Ditte Campion
handler om køn, og hvordan begrebet kan behandles danskfagligt ud fra den videnskabelige retning socialkonstruktivisme. Teorien går imod en biologisk opfattelse af køn og stiller i stedet skarpt på kønnet som en kompleks social og sproglig konstruktion. Kigger man nærmere efter, bliver det tydeligt, at køn udgør en central kampplads for forhandlinger af identitet, magt og normalitet. Ikke mindst i samfundsdebatten og medietekster, hvor emnet igen og igen dukker op. Bogens didaktiske princip er øvelsesbaseret. Fra start til slut veksles der
Ditte Campion | Blik for køn
Blik for køn – kønsdiskurser, hate speech, queerteori er en lærebog, der
1. S OCIALK ONSTRUKTIVISME OG KØN – hvad skal det betyde? 2. D ISKURSANALYSE – led efter kønnet i sproget ATE SPEECH OG INJURIOUS SPEECH 3. H – når kønsdiskurserne fanger 4. Q UEERTEORI
løbende mellem teoretisk introduktion og øvelser til implementering af
– et opgør med det genkendelige køn
teorien. Herigennem opbygger eleverne et fagligt, akademisk begrebs apparat, der sætter dem i stand til at analysere og diskutere problem
UEER SOM ANALYSEMETODE 5. Q
stillinger vedrørende køn, seksualitet, identitet, sprog og magt. Øvelserne
– lav danskfaglig kønsballade
går på tværs af danskfagets tre perspektiver og åbner op for interessante diskussioner i klassen. Fokus er på diskursanalyse, hate speech og queer Ditte Campion (f. 1977) er lektor i dansk og
6. S OCIALK ONSTRUKTIVISMEN TIL DEBAT
teoretisk analysemetode.
– en metodekritisk perspektivering
psykologi på Roskilde Gymnasium og ansat i censorkorpset for Kønsforskning ved KU.
Analysematerialet omfatter avis- og ugebladsartikler, reklamer, noveller,
Foruden undervisning og foredragsvirk-
film, reality-tv, sangtekster, hjemmesider, memes, kunstfotos samt
somhed har hun i de senere år haft fokus
litterære kanontekster. Målet er at udfordre elevernes forforståelse og
på kønsproblematikker i undervisnings-
træne deres analytiske kompetencer samt metodebevidsthed.
systemet – bl.a. som projektleder hos Roskilde Kommune i en større indsats for
Via koblingen af hverdagstemaet køn og teoristof på universitetsniveau
at fastholde drenge i uddannelse. Ditte
rammer eleverne hurtigt de højeste taksonomiske niveauer på en legende
Campion har tidligere arbejdet i medie-
og lystbetonet måde. .
branchen som bl.a. tv-vært, sangerinde og skuespiller.
3. udgave af Blik for køn – kønsdiskurser, hate speech, queerteori er
S TILOPLÆG, EKSAMENSSPØRGSMÅL 7.
Blik for køn kønsdiskurser | hate speech | queerteori
opdateret med nye stiloplæg, der matcher de nye eksamensgenrer på de Kontaktinfo: dittecampion@gmail.com
gymnasiale uddannelser.
DA N S K LÆ R E R F O R E N I N G E N S F O R L AG
OG TVÆRFAGLIGE EKSAMENSOPGAVER ANTOLOGI
Ditte Campion
Blik for køn kønsdiskurser | hate speech | queerteori
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
Ditte Campion Blik for køn – kønsdiskurser, hate speech, queerteori © Dansklærerforeningens Forlag, 2016 3. udgave, 1. oplag, 2019 Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Dorte Cappelen Forlagsredaktion: Lars Granild Forsideillustration: Bianca Del Rio & Jinkx Monsoon. Foto: Grant Lamos IV/Contributor © Getty Images Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2019 ISBN: 978-87-7211-130-8 dansklf.dk
Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettigheds havere, som kan tilkomme honorar i henhold til loven om ophavsret. Skulle der mod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om der var indgået en aftale.
Indhold
FORORD
�������������������������������������������������������������������������������������
7
1. S OCIALKONSTRUKTIVISME OG KØN – hvad skal det betyde? �������������������������������������������������������������� 9 Socialkonstruktivistisk tankegang ����������������������������������������������������� Biologi som tilfældig kønsmarkør ������������������������������������������������������ Køn er noget, man gør (performance) �������������������������������������������������� Køn er noget, der gør en (performativitet) ���������������������������������������������
2. D ISKURSANALYSE – led efter kønnet i sproget
���������������������������������������������������������
Diskursanalysens begreber ������������������������������������������������������������� Diskurser i billeder ���������������������������������������������������������������������� Diskurser i enkeltord ������������������������������������������������������������������� Køn og arbejdsliv – diskurserne i virkeligheden ��������������������������������������� Diskurser giver indblik i magtforhold ��������������������������������������������������
3. H ATE SPEECH OG INJURIOUS SPEECH – når kønsdiskurserne fanger ������������������������������������������������������ Ord, der rammer lige i maven ���������������������������������������������������������� Hvis de siger det, så bliver du det ������������������������������������������������������� Uintentionel hate speech ���������������������������������������������������������������� At forstå sig selv gennem hate speech ������������������������������������������������� Kønsdiskurser giver og fratager magt �������������������������������������������������� Diskursen om det ‘naturligt’ afstumpede hankøn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kvindens seksuelle krydsbindinger ���������������������������������������������������� Hate speech og det svære spørgsmål om ansvar ���������������������������������������
4. Q UEERTEORI – et opgør med ‘det genkendelige’ køn
�������������������������������������������
Køn betyder noget ����������������������������������������������������������������������� Den heteroseksuelle matrice ����������������������������������������������������������� Køn og seksualitet som kontinua ������������������������������������������������������� Seksualitet som konstruktion – og heteronormativiteten ����������������������������� Subversion – en metode til normforhandling ������������������������������������������ RuPaul's Drag Race – det subversive i detaljer ���������������������������������������� Subversiv uden et show �����������������������������������������������������������������
10
14
18
19
23
24
28
30
31
36
43
44
45
47
55
57 60
66
69
75
76
77
79
82
84
87
89
5. Q UEER SOM ANALYSEMETODE – lav danskfaglig kønsballade ������������������������������������������������������ Gør teksten queer ����������������������������������������������������������������������� Begynder: ‘Hvordan er koblingen?’ ���������������������������������������������������� Øvet: ‘Er det naturligt?’ ����������������������������������������������������������������� Ekspert: ‘Sjov med begærsretning’ �����������������������������������������������������
97
98
101 103 105
6. S OCIALKONSTRUKTIVISMEN TIL DEBAT – en metodekritisk perspektivering ����������������������������������������������
109
7. S TILOPLÆG, EKSAMENSS PØRGSMÅL OG TVÆRFAGLIGE EKSAMENSOPGAVER
115
����������������������������������������
Stiloplæg ��������������������������������������������������������������������������������� 116 Eksamensspørgsmål �������������������������������������������������������������������� 116 Tværfaglige eksamensopgaver ���������������������������������������������������������� 117
ANTOLOGI Tekster til kapitel 5
������������������������������������������������������������������
Herman Bang: Franz Pander ����������������������������������������������������������� Henriette Lind, Lotte Thorsen, Anette Vestergaard: af Nynnes dagbog �������������� Naja Marie Aidt: Sår �������������������������������������������������������������������� H.C. Andersen: Prindsessen paa Ærten ������������������������������������������������ Henrik Pontoppidan: Ørneflugt ��������������������������������������������������������� Johannes V. Jensen: Oktobernat �������������������������������������������������������� Cindy Sherman: Untitled #223, 1990 ���������������������������������������������������� Steen Steensen Blicher: af Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog ������������������� J.P. Jacobsen: Et Skud i Taagen �������������������������������������������������������� Nik & Jay: Boing! ������������������������������������������������������������������������
Tekster til stiloplæg, eksamensspørgsmål og tværfaglige eksamensopgaver ������������������������������������������������ Karen Blixen: De blaa Øjne ������������������������������������������������������������� Cindy Sherman: Untitled #210, 1989 ���������������������������������������������������� Kristina Nya Glaffey & Anders Haahr Rasmussen: Det var ment som en håndsrækning, men blev oplevet som et overgreb ���������������� Naja Marie Aidt: Kvinden i baren ������������������������������������������������������� Tina Tjørner: Rhianna fester løs til karneval (uddrag af artikel fra Kig Ind) �������������������������������������������������������
LITTERATURLISTE
������������������������������������������������������������������������
BILLEDFORTEGNELSE
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
119 121 135 137 145 146 150 156 157 166 179
183 185 189 190 196 201 203 207
Forord
Hvorfor skrive en lærebog om køn? For det første er min erfaring, at det er et emne, som virker lystbetonet for eleverne. Det er noget, de kender til og som regel har en holdning til. Ikke mindst fordi det er et emne, der igen og igen bliver taget op i samfundsdebatten. For det an det kan emnet køn med fordel kobles til den aktuelle videnskabelige retning socialkonstruktivisme, der med sit komplekse teori- og be grebsapparat udfordrer elevernes forforståelser og træner deres analy tiske kompetencer samt metode- og metabevidsthed. Via koblingen af hverdagstemaet køn og teoristof på universitetsniveau rammer ele verne således hurtigt de højeste taksonomiske niveauer på en legende og lystbetonet måde. Da den socialkonstruktivistiske retning – i særdeleshed queerteori med sit fokus på køn og seksualitet – snildt kan inddrages i andre fag end dansk, fx samfundsfag, engelsk (alle sprogfag), historie, psykologi, mediefag, filosofi, billedkunst og til metodediskussion i biologi, vil me get af denne lærebog være velegnet til forløb i disse fag også. Det er efterhånden almenviden, at sproget ikke er uskyldigt, og at dis kurser er med til at skabe og reproducere de livsbetingelser, vi lever under. Dette gælder også diskurser for køn. Denne bog tilbyder ikke alene værktøjer til at afdække diskurserne for køn, men også et teore tisk apparat til at diskutere dels konsekvensen af de pågældende dis kurser, og dels hvordan man kan forhandle diskurserne. Bogen er delt op i seks hovedafsnit med en progression i sværhedsgrad. Kapitel 1 præsenterer socialkonstruktivismen som teoretisk grundlag og dens relevans for arbejdet med køn. Kapitel 2 er en introduktion til diskursanalyse og arbejder grundigt og metodisk med at afdække de hegemoniske diskurser for køn i vores samfund. Kapitel 3 er en intro duktion til akademisk hate speech-teori og diskuterer konsekvenserne af de forskellige kønsdiskurser. Kapitel 4 er en indføring i queerteori og dens potentiale i forbindelse med forhandling af de hegemoniske
7
kønsdiskurser. Kapitel 5 er en udvidelse af kapitel 4, hvor der arbejdes med queerteori som litterær analysemetode. Gennem hele bogen ar bejdes der med metodebevidsthed som studieforberedende fællesnæv ner, og kapitel 6 støtter op om denne tilgang ved at indeholde et afslut tende kritisk perspektiv på socialkonstruktivismen. Bogens didaktiske princip er øvelsesbaseret. Fra start til slut veksles der løbende mellem teoretisk introduktion og øvelser til implemente ring af teorien. Selvom kapitlerne kan siges at stige i sværhedsgrad, arbejdes er der i samtlige kapitler med øvelser på hele den taksonomi ske skala (redegørelse, analyse, diskussion og vurdering). Derfor tilrå des det også, at eleverne gennemgår øvelserne, da en stor del af de fag lige pointer afsløres gennem øvelsesarbejdet. Bogens forskellige øvelser er tilrettelagt sådan, at der løbende veksles mellem alle tre danskfag lige perspektiver: litteratur, sprog og medier. På den måde kan man også vælge kun at beskæftige sig med enkelte dele af bogen, fx kun kapitel 2, kapitel 3 eller kapitel 4. Det tilrådes dog i alle tilfælde at starte med kapitel 1 som introduktion. Man kan også have ét forløb i 2. g, fx kapitel 1-3, for så i 3. g at supplere med kapitel 4-5 som selvstændigt forløb (hvor man så samtidig får repeteret stoffet fra det første forløb). Denne bog er blevet til på opfordring af elever og kollegaer, der har haft fornøjelsen af at arbejde med mine krøllede kompendier om køn og socialkonstruktivisme, og censorer, der har haft lyst til at prøve stof fet af i egen undervisning. Muligheden for at arbejde videre med mate rialet er nu hermed givet videre. Jeg vil først og fremmest rette en stor tak til Annemette Hejlsted og Mons Bissenbakker Frederiksen, hvis undervisning på Center for Kønsforskning ved KU har gjort en kæmpe forskel for min måde at opfatte verden på. Derudover en stor tak til Mette Clausen og Birgitte Darger fra Dansklærerforeningen for at bakke op om projektet – og selvfølgelig tak til min fantastiske redaktør, Lars Granild. Tak til udvalgte lærere og elever fra Roskilde Gymnasium (specielt klassen 12a) for sparring og evig inspiration. Og sidst men ikke mindst – min elskede familie samt Lasse og Marie. Ditte Campion September 2019
8
1.
SOCIAL KONSTRUKTIVISME OG KØN – hvad skal det betyde?
Ditte Campion
handler om køn, og hvordan begrebet kan behandles danskfagligt ud fra den videnskabelige retning socialkonstruktivisme. Teorien går imod en biologisk opfattelse af køn og stiller i stedet skarpt på kønnet som en kompleks social og sproglig konstruktion. Kigger man nærmere efter, bliver det tydeligt, at køn udgør en central kampplads for forhandlinger af identitet, magt og normalitet. Ikke mindst i samfundsdebatten og medietekster, hvor emnet igen og igen dukker op. Bogens didaktiske princip er øvelsesbaseret. Fra start til slut veksles der
Ditte Campion | Blik for køn
Blik for køn – kønsdiskurser, hate speech, queerteori er en lærebog, der
1. S OCIALK ONSTRUKTIVISME OG KØN – hvad skal det betyde? 2. D ISKURSANALYSE – led efter kønnet i sproget ATE SPEECH OG INJURIOUS SPEECH 3. H – når kønsdiskurserne fanger 4. Q UEERTEORI
løbende mellem teoretisk introduktion og øvelser til implementering af
– et opgør med det genkendelige køn
teorien. Herigennem opbygger eleverne et fagligt, akademisk begrebs apparat, der sætter dem i stand til at analysere og diskutere problem
UEER SOM ANALYSEMETODE 5. Q
stillinger vedrørende køn, seksualitet, identitet, sprog og magt. Øvelserne
– lav danskfaglig kønsballade
går på tværs af danskfagets tre perspektiver og åbner op for interessante diskussioner i klassen. Fokus er på diskursanalyse, hate speech og queer Ditte Campion (f. 1977) er lektor i dansk og
6. S OCIALK ONSTRUKTIVISMEN TIL DEBAT
teoretisk analysemetode.
– en metodekritisk perspektivering
psykologi på Roskilde Gymnasium og ansat i censorkorpset for Kønsforskning ved KU.
Analysematerialet omfatter avis- og ugebladsartikler, reklamer, noveller,
Foruden undervisning og foredragsvirk-
film, reality-tv, sangtekster, hjemmesider, memes, kunstfotos samt
somhed har hun i de senere år haft fokus
litterære kanontekster. Målet er at udfordre elevernes forforståelse og
på kønsproblematikker i undervisnings-
træne deres analytiske kompetencer samt metodebevidsthed.
systemet – bl.a. som projektleder hos Roskilde Kommune i en større indsats for
Via koblingen af hverdagstemaet køn og teoristof på universitetsniveau
at fastholde drenge i uddannelse. Ditte
rammer eleverne hurtigt de højeste taksonomiske niveauer på en legende
Campion har tidligere arbejdet i medie-
og lystbetonet måde. .
branchen som bl.a. tv-vært, sangerinde og skuespiller.
3. udgave af Blik for køn – kønsdiskurser, hate speech, queerteori er
S TILOPLÆG, EKSAMENSSPØRGSMÅL 7.
Blik for køn kønsdiskurser | hate speech | queerteori
opdateret med nye stiloplæg, der matcher de nye eksamensgenrer på de Kontaktinfo: dittecampion@gmail.com
gymnasiale uddannelser.
DA N S K LÆ R E R F O R E N I N G E N S F O R L AG
OG TVÆRFAGLIGE EKSAMENSOPGAVER ANTOLOGI