Peter Jensen
Jan Aasbjerg Haugaard Petersen
Sune Weile
Modernitetens rødder
Dansk litteratur i oplysningstid og romantik
1700-1850
Peter Jensen
Jan Aasbjerg Haugaard Petersen
Sune Weile
Modernitetens rødder
Dansk litteratur i oplysningstid og romantik
1700-1850
INDHOLD
FORLØB
MODERNITETENS RØDDER 5
TEATERET OG SALONEN 7
FORNUFT OG FØLELSER 9
JEGET OG DET INTERESSANTE 10
NATIONEN OG FOLKET 11
ÆGTESKAB OG BEGÆR 12
TEATERET OG SALONEN 14
TAG I TEATERET! 14
OPLYSNING OG TRYKKEFRIHED 17
PRÆSTEGÅRDE OG HØJSKOLER 17
FORNUFT OG FØLELSER 19
OPLYSNINGSTIDENS MENNESKESYN 19
PLADS TIL FØLELSER 20
HVORDAN ERKENDER VI VERDEN? 23
VIDENSKAB OG LITTERATUR 23
JEGET OG DET INTERESSANTE 25
GENIET OG DET ORIGINALE 25
UDVIKLINGEN AF ET MENNESKE 27
DET INTERESSANTE 27
FREM MOD DET MODERNE 32
NATIONEN OG FOLKET 33
DEN FRANSKE REVOLUTION SOM KULMINATION
PÅ OPLYSNINGSTIDEN 34
ORGANISMETANKEN SOM BAGGRUND FOR FÆLLESSKAB 34
ORGANISMETANKEN DANNER BAGGRUNDEN FOR NATIONALROMANTIKKEN 36
ÆGTESKAB OG BEGÆR 38
LITTERATUR OG LIDENSKAB 38
KÆRLIGHEDENS VEJE 40
FORFØRELSE OG EROTIK 43
ANTOLOGI
LUDVIG HOLBERG: DEN POLITISKE KANDESTØBER , 1722 – UDDRAG 45
CHARLOTTE DOROTHEA BIEHL: MIT UBETYDELIGE LEVNETS LØB , 1787 – UDDRAG 53
JENS BAGGESEN: LABYRINTEN , 1792-1793 – UDDRAG 56
SCHACK VON STAFFELDT: “VED SØEN”, 1804 59
ADAM OEHLENSCHLÄGER: MORGEN-VANDRING , 1805 60
THOMASINE GYLLEMBOURG: DEN LILLE KAREN , 1830 – UDDRAG 64
EMIL AARESTRUP: “EN MORGENVANDRING”, 1836 74
N.F.S. GRUNDTVIG: “ER LYSET FOR DE LÆRDE BLOT”, 1839 75
SØREN KIERKEGAARD: “FORFØRERENS DAGBOG”, 1843 – UDDRAG 77
FORORD
Modernitetens rødder handler om dansk litteratur fra 1700-1850. Bogen tydeliggør, hvordan oplysningstiden og romantikken er baggrunden for moderniteten og det moderne menneskesyn, som for alvor bryder igennem omkring 1850. Bogen udfolder, at oplysningstidens tillid til det rationelle menneske og romantikkens fokus på de følelsesmæssige aspekter af at være menneske er de grundlæggende forudsætninger for moderniteten.
I et oversigtskapitel præsenteres de væsentligste kendetegn ved perioden, og herefter følger en række tematiske afsnit som Teater og salonen om den nye borgerlige offentlighed, Fornuft og følelser om skabelsen af det moderne menneske, som både er rationelt og baseret på adgang til sine følelser, Jeget og det interessante om kunstneren som et geni, men også som formidler af menneskets dybde og destruktive kræfter, Nationen og folket om litteraturens rolle i skabelsen af en national, og endelig Ægteskab og begær, som udfolder ægteskabets og følelsernes rolle i biedermeier og romantisme.
Bogen indeholder en antologidel, der taler ind i flere af de centrale temaer og samtidig dækker kanonlisten anno 2025.
Modernitetens rødder 1700-1850 er den første del af en samlet serie om modernitetens litteraturhistorie og fører eleverne op til Modernitetens gennembrud 1850-1920 (2022) og Modernitetens sammenbrud 1920-1968 (2024). Til bogen hører en forløbsbeskrivelse med detaljerede modulplaner, lektier og forslag til skriftlige opgaver. Du kan finde den på Dansklærerforeningens hjemmeside under bogens ekstramateriale eller ved at scanne QR-koden.
God læselyst!
FORLØB
MODERNITETENS RØDDER
I perioden fra 1660 til 1849 vokser tilliden til menneskets fornuft og evne til at træffe rationelle beslutninger. Samtidig får den menneskelige natur dybde, for det er i samme periode, at man begynder at interessere sig for menneskets indre liv og følelser. Udviklingen i synet på mennesket sker, fordi naturvidenskaben udvikles og udfordrer kirkens betydning. Samtidig får et nyt borgerskab mere indflydelse. Adelen og kirken mister deres privilegier, og demokratiske tanker udvikler sig. Litteraturen spiller en afgørende rolle for formidlingen af disse mange nye tanker om mennesket.
I oplysningstiden, der strækker sig fra 1700-1800, vokser tilliden til menneskets fornuft, og det fører til de første tanker om at tildele borgerne rettigheder og at flere bør have del i magten. For når mennesket grundlæggende er fornuftigt, så må det også kunne træffe fornuftige beslutninger.
Det gælder i første omgang kun de rigeste og mest veluddannede. Og kun mænd. Der går lang tid, før man for alvor begynder at se på ligestilling mellem køn og sociale lag.
Med menneskets fornuft kan man forklare verden, og derfor begynder man også at stille sig kritisk over for stort set alle fænomener. Tidligere har Bibelen haft svar på det meste. Men når verden undersøges med et naturvidenskabeligt blik, så opstår der både nye spørgsmål og andre svar, end man tidligere har troet var rigtige. Naturvidenskabens forklaringskraft er med
“Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evnen til at anvende sin forstand uden en andens ledelse.”
Immanuel Kant: “Hvad er oplysning”, 1784.
“Et dybere indtrængende blik i naturen viser os i al dens uendelige mangfoldighed en beundringsværdig enhed.”
H.C. Ørsted: “Første indledning til almindelig naturlære”, 1811.
“Det, at en litteratur i vore dage lever, viser sig i, at den sætter problemer under debat.”
Georg Brandes: “Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur”, 1872.
til at understøtte, at mennesket kan bruge sin fornuft til at forstå verden. Det nye borgerskab, der spirer frem i oplysningstidens 1700-tal, får øget økonomisk magt og er med til at skubbe på en kulturel udvikling. De bliver veluddannede, og når de ikke arbejder, skal der være plads til adspredelse og tankegymnastik både med musik, debat, litteratur og teater.
I 1700-tallet fører flere krige og revolutioner i Europa til, at de enkelte landes befolkninger rykker tættere sammen om dem, der har magten. Der opstår en nationalisme, hvor man sammen kæmper for sit land. Det er et helt nyt fællesskab, der ikke tidligere har eksisteret, og som ikke længere kun bygger på at være underordnet en fælles fyrste. Nu er man også sammen om at dele sprog, territorium og historie. Det skaber stærke følelser.
Forandringerne i perioden fører til det, vi kan kalde for fødslen af det moderne individ. Et individ, der kan tænke rationelt på baggrund af oplysningstidens tanker, men som også har følelser med en psykologisk dybde, som bliver udfoldet i romantikken, der strækker sig fra ca. 1790-1850. En forandring af mennesket, som kan spores i dansk kunst og litteratur i 1700og 1800-tallet.
Under den 150 årige epoke mellem 1700 og 1850 udfolder sig to litterære perioder. Oplysningstiden fra 1700-1800 og romantikken fra 1790-1850. Begge perioder er med til at bygge fundamentet for det moderne menneske, og de rejser begge spørgsmål, som også er relevante i dag.
• Kan den menneskelige fornuft bruges til at træffe de rigtige beslutninger?
• Hvordan kan litteratur og naturvidenskab bruges til at forstå og beskrive verden?
• Hvilken betydning har individet og dets adgang til følelser og fornuft?
• Hvordan kan kunst, sprog og fortællinger skabe fællesskaber?
Det er disse grundlæggende tanker, der er spirerne til det moderne.
SALONER OG KAFFEHUSE
I 1700-tallet opstår der saloner i Frankrig og kaffehuse i Storbritannien. Begge steder kan det nye borgerskab mødes. Borgerskabet tager hurtigt kaffen til sig, fordi den har en opkvikkende effekt og symboliserer effektivitet. I kaffehusene kommer man for at læse dagens nyheder og diskutere politik. De ses som pænere steder end barer og værtshuse. Salonerne er ofte mere kulturelle steder og har en værtinde, der sørger for at drive diskussionerne og sikrer, at debatten ikke bliver
for voldsom. Her kan man også overvære litteraturoplæsninger og høre koncerter. Både salonerne og kaffehusene kommer til Danmark i 1700-tallet og bliver vigtige for udviklingen af borgerskabets selvfølelse og kritiske sans. Flere steder oprettes der lærde selskaber, en slags klubber, med strenge optagelseskrav. Her udvikler man politiske idéer og tanker, som blandt andet er med til at bygge grundlaget for den demokratiske udvikling.
Sune Weile er cand. mag. i dansk og historie. Han er tidligere fagkonsulent i dansk (stx/ hf) og retorik og er nu i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Han har udgivet bøger og artikler om skriftlighed i dansk, undergangslitteratur og fagdidaktik.
Jan Aasbjerg Petersen er cand.mag. i dansk og religion og underviser på Frederiksberg Gymnasium. Han har tidligere udgivet lærebøger i dansk og har skrevet artikler om didaktik.
Peter Jensen er cand. mag. i dansk og historie og underviser på Egå Gymnasium. Han har tidligere udgivet lærebøger i dansk og skrevet artikler om danskfagets didaktik.
Modernitetens rødder. Dansk litteratur i oplysningstid og romantik 1700-1850 fortæller historien om de tekster, tanker og idéer fra perioden, der er blevet stående som inspiration for moderniteten og dermed også for vores tid. Nye idéer om det frie menneske og menneskets unikke evne til både at rumme logiske tanker og inderlige følelser dukker frem i 1700-tallet og i første halvdel af 1800-tallet. Disse idéer bliver til ord og tekst i litteraturen. Her foldes de ud i ordbilleder og menneskeskæbner. Her får flere og flere læsere inspiration til at leve sig ind i individets potentialer og fællesskabets kvaliteter. Bogen præsenterer en perlerække af gode tekster, der viser denne udvikling og fortæller historien om litteraturens afgørende rolle for særligt borgerskabets dyrkelse af følelser og fornuft.
Sammen med Modernitetens gennembrud. Dansk litteratur 1850-1920 og Modernitetens sammenbrud. Dansk litteratur 1920-1968 fortælles i fortættet form en samlet litteraturhistorie om de tanker, idéer og tekster, der har formet vores samfund og idéverden.
Bogen er en del af serien Forløbsbøgerne henvendt til ungdomsuddannelserne. Forløbsbøgerne kan læses af alle interesserede, idet det didaktiske er adskilt og ligger som forløbsbeskrivelse på dansklf.dk.
