Får nr. 1 2016

FAR

nr. 1 2016

TIDSSKRIFT FOR DANSK FÅREAVL | ÅRGANG 81 | JANUAR/FEBRUAR

Klappelam er et sikkert hit, når man skal tiltrække børnefamilier til Fårets Dag.

Fårets Dag søger besøgsværter Påskelørdag den 26. marts 2016 åbner fåreavlere dørene og byder publikum inden for til at se på får og ikke mindst nyfødte lam.

Vil du være en af besøgsværterne i 2016, så kontakt formanden for det distrikt, som du bor i.

Tilmelder du det inden 25. februar, som kommer din besætning med i en landsdækkende oversigt, som sendes til medier.

Indhold Stiftende generalforsamling trak folk af huse..................... 14

Ny brancheforening for fåreavlere er stiftet................24

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter .......6

Vibygård Lam vigtig for Sjællandsk naturpleje ..............17

Nyt fra distrikterne ............... 25

Årets gang med fårene på Svanholm Gods ...................8

Fåreavleres brug af faglig rådgivning – en undersøgelse .................20

Formandens ord ......................3 Kort og Godt ............................4

Diegivende fårs foderoptagelse aftager med stigende tyggetidsindeks ..................... 10

2

Fåreavleres brug af Facebook til vejledning og rådgivning ..... 22

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

Dorset avler overdrager stafetten til næste generation ..26 Fynske Fåreavlere – landets største lokalforening..............28 Nyt fra dyrlægerne ................29 Spis dit får .............................30

Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V Tlf.: 3339 4949 E-mail: faareavl@sheep.dk Hjemmeside: www.sheep.dk

AF FORMAND RICHARD ANDERSEN

Landssekretær: Medlemshåndtering: Erik Weichardt Tlf.: 3339 4624 Mail: ewe@lf.dk Dansk Fåreavls Distribution Tlf.: 7526 9415 Mail: vagn.stage@dorset.dk FÅR – Tidsskrift for Dansk Fåreavl Redaktør Povl Nørgaard Tlf.: 3172 0145 Mail: tidsskrift@sheep.dk Billeder der har været bragt i bladet Får, vil blive lagt på et elektronisk arkiv som Dansk Fåreavls ejendom.

Annoncer: Susanne Jahnsen Skabertrang | Silkeborg Bogtryk Tlf.: 4698 1630 E-mail: sj@sb-s.dk Dyrlæger: Inga Stamphøj, Sakskøbing Randi Worm, Nr. Nebel Gratis telefontid mandag 20.00-21.00 på tlf. nr. 7027 9359 Dansk Fåreavls Landsledelse Formand Richard Andersen Tlf.: 5556 4618 el. 4010 9641 E-mail: ra@faareavl.dk Næstformand Bjarne Wohlfahrt Tlf.: 7586 3623 Formand for Udvalg for Sundhed Bjarne Wohlfahrt Tlf.: 7586 3623 Formand for Udvalg for Avl Henning Nielsen Tlf.: 8669 4485

Formandens ord Det er svært at spå om fremtiden og det har jeg her i efteråret måttet sande. I de seneste udgaver af FÅR har jeg søgt at beskrive, hvad der skete og ud fra det tegne et spor, der kunne pege ind i nærmeste fremtid.

Men jeg har måttet sande at virkeligheden på det organisatoriske plan ændrer sig hurtigere end fantasien. Når tidsskriftet kom ud af trykken, så havde situationen allerede taget en ny drejning.

Fakta er at Dansk Fåreavl er medaktør i stiftelsen af en Fællesorganisationen Får og der er valgt en bestyrelse, som skal udarbejde den nye landsorganisations arbejdsgrundlag. Se herom andet sted i bladet.

Vi har brug for juridisk beredskab En aktuel sag om en kæmpehøj viser med al tydelighed, at vi som fåreavler har brug for at kunne samarbejde med nogen af landbrugets sværvægtere, for at få adgang til faglig og juridisk opbakning og konkret bistand. En fåreavler, der er så heldig at have en kæmpehøj på sin ejendom, er løbet ind i et stort problem. Kæmpehøjen har under den tidligere ejer været afgræsset af kvæg og i en periode har der været pløjet for tæt på to af dens sider. Endvidere har de arkæologer, som løbende kontrollere gravhøje, set at lodsejerens får har brugt

kæmpehøjen som lejeplads og dermed var et område med græs slidt af og blevet til bar jord. Hele sagen er nu kørt i hårdknude. Arkæologerne har besluttet at gravhøjen skal reetableres og prisen herfor er på 130.000 kr. Og den omkostning skal fåreavleren betale fuldt ud. Bedriftens ansvarsforsikring siger, at skader på egen gravhøj eller på gravhøj på lejet jord ikke falder inden for det, som de vil dække. Spørgsmålet er om retshjælpsforsikringen vil hjælpe, men det er på nuværende ikke afklaret.

I en sag som denne har vi som fåreavlere brug for at kunne trække på sagkyndig juridisk bistand. Den type hjælp kunne vi tidligere finde på Axelborg dengang vores sekretariat var placeret der. Jeg mener det er uholdbart, at vi ikke længere har et sådant beredskab klar, for situationen kommer lige pludselig igen.

Her ved året ende vil jeg sig tak til de mange fåreavlere, der har fundet det naturligt at betale kontingent til Dansk Fåreavl.

Og tak til Povl Nørgård som har udført et fint stykke arbejde for Dansk Fåreavl med redigering af tidsskriftet og arbejdet med hjemmesiden sheep.dk.

Godt nytår Richard Andersen

Formand for Blad-, PR- og Afsætningsudvalget Cammilla Næstholdt Petersen Tlf.: 5131 7939 Formand for Udvalg for Produktion

Øvrige medlemmer af landsledelsen: Jens R. Nielsen, Tlf. 7468 0694 Preben Albin Pedersen, Tlf. 8667 3355 Kurt Lyder Hansen, Tlf. 2870 3534 Hans Chr. Hansen, Tlf. 7475 3620 Harald Jepsen, Tlf. 7516 0623 Udebliver bladet: Erik Weichardt, mail: ewe@lf.dk Forsidefoto: Naturpleje på Revlen ved Køge med Frank Hansens får. Foto: Annette Holmenlund

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

3

AF FORMAND RICHARD ANDERSEN

Kort og Godt Nyt fra Landsledelsen

Inspiration til distrikterne fra Distrikt 9 og 10

Ved det seneste landsledelsesmøde den 25. oktober blev organisationens fremtid debatteret. Man så at Dansk Fåreavls vigtigste opgave fremover er at hjælpe distrikterne med praktiske opgaver, som opkrævning af medlemskontingent over mails, holde styr på medlemskartoteket og andre praktiske foreningsfunktioner.

Man anbefalede at Avlsudvalg og Sundhedsudvalg, som i dag er velfungerende, skal videreføres, således at de andre organisationer, som tilslutter sig Fællesorganisationen Får også bliver indbudt til at deltage med repræsentanter i udvalgene.

Det hele kan dog blive lidt kompliceret i og med at den nye Brancheorganisation Får har tilkendegivet, at de ønsker at arbejde med et emne som madiereglerne. Men der er jo ingen der har sagt, at tingene skal være lette.

Fåreafgiftsfonden skal administreres og her har Dansk Fåreavl lovet at bidrage med 50 pct. af udgifterne svarende til 50.000 kr. i 2016. De resterende 50 pct. skal komme gennem forskellige former for frivillige bidrag.

Da Fåreafgiftsfonden ikke har ønsket at støtte en trykt udgave af tidsskriftet Får i 2016 betyder det, at Dansk Fåreavl ikke kan fortsætte udgivelsen uændret i 2016.

Der arbejdes på at lave et mindre blad, som kan udkomme 4 gange pr år og tilbuddet vil være, at man kan få det tilsendt, ved at betale de konkrete omkostninger til trykning af bladet. Der vil også være mulighed for at læse bladet på sheep.dk.

Budgettet for Dansk Fåreavl blev rundbarberet til et minimum og der blev arbejdet med et kontingent på 200 kr. pr medlem i 2016. Og dertil kommer omkostningerne til et blad. Med nuværende antal af aktive medlemmer, så fører det til et budget med et underskud på 33.000 kr. Og så er der ikke indregnet distriktsrefusion eller bidrag til Fællesorganisationen Får. Og det skal bemærkes, at alle i Landsledelsen arbejder gratis i 2016.

Der er masser af opgaver for en lokalforening at løse til gavn for de lokale fåreavlere. Det vigtigste er at de folk, der er sat på de enkelte opgaver eller udfordringer, virkelig brænder for opgaven.

I distrikt 9 og 10 har vi lavet en liste over emner, som det kunne være godt at få løst for medlemmerne, men det kræver, at der er nogle som vil tage ansvar for opgaven.

Når der i nedenstående står Sjællandske Fåreavlere i stedet for distrikt 9 og 10, så er der taget forskud på en forventet kommende navneforandring.

4

Liste over nyttige foreningsopgaver: • Forhandle om rabat ved klipning af får • Forhandle om rabat ved fælles skind garvning • Fælles indsats for pr for salg af slagtelam og slagtefår direkte til private.

• Forhandling om rabat ved slagtning af lam.

• Forhandle rabataftale med Skovhuse fåregrej, LG produkter i Sverige eller andre leverandører.

• Fælles indkøb af fåregrej op til læmning m.m. (rabatkøb), måske organisere det som en årlig fælles indkøbstur. Eller som rabatkøb på fåredagen.

• Medlemmerne tilknyttes lokalgrupper som kan hjælpe med fællesindkøb af mineraler, foderblandinger til får.

• Fælles indkøb af mælkepulver, (jeg har nu en kontrakt på 1 palle til 12,50 kr. pr kg + moms.) soyaskrå eller rapskager.

• Transport af skind til garvning m.m. og indkøb af salt til skind og salg af rå uld.

• Koordinere at grupper kan mødes omkring lammevejning, sommerafgræsning, gril aftner, og andre sociale arrangementer • Der kan oprettes emne grupper som kan inspirere hinanden om emner som gårdbutikker, skindsyning, strikkeklupper, filtning m.m.

• Sjællandske fåreavlere skal være aktiv medlemsopsøgende.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

Organisationen Sjællandske Fåreavlere: Forslag til formålsparagraffen • Organisatorisk skal der laves udvalg, som der organisere de ting, som foreningen hjælper medlemmerne med.

• Medlems håndtering som sikre, at der er let adgang til mailadresser til alle medlemmer. Samt oplysning om hvilke lokalgruppe det enkelte medlem er tilknyttet.

• Sjællandske fåreavlere skal sikre at medlemmerne har adgang til en fagdyrlæge. Fodrings vejledning. Løbende information om faglige emner omkring fårehold, som sundhed, pasning, dyreadfærd, græsmarken, fodring m.m.

• Sjællandske fåreavlere skal være aktive i at medlemmerne, har kendskab til, og opfordres til at deltage i faglige arrangementer om får, der organiseres på landsplan.

• Sjællandske fåreavlere skal være aktive med at formidle kendskab til får og lam til det øvrige samfund gennem sociale medier. åbent hus arrangementer som fårets dag, dyrskuer, fåredage og salg på diverse markeder.

• Sjællandske Fåreavlere skal være aktive i at støtte de politiske interesser på landsplan.

• Sjællandske Fåreavlere støtter Fåreafgiftsfonden og udnytter de muligheder der er for bistand fra fonden.

• Sjællandske fåreavlere skal tilbyde begynderkurser og har en aktiv plan for hvordan nye medlemmer kommer ind i fællesskabet.

• Hvad med noget omkring rabatter på klovsygeprøver?, samt hjælp til at foretage disse.

• Måske skal vi have en skarp holdning til forekomst af klovsyge?

• Sjællandske Fåreavlere kan være en hjælp til at finde egnede avlsdyr for medlemmernes besætninger.

• Vi bør vel spille aktivt ind omkring Webdyr eller lignende avlsdatabaser? – den kan nemlig forbedres

KORT OG GODT

Nyt om lovgivning Et nyt udkast til dyreværnsloven er i høring Lad mig slå fast med det samme. Dyreværnsloven er en stor og kompliceret lov. Og der er utrolig mange, som der har interesse i at sikre, at såvel kæledyr som husdyr ikke lider unødig overlast eller smerte. Når man ser på listen over høringsberettigede foreninger m.m., så er det klart, at dette emne har en meget stor interesse i befolkningen. Og det betyder, at politikkere vil have meget svært ved at gå imod disse interesser.

Lad os som fåreavler hjælpe hinanden hvis der er nogle forhold, som ikke syntes i orden hos naboen.

I den nye lov, som der nu er til høring, lægges der op til strengere straffe og mulighed for at udstede forbud i stedet for påbud. På den måde er der mange forhold i Dyreværnsloven, som får betydning for fårebesætninger.

Jeg hæfter mig ved, at der i forbindelse med anmeldelser eller dyrevelfærds kontrolbesøg som kommer uanmeldt, kan der vise sig forhold som besætningen, som man selv ikke har været tilstrækkelig opmærksom på. Det som alle let kan få øje på er dyr, der halter af den ene eller anden årsag. Set fra en fåreavler, så kan et får let løbe på 3 ben, hvis der er problemer med en klov eller en sene i benet. Men dette dyr MÅ ikke gå i flokken uden at være under behandling og være tilset af en dyrlæge. Der MÅ ikke være dyr, som anses for at være syge af den kontrollerende dyrlæge, som ikke er i behandling.

Jeg hæfter mig i høringsforslaget også ved, at der i anmærkningerne til høringsforslaget nævnes, at der i forbindelse med dyrevelfærds besøg, er konstateret hændelser, hvor der kun har været en landbrugsmedhjælper til stede og hvor driftsleder eller ejer ikke har været på bedriften.

Det bliver set som et problem. Jeg ser, at konsekvensen er, at det kunne begrænse vores muligheder for overhovedet at kunne holde ferie.

Hvis du selv føler lyst til at læse hele teksten så se på www.sheep.dk

Afgræsning af heder med træer, ørnebregner og revling – præcisering af regler Annette Holmenlund, Sheep and Goat Consult Ved afgræsning af naturarealer, kan man komme I tvivl om reglerne. Det er meget vigtigt at holde fast I, at der for naturarealer (uden grundbetaling) findes mildere regler og sanktioner end for landbrugsarealer (med grundbetaling).

Berit Kiilerich og jeg har et samarbejde om at afgræsse et upasset, fredet hede areal, Øster Lem Hede. Vi spurgte Martin Brink fra Naturerhvervsstyrelsen, hvordan vi skulle forholde os til, at der er vokset træer, revling, ørnebregner op udover at blåtoppen er lang og skal afbrændes, for at fårene kan æde den, og give lys til lyngen. Jeg fik et godt svar fra Martin Brink, som jeg gerne vil give videre til andre naturplejefårefolk.

Martin Brinks svar Jeg kan indlede med et uddrag fra vejledningen til plejegræs ordningen, som meget godt beskriver, hvad et areal skal leve op til, når der er forpligtigelse til afgræsning: Arealer skal være egnet til afgræsning Søger du forpligtelse til afgræsning, skal arealet være egnet til afgræsning. Det betyder, at dyrene skal kunne afgræsse og færdes på arealet - det må ikke være tæt ufremkommeligt krat. Der må gerne være buske og træer på arealet, så længe der ikke er tale om skov. Der skal blot være plantedække under, og dyrene skal kunne afgræsse imellem træerne og buskene. Områder over 100 m2 – hvor der ikke kan græsses - skal fraregnes, når arealets størrelse opgøres, men må gerne indgå i indhegningen.

På naturarealer (såsom heder), hvor der ikke er grundbetaling, tælles ikke træer og buske, men fokus i kontrollen er derimod, at arealet er egnet til afgræsning og at det er blevet afgræsset.

Arealet skal være synligt afgræsset Hede arealer er afgræsset, når mindst 50 % af planterne mellem lyngen er synligt græsset til den 15. september (for tilsagn givet i 2015 og frem, før det gælder den 31. august). Revling og ørnebregner må ikke dække arealer over 100 kvadratmeter. Områder med revling eller ørnebregne på over 100 m², som dyrene ikke æder, vil blive underkendt i en kontrol.

Plantedækket skal være etableret 1. juni efter afbrænding Med hensyn til afbrænding af heder, skal der tages hensyn til, at der i hele tilsagnsperioden skal være et plantedække, hvor vegetationen dækker mere end 1/3 af overfladen. Dette krav gælder for hver 100 m² og skal være opfyldt også før den 15. september, som er datoen for opfyldelse af betingelse om synligt afgræsset. En kontrol (fx i juni eller juli måned) vil skulle kontrollere, at dette krav er opfyldt. Hvis man er i tvivl om kravet kan opfyldes, så kan det anbefales at søge en dispensation i det år, hvor afbrændingen sker på det pågældende areal. I givet fald, vil man ikke modtage årets udbetaling til arealet, men det kan blive i tilsagn.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

5

POVL NØRGAARD, REDAKTØR FÅR OG INGA STAMHØJ, DYRLÆGE SAKSKØBING

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter – Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at ”misbruge” godt foder. Og det mål nås med god græsmarksstyring John Vipond havde været rundt i landet på en række besætningsbesøg inden han denne lørdag eftermiddag i november præsenterede sine anbefalinger for den fremmødte gruppe af danske fåreavlere ved sit foredrag på Dalum Landbrugsskole. John Vipond kommer fra SRUC i Skotland – det er en landbrugsskole, som også laver forskning og rådgivning. I sin rolle som rådgiver har John samlet erfaringer fra både Skotland, England samt Australien og New Zealand og har ad den vej opbygget viden om mange driftssystemer med får – herunder også forskellige måder at udforme Easy Care driftssystemer.

Det ideelle Easy Care system John Vipond var som sådan primært optaget af, hvordan man får mest kg tilvækst ud af at konvertere græs og andre lav værdi pro-

6

dukter til diegivende får og til græssende lam. Og mindre optaget af, hvordan man kan begrænse tidsforbruget pr moderfår.

Hans pointe er, at der i gennemsnit helst skal komme lige så mange kg lam ud af fåret, som det selv vejer. Det kan udtrykkes i følgende ligning: Vægt af lam solgt pr. 31. december, kg vægt af får ved ilæmning, kg

=1

Det produktionsmål er brugbart for alle, men især nyttigt for dem som tænker driften ind i et easy care system. Ikke ret mange fåreavlere kan nå det resultat, mange ligger hyppigst på 0,8. Ved at bruge et sådant produktionsmål, kan man tydeliggøre, at målet nås gennem forskellige måder at kombinere gode moderegenskaber med en hurtig færdigfedning af lammene - de skal helst nå 65

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

kg levende vægt på 100 dage. God tilvækst kan opnås på græs, men der er også andre afgrøder, som giver godt resultat. Her viste han resultater og erfaringer med lam, der afgræsser rødkløver, hvidkløver, chikorie og raps. (omtales i en senere artikel) Styring af afgræsning John Vipond præsenterede en strategi til at sikre optimal græsvækst, der samtidig sikre en god næringsværdi af græsset, som både får og lam kan omsætte hurtigt.

Pointen er at levende græsblade omsættes næsten af sig selv nede i fårets vom, hvorimod de visne og døde plantedele bruger længere tid på at blive omsat.

Så derfor er det for det første vigtigt at man holder græstæppet grønt og i vækst hele tiden. Fårenes fordøjelse af græsset i vommen hæmmes, når bladenes indhold

SKOTSK FÅREAVLSEKSPERT TIL DANSKE LAMMEPRODUCENTER

af det kemiske stof kaldet ligning øges på bekostning af cellulose og hemicellulose.

En græsstængel er således meget langsommere at omsætte i vommen end ny-spiret græs. For det andet skal man søge at undgå stængeldannelsen – det gør man også ved en tæt afgræsning. Det tredje forhold er at sikre høj vækst i græsset. Forsøg viser at græsset vækst stiger i takt med overfladen af græsbladene, Og da den overflade stiger eksponentielt, så ser man at græsset vækst også stiger eksponentielt. Det ser man typisk i praksis efter at man har taget slæt af en mark. I starten er væksten langsomt, men lige pludselig kommer der en kraftig daglig tilvækst, så man kan nærmest se græsset gro. Man kan maksimere solstrålernes adgang til bladene ved at have en stor bladtæthed, dvs. mange planter pr. kvadratmeter.

De tre forhold indgik i den strategi, som John Vipond præsenterede som en optimal måde at sikre god græsvækst af høj kvalitet i hele vækstsæsonen. Ideelt set skal fårene afgræsse på en måde, så de primært kommer til at æde friske blade og samtidig skal deres afgræsning begrænse stængeldannelsen.

Optimal afgræsning medio maj Den generelle anbefaling siger at man skal tilstræbe en græshøjde på 6-9 cm. Men John Viponds pointe er, at man i midten af maj skal tilstræbe en græshøje på 4 cm fremfor 6 cm højde. Hvorfor det? I maj vil der være begrænset andel af visents bladmasse i bunden af marken. Der er på det tidspunkt af året en vækst i godt gødet græs på ca. 50 kg tørstof pr. dag pr. ha. Spørgsmålet er om det er en risiko for lammenes mælkeforsyning ved at sigte efter 4 frem for 6 cm? John mente, at lammet på det tidspunkt nok skal få tilstrækkeligt mælk, for dens sutning vil stimulere moderens mælkekirtler til at den fysiologisk tærer på fedtdepoter, hvis den ikke kan finde nok græs. Så egentlig vil lammet få nok mælk også selv om moderfåret i perioder ikke finder nok græs.

Fordelen ved at lade fårene græsse meget tæt i denne periode er, at det vil forbedre græssets vækstmuligheder i juni og især hæmme udviklingen af stængler. Forsøg viser at antallet af planter i en græsmark kan hæves fra gennemsnitlig 800-1000 planter pr. kvadratmeter og op til 1500 planter, hvis der afgræsses til lav højde.

Optimal afgræsning ultimo juli Hvad sker der, hvis man fastholdere en lav græshøjde sidst i juli på 4 cm fremfor en på 6 cm. På det tidspunkt af sommeren vil der

typisk ligge mere visne bladdele i bunden af græsmarken, samt ikke mindst et højt antal ormelaver. Så en lav afgræsningshøjde vil på det tidspunkt give stor risiko for lav lammevækst. Og i tørre år endvidere en stor risiko for dødbidning af græsset.

For at imødegå de risici, så anbefalede John en afgræsningshøjde i slutningen af juli på 6-8 cm. For at kunne styre efter den højde, skal fåreavleren have fleksibilitet i sit areal til afgræsning og kunne tilpasse det afhængig af om sommeren er våd eller tør.

Rotationsafgræsning John Vipond erkender at det er vanskeligt at få fåreavlere til at anvende et rotationsafgræsnings princip, selv om der er rigtig mange fordele ved det. Problemet er at når fårene løbende flyttes fra en fold til en anden fold med nogle dages mellemrum, så oplever fåreavlerne at fårene får en ujævn foderforsyning, for i de første dage i en ny fold er der meget græs, mens der på den sidste dag lige inden flytning til næste er typisk for lidt.

John mener, at man i stedet fremover bør gøre mere ud af at kunne lave mere præcise prognoser for en mulig forventet græsvækst.

I dag er der metoder til at kunne give en godt bud påkommende tids vækst i en græsmark ud fra informationer i aktuelt vejr, samt fra den seneste tids registreringer af temperatur, solskinstimer og fugtighedsmålinger.

Har man et sådant estimat, kan man langt bedre styre afgræsningen ved blot regulere på belægningsgraden på et areal.

Produktionsmål for easy care John Vipond fortalte, at en god besætning i Skotland på 800 får kan have en scanningsprocent på 175 % og en slagteprocent på 169 %. Det vil for mig sige at der er en dødelighed fra scanning og frem til slagtning på 3,4 %.

Det virker for mig lidt urealistisk, og jeg tror ikke mange danske besætninger kan leve op til en så lav dødelighed. Jeg plejer at sige, at dødeligheden skal være under 5 % i læmmeperioden. At nå ned på en dødelighed på 3,4 % fra scanning til slagtning vil kræve meget i de fleste af de besætninger, jeg kender. Økonomisk betydning af klovsyge Klovsyge nedsætter ifølge John Vipond lams daglige tilvækst med 50g/ben. Det skal forstås på den måde, at for hvert ben lammet halter på, nedsættes tilvæksten med 50 g/ dag. Har lammet således klovsyge på alle 4 ben, vil tilvæksten være nedsat med 200 g pr dag, og det vil i de fleste besætninger betyde, at lammet taber sig.

Knap 20 fåreavlere var mødt frem på Dalum Landbrugsskole, for at høre den skotsk fåreavlseksperts anbefalinger til danske fåreavlere. Danske Lammeproducenter havde lavet arrangementet.

Kastration af væddere John Vipond anbefaler kastration af vædderlam, hvis ikke lammene er klar til slagtning ved fravænning. John Vipond mener, at vædderlammene begynder at smage af vædder, hvis de bliver over ca. 8 måneder gamle inden slagtning. Undersøgelser viser, at intakte vædderlam indtil fravænning vokser 5-10 % bedre end kastrerede lam. Men efter fravænning falder de intakte vædderlams tilvækst sammenlignet med de kastrerede, og når bedækningssæsonen nås sidst på året, er tilvæksten den samme. Herefter har de kastrerede lam den bedste tilvækst. Den ændring til i tilvækst kan forklares med, at det hanlige kønshormon, som produceres i testiklerne øger tilvæksten hos de intakte vædderlam, men efter kønsmodning bruges for meget af deres energi på at springe på hinanden, så den reelle tilvækst bliver lavere.

Derfor vokser intakte vædderlam efter fravænning godt på rødkløver. Rødkløver indeholder som bekendt det hunlige kønshormon østrogen, der tilsyneladende dæmper de intakte vædderlams uhensigtsmæssige adfærd. I England kan man kastrere uden lokalbedøvelse, hvilket naturligvis gør det økonomisk mere attraktiv at kastrere i England end i Danmark. I Danmark kræver lovgivningen, at en dyrlæge har lagt en lokalbedøvelse inden elastikken sættes på sædstrengen.

Arrangementet med John Vipond var lavet af Jørgen Blazejewicz og Svend Joensen og er støttet af Fåreafgiftsfonden.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

7

AF UFFE WORM, FÅREAVLER PÅ SVANHOLM GODS Overdrev og enge på Svanholm Gods udgør en vigtig del af foderforsyningen til fårene i sommer- og efterårsperioden. Ovedrevet er for tiden kun vigtigt i sommerperioden på grund af tidligere overgræsning.

Årets gang med fårene på Svanholm Gods Fårene står og klumper sig i hver sin fold og venter på at vejret bedres. Snelaget er nu 40 centimeter dybt og det sner stadig. Og vi har kun den 22. november. Det meste af det mobile elhegn ligger fladt hen ad jorden, trykket ned af sne og grene med sne på, så fårene kan egentlig gå hvorhen de vil Med en balle wrap i marken lykkes det mig at holde fårene inde i de par dage, som det tog mig at genoprette hegnet efter snevejret.

Og der er heldigvis stadig græs på marken under sneen, for ellers var det noget tidligt at skulle i gang med at tilskudsfodre. At få så meget sne i november - det er jo en af de uforudsigelige hændelser, som altid har været noget af det, vi må leve med i landbruget.

November er parringstid November måned er parringstid her. Jeg mærker vædderne hver anden morgen med en fed mærkefarve mellem forbenene. Det er mere sikkert end en farvepude, der kan skride og skade en hårdtarbejdende vædder. Mine 200 moderfår er delt på 6 folde. 3 voksne væddere tager sig af hver sin gruppe på 40 - 50 får og de 3 vædderlam, der testes, de har hver 15 -30 får. Vædderlammenes flokke sendes efter et par uger for sig selv ind til en af de gamle vædderes flokke, for at finde omløbere. Og i starten af december hjælper de voksne væddere en uges tid med at samle de sidste omløbere op. Ved at bruge forskellige farver på vædderne, kan jeg så notere resultaterne og vide ca. hvornår de enkelte får kan forventes at læmme i april.

8

Afgræsning på slætmarker På denne tid af året er det godsets kvægbrugs slæt- og afgræsningsmarker, som fårene giver den sidste afpudsning. I starten af december flyttes fårene til overvintringsfolden. Indendørs kommer de ikke.

Vinterfolden er en af køernes marker, der skal pløjes i foråret. Der fodres de så med kløvergræs-wrap ad libitum vinteren igennem. På den måde fodres fårene, såvel som væddere og lam, året rundt udelukkende med grovfoder.

På Svanholm er fårene en af mange produktioner Svanholm Gods er et stort kollektiv med 90 voksne og pt. 50-60 børn samt et tilhørende økologisk landbrug. Her dyrkes der kløvergræs som foder til de ca. 120 malkekøerne i et sædskifte, som også fungerer som grøngødning til marker med produktion af grønsager og korn. I det sædskifte er fårene en ekstra lille niche, som jeg har fået lov at have. Ligesom kvierne, så græsser fårene også på tilhørende overdrev og enge med vedvarende græs. I løbet af sommeren er får og lam dog på andre økologiske landmænds kløvergræsmarker i en stor del af tiden, for græsset på godset rækker ikke til

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

alle dyrene. Der skal jo også høstes grovfoder til vinteren på godsets arealer. Se mere om Svanholm gods på www.svanholm.dk Fåreracen er Lleyn Oprindeligt startede jeg med får af Gotlænder racen og krydsede dem med enten Texel- eller Suffolk væddere. Alle mine første får havde jeg fra min far, der var inkarneret fåreavler og af hvem jeg har lært det grundlæggende i avlen. Efter nogle år så gled Suffolk racen ud på grund af stor følsomhed for parasitter. Senere, da besætningen efterhånden mere var domineret af Texel gener, fik jeg nye avlsplaner, ikke mindst for at kunne have læmninger udendørs uden de store tab.

På en rejse til Skotland blev jeg fascineret af det lille alsidige får af Lleyn racen og importerede så i 2008 fem væddere og ti gimmere fra England. I dag er besætningen af Lleyn racen og krydsninger med denne.

Lleyn fåret stammer fra den walisiske halvø Lleyn og er i løbet af de sidste 20 år blevet meget populær i Storbritannien, især blandt de økologiske landmænd. Lleyn fårene er kendt som gode mødre, der kan læmme og opfostre deres lam uden assistance. De læmmer gerne på marken. Og så spares ud-

ÅRETS GANG MED FÅRENE PÅ SVANHOLM GODS

gifter til staldindretning. Foderudnyttelsen er god og normalt vil man regne med i en Lleyn besætning at kunne holde ét får pr. ha ekstra end ved en Texel besætning. Læs mere på internettet: www.lleynsheep.com.

Avl for parasitmodstandskraft Fra starten, da jeg overtog den lille gotlænderbesætning, var min plan baseret på ideen om at lave økologiske slagtelam ved at krydse. Det var også en udmærket ide.

Både frugtbarhed og tilvækst var i top i starten, hvor markerne ikke havde set husdyr i adskillige år. Men efter nogle år så kom de sædvanlige problemer. Hæmonchus med døden til følge var et af de første problemer, der satte mig i sving, for med de tilhørende ormekure var det ikke altid muligt for mig at levere lam til den aftalte tid. Der måtte være andre muligheder.

En artikel fra Australien på internettet gav mig i 2004 ideen om at avle på modstandskraft mod parasitter. Og det har jeg avlet ihærdigt på siden. Først med et avlsprogram, der tager udgangspunkt i hvor mange parasit-æg fårene udskiller lige efter første læmning. De dårligste – dem med

Om Uffe Worm Uffe Worm driver et fårehold med 200 moderfår af racen Lleyn tilknyttet Svanholm Gods i Hornsherred i Nordsjælland.

De fleste vædderlam sælges til slagtning sidst på sommeren og i efteråret. Aftagerne er økologiske cateringfirmaer og slagtere. Udvalgte vædderlam sælges som avlsdyr. Den fleste af gimmerne sælges til avl eller beholdes i besætningen.

Se nærmere på www.organicsheep.dk Uffe Worm er ny skribent på serien Årets gang og vil gennem hele 2016 berette om emner fra sit fårehold.

stor udskillelse af æg - sorteres fra og gimmerlammene efter de bedste beholdes. Senere har jeg fulgt op på den avlsplan, når jeg har importeret sæd fra England, hvor der avles på den samme sag. Blodfornyelse skal der jo til og sædimport bringer ikke de samme smitsomme sygdomme, som importen af levede dyr. Med de høje priser på gode avlsdyr i England, så er det meget nemmere på den måde at få noget af det bedste i landet ind i min besætning med den pengepung, jeg har.

Turene til England for at købe sæd har også givet gode kontakter og nye ideer.

Lleyn-avlerne er i avlsarbejdet optaget af at gøre fårene særligt effektive. Målet er, at kuldet skal veje mere end moderfåret ved fravænning. De fravænner ved ca. 100 dage. Den metode har jeg også taget op.

Mine første vejninger viste klart, at der var noget at komme efter. Store gode får med 2 lam, hvor lammene kun vejer 67 pct. af fåret ved fravænning - det er spild af godt græs.

Her den 23. november står fårene og klumper sig og venter på at vejret bedres. Snelaget er nu 40 centimeter dybt.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

9

1 ÅRETS AF PEDER GANG NØRGAARD PÅ HEDELAM , METTE VESTERGAARD-NIELSEN1 OG ELISABET NADEAU2

Diegivende fårs foderoptagelse aftager med stigende tyggetidsindeks – Model til estimering af diegivende moderfårs grovfoder optagelse Sammendrag Forsyningen med energi - og næringsstoffer til det diegivende moderfår har stor betydning for deres mælkeydelse og dermed for lammenes tilvækst. Således vil en for lav foderoptagelse medføre nedsat trivelighed hos lammene og medføre at moderfårene får et stort huldtab.

Som en del af et EU InterReg projekt (REKS) med deltagelse af forskere fra Sveriges Landbrugsuniversitet, SLU, Skara, Norges miljø- og biovitenskapelige universitet samt Københavns Universitet, er der gennemført en statistisk modellering af den daglige foderoptagelse på basis af resultaterne fra 4 svenske og et norsk forsøg med diegivende moderfår, med gennemsnitligt 2 lam og med en gennemsnitlig vægt på ca.

90 kg lige efter læmning. Fårene var opstaldet enkeltvis og blev fodret med kraftfoder og græsensilage af forskellig kvalitet, enten ved separat tildeling af fodermidlerne eller som et fuldfoder. Der var i alt 14 forskellige rationstyper med 6-8 får per rationstype.

De enkelte fårs foderoptagelse blev registreret daglig. Med udgangspunkt i foderanalyser blev fårenes optagelse af energi (FE/dag) og rationernes tyggetidsindeks (min/FE) beregnet. Der blev fundet en lineært aftagende foderoptagelse ved stigende tyggetidsindeks. Grupperne af moderfår i hvert af de 5 forsøg kunne tillægges en teoretisk daglig foderoptagelseskapacitet (FEmax) fra 3,3 til 6 FE, som generelt steg med 6 FE i ugerne efter læmning. Denne

analyse danner grundlag for en ny model til beregning af diegivende moderfår foderoptagelse som funktion af deres foderoptagelseskapacitet, tyggetidsindeks for grovfoder samt mængden af kraftfoder.

Indledning Fodring og dermed forsyningen med energiog næringsstoffer har en direkte betydning for de diegivende moderfårs evne til at producere mælk til lammene, og dermed for lammenes vækst. I mange besætninger har moderfårene typisk et godt huldværdi på 3 to 3½ på en skala fra 1-5, hvor 1 er et meget magert får. En huld værdi på over 3 giver mulighed for at moderfårene kan omsætte en del kropsfedt til mælk. Robinson et al.

(1999) fandt, at moderfår med 2 diende lam, en huldværdi på 3½ og en daglig foderoptagelse på 1,7 FE, havde et dagligt vægttab på 360 g hvilket svarer til ca. 0,5% af deres vægt. Ved øgning af foderoptagelsen til 2½ FE kunne det daglige vægttab reduceres til næsten nul. Der blev ligeledes målt en øgning i lammenes daglige tilvækst fra 220 g til 330 g ved øgning af foderniveauet fra 1,7 til 2½ FE ved moderfår med en huldværdi på 2½. Ved et huldværdi på 3½ medførte en stigning i foderniveau fra 1,7 til 2½ FE en stigning i lammenes daglige tilvækst fra 270 til 330 g. I Svenske forsøg ( Helander et al., 2014) med moderfår af krydsningsracer (ca. 90 kg) og en daglig foderoptagelse på 2½-3 FE, havde tvillinge lam en gennemsnitlig daglig tilvækst i diegivningsperioden

på 400 g. Hvilket svarer til et foderforbrug hos moderfårene på 2½ FE per kg lammetilvækst efter fradrag af energi til moderfårenes vedligehold. De danske fodernormer for energi som tillæg til vedligehold er kun 0,6 FE/lam, hvilket teoretisk set kun svarer til 250 g daglig tilvækst, medmindre moderfårene kan mobilisere godt 100 g kropsfedt per lam. Disse resultater viser tydeligt effekten af at moderfårene har et godt huld ved læmning og en stor foderoptagelse under diegivning til at sikre en stor daglig lammetilvækst og dermed et godt økonomisk udbytte for fåreavleren.

Fårenes energi-og næringsstofforsyning dækkes via græsning på godt græs om sommeren, hvorimod fårene får dækket der energi- og næringsbehov udenfor græsningssæsonen ved fodring med grovfoder, med eller uden tilskud af kraftfoder. Kraftfoderet bidrager typisk med supplerende energi, protein, mineraler og vitaminer, hvorimod grovfoderet via dets indhold af strukturgivende NDF fibre stimulerer fårenes tyggeaktivitet og sikrer en stabil og god vomfunktion. De enkelte grovfodermidler er meget forskellige med hensyn til deres energiværdi (FE per kg tørstof) og deres stimulering af fårenes tyggeaktivitet (min per kg FE). Moderfårenes foderoptagelse afhænger af deres størrelse og af foderkvaliteten. I mange besætninger er der typisk kun adgang til hø af moderat kvalitet eller kun halm, hvorfor der er behov for tilskudsfoder for at sikre en tilstrækkelig foderop-

1: Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Grønnegårdsvej 3, 1870 Frederiksberg.

2: Institutionen för Husdjurens Miljö och Hälsa, Sveriges Landbrugs Universitet, Skara och Hushållningssällskapet Sjuhärad, Rådde Gård, Länghem, Sverige.

10

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

DIEGIVENDE FÅRS FODEROPTAGELSE AFTAGER MED STIGENDE TYGGETIDSINDEKS

tagelse, til at give en høj mælkeydelse og dermed en høj tilvækst ved diende lam.

Tilskudsfodermængden er ofte baseret på simple skøn uden væsentlig hensyntagen til grovfoderet kvalitet og antal lam per moderfår. Størrelsen af fårenes foderoptagelse er imidlertid et komplekst samspil mellem egenskaber ved moderfåret, antal lam, grovfoderet, mængden af kraftfoder, og management. Foderoptagelsen stiger generelt ved stigende tildeling af kraftfoder, men fårenes optagelse af grovfoder vil samtidig blive reduceret.

Fra kvægfodringen er det velkendt, at nedgangen i grovfoderoptagelsen ved stigende tildeling af kraftfoder afhænger af grovfoderets kvalitet. Denne forskellige substitutions effekt mellem fodermidler udtrykkes ved at tillægge de enkelte fodermidler en fyldeværdi afhængig af bl.a. fodermidlets fysisk form og fordøjelighed.

De forskellige grupper af malkekøer tillægges en fyldekapacitet afhængig af kropsvægt, mælkeydelse og tidspunktpunkt i laktationen.

Ved SLU, Skara og på Norges miljø- og biovitenskapelige universitet er der gennem flere år gennemført foderoptagelsesforsøg med diegivende moderfår fodret med fuldfoder eller separat tildeling af kraftfoder og græsensilage. Kraftfoder har en lav strukturværdi, og grovfodermidler typisk en høj strukturværdi. Strukturværdien afhænger af foderets fysiske form og af indholdet af strukturgivende NDF fibre. Et foders strukturværdi kan kvantificeres ved den tid et dyr bruger på at æde og drøvtygge det.

Et foders tyggetidsindeks er den samlede tyggetid per kg foder tørstof ved standardiserede forhold som dyrets størrelse og foderniveau (kg NDF per kg legemets vægt).

Nørgaard & Mølbak (2001), påviste at malkekøer, goldkøers og ungtyres foderoptagelse (FE) aftog lineært med stigende tyggetidsindeks (min/FE).

Formålet med undersøgelsen var at undersøge om diegivende moderfårs foderoptagelse kan beskrives ved en lineær funktion af rationen tyggetidsindeks, og om i hvilken udstrækning foderoptagelsen ændrer sig gennem diegivningsperioden.

Der indgik i alt 14 forskellige foderrationer i de 5 forsøg – fire svenske og et norsk - som har leveret data til den statistiske modellering af den daglige foderoptagelse hos diegivende får. Foderoptagelsen i forsøgene blev registret dagligt og opgjort som et ugegennemsnit for hvert moderfår.

hvilket medførte en stigning i den samlede optagelse af energi (FE) på 30 til 60 %.

Figur 1 viser ligeledes hvorledes foderoptagelsen aftog med stigende tyggetidsindeks fra 300 til 500 minutter per FE på tværs af de 4 svenske og ene norske forsøg. Der var relativ stor variation i de enkelte fårs ensilageoptagelse selv ved fodring med samme mængde kraftfoder og samme type ensilage. Den statistiske analyse viste, at ca. 68 % af variationen i den gennemsnitlig daglig foderoptagelse (FE/dag) på ugebasis for de enkelte moderfår kunne beskrives ved denne model og den resterende variation skyldes variation mellem de enkelte fårs foderoptagelse samt en tilfældig uforklarlig variation.

Ved ekstrapolation af linjerne i figur 1 til højre svarende til et tyggetidsindeks på nul kunne fårenes gennemsnitlige maksimale teoretiske foderoptagelseskapacitet

(FE Max) beregnes til ca. 4,8 FE/dag på tværs af de 5 forsøg for hele perioden. Ligeledes blev foderoptagelseskapaciteten(FE Ma ) beregnet til at variere fra 3,3 FE/dag i x det norske forsøg til 6 FE/dag i det svenske forsøg 1 (se tabel 2). Det blev ligeledes beregnet at moderfårenes foderoptagelseskapacitet steg med ½ FE og fårenes teoretiske tyggekapacitet (TTMax) steg systematisk i løbet af diegivningsperioden.

Biologisk set udtrykker FE Max værdien den maksimale mængde energi som det drægtige får ville kunne bruge til vedligehold, mælkeproduktion og aflejring af protein og fedt i kroppen i en teoretisk fodringssituation, hvor foderrationen ingen fylde har og hvor foderoptagelsen kun afhænger af kroppens evne til at omsætte de fordøjede næringsstoffer til varme, mælk og tilvækst. Der er tilsvarende fundet en aftagende foderoptagelse ved drægtige

Figur 1. Diegivende moderfårs foderoptagelse i ugerne efter læmning som funktion af rationernes tyggetidsindeks, korrigeret for høj optagelse af grovfoder NDF. Hvert punkt repræsenterer den gennemsnitlige individuelle foderoptagelse for hvert får (se tabel 1).

Resultater Ved læmning varierede den gennemsnitlige daglige foderoptagelse i de 5 forsøg mellem 1,4 og 1,7 FE. I de efterfølgende 5 uger steg foderoptagelsen ved alle 14 forskellige typer fodring med 30 til 75%, og optagelsen af græsensilage med mellem 50 og 75 % gennem de første 4 -6 uger efter læmning,

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

11

DIEGIVENDE FÅRS FODEROPTAGELSE AFTAGER MED STIGENDE TYGGETIDSINDEKS

Figur 2. Regulering og forventet foderoptagelse (FE/dag) som funktion af kraftfodertildeling ved fodring med græsensilage (0,9 FE/kg tørstof) eller græshø (0,66 FE/kg tørstof) (se tabel 3) efter ædelyst til diegivende moderfår (90 kg) med 2 lam og 3 uger efter læmning, idet moderfåret antages at have en teoretisk maksimal foderoptagelseskapacitet (FE Max ) = 3,85 FE/dag. Ved fysisk regulering er det fordøjelseskanalens størrelse, som er bestemmende for hvor meget et får kan æde, eks grovfoder af lav fordøjelighed. Foderoptagelsen er overvejende metabolisk reguleret ved intensiv slutfodring af lam med en høj andel kraftfoder.

4,5

Foderoptagelseskapacitet: FEMax

Foderoptagelse, FE/dag

4,0 3,5 3,0 2,5

Græsensilage, 0,9 FE/kg tørstof

2,0

Græshø, 0,66 FE/kg tørstof

1,5 1,0

Regulering af foderoptagelsen Fysisk Metabolisk

0,5 0,0 0,00

0,50

1,00

1,50

2,00

2,50

3,00

Kraftfodertildeling, FE/dag

gelse kan forklares ved en overvurdering af hvor lang tid et diegivende moderfår tygger per kg ædt grovfoder NDF. Det diegivende moderfår har synes derfor at være 50% mere effektive til at tygge grovfoderet set i forhold til drægtige moderfår, og de diegivende moderfår har en 30 til 70% højere teoretisk foderoptagelseskapacitet (FE Max) set i forhold til højdrægtige moderfår (Nørgaard et al., 2015).

Foderoptagelsesmodellen gælder imidlertid kun for rationer, hvor foderoptagelsen er større end ½ af FE Max og hvor

moderfår (Nielsen et al., 2015), malkekøer (Jensen et al., upubliceret) og ved drægtige ammekøer (Nielsen et al., upubliceret) ved stigende tyggetidsindeks af foderrationen.

Den statiske model beregnede nogle meget høje TTMax værdier, der systematisk steg fra 1700 til ved læmning til 2000 minutter per dag 6 uger efter læmning. Nielsen et al. (2015) fandt TTMax værdier for drægtige moderfår på ca. 1000 minutter/dag, hvilket svarer til de målte daglige tyggetider ved får fodret store mængder grovfoder. De meget høje TTMax værdier i denne undersø-

Tabel 1. Teoretisk maksimal foderoptagelseskapacitet (FE /dag) for diegivende moderfår med 2 lam og en vægt på ca. 90 kg lige efter læmning.

Forsøg

1

Race

2

3

4

5

Svensk Finuld X Svensk Dorset

Teoretisk maksimal foderoptagelseskapacitet FE Max (FE/dag)

6,1

4,5

5,4

Norsk hvid 4.5

3,3

1

2

3

4

5

6

Teoretisk foderoptagelseskapacitet FEKa (FE/dag)

4,4

4,6

4,6

4,6

5,0

5,0

Teoretisk tyggekapacitet TTMax (min/dag)1

1681

1743

1809

1881

1959

2042

1 De regnede værdier er dobbelt så høje som de maksimalt målte daglige tyggetider.

12

Model til estimering af drægtige får foderoptagelse De opnåede resultater er forsøgt overført til danske forhold i figur 2, der viser en beregnet stigende foderoptagelse ved stigende tildeling af kraftfoder hos et drægtigt moderfår fodret efter ædelyst med enten tidligt høstet græsensilage af høj kvalitet eller med sent høstet græshø af lav kvalitet, se tabel 3. Foderoptagelsen er beregnet ud fra nedenstående model 2, som er udledt ud fra model 1, se Jensen et al. upubliceret.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

����� ∗��� ∗���

Model 2: FE���� � FE� � FE� � � � ����� �

Tabel 2. Beregnede teoretisk maksimal foderoptagelseskapaciteter (FE /dag) og teoretisk tyggekapaciteter for diegivende moderfår med 2 lam i de første ugerne efter læmning til brug ved beregning af fårenes foderoptagelse: FE= FEKa – (FEKa2/(4 * TTMax)))*(625/Vægt)*TI (min/FE)

Uge efter læmning

foderoptagelsen er begrænset delvis af kroppens evne til at omsætte de fordøjede næringsstoffer (metabolisk begrænsning) og delvis af fordøjelseskanalens størrelse (fysisk begrænsning).

����� ∗��� ∗���

� ��

�∗����� ∗��

�

�∗����� ∗��

� �� � FE� ∗ �

��� ����

����� ∗��

�

����� �

��

� ∗ 625 �

Modellen kan bruges for (FEk + FEg ) > ½ * FE Max, hvor FEk: Tildelt kraftfoder (FE/dag) FEg: Forventet optag af grovfoder (FE/dag) FE Max: Teoretisk foderoptagelseskapacitet (FE/dag) LV: Vægt (kg) af får, TIg : Tyggetidsindeks (min/FE) for grovfoder NorFor (Nørgaard et al., 2011) eller Fodermiddeltabel (Møller et al. 2005) TIk: Tyggetidsindeks for kraftfoder (min/FE) ud fra NorFor eller Fodermiddeltabel (Møller et al., 2005) TTMax: Tyggekapacitetskonstanten, blev be-

DIEGIVENDE FÅRS FODEROPTAGELSE AFTAGER MED STIGENDE TYGGETIDSINDEKS

regnet til have en værdi på ca. 1700 min/dag for diegivende moderfår.

I modellen er der indbygget en varierende nedgang i grovfoderoptagelsen ved stigende kraftfodertildeling (substitution) ved en samlet foderoptagelse større end ½ af FE Max. Ved stigende foderoptagelse og kraftfodertildeling øges nedgangen i grovfoderoptagelse per ekstra tildelt FE kraftfoder fra nul ved FEialt = ½FEmax til ~ -1 når FEialt nærmer sig FE Max. Eksempel: En gruppe diegivende moderfår med 2 lam og vægt på 90 kg 2 uger efter læmning fodres restriktivt med 1 FE kraftfoder per dag plus græshø (foderkode 665, se tabel 2) efter ædelyst. Fårene forventes at have en maksimal foderoptagelseskapacitet (FE Max) på 3,8 FE/dag. Græshøet tillægges et NorFor tyggetidsindeks på 133 min/FE, se tabel 3.

FE���� � FE� � FE� � � � ��� �

���∗���∗���

� ��

�∗����∗��

���∗ ���∗���

�

�∗����∗��

�

��� �

��������

� �� � ��� ∗ �

����∗��

��

� ∗ 625 � =2,74 FE

Figur 2 viser den beregnede samlede foderoptagelse (FEialt) ved fodring med græsensilage (foderkode 564) og med græshø (foderkode 665) stigende med øget tildeling af kraftfoder op til en foderoptagelse på 3,3 FE, der er 90 % af fårenes foderoptagelseskapacitet. En større kraftfodertildeling forventes at medføre en øget risiko for vomacidose. Der ses en markant højere foderoptagelse ved fodring med tidligt høstet græsensilage set i forhold

til hø, specielt ved en lav kraftfodertildeling.

Supplering af høet med 1 FE kraftfoder giver en stor stigning i den samlede foderoptagelse på 0,8 FE, hvorimod tilskud af 1 FE kraftfoder til græsensilagen kun medfører en stigning i den samlede foderoptagelse på 0,3 FE på grund af en nedgang i ensilageoptagelsen på 0,7 FE. Ved fodring med græshø suppleret med op til 0,2 FE kraftfoder er den samlede foderoptagelse mindre end ½ af FEMax , hvilket betyder en fysisk regulering af foderoptagelsen. Der forventes således ingen nedgang i optagelsen af hø ved fodring med op til 0,2 FE kraftfoder per dag. Ved tildeling af store mængder kraftfoder over 1½ FE per dag ses svagere stigning i foderoptagelsen, hvilket forklares med en stigende grad af metabolisk regulering af foderoptagelsen.

Figuren 2 viser, at der kan forventes en daglig samlet foderoptagelse på 2,74 FE ved fodring med tidligt høstet græsensilagen uden tilskud eller med 1,3 FE kraftfoder kombineret med en beregnet hø optagelse på 1,44 FE/dag. En foderoptagelse på 2,74 FE per dag er 20% større end den gamle danske norm til vedligehold plus 0,6 FE/ lam= 2,2 FE til et diegivende moderfår på 90 kg med 2 lam. Alternativt kan vi ud fra figur 2 se, at fodring efter ædelyst med en tidlig høstet græsensilage forventes at medføre en daglig foderoptagelse på 1,7 FE selv uden tildeling af kraftfoder, hvilket er ca. 0,34 FE højere end den danske norm for et diegivende moderfår (90 kg) og 2 lam.

Konklusion Diegivende moderfår har 25 til 50% større foderoptagelse set i forhold til drægtige

Tabel 3 Kemisk sammensætning, fordøjelighed, energiværdi og tyggetidsindeks for unittet græsensilage og græshø (Møller et al. 2005) vist i figur 2.

Grovfodertype

Enhed

Foderkode

Græsensilage, tidlig

Græshø, sen

564

665

Råprotein

% af tørstof

17

11

NDF

% af tørstof

42

55

iNDF

% af tørstof

11,3

19,3

Fordøjelighed af organisk stof

%

79

67

1

Energiværdi

FE/kg tørstof

0,90

0,66

Tyggetidsindeks, TINorFor2

min/kg tørstof

64

88

Tyggetidsindeks korrigeret til får med vægt på 90 kg3

min/FE

493

926

1) ufordøjeligt NDF målt ved brug af nylonposer i vommen, www.Norfor.inf 2) TI NorFor =Ædetidsindeks +drøvtygningsindeks= 0,5*% NDF + %NDF*(0,75+iNDF/NDF) 3) TI NorFor*625/vægt (kg)/FEper kg tørstof

moderfår. Et moderfårs foderoptagelse afhænger af mængden af tilskudsfoder og kvaliteten af grovfoder udtrykt ved indhold af fordøjeligt organisk stof, FE/kg tørstof og strukturgivende NDF fibre, som ligger til grund for beregning af rationens tyggetidsindeks. Den samlede foderoptagelse stiger generelt ved stigende kraftfodertildeling, men stigningen afhænger af moderfårets størrelse, teoretisk foderoptagelseskapacitet (FEMax ), af grovfoderkvaliteten og kraftfoderniveauet. Resultaterne viser at moderfårenes FEMax og deres fysiske tyggekapacitet (TTMax ) stiger de første uger efter læmning. På gruppebasis kan fårenes foderoptagelse forudsiges ud fra grovfoderets tyggetidsindeks, mængden af tildelt kraftfoder, fårenes størrelse (kg), FEMax og TTMax værdier. Modellen giver ligeledes mulighed for at beregne den nødvendige mængde kraftfoder (FE/dag), der skal gives som supplement til et grovfoder for at opnå en ønsket samlet daglig foderoptagelse (FE/ dag) til dækning af fårenes energibehov.

Hvad er et tyggetidsindeks?

Tyggetiden er et relativt mål for hvor lang tid et dyr forventes at bruge på at æde og drøvtygge et foder. Tyggetiden for et foder er proportional med indholdet af strukturgivende fibre og falder med kortere partikellængde. Små drøvtyggere som geder, lam og får tygger længere tid på en given mængde foder set i forhold til store drøvtyggere som kvæg. Tyggetiden for et foder regnes for at være omvendt proportionalt med dyrets størrelse, således at et lam på 45 kg tygger dobbelt så lang tid på et givet foder som et får på 90 kg.

Hvad er NDF NDF eller ’Neutral Detergent Fiber’ er den fiberfraktion i grovfoderet som stimulerer drøvtygningen. NDF er den del af foderet, det tager længst tid at fordøje. Et diegivende moderfår 4 uger efter læmning kan æde op til 20 g NDF per kg kropsvægt, hvorimod et drægtig får kun kan æde ca. 11 g NDF per kg kropsvægt.

Litteratur Eknæs, M., Randby, Å.T. & Nørgaard, P..

2009. Effects of stage of grass silage maturity and level of concentrate in ewes in late gestation and early lactation, on feed intake, blood energy metabolites and the performance of their lambs. Ruminant physiology. Proceedings of the XIth international symposium on ruminant physiology (ISRP), Clermont-Ferrand, Wageningen Acad. Press., p.498-499.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

13

AF RANDI WORM, FÅREDYRLÆGE

Helander, C., Nørgaard, P., Arnesson, A. & Nadeau, E. 2014. Effects of chopping grass silage and of mixing silage with concentrate on feed intake and performance in pregnant and lactating ewes and in growing lambs.

Small Ruminant Research, 116, 78-87.

Møller, J., Thøgersen, R., Helleshøj, M.E., Weisbjerg, M.R., Søegaard, K. & Hvelplund, T., 2005. Fodermiddeltabel 2005 - Sammensætning og foderværdi af fodermidler til kvæg. Rap. 112, Dansk Kvæg, 64 pp.

Nadeau, E., Arnesson, A. & Helander, C., 2015. Effects of grass silage feed value on feed intake and performance of pregnant and lactating ewes and their lambs. Grass and Forage Science, doi: 10.1111/gfs.12197 .

Nielsen, M.V., Nadeau, E., Markussen, B., Helander, C., Eknæs, M., Nørgaard, P., 2015.

Relationship between energy intake and chewing index of diets fed to pregnant ewes.

Small Ruminant Research, 130, 108-116.

Nielsen, M.V., Nadeau, E., Markussen, B., Helander, C., Eknæs, M. & Nørgaard, P., 2015. Relationship between energy intake and chewing index of diets fed to nursing ewes. Under publisering. 14 pp.

Nørgaard, P. & Mølbak, L., 2001. Relation between dietary chewing index value and net energy intake in cattle fed concentrates restrictively and forage ad libitum. Energy metabolism in animals. Proc.15th symp. energy metabolism in animals. In: A Chwalibog, and K Jakobsen (Ed.), 67-70, EAAP publication, no 103, Wageningen Press.

POVL NØRGAARD, REDAKTØR FÅR

Stiftende generalforsamling trak folk af huse 75 fåreavlere gav deres support til den ny Fællesorganisationen Får og medvirkede til både at tilpasse vedtægter og give overgangsbestyrelsen god opbakning til at forberede et arbejdsgrundlag, som kan præsenteres ved organisationens første repræsentantskabsmøde i maj 2016 Stemningen var høj i lokalet og man fornemmede hos de fremmødte en tiltro til, at man var kommet til møde sammen med ligesindede. Det mærkede man på småsnakken ved bordene, mens arrangørerne sørgede for at bære flere stole ind til de sidste. De var tydeligt overvældet af det store fremmøde til denne stiftende generalforsamling i Vissenbjerg midt i november.

Det uafklarede spørgsmål Det stod klart fra starten af mødet, at spørgsmålet om Fåreafgiftens fremtid ikke

skulle være et hovedtema. Og det frustrerede flere, bl.a. Uffe Worm. - Jeg er kommet her i dag for at sikre at Fåreafgiftsfonden fortsætter og fornemmer, at flere er kommet af samme grund. Hvorfor skal spørgsmålet så først debatteres til sidst? Og Richard ønskede ligefrem at få Fåreafgiftsfondens bevarelse skrevet ind i organisationens formålsparagraf. Men når forsamlingen så alligevel valgte ikke at inkludere det spørgsmål i formålsparagraffen, så var det i tiltro til, at den nye bestyrelse ville finde en løsning. Og det viste sig da også ved valget,

Nørgaard, P., Nadeau, E., Randby, A. & Volden, H, 2011. A new Nordic structure evaluation system for diets fed to dairy cows. In: NorFor-The Nordic feed evaluation system.

Volden, H. (Ed.). EAAP pub. 130, Wageningen Academic Publ. pp. 127-132.

Nørgaard, P., Vestergaard-Nielsen, M, Helander, C., Eknæs, M. & Nadeau, E., 2015.

Drægtige fårs foderoptagelse aftager med stigende tyggetidsindeks – En model til estimering af fårs grovfoderoptagelse.

Tidsskrift for Dansk Fåreavl, Får, 80(1), 8-12.

Robinson, J.J., Sinclair, K.D., Randel, R.D. & Sykes, A.R., 1999. Nutritional management of the female ruminant: Mechanistic approaches and predictive models. In: H.J.G. Jung and G.C. Jr. Fahey (Ed.), Nutritional Ecology of Herbivores. Proc. Vth Intern. Symp.

Nutrition of Herbivores. American Soc. Animal Sci., Savoy, Illinois, pp. 550-603.

Der var 75 fremmødte til stiftende generalforsamling i Vissenbjerg og 63 af dem valgte aktivt at bruge deres stemme til at påvirke udformningen af Fællesorganisationens vedtægter.

14

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

STIFTENDE GENERALFORSAMLING TRAK FOLK AF HUSE

Overgangsbestyrelse

Formand: Bjarne Wohlfahrt, Vejle, medlem af Dansk Fåreavls Landsledelse, deltidslandmand med 45 moderfår

Næstformand: Chr. Svendsen, Skærbæk, driver gården Hedelam med 1000 moderfår sammen med sin ægtefælle Åse Svendsen

Suppleanter: Randi Worm, dyrlæge, Nr. Nebel og Annette Panduro, Horbelev formand for DF distrikt 10, besætning på under 50 moderfår

at alle de valgte bestyrelsesmedlemmerne proklamerede, at de ville arbejde for bevarelsen af fonden.

Ikke endnu en forening Bjarne Wohlfahrt præsenterede arbejdsgruppens intentioner bag den nye landsorganisation. - Vi skal have en organisation, som kan varetage fåreavleres politiske interesser, styrke samarbejdet om fælles opgaver på tværs af de mange foreninger, lave kurser/faglige møder, samt andre opgaver som måtte findes relevant. Pointet er, at det er en paraplyorganisation – og ikke endnu en forening. Og det spor var klart i vedtægtsoplægget fra arbejdsgruppen. Det er de tilsluttende foreninger, som har administrationen af medlemmerne.

Fællesorganisationen vil ikke involvere sig i foreningernes medlemsforhold. Om det er familie- eller personligt medlemskab, er op til den enkelte forening selv at beslutte.

Kernepunktet er, at en forening får indflydelse efter det antal medlemmer, som de indbetaler kontingent for. Og at det er enkelt at administrere for Fællesorganisationen.

Både erhvervs- og hobbyavlere Foreningen skal varetage både hobby- og erhvervsfåreavleres interesser. At spørgs-

Kasserer: Jeppe Monska, Skærbæk fuldtids lammeproducent med besætning på 1500 moderfår

Bestyrelsesmedlem: Karl Barslund, Nr. Nebel, har i 12 år haft en avlsbesætning med 25 Islandske får, de sidste 5 år som økolog. Har også en lille Korthorns besætning, og har tidligere haft et svineavlscenter, bestyrelsesmedlem i Sydvestjyske Fåreavlere.

målet kan rumme mange dilemmaer, kom frem i debatten om krav til bestyrelsesrepræsentanterne. - Vi bør have en repræsentant med mindst 500 moderfår, påpegede Uffe Worm, for at tydeliggøre, at 200 får i en besætning ikke er tilstrækkeligt til at være fuldtidsudøvende. Også Morten Jakobsen mente, at der skulle være langt mere præcise krav i vedtægterne, for at sikre en bredt funderet bestyrelse. Når forsamlingen alligevel valgte at overhøre disse bekymringer, så kan det vel tages som udtryk for et ønske om at komme i gang i et nyt spor og så håbe at bestyrelsen, når den kommer i arbejdstøjet også formår at finde sin en vej, der balancerer mellem de forskellige interesser.

Ingen stillingtagen til faste udvalg Ligesom man udskød debatten om bestyrelsens konkrete mål og opgaver, så udskød man også spørgsmålet om, hvilke faste udvalg der bør etableres og hvad der skal ske med de eksisterende udvalg inden for avl, sundhed og PR i regi af Dansk Fåreavl. Det blev tydeliggjort, at erhvervsfåreavlerne ønsker et produktionsudvalg og et med fokus på naturpleje. Og at andre ønsker udvalg med fokus på spørgsmål skind, uld og besøgslandbrug. Så det ligger i kortene, at den valgte bestyrelse i løbet af tiden frem mod første repræsentantskabsmøde har

Sekretær: Inga Stamphøj, dyrlæge, Sakskøbing

en opgave med at få konkretiseret forslag til, hvordan det interne fagpolitiske arbejde kan organiseres i faste udvalg, der tilgodeser forskellige medlemsinteressers behov.

Indflydelse og dynamik Camilla Petersen fra arbejdsgruppen betonede betydningen af at organisationen får en formand, der kan forene bestyrelsesmedlemmernes forskellige interesser og ikke går egne veje. Derfor bør valget af formand ligge i bestyrelsen og ikke hos repræsentantskabet, som blev foreslået af flere i forsamlingen. I den forståelse lægger strukturen i forholdet mellem bestyrelse, repræsentantskab og de bagvedliggende foreninger op til, at repræsentantskabet bliver et stærkt forum for debat af arbejdet i bestyrelse. Den ønskede dynamik søges fremmet ved, at man kun kan være i bestyrelsen i to valgperioder. På den måde pålægger bestyresen sig i en vigtig rolle med løbende at rekruttere nye medlemmer til bestyrelsen, så bestyrelsesarbejde selv med løbende udskiftninger kan blive stabilt og professionelt varetaget uden skiftende kurs.

Kontingentet en udfordring Forskelligheden i medlemsinteresser kom tydeligt frem i debatten om kontingentets

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

15

STIFTENDE GENERALFORSAMLING TRAK FOLK AF HUSE

Morten Jakobsen forrest og bag ved Annette Fjordside bidrog med mange indlæg i den livlige debat mødet om vedtægterne for Fællesorganisationen Får.

Morten blev senere valgt som suppleant til revisionen.

størrelse. Mange var vel af den holdning, at 100 kr. var et passende niveau at starte, men der var i forsamlingen respekt for at finde et niveau, så beløbet størrelse ikke på forhånd afskrev de mindre besætninger for overhovedet at ville være med. Annette Fjordside udtrykte en bekymring om at kravet om, at det er en forening som betaler kontingentet og ikke medlemmerne, kan føre til splittelse i en forening, hvis der er mange medlemmer imod et medlemskab af Fællesorganisationen. Så da forsamlingen skulle stemme om forslaget, så fulgte nok Karl Barslunds linje: - Jeg håber, vi kan forhøje kontingentet på et tidspunkt, hvor bestyrelsen har vist nogle resultater, som er synlige for medlemmerne. Resultatet blev stor opbakning til at starte med 50 kr. vel vidende, at det budget ikke tilfører midler til andet end at give de frivilligt arbejdende bestyrelsesmedlemmer en vis dækning for

16

transportomkostninger til møder og lidt brød til mødekaffen.

Et forpligtende samarbejde Ideen i Fællesorganisationens etablering ligger en vision om et forpligtende samarbejde mellem de mange forskellige fåreavlsforeninger i dagens Danmark – ledet af en fælles bestyrelse. Hvis et sådant samarbejde skal fungere, så stiller det også krav til foreningernes evne til internt at kunne debattere de fagpolitiske spørgsmål og sende velvalgte repræsentanter til repræsentantskabsmødet, som kan forholde sig til landsbestyrelsens arbejde. Morten Jakobsen var vel den som udtrykte en bekymring mest tydeligt, da han påpegede, at den raceforening, som han var formand for – egentlig var at betragte som en klub uden egentlige vedtægter, der tydeliggør bestyrelsens opgaver og målsætninger. Så

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

derfor kunne han forvente, at Fællesorganisationen vil få nogle udfordringer i at kunne udmønte kravet om at en medlemsforening skal igennem en optagelsesproces. Birthe Rasmussen fra arbejdsgruppen var klar i mælet, da hun præciserede, at bestyrelsen godkender medlemsforeninger ud fra deres formålsparagraf. Det betyder at ”løse foreninger” må sørge for at få formaliseret deres vedtægter, hvis de vil opnå medlemskab.

ANNETTE ROSENGAARD HOLMENLUND, SHEEP AND GOAT CONSULT

Vibygård Lam vigtig for Sjællandsk naturpleje Frank Hansen har skiftet brandet Vallø Lam ud med Vibygård Lam og det er skabt i et driftssamarbejde med ejeren af godset Vibygård ved Bjæverskov, som drives økologisk

Hvem siger, at de nordiske får er bedst til naturpleje? -Mine rene Texel får og krydsninger mellem Gotlændere og Texel-får klarer sig meget bedre på naturgræsning end mine rene Gotlændere! Så hvorfor skal det absolut være nordiske får til naturpleje? Det spørgsmål fra Frank Hansen var måske lidt svært for mig at svare hurtigt på, men det blev indgangen til et par spændende besøg hos ham i eftersommeren 2015.

Jeg har besøgt Frank Hansen to af de steder, hvor han har naturpleje med får. Det første besøg var midt i september, hvor vi i Holmegårdsmosen ved Næstved så, hvordan 200 får afbarker birketræer. Frank forklarede her sine naturplejesystemer til en flok studerende. Det andet besøg var sidst i september sammen med fårehyrde, Berit Kiilerich, hvor vi så 400 får nedbide hybenroser på ”Revlen”, en sandodde, der er en populær badestrand ved Ølsemagle lige nord for Køge.

Lammeproduktionen en vigtig del af økonomien Franks formål med at holde sine 1400 moderfår er først og fremmest at producere gode lam. Lammene er brandet Vibygård Lam og sælges til KALU i Kødbyen i København. De afsætter ensartede kvalitetslam til butikker og restauranter over hele Sjælland.

Læmning foregår fra midt i april til midt i maj, og her gør han sit yderste for, at flest mulige får kan gå med 2 lam frem til fravænning. Det gør han ved at holde fårene i optimal huld inden ilæmning, hvor han normalt flusher fårene på gode frøgræsmarker. Vædderne har 4 uger til at klare bedækningerne, og de får, der så ikke bliver drægtige, bliver til næste års entreprenørfår – se herom senere. Frank sørger for optimale forhold i drægtigheden og sørger for at få Carl Williams til at drægtighedsscanne fårene i februar. Efter den scanning, kan fårene mærkes op og inddeles i grupper efter antal fostre. Derfor ved Frank på forhånd, hvilke får, der kun bærer et lam og skal adoptere, samt hvilke får der skal have trillinger og derfor skal bortadoptere et lam. Frank har hvert år 3 erfarne britiske hjælpere boende til dette job, og derfor bliver læmmesæsonen en årlig begivenhed, som Frank glæder sig til.

Vejer dyrene ved hver flytning Frank har i mere end 15 år brugt elektroniske øremærker og fundet programmer, der kan

Frank Hansen har aftale med Naturstyrelsen om at holde hybenroserne nede på Revlen – en odde lige nord for Køge. Foto: Annette Holmenlund.

Gode resultater med bekæmpelse af hybenroser Frank har kørt entreprenørflokken af etårs-gimmere og fede ældre får uden lam ud på området kaldet Revlen i sin lastbil med traileranhænger allerede den 28. marts.

Her gik de direkte i gang med hybenroserne, siger Frank, og de var fuldstændig gnavet ned, da han i juni kørte dem videre til Holmegårdsmosen. Fårene skal væk, når badegæsterne får førsteret til stranden på Revlen.

Det tager mange år at få hybenroserne trængt tilbage, når man ikke må afgræsse i perioden 1. juni til 1. september, sådan som aftalen lyder med Naturstyrelsen. Så da Frank igen i starten af september kørte sit hold af entreprenørfår ind på Revlen, er holdet forstærket af fravænnede får, der kan tåle at tabe sig i huld. I alt 400 får gik så effektivt i gang med at æde knopper, blade og bark på roserne.

Da hybenroser kan samle kæmpemæssige energireserver i deres rodnet og de har den lange sommertid til i fred for får til at sætte blade og samle energi, så kan det betyde, at der skal mange flere år til, før at hybenroserne på Revlen for alvor er trængt tilbage. Frank ville egentlig hellere prøve med et lavere, men fast græsningstryk, så fårene hele sommeren kan pille nye skud og blade af, så snart de viser sig.

Det er dog Naturstyrelsen, der bestemmer, hvor og hvornår der skal afgræsses.

Frank er dog meget enig med Berit Kiilerich i, at det ville spare mange ressourcer, at tage hyrden med på råd ved udarbejdelse af en plejeplan for et afgræsningsområde.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

17

VIBYGÅRD LAM VIGTIG FOR SJÆLLANDSK NATURPLEJE

styre den store mængde data fra vejninger, scanninger, læmninger og flytninger, der kommer ind i computeren hver gang han håndterer dyrene og får dem til at løbe igennem sorteringsmaskinen. Frank vejer altid sine får på vej ind og på vej ud af et areal og har derfor nøjagtige tal for, hvor meget fårene tager på eller taber sig. Derfor ved Frank også, hvor meget lammene vokser på godt kløvergræs. Og tallene siger, at det er næsten dobbelt så hurtigt som lam, der har gået i naturpleje på Avedøres Vestvold.

Men får og lam kan klare begge dele - både koncentreret kulturgræs og grovere vegetation på naturarealer. Der skal bare andre indtægter til at betale fårenes ringere kår i naturen.

Både afgræsning af frøgræsmarker og naturpleje Franks lammeproduktion har fra starten været baseret på afgræsning af marker hos sydsjællandske frøavlere, der skal have plejet markerne for at øge frøudbyttet. Til det formål har han udviklet et af landets største ekspertiser i mobilt fårehold til entreprenørgræsning. Dette har også udviklet sig til en kæmpe indsats i naturplejen, hvor Frank har været pioner i brugen af får til udryddelse af Kæmpe Bjørneklo og Amerikansk Gyldenris for Naturstyrelsen, for militæret og for kommuner. For den opgave har han en fast pris. Det koster 1250 kr. pr. får pr. år.

Naturstyrelsen har i de kommende år bundet sig til en kontrakt med Frank om 250 får, der skal gå både på området kaldet Revlen ved Køge og i Holmegårds Mose. Na-

To hyrdekolleger, som på hver sin måde arbejder intensivt med at pleje naturarealer med får. Berit Kiilerich plejer arealer i Vestjylland og Frank kommer over hele Sjælland. Foto: Annette Holmenlund.

18

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

turstyrelsen leverer hegn og strøm og Frank leverer fårene. Disse aftaler kommer i hus, fordi han altid har optimal dyrevelfærd og klarer opgaverne med indflytning og fjernelse af dyrene ganske som aftalt.

En turbulent tid er overstået Frank vover sig ikke længere ud i at ansøge om støtte via enkeltbetaling eller græsningsstøtte for det offentlige. Og det har Naturstyrelsen en forståelse for efter sidste års alvorlige sag, hvor han fik underkendt sine tilskud på de marker, hvor der var adgang for turister. Heldigvis fik Frank og Naturstyrelsen medhold, da Naturerhvervsstyrelsen tog sagen med til Bruxelles og fik den handlet af. Da sagen handlede om et krav om tilbagebetaling af mere end en million kroner, så det var ikke en sjov tid.

VIBYGÅRD LAM VIGTIG FOR SJÆLLANDSK NATURPLEJE

Frank vejer altid sine får på vej ind og på vej ud af et areal og har derfor nøjagtige tal for, hvor meget fårene tager på eller taber sig. Foto: Annette Holmenlund.

Frank vil helst bekæmpe hybenroserne med et konstant lavt græsningstryk på arealet med hybenroser, så fårene hele sommeren kan pille nye skud og blade af, så snart de viser sig. Foto: Annette Holmenlund.

Både Frank og hans kone Charlotte arbejder fuldtids med fårene og konsekvenserne af en tabt sag havde været uoverskuelige for dem. Så for at undgå lignende sager, så er Franks forretningsaftaler med Naturstyrelsen ændret, så pengene kommer direkte pr. får uden indblanding af støttekroner.

har certifikat som økologiske, passer de godt ind i driften på Vibygård Gods. For dem er gevinsten, at de udrydder ukrudtet, så frøafgrøder bliver lette at høste og rense. Vibygård leverer samtidig god kløvergræsensilage til fårenes vinterfodring, så supplering med kraftfoder kan undgås.

Vibygård Gods er meget stolt af at have lammene omkring på markerne og viser dem ofte frem for besøgende. En af de mest prominente gæster, der har besøgt Vibygård Lam, er hans majestæt Kronprins Frederik. Der er mere om dette og mange flere gode oplysninger på Vibygård Lams hjemmeside se www.vibygårdlam.dk

Fremtiden på Vibygård er lys Skiftet fra de berømte Vallølam til Vibygård Lam er blevet et stort fremskridt både socialt og produktionsmæssigt.

Fravænnede lam bliver gjort færdige på Vibygårds økologiske kløvergræsmarker og selv om Franks får og lam ikke

Fårene har afgnavet bark på den selvsåede birk i „hængesækken“ i Holmegårdsmosen. Planen er, at vandet skal stige i mosen, hvor dræningen er ophørt, således at spagnum kan overgro det nuværende plantedække. Fårene holder træerne nede, så disse ikke suger vandet væk fra mosen. Foto: Annette Holmenlund.

Mit bud på spørgsmålet: Hvorfor klarer pelsfårene sig dårligere end Texel-får?

Pelsfår er avlet og udvalgt intensivt til at danne meget glansfuld, silkeblød og krøllet uld. Da uld består af ren protein, kræves derfor høj proteinkvalitet af naturgræsset, for at fåret kan danne de store mængder uld. Desuden malker et pelsfår næsten altid meget energi i form af protein og fedt af kroppen, hvis de har to lam. Så den høje mælkeydelse kræver også høj foderkvalitet og proteinforsyning. Hvis proteinforsyningen svigter, bliver fårene desuden også mere følsomme for parasitangreb, da dannelsen af immunstoffer også kræver protein. Pelsfår kræver altså mere omsorg i forhold til fåreracer som Gute, Spælsau og de ekstensivt avlede nordiske korthale får som har ry for at klare sig godt i naturpleje.

I modsætning hertil har Texel får i huld 4 en meget stor ”madpakke” med, samt mindre energiforbrug til vedligehold pga. bedre isolering og desuden fedtlag at tabe sig af. Har man mulighed for at sætte sine får på rigtig gode kulturgræsmarker ind imellem perioder, hvor de skal lave naturpleje, kan Texel altså klare sig rigtig godt.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

19

SIRID KAATMANN, PROFESSIONSBACHELORSTUDERENDE PÅ ERHVERVSAKADEMI AARHUS

Fåreavlere værdsætter den viden, som de kan hente på praktisk orienterede kurser og studieture.

Fåreavleres brug af faglig rådgivning – en undersøgelse Der mangler viden i faget selvom der er stor erfaring, men brugen af rådgivning er begrænset af fåreavlernes økonomiske muligheder, af mangel på værktøjer, samt mangelfuld viden om de enkelte besætningers produktionstal. Det fremgår af en undersøgelse med svar fra 180 fåreavlere De adspurgte fåreavlere bruger primært hinanden, når de søger råd og vejledning.

Faktisk viser undersøgelsen, at andre fåreavleres råd bruges signifikant mere til avlsstrategi, fodring, dagligvejledning, naturpleje/græsmarksstrategi og økonomi end rådgivere - se fig. 2. Kun i kategorien general sygdom/ behandling bruges dyrlægen signifikant mere end andre fåreavler.

Dyrlægen bruges mere end konsulenten I forhold til anvendelsen af dyrlægen frem for konsulenten kan man se i fig. 3, at der er flere fåreavlere, der anvender dyrlægen ved generel sygdom/behandling og daglig vejledning, mens konsulenter bruges oftere til emner omkring naturpleje/ græsmarkstrategi. Flere kommentarer i undersøgelsen viser, at konsulenterne bruges til at lave gødningsregnskab og til at ansøge om hektar støtte. 76 pct. af respondenterne bruger

20

aldrig konsulent til rådgivning i forbindelse med deres fårehold. Kun 7 pct. af fåreavlerne føler, at de har behov for rådgivning og der er 20 pct., som føler de mangler information om, hvad man kan anvende en konsulent til.

Der er signifikant flere fåreavlere, der føler, at de får mere brugbare svar ved at spørge en anden fåreavler fremfor en konsulent. I undersøgelsens kommentar felt er der skrevet: ”Vi (fåreavlere) forstår hindanden, vi taler samme sprog”.

Der er mange fåreavlere, der kommenterer, at vidensniveauet er for lavet blandt konsulenter. Desuden er der en del kommentarer, der går i retning af denne: ”Jeg har lang erfaring, derfor behøver jeg ikke rådgivning”.

Rådgivernes vurdering De 5 interviewede konsulenter og dyrlæger tegner et billede af, at der mangler viden

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

om får blandt fåreavlerne og de bemærker, at der ikke er et fælles sprog blandt fåreavlere. Det forhold dokumenterer undersøgelsen ved, at der kun er 17 ud af 180 respondenter, der har en landbrugsfaglig baggrund. I øvrige landbrugsgrene f.eks. malkekvæg og svineproduktion har de personer, der passer dyrene typisk en landbrugsfaglig baggrund, og nogle er endda specialiseret til at f. eks. at passe malkekvæg. Det forhold gør, at der for det første er en basisviden og for det andet er der et fælles paradigme og man taler med samme sprog og har en fælles grundforståelse af centrale begreber.

Så selvom fåreavlere har stor erfaring, kan der alligevel mangle det fælles paradigme og fagligt fundament til at øge det faglige niveau af vidensdelingen. Nogle af rådgiverene påpeger, at der sågar kan mangle noget selverkendelse fra fåreavlernes side om, at de mangler viden.

FÅREAVLERES BRUG AF FAGLIG RÅDGIVNING – EN UNDERSØGELSE

Fåreavlerenes brug af rådgivningsmetoder De interviewet rådgivere synes der generelt er god opbakning til kurser, staldskoler og ERFA-grupper - specielt hvis aktiviteterne er gratis. Det er kurser med praksisnære emner, som fåreavlerne kommer til: ”De (fåreavlerne) skal kunne tage viden med hjem og kunne bruge den direkte i stalden”.

De kurser der har været mest populære er: 1.

2.

3.

begynderkurser foder/græsmarksstrategi orm/ormetælling

Rådgivernes udfordringer Betalingsvillighed og manglende værktøjer til styring af driften kan være nogle af grundene til, at der mangler højt fagligt niveau i fåreavlen.

Et værktøj som et registreringsprogram til dataindsamling, ville kunne give rådgiverne gode muligheder for at yde rådgivning på besætningsniveau og medvirke til at optimere driften af besætningen. Uden viden om besætningens aktuelle produktionsniveau, så er det svært at rådgive og optimere og der ydes derfor stort set kun generel rådgivning der svarer på spørgsmål som: ”hvornår skal der tages græsslæt”.

Fåreavlerne burde have fokus på at følge fårene langt tættere. F.eks. er huldscoring en vigtig målparameter, der påvirker mange forhold, som scanningsprocent og lammetal. Ikke mindst i et Esay Care system, bør fårene følges tæt med f.eks. huldvurdering, for at rådgiverne kan hjælpe fåreavleren med at optimere vigtige parametre som fx moderegenskaber, lammenes overlevelsesprocent og tilvækst. Det er alle faktor, der påvirkes af bl.a. huldscoren gennem fårets liv. Rådgiverens muligheder for at hjælpe vil blive fremmet, hvis den enkelte fåreavler opstiller mål for sin besætning med sigte på at optimere og gøre besætningen mere profitabel.

Interessen for enkeltdyrsregistreringer Det er dog heller ikke ønskeligt at lovgive om enkeltdyrsregistrering i fåreavlen, for det vil dræbe erhvervet. Initiativer til at forbedre driften skal komme fra fåreavlerne selv, for at få mulighed for at optimere deres besætning. Med et forøget niveau af dataregistreringer i mange besætninger, så det er muligt at lave fx benchmarking og “gab analyser”, der af rådgiverne kan

Kategorier af fåreavlere: På basis af interviewene med rådgivere kan man inddele fåreavlerne i tre grupper ud fra deres efterspørgsel af rådgivning.

De mindre besætninger. Fåreavleren er ofte begynder. De skal lære alt om får. Citat: ”altså det er helt fra Adam og Eva, det er helt basic”. Her kan mentorordningen fungere fint, mentorerne er fåreavlere med lang erfaring, der uddannes til mentorer gennem bl.a. Økologisk Landsforening.

De mellemstore besætninger. Besætningerne efterspørger rådgivning i almindeligt landmandskab som grovfoderproduktion – og det er også indholdet i de henvendelser med tilbud om rådgivning De store besætninger. Erhvervsfåreavlere er en lille gruppe og rådgiverne er ikke helt enige om hvordan og hvad der skal til for at rådgive dem. De interviewede rådgivere er enige om, at deres rolle primært er sparringspartneren, samt at hjælpe dem med at hente viden fra udlandet og at få forskere/rådgivere fra udlandet til Danmark for at holde oplæg. En rådgiver beskriver erhvervsfåreavlerne som meget selvstændige, da det kræver meget selvstændighed og selvtillid at starte op med at skulle leve af får. Derfor kan det måske være svært for disse fåreavlere at give slip på kontrollen og lade andre komme ind og rådgive om fåreholdet.

En anden rådgiver svarede, at der ikke er økonomi og grundlag for at uddanne rådgivere, der kan blive så dygtige, at de kan rådgive erhvervsfåreavlerne – grundlaget er for småt.

Figur 3 Signikant forskel på 95% niveau *

Generel sygdom/ behandling

Flere bruger dyrlægen til:

Avlstrategi

Fodring

Nonsignifikant

Nonsignifikant

Nonsignifikant

Nonsignifikant

*

Flere bruger konsulenten til:

Daglig vejledning

Naturpleje/ græsmarksstrategi

* *

Oversigt over forholde mellem dyrlæge og konsulent *Der er signifikant forskel på 95% niveau.

Figur 2 Signikant forskel på 95% niveau * Dyrlægefåreavler Konsulentfåreavler

Generel sygdom/ behandling

Avlstrategi

Fodring

Daglig vejledning

Naturpleje/ græsmarksstrategi

Økonomi

Nonsignifikant

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

Forskel mellem dyrlæge - fåreavler og konsulent - fåreavler * Signifikant på 95%.

bruges til at udpege de steder, hvor der er et ”gab” mellem mål og resultaterne for besætningen. Det kan fåreavleren så bruge til at optimere ud fra. Økonomi begrænser vidensniveauet Begrænset økonomi i driftsgrenen får bærer en væsentlig del af skylden for manglende initiativer til at højne vidensniveauet.

Hos SEGES, der er vidensbanken i dansk landbrug, har man således ikke længere aktiviteter for får. Og der er heller ikke længere mulighed for Phd. studerende for at lave forsøg med får i Danmark - her skal man søge til Sverige. Så hvis erhvervet

ikke har råd til at uddanne konsulenter og fåreavlere, hvordan skal man så højne niveauet? Vilkåret for en fåreavlskonsulent i dag er, at man skal kunne favne bredt, fra lav praksis til komplicerede strategier.

Inden for kvægbrug og svineproduktionen varetages de rådgivningsopgaver af konsulenter, der er uddannet med speciale i en faggruppe, endda så specialiseret, at man kan være ”kvægavlskonsulent”. Et sådan ambition skaber et godt vidensgrundlag i branchen og gør, at man kan favne hele kvægsektorens rådgivningsbehov professionelt. Det niveau er der ikke grundlag for indenfor fåreavlen i Danmark.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

21

SIRID KAATMANN, PROFESSIONSBACHELORSTUDERENDE PÅ ERHVERVSAKADEMI AARHUS

Fåreavleres brug af Facebook til vejledning og rådgivning 200 fåreavlere har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse til at belyse deres brug af Facebook til at søge viden. Og den viser et broget billede, hvor der er mange passive og få aktive deltagere i debatter på Facebook

Undersøgelsen viser, at fåreavlerne bruger Facebook i nogen grad som socialt mødested, men den overvejende del bruger ikke Facebook som fagligt mødested, men i højere grad som passiv underholdning. Der er signifikant flere fåreavlere, der blot læser indlæg på Facebook end der fåreavlere, som kommenterer og bruger Facebook aktivt.

Det tyder på, at der er en del fåreavlere der sidder på sidelinen og følger med i nogle få aktives kommunikation. Den kategori

Spørgsmål om læmning og flaskelam var de dominerende temaer, der undersøgelsen om fåreavleres brug af Facebook til videndeling blev gennemført i foråret 2015.

Foto: Annette Holmenlund.

22

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

af fåreholdere, der oftest anvender Facebook, passivt, såvel som aktivt, har haft får i 2 -10 år, se fig. 1.

Hvem bruger Facebook Der er signifikant flere fåreavlere, der aldrig bruger Facebook til at søge hjælp til fårehold, bruge det som mødested for fåreinteresserede, eller blot til at lægge billeder op af ens får. Og der er ikke nogen entydigt forskel i besætningsstørrelse

FÅREAVLERES BRUG AF FACEBOOK TIL VEJLEDNING OG RÅDGIVNING

mellem dem, der aldrig bruger Facebook i forhold til de fåreavlere der sjældent, ofte eller altid bruger Facebook. Der er heller ikke signifikant forskel mellem de fåreavlere, der aldrig anvender Facebook som vidensdeling i forhold til de fåreavlere, der sjældent, ofte eller altid anvender Facebook til vidensdeling.

Hvordan bruges Facebook De fåreavlere, der så anvender Facebook, bruger mediet vidt og bredt. Mange emner diskuteres, vurderet ud fra de kommentar, der er kommet frem på spørgeskemaet.

Der tegner sig et billede af, at det er sæsonprægede emner, der tages op. Og da min undersøgelse er foretaget i foråret, er spørgsmål om læmning og flaskelam de mest læste/ diskuterede, herefter kommer orme-relateret indlæg og endelig indlæg af social karakter.

SEGES har lavet en undersøgelse blandt landmænd bredt og den viser, at 4 ud af 10 landmænd bruger sociale medier, heraf bruger 26 pct. Facebook i forbindelse med spørgsmål om driften af deres landbrug.

Undersøgelsen viser dog også, at landmændene i højere grad anvender de trykte medier og noget tilsvarende i min undersøgelse tyder på, at det samme billede gælder for fåreavlere, vurderet ud fra de kommentar der er kommet. Og det gælder både vurderinger af såvel inden- som udenlandske magasiner. Fåreavler nævner også deres foreninger som primær kilde til viden.

Undersøgelsen lavet af SEGES tydeliggør, at den direkte relation ”landmand til landmand” og ”landmand til rådgiver” har større betydning i videndelingen end de sociale medier, men der vises dog en tendens til at ”landmand til rådgiver” (person til person) får mindre betydning. En af de interviewede konsulenter i min undersøgelse ser Facebook som mulighed for at vidensdele og at man kan anvende Facebook, som man har tidligere har anvendt pjecer. Og at Facebooks fortrin i forhold til pjecer er, at man kan vise små korte videoer om sæsonens udfordringer.

Det faglige niveau Fåreavlerne, der har besvaret spørgeskemaet, er meget forbeholdene overfor de svar, der gives på Facebook og det faglige niveau på svarene vurderes til ikke at være højt nok. Fåreavlerne prioriterer primært svarene fra fåreavlere med lang erfaring eller svar med videnskabeligt belæg. En del

Undersøgelsen er udarbejdet i forbindelse med 2. semester opgave på professionsbachelor i jordbrugsvirksomheds studie. Undersøgelsens baggrund er, at fåreavlen i Danmark er præget af hobbyisme og med en gns. besætningstørrelse på 5-14 dyr (Danmarks Statistik). Der er stor forskel på, hvordan og til hvilket formål fårene holdes i Danmark.

Til at undersøge brugen af rådgivning, er der sendt spørgeskemaer ud til alle formænd i fåreavls-foreninger/distrikter med henvendelse om de vil videresende det til medlemmer. Endvidere er spørgeskemaet sendt ud i to Facebook grupper ”Dansk fåreavl” og ”Fåredebatten”. Der er 200 fåreavlere, der har taget sig tid til at respondere og den høje besvarelsesprocent gør, at undersøgelsen giver et repræsentativt billede. Der er endvidere interviewet 5 konsulenter/ dyrlæger, så ved at anvende flere metoder - både kvantitative og kvalitative - er svarene en verifikation af hinanden.

af fåreavlerne har oplevet, at de ofte/ altid får ukorrekte svar på spørgsmål, som de stiller på Facebook. Flere fåreavlere skriver i kommentarerne, at man skal have en kritisk sans, når man søger vejledning på Facebook.

Alt i alt tegner der sig et billede af, at fåreavlerne gerne vil læse med, men ikke vil ytre sig eller være aktiv medskaber af et forum, så videns niveauet kunne hæves. Og

undersøgelsen tydeliggør, at der er behov for vidensdeling mellem fåreavlere, specielt fra erfaren fåreavler til nybegyndere.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

23

POVL NØRGAARD, REDAKTØR FÅR

Ny brancheforening for fåreavlere er stiftet 22 fåreavlere var mødt frem til stiftende generalforsamling for ny brancheforening, som en initiativgruppe fra Danske lammeproducenter og Gotlænderforeningen havde indbudt til.

Forsamlingen var medlemmer fra Danske Lammeproducenter og så enkelte fra Gotlænderforeningen og så få andre

Det var en fokuseret stemning hos de fremmødte fåreavlere. Det var tydeligvis ingen tilfældighed, at de var taget til mødet på Dalum Landbrugsskole denne lørdag i slutningen af oktober, for at støtte op om initiativet. For man fornemmede hurtigt, at de hjemmefra havde besluttet sig til at bakke op om initiativet - en ny brancheforening for fåre- og gedeavlere. Indledningen til mødet var præget af total opbakning til initiativet og enighed om de generelle linjer i det udarbejdede forslag til vedtægter.

Så det man drøftede, var i princippet kun præciseringer og detaljer om, hvordan en sådan en bestyrelse på 5 personer skal arbejde, for at sikre medlemmer demokratisk indflydelse på beslutninger og på forvaltningen af medlemskontingentet. Først

til sidst i mødet, hvor man drøftede dette initiativs sammenhæng til forslaget om ny Fællesorganisation for fåreavlere, som har en anden kreds af initiativtagere har bag sig, så hørtes en enkelt kritiske røst fra en af de fremmødte.

Initiativgruppen Initiativgruppen bestod af repræsentanter fra Danske Lammeproducenters bestyrelse og så to repræsentanter fra Gotlænderforeningens bestyrelse, men som meget klart tydeliggjorde, at de ikke repræsenterede Gotlænderforeningen. Men at de håbede på og havde ambitionen om, at gotlænderforeningens medlemmer ville tage positivt imod dette initiativ, når det først blev en realitet. De to var Jens Bonderup Kjeldsen og Anne Hjelm.

Bestyrelse valgt på stiftende generalforsamling Formand, Per Ploug, Dannemare; næstformand Anne Hjelm, Sorø (valgt for de små besætninger); sekretær Niels Christian Jensen, Grindsted (valgt for de større besætninger); kasserer Sven Joensen, Herning; bestyrelsesmedlem Inga Stamhøj, Sakskøbing (valgt for de små besætninger); bestyrelsesmedlem Cato Barslund, Skive (valgt for de større besætninger). Suppleanter: Anders Højen, Herning (valgt for de små besætninger) og Anders Sørensen, Sindal (valgt for de større besætninger).

Brancheforeningens hjemmeside: www.faaroggeder.dk

24

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

Ikke småpenge man talte om Det var ikke småpenge, men talte om, da vedtægternes principper for kontingentbetaling blev drøftet. Et medlemskab for en fåreavler med 200 får kunne løbe op i 2200 kr. pr. år. Og det var der tydeligvis opbakning til, så derfor var det ikke en almindelg interesseforening, man talte om.

Ambitionen hos initiativtagerne og kredsen af støttemedlemmer var at skabe et solidt økonomisk fundament, så bestyrelsen både kunne lave almindelig politisk arbejde og lobbyisme, men ikke mindst at den kunne iværksætte fælles udviklingsprojekter for medlemmerne. Uden at projekterne blev defineret nærmere, så lå det i luften at det drejede sig om initiativer, som den nuværende Fåreafgiftsfond med dens bindinger ikke kunne støtte. Med reference til to succesrige projekter – det om klovsyge (fra 2011 til 2015) og det om udredningen af forskningsresultater, der begrunder at får kan være ude hele året (2013), så blev det indirekte sagt, at man ønskede at kunne finansiere projekter, som mere direkte end de fleste fåreafgiftsfondsprojekter kunne måles på medlemmernes bundlinje. Som en deltager sagde. Jeg har beregnet, at jeg kun har fået et udbytte på 2.000 kr. ud af de 10.000 kr., som jeg har betalt til Fåreafgiftsfonden i 2014. Det er ikke tilfredsstillende, så jeg er sikker på at vi med større selvforvaltning af fælles midler bedre kan få gennemført initiativer, der giver konkret nytteværdi. Så i den forstand ønsker

NY BRANCHEFORENING FOR FÅREAVLERE ER STIFTET

man at fælles midler i princippet også kan bruges til at betale advokat til at hjælpe fåreavlerne med juridiske sager i forhold til Naturerhvervsstyrelsens forvaltning af regler.

Medlemmerne er forskellige Der var en klar accept blandt de fremmødte af, at der er forskellige behov for hjælp fra en brancheforening – afhængig af om man har 50 eller 600 får. Og at det skal afspejle sig i vilkårene for demokratisk indflydelse via Brancheforeningens generalforsamling.

Så et personligt medlem kan få op til 12 stemmer, hvis kontingentet er betalt ud fra en besætning på over 900 får. Er man derimod medlem via en anden forening, f.eks. en raceforening og betaler 100 kr., så får man kun én stemme. Og ligeledes skal mindst to af bestyrelsens 5 medlemmer vælges blandt fåreavler med mere end 50 moderfår.

En blød start for en ny udviklingsfond Selv om det ikke blev drøftet i større omfang på mødet, så var der ikke tvivl om at flere af initiativtagernes klare mål var at få nedlagt Fåreafgiftsfonden og så i stedet etablere egen udviklingsfond via medlemsindbetalinger. Men vejen dertil lå ikke helt klar, så man valgte at fastlægge et medlemskontingent, der i første omgang kunne give

Initiativtagerne udtrykte bekymring over den tilsyneladende mangel på styring hos SEGES af Maedi sundhedssystemet, som sager hen over sommeren havde afsløret. Man var grundlæggende irriteret over transportreglerne og at prisen på dyrevelfærdskontrollen ikke var langt bedre afstemt med besætningsstørrelse.

bestyrelsen et økonomisk råderum. Så i stedet for princippet om at personlige medlemmer betaler et grundkontingent på 200

kr. + 10 kr. pr. moderfår, så valgte man i år éet at sætte kontingentet til 200 kr. + 1 kr. pr. moderfår.

NYT FRA DISTRIKTER

Nyt fra distrikterne Tilmelding til Fårets dag

Besætningsbesøg/ dyrlægeaften

Vil du være besøgsvært til Fårets Dag påske lørdag den 26. marts i distrikt 9 og 10, så kan du tilmelde besætningen til Annette Panduro Petersen, anne77e@hotmail.com med informationer omkring navn, adresse, race, antal og gerne en kort beskrivelse af hvad man kan se på dagen.

Distriktet inviterer til Besætningsbesøg og dyrlægeaften onsdag den 29. februar kl.

19,00 hos familien Andersen, Sdr. Randsigvej 86, Orten.

Familien Andersen fortæller om deres Texelbesætning, og hvordan hverdagen former sig omkring og i en avlsbesætning. Deres dyrlæge Klaus Snede Pedersen, vil være der og fortælle om besætningens sundhed og status. Foruden får er der også en avlsbesætning af kvægracen Grauvich at se på.

Distriktet 6 giver øl/vand, familien Andersen giver kaffe og brød.

Alle er velkommen Vagn Stage, formand

Annette Panduro Petersen

Generalforsamling Der indkaldes til generalforsamling mandag den 7. marts kl 19,00 på Varde Fritids Center, Lerpøtvej 55, Varde.

Dagsorden iflg. vedtægterne.

Efter generalforsamlingen, fortæller Bjarne Wohlfahrt om den nye paraplyorganisation kaldet Fællesorganisationen Får og dens udvikling.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

25

POVL NØRGAARD, REDAKTØR FÅR

Dorset avler overdrager stafetten til næste generation Ann Stage Bjerring er flyttet ind på gården i Toftnæs og sammen med den ældre generation deles de nu om at drive avlen med Dorset videre. Og importen i 2014 af dyr af den nye race Ile de France er deres første nye fælles initiativ

Udstillinger har været en fast ingrediens i familien Stages liv siden fårene – nogle få Dorset i 1984 flytter ind på landbruget i Toftnæs lige uden for Varde. En sådan type aktivitet hører med til at udøve en levende interesse for avlsarbejde i den form, som Vagn er drevet af og trives ved at beskæf-

tige sig med. Og han nyder, hvordan man tålmodigt holder system i parringerne, så linjerne holdes adskilt og gradvis forbedres for hver generation. Og tålmodigt venter med at indfri gevinsten den dag, hvor tiden er kommet til at der kan krydses på tværs af linjerne. I dette langsigtede arbejde indgår udstillinger som et element, hvor man undervejs kan blive bedømt på sine sysler hjemme på gården og få en anerkendelse fra andre avlere og dommere, når det lykkes at skabe flotte gode dyr med gode tal.

Og det er blevet til adskillelige ærespræmier gennem årene. Den første kom i 1987 på Varde Dyrskue og efterfølgende på Landskuet samme år. Og siden da har familien Stage hvert år taget på udstillinger med deres dyr og fået dem bedømt.

Avlsarbejde og import De løbende større forbedringer af avlsmaterialet er sket gennem importer. I et avls-

Toftnæs Landhandel, Vagn foran butikken, som blev etableret i 2002 med salg af foder til alle typer af hobbydyr.

26

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

I arbejdet med en ny struktur skal parterne stræbe efter accept og enighed. Og holde opmærksomheden på, at det handler om fårene og ikke om personer. Vi har til tider haft en rigtig dårlig samarbejdskultur. samarbejde med to andre Dorset avlere har de to gange lavet import af dyr. Første gang var i 1991, hvor de hentede væddere fra New Zealand. Samarbejdet med andre avlere var med til at forbedre alle tre avleres muligheder for at udnytte effekten af importen fuldt ud i de tre avlsbesætninger.

Senere importerede Vagn selv fra England, da ingen af de andre ville være med.

På en studietur i Frankrig sammen med andre avlere i september 2014 ser Vagn første gang Ile de France racen ved et besætningsbesøg. Og ser, at der her må ligge muligheder for at tilføre ny gener til Dorset racen. Så beslutningen om import tages hurtigt ved køkkenbordet efter hjemkomsten og allerede en måned senere står der en gruppe importerede dyr i karantænestalden på gården.

Ile De France racen har været registreret siden starten af 1800 tallet og der drives systematisk avl med den i Frankrig. Den kaldes for en fransk udgave af Dorset og mange andre lande har valgt at benytte racen til at tilføre nyt blod til nationale Dorset populationer. Og det var oprindeligt også Vagns intention, men sådan skulle det ikke gå. For i Danmark vil man ikke godkende Ile De France som fornyer af Dorset, fordi racen er en anden afart af Merimo end de Danske og engelske Dorset tilbage fra 1862.

DORSET AVLER OVERDRAGER STAFETTEN TIL NÆSTE GENERATION

Ann Stage Bering – viderefører sin fars interesse for avl med får – senest med importen af dyr af racen Ile de France.

Derfor måtte den oprindelige strategi ændres. Og i stedet vil Vagn i gang med at lave krydsningsdyr, for at få en test på, hvordan de falder ud. I oktober 2015 åbnes karantænestalden og så kan krydsningsarbejdet og dermed salget starte.

Sundhed i højsæde I 2004 blev det via et landsdækkende projekt muligt at få genotypetestet fårene på favorable vilkår. Ud af de 5 test var 3 geno 1, så derfor valgte Vagn at få testet alle sine får, for at få dokumentation for en høj sundhedsstatus. 78 får og væddere blev testet og heraf var 34 får og 2 væddere geno 1. Alle ikke geno 1 dyr blev solgt til naboen. Og siden da har besætningen kun haft geno 1 dyr og dermed M3 status.

Aktiv i foreningsarbejdet Vagn har været involveret i foreningsarbejde siden han i 1990 var med til at danne lokalforeningen Distrikt 6 som led i en ny landsdækkende struktur i Dansk Fåreavl.

Og han har beklædt formandsstolen i lange perioder. Den post førte ham også ind til Dansk Fåreavls Landsledelse, hvor han har

Ill de France er en race i slægtskab med Dorset, men i Danmark ønsker man ikke at blande de to racer.

været valgt i to perioder og været med til at få klovsygeprogrammet startet og lagt på skinner. Vagn er igen formand for Distrikt 6 og derudover ansvarlig for diverse udstillinger, herunder høstmarkedet Esbjerg Ho fåremarked. Det marked havde i år 11 forskellige racer af får og geder repræsenteret.

Vagn har næsten siden starten varetaget formandsstolen i raceforeningen Dansk Dorset og overlod posten til Morten Jakobsen i 2013.

Faktabox I 1983 etablerede familien Stage sig på et hobbylandbrug på 13 ha. i Toftnæs med lidt heste. Siden 1987 har han solgt avlsdyr af racen Dorset. I dag er besætningen på 30 - 40 moderfår. Og i karantænestalden står 8 moderfår af racen Ile de France, samt to væddere. Disse har med afkom nu et samlet antal på 18 får og gimmere, samt 4 væddere og vædderlam. Endvidere har de også afkom af krydsninger mellem Dorset og Ile de France. Krydsningen af de importerede dyr med Dorset er gennemført i perioden under isolation for at fremprovokere evt. ikke ønskede skavanker hos importerede dyr. Der er allerede forudbestillinger på væddere i de kommende tre år.

På gården er der også Galoway kødkvæg, heste, vildsvin, høns og andre – i alt 10 forskellige dyrearter I 2002 blev Toftnæs Landhandel etableret og herfra sælges foder til alle slags hobbydyr. I 2011 flyttede datteren Ann Stage Bjerring ind på gården med sin mand og datter og tre generationer bor nu på gården i hver deres ende og driver bedrift og butik i fælleskab.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

27

POVL NØRGAARD, REDAKTØR FÅR

Fynsk marked hvor foreningen udstiller deres dyr og uldprodukter.

Fynske Fåreavlere – landets største lokalforening Ord som manglende opbakning og dårlig tilslutning til arrangementer er totalt fraværende, når Lis Nielsen denne formiddag i slutningen af november fortæller om medlemmerne i den forening af fåreavlere, som hun er formand for. Tværtimod Med begejstring beretter hun om alle de aktiviteter, som de er lykkes med – fra ormekursus, afsætningskursus og klippekursus til sommerudflugter og til det pølsekursus, som løber af stablen her i januar. Meget kan man få til her med et kontingent på 200 kr., når det kombineres med en solid indsats fra frivillige.

Samarbejde med Sydvestjysk fåreavlerforening Det var et afslag fir tre år siden på ansøgning fra Fåreafgiftsfonden om penge til aktiviteter, som førte foreningen ind i et samarbejde med Sydvestjysk Fåreavlerforening, som også på det tidspunkt havde fået afslag. Og siden da er det blevet til flere fælles aktiviteter, herunder nogle som har fået støtte fra Fåreafgiftsfonden. De har haft fælles begynderkurser og andre faglige kurser, samt udenlandsture – senest i eftersommeren til Oldenburg i Nordtyskland, hvor over 40 fåreavlere deltog i en to dages tur. Samarbejdet er drevet af en fælles idé om at tilbyde medlemmerne gode oplysende faglige arrangementer, der også kan styrke et socialt fællesskab. Og hertil har de god nytte af støttemidler fra

28

Fåreafgiftsfoden til at reducere deltagerbetalingen.

Fælles opbakning til ny Fællesorganisation I begge foreningers bestyrelse er der en erkendelse af, at der er brug for en landsorganisation til at varetage politiske spørgsmål og informere om regler, som påvirker alle. Og i den ånd har de Fynske Fåreavlere sammen med Sydvestjyske Fåreavlere støttet Dansk Fåreavl i et få etableret den ny Fællesorganisation for Får, som havde stiftende generalforsamling den 15. november (se referat af det møde andet sted i bladet). Og ved den stiftende generalforsamling kunne man sågar melde klart ud, at der var fuld opbakning for foreningen Fynske Fåreavlere. Så med de tre foreningers medlemmer alene, så har den nye fællesorganisation opbakning fra mindst 1000 fåreavler.

Formandens tanker om landsorganisation Det er ingen tilfældighed, at bestyrelsen allerede nu har en klar opfattelse af sine medlemmers holdning til spørgsmålet om tilslutning til Fællesorganisationen. Spørgs-

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

målet om en tilknytning til en landsorganisation har ligget bestyrelsen på sinde siden Lis for 6 år siden blev valgt som formand. På det tidspunkt søgte man at få foreningen koblet til Dansk Fåreavl, men det kunne ikke lade sig gøre med den struktur foreningen har. Beskeden var at Distrikt 8 – Fyn burde være fynske fåreavleres foretrukne forening, - Vi kan ikke undvære en overordnet forening, som varetager de emner, som berører hos alle sammen. I den forstand er bestyrelsen meget opmærksom på at holde sine medlemmer godt informeret. For de kender dem godt nok til at vide, at når der pludselig dukker et girokort ind ad døren fra Fødevarestyrelsen med krav om betaling for dyrvelfærdskontrol, så gibber de hos mange af medlemmerne og gør dem usikre. For mange af dem har primært får for hobbyens skyld og de færreste i et driftøkonomisk øjemed. Derfor gør bestyrelsen meget ud af at få udsendt aktuelle nyhedsmail og informeret via det foreningsblad, som udsendes 4 gange om året. Og op til generalforsamlingen den 6. november var der informeret så grundigt om formålet med den nye Fællesorganisation, så de

FYNSKE FÅREAVLERE – LANDETS STØRSTE LOKALFORENING

fremmødte til generalforsamlingen kunne give deres fulde opbakning til bestyrelsen om at gå videre med arbejdet.

Om bestyrelsesarbejdet For Lis er fårene kun hobby og hendes primære interessen handler om ulden - at strikke, karte og filte. Og må den måde ligner hun mange af foreningens medlemmer, som også har 10 – 20 får i baghaven og en interesse for uld og skindforarbejdning.

Men i den store medlemskreds er der også race- og produktions interessere blandt medlemmerne og den bredde har hun fået afspejlet i bestyrelsens sammensætning.

Så de her kan få drøftet alle aspekter af fåreavl, når de holder bestyrelsesmøder.

Om Lis Nielsen Hobbyfåreavler og særlig optaget af uldforarbejdning. Har gennem 20 år boet på hobbylandbruget i Fangel Torp 15 km sydvest for Odense. Og har haft max 10 får gennem alle årene. -Jeg håber vi med tiden kan få samlet de to konkurrerende initiativer til

NYT FRA DYRLÆGERNE

fælles landsorganisation. Indtil nu har en dårlig, nærmeste fraværende dialog hindret de to parter i at forene sig til en fælles, men jeg tror og håber på at den gode dialog kan komme fremover.

Om Fynske fåreavler En lokalforening med 240 medlemmer, som hver giver 200 kr. om året i kontingent. Det kontingent rækker til at foreningen har en hjemmeside og derudover får medlemmer tilsendt nyhedsmails, samt et medlemsblad 4 gange om året, der delvist er annoncefinansieret. Blandt foreningens vigtige aktiviteter hører at understøtte, at et medlem organiserer skindindsamling og den benyttes sågar af andre fåreavlere uden for øen.

De udbyder endvidere faglige aftenkurser og udenlandsture, samt udflugter og besætningsbesøg til at samle medlemmerne i faglige og sociale sammenhænge. Endvidere medvirker de bl.a. til at koordinere medlemmernes deltagelse med stande på lokale markeder i løbet af sommeren.

Hjemmeside: www. fynskefaareavlere.dk

Markedsstemning på Fyn.

Marked i Kerteminde hvor nogle medlemmer udstiller deres uldne ting.

AF RANDI WORM, DYRLÆGE I NR. NEBEL

Jaagtsiekte/OPA – ny mulighed for diagnosticering af sygdommen I Skotland har mange besætninger med racen Scottish Blackface problemer med Jaagtsiekte/OPA. Sammen med Maedi er det en af de mest tabsgivende sygdomme for besætningerne. Fårene udvikler som følge af en virus adenocarcinomer, en kræftform i lungerne og taber sig.

Fåreavlerne efterspørger naturligvis programmer for at slippe af med sygdommen igen. Det er forståeligt, da der endnu ikke findes en blodprøve til identifikation af denne langsomtudviklende sygdom. Man har kun mulighed for at stille en specifik diagnose på histologi fra slagtedyr og døde dyr. Men nu er der ny viden på vej.

Phil Scott, der har arbejdet en årrække på Universitetet i Edinburgh og har stor erfaring i scanning af får, kan scanne lungerne og stille diagnosen på får ned til ca. et års alderen. Den metode afprøver de skotske avlere nu og Phil Scott er begyndt at scanne åringerne inden de sættes til vædder første gang.

Smitten med Jaagtsiekte foregår primært fra får til lam. Kan man identificere de smittede dyr allerede før de sættes til vædder første gang, så kan smittetrykket i flokken sænkes betydeligt, fordi smitten mellem får også bliver mindre. Der vil med den metode stadig i mindre grad være får, der smitter lam, men ikke ret mange.

Hvad kan vi bruge den metode til i Danmark? Ja, vi burde først og fremmest kende smitteudbredelsen i Danmark, så vi ved hvilke besætninger, der har problemet. Det kunne bedst gøres ved en undersøgelse af lunger fra får på slagtehusene rundt om i landet. Desværre er der ikke pligt for tilbagemeldinger til producenten, så de kan leve længe i lykkelig uvidenhed. At lungerne kasseres har ikke den store økonomiske betydning umiddelbart bortset fra at disse dyr ofte har et ringe huld. Økonomisk har sygdommen størst betydning for manglende holdbarhed hos fårene. De bliver ofte først synligt syge i 3-4 års alderen – altså tidligere end ved Maedi smitte.

Sygdommen Jaagtsiekte/OPA rammer lungerne.

Med ny scanningsteknik kan man identificere de begyndende tegn på lungeforandringer allerede hos åringerne.

Jeg spørger: Giver det ikke god mening, at få undersøgt udbredelsen? Scanning kan læres og til dette kan man bruge den type scanner, der også benyttes på smådyrsklinikker, så det var da en mulighed at arbejde videre med, når først vi kender smitteudbredelsen.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

29

SPIS DIT FÅR

Spis dit får Lammekød i karry 4-6 personer 1,5 kg lammebryst eller hals 1-1,5 kg hvidkål 1 stort løg 4 gulerødder 30 g fedtstof 2 spsk. karry En kvist løvstikke 2 dl vand Groft salt og peber Salt af ½ citron 1 bdt. persille

Mælkepumpe til får og ged Råmælk – flydende guld

Tilbehør: Groft hjemmebagt rugbrød Skær lammebrystet i portioner. Skyl og snit hvidkålen fint. Pil løget og skær det i terninger. Skræl gulerødderne og skær dem i 5 cm stykker.

Varm fedtstoffet i en gryde. Kom karryen i fedtstoffet og svits det lidt. Svits kål, gulerødder og løg i gryden. Tilsæt vand, løvstikke, salt og peber. Læg lammekødet i gryden. Lad det hele småsnurre til kødet falder fra benene, og kål og grøntsager er godt møre. Ca. 1 time.

Smag retten til med citronsaft, salt og peber.

Server med hjemmebagt rugbrød og hakket persille.

Sørg for at trillingerne får tilstrækkeligt med råmælk Pris: DKK 1.350,Fragt fri levering

Hans Naess, Norge Bestilling til: h.naess@online.no Skandinavisk representant for Wheeler Enterprises Inc. EZ Animal Products, USA Les mer: www.udderlyez.com

30

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

HÅNDKARTER Flere typer og størrelser. Håndog eldrevne kartemaskiner.

Spinde- og væveredskaber.

Brochure sendes.

VÆVESTUEN v/Oppfeldt Tlf. 4649 8096 www. uldogvaev.dk ULD Hvid kvalitetsuld købes.

Indlevering første lørdag i hver måned kl. 10-12.

DANSK ULD Kærvej 50, Gl. Sole, 8722 Hedensted tlf. 7585 2035 - 2461 2035 AUSTRALSK KVALITET Salg og service af klippemaskiner til får og geder Kamme og knive slibes: Kamme kr. 42,-, knive kr. 34,-. Plus moms og porto.

SCANDAN v/ Jens E. Ambjerg-Pedersen Løvedgade 57, 4200 Slagelse Tlf. 5852 4509 · 2144 9340 scandan@mail.dk Se Scandan´s varesortiment under: www.scandan-import.dk

SPINDING/KARTNING af

Deres egen uld og mohair f.eks. til: Forskellige strikkegarner.

Flor til filt eller dynesyning.

Plaider eller beklædning, i samarbejde med væveriet ACONDRIA. SALG af Karteflor til filtning, spinding eller fyld.

Dansk uldgarn, mange flotte farver.

✓

Opkøb af slagtelam

✓

Opkøb af slagtefår

Dejlige Sweaters og uldsokker.

✓

Alle dyr slagtes i Danmark

✓

Afregning inden 7 dage

Ring og hør nærmere!

✓

Afhentning Højeste dagspriser

H. HJELHOLT´S ULDSPINDERI ApS Langå, 5874 Hesselager Telefon 62 25 15 92 Telefax 62 25 15 95 e-mail: mail@hjelholt.dk www.hjelholt.dk

Michael Jensen Vildbjerg Tlf.: 40914832

ULD

købes og afhentes

M. HAASE ApS 6270 Tønder Tlf. 7472 1926

aber k s g o l a i D sninger ø l e g i t g i r

Stagehøjvej 27 8600 Silkeborg T: 86 82 16 55 www.sb-s.dk

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2016 • ÅRGANG 81

31

ID-nr. 47707

Det sker 29. februar

Besætningsbesøg, arr. af Distrikt 6

B

Februar

Generalforsamling i Distrikt 6

26. marts

Fårets Dag

FÅR Tidsskrift for Dansk Fåreavl - ISSN: 1902-7168 Udgiver:

Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1620 København V. Redaktører: Povl Nørgaard, Fuldenvej 68, 8330 Beder.

Mail: tidsskrift@sheep.dk Tryk: Annoncer:

Skabertrang | Silkeborg Bogtryk, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg, tlf. 8682 1655 Susanne Jahnsen, Skabertrang | Silkeborg Bogtryk, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg, Tlf. dir. 4698 1630, Fax 8682 1128, mail: sj@sb-s.dk.

Udkommer 6 gange årligt.

Gengivelse af artikler m.v. er kun tilladt efter aftale med redaktøren.

Udgiver og trykkeri påtager sig intet ansvar for annoncefejl m.v.

FÅR nr. 1 afleveret til Post Danmark den 21.12. 2015.

Returneres ved varig adresseændring.

7. marts

Afsender: Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V.

Marts