelse Formand Richard Andersen Tlf.: 5556 4618 el. 4010 9641 E-mail: ra@faareavl.dk

Formandens ord

Danmarks fåreavl i 2020 – en vision Tænk nu Hvis kontrolanmærkninger af miljø, foderkvalitet, øremærker, osv. var vejledende ved første overtrædelse. Hvis alle foreninger, der organiserer fårebesætninger kunne arbejde sammen om at hjælpe hinanden med de fælles opgaver. Hvis alle følte, at de var en del af et samlet erhverv. Hvis alle sagde vi og vores om projekter støttet af Fåreafgiftsfonden.

Hvis racerne havde en aktiv avlsplan, som førte racen frem mod et defineret avlsmål. Hvis ormemidler ikke krævede recept. At ormemidler måtte opbevares på ejendommen. Hvis skind bare kunne tages hjem efter slagtning og sendes videre til garvning. Hvis transportreglerne med afstandsgrænser aldrig var kommet.

Hvis alle foreninger var med til at dække de fælles omkostninger til administration og sekretariat. Hvis alle støttede op om at undgå smittespredning.

Hvad skal vi arbejde med i de næste 5 år frem mod år 2020? Richard Andersen

Næstformand Bjarne Wohlfahrt Tlf.: 7586 3623 Formand for Udvalg for Sundhed Niels Skaaning Tlf.: 7516 0623 Formand for Udvalg for Avl Henning Nielsen Tlf.: 8669 4485 Formand for Blad-, PR- og Afsætningsudvalget Erik Lindegaard Tlf.: 9713 6260 Formand for Udvalg for Produktion Anders Sørensen, Tlf. 9893 5274 Øvrige medlemmer af landsledelsen: Erik Faudel, Tlf. 7461 3437 Kurt Lyder Hansen. Tlf.: 2870 3534 Flemming Pedersen, Tlf. 5230 4098 Hans Chr. Hansen, Tlf.: 7475 3620 Harald Jepsen Tlf. 7516 0623 Anders Sørensen, Tlf.: 9893 5274 Udebliver bladet: Erik Weichardt, mail: ewe@lf.dk Forsidefoto: Vinterfodring hos Åse Svendsen, Hedelam.

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

AF FORMAND RICHARD ANDERSEN

Kort og Godt Nyt fra Landsledelsen - Hvordan er Dansk Fåreavl stillet i fremtiden Der har været forsøgt en del forskellige tiltag her i de forgangne år i håbet om at kunne stoppe medlemstilbagegangen. Men når antallet af fårebesætninger går ned, er det selvfølgelig naturligt at det også går ud over vores medlemstal. Med et faldende medlemstal, så mindskes vores muligheder for at leve op til navnet Dansk Fåreavl - en forening som varetager alle fåreavleres interesser over for det omgivende samfund og vores aftagere af fårenes produkter. Samt at være den organisation der forener fåreavlernes interesser inden for avl, pasning, sundhed osv. Set i bagspejlet gennem det seneste år, så har den samlede branche brug for en sekretær til at holde styr på referater, høringssvar, aftaler, fordeling af opgaver til de faglige udvalg, forberede møder, holde styr på projekter betalt af Fåreafgiftsfonden, samt opdatere hjemmesiden. Det koster penge, og det koster også penge at transportere os til møder m.m. til kørselsudgifter. Og det koster at have en administrationen af Fåreafgiftsfonden, til regnskab samt til revision, således at projekterne fra Fåreafgiftsfonden kan godkendes. Det burde være alle organiserede fårebe-

sætninger, der skal dele omkostningerne til de fælles opgaver. Vores dilemma er at Dansk Fåreavl s medlemmer kan have svært ved at acceptere at kontingentet er så højt, samtidig med at lokalforeninger og raceforeninger kan være utilfreds med at de ikke har indflydelse på hvilke projekter, der får tilskud fra Fåreafgiftsfonden. Hvordan kan vi løse disse udfordringer? En løsning. Vi kan ændre Dansk Fåreavl til at blive en paraply organisation, hvor alle foreninger som der organiserer fåreavlere er medlemmer, og at de foreninger indbetaler et kontingent til paraply organisationen i forhold til medlemstal. Hvis vi gjorde det på denne måde, så skulle distrikterne være mere selvstændige og sidestilles med andre lokalforeninger. Det er for mig at se en enkel måde at løse vores nuværende dilemma. Vores fælles udfordring er kommunikationen ud til fåreavlerne og her spiller hjemmeside og tidsskriftet Får en væsentlig rolle. Især hjemmesiden sheep.dk er en vigtig brik, der hele tiden er brug for at få udbygget og opdateret. Tidsskriftet FÅR skal selvfølgelig ligge på hjemmesiden,

Status på projekt Kompetenceløft Der har gennem det seneste år været afholdt en hel del møder, staldskoler, kurser og ekskursioner i regi af projekt Kompetenceløft. Og muligheden for at få tilskud fra denne bevilling til arrangementer gælder indtil 1. juli. Så jeg vil stærkt anbefale at personer som der er interesseret i at del-

tage i et arrangement henvender sig til mig på mob.40109641 eller mail: ra@faareavl. dk. Så vil jeg gerne være behjælpelig med til at samle flere deltagere, og find den rette faglige person til at dække jeres ønsker og ideer til et fagligt arrangement.

Rådgivningsteamet har ide til en video I forbindelse med Projekt Kompetenceløft fungerer de tilsluttede undervisere også som det nuværende rådgivningsteam, som samler og formidler faglig viden om får. Der er i det team tanker fremme om at få lavet nogle video klip, som viser de praktiske ting der skal laves i løbet af året i en fårebesætning. Oplagte ting at vise på film er emner

som læmning, tjek af de nyfødte lam, vejning og ormekur til lammene, hegning og græsmarken. Indfangning og brug af fangehold. Håndtering af får og væddere. Tjek af tænder og yver, samt vædderen inden ilæmning. Forslag til foldskifte, indretning af fårestald med foderborde. Klipning. Klovpleje. Transport af får. Adoption af lam.

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

når det betales af Fåreafgiftsfonden, men der skal findes en model, således at det fremover også er muligt at modtage tidsskriftet FÅR i en trykt udgave, til dem som fortsat ønsker det. For at lave en sådan model, så skal der findes en måde således at alle de organiserede fåreavlere har mulighed for at stemme på og dermed have indflydelse på hvem, der skal repræsentere dem i ledelsen og i de faglige udvalg. En sådan Paraplyorganisation vil stå stærkt over for det offentlige m.m. i de forhandlinger, som vil være en del af det at varetage fåreavlernes interesser i det politiske system.

Succes for Dansk Texel i Holland: Familien Evert i Holland købte for to år siden en Texel-vædder fra Henning Nielsen, Nr. Skringstrup. Vi har nu fået tilbagemelding fra Holland. Det er meget positiv læsning: Vædderen er nr. 1 i Holland med hvad de kalder ”Kød-indeks”: baseret på ultralydsscanning samt tilvækst. Indekset er på 115- med en sikkerhed på 91 %. . Den sikkerhed skal sammenlignes med at under 1 pct.af populationen i Holland har et indeks, der er over 111. Vædderen har en beregnet avlsværdi på: +39,98 g pr. dag for tilvækst, + 1,68 mm for muskel og + 0,08 mm for fedt. Nr. 2, 4, 5 og 6 på denne hitliste over indeks er sønner af engelske Texel-væddere. Nr. 3 er en hollandsk Texel-vædder, som Reinert Evert købte i sommer. Så det bør de danske Texel-avlere være stolte af: Den danske vædder har slået de engelske og hollandske væddere – i Texels hjemland. Reinert fortæller, at de hollandske avlere grinede ad ham, da han købte en dansk vædder, - men nu er smilet stivnet. De må indrømme, at det var en klog disposition at hente en vædder fra Nordjylland. 6 gimmerlam efter denne danske vædder fik lam i år – 5 af dem fik tvillinger, 1 fik et enkelt lam – og alle lever.

KORT OG GODT

Nyt om lovning Regler for tilskud til græsningsarealer Den verserende sag mod en af vores største fåreavlere er dybt uretfærdigt, og viser med al tydelighed noget af den usikkerhed, som vi fåreavlere lever med. Når en kontrollant pludselig mener, at et græsningsareal har rekreative interesser og dermed ikke længere er tilskudsberettiget. Når et areal underkendes på denne måde, så udløser det let et angreb, hvor ansøgeren bliver hængt ud som snyder og bedrager, med krav om tilbagebetaling af tilskuddet flere år tilbage. En sådan sag må vi stå sammen med Landbrug og Fødevare og kræve at retningslinjerne bliver helt entydige. Vi kan let forestille os fremtidige sager, hvor et naturareal med afgræsning med et højtliggende udsigtspunkt - gør det arealet til et rekreativt område? Hvad med digerne ved vadehavet hvor besøgende nyder naturen? Vi må kræve, at de områder som er rekreative områder og dermed ikke tilskudsberettigede, de bør tydeligt markeres på et kort, således at ingen kan komme i tvivl. Mulighed for tilskud på græsningsarea-

lerne ændrer sig hele tiden, og nu har økologerne fået nogle fordele – lad os alle glæde os på deres vegne. Jeg vil opfordre til at man søger hjælp til at udfylde EU-ansøgningsskemaet for at sikre at tilskuddet optimeres, og samtidig har konsulenten en forsikring som dækker, hvis der laves fejl og man ikke opnår det tilskud, som man er berettiget til.

Lov om uddannelseskrav på vej Der har længe været en lovgivning om et uddannelses krav til nye fåreavlere på vej. Ved den sidste høring så forslaget således ud: Der er et kursuskrav på 12 timer til nye besætninger med over 10 får, og hvis besætningen kommer over 15 dyreenheder eller 105 moderfår, så forhøjes uddannelseskravet til et 60 timers kursus. De besætninger, der har haft over 10 får i 1 år inden for de sidste 10 år skal ikke på kursus. Og ligeledes med uddannelseskravet. Vi glæder os over at disse nye krav er en væsentlig lempelse i forhold det første udspil.

Regler for håndtering af skin Skind - en vigtig indtægt for mange besætninger. Der er nogle, der er blevet opmærksom på at skind er et biprodukt, som ikke bare kan udleveres til ejeren efter slagtning. For at måtte transportere skindene fra slagteren kræver det en tilladelse, som alle kan få gratis på hjemmesiden fra Fødevareministeriet. Men den efterfølgende opbevaring af skindene kræver en tilladelse. Der stilles ikke de store krav for at få den tilladelse, men tilsynsbesøget kommer til at koste lidt og det er vel at mærke hvert år. Der bliver arbejdet på 2 muligheder for at forenkle udmøntningen af disse kontrolkrav. Det letteste er hvis skind bliver godkendt som fødevare, for derved vil der ikke være problemer med at få udleveret skindene fra slagteren. Hvis skindene ikke kan godkendes som fødevare, vil det være nødvendigt at dem, der samler skindene inden de sendes til garvning bliver godkendt.

Oversigt over Fåreafgiftsfondens bevillinger for 2015 Dansk Fåreavl 1. Tidskriftet FÅR ............................................................................................................................ 2. Dyrlægerådgivning ...................................................................................................................... 3. Videnindsamling og videnformidling ........................................................................................... 4. Aktiv anvendelse af avlsredskaberne kåring og scanning............................................................ 5. Fælles udstyr til brug i forbindelse med ejerinseminering ........................................................... 6. Vinterafgræsning af slætmarker hos kvægbrug...........................................................................

244.000 117.000 60.000 38.000 35.000 60.000

Danske Lammeproducenter 7. Afprøvning af vædderlam til brug i produktionen........................................................................ 8. Økonomiske nøgletal ved lammeproduktion ............................................................................... 9. Naturplejeinfo via QR-koder .......................................................................................................

100.000 kr. 45.000 kr. 106.000 kr.

Københavns Universitet 10. Betydning af ernæring i det føtale liv for fårs produktivitet ........................................................ 11. Foderoptagelse, tyggeaktivitet, fordøjelighed og partikelstørrelse i gødning fra får ...................

145.000 kr. 33.000 kr.

Sydvestjyske Fåreavlere 12. Kursus for små og store fåreavlere .............................................................................................

47.000 kr.

Fynske Fåreavlere 13. Kursus for nye fåreavlere ...........................................................................................................

47.000 kr.

Danske Slagermestre 14. Videndeling og administration af fødevare- og veterinærlovgningen ..........................................

35.000 kr.

Henning Nielsen 15. Markedsføring af får og fåreprodukter på landsskuets fåreudstilling..........................................

30.000 kr.

Klassificeringsudvalget for svin, kvæg og får 16. Tilsyn med prisrapportering af lam til EU ....................................................................................

30.000 kr.

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

kr. kr. kr. kr. kr. kr.

AF JENS CHR. SKOV, KONSULENT I ØKOLOGISK LANDSFORENING

Gode perspektiver i rødkløver til får Den afledte effekt af rødkløver i græsblandinger til får og geder er højere udbytter. Det vil være med til at sikre selvforsyningen og mulighed for produktion af et større antal økologisk lam. Et nyt forsøg skal nedtone rødkløverskrækken hos fåreavlere. Landskonsulent Karsten Atterman-Nielsen, SEGES, Planteproduktion, finder det meget relevant at få set på rødkløver i frøgræs blandinger til får og geder, idet det vil påvirke markudbytterne positivt. I 2015 starter Videncentret et projekt, hvor man ser på indholdet af fytoøstrogener i de forskellige sorter af rødkløver på markedet. Det bliver interessant at følge om der er forskel på sorterne, som er udviklet i flere forskellige lande deriblandt Sverige, Frankrig, Tjekkiet og Danmark Gennem mere end 25 år har det været gængs opfattelse og klar tale i rådgivningen, at man ikke må fodre får med græsblandinger, der indeholder rødkløver, da det østrogenlignende indhold i planten reducerer fertiliteten. Ny forskning viser imidlertid, at rødkløverplanten ikke påvirker dyrene så meget, som tidligere antaget, når rødkløver kun udgør en andel af foderet. Et nyt forsøg søger at give svaret på, hvor meget fårene så kan tåle. Mange lammeproducenter holder sig tilbage fra at lade fårene afgræsse mælkeproducenters græsmarker med rødkløver. Oftest siger de nej eller må bytte får og lam i den periode, de går med vædder,

fordi de ser en risiko for at drægtigheden bliver nedsat som følge af for stor rødkløverandel i de græsmarker de tilbydes. Der er generelt en stor rødkløverskræk i Danmark, idet der gennem mange år er blevet frarådet at lade får og geder afgræsse rødkløvergræsblandinger overhovedet. Begrundelsen har været at rødkløver indeholder stoffer, som kan have en negativ virkning på fårenes fertilitet. Rødkløver i græsblandinger giver et større udbytte og kan derfor næsten altid findes på de økologiske mælkeproducenters slæt marker, så har der været interesse for at få undersøgt rødkløverens påvirkning af fertiliteten hos får. I projektet ”Fytoøstrogener i rødkløver til får” undersøger vi indholdet af de hormonlignende stoffer i græsblandinger med varierende andel rødkløver, og vi demonstrerer virkningen på fertiliteten hos får, som har afgræsset markerne

Nye oplysninger om rødkløver I litteraturen om rødkløver til får frarådes rødkløverblandinger på grund af risiko for ufrugtbarhed. DLF-Trifolium skriver i deres dyrkningsvejledning, at får ikke kan

tåle rødkløver. På SEGES Kvægs hjemmeside – (Videnscentret for Landbrug, Kvæg) står der imidlertid i afsnittet om giftige planter, at rødkløver ikke udgør et problem, hvis blot rødkløverandelen udgør under 30 pct. af grovfoderet. Dog skal tilskudsfodring med sojaskrå i kombination med afgræsning af rødkløver undgås, da sojaskrå også indeholder østrogenlignende stoffer. I anbefalingerne til kvæg anføres, at man kan acceptere op til 50 pct. rødkløver i grovfoderet. Spørgsmålet er om samme grænse gælder for får, så derfor gennemfører vi et praktisk forsøg til at få fastlagt grænsen for indhold af rødkløver i grovfoderet - afgræsning såvel som slæt græs til får. En årsag til at man ikke uden videre kan overtage anbefalingerne fra kvæg skyldes, at får græsser senere på året end kvæg og her er fytoøstrogen indholdet højere ved de lave vejrtemperaturer. Og da høj drægtighedsprocent er alfa- omega for en lammeproducent, så var detailkendskab til variationer i fytoøstrogen indholdet vigtigt at få belyst.

Rødkløvergræsmarken er fotograferet den 19. september lig inden der blev taget slæt og fårene blev sat på marken. Det er forsøgsparcellen med blanding 42 + 3 kg rødkløver. Der blev analyseret frem til 54 pct. rødkløver af tørstoffet i afgrøden på den parcel. Foto: Jens Chr. Skov

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

RØDKLØVER TIL FÅR

Forsøgsbeskrivelse af demonstrationsprojektet Demonstrationen skal levere anvisninger på, hvilke marker og med hvilken rødkløver andel, det kan anbefales at indsætte får og geder på rødkløvergræsmarken og hvornår det må frarådes ud fra de kendte indhold af fytoøstrogener. Endvidere skal vi afprøve om indholdet af fytoøstrogener svarer til det forventede ud fra tidspunkt på året, temperatur o.l. som er senere end malkekvægs afgræsningsperiode. Lammeproducent Torben Kousgaard, Varde Ådal Lam ved Varde er vært i projektet. Torben Kousgaard har 350 moderfår af racen Dorset og krydsninger her af, og på bedriften er der læmninger i oktober, januar og maj. Fårene afgræsser ekstensive arealer ved Varde Ådal i sommermånederne. De får, som skal ilæmmes i efteråret, sættes på gode sædskiftearealer. Her kan de få den ekstra energiforsyning, som er vigtig for antal løsnede æg (såkaldt flushing). Med Torbens Kousgaards besætning af Dorset og krydsninger heraf kan dette projekt ikke klarlægge, om der er raceforskelle på, hvornår fårene påvirkes af fytoøstrogener og hvilke racer der evt. kunne påvirkes mere end andre racer. Demonstrationen indeholder udlæg af kløvergræs blanding med standart blan-

dinger nr.: 22, 31 og 42 med hhv. 0, 6 og 11 % rødkløverfrø, samt blanding 42 + 3 kg rødkløverfrø for at finde grænsen for om og hvornår fertiliteten evt. hæmmes eller de blandinger som anbefales til kvæg kan bruges uden negative problemer til får.

• 1 hold á 10 får indsættes på rødkløver græsmark med kl. græsblanding 31+22, • 1 hold á 10 får indsættes på rødkløver græsmark med kl. græsblanding 42, • 1 hold á 10 får indsættes på rødkløver græsmark med over 50 % kløver 42 + 3 kg, • 1 hold á 10 får indsættes på græsmark uden rødkløver, kontrolhold med kl. græsblanding 22 Kløvergræsmarkerne blev flot etableret med tæt på 100 pct. fremspiring. De blev sået med byg som dæksæd d. 28. april, og vandet tre gange. Der blev taget helsæd midt i juli og et slæt græs til grøntpiller sidst i august. Desuden blev der taget slæt på halvdelen af hver fold, lige inden fårene kom på d. 20. september.

Forsøgs græsmarkens udbytte Der blev sat 10 får på halvdelen af hver parcel. Vi var bekymrede for, om fårene kunne tåle overgangen fra naturarealer

til marker med meget høj kløverandel. Dyrene blev lidt tynde i gødningen, men det gik uden problemer. Fårene åd ikke noget af det tilbudte halm og rødkløveren blev hurtigt gnavet ned. Vurderingen var at der stod 250 FEN på hver parcel (4-500 FEN/ha) da fårene kom på. Fårene skiftede mellem de to folde inden for hver parcel tre gange. Indtil 1. november har hver parcel forsynet dyrene med ca. 18 FEN om dagen (16 FEN/ ha/dag). I november blev afgræsningen suppleret med helsædsensilage, og d. 26. november blev dyrene fjernet fra parcellerne. Det var tydeligvis de parceller med mest rødkløver, som blev gnavet hurtigst ned. Selvom efteråret 2014 var mildt, holdt kløveren op med at vokse, da temperaturen faldt, mens græsset voksede videre.

Høj kløverandel og højt proteinindhold Der blev taget prøver af kløvergræsset fire gange i løbet af efteråret. Prøverne blev udtaget ved at køre en bane med plæneklipper med opsamler på den fold, som fårene skulle ind på. Græsprøverne blev analyseret for foderværdi og scannet for bælgplanteandel ved en foreløbig metode på Eurofins, se tabel 1.

Tabel 1. Foderværdi og bælgplanteandel bestemt ved foreløbig scanningsmetode ved Eurofins.

Parcel

Dato

Protein, g/kg ts

Sukker, g/kg ts

Kg ts/FEN

Rødkløver, % af ts

Hvidkløver, % af ts

Græs, % af ts

Bl. 31+22

19/9

237

1,34

15/10 7/11

260 253

31 40

1,18 1,17

5/12 19/9 15/10 7/11 5/12 19/9 15/10 7/11 5/12 19/9 15/10 7/11 5/12

254 157 275 254 273 232 305 213 258 255 191 245 279

50 190 21 15 76 43 16 <10 57 25 17 23 71

1,13 1,26 1,21 1,24 1,08 1,32 1,22 1,47 1,21 1,36 1,20 1,25 1,10

Bl. 42

Bl. 42+3 kg

Bl. 22

Antal scannede fostre 1,9

34 2,0

19 1,7

34 2,3

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

RØDKLØVER TIL FÅR

Rødkløveren udgjorde Mark 1: 20, Mark 2: 30 og mark 3: 54 % af tørstoffet i de tre parceller og levede dermed op til det planlagte. Proteinindholdet var som forventet højt (ca. 25%), men det gav ingen sundhedsmæssige problemer hos fårene og de holdt et godt huld i forsøgsperioden. Kløverandelen og proteinindholdet i græsset lå generelt højt. Det betyder, at fårene har brugt energi på at udskille overskydende protein, men de var alligevel i godt huld hele efteråret. Analysen af bælgplanteandel er en ny metode, der er under test og udvikling, og den kan derfor være behæftet med en vis usikkerhed. Tabel viser gennemsnittet af fire prøver for hver parcel. Rødkløverandelen var henholdsvis 25%, 30% og 54% i gennemsnit i de tre parceller med rødkløver. Niveauet stemmer overens med forventningerne i forhold til de anvendte frøblandinger.

Scanningsresultater Vi kan ikke drage en endelig konklusion, selvom der er en faldende tendens hos fårene i marken med flest rødkløver, da forskellen er ikke statistisk sikker. Antallet af scannede fostre i forsøget er over gennemsnittet antal lam i besætningen. Det kan forsigtigt konkluderes at mængden af foder til flushing og den første måned efter bedækning har stor indflydelse på antallet af fostre. Derfor kan der uddrages, at det er bedre at sætte fårene på en blanding 42 med rødkløver end der mangler foder i nævnte periode. Forsøgets afsluttes i 2015 De får som indgår i forsøget er scannet for drægtigheder og sammen med analyserne for fytoøstrogen, sammenholdes og analyseres de for, om der kan findes sammenhæng mellem rødkløver %, antal drægtigheder og fytoøstrogen indhol-

Lammeproducent Torben Kousgaard, Varde Ådal Lam ved Varde er vært i projektet. Og hans Dorset får græssede på forsøgsparcellerne i perioden fra 20. september til 26. november. Foto: Irene Fisker

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

det. Når vi har analyseret de data, så vil vi udarbejde vejledning til at finde rødkløverprocenten, når man står i marken. Med det tal, så skal fåreavleren eller lammeproducenten på sikker grund kunne afgøre om han skal sige ja tak til tilbud om at afgræsse en mark. Vi forventer at kunne lave anvisning til at kunne vurdere andelen af kløver i markerne, så det bliver større sikkerhed for at der ikke vil være den store risiko ved at pleje mælkeproducenternes græsmarker i efterår og vinterperioden.

Projektet er støttet af FØL (Forskningsfonden for Økologisk Jordbrug)

AF FORMAND RICHARD ANDERSEN UDSTILLER AF FÅR

Regnskabsproblemer i Fåreafgiftsfonden Formandens status redegørelse for forløbet siden Generalforsamlingen 2014 Vi har i landsledelsen været igennem en turbulent periode siden generalforsamlingen i 2014, hvor der blev stillet spørgsmål til, om administrationen af Fåreafgiftsfonden har været i orden. En klage til Fåreafgiftsfonden udviklede sig til at der blev truet med at klage til ministeriet og politianmeldelse med mistanke om bedrageri og krav om at jeg trak mig som formand for Dansk Fåreavl og fra Fåreafgiftsfonden. Det førte til at Landbrug og Fødevare iværksatte en advokatundersøgelsen på basis af den klage, som der var kommet til Fåreafgiftsfonden som Landbrug og Fødevare administrere. Intentionen fra Landbrug og Fødevare var klar, for de har været i gang med oprydningen i fonde m.m. fordi de ønsker at de ting de arbejder med skal være helt i orden. Der er foretaget advokatundersøgelser af Dansk Fåreavls regnskabsbilag i årene 2011 til 2013 med fokus på projekter, der er gennemført med tilskud fra fåreafgiftsfonden. De to advokatundersøgelser af alle bilag og bemærkninger på bilag har vist, at der ikke er foregået nogen som helst form for bedrageri. Pengene, der er udbetalt, er alle givet til tilskudsberettigede aktiviteter, som er kommet fåreavlerne til gode. Men undersøgelsesrapporten afslører, at der er lavet proceduremæssige fejl. Dem vil jeg beskrive her. Først problemet med inhabilitet, hvor undersøgelsesrapporten påpeger, at det ikke var nok at den inhabile person undlod at deltage i behandlingen af projektet. Vedkommende skulle uden for døren og det skal fremgå af referatet, at vedkommende var uden for døren. Hele bestyrelsen i Fåreafgiftsfondens var overbeviste om, at vi håndterede inhabilitet korrekt, men ikke godt nok må vi konstatere. Derudover er der lavet fejl med, hvilket år tilskuddet hørte til. F.eks. må vi ikke benytte tilskudsmidler bevilget i 2014 til tidskrift nr. 1 i 2014, da det er produceret i 2013 og artiklerne er skrevet i 2013. Derfor er dette nr. af tidsskriftet tilskudsberettiget i 2013, men ikke i 2014.

Rapporten påpeger også, at der har været nogle projekter, hvor teksten i ansøgningen og den udførte aktivitet og teksten på regningen ikke helt har passet sammen. Som f.eks. ansøgningen til fagmøderne, hvor der var søgt tilskud til ”foredragsholder” og ikke til ”foredrag”. Hvis der havde stået foredrag, havde der ikke været tilbagebetalingskrav, men der stod foredragsholder. En anden fejltype: Der var nogle bilagsfejl i forbindelse med projekter udført af sekretæren på Axelborg. Endvidere var der i 2011 og 2012 regninger, som fejlagtigt blev dækket af Fåreafgiftsfonden. Endelig påpeger rapporten problemer med bevillingsåret 2013. Der blev givet nogle ekstra bevillinger oven i nogle af Dansk Fåreavls projekter, dette var for at tilgodese Danske Lammeproducenter og for at undgå at lave en ekstra ansøgningsrunde. Dette var en løsning på et praktisk problem. Som vi efterfølgende kan se, så burde Fåreafgiftsfondens administrator på ingen måde have medvirket til det. Endelig vil jeg nævne den kritik, som kommer af de inhabilitets problemer, jeg har fået ved at løse opgaver for projekter varetaget af Dansk Fåreavl og finansieret af Fåreafgiftsfonden. Min intension med det var at sørge for, at Dansk Fåreavl fik mest muligt ud af projektmidlerne. Da min timeløn kun var 1/3 af den, som jeg i sin tid som fårekonsulent skulle have haft.

Resultatet af undersøgelsen Kravene til administration af offentlige fonde som Fåreafgiftsfonden er meget skrappe. Og der er ikke plads til fejl og mangler. Og på denne måde stiller det også skrappe krav til revisionen. For at sikre at det ikke er samme firma der revidere regnskab for Dansk Fåreavl og Fåreafgiftsfonden, så har Fåreafgiftsfonden fået nyt revisionsfirma. Efter 2 store advokatundersøgelser stod Dansk Fåreavl over for et tilbagebetalingskrav fra Fåreafgiftsfonden på 716 000 kr. Dette beløb er nu tilbagebetalt til Fåreaf-

giftsfonden. Og efter særdeles vanskelige forhandlinger med Landbrug og Fødevare, så er det lykkedes at finde en løsning, som gør at Dansk Fåreavl kun skal tilbagebetale en andel på 142 000 kr. og resten af tilbagebetalingskravet er dækket af Landbrug og Fødevare samt af revisionen. Landbrug og Fødevarer har påtaget sig deres del af ansvaret for de begåede fejl. Samt betalt for advokatundersøgelsen Da Danske Lammeproducenter har stået for nogle af de projekter, som er berørt af tilbagebetalingskrav, så vil Dansk Fåreavl nu kræve, at Daske Lammeproducenter også er med til at dække det tab, som indtil videre er påført Dansk Fåreavl. For projekter med oprindeligt tilsagn fra Fåreafgiftsfonden i 2014 har ovennævnte undersøgelser haft den konsekvens, at nogle af de projekter som Dansk Fåreavl har søgt om tilskud til og som i nogen udstrækning er gennemført, desværre alligevel ikke kan dækkes af Fåreafgiftsfonden. For de projekter som jeg har udført i 2014 bliver der ikke sendt regning til Dansk Fåreavl, da reglerne om inhabilitet ikke er overholdt. For bevillingerne fra fonden til 2015 er alle regler overholdt, så derfor kan disse projekter gennemføres som planlagt og bevilliget. Hvad er der så kommet ud af klagerne? Der er tilbageført 716 000kr. til Fåreafgiftsfonden og Promilleafgiftsfonden. Vi kan håbe at der også er nogle andre fonde der har tilbagebetalt til Promilleafgiftsfonden således at nogle af disse 299 000 kr. kommer tilbage. De resterende 417 000 kr. ligger nu i Fåreafgiftsfonden og venter på at blive uddelt i 2016. Dansk Fåreavls formue er skrumpet med 142 000 + advokatomkostninger og ekstra mødeaktivitet i alt ca. 200.000 kr. Hvis driften af Dansk Fåreavl balancerer i 2014, så vil der fortsat være en formue på 250 000 kr. i foreningen Hvis ikke denne sag var blevet rejst, så var der meget som havde set anderledes ud, men fortiden kan vi ikke ændre. Richard Andersen.

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

AF ANNI HEIBERG, REDAKTØR

Fårets Dag:

Her kommer kunderne af sig selv Anne Hjelm er som altid med på Fårets Dag, og det er en dag, hun ser frem til. Den dag kommer kunderne af sig selv, og de får altid god faglig information med fra besøget.

Anne Hjelm, Birkemosehus, er en engageret fåreavler, og den faglige formidling er vigtig for hende på Fårets Dag.

Der kan komme flere hundrede gæster, og der er kaos på vejen og travlhed i stalden. Alligevel er Fårets Dag en dag, Anne Hjelm, Birkemosehus i Lorup ved Sorø ser frem til. Hun er en stolt fåreavler, der er meget engageret i sit fag, og derfor er det også vigtigt for hende at formidle viden om får og fåreavl til alle interesserede. Og det mærker de mange gæster. Anne Hjelm serverer ikke kaffe og kage, hun serverer masser af viden om får. − Voksne er i virkeligheden meget interesserede, hvis man gider fortælle, og det gider jeg. Jeg synes, det er vigtigt, at gæsterne får faglig viden med herfra, og det er den faglige formidling, der er drivkraften for mig på Fårets Dag, fortæller Anne Hjelm. − Børnene er glade for lammene, og de helt små børn foretrækker mine kaninunger. Og nogle gange er gæsterne så heldige, at de kan opleve en læmning på Fårets Dag. Anne Hjelm fortæller sine mange besøgende om læmning, væddere og adoption og om årets gang i produktionen. − Jeg synes selv, det er spændende, og hvert år har sine udfordringer, når man arbejder med fåreavl. Og så krydrer jeg altid formidlingen med nogle lammehistorier. Det skal ikke blive for nørdet, så står folk af. Men de er faktisk meget interesserede og stiller mange spørgsmål undervejs, siger Anne Hjelm. Nye kunder På Fårets Dag får Anne Hjelm besøg af kolleger, ligesom der er en del gengangere, men de allerfleste er nye gæster uden meget kendskab til fåreavl. Og nye besøgende er meget ofte lig med nye kunder. − Fårets Dag og Økologisk Høstmarked er de dage, hvor de nye kunder kommer af sig selv. Jeg har en avlsbesætning, og jeg

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

FÅRETS DAG

Anne Hjelms vædder blev kåret til Årets Pelsvædder i 2014.

har oplevet at sælge 30 gimmere til en fåreavler på sådan en dag. Det er jo et arrangement, hvor man kan komme og se besætningen sådan lidt uformelt. Og så er det også dagen, hvor mange køber uld og skindprodukter i min gårdbutik, og hvor folk bliver skrevet op til kød. − I dag vil kunderne gerne vide, hvor deres kød kommer fra, og de går op i dyrevelfærd. Når først kunderne har været her og kender mig, så vil de have deres kød herfra. Rigtig mange af mine kunder er kunder, jeg har fået på Fårets Dag. Dagen er både PR for min egen virksomhed og for hele fårebranchen i Danmark, siger Anne Hjelm. Presseomtale vigtig Anne Hjelm laver hvert år sine egne pressemeddelelser til den lokale presse som supplement til Dansk Fåreavls pressemeddelelser. − Det giver god omtale, og når lokalradioen fortæller om åbent hus her, kan det være helt kaotisk så mange, der kommer. Vi fåreavlere bor jo ofte meget isoleret ned ad en lang vej, så vi er ikke altid så synlige. Derfor er det vigtigt, at vi gør opmærksomme på os selv, siger Anne Hjelm. Anne har en gotlandsk avlsbesætning på 52 moderdyr og 3 avlsvæddere. Hun fik kåret en vædder som Årets pelsvædder i 2014.

De mindste børn er glade for Annes kaninunger, mens de voksne gerne vil høre om arbejdet med fårene.

Der er masser af lam og nogle gange en læmning, når Anne Hjelm holder Fårets Dag.

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

OVERSIGT OVER BESØGSVÆRTER

Hvem har åbent i 2015?

AF RANDI WORM, FÅREDYRLÆGE

Hvad kan I se? Distrikt 1 - Nordjylland

Tenna & Erik Pedersen Serritslevvej 171 9700 Brønderslev

160 moderdyr + 5 væddere, 100 rene Texel og resten krydsninger af Texel og Suffolk. Vores læmmesæson starter begyndelsen af februar, så der er store lam på dagen. Der fodres med fuldfoder. Ulvhøj Økologisk landbrug vil være tilstede med et udvalg fra gårdbutikken. Evt. smagsprøver.

Thy Lam Gitte Kroll Oddesundvej 105, Skjoldborg 7752 Snedsted

Åbent hus kl. 14-17 skærtorsdag, langfredag, påskelørdag og påskesøndag - se www.thylam.dk Gården er økologisk, og der kommer mange lam i påskedagene. Vi har butikker med uld, skind, lammekød, kolonial og grønt. Alt lammekød er fra vores egne dyr, og vi har måske landets største udvalg. Ulden fra dyrene bruges til strikkegarner og vævede stoffer, vi får garvet de fine lammeskind og knoglerne bruger vi bl.a. til fine små knapper.Vi har en bordercollie og 3 dejlige katte. Telefon: 97 93 16 56

Svalhøjhus Texel Walter og Annette Astrupvej 160 9560 Hadsund

Besætningen består af 50 moder får og tre væddere af racen Texel, Derud over har vi også 4 Gotlænderfår og en Godlænder vædder. Læmningen starter midt i marts så der er mulighed for at se lam i flere størrelser. Østhimmerlands Biavlerforening kommer og viser deres produkter frem og der er mulighed for smagsprøver.

Karsten Villadsen & Katarina Sandberg, Frilandsvej 60, 7860 Spøttrup

Vi har 50 moderfår af racen Gotlandske Pelsfår og nogle Suffolk. En mindre del af Gotlænderne er krydset med Suffolk -vædder. En hel stald er indrettet til får. De fleste får går på naturpleje over sommeren. Gårdbutik med salg af garn, plaider, filtsko og flotte lammeskind i forskellige grå og hvide nuancer. Der vil være fremvisning af veterantraktorer v. Rasmus Christensen og udstilling af fåremalerier v. Lone Boe på dagen. Der vil også være opvisning af hunde fra DCH Skive. Desuden vil vi vise klipning af får. Kom og se de nyfødte lam springe rundt i halmen. Det er en oplevelse for hele familien og det koster gratis.

FUR FÅRE FARM Jens Madsen Elvergården Debel 56 7884 Fur

Vi har en besætning, hvor der køres rotationskrydsning. I øjeblikket er der dyr af racerne texel, dorset, southfork, charolais, southfork. Lam sælges til slagtning.

Distrikt 2 - Nordvestjylland

Distrikt 3 - Vestjylland Wanda og Karsten Sander Herningvej 65, Skibbild 7480 Vildbjerg

Besætningen består af ca. 100 får af racerne Texel, Dorset og Suffolk og Mufflon. Der fodres med hø, halm, korn, soyaskrå og en færdig fåreblanding. På ejendommen forefindes høns og påfugle.

PIP Nørskov Nørskovvej 15 på Venø – Nord for Struer.

Besætningen består af 125 moderfår – krydsninger mellem Texel og Gotlandske Pelsfår og rene Gotlandske Pelsfår. I efteråret 2013 er ilæmmet med Gotlandsk Pelsfår, Texel og Suffolk. Om sommeren afgræsses i stor udstrækning på naturarealer på Venø. Der fodres med wrap, affaldskartofler, byg og soyaskrå. Vore produkter - frosne varer af lam, spegepølser og Venø-kartofler sælges fra Venø Havnehus, hvor der også kan købes en lettere frokost med bl.a. lammekødsprodukter herfra. Færgen sejler 00 og 30 fra fastlandet Tlf. 9786 8093

Aksel Jensen Sir Kirkevej 3 7500 Holstebro

Besætningen består af 16 renracede Texel moderdyr – samt en vædder, der er firling. Der fodres med wrapensilage, hø og halm suppleret med fårefoder. Den sidste måned før læmning gives et tilskud af 500 gram fårefoder. Tlf. 9743 2252

Anja Thomsen og Ib Hansen Hobro Landevej 138, Sjørring 8330 Tjele

Vi har en ejendom på 16 ha i meget naturskønne kuperede omgivelser ned til Vorning Å. Vores besætning er på 70 gotlænderfår og 6 Spelsaufår. Der er mulighed for at se nyfødte lam. Desuden er der mulighed for at se og lamme og fåreskind samt smage på pølser. Mobil 2224 5253/2125 4437

Jakob Korsvik Bjertrup Skovvej 11, Adslev 8362 Hørning.

Vi har 15 texel får, der er scannet til at få 32 lam, og 9 texel gimmere der skal have 13 lam. Fårene læmmer fra den 14.03 og tre uger frem. Der vil være salg af uldprodukter og smagsprøver af får og lam. Og selvfølgelig gratis kaffe og te på kanden. Måske vil der også være andre aktiviteter på dagen, planlægningen er ikke på plads endnu. Tlf. 26 79 19 38

Tunø Lam Susanne Rohde og Bent Sundgaard Tunø.

Vi har ca. 30 moderfår af Oxforddown racen, og derudover nogle få Kerry Hill-får Læmningerne er lige begyndt. Så der er lam. Endvidere er der 8 Boergeder. Vi serverer som sædvanligt lidt drikkeligt til både børn og voksne tlf. 40 83 37 11

Engvang Lene og Bjarne Wohlfahrt Grønlandsvej 361 7100 Vejle

Kom forbi Vejle, og se de 2 dejlige fåreracer: Oxforddown og Kerry Hill. Vi har 8 Oxforddown og 22 voksne Kerry Hill som vi forventer får lam i marts/april måned. Kom og få en dejlig oplevelse, hvor du bl.a. kan se får og lam i alle aldre, også helt nyfødte. Hvis du vil smugkigge inden, så se www.engvang.info Vi har en spindekone siddende som viser vejen fra fåret til uldgarnet og vi får klippet et par får i løbet af dagen. Tlf. 76863623

Kærgård Dorset/ Kærgård Ile de France Fam. Stage-Bjerring Toftnæsvej 25, Alslev 6800 Varde

Vores besætning er på ca. 30 moderdyr af racen Dorset. Den læmmer 3 gange årligt. Derudover er der mulighed for at se en ny race i Danmark, Fransk Dorset type, med meget god muskelfylde. Besætningen består 8 gimmere + 2 væddere, der blev importeret efterår 2014, alle 1 års dyr. Der vil inden påske blive født lam af de importerede gimmere, samt af Dorset x Ile de France. Derudover er der mulighed for at se vores Galloway kødkvæg, hest og masser af smådyr. Gårdbutikken har åbent hele dagen.

Distrikt 4 - Midtjylland

Distrikt 5 - Østjylland

Distrikt 6 - Sydvestjylland

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

FÅRETS DAG

Distrikt 7 - Sønderjylland Ida Dorthe og Bjarne Skjøth Folevej 6 6510 Gram

Vi bor i Gram, hvor vi har et mindre landbrug med ca. 75 moderfår af racen texel. Fårene begynder at læmme sidst i februar. Derudover har vi to hængebug grise, kaniner, marsvin, høns og katte. Tlf. 23 604946

Bente Foss Odensevej 121 5610 Assens

Besætning der har været på skrump, kan stadig fremvise dyr af racerne OxfordDown og Gotlanske pelsfår og de bitte små Ouessanter. Her er Islandske heste og en smuk mølle, der kan beses.

Lone og Arne Rasmussen Saltagervej 2 5854 Gislev

Vi har 3 forskellige racer: Gotlændere, Merino og Wensleydale. Der er fåreklipning. Tlf. 62 29 12 62

Lyngholm Landsted Guredevej 44, Tuse Næs 4300 Holbæk

Skønne påskeoplevelser på Lyngholm Landsted. Gode smags- og sanseoplevelser for hele familien i de skønne naturomgivelser på Lyngholm Landsted, Tuse Næs.Der er fri adgang og masser af gratis oplevelser. Nyfødte lam, dunede kyllinger og ællinger og alle de andre dyr venter på at få besøg af voksne og børn, som også kan glæde sig til sjov med æg og påskepynt. Mød også hyrdehunden på arbejde i fårefolden. Eller hvad med en tur i hestevognen, hvor de jyske heste er spændt for? Gourmetrestauranten SuRi fra Holbæk sørger for lækre smagsoplevelser, som du kan nyde i caféens hyggelige omgivelser eller som ”to-go” deli. Øl, saft, kakao, kaffe/te og påskekager. Hyggelige boder byder på lækre skind, uld, delikatesser, chokolade og påskepynt. Økologisk landbrug med 34 moderfår af racerne Gotlænder, Gute, Spelsau, Texel og krydsninger heraf samt nyfødte lam i stald og på mark.www.lyngholmlandsted.dk Telefon: 2096 2030

Stenmarksgården Karen Christensen Gilsagervej 55 B 4100 Ringsted

80 moderfår af racerne Merino, Finuld og Wensleydale - mange krydsninger racerne imellem. Der når måske at komme nye lam i påsken, men der er i hvert fald lam fra januar. Mohairgeder ca. 130 dyr. Gårdbutik med salg af produkter af uld og mohair: garn, færdigstrik, strømper, plaider, skind, sutsko, spegepølser.

Lammehave Økologi Tina og Jakob Jørgensen Erikdalsvej 24 4871 Horbelev

Vi har en besætning på ca. 90 økologiske moderfår og ca. 150 lam. Besætningen er en blanding af suffolk, texel og finuld. Fårene starter med at læmme ca. 10 marts og varer til påske. Alle er velkomne. Vi er vært ved en kop kaffe i stalden. Vores økologiske gårdbutik er åben. www.lammehaveoekologi.dk

Virkelystgården Camilla og Flemming Virkelystvej 16, Sdr. Jellinge 4250 Fuglebjerg

Vi har ca.70 moderdyr, 70 væddere og ung dyr i racerne Spælsau, Gute får og Islandske får. Hvis vejret er godt laver vi lidt hyrdehunde opvisning og resten af programmet vil komme på vores facebookside Virkelystgaarden eller på hjemmesiden www.virkelystgaarden.dk

Birkemosehus Anne Hjelm Birkelyvej 6, Lorup 4180 Sorø

På det økologiske landbrug Birkemosehus v. Sorø har Anne Hjelm en avlsbesætning med 60 Gotlandske Pelsfår, lidt kaniner og høns. Påske lørdag vil man kunne klappe mange af de små sorte lam. Lammene fødes sorte og bliver efterhånden grå. I gårdbutikken vil der være salg af de mange produkter fra pelsfårene bl.a. de grå krøllede lammeskind, garn, strik, filtsko og meget andet. www.birkemosehus.dk

Lenette Bech Stavreby Strandvej 6 4720 Præstø

Jeg har 21 moderfår og 9 væddere af racen Spælsau. Jeg sælger div. fåreprodukter såsom, skind, garn, karteflor, støvler, hatte, huer og gode ragsokker. Desuden er der glaskunst, træarbejde og pileflet. Der vil også være mulighed for at se butikkens mange andre dyr, så som Walliser geder, høns, kaniner og hængebugsvin. Der vil blive serveret en god kop kaffe til alle gæster. Der er nok kommet et par lam, men i løbet af dagen, kan der sagtens dukke flere op.

Kærmosegård Marianne Nielsen & Bobby Fjordhøj, Basnæsvej 10, 4780 Stege.

Gården drives som planteavlsejendom med en mindre fårebesætning samt udlejning af ferielejlighed til bondegårdsturister. Vi har 50 moderfår, primært Texel og krydsninger med Suffolk, de begynder at læmme omkring den 20. marts – så vi forventer at have en masse lam i flere størrelser til Fårets Dag. Det vil være muligt at komme helt tæt på får og lam, desuden har vi en hest, 3 ponyer, 2 hunde og nogle katte, som gerne vil klappes

BlanshovedGård Morten & Susie Riis Blanshovedvej 13 4941 Bandholm

Såne får & Islandske Heste. Gårdbutik med strikkegarn & karteflor og lidt til ganen. Vi har en M3 besætning af rigtig gode såner. Bl.a. 28 moderdyr og en masse nye lam. Sånefåret er den eneste godkendte danske fårerace. Et nemt får, der smager helt fantastisk - og så har det en smuk brun farve. Stutteriet har 11 heste. Trækture. www.blanshoved.dk

Rosengaarden Assendrupvej 5, Tybjerglille 4160 Herlufmagle

Rosengaarden præsenterer Danmarks største kødrace, Dansk Leicester, med fedtfattigt kød og en hvid og meget smukt glansfuld uld, samt det nordiske korthalefår, Gotlandsk Pelsfår, hvis kød, der markedsføres som Gotlam, er magert, med en let smag af vildt. Garnet herfra markedsføres som Dansk Pelsuld. Påskelørdag er der lam at se og klappe, samt lamaer, heste og kaniner.Vi byder på en kop kaffe, the eller saftevand med hjemmelavet kage i vores lille bjælkehytte. Der er smagsprøver på nylavede lammespegepølser af Gotlam , og der kan købes skind, skindprodukter, garn, strikkevarer og lammespegepølser.

Skovhjælperne Østsjælland Naturcenter Herstedhøje Herstedhøje Alle 1 2620 Albertslund

Skovhjælperne Østsjælland byder indenfor. Gæster kan se skovhjælpernes økologiske besætning af 50 nordiske får af racen Spelsau og deres nyfødte lam. På folden står den store varme kåte, hvor børn og voksne kan prøve at tørfilte. Man kan købe skind og garn fra gårdbutikken. Alle dage i april holder Skovhjælperne ”Åben Stald” kl. 10-14, hvor der er rig mulighed for at komme helt tæt på de nye små lam og måske være med til en læmning. www.snfv.dk

Erik Ohm Sandet 2 4130 Viby Sjælland

Vi har ca. 20 moderdyr, 1 vædder og 7 sidste års lam af fåreracen Texel. De første får har sandsynligvis læmmet på Fårets dag, så der er små hvide lam. Vi forventer ca. 20 lam i år. Der er muliglighed for at prøve at klippe et får, samt fodre får med brød. De tammeste af fårene kan man klappe. Vi har desuden skotsk Højlandskvæg med kalve. Tag toget til Viby Sjælland (tid fra Kbh. er 32 min.). Gården ligger ca. 15 minutter gang fra stationen (1,7 km). Parkering. Der bedes parkeret på offentlig vej – 150 meter fra går. Tlf. 53605576

Distrikt 8 - Fyn

Distrikt 9 og 10 - Sjælland

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

AF ÅSE SVENDSEN, HEDELAM

Årets gang Fåreavler Åse Svendsen, Hedelam i Skærbæk, er ny leverandør af beretninger om Årets gang i fårebesætningen. Åse vil fortælle om de faglige og personlige udfordringer, der er i en bedrift med 450 moderfår af racen Nacaune og Dorset. Ejendommen i Sønderjylland er på 57 hektar med skov og hede, og Åse Svendsen har besøgslandbrug og webshop. Hun er desuden ekstra udfordret, da hendes besætning har været plaget af gentagne ulveangreb.

Star-system og struktur Med star-systemet sættes der væddere til hver 73. dag, og det kører som et urværk. Vi blev fåreavlere ved lidt af et tilfælde. Vi overtog mine forældres gård på 57 ha i 1989. I begyndelsen passede min far jorden, men ganske langsomt overtog vi selv driften. Vi har haft får siden 1994. Dengang kun et par flaskelam og så har opskriften været: SPØRG!, hvis der er noget du ikke ved. Det har været ”learning by doing” hele vejen. Vi fandt hurtigt ud af, at et får, som giver meget mælk giver gode lam. Altså anskaffede vi os væddere af racen Lacaune. Så blev vi klar over at det er irriterende at have lam klar, når alle andre også har dem klar, altså i efteråret. Og jeg tænkte at mine får bestilte for lidt, når de kun var drægtige 5 måneder om året og gav mælk i 3 måneder. Hvad med de sidste 4 måneder: Skulle de bare gå og fede sig der? Derfor fik vi racen Dorset, som kan få lam hele året. Det viste sig at Lacaune også kan få lam året rundt.

Star-systemet I 2006 begyndte fårene at læmme efter ”Starsystemet”, som er en bestemt rytme man får lam efter, året rundt. http://www. ansci.cornell.edu/sheep/management/ breeding/star/ Året er delt op i 5 perioder, med 73 dage mellem hver. Der sættes væddere til hver 73. dag og så kører det som et urværk, med en tre ugers periode med læmning, lactation (diegivning) og fravænning. Hos os tilbydes alle får vædder hver gang, men lammene bliver ved deres mødre lidt længere end vist på tegningen. De tages først fra sammen med vædderne. Vi har fundet ud af, at fårene godt kan komme i brunst, selv om de giver mælk, og lammene har godt af 3 uger mere ved moderen. Scanning Den 29. november 2014 fik vi scannet fårene. Så havde vi styr på, hvem der skulle læmme i december/januar, og hvor mange lam der kommer i februar/marts. Som re-

Starsystemet opdeler året i fem identiske perioder med fem læmninger.

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

gel scanner vi igen i februar for at få styr på aprilfårene. Det er Carl William fra New Zealand, der scanner. ”Februarfårene” kom tilbage på græs hos andre landmænd og ”decemberfårene” blev i nærheden af gården. På denne årstid foregår læmningen inden døre. Men princippet er det samme som ved udendørslæmning: Lammene fødes i flokken og kommer i en lille boks med deres mor. Bliver registreret, øremærket, navlen jodsprayes og gimmerlammene får en elastik på halen. Altså, der er: Fødestue (Fællesti) – Barselstue (Lille boks)Børnehave (Vi holder lige lidt øje!)- 1 klasse – (Nu må I klare jer selv!) Mærkning Lammene mærkes med elektroniske øremærker. Det bruger vi ved vejning, hvor vi har en vægt, som kan læse de elektroniske øremærker, sidste vejning og sortere dyrene. Desuden sprayer jeg et farvet nr. på får og lam: Grøn betyder single, Rød er tvilling og Blå er trilling. Altså er Grøn 61 single nr. 61. Det gør det nemmere at finde, hvem lammene hører til, når de er i en stor flok, hvis der er problemer. Strøelse I boksene strøer vi med tørret hvedehalm og lidt kalk. Hvedehalmen køber vi i big bags hos Sønderjysk Tørreindustri. Det har en fantastisk sugeevne, og der skal kun et par skovlfulde til en boks. Når der kommer et nyfødt vådt lam ind i boksen ligner den lige i starten et paneret lam, men i løbet af kort tid falder alle de små flager af. Desuden er det nemt at opdage en moderkage og fjerne den. Vi overvejer at bruge det i den store fællessti, når vores halmlager engang er opbrugt. En spreder på ATV’en, så vil der hurtigt være strøet. Desuden skal der ikke muges så store mængder ud igen til foråret og spredes på markerne. Det ko-

ÅRETS GANG

Værktøjer, der bruges til registrering og mærkning.

Solide, specialfremstillede foderhække. Og lammene kan ligge lunt under hækken.

Der læmmes i flokken, og herefter får mor og lam egen bås.

ster alt sammen, og det er jo næsten ren halm, vi pløjer ned.

Kraftfoder Ved kraftfoderet er det vigtigt, at der er ædeplads til alle får på én gang. Der må ikke ligge noget tilbage, når fårene begynder at forlade trugene, så har de fået for meget. Hvis jeg fornemmer, de er meget sultne, skruer jeg lidt op for mængden. Deres forbrug stiger i takt med, at lammene bliver større. En anden fordel ved at give lidt kraftfoder er, at lammene hurtigt lærer at spise det, og så redder man de lam, som bliver lidt underforsynet med mælk. Lammene kan gå ind i laden og spise kraftfoder af en automat. Det har også den fordel, når det regner meget, (og det gør det i vores del af landet!) at lammene kan blive tørre ind imellem. Det er hårdt for små lam at være våde døgnet rundt. De kan miste livsmodet ved det. Jeg har bestilt regnfrakker til næste læmning. Ca. 3 kr. koster sådan én og den falder af, når den er for lille. Det skal prøves. Jeg overvejer at gå afsted med flokken til naboens græsmark inden længe. Frisk græs er godt, og her vil jeg også kun-

ne give et lille drys kraftfoder hver dag som supplement. Lammene skal holde tilvækst, så de måske kan slagtes til påske.

Foder De får som skulle have lam i december/januar blev gradvist vænnet til ensilage og kraftfoder. Nu fodres de med ensilage efter ædelyst i nogle foderhække, vi selv har designet og fået lavet på den lokale spærfabrik. Får og lam kan æde fra siderne - og fra neden! De er så kraftige at de tåler man vipper en tung wrapballe ned i dem. Jeg regner ca. 40 får til sådan en foderhæk. Fordelen er også, at de små lam ligger i ly og varmt nedenunder. En gang i døgnet kører vi lidt kraftfoder ud i trug med vores ”multifylder”. Jeg ved godt, at spande er billige, men hvor kan man dog blive træt af at slæbe rundt på dem. Multifylderen fyldes med en snegl fra siloen og kan snegle kraftfoderet ud i trugene. Det kræver en god hund til at holde fårene på afstand, når man kører med gummigeden, men det har vi så også.

Den grønne mærkning fortæller, at 61 er et single lam. Grøn for single, rød for tvilling og blå for trilling.

Slagtefår Ved læmning fælles slagtedommen over en del får. Jeg gider ikke ”dumme” får. Dem med for store patter, som lammene ikke kan finde ud af at få fat på. Dårlige moderegenskaber, kun mælk i én pat, eller hvad der nu kan irritere. Blåt slagtemærke i øret kan ikke fortrydes, uanset, hvor godt dyret kommer til at se ud senere på året. Det gælder om at skille sig af med de dårlige dyr så hurtigt som muligt. Der er alt for meget arbejde ved dem. Indtil nu har jeg sat mine får ud med seks år på bagen. Somme tider er det for tidligt, men når jeg engang imellem har beholdt dem længere, synes jeg alligevel tit, der er problemer med dem. Det er bedre at få 400 kr for et får til slagt end at skulle betale 275 til Daka. Derfor vil jeg hellere lægge en ekstra gimmer til og starte på noget friskt.

Vinterfodring med multifylder.

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

AF ELISE NORDBERG OG PEER BERG

Struktur i avlsarbejdet Denne artikel er baseret på de foredrag der blev givet ved Dansk Fåreavls fagmøde den 8. November 2014 på Bygholm Landbrugsskole. Vi håber at disse betragtninger omkring dansk fåreavl kan bidrage til en frugtbar diskussion om strukturen i det danske avlsarbejde med får, på samme måde som det skete på fagmødet. Der var også ønske om mere information omkring muligheden for avl mod entropion og for parasitresistens, og artiklen berører også disse emner. Avlsarbejde er én af de faktorer, der kan bruges til at forbedre økonomien i fåreproduktion, på linie med fodring, management osv. Avlsarbejdet har tre særlige karakteristika. For det første er effekten af et års avlsarbejde relativt lille. Den observerede avlsfremgang er oftest i intervallet ½ til 1% per år i effektive avlsprogrammer. For det andet er effekten af avlsarbejdet permanent. Hvis der er avlet for eksempelvis øget tilvækst, så vil denne øgede tilvækst også være til stede i fremtidige generationer. For det tredje kan dette års avlsarbejde bygge ovenpå tidligere års avlsarbejde. Tilvæksten kan altså øges yderligere ved

over flere generationer at avle for de samme egenskaber. Det er de sidste to karakteristika der betyder at selvom effekten af et enkelt års avlsarbejde er relativt lille, så kan der over tid opnås store effekter. Avlsarbejdets effektivitet kan blandt andet ses på de markante forskelle der er mellem racer, og på de store produktivitetsfremgange der er sket ved selektion, for eksempel ved tilvækst hos fjerkræ, hvor kropsvægten hos broilere ved 6 uger er steget fra 1.13 kg til 2.5 kg i perioden 1980 til 2010.

Vigtige registreringer Den mulige avlsfremgang vil variere mellem egenskaber, og er blandt andet afhængig af, hvor sikkert avlsværdien, der er et udtryk for dyrets genetiske potentiale, kan forudsiges. Fremgangen afhænger også af arvbarheden af de forskellige egenskaber (dvs. hvor stor en del af forskelle mellem dyr, der skyldes gener) og antal registreringer på dyret selv og dets slægtninge. Sikkerheden på et dyrs beregnede avlsværdi vil være højere jo højere arvbarheden er og jo flere registreringer på slægtninge, der inddrages i beregningerne. Det betyder blandt andet, at der oftest er en højere

Den vigtigste forudsætning for, at avlsarbejdet lykkes, er at avlsdyr udvælges i forhold til veldefinerede avlsmål.

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

STRUKTUR I DANSK FÅREAVL

sikkerhed på den beregnede avlsværdi for egenskaber, der kan registreres tidligt i et dyrs liv, i modsætning til egenskaber der registreres sent i et dyrs liv, eksempelvis reproduktionsegenskaber. Sygdomsegenskaber er eksempler på egenskaber med en forholdsvis lav arvbarhed hvor det er vigtigt at have registreringer på mange dyr for at kunne beregne avlsværdien med en rimelig sikkerhed. Udvælgelse og veldefinerede mål Den allervigtigste forudsætning for at avlsarbejdet lykkes er, at der udvælges avlsdyr i forhold til et veldefineret avlsmål. Det er vigtigt dels at selektere i samme retning over tid og dels at alle avlsdyr selekteres for det samme avlsmål. Dermed udnyttes at avlsarbejde akkumulerer ændringer over tid. Avlsmålet for de danske fåreracer varierer med forskellig vægtning af egenskaberne kuldstørrelse, moderegenskaber, mælketilvækst (moderens effekt på lammets tilvækst), holdbarhed, livskraft, tilvækst (lammets effekt på egen tilvækst), slagtekvalitet og eksteriør. Disse egenskaber samles i S-indeks, der udtrykker den samlede avlsværdi på tværs af egenskaber. Tre vigtige faktorer Der er tre faktorer af betydning for avlsarbejdets effektivitet, som kan påvirkes via strukturen i avlsarbejdet. Det er generationsintervallet (alderen på avlsdyr når afkom fødes), selektionsintensiteten (hvor intensivt nye avlsdyr udvælges) og sikkerheden på den beregnede avlsværdi (som afhænger af antal registreringer). Afgørende for, at potentialet for avlsfremgang kan realiseres, er, at der foretages registreringer på mange dyr, sådan at avlsværdien for de egenskaber, der indgår i avlsmålet, kan beregnes så sikkert som muligt for alle potentielle nye avlsdyr. Nogle avlere kunne måske være interesseret i at avle imod forekomsten af entropion eller indvoldsparasitter (se faktabokse). Entropion har en forholdsvis lav arvbarhed, hvor det er vigtigt med en omfattende registrering. Kun for besætninger, der er store nok til altid at kunne rekruttere avlsdyr fra egen besætning, uden indavlsproblemer, vil der være en realistisk mulighed for, at der kan skabes avlsfremgang for en sådan egenskab. Men det vil være betydeligt mere effektivt at samarbejde om det samme avlsmål. Avl for øget parasitresistens giver andre problemer, da

egenskaben er svær at registrere på individniveau, og det er svært at korrigere for de miljømæssige faktorer, da det konkrete smittepres sjældent er kendt. En anden vigtig parameter er, hvor hurtigt avlsfremgangen spredes fra avlskernen til alle øvrige besætninger. Dette afhænger først og fremmest af, hvor hurtigt dyr i produktionsbesætninger udskiftes med genetisk bedre dyr. Jo langsommere dette sker, jo større er den genetiske afstand mellem avlskernen og produktionsbesætningerne. Er fåreavlen i Danmark effektiv? Sammenlignet med andre arter har avlsarbejdet med får i Danmark og mange andre lande en forholdsvis lav effektivitet. Det skyldes flere forhold. Registreringen til Fåredatabasen er af forholdsvis lav kvalitet, det vil sige, at der ikke registreres de egenskaber, der indgår i avlsmålet i et omfang, der kan sikre, at der kan beregnes en avlsværdi for alle potentielle avlsdyr med en rimelig sikkerhed. Dermed kan avlsdyr til næste generation ikke udvælges med sikkerhed for, at de er genetisk bedre end den tidligere generation. En anden væsentlig faktor er, at avlsdyr ikke nødvendigvis udvælges på basis af en beregnet avlsværdi. Enten fordi dårlige registreringer betyder, at avlsværdier ikke er tilgængelige, eller at der i udvælgelsen lægges vægt på andre egenskaber eller faktorer. De fleste danske besætninger er forholdsvis små. Indkøb af dyr og specielt væddere har en væsentlig betydning for den avlsmæssige udvikling i en besætning. Hvis indkøb ikke baseres på beregnede avlsværdier, vil den avlsfremgang, der skabes i de genetisk bedste besætninger ikke spredes til resten af populationen. Vi må derfor konkludere, at effektiviteten af avlsarbejdet med får i Danmark er forholdsvis lav, primært på grund af dårlig registrering og manglende fokus på selektion af genetisk bedre dyr ved udvalg og køb af nye avlsdyr. Er Genomisk Selektion fremtiden for fåreavl i Danmark? Genomisk Selektion er betegnelsen for en ny måde at selektere avlsdyr på, og den har vundet indpas hos kvæg og svin. Princippet baseres på at man ved hjælp af genotypning af dyr mere sikkert kan udpege de dyr, der har de bedste gener. Genomisk Selektion foregår i princippet i to trin. I det første trin etableres en kobling mellem mange tusinde genetiske markø-

Forskningsresultater Entropion Entropion, eller indadvendte øjenlåg, er en arvelig og medfødt defekt, hvor det ene eller begge øjenlåg og øjenvipper vender indad mod øjet og hornhinden og på den måde konstant generer øjet. De første symptomer er, at der løber klar væske fra øjet, og efterhånden vil det indadvendte øjenlåg give skader på hornhinden. Den bliver grå og ugennemsigtig, og der opstår ofte en betændelsesreaktion. Frekvensen af denne tilstand varierer meget mellem racer og besætninger, fra omkring 1 % og helt op til 80 % i australske besætninger der blev undersøgt i 60erne. Nye undersøgelser fra Schweiz har vist at for f.eks. Swiss Alpine Sheep, havde næsten 40% af besætningerne mindst et tilfælde af entropion, og i gennemsnit havde ca. 6% af lammene lidelsen, mens for andre racer var udbredelsen under 1% inden for besætningen, og der var kun få procent af besætningerne der var berørt. Der er ikke fundet nogle kønsforskelle med hensyn til forekomsten af entropion, men franske undersøgelser har vist, at trillinger er mere udsat end lam fra kuld med et eller to lam. Defekten er uden tvivl arvelig, men det er fortsat usikkert, hvordan den nedarves. Allerede omkring 1940 begyndte forskere at fundere over, hvordan egenskaben blev nedarvet. Der blev i 1960erne lavet undersøgelser omkring arveligheden af entropion, og det blev konkluderet, at delvis dominans kunne være en årsag. Det vil sige, at egenskaben er bestemt af relativt få gener. I den senere litteratur er entropion karakteriseret som en kompleks arvelig defekt, der er styret af flere eller mange gener. I en af de seneste amerikanske undersøgelser af arveligheden af entropion, varierer prævalensen af entropion fra ca 1% for Finnsheep og Polupay krydsninger til ca 10% hos Suffolk. Arvbarheden ligger mellem 8 og 21%, afhængig af hvilken race der blev analyseret, hvor Suffolk viste den højeste arvbarhed. Man fandt også, at de Suffolk lam, der blev født med entropion i de undersøgte flokke, stammede fra to væddere. Dette kan tyde på, at et lille antal gener er involveret i forhold til, om lam udtrykker defekten, men siden antal dyr, der indgik i undersøgelsen, er begrænset, er det ikke muligt at drage konklusioner omkring den detaljerede nedarving af entropion. Se også dyrlæge Randi Worms indlæg om entropion Kilder: Sakul og Kellom, Heritability of entropion in several US sheep breeds, 1996. Greber, Doherr, Drögemüller og Steiner. Occurrence of congenital disorders in Swiss sheep. 2013.

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

STRUKTUR I DANSK FÅREAVL

rer og de egenskaber, der selekteres for. Dette forudsætter en god registrering på dyr, der også genotypes. I andet trin kan den kobling mellem genetiske markører og registreringer bruges til at forudsige avlsværdien for dyr uden registreringer, men som er genotypet for de samme mange tusinde genetiske markører. Der er mindst to forudsætninger for, at Genomisk Selektion kan fungere. Den første er, at der er en god registrering på en gruppe af dyr, der også genotypes, så der kan skabes en sikker kobling mellem genetiske markører og egenskaber, der ønskes forbedret. Den anden er, at avlsdyr med god avlsværdi omsættes til en højere pris end avlsdyr med en lavere eller ukendt avlsværdi. Det skyldes at genotyping vil være en ekstra omkostning i avlsarbejdet og de besætninger der genotyper sine dyr skal kunne sælge bedre avlsdyr til en merpris for, at det bliver rentabelt. Vi mener ikke Genomisk Selektion er aktuel for dansk fåreavl i øjeblikket, fordi man ikke har en tilstrækkelig god registrering, og fordi man ikke har en tradition for at betale en merpris for bedre avlsdyr.

Parasitresistens og arvbarhed Indvoldsparasitter er et stort problem i fåreproduktionen og resulterer i økonomiske tab både på grund af nedsat produktion og højere dødelighed. I tillæg kommer der udgifter i forbindelse med forebyggelse og behandling af allerede smittede dyr. Og sidst men ikke mindst er der et dyrevelfærdsmæssigt aspekt. For at kontrollere smittepresset anvender de fleste besætninger rotation mellem marker i græsningsperioden i kombination med ormemiddel. Det er dog et problem at parasitterne kan blive resistente mod behandlingen, mens rotationsgræsning kræver store arealer. En anden mulighed for at reducere problemet med parasitter kunne være at avle for dyr, der er (mere) resistente eller tolerante. Undersøgelser har vist at der er racer som er mere tolerante end andre, f.eks. har Targhee, Scottish Blackface, Florida Native og Red Masaai vist større resistens mod para-

sitter end mange af de europæiske racer, som Suffolk, Dorset, Dorper, Merino og Rambouillet. Et eksempel er Suffolk, som i et forsøg havde otte gange flere parasitæg i afføringen sammenlignet med Florida Native. Der findes også genetisk variation mellem dyr indenfor racerne, som potentielt kunne udnyttes til at avle for mere resistente dyr. Der er publiceret arvbarheder for gastro-intestinale nematoder, som varierer fra 0 til 50 %, mens der faktisk er fundet arvbarheder helt op til 79 % for resistens mod coccidiose, et tal der er meget højt. Det mest optimale, hvis man på en økonomisk forsvarlig måde vil forbedre parasitresistens ved hjælp af avlsarbejde, er at inkludere egenskaben i selektionsindekset. Problemet med parasitresistens er, at egenskaben er svær at registrere på enkelte individer, da det kræver tælling af parasitæg. Da vi ofte heller ikke kender

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

smittepresset i den enkelte besætning, er det svært at vide om dyr, der ikke viser æg i afføringen, er resistente, eller om de bare ikke har været udsat for smitte. For at kunne beregne de genetiske parametre for parasitresistens kræves smitteforsøg, som er meget dyre og svære at håndtere. Egenskaben ”parasitresistens” er dog indirekte med i selektionsindekset, da det i høj grad selekterer for tilvækst. Dyr uden parasitter vil normalt vise en højere tilvækst, end dyr der er smittet, og de vil dermed være de dyr, der får et højere indeks og på den måde bidrager til avlen og forhåbentlig en højere resistens.

Kilder: Correa, Floyd og Kriese-Anderson, The Use of Sheep Breeds Resistant to Internal Parasites, 2012. Karlsson og Greef, Genetic aspects of sheep parasitic diseases, 2012.

AF IVAR KRISTOFFERSEN, FORH. FÅREKONSULENT, SEKRETÆR FOR FORENINGEN OG MEGET ANDET

Et historisk tilbageblik på Distrikt 3 Vestjysk Fåreavl Vestjysk Fåreavl har siden etableringen i 1982 haft stor tilslutning til sine medlemsaktiviteter, men nu ser fremtiden ikke længere så lys ud for foreningen som et selvstændigt organ for fåreavlere i Vestjylland På et bestyrelsesmøde i august måned 2014 blev det besluttet, at jeg skulle skrive en artikel til bladet Får om bestyrelsesarbejdet i Distrikt 3, Vestjysk Fåreavl gennem de sidste 3 år. Ved at gennemlæse referaterne måtte jeg erkende, at der i de sidste 3 år ikke var stof nok til en artikel. I stedet blev det besluttet at gå længere tilbage. Så jeg tog frem en kassejournal for perioden 1982-2000, hvorefter regnskabsføringen overgik til EDB, samt et ringbind med referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger fra 1987-2004. Fra 2005 ligger på min PC dagsordner og referater frem til 2015. Desværre er den oprindelige forhandlingsprotokol tilbage fra 1982 sandsynligvis gået tabt. Så her kommer beretningen om Vestjysk Fåreavl siden etableringen i 1982. Medlemstal og deltagelse i generalforsamling Regnskabsbogen giver mulighed for at se tilbage til 1982. Medlemsudviklingen ses i figur 1. Figur 1 fortæller ikke den hele sandhed. I 1982 blev foreningen etableret med 69 medlemmer og i løbet af årene frem til 1988 og 1989 topper medlemstallet med omkring 230 medlemmer. I 1990 er antallet af medlemmer faldet til 183 medlemmer, hvilket bl.a. skyldes, at der ved omstruk-

Figur 2: Udviklingen i antal deltagere ved spisningen ved generalforsamlingen og i selve generalforsamlingen

tureringen til distrikter blev flyttet 25-30 medlemmer fra bl.a. Bording, Sunds og Ikast til andre distrikter. Ved udgangen af 2014 er medlemstallet nede på 37. Tages 1990 som udgangspunkt er der siden da mistet 147 medlemmer eller 80 pct., hvilket jo må betragtes som en alarmerende udvikling. Referater giver også mulighed for at finde deltagelsen i generalforsamlingen frem– dels tilslutningen til spisning, der i næsten alle årene har været en tradition. I mange år serverede vi lammesteg og dessert, men i de senere år har Bent Gråkjær, Westergårds Hotel i Videbæk lavet et buffetbord, hvor lammet er tilberedt på mange måder. Figur 2 viser primært et fald i deltagelsen i selve generalforsamlingen, mens deltagel-

Figur 1: Udviklingen i medlemstallet

sen i spisningen kun er faldet lidt. Desuagtet har bestyrelsen besluttet, at der også i 2015 skal være fælles spisning forud for generalforsamlingen. Et fortærsket ord er ”socialt samvær”, men der er ikke tvivl om, at disse aftener, men især omkring Biksens aktiviteter har været med til, at skabe et sammenhold omkring foreningen Fåredagen og Biksen Fåredagen og Biksen har været og Biksen er fortsat et godt grundlag for foreningens økonomi. I 1984 hvor blev der afholdt en ulddag i Sevel forsamlingshus. I 1986 blev der etableret en fåredag på Herredgården Nørre Wosborg, hvilket blev en succes. Fåredagen stoppede i 2004 efter nogle turbulente år andre steder. Her i 2014 er der røster om at genetablere fåredagen evt. i et samarbejde med Bundsbæk Mølle ved Skjern. Da landsskuet startede i 1993, medvirkede Vestjysk Fåreavl sammen med Gedeavlsforeningen i Ringkøbing amt. Her blev der bl.a. andet solgt grillet lam. Allerede året efter blev der etableret en salgsbod med smagsprøver og salg af pålægsvarer i begrænset udvalg. Det blev starten på Biksen. Senere blev der i Hal 23 etableret et spisested, hvor der blev solgt snitter med fårekød – samt udlevering af smagsprøver og salg af pålægsvarer, hvilket fortsatte til 2013. I 2014 mente Landsskuet/Udstil-

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

Gæster på Vestjysk Fåreavls stand på Kulinarisk Vestjylland i Videbæk 2014. Var billedet derimod blevet taget i 2013, havde der været 3-4 gange flere besøgende foran.

lingsudvalget, at hal 23 skulle udnyttes anderledes, hvilket vil sige uden os. Vi havde svært ved at acceptere denne beslutning, men måtte tage den til efterretning. Gennem årene har Landsskuet haft 40-50.000 besøgende hvert år. Hvor mange der besøgte fårestaldene ved vi ikke, men nogle år havde Gedeavlerforeningens gættekonkurrence ang. vægt på kid haft 1.000-1.500 besvarelser, så det tal siger noget om antallet af besøgende i Fårestanden. Alt i alt har Landsskuet været et godt vindue til at fortælle om udnyttelse af fårekød. Biksen har siden været under en kraftig udvikling. I 2001 blev Biksen en del af Husflidsfestivalen i Skjern over 2 dage. Deres besøgstal har været oppe på over 2.000, men var i 2014 nok halveret, hvilket vi kunne se af salgstallene, der er efterhånden er reduceret med 2/3 i forhold til starten. I 2008 blev der i Vestjylland etableret arrangementet ”Kulinarisk Vestjylland” med bl.a. Bent Gråkjær, Vestergårds Hotel i Videbæk som en af foregangsmændene. Dette arrangement foregår på skift mellem byerne i Ringkøbing-Skjern kommune og foregår en lørdag-søndag i august. Her må konstateres, at Hvide Sande er det bedste sted, hvor der i 2013 var 8.000 besøgende, mens der 2014 i Videbæk var knap 5.000 gæster. Vores samlede arrangement for de sidste 3 år ser således ud med hensyn til Biksen. Vi kommer i kontakt med rigtig mange mennesker ved, at ”Biksen” er der og vi får en snak med både tilhængere og det modsatte af fåre- og lammekød.

Spørgsmålet er om disse arrangementer så har været en guldgrubbe for Vestjysk Fåreavl – svaret er både og. Selvfølgelig har vi over årene tjent på Biksen. Vi har haft en god omsætning, men det er også forbundet med udgifter – køb af får, forarbejdning af kødet til pålæg og andre udgifter – f.eks. investering i kølemontrer og andet. Og hvor meget det koster os at udlevere smagsprøver, er ikke vurderet. Enkelte år er der anvendt 11 udsætterfår i Biksens regi. Men det må også erkendes, at det kræver en indsats fra bestyrelsen og som regel også fra mange ægtefæller at få gennemført arrangementer med Biksen. Det er ingen hemmelighed, at der undertiden er stillet det spørgsmål - er det umagen værd. Men et kan vi konstatere: Indsatsen betyder, at der er penge til at bruge på møder og andet, som ellers ville have kostet penge for deltagerne.

Figur 3: Fremskrivning af medlemstallet i Vestjysk Fåreavl.

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

Vestjysk Fåreavls fremtid De sidste 3 år medlemsmøder har båret præg af, at fremtiden for Vestjysk Fåreavl har været et ofte drøftet tema. Der har været drøftelse om, hvordan der kan fås nye medlemmer – dog uden at komme frem til en konklusion. En af konsekvensen af færre medlemmer og deltagere i møderne er, at der har været kontakt til Sydvestjyske Fåreavlere og nu til senest til Distrikt 6. Ved et fællesmøde i 2013 har medlemmer fra distrikt 6 og Sydvestjyske Fåreavlere mødt talrigt op. I 2014 har der sammen med Sydvestvestjyske Fåreavlere været afholdt 2 fælles møder og i 2015 er der foreløbig planlagt et fælles møde sammen med Distrikt 6, Sydvestjyske Fåreavlere og Vestjysk Fåreavl – hvor også Vestjysk Landboforenings Nieche-udvalg er med. Temaet er skatte- og momsproblematikken i de mindre besætninger, der mere eller mindre er sat under lup af SKAT. Endvidere er der planlagt et fælles møde angående forberedelse til læmning I figur 3 er medlemssituationen fremskrevet for 10 år. Det ser ikke lyst ud. Nu afventer Vestjysk fåreavl på et udspil til en ændret struktur i Dansk Fåreavl, så Vestjysk Fåreavl kan finde sin fremtidige position i den struktur. Ud fra tendensen 1999-2013 er medlemstallet forsøgt fremskrevet til 2023 – den røde linie. Den statistiske sikkerhed for den røde linie er utrolig tæt på 100 pct. og dermed et udtryk for, at fremskrivningen er utrolig sikker.

1987–2014

ET HISTORISK TILBAGEBLIK PÅ DISTRIKT 3 VESTJYSK FÅREAVL

Uddrag af bestyrelsesreferater siden 1987

Vestjysk Fåreavl blev stiftet i 1982 og ledet af en bestyrelse på 7 personer, hvilket også er tilfældet i 2014. Der er ikke tvivl om, at den daværende og efterfølgende bestyrelser har formået, at inddrage medlemmer i arbejdet – bl.a. i forbindelse med f.eks. fåredag. I de følgende er der foretaget små uddrag af referaterne fra bestyrelsens møder siden 1987. 1987: Fælles møde med Sydvestjyske fåreavlere – en forening, der eksisterer den dag i dag. Fårerådgivning etableret i Ringkøbing amt i et samarbejde med landboog husmandsforeningerne i Ringkøbing amt. Der blev set skæv til os fra Dansk Fåreavl, idet de mente det var en konkurrent til Dansk Fåreavl. 1989: Der deltog 40 personer i generalforsamlingen, hvor bl.a. den nye struktur i DF blev drøftet. 1990: Deltog med en PR-stand på Agromek i Herning og havde også en PR-stand ved dyrskuet i Skjern. På generalforsamlingen vedtog man at støtte den nye struktur i DF - samt at der skulle oprettes ERFA-grupper. Der havde tilmeldt sig 30 medlemmer, og der blev oprette 3 eller 4, hvoraf den ene eksisterer i 2014 – dog med en del udskiftning. På generalforsamlingen udspandt sig en drøftelse omkring konsulentens rolle i relation til bestyrelsen. Der var to meninger: • Der blev advaret mod at bruges embedsmænd i bestyrelsen • Konsulenten er ikke folkevalgt og derfor ikke fast medlem i bestyrelsen • Bestyrelsen skal udnytte den ekspertise, som konsulenten har, og at han burde derfor være sekretær for bestyrelsen. Det blev den sidste indstilling som blev valgt – en beslutning, som jeg kom til arbejde under som fårekonsulent og sekretær for foreningen indtil januar 2005. Jeg er af den overbevisning, at jeg kom til at fungere som det 8. bestyrelsesmedlem. 1991: Til 3 møder deltog i alt 134 personer (14-70). Der blev drøftet evt. samarbejde med Distrikt 6. På generalforsamlingen var indstillingen, at formen på Dansk Fåreavls generalforsamling skulle ændres derhen, at hvert distrikt og raceforeninger m.fl. skulle sende et antal delegerede i forhold til deres antal af medlemmer, men her stod Vestjysk Fåreavl alene.

1993: Vi startede med grilning af lammeog gedekød på Landsskuet i samarbejde med lokale gedefolk og med stor succes. 1994: Der er for mange fårekonsulenter på landsplan – opfordring til at ændre det til 3 konsulenter. 1995: Etablering af kaffebar og salg af pålæg med udvidet sortiment på Landsskuet. Der var fåredag (10 års jubilæum) på Nørre Wosborg. 1996: Beslutningen om 3 konsulenter på landsplan blev effektueret. Der var fåredag på Tangsø Idrætscenter i Bækmarksbro. 1997: Fåredagen blev afholdt på Lønborggård. 1998: Møde afholdt sammen med Distrikt 6. Det blev sidste år der holdes fåredag på Nørre Wosborg. Herregården er ved at forfalde. 2001: Fåredag aflyst på grund af mund- og klovsyge, hvilket kunne ses af regnskabet. Deltog sidst i oktober måned i Husflidsfestival i Skjern med Biksen og 4 ”ulddamer”. 2002: Fåredag på dyrskuepladsen ved Holstebro Rideklub. Dårlig besøgt og reelt en dårlig oplevelse. Og vi drøftede om bestyrelsen bør reduceres fra 7 til 5 personer. 2003: Fåredag på Lystbækgård, Thorsted, Ulfborg. 2004: Fåredag på Lystbækgård og afholdt en gourmetaften i anlægspavillonen, Holstebro og med succes. 2005: Gourmetaften/Lammeaften i Herning med stor succes. 2006: Biksen med på dyrskuet i Lemvig. Møde med Distrikt1, 2 og 4 om evt. samarbejde omkring møder m.m. Der blev afholdt et begynderkursus i Viborg over 2

aftener sammen med Distrikt 2 og 4. Og vi afholdt Julemarked på Lønborggård. 2007: Gourmetaften i Videbæk med stor tilslutning, Biksen med på Lemvig dyrskue og PR-stand på dyrskuet i Aulum. Julemarked på Lønborggård – samt også salg af æbler. 2008: Biksen med i Lemvig dyrskuet for sidste år og med på Husflidsmessen med den største omsætning nogen sinde. 2009: Biksen med på Aulum dyrskuet – men dårligt salg. Lammeaften på Westergårds hotel, Videbæk med 65 deltagere. Begynderkursus over 3 aftener blev afholdt i 3 besætninger med temaerne: Avl, fodring henholdsvis sygdomme. Kulinarisk Vestjylland afholdt i Hvide Sande. 2010: Vi er behjælpelige ved vædderlammeskue på Landskuepladsen – bl.a. serverer vi morgenkaffe og frokost. 2011: På Landsskuet dette år deltog vi i to dage i et samarbejde med Axelborg (Else Nørgaard) om udstillingen, der hed ”Sid med ved bondens bord”. 2012: Lammegourmetaften på Westergårds Hotel. På Landsskuet dette år har vi også med i et samarbejde med Axelborg (Else Nørgaard) omkring udstillingen: ”Sid med ved bondens bord”, hvor vi var med i alle 3 dage. 2013: Sans Messe i Struer, hvor vi forsøgte at sælge en frokostplatte samt salg af pålæg. Det var dårligt vejr – så successen var nok begrænset. Biksen havde den største omsætning nogensinde på Landsskuet. På Kulinarisk Vestjylland, Hvide Sande var der utrolig travlhed især om lørdagen. Vædderlamsskuet var også en opgave. 2014: Sans messe i Struer – også dårlig vejr. Kulinarisk Vestjylland, Husflidsfestival og julemarked i Tjørring.

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

AF HANS RANVIG, FÅREAVLER VED SORØ OG FORH. LEKTOR PÅ LANDBOHØJSKOLEN

Nekrolog:

Professor A. Niemann Sørensen Professor A. Neimann-Sørensen er død i en alder af 90 år og blev bisat fra Søllerød Kirke den 7. november 2014. Neimann-Sørensen var nøglepersonen i et markant løft af forskning og forsøg med får tilbage i 1970-erne.

Professor A. Neimann-Sørensen viser Dronning Margrethe rund på Forskningscenter Foulum ved åbningen

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

NEKROLOG: PROFESSOR A. NEIMANN-SØRENSEN

Niemann voksede op på en kvæggård på Randers egnen og han glemte aldrig hvor han kom fra. Hans storebror overtog gården som i dag drives af hans brorsøn. Han erkendte ret tidligt at det ikke var landmand han skulle være, for han var ikke særlig praktisk anlagt. Jeg mindes han har sagt selvironisk noget i retning af, at han ikke kunne stikke en kæp i en kokasse uden at ødelægge begge dele. Overdrivelse fremmer forståelsen. Han var meget kvik i skolen og familien har et gammelt skolebillede hvor han sidder på første række i matrostøj. Både i dagligdagen i klassen og åbenbart også når der blev taget klassebilleder var ens fysiske placering en afspejling af karakter niveau. Neimann, der var uddannet dyrlæge, søgte Landbohøjskolens professorat i Kvægets avl og fodring i 1960 , et job der traditionelt blev besat af agronomer. Derfor lød der et ramaskrig i agronomkredse, da bedømmelsesudvalget tilbød ham jobbet til besættelse to år senere i 1962. Det skete under forudsætning af, at han gennemførte en efteruddannelse i populationsgenetik i Skotland og drøvtygger ernæring i Sverige. Det var utraditionelt og modigt gjort, men tiden har vist, at bedømmelsesudvalget så rigtigt. Med indædt modstand fra de etablerede kvægavlere begyndte han at revolutionere kvægavlen efter populations genetiske metoder. Han tiltrak talentfulde unge studerende der var interesserede i kvæg. De skrev hovedopgaver, licentiat afhandlinger og doktor disputatser om kvægavl. Det mælkeydelses potentiale der var avlet ind i køerne skulle fodres ud. Derfor blev der gennemført mange forsøg der skulle belyse fordøjelseskanalen funktion, egentlige fodringsforsøg og forsøg ude i besætningerne. Fårene blev ind imellem brugt som forsøgsdyr i stedet for køer, blandt andet til bestemmelse af fordøjeligheds kvotienter for fodermidler. De var billigere og krævede ikke så meget foder og plads som køerne. Koordinationen mellem forskning og undervisning var sikret da Neimann både var professor på Landbohøjskolen og forstan-

der ved Statens Husdyrbrugsforsøg. Han var primus motor i udflytning af husdyrbrugsforsøgene til Midtjylland i 1980-erne og han skånede ikke sig selv, da han rejste frem og tilbage for at passe begge jobs. Forsøg med får I 1977 blev forsøg vedrørende får flyttet til kvægafdelingen på Statens Husdyrbrugsforsøg. Det blev starten på individprøver for vædderlam, fodrings- og besætningsforsøg med får. Det gav fåreavlen et tiltrængt løft. Der var god forståelse mellem Neimann og Dansk Fåreavls daværende formand Johannes Mortensen der også var jysk gårdmandssøn. Da Neimann senere blev formand for Udvalget til bevarelse af Genressourcer hos oprindelige danske husdyrracer, kom dette bekendtskab til gavn, da Johannes havde stor viden om, hvad der rørte sig på græsrodsniveau. I begyndelsen af Neimanns fåreengagement sagde han nogle gang tyr, når han mente vædder. Jeg håbede en overgang på, at han ville skabe balance i regnskabet ved blandt kvægfolk at sige vædder, når han mente tyr, men dertil kom det mig bekendt ikke! Neimann som person Hans søn og tre døtre holdt alle taler ved mindesamværet på Søllerød Kro. De tegnede et rørende billede af den omsorgsfulde far, der selv om han kom hjem klokken 11 om aftenen fra Foulum havde tid til at hjælpe med lektierne. De tegnede et billede af en person, som medarbejdere på Landbohøjskolen og Statens Husdyrbrugsforsøg kunne genkende.

lepen på en serviet, slog på glasset, rejste sig og holdt den mest formfuldendte tale. Bestyrelsen labbede ordene i sig og glemte næsten, at det var dem der betalte gildet. Han var en god forhandler, der kunne opnå aftaler som også kunne holde når mødet var hævet og resultatet skulle sælges i baglandet. Det byggede på hans gode erfaringer og hans dygtige medarbejdere på kvægafdelingen, der leverede varen gang på gang. Han evnede at skabe tillid til sin person på baggrund af de gamle dyder som retsindighed, ærlighed og sober omtale af andre mennesker. Hvis han en sjælden gang i en faglig diskussion for eksempel i frokoststuen fastholdt et standpunkt, som viste sig ikke at kunne holde, så kunne han i efterfølgende kaffepause give sin kollega ret efter at have undersøgt sagen nærmere. Det er et eksempel, der belyser hans format. Hans virke er en bekræftelse af mundheldet der lyder: Der er ikke noget der giver succes som succes. Et varmt hjerte, en kølig velstruktureret hjerne og en stærk udstråling gjorde ham til en fremragende leder og en betænksom kollega, som var meget behagelig at samarbejde med. Han fik både et langt liv og otium. Sorgen over hans død afløses langsomt af vemod. Tilbage står glæden over at have kendt ham og haft det privilegium at arbejde sammen med ham. Han har skabt sig et fornemt eftermæle, der vil leve længe. Han efterlader sig konen Hanne og de nævnte fire børn, børnebørn og et enkelt oldebarn.

Det er forbløffende så mange pæne ting, der er sagt om Neimann i årenes løb i jantelovens land. Udover hans dygtighed må også nævnes hans flid, men på grund af hans strukturerede arbejdsmetode virkede han aldrig stresset. Han havde evnen til at sige de rigtige ting på det rigtige tidspunkt. På ekskursioner med de agronom studerende blev vi ofte inviteret til spisning af den lokale kvægavlsforening. Under middagen skrev han stikord med sin røde kug-

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

AF ASGER MARKUSSEN, LANDSSKUEUDVALGET

Landsskuet den 2.–4. juli 2015 Udstillingsudvalget er i gang med at planlægge årets Landsskue i Herning. Vi håber igen at se en masse gode avlsdyr – og få nogle rigtig hyggelige konkurrencedage, hvor vi fremviser det ypperste inden for avlsarbejdet. Det er efterhånden blevet en tradition at vi har stor opmærksomhed fra udlandet. I år har fåreavlere fra Frankrig, Tyskland, Holland, England, Letland, Tjekkiet og Slovakiet meldt deres ankomst. Nye tiltag er enkeltdyrs-lammekonkurrencer. Da vædderlamsskuet blev aflyst i 2014, så blev der udtrykt ønske om at der blev lavet lammehold + auktion ved skuet i Herning. Ideen om en auktion har vi droppet, men lammeholdene vil blive afholdt på følgende måde: Der bliver to hold for Texel (han- og hundyr), to for Tung Kødrace (han og hun), to for Let Kødrace (han og hun) samt to for Naturracer (han og hun). Der stilles samme krav til uldlængder som de voksne dyr. Det er desværre somme tider, at udstillere har glemt at lammene skal stille med samme uldlængde som de voksne – så læg venligst mærke til det. Lammene bliver bedømt på samme måde som de voksne dyr. Der er fortsat Lammegrupper og Fremtidens dyr. Husk, at Fremtidens Dyr er for de yngre udstillere. Igen i år vil der være standpladser stillet til rådighed for racerne. Denne mulighed for reklame bør racerne udnytte. Det er meget vigtigt, at et skue også viser bredden i fåreavlen. Vi skal have plakater, samt foldere og lignende informationsmateriale til at uddele til interesserede.

de skal kigge på hver eneste lille detalje: F.eks. Fårene skal gå efter hinanden. Her – som ved alle andre konkurrencer – vil Handleplanerne hænge, så alle kan læse dem. Udstillingsudvalget har også i år fået sammensat et rigtig dygtigt dommerhold, - hvor dommerformanden er en meget erfaren dommer, som også er i stand til at dømme på tværs af racerne ved Interbreed-konkurrencerne (åben votering). Meddommerne har knap så mange år på bagen, for vi har vurderet at det er vigtigt at få de unge i gang. Udvalget vil gøre alt for at skabe et festligt miljø omkring konkurrencerne og skuet. Med flag, udsmykning, stole og borde. Ærespræmierne vil blive udstillet nede ved fårene. Lørdag morgen er der kaffe for alle udstillere – som en afslutning på nogle gode dage.

Konkurrencer Der vil også i år være mønstringskonkurrence. Der har været en stigende interesse hen over årene, så også i år er der tre hold: Børn, unge og voksne. Parkonkurrencen: Her bliver der knivskarp konkurrence. Dommerne får at vide, at

Dommerne arbejder på højtryk for at få fundet de bedste dyr i Interbreed konkurrencen ved Landsskuet i 2014

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

Krav til udstillere Alle lam, der skal bedømmes, for dem skal der være indberettet 2 måneders vægt. Ellers kan de ikke deltage i lammekonkurrencerne. Vejning og Scanning: Der vil være vejning af handyr og alle de lam, som skal udstilles. Scanningen er ikke på plads endnu, da der mangler lidt logistik. Falder det på plads, så bliver der også scanning – som sædvanlig obligatorisk. Èn ting er ikke på plads endnu: Kravet til klovsygetest. Der er desværre kommet flere forskellige meldinger seriøse så vel som useriøse. Udvalget arbejder på højtryk for at udforme en rimelig løsning. Kravene vil blive meddelt på landsskuets hjemmeside, så hold øje med www.landsskuet.dk.

AF DYRLÆGE INGA STAMPHØJ

Nyt fra dyrlægerne:

Anaplasmose hos får i Danmark Ny undersøgelse viser, at anaplasmose er vidt udbredt i danske fårebesætninger Måske husker nogle af jer, at jeg i 2006 undersøgte nogle fårebesætninger i Danmark for den flåtbårne sygdom anaplasmose (tidl. Ehrlichia). Dengang blev tre til fem får undersøgt i 18 besætninger fordelt over hele Danmark og jeg fandt antistoffer mod anaplasma i 11 af de 18 besætninger (61%). Anaplasmose skyldes en flåtbåren bakterie og forårsager Tick borne fever (TBF). Sygdommen viser sig ved nedsat immunforsvar - således at dyrene bliver mere modtagelige for andre infektioner som for eksempel lungebetændelse og ledbetændelse. Når jeg har diagnosticeret sygdommen, har det vist sig som ledbetændelse hos en til to måneder gamle lam. Sygdommen kendes også hos mennesker, heste, katte, hunde og rådyr.

Nyeste tal Sidste sommer undersøgte dyrlægestuderende Signe Grave Hansen blod fra 406

får og fandt antistoffer mod anaplasma hos 205 af fårene (51 %). Af de 26 besætninger, som blev testet, havde 23 besætninger dyr med antistoffer mod anaplasmose(88 %). I 5 af de 26 besætninger havde alle de testede dyr antistoffer mod anaplasmose. Om flere besætninger er blevet smittede siden 2006 er ikke muligt at vurdere ud fra ovenstående. Signe Grave Hansen har gennemsnitlig undersøgt 15 får i hver besætning, mens jeg i 2006 af økonomiske årsager kun testede 3-5. Det vil sige, at chancen for at finde smittede dyr naturligvis er meget større ved den seneste undersøgelse. Sikkert er det dog, at anaplasmose er vidt udbredt i de danske fårebesætninger. Hvor stor betydning, den har for danske får, er svært at svare på. I Norge har man sammenlignet tilvæksten hos lam med anaplasmose og lam uden anaplasmose og fundet at lam med anaplasmose har en lavere tilvækst. Hvor

mange lam, der går til af ledbetændelse eller andre infektionssygdomme pga. anaplasmose og deraf følgende nedsat immunforsvar, er der ingen der ved.

Flere resultater på vej Glædeligt er det dog, at udbredelsen af anaplasmose er blevet undersøgt ved en større undersøgelse end tidligere, og jeg håber, at Signe Grave Hansen i et senere nummer af FÅR vil beskrive sit speciale. Alle blodprøverne indgår i et større projekt på Odense Universitet, hvor de bliver undersøgt for TBE/Louping ill. I denne undersøgelse indgår også blodprøver fra vildt skudt i Danmark. Louping ill skyldes en virus, der overføres med flåter. Louping ill er hos får en ofte dødelig hjernebetændelse, der mig bekendt kun er diagnosticeret på Bornholm. Jeg lover at holde FÅRs læsere informeret, når der er resultater fra denne undersøgelse.

Anaplasmose er en bakterie, der stammer fra flåter, og den viser sig ved nedsat immunforsvar.

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

AF DYRLÆGE RANDI WORM

Nyt fra dyrlægerne:

Entropion – Indadvendte øjenlåg Entropion er arveligt, og erfaringen siger, at hvis man udgår at bruge lam med entropion som tillæg, svinder antallet af tilfælde Ofte forveksles Entropion med øjenbetændelse hos små lam. Det underste øjenlåg vender ind mod øjet og de små hår på kanten generer øjet, derfor løber øjet først i vand, og senere kommer der ofte puds. Det kan være på kun et øje, men ofte er det begge øjne. Entropion ses hos langt de fleste racer, selvom det er hyppigere hos nogle racer end andre. Det er arveligt, om end arvegangen ikke er kortlagt. Min erfaring er dog, at i besætninger, hvor man konsekvent undgår at bruge disse lam som tillæg, svinder antallet af lam med entropion ind, for at forsvinde helt efter nogle generationer. Derfor er det vigtigt, at man mærker lam med entropion op til slagt. Man kan få nogle små øremærker i alternative farver til dette. Det er naturligvis særdeles vigtigt, at avlsbesætningerne er konsekvente, så generne ikke kommer igen i besætningerne.

Hvad gør man? Hos nogle lam er det af så mild grad, at det kan hjælpe at vende øjenlåget 2 gange dagligt nogle få gange. Hos lam med entropion i sværere grad kan det anbefales at få sat en enkelt sutur i øjenlåget med selvopløsende suturmateriale, der forsvinder efter ca. 14 dage. Andre muligheder er 1 ml penicillin lagt ind i øjenlåget eller en agraf fra smådyrsklinikken. Som vist på billederne går der kun få dage før lammet igen ser normalt ud. Her er der fem dage mellem det første og sidste billede. Det er et gedekid, fordi jeg havde mulighed for at vise jer hele forløbet. Det ser ganske ligedan ud hos lam.

De tre billeder viser forløbet hos et kid, der er kommet sig efter fem dages behandling med sutur. Forløbet er det samme hos lam.

AF DYRLÆGE INGA STAMPHØJ

Gode nyheder fra Moredun i Skotland omkring Jaagsiekte/ Sheep Pulmonær Adenomatose/SPA.

Ny forskning skal afdække Jaagsiekte Jaagsiekte er en virus, der angriber lungerne og udvikler tumorer i lungevævet. Moredun i Skotland iværksætter nu en undersøgelse, der skal afdække, hvordan virus kan udvikle sig til kræft Dyrlæge Randi Worm beskrev i FÅR 2, 2014 lungesygdommen Jaagsiekte. Årsagen var, at hun sammen med dyrlæge Martin Ganther fra Hannover havde fundet Jaagsiekte hos får i Danmark. På det tidspunkt havde Jaagsiekte ikke tidligere været beskrevet i Danmark. Jaagsiekte skyldes en virus, der angriber lungerne. Virus forårsager, at der udvikles tumorer i lungevævet. Sygdommen medfører ofte dyrets død. Jaagsiekte er et dyrevelfærdsproblem og et økonomisk problem for fåreavlere, der er så uheldige at

få sygdommen slæbt ind i besætningen. Uheldigvis er der på nuværende tidspunkt ikke nogen metode til at kontrollere spredningen af sygdommen. Forskning på vej Heldigvis har forskere i Skotland fornylig fået penge til et projekt omkring Jaagsiekte. Projektet skal undersøge, hvordan lidelsen ændrer sig fra at være en infektion til at blive en kræftsygdom. Det skal undersøges, hvordan virus påvirker normale lungeceller til at blive til kræftceller. Man

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

håber, at finde markører der kan diagnosticere Jaagsiekte. For øjeblikket findes der ingen test der kan diagnosticere sygdommen på det levende dyr, hvilket gør det meget svært at begrænse spredningen af sygdommen. I skrivende stund kan sygdommen kun diagnosticeres på et dødt dyr ved at udtage lungevæv og undersøge det under mikroskop. Forhåbentlig finder de skotske forskere snart en metode til at diagnosticere virus hos levende dyr.

NYT FRA RACEFORENINGER OG DISTRIKTER

Nyt fra distrikterne Nekrolog vedr. Arne Marcussen

Distrikt 1 Generalforsamling i Distrikt 1 holdes lørdag den 21 marts kl. 13.00 på Landboskolen i Brønderslev. Vi starter kl. 13.00 med en middag. Kl. 14.00 starter generalforsamlingen. Dagsorden ifølge vedtægter. 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Regnskab og budget ved Karen Simonsen 4. Valg til bestyrelsen På valg er Bente Holmegaard (modtager tager ikke genvalg) og Poula Eriksen. Valg af suppleant: Preben Christiansen og Vibeke Rasmussen 5. Valg af revisor og revisorsuppleant: Karin Møller og Poul Beith. Suppleant er Frede Larsen 6. Indkomne forslag 7. Har Dansk Fåreavl en fremtiden efter vinterens turbulens vedr. Fåreafgiftsfonden og Promilleafgiftsfonden 8. Afsætning af lam 9. Evt. Efter generalforsamlingen vil Mette Frankmar fra Morild fortælle om sit ophold i Australien. Her arbejdede hun blandt andet med får og planteavl. Med venlig hilsen Bestyrelsen for Distrikt 1

Arrangementer Den 30. marts kl. 19.00. Tema aften omkring læmning ved Inga Stamphøj. Sted: LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev. Pris: pr. deltager kr. 50,-. Tilmelding: senest d. 23. marts til Bente Holmgaard på tlf. 40413183. Den 4. juni kl. 19.00. Temaaften omkring parasitter ved Inga Stamphøj. Sted: LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev. Tilmelding: senest den 28. maj til Bente Holmgaard på tlf. 40413183. Pris: pr. deltager kr. 50.-. Begge arrangementer er Støttet af Fødevareministeriet og EU

Mandag d. 5. januar 2015 modtog vi den triste meddelelse om at Arne Marcussen efter længere tids sygdom var afgået ved døden. Vi i distrikt 1 mindes Arne som en god formand for distriktet. Vi er mange, som har haft glæde af Arnes hjælpsomhed og arrangement. Om det har været nye eller ”gamle” avlere er vi altid blevet behandlet flot. Vi er altid blevet taget godt imod af Arne og Sonja i deres hjem. Arne og Sonja var flittige udstillere af Shropshire får på dyrskuer og producenter af slagtelam. En race de var med til at introducere til afgræsning i juletræs plantager. Arne sad i mange år med i Danish Crowns lammeleverandør forening. Arne var også med til at starte afsætningsforeningen Dansk Lam og sad i bestyrelsen i de år den eksisterede. Vor tanker går i denne svære tid til Sonja og familien. Ære være Arne Marcussens minde. Bestyrelsen distrikt 1.

Distrikt 2 Generalforsamling i Distrikt 2 afholdes lørdag den 21. marts 2015 kl. 13.00 på Vitskøl Kloster, Viborgvej 461, 9681 Ranum. Jørn Bloch indleder med at vise sin nye stald frem, og herefter afholdes generalforsamlingen ifølge foreningens vedtægter. Foreningen er vært med kaffe og kage Med venlig hilsen Bestyrelsen

Distrikt 3 – Vestjysk Fåreavl Generalforsamling afholdes onsdag den 11. marts 2015 kl. 19.30 på Vestergaards Hotel, Videbæk Dagsorden: 1. Valg af stemmetællere og dirigent 2. Formandens beretning 3. Regnskab 4. Budget for 2014 5. Orientering fra Landsledelsen 6. Indkomne forslag 7. På valg til landsledelse og bestyrelse: Landsledelse: Erik Lindegaard (ønsker

ikke genvalg). Bestyrelse: Jens Martin Mortensen- udtrådt af bestyrelsen og Ivar Kristoffersen (ønsker ikke genvalg) 8. Valg af suppleant. På valg som suppleant til Landsledelsen - Jens Østergaard 9. På valg som revisor - Jytte Nilausen 10 Eventuelt Forud for generalforsamlingen er der spisning kl. 18.00. Prisen for en lammebuffet og dessert og 1 glas vin er 160 kroner. Tilmelding senest mandag den fredag den 17. marts på telefon 9736 8151 eller på mail ivarkristoffersen@skjern-net.dk Bestyrelsen

Hovedpunktsreferat – Bestyrelsesmøde den 7. januar 2015 hos Erik Lindegaard Deltager: Erik Lindegaard, Harry Rasmussen, Benny Sunesen, Jens Østergaard og Ivar Kristoffersen. Med afbud: Karsten Sander Referat fra sidste møde godkendt uden bemærkninger. Landsledelse og lokalt: Bestyrelsen fik en orientering angående situationen mellem Dansk Fåreavl og Fåreafgiftsfonden Husflidsmesse, Skjern og Julemesse i Tjørring: På grund af færre besøgende på Husflidsmessen må omsætningen betragtes som værende i orden, hvorimod Julemessen ikke var en betinget succes. Fårets dag påskelørdag: Harry kontakter PIP og Karsten Sander, mens Ivar kontakter Hans Hansen og Aksel Jensen. I brev, der udsendes inden midten af februar opfordres medlemmer til at melde sig som deltager. Ivar ordner annoncering m.m. Fåredag på Bundsbæk Mølle 21. juni: De afholder historisk dyrskue denne dag. Koncept for en fåredag passer ikke ind i et dyrskue, så der vælges ikke at etablere en fåredag. Landsskuet 2015: Foreningen er ikke blevet kontaktet desangående: Ivar kontakter Landsskuet: Kontakt til Steen Thalund: Det er ikke tanken, at genetablere Biksen. Tanken var at VF evt. skulle levere mod betaling pålægsvarer til salg i Hal 23. Kontakt til Landsskuet angående klovsyge (Jonna Christoffersen og Henning Nielsen): Der er ikke foretaget en endelig afgørelse – udstillingsudvalget skal have møde inden 1. februar.

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

NYT FRA RACEFORENINGER OG DISTRIKTER

Sanse Messe, Kulinarisk Vestjylland og Husflidsfestival: Bestyrelsen er indstillet på at deltage og evt. trække på eksterne hjælpere. Der skal nøje vurderes hvor mange får, der skal slagtes i 2015 til disse arrangementer – jvnf., at der i 2014 ikke blev udsolgt. Generalforsamling 11. marts 2015: Der rettes henvendelse til Hans Hansen ang. dirigentjobbet (Der er givet accept). Der sendes mail/brev til medlemmer angående dagsorden m.m. Tre er på valg: Erik Lindegaard til Landsledelsen – ønsker ikke genvalg. Til bestyrelsen Ivar Kristoffersen, der ikke ønsker genvalg og for Jens Martin Mortensen, der er udtrådt af bestyrelsen. Prisen for spisningen bibeholdes på 160 kroner pr. person. Regnskab 2014: Regnskabet for 2014 blev præget af mindre salg af kød og pålæg og ikke mindst af manglende indtægt i relation til Landsskuet – samt at ikke alle kødvarer blev solgt. Desuden er der foretaget investering af en kølemontre og en kogeplade, der er afskrevet helt i 2014. Eventuelt: Ingen bemærkninger Næste møde: Fastsættes i forbindelse med generalforsamlingen

Distrikt 4 Generalforsamling i Distrikt 4 afholdes torsdag 19. marts 2015 på adressen Glenstrupsøvej 55 8990 Fårup kl 19.30 Dagsorden: 1. Beretning 2. Regnskab 3. Budget for næste år 4. Valg til bestyrelsen 5. Valg af revisor 6. Eventuelt 7. Ophævelse af Distriktet som forening, eventuelt sammenlægning med andre distrikter. Foreningen er efterfølgende vært for et mindre tragtement, der kræver tilmelding på tlf. 61348105. Medlemmer bedes notere sig dagsordenens punkt 7, der ifølge vedtægterne kun kan besluttes ved 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 3 måneders mellemrum. Derfor indkalder vi hermed til ekstraordinær generalforsamling 17. september 2015.

Generalforsamlingerne i Distrikt 5 afholdes lørdag d. 21. marts kl. 13.00 hos Lene og Bjarne Wohlfahrt Grønlandsvej 361 Vejle Vi starter med Støtteforeningens generalforsamling kl. 13.00 og derefter Distrikt 5’s generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægter: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskab 4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant 5. Valg af revisor og revisorsuppleant 6. Indkomne forslag 7. Evt. Venlig hilsen Bestyrelsen

Med venlig hilsen bestyrelsen

Ivar Kristoffersen, referent

Landbrugsmessen Gl. Estrup den 30.og 31. maj 2015. Hvert år kan vi glæde os over, at der kommer ca. 20.000 gæster, mere end 500 udstillede dyr og rigtig mange udstillere af landbrugsmaskiner, firmaer/ forretninger, organisationer og politiske partier/ foreninger. Hertil kommer den meget spændende og inspirerende udstilling af uld og skindprodukter i det store tematelt samt de mange flotte får. Udstilling af får og lam. Udstilling af får er en rigtig god mulighed for at vise sine flotte dyr frem. De udstillede får opstaldes under super gode forhold i et stort telt. Alle får skal naturligvis være M 3 og opfylde alle andre krav, der kræves til et dyrskue.

i medbragt campingvogn eller telt lige bag ved fåreteltet. Her er der mulighed for at få sig en fåre- og hyggesnak med kollegaer. Stande med uld - og skindprodukter Ud over fårene er messen kendetegnet ved en alsidig udstilling af mange produkter fra får, især i form af skind- og uldvarer. Disse stande er samlet i det store tematelt, hvor der er stande rundt i teltet. Standene er en del af Damernes Magasin. De flotte stande vidner om stor kreativitet blandt udstillerne og tiltrækker rigtig mange forbrugere, da teltet og tilhørende udsmykning virker indbydende.

Lammeskue. Lammeskuet er også en fast del af udstillingen og er med til at trække flere udstillere og publikum til messen. Ikke mindst børnene glæder sig til at se de mange lam. Alle, der har lyst til at udstille får og lam på Gl. Estrup, er meget velkommen. Dyrene ankommer fredag aften, og udstillerne bor

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

Til udstillere Da alle er velkomne til at have en stand på messen (tilmeld din stand nu) og udstille dyr, skal man blot kontakte Kristian Jensen på tlf. 40 42 02 01 eller via mailen oxholm@ post12.tele.dk for at få tilsendt tilmeldingspapirer i god tid. Ring til Pia Friis på tlf. 22 14 27 65 eller Elsebeth Jakobsen på tlf 40 89 00 41 for at få en snak om udstillingen. Yderligere information kan findes på www. landbrugsmessen.dk. Her kan man læse mere og løbende følge med i de planlagte aktiviteter. Vi tilbyder udstillerne, at de bliver optaget på hjemmesiden med links til egen hjemmeside. De tilmeldte stande må meget gerne fremsende et digitalt billede af et eller flere produkter. Dette gælder også for dem, der udstiller får eller lam, og et digitalt billede på hjemmesiden er et godt blikfang. Et digitalt billede sendes til: oxholm@ post12.tele.dk Undertegnede kan også kontaktes på 40 42 02 01. Udstillernes får bliver vurderet på Landbrugsmessen Gl. Estrup i 2014.

SPIS DIT FÅR

Spis dit får

Lam i hvidkål Distrikt 9 og 10 Generalforsamling i Distrikt 9 og 10 afholdes lørdag 7. marts, Rønnede Landbrugscenter, Center allé, Rønnede

Hovedret til 4 Lam i hvidkål er en velsmagende nordisk inspireret opskrift. Lammesmåkødet passer perfekt sammen med den kogte hvidkål og får masser af smag fra ingefær og karry.

Ingredienser Generalforsamling 2015 Lørdag den 14. marts 2015 kl. 12.00 afholder Dansk Fåreavl Sønderjylland sin generalforsamling ved Winnie Uldal Hansen, Tirslund Sognevej 9, 6520 Toftlund Program: Kl. 12.00 til 12.30 ser vi Winnie og Arnes Shropshire besætning Kl. 12.30 til 13.30 en let frokost, tilmelding nødvendig til senest den 13. marts til Winnies e-mail: arh.wuh@bbsyd.dk Kl.13.30 Indlæg fra dyrlæge Randi Worm. Tema: Nyresten, forebyggelse af clostridier (bløde nyrer) ved manglende tilvænning ved foderskift. Et foredrag, som vi får støtte til fra Ministeriet for Landbrug og Fødevarer. kl. 15.00 kaffe og generalforsamlingen: Her er tilmelding ikke nødvendig. 1. Valg af dirigent 2. Formandens og landsledelses medlems beretning ved Erik Faudel 3. Regnskab ved Andreas Kaad (revisor Arne Hansen) 4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, på valg er Winnie U. Hansen og Erik Faudel 5. Valg af revisor 6. Indkomne forslag 7. Eventuelt Generalforsamlingen slut. HUSK at tilmelde dig ved at sende en e-mail til Winnie Bestyrelsen konstitueres og dato for næste møde fastsættes.

Program: Kl. 13.00: Foredrag ved Dyrlæge Inga Stamphøj om læmning samt status om klovsyge. Inga er en spændende fortæller og der vil blive mulighed for at stille spørgsmål. Der er kaffe/te og brød. Kl. 15.00: Generalforsamling iflg. vedtægterne. 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Formændenes beretning 3. Fremlæggelse af regnskab for distrikterne. 4. Fremlæggelse af budget for distrikterne. 5. Indkomne forslag 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 7. Valg af Landsledelsesmedlem Distrikt 9 8. Nyt fra Landsledelsen 9. Regnskab fra Sjællandske Fåreavleres Fond 2014 10. Valg til Sjællandske Fåreavleres Fond 2015 11. Valg af Revisorer til Distrikt 9 og 10 12. Valg af Revisor for Sjællandske Fåreavleres Fond 13. Evt.

25 g smør ½ tsk ostindisk karry 400 g lammesmåkød i tern (ca. 2 cm) 2½ dl grønsagsbouillon ½ tsk stødt ingefær 800 g hvidkål i mindre stykker (ca. 2x2 cm) 1½ dl Karolines Køkken® Madlavningsfløde 8% - bør omrystes 3 spsk lys saucejævner ½ tsk groft salt friskkværnet peber

Tilbehør 240 g groft brød Smelt smørret i en tykbundet stegegryde. Tilsæt karry og lad det bruse af. Del lammekødet i 2 portioner, og brun hver portion for sig. Kom alt lammekødet tilbage i stegegryden og tilsæt grønsagsbouillon og ingefær. Kog retten ved svag varme og under låg i ca. 15 min. Tilsæt hvidkålen og kog den med i ca. 5 min. Kålen skal være mør, men stadig sprød. Tilsæt fløden og bring retten i kog. Lad retten koge i ca. 1 min. Tag gryden af varmen og drys saucejævner i under omrøring. Kog yderligere ca. 1 min. Smag til med salt og peber.

Energiindhold for hele retten: 9020 kJ Energifordeling: Protein: 21%, Kulhydrat: 39%, Fedt: 40% Fiber: 31,5g Opskriften er udviklet af Karolines Køkken.

Fællesspisning efter generalforsamlingen, hvor distrikterne er vært. Tilmelding til spisning senest 5.marts.2015 til Pia Madsen, mobil:26144450, mail: birkedal3320@ post.tele.dk

Distrikt 8 - Fyn Generalforsamling Dansk Fåreavl Distrikt 8 Fyn med omliggende øer afholdes tirsdag den 24 marts kl. 19.30 hos Bente Foss Odensevej 121, Øksnebjerg mølle, 5610 Assens Dagsorden ifølge vedtægter. Forslag til dagsorden skal være formanden i hænde, senest 7 dage før generalforsamlingen. Venlig hilsen Bestyrelsen Distrikt 8 Fyn

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

Mælkepumpe til får og ged Råmælk – flydende guld ✓

Opkøb af slagtelam

✓

Opkøb af slagtefår

✓

Alle dyr slagtes i Danmark

✓

Afregning inden 7 dage

✓

Afhentning Højeste dagspriser

Michael Jensen Vildbjerg Tlf.: 40914832

SPINDING/KARTNING af

Deres egen uld og mohair f.eks. til: Forskellige strikkegarner. Flor til filt eller dynesyning. Plaider eller beklædning, i samarbejde med væveriet ACONDRIA. SALG af Karteflor til filtning, spinding eller fyld. Dansk uldgarn, mange flotte farver. Dejlige Sweaters og uldsokker. Ring og hør nærmere!

Sørg for at trillingerne får tilstrækkeligt med råmælk Pris: DKK 1.275,Fragt fri levering

Hans Naess, Norge Bestilling til: h.naess@online.no

H. HJELHOLT´S ULDSPINDERI ApS Langå, 5874 Hesselager Telefon 62 25 15 92 Telefax 62 25 15 95 e-mail: mail@hjelholt.dk www.hjelholt.dk

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

Skandinavisk representant for Wheeler Enterprises Inc. EZ Animal Products, USA

FÅR Tidsskrift for Dansk Fåreavl - ISSN: 1902-7168 Udgiver:

Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1620 København V. Redaktører: Anni Heiberg og Povl Nørgaard, Filmbyen 21, 8000 Århus C. Mail: tidsskrift@sheep.dk Tryk: Annoncer:

Skabertrang | Silkeborg Bogtryk, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg, tlf. 8682 1655 Susanne Jahnsen, Skabertrang | Silkeborg Bogtryk, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg, Tlf. dir. 4698 1630, Fax 8682 1128, mail: sj@sb-s.dk.

Udkommer 6 gange årligt. Gengivelse af artikler m.v. er kun tilladt efter aftale med redaktøren. Udgiver og trykkeri påtager sig intet ansvar for annoncefejl m.v. FÅR nr. 2 afleveret til Post Danmark den 23.02 2015.

FÅR nr. 3 2015 Deadline for debatindlæg til FÅR nr. 3 2015 er d. 1. april 2015. Læserbrev max 400 ord. Artikler aftales på forhånd med redaktørerne.

HÅNDKARTER Flere typer og størrelser. Håndog eldrevne kartemaskiner. Spinde- og væveredskaber. Brochure sendes. VÆVESTUEN v/Oppfeldt Tlf. 4649 8096 www. uldogvaev.dk ULD Hvid kvalitetsuld købes. Indlevering første lørdag i hver måned kl. 10-12. DANSK ULD Kærvej 50, Gl. Sole, 8722 Hedensted tlf. 7585 2035 - 2461 2035 AUSTRALSK KVALITET Salg og service af klippemaskiner til får og geder Kamme og knive slibes: Kamme kr. 42,-, knive kr. 34,-. Plus moms og porto. SCANDAN v/ Jens E. Ambjerg-Pedersen Løvedgade 57, 4200 Slagelse Tlf. 5852 4509 · 2144 9340 scandan@mail.dk Se Scandan´s varesortiment under: www.scandan-import.dk

ULD

købes og afhentes

M. HAASE ApS 6270 Tønder Tlf. 7472 1926

aber k s g o l a i D sninger ø l e g i t g i r

Stagehøjvej 27 8600 Silkeborg T: 86 82 16 55 www.sb-s.dk

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2015 • ÅRGANG 80

ID-nr. 47707

Det sker 7 marts

Generalforsamling i distrikt 9 og 10 i Rønnede

11. marts

Generalforsamling distrikt 3 Vestjysk Fåreavl i Videbæk

14. marts

Generalforsamling i Distrikt 7 i Toftlund

19. marts

Generalforsamling i Distrikt 4 i Fårup

21. marts

Generalforsamling i Distrikt 1 i Brønderslev

21. marts

Generalforsamling i Distrikt 5 i Vejle

21. marts

Generalforsamling i Distrikt 2, Vitskøl Kloster i Ranmum

21. marts

Praktisk hedepleje kursus på Lystbækgaard, Ulfborg

24. marts

Generalforsamling i Distrikt 8 i Assens

30. marts

Temaaften om læmninger i Brønderslev

Marts

April 4. april

Fårets Dag – åbent hus hos udvalgte fåreavlere påske lørdag

Landbrugsmessen på Gl. Estrup

Juni 4. juni

Temaaften om parasitter i Brønderslev

Juli 2-4 juli

Landsskuet i Herning

Returneres ved varig adresseændring.

30-31. maj

Afsender: Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V.

Maj