Digte og kunst
DANSKLÆRERFORENINGENS
Når du mærker et værk, så går du fra at analysere dig frem til, hvad værket betyder, til at mærke efter, hvad værket gør ved dig.
Digte og kunst
Verden er vaad og lys -
Himlen er tung af væde…
Hjertet er tungt af Lykke, lykkeligt nær ved at græde.
Morten Nielsen, „Foraarets horisont“, 1943
Uden titel, maleri af Frederik Næblerød
defolianterne findes, digt af Inger Christensen
Luke og Regitze, dejportrætter, foto af Søren Dahlgaard
Selvportrætter, foto af Edvard Munch
Hugos Vuggevise, digt af Thomas Helmig
Bird on wire, installation af Kaarina Kaikkonen
Uden titel, digt af Sofie Diemer
Adam-Kadmon, skulptur af Christian Lemmerz
Jeg vil garne blive lyklig, kunstværk af Gudrun Hasle
Foraarets horisont, digt af Morten Nielsen
KAN DU MÆRKE DET?
I denne bog vil du blive præsenteret for en række digte og kunstværker, som du skal opleve, mærke og undersøge. Du skal sætte ord på, hvad du oplever og føler, ligesom du skal analysere og fortolke værkerne. Du vil møde digte, malerier, portrætfotos og kunstinstallationer, der alle har potentiale til at ramme dig. De har nemlig både puls, nerve og kraft.
Måske er du vant til at tage afsæt i en analysemodel, når du arbejder med værker.
Det skal du ikke i denne bog. Faktisk skal du tænke lige omvendt. På samme måde som du kan mærke og opleve følelser, når du hører musik, kan digte og kunstværker tænde dine følelser. Men det kræver, at du bliver nysgerrig på værket og mærker, hvilke følelser det sætter i gang i dig.
I Værker du mærker er fokus at åbne og undersøge værker ud fra, hvad du oplever. Det vil sige, du skal bruge dine sanser i mødet med værkerne og i din bearbejdelse af dem. Det er, hvad du oplever, erfarer og erkender, når du ser, hører og læser værkerne, der er udgangspunktet for arbejdet med dem. Du skal blive klogere på værkerne, men du skal også blive klogere på dig selv og den verden, du er en del af. Og du skal få nye erfaringer ved at dele dine oplevelser og lytte til dine klassekammerater. Det er en øvelse også at kunne mærke et værk og bruge sin mavefornemmelse og intuition, når du oplever et værk. Når du mærker et værk, så går du fra at analysere dig frem til, hvad værket betyder, til at mærke efter, hvad værket gør ved dig.
Hvis du intet mærker, kan det være svært at engagere sig i at analysere et værk. Når du derimod oplever og mærker et værk, er det et godt afsæt for det videre analyse- og fortolkningsarbejde. Og når du efter at have analyseret er kommet tættere på værket, giver det faglig mening at genbesøge værket og sammen med andre reflektere over, hvad og hvordan du nu oplever værket.
I bogen her skal du igennem fem faser, når du arbejder med et værk:
1. TÆND
Du skal på krogen og blive nysgerrig og engageret i at møde værket.
2. MØD OG MÆRK VÆRKET
Du skal møde, opleve og mærke værket. Tænk over, hvad værket gør ved dig. Hvilke følelser og stemninger sætter det i gang?
3. KOM TÆTTERE PÅ VÆRKET
Du skal tættere på værket ved at arbejde kreativt og producerende og herigennem opnå analytisk forståelse. Det handler om at gøre værket levende og relevant, og om at undersøge på en anderledes måde, hvor du bruger dine første oplevelser som udgangspunkt for en producerende analyse. Du mærker, at dine oplevelser med værket får betydning for dig.
4. DISKUTÉR
Du skal kvalificere dine oplevelser og diskutere, hvordan dine oplevelser af værket er blevet påvirket, når du genbesøger værket efter at have analyseret det. Hvordan læser og ser du nu værket?
5. PERSPEKTIVÉR
Du skal perspektivere værket til dig selv og verden.
Er du klar til at mærke nogle værker? Skærp dine sanser, for dem skal du bruge.
MIG, MIG, MIG
OG DIG
– PORTRÆTTER
OG SELFIES
Tjek din telefon. Hvor mange selfies har du iblandt dine fotos?
Selfies er blevet en vigtig måde at kommunikere på.
I stedet for at skrive og fortælle, hvad man laver, og hvem man er sammen med, tager mange en selfie i de omgivelser, de er en del af.
En selfie er et selvportræt. Og i et selvportræt er det én selv, der giver et billede af, hvordan man gerne vil fremstilles over for andre. En selfie viser ofte én selv på en positiv måde, medmindre man går i den modsatte grøft og fx med mørke rande under øjnene viser, hvor træt man er – eller med himmelvendte øjne viser, at man næsten ikke kan overskue endnu en danskaflevering.
Et portræt er noget andet. Det kan være et maleri, et fotografi, en skulptur eller en tekst. Portrættet kan vise, hvordan personen ser ud, men det kan også fortælle om personlige kampe og udfordringer. Man kan portrættere både kendte og ukendte, og det kræver ofte, at kunstneren følger den, der skal laves et portræt af, gennem længere tid for at forstå, hvordan personen oplever verden.
I dette kapitel skal du både arbejde med portrætter og selfies.
Selvportrætter af Edvard Munch
Ordet „selfie“ blev først kendt i 2013, men det at tage billeder af sig selv er ikke et nyt fænomen. Den norske billedkunstner Edvard Munch gjorde det for over 100 år siden. I 1902 købte han sit første kamera og begyndte at tage billeder. Han viste ikke sine fotografier til offentligheden, men de fotos, han efterlod, viser, at han akkurat som os, der tager selfies, også tog billeder af sig selv. Billederne kunne både være spontane og iscenesatte.
Han tog billeder af sig selv foran et af sine malerier eller på stranden, og han tog også selfies af sig selv, når han var syg og lå i sengen.
Han efterlod sig 261 fotos af sig selv, hvilket er usædvanligt mange for den tid.
TÆND
1 Tag en selfie
Alene
• Tag to sort/hvide selfies. Det ene skal være spontant og det andet iscenesat. Du må ikke bruge et filter, men kan lege med perspektivet, baggrunden, skarpheden m.v.
2 Del, skriv og få en kommentar
Alene + makker
• Forestil dig, at du skal lave et opslag på et SoMe. Skriv hashtags og få en makker til at kommentere dit billede.
Den norske billedkunstner Edvard Munch (1863-1944) var en verdenskendt kunstner, og hans maleri Skriget er kendt i hele verden. Men hvad de færreste ved, er, at han også elskede at fotografere og tage billeder af sig selv – lang tid før begrebet „selfie“ blev kendt.
LÆRERNOTE: Opgave 1+2: Opret evt. en Instragramkonto særligt til projektet, hvor eleverne kan poste deres Munch-selfies.
Edvard Munch, selvportrett foran egne malerier, Ekely (1930). Foto © Munchmuseet /Edvard Munch
MØD OG MÆRK VÆRKET
3 Den første oplevelse
Alene
• Se på Edvard Munks to selvportrætter her på opslaget og færdiggør sætningerne:
- Jeg oplever at …
- Jeg kommer til at tænke på …
- Jeg får en følelse af …
- Jeg kan mærke, at …
- Jeg undrer mig over …
4 Tal om jeres første oplevelser
Klasse
• Tal om jeres umiddelbare oplevelser af værkerne i klassen.
- Hvad er I enige om, og hvor er jeres oplevelser forskellige?
Edvard Munch, selvportrett foran „Marats død“, Ekely (1930). Foto © Munchmuseet /Edvard Munch
KOM TÆTTERE PÅ VÆRKET
Jeg elsker …
Jeg drømmer om …
Jeg bekymrer mig om …
• Tal om ...
vil gerne fremstå som et menneske, der …
- Hvordan oplever I Edvard Munch ud fra hans selvportrætter?
- Hvorfor tror I, at han har valgt at tage fotografierne, som han har gjort?
• Hvordan ville Edvard Munch præsentere sig selv med ord?
Færdiggør disse sætninger:
- Jeg hedder …
- Jeg drømmer om …
- Jeg elsker …
- Jeg bekymrer mig om …
- Jeg vil gerne fremstå som et menneske, der …
Jeg
Jeg hedder …
Edvard Munch så sig selv som amatørfotograf.
Han eksperimenterede med fotografiet og benyttede det som en slags skitseblok.
Ligesom i sine malede portrætter brugte han sine fotos til at vise et „jeg“ og forskellige personligheder.
Både hans skrøbelige jeg, det stærke jeg, det humoristiske jeg og det syge jeg.
Da han blev ældre, eksperimenterede han med fotografiet og virkemidlerne.
På den måde kan hans sene fotos minde om vores moderne hurtige „selfies“, der ikke er opstillede og kan indeholde tekniske fejl.
Fx kunne anderledes kameravinkler og hurtige bevægelser få ham til at se utydelig og spøgelsesagtig ud.
6 Post Munchs selfie
Makker
• På Edvard Munchs tid eksisterede de sociale medier ikke. Han tog derfor kun billederne til sig selv. Men hvis han nu skulle have postet den selfie, du kan se på side 39, hvilke hashtags tror I så, han ville have brugt?
Han tog billeder af sig selv foran et af sine malerier eller på stranden, og han tog også selfies af sig selv, når han var syg og lå i sengen.
7 Tal om Edvard Munchs virkemidler
Makker
• Vælg en af Edvard Munchs selfies fra side 38-39.
• Hvilke to virkemidler oplever I stærkest på billedet? Hvorfor?
Tag selv en selfie, hvor du bruger et af de virkemidler, Edvard Munch bruger.
Når du arbejder med selfies og portrætter (og billeder generelt), kan du fx undersøge, hvordan disse seks virkemidler bliver brugt:
1 Beskæring
2 Komposition, herunder de enkelte genstandes placering og betydning
3 Billedets linjer, dybde og planer – hvordan skabes der ro og/eller uro?
4 Balance og perspektiv
5 Det gyldne snit
6 Farvevalg, lys og skygge.
Det er vigtigt, at du først giver dig tid til at opleve selfien/ portrættet. Herefter kan du arbejde dig ind i værket og blive klogere på den portrætterede. Hvilken betydning har det fx, at Edvard Munchs ansigt er sløret, mens baggrunden er skarp?
Er der tale om en form for bevægelse, udtryk for et dårligt kamera, eller hvordan bør vi ud fra brugen af virkemidler tolke og forstå hans selfie?
DISKUTÉR
8 Diskutér portrætter og selfies
Alene + klasse
• Tal om, hvordan Søren Dahlgaard og Edvard Munch laver portrætter og selfies. Kig både på dejportrætterne side 29-30 og Edvard Munchs selfies side 38-39 igen.
• Hvilke virkemidler bruger de to kunstnere?
• Hvilke stemninger udtrykker de to kunstneres portrætter?
• Lav et Venn-diagram og skriv forskelle og ligheder ind.
• Tal også om, hvilke virkemidler I har brugt i jeres egne selfies.
Søren Dahlgaard Edvard Munch
PERSPEKTIVÉR
9 Tidens tand
Klasse
• Tal om, hvilken rolle det spiller, at der er mere end hundrede år mellem de to kunstneres udtryk? Hvordan kan I se det?
10 Iscenesættelse og selviscenesættelse
Makker + klasse
• Søg i Statens Museum for Kunst (SMK) eller i Kunsten Museum of Modern Art Aalborgs digitale samlinger efter portrætter eller værker, der minder dig om enten Søren Dahlgaards værker eller Edvard Munchs selfies.
• Fortæl et andet makkerpar, hvorfor I har valgt jeres værker, og hvordan de minder jer om enten Søren Dahlgaards eller Edvard Munchs portrætter.
LÆRERNOTE: Opgave 10: Har I tid og mulighed, vil et besøg på et kunstmuseum være oplagt. På de fleste kunstmuseer er der gratis adgang for unge under 18 år. Gå på jagt efter portrætter.
VISUAL THINKING STRATEGIES
KÆRE LÆRER
Serien Værker du mærker er inspireret af VTS-metoden Visual Thinking Strategies, som er en måde at tale om kunst på sammen i en gruppe.
Her er metoden brugt til også at være en indgangsvinkel til at analysere og tolke digte ud fra. Som fælles betegnelse for kunst og digte bruger vi termen: værker.
Både kunst og digte har det tilfælles, at man ikke umiddelbart behøver at forstå værkerne, men snarere skal sanse, fornemme og mærke dem: Hvad gør værkerne ved mig?
VTS-metoden lægger op til, at eleverne bliver nysgerrige og udvikler deres måde at se på kunst på ved at reflektere og gentænke, hvorfor de oplever kunst, som netop de gør. Perspektivet flyttes fra, hvad værket betyder, til, hvad eleverne ser i værket, eller hvordan de oplever værket, og hvad det får dem til at tænke på.
VTS-metoden er meget „tekstnær“, da eleverne hele tiden skal forholde sig til værket, og hvad det er i værket, der får dem til tænke og mærke, hvad de gør.
Når eleverne har givet udtryk for de indtryk, de får ved at se og læse værkerne, kvalificeres deres oplevelse ved, at de arbejder med producerende analyse og får faglige input, hvorefter de genbesøger værket og nu diskuterer i fællesskabet, hvordan de nu oplever værket.
VÆRKER DU MÆRKER – Digte og kunst Af Marianne Hundebøl og Peter Juul
© 2025 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2025
Forlagsredaktion: Cecilie Bogh Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Inge Rand
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node.
Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.
Tak til Kenneth Jakobsen Bøye for at udtænke De fem faser som en æstetisk tilgang til tekstarbejde.
For at mindske transport og CO2-aftryk mest muligt, er bogen trykt i Danmark ved hjælp af 100 % grøn strøm. Papiret er fremstillet i Sverige og opfylder FSC og Svanemærket om bæredygtigt skovbrug, energioptimering samt lavt CO2-aftryk.
Trykt hos Tarm Bogtryk Printed in Denmark 2025
ISBN: 978-87-7211-450-7
dansklf.dk
præsenterer dig for digte, malerier, portrætfotos og kunstinstallationer af kunstnere som bl.a. Frederik Næblerød, Gudrun Hasle, Inger Christensen og Thomas Helmig. Du skal bruge dine sanser i mødet med værkerne, og det, du oplever, erfarer og erkender, er udgangspunktet for at arbejde med dem.