FÅR nr. 6 - 2014

FAR

nr. 6 2014

TIDSSKRIFT FOR DANSK FÅREAVL | ÅRGANG 79 | NOVEMBER/DECEMBER

Lammebal i fårestalden hos Varde Ådal Lam

Den 13. september holdt Varde Ådal Lam lammebal i fårestalden og 200 glade gæster var mødt op. Maden var lavet af kokkene fra Henne Kirkeby Kro, Naturkøkkenet og Jacob Justesen fra Britannia i Esbjerg og natmaden var lavet af Mad Med Mere i Varde. Festen startede med at kokkene Jesper fra Henne Kirkeby Kro og Martin fra Mad Med Mere ankom med et faldskærmstandemspring, mens gæsterne nød et glas brus og små apetizere på opstillede rundballer. Menuen var sammensat af hovedsagelig gårdens egne produkter.

Foto: Helga Lauridsen

Nyt fra formanden...................3

Stigende antal ulveangreb i Sverige ................................. 12

Får oplagte til naturgenopretning.................24

Årets gang i september ..........13

Et anderledes driftsbesøg ...... 25

Norske fåreavlerre opnår god avlfremgang .......... 16

Strukturdebat i Dansk Fåreavl ........................24

Noriske fåre og gededage ...... 18

Nyt fra dyrlægerne ................28

Med ulven i baghaven ............ 10

Gårdbesøg i england ..............20

Medlemsnyt ...........................29

Har du set ulven? ................... 12

Forventet stigning i vendens købforbrug ............. 22

Spis dit får .............................30

Indhold

Kort og godt ............................4 Græs og hvidkløver er grundlaget i fåreholdet ............6 Hvidkløveren - et kapitel for sig selv .............9

2

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V Tlf.: 3339 4949 E-mail: faareavl@sheep.dk Hjemmeside: www.sheep.dk

AF FORMAND RICHARD ANDERSEN

Landssekretær: Medlemshåndtering: Erik Weichardt Tlf.: 3339 4624 Mail: ewe@lf.dk Dansk Fåreavls Distribution Tlf.: 7526 9415 Mail: vagn.stage@dorset.dk FÅR – Tidsskrift for Dansk Fåreavl Redaktør Povl Nørgaard Tlf.: 3172 0145 Redaktør Anni Heiberg Tlf.: 2425 5847 Mail: tidsskrift@sheep.dk Billeder der har været bragt i bladet Får, vil blive lagt på et elektronisk arkiv som Dansk Fåreavls ejendom.

Annoncer: Susanne Jahnsen Skabertrang | Silkeborg Bogtryk Tlf.: 4698 1630 E-mail: sj@sb-s.dk Dyrlæger: Inga Stamphøj, Sakskøbing Randi Worm, Nr. Nebel Gratis telefontid mandag 20.00-21.00 på tlf. nr. 7027 9359 Dansk Fåreavls Landsledelse Formand Richard Andersen Tlf.: 5556 4618 el. 4010 9641 E-mail: ra@faareavl.dk Næstformand Bjarne Wohlfahrt Tlf.: 7586 3623 Formand for Udvalg for Sundhed Niels Skaaning Tlf.: 7516 0623 Formand for Udvalg for Avl Henning Nielsen Tlf.: 8669 4485 Formand for Blad-, PR- og Afsætningsudvalget Erik Lindegaard Tlf.: 9713 6260 Formand for Udvalg for Produktion Anders Sørensen, Tlf. 9893 5274

Nyt fra formanden De offentlige fonde og de tilskud, som der ydes til mange projekter, er under kraftig lup i disse år. Svineafgiftsfonden oplevede denne tendens omkring juletid, hvor den som en af landbrugets fonde virkelig kom i rampelyset.

Fåreafgiftsfonden bliver administreret af medarbejdere i Landbrug og Fødevare på Axelborg. Det gøres på denne måde for at sikre den nødvendige ekspertise i administrationen og så alle regler bliver overholdt. Opstramningerne gør, at det nåleøje som alle projekter, regnskaber og rapporter skal igennem, pludselig er blevet meget mindre og derfor kan Dansk Fåreavl og Fåreafgiftsfonden også komme i problemer.

På Dansk Fåreavls seneste generalforsamling i april var der grundig debat om regnskab m.m. Siden kom der nogle klager og beskyldninger om regnskabsproblemer, som er endt hos Fåreafgiftsfonden og hos Landbrug og Fødevare. Landbrug og Fødevare har derfor iværksat en advokatundersøgelse af de Fåreafgiftsfondsprojekter, der er gennemført via Dansk Fåreavl i 2013, for at få afdækket om der er fejl, som skal rettes. Hvis det viser sig at der er begået fejl, så skal Dansk Fåreavl betale penge tilbage til Fåreafgiftsfonden. Men da Dansk Fåreavl har betalt Landbrug og Fødevare for at holde styr på Fåreafgiftsfonden, så vil et eventuelt krav falde tilbage på Landbrug og Fødevare om mangelfuld kontrol.

Ulve – en kommentar til Forvaltningsplanen Ulven er ny i Danmark sammenlignet med Sverige og Tyskland. I det svenske blad Fåreskötsel var der i det seneste blad 5 sider omkring ulveproblematikken. Der var noget om krav til hegning for at få erstatning, og at de midler som der var afsat til ulvesikring af hegn slet ikke dækkede de store omkostninger, som der vil være til ulvesikre hegn.

Det er beregnet, at hvis lammene skulle betale for opsætning af ulvesikret hegn, så skulle lammekødet op på 145 kr. pr kg. Den debat og de store konflikter, der i fremtiden kommer til at blive omkring erstatninger og opsætning af ulvesikre hegn, har vi stadig til gode. Når man ser på forekomsten af ulveregistreringer på Naturstyrelsens kort, så er de jævnt fordelt over Jylland. Med årene kan vi forvente, at der kommer flere ulve og alle fåreavlere kan blive udsat for truslen. På Naturstyrelsens hjemmeside nævnes elhegn med en tråd 10 cm over græshøjde og en i 60 cm højde for at være ulvesikkert. Jeg anser ikke ulve for at være dummere end andre hunde og mine hunde har tillært sig forskellige måder at passere hegnet, så risikoen for stød er minimal. Og der er desværre allerede nu uheldige eksempler på ulveskader, som ikke er dækket. Når fårene læmmer udendørs og ulven skræmmer flokken umiddelbart efter at lam er født, så flygter fårene og kommer ikke tilbage til de nyfødte lam, som så går til. Jeg frygter det måske kan blive den fremtidige virkelighed.

Øvrige medlemmer af landsledelsen: Erik Faudel, Tlf. 7461 3437 Jørgen Storgaard, Tlf.: 4031 7175 Kurt Lyder Hansen. Tlf.: 2870 3534 Flemming Pedersen, Tlf. 5230 4098 Hans Chr. Hansen, Tlf.: 7475 3620 Harald Jepsen Tlf. 7516 0623 Anders Sørensen, Tlf.: 9893 5274 Udebliver bladet: Erik Weichardt, mail: ewe@lf.dk Forsidefoto: Vædderen føres i snor til fårene hos Jens Østergaard.

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

3

AF FORMAND RICHARD ANDERSEN

Kort og Godt Nyt fra Landsledelsen – fælles hjemmeside portal for fåreavlsforeninger Blad og PR Udvalget har arbejdet hårdt med at få etableret et fælles samarbejde med flere foreninger om hjemmesiden. Anledninger er, at der kom klager over hvorfor så mange bevillinger gik til projekter under Dansk Fåreavl herunder bevillingen til hjemmesiden på sheep.dk – de penge ville flere gerne have andel i til forbedring af egne hjemmesider.

For Erik Lindegård og Flemming Brydegård fra Blad og PR Udvalget er der ingen tvivl om, at sheep.dk er for alle fårebesætninger og er stedet hvor man finder faglig information og kan kommunikere med andre på Fåredebatten. Der er de sidste par år brugt mange penge og kræfter på at få moderniseret denne hjemmeside. De oplever, at de

mange andre foreninger som organisere fåreavler og fårebesætninger har svært ved at accepterer at sheep.dk skal være hjemmesiden hvor den faglige information er samlet.

Der har været afholdt et møde med andre foreninger om, hvordan der kunne laves en fælles indgang til hjemmesider og deres indhold. Dansk Fåreavl deltog mest som en lytter for at få inspiration til tanker og indhold. Det der taler for en fælles løsning er, at Fåreafgiftsfondens bevillinger skal komme alle fåreavlere til gode. Indtil nu er det Dansk Fåreavl der har søgt om midler i afgiftsfonden til en fælles hjemmeside med udgangspunkt i sheep.dk. og det er Dansk Fåreavl, som står med det økonomiske ansvar og det er også forenin-

gens Blad og PR udvalg, som lægger frivillig arbejdskraft til i styring af dette projekt.

Med dette i hukommelsen så kan Dansk Fåreavl ikke gå med til, at vi bare skrotter sheep.dk og så laver en helt ny hjemmeside med indholdet fra sheep.dk. Lige som Dansk Fåreavl skal respektere de andre foreninger, så skal de andre foreninger også respektere det arbejde, som er gjort i regi af Dansk Fåreavl.

Vi mener, at den gensidige respekt kan bevares i en fælles portal, hvor man fra en fælles forside kan linke sig ud til de enkelte foreningers hjemmesider. Dette kan gøres med en sikker og overskuelig økonomi. Og der vil fortsat kunne ske en faglig udvikling af sheep.dk.

Mig eller fællesskabet Fåreavlsarbejdet i Norge må siges at være at udformet til gavn for fællesskabet og bidrage med resultater, den enkelte fåreavler kan udnytte til egen fordel. Der er over 100.000 får med i den norske dataregistrering. Avlen foregår i lokale vædderringe, men avlsplanen styres fra centralt hold. Som avlskonsulenten Thor Blichfeldt sagde for nogle år siden: Avlsarbejde skal styres som et oplyst enevælde.

I Norge fødes lammene om foråret og slagtes om efteråret til priser, som er højere end de danske. Og godt for det, for kraftfoderpriserne er så høje, at alt andet vil være meget svært. Får og lam kommer på udmarken og tages hjem til efteråret i håb om at rovdyrene ikke har taget for mange.

Den største race er Norsk Hvidt Får, der er sammensat af flere hvide racer. På de norske fåreavleres hjemmeside www.nsg. no under avlsfremgang kan man se, at lammetilvæksten er gået frem med 4 kg pr. lam fra år 2000 og til 2012 samtidig med livskraft, frugtbarhed, muskelstørrelse m.m. også er gået frem. Det er imponerende, men hvordan gør de?

I Vædderringene afprøves der hvert år 1800 vædderlam og de bedste af vædderlammene bruges året efter som brugsvæddere og året efter igen bruges de bedste brugsvæddere som inseminerings væddere. Sæden fra disse topvæddere brugs i Vædderrin-

4

gene til nogle af de bedste får, og det er hovedsageligt vædderlam efter disse topvæddere, der bliver afprøvet som ungvæddere. Der er fra foreningens side fastsat en pris på ungvæddere, brugsvæddere og inseminerings væddere, hvor de dyreste som der tappes sæd fra koster 8000 kr.

Det forhold, at der er lam efter samme inseminerings væddere i rigtig mange besætninger, giver stor mulighed for at få høj sikkerhed på indekset. Se nærmere om det Norske avlssystem i artikel i dette blad: Norske fåreavlere opnår god fremgang

Eblex for better return Eblex er den engelske produktionsafgiftsfond som administrerer over 100 millioner kr. om året til formidling af faglig viden inden for kvægbrug og fåreavl. Alle deres pjecer kan let findes på nettet ved at søge på Eblex for better return. Øverst på siden er pjecer til kvæg og derunder er der dem til får. De er skrevet på engelsk, men det er rigt illustrer og absolut et besøg værd.

Jeg har lige læst i pjecen om Managing clover for better returns, at rødkløver ikke bør gives i 6 uger op til og under løbning af får for ikke at få forstyrret drægtigheden.

Vi ser frem til at høre om resultaterne fra det danske forsøg med rødkløver til får i brunsttiden, som Økologisk Landsforening gennemfører her i efteråret.

Afsætning af lam og uld Ud over de sædvanlige opkøbere er der nu kommet afsætningsforeningen Danish Lamb og Sheep Exchange, som kan hjælpe med at sælge de slagteklare lam. Det er her i det sene efterår, at der normalt kommer mange lam til salg og hvor afsætningsforeningen kan være med til at afsætte de ekstra lam til eksport. Så hvis din sædvanlige opkøber eller slagter ikke

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

giver en tilfredsstillende pris i forhold til markedspriser, så kan afsætningsforeningen måske være dem, der kan hjælpe dig.

Afsætningsforeningen har også mulighed for at afsætte uld, ikke bare hvid uld, men også farvet uld kan afsættes. Jeg vil ikke nævne priser, men deres udspil lød ganske fornuftigt, da jeg spurgte.

KORT OG GODT

Projekt Kompetence løft

Fagmøde d. 8. november 2014

Projekt kompetence løft kører frem til foråret 2015. Der har været og er planlag enkelte arrangementer i distrikter. Nogle af de frivillige vejledere og andre har deltaget i afholdte kurser. Men der er stadig mange møder og kurser, der skal afholdes inden puljen af midler er brugt. Så hvis der skulle være nogle der har ønsker til områder hvor I gerne ville vide mere, så vil jeg bede jer at kontakter distriktet eller direkte til mig så vi kan drøfte, hvordan ideen kan omsættes til et fagligt emne til et møde.

Kaffe kl. 9.30. Dagens program begynder kl. 10.00, hvor der undervises i de to første temaer om formiddagen. Frokost kl. 12.00 til 13.00. Herefter undervises i de to sidste temaer. Kl. 15.00 er der uddeling af præmier til scanning og kåring. Herefter kaffe.

Fra rådgivningsgruppen vil nu blive taget kontakt til de frivillige vejledere, for derigennem at få nogle aftaler i stand for tid og sted for faglige møder.

Bygholm Landbrugsskole, Horsens.

Program: 1. del: Generel introduktion til avl og genetisk fremgang. Avlsmål og økonomiske vægte 2. del: Indavl: Hvad er det, hvordan styre det, parringsstrategier, indavl hos danske fåreracer.

3. del: Genetisk baggrund for vigtige egenskaber hos får (tilvækst, kuldstørrelse, læmningsvanskeligheder, overlevelse).

Sygdomsgenetik.

4. del: Beregning af indekser. Introduktion til Genomisk selektion.

Pris for deltagelse: 250,- kr. prisen dækker forplejning i løbet af dagen. Tilmelding til Richard Andersen på mail: ra@faareavl.dk

Dagens undervisere er Elise Norberg og Peer Berg.

Elise Norberg er Seniorforsker på Institut for Molekylærbiologi og Genetik - Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning ved Aarhus Universitet. Hendes forskningsområder er genetisk og miljømæssig variation i produktion, sundhed og fertilitetsegenskaber hos malkekvæg og får. Elise har tidligere skrevet i FÅR – Tidsskrift for Dansk Fåreavl.

Peer Berg er tidligere forskningsleder ved Aarhus Universitet, Institut for Genetik og Bioteknologi, og nu sektionsleder for Nordgen Husdyr. Han har således dyb indsigt i hvordan der avlsmæssigt kan arbejdes med små populationer og han har i gennem er årrække udviklet et program der optimerer parringsstrategier mht. indavl (EVA), der anvendes både i Danmark og internationalt.

Privat har de en lille besætning med Ertebøllefår i Viborg, hvor teori omsættes i praksis.

Kursusudbud på Østlige øer i regi af Kompetenceløft for fåre- og gedebesætninger I samarbejde med Dansk Fåreavl og de frivillige vejledere udbydes nedenstående kurser med Richard Andersen som gennemgående underviser. Han har mange års erfaringer i rådgivning og får m.m.

Møderækken er på fem møder, som afholdes i nedenstående fem områder på Østlige Øer. De angivne datoer er tidspunktet for første møde i området. Ved dette første møde aftales datoer og mødesteder for efterfølgende møder.

Alle er velkomne. Tag kaffen, det gode humør og dine spørgsmål med til møderne, og det bliver lærerigt for dig og de øvrige deltagere. Det vil være bedst at deltage i alle møder, men absolut ingen betingelse.

De 5 mødetemaer: November/december: Klar til vinterperioden. Vinterfodringen med fordeling af dit grovfoder, parasitter, lam klar til slagtning og økologi og andre dagaktuelle udfordringer.

Januar: Vinterfodring og foderprogram og økologi. Er dit foder afbalanceret med protein, energi, vitaminer og mineraler. Skal

græsset forbedres til foråret? Og hvordan gør vi det. Og andre dagaktuelle udfordringer.

Marts: Græsmarkerne og styring af disse også økologisk. Planlægning af hø eller ensilage med slæt tidspunkt, gødskning m.m. foldskifte og forbedring af græsmarken.

Maj: Parasitter og græsmarksstyring. Tag gødningsprøver med og få dem tjekket for parasitæg på mødet. Vi skal snakke og se græshøjder ved afgræsning.

Juni: Lammetilvækst og strategi for sommertørke samt store slagtelam til efteråret.

Det er en større bevilling fra ministeriet for fødevare, Landbrug og Fiskeri, samt Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling og Landdistrikterne. Disse bevillinger gør disse arrangementer helt gratis for deltagerene, hvilket må siges at være en enestående chance for folk med interesse for får og geder.

Møde datoer • Mandag den 10. 11. kl 19.00 til 22.00 Anette P Petersen, Stengårdsvej 10, 4871 Horbelev • Onsdag den 12. 11. kl 19.00 til 22.00 hos Mogens Olsen Agervej 3, Bjergesø, 4534 Hørve • Tirsdag den 18. 11. kl 19.00 til 22.00 hos Richard Andersen, Hestehavevej 2, 4733 Tappernøje • Onsdag den 26. 11. kl 19.00 til 22.00 hos Flemming Pedersen, Brydegård, Strøvej 57, Strø, 3320 Skævinge • Onsdag den 3. 12 kl 19.00 til 22.00 hos Inge og Torsten Larsen, Fristrupvej 35, 4340 Tølløse

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

5

AF RICHARD ANDERSEN, FÅREAVLER TAPPERNØJE

Græs og hvidkløver er grundlaget i fåreholdet Fårene er bare et redskab til at udnytte græsset. Det er den new zealandske fåreavlers syn på driften af sit landbrug. Så i den optik skal vi se på fåret som et spændende og udfordrende redskab til at høste græs på.

At der er mange udfordringer ved at lade fårene gøre arbejdet frem for maskinen er jo klart nok. En maskine kan vi jo lade køre hen over marken og slå alt af over en vis højde og så samle til ensilage eller hø - så er der høstet. Når vi bruger fårene til at høste græsset, så har de en tendens til kun at æde det de kan lide og lader resten stå.

Derfor kræver det en utrolig god styring og daglige beslutninger, for at få et godt græsudbytte ved afgræsning med får og dermed en god økonomi i lammeproduktionen.

Græsvækst og rodreserver Vores udfordring i styringen starter med, at vi først må forstå græsset s måde at vokse på. Græs overvintrer på de rodreserver, som er bygget op i løbet af efteråret.

Det er egentlig samme mekanisme, som når græsset skyder op igen efter en hård tørkeperiode, hvor det ser ud til at være helt dødt. Næringen til den vækst kommer fra rødderne.

Vi kan sammenligne græssets rodreserver med et batteri der oplades, når solen skinner på det grønne græs. Denne energiopbygning sker ved hjælp af fotosyntesen i bladene. For at der kan ske en tilfredsstillende rodudvikling og opbygning af energireserver, skal græsset være mindst 4 cm højt.

Energikilden er lys fra solens stråler. Det lys som rammer grønne blade udnyttes, medens det lys som rammer jordoverfladen er spildt energi. For at udnytte lyset optimalt, så skal græstæppet være helt tæt og man må ikke kunne se jordoverfladen.

Dette kan let lade sig gøre helt ned til 4 cm græshøjde - er det lavere, så opstår der huller.

Græssende får i det tidlige forår æder typisk alle de nye græsskud, som er dannet ved hjælp af næring fra rodreserverne. For intensiv afgræsning på det tidspunkt kan let føre til at rodreserverne udtømmes og græsset dør, eller i bedste fald tager det lang tid inden det skyder igen og overlever.

6

Fårene må ikke gå på græsset om vinteren og i det tidlige forår før det har opnået en højde på 4 cm, og i løbet af vækstsæsonen må græshøjden aldrig komme under 4 cm.

På New Zealand kan de noget med græs.

For nogle år siden havde jeg fornøjelsen af at besøge nogle fåreavlere på Sydøen om foråret, medens de fik de sidste lam. Vi boede hos en farmer i nogle dage, i de første dage var det dejligt varmt og solen skinnede lidt mere end normalt for årstiden. Varmen gjorde at græsset voksede hurtigt og farmeren begyndte at overveje muligheden for at købe nogle kvier, for at hjælpe med til at holde græsset nede under 7 cm. Men så slog vejret om til kulde og slud - græsset holdt helt op med at vokse og nu begyndte panikken for alvor at brede sig, for græsset måtte absolut ikke blive for kort.

For den lille besætning kan en motionsfold som vinterfold være godt for dyrenes velfærd, men de små lam må aldrig komme i motionsfolden, for den er fuld af farlige smitstoffer.

Mange oplever sommertørken voldsomt Græssets rødder har omtrent samme længde i dybden som græssets strå har i højden. Når det ikke regner, så suger græssets rødder vandet ud af jorden. Spørgsmålet er, hvad kan vi gøre for at udnytte jordens vandreserve bedst muligt til afgræsningsmarken?

Det høje og grove græs som fårene ikke gider æde, sender dybe rødder ned og tømmer jordreserven for vand. Vi ved at der efter et høslæt eller et slæt ensilage, som er høstet sent, så skal der meget nedbør til, før der kommer gang i græssets vækst igen. Vi plejer at sige, at når græsset har sat frø, så er det længe om at skyde igen.

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

Forklaringen er måske nærmere, at græsset har taget alt næring og vand ud af jorden. Nu er min teori, at hvis vi holder græsset lavt ved afgræsning, pudsning eller høster ensilage inden græsset kommer over 20 cm, så undgår vi at bruge vandreserven på unødig vækst, som fårene ikke kan udnytte. Den fugtighed der er i jorden vil vandre op i de jordlag, hvor rødderne er og dermed vil græsset være grønnere længere.

Bladdød og bladhenfalder tab af næringsstoffer Et græsskud kan lave 3 grønne græsblade, men når det 4 blad kommer, så dør det første blad og dermed indledes bladhenfaldet. Man kan vi sige, at vi skal starte afgræsningen inden bladdøden tager fart.

Det var den Engelske konsulent fra EBLEX, som kom med denne forklaring omkring de 3 friske blade. Vi fandt nogle skud af rajgræs og kunne se, at det passede. Så prøv at tage et græsskud ude fra din mark og find ud af, at det også passer også hos dig. Det tager normalt en græsplante 1 uge at danne et nyt blad og det vil sige at efter 3 uger uden afgræsning, så er der fuld bladsætning og græsset er klar til hurtig afbidning og derefter en ny efterfølgende hvileperiode på 3 uger.

Græsmarkens tæthed 2 græsskud pr cm2 svarer til, at der er 20 000 græsskud pr m2. Så tæt skal græsset være, når det græsses af får ifølge den engelske græskonsulent Liz Genever fra EBLEX. For at nå det mål, så er det vigtigste at få etableret græsmarken med et meget tæt plantedække. I Danmark er det almindeligt, at vi sår græs med en såmaskine med 11 cm mellem såtragtene. Den metode er måske godt nok til køer, men det duer ikke til får. I England så jeg her i sommer flere nyudlagte marker, hvor udlægget var bredsået og afgrøden fremstod som karse på hele arealet.

Dæksæden havde været byg og ærter, som

GRÆS OG HVIDKLØVER ER GRUNDLAGET I FÅREHOLDET

Her er fårene kommet for sent ud på græsset, så de træder det ned og udnyttelsen bliver lav. en pæn afgrøde, men ikke sået tæt og det blev høstet tidligt som helsæd. I England blev vi præsenteret for en specialmaskine til udlæg af græs. Den bestod af først en kultivator som lavede et fint og jævnt såbed, som frøet derefter blev drysset jævnt ud på inden en efterfølgende tromling sikrede god jordkontakt for frøene. Frøet må ikke komme længere end 1 cm ned i jorden, for ellers bliver fremspiringen alt for dårlig.

Den bedste metode er at lægge det oven på jorden, men sådan at frøene kan få kontakt til den fugtige jord. Og så skal udlægget sås umiddelbart efter dæksæden og absolut ikke 14 dage efter.

Med en almindelig dansk såmaskine kan man bruge følgende metode til at efterligne den engelske såmetode, dog med livrem og seler. Lad hver anden såtragt lukke

Bladenes livscyklus hos en rajgræsplante

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

7

GRÆS OG HVIDKLØVER ER GRUNDLAGET I FÅREHOLDET

frøet ud oven på jorden med så meget frit fald, at frøet fordeles på hele arealet. Medens den anden halvdel af tragtene slæber oven på jorden og efterlader frøet i den nærmeste åbne sårille. Dette med en efterfølgende tromling.

Græsmarken i tørkeperioder Hvordan får vi så alt dette til at gå op i en højere enhed? Karsten Attermann Nielsen - vores landskonsulent på området med græs beskrev forholdene omkring afgræsning og specielt afgræsning i en kontinuerlig afgræsning i blad nr. 4. En kontinuerlig afgræsning i storfold er meget svær at styre, da vi ikke sælger og køber dyr i forhold

8

til svingninger i græsvækst som følge af udsving i nedbør og klima.

Her i denne tørre sommer så jeg mange græsmarker med får, hvor græsset var bidt helt ned og græsvæksten var gået helt i stå. Efter at det begyndte at regne og man skulle tro at græsset begyndte at skyde igen, så sker der tilsyneladende ingen genvækst. Og de få græsskud som der kommer og som skal være med til at trække græsvæksten i gang igen, de bliver ædt af fårene - en ond cirkel set fra græsvækstens synvinkel.

På New Zealand har man begrebet en ”oftert græsfold”. Det er en fold, hvor græsset alligevel skal lægges om og det er her

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

at alle fårene lukkes ind, hvis der bliver tørke. Fårene skal selvfølgelig have noget suppleringsfoder. Når der så kommer nedbør efter en tørkeperiode, skyder græsset hurtigere, når der ikke går får til at æde den første græsvækst.

I jorden frigøres der hele tiden næringsstoffer og mineraler som græsset kan udnytte, men når det er tørt, så kan disse næringsstoffer ikke optages af planterne. Det skyldes at der er en næringsstofreserve i jorden, som først kan blive udnyttet når regnen kommer, og derfor oplever vi lidt af en forårsvækst i græsset efter en tørkeperiode. Der skal dog både være varme og lys for at give græsvækst.

AF RICHARD ANDERSEN, FÅREAVLER TAPPERNØJE

UDSTILLER HVIDKLØVEREN AF FÅR

Hvidkløveren - et kapitel helt for sig selv Lad os slå det helt fast, at fårene kan godt lide hvidkløver og at de tåler det forbavsende godt, trods det høje proteinindhold. Kort sagt: får og lam stortrives på det.

Her i Sydsjælland hvor der dyrkes en del hvidkløver til frø bruger vi fårene til at græsse disse frøkløvermarker ned i foråret frem til 5. – 10. juni. Efter frøhøst af hvidkløvermarker omkring 1. august, så bruges fårene til at holde hvidkløveren nede i sensommeren, således at engrapgræsset kan få lidt lys. Hen i september er der ofte kraftige udlægsmarker med hvidkløver som får og specielt lammene stortrives på.

Disse erfaringer i brugen af hvidkløver får fortæller mig, at der skal være hvidkløver i alle fåregræsmarker.

Det er sorter af hvidkløver med de små blade, der bør anvendes til fåregræsning, da disse sorter er særdeles velegnet til at lave et tæt tæppe af kløverblade helt ned til nogle få cm i højden. De småbladede sorter giver et lavere udbytte til slæt, men et højere udbytte til afgræsning.

Hvidkløveren er en kvælstoffikserende bælgplante og på denne måde gøder den græsplanterne med kvælstof. Hvidkløver er med til at sikre et højt proteinindhold i afgrøden og at den bliver let omsætteligt.

Bælgplanter forgærer hurtigere i fårets vom end græs og dermed stiller en kløvergræsmark mere næring til rådighed for dyrene pr dag end en mark uden kløver. Desværre sker der tit det, at hvidkløveren forsvinder fra græsmarkerne i løbet af nogle år; Men når hvidkløveren forsvinder, så er det vores egen skyld. I en græsplæne som bliver slået jævnligt - der forsvinder kløveren ikke. Høslæt og sent høstet græsensilering er hvidkløverens fjende nr. 1 - det tåler det ikke.

Pasning af kløveren i marken Hvidkløveren skal have lys, jorden må ikke være sur og PH skal helst være 6 eller derover. Kvælstofgødskning med over 100 kg N giver græsset for mange vækstfordele i forhold til kløveren. Det kan betale sig at forkæle kløveren, således at den udgør mindst 30 % af det foder, der er på marken.

Hvidkløveren syner af væsentlig mere end det den egentlig udgør og derfor oplever man ofte, at kløveren ser ud til at udgøre over 50 %, men i virkeligheden, så er der kun 30 % målt i forhold til næringsværdien.

Når kløveren står tæt i bunden af græsset, så er kløverandelen formodentlig ikke over 10 %. Når kløveren udgør over 30 %, så er kløveren lige så højt som græsset og kløverbladene udgør et tæt tæppe på marken.

Når fårene græsser, så vil kløveren blive ædt ned til et lidt lavere niveau end græsset. Det mest optimale for græsset er en hurtig afgræsning i løbet af nogle få dage efterfulgt af en hvileperiode, hvor det så har fred til at vokse, og denne afgræsningsform tilgodeses bedst i et driftssystem med mange folde. For at tilgodese såvel græs som kløveren på denne måde, så kan det anbefales at opdele sin græsmark folde. I den simple udgave er der 4 folde, hvor der skiftes fold 1 gang pr uge.

Når fårene kommer ind i den nye fold, så må græsset ikke være over 15 cm, for så træder fårene græsset ned og det ønsker de ikke at æde senere. Hvis kløvergræsset er over 15 cm højt, bør det wrappes hurtigst muligt. Og omvendt hvis fårene har ædt græsset for hurtigt ned må vi suppleringsfoder.

Rimelig god og tæt græsmark primo juli. Kløveren er forsvundet og den har været afgræsset med for få dyr, så der er sat mange frøstængler.

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

9

AF ANNI HEIBERG, REDAKTØR

Med ulven i baghaven Fåreavler Åse Svendsen, Hedelam i Skærbæk, må dagligt forholde sig til trusler om ulveangreb. Hun savner klare retningslinjer og konkret hjælp til at håndtere ulven.

Næsten hver nat hører Åse Svendsen og hendes familie den uhyggelige lyd af hylende ulv eller ulve. En hylen, der forstærkes af en helt speciel tuden og jamren fra gårdens hunde. Mørket bliver et kortvarigt inferno af larm og alarmberedskab, og det hører til sjældenhederne, at familien i Skærbæk får lov at sove roligt en hel nat. Bagefter, når stilheden indtræder, og dagslyset begynder at tage over, melder en ny uhygge sig.

Hvilket syn venter der på marken?

Siden de første ulveangreb i august 2013 har Åse Svendsen mistet i alt 49 dyr. Åse har fået erstatning for fire får og tre lam, da det ikke er bevist, at ulven er ansvarlig for alle de forsvundne dyr. De fleste dyr er aldrig fundet og kan dermed ikke dna-testes, i andre tilfælde har forskellige omstændigheder umuliggjort en dna-test. Derfor er kun få dyr blevet testet, og her viste de første prøver fra august 2013, at dyrene var dræbt af ulv, andet hold prøver fra april og maj i år viste hund og ulv, og det sidste hold prøver, fra august 2014, viste, at der den samme nat var dræbt lam af både ulv og hund. − Det er nyt for mig. Kan hund og ulv arbejde sammen?, spørger Åse Svendsen.

Svar fra Naturstyrelsen Og sådan rejser der sig hele tiden nye spørgsmål for Åse Svendsen. Vildtkonsulenten er blevet en hyppig gæst på hendes ejendom, og laboratorierne arbejder med hendes døde dyr, men alt for mange svar blæser fortsat i vinden. I maj indsendte Åse Svendsen en ansøgning om hjælp til at sikre sin besætning mod ulveangreb.

Hun søgte hjælp til indhegning, indkøb af vogterhunde og øgede driftsomkostninger. Den 11. oktober fik hun svar fra Naturstyrelsen. Styrelsen tilbyder, at Åse Svendsens fårehold udvælges som særligt pilotprojekt, hvor styrelsen kan afprøve forskellige former for ”ulvesikre” hegn.

Antal hegn og typer bestemmes af styrelsen, der betaler for hegn og opsætning.

Formålet er at indsamle erfaringer, og her finder Naturstyrelsen Åse Svendsens fårehold særligt velegnet. Styrelsen finder derimod ikke, at der er grundlag for at udpege området som et område med ”særlig stor risiko” for ulveangreb. Dermed er der ikke grundlag for tilskud til hegn og indkøb af hunde efter forvaltningsplanen. Den vurdering kan genoptages, hvis ulven etab-

lerer sig mere permanent i området, lyder det i Naturstyrelsens begrundelse. − Det er kun en halv sejr. Ved at lave en forsøgsordning her undgår man at lægge sig fast på noget. Der mangler i den grad faste retningslinjer. Jeg savner mere konkrete svar.

Modsatte interesser Åse Svendsen står med et helt konkret og voksende problem i en sag, der har mange modsatrettede interesser. − Vores problemer med ulven bliver større og større, og vi får ikke hjælp. Der er så mange forskellige interesser på spil.

Skovejerne er ikke interesserede i at få defineret deres område som ulveområde, for det vil gå ud over deres jagtindtægter. De har en stor interesse i at skjule ulvens tilstedeværelse. − Jeg synes, Naturstyrelsen burde varsle, hvor ulven er, og hvor mange dyr, den har taget i de forskellige områder. Lad os få nogle tal på kortet i stedet for bare en firkant. Som fåreavler føler man sig som Palle alene i verden, men vi ved jo, at der også er andre, der har problemer.

Åse Svendsens tab: Fra 12 august 2013 til 13. oktober 2014 • 15 får og lam fundet dræbt • 34 lam forsvundet • 9 dødfødte lam i april 2014, og fire får scannet til at få lam, men fik ingen. Åse Svendsen har i alt fået erstatning for fire får og tre lam Den nye, italienske vogterhund, Ida, er af racen Maremma Abruzzese. Åse Svendsen har bestilt yderligere to hunde af samme race. Hundene arbejder sammen om at holde ulven væk og går om nødvendigt til angreb.

Foto: Rikke Roager

10

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

MED ULVEN I BAGHAVEN

Åse Svendsens ønsker: • Hjælp til opsætning og vedligeholdelse af ulvesikre indhegninger.

• Tilskud til indkøb af vogterhunde.

• Klare regler for, hvordan man håndterer ulvesituationen med ihjelslåede dyr og den øgede belastning på driften.

• Klare regler for hvordan man definerer en såkaldt problemulv, og hvordan myndighederne vil håndtere den.

• Åbenhed fra Naturstyrelsens side om observationer af ulv.

Modsat fornemmer Åse Svendsen, at der blandt ulvens fortalere er lydhørhed for, at dyreholderes problemer skal tages alvorligt. − Ulvetilhængerne ønsker også en afklaring. De er klar over, at det er vigtigt for ulvens overlevelse, at vi bliver behandlet ordentligt. Der foregår muligvis ulovlig afskydning, og det skal man lade være med. Det, mener vi ikke, løser problemet. Men hvis ulven bliver for stort et problem kan man frygte flere illegale afskydninger. Derfor er det også vigtigt for ulvens fortalere, at der kommer ro og afklaring omkring de her ting. Ellers taber ulven, pointerer Åse Svendsen.

Vogterhunde Åse Svendsen kunne ikke passivt vente på Naturstyrelsens svar på hendes ansøgning. Hun har købt en vogterhund fra Italien, og der er yderligere to hunde på vej til Skærbæk. Hundene koster 10.000 kroner stykket plus transportudgifter, og de udgifter bliver altså ikke dækket. Dertil kommer den tid og det arbejde, der skal til for at få en veltrænet og velfungerende vogterhund. − Vi arbejder på at få det til at virke med vogterhunde. Jeg tror, det kommer til at fungere, når hundene bliver store. Men det er ikke ufarligt. Det er en ny og mere aggressiv type hund, som vi skal være fortrolig med. Erfaringer fra Italien og Rumænien viser, at hundene er effektive. De lever i fåreflokken hele døgnet, og når de ser ulven, gør de og samler fåreflokken. Hvis ulven alligevel går til

Synet af dræbte lam er blevet lidt for almindeligt hos Åse Svendsen i Skærbæk. Familien bruger meget tid på at lede efter dræbte og forsvundne dyr.

angreb, vil hundene angribe ulven. Man bør have to hunde i flokken, da de arbejder sammen, fortæller Åse Svendsen. − Vi tror ikke, det er en overkommelig opgave at hegne mod ulve. Derfor arbejder vi med vogterhunde som en løsning. Og vi synes, vi bør have tilskud til indkøbet.

Ulvenætter For nylig lagde Åse og hendes mand en luftmadras i pickuppen og sov ude under den sorte efterårshimmel. Vel mest for at føle, at de gjorde noget aktivt mod den uholdbare situation. De hørte ulven hyle syv gange den nat, men de mistede ingen dyr. − Hvad skal vi gøre? Vi kan jo ikke sove ude eller ligge på nåle hver nat. Og en nat vores søn var alene hjemme, hørte han ulvene og gik ud. Så hørte han en dyb, dyb knurren, som han var sikker på stammede fra en ulv. Vi kan ikke gøre noget og prøver bare at vænne os til nattens ulvehyl. − Og næste morgen bruger vi rigtig meget krudt på at lede efter døde lam. Vi er ved at undersøge muligheden for at inseminere vores dyr, men når man står med et afbidt hoved med et øremærke, så kan man jo ikke bevise, at det er et af de dyre lam, der er blevet insemineret og måske har kostet os 4000 kroner. Og hvis ikke det kan bevises 100 procent, at det er ulv, så er der slet ingen erstatning. Tvivlen kommer ikke mig til gode. − Jeg håber virkelig, det her er en midlertidig periode. Og jeg håber, vi finder en løsning, så ulven ikke kommer ind på markerne. Men som det er nu … puh ha … Det er slet ikke holdbart, siger Åse Svendsen.

I en lang periode fik Åse Svendsen at vide, at ulven ikke tog lam. Det har dna-prøver nu modbevist.

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

11

AF ANNI HEIBERG, REDAKTØR

AF RANDI WORM, FÅREDYRLÆGE

Stigende antal ulveangreb i Sverige Svenske fåreavlere er bekymrede for situationen og iværksatte en fælles aktion i efteråret.

I september måned fik de svenske får besøg af et usædvanligt stort antal mennesker på de normalt mennesketomme græsgange.

Svenske fåreavlere føler sig nu så pressede af ulveangreb, at Svenska Fåravelsförbundet greb til utraditionelle metoder for at skabe øget opmærksomhed på problemet.

Forbundet iværksatte en fælles aktion, hvor landets fåreavlere inviterede naboer og venner til at slå sig ned i deres fårefolde den 2. september mellem kl. 19 og 21.

Aktionen blev iværksat via Facebook, der spredte budskabet effektivt, og i løbet af aftenen strømmede det ind med billeder af svenskere, der havde slået sig ned på markerne. Med eventen ønskede det svenske fåreavlerforbund at skabe opmærksomhed om ulveproblematikken og samtidig skabe et større fællesskab mellem de svenske fåreavlere. Begge dele lykkedes, og eventen fik stor pressedækning.

ket er uenig i. Det svenske fåreavlerforbund peger også på, at der er stor lokal usikkerhed og forskel i tolkningerne af reglerne for jagt på ulv. Myndighederne håndterer lovgivningen forskelligt, og også i Sverige er spørgsmålet om ulvens plads i naturen ømtåleligt og svært, lyder det fra forbundet.

Den 2. september aktionerede svenske fåreavlere mod et stigende antal ulveangreb. Landet over mødte de op med naboer og venner og slog sig ned på fåremarken.

Uenigheder Svenska Fåravelsförbundet har bakket op om den svenske rigsdagsbeslutning fra efteråret 2013, hvor man vedtog, at der var plads til en ulvestamme på 170-270 individer i Sverige. Men det svenske forbund understreger, at det forstår beslutningen således, at det er muligt at tillade jagt på ulve, hvis tallet overstiger 270. En tolkning den svenske naturstyrelse Naturvårdsver-

Har du set ulven?

Forvaltningsplanen for ulv skal gerne passe til virkeligheden, og Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor alle fåreavlere til at indberette, hvis de har set eller hørt ulve i nærområdet. Oplysninger om tid, sted og hændelse indberettes til Karen Post, Landbrug & Fødevarer på mail kpo@lf.dk. Spørgsmål kan også rettes til Karen Post på tlf. 3339 4652 eller Henrik Bertelsen tlf. 4037 4635.

12

− Indtil videre har vi kun fået indberetninger fra Åse Svendsen i Skærbæk, fortæller chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Karen Post. Hun vurderer, at det først og fremmest skyldes, at folk ikke er opmærksomme på de efterlyste observationer.

Forvaltningsplanen for ulv skal være en dynamisk plan, der tilpasses virkeligheden, og her er det vigtigt, at vi har styr

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

på, hvor mange ulveangreb og problemer med ulve, der er rundt i landet. Vi synes ikke, Naturstyrelsen har levet op til det lovede, når det gælder informationer om ulven. Derfor vil vi gerne opfordre alle til at indsende eventuelle observationer, siger Karen Post.

AF JENS ØSTERGAARD, BØLLING

Årets gang i september September status for besætningen: På marken er der kun 3 lam tilbage af dem som fødtes i maj og de går sammen med fårene. De er allerede solgt som slagtelam til private. Til avl har vi solgt 11 hundyr og 10 vædderlam, uden dog at få de høje priser, men antallet er tilfredsstillende. Vores 2 års super vædder, som fik ærespræmie på Landsskuet, har vi sat til salg og kan hentes efter den 10. oktober, når den har løbet de fleste af fårene.

Alle får og gimmere er i starten af september kommet på frøgræsmarker - 47 får i en flok og 5 i en anden flok, men de bliver lukket sammen efter 17 dage. Min tidligere nabos 13 får går også sammen med vore.

Vi har samme sundhedsstatus og så sparer han væddere og endvidere vil ejeren, som vi afgræsser for gerne have så mange får som muligt på arealet. Den 20. september satte jeg vores 2 års vædder til flokken på 47 får og den bedækkede 3 får den første dag. Vores 3 års vædder går sammen med

flokken på 5 får og den skal lukkes til den store flok efter den 10. oktober, hvor min anden vædder tages væk.

Det regnede meget, da fårene kom på nyt græs den 1. september, så flere fik tynd mave og blev grønne bagi. Jeg måtte klippe 4 får og gav 6 får ormekur, men nu her sidst i september er der ingen der længere har tynd mave mere. Den løse jord og stuppene gav fårene nogle ømme klove i de første dage, men på det tidspunkt her sidst i september, hvor vædderen blev lukket til,

så var alt i skønnest orden. Det hjalp også med mere tørvejr.

Der tildeles intet tilskudsfoder, kun mineraler til fårene, for vi skulle gerne nå at få afgræsset de 12 ha. Alle vores 4 køer og 1 kvie er blevet drægtige - vi har været heldige i år at alle holdt ved første inseminering. Til køerne har vi brugt en top tyr fra Canada, så jeg har store forventninger til afkommet.

Vi vil gerne sælge en af køerne, men købere står ikke på nakken af hinanden, især ikke hvis man vil have lidt mere en slagtepris.

Fårene går op til trafikeret vej nær ved Bølling by, og det glæder mig, at der er mange der udtrykker glæde over at se dyrene og at vi kan udnytte græs på denne skånsomme måde

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

13

ÅRETS GANG I SEPTEMBER

På Texelavlernes tur til Sverige var vi til vædderlams auktion på dyrskuet

Tur til Sverige Sidste år arrangerede Suffolk foreningen en tur til Skotland hvor der også var nogle Texel folk med. Det gik så godt, at jeg i år fik tilbuddet om at komme med Texel folkene på deres tur til Sverige. Vi var i alt 21 deltagere, 1½ Suffolk avler og resten Texel avlere. Vejret var med os også da vi var på dyrskue og aktion, hvor der solgtes vædderlam. Af udstillede får var der flest Texel, mange Finuld, derefter Suffolk, Oxforddown og Dorset.

Alle lamme på aktionen blev solgt på nær 2. Prisen var fra 3.500 og op til den højeste pris på 22.000 svenske kroner. De fleste lam blev solgt til mellem 7.000 og 10.000 svenske kroner. Min vurdering er, at det var de store lam, der solgte bedst indenfor alle racerne. Det var flest Texel lam på aktionen. Jeg talte med en, som købte en Suffolk og en Dorset vædderlam til priser på omkring 8.000 svenske kroner.

Han fortalte, at han havde en besætning med 250 krydsnings moderfår, og at han så det som givtigt at købe gode væddere,

14

som han kunne bruge flere år. I valget af vædder lagde han vægt på scanningstal og stærke ben.

Når de svenske avlere opnåede så høje priser for deres væddere, så mente de at det skyldtes at de avler meget målrettet til dem, der skal bruge væddere i produktionen. Som en avler sagde: Hvad hjælper det at en vædder kun når at bedække 70 får, før så ekser benene under den. Og har man givet 10.000 kr. for den, så kommer man som køber ikke igen. Kan vi måske lære noget af svenskerne i forhold til dette?

På hjemvejen besøgte vi en Texel avler, som for øvrigt har været dommer flere gange på Landsskuet. Han har tidligere importeret levende Texel dyr fra Danmark, men i dag er al import via inseminering - mest fra Skotland. Han inseminerer hovedparten af fårene, så han var nærmest i stalden dag og nat i de 17 dage, hvor fårene blev insemineret. Fårene bliver insemineret 2 gange - første gang 12 timer efter de var mærket af en steril vædder og igen 18 timer efter. Han havde nogle meget flotte dyr, set

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

ud fra mine beskedne evner for at vurdere Texel får. De 3 vædder lam, som han præsenterede for os, var meget harmoniske lam. Det jeg især bed mærke i, var deres fri bevægelighed og nogle stærke bagben.

Som dommer har jeg ofte bemærket, at når vi vurderede dyr, som var ufri i bevægelse og havde bagben, som gjorde dem dårligt gående, så har beskyldningerne for det handicap ofte lydt at når de har store køller, så går det ud over bevægeligheden.

Men disse 3 vædderlam, som vi blev præsenteret for hos denne svenske avler viste, at det behøver ikke at være en sådan sammenhæng. Så op på hesten Texel folk!

Jeg havde den glæde at flere opfordrede mig til at skifte til Texel avl, endda sidste dag. Jeg havde så småt frygtet, at de syntes, det kunne være det samme at have mig med i flokken fremover, men rolig Texel folk; jeg skifter ikke race. Det var dejligt at være sammen på tværs af fårerace og interesser, så herfra en stor tak til alle jer andre for en hyggelig tur, med masser af sjov og drillerier.

ÅRETS GANG I SEPTEMBER

Hos en Texelavler i Sverige blev vi præsenteret for disse 3 vædder lam, som var meget harmoniske lam. De havde fri bevægelighed og nogle stærke bagben

Struktur debat Jeg sidder i bestyrelsen i Dansk Fåreavl for Distrikt 3 og burde være skiftet ud, eftersom jeg har været i bestyrelsen i mere end 20 år, men vi kan ikke finde en afløser. Det er ikke fordi jeg er ked af at sidde i bestyrelsen, men ret beset burde der nye til.

Jeg har da været noget bekymret for, om der er medlemmer nok til at holde gang i bestyrelsesarbejdet, især i Dansk Fåreavl på landsplan. Glad blev jeg, da jeg læste i blad nr. 5 om Asger Markussens optimisme, for han har endda været medlem og aktiv fåreavler i længere tid end mig. Han mener ikke, at det er et problem at få medlemmer med de mange dyr og dem med de få dyr til at være i samme forening. Det tror jeg, at Asger har ret i, men der hvor jeg ser de store udfordringer er i forhold til økonomi og tilknytning til landbruget.

Fårehold er også livsstil Jeg tror desværre, at det er de færreste, der tjener penge på fårehold, i hvert fald i forhold til arbejdsindsats. Jeg synes, at

Anne Grethe, Jens´ kone trækker vædderen ud til fårene med hjælp fra hunden Smut

det blive sværere af få ordentlig økonomi og udgifter, som vi ikke kan gøre noget ved stiger og stiger f. eks. betaling for tvungent tilsyn, betaling for at komme af med døde dyr og for registreringsudgifter osv.

Når der kommer nye restriktioner, så følger der også usikkerhed i forhold til om man nu følger alle regler og frygten for bøder eller træk i ha tilskud er der hele tiden.

Det er som oftest sjovt at have med får at gøre, men vi kommer heller ikke udenom, at når vi har planlagt at flytte får og det så styrtregner, så er det ikke særlig sjovt.

Det er heller ikke med til at hæve humøret, når de løber ud af indhegningen, eller et får sidder i klemme, ligger på ryggen osv..

Husdyrholdet gør mange af os bundet, så det kan være vanskeligt at holde ferie og i det hele taget at komme hjemmefra, uden at bekymre sig om hvordan det går, når andre skal passe dyrene. Jeg tror vi som fåreavlere tager alle disse ting med som en selvfølge, men når fårene giver underskud i flere år, så bliver det sværere at bevare begejstring og forvente at resten af fami-

lien stadig vil bakke op om dyrene.

Sådan én som mig, der er vaccineret til at skal have dyr og som glædes ved at stå op hver dag og passe dem - sådanne typer skal nok blive ved. Men vil det være nok for den nye generation? Jeg tror, at hvis der fortsat skal være får at se i landskabet og til gavn for naturen, så skal der være økonomi i det. Efter min mening, så skal vi de næste år bruge energi på at finde løsninger til, hvordan fåreavl kommer til at give en økonomi som står mål med arbejdsindsats.

I Dansk Fåreavl distrikt 3, afholder vi økonomi aftener med andre små brug, niche producenter, i samarbejde med Vestjysk Landboforening.

I næste og dermed min sidste artikel i serien om årets gang, vil jeg kommentere på Richard Andersens indlæg i blad nr. 5, hvor han skriver om Suffolk racens tilbagegang i England. Det er ikke fordi jeg er uenig, men fordi jeg gerne vil give et bud på hvad det skyldes og hvorfor vi ikke er faldet i samme fælde i Danmark.

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

15

AF POVL NØRGAARD, REDAKTØR FÅR

Norske fåreavlere opn slagtevægten Den norske hvide får kaldet NKS har i løbet af de seneste 13 år øget sin slagtevægt ved 154 dages alderen på næsten 1,5 kg. Den stigning er resultatet af et målrettet og nationalt styret avlsprogram, hvor kunstig inseminering og intensiv brug af topvæddere indgår som væsentlige elementer til at forbedre racens genetiske egenskaber. På flere punkter adskiller nordmændenes avlsarbejde sig fra det danske Det norske avlsprogram er et nationalt styret program for den mest udbredte race NKS samt for fire andre mindre racer. Dyrene selekteres ud fra registreringer, som udføres af nationale organisationer og så ud fra fåreavlernes egne prioriteringer. De nationale avlsmål har fokus på forbedring af slagtevægt og slagtekvalitet (EUROP systemet), samt på kuldstørrelse, lamme livskraft og på uld kvalitet og -vægt. Fåreavlernes egen selektion sker typisk og ligesom de danske ud fra eksteriør vurderinger, moderdyrsstørrelse, sundhedsforhold, som masitis, Abdominal hernia, Vaginal prolapse, samt ud fra nogle Easy Care principper, der har til mål at udvælge de får, som er bedst til at opdrætte lam med mindst mulig arbejdsindsats. Det er

læmmebesvær, lamme livskraft og behov for assistance til at få lam til at dige modermælk.

Organisationen Animalia står for fårekontrollen med at opsamle data. De administrerer web programmet til registreringer og indberetning af de oplysningerne i den centrale Database, I Danmark er det Videncentret for Kvæg, der lægger de oplysninger i databasen, som fåreavlerne selv indberetter, samt varetager beregningerne af avlsindekstal. I Norge er det tilsvarende fåreavlernes egen organisation NSG, som står for beregningerne af avlsindeks og gør oplysningerne tilgængelige for fåreavlerne.

I Norge er det 29 pct. af alle fåreavlerne og 45 pct. af alle moderfårene, som indgår med data i avlsprogrammet til brug for

Det Norske hvide Får græsser ved Klostergarden på Mosterøy i sydvestnorge.

16

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

avlsvurderingen. Den enkelte fåreavler leverer ud over slægtskabsinfo også læmmeinfo, vægt ved fødsel, 6 ugers vægt og 20 ugers vægt, samt sygdomsregistreringer.

Fra Slagtehusene sendes info om slagtevægt og slagtekvalitet, samt uld vægt og -kvalitetsdata til den nationale database.

Avlsdyrsselektion I besætningerne selekteres typisk 30-40 pct. af dyrene ud fra indeks, specifikke egenskaber, samt moderdyregenskaber.

Vædderne selekteres inden for Væddercirklerne. Det sker i to niveauer. Først selekteres testvæddere ved 0,5 års alderen ud fra indeks, eksteriørbedømmelse, uldkvalitet og så væddercirklens egne præferencer. Ved 1,5 års alderen udvælger væddercirklen blandt testvædderne de bedste

Det norske hvide får NKS udgør 75 pct. af alle får i Norge. Den er en kombinationsrace som er skabt gennem de seneste 40 år gennem en målrettet krydsning af norske lokale racer med Texel og Finuld.

Karakteristisk for NKS er at den ikke har flokinstinkt, har lang hale, hvid uld, stor krop, meget frugtbar og hurtig vækst.

NORSKE FÅREAVLERE OPNÅR GOD AVLSFREMGANG

når god avlsfremgang i Elitevæddere ud fra samme kriterier. På nationalt plan udvælges væddere fra Væddercirklerne ved 2,5 års alderen til at indgå til Kunstig inseminering ud fra de samme kriterier som sker inden for væddercirklerne, dog indgår der også en kontrol for indavl.

De selektionskriterier i avlsprogram betyder i praksis, at 80-90 pct. af testvædderne har en kunstig insemineringsvædder som far. Og at Elite vædderne udgør ca. 0,4 pct. af de fødte væddere i avlspopulationen af NKS på ca. 90.000 væddere årligt.

Der sker altså en kraftig selektion af de væddere, som bliver brugt til kunstig inseminering.

Selektionsraten inden for Spælsau racen, som er noget mindre antalsmæssige, er i praksis noget højere.

De to landsdækkende sædcentraler ligger i henholdsvis Staur i Hedmark fylke og i Særheim i Rogaland fylke. De to stationer har i alt 50 væddere regnet på årsbasis og producerer i alt 32.400 portioner sæd til salg – heraf distribueres hovedparten frossen – kun 8 pct. bliver solgt som frisk sæd. En sædportion indeholder mindst 200 mio. sædceller.

De norske fåreavlere inseminerer selv og opnår i gennemsnit en drægtighedsprocent på 70. De skal have et lovpligtigt dagskursus for at måtte udføre insemineringen selv.

Genetisk avlsfremgang hos racen NKS i slagtevægt (lam født i vædderringe)

Denne artikel er baseret på et indlæg som Thor Blichfeldt, avlschef i NSG holdt for deltagerne ved Internorden mødet i august i Norge.

Den fænotypiske stigning i perioden 2000 til 2013 i slagtevægt hos NKS racen er det halve af den estimerede genetiske stigning.

De to vigtigste Avlspopulationer organiseret af NSG

Racer

Besætninger

Vædder cirkler

Antal moderdyr

Antal væddere i naturlig bedækning

Antal væddere til kunstig inseminering

NKS

1000

125

90.000

1850

20

Spælsau

180

25

12.000

280

8

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

17

AF ANNE-CATH GRIMSTAD

Nordiske fåre- og gededage på Ringebufjellet Omkring 30 organisationsrepræsentanter, fagmedarbejdere, samt fåre- og gedeavlere fra hele Norden, undtaget Danmark og Grønland, var med på Internorden konferencen 2014 på Spidsbergsæter i Ringebu den 11. – 13. august. Internorden 2014 var det 32. møde i rækken og det er 14 år siden Norge sidst havde værtsskabet for konferencen.

Et interessant og varieret program fyldte de tre dage, hvor hovedfokus ved dette møde lå på fåreavl og på udnyttelse af naturarealer til afgræsning. Seminarstedet Spidsbergsæter på Ringebufjellet var ikke tilfældigt valgt. Gennem vinduerne kunne deltagerne se fårene ude på fjeldmarken og i løbet af kort tid komme ud på de egentlig græsningsområder og besøge besætningerne. En del af programmet bestod da også af ekskursioner med bus.

Orientering Arrangementet blev åbnet af Norsk Sau og Geits (NSG) leder, Tone Våg og efterfulgt af seniorrådgiver Sidsel Røhnebæk fra Regio-

nalkontoret i Oppland, som kort præsenterede regionen i en jordbrugs- og husdyr sammenhæng. Derefter var det de udenlandske repræsentanters tur til at give en første og indledende oversigt og fåre- og gedeholdet, samt situationen i de enkelte lande.

Forskellige avlsprojekter På avlsområdet præsenterede Anna Rehnberg fra Norsk genressourcecenter deres forebyggende arbejde i forhold til udrydningstruede og indavlstruede populationer af gamle norske fåre- og gederacer.

Avlschef Thor Blichfeldt fra NSG orienterede om fåre- og gedeavlen i Norge, både

Under konferencen besøgte deltagerne på Internorden 2014 Øjvind og Ragnhild Krogsveen i Fåvang

18

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

hvad angår organisationsopbygningen, omfanget, avlsmetoder og ikke mindst om de avlsmæssige resultater. Sidst i programmet var der indlagt et besøg på sædstationen Staur ved byen Hamar.

Mikko Ranta, markedsdirektør fra firmaet HH Embryo Ltd i Finland fortalte om planerne for opbygning af egn sædproduktion i Finland, men fortalte også om uafklarede problemstillinger i forhold til myndighedernes godkendelser.

Vinterlæmning Forskningsleder Gun Bernes fra det svenske landbrugsuniversitet gav et indblik i et nyt projekt, hvor man så på mulighe-

NORDISKE FÅRE- OG GEDEDAGE

der ved såkaldt vinterlæmninger – altså at flytte læmninger til den kolde årstid, med hovedvægt på månederne januar og februar. Argumentet for en sådant system er at få højere kødpris på tidlige slagtelam, begrænse gener ved snyltere, samt at have store lam ved udbinding og ingen risiko for skader fra rovdyr mens lammene er små.

Projektet har vist, at der også er nogle ulemper. Her blev der blandt andet nævnt frossen silo, problemer hos får og lam ved meget lave temperaturer, dyr som fryser og har behov for ekstra foder, lavere fertilitet og færre lam, samt øget smittepres som følge af lang staldfodring.

Naturafgræsning er ukendt i Sverige og Finland Vilkårene i Island og Færøerne kan i stor grad sammenlignes med Norge, når det gælder adgang til naturarealer på fjeld og muligheder for at udnytte græsressourcer her, men for de svenske og finske deltagere var dette en fremmed driftsform. På seminaret fortalte rådgiver Olafur Dyrmundsson i det islandske bondelaget om afgræsningssæsonen forløb og udfordringer i hans hjemland. Fællesafgræsning er almindelig og de islandske bønder har begrænsede rovvildt problemer. Det er alene ræven, som kan gøre skade i foråret.

cerne i fjeld og udemarksområder fik stor opmærksomhed fra svenskerne og finnerne, som hverken har samme natur typer eller de rettigheder, som gør sådanne afgræsningsformer muligt. Deres dyr afgræsser på dyrkede marker i lavlandet og mange steder i Finland kommer lammene slet ikke ud. Det skyldes især et stort rovvildtstryk. Den finske får (Finsk Landrace) bliver kønsmodens i ung alder og vædderlammene bliver typisk taget fra moderen ved 8-12 ugers alderen. Adgangen til grovfoder er derimod ganske gode i såvel Sverige som Finland, så behov for adgang til ekstra afgræsningssteder i naturområder er heller ikke til stede.

Forskellige udgangspunkter Græsningsrådgiver Kari Anne K Wilberg i NSG fortalte om praksis og udfordringer ved naturafgræsning på fjeldet i Norge.

Emnerne rettigheder og samarbejde mellem bønder om udnyttelse af græsressour-

Tilsyn og overvågning Projektleder Øjvind Løken i NSG orienterede om elektronisk overvågning af norske dyr under afgræsningen i naturarealer og om brug af radiobjælder, e-bjælde og vildtkameraer. Fårebonde og styremedlem

Udveksling af information mellem deltagerne fra de forskellige Nordiske lande foregik på engelsk. Her er deltagerne samlet til et foredrag.

i NSG, Pål S Kjorstad fortalte om praktiske erfaringer med afgræsning, elektronisk overvågning og kampen mod rovvildt.

Information om det GPS baserede system kaldet ”No Fence”, som er under udvikling, skabte opmærksomhed hos deltagerne i Internorden mødet.

Ude på tur For at få afgræsning at se i praksis, så var der i programmet lagt en bustur ind med blandt andet stop hos Øyvind og Ragnhild Krogsveen i Fåvang. Her passer ægteparret hele sommeren deres 170 malkegeder.

I Fåvang Geitelaug fortalte repræsentanter for foreningen om hvordan anlægget bliver brugt af gede- og fåreholdere i området.

Et udsnit af deltagerne fra Internorden konferencen, som foregik på Spidsbergsæter i Ringebu i Norge i august måned

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

19

ÅRETS AF DYRLÆGE GANG RANDI I MIN FÅREBESÆTNING WORM

Gårdbesøg i England sommeren 2014 Besøg hos to avlere, der arbejder målrettet med at fremme kvalitet og sundhed gennem et målrettet avlsarbejde.

Marcus Bullock viser en af sine Lleyn-væddere frem.

I forbindelse med dyrskuet i Malvern var vi en lille gruppe fåreinteresserede, der tog på gårdbesøg. Formålet var at se på muligheder for avlsdyr i England og få et godt indtryk af baggrunden for udvælgelserne hos et par af de ypperste avlere af racerne Dorset, Lacaune og Lleyne. Små racer under danske forhold, derfor kan det være tvingende nødvendigt at hente nyt avlsmateriale hertil.

Jim Dufosee er en økologisk Dorset avler, der er meget opmærksom på at bibeholde Dorsets karakteristika, derfor krydser han systematisk en lille andel hornet Dorset i.

Det sikrer blandt andet en rigtig ansigtsform, en god lang ryg og gode køller. Så ikke meget er overladt til tilfældigheder.

Sundhed og kvalitet Besætningen er velregistreret, og fårene opdeles i familier, så flest mulige avlslinier

20

kan bruges. For at opnå god sundhed er besætningen også på enkeltdyr undersøgt og registreret med hensyn til immunitet overfor orm. Det har reduceret behovet for ormemidler og kan ses i et avlsindex.

Fedtsætningen har han arbejdet med længe, da slagtelam alle leveres til supermarkedskæden Waitrose . De rygscannes, og der holdes hele tiden øje med kvaliteten.

Avlsdyrene udvælges ved fravænning og opfostres på græs. Den engelske kvæg- og fårerådgivning, Eblex har lavet en undersøgelse, der viser vigtigheden af vædderes græsopvækst, se faktabox. Det ved Jims købere, og mange kommer tilbage i mange omgange. Jim sælger også sæd fra en del af vædderne, så det er muligt at købe uden den store risiko for overslæbning af smitte med f. eks klovsyge. Besætningen er bl.a. registreret Maedifri og fri for Enzootisk abort.

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

Lam i kølediskene Waitrose opkøber lam, der sælges med hele den gode historie fra jord til bord. Landmanden betales i forhold til den gruppe af landmænd, han tilhører blandt leverandørerne. Landmændene skal komme med et regnskab for deres lammeproduktion, og så beregner Waitrose ud fra et gennemsnit, hvad de vil betale. Nogle vil have en god forretning, andre en dårlig.

Vi besøgte Waitrose i Malvern. Det var forbavsende, hvor meget lammekød, der var i kølediskene. Både fersk og halvfabrikata.

Det kunne vi godt bruge herhjemme.

God økonomi Marcus Bullock er en af de fremmeste Lleyn avlere. Lleyn, der er en mindre race, er gået fra at betyde 1% af væddersalget til 5% på mindre end 7 år. Det kan også læses i succesen hos Markus Bullock. Han

GÅRDBESØG I ENGLAND

Sædkvalitet afhænger af fodringen Væddere fodret med græs kontra ad libitum kraftfoder: • Væddere opfostret på kraftfoder har dobbelt så meget fedt i pungen.

• Sædens bevægelsesevne falder med en tredjedel hos de kraftfoder-fodrede sammenlignet med græsfodring.

• Sædkoncentrationen falder også med en tredjedel.

• Der er et mindre fald i antallet af normale sædceller.

sekvent avl efter bestemte værdier. Det er ikke mindst på immuniteten overfor orm, arbejdet gøres. Der er talt ormeæg på enkeltindivider i avlen de sidste mange år. Nu deltager Glasgow Universitet i det videre forløb, så det rent videnskabeligt også dokumenteres. Der benyttes meget lidt ormemiddel i denne økologiske flok, men foldskifte og både får og lam klarer sig stort set hele året ved afgræsning. I læmmesæsonen er det kun de inseminerede får, de kommer på stald resten læmmer i ”Easy care” systemer.

Klovsyge I foråret sanerede Marcus Bullock en gruppe for klovsyge efter dansk opskrift. De går isoleret fra resten, og det ser ud til at lykkes, derfor behandles resten i dette efterår. Marcus Bullock beklager dog, at

PCR testen ikke er kommercielt tilgængelig i England. Det er derfor ikke muligt umiddelbart at kontrollere grupperne.

Turen gav os et godt skub med hensyn til at konsekvens i udvælgelsen af dyr giver resultat. Hos disse avlere var der god viden om de enkelte dyrs værdier, så mål kan nås. Så er det op til os at gøre brug af det, vi så på hjemmebanen.

Beskæmmende for turen var alle de halte dyr, vi så. Både ude i besætningerne, men desværre også på dyrskuet i Malvern. Det er åbenlyst, at arbejdet med klovsyge skal have en høj prioritet. Her er udfordringerne meget større end i Danmark, da flokkene går tæt i en del områder, er store, de handler meget og har benyttet antibiotika i fodbade i årevis. Men det vigtigste er jo, at man ikke er blind for haltende dyr. Avl har også meget at betyde her.

sælger en hel del væddere, men også meget sæd. Han inseminerer også selv for at undgå indkøb og samtidig få en god avlsfremgang. Sidste år tjente han på blot en af vædderne over £ 10.000 på sæd, så han var ganske tilfreds.

Hvad var særligt her. Ja, Marcus Bullock går efter et adræt får, der får to lam, som trives godt og er færdige til slagt ved fire måneder. Fårene skal kunne dette på græs og uden sundhedsmæssige problemer.

Afgræsning Målet ønsker han at nå ved en god planlægning af afgræsningen. I øjeblikket med rådgivning af Liz Genever, som holdt et græskursus her i Danmark i starten af september. Marcus Bullock fører meget kon-

Der var masser af lammekød i køledisken hos supermarkedeskæden Waitrose i England

Hvorfor er fodring på høje niveauer af kraftfoder dårligt?

• Overdreven fodring kan forstyrre normal vækst, krop og udvikling.

• Fodring på høje niveauer i perioder med kraftig vækst i unge væddere reducerer knoglestyrke og tæthed.

• Opdrættet lam på høje niveauer af kraftfoder kan reducere deres evne til grovfoderoptagelse, hvilket vil få konsekvenser, hvis de sælges til flokke med afgræsningssystemer.

• Overfodring af væddere før salg forårsager overfedning og nedsætter frugtbarheden.

• Det tager tre uger for vommen til at tilpasse sig en betydelig foderomlægning, så kraftfoder-fodring før salg betyder, at væddere, der flyttes på græs, har brug for mindst tre uger, før de er klar til at arbejde.

• Monitorering beviser, at dyr, der er valgt fra højkoncentreret fodring med pæne vækstrater ikke altid har den samme ydelse på højt græs eller grovfoderrationer. Det er vigtigt at forstå de produktionssystemer, køberne anvender.

• Kornbaserede foder bliver dyrere i disse år.

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

21

AF POVL NØRGAARD, REDAKTØR FÅR

Forventet stigning i verdens kødforbrug i de kommende år Verdens befolkning vokser stærkt, men det der bekymrer miljøforkæmpere mest er en forventet stigning i fødevareforbrug, som følger med den stærkt stigende middelklasse i særligt Asien og Afrika i de kommende årtier. Det var den udfordring, som Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab og gødningsfirmaet Yara havde sat sig for at belyse ved konferencen Feeding the Future den 23. september i Skanderborg.

Alle er enige om at verdens sultproblem primært er et nationalt – regionalt fordelingspolitisk anliggende- altså et fattigdomsproblem hos visse befolkningsgrupper i udviklingslande. Derfor foregår reguleringen af fødevareproduktionen i dag primært via nationale eller regionale tilskudsordninger, for at sikre fødevarer primært ud fra hensyn til egen befolkning.

USA har deres reguleringspolitik og tilhørende støtteordninger. EU har en anden måde at udforme reguleringen og det system har ændret sig meget siden tiden efter 2. verdenskrig, hvor sultproblemer var hverdag i Europa. Reguleringen i 1950-érne

og 1960-ernes Europa havde derfor til formål at fremme fødevareproduktionen og det skete gennem tilskud til mekanisering, til overpriser i forhold til verdensmarkedet og til forskning i metoder til at øge produktionen. Smør- og hvedebjergenes fremkomst i 1970-erne førte til krav om ændrede reguleringsformer og de efterfølgende forandringer har ført til en tilnærming af landmandens priser til verdensmarkedet.

Den irske landbrugskommissær MacSharry er blevet personificeret med den store omlægning i 1990-ernes landbrugspolitik til det ha-tilskudssystem, som i bund og grund stadig er grundpillen i EU´s støtte-

system. Senere justeringer, blandt andet braklægning og udtagning af jord i miljøfølsomme områder har været initiativer, som bevidst fremmer intensiveringen af landbrugsproduktionen – altså øget udbytte pr. ha.

Paradokserne i landbrugspolitikken Det paradoksale resultat af denne intensiveringspolitik, som har ført til at landmænd i EU har taget jord ud af produktion og begrænset kvælstoftilførslen, er at den samtidig sker med en øget import af soyaskrå fra USA og specielt Brasilien. Analyser viser, at alene mellem år 2000 og 2008 er

Sultproblem som ikke primært knytter sig til katastrofer og krige skyldes primært manglende fordeling internt i visse lande og ikke egentlig mangel

22

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

STIGENDE KØDFORBRUG

landområdet uden for EU brugt til at producere afgrøder til EU fødevareproduktion steget med 10 mio. ha., svarende til 4 gange Danmarks landbrugsareal. Er det ikke i modstrid med at EU burde have som mission at kunne brødføde sig selv? Danmarks Naturfredningsforening ser i hvert fald et problem i at intensiveringen af EU´s landbrugsproduktion på et mindre areal fører til et øget pres på naturen i andre lande – f.eks. som det er sket på savanneområdet i Brasilien, som er blevet forvandlet fra et naturområde til et intensivt dyrket soyaproduktions areal.

Kan vi brødføde verdensbefolkningen Verden kan i princippet sagtens brødføde 11- 14 mia. mennesker, hvis vi ikke spiste al det kød. Nogle kalder dette kalorietab ved at bruge korn og soyaskrå til husdyrfoder for madspild og har opgjort det til 26 pct. af kalorieværdien af verdens fødevareproduktion. Andre nøjes med at kalde madspild for det, som tabes i mark, ved lagring eller i forbrugerleddet. Og det tab i u-lande er opgjort til 13 pct. af fødevareproduktionens værdi og tilsvarende til 17 procent i i-landene. I u-landene fremkommer tabene primært i marken og ved lagring.

Hvorimod det er i forbrugerleddet – altså i butikken og hos forbrugeren, at madspillet kommer i i-lande. Så alene med et fokus på at mindske de store tab fra mark til forbruger, så kan vi forbedre mængden af tilgængelig fødevarer- uden at producere mere. Og især dette område for forbedring er interessant, for ad den vej kan vi også begrænse klimabelastningen fra landbrug.

Og begrænsningen af Co2 emissionen er jo hele verdens udfordring.

Ditlev Engel fra organisationen Big Future – et netværk at store virksomheder i Europa, kunne berette om hvordan de store internationale virksomheder er i gang med at planlægge, hvordan de kan omstille produktionen i en mere bæredygtig retning. Så det var jo dagens positive beretning om at vi via ny teknologier og et fokus på bæredygtighed fortsat kan have håb om en fremtidig vækst i fødevareproduktionen samtidig med at vi begrænser CO2 udledningen.

Hvordan produceres fødevarerne i dag?

Industriel fødevarekæde 30%

19

jagt/samlere 12%

produceret i byer 8%

små landbrug 50%

Hovedparten af fødevarerne i Verden produceres fortsat på små landbrug

Kilde: UNCTAD

Hvor kommer befolkningstilvæksten?

Region

Pop. 2013

Ændring

Asien

4.298.723.288

5.164.061.493

+ 20 %

Afrika

1.110.635.062

2.393.174.892

+ 115 %

Europa

742.452.170

709.067.211

-4%

Latinamerika + Caribien

616.644.503

781.566.037

+ 27 %

Nordamerika

355.360.719

446.200.868

+ 26 %

38.303.620

56.874.390

+ 48 %

7.162.119.434

9.550.944.891

+ 33 %

Oceanien Verden

De kommende års befolkningstilvækst kommer hovedsagelig i Afrika og derefter Asien

Pop. 2050

20

www.worldometers.info

Der bliver mindre jord pr. person - og højere krav til produktionen ha 0,35

Dyrkbar jord per indbygger, verden

0,3 0,25

Der sker et stort fald i arealet tilgængeligt til fødevareproduktion pr. mennesker. Det vil føre til et krav om intensivering af fødevareproduktionen

0,2 0,15 0,1 0,05 0

1980

2010

2050

Kilde: FAO Stat

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

23

AF ANNI HEIBERG, REDAKTØR

Får oplagte til naturgenopretning i Nationalpark Vadehavet Fårene skal højere op på dagsordenen, når det gælder planlægning af afgræsning og naturgenopretning i Nationalpark Vadehavet. Det mener dyrlæge Randi Worm, der talte fårenes sag på et møde om perspektiverne i afgræsning.

Der var får på forsiden af programmet, men ellers glimrede de mest ved deres fravær, da Nationalpark Vadehavet holdt møde om afgræsning og naturgenopretning. Her blev der først og fremmest talt om kvæg, og det ærgrer en af mødedeltagerne, dyrlæge Randi Worm. − Mange biologer har fået den idé, at får er besværlige i naturplejen. Får er urteædere, og de går og nipper, mens kreaturer græsser. De er ikke så kræsne. Derfor oplever jeg jævnligt fåreforskrækkede biologer, der er kede af at lukke får ind på områder med rødlistede planter, siger Randi Worm.

Men med den rette planlægning kan får være en gevinst for naturgenopretningen og tværtimod være med til at øge antallet af rødlistede arter. Og det fremførte Randi Worm, da hun i oktober var til et af de indledende møder om afgræsning af nationalparken. − Da vi havde hørt om kreaturer længe nok, måtte jeg lige sige noget om fordelene ved får, smiler hun.

24

− Får åbner og skaber lys til jordbunden, og hvis man flytter fårene rundt og for eksempel kun lader dem gå på det samme område hvert 5. år, så kan det godt være, man må undvære blomstrende orkideer et enkelt år. Men så er der til gengæld flere næste år.

Og Randi Worm har flere gode argumenter for får i nationalparken. − Biologerne ønsker, at kvæget kommer sent på græs, da de ellers tramper fuglereder og æg i stykker om foråret. Det gør fårene slet ikke i samme grad. De græsser udenom fuglerederne. Og får er samtidig en gevinst for dyrevelfærden: Hvis får græsser sammen med kvæg mindskes antallet af parasitter hos kvæget, siger hun.

God økonomi Det danske vadehavsområde rummer flere tusinde hektar klithede, saltmarsk og inddigede marskenge, og afgræsning betragtes som et vigtigt redskab til naturgenopretningen. I Nationalpark-planen hedder

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

det blandt andet, at nationalparken i starten af planperioden vil skabe overblik over de områder, hvor afgræsning forventes at få en positiv effekt på naturen. Det hedder endvidere, at man vil støtte nationalparkprodukter og fremme bæredygtig erhvervsudvikling. − Der er masser af gode grunde til at bruge får, og der er store perspektiver for fåreavlerne i at deltage i afgræsning af nationalparken. Området falder sammen med Natura 2000-området, og der er rigtig gode midler til projektet.

Der tales netop om, at afgræsningen skal være rentabel for landmændene, fortæller Randi Worm. − Der er nedsat et afgræsningsudvalg, og jeg mener, det udvalg bør udvides med en fåreavler, så fårene bliver tænkt mere ind i planlægningen. Og jeg kan kun opfordre flere fåreavlere til at møde op til nogle af de kommende møder, siger Randi Worm.

AF POVL NØRGAARD, REDAKTØR FÅR

Et anderledes bedriftsbesøg Medarbejdere fra Finnøy Økonomi - et norsk regnskabskontor fik en uforglemmelig sanseoplevelse, da de i starten af september besøgte Vardeådal Lam. At et bedriftsbesøg kan laves på mange måder og til tider på en meget utraditionel måde, viste Torben og Eva Kousgaard i deres måde at præsentere deres landbrug for den norske gruppe Efter en kort modtagelse på gårdspladsen, hvor Torben fortæller lidt om sig selv og gårdens historie, førte han gæsterne hen til fåretransportvognen. Og med ham som fortæller på den 2 km lange tur fra gården og ud til turens mål – engene i Varde ådal, hvor fårene græsser, oplever deltagerne den første sanseoplevelse. For undervejs på turen derud fortæller Torben om gården, mens vognen kører først ad snævre markveje og senere ud på de åbne arealer omkring Varde å. Og helt derude i det fugtige græs midt i ådalen får deltagerne for-

tællingen om Nationalpark Vadehavet og dets særlige natur og om, hvordan også andre grupper, der har besøgt Vardeådal Lam er blevet overrasket, når de efter samme tur i fåretransportvognen ender ved åens bred og et veldækket bord med lammespecialiteter står parat til dem.

Denne smagsoplevelse af velforarbejdede lammekødsprodukter fik den norske gruppe ikke ved åens bred, men den ventede dem ved hjemkomsten til gårdspladsen, hvor Eva stod klar med servering af smagsprøver på gårdens lammepølse, lammerul-

lepølse, langtidsstegt lammeryg og ikke mindst skiver af den uforglemmelige lufttørrede og røgede lammekølle.

Prikken over i-ét på denne eftermiddagsoplevelse blev sat, da deltagerne på vej videre fra besøget sidder i bussen og læser på Vardeådals Facebookside om deres netop overståede besøg og kan se billeder af dem selv. Så hvis ikke før, så blev de alle klar over, at et sådant besøg ikke blot var et særlig oplevelse for gruppen, men også en oplagt PR begivenhed, som Eva og Torben bruger bevidst til at profilere deres landbrug.

Torben får en snak i døren med gæsterne om gårdbutikkens produkter

Om Varde ådal Lam Torben og Eva Kousgaard overtog i 1989 gården. Den er på 75 ha og drives i dag økologisk med 400 moderfår, samt med grøntsager, æggeproduktion og gårdbutik.

Avlsdyrene er en krydsning mellem racerne Dorset og Suffolk. Med valget af Dorset racen som moderfår har de mulighed for at have læmningerne flere gange om året, så der kan sælges fersk lammekød næsten året rundt. Der læmmes tre gange om året (januar, april og november). Varde Ådal Lams salgsprodukter omfatter hele og halve lam, køller, rygstykker, koteletter, rulle- og spegepølser og specialprodukter lavet af og i samarbejde med Ålbæk Specialiteter og slagter Sørensen. Desuden forhandles også skind fra egen avl. Ud over salget i egen butik sælges også til gourmet restauranter i området, samt i København Fra november 2013 har de endvidere haft økologisk hønskehold og salget foregår fra salgshus ved indkørslen til gården.

Udsigten fra fåretransportvognen, men vi passerer fårene i engene ved Varde å.

Medarbejderen fra Finnøy Økonomi fik bedriften at se fra fåretransportvognen, mens Torben fortalte om gården drifts.

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

25

DEBATINDLÆG

Strukturdebat i Dansk Fåreavl Organiseringen af danske fåreavlere og strukturen i Dansk Fåreavl er til debat. Landsledelsen vil tage fat på emnet dette efterår, og tidsskriftet FÅR opfordrer medlemmerne til at bidrage konstruktivt til debatten.

AF ANDERS SØRENSEN, FORMAND FOR DISTRIKT 1

Nordjyske kommentarer til strukturdebatten Kan den lille hobbyavler og den store lammeproducent rummes i samme forening?

Ja, det burde de, men problemet er, at den ene betaler for at have får og den anden vil have fårene til at betale sig.

Hvordan får man dem så til at trække på samme hammel?

• Alle der har får må være interesserede i, at det ikke bliver for besværligt med alt for meget kontrol og for mange restriktioner.

• Alle er interesserede i, at dyrevelfærden er i orden.

• Alle er jo interesserede i at få så god en pris for deres slagtedyr som muligt via en god markedsføring.

• Alle er interesserede i at have så gode avlsdyr som muligt uanset race.

Så ud fra dette burde man kunne finde ud af at samarbejde.

Bindeled mellem fåreavlere og myndigheder For mig at se er foreningens primære opgave at være bindeled mellem fåreavlerne og myndighederne. Som en forening står vi stærkere med vores synspunkter overfor myndighederne. Men det kræver også, at medlemmerne bakker op om foreningen og dens arbejde.

Et af problemerne for tiden er, at medlemstallet falder, hvilket selvfølgelig betyder, at der så er færre til at betale til de fælles opgaver.

Vi kan så spørge os selv om, hvorfor medlemstallet falder. Der kan være mange årsager som f.eks.: • Færre der flytter på landet.

• Mere kontrol og mere administrativt bøvl end tidligere afskrækker nogle.

26

• Sværere at få lov til at udvide.

• Den yngre generation ønsker ikke på samme måde som tidligere at være afhængig af dyrehold.

Flere medlemmer Hvordan får vi så flere medlemmer? Ja, det er et godt spørgsmål.

Jeg er bange for at det er temmelig meget op ad bakke. Jeg har ikke noget svar til dette.

Men det burde være anderledes, da fårene nu er mere efterspurgte som naturplejere end tidligere og der bliver overført flere midler til naturpleje end nogensinde før. Samtidig ser afsætningen fornuftig ud, så der bør være al mulig grund til at holde får.

Man kan, som vi også gør nu, prøve at engagere det lokale netværk ved at udbyde forskellige kurser, foredrag, møder, ekskursioner osv. Men det er svært og frustrerende at være medlem af den lokale ledelse, når man gang på gang oplever en ikke særlig stor tilslutning til arbejdet / arrangementerne.

Distrikterne giver ejerskab I det nordjyske distrikt har vi diskuteret, hvad der vil ske, hvis vi nedlægger distrikterne. Vi tror, det hele dør ud. For os at se er det arbejdet i distriktsbestyrelserne, der giver medlemmerne lyst til at tage ejerskab. Man har jo selv haft indflydelse på, hvem der sidder i bestyrelsen, og været med til at diskutere holdninger og synspunkter.

Jo længere væk ledelsen er fra de menige medlemmer, jo flere vil føle sig uden for indflydelse og jo færre vil ønske at være med til at betale og tage ejerskab.

Hvis man vil lave direkte valg til landsledel-

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

sen på x antal medlemmer, bliver der ikke nogen til at varetage de lokale interesser i de forskellige egne af landet, og så har vi et problem. Så vil der heller ikke være nogen til at arrangere møder, dyrskuer, fåredage mv.

Fælles interesse Foreningens største udfordring er at forene alle de modsatrettede interesser, der er blandt fåreavlerne. Desværre er samfundets tendens til højere grad af egoisme også nået til fåreavlernes rækker.

Man tænker kun på, hvad der er ens eget bedste og ikke på, hvad der kunne gøres til alles bedste.

Her tænker jeg på, at alle dyr med ondartet klovsyge efter min mening skal behandles eller slagtes, så vi på et tidspunkt kan få det helt udryddet. Men jeg ved godt, at nogle har den holdning, at det er okay at nogle dyr stadig går rundt med klovsyge.

Nogle avlere vil gerne have lempet importreglerne, så det bliver nemmere at importere levende dyr. Men de strenge regler er der jo for at beskytte os mod at importere får med forskellige sygdomme, som vi endnu ikke har her i landet.

Der har været røster fremme om, at landsledelsen og formand kun skulle bestå af folk, der udførte ulønnet arbejde. Men hvis der i en så uhomogen forening som Dansk Fåreavl ikke er en lønnet person til at holde sammen på og samle trådene, falder det hele til jorden.

Hvem gider have alt det bøvl uden at få noget for det?

Formand for distrikt 1 Anders Sørensen

DEBATINDLÆG

DEBATINDLÆG AF LENETTE BECH, PRÆSTØ, EJER AF BUTIK SPÆLSAU OG FRIVILLIG VEJLEDER.

MED-struktur kan skabe muligheder for alle Indfør MED-struktur som det kendes fra kommuner og store virksomheder Vi er alle forskellige, dog med det til fælles, at vi alle interesserer os for får. Netop den interesse bør være det, der skaber grundlag for vores fællesskab. Uanset hvilken indgangsvinkel vi har til at have får, om det er uld, naturpleje, kød, udstilling, hobby eller professionelt, har vi alle den samme interesse for, at fåreavlen i Danmark bliver ved med at bestå.

Hvordan vil det så være muligt gennem ny struktur i Dansk Fåreavl at tilgodese alle behov? Jeg tror, det kan gøres med en MED-struktur, hvor både store og små bliver hørt inden for deres felt.

Flere større virksomheder og kommuner bruger denne form for MED-struktur, for at sikre demokratiske forhold og sikre, at information og kommunikation går begge veje.

Distrikter eller ej Måske skulle der i højere grad kigges på de medlemmers interesse, der sidder i de forskellige udvalg.

For at sikre de forskellige interesser, forstiller jeg mig, at bestyrelsesmedlemmerne i de forskellige distrikter varetager forskellige interesser såsom fx Uld, Produktion, Kød, Sundhed, Racer, Bladvirksomhed, PR og afsætning, osv.

På den måde ville medlemmer kunne kontakte bestyrelsen eller bestyrelsesmedlemmer direkte, så nærværet bliver mere synligt.

Jeg tænker at antallet af distrikter bør afhænge af medlemsantal (Antal medlemmer = Distrikt), hvor mange pr. distrikt vil jeg ikke gøre mig klog på, men i et lille land som Danmark synes jeg, at 9 distrik-

ter er lige rigeligt, da for mange kokke let kan komme til at fordærve maden. Så den måde og fordeling af distrikter som Bjarne Wohlfahrt nævner i sidste blad virker tiltalende, dog uden at vide noget om medlemsfordelingen. Hvilket er en vigtig faktor for at alle bliver hørt i MED-strukturen Vi kan kalde distrikterne for Distrikt-MED

• MED strukturen skaber mulighed for en organisation, der er lydhør og kan påvirke omverdenen, professionelt og situationsbevidst.

• MED strukturen skaber helhed og sammenhæng, hvor alle kan lærer og tænke nyt.

• MED strukturen skaber resultater via klart formuleret mål, hvor vi anderkender og hjælper hinanden.

• En MED-aftale giver mulighed for at aftale rammerne for medbestemmelse og indflydelse i orginasationen

Udvalg der kobler distrikterne sammen Ud over at sidde i de lokale bestyrelser i distrikterne og have den tætte og nære kontakt til medlemmerne, skal hver enkel bestyrelsesmedlem også sidde i det udvalg, som er interessestyret.

Lad os som udgangspunkt lege, at vi har 6 distrikter, så vil der sidde 6 personer i de forskellige udvalg, som naturligvis skal konstituere sig selv.

Udvalgenes fornemmeste pligt er at melde ud, hvad der rører sig i det distrikt, de repræsenterer og hvilke tiltag, der skal til for

Model for sammenhængen i MED grupperinger på distrikts- og landsplan Landspolitisk MED niveau

Udvalg

at det lykkes.

Vi kan kalde udvalgene for Udvalgs-MED Viden frem for holdninger Ethvert udsagn fra udvalgene bør bygge på viden. Her tænker jeg på professionel faglig viden, den nyeste viden fra fx dyrlæger, videnscenter, frøavlskonsulenter, undersøgelser og artikler fra fagpersoner osv.

På den måde vil de forskellige udvalg være troværdige og viderebringe faglig viden til distrikterne.

Landsledelse/politisk- Med Fra hvert udvalg skal formanden være med i det, vi kan kalde landsledelse/politisk-MED. Det er her, de overordnede retningslinier for organisationen bliver besluttet, baseret på den strukturelle opbygning som sikrer alle medlemmers indflydelse og interesser.

Denne Landsledelse/politisk-MED skal have økonomisk mulighed for at bruge betalte konsulenter, så vi sikrer os den nødvendige politiske indflydelse for eksistensen af fåreavlere i Danmark.

I og med de repræsenterer hver sit udvalgs-MED, sikrer vi os et nuanceret syn på fåreavl i Danmark.

Interesseorganisationer Som figuren overfor viser, vil der i denne form for MED-struktur også være plads til interesseorganisationer, som ofte repræsenterer entusiaster, der har en stor viden inden for deres felt. Økonomi Uden at gøre mig klog på Dansk Fåreavls økonomi, tillader jeg mig nu alligevel at byde ind i denne debat. Her ser jeg mulighed for en ny mødestruktur, som ikke nødvendigvis betyder, at medlemmerne i de forskellige udvalg skal være fysisk sammen, men kan benytte sig af nye muligheder som f.eks. telefonmøder, hvilket vil spare en del penge til kørsel rundt i landet.

Distrikter – MED

Interesseorganisationer

Forsat rigtig god debat, håber vi alle får en god, positiv og faglig organisation nu og i fremtiden. Lenette Bech.

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

27

AF DYRLÆGE INGA STAMPHØJ

Mærkelige bylder og mærkelige bakterier Fire fåreavlere har haft problemer med bylder på hoved og hals af fårene. Veterinærinstituttet arbejder på at identificere bakterien, og det er endnu uvist, om der er tale om en ny smitsom sygdom Den seneste måned er jeg blevet kontaktet af flere fåreavlere. Fåreavlerne beskriver, at deres dyr har problemer med bylder i hoved og på hals. Bylderne har været der sommeren over og ikke været særlig generende for fåret. Ejerne har selv været i stand til at klemme pus ud og efterfølgende selv renset såret. Imidlertid dukker der nye bylder op, og enkelte bliver så store, at de trykker på luftrøret, således at dyret har svært ved at trække vejret. Det er i disse tilfælde, at jeg bliver kontaktet.

Mystik om bakterie Dyret bedres betydelig ved at få spaltet bylden, der trykker på luftrøret. Ligeledes virker det som om, at dyrene bedres betydeligt ved antibiotikabehandling. Inden behandlingen har jeg udtaget pus fra bylderne. Prøverne indsendes til Veterinærinstituttet, men laboratoriet har svært ved at identificere bakterien. Det ligner den bakterie, som forårsager ondartet lungesyge hos grise, men den bakterie skulle ikke være at finde hos andre dyrearter, og den skulle ifølge litteraturen ikke kunne findes hos får. Laboratoriet er imidlertid overbevist om, at det drejer sig om den samme bakterie, som jeg har fundet i bylderne fra de tre besætninger.

Status er lige nu, at tre besætninger er testet positive. En fjerde besætning skal testes i næste uge. Alle fire besætninger har tilsyneladende haft kontakt.

Jeg vil gerne forfølge denne sag for at være sikker på, at det ikke er noget smitsomt, som er blevet introduceret i de fire omtalte besætninger. Derfor vil jeg gerne høre fra jer, hvis I har set bylder på hoved og hals af jeres dyr, der ligner bylderne på billederne.

Jeg kan kontaktes på ingastamphoj@mail.dk Afslutningsvis vil jeg understrege, at jeg ikke ved, om ovenstående fund er noget, vi bør bekymre os om, eller det blot er tilfældige fund. Jeg mener dog, at sagen må forfølges for at afgøre, om det er en ny smitsom sygdom, der er dukket op. Veterinærinstituttet arbejder på højtryk for at identificere bakterien. Forhåbentlig når de snart frem til et resultat, og så ved vi mere om betydningen af bylderne, og hvordan vi mest hensigtsmæssig forholder os til sygdommen.

Bylderne bliver i nogle tilfælde så store, at de trykker på luftrøret. Dyrlæge Inga Stamphøj opfordrer fåreavlere til at henvende sig, hvis de har observeret lignende bylder på deres får.

Test af levende dyr Jeg tør på nuværende tidspunkt ikke sige noget om betydningen af denne sygdom.

Måske er det bare en tilfældighed, men jeg finder det alligevel bekymrende, at vi pludselig finder disse bylder i fårene. Jeg planlægger i nærmeste fremtid at sende et levende dyr med bylder til laboratoriet for at få undersøgt dyret bedre. På laboratoriet kan man udtage de nødvendige prøver, samt undersøge om bylderne har spredt sig til andre organer.

28

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

AF ÅSE SVENDSEN, HEDELAM

Debatindlæg:

Nu går de godt -

fårene og lammene altså!

Vi har haft klovsyge i mange år, nærmest vænnet os til det. Vi havde altid en flaske cyklospray ved hånden. Ind imellem prøvede vi at presse fårene gennem et fodbad. Det var de ikke gode til. Vi beskar klove, gav antibiotika og you name it. Det var et helt kapitel for sig i livet som fåreavler. Ikke ”konevenligt” arbejde, men det var fast arbejde.

Nu har vi snart 1 års jubilæum uden klovsyge fordi vi fik alle dyr behandlet med Zactran og hurra for det!

Mit råd er: Hold nu fanen højt og lad os kæmpe for at alle får i DK går godt. Vi er godt på vej. Pas på med indkøb af dyr, med samtransport og samgræsning- frivillig eller ufrivillig.

Og jer der arrangerer dyrskuer: Slæk ikke på kravene!

NYT FRA RACEFORENINGER OG DISTRIKTER

Nyt fra

distrikterne

afholder et aftensarrangement tirsdag den 2. dec. 2014 ved Bjarne og Dorthe Skjødt Folevej 6, 6510 Gram.

Start kl. 18.30 hvor vi ser Dorthes og Bjarnes besætning og stald.

De startede i 2000 med at have 3 får, som de købte i Sønderborg, og året efter købte de 7 mere og i dag har de i alt 75 moderfår af racen Texel, deres sundhedsstatus er M3.

I år vil de prøve at løbe nogle af fårene med Suffolk og de andre med Texel.

Om vinteren fodrer de med hø og wrap.

Aftenens program er udarbejdet sammen med konsulent Bjarne Hansen og temaet er: • Produktionsplanlægning, krydsninger, rene racer.

• Fremtidens produktionsfår, design fåret efter dine behov.

Foredraget starter Kl. 19.00 og er i stalden, så hav varmt tøj på.

Vi slutter af med kaffe og hyggesnak ca. kl. 21.00.

Tilmelding til arrangementet ved Winnie U. Hansen på mail.: arh.wuh@bbsyd.dk senest den 30. november 2014.

På bestyrelsens vegne Winnie Uldal Hansen

Dorsetdag Lørdag d. 15. november afholdes generalforsamling i Dorsetgruppen. Vi mødes kl.

13.00 hos Morten Jakobsen, Lundumvej 20, 8700 Horsens. Vi begynder mødet med en tur i marken og kigge på fårene. Kl. 15.00 går vi indenfor og drikker kaffe mens vi holder selve generalforsamlingen. Af hensyn til kagebageren vil det være venligt at tilmelde sig.

Alle med interesse for Dorsetfår er velkomne.

Morten Jakobsen Tlf.: 24637178 Mail: engholm@lundum.dk

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

29

FÅR Tidsskrift for Dansk Fåreavl - ISSN: 1902-7168 Udgiver:

Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1620 København V. Redaktører: Anni Heiberg og Povl Nørgaard, Filmbyen 21, 8000 Århus C. Mail: tidsskrift@sheep.dk Tryk: Annoncer:

Skabertrang | Silkeborg Bogtryk, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg, tlf. 8682 1655 Susanne Jahnsen, Skabertrang | Silkeborg Bogtryk, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg, Tlf. dir. 4698 1630, Fax 8682 1128, mail: sj@sb-s.dk.

Udkommer 6 gange årligt.

Gengivelse af artikler m.v. er kun tilladt efter aftale med redaktøren.

Udgiver og trykkeri påtager sig intet ansvar for annoncefejl m.v.

FÅR nr. 6 afleveret til Post Danmark den 28.10 2014.

FÅR nr. 1 2015 Deadline for debatindlæg til FÅR nr. 1 2015 er d. 28. november 2014.

Læserbrev max 400 ord.

Artikler aftales på forhånd med redaktørerne.

SPIS DIT FÅR

Steak and kidney Pie Gitte Gibson, Junget Fjordlam bidrager denne gang med en tærte med fårekød og lammenyrer. Hun anbefaler opskriften som en nem gæsteret, hvis man forbereder kødet dagen i forvejen.

Ingredienser: Smør til formen 700 g kød, afpudset og skåret i stykker på 4 cm 3 lammenyrer, skåret i skiver 2 spsk mel, plus lidt til udrulning af dej salt og friskkværnet peber 3 spsk olie 1 grofthakket løg 1 fed hvidløg, finthakket 125 ml rødvin 450 ml bouillon 1 laurbærblad 400 g butterdej (fås i frosne plader) 1 pisket æg til pensling

Vejledning: 1.

2.

3.

Opvarm ovnen til 160 grader C og smør et ovnfast fad.

Lav en pose med krydret mel og tilsæt kødet. Sørg for at melblandingen bliver godt fordelt på kødet.

Opvarm olien godt og brun kødet i flere portioner. Efter bruning anbringes kødet i det ovnfaste fad. Løget steges blødt i 2-3 minutter sammen med hvidløg.

30

4.

Kog af med vin og sørg for at skrabe bunden for at løsne sediment. Tilsæt bouilonen under omrøring og bring blandingen i kog. Lad det koge i 2-3 minutter.

5. Hæld væsken over kødet, tilsæt laurbærblad og rør det hele sammen. Dæk fadet og sæt det midt i ovnen i 1,5-2 timer.

6. Smag til med salt og peber og fjern laurbærbladet. Lad kødet køle af, gerne natten over, så smagsstofferne udvikler sig.

7. Opvarm ovnen til 200 grader C. Lav en dejstribe på ca. 3 cm til at sætte på kanten af pieformen. Fugt kanten af formen og sæt striben på. Bland nyrer med kødet og fyld kødblandingen i pieformen. Fyld ikke for meget i og hold væske tilbage til sovs.

8. Fugt dejkanten med vand og dæk pien med butterdej. Sørg for at kanten presses godt til men lav et hul i midten, så damp kan slippe ud. Brug overskud af dej til at pynte pien.

9. Pensl med æg og bag pien i ovnens øverste halvdel ca. 30 minutter. Dejen skal være gylden og fyldet rygende varmt.

10. Sovsen jævnes og smages til.

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

Spis dit får

Slagtermester

Ole T. Thøgersen Næssundvej 362 V. Hvidbjerg · 7960 Karby Mors Tlf. 97 76 22 50 · Bil 21 24 22 50 Fax 97 76 20 55 • Kreaturer, heste, får og lam købes • Evt. aflivning af heste på pladsen • Producent-slagtning/ ✓

Opkøb af slagtelam

✓

Opkøb af slagtefår

✓

Alle dyr slagtes i Danmark

✓

Afregning inden 7 dage

✓

Afhentning Højeste dagspriser

nedslagtning af kreaturer • Evt. aflivning af kreaturer på marken med riffel

Michael Jensen Vildbjerg Tlf.: 40914832

SPINDING/KARTNING af

ULD

købes og afhentes

M. HAASE ApS 6270 Tønder Tlf. 7472 1926

KVALITET TIL KONKURRENCEDYGTIGE PRISER

CBH Vægte aps Vonsildvej 207 · DK-6000 Kolding Tlf. 7556 7310 · Fax. 7556 7320

• Fårevægte • Kreaturvægte • Grisevægte • Platformvægte • Vægte til gårdbutikken

RING 7556 7310 ELLER SE WWW.CBH-VAEGTE.DK

Deres egen uld og mohair f.eks. til: Forskellige strikkegarner.

Flor til filt eller dynesyning.

Plaider eller beklædning, i samarbejde med væveriet ACONDRIA. SALG af Karteflor til filtning, spinding eller fyld.

Dansk uldgarn, mange flotte farver.

Dejlige Sweaters og uldsokker.

Ring og hør nærmere!

H. HJELHOLT´S

FÅR OG LAM KØBES Altid til højeste dagspris Thyge Hansen, tlf. 2049 5212 HÅNDKARTER Flere typer og størrelser. Håndog eldrevne kartemaskiner.

Spinde- og væveredskaber.

Brochure sendes.

VÆVESTUEN v/Oppefeldt Tlf. 4649 8096 www. uldogvaev.dk ULD Hvid kvalitetsuld købes.

Indlevering første lørdag i hver måned kl. 10-12.

DANSK ULD Kærvej 50, Gl. Sole, 8722 Hedensted tlf. 7585 2035 - 2461 2035 AUSTRALSK KVALITET Salg og service af klippemaskiner til får og geder Kamme og knive slibes: Kamme kr. 40,-, knive kr. 32,-. Plus moms og porto.

SCANDAN v/ Jens E. Ambjerg-Pedersen Løvedgade 57, 4200 Slagelse Tlf. 5852 4509 · 2144 9340 scandan@mail.dk Se Scandan´s varesortiment under: www.scandan-import.dk LILLE FÅREHOLD SÆLGES 5 får, blandingsracer, primært Texel, sælges billigt grundet ophør. Pris: 3.500,- kr. Med vædder: 4.700,- kr. Har M3-status.

Ca. 600 m 15-trådet fårehegn og hegnspæle, der p.t. indhegner foldene, sælges for 2.500,- kr., hvis man selv nedtager det. Grisehuse: 800,-kr. pr. stk. Grinder, låger, fodertrug m.m. sælges til mellem 25-50% af normalprisen.

Mail: eg@paritas.dk Mobil: 36382501.

ULDSPINDERI ApS Langå, 5874 Hesselager Telefon 62 25 15 92 Telefax 62 25 15 95 e-mail: mail@hjelholt.dk www.hjelholt.dk

FÅR • 6 • NOVEMBER/DECEMBER • 2014 • ÅRGANG 79

31

ID-nr. 47707

Det sker 08. november

Fagmøde, Bygholm Landbrugsskole, Horsens

15. november

Generalforsamling, Dorsetgruppen, Horsens

B

November

December

Returneres ved varig adresseændring.

Staldbesøg og foredrag, Gram

Afsender: Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V.

02. december