Maj-Britt Westi
Bente Østergaard Pedersen
Dorrit Bang
Maj-Britt Westi
Bente Østergaard Pedersen
Dorrit Bang
I denne læsebog kan du lære mine læse-fiduser.
Du skal bare øve dig – hver dag!
Du skal øve dig i at lytte til højtlæsning.
Husk at gå på ordjagt - året rundt!
Du skal øve dig i at læse med læsefinger.
Du skal øve dig i at finde tegn på fakta eller fiktion.
Husk at læse sammen med dine forældre - hver dag!
Læsefidusen guider i tilgang til tekstforståelse. De femten kapitler i Læsebogen er opdelt i tre dele:
LYT OG TAL: Dialogisk læsning med fokus på ordforråd og lytteforståelse.
LÆS OG LÆS: Fælleslæsning og selvstændig læsning med fokus på ordafkodning og læseforståelse i tekster med progression og gentagelser af ord (fx hyppige og almindelige ikke-lydrette ord).
LÆS OG SKRIV: Fælleslæsning af fakta og fiktion med fokus på ordkendskab og genreforståelse.
Du skal øve dig i at lytte til højtlæsning.
Klassikere er altid moderne. Især fordi klassikerne er slidstærke og sætter spor i den moderene litteratur. LYT OG TAL-teksterne er uddrag af bøger, især fra den klassiske børnelitteratur, som kan give stof til eftertanke og medvirke til dannelse som menneske. I skolen: Læreren læser teksten højt og skaber dialog, hvor eleverne er aktive i samtale om teksten. Fokus: Sprogforståelse, herunder lytteforståelse og ordforråd.
Du skal øve dig i at læse med læsefinger.
Øvelse gør mester! LÆS OG LÆS-teksterne er skrevet med det formål, at begynderlæseren kan få succes med sin afkodning af skreven tekst. I skolen: Læreren underviser i tekstlæsning, herunder både afkodnings- og forståelsesstrategier (= læsefiduser) før, under og efter læsning. Fokus: Afkodning, herunder identifikation af skrevne ord både lydrette ord og almindelige ikke-lydrette ord og forståelse.
Du skal øve dig i at finde tegn på fakta eller fiktion.
Der er tekster alle vegne. Nogle har tegn fra fiktion, andre har tegn fra fakta-genrer. LÆS OG SKRIVteksterne er skrevet som eksempler på tekster, som elever kan møde i deres hverdag. I skolen: Læreren læser teksten højt (før fælleslæsning) og underviser i: tekstens formål, afsender-modtagerforhold, struktur og sproglige træk. Fokus: Tekstforståelse, herunder viden om fortællende og informerende teksters struktur.
1. Kapitel
Gummi-Tarzan side 8
Lilli og Lasse side 12
Lilli og Lasse ABC side 14
2. Kapitel
Halfdans ABC side 16
Det er nat side 18
Lilli og Lasses huskeremser side 20
3. Kapitel
Mis med de blå øjne side 22
Lilli vil bade side 26
Lilli og Lasses faktabog om katten side 28
4. Kapitel
De tre Bukke Bruse side 30
På fisketur side 32
Lilli og Lasses eventyrbog med De tre ønsker side 36
5. Kapitel
Vitello får en klam kæreste side 38
Lasse får et brev side 40
Lasses breve side 44
6. Kapitel
Den gode gamle rævebog side 46
Hvor er tyven? side 50
Lilli og Lasses faktabog om ræven side 54
Læsebogen indeholder ti kapitler. Alle kapitler er opdelt i tre dele med hver sin
7. Kapitel
Rasmus Klump på Nordpolen side 56
Lasse ser lys på himlen side 60
Lilli og Lasses tegneserier side 64
8. Kapitel
Tor hos Udgårdsloke side 66
Alene på isen side 70
Kajs rejsedagbog side 74
9. Kapitel
MESTER, MESTER, MESTER side 76
Leg i parken side 80
Lilli og Lasses faktabog om hunden side 84
10. Kapitel
Frøkongen eller Jernhenrik side 86
Kys frøen side 90
Lilli og Lasses eventyrbog med
Rødhætte side 94
11. Kapitel
Hurtige Henning Historier side 96
Det blæser op side 100
Lilli og Lasses spil side 104
12. Kapitel
Pippi Langstrømpe side 106
En efterlysning side 110
Marias efterlysning side 116
13. Kapitel
Klods-Hans side 118
Den store pandekagedyst side 122
Kajs opskrifter side 126
14. Kapitel
Snøvsen side 128
Hele molevitten side 132
Kajs quiz-bog side 136
15. Kapitel
Otto er et næsehorn side 138
Sommerfest på den lille havn side 142
Lilli og Lasses skattejagt side 148
Året rundt side 150
Sammen om læsning side 156
Læsefiduser side 158
at være på ordjagt og samle ordforråd
at øve sig i læsefidusstrategier i hverdagen både i skole og hjemme.
af Ole Lund Kirkegaard
Henne i skolen skulle Ivan Olsen og de andre børn lære bogstaver og al den slags.
Men det gik ikke så godt. Ikke for Ivan Olsen i hvert fald.
Han kunne ikke huske, hvad bogstaverne hed. Han syntes, de lignede hinanden alle sammen, og når de stod i bogen, så de ud som myrer, der stod i lange rækker.
Næsten alle de andre børn kunne lære bogstaver, og nogle af børnene kunne læse i rigtige bøger. Men Ivan Olsen kunne ikke læse noget som helst. Han sad bare og svedte inden i hænderne, mens han prøvede at huske, hvad alle de mange bogstaver hed.
Læreren var ellers rar nok.
Her er han
Han hjalp Ivan, så godt han kunne, men det hjalp bare ikke ret meget.
„Det er så kedeligt at lære bogstaver, “ sagde Ivan til læreren. „Kunne vi ikke lave noget andet? “
„Næhh,“ sagde læreren. „I skolen bliver man nødt til at lære det, der står i bøgerne.“
„Hvorfor det?“ spurgte Ivan.
„Jahh,“ sagde læreren. „Det står der vistnok i loven, og loven skal man jo følge.“
„Kan du så ikke lave lidt om på loven?“ spurgte Ivan.
„Næhh,“ sagde læreren. „Jeg er bare en ganske almindelig mand, som ikke kan lave om på noget som helst.“
„Det var en skam,“ sagde Ivan. „For jeg får vist aldrig lært alle de tusind bogstaver.“
„Nåhh,“ sagde læreren. „Så mange er der nu slet ikke.“
„Jeg synes, der er ganske forfærdelig mange,“ sagde Ivan og kikkede på bogstaverne, der myldrede rundt på papiret som myrerne i en myretue. „Alt, alt for mange, synes jeg.“
Her kan du se bogstaverne myldre rundt for Ivan Olsen
Når Ivan Olsen så kom hjem fra skole, sagde hans far – hr. Olsen:
„Nå, knægt, hvad har du så lært i skolen i dag?“
„Æhh,“ sagde Ivan Olsen. „Ikke sådan noget særligt.“
„Hva’ beha’r,“ råbte hans far. „Ikke noget særligt. Vil det sige, at I slet ikke har lært noget i skolen i dag?“
„Jahh …“ sagde Ivan. „Ikke mig, i hvert fald.“
„Det er for galt,“ råbte hans far. „Det er en skandale. Her går jeg og betaler skat i dyre domme, bare for at min søn kan gå i skole og lære noget og blive lige så klog og dygtig som sin far. Og hvad får jeg så for alle de mange penge?“
„Det ved jeg ikke,“ sagde Ivan.
„Nej, men det ved jeg,“ skreg hans far. „Jeg får en dum og uduelig søn.“
Han bankede sit hoved ned i bordet – sådan
„Hvad har jeg arme mand dog gjort?“ råbte han.
„Du har nok slået hovedet,“ sagde Ivan Olsen og gik sin vej.
I skolen havde børnene somme tider gymnastik.
I gymnastiktimerne spillede pigerne bold og dansede til musik.
Men drengene dansede ikke.
Drengene i den skole skulle nemlig lære at strække og bøje deres arme og ben, så deres muskler kunne blive større.
De skulle også klatre i ribber – ligesom aber – og de skulle springe buk.
En buk var en stor, firkantet kasse på fire ben.
Ivan Olsen var bange for at klatre i ribberne og springe over bukken, for han var bange for at falde ned og få næseblod.
Det sagde han til gymnastiklæreren. „Arhh,“ sagde gymnastiklæreren, som var blevet gymnastiklærer, fordi han var så dygtig til at springe over bukken, og som derfor troede, at alle andre mennesker var lige så vilde med det.
„Arhh,“ sagde han. „Sådan en rask dreng som dig er da ikke bange for noget, hva’?“
„Jo,“ sagde Ivan Olsen.
„Arhh,“ sagde gymnastiklæreren, som helt havde glemt, hvordan det var at være lille og bange. „Så må du sandelig øve dig.“
„Nej, tak,“ sagde Ivan.
„Jo, jo,“ sagde gymnastiklæreren. „Du går jo i skole for at lære noget.“
Og så skubbede han Ivan Olsen op på bukken, og der sad Ivan så og trak maven sammen af bare skræk – indtil han faldt ned og fik næseblod.
Her falder Ivan ned fra bukken og får næseblod
„Hov – op igen,“ sagde gymnastiklæreren.
„Sådan en stor dreng tuder da ikke for så lidt, hva’?“
„Nøhh,“ sagde Ivan Olsen og tørrede sin blodtud. „Det gør sådan en stor dreng vel ikke.“
Men Ivan følte sig ikke som en stor dreng.
Han følte sig som en meget lille og meget tynd dreng, som hver dag fik buksevand og klø og næseblod – og som alligevel ikke måtte tude.
Ivan Olsen syntes, at verden var meget, meget mærkelig.
Tænk højt og tal om teksten: Hvordan er det at gå i skole for Ivan Olsen?
Hvordan kan Ivan Olsen få fidus til at læse bogstaver? Hvem kan hjælpe Ivan Olsen? Hvad er det bedste og værste sted i teksten? Hvad undrer I jer over i teksten? Hvad kan du genkende fra din hverdag?
Her er Lilli.
Lilli er 7 år.
Her er Lasse.
Lasse er 9 år.
Lilli og Lasse bor på en hus-båd.
Lilli og Lasse bor på en gul hus-båd.
Lilli og Lasse har en far.
Lilli og Lasses far er pilot.
Lilli og Lasse er alene.
Lilli og Lasse er alene på den gule hus-båd.
Tal om læsefidus-ikonet: Se på billederne og gæt på, hvad teksten handler om. Find og lær: -e i udlyd (læse, lytte). Nabo-r (myre, myrer). Punktum. Stort begyndelsesbogstav.
Lær og husk øveord: bor den er har her ikke kan også vil år.
Se og læs billeder.
Lasse vil læse.
Lilli vil ikke læse.
Lilli vil lytte.
Lilli kan se en bi.
Nu kan Lilli ikke lytte.
Lasse kan også se en bi.
Lasse vil slå.
Lasse vil slå bien.
Nu kan Lilli også se en myre.
Lilli kan se to myrer.
Lilli vil tælle.
Lilli kan tælle ni myrer.
Lilli kan tælle ti myrer.
Lilli kan tælle …
Se en bi, tæl til ti.
Tænk og tryk • • • : Kan du gætte handlingen ud fra billederne? Kan du finde og læse -e i udlyd? Kan du læse de ti øveord?
Tænk højt: Hvor er Lilli og Lasses far og mor?
A a som a be
B b som b anan
C c som c ykel eller c ampingvogn
D d som d inosaur
E e som e gern
F f som f isk
G g som g iraf
Find tegn på fakta eller fiktion.
Læs overskriften. Læs og tjek om teksten giver informationer, som kan bruges i virkeligheden.
Tænk højt: Hvad er en liste? Hvad er en huske-liste? Hvad er rækkefølgen i en ABC-liste?
H h som h und
I i som i s
J j som j æger
K k som k at
L l som l øve
M m som m us
N n som n æsehorn
Sig den første lyd i ordet.
O o som o rm
P p som p ingvin
Q q som q uiz
R r som r æv
S s som s ol
T t som t iger
U u som u gle
V v som v ampyr
W w som w c
X x som x ylofon
Y y som y ver
Z z som z ebra
Æ æ som æ ble Ø ø som ø Å å som å l
Brug listen som huskeliste i hverdagen. Husk forskel på et bogstavs form som stort og som lille. Husk forskel på et bogstavs navn og lyd. Listen kan bruges som model til at skrive en ABC-liste.
Tænk og tryk • • • : Kan du sige den første lyd i hvert huskeord?
Tekst: Halfdan Rasmussen (1951) Melodi: John Høybye (1970)
1. Hvem har malet himlen blå?
Det er svært at svare på. Men jeg tror den fik sit skær fra de blå violer der.
La-la-lu-la-lu-la-lej.
2. Hvem har farvet havet blåt?
Jo, min ven, det ved jeg godt: Havet er så blåt fordi du har kigget dybt deri.
La-la-lu-la-lu-la-lej.
3. Hvem har farvet rosen rød?
Det har solen med sin glød. Hvem har malet næsen sort?
Det har lille Søren gjort.
La-la-lu-la-lu-la-lej.
Tal om ord og udtryk, fx: Hvad betyder: skær, blå violer, kigge dybt blå øjne/blåt hav, glød, forskel på malet/farvet: Hvem har malet/farvet ... Lyt, syng og læs sangteksten: Hvem har malet himlen blå?
Fokus: Sprogforståelse, herunder lytteforståelse/ læseforståelse og ordforråd.
Tekst: N.F.S. Grundtvig (1844)
Melodi: Johan H. Nebelong (1889)
1. Nu falmer skoven trindt om land, og fuglestemmen daler, nu storken flyver over strand, ham følge viltre svaler.
2. Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde.
3. Men i vor lade, på vor lo,
4. Og han, som vokse lod på jord de gyldne aks og vipper, han bliver hos os med sit ord, det ord, som aldrig glipper.
5. Ham takke alle vi med sang for alt, hvad han har givet, for hvad han vokse lod i vang, for ordet og for livet!
Tal om ord og udtryk, fx: Hvad betyder: trindt (rundt), viltre (muntre), vipper bolde (fyldige kornaks), traver (samling af neg på kornmarken), vang (mark). Lyt, syng og læs sangteksten: Nu falmer skoven trindt om land. Fokus: Sprogforståelse, herunder lytteforståelse/ læseforståelse og ordforråd.
FØR I læser
Hjælp dit barn med at forstå teksten ved at tale om teksten (bogen), FØR I læser den.
Tænk højt, og stil spørgsmål:
Hvad mon titlen betyder?
Hvad kan du se på bogens forside?
Hvad kan du se på billederne?
Hvilke ord (udtryk) er underlige eller ukendte, fx: Hvad betyder ordet “ skat”?
MENS I læser
Hjælp dit barn med at forstå teksten ved at tale om indholdet, MENS I læser den.
Hjælp dit barn med at stille spørgsmål til teksten.
Læs teksten flere gange, fx:
Første gang uden pauser, måske mens barnet lukker øjnene og ser sin indre film.
Anden gang med pauser, måske efter hvert afsnit.
Tænk højt, og stil spørgsmål:
Hvem kan kaldes hovedperson?
Hvad får vi at vide om hovedpersonen/-erne?
Hvorfor mon hovedpersonen/-erne gør sådan?
Hvad ville du gøre?
Hvad mon teksten handler om?
Hvem har hovedrollerne i teksten?
Tredje gang med eller uden pauser. Lad barnet bestemme.
EFTER I har læst
Hjælp dit barn med at forstå teksten bedre ved at tale om teksten, EFTER I har læst den.
Tænk højt, og stil spørgsmål, fx:
Kan du genfortælle det, vi har læst sammen?
Kan du gætte og forestille dig, hvad der sker efter det, vi har læst sammen?
Kan du genkende noget fra din hverdag?
dig som forælder:
forælder spiller du en vigtig rolle i dit
læseliv. Forskning viser, at når du
læser sammen dagligt og taler om det, I læser, er det med til at fremme dit barns sprog og læseudvikling (READ, 2016). Læs både fiktions- og faktabøger. I kan fx låne eller købe bøgerne fra Læsefidusens bogreol (se side 3), så I kan læse, hvad der sker efter hvert uddrag af de ti højtlæsningsbøger i LYT OG TAL i denne bog. I kan quizze og bruge nye ord fra bøgerne i hverdagen. Det giver dit barn nye ord at tænke over og vokse med.
FØR I læser
Hjælp dit barn med at forstå teksten ved at tale om teksten, FØR I læser den.
(Ligesom FØR din højtlæsning).
Hjælp dit barn med at læse ved at bruge forskellige læsefiduser (strategier) til at læse ord.
Hjælp dit barn med at bruge sin læsefinger. Det er en god fidus, når man skal øve sig på at læse selv.
MENS I læser
Jeg vil være ven med alle bogstaver!
Hjælp dit barn med at forstå teksten ved at tale om indholdet, MENS I læser (ligesom MENS du læser højt).
Hjælp med at læse ord ved forskellige forsøg.
• Sig hvert bogstavs lyd.
• Sig ordet på robotsprog , dvs. langsomt og tydeligt.
• Se godt på ordets form. Tage et foto af ordet med dine øjne.
Læs ordet for dit barn, hvis barnet ønsker det.
EFTER I har læst
Hjælp dit barn med at forstå teksten bedre ved at tale om teksten, EFTER I har læst (ligesom EFTER din højtlæsning).
Hjælp dit barn med at læse de ord, der driller. Find en passende læefidus på de næste sider. Tal om, hvordan det gik med at læse.
Vær sammen om barnets læsning i hjemmet.
Find et rart sted og et roligt tidspunkt.
Sluk den ydre skærm og, tænd den indre.
Hvilken læsefidus skal jeg vælge?
Hvordan synes du, at det gik med at læse?
Læs sammen med dit barn – gerne 10-20 minutter om dagen.
Her kan du se mine læsefiduser
Se og læs billeder.
Se på siden. Læs overskrifter.
Sig den første lyd i ordet.
Lyt efter rim.
Find ord i ord.
Se på siden. Hvad skal du gøre?
Sig de første lyde i ordet.
Del ordet i stavelser.
Gå tilbage. Læs igen.
Sig alle bogstav-lyde.
Se på endelser.
Glid ind i ordet.
Læsefidusen MIN LÆSEBOG 1
Maj-Britt Westi
Dorrit Bang
Bente Østergaard Pedersen
© 2016 Dansklærerforeningens Forlag
2. udgave, 1. oplag
Forlagsredaktion: Lotte Hjortshøj og Erica Price Terp
Illustrationer: Gunhild Rød, Peter Bay Alexandersen
Omslag og tilrettelæggelse: andresen design
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller i virksomheder, der har indgået aftale med Copydan
Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.
ISBN: 978-87-7211-349-4
Tryk hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark 2023
Dansklf.dk
I Læsefidusen præsenteres eleverne for enkle lydrette og lydlette tekster med indbygget progression. Teksterne bliver udfoldet i et hyggeligt univers med charmerende illustrationer, hvor man følger Lilli på 7 år og Lasse på 9 år i Broby. Systemet tager udgangspunkt i elevernes møde med forskellige teksttyper og sætter fokus på arbejdet med at forholde sig til centrale temaer, og der sættes spot på sproget – eksplicit på udviklingen af ordkendskab, sprogforståelse og genreforståelse.
MIN LÆSEBOG 1 består af 15 kapitler, og hvert kapitel indeholder tre tilgange til tekster:
LYT OG TAL – relevant børnelitteratur til højtlæsning
Fokus: Elevens ordkendskab og sprogforståelse ved dialogisk højtlæsning af relevant børnelitteratur.
LÆS OG LÆS – afkodningstekster med lydrette og lydlette ord
Fokus: Elevens afkodning og læseforståelse ved selvlæsning af fiktionstekster om Lilli og Lasse i Broby.
LÆS OG SKRIV – fiktions- og faktatekster
Fokus: Elevens genreforståelse ved fælleslæsning af fiktion og faktatekster.
MIN LÆSEBOG 1 understøtter Forenklede Fælles Mål og er bygget op omkring danskfagets fire kompetenceområder. I MIN LÆSEBOG 1 skal eleverne lytte, læse, skrive, opbygge viden om og erfaringer med både fiktion- og faktatekster.
Læsning er en nøglefærdighed!
Læsefidusen 1 består af: MIN LÆSEBOG – MIN ARBEJDSBOG – LÆRERHÅNDBOG