Soffy Langballe Løvschall & Maibrit Schmitt
Litteraturundervisning
Udskoling ~ Ungdomsuddannelser
Soffy Langballe Løvschall & Maibrit Schmitt
Litteraturundervisning
Udskoling ~ Ungdomsuddannelser
Soffy Langballe Løvschall & Maibrit Schmitt
Litteraturundervisning
Udskoling ~ Ungdomsuddannelser
Løft læseglæden
Tid til læsning – 33
Højtlæsning – 34
Læserefleksioner – 36
Find et digt – 38
Ind i teksten
Tegn en forside – 41
Emojis – 42
Tekstens titel – 44
Rollelæsning – 46
Tekstens ting – 48
Jeg føler – 50
Ned i teksten
Tidslinje – 53
Tegn en tegneserie – 54
Moodboard – 56
Tableau – 58
Byg din viden – 60
One-pager – 62
Lav et meme – 64
Haiku – 66
Isbjergene – 68
Skriv et postkort – 70
AI-illustration – 72
Skriv en slutning – 74
Omskriv teksten – 76
Citatpilen – 78
Ordkort – 80
Samtalekort – 82
Ud af teksten
Tatovering – 85
Litteraturanmeldelse – 86
Provoker som – 88
I mesterlære – 90
Kære klassebrevkasse – 92
Spørg forfatteren – 94
Forord
Titlerne i serien Bedst til dansk har til formål at levere grundlæggende viden og konkrete idéer til en tidssvarende, motiverende og fagligt funderet undervisning inden for relevante danskfaglige områder. Bøgerne er udarbejdet af dygtige og erfarne teoretikere og praktikere.
De enkelte bøger i serien er rettet mod et eller flere trin spændende fra grundskolens indskoling til ungdomsuddannelserne og er målrettet undervisere samt studerende på læreruddannelsen.
Bøgerne indledes med en faglig introduktion, der giver en grundlæggende forståelse af bogens specifikke fagområde.
I bøgernes anden del præsenteres en række konkrete aktiviteter, der er lige til at bruge i undervisningen. Aktiviteterne er designet til at kunne gennemføres inden for et enkelt eller to moduler. Hver aktivitet introduceres kort og indeholder en beskrivelse af formål, forberedelse og materialer, organiseringsform, supplerende idéer samt eventuelle differentieringsmuligheder med henblik på at tilpasse aktiviteten til forskellige niveauer.
Til flere af undervisningsaktiviteterne findes tilhørende arbejdsark, der ligger klar til udprint på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside. Det lille papirflyverikon ved aktiviteterne angiver, at der findes et arbejdsark til aktiviteten.
God læselyst og god undervisning!
Find arbejdsark til udprint på dansklf.dk/bedsttildansk
Introduktion
Introduktion
”Uddannelse […] handler ikke om at fylde en spand, men om at tænde et bål.”
(Biesta 2014: 15)
Undervisning handler ifølge den hollandske filosof Gert J.J. Biesta ikke om at hælde viden på eleverne, som var de tomme spande, men derimod om at tænde en ild i dem. Vi skal begejstre og motivere elevere til selv at opleve, undersøge og opnå viden. Hensigten med bogen er, at eleverne skal synes om at læse.
Som litteraturbegejstrede danskundervisere næres vores bål af litteraturen, og vi vil naturligvis gerne dele vores læseglæde med eleverne. Vores tilgang til og forståelse af litteraturens univers adskiller sig på flere måder signifikant fra elevernes. Det bør vi være opmærksomme på. Vores forudsætninger er anderledes end elevernes. Som danskundervisere er vi fagligt specialiserede i litteraturlæsning; vi er professionelle analytikere og fortolkere, og som voksne har vi tilmed en anden erfaringshorisont end vores elever.
Hvis vi ønsker at antænde elevernes indre glød for litteratur, må vi gøre litteraturen tilgængelig for dem og åbne litteraturens univers igennem oplevelser. Eleverne skal ikke bare læse og forstå litteraturen, men lære at lade sig røre af den, grine af og med den, og de skal udvide deres horisonter gennem den. Først dér bliver litteraturen til oplevelser, som eleverne dannes af.
Den tyske didaktikforsker Wolfgang Klafki opererer med begrebet den dobbelte åbning, som er en måde at beskrive elevernes faglige dannelsesprocesser på. I danskfaglig sammenhæng betyder det, at den litterære tekst skal åbne sig for eleven. For uden denne åbning er der ikke noget at fortrylles af og fordybe sig i og dermed heller ikke noget at lære af. Samtidig skal eleven også selv være åben og modtagelig over for litteraturens univers. Vores opgave som undervisere er at præsentere eleverne for litteratur på en sådan måde, at de åbner sig for litteraturen, og at litteraturen derigennem åbner sig for dem (Klafki 1983).
Ligesom Klafki mener Biesta, at undervisning bør være drevet af elevernes lyst og begejstring for stoffet. Biesta mener, at vi bør se på eleverne som selvstændige og ansvarlige subjekter frem for nogle, der skal formes og disciplineres (Biesta 2014). Dette syn på eleven taler for, at vi bør undgå, at litteraturundervisningen bliver et spørgsmål om at fylde en spand ved hjælp af analysemodeller og fagbegreber.
Ifølge Biesta skal læringsmålet ikke være forudsigeligt og resultatorienteret (og stærkt), men derimod skal undervisningen indebære en risiko (og dermed være svag). Det er nødvendigt for at motivere eleverne til læring og ny viden. Biesta argumenterer således for ”en begivenhedens pædagogik […], der begunstiger eksistens frem for essens, svaghed frem for styrke, praxis frem for poiesis, og således en pædagogik, der er villig til at forholde sig til den smukke risiko, der er en iboende del af al uddannelse” (Biesta 2014: 25). Hvis vi med Biestas metafor skal have tændt elevernes indre ild og få dem til at brænde for litteraturen (eller som minimum tænde en gnist), skal vi løbe den risiko, der er ved at slippe den målstyrede og deduktive undervisningspraksis og i stedet tilstræbe at åbne litteraturens univers for eleverne igennem deres oplevelser i mødet med litteraturen.
Litteraturens æstetik
”Den poetiske oplevelse er alt andet end udtømmende bestemt med at være en oplevelse af verden, naturen og tingen i deres skønhed. Den er noget andet og mere. Den er åbenbaring og nærvær. Og skønheden er så at sige midlet dertil.”
(Løgstrup 1996: 220)
Sådan beskriver den danske filosof K.E. Løgstrup den poetiske og litterære oplevelse. Litteratur kan altså åbenbare virkeligheden og belyse den. Litteraturen fremkalder med sin særlige faste form en verden, der giver os mulighed for at kunne se det, som ellers er sløret.
Dertil er det særlige ved æstetiske tekster, at de ’flimrer’ i deres ellers faste form. De lader sig ikke helt fange ind, da de har en fordobling af betydninger (Hansen 2021). Litteraturen, når den er bedst, lader sig derfor ikke lige gribe, og vi skal derfor
have mod til at kaste os rundt i betydningerne, i oplevelser og undersøgelser af teksternes udsigelser om verden og menneskene, tingene og værdierne, det sande og det gode. Når vi læser, træder vi ind i en anden verden, og vi får umiddelbart en helhedsfornemmelse af tekstens verden og dem, der bebor den. Vi får fornemmelsen for, hvordan deres interne relationer er, deres vilkår og værdier. I litteraturens verden får vi indsigt i og erfaringer med andre menneskers måde at være i verden på og med deres måde at se verden på. Vi møder noget genkendeligt, der bekræfter vores egne erfaringer, og samtidig får vi nye oplevelser, og vi udfordres.
Vi møder såvel nutidens som fortidens og fremtidens stemmer, og dette kan i bedste fald give os mulighed for at forstå os selv, opleve nye perspektiver på eksistentielle problemstillinger, og vi kan gøre os erfaringer med, at vi ikke er alene. Litteraturen kan sætte virkelighedens problemer, temaer og dilemmaer i perspektiv, og den kan være et fantastisk afsæt til gode og lærerige diskussioner.
Det er dog ikke teksten i sig selv, der kan fremkalde en verden for os. Fremkaldelsen finder først sted, når læseren kan fornemme, føle, fantasere og forholde sig til, og dermed har lyst til at læse litteratur. Dette vil ske, når læseren netop lader teksten virke ind på sig (Løgstrup 1996). Det er denne litteraturens indvirkning, som litteraturundervisningen kan skabe de bedste betingelser for, hvis vi tør løbe den smukke risiko.
Den skønne litteratur
Når vi omtaler litteratur, henviser vi til den betydning, der ved et ordbogsopslag findes under ordet skønlitteratur: ”litteratur i form af poesi, prosa eller drama, skrevet med et kunstnerisk sigte og ofte helt eller delvist opdigtet”. Vi hæfter os ved, at skønlitteratur kommer af det franske belleslettres, der i sin enkle oversættelse betyder smukke, skønne bogstaver Det er netop dette skønne – det æstetiske – vi ønsker at åbne for eleverne.
Kilde: Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo)
Aktiviteter
Løft læseglæden > 32-39
Ind i teksten > 40-51
Ned i teksten > 52-83
Ud af teksten > 84-95
Ind i teksten
Tegn en forside
Formål
Eleverne forbereder sig på at læse den tekst, som ligger foran dem. Ved at forholde sig til for eksempel tekstens titel, forfatter, årstal og/eller begyndelse får de en forståelse forud for den egentlige tekstlæsning. Eleverne vil erfare, at deres efterfølgende oplevelse af teksten vil tage retning af deres erhvervede viden og forventninger.
Organisering
Individuelt, grupper og hele klassen.
Forberedelse og materialer
– Du skal medbringe skriveredskaber og papir til klasserummet.
– Vælg en tekst, som eleverne skal tegne en forside til. I må ikke i forvejen have arbejdet med teksten i klassen.
Fremgangsmåde
– Præsenter eleverne for oplysninger om og eventuelt dele af teksten. Din dosering af viden vil tone elevernes forforståelse og bidrage til deres oplevelse og senere undersøgelse af teksten. Du skal overveje, om du vil sætte en retning, og i så fald i hvilken retning deres nysgerrighed skal rette sig. Det kan være, at de blot skal præsenteres for titel, forfatter og årstal. Det kan være, at de skal have læst digtets første strofe, novellens anslag eller romanens første kapitel. Det kan være, at titel, forfatter og/eller årstal skal være ukendte for eleverne.
Se eksempler på opgaver til aktiviteten via QR-koden side 27.
– Derefter beder du eleverne tegne en forside til teksten, hvis den skulle udgives som bog.
– Elevernes forsider kan fremlægges i par eller i grupper. Enkelte kan fremlægges på klassen.
Emojis
Formål
Eleverne skal erfare, at tekster gør indtryk på dem, og at de uhøjtideligt, fantasifuldt og med humor kan omsætte deres oplevelse af teksten til en simpel frise af emojis, sms-forkortelser og tegn. Aktiviteten vil træne eleverne i at forholde sig til, hvordan og hvorfor teksten har gjort indtryk på dem.
Organisering
Individuelt og i makkerpar.
Forberedelse og materialer
– Eleverne har på forhånd læst en tekst, måske er den læst højt, individuelt, i grupper, eller måske har de læst den hjemmefra.
Fremgangsmåde
– Du giver eleverne den opgave, at de skal udtrykke deres oplevelse af teksten eller tekststykket med brug af emojis, sms-forkortelser og tegn. Gør dem opmærksom på, at der er andre tegn end udråbstegn og spørgsmålstegn: ! ?( ) / -… ” ”,. Se eksempler på opgaver i tekstboksen.
– Når eleverne har valgt den linje af emojis, sms-forkortelser og tegn, som udtrykker netop deres oplevelse, skal de formidle og udfolde dem for hinanden:
> Eleverne rejser sig op med deres telefoner og finder sammen to og to.
> Makkerparret hilser på hinanden og viser hinanden det, som de har valgt.
– Herefter skal de:
> Tale om, udfolde og forklare de emojis, sms-forkortelser og tegn, som de har tilfælles. De skal være opmærksomme på, om de har valgt dem af samme grund eller af forskellige grunde.
> Tale om, udfolde og forsvare de emojis, sms-forkortelser og tegn, som de ikke har tilfælles. Her skal de give plads til, at de hver især får forklaret og forsvaret deres valg.
– Herefter går de sammen to og to i en ny konstellation. Dette kan gentages det antal gange, det giver mening.
Eksempler på opgaver:
– Udtryk din forventning til teksten ud fra titlen. Du skal bruge én emoji.
– Udtryk din oplevelse af teksten. Du skal bruge ét tegn, to sms-forkortelser og tre emojis.
– Udtryk din oplevelse af humøret hos tekstens hovedperson igennem teksten. Du skal bruge mellem fem og ti emojis.
– Udtryk din oplevelse af tekstens point of no return. Du må frit vælge antal af emojis, sms-forkortelser og tegn.
– Udtryk dit umiddelbare indtryk af tekstens budskab. Du må højst bruge to emojis, to sms-forkortelser og to tegn.
Du kan også …
Eleverne kan organiseres i bland og byt. De finder sammen to og to, formidler og udfolder de emojis, sms-forkortelser og tegn, der fremgår af deres telefon.
Derefter tager de et billede af hinandens forslag og går sammen i nye par. Nu skal de formidle de emojis, sms-forkortelser og tegn, som de tidligere fik forklaret af deres tidligere makker. Strukturen gentages efter behov.
Tekstens titel
Formål
Eleverne forbereder sig på at læse en tekst ved først udelukkende at forholde sig til tekstens titel. Ved at sætte ord på, hvilke umiddelbare associationer tekstens titel ansporer til, aktiveres deres forestillingsevne, og nysgerrigheden vækkes. Eleverne vil erfare, at deres efterfølgende oplevelse af teksten vil være præget af de tanker, de har gjort sig, allerede inden de gik i gang med at læse teksten, og de oplever at være aktive og skabende læsere.
Organisering
Individuelt, grupper og hele klassen.
Forberedelse og materialer
– Vælg en tekst, som eleverne skal lave et mindmap ud fra. I må ikke i forvejen have arbejdet med teksten i klassen. Find inspiration til tekster til aktiviteten via QR-koden side 27.
– Print og medbring skabeloner til mindmap, arbejdsark 2A-2B. Alternativt kan eleverne bruge hvidt A4-papir.
– Medbring skriveredskaber til klasserummet.
Fremgangsmåde
– Alle elever skal have et skriveredskab og enten et papir eller en skabelon til mindmap, arbejdsark 2A-2B.
– Præsenter eleverne for tekstens titel. Bed dem skrive titlen midt i deres mindmap.
– Derefter beder du eleverne enkeltvis notere alle de tanker, følelser og forestillinger, som titlen fremkalder hos dem. Eleverne må også meget gerne komme med bud på, hvad teksten kunne handle om.
– Opdel eleverne i grupper på fire, og lad dem fremlægge deres mindmaps for hinanden.
– Saml op på klassen ved at lave et stort fælles mindmap på tavlen.
Du kan også …
Du kan lade aktiviteten stå for sig selv til blot at anspore elevernes nysgerrighed og fantasi. I kan også vende tilbage til mindmappet, når I er færdige med at læse og arbejde med teksten. Du kan lade eleverne forholde sig til, om deres umiddelbare og indledningsvise tanker og forventninger blev opfyldt, eller om teksten overraskede.
Mindmap-aktiviteten kan også bruges som indgang til et litteraturhistorisk forløb. Eleverne kunne for eksempel associere på oplysningstiden eller romantikken. Det kunne også være en isme: Hvad tænker I på, når I hører ordet ”futurisme” eller ”symbolisme”?
Rollelæsning
Formål
Eleverne træner læse- og lyttefærdigheder. Eleverne tildeles hver især en opgave i tekstlæsningen, hvorved deres fokus skærpes, og de opfordres på skift til at reflektere over de oplevelser, som teksten giver dem. Eleverne erfarer at være eksperter i de indtryk og de spørgsmål, som teksten skaber hos dem.
Organisering
Grupper.
Forberedelse og materialer
– Print og medbring den valgte tekst til undervisning, sådan at hver elev har et eksemplar. I må ikke på forhånd have arbejdet med teksten i klassen.
– Print og medbring ark til rollelæsning, arbejdsark 3, i samme antal, som der er grupper.
– Medbring papir og blyanter, så hver elev har et sæt.
Fremgangsmåde
– Inddel eleverne i grupper, som fordeler sig i passende afstand af hinanden. Grupperne skal bestå af tre-fire personer, som skiftes til at have forskellige roller:
> Én læser teksten højt.
> Én genfortæller handlingen.
> Én kommenterer på tekstens stemning: ”Jeg fik en følelse af, at …”
> En eventuel fjerde elev stiller undersøgende spørgsmål til teksten: ”Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor …”
– Gør brug af rollearket. Eleverne placerer sig omkring arket, som roterer, når der skiftes roller.
– Eleverne skal vente med at svare og kommentere, til teksten er læst færdig.
Hvis teksten er et digt, kan de læse en strofe ad gangen og så skifte roller.
Hvis teksten er en novelle, kan de eksempelvis skifte roller efter en halv side eller efter dine allerede inddelte afsnit.
Du kan også … Oplæsningen af teksten kan deles op i mindre afsnit, og eleverne formulerer et undringsspørgsmål efter læsningen af hvert afsnit. Det skal være noget, som oprigtigt undrer dem ved teksten. Det skal helst være sådan, at de ikke umiddelbart selv kan svare på spørgsmålet. Eleverne skriver hver for sig spørgsmålene på papirstykker. Et spørgsmål på hvert stykke papir. Papirerne lægges i en bunke i midten. Efter læsning af hele teksten skiftes eleverne nu til at trække et spørgsmål fra bunken. Den, der trækker spørgsmålet, kommer med et bud på et svar, og derefter drøftes mulige svar i fællesskab i læsegruppen.
Differentieringsmuligheder
Hvis der er elever i klassen, der har meget svært ved at læse, kan du vælge at give eleverne faste roller, i stedet for at eleverne skifter roller løbende. De læseudfordrede elever får rollerne at genfortælle handlingen eller stille undersøgende spørgsmål til teksten.
Tekstens ting
Formål
Elevernes opmærksomhed skærpes i forhold til at læse og opleve dagens tekst. Med udgangspunkt i en genstand, der repræsenterer tekstens nøgleord, nøglegenstand, metaforiske omdrejningspunkt, tema eller andet, stemmes og skærpes elevernes opmærksomhed på teksten. Eleverne beriger med deres umiddelbare associationer den aktuelle ting med en palet af betydninger inden læsning, hvorved deres nysgerrighed fremmes, og deres oplevelse af teksten forstærkes.
Organisering
Individuelt og i makkerpar.
Forberedelse og materialer
– Vælg på forhånd en tekst, hvori der indgår en ting. Det skal være en ting, som har en central rolle i oplevelsen og forståelsen af teksten. Det kunne være en støvsuger, en udstoppet fugl eller en blomst. Find inspiration til tekster til aktiviteten via OR-koden side 27.
– Medbring et eksemplar af tingen til undervisningen.
Fremgangsmåde
– Læg den medbragte ting på et bord midt i klassen.
– Forklar eleverne principperne for hurtigskrivning. Du kan se principperne i tekstboksen.
– Præsenter eleverne for en start på en sætning, der tager udgangspunkt i den ting fra teksten, som du har medbragt. Find inspiration til sætninger til aktiviteten via OR-koden side 27.
– Bed eleverne skrive videre på sætningen med principperne for hurtigskrivning. Giv dem tre minutter til at skrive.
– Lad eleverne læse deres hurtigskrivning for hinanden i par. Enkelte kan læse deres hurtigskrivning op på klassen.
Principper for hurtigskrivning:
1. Du skal skrive sammenhængende tekst og ikke i punktform.
2. Du skal skrive uden at tænke nærmere over, hvad du skriver.
3. Du skal undlade at gå tilbage eller stoppe op for at redigere.
4. Du skal fortsætte med at skrive uanset hvad – også selvom sætningen er: ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive”.
Du kan også …
Du kan skabe spænding og skærpe elevernes nysgerrighed ved at lægge et klæde over genstanden, inden du træder ind i klasseværelset. På den måde har du fra starten elevernes opmærksomhed, og genstanden bliver mystificeret.
I afslutningen af en undersøgende læsning kan I med fordel vende tilbage til skriverierne og refleksionerne over tingen, inddrage dem i analysen og fortolkningen og genoverveje tingens betydning(er).
Litteraturundervisning
Udskoling – Ungdomsuddannelser
Af Soffy Langballe Løvschall og Maibrit Schmitt
© 2025 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2025
Forlagsredaktion: Andrea Koefoed Friedrichsen og Eva Lundby
Illustrationer: Inge Rand
Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Inge Rand
Principlayout: Quote Grafik
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2025
For at mindske transport og CO2-aftryk mest muligt er bogen trykt i Danmark ved hjælp af 100 % grøn strøm. Papiret er fremstillet i Sverige og opfylder FSC og Svanemærket om bæredygtigt skovbrug, energioptimering samt lavt CO2-aftryk.
ISBN: 978-87-7211-518-4
www.dansklf.dk
Soffy Langballe Løvschall
Seminarielæreruddannet, cand. mag. i dansk og filosofi, lærebogsforfatter og gymnasielærer.
Har mange års erfaring som underviser i både grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
Maibrit Schmitt
Cand.mag. i dansk og tysk, lærebogsforfatter, Master i gymnasiepædagogik og uddannelsesleder.
Har mange års erfaring som underviser i både grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
Litteraturundervisning
Litteraturundervisning handler om at skabe oplevelser og undersøgende møder mellem elev og tekst. Elevernes læseglæde og oplevelse af tekstens verden er afsæt for den videre undersøgelse af tekstens form og sproglige virkemidler. Bogen indeholder en kort men grundig introduktion til teorien bag den undersøgende litteraturundervisning samt en række konkrete undervisningsaktiviteter, der tænder elevernes nysgerrighed, og som fordrer og fremmer elevernes mulighed for fordybelse og refleksion. Aktiviteterne kan bruges både før, under og efter læsning af litterære tekster.
Titlerne i Bedst til dansk-serien har til formål at levere grundlæggende viden og konkrete idéer til en tidssvarende, motiverende og fagligt funderet undervisning inden for relevante danskfaglige områder. Bøgerne er udarbejdet af dygtige og erfarne teoretikere og praktikere. De enkelte bøger i serien er rettet mod et eller flere trin, fra grundskolens indskoling til ungdomsuddannelserne. Serien henvender sig til undervisere samt til studerende på læreruddannelsen.