Får nr. 3 - 2015

FAR

nr. 3 2015

TIDSSKRIFT FOR DANSK FÅREAVL | ÅRGANG 80 | MAJ/JUNI

Mrs. Sheep i CHR Supporten Jytte Nilausen gemmer sig bag den stemme, som fåreavlerne taler med, når de har spørgsmål og rettelser til oplysninger i CHR registreret, eller skal have lavet stamtavler, sundhedsdokumenter eller skal have købt øremærker. Jytte har i dag sit kontor på SEGES IT kundeservice i Skejby efter i mange år at have løst opgaven fra kontoret i Holstebro.

Men to til tre dage om ugen varetages opgaven fra hendes hjemmekontor på fritidslandbruget lidt uden for Grønhøj, hvor hun bor sammen med Søren. Her har de en fårebesætning med renracet Zwartbles får.

Jytte Nilausen passer telefonen fra sit skrivebord på hjemmekontoret 2-3 dage om ugen – de øvrige dage foregår det fra kontoret i Skejby

Indhold

Nyt fra formanden....................3 Kort og godt.............................4

Ny foreningsstruktur ønskes hurtigt..........................6

2

Opfostring af moderløse lam i større stil.............................. 15 Får på andele.......................... 16 Fåreøen Halsnøy..................... 18

Årets gang på Hedelam.............8

Nye kriterier for naturpleje......20

Fordring af moderfåret i et Easy Care system.................... 10

Fårehyrdens udsøgte oplevelser på heden................ 22

De fem k'er i tjekket af avlsvædderen......................... 12

Et vestjysk fritidslandbrug.......24

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

The wool campaign.................26 Nyt fra dyrlægerne................. 27 Nyt fra distrikterne.................28 Møder i distrikterne................29 Spis dit får..............................30

Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V Tlf.: 3339 4949 E-mail: faareavl@sheep.dk Hjemmeside: www.sheep.dk

AF FORMAND RICHARD ANDERSEN

Landssekretær: Medlemshåndtering: Erik Weichardt Tlf.: 3339 4624 Mail: ewe@lf.dk

Formandens ord

Dansk Fåreavls Distribution Tlf.: 7526 9415 Mail: vagn.stage@dorset.dk FÅR – Tidsskrift for Dansk Fåreavl Redaktør Povl Nørgaard Tlf.: 3172 0145 Mail: tidsskrift@sheep.dk Billeder der har været bragt i bladet Får, vil blive lagt på et elektronisk arkiv som Dansk Fåreavls ejendom.

Annoncer: Susanne Jahnsen Skabertrang | Silkeborg Bogtryk Tlf.: 4698 1630 E-mail: sj@sb-s.dk Dyrlæger: Inga Stamphøj, Sakskøbing Randi Worm, Nr. Nebel Gratis telefontid mandag 20.00-21.00 på tlf. nr. 7027 9359 Dansk Fåreavls Landsledelse Formand Richard Andersen Tlf.: 5556 4618 el. 4010 9641 E-mail: ra@faareavl.dk Næstformand Bjarne Wohlfahrt Tlf.: 7586 3623 Formand for Udvalg for Sundhed Niels Skaaning Tlf.: 7516 0623 Formand for Udvalg for Avl Henning Nielsen Tlf.: 8669 4485 Formand for Blad-, PR- og Afsætningsudvalget Erik Lindegaard Tlf.: 9713 6260 Formand for Udvalg for Produktion Anders Sørensen, Tlf. 9893 5274

Deltagerene på Dansk Fåreavls generalforsamling blev helt klar over det. Dansk Fåreavl står ved en skillevej og vi kan ikke fortsætte foreningen uden væsentlige ændringer. Medlemstilslutningen er ikke længere tilstrækkelig til at dække vore omkostninger med de nuværende aktiviteter.

Når dette læses er det allerede gået en måned siden generalforsamlingen blev afholdt. Og Landsledelsen er gået i gang med en grundig analyse af, hvad der skal til for at få en ny struktur og landsorganisation, der kan sikre at danske fårebesætninger får en god faglig vejledning og hjælp til de opgaver, som løses bedst i et fællesskab.

Vi skal i det arbejde holde fast i, at der ikke findes overflødige lokalforeninger eller raceforeninger i landet. Og der er en masse arbejde, som foregår i de faglige udvalg og som kommer alle fåreavlere til gode. Vi skal med struktur justeringer blot give bedre betingelser for de engagerede fåreavlere, som allerede yder en stor frivillig indsats.

Og så skal vi finde en måde at indsamle bidrag til de fælles udgifter.

Driften af Fåreafgiftsfonden kræver mindst 100.000 kr. årligt til administration, som fåreavlerne ifølge fondens fundats selv skal skaffe. Og dertil kommer et beløb til regnskab og revision. Jeg er dog på ingen måde i tvivl om, at det for fåreavlerne er det en god forretning at betale administrationsomkostningerne for Fåreafgiftsfonden, fordi vi ud over vores egne bidrag til fonden også opnår et årligt bidrag fra Promilleafgiftsfonden på ca. 500.000 kr.

Jeg vil her kort fortælle, hvad det for opgaver og aktiviteter, som kun bliver gennemført, hvis vi har en landsdækkende organisation, der varetager det store flertal af fåreavlerenes interesser i driften af Fåreafgiftsfonden. Vi får en Sundhedsrådgivning varetaget af vore 2 dygtige dyrlæger. Deres store interesse for får kommer alle fåreavlere til gavn. Tidsskriftet Får er hovedsageligt betalt af Fåreafgiftsfonden og så er der tilskud til kåring og scanning for rykmuskler og fedt. I år er der givet penge til at anskaffe sædbeholdere til frossen væddersæd, så vi får bedre muligheder for at anvende de bedste væddere i flere besætninger.

Der er tilskud til projekt omkring afgræsning i vinterperioden og til individafprøvningen af vædderlam – dog lidt ærgerligt at ikke flere lam bliver testet. Der er tilskud til foredrag og faglige artikler. Og der er tilskud til forskning. Saneringsprogrammet, som har begrænset spredning af klovsyge, ville næppe være lavet, hvis vi ikke havde haft Fåreafgiftsfonden.

Der er også tilskud til reklame for fårene på dyrskuerne. Der er alt i alt rigtig mange aktiviteter, som ikke vil kunne gennemføres uden tilskud fra Fåreafgiftsfonden. Og det er alt sammen noget, som kommer en bred skare af fåreavlere til gode.

Alt dette skal vi med strukturændring sikre, at alle fåreavlere også opnår fremover. Så derfor skal vi her i 2015 have hele bøtten vendt, således at vi får en ny start.

Richard Andersen

Øvrige medlemmer af landsledelsen: Jens R. Nielsen, Tlf. 7468 0694 Preben Albin Pedersen, Tlf. 8667 3355 Kurt Lyder Hansen, Tlf. 2870 3534 Hans Chr. Hansen, Tlf. 7475 3620 Harald Jepsen, Tlf. 7516 0623 Cammilla Næstholdt Petersen, Tlf. 5131 7939 Udebliver bladet: Erik Weichardt, mail: ewe@lf.dk Forsidefoto: Nyfødt Zwartbles lam hos Søren Nilausen i Grønhøj.

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

3

AF FORMAND RICHARD ANDERSEN

Kort og Godt Nyt fra Landsledelsen

Lovgivning

Landsledelsen konstituerede sig ved mødet den 28. marts lige efter generalforsamlingen. Det blev følgende:

TSE test af selvdøde får fra eksportbesætninger.

Lovgivningen kræver at alle selvdøde dyr fra disse besætninger, som har eksportstatus.

I modsætning til alle andre besætninger, så skal selvdøde dyr stikprøvetestes på DAKA, for at disse besætninger kan opretholde deres eksportstatus. Det krav har der været lidt udfordringer med at få udført på alle dyr.

For at sikre at der fremadrettet ikke er tvivl om at alt der skal testes også bliver det, så er det fremover kun muligt at bestille afhentning af får og geder der skal testes via Dakas WEB site eller ved at kontakte Dakas kontor.

Forretningsudvalg: Richard Andersen, Bjarne Wohlfahrt og Jens R. Nielsen Avlsudvalget: Henning Nielsen, Harald Jepsen og Kurt Lyder Hansen Produktionsudvalget: Jens R. Nielsen, Hans Chr. Hansen, Aase Svendsen Blad og PR udvalget: Hans Kristian Hansen, Camilla Næstholdt Petersen og Preben Albin Pedersen Podafonden: Bent Schack Nielsen, Richard Andersen og Bjarne Wohlfahrt Sundhedsudvalget: Bjarne Wohlfahrt, Niels Skaaning, Preben Albin Pedersen Dansk Fåreavls medlem i Landsskueudvalget: Henning Nielsen

4

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

Opmærksomheden henledes på at det er landmandens ansvar at der tilmeldes korrekt, og ved at benytte ovenstående vil det sikre at vi er opmærksomme på at dyret er korrekt opmærket, og reagerer hvis det ikke er tilfældet.

På dette site: http://www.daka.dk/dk/ daka/sonderseiten/hjem/ kan man fremover tilmelde dyr til den lovpligtige TSE test. På www.sheep.dk findes en udførlig vejledning i brugen af internet tilmeldingen.

KORT OG GODT

Regnskab for Dansk Fåreavl

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

5

AF POVL NØRGAARD, REDAKTØR FÅR

Ny foreningsstruktur ønskes hurtigt Det var generalforsamling 2015 klare budskab til den nye landsledelse for Dansk Fåreavl, da først man havde fået debatteret de mange kritiske røster til foreningens ledelse De 45 deltagere i Dansk Fåreavls generalforsamling denne lørdag eftermiddag sidst i marts skulle igennem en maraton debat, før man var klar til at lægge sporet for det kommende års arbejde for den nye landsledelse og med den genvalgte formand i spidsen. Kritikken af ledelsen var ventet, for det har været et kritisk år for Dansk Fåreavl – sagde Richard Andersen i indledningen til sin beretning. Og baggrunden er jo dyster nok. Et tilbagebetalingskrav fra Fåreafgiftsfonden på 716.000 kr. kunne have taget livet af foreningen og ryddet den opsparede kapital helt af vejen. Og et sådant krav sætter jo fokus på formandens måde at varetage foreningens drift. Det bemærkelsesværdige var, at kritikken primært kom fra medlemmer af landsledelsen. Flere beskyldte formanden for egenrådighed og manglende involvering af landsledelsen i de store beslutninger om, hvordan tilbagebetalingskravet skulle håndteres i de forhandlinger, som efterfølgende har været

med Landbrug og Fødevarer om, hvordan regningen fra Fåreafgiftsfonden skulle deles mellem dem.

Sagens forløb er beskrevet i detaljer af formand Richard Andersen i Får nr. 2, 2015.

Men kort fortalt: En advokatundersøgelse gennemført i efteråret 2015 afdækker uregelmæssigheder i forvaltningen af Fåreafgiftsfondens midler. Rapporten viser, at der ikke er tale om misbrug af fondens midler, men udelukkende tale om proceduremæssige ting i forhold til at håndtere inhabilitet ved behandling af ansøgninger og så regnskabsmæssige forhold ved fakturering og ved periodifisering af udgiftsposter.

Kernespørgsmålet, som engagerede mange denne eftermiddag var, om det er rimeligt at Dansk Fåreavl selv skal betale det forhandlede tilbagebetalingskrav på 142.000 kr., eller om den regning kan deles med foreningen Danske Lammeproducenter, som er forvaltere af kritikberørte ansøgninger.

Her var der klar uenighed indbyrdes mellem

45 deltagere havde fundet vej til Dansk Fåreavls generalforsamling 2015 på Bygholm Landbrugsskole den 28. marts.

6

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

landsledelsesmedlemmerne til trods for, at disse medlemmer på et landsledelsesmøde allerede havde lavet en principbeslutning om at forfølge kravet – dog uden at specificere hvordan.

Richard Andersen var af den overbevisning, at der var bedre måder at forvalte danske fåreavleres interesser end at køre en ”intern” voldgiftssag mod foreningen Danske Lammeproducenter med stor risiko for at der alligevel ingen penge kommer ud af det.

Ny struktur påkrævet Medlemstallet falder i Dansk Fåreavl og de aktuelle stridigheder har forværret faldet.

Med et medlemstal på 426 og mange restancer, så prægede dette dystre billede hele generalforsamlingen og kravet om at noget må gøres. Tiden med Dansk Fåreavl som en forening, der favner alle, den er der ikke økonomisk dækning for længere. Flere skal bidrage til det vigtige fælles arbejde.

Budgettet for 2015 viste, at det er vanske-

GENERALFORSAMLING 2015

Et bevægende og dramatisk formandsvalg

Erik Lindegaard, Herning modtager hyrdestav som tak for 31 års organisationsarbejde for fåreavlen, heraf 11 år i Landsledelsen af den genvalgte formand Richard Andersen.

ligt at videreføre den aktuelle drift med 425 medlemmer, uden at lave et mindre underskud. Flere mente, at vejen frem var at slanke foreningen og involvere flere frivillige kræfter i foreningens opgaver. Og gøre op med, at foreningen alene skal dække administrative udgifter ved driften af Fåreafgiftsfonden og tilhørende forhøjede udgifter til en revision, der skal være statsautoriseret. Kort sagt - foreningsdriften skal skilles fra administrationen af Fåreafgiftsfonden.

Den planlagte og programsatte debat af en fremtidig foreningsstruktur blev aflyst, da generalforsamlingsdebatten trak så langt ud på eftermiddagen, at alle kræfter var brugt. Men det ændrede ikke ved, at generalforsamlingens budskab til den nye landsledelse var klart. Det haster med en ny foreningsstruktur. Og den opgave tog den genvalgte formand på sig som sin vigtigste opgave i den kommende valgperiode frem mod en ekstraordinær generalforsamling, da han afsluttede generalforsamlingen.

En ny landsledelse med nye ansigter Der er mange udskiftninger i det nyvalgte landsledelse – i enkelte distrikter har de sågar endnu ikke fået valgt en person til

Med sikker hånd førte Vagn Frandsen som dirigent forsamlingen gennem maratondebatten på generalforsamlingen. Vagn er mangeårig Texelavler fra Hammel.

Dirigent Vagn Frandsen havde nok at se til denne lørdag eftermiddag på Bygholm Landbrugsskole. Det var fra starten én lang perlerække af spørgsmål og kritiske kommentarer til formanden og hans måde at varetage sin post. Og presset fortsatte efter frokosten under behandlingen af regnskab og budget. Så det var egentlig ikke overraskende, at formanden på et tidspunkt under formandsvalg proceduren synes, at nu kunne det være nok - og frasagde sig sit kandidatur. Hvad der præcist fik ham tilbage i kampen overfor modkandidaten Bjarne Wohlfahrt, ved han nok egentlig kun selv, men debatten om kandidaternes styrker og opbakning fra medlemmer forud for afstemningen - den afslørede en vigtig uenighed. Det blev her mere eller mindre klart for alle i salen, at der var stor risiko for en opsplitning af foreningen i en øst og vest del, hvis det var uden Richard som en samlende formandsfigur.

Valgresultatet viste dog fortsat et tæt løb.

Richard blev valgt med kun 2 overskydende stemmer og modkandidaten Bjarne Wohlfahrt, Vejle blev efterfølgende valgt som næstformand i tæt kamp med Camilla Pedersen, nyvalgt landledelsesmedlem fra distrikt 9.

posten, så navnelisten er ikke klar. Generalforsamlingen tog afsked med følgende 5 medlemmer, som alle fik en hyrdestav af Richard Andersen, som tak for god indsats.

Anders Sørensen, distrikt 1; Erik Lindegaard, distrikt 3; Jørgen Storgaard, distrikt 4; Erik Faudel, distrikt 7 og Flemming Pedersen, distrikt 9.

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

7

AF ÅSE SVENDSEN, HEDELAM

Årets gang på Hedelam Læmninger er virkelig et ord som fylder meget i min kalender. Vi har her i slutningen af marts afsluttet årets 2. læmmeperiode, som så småt begyndte 23. februar og sluttede medio marts. Vi har næsten ikke haft dyr inde på stald i denne læmning De første dage i denne læmmeperiode var der lidt regnvejr og der prøvede vi noget nyt: at give de små lam regnfrakker på. Det ser lidt sjovt ud, men det giver beskyttelse mod afkøling af vand og vind. Prisen er ca.

2 - 3 kr. pr. stk. Ulempen er at man skal rundt og samle dem op med tiden, men et er absolut ikke sidste gang vi bruger dem.

Det var dyrlæge Randi Worm, som skaffede dem hjem til mig.

Græskvalitet om vinteren Fårene har gået på et stykke græs, som skal pløjes og i mine øjne er der ikke ret meget græs at komme efter. Alligevel skete der noget med fårenes appetit da vi kom efter 1. marts. Kraftfoderet var ikke længere så interessant. Ikke noget med at komme væltende, når gummigeden kørte ind på marken. ”Jo jo, vi skal da nok få det spist inden i morgen, men det haster vel ikke”, sagde de til mig. Konklusionen er, at det første græs her i foråret er super, super godt, selv i små

mængder. Min erfaring siger mig også, at der er et par kritiske måneder efter jul, hvor græsset ikke har så meget indhold, som det umiddelbart kan se ud til. Jeg mistede nogle højdrægtige får sidst i januar pga. af drægtighedssyge. Det var af de ældste, som ellers var i godt huld. Men da der pludselig kom snesjap i en weekend, så fik de et knæk. Uha, der er fortsat meget at lære som fåreavler. Og næste år har tingene fået en anden drejning og så sker der noget nyt igen. Men det er selvfølgelig også det, som gør det utrolig spændende.

Ellers har den milde vinter betydet, at vi har kunnet græsse på naboernes marker fra august til sidst i marts. Det har slidt på ATV éns dæk og på fodtøjet af al den hegnopsætning og nedtagning, men det er en dejlig måde at vinterfodre på og landmændene som ejer markerne er også glade for afpudsningen. Vi hegner kun med to tråde, for vores dyr er ikke af udbryder typen.

I en periode med lidt regnvejr prøvede vi noget nyt: at give de små lam regnfrakker på. Det ser lidt sjovt ud, men det giver dem god beskyttelse mod afkøling og mod vind

8

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

Hvad så hvis der kommer sne?

Lidt sne gør ikke noget, men store driver gør det svært. Ligeså hvis jorden bliver hård af frost, så kan man hverken få pælene i eller op af jorden. Så er der ikke andet at gøre end at vende hjem eller begynde at fodre på marken. Jeg kan læse fårene. Og de ved om der er græs nok også neden under lidt sne.

Der er 3 punkter, som jeg holder min opmærksomhed på: 1. Fårene begynder altid med at gå samlet når de kommer på en ny mark. Og 2. De går spredt på marken, når der er ved at være opædt. 3. De kommer hen til mig, når de ser mig: der er ædt op.

Fårene har gået for længe på et areal, hvis vi når frem til 3 pkt.

Hegning og flytning Vi er rigtig glade for vores Rappa Fence maskine til at hegne. Der findes forskellige typer: Som trillebør, hvor man går med den.

En udgave, som man kan sætte bag på en ATV. Og så den vi har til at sætte på en trai-

ÅRETS GANG

Vi flytter næsten altid ved bare at gå med fårene og jeg kender efterhånden alle smutveje i vores område Det længste vi har gået er 13 km med 3-4 km pr. time

ler. Se på denne hjemmeside: http://www. rappa.co.uk/categories/1-rappa-fencemachines. Vi har hegnet rigtig mange hektar på denne måde i de sidste 7 år.

Vi flytter næsten altid ved bare at gå med fårene. Efterhånden kender jeg alle smutveje i vores område og jeg følger nogenlunde den samme rute år efter år. Det længste vi har gået er 13 km med 3-4 km /time. Dog bliver får med små lam kørt på trailer. Jeg gør det på den måde, fordi det er sjovt, det er billigt og så giver det automatisk klovpleje til alle dyr, fordi klovene slides af at gå så meget.

Det er en god ting at finde ud af, hvem der er førerfår. Vi giver den et halsbånd med klokke på. Et godt førerfår er guld værd. Den sørger for at flokken ikke drejer ind på den første den bedste græsmark man kommer forbi, men følger efter hyrden uanset, hvad man ser på sidevejene.

Vintergræsning Når jeg fortæller om vores vintergræsning, her hvor det er lige ved at slutte, så er det for at man kan få snakket med sin nabo om næste efterår og vinter. Hvis de er lidt i tvivl om, hvorvidt det er godt for græsset, så lad dem snakke med nogen af de landmænd, som har prøvet det. Det system er

Vi er rigtig glade for vores Rappa Fence maskine til at hegne. Den findes også i andre udgaver – som trillebør og til ATV

meget udbredt i Holland, så de hollandske landmænd vil gerne have at vi fåreavlere kommer. Og når de danske landmænd har prøvet det, så hænger de også på.

Jeg købte noget brugt hegn og tænkte: ”18 km hegn, det får jeg aldrig brug for!”, så jeg solgte det halve igen. Men det ville jeg ikke gøre i dag. Det er godt med rigelige pæle og tråd, så man kan hegne, når vejret er godt og være på forkant. Hvis markerne er meget våde, så bliver fårene hurtigere trætte af at være der, end man regner med. Vi har fårene i flere flokke og det bedste er at have en ny mark klar til hver flok.

Som fåreavler er det vigtigt at vi gør vores arbejde godt. Dvs. holder godt øje med dyrene, at der ikke ligger døde dyr, at hegnet er i orden og at vi ikke bliver for længe på samme stykke græs. Hvis de er for længe et sted, så lærer fårene bare at gå ud og den adfærd kan være umulig at ændre. Og landmanden er ikke interesseret i at få dødbidt græsset.

Hvis man er flere fåreavlere, der praktiserer afgræsning i et område på denne måde, så er det vigtigt at man fortæller hinanden hvor man er, og hvor man forventer at tage hen. Der kan hurtigt ske et sammenrend med alt hvad deraf følger af f.eks. mistet M3 status og smitte med diverse sygdomme.

Kom til møde 23. maj Senere på året vil jeg i Årets gang fortælle om SELECT SHEEP: et dyreregistrerings program, som jeg bruger.

Men sæt kryds i kalenderen den 23. maj fra kl. 10.00 om kom til Nørrehedevej 27, 6780 Skærbæk. Her vil ejeren af Select Sheep, George Megarry, fra Irland vise, hvad programmet kan bruges til: • At overføre data fra og til vores vægt • Hjælpe med at vælge de rigtige avlsdyr • Medicin regnskab • Afgang/indgang af dyr • Flokflytninger fra mark til mark m.m.

Prisen for programmet er: 300 € op til 100 får 600 € for 100 – 500 får 900 € for 500 – 1500 får Hvis man vil have fuld support og fri update, så koster det årligt 50€ for små flokke og 100 € for store flokke. Man er også velkommen til at komme med ønsker til programmet.

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

9

AF SIRID MARIE KAATMANN, STUD. PROF.BACHELOR I JORDBRUGSVIRKSOMHED, ERHVERVSAKADEMI ÅRHUS

Fodring af moderfåret Med godt grovfoder kan vi spare kraftfodret og øge lammets chance for overlevelse. Det var den skotske fårekonsulent John Vipond, SAC Consulting hovedpointe i sit foredrag på Lammeproducenternes årsmøde.

Vi skal have stor fokus på at lave godt grovfoder til fårene, for med optimal fodring af får sidst i drægtigheden kan vi spare penge på kraftfodret. Sidst i drægtigheden er vomkapaciteten væsentligt mindre, derfor er det vigtigt at fodret har en høj kvalitet og er let omsætteligt. John Vipond anbefalede grovfoder med over 10 MJ ME/ kg (ME=Omsættelig energi, den mængde energi der er tilgængeligt for fåret) for at moderfåret får energi nok uden brug af korn. John Vipond forklarede, at ved fodring med grovfoder af høj kvalitet, så er det ikke energi der mangler, men protein specielt som AAT kan blive en mangel.

Særligt hos højdrægtige får med reduceret vom volumen stiger passagehastigheden og derved opholder fodret sig kortere tid i vommen. Dette øger mængden af fordøjelig unedbrudt protein i foderration, som følge af at mindre bliver nedbrudt protein i vommen. Det er vigtigt at energi og protein er afbalanceret for at fåret kan udnytte det protein, der er i fodret.

Ulemper ved kornfodring Fodring med korn eller kornholdigt kraftfoder skaber et ustabilt vommiljø, hvor pH værdien i vommen vil svinge mere end ønskeligt og der vil være større risiko for sur vom. Desuden giver fodring med kraftfoder meget stress omkring fodring, der har negativ indvirkning på fåret og lammet. Hvis man er nødsaget til at fodre med korn eller kornholdigt kraftfoder, så skal fodret blandes til en homogen blanding og derved har fårene mindre mulighed for at sortere i fodret. John Vipond forklarede, at fodring med korn ikke har en positiv effekt på lammets fødselsvægt, men at ekstra energi vil lagres som fedt i moderfåret, hvilket kan resultere i uønskede fede får optil læmning og det øger risikoen for fødselsbesvær. Får der fodres med forhøjet AAT indhold i foderet sent drægtigheden kan opnå en positiv effekt på deres lams fødselsvægt og levedygtighed.

10

Fodring med beskyttet soja har vist, at det ikke giver negativ effekt på vommiljøet, som ved fodring af kraftfoder. 100 g soja/ dag/lam til moderfåret der fodres sammen med en middelgod græsensilage, vil give det ekstra AAT fåret har brug for, forklarede John Vipond. Specielt får i dårligt huld og gimmere kan have gavn af ekstra AAT, da mangel på AAT har indflydelse på immunforsvaret. Et svækket immunforsvar giver parasitter mulighed for opformering.

God fodring øger lammenes levedygtighed Fodring af fåret har stor betydning for lammets levedygtighed og overlevelse. Der er tæt korrelation mellem fødselsvægt og lammets overlevelse, da lam der er født store har en relativt mindre overflade end et lille lam og har derved et mindre varmetab.

Nøgletallet er, at hvert ekstra kilo lammet er født med resulterer i 3,2kg ekstra vægt ved fravænning. Lammene skal være store dog maks. 5,5 kg for tvillingelam og 4 kg for trillingelam. Alt for store lam kan give fødselstraumer, der har negativ effekt på levedygtigheden.

Hvordan holder lammet varmen I et easy care system ønskes det, at lammene fødes store og levedygtige. 80 pct. af

80 pct. af dødsårsagen hos de lam der læmmes udendørs, er hypothermi, sult eller dårlige moderegenskaber.

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

de lam der læmmes udendørs dør af hypothermi, sult eller dårlige moderegenskaber Det er vigtigt for lammets overlevelse, at lammet kommer hurtigt op og stå. John Vipond viser med tallene i fig. 1, at lam der er hurtige til at komme op har større chance for at overleve og det skal ske helst inden for 20 min. Lam, der ligger på jorden taber varmen 4 gange hurtigere end hvis det står op. Lammet får energi ved at die, og musklerne generere varme når lammet er kommet op og stå.

Lammets uld har stor betydning for overlevelse. Fåret slikker lammet tør og yder læ, så derfor bliver selektion efter får med gode moderegenskaber er vigtig.

Brunt fedt Lammet er født med brunt fedt, der er lagret i bughulen og det kan betragtes som en startmadpakke til de ca. 5 første timer af lammets liv. Lam født af velfodret moderfår har et større lager af brunt fedt. Hvis man klipper fåret 2 uger før læmning og er i et køligt miljø, så vil lammet opbygge større lager af brunt fedt. Lammet skal bruge oxygen til at forbrænde det brune fedt, derfor er det vigtigt, at lammet ikke har siddet fast under læmning, der kan hæmme fuld vejr-

FODRING I ET EASY CARE SYSTEM

i et easy care system Det vigtige i et easy care system

trækning. Mineral fodring af fåret har stor betydning for lammet. Enzymerne T3 og T4 der indeholder selen og jod er nødvendigt for at lammet kan omsætte det lagerede brunt fedt.

I et easy care system er det vigtigt, at fåret er fodret efter hendes behov, specielt skal der fokus på protein forsyningen, der påvirker lammets overlevelse. Fårets moderegenskaber er væsentligt for lammets overlevelse, kun får med gode moderegenskaber skal anvendes i et easy care system.

Hjælp lammet på vej med optimering fodring af moderfår, udvælgelse af gode moderdyr.

Klipning af moderfåret inden læmning kan påvirke lammet til at øge fødselsvægten og til at lagre brunt fedt. I easy care læmmesystem ønskes store og livskraftige lam.

Figuren viser at lam der bruger længere om at komme op har en væsentlig mindre chance for at overleve.

Tid (minutter) Stående

Sutte forsøg

Metoder til at påvirke lammets fødselsvægt positivt: • Vinterklipning 8 uger før læmning kan øge tvillingelams fødselsvægt med ca.

0,5kg • Får der går på græs i midt og elle sendrægtighed øges lammets fødselsvægt med 0,4 -0,6kg • Ekstra protein til moderfåret • Godt grovfoder Faktorer der påvirker lammets fødselsvægt negativt: • Fodring med korn til moderfåret • Overvægtige får under drægtigheden

Døde lige efter fødsel

Overlevede

Døde efter fødsel

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

11

AF ANNE-CATH. GRIMSTAD

AF RANDI WORM, FÅREDYRLÆGE

Artikel fra Norsk Sau og Geit

D e fem K´er i tjekket af avlsvædderen Avlsvædderen udgør halvdelen af genmaterialet i næste generation i fårebesætningen, så de bør derfor vælges med omhu. Denne checkliste rummer anbefalinger til fåreavlere at bruge, når de kontrollerer avlsvædderens sundhed før parring. Men lige så vigtigt er det at være sikker på, at vædderen er i god fysisk form før paringen. Det siger Clare Phythian, førsteamanuensis ved NMBU Høyland i Sandnes Clare Phythian har 10 års erfaring som fåredyrlæge i Storbritannien og har arbejdet med fåreprojekter i New Zealand, Australien, Serbien og Grækenland. Hun ønsker at arbejde med landmænd og kan godt lide specielt at holde praktiske møder på gårdene, for at hjælpe landmændene med at forbedre produktivitet og dyrenes sundhed. I forbindelse med ilæmning har hun udformet et grundigt tjek af vædderen, som hun anbefaler fåreavlerne at gå igennem i god tid helst så tidligt som 10 uger, og senest 6-8 uger før parringssæsonen starter. Dette for at have tid til at behandle den eller eventuelt købe en ny, hvis det viser sig at vædderen ikke er frisk.

Tjekket er som et bilsyn Clare Phythian har delt undersøgelsen af vædderen ind i fem hovedpunkter. Vi kan kalde dem for de fem K-er. Kæften, Kødet, Kønsorganerne, Klovene og Karantæne.

Det kan sammenlignes med en synscheck af bilen. Man tjekker udstyret, men det fortæller ingenting om hvorvidt vædderen er frugtbar eller har lyst til at parre sig med fårene. Selv ikke en sædprøve kan give garanti for, at vædderen virker. Det ser man først under omløbningskontrollen eller scanningen af fostrene. Efter en sådan kontrol bør du kunne definere vædderen som et af tre alternativer, nemlig 1: Fysisk frisk; 2: Tvivlsom; eller 3: Ikke frisk. Tilstanden ”tvivlsom” kan eventuelt løses med behandling i samråd med din dyrlæge, mens ”ikke frisk” betyder, at man må skaffe sig en ny vædder.

Forhåndsvurdering Som indledning til undersøgelsen bør man stille sig og betragte vædderen på afstand for at vurdere eksteriøret, se om den ikke halter, at den har gode ben og tjekke at testiklerne hænger normalt. Det er overraskende, hvor mange væddere, som under et tjek viser sig bare at have én sten.

12

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

Clare Phythian har 10 års erfaring som fåredyrlæge i Storbritannien, før hun kom til Norge for 1 år siden. Her er hun med et Greyfaced Dartmoor vædderlam.

TJEK AF AVLSVÆDDEREN

Vædderens tjekpunkter Tjekpunkt 1 - Kæften Undersøg først tænder og kæbe. Fortænderne kan være fine, men tjek også kæbeled og tænderne i kæben. Det er de som eventuelt kan give problemer. Brug tommeltot og pegefinger og mærk med begge hænder langs hver side af kæben efter klumper, ujævnheder eller hævelser. Sådanne afvigelser kan tyde på tandproblemer i kindtænderne eller bylder/svulster i kæbebenet og det vil påvirke tyggeevnen. Brug håndfladerne til at mærke efter skarpe kanter på tænderne. Ødem/væskeansamling under hagen kan indikere problem med leverikter eller Hæmonchus contortus. Øjnene kontrolleres ved at trække øjenlåget ned og presse her.

Dette for at tjekke farven på det tredje øjenlåg og øjemembranen. Normalt skal denne være lakse farvet, mens hvid eller bleg farve tyder på at dyret er bodfattigt.

Typiske årsager til dette kan være den blodsugende løbeorm, Hæmonchus contortus eller kronisk problem med stor leverikte.

Gul farve indikerer problem med leveren.

Tjek også at ikke nederste øjenlåg er indrullet. Indrullet øjenlåg kaldes for Entropion, og er en arvelig skavank.

Kontroller videre toppen af hovedet og ørene for blødninger og smertefulde områder. Væddere, som slås eller stanger, kan få åbne eller inficerede sår her.

Derefter tjekkes området mellem siden af øjet og undersiden af øret. Her ligge lymfeknuden ”Parotid” og hvis den er hævet, så kan det indikere byldesyge. Der har været lidt fokus på denne sygdom i Norge.

Tjekpunkt 2 – Kødet Medens dyret fortsat står på alle fire, så bør man kontrollere huldet. På en skala fra 1-5 bør huldet hos en vædder ligge på 3,5 - 4 før parring. En vældig aktiv vædder kan nemlig miste 15 pct. af kropsvægten under parringen.

En vædder i vældigt godt huld kan se godt ud, når man skal købe den, men problemet er, at fedt ikke bare lagres indvendigt, men også rundt om testiklerne. Dette kan føre til for højt temperatur og dermed nedsat frugtbarhed – se afsnittet om kønsorganerne.

Mens man står sådan, kan man samtidig tjekke ulden og huden. Ujævn uld og hårløse partier kan indikere tidligere sygdom. Endvidere bør man udføre ”klø-testen” med tanke på scrapie, lus og andre lidelser. Klø vædderen på skuldrene og ryggen. Hvis den

Tandtjek: Brug tommel og pegefinger og mærk med begge hænder langs hver side af kæben efter klumper, ujævnheder eller hævelser

Tandtjek 2. Brug håndfladerne til at mærke efter skarpe kanter på tænderne.

Øjet: Øjnene kontrolleres ved at trække nedre øjenlåg ned og presse her for at tjekke farven på det tredje øjenlåg og øjemembranen

Lymfeknuder: kontroller området mellem siden af øjet og undersiden af øret. Her ligger lymfeknuden ”Parotid”, og hvis den er hævet, så kan det indikere byldesyge

Huldvurdering: På en skal fra 1-5 bør hulket hos en vædder ligge på 3,5-4 lige før parring

Kløetest: Kløe vædderen på skuldrene og ryggen. Hvis den slikker sig rundt om læberne og strækker halsen ud, er det tegn på at den har kløe

slikker sig rundt på læberne og strækker halsen ud, så er det tegn på at den har kløe.

Vend nu vædderen om i sidende stilling.

I den stilling tjekkes brystkassen for sår.

Væddere som går med springsele i fåreflokken vil søge at undvige parring, hvis selen gnider mod sår på brystkassen.

Sår på brystkassen: Brystkassen tjekkes for sår.

Vædder som går med springsele i fåreflokken kan undvige at parre sig, hvis selen gnidder mod sår på brystkassen

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

13

TJEK AF AVLSVÆDDEREN Tjekpunkt 3: Kønsorganerne Tjek pungen og undersøg om der er to lige store testikler uden klumper og ujævnheder og med fast konsistens, omtrent som en stram muskel eller umoden tomat. Testiklerne bør kunne bevæges op og ned i pungen. Endvidere må man kunne adskille testiklerne fra bitestiklerne nedenfor.

Disse er på størrelse med en valnød og bør føles faste.

Testiklerne størrelse er direkte relateret til vædderens frugtbarhed i forhold til mængden af sædceller, som den kan producere.

Men igen siger størrelsen ingenting om kvaliteten på sædcellerne. En vædder skal som regel bruges på mange får, så derfor er grundreglen, at jo større testikler, jo bedre.

Brug gerne et målebånd for at måle rund om den bredeste del af pungen. En voksen vædder bør måle 35-36 centimeter eller mere, medens et vædderlam, som skal bruges i avl bør have en pung med en omkreds på mindst 32 – 34 centimeter.

Små eller bløde testikler med svampeagtig konsistens skyldes som regel varme. Der er en grund til at testiklerne hænger i en pung udenfor kroppen. De skal nemlig have én til to grader lavere temperatur end dyrets krop. Alt som gør at testiklerne bliver varme kan påvirke kvalitet på sædcellerne som produceres, for eksempel infektion, feber, halthed som gør at dyret ligger meget, fedt rundt om pungen på grund af overvægt og så varmt vejr, som gør at vædderen ligger i ro.

Små eller bløde testikler kan blive bedre efter behandling, hvis problemet skyldes sygdom, men en forlænget tilstand kan føre til permanent skade. Det vil imidlertid tage ca. 7 uger efter en eventuel sygdom er helbredt, før sædkvaliteten igen er i orden.

Næste tjekpunkt er penis. Kontroller forhuden for eventuelle sår før du trækker den tilbage og blotlægger selve penissen. Se efter at den ser normal ud, uden skader og tjek at vermiform-vedhænget eller ”makken” (den hvide tråd på penisstuppen) er intakt. Vedhængets funktion er at piske rund og sprede sæden under vædderens sædafgang. Hvis dyret har haft urinsten, så kan dyrlægen måske have taget denne forlængelse af urinrøret væk med et skarpt snit. Og så behøver det ikke at betyde så meget for frugtbarheden. Hvis den derimod er blevet snittet ved et uheld, for eksempel under klipning, så kan vedhænget have fået en frynseagtig ende som i stedet giver en negativ effekt under sædafgangen.

Hvis vædderens hud i lysken er svagt lillafarvet, indikerer det ofte et tilfredsstillende testosteron niveau og det er godt.

14

Testiklerne: Vædderen skal have to lige store testikler uden klumper eller ujævnheder og med fast konsistens, som bør kunne bevæges op og ned i pungen. Et vædderlam som skal bruges i avl bør have en pung med en omkreds på mindst 32-34 centimeter.

Bitestiklerne: Find adskillelsen mellem testiklerne og bitestiklerne.. De er på størrelse med en valnød og bør være faste.

Penis: kontroller forhuden for eventuelle sår før du trækker den tilbage og blotlægger selve penissen. Se efter at den ser normal ud, uden skader, og tjek at vedhænget er intakt.

Friske klove: tjek klovene for skader, tegn på klovsyge og for andre bylder, sår eller udvækster i klovspalten.

Tjekpunkt 4: Klovene Tjek klovene for skader, tegn på klovsyge og for andre bylder, sår og udvækster i klovspalten. Bøj alle leddene i foden og se, om der er fortykninger i nogen af dem.

Leddegigt i albueleddet kan af og til være et problem hos ældre og lidt store væddere. Lad også dyret på lidt rundt på egen hånd og forvis dig om, at den ikke halter.

For rette haser eller svage kodeled er heller ikke ønskeligt.

Tjekpunkt 5: Karantæne Dette tjekpunkt indgår egentlig ikke i vurderingen af selv dyret, men er mere knyttet til rutinerne i forbindelse med køb og slag og opstaldning. Følg anbefalinger til rutiner med tanke på klovsyge. Tænk også på tilbageholdelsestid i forhold til behandling af leverikte og indvoldsorm. Glem heller ikke vædderen, når du vaccinerer tillægget i efteråret. Vaccinering bør foretages mindst 8 uger før parring for at undgå problemer som følge af forhøjet kropstemperatur.

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

Leddene: Bøj alle leddene i foden og se om der er fortykninger i nogen af dem.

De fem

AF RANDI WORM, FÅREDYRLÆGE, NR. NEBEL

Opfostring af moderløse lam i større stil Dyrlæge Gehard Baron i Oldenburg har en fårebesætning med 2,3 lam pr. får og opfostrer gennemsnitlig 0,3 lam pr. får som moderløse på pulvermælk og kraftfoder. I juni tilbydes en tur til Oldenburg, hvor vi besøger besætningen I større besætninger, hvor man læmmer med fårene i ”Easy care systemer” ude på markerne, er der et antal lam, der ikke bliver passet af mødrene eller mister kontakten til moderfåret af en eller anden grund. Som regel accepteres dette tab, men i de tilfælde hvor det registreres, kan det være en udmærket mulighed at opfostre lammene. Det vil give et bedre dækningsbidrag på hvert enkelt får.

Ligeledes sker det i en del besætninger, at der kommer over 2,0 lam i snit pr. får. Derfor kan der enten gå trillingelam, der er længe om at blive færdige, eller de kan som flaskelam samles og give besvær i længere tid.

Både i England og i Tyskland har jeg set systemer med op til 20 lam pr. flok, der opdrættes på mælkepulver, kraftfoder samt græs. Overraskende nok mælkefodres lammene blot i 4-5 uger, hvorefter de vænnes fra ved en vægt på 10-12 kilo. De optager gode mængder af kraftfoder og kan lukkes på græs med kraftfoderautomat og nå at være slagteklare før de lam, der går ved fårene. I dette system skal lammene helst være slagteklare ved tre-fire måneder, da en høj tilvækst fra start er væsentligt billigere end tilvækst fordelt på mange foderdage.

I Tyskland har man benyttet denne opfostring for at få racen Heideschnucken på fode igen. Racen var så inficeret med OPA/ Jaagtsiekte, at skulle generne gemmes, måtte man tage lammene fra umiddelbart efter fødsel, før de fik råmælk.

Tyskerne har sammenlignet grupper af lam, der går på sutteautomat – en ombygget kalveautomat – dels med ad libitum fodring, dels restriktiv fodring med suttespandsfodrede lam (3-6 udfodringer pr dag). Der

er ikke stor forskel på resultatet. Automaterne er billigere i mandskabstimer, men medmindre automaten kan købes billigt brugt, så er det en dyr løsning opstartsmæssigt at købe den fra ny. Dødeligheden lå på 3 pct. i denne undersøgelse, hvor 229 lam deltog fordelt i tre grupper.

Lammene er her alle startet på ko-råmælk ved de første 9 fodringer. På grund af saneringen kunne man ikke bruge råmælk fra fårene. Ved brug af ko-råmælk skal man være opmærksom på Paratuberkulose. Anbefalingen er at købe mælk fra prøvede køer eller slagt alle lam, der får denne råmælk.

Man kan også købe pulverråmælk.

Lammene har haft en varmelampe de første 14 dage, og de har haft adgang til kraftfoder fra dag 1. For at få dem gjort interesserede i kraftfoderet, er der strøet en smule mælkepulver oven på kraftfoderet. I slutningen af mælkeperioden, kan mælken gøres tyndere, og lammene vil derved få en større lyst til kraftfoderoptagelse. Der er ikke nogen sikker forøget tilvækst ved at forlænge mælkefodringsperioden, men til gengæld er det dyrt at bruge mælkepulver ud over de 4-5 uger.

Når lammene æder godt af kraftfoderet og græsset er godt i gang, lukkes de på græs sammen med kraftfoderautomaten.

Studietur til Oldenburg Den 19-20. juni er der en tur til Oldenburg, hvor dyrlæge Gerhard Baron bor. Han vil vise os og fortælle os meget mere om opdræt af moderløse lam, samt vise os en 1000 får stor Texel avlsbesætning, der plejer digerne i området. Vi skal også besøge en Suffolk besætning med gårdbutik og restaurant, før turen går hjemad igen.

Afgang fra Korskroen kl. 16 den 19. juni og med opsamling i Kolding ca. en time senere. Retur sent lørdag den 20. juni om aftenen. Pris: Er afhængig af om deltagerantal på de 35 nåes.

Tilmelding: Til Randi Worm på mail: randi@kvaegdyrlaegern.dk eller telefon 2146 1955 senest 10. maj

Lammene har haft en varmelampe de første 14 dage, og de har haft adgang til kraftfoder fra dag 1. For at få dem gjort interesserede i kraftfoderet, er der strøet en smule mælkepulver oven på kraftfoderet

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

15

AF LISBETH FÆRCH GJERULFF, FÅREAVLER PÅ HÅBETGÅRDEN VED MØRKØV

F år på andele skal skabe større kundeloyalitet 6 fåreavlere på Sjælland udbyder andele i får Det bliver mere og mere populært at købe sine fødevarer direkte hos landmanden og for de fleste fåreavlere er det hverdag at sælge lammene direkte fra gården. Kunderne vil gerne møde fåreavleren og se fårene og lammene. De vil gerne vide mere om, hvordan deres fødevarer bliver til.

Spørgsmålet er om de vil mere end det?

Hvor mange går der ikke rundt med en lille fåreavler i maven og som af forskellige årsager ikke har mulighed for selv at gennemføre sin drøm. Drømmen om at bo på landet og at have sit eget sted med får og lam. Mon det er muligt at få kunderne til at deltage i lammeproduktionen? En måde at tilknytte kunden tættere til lammeproduktionen er at udbyde andele i får. Kunden kan betale for en andel i et får og derefter deltage i udvalgte aktiviteter på gården.

Andele giver liv på gården.

Janni Holmager Hansen, Fjordgården ved Holbæk, Charlotte Lyngholm, Lyngholm Landsted på Tuse Næs og jeg er 3 ud af 6 fåreavlere, der til foråret tilbyder andele i

får. Med konceptet Andelsfår giver vi flere mulighed for at komme tæt på det at passe får. Jeg har igennem mange år haft en veninde som kommer og hjælper på Håbetgården ved Mørkøv, og da der så lige pludselig stod nogle fremmede mennesker på gårdspladsen, som gerne ville købe et får, men lade det blive i flokken, så kom idéen om Andelsfår. Der er i øjeblikket 2 andelshavere, der kommer på gården. I de senere år har jeg oplevet mange, som gerne vil ud på gården og oplæres i at holde får, og jeg vil rigtig gerne give min viden videre. ”Hos os kan andelshaverne få indsigt i hvor omfattende det faktisk er at passe får og hvordan de anvendes til naturpleje”, siger Janni Holmager Hansen fra Fjordgården ved Holbæk. ”For mig er det vigtigt at formidle hvor fødevarerne kommer fra og andelsfår passer godt sammen vores Haver til maver-koncept, hvor skoleklasser dyrker deres egne grønsager. Med andelsfår kan kunden komme meget tættere på og få indsigt i dyrevelfærd. De kan være med til at sikre dyrevelfærden.”

En hjælpende hånd til gården.

På Lyngholm Landsted holdes der tre gange om året events hvor lokale avlere fra Tuse Næs byder gæsterne velkommen. Her kan kunderne komme og købe ænder, gæs, lammeskind, røgvarer og meget andet. Kunderne får et øjebliks billede af produktionen. Charlotte vil meget gerne vise dem mere af hverdagen på landbruget og med andelsfår kan de kunder, der ellers kommer på gården, komme endnu tættere på.

Andelshaveren kan være med hele året til de forskellige opgaver på gården. Ville det ikke være rart at få en hjælpende hånd, når fårene skal klippes, når de læmmer, når der skal hegnes, vejes lam og sendes lam til slagtning. Der er opgaver året rundt som de kan være med til. Med en andel i et givent får knyttes kunden tæt til produktionen og får derved en følelse af ejerskab til fåret, en følelse af at have et medansvar og at have indflydelse på opvæksten, på hvilken vædder der skal løbe fåret og på smagen af kødet. Andelshaverne hjælper med mange af opgaverne på gården og i Andelsfår konCharlotte Lyngholm – en af de seks initiativtagere til Andelsfår med gæster på hendes gård Lyngholm Landsted.

16

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

ANDELS FÅR

ceptet er det muligt at vælge til og vælge fra. Det er landmanden, der beslutter hvilke opgaver andelshaverne kan være med til.

Jeg har i årevis gerne villet holde åbent hus eller høstfest, men det kræver mange hænder at lave et arrangement for 50 gæster.

Nu hjælper mine andelshavere til og så kan vi godt invitere til høstfest. De sidste to år har vi holdt høstfest, hvor gæsterne selv kan lave fårepølser og grille dem. Det har været en succes.

Andele kan give merindtjening.

Charlotte, Janni og jeg samt de 3 andre fåreavlere er enige om, at der er et marked for kød med oplevelser og at får på andele giver mulighed for at synliggøre de mindre besætninger og deltidslandbruget.

Fra 1982 til 2012 er den gennemsnitlige besætningsstørrelse steget fra 14 moderfår til 75 moderfår. Alligevel er hovedparten af de danske fårebesætninger deltidsbug med gennemsnitlig 25 moderfår. Det kan være

svært at få god økonomi i en lille produktion. Får på andele kan give mulighed for en yderligere indtægt og merindtjening. Samtidig har fåreavleren mulighed for give sin viden videre om får og lammeproduktion, skind og uld til andre med samme interesse.

Både Charlotte, Janni og jeg vil gerne øge indtjeningen på fårene, men det vigtigste er, at vi kan give vores viden videre til vores andelshavere og på den måde knytte dem tættere til produktionen, tættere til dyrevelfærden. Derved kan kundeloyaliteten forøges og forhåbentlig give trofaste kunder flere år frem i tiden. Vil du vide mere gå ind på www.andelsfaar.dk.

Lisbeth Færch Gjerulff og hendes får på Håbetgården ved Mørkøv.

FAKTA • Konceptet Andelsfår lanceres i foråret 2015.

• 6 fåreavlere på Sjælland udbyder andele til interesserede • En andel indeholder: −− Retten til at følge et givent får −− Retten til et levende lam eller et lam slagtet men ikke parteret −− Retten til et lammeskind, der ikke er garvet. −− Retten til at deltage gratis i aktiviteter på gården. −− Retten til at deltage gratis eller til en reduceret pris til events på gården eller til events udenfor gården • Andelsfår er udviklet med støtte fra Dyrenes Beskyttelse og Fonden for Økologisk landbrug.

• Andelsfår udbydes også af Velfærdsdelikatesseavlere.

Læs mere på www.andelsfaar.dk Årshjulet for andelshaver og de aktiviteter der kan være på gården.

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

17

AF POVL NØRGAARD, REDAKTØR FÅR

Fåreøen Halsnøy

Alle taler med og om får på Halsnøy – ikke bare de 15 fåreavlere, som passer øens 800 moderfår Svein Egil Skartveits gård ligger på et fjeldplateau 106 meter over havet og herfra er der en flot udsigt ud over hele øriget i den sydlige del af Stavangerfjorden. Turen op til gården fra øens havn tager i bil kun 5 minutter og fra øen når man med en færgetur på 15 minutter Judaberg, hovedbyen i kommunen Finnøy. Som sådan er øsamfundet tæt koblet til vækstområdet omkring oliebyen Stavanger, som kun ligger en halvtimes sejltur med hurtigbåd fra øen. Så mange af beboerne på Halsnøy har job uden for øen - Svein Egil er deltidslandmand og passer ved siden af gården, som han for 20 år siden overtog fra forældrene - også sit job i mejeriet Tine, hvor han er mælkerådgiver for områdets kvæglandmænd.

Alle de 15 gårde på Halsnøy har får og deres i alt 800 moderfår og ca. 1400 lam, der hvert år slagtes gør, at man med rette kan kalde øen på 5 km2 for fåreøen. Tidligere havde flere af bedrifterne også mælkeproduktion, men nu er der kun Svein Egil med sine 13 malkeøer og en anden tilbage - og til sommer, så slutter også han med mælk og har lejet sin kvote på 143 tons mælk ud til en anden.

Herefter satser han udelukkende på får og så lidt opdræt af kvier og ungtyre. Derfor har han sidste år bygget ny stald til får for 1,4 mio. kr. for at kunne udvide fårebesætningen fra 60 til knap 100 moderfår. I en dansk tankegang vil vi betvivle, at får kan betale for en sådan investering, men et kig på Svein Egils investeringskalkule og hans resultater fra de seneste år viser, at det giver god mening. Produktionsrapporten fra Animalias Sauekontrol viser, at der i 2014 er 3650 danske kroner i dækningsbidrag pr. moderfår inklusiv tilskuddet fra staten.

Så det er jo hurtigt at lave et regnestykke, som viser at stalden kan være betalt tilbage efter knap 10 år.

Gode resultater Det skal siges, at Svein Egil er god til at passe får og hans resultater ligger noget bedre end gennemsnittet i området. Målt ved 145 dage efter fødsel, så er der til salg ved slagtning 2,05 lam pr. får og i den vækstperiode på 145 dage har hvert får i gennemsnit haft en lammetilvækst på 95 kg lam. Det tal er 30 pct. bedre end gennemsnittet hos kol-

Staldbygninger består af en kostald til højre og fårestalden bagved. Oven på kostalden er der lade og maskinrum, som tårnsilo i enden.

Bygningerne stammer fra 2000, hvor de blev genopført efter en brand.

18

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

legerne. Og med en slagtepris i september på 45 kr. pr. kg, som i praksis hører til den laveste pris henover året, så giver det et dækningsbidrag på 1.900 kr. pr. får. Dertil kommer så et tilskud fra staten på 1000 kr. pr vinterfodret får og 500 kr. pr. lam.

Et øsamfund med stærke fællesskaber Alle 140 beboere på øen – voksne som børn har et forhold til får – og det er der god grund til, for der er får at se og høre overalt.

Og i læmmetiden bliver familie og nabosammenkomster sågar tilpasset fåreavlernes arbejdstider. Der bliver talt om får både tidlig og sent, også når beboerne mødes ved købmanden på kajen eller ved de mange idrætsaktiviteter, som beboerne selv organiserer. Her i dette øsamfund savner man ikke frivillige til at varetage opgaven for et idrætshold i gymnastik eller i fodbold.

Og det vækker beundring hos besøgene på øen, at her har frivillige netop afsluttet arbejdet med etablering af en kunstgræsfodboldbane på sportspladsen ved den tidligere skole. Den er etableret ved egne kræfter og et tilskud til materialer fra kom-

FÅREØEN HALSNØY

munen. Den slags vækker opmærksomhed også hos det norske fodboldforbund, som sender en repræsentant til den officielle åbning af banen i maj.

Svein Egil bliver tydeligt engageret, når talen falder på hans samarbejde med de øvrige fåreholdere på Halsnøy, for han tilbringer mange humørfyldte timer sammen med kollegerne på øen i løbet af et år. Samarbejdet mellem de 15 fåreavlere fungerer nærmest som en andelsforening – dog uden at de har formelle vedtægter.

I læmmetiden mødes de hver fredag kl. 14 til fårecafé – et møde på 2 timer og her klarer de alt fra aftaler om fordeling af nyfødte lam til kuldudjævning, udveksling af gode hints og gode læmmehistorier. Og her aftaler de også fælles indkøb af gødning, kraftfoder og kunsttørret hø fra Danmark Og de aftaler fælles transport af får og lam til fjeldet, for i slutningen af juni skal de køres ca. 100 km ind i landet til et fjeldområde på 30 km2 i omkring 1000 meter højde, hvor hovedparten af deres får græsser indtil midten af september. Svein Egil varetager en rolle som lammeringleder for fælleskabet, og det betyder at han står for at koordinere transporten til slagtning af lam, så de 15 i fællesskabet altid kan fylde en lastbil med mindst 130 – 190 lam. Det giver slagteriet Nortora dem et tilskud for og også et beløb direkte til Svein Egil for at passe sit lammeringleder job.

Svein Egil lægger vægt på, at fårene har et godt yver og gode pattestilling. Derudover skal de have en god benstilling, for de skal kunne bevæge sig meget på fjeldet.

Stalden er bygget i træ og på et fundament af beton, som rummer gødningskælderen. Der er plads til 100 får og i læmmetiden kan storboksene opdeles i små bokse.

Bedriften hos Svein Egil Skartveit Bedriften er på 2 ha dyrket jord og 7 ha vedvarende græs i fjeldet. Den gård er overtaget i et glidende generationsskifte fra forældrene og han overtog gården helt i midten af 1990-erne.

Fårebesætningen består af 90 årsfår af racen Norsk Hvidt Får (NKS). Hver af de tre væddere udskiftes med 2 års mellemrum. 20 pct. af fårene insemineres med topvæddere hvert år. Dermed når han et avlsniveau, så han også kan sælge lidt avlsvæddere hvert år. I selektionen af gimmere indgår yverform, pattestiling og uldkvalitet. Hvis moderen har dårligt yver, så er selektion udelukket. Dyret skal have et flokinstinkt – det har betydning for fjeldafgræsningen, at det ikke har tendens til at gå egne veje. Endelig skal faderen have et indeks på mindst 130.

Der er læmning hvert år i marts-april må-

ned på stald. Fårene scannes i januar og opdeles på det grundlag i hold, som fodres efter antal lam. Normalt har 40 pct. af fårene trillinger eller mere, så derfor bruger Svein Egil en del tid på at flytte nyfødte lam mellem fårene.

Adoptionsproceduren har han hentet fra Scotland. Når et får med et lam skal til at læmme, så har Svein Egil på forhånd fundet det fosterlam – enten fra egne får eller fra naboens, som skal bruges. Inden det sættes ind til fåret bliver det dyppet i sæbevand tilsat lidt salt og fostervand fra fåret. Og det sættes til fåret inden det selv læmmer. For at fosterlammet ikke tager al råmælken fra den andet lam, så malker Svein Egil mælk ud, som han giver fårets eget lam efter fødsel og sætter det først til moderen efter en time. Den procedure giver et 100 pct. sikker adoption.

Uld er en indtægt, så ulden fra to gange klipning samles og sendes via slagteriet til videre forarbejdning. Det giver en årligt indtægt på 12.000 kr.

Vinterfodret består af ensilage, kunsttørret hø og kraftfoder. I overgangen inden fårene i maj sættes på eget fjeldgræsning tæt ved gården, så får lidt kraftfoder. I løbet af sommeren gødskes regelmæssigt, så det er muligt at slætte græsset til ensilage.

Der laves udvidet registrering ud over de lovpligtige fødselsregistreringer i et registreringsprogram kaldet Fårekontrollen administreret af Animalia. Det gør det muligt at få beregnet et dækningsbidrag. Slagteriet bruger også fåreavlernes fødselsregistreringer til at lave slagteprognoser, så de bedre kan forudsige antal lam til slagtning i hver uge henover året.

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

19

AF ANNETTE ROSENGAARD HOLMENLUND, SHEEP AND GOAT CONSULT

Naturpleje – nye kriterier for tilsagn til støtte af ”pleje af græs- og naturarealer” Fra 2015 er der ændret på mulighederne for at få tilsagn til støtte til naturpleje. Der er flere markante ændringer i reglerne for pleje af naturarealer – her er nogle af dem Der er længere ikke mulighed for at få støtte til alle naturarealer mere, bare fordi de bliver afgræsset. Tilsagnet bliver prioriteret, og der kan udenfor de ”Særligt udpegede natura 2000 arealer” kun søges støtte til arealer med en såkaldt Høj Natur Værdi.

Det er et nyt begreb som bruges i støtteansøgningen. Et areal skal have en score for høj naturværdi på over 5 – og helst mere - indenfor en markblok, hvis det skal være berettiget til støtte. Man kan finde sine arealers High Nature Value- score- eller HNV værdien på hjemmesiden Miljøportalen med adressen: http://arealinformation. miljoeportal.dk/distribution Gamle regler, men nye lempede sanktioner Det er en jungle at finde ud af regler og sanktioner. Det skyldes i følge Matin Brink fra Naturerhvervsstyrelsen, at man som landmand er bundet af de EU forordninger og det Landdistriktsprogram, som var gældende, da tilsagnene blev indgået. Han siger også, at med hensyn til sanktionsregler, så har de nye EU regler givet os direkte mulighed for at anvende disse på

både gamle og nye tilsagn. Han anbefaler at se i Naturerhvervs vejledning vedr. arealtilskud og økologitilskud på www.naturerhverv.dk. Vejledningen er på 59 sider. Læs især sidste side i vejledningen, hvoraf det fremgår, hvad der er krav og sanktioner for henholdsvis gamle og nye tilsagn.

For nuværende udmelder SEGES, at der er lempede sanktioner til alle arealer, der bliver støttet i plejegræsordningen. Det vil sige, at der ikke sanktioneres med tilbagevirkende kraft og at støtten ikke trækkes fuldt ud, hvis formålet med plejen har været overholdt.

Men kontrollørerne skal stadig skelne imellem gamle og nye ordninger. Plejegræsordninger med tilsagn september 2014 eller før skal fremstå med ”tæt lavt plantedække” pr.

31. august, selv om det i de nye regler hedder ”synligt afgræsset” pr. 15. september.

Er der arealer på over 100 kvadratmeter, der ikke overholder kravene, trækkes der i støtte. Det kan f. eks. gælde arealer, der ikke ser afgræssede ud, hvor der er mange små træer, eller hvor der er planter, som slet ikke afgræsses, f. eks. revling eller ørnebregner.

Der er altså god grund til at følge med i de nye regler.

Husk ved pleje af naturarealer: • Der er lempede sanktioner ved naturpleje.

• Pas godt på, hvis du vælger at søge om fast græsningstryk • Få dokumenteret HNV på dine arealer f. eks. med hjælp fra kommunens biologer • Vær opmærksom på at kravene skal opfyldes i sæsonen og få anmeldt arealer til Naturerhvervsstyrelsen, hvis arealet ikke kan opfylde støttekravene som planlagt.

Yderligere information om god afgræsningssæson på www.sheep.dk under nyheder

Både fårene og naturen har bedst af hyppige flytninger. Generelt har man brug for 3 gange så store græsningsarealer til samme antal dyr i august som i juni måned. Foto: Annette Holmenlund

20

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

NATURPLEJE Udsnit fra Stråsø plantage syd for Holstebro viser områdets HNV værdier. Enkelte områder med de høje 8-10 score for High Nature Value.

Fra Miljøportalen

Fåreavleres udfordringer Tæt lavt græsningstryk-ordningen er ikke let at overholde for fåreholdere. Naturerhvervsstyrelsen har i 2012 indført en ordning, hvor man på naturarealer kan vælge en kontrol efter græsningstryk i stedet for kontrol af plantedækket. Dette kræver, at der er mindst 1,5 storkreatur pr. ha, hvilket svarer til 10 får over 9 måneder pr. hektar i juni, juli og august. (ved tilsagn efter 2015 nedsat til 8 får). Man kan få kommunen til at hjælpe med at få nedsat græsningskravet til 0,3 Storkreaturer= 2 får pr. hektar i perioden. Dette kan måske give fåreavleren bedre mulighed for at opfylde kravene.

Hyppige flytninger Både fårene og naturen har bedst af hyppige flytninger. Generelt har man brug for 3 gange så store græsningsarealer til samme

antal dyr i august som i juni måned. Fast græsningstryk giver alvorligt tab i tilvækst, hvis man ikke husker at fravænne lam inden 1 . juli og flytte dem til bedre marker. Det er en ordning, der skal tilpasses og gradbøjes for at virke for fåreavlere. I alle tilfælde er det aldrig godt for hverken får eller natur, at dyrene går i hele græsningssæsonen på samme arealer. Her vil man få en udfordring med parasittrykket såvel som med risiko for at fårene vil udrydde for mange spændende planter, der ikke når at formere sig, før de bliver gnavet ned. Vi vil jo gerne have, at fårene bliver mere populære i naturplejen og medvirker til at skabe høj biodiversitet.

Det kræver stor opmærksomhed på flytninger i tide. Derfor ser jeg som fårekonsulent i Sheep and Goat Consult skeptisk på ordninger med fast græsningstryk.

Tilskudssatser og krav før og efter 2015 Tilsagn i 2014 eller før

Tilsagn i 2015 og fremad

Med hektarstøtte

1650

1650

GLM- krav overholdes

Uden hektarstøtte

2000

2600

Færre sanktioner ved underkendelse

Naturkrav

Ingen HNV krav

HNV – krav min 5

Græsningskrav

Tæt lav plantedække 31. august. Krav om synlig afgræsning pr.

15 september

Eller krav om fast græsnings- 1,5 storkreatur pr ha, dvs. 10 får 1,2 storkreatur pr ha dvs. 8 får tryk over 9 måneder pr. ha fra 1. juni over 9 måneder pr. ha fra 1 juni Kan søges på arealer der ikke til 31 august. til 31 august får grundbetaling.

Men kun brugbart i visse tilfælde

Kan gives dispensation igennem kommune til 0,3 storkreatur pr ha. Der er ikke mulighed for samhegning med arealer, som ikke har krav om græsningstryk.

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

21

AF ANNETTE ROSENGAARD HOLMENLUND, SHEEP AND GOAT CONSULT

Fårehyrdens udsøgte Geesje Aaltje Jonker–van der Iest - kaldet Geeke er landets eneste vandrende fårehyrde, som følger sin fårefolk på ca. 3-400 dyr dagligt på deres vej rundt på vestjyske hedearealer – godt hjulpet af to hyrdehunde Fårene vandrer og afgræsser nye steder om dagen og bliver sat på nattefold, når det er fyraften. Hyrden Geeke går forrest og hunden bagerst, når hun fører sin fåreflok rundt og flytter fårene langs veje og stier fra én fold til en anden. Er der får, der ikke følger trop, så skal hyrdehundene Mollie eller Geekes nye Bordercollie Donna nok få dem til at vende tilbage til flokken. De hunde hjælper også Geeke, når fårene skal op i en trailer og flyttes til et nyt areal. Hyrdens opgaver er også at sætte mobilt hegn op og tage det ned igen, og hun gennemgår dagligt fårenes sundhed og klipper både uld og klove Hun fik for 5 år siden hvalpen Mollie, som hun har gået til træning med og oplært til en dygtig hyrdehund hos Berit Killerich, samtidig med hun lærte den de kundskaber en fårehyrde skal klare.. Det er Berit Kiilerich, på Lystbækgaard, der har bruger 3-400 får ud af sin samlede flok på ca. 700 moderfår og 300 ungfår til den omvandrende flok

Oplevelse med krondyr Jeg besøgte i marts Geeke på Præstbjerg naturcenter ved Vildbjerg, og fik denne fantastiske historie om fårene, krondyrene og hyrdehunden Donna: Geeke er taget ud for at flytte fårene fra en slætmark ved Ørnhøj. Men fårene er væk.

Geeke mærker, at hendes unghund hører noget og sender hende ud i skovbrynet, for at finde fårene: Geeke er urolig for både får og hunde og står betuttet og venter på marken. Hvad kommer - en flok krondyr- ca.

30 dyr og herefter fårene.

Geeke opdager at hunden Donna kan holde krondyrene sammen. Hun dækker Donna af og lader krondyrene slippe tilbage i skoven.

Til alt held har Geeke har sin telefon med og når at få skudt et par billeder undervejs.

Hun roser sin dygtige hund Donna grundigt og lader den passe på fårene, imens Geeke reparerer hegnet som krondyrene har ødelagt. Geeke er meget stolt af sin

Vandre-hyrde forsøg Allerede i 2012 forsøgte fårehyrden Geeke og Berit at sætte styret afgræsning med får og vandrende hyrde i system. De startede med en aftale for Herning Kommune om afgræsning af arealer på bl.a. på Præstbjerg Naturcenter.

I de seneste år har ”Faar Til Kanten” søgt græsningsstøtte hos Natur- Erhvervsstyrelsen på ca. 50 ha. privat lejet hedeareal sydvest for Trehøje ved Vildbjerg og på ca.

50 ha af Præstbjerg Naturcenter lejet af Herning Kommune. I år udvides med et areal på 180 ha for Naturstyrelsen i samme hede område. Midlerne fra støtten bliver brugt til dels dække udgifterne til fårene og dels at aflønne vandre-hyrdens timer.

22

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

hund som hun selv har oplært. Der er udsigt til at den kan få en fantastisk fremtid sammen med vandre-hyrden ved Præstbjerg, Tihøje og Trehøje ved Vildbjerg. Her vandrer de fra april til oktober.

Først kom krondyrene og bagefter fårene. Krondyr flokken er holdt sammen af hyrdehunden og de får først lov at slippe, da fårehyrden dækker hunden af. Foto: Geeke

GEEKE: VANDRENDE HYRDE

oplevelser på heden Hyrdens dagligdag: 8.00 Fårene gennemgås for sundhed- især klovskader, men også orm.

8.30 Fårene lukkes ud af nattefolden og følger med Geeke og hunde ud til dagens aktuelle græsningsstykke. De får lov at æde lidt undervejs, men får ikke lov at gå i stå.

9-11 Styret afgræsning, hvor fårene presses til at æde de planter, som skal bekæmpes.

11-14 Fri afgræsning på næringsrige arealer, dog med konstant bevægelse, så de ikke lægger sig til at tygge drøv. Fårene er på arbejde.

14-15 En times hvile for får og hyrde. Fårene får lov at sprede sig. Hyrden spiser resten af madpakken og tager en lur, imens fårene æder sig mætte eller tygger lidt drøv. Hyrden tager notater for, hvor hun har gået i dag, og hvilke spændende planter hun har fundet . Ofte lægger hun billeder op på facebook- især hvis hun har fundet noget rigtig spændende.

15-16 Hyrden leder fårene på nattefolden. Her er vand og mineraler. Hun tjekker dyrenes sundhed og hegn, strøm og vand, inden hun går hjem.

På varme sommerdage bliver hun længere stunder ude, hvor hun botaniserer eller tegner, imens fårene sover til middag i skyggen.

I vintermånederne er der ikke føde nok på heden, og her afgræsser fårene i midlertidigt indhegnede græsningsmarker eller slætmarker.

Geeke fotograferer og skriver i sin dagbog, hvor fårene går, og hvilke planter dyrene æder. Samtidig finder hun en masse spændende panter og krybdyr, som hun flittigt har fotograferet på arealerne. Hun optager små film, så hun kan vise, hvordan fårene effektivt nedbider uønsket vækst, når hun har styret dem imod f. eks. fyr, bævreasp, blåtop, birk, pil og glansbladet hæg.

Hyrden Geeke går forrest og hunden bagerst, når hun fører sin fåreflok rundt på naturarealer som skal plejes. Foto: Annette Holmenlund

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

23

AF POVL NØRGAARD, REDAKTØR FÅR

Et vestjysk fritidslandbrug En sjællænder har været med hele vejen sammen med vestjyder i at skabe fælleskabet omkring Vestjysk Fåreavl

Søren nyder den daglige omgang med fårene og har glæden ved at skulle tilse og fodre dem morgen og aften. Den rytme har passet fint sammen med et fast arbejde uden for bedriften.

Søren Nilausen er optaget af fåreavl og har været aktiv med det i 35 år siden købet af den første Dorset besætning i 1981. Men gennem årene har der været mange variationer i den måde interessen for får er foldet ud i praksis på i driften af fritidsdeltidslandbruget lidt uden for Grønbjerg i Vestjylland.

Her i dette for Vestjylland noget atypisk kuperede landskab nord for Videbæk har Søren og hans kone Jytte haft deres fælles faste base siden 1985. Sørens interesse for dyr er båret af en landbrugsfaglig agronomindsigt, men ikke mindst en passion for at se på dyr og glæde sig ved at skulle tilse og fodre dem morgen og aften. Den rytme har fint passet ind ved siden af et fast arbejde uden for bedriften – og jobbet har kunnet tilpasses de korte arbejdsintensive perioder i foråret omkring læmning Et kig tilbage på driften siden starten afslører, at fritidslandbruget har lagt rammer til mange forskellige racer og driftsformer gennem årene. Efter de første Dorset kom Gotlændere, Spelsau og Shropshire ind på

24

gården. På det tidspunkt var det trendy at lade Shropshire holde ukrudtet nede i juletræsplantager. Så da en interesseret køber viste sig til den race, blev Sshropshire fårene sat ud i 1996. Men allerede i 1991 havde Søren sammen med et par andre avlere importeret nogle Suffolk får fra New Zealand og de dyr lagde grundstammen til en avlsbesætning på over 50 moderdyr i en periode. Det bedste niveau blev nået i 2000-2002, hvor besætningen lå nr. 1 på listen med Suffolk avlsbesætninger i landet.

Driftsformen var baseret på tidlig læmning i januar, samt salg af påskelam og forårslam til et højprismarked. Og afgræsning på naturarealer om sommeren indgik som en del af foderforsyningen.

I 2003 lavede Søren og Jytte et stort skift i driften, da SKAT ikke mente, at der var tale om fårehold med erhvervsmæssig sigte.

Avlsarbejdet med Suffolk og den intensive driftsform med tidlig læmning blev erstattet af færre dyr - overvejende krydsningsdyr og salg til private. Og først i 2007 kom

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

Søren Nilausen Søren købte landbruget i 1983 med 6 ha.

Heraf er 1½ ha i dag beplantet med løvtræer og juletræer. Besætningen er på 13 Zwartbles gimmere og får, som stammer fra de første Zwartblesfår indkøbt i 2007, samt opkrydsninger af besætningens oprindelige gotlændere/spaelsau/ suffolk. De læmmer på stald først i april.

Om sommeren afgræsser de græsarealer ved gården, og lammene slagtes i august-november. Fra en del af de arealer laves også hø, som indgår i vinterfoderet.

Græsmarkerne gødes om sommeren med max. 50 kg N pr. ha. Den lave mængde giver basis for en god kløverbestand i græsmarken. Og med mindst 100 dages årlig hvile, så er der alligevel en årsproduktion på ca. 6000 foderenheder på de græsmarker, som blev lagt ud i 1986-87.

ET VESTJYSK FRITIDSLANDBRUG

Fårene læmmer på stald i starten af april, men de har gennem hele vinteren adgang til græsarealer lige uden for stalden.

Søren henter hver uge en sæk med gammelt brød i den nærliggende supermarked, og det indgår i fårenes kraftfoder ration.

det næste nye skift, da den nye race i Danmark – en Zwartbles vædder og tre gimmere kom ind på gården. Og det er også den fårerace med den særegne lange kropsform, sort uld, lange ben med hvide sokker og med hvid blis i hovedet, som i dag pryder markerne.

Søren har gennem alle årene haft en stor interesse for at selektere med henblik på at udvikle de arvelige egenskaber på enkeltdyr og via registreringer sammenligne sig med andre fåreavlere. Og hertil hører deltagelse i dyrskuer og kåringer. Søren og Jytte har gennem årene været udstillere på dyrskuet i Aulum og på Landskuet i Herning.

Fællesskabet i Vestjysk Fåreavl Fælleskabet med andre fåreavlere i faglige sammenhæng ved dyrskuer og besøg hos hinanden avlerne imellem har betydet meget for at udvikle Søren og Jyttes interesse for fåreholdet. Der kommer mange navne frem på fåreavlere i Vestjylland, når Søren engageret fortæller om de personer, som

har været med til at tilføre liv og engagement til det fælleskab af 30-40 familier, som de var med i fra starten i 1982 til at etablere foreningen Vestjysk Fåreavl.

Med et job som vestjysk fårekonsulent fra 1987 og frem til 1990 ansat som fælleskonsulent for Landbo- og Husmandsforeningerne i Ringkøbing amt, så havde Søren en ekstra indgang og interesse for at fremme det faglige fælleskab mellem fåreavlerne v. Ved etableringen af foreningen Vestjysk Fåreavl.

Når Søren og Jytte tænker tilbage på de 33 år, som er gået siden etableringen af Vestjysk Fåreavl, så ser de mange forandringer, som på en måde giver svaret på, hvorfor denne forening ikke længere kan samle tilslutning i samme omfang som tidligere.

Foreningen var i mange år drevet af en række besindige og ikke mindst vedholdne vestjyder, som var toneangivende blandt de 30- 40 familier, der gennem mange år prægede fælleskabet – de personer er ikke længere aktive fåreavlere. Fælles for dem

var en optagethed af avl og fællesskabet på dyrskuer., Oog de var rodfæstet i en landbrugskultur, hvor man satte en ære i at få mest muligt ud af mindst muligt. I dag er det andre typer af fåreavlere, som præger den vestjyske fåreavl. Der er opstået en del meget store besætninger, der har naturpleje som væsentligste aktivitet. De har deres eget faglige netværk og afsætningskanaler.

Og så er der stadigvæk en række helt små fritidsbrug, hvor fårene indgår som hobbydyr til egen og omgangskredsens forsyning med lammekød og fårepølse.

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

25

The Wool Campain Kampagnen for Uld er en global promovering af uld initieret af Prince Charles of Wales. Organisationens mål er at øge opmærksomheden om dette naturprodukts bæredygtighed og de mange unikke funktionelle fordele, som uld har.

Sigtet er at opmuntret til samarbejde mellem internationale fåreavls foreninger, fabrikanter, mellemhandler og designere world wide – både hvad angår interiør produkter og tøj. På denne unikke måde vil de gerne forene en mangfoldighed af netværk og organisationer i arbejdet med at promovere naturproduktet uld.

Siden starten i 2010 har The Campaign for Wool påvirket en ny efterspørgsel på uld, som har forbedret dets renommé og øget det værdi. Hvert år afholder organisationen forskellige promoverings initiativer. Billedet er fra New York og viser en installation som blev vist i Bryant Park i Manhattan i2013. I juni måned i Chicago holdes næste større event.

Se nærmere på www.campainforwool.com Installation på Bryant Park i New York i 2013

26

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

AF INGA STAMPHØJ, FÅREDYRLÆGE

Ormemiddelresistens hos får – mindre må du ikke vide Vi er nødt til at forbedre vores måde at bruge ormemidlerne, hvis vi skal undgå at de bliver receptpligtige. Det påhviler bl.a. os i rådgivningen at vi bliver bedre til at vejlede i brugen af ormemidler. Her er samlet nogle råd om god praksis og noget om ormemiddelstrategier Ormemiddelresistens i de store fårelande som England og New Zealand er et stort problem. Herhjemme ved vi ikke meget om udbredelse af ormemiddelresistens hos fårene, men tilsyneladende er det ikke et stort problem. Det gør det endnu mere nødvendigt, at vi oplyser om korrekt brug, således at vi i mange år fremover fortsat kan have glæde af de få tilgængelige ormemidler på markedet.

Vi skal jo være opmærksomme på, at hver gang vi anvender et ormemiddel, så udvikles der resistente orm – det er uundgåeligt.

Vores opgave i måden vi bruger dem, er at forsinke denne udvikling.

Test for resistens i besætningen - ny strategi Ønsker man at teste for mulig resistens i en besætning, så kan dette gøres ved at lave gødningsprøver på 10 dyr inden behandling og igen efter behandling. Når der bruges benzimidazol, ivermectin og moxidectin, så testes 14 dage efter behandling og med levamisol testes 7 dage efter behandling.

En behandling skal kunne reducere ægudskillelsen med mindst 95 pct. Det er vigtig at gøre sig klart at ormemiddelresistens først vil vise sig klinisk, når ormemidlet kun kan reducere ægudskillelsen med 60 % eller derunder. Det vil sige at resistensudviklingen allerede er langt fremskreden, når der ikke længere er god effekt af behandlingen.

Ny strategi, når du kobler ormebehandling med foldskifte I gamle dage sagde vi ’dose and move’, nu siger vi ’leave the best – treat the rest’ Hvordan skal vi forstå den strategi. Pointet er, at vi skal bevare de behandlingsfølsomme orm – så få orm som mulig skal i kontakt med ormemidlet. Det er nemt, hvis dyrene afgræsser inficerede arealer, da en stor del af ormene er at finde på selve marken og ikke kommer i kontakt med ormemidlet.

Ved behandling ”fortyndes” de resistente orm med den følsomme population. Flyt-

tes dyrene derimod efter behandling til en ren mark, vil denne mark efterfølgende kun indeholde resistente orm. Er man nødsaget til at behandle og flytte til ren mark, er der to muligheder. Enten kan man undlade at behandle ca. 10 pct. af dyrene eller man kan lade dyrene gå nogle dage på den beskidte mark, så de når at optage nye følsomme parasitter før de flyttes – vær dog opmærksom på at Cydectin har lang virkningstid.

Afslutningsvis vil jeg blot sige, at stod det til mig, så skulle det være forbudt at ordinere ormemidler til fåreejere, der ikke selv har en vægt.

Strategien i praksis En meget erfaren gotlænderavler kontaktede mig engang og fortalte at hun i de 25 år hun havde haft får altid havde behandlet med Panacur og at hun hvert år havde været nødt til at behandle flere gange. Spændt satte jeg en større undersøgelse i gang, da jeg var overbevist om at her måtte jeg kunne diagnosticere ormemiddelresistens.

10 lam blev testet før og efter ormebehandling med Panacur og der var INGEN tegn på resistens. Efter igen at have snakket med ejeren kom forklaringen – ejeren havde aldrig behandlet uden at dyrene var blevet vejet og dyrene havde altid afgræsset det samme areal – altså havde hun ved hver behandling fået nye resistente orm fortyndet på marken. Og ved at veje dyrene før hver behandling, havde hun sikret, at der ikke blev underdoseret.

God ormebehandlingspraksis: Undersøgelse af gødningsprøver for at afgøre hvornår der skal behandles, således at frekvensen af behandlinger kan reduceres.

Nedsæt brugen af ormemidler til voksne dyr, da de ofte er immune over for ormene og udskiller få æg (vær dog opmærksom på hæmonchus).

Doser efter vægt – underdosering selekterer for resistens. Dyrenes vægt skal afgøres på en vægt – ikke ved gætterier. Der dose-

res efter det tungeste får i gruppen og ikke efter gennemsnitsvægten Anvendes en doseringssprøjte, så bør dens doseringssikkerhed tjekkes jævnligt – dette kan gøres ved at sprøjte flere gange ned i et måleglas eller i en engangssprøjte uden stempel og se, om mængden er korrekt.

Undersøg indkøbte dyr for orm med gødningsprøver, for at undgå at indføre resistente orm i besætningen

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

27

NYT FRA DYRLÆGERNE

NYT FRA DISTRIKTERNE

Udtagelse af klovsygeprøver - det kan og skal gøres bedre!

Et får som er ”vendt” giver de bedst muligheder for at dyrlægen kan udtage brugbare prøver til klovsygetest fra alle fire ben

noget laboratoriesvar med bemærkninger om kontamination med fæces/jord. Prøvernes forureningsgrad vurderes ud fra klarheden af væsken i glasset. For at undgå at det sker, er det derfor vigtig at fåreavleren er behjælpelige med at vende fårene og have dem på rent underlag, når dyrlægen skal udtage prøverne.

De 5 glas til højre bliver afvist, fordi de har for mange urenheder i. Og dyrlægen, som har udtaget prøverne, vil blive kontaktet og blive bedt om at udtage nye prøver

28

Distrikt 4 På vores generalforsamling den 19. marts 2015 har bestyrelsen har konstitueret sig som følgende. Formand og Landsledelsesmedlem er Preben Albin Petersen. Bestyrelsesmedlem Søren Schifter-Holm. Kasserer Heima Matthiesen og sekretær Steen Kornum. Bestyrelsen ikke er fuldtallig så vi efterlyser et medlem - gerne flere, der kunne tænke sig at gå ind i bestyrelsesarbejdet.

Husk at der er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling om ophævelse af distriktet som forening den 17. september 2015. Bestyrelsen har dog besluttet at tage dette punkt op til fornyet overvejelse efter Generalforsamlingen i Dansk Fåreavl.

Alt for mange klovsygetestprøver til Veterinærinstituttet er desværre forurenede med jord og gødningsrester. Det hindrer dem i at lave en præcis vurdering. Klovsygetesten er meget følsom, og laboratoriet siger, at prøven vil reagere med et positivt svar, hvis bare 3 bakterier er til stede. Det kræver dog, at der ikke er gødningsrester eller jord i glasset. Derfor skal vi blive bedre til at udtage prøverne. Det er utilfredsstillende, at vi på mange af laboratoriesvarene har fået bemærkningen: ”Prøven var tilsyneladende kontamineret med jord/fæces, hvilket kan resultere i en negativ PCR-test”.

Sådan udtages prøven Klovspalten skal aftørres med en tør klud eller serviet. Pinden, som der skrabes med i klovspalten, kan aftørres langs siderne inden man kommer den i glasset. Testen er så følsom, at der er materiale nok til testen på spidsen af pinden. Det er i den forbindelse også vigtig at huske, at der skal skrabes dybt – det der svarer til en hudafskrabning – hvilket jo gør det endnu sværere at udtage, uden at der kommer jord eller gødningsrester på pinden.

Man kan bedre undgå gødningsrester, hvis dyrene inden prøveudtagning kan gå på et tørt underlag eller et underlag med masser af rent halm. Endnu vigtigere er det dog at dyrene er ”vendt”, når prøven skal udtages.

Det er næsten umuligt at udtage prøver rigtigt på et får, der står op.

Laboratoriet har meddelt, at man fremover ikke vil undersøge prøver med meget jord eller gødning. Således vil vi fremover ikke få

Nyt fra Distrikterne

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

Sommer møde med fællesspisning i distrikt 4. Søndag 14. juni 2015 kl 11.30. på adressen Glenstrupsøvej 55 8990 Fårup.

Emnerne er: Status på læmningerne i udvalgte besætninger og debat om distriktets fremtid. Arrangementet er gratis for medlemmerne, men gerne tilmelding til sekretæren på 61348105 eller på mail: glenstruplam@ gmail.com

Aftenmøde fredag, den 8. maj kl. 18 med temaer om dyrskueforberedelse og havevandring. Sted: Kirsten og Ole Marcussen, Lærkeholtvej 6, Ansager. Fra kl. 18 kan vi se Kirsten og Oles flotte have. Kirsten interesserer sig for Hosta og har ca. 65 forskellige arter af dem. Oles passion er egetræer og har op mod 50 forskellige arter af dem. Derudover bugner haven af blomster og planter. Kl. 19 har vi emnet Dyrskueforberedelse og om hvordan man forbereder sine dyr til skuet.

Der bliver klippet dyr, så man kan se teknikken og hvordan man udvælger dyr. Distriktet og værterne er vært med forplejning.

Medlemmer af distrikt 3 til 7 og Sydvestjysk Fåreavlerforening er inviteret

Møder i distrikterne Den gode slagtekrop Referat af Distrikt 7 generalforsamling den 14. marts 2015 hos Winnie og Arne Hansen i Tirslund ved Toftlund Inden Generalforsamlingen så vi Winnies og Arnes Shropshire besætning sammen med dyrlæge Randi Worm. Winnie og Arne har ca. 20 får og en lille flok væddere til egen avl og til salg. I år havde de flere tomme får på trods af brug af forskellige væddere. Dyrlæge Randi Worm kunne heller ikke give et entydig svar om årsagen. Hun formoder at vædderne havde været syge med feber og var derefter sterile i nogle uger, derfor fik de ingen læmninger i nogle uger i februar.

Efter besigtigelsen fik vi serveret en meget lækker frokost og hørte et foredrag af dyrlægen om lammesygdomme og deres forebyggelse og behandling. Vi lærte meget om bløde nyre og urinsten hos lam.

Efter kaffen fortsatte vi med generalforsamlingen. Da formanden Erik Faudel var blevet syg, bød Winnie forsamlingen velkommen og Asger Jakobsen blev valgt som dirigent. Formandens beretning blev læst op. Erik kommenterede situationen i Landsledelsen, hvor møderne blev præget af konflikterne mellem personerne og problemet med tilbagebetaling af Fåreafgiftsfondens midler.

Andreas fremlagde regnskab, som viste et lille overskud.

Dagsordenes ømme punkt var valget. Ifølge vedtægter skal distriktets bestyrelse bestå af 5 personer. Der var fare for at der måske skulle indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling i maj måned. Men heldigvis var der 2 frivillige som kandiderede. Som Landsledelsesmedlem blev valgt Jens Nielsen, Varnæs og til bestyrelsen blev valgt Asger Jakobsen, Ørsted. Revisor blev igen Arne Hansen og Winnie Hansen står til rådighed som suppleant til bestyrelsen.

Lige efter generalforsamlingen konstituerede den nye bestyrelse sig med Maren Erichsen som formand og sekretær, Bjarne Skjødt som næstformand, Andreas Kaad som kasserer, Asger Jakobsen som menigt medlem og Jens Nielsen som landsledelsesmedlem.

Der gøres opmærksom på følgende arrangementer: Sæt kryds i kalenderen.

Den 27.maj inviteres til arrangement om ” Den gode slagtekrop” ved Højer.

Dyrskuet i Aabenraa er den 29. og 30. maj.

Den 27. maj 2015 kl. 19 på Højer Hjortefarms slagteri Emmerlev Klev 4, 6720 Højer Mogens Nielsen fortæller om slagteprocessen og hvad han mener, der er vigtigt for at opnå den gode slagtekvalitet. Vi ser på lam, der er slagtet dagen før.

Vi fortsætter ved kaffen: Mogens afrunder med spørgsmål fra deltagerne m.m. Åse Svendsen: Hvad er vigtigt for at opnå tilfredse kunder ved direkte salg, hvordan finder man de rigtige lam til de rigtige kunder. Hvad skal slagtehuset kunne?

Margrethe Therkildsen: ”Den gode slagtekrop”. Her får du noget at vide om kvalitet, mørhed, svind og meget andet.

Pris: 100 kr. pr. deltager Tilmelding: Dyrlæge Randi Worm: randi@kvaegdyrlaegerne.dk eller på tlf. 21461955 inden den 20. maj

Temamøde om kunstig befrugtning Lørdag den 16. maj kl. 11.00 – 15.30 Dyrlæge Ian MacDougall, som er specialiseret i kunstig befrugtning hos får, kommer til Danmark for at tale om avlsmål: Hvordan man når de mål, man sætter sig? Hvilke mål, der kan være ide at gå efter? Ian er ansat af Innovies i England og er med til udvælgelsen af avlsdyr til sædbanken. Det sidste år har han tilbragt det meste tid i Australien for at få mere gang i inseminering og sædbank der. Ian går meget op i at være konsekvent for at nå de mål, man sætter sig. Det er vigtigt at kunne skelne genetik fra management, så det er reel genetisk fremgang, man opnår. Det udtrykker Ian ved: ”En af de vigtigste mål er produktion af væddere, der kan klare 150 får i en brunstsæson og holde i mindst 4 sæsoner. Lytter avlerne ikke til dette budskab, vil der ikke være brug for dem i fremtiden.”

Kom og deltag. Det vil være dejligt deltagelse af både producenter og avlere så diskussionerne kan fortsætte efterfølgende.

Sted: Bredstenhus, Kirkegade 25, 7182 Bredsten kl 11-15.30.

Tilmelding: Randi Worm på mail: randi@kvaegdyrlaegerne.dk eller tlf. 21461955 senest 10. maj.

Pris for deltagelse: 350 kr.

Præsentation af Registreringssystem Select Sheep Lørdag, den 23. maj kl. 10 – 15.30 George Megarry, fra Irland viser, hvad systemet kan med får og lam. Vi stiller spørgsmål til muligheder, vi har brug for derhjemme. Om Index-beregninger m.m. Systemet kan registrere på telefonen, og med interesse vil det blive oversat til dansk..

Sted: Nørrehedevej 27, 6780 Skærbæk kl 11- 15.30.

Tilmelding: Randi Worm på mail: randi@kvaegdyrlaegern.dk eller på tlf. 21461955 senest 15. maj Pris: Der vil være et mindre deltagelsesgebyr

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

29

FÅR Tidsskrift for Dansk Fåreavl - ISSN: 1902-7168 Udgiver:

Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1620 København V. Redaktører: Povl Nørgaard, Fuldenvej 68, 8330 Beder.

Mail: tidsskrift@sheep.dk Tryk: Annoncer:

Skabertrang | Silkeborg Bogtryk, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg, tlf. 8682 1655 Susanne Jahnsen, Skabertrang | Silkeborg Bogtryk, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg, Tlf. dir. 4698 1630, Fax 8682 1128, mail: sj@sb-s.dk.

FÅR nr. 4 2015 Deadline for debatindlæg til FÅR nr.

4 2015 er d. 29. maj 2015.

Læserbrev max 400 ord.

Artikler aftales på forhånd med redaktørerne.

Udkommer 6 gange årligt.

Gengivelse af artikler m.v. er kun tilladt efter aftale med redaktøren.

Udgiver og trykkeri påtager sig intet ansvar for annoncefejl m.v.

FÅR nr. 3 afleveret til Post Danmark den 23.04 2015.

SPIS DIT FÅR

Spis dit får Krydret lam og

bagte auberginer Hovedret til 4 Lammegryde med spændende og lækre smagsindtryk fra det indiske køkken.

Krydret lam 1 lille, tørret, stærk chilipeber frø fra 15 grønne kardemommekapsler 1 tsk hel spidskommen 10 g smør 500 g lammesmåkød fx af kølle 1½ dl vand 2 tomater i grove stykker

100 g skyllede røde linser (ca. 1½ dl) ½ tsk groft salt ¼ liter Karolines Køkken® mild Karrysuppe 2 auberginer 10 g smør ½ tsk groft salt Friskkværnet peber

Pynt Hakkede friske krusemynteblade Tilbehør 160 g kogte basmatiris 100 g ristede pappadums (tynde indiske brød) 3 dl Arla A38® naturel 1,5% Kom krydderierne i en varm stegegryde og rist dem ved kraftig varme og under omrøring i ca. 1 min. Knus krydderierne - evt. i en morter. Lad smørret blive gyldent i stegegryden. Brun kødet i ca. 3 min. Tilsæt vand, tomater, linser, de ristede krydderier og salt. Kog retten ved svag varme og under lag i ca. ½ time. Tilsæt suppen, varm retten igennem og smag til. Skyl imens auberginerne. Fjern stilkene og skær auberginerne i store stykker. Læg dem på en plade med bagepapir. Fordel smør, salt og peber på auberginerne og bag dem midt i ovnen. Pynt de bagte auberginer med mynte og server dem til den krydrede lammeret sammen med ris, pappadums og yoghurt.

30

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

Tips Rist pappadums i en tør, varm pande ca. 1 min. eller til de er boblet op.

De ristede pappadums kan lunes i ovnen ca. 1 min., når de skal spises.

I stedet for kardemommekapsler kan du bruge ¾ tsk stødt kardemomme.

Bagetid: Ca. 15 min. ved 225°.

Energiindhold for hele retten: 10510 kJ Energifordeling: Protein: 28%, Kulhydrat: 47%, Fedt: 25% Fiber: 21,4g

HÅNDKARTER Flere typer og størrelser. Håndog eldrevne kartemaskiner.

Spinde- og væveredskaber.

Brochure sendes.

VÆVESTUEN v/Oppfeldt Tlf. 4649 8096 www. uldogvaev.dk ULD Hvid kvalitetsuld købes.

Indlevering første lørdag i hver måned kl. 10-12.

DANSK ULD Kærvej 50, Gl. Sole, 8722 Hedensted tlf. 7585 2035 - 2461 2035 AUSTRALSK KVALITET Salg og service af klippemaskiner til får og geder Kamme og knive slibes: Kamme kr. 42,-, knive kr. 34,-. Plus moms og porto.

SCANDAN v/ Jens E. Ambjerg-Pedersen Løvedgade 57, 4200 Slagelse Tlf. 5852 4509 · 2144 9340 scandan@mail.dk Se Scandan´s varesortiment under: www.scandan-import.dk

SPINDING/KARTNING af

Deres egen uld og mohair f.eks. til: Forskellige strikkegarner.

Flor til filt eller dynesyning.

Plaider eller beklædning, i samarbejde med væveriet ACONDRIA. SALG af Karteflor til filtning, spinding eller fyld.

Dansk uldgarn, mange flotte farver.

✓

Opkøb af slagtelam

✓

Opkøb af slagtefår

Dejlige Sweaters og uldsokker.

✓

Alle dyr slagtes i Danmark

✓

Afregning inden 7 dage

Ring og hør nærmere!

✓

Afhentning Højeste dagspriser

H. HJELHOLT´S ULDSPINDERI ApS Langå, 5874 Hesselager Telefon 62 25 15 92 Telefax 62 25 15 95 e-mail: mail@hjelholt.dk www.hjelholt.dk

Michael Jensen Vildbjerg Tlf.: 40914832

FÅREKLIPNING UDFØRES Andreas Wraae Tlf. 26 13 15 90

ULD

købes og afhentes

M. HAASE ApS 6270 Tønder Tlf. 7472 1926

aber k s g o l a i D sninger ø l e g i t g i r

Stagehøjvej 27 8600 Silkeborg T: 86 82 16 55 www.sb-s.dk

FÅR • 3 • MAJ/JUNI • 2015 • ÅRGANG 80

31

ID-nr. 47707

Det sker 8. maj Aftenmøde om at forberede dyr til dyrskue. Ansager.

Arr. Distrikt 6

B

Maj

16. maj Temamøde om kunstig inseminering i Bredsten.

Arr. Randi Worm 23. maj Temamøde om Registreringsprogrammet Select Sheep i Skærbæk 27. maj

Aftenmøde: Den gode slagtekrop, Højer

29. -30. maj

Dyrskue i Åbenrå

30. -31. maj

Landbrugsmessen på Gl. Estrup

Juni 4. juni

Temaaften om parasitter i Brønderslev. Arr. distrikt 1

14. juni

Sommermøde i Fårup, distrikt 4

19-20 juni

Studietur til Oldenburg, Nordtyskland. Arr.Randi Worm

Juli

Returneres ved varig adresseændring.

Landsskuet i Herning

Afsender: Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V.

2-4 juli