DANSK 2 2012

Page 1

DANSK / magasinet for danskærere i folkeskolen #4 september 2011 DANSK 2 –– 2012 Medlemsblad for Dansklærerforeningens folkeskolesektion

DANSK 2 / 2012

mundtlighed og medier

Tema

Inspiration til undervisning i mundtlighed

Sproget i de sociale medier


Jeg savner gode ideer til at bruge den interaktive tavle!

Hvordan får jeg litteraturarbejde og digitale medier til at fungere sammen?

Hvordan får jeg eleverne og mundtligheden involveret i min undervisning? Hvor langt er arbejdet med de digitale afgangsprøver?

Det digitale danskfag

DANSK Se hele

ogrammet, prBOG distribution og tilmeld dig på k mit.dansklf.d

fokus på udfordringer DANSK LÆRER og muligheder foreningens hus Gør du dig også mange overvejelser om det digitale danskfag? Kom og mød forfattere, mediespecialister og danskeksperter, og få deres bud på digitale medier i danskundervisningen. Kurset afholdes tre steder i landet: Silkeborg den 25. september Odense den 27. september København den 4. oktober Alle steder fra 9.00-17.00

Pris: Kr. 800 for medlemmer Kr. 1.100 for alle andre Prisen er ekskl. moms

mit.dansklf.dk –– dansklf@dansklf.dk –– 3379 0010

DANSK

LÆRER

foreningen Viden inspiration indflydelse dialog


LEDER

Folkeskolen Fra HCA til sms er igen i sommer –blevet dansk er et fag med reduceret tale skrift til enogpolitisk islagmark vekselvirkning Det danske sprog er svært at lære. Selv for børn født af danske forældre. Dette står skrevet som første linje på Center for Børnesprogs hjemmeside. Og udsagnet udspringer af blandt andet den forskning som Dorthe Bleses har bedrevet, og som viser at det vokaliserede sprog vi har udviklet, er så konturløst at det hæmmer danske småbørns sprogudvikling. Vi dansklærere skal altså undervise elever der som vilkår har en langsommere tilegnelse af modersmålet og af et nuanceret ordforråd i de tidlige leveår end jævnaldrende fra andre sprogområder Vi er så begunstigede i Danmark at have H.C. Andersen der fornyede litteraturen ved at lade talesproget gennemfarve det skrevne. Siden 2005 har vi afviklet vores HCA-oplæsningskonkurrence hvor oplæsning jo sætter lyd på skriftsproget. Denne øvelse er en blandt flere af danskundervisningens muligheder for at give eleverne et rigere sprogliv med mumledansk. På en konference om mundtlighed og medier som dette nummer af DANSK i vid udstrækning refererer til, erfarede vi i hvor høj grad skriftsproget i dag antager samtalens attituder og funktioner som følge af de muligheder der er skabt af ny teknologi. Denne nyere bevidsthed om skrift- og talesprogs indbyrdes berigelse har vi set og arbejdet for udbredelsen af i skolen – fra revisionen af faghæftet til praktisk udgivelsesvirksomhed. Men selv om vi har opdaget vekselvirkningen mellem tale- og skriftsprog, så ligger der uudforsket land foran os når det gælder integreringen af de sociale og digitale medier i danskfaget. Her skal Dansklærerforeningen være med helt fremme, for vi er i en unik position som det eneste sted hvor faget anskues ud fra det samlede uddannelsesforløb. Vi kan formidle og bygge bro, men vi er ikke forskere. Derfor er det med stor frustration og vrede at vi ser at samtlige it-forskere har følt sig pressede til at forlade Campus Emdrup. Der vil stadig blive forsket, men det samarbejde mellem danskfag og didaktik og it som fandt sted, er smadret. Det er et rigt samfund der blot ser til at dumhed råder.

Jens Raahauge formand


Redaktionens side

DANSK 2 –– 2012

Omdrejningspunkt: Mundtlighed Mundtlighed og medier … Hvorfor sættes de to danskfaglige udtryk op mod hinanden? Tja, flere forklaringer kan findes, men den vigtigste er at vi gerne vil fokusere på at de ikke er hinandens modsætninger – eller konkurrenter om man vil, men i stedet beriger hinanden. Faren ved et stærkt fokus på digitale medier kan være at undervisningen i mundtlighed nedprioriteres. At eleverne arbejder individuelt og ikke lærer at præsentere, læse op, diskutere og fokusere på det mundtlige udtryk.

En af pointerne er at mange af de nye medier trækker det mundtlige sprog ind i den skriftlige kommunikation. Det er en sproglig udfordring og en boblende kilde til sproglig opmærksomhed.

Ved at fokusere på de mange muligheder og udfordringer der ligger i at tænke mundtligheden sammen med medieundervisningen, kan danskundervisningen komme i et ekstra gear. Denne sammentænkning var afsættet for vores konference den 1. marts, og den er afsættet i dette nummer af DANSK. I bladet præsenterer vi mange forskellige vinkler på mundtlighed og medier. Der er teoretisk baggrundsstof, der er praksiseksempler, og der er nedslag på nogle af konferencens centrale foredrag.

God læselyst!

Vi håber at de forskellige artikler vil inspirere dig i dit arbejde, og at du får ideer til at tage afsæt i medierne og ikke mindst anvende medier når du underviser i mundtlighed.

Venlig hilsen REDAKTIONEN FOR DANSK

4

De

kerneydelser INSPIRATION – en vidtfavnende kilde til inspiration, materiale og værktøjer til undervisning i dansk VIDEN – en attraktiv udbyder af kurser, bøger og tidsskrifter for alle dansklærere DIALOG – et fagligt forum og personligt netværk for kolleger og samarbejdspartnere over hele landet INDFLYDELSE – en værdifuld bidragsyder til den politiske dagsorden for undervisning i dansk

Annoncer i DANSK: Vi har åbnet for faglige annoncer i DANSK. Læs mere om temaer, priser og deadlines på mit.dansklf.dk For- og bagsidefoto: Søren Baltzer Rasmussen fotograferet af Anette Roien Udgiver: Dansklærerforeningens folkeskolesektion, Rathsacksvej 7, 1862 Frederiksberg C, Tlf.: 33 79 00 10. Email: dansklf@dansklf.dk. Telefonisk åbningstid: Mandag-fredag kl. 10-14. Redaktion: Jens Raahauge (ansv.) og Birgitte Therkildsen. Manuskripter og indlæg sendes til Birgitte Therkildsen, bth@dansklf.dk. Folkeskolesektionens bestyrelse: formand: Jens Raahauge, jra@dansklf.dk, næstformand: Ann-Kathrin Aulkær Bentzen, aka@dansklf.dk. Læs mere om bestyrelsen på mit.dansklf.dk. Årsabonnement for kr. 185,- inkl. moms. Bladet kan rekvireres i løssalg hos Dansklærerforeningen for kr. 75,- inkl. moms. Grafisk design og tilrettelæggelse: Quote Grafik. Tryk: Zeuner Grafisk as. Oplag på 8.000 blade. Udkommer 4 gange årligt. mit.dansklf.dk


INDHOLD

Sproget indgår i dannelsen af vores identitet og er derfor oplagt som undervisningsobjekt også i et dannelsesmæssigt perspektiv.

6

22 Oplæsning Om HCA 2012 og undervisning i oplæsning.

35

Mundtlighed

Konferencen i ord og billeder

Forskellige bud på det mundtlige sprogs rolle og udvikling.

Højdepunkter fra oplæg og kommentarer fra deltagerne.

6

Mundtlighed

26

Af Anne Thommesen

10

For lækker til læring?

28

Af Lise Dissing Møller

14 16

Din forening Tillykke og tak Af Birgitte Therkildsen

17 21 22

Talestrøm Af Roland Hachmann

Klummen: Om det svære mediesprog Af Julie Fabricius

Oplæsning Af Anders Stokkebæk, Claus Tilling og Birgitte Therkildsen

30 34 35

Pædagogisk frikvarter: Digitale veje til litteratur DR i den elektroniske oplysningstid Af Martin Kristiansen

Din uddannelse: Mundtlighed og motivation Nyt om danskfaget: Reform af læreruddannelsen Reportage: Mundtlighed og medier i ord og billeder Af Anne Thommesen

42 45

Faglige omtaler Smøgen, Barbiedukken og Skoleudflugten Af Anna Elisabeth Jessen


6

Mundtlighed

DANSK 2 –– 2012

MUNDTLIGHED Temaet på Dansklærerforeningens konference den 1. marts var Mundtlighed og medier. Formiddagens program bød på tre bud på udviklingen i det mundtlige sprog. Her følger tre artikler om oplægsholdernes forskellige vinkler på temaet. Af Anne Thommesen, Cand.comm. og kommunikationsrådgiver

Professor Frans Gregersen.

Bodil Aurstad, projektleder for Nordisk Sprogkoordination ved Dansk Sprognævn.

Line Pedersen, sprog- og socialmedieekspert.


Mundtlighed

7

Talesproget afslører så meget ”Talesproget er en tekst vi kan få meget mere ud af i undervisningen,” siger sprogforsker Frans Gregersen. Talesprogsundervisningen kan gøre en verden til forskel fordi den rummer vigtige diskussioner om identitet og tolerance. Og materialet ligger der allerede. Frans Gregersen er professor i dansk sprog ved Københavns Universitet og har blandt andet forsket i det danske sprogsamfunds historie og danskfagets didaktik. På Dansklærerforeningens konference ”Mundtlighed og medier” 1. marts satte han talesprogets udvikling i historisk perspektiv og opfordrede dansklærerne til at bruge mere energi på at øge elevernes bevidsthed om det sprog vi taler med hinanden. Talesprog i undervisningen ”Der er et pudsigt paradoks i at undervisningen foregår på talesprog, mens vi underviser meget lidt i det talte sprog. Når jeg taler om talesprogundervisning, mener jeg det sprog vi hver især taler i det daglige. Og materialet har vi jo lige ved hånden,” siger Frans Gregersen, der blandt andet foreslår at eleverne kan gå hjem og lytte til bedsteforældres, forældres og venners måde at tale på. ”Unge i dag taler i al væsentlighed københavnsk, men hos forældre og bedsteforældre er der stadig spor af dialekterne. At lytte til de to ældre generationer for at sammenligne med ens jævnaldrende kan blandt andet give eleverne en helt anden dyb forståelse af den udjævning der er sket af dialekterne i det danske sprog,” påpeger Fransk Gregersen. ”I det gamle bondesamfund kunne man høre forskel på dem der boede bare 10 km væk. Nu er afstandene blevet meget større. Det er oplagt at tage en diskussion med eleverne om hvilke konsekvenser det har at man ikke længere kan høre hvor præcis i landet vi kommer fra. Hvad betyder det at vi sprogligt er blevet mere ens? Hvem er jeg? En udfordring er at man kommer meget tæt på hvis man beder eleverne om at gå hjem og indsamle viden om hvordan der tales forskelligt blandt familie og venner, for det handler ikke kun om dialekter – det handler i høj grad også om identitet. ”Måden vi taler på, siger noget om hvem vi er. Afspil ganske korte optagelser, og vi kan tale i timevis om hvem og hvordan den person er som vi lytter til. Sproget indgår i

dannelsen af vores identitet og er derfor oplagt som undervisningsobjekt. Ligesom stor skønlitteratur giver en tekst man kan spejle sig i og berører store og dybe følelser, kan optagelser af talesprog fungere som den eksterne tekst der aktualiserer de store spørgsmål om ”Hvem er jeg, hvem vil jeg gerne være, og hvad vil jeg gerne være,” siger Frans Gregersen. Talesprog som gruppekode 2. og 3. generations indvandrere er gode eksempler på talesproget som et bevidst valg. ”Mange indvandrerunge holder bevidst fast i at tale på en måde så alle kan høre at de ikke har dansk som deres første sprog. Dermed siger de ”Jeg er stolt af at være tyrker,” eller ”Jeg er stolt af at være iraner.” Sproget bliver en gruppekode. De vil ikke give afkald på deres identitet og skaber på den måde et fælles tilhørsforhold omkring deres måde at tale på. Vi ser også unge danskere tillægge sig den samme måde at tale på hvis de vil være en del af gruppen og få andel i en sej identitet,” siger Frans Gregersen og understreger at indvandrerunges sprog er et valg og ikke et spørgsmål om (manglende) kundskaber.

”Der er et pudsigt paradoks i at undervisningen foregår på talesprog, mens vi underviser meget lidt i det talte sprog.”

Sproglig tolerance En central pointe hos Frans Gregersen er at vi skal lære at blive mere sprogligt tolerante. ”Lær dansk” siger vi. Men hvorfor siger vi ikke ”Lær at acceptere dansk i alle de mange variationer som en måde at tale dansk på?” Vi er lynhurtige til at fordømme dem som ikke taler dansk fuldstændig som os. Skolen og dansklærerne kan gøre en forskel ved at øge den sproglige tolerance i Danmark.”


8

Mundtlighed

DANSK 2 –– 2012

Sproget rykker på Facebook Facebook er for længst vokset ud af rollen som social ungdomskanal. Facebook er et værktøj i demokratiet og ikke mindst en guldgrube af stof til den faglige sprogundervisning, lyder det fra Line Pedersen, sprog- og social medieekspert. De sociale medier er ikke til at komme uden om. De gav en global stemme til befolkningen under revolutionen i Mellemøsten, og effekten i forhold til den danske valgkamp er stadig under debat – for bare at nævne nogle få eksempler. Høj og lav både blogger, twitter og facebooker, mens forskere kæmper en brav kamp for at finde ud af hvad de sociale medier gør ved vores rolle som samfundsborgere, som forbrugere og som individer. Så hvor skal man lige slå ned hvis man skal begynde at beskæftige sig med de sociale medier i undervisningen? De unge er blevet kreative skriftsprogsbrugere ”For dansklærere er Facebook et godt sted at begynde for der er så meget sprog på spil,” lyder det fra Line Pedersen som er sprogekspert, kampagneleder i Dansk Sprognævn og en af de danskere der for alvor har fingeren den sociale mediepuls. Hun peger blandt andet på hvordan de unge for alvor har taget skriftsproget til sig. ”Alt det vi tidligere talte om når vi sås, og når vi talte i telefon, foregår nu også på skrift. For første gang nogensinde er skriftsproget kommet helt tæt på talesproget. De unge skriver mere end nogensinde før. De boltrer sig i sproget, eksperimenterer med ord, stavning og tegnsætning og nyudvikler hele tiden,” siger Line. Vores nye sprogdragt er smart og kreativ ”Med den skriftlige dialog på blandt andet Facebook er vi blevet bevidste om at vores sprog siger noget om hvem vi er. Og vores sprogdragt skal være smart og kreativ,” siger Line. Bevæger man sig ind på Facebook, er det let at se hvad Line mener. Det vrimler med smileys, sjove udtryk og stavemåder der ligger i tryg afstand fra anbefalingerne i Retskrivningsordbogen. ”Jeg synes at Facebook er en guldgrube af vinkler på kreativ sprogbrug, men jeg møder da ofte de løftede øjenbryn fra ”den gamle tid” hvor fokus var på at skrive og stave korrekt og sætte tegn på den rigtige måde. Selvfølgelig skal man stadig kunne det, men vi skal ikke prøve at ”rette” ind på de

sociale medier. De nye medier har fostret nye genrer som vi skal kunne mestre, forstå og afkode. Lad os se åbent på den udvikling og fagligt forholde os til det der sker. Ingen ejer sproget – vi er alle med i den fælles pulje der hedder den sproglige forhandling, og så vælger vi det vi kan bruge fra fællespuljen. Hvad med at stille spørgsmål som ”Hvad kan sproget?”, ”Hvad kan man med sproget?” og ”Hvad fortæller mit sprog om mig?” Sproget kan meget mere end stavning og tegnsætning,” siger Line Pedersen. Hvad skal vi undervise i? På Sprogkonferencen luftede en deltager bekymringen for den skriftlige kommunikation og holdningen om at skolen også skal undervise i noget som eleverne ellers ikke ser. ”Det er en vigtig diskussion at tage hul på blandt fagfolk. Min holdning er at hvis man ikke interesserer sig for den virkelighed eleverne lever i uden for skolen, så får man svært ved at nå dem. Der er stadig 2 mio. danskere der ikke er på Facebook, og på sprogkonferencen så jeg, at en del af dem af dansklærere. Cirka 40 af de 130 konferencedeltagere var ikke på Facebook. Og så tænker jeg bare ”Kan I så komme derud.” Når man klæder sig på fagligt, køber man en bog, men man kunne også bruge noget af læsetiden på Facebook for at blive klogere på hvad der foregår. Hop med på en faglig lytter. Man bestemmer jo selv hvor meget man vil dele og deltage.” Vores væren i demokratiet For Line Pedersen er der ingen tvivl om at de sociale medier skal inddrages i undervisningen på alle uddannelsestrin og niveauer – og ikke kun ud fra et sprogligt genreperspektiv. ”Ser vi bredt på de sociale medier, er de blevet en del af vores væren i demokratiet. Det ’gamle’ hierarkiske samfund er under nedbrydning fordi vi alle sammen reelt kan kommentere og deltage her og nu. Vi kan skrive direkte til ministeren hvis vi har behov for det. Skolen skal se på hvad der sker for at kunne ruste eleverne til at blive stærke borgere der kan agere, afkode og tage aktivt del i det nye demokratiske samfund.”


Mundtlighed

9

Vi skal tale nordisk med hinanden i Norden Send eleverne på sprogjagt, brug nutidige tekster og lydfiler fra nettet, og skru ned for den traditionelle nordiske skønlitteratur. Det kan gøres ”kjempelett”, fortæller Bodil Aurstad som er projektleder for Nordisk Sprogkoordination ved Dansk Sprognævn. ”Hvilken undervisning fik du i de nordiske sprog i folkeskolen?” Bodil Aurstad stiller hvert år det samme spørgsmål til ca. 300 nordiske lærer- og universitetsstuderende når hun underviser i nabosprog. Som nordisk sprogkoordinator får hun hermed en god fornemmelse af hvad der rører sig i nabosprogsundervisningen i den nordiske grundskole. ”Jeg oplever at de studerendes forståelse af talt skandinavisk er meget varierende, og at de er bekymrede for om de nu kan forstå hvad der bliver sagt. De fleste fortæller at de primært har stiftet bekendtskab med norsk og svensk ved at læse traditionel nordisk litteratur som Astrid Lindgren, Ibsen og Strindberg. Så jeg kan godt forstå at det er svært at finde motivationen og frygtløst kaste sig ud i at tale skandinavisk når de møder en anden nordbo. Sprog såvel som temaer i den traditionelle skønlitteratur opleves ofte som forældet og langt fra hverdagen, og hvis vi vil fange de unges interesse, skal vi fjerne flest mulige af de faktorer som kan skabe en afstand mellem tekst og elev,” siger Bodil Aurstad der gerne vil være med til at ændre opfattelsen af de nordiske sprog som svære og uinteressante. Nordisk merværdi ”Vi skal give eleverne en oplevelse af fællesskab i Norden. De skal føle at de er en del af noget unikt. Et fællesskab der hverken er nationalt eller globalt. Oplevelsen af fællesskab kan vi voksne bedst formidle ved at fokusere på nu og her og tage udgangspunkt i det der angår eleverne og vedkommer dem i dag. Vi voksne må skelne mellem det der motiverer de unge, og det der er samfundets motiver,” lyder buddet fra Bodil Aurstad. Vedkommende og relevant I den nordiske sprogdeklaration hedder et af de overordnede mål: ”At alle nordboere kan kommunikere med hinanden, først og fremmest på et skandinavisk sprog.” Hvis det mål skal nås, skal der fornyelse til i grundskolen. ”Vi skal først og fremmest gøre undervisningen vedkommende for eleverne på de forskellige alderstrin. For de mind-

ste er der masser af børnesange, børnefilm, eller for så vidt Disney-film som findes på både dansk, svensk og norsk. Lad dem lytte og selv opdage forskelle og ligheder mellem sprogene på en måde de associerer med noget sjovt. Hvis vi skal kunne tale med hinanden på et skandinavisk sprog, skal vi ikke bare kunne læse nordisk, vi skal også kunne forstå det når vi hører det,” siger Bodil Aurstad. Sprogjagt Sprogpiloter fortæller at de lader eleverne skrive lister over eller farvelægge ord som er ens og ord som er forskellige. Det gør de for at synliggøre hvor ens sprogene er. En lærerstuderende kom med det sjove undervisningsforslag at man kan male sprogtræer i klassen hvor nogle blade er for fælles ord, andre blade og blomster symboliserer forskelligheder af en eller anden art. Denne model kan bruges langt op i skolesystemet. I udskolingen kan eleverne læse i nordiske aviser, i ungdomstidsskrifter og på blogs, og de kan lytte til radio- og tv-udsendelser og sangtekster. ”Elever på alle klassetrin glemmer i høj grad forståelsesbarrieren ved stave- og udtaleforskellene når de bliver opslugt at et emne der optager dem. Med det rigtige tema, så har man en nem måde at træne sprogforståelse på. Vi kan skabe gode sprogbrugere ved at gøre eleverne bevidste om hvad der bremser, og hvad der styrker deres forståelse af andres sprogbrug,” siger Bodil Aurstad. Ny projekt i dialog og lytteforståelse For at fremme den nordiske dialog og lytteforståelse har Bodil Aurstad netop søsat et pilotprojekt der skal teste nye undervisningsmetoder over for 10-12-årige svenske og danske skoleklasser i samarbejde På med Nordiske Sprogpiloter. mit.dansklf.dk Projektet ledes af uddannelsesleder kan du finde masser af links fra Læreruddannelsen Zahle UCC, og inspiration til arbejdet med Lis Madsen, som også er projektleder undervisning i det for Sprogpiloterne. talte sprog.


10

For lækker til læring?

DANSK 2 –– 2012

For lækker til læring? Reality-tv – hvilken plads, hvis nogen, skal et efterhånden så allestedsnærværende mediefænomen have i danskundervisningen i folkeskolens ældste klasser? Kan vi igennem mundtlighed som mere værdineutral pragmatisk sproglig position nærme os en mediegenre, som på godt og ondt har cementeret sig i børn og unges bevidsthed i 2012? Eller er reality-celebrities som Sidney Lee, Amalie, Gustav og Snookie og dermed realitygenren bare, med en slet skjult reference til et af de mest populære realityprogrammer i skrivende stund, For lækker til love, For Lækker til læring? af Lise Dissing Møller Lektor cand.mag. i nordisk litteratur og kunsthistorie

Der er sprog på spil i reality-tv Da Berlingske Tidende ved opstarten af 6. sæson af Paradise Hotel i 2010 afviklede en større rundspørge blandt ca. 1.300 danske unge fra hovedsagelig 15-19 år, blev det tydeligt, at selvom undersøgelsen helt klart viste, at de unge havde en stor distance til programmet, svarede 25 %, at de så op til deltagerne, og 67 %, at de ser realityshows for at blive forargede og forventede, at der blev flyttet grænser i programmerne. Hvis man ydermere forholder sig til seertallene, der toppede for programmet dette år med gennemsnitligt 100.000 seere (finalen blev set af 480.000), giver det en et godt blik på reality-tv’ets plads i unges bevidsthed i 2010’erne.1 Selvom hypen omkring Paradise Hotel for længst har lagt sig, og andre lignende shows har taget over med lige så massive seertal, har reality-tv stadig ikke rigtig fundet sin plads i medieundervisningen i folkeskolen. Det kan der være mange grunde til. Paradokset er, at på trods af at reality-tv er en del af mediebevidstheden, er lærere og elever faktisk ofte enige om, at det er fordummende tv. Men hvorfor ser vi det så? Måske handler en stor del af attraktionen om det sprog, der er på spil i reality-tv, og som vores egen iboende sproglige intuition opfatter det. Er det tilfældet, har vi haft en tendens til at placere reality-tv på den forkerte didaktiske hylde. Reality-tv og optikker Reality-tv er traditionelt set et område, der helt fra forskning til

tabloidpresse anskues igennem mange optikker. Disse forskellige optikker flettes til tider sammen, hvilket øger kompleksiteten, når man som lærer skal omsætte det lærerfaglige analysearbejde med genren didaktisk. Grundlæggende står arbejdet med genre og typologi helt centralt i danskfaget. Det har til dels faghistoriske årsager, men har selvfølgelig også at gøre med at skabe forståelige kategorier og kognitive skemaer at forstå tekst- og mediefænomener ud fra. Realitygenren er ingen undtagelse, og næsten ligegyldigt hvilken position, man nærmer sig reality fra, vil genre og typologi være en medspiller i didaktikken. En sociologisk position Den oftest benyttede position i forhold til det didaktiske arbejde med realitygenren er en sociologisk position. Her vil genre og typologi spille en rolle i forhold til at placere realitygenren i et generelt mediebillede. Man vil typisk være meget undersøgende i forhold til det særlige rum, reality synes at befinde sig i, den private offentlighed, det som sociologen Meyrowitz kalder middle region2: På hvilken måde bevæger det specifikke program sig mellem frontstage, backstage og middle region og med hvilke virkemidler? Til denne position hører også ofte en lettere ideologikritisk vinkel, der som regel handler om identitet og forhandling af identitet, som intensiveres, jo længere inde i ungdomslivets sfære programmerne befinder sig. Det er en vinkel, der genkendes i vores didaktiske arbejde med reklamegenren.


For lækker til læring?

En kommunikationsteoretisk position En anden ofte set didaktisk position ville centrere sig omkring en klassisk kommunikationsmodel med afsender, budskab og modtager, inspireret af en ”sagprosafiseret” tilgang til realitygenren. Også med denne tilgang vil genre og typologi spille en rolle, men iagttagelserne vil være styret af kommunikationsmodellen, for med hvilket formål afsendes dette budskab, og hvordan påvirker det modtageren? Her ville en virkemiddelanalyse og ofte filmiske suggestive virkemidler, kameravinkler, farve og klipning også stå meget centralt, eftersom den udgør argumentation for påvirkningsgraden. En sprogorienteret position En tredje og mere uudforsket didaktisk position er en sprogorienteret position med udgangspunkt i det mundtlige sprog, nærmere betegnet i pragmatikken – måske i ordets bogstaveligste forstand. For tesen er, at man som underviser kan opnå en mere autentisk undersøgende og knap så værdisat tilgang til realitygenren igennem et arbejde med næranalyse af det mundtlige sprog, sprog i brug. Genre og typologi bliver med denne tilgang et naturligt led i det videre didaktiske arbejde, hvor de sproglige iagttagelser bliver led i argumentationen for genrebestemmelsen. Diskussioner om rum og identitet udvikler sig naturligt undervejs i arbejdet og bliver ikke-forcerede analysekategorier. Dette er en position, som også gør det muligt for eleverne at undersøge igennem varierede sproglige iagttagelser af det mundtlige sprog, der udfolder sig på skærmen. Hvad det er, der er så sjovt, grænseoverskridende og måske tiltrækkende ved genren. Hvilke realitygenrer i undervisningen – og hvorfor? Det næste presserende spørgsmål i forhold til realitygenren i undervisningen vil naturligt være, hvilke realityprogrammer der er egnede til denne pragmatisk orienterede tilgang. Som udgangspunkt har der være tradition for at definere realitygenren ud fra dens oprindelige relation til realisme og det dokumenterende.3 En klassisk skelnen af mediernes arbejde med realisme er skellet mellem dybdeborende, observerende og dramatiserende realisme.4 Reality rummer elementer fra alle grene, men der er i høj grad fokus på det, genren gør med observation, et meget selvbevidst træk i realitygenren, og dramatisering, det at der alligevel synes at være et script, eller noget synes konstrueret. Netop disse to grene synes jo at stride mod hinanden og udgør dermed et spændingsfelt. Et forsøg på en mere præcis, men samtidig rummelig definition, kunne være, at reality er: Ikke-scriptede shows med ikke-professionelle skuespillere, der bliver observeret af kameraer i prækonfigurerede miljøer.5

11

Disse miljøer er af afgørende betydning for vores yderligere genrekategoriseringer. Igen forgrener genren sig ud i tre overordnede kategorier: • Dokumentar/magasin • Game med krisegaranti indbygget • Liveness med elementer som fx liveafstemning, interviews etc. som special feature.6 En anden kategorisering kunne være ud fra funktion: • Overlevelsesshowet (game) • Coach mig-showet • På job-showet • Talentshowet • Empatishowet.7 Selvom man stadig kan finde rendyrkede eksempler på disse kategoriseringer, er der også tegn på, at genren endnu engang er ved at forny sig. Dette kan skimtes, såfremt man anskuer reality-tv’s typologi ud fra et generationsperspektiv. Reality-tv i et generationsperspektiv Medieforskeren Misha Kava taler om tre generationer af reality-tv.8 Den første er 90’ernes med en gryende genre, som er domineret af kriminalmagasiner og docusoaps. Den anden er fra ’99 med Big Brother-generationen, hvor den selvbevidste reality-deltager opstår, og konkurrencen er i fokus. Her bliver overvågning et virkemiddel, og reality-tv bliver en udfordring med mulighed for selv-transformation for deltagerne, som er almindelige folk. Fra 2010 og frem går reality-tv ind i 3. generation. Reality-tv er nu optaget af kendismekanismer og talent/intet talentformater, dels med kendte deltagere, dels med kendte for intet-deltagere, celebritet er status og dermed en handelsvare i reality-økonomien. Psykolog Stefan Lock Jensen siger i et interview til Berlingske Tidende den 16.3 2012: ”Dengang som nu er det oplevelsen deltagerne søger. De vil gerne udvikle sig som mennesker og prøve sig af. Men generelt er de meget mere vidende om, hvad det kan betyde at deltage – de er meget mere vidende om deres egen iscenesættelse … Derfor er der også et begreb i dag som ’professionelle reality-tv-stjerner’.” 9 Det bedste af det værste – 3. generations reality-tv Didaktisk kunne man hævde, at der er et særligt behov for at sætte netop denne tredje generation af reality-tv under lup. Det vil muligvis for mange være netop den gren af reality-tv, som er mest frastødende; men sprogligt er der tale om det bedste af det værste. Dels skal 3. generations reality-tv sættes under lup, fordi der i spændingsfeltet mellem at gå fra almindelig menig


12

For lækker til læring?

reality-deltager til reality-celebrity synes at være en afgørende forskel – nemlig sprog eller mangel på samme. Vi griner med og af reality-deltagerne pga. sproglige udfoldelser, men ofte viser de faktisk en vis sprogkulturel kompetence. Dels skal 3. generations reality-tv sættes under lup, fordi der i mange af programmerne i den danske sendeflade er fokus på ungdomskultur og identitet, som også gør netop disse programmer didaktisk relevante for folkeskolens ældste elever. De spejler sig i deltagerne, frastødes og tiltrækkes på en gang. Eksempler på nuværende programmer, som er karakteristiske 3. generations reality-tv med sprogligt potentiale, ungdomskultur og identitet i spil, er: For lækker til love, Amalies verden, Sunny Beach, Paradise Hotel, Divaer i Junglen og Fristet. Sprogarenaer i reality – makroniveauer i sprogarbejdet med reality-tv En indstigning til et sprogarbejde med udgangspunkt i mundtlighed med 3. generations reality-tv kunne være at se på, hvilke arenaer for sprog programmerne benytter sig af. Næsten uanset om programmet tilhører magasin eller dokumentar, bevæger programmerne sig ofte mellem to arenaer. Den første er ”den åbne arena”, som er karakteriseret ved at være en kommunikativ ”her og nu”-sprogsituation, som kan observeres i programmets ”frie passager”. Der er tale om sprog, som det udvikler sig mellem deltagerne naturligt dialogisk, præget af hurtighed og positioneringer. Over for den åbne arena står den anden, som er ”den individuelle arena”. Den udfolder sig typisk i interview med deltagerne, hvor man ofte hverken ser eller hører intervieweren. Det mundtlige sprog fremstår derfor monologisk, deltageren er ofte præsenteret en face, og den individuelle arena er generelt karakteriseret ved lavere tempo. Ofte vil der her være genfortælling af situationer, som er opstået i programmet, betroelser, angreb på andre deltagere etc. Hertil kommer en ny sprogsituation i spil, når vi bevæger ind i genregrenen game, hvor vi har at gøre med ”Den demokratiske arena”, som udspiller sig f.eks. omkring en afstemning, test eller lignende evalueringssituation. Denne arena er karakteriseret ved at være mere eller mindre dialogisk, men ofte med ordstyrer, og den udvikler sig ofte til en plenumdiskussion med allehånde argumentationer og turtagning. For alle tre arenaer vil det være didaktisk relevant at se på klassiske pragmatiske nedslag såsom kommunikationssituation (samtalens sted, tid og forhold mellem de kommunikerende), samtaleroller, som kan være meget kortlagte og stramme i reality-tv, og interaktionsregler, som udvikler sig kontinuerligt og ofte er bundet til samtalerollerne.10 Sproghandlinger, som vil være gode til at indfange den flygtige, men vigtige dialog

DANSK 2 –– 2012

deltagerne imellem på Den åbne arena, samt selvfølgelig performativer. Det vil sidst men ikke mindst være centralt at se på bevægelsen mellem big talk og smalltalk og på, hvordan smalltalk ofte bliver ophøjet til big talk i reality-tv, og ikke mindst forholdet mellem face og facework, som er alfa og omega for deltagerne i et 3. generations reality-program. Ydermere vil det under genren Game og ”Den demokratiske arena” være væsentligt at se nærmere på argumentation, grundlæggende ud fra Toulmins argumentationsmodel. Det kan være givtigt at se ekstra nøje på belæg og hjemmel for påstand, da den ofte vil være vendt mod selve showets natur og forløb og på mange måder suspenderer, hvad man ofte ser som gyldigt belæg og hjemmel. Ligeledes kan det give et bedre overblik over argumentationerne at arbejde med argumentationshierarki.11 Igennem et sådan skarpere blik på det sprog, der udfolder sig på makroniveau i reality-tv, vil vi langsomt nærme os ungdomskulturen og identitetsdiskussionen. For hvorfor er det så vigtigt at opretholde face, hvad sker der i tabet? Hvor præcist definerer vi big talk og smalltalk, og ligger der en værdisætning gemt her? Hvor gode er vi til at anvende vores sproghandlinger til at opnå det, vi vil? Hvornår virker og virker de ikke – i hvilken kontekst? Hvad ligger til grund for de roller, vi påtager os i samtale etc.? Alle åbne undersøgende spørgsmål med udgangspunkt i sprogiagttagelser, men med slutpunkt i mere grundlæggende diskussioner om, hvordan vi som individer kommunikerer med omverdenen. Amalie, Gustav og alle de andre sprognørder – mikroniveauer i sprogarbejdet med reality-tv ”Jeg er 19 år, og det bliver bare ved”, ”Jeg har set op til at være på hold med Peter”, ”Hvorfor er du klædt på som en russisk roulette?” (Amalie), ”Det er vigtigt for mig, at jeg også føler mig lækker, når jeg gør rent – jeg skal føle mig lækker hele tiden” ”Måske kunne han godt have mange penge, hvorfor skulle han ellers bo i Esbjerg?” (Gustav). En hurtigt samlet buket af sprogblomster fra reality-stjernerne Amalie Szigethy (Paradise Hotel, Amalies Verden og Divaer i Junglen) og Gustav Selinas (For lækker til love og Divaer i junglen) viser, at der også er sprog på spil på næranalyse-niveau i reality. Især selvfølgelig sprog når det anvendes lettere autonomt og til tider fejlagtigt. Indledningsvis giver det selvfølgelig anledning til stor moro, men hvad er det, vi griner af? Mange elever vil måske mangle et sprog om sprog til at udtrykke andet end ”jamen, hun er bare så uintelligent, eller han er bare for meget”, men det er deres intuitive fornemmelse for sprog som system, der får dem til at fælde værdidommen, en del af deres literacy om man vil. Det væsentlige er selvfølgelig, om man kan bringe


For lækker til læring?

eleverne tættere på et sprog om sprog ved at se på de mange, og der er mange, sproglige skæverter produceret af realitycelebrities, ja til tider synes sprogblomsterne at være en central bestanddel af kernen i deres celebrity-status. Tag f.eks. Amalies ovenstående udsagn, hun er leveringsdygtig i kohæsionssammenbrud og bestemt berygtet og berømt for det. Det vil umiddelbart være en interessant diskussion at tale om, hvad sætninger som ”Jeg er 19 år, og det bliver bare ved” og ”Hvorfor er du klædt på som en russisk roulette?” overhovedet betyder. Hvilken sproglig motivation og kontekst ligger der omkring udsagnene, og hvorfor er de uforståelige – for alder er jo kontinuerlig, men 19 år ”bliver desværre ikke ved” – og vi har jo bestemt konnotationer ved begrebet russisk roulette, men det er ikke fra et sprogligt domæne, der hedder påklædning. At vi er bevidste om, at der er tale om at se frem til og ikke op til er måske nok en lettere forståelig fejl, efter som det er en mere formal grammatisk fejl. Men faste vendinger i sproget, kollokationer, som knytter sig til præpositioner, er faktisk ret komplekse og metaforiske – se op til, se ned på, se frem til, se ud over, overse – det giver ikke altid sig selv. Desuden ligger der en metadiskussion om, hvorvidt det er ok at have et fejlagtigt sprog som ”det, der sælger” i forhold til ens tv-personlighed. Er man uintelligent, når man ikke bruger sprog korrekt? Hvilke signaler sender vi igennem vores sprogbrug i forhold til bevidsthed om sprog som system? Hvilken betydning kan det have for en som individ, ud over man til tider bliver misforstået? Lækker nok til læring Som indikeret ovenfor synes reality-tv-genren at være lækker nok til læring, men vi trænger til nye didaktiske og mere sproglige perspektiver på den læring, der skal foregå. Nok er der masser af gods til en værdiladet og positioneret afdækning af fænomenet reality-tv, men spørgsmålet er, om det gør os eller vores elever klogere på, hvad der egentlig rumsterer i genren, og hvad der fascinerer os. Reality-tv kan med redskaber fra det pragmatiske analysefelt være en bidragyder til at udruste eleverne med det, som vi ellers ofte ser som en didaktisk udfordring – et sprog om sprog, samt gøre dem klogere på sig selv og den ungdomskultur præget af kulturel frisættelse,12 de er en del af. At det som udgangspunkt er en værdineutral position, står selvfølgelig til diskussion. Uanset hvad er der noget tyder på, at 3. generations reality-tv også er ved at ændre karakter og bliver mere selvbevidst, får et sprog om sig selv, og omend ikke voksen, så i hvert fald ældre. Ligeså reality-tv’s deltagere – og således får Gustav det sidste ord:

13

”Jeg har bare mange sider. For li’som jeg sidder her og kan relaxe, you know, så kunne jeg sidde med ti bøsser og fjolle og tale om pik og patter. Efter 40 afsnit lægger jeg ikke mærke til kameraet længere. Jeg vil da indrømme, at jeg godt ved, hvad der er sjovt, og hvad der ikke er det. Men jeg står ikke og spekulerer over, hvad jeg siger. Jeg er blot i mit es, en tilstand hvor det sprøjter ud af mig. Det kan godt være, at det, jeg siger, chokerer folk. Men det er reality: Der går ikke mere end en uge, så er der kommet nye kommentarer, der skaber overskrifter.” 13

J

Noter: 1 b.dk/infoshop/de-unge-taender-paa-paradise-hotel 2 Joshua Meyrowitz No sense of place – the impact of electronic media on social behavior, Oxford University Press, 1985 3 Netop denne relation har været genstand for et større forskningsprojekt med mange interessante udgivelser på Aarhus Universitet www.hum.au.dk/ nordisk/realisme/ 4 Eksempelvis ekkofilm.dk/essays.asp?viewall= true&table=essays&id=15 5 Misha Kavas definition i Reality tv, Edinburgh University Press, 2012 i min oversættelse (p.5) 6 For uddybende arbejde med disse begreber se Anne Jerslev i Vi ses på TV – medier og intimitet, Gyldendal, 2004 7 Kategoriseringer og typologier som set i f.eks. (red.) Jørgen Asmussen Faktiske tekster – Fra sagtekster til reality, Academica, 2005 8 Misha Kava Reality tv, Edinburgh University Press, 2012 9 ”Reality har kun hjulpet mit liv”, Berlingske Tidende, 16.3.2012 10 Som fx informationsudvekslende, handlingsregule rende, holdnings- og følelsesudtrykkende, hand linger der udtrykker sociale konventioner og dialogstrukturerende handlinger 11 For mere omkring argumentationshierarkier se Niels Møller Nielsen Argumenter i Kontekst – Introduktion til pragmatisk argumentations analyse, SamfundsLitteratur, 2010 12 I Ziehesk forstand 13 ”Reality har kun hjulpet mit liv”, Berlingske Tidende, 16.3.2012


14

DIN FORENING

Din forening præsenterer et udpluk af Dansklærerforeningens mange initiativer og aktiviteter for grundskolelærere og lærerstuderende. Læs mere på mit.dansklf.dk.

Vi støtter formidling af Illustreret Verdenslitteratur Spændende samarbejde om arbejdet med klassikerne

Københavns Kommunes Biblioteker har søsat et projekt der skal få eleverne i de københavnske folkeskolers 8.-10. klasser til at læse de illustrerede klassikere Hamlet, Candide og Den unge Werthers lidelser. Bibliotekerne har entreret med skuespiller Marita Dalsgaard som står for en dramaturgisk workshop i hver tilmeldt klasse. Forfatteren Oskar K og illustratorerne Dorte Karrebæk og Lilian Brøgger mødes med eleverne ved et afsluttende fællesarrangement, mens Jens Raahauge der har været konsulent på bøgerne, tilbyder at medvirke ved introduktionen i klasserne. Desuden bidrager Dansklærerforeningens Forlag med klassesæt af bøgerne. Dansklærere i 8.-10. klasser i københavnske folkeskoler kan tilmelde sig hos Marie-Louise Hoffmann på mafisc@kff.kk.dk.

DANSK 2 –– 2012

Vi kommer rundt i landet med vores årsmøde ”Det digitale danskfag” i Silkeborg, Odense og København

Fra i år giver vi flere dansklærere mulighed for at deltage i vores årsmøde. Heldagskurset Det digitale danskfag bliver afviklet tre steder i landet: i Silkeborg, Odense og København. Andetsteds i DANSK og på mit.dansklf.dk kan du læse om kursets indhold. Du tilmelder dig kurset på mit.dansklf.dk/kurser. Husk, der er rabat hvis du er medlem af Dansklærerforeningen.

Vi har fået ny medlemsfolder Vi tager temperaturen på opfattelsen af foreningen Fagteamformænd udsat for fokusgruppeinterview

To grupper af fagudvalgsformænd og -kvinder har deltaget i fokusgruppeinterviews hvor omdrejningspunkterne var kendskab til Dansklærerforeningen, viden om foreningens aktiviteter, brug af hjemmesiden, ønsker til materialer og aktiviteter, støtte til fagteamarbejdet m.m. Vi vil nu anvende de gode input til at udvikle og målrette vores fremtidige aktiviteter. Har du også ideer til os, hører vi meget gerne fra dig på dansklf@dansklf.dk.

Klar besked om muligheder og fordele med et medlemskab af Dansklærerforeningen

Vi arbejder hele tiden på at blive flere medlemmer. Jo flere vi er, jo mere indflydelse og jo flere muligheder og aktiviteter. For at gøre vores profil endnu mere synlig har vi produceret en ny medlemsfolder. Den deler vi ud på messer, kurser og konferencer. Deltager du i et netværk eller en anden danskfaglig sammenhæng, er du velkommen til at rekvirere et antal foldere. Skriv til bth@dansklf.dk.


15

Vi vil lade eleverne blive skrivere fra første dag

Vi har produceret nye plakater til udskolingen

STJERNESKUD til indskolingen tager hånd om skriftligheden

Overblik over de skiftlige genrer og gode skriveråd

I forårets bogpakke til 7. -10. klasse lå der en ekstra gave. En pakke med fire flotte plakater til ophængning i klasselokalet, på skolebiblioteket, i elevværkstedet eller andre steder på skolen. Plakaterne er i familie med udskolingsmaterialet Sæt skrivespor og skal være med til at give eleverne et overblik over de forskellige genrer og skrivemåder. En af plakaterne har sproget i fokus. Plakaterne kan også bestilles på mit.dansklf.dk. Grete Wiemann Borregaard

STJERNESKUD

Vi vil tættere på medlemmerne Dansklærerforeningen opretter lokale netværk

en erd en v ndes Der fi

1

...

Med udgivelsen af Stjerneskud 1, 2 og 3 samt en fyldig lærervejledning giver vi undervisningen i læsning, skrivning og stavning et kraftigt boost. Grete Wiemann Borregaard (cand.pæd. i dansk, forfatter og underviser på efter- og videreuddannelseskurser for lærere) står bag Stjerneskud. Materialet har som mål at lade eleverne blive skrivere fra første dag, og det tager udgangspunkt i forskellige genrer og teksttyper, så skrivningen simpelthen ”inviterer” et indhold frem. Særligt for materialet er det at de tre vigtige danskaktiviteter, læsning, skrivning og stavning, integreres i et samspil og understøtter hinanden i de forskellige aktiviteter. Læs mere om Stjerneskud på mit.dansklf.dk.

Tre forskellige steder i landet har foreningen oprettet lokale netværk for medlemmer. Formålet er at skabe danskfagligt netværk på tværs af skoler. Skriv og stav i 1. klasse I Aarhus mødes det nystartede netværk fx fire gange årligt. ”Vi vil skabe rammer for videndeling, inspiration og indflydelse,” udtaler Ann-Kathrin Fire nye udgivelser med fokus på digitale medier Aulkær Bentzen som har etableret det aarhusianske netværk. Formålet er Mere om medier, Dansk på den interaktive tavle, @ltid online og at inddrage medlemmer mere aktivt i Vores.net. Forårets bogudgivelser rummer hele fire udgivelser foreningen og at skabe et lokalt fagligt med teori og ikke mindst praksisnære aktiviteter rettet mod miljø. Samtidig håber vi at medlemundervisningen i og med digitale medier. Det digitale danskfag merne vil bringe gode ideer til bestyreler også temaet på Folkeskolesektionens årsmøder, og i det hele sen, så der kan skabes endnu flere tilbud taget er vi stærkt fokuserede på at kvalificere den digitale og aktiviteter for medlemmerne. undervisning så medier og muligheder udnyttes optimalt. Læs mere om de nye udgivelser på mit.dansklf.dk. Er du/I interesseret i at høre hvordan I kan være med til at skabe et netværk i jeres område, så kontakt: Ann-Kathrin Aulkær Bentzen (annkathrinaa@gmail.com) eller Jens Raahauge (jra@dansklf.dk). S kr iv og

stav i

1. klass e

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Vi har mange vinkler på den digitale undervisning


16

TEMA

Til alle lærere i folkeskolen, på privatskoler og efterskoler: Invitation til konkurrencen

SKRIV TIL AVISEN 2012

Undervisningsmiddelprisen 2012

Tillykke og tak!

For 6.-10. klasse i uge 44

VI ER

To af Dansklærerforeningens Forlags udgivelser var i år indstillet til Undervisningsmiddelprisen – og vi vandt! Udgivelsen Netværker. Digitale medier i dansk fik prisen for et både “tiltrængt og nytænkende” materiale. Prisen på 45.000 kr. blev overrakt bogens forfattere på Skolemessen i Århus. Af Birgitte Therkildsen

Netværker sender ”eleverne ud på deres egne lærerige rejser i cyberspace. De (og deres lærere) vil kunne se bogen som en udfordring der gør dem klogere på digitale medier og mere kompetente og opmærksomme som medborgere”, lød det i nomineringen. Forfattere til bogen der primært er rettet mod ungdomsuddannelserne, er Charlotte Bork Høvsgaard, Gitte Lautrup, Dorthe Wang og Mads Pedersen. “Jeg er utroligt stolt og glad på forfatternes, fagets og Dansklærerforeningens Forlags vegne. Forhåbentlig vil prisen betyde at bogen, der især bringer de digitale medier i dialog med danskfaget, bliver synlig for lærere og undervisningsinstitutioner – ikke mindst når den udkommer som ibog”, siger forlagsredaktør Katja Tang-Petersen Ned i novellen af Mette B. Westergaard m.fl. var også nomineret blandt de tre bedste. Om den lød det: ”Ned i novellen giver elever og lærere mulighed for at arbejde både engageret, seriøst og fleksibelt med genren. Den meget klare struktur er med til at give sikkerhed i arbejdet med fantasi, indlevelse og kreativitet”.

Læs mere om materialerne og Undervisningsmiddelprisen på mit.dansklf.dk

VI ER UDE er emnet for dette års aviskonkurrence. Det handler om at være ude. Det handler om, hvordan vi er, når vi ikke er hjemme. Hvordan vi taler, skriver eller opfører os, når vi er væk hjemmefra og ude i offentlige rum – alene, med en veninde eller sammen med andre i en gruppe eller bare i nærheden af andre. lad os få eleverne til at diskutere, hvad det vil sige at være ude, når klasserne skal dyste om at skrive den bedste avis i uge 44. artikler, billeder, tegninger, klummer, voxpops og meget mere skal fylde siderne i deres egen helt avis. folder og plakat om konkurrencen udsendes til skolebibliotekaren før sommerferien. Tilmelding på www.aiu.dk Senest den 9. september 2012 Med venlig hilsen berlingske, bornholms tidende, b.t., Dagbladet Holstebro, Dagbladet struer, DagblaDet ringsted/roskilde/køge, ekstra bladet, flensborg avis, fredericia Dagblad, frederiksborg amts avis, fyens stiftstidende, fyns amts avis, Helsingør Dagblad, Herning folkeblad, Horsens folkeblad, JydskeVestkysten, kristeligt Dagblad, lemvig folkeblad, lolland-falsters folketidende, midtjyllands avis, morgenavisen Jyllands-Posten, morsø folkeblad, nordjyske stiftstidende, Politiken, randers amtsavis, sjællandske (Vordingborg, næstved, slagelse), skive folkeblad, Vejle amts folkeblad, Viborg stifts folkeblad, Århus stiftstidende

Danmarks skolebibliotekarer Dansklærerforeningen aVisen i UnDerVisningen


DANSK 2 –– 2012

talestrøm

17

TALEstrøm Om arbejdet med mundtlige fortællinger i 1. klasse – en beretning fra det virkelige liv … Af Roland Hachmann, Adjunt i it og læring på UCSyd

Emnet er mundtlighed Teamet omkring 1. årgang har som en del af årsplanen tilrettelagt et forløb om mundtlighed. Emnet er sat i spil som fokus for den første ud af fire faglige emneuger, der indgår som en fast del af skolens årsrytme. Emnet er særligt valgt til 1. årgang, fordi eleverne, trods de ellers mange gode læsere, ikke skal bruge for mange kræfter på afkodningen, men derimod fokusere på forståelsen af indholdet. Forståelsen er nemlig vigtig, når de senere skal arbejde på klassen, alene, i par eller i grupper med tilrettelæggelse og gengivelse af deres fortælling. Fortællingen skal som afslutningen af forløbet distribueres digitalt til deres kammerater og forældre.

for at skabe et mundtligt rum, der udfordrer og skaber dialog i klassen. Udfordringer skal ikke kun være i forhold til stoffets indholdsside, men også i forhold til elevernes mundtlige stillingtagen. Hvordan forholder eleven sig til stoffet, og hvordan formidles denne forholden sig i det mundtlige rum? For at kunne dette, må eleverne, lige som ved den skriftlige formidling, lære teknikker, metoder og strategier for, hvordan deres budskab går tydeligt igennem. Her kommer undervisningen i mundtlighed i spil.

Forløbet har haft flere fokusområder i forhold til undervisningens indhold: 1. Mundtlighedsdimensionen i undervisningen 2. Lærende fællesskaber som del af læringsprocessen 3. Inddragelsen af medier i forhold til eleven som producent af digitale lydfortællinger.

De to mundtlighedsdimensioner hænger naturligt sammen, men mundtlighed i undervisningen udvikler ikke automatisk elevernes mundtlighed!

Udgangspunktet for forløbet var, at alle elever havde samme muligheder i forhold til tilgangen til råmaterialet. Da elevernes læsefærdigheder og -kompetencer er meget forskellige på 1. klassetrin, var det vigtigt både som et fagligt og et socialt aspekt, at alle havde mulighed for at fordybe sig uden at blive frustrerede eller ”slowed” over mangler på læseområdet. Mundtlighed eller mundtlighed En vigtig skelnen i forløbet var en forskel på mundtlighed i undervisningen og undervisning i mundtlighed. Mundtlighed i undervisningen beror på lærerens tiltag

I forløbet havde undervisningen følgende fokusområder: • Intonation • Mundtlige genrer • Fortællingens dramaturgi.

Mundtlighed og mesterlære Den mundtlige dimension har altid haft en central plads. Den traditionelle undervisning er bygget op om lærerens formidling af indhold, eleverne afprøvning og en afsluttende fælles evaluering, hvor læreren oftest er hovedbidragsyder og ordstyrer. Lærer og elever kan undervejs støtte mundtligheden op ad forskellige andre repræsentationsformer som billeder, genstande, tekster og kroppen. Læreren bruger dem hele tiden i form af visuelle repræsentationer på den interaktive tavle, bogsystemer, filmklip osv. Hos eleverne ser vi typisk brugen af repræsentationsformer i projektopgaven, og selv om produkterne er flotte, og der er en heftig brug af små ordkort, billeder, PowerPoints osv., så har mange elever


18

talestrøm

De to mundtlighedsdimensioner hænger naturligt sammen, men mundtlighed i undervisningen udvikler ikke automatisk elevernes mundtlighed! svært ved at formidle et klart og tydeligt budskab. Spørger man sig selv hvorfor, kunne svaret være, at eleverne mangler et tydeligt forbillede, de kan kopiere. Læreren er eksperten i formidling, og ved at bevidstgøre egne metoder og strategier for eleverne kan de få indblik i, hvad en god mundtlig præstation er. Eleverne skal simpelthen i mesterlære! Tesen er, at jo mere bevidste eleverne er over for metoderne i den formidling, de selv er modtagere af, desto bedre bliver de til at internalisere forskellige teknikker og metoder, og dermed bliver de bedre formidlere. Den mundtlige fortælling I det følgende skitseres forløbet om mundtlige fortællinger. Forløbet deles for overskuelighedens skyld op i fire forskellige faser. Planlægningen Lærerne valgte til forløbet at tage udgangspunkt i fem forskellige fortællinger: 1. Lille Kyllerylle 2. Kniven og bloddråben 3. De tre Bukke Bruse 4. Guldlok 5. Den lille bitte kone. Fortællingerne blev valgt, fordi de er differentierede i kompleksitet og længde. Nogle af dem har tydelige ”hooks” og gen-

DANSK 2 –– 2012

tagelser, der hjælper eleverne med at holde styr på indholdet, andre en mere progressiv opbygning. Eleverne blev i forløbet guidet til at vælge en fortælling, der passede til dem og deres forudsætninger. Hver lærer blev ”ekspert” i mindst en af historierne i forhold til indhold, formidling og måder at arbejde med historien på. Som en del af forberedelsen havde lærerne indtalt fortællingerne som mp3-filer, der blev distribueret til elevernes mp3-afspillere via elevintra. Lærerne havde fokus på god intonation og ”den levende fortælling”. Mundtlighed og medier I en del af forløbet blev digitale lydteknologier inddraget, dels som et understøttende redskab for eleven, dels som formgiver af et slutprodukt. Eleverne kunne lytte til lærernes fortællinger via deres mobil eller en mp3-afspiller. Det var en stor hjælp for mange, at de kunne lytte igen og igen både til historiens indhold, men også til måden læreren fortalte på. Elevernes fortællinger blev distribueret som pseudo-podcasts. Lydfilerne blev lagt på intra med en meddelelse til eleverne om, at der var en ny fortælling til download. Eleverne blev hurtigt gode til selv at hente og lytte til hinandens fortællinger. Fremadrettet dannede arbejdet med de mundtlige fortællinger og pseudo-podcasts grundlag for flere gode forløb, fx: • Arbejdet med podcasts som genre (2. klasse), hvor der både var fokus på brugen af podcasts som læringsressource for eleverne og fokus på eleverne som vidensproducenter. • Kommunikationsmodellen i projektarbejde (3. klasse) med særlig fokus på, hvordan man undgår ”støj” i kommunikationen mellem afsender og modtager, når budskabet medieres via digitale platforme. Fælles for forløbene var, at medierne ikke var målet, men blot midlet. Det motiverede eleverne at bruge mobiltelefoner, internet og forskellige ”tekstformer” som billeder, video og lyd. Samtidig var indholdet nemt at redigere, og slutproduktet kunne nemt og på bedste web 2.0-vis deles og kommenteres af andre. I klassen opstod der med tiden et konstruktivt og anerkendende fællesskab, hvor eleverne på årgangen kunne bruge deres mundtlige kompetencer til kvalificeret at diskutere indholdet i timerne. Og lærerne blev lidt mere tavse. … Og det er ganske vist.


talestrøm

Fase 1 – Viden om Eleverne blev indledningsvis præsenteret for målene for undervisningen og for de valgte fortællinger. Hver lærer læste sin historie op i plenum for alle tre årgange som udgangspunkt for en fælles oplevelse. Herefter samtaltes der klassevis om fortællingerne. Her blev både indhold, sproglige virkemidler og genrer drøftet. Eleverne fik vist, hvor og hvordan de kunne hente lærernes fortællinger som mp3-filer. Eleverne valgte herefter den fortælling, de ville arbejde med. Det var for nogle en svær beslutning, og læreren kunne her guide dem. Eleverne genlyttede deres fortælling og tegnede den. Tegningerne var det første skidt på vejen til at skabe struktur og overblik over historien. Tegningerne repræsenterede elevernes egne fokuspunkter i historien. Som afslutning arbejdede eleverne med intonationsøvelser. Lærerne havde udvalgt nedslag i fortællingerne, der kunne lægge op til særlige udfordringer i intonation, fx hvordan man lyder uhyggelig, panisk, modig eller som en trold. Først dramatiserede eleverne og brugte kroppen som støtte til intonationen, herefter udelukkende med fokus på stemmeføringen. Det blev her gjort tydeligt for eleverne, at der er stor forskel på at læse op og fortælle. Fortællingen er ikke nødvendigvis ordret, men har derimod stort fokus på, at meningen i fortællingen fastholdes. Fase 2 – Fortællerkassen I fase to byggede eleverne på forskellig vis et stillads op omkring deres fortælling og indgik i grupper, hvor de fik respons på deres arbejde. Som det første arbejdede eleverne på en fortællerkasse, der blev udsmykketmed udgangspunkt i deres fortælling. Kasserne var skotøjsæsker, som eleverne havde med hjemmefra. De skulle indeholde ”nøgleord”, der kunne hjælpe eleverne med at huske fortællingen. Eleverne iscenesatte her deres erfaringsverden. Kasserne behøvede ikke nødvendigvis at indeholde genstande, der direkte afspejlede historiens indhold, men gerne noget, der aktiverede hukommelsen eller henledte tankerne på noget, der for eleven gav mening. Fx mindede en rive (fra Playmobil) om, at trolden i De tre Bukke Bruse havde ”en næse så lang som et riveskaft”.

Fortællerkassen kunne indeholde • Bamser/dukker • Tegninger • Fortællekort • Genstande. Fortællerkassen skulle bruges fremadrettet i alle fortællingssammenhænge i resten af forløbet. Fase 3 – Øvelse gør mester Nu afprøvede eleverne i par deres fortællinger i forskellige sammenhænge. De dannede par både med nogle, der havde samme fortælling som dem selv, og med nogle, der havde valgt en anden fortælling. Eleverne lyttede til hinanden med særlig fokus på intonationen, og om fortællingen gav mening. Ofte gav denne del anledning til, at eleverne bevægede sig ud i meningsforhandlinger, gode råd og forskellige former for hjælp til hinanden for at præcisere fortællingerne. Afslutningsvis blev fortællingerne fortalt i større grupper. Seancen blev kaldt for ”generalprøven”. I virkeligheden var det et socialt rum, hvor eleverne oplevede fællesskabet om den gode fortælling. De erfarede, at fortællingerne trods samme udgangspunkt udartede sig forskelligt, og at fortællingen er tæt knyttet til fortælleren. Fase 4 – Lige i øret Som afslutning blev elevernes fortællinger digitaliseret. Det skete ved hjælp af et meget simpelt setup af en computer og en studiemikrofon i et lokale, hvor der ikke var nogen form for baggrundsstøj. Optagelserne blev lavet i lydprogrammet Audacity, og elevernes lydoptagelser blev lagt op til download på elev- og forældreintra. Lydfilerne skulle senere bruges fremadrettet i arbejdet med undervisning i mundtlighed.

19


iBogen er … … en selvstændig digital udgivelse, som kombinerer bog og web – det bedste fra begge medier. iBogen appellerer til forskellige læringsstile.

Fremtidens undervisning og velegnet til kombination med interaktive tavler. Lærere

iBog.dk iBogen har bogens logiske, lineære struktur, men indeholder også alle netmediets dynamiske muligheder, som fx interaktive opgaver, quizzer, video, lyd og hurtig søgefunktion.

iBogen har bogens kvaliteter, og udnytter også internettets muligheder er udviklet til både computeren og interaktive tavler er pædagogisk opbygget, så den understøtter differentieret under visning og elevernes faglige udvikling har indbygget notatfunktion, så elever og lærere kan tilføje egne notater i materialet­­og­udveksle­dem­med­andre.­Notaterne­kan­gemmes­og­bruges­offline. er altid aktuel og opdateret ­ indeholder­en­pdf­af­materialet­til­offlinebrug.

Læs mere og se video på iBog.dk DANSK mit.dansklf.dk

|

systime.dk

Skt. Pauls Gade 25

|

Rathsacksvej 7

|

1862 Frederiksberg C |

8000 Aarhus C

| |

33 79 00 10 70 12 11 00

| |

dansklf@dansklf.dk systime@systime.dk

LÆRER

foreningens forlag


TEMA

KLUMMEN Julie Fabricius Cand.mag. i dansk og retorik

Folkeskolen er igen i sommer blevet reduceret til en politisk slagmark

OM DET SVÆRE MEDIESPROG I den bundne mundtlige formidling løftes teksten og genskabes

Folkeskolen er igen i sommer blevet reduceret til en politisk slagmark med udenomspædagogiske talgrublerier. I skrivende stund siger overskrifterne at vi bør have karakterer fra 1. klasse, og at vi Det orddet i medierne foregårinkludere i nuet ogflere altidsvage med mindst énskabe lytter. gennemskuelighed Vi deler rum med gennem skaltalte hæve faglige niveau, elever og hinanden, tv/radio fungerer som en fælles mødeplads. Selvom mediebilledet er markant skolerating. ændret i de sidste 30 år, afspejler det sig ikke i den mundtlige formidling. Men vi bliver nødt til at insistere på en diskussion af folkeskolens indhold. Dette nummer af I radio/tv kan den talende oginternationale den lyttende ikke se hinanden. Derfor skal have en DANSK udkommer på FN’s læsedag. Dette signalerer at vitaleren anerkender læsning/ forestilling om sin og færdighed finde sprogets naturlige frasering. Men radio- og tv-kanaler skrivning som denlytter basale der giver eleverne adgang til alle oplevelser viden og til at giver indtryk af atsig detog er kommunikere svært at tale dansk, svært at oplæse en tekst så den bliver kunne udtrykke i både at tiddet og er afstand. Men signalet er også at folkeskolen begribelig. Deopgave forholdsvis enkle nyhedstekster bliver ofte formidlet så det som det skal løse sin i samarbejde med elevernes forældre, og derfor er vilyder aktive i fxom Ordet erFanger-kampagnen meget svært. som i sidste ende har til formål at gøre Danmark til en nation af læsere. I TV2 fik viimidlertid en mediejargon med I Afghanistan, PÅ ChristiansVi bliver også nødt tilforvirrende at diskuteremodsætningstryk: hvad disse læse- og skrivefærdigheder skal bruges til, borg, politikeren GIK over gaden osv. Vi opfatter jo i helheder og ikke i enkeltord. Hvis sætog hvad der er grundlaget for dem. ningen bliver KLIPPET over med tryk på udvalgte ord, mister lytteren overblik og koncentration. På et seminarhar somlært jegat deltog i for Journalisterne lægge tryknylig på. påpegede en svensk forsker det paradoksale i at vi arbejder så hårdt for at få børn til at læse og skrive stadigt tidligere, når forudsætningen for at Stemmen er det instrument formidler ligesomOg violinen arbejde med alfabetet er atder børnene har sproget lært at tænke. netop formidler tænkningmusikken. synes ikke at være på Det violinistens evne og til at formidle tonerneheller der giver udtrykket. Stemmen og prosodien denerpolitiske agenda, dermed desværre ikke på den pædagogiske. Synsning (enhver er (intonation, tryk o.l.) er ligeledes afgørende for muligt udsagnet. sig egen smagsdommer) og aktivitet (hurtigst igennem alt) er plusord lige nu. Derfor er der behov for at vi ønsker at arbejde med tænkning fra 1. klasse. I den bundne mundtlige formidling løftes teksten og genskabes. For at den skal forstås, må form der passer indholdet. er indholdet – indholdet Ladden os have styrkeen tænkningen, bådetili og omkringSproget folkeskolen, så det giver meninger atsproget. satse på De færreste en naturlig evne for mundtlig formidling, men kan lære det. Som man kan læsning oghar skrivning. lære sig så meget andet. Det er aldrig ligegyldigt hvordan man siger hvad. Og slet ikke i professionel formidling. Ordet er, som ilden, en nyttig tjener, men en streng herre. Jens Raahauge formand

21


22

oplæsning

DANSK 2 –– 2012

OPLÆSNING

Dansklærerforeningen har for 8. gang afviklet H.C. Andersen-oplæsningskonkurrencen. 69 klasser havde meldt sig, og semifinaler og finale er overstået. Læs her om baggrunden for konkurrencen og om erfaringer med oplæsning som undervisningsaktivitet.

Om oplæsning og H.C. Andersen Af Anders Stokkebæk, Lærer, Vestegnens Privatskole i Taastrup

Min oplevelse af elever i 7. klasse er, at de i forhold til tekstlæsning sidder mellem to stole. Det oplevende og barnlige over for det forstående og voksne. Ingen af delene har stadig eller endnu helt tag i dem, og vi lærere vil til tider opleve et litterært vakuum. Oplæsning kan være nøglen til at få blæst luft og liv ind i tomrummet, og i den optik er H.C. Andersenkonkurrencen et glimrende bindeled, da oplæsning sammensmelter oplevelse og forståelse i en og samme aktivitet. Med udgangspunkt i materialet på Dansklærerforeningens hjemmeside skabte vi grobund for en lang række aktiviteter med oplæsning som omdrejningspunkt. Vi kreerede instruerende film til den nye, utrænede oplæser. Eleverne forklarede på bedste vis principperne for god oplæsning i pædagogisk og humoristisk form og viste eksempler på den gode og den dårlige oplæsning.1 Smartphones med redigeringsprogrammer er virkeligt en gave! Derudover trænede vi eventyrgenrens analyseredskaber og krydrede det løbende med oplæsninger for klassen som forberedelse til forløbets endelige mål: deltagelse i årets H.C. Andersen-konkurrence. Og læst op det blev der. I en længere periode tog vi dagligt stilling til oplevelsen af det talte, følte og fortolkede ord. Ordet kom i centrum, og lige der, midt i denne sværm af aktiviteter, tog betydningen og forståelsen form. Uden sværdslag eller hårde ord. Oplæsningen er en så væsentlig del af faget dansk, at den endda har sin egen plads i bedømmelseskriterierne til FSA. Vi

lærer med det talte ord i munden ikke bare eleverne at forstå. Vi lærer dem også indlevelse, og det er dér, litteraturen retfærdiggør sin vigtighed, og i den kontekst vores forfattere bevarer deres legitimitet. Fordi værkerne kan mane til både indlevelse og tænksomhed på tværs af tid og rum. Ingen i min klasse er længere bange for at læse op. Eller få læst op. Tværtimod. 1

youtube.com/watch?v=1sd0jtPhBHI


oplæsning

23

Man skal kunne påtage sig at læse et ’H’ H. C. Andersens eventyr har en iboende mundtlighed som for alvor kommer til sin ret gennem oplæsning. Af Claus Tilling

Det er så dejligt at læse et H.C. Andersen-eventyr op. Det er en opgave man kan påtage sig, og arbejde med, og det kan blive til megen glæde for tilhørerne hvad enten man læser for sine klassekammerater, sine elever eller et blandet publikum. Andersen er den første der anvender børns talesprog i skrevne tekster. Hans eventyr har en iboende mundtlighed som man naturligvis fornemmer når man læser teksten indenad, men som først for alvor kommer til sin ret gennem oplæsning. Allerede indledningen til en række eventyr inddrager en tilhører: ”Du kender sagtens et forstørrelsesglas?” Det er ikke folkeeventyrets Der var engang, men det er et signal om nærhed her og nu, et krav til oplæseren om at være bevidst om sine tilhørere. Hvis man skal formidle teksten tilfredsstillende, er der en række krav: Man skal vise at man selv forstår teksten, i hvert fald har et bud på en tolkning, og ikke blot af helheden men af hvert enkelt ord eller udtryk i sammenhængen. Der er ingen udefinerede udtryk. Det stimulerer den sproglige opmærksomhed, og det bringer hidtil ukendte og gammeldags fremmedartede ord frem i lyset. Man tager ordene i sin mund, og man skal kunne forstå hvad man selv siger. Siden kan man måske bruge ordene i andre sammenhænge. Nye brikker til forståelse af dansk sprog, kultur og historie. Oplæseren er tekstens fortæller, og det er oplæseren som præsenterer tekstens aktører, om det så er personer, dyr (i en hønsegård), planter (en rosenhæk) eller genstande (en top og en bold). De skal alle udtrykke en stemning, en karakter, og den skal man søge at fastholde gennem historien. Man skal som altid tilpasse sit udtryk til teksten, og det vil sige at man skal være opmærksom på pauser og afsnit, tempo, styrke, stemmeklang, det nødvendige lavtliggende åndedræt og en god kropsholdning. Som udgangspunkt skal man vælge sig en tekst der umiddelbart siger én noget; hvorfor ellers belemre andre med den. Hvis man når frem til den gode oplæsning, har man personligt tilegnet sig et mundtligt kunstværk og sandsynligvis fået en oplevelse af meget høj sproglig kvalitet.

Oplæsning af eventyr har i generationer været en fast del af undervisningen på teaterskolerne fordi de rummer så store udtryksmuligheder og tilbud om gevinst hvis man rammer den rigtige tone. Lærerstuderende eller 7. klasseelever skal ikke gøres til skuespillere, men alle har glæde af at kunne udtrykke sig varieret og indlevet. Man kan skabe et personligt udtryk, man skal ikke skabe sig. I skrivende stund er oplæsningskonkurrencen for 7. klasser ved at være gennem ført for 10. gang. Den begyndte som optakt til 200-året for Andersens fødsel, sat i gang af H.C. Andersen-Samfundet i København og Dansklærerforeningen. Dengang havde vi betænkeligheder ved at bruge kunstneriske tekster i konkurrenceøjemed; men det har børnene og lærerne taget til sig. I det praktiske arbejde har det ført til gode iagttagelser og diskussioner af hvad kvalitet i oplæsningen er. Set fra et dommersæde er det oplæsningsfaglige niveau hævet med årene. Derfra ser jeg kun vinderne fra forskellige klasser og skoler, men det er tydeligt at lærere der flere gange har haft mulighed for og har valgt at deltage, har bragt eleverne op til et højt niveau. I sig selv er det jo en god træning at skulle træde op alene for et publikum. Lærerstuderende har ikke deltaget i stort tal, forklaret ved tidspres. De der deltager, er typisk opmuntret af deres lærere. Moden oplæsning af høj kvalitet, men altid en udfordring af udtrykssikkerheden. Claus Tilling er formand for H.C. Andersen-Samfundet i København og initiativtager til H.C. Andersenoplæsningskonkurrencen som blev gennemført første gang i 2005.


24

oplæsning

DANSK 2 –– 2012

Koncentration og lydhørhed Af Birgitte Therkildsen

Der er hektisk aktivitet i lokalet da vi som dommere ankommer til en af semifinalerne. Ca. 100 7.-klasseelever er ved at finde deres pladser, der er ”dækket op” med lys, duge og særlige stole til oplæsere og dommere. På vores pladser ligger et ark med to sange skrevet af dagens hovedperson, H.C. Andersen. De fem semifinalister sidder klar og ser lidt forsagte ud. Måske er de mest ved at lade op – og lader sig ikke forstyrre af velkomst og I Danmark er jeg født. Første deltager rejser sig og læser Sneglen og Rosenhækken. Der er meget stille i lokalet, og den velforberedte pigestemme indtager rummet. Vi mærker intensiteten, og vi mærker sneglens og rosenhækkens modstridende roller i historien. Det er medrivende og med en fantastisk appel til tilhørerne.

Der klappes, og herefter følger de næste oplæsere. Vi hører Toppen og Bolden og Det er ganske vist. Alle har deres særlige version af teksten, og det er tydeligt at de har taget teksten til sig – og er fuldstændig hjemme i den. Ingen læser forkert, der er trænet og øvet! Da dommerpanelet skal votere, kommer vi på en svær opgave. Vi har noteret ud fra de vurderingskriterier som gælder for konkurrencen, og der er meget positivt at sige til alle. Olivia ender dog med at være den mest overbevisende, og hende kårer vi til vinder og sender hende til finalen i Odense. Det har været skønne timer i selskab med opmærksomme elever, dygtige lærere og gode tekster!

Vindere 2012 Finalen i HCA 2012 blev afviklet den 10. april. 12 7. klasseelever havde nået finalen og sammen med de to finalister fra læreruddannelsen gav de liv til en flot dag i oplæsningens og H.C. Andersens tegn. Vinder i 7. klasse-konkurrencen blev Signe Kieseler Lund fra Peterskolen i Rønne. Hun fik følgeskab af Elisa Middelboe fra læreruddannelsen i Odense som vandt i kategorien for de

Elisa Middelboe

lærerstuderende. Signe læste Vanddråben og Elisa læste Sneglen og Rosenhækken. Alle var enige om at der var trænet grundigt, og at der blev læst både med indlevelse og fortolkning. Dansklærerforeningen ønsker vinderne tillykke og siger tak til alle lærere og elever der har været med i år!

nd

Signe Kieseler Lu


Test din sprogholdning på gangisproget.dk Nogle mener at det danske sprog er i forfald, andre mener at det lever i bedste velgående. Burde det være forbudt at sige og skrive fordi at? Og er det ligegyldigt når ord som “bjørnetjeneste” får en ny betydning? Vi elsker at diskutere sprog i Danmark. Og vi har alle sammen ord og udtryk som vi enten elsker eller hader.

Nu er der en ny sprogtest fra kampagnen Gang i sproget. Tag testen sammen med dine elever, dine venner eller din familie. Og vær med til at diskutere sprogholdninger og sproglig tolerance. Hvor står du i debatten? Og hvor ligger du i forhold til alle de andre? Det kan du finde ud af ved at tage stilling til 10 typiske holdninger til vores sprog. Tag testen på www.gangisproget.dk

Gang i sproget handler om sprog på kryds og på tværs af geografi, generationer og situationer. Kampagnen skal skabe større bevidsthed om hvad et sprog er, hvilken betydning det har for den enkeltes personlige, sociale og kulturelle udvikling, samt hvorfor og hvordan sproget forandrer sig. Gang i sproget er sat i gang af Kulturministeriet og organiseres af Dansk Sprognævn i samarbejde med DR, Dansklærerforeningen og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.


26

Pædagogisk frikvarter

Digitale veje til litteratur EBøger, iBøger, pBøger, sms-noveller, sms-digte, lydbøger, eBogslæser, applikation, Ebrary Reader, downlån, iPad, E-ressourcer … . De mange digitale Mange nye betegnelser for adgangen til ord, til historier, til litteratur og større grad kilder muligheder er ikke kun fakta og søgning af oplysninger, men i større både i fritiden og i til litterære, æstetiske og kunstneriske oplevelser. De anvendes af os vores professionelle liv. iBogen noget andet? Hvilke muligheder giver det at udgive litteratur digitalt? Kan eBogen/ ner, filmstumper Ja, det kan de. Fx giver den mulighed for at berige teksten med animatio k samarbejde og lyd. Den kræver også en nytænkt tilblivelsesproces. Et mere dynamis mellem forfatter, illustrator, grafiker og forlag. , men i fremtiden Indtil videre er langt de fleste eBøger konverterede papirbøger (pBøger) muligheder. vil udgivelserne være tilrettelagt og tænkt ind i og ud fra de digitale inddrager læseren på Sms-udgivelserne er en særlig genre med en stram og kort form der film, og man en ny måde. Det at teksten kommer i små bidder, skærper den indre forholdsvist nyt og fornemmer en særlig nærhed med tekstens fortæller. Fænomenet er har spredt sig fra Japan til resten af verden. meget lette adgang Tager vi mulighederne ind i undervisningen, og udnytter vi elevernes motiverende at få til fx at læse på mobiltelefonen? Hvorfor kan det være spændende og i et tilrettelagt en novelle splittet op i sms’er? Øger det skrivelysten at den skal foregå Ibrahimovic´ sms-system? Hvorfor læser fodbolddrenge pludselig mere fordi Zlatan t i forhold til udgiver sin selvbiografi som eBog? Mange spørgsmål melder sig uvilkårlig e med mulighevores professionelle arbejde. Først og fremmest skal vi selv være fortrolig er. derne og gå på opdagelse blandt de mange nye og anderledes udgivels


27

DANSK 2 –– 2012

søg med for res de te nd gy be ne er Bibliotek første de På . 11 0 2 er mb ve no i udlån af ebøger 65 eBøger. .9 80 nt å dl u r de er r de ne fire må

”Zlatan er en app”

Mest solgte eBøger på saxo.dk: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.

Camilla Läckberg: Englemagersken Chris Carter: Krucifiks-morderen Michael Katz Kreefeld: Protokollen Erik Valeur: Det syvende barn Inger Wolf: Sort sensommer Sissel-Jo Gazan: Dinosaurens fjer Camilla Läckberg: Fyrmesteren Chris Carter: Stalkeren Karin Slaughter: Mørk treenighed Jussi Adler-Olsen: Fasandræberne.

300.000 flere lydbøger Lydbøger er blevet et hit på bibliotekerne. På landsplan bliver der årligt lånt 2,2 millioner lydbøger ud. Det er 300.000 flere end i 2007, og den tendens oplever de også i Aabenraa, fortæller bibliotekschef Morten Fogh. – Vi mærker helt klar en stigende interesse i lydbøger, siger han. Den stigende interesse betyder, at også de, der ellers ikke ville læse bøger, nu har fået øjnene op for litteraturen. – Lydbøger kan ramme mange flere mennesker end den traditionelle bog har evnet, for- klarer Morten Fogh. Siden 2009 er der hvert år kommet mellem 50.000 og 60.000 nye lydbøger på de danske biblioteker. DR.dk 10.4.2012


28

DR i den elektroniske oplysningstid

DANSK 2 –– 2012

DR i den elektroniske oplysningstid DR har fået en sprogpolitik, der lægger op til samarbejde med de sprogfaglige miljøer i Danmark. Og så lettes adgangen til DR’s programarkiver markant i de kommende år. Af Martin Kristiansen, sprogredaktør DR

Sproget i medierne er jævnligt til debat. Årsagen er oplagt. Det handler om kulturel identitet og dermed om følelser, om sprogets rolle i den offentlige kommunikation. Som magtinstrument kan sproget farve opfattelsen af den virkelighed, det beskriver. Modsat er et forståeligt sprog forudsætningen for, at oplysningen i samfundet er lettilgængelig, og at alle borgere dermed inkluderes i den demokratiske proces. Sidstnævnte erkendelse kan herhjemme spores tilbage til oplysningstænkere som Holberg og Sneedorff. Fra midten af 1700-tallet agiterede de for brugen af dansk også i sammenhænge, der ellers havde været forbeholdt kyndige udi latin, tysk eller fransk. Det interessante er, at ser vi i dag på formuleringerne i DR’s public service-kontrakt, finder man stadig reminiscenser af dette tankesæt. Aftalen med Kulturministeriet indeholder nemlig både fastsatte procentsatser for antallet af dansksprogede sendetimer samt et krav om, at DR skal føre ”en aktiv sprogpolitik”. Endvidere hedder det, at: ”DR skal lægge særlig vægt på dansk sprog og aktivt medvirke til at bevare og udvikle det danske sprog, så lyttere, seere og brugere oplever et korrekt og forståeligt dansk i DR’s programvirksomhed”. Sproglig og indholdsmæssig troværdighed Hvordan bevarer og udvikler man så på en gang? Og hvad

forstås der ved et korrekt dansk? Kontrakten forudsætter, at man forholder sig til denne type spørgsmål, og blandt andet derfor vedtog DR i 2009 en ny sprogpolitik. Det gennemgående tema er sammenhængen mellem sproglig og indholdsmæssig troværdighed, og et overordnet mål er at fremme den sproglige bevidsthed internt i DR såvel som hos vores brugere. Sprogpolitikken er siden blevet fulgt op af flere konkrete initiativer. DR har intensiveret brugen af speaktræning, indført prosodikurser for værter samt obligatoriske sprogintroduktionsforløb for praktikanter og nyansatte. Vi har fået en intern sprogside, hvor man finder DR’s stilguide, månedlige sprogbreve og andre relevante hjælpemidler. Hertil kommer et korps af såkaldte sprogambassadører, der skal sikre sproglig efterkritik på redaktionerne. Snart får DR også en længe savnet elektronisk korrekturordning på dr.dk. Og endelig har DR indgået et undervisningssamarbejde med journalistuddannelserne ved DJH, SDU og RUC. Det fælles mål er en styrkelse af fremtidige journalisters sprogkompetencer. Et klart medansvar for det danske sprog I rollen som nutidens elektroniske offentlighed vedkender DR sig i sprogpolitikken et klart medansvar for det danske sprog. Men hvor DR i mange år – i lighed med landets uddannelsesin-


DR i den elektroniske oplysningstid

29

Derfor har DR også et erklæret ønske om løbende at diskutere sproget i medierne

stitutioner – praktiserede en snæver standardsprogideologi, veringsprojekt, men nu retter fokus sig mod at åbne arkivet hvor skole og statsradiofoni i fællesskab lærte generationer, for hele befolkningen. Gennem de sociale medier, tagginghvad samfundets indefinitte ”man” anså for korrekt udtale, og tidslinjefunktioner m.v. er potentialet for at revitalisere DR’s så lægger vi i dag op til en mere åben diskussion af sprogideaelektroniske erindring stort. I fremtiden vil brugerne selv kunne lerne i medierne. gå på opdagelse i arkivet, og et oplagt eksempel kunne være Man kan sige, at fordringen om både at bevare og udvikle en lærer, der på egen hånd sammensætter en samling af klip sproget mere præcist er blevet til et spørgsmål om, hvordan fra arkiverne til brug i undervisningen. Kulturarvsprojektet man vægter hensynet mellem dels at være et sprogligt forsamler arkiver fra flere kulturinstitutioner. Når det bliver fuldt billede, dels at afspejle sprogudviklingen i det øvrige samfund. udfoldet i de kommende år, tegner der sig et billede af et Derfor har DR også et erklæret ønske om løbende at diskutere tilgængelighedsprojekt helt i Holbergs ånd. sproget i medierne med vores brugere og i tæt dialog med relevante sprogfaglige institutioner. Et eksempel er DR’s samarbejde med Dansk Sprognævn og Dansklærerforeningen i forbindelse med Kulturministeriets DR’s sprogpolitik kan læses på dr.dk: sprogkampagne Gang i Sproget. Med støtte fra kampagnen www http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/D0F84992-F0E6www blev DR’s bidrag DR2-serien Kampen om sproget, som blandt 4107-A2B2-72B6F35B42D4/1199706/Sprogpoliandet har fokus på de danske dialekter, den påståede trussel tikFebruar20091.pdf fra engelsk og naturligvis sproget i medierne. Serien havde fine seertal ved førstegangsvisningerne, men i DR lægger Kampen om sproget med tilhørende undervisvi lige så meget vægt på det undervisningsmateriale, som ningsmateriale finder man på dr.dk/skole/Dansk: Dansklærerforeningen har udarbejdet ud fra serien. Sammen http://www.dr.dk/skole/Dansk/Kampen_om_spromed tv-programmerne udgør det nu kernen i et tema på DR’s get/Dialekter/Dialekter.htm skoleportal, som forhåbentlig vil blive til glæde for mange i undervisningssammenhæng. Man kan læse mere om kulturarvsprojektet her: http://www.dr.dk/Kulturarv/index.htm Arkiverne åbnes Kampen om sproget-sitet indeholder også supplerende klip Ud over indslag om sprog i DR’s nyhedsdækning om sprog fra DR’s arkiver, og netop her vil der i de kommende og debatprogrammer har DR to programtilbud, år åbne sig helt nye muligheder med henblik på undervisning. der i særlig grad henvender sig til de sproginteresDR’s arkiver består af mere end 30 kilometer hylder med film-, serede. Det drejer sig om Sproghjørnet på P4 og tv- og radiooptagelser, der illustrerer livet i Danmark igennem Sproglaboratoriet på P1. Sammen med Sprogdet seneste århundrede. Variationen og udviklingen i det minuttet rundede de i 2010 et samlet podcasttal danske sprog over tid fremgår naturligvis også. Dette arkiv på en halv million. Det blev kun overgået af er ved at blive digitaliseret i forbindelse med det såkaldte populære fænomener som Mads og Monopolet kulturarvsprojekt. Oprindeligt var der tale om et rent konserog Rytteriet. www

www


30

DANSK 2 –– 2012

Artikelserien Din uddannelse tager pulsen på læreruddannelsen. Den sætter fokus på danskfagets muligheder og udfordringer på uddannelsesinstitutionerne og på de nye tanker og tilgange der optager studerende og undervisere. Læs mere på mit.dansklf.dk

Mundtlighed og motivation Martin Hasbirk Brandt er lærerstuderende på Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol – også kaldet Frederiksberg Seminarium. Martin går på 3. årgang og er især optaget af undervisningen i mundtlighed. Han deltog i Dansklærerforeningens H.C. Andersen-oplæsningskonkurrence for lærerstuderende i 2010.


31

DANSK-redaktionen har mødt Martin til en samtale om bladets tema: Mundtlighed og medier. ”Det er vigtigt og nødvendigt at undervise i mundtlighed, altså ikke bare at have mundtligheden med i undervisningen. Ved at tilrettelægge arbejdet med mundtlighed i samspil med de muligheder som de digitale medier – de it-didaktiske værktøjer giver, kan man også opnå en øget motivation hos eleverne. Desuden giver det at fokusere tydeligt på lyd et særligt boost til koncentrationen.” Martin fortæller at arbejdet med mundtlighed indgår i studieforløbene på linjefaget dansk på læreruddannelsen, men at det meget afhænger af hvad underviseren selv er optaget af. ”I mit eget forløb var der god fokus på mundtligheden på fællesforløbet i dansk på første årgang, men efterfølgende har det ikke været så intensivt. Der har dog netop været tilbudt et frivilligt kursus om radiofortællinger og radiodokumentar, og her arbejdede vi grundigt med både den receptive og den produktive side.” På spørgsmålet om hvordan man som studerende kan få erfaringer med mundtlighedsarbejdet i praktikforløbene, svarer Martin at det kan være svært fordi der er kort tid, og det at arbejde med mundtlighed kræver godt kendskab til eleverne. Eleven bruger sig selv, sin stemme, sin krop og sin mimik og er måske også lidt mere sårbar i begyndelsen. ”Det gælder om at lade alle eleverne være aktive deltagere, give dem mulighed for at eje ordene selv.” Martin Hasbirk Brandt har udarbejdet et undervisningsforløb om mundtlighed til 4.-5. klasse i samarbejde med Mikkeline Hoffmeyer, adjunkt og cand.mag. i dansk på Institut for Skole og Læring, Metropol.

www

www

Mundtlighed – med Nattergalen som eksempel (4.-5. klasse)

1. Eleverne arbejder med en introduktion til teksten og taler om det fremmedartede i sproget. Der skal arbejdes grundigt med forståelsen af tekstens ord og deres betydning og med en forståelse af de temaer som optræder i teksten. Der kan også arbejdes med den mundtlighed der ligger i teksten. Som introduktion lyttes der til professionelle oplæsninger og virkemidler, og det at give rollerne ”liv” diskuteres. 2. Hovedaktiviteten i forløbet er at eleverne i grupper på to eller individuelt udvælger et kortere udsnit af teksten som de sætter sig ekstra grundigt ind i. Derefter skal de indtale deres del af teksten på en computer hvor lydredigeringsprogrammet Audacity er installeret, eller hvor der er adgang til Myna – et online-program med de samme funktioner. Begge programmer har flere fordele. De er forholdsvis nemme at bruge når man kender de grundlæggende funktioner, og de er gratis. 3. At arbejde kun med lyd giver også mulighed for at tale om hvad der kræves af den der skal lytte. Når eleverne skal læse op og dramatisere på denne måde, vil de ofte lægge nogle fortolkninger ind, bevidst eller ubevidst, på samme måde som det også sker når man skal lave oplæsning til H.C. Andersen-konkurrencen. 4. Aktiviteten kan udvides og differentieres på mange måder. Rollerne i teksten kan fordeles af gruppemedlemmerne, oplæseren kan arbejde med tydelighed og stemmeføring m.m. Der er større og mindre roller (oplæser/fortæller, kejser, kokkepige etc.). Man kan gøre brug af mulighederne for redigering ved at lægge lydeffekter ind som understreger tekstens ord (fx lyden af sølvklokker når blomsterne i kejserens have beskrives). Lydene kan hentes fra arkiver på internettet hvor man kan få lydene uden copyright til fri benyttelse. 5. Forløbet slutter med at eleverne har nogle produkter hvor deres egen mundtlighed er i spil. Produkterne præsenteres ved en samlet gennemlytning af de færdige resultater i klassen. 6. Forløbet kan, med modifikationer, også kan gennemføres som oplæg til deltagelse i oplæsningskonkurrencen for 7. klasserne.

Nyttige oplysninger Audacity og Myna er redskaber som eleverne vil kunne bruge i mange forskellige sammenhænge, og det vil være en fordel at arbejde med det man foretrækker, progressivt på alle klassetrin. emu.dk/gsk/fag/mus/inspiration/musik_computer/audacity/index.html –– advanced.aviary.com/tools7audio-editor Lyd: flashkit.com, freesound.org og soungle.com Eleverne kan arbejde med at omformulere H.C. Andersens tekst til et nutidigt sprog for at komme dybere ind i betydninger og formuleringer som underbygger tekstens temaer. Lad eleverne arbejde med forskellige former for dramatiseringer for at aktivere dem endnu mere i arbejdet.


GRATIS INSPIRATION TIL DIN DANSKUNDERVISNING!

Få mange inspirerende og sjove konkrete undervisningsideer til, hvordan du du kobler den boglige danskundervisning sammen med fysisk aktivitet

TILMELDINGEN ER ÅBEN!

AKTIV RUNDT ISKOLERNES DANMARK SUNDHEDSUGER 24. SEPTEMBER TIL 12. OKTOBER 2012 EN SJOV KONKURRENCE OM SUNDHED FOR ALLE I 0.-10. KLASSE


TEMA 2012

Teamet bag Aktiv rundt i Danmark ønsker at bringe fornuften tilbage i elevernes sundhedsopfattelse. Eleverne kommer på en klassisk dannelserejse, hvor de møder forskellige vanedyr - de møder f.eks. Burgerdyret, Sallysukkertop eller Dovendyret m.fl. - Vanedyrene er fantasidyr, der via humor repræsenterer yderpunkterne i en given sundhedsopfattelse. Vi søger gennem elevernes egen refleksikon et læringsmål, hvor eleven udvikler en sundhedsopfattelse, hvor “for meget er for meget og for lidt er for lidt”. Temaet er naturligvis tilrettet de enkelte klassetrin; helt fra 0. til 10. klassetrin! Temaet for 2012 er naturligvis stadig indpasset i elementerne, hvor eleverne “sætter krydser” og rejser rundt på Danmarkskortet.

GRATIS KONKURRENCE FOR ALLE I 0.-10. KLASSE MASSER AF LODTRÆKNINGSPRÆMIER BLANDT ALLE, DER DELTAGER

I 2011 VAR 140.000 ELEVER TILMELDT SUNDHEDSUGERNE Brug ugerne op til Skolernes Motionsdag til at arbejde med sundhed på en sjov måde SPONSORER OG SAMARBEJDSPARTNERE:

TILMELDING PÅ AKTIVRUNDTI.DK Tilmelder du din klasse inden d. 1. maj, deltager du i lodtrækningen om 200 præmier

SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER DEN 7. SEPTEMBER Læs mere og bestil foldere på: aktivrundti.dk Anders Flaskager, Projektleder Aktiv rundt i Danmark, UC Syddanmark, afla@ucsyd.dk

PARTNERE


34

nyt om danskfaget

DANSK 2 –– 2012

Nyt om danskfaget fortæller om hvad der sker i danskfaget rundt om i landet. Kender du til et arrangement der finder sted efter 23. maj 2012, en udgivelse eller andet af interesse for dine kollegaer, så send os en mail på dansklf@dansklf.dk.

Reform af læreruddannelsen Kompetencemål og modulisering af fagene Af Lis Madsen, uddannelsesleder for læreruddannelsen Zahle, UCC

I januar afleverede Følgegruppen for Læreruddannelsen sin evaluering og anbefalinger vedr. den nye læreruddannelse fra 2007. Følgegruppen blev nedsat umiddelbart efter implementeringen af den nye læreruddannelse og har fulgt uddannelsen frem til det første hold blev dimitteret i sommeren 2011. Undervejs er uddannelsen blevet grundigt evalueret. Følgegruppen trækker både styrker og svagheder frem i rapporten og anbefaler i forlængelse heraf forskellige justeringer. En fremhævet styrke i læreruddannelsen fra 2007 er danskfaget hvor den studerende specialiserer sig mod begynder- www og mellemtrin og mellem- og sluttrin. Den 19. april kom så regeringens svar på følgegruppens anbefalinger: Et udspil til en ret omfattende reform af læreruddannelsen. Specialiseringen af danskfaget fastholdes, men der lægges op til en række forandringer der får vigtige konsekvenser for dansk-faget. Uddannelsen dereguleres og

Specialiseringen af danskfaget fastholdes, men der lægges op til en række forandringer, der får vigtige konsekvenser for danskfaget. www

www

vil fremover blive styret af kompetencemål i stedet for CKF’er (Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder). Dereguleringen vil betyde at de enkelte uddannelsessteder selv skal definere indholdet i fagene, og der lægges op til en modulisering af fagene. En lærer vil fremover ikke have linjefag, men undervisningskompetence i et skolefag, og et fagområde vil ikke have et fast omfang (ECTS-point). Der lægges op til at læreruddannelsen kommer endnu tættere på professionen end tilfældet er i dag. Der ligger mange spændende tanker i oplægget, men man kan være noget bekymret for om de studerende fremover vil have samme faglige tyngde i dansk, og om den styrkelse af faget som skete med 07-bekendtgørelsen, sættes over styr.

www

Læs mere om reformen af læreruddannelsen på www.fivu.dk


reportage

35

Reportage

Mundtlighed og medier i ord og billeder

Dansklærerforeningens årlige sprogkonference blev i år afholdt 1. marts på Carlsberg Museum under overskriften ”Mundtlighed og medier”. Under strenge blikke fra væggenes skilderier af brygger Jacobsen og hans kone Ottilia fik 130 grundskolelærere, gymnasielærere, lærerstuderende og andre danskfagligt interesserede udfoldet forskeres og mediefolks vinkler på hvordan medierne påvirker det mundtlige sprog.

Undervisning i det talte sprog ”Der findes – fandeme nej – ikke nogen norm for de mange danske talesprog,” sagde Frans Gregersen der indledte med at sætte den sproglige udvikling i perspektiv med samfundsudviklingen fra landbrugssamfundet til serviceerhvervenes overhaling af de industrielle fag. Frans Gregersen, professor, dr.phil., centerleder på KU, tog rejsen videre over dialekternes død og udviklingen til multinationalt informationssamfund. Han talte om sproget som identitetsskaber og rundede af med en diskussion om danskundervisningen, og hvordan man griber ind i elevernes identitet når man retter på deres talesprog. ”Hvad er læring andet end at gribe ind i identitet? Det betyder jo så ikke at man bare uden videre skal forgribe sig på elevers talesprog. Enhver rettevirksomhed kræver en norm, og enhver norm bør ekspliciteres. Det betyder ikke at kvalitetsdiskussioner ikke kan føres, men de må være præcise og bygge på en fælles afklaring af hvad en norm for den praksis der diskuteres, indebærer. Arbejdet med at opstille og anvende normer for forskellige talesprogsformer er centralt i enhver danskundervisning. Amen.”


36

reportage

DANSK 2 –– 2012

Kan I så se at komme på Facebook “I dag er identiteten flydende og genforhandles dagligt på de sociale medier,” sagde Line Pedersen og tog dermed tråden om sprog og identitet op fra Frans Gregersens indlæg. Line Pedersen er indehaver af Ordkløveren.dk samt kampagneleder ved Dansk Sprognævn og fortalte om mundtlighed som genrekrav i de sociale medier. Ved at opfordre til en hurtig håndsoprækning i salen kunne Line Pedersen til sin store overraskelse konstatere at kun cirka 90 af de 130 deltagere havde profiler på Facebook. Hun havde ventet at repræsentationen af Facebook-brugere ville være langt højere i et forum af dansklærere som beskæftiger sig med sprog dagligt. Som del af oplægget om mundtligheden som genrekrav på de sociale medier gav Line – under gentagne latterudbrud fra salen – eksempler på hvordan de unge er blevet meget mere aktive som skriftsprogbrugere i det nye samfund, og på hvordan distancen mellem talesprog og skriftsprog aldrig har været kortere. ”De mundtlige styrker forhandles og oversættes ind i det uformelle skriftsprog på de sociale medier. Der eksperimenteres med sprog og kommunikation. Relationskommunikationen og det nonverbale har fået en skriftlig pendant,” lød Lines konklusioner.

Skumringstime i det nordiske sprogfællesskab ”Eleverne skal have pølsefisk,” sagde Bodil Aurstad til en storgrinende forsamling, men budskabet var alvorligt nok: Undervisningen i nabosprog er vigtig og skal serveres så det bliver vedkommende, indbydende og relevant. Det malende billede af ”pølsefisk” var hentet fra en veninde med pølsespisende, fiskeforagtende børn. Veninden løste udfordringen ved at servere fiskepinde i pølsebrød. Pølsefisk, værsgo. Bodil Aurstad er projektleder for nordisk sprogkoordination ved Dansk Sprognævn, og hun fortalte om den nordiske sprogforståelse, nødvendigheden af nabosprogsundervisning og håndteringen af den nordiske sprogforståelse i medierne. Hun lagde vægt på at både skole og medier bærer en del af ansvaret for den svindende nordiske fællesskabsfølelse. Med tekstning og dubbing af svensk og norsk tale er tv med til at lægge en distance til disse sprog. Og skolernes undervisning i nordiske sprog primært med fokus på historik, tradition og skønlitteratur er med til at gøre stoffet tungt og kedeligt for eleverne. ”Hvis vi skal tage udgangspunkt i politikernes beslutning om at vi skal forstå hinanden i Norden, skal vi undervise i nutidssprog og hverdagssprog så vi igen kan komme tættere på hinanden i Norden.”


reportage

37

Der skal en god dansklærer til for at skabe en god forfatter Forfatter Helle Helle fik overrakt årets Tankestreg af Jørgen Larsen, formand for Dansklærerforeningen. Hun kvitterede med en oplæsning fra den seneste bog og en smuk tale, blandt andet rettet direkte til dansklærerne i salen: ”En af mine gamle helte – ud over Herman Bang som er den største, er Hemingway. Og han blev engang spurgt: ”Hvad skal der til for at skabe en god forfatter?” Så svarede han ”En ulykkelig barndom.” Sådan en har jeg ikke haft. Og selv om jeg havde, så ville jeg ikke stå her på Carlsberg sammen med 130 dansklærere og fortælle om det. Det er klart at der er visse ting der har gjort at jeg er blevet forfatter, og også at jeg er blevet sådan en forfatter som jeg er. Og at jeg skriver på den måde som jeg gør. Men mit svar på det spørgsmål ”Hvad skal der til for at skabe en god forfatter” ville være: ”En god dansklærer.” Jeg tror ikke at jeg var blevet forfatter hvis det ikke havde været for mine dansklærere. Tak skal I have.”

Levende tekstanalyse

Den redigerede virkelighed i undervisningen ”Nu skal du klippes. Der er ikke nogen der kan høre hvad du siger når du har det hår,” har journalist Louise Witt-Hansen engang sagt til et af sine ”ofre” som hun skulle interviewe på tv. I dag laver hun primært radiointerview, men klipper stadig for at få historierne til at stå frem. Ikke hår, men lydoptagelser. Louise Witt Hansen er tidligere vært på Sproglaboratoriet på P1 i Danmarks Radio. Hun fortalte om sit arbejde og sine overvejelser i forbindelse med klipning og redigering. Med spørgsmål fra ordstyrer Jens Raahauge mundede oplægget ud i en diskussion om hvordan man praktisk kan undervise eleverne i at det de ser og hører i medierne, er en redigeret virkelighed.

”Lærernes fornemste opgave er at undervise i mundtlighed,” sagde Roland Hachmann som er adjunkt i it og læring ved UC Syd. ”Dansklærere er optagede af tolkning og analyse i mundtlig dansk og er rigtig gode til det. Men dansklærere er ikke gode til at undervise i at præstere mundtligt. Teksten er udfordringen, men udfordringen skal også være hvordan vi taler til og med og om. Eleverne skal lære om intonation, retorik og dramaet i en fortælling.” Han opfordrede til en praksisnær undervisning med inddragelse af både lyd og billedmedier hvor eleverne selv skal producere og lære at skrue historier sammen på andet end skrift. Og han foreslog at supplere læsningen med levende tekster. For eksempel er der rige muligheder for at bruge podcast uden at det koster penge: ”Aldrig har så mange svage elever været med i undervisningen som nu hvor de kan få tekster læst op.”


38

reportage

DANSK 2 –– 2012

Masser af inspiration at hente Dagens program satte aftryk hos publikum og gav både stof til eftertanke og konkret inspiration til undervisningen.

Peter Johannes Larsen, Frederiksberg HF

Fagsprog kolliderer i gymnasiet ”Jeg oplever at eleverne i gymnasiet er meget bevidste sprogbrugere uanset etnisk baggrund og hurtigt kan slå om alt efter hvilken sammenhæng de indgår i. Efter min mening er en af vores største sproglige udfordringer at fagsproget kolliderer for mange når de kommer i gymnasiet. Da der er en tæt sammenhæng mellem sprog og identitet, kan disse elever nemt komme til at føle sig uden for det faglige fællesskab og derfor falde fra. Det er derfor vigtigt at tematisere fagsproget i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, fx igennem et forløb om forskelle og ligheder mellem ungdomssprog og fagsprog, bl.a. ved hjælp af talesprogsbutikken.hum.ku.dk/clarin/. Ved at tage udgangspunkt i elevernes hverdagssprog bygges der lettere bro mellem virkelighedens og skolens samtaler – og i stedet for at falde fra lærer disse elever at man taler på en bestemt måde i fagene for at det sagte anerkendes som fagligt.”

Bodil Tvede, nyuddannet lærer og underviser på KVUC

Ingen norm for mundtlig dansk ”Det var inspirerende oplæg i forhold til mundtligt dansk fra det mere teoretiske omkring udviklingen af dansksproget med en demografisk vinkel – til det lidt mere lette omkring kreativiteten med sproget på Facebook. Begge vinkler er interessante i forhold til at få alle facetter med. Fx konstaterede Frans Gregersen at der ”fandeme nej” ikke er nogen norm for mundtligt dansk. Det er ret centralt for en dansklærer at vedkende sig. Jeg fik også det ud af at komme til konferencen at jeg mødte andre dansklærere og med det samme faldt ind i meningsfulde faglige snakke. Og så fik Helle Helle jo overrakt Dansklærerforeningens pris – og hun ramte sin modtagergruppe perfekt da hun nævnte at det der for hende gør en god forfatter, er en god dansklærer. Man har også et stort ansvar som dansklærer.”


reportage Vil du se mere fra konferencen, kan du se en kort reportage og høre lidt flere deltagere fortælle om deres udbytte af dagen. mit.dansklf.dk Ønsker du at se oplægsholdernes præsentationer, kan de hentes på mit.dansklf.dk

Lene Dalgaard, underviser 7.-9. klasse på Hovedgårdsskolen

Sociale medier ind i undervisningen

39

Birgitte Therkildsen, Faglig sekretær i Dansklærerforeningens Hus

Inspirerende og givende erfaring Det er første gang jeg har stået for at arrangere Dansklærerforeningens sprogkonference, og jeg glæder mig allerede til flere af den slags udfordringer. Vores oplægsholdere var meget bevidste om at deres publikum var dansklærere fra hele uddannelsesforløbet med forskellige interesser, og de gav deres faglige oplæg med stor forståelse for hvad der er relevant og brugbart i danskundervisningen. Det var meget berigende at se interessen blandt publikum og deres lyst til at netværke i pauserne imellem de faglige indlæg. Undervejs havde jeg selv gode faglige og inspirerende diskussioner med både medlemmer og ikke-medlemmer. Som faglig sekretær i Dansklærerforeningen bruger jeg den gode dialog med dansklærere over hele landet til at holde mig opdateret på de faglige og didaktiske udfordringer, som vi som forening skal være med til at imødegå med inspiration, sparring, materialer og kurser.

”Jeg synes konferencen var fagligt inspirerende, og især synes jeg at Frans Gregersens og Bodil Aurstads oplæg gav stof til eftertanke. I forhold til min egen undervisning tror jeg at de overvejelser der blev berørt i forhold til de sociale medier, er noget jeg vil kunne tænke ind og tage med i årgangens drøftelser i forhold til årsplanen.”

Cecilie Niller Rasmussen og Ditte Tommerup, lærerstuderende på Zahle

Skolen skal mødes med elevernes virkelighed ”I dag har det været rigtig spændende at høre om hvordan Facebook påvirker eleverne, og få vist at det ikke skal være så farligt at undervise i Facebook. Oplæggene har givet et indblik i hvordan vi kan få medierne ind i undervisningen. Medierne skal ikke bare være et analyseobjekt hvor man kigger på klip og vinkler, men en del af undervisningen som blyanter og tastatur. Det er vigtigt at skole og virkelighed møder hinanden i stedet for at være parallelle, og vi mangler værktøjerne til at gøre det. Som lærerstuderende er det vigtigt for os at holde trit med udviklingen uden for uddannelsen. Vi er her i dag for at blive klogere og har helt sikkert noget med hjem. For eksempel kunne det være sjovt at have et forløb om blogging.”


40

reportage

DANSK 2 –– 2012

Pauser med fyld Helt i tråd med dagens hovedoverskrifter blev der blev talt, skrevet, lyttet og socialiseret på mange medieplatforme under konferencen. Især gav pauserne anledning til ivrig snak, netværk og dialog mellem de 130 deltagere.


14 Heldagskurserreportage 41 praktisk filmproduktion i filmbyen

Station Next åbner nu for bookning af heldagskurser for skoleåret 2012-2013 Station next udbyder i alt 14 forskellige kurser i praktisk filmproduktion, som alle tager udgangspunkt i en af filmens fagligheder.

Kurserne foregår i professionelle filmomgivelser i Filmbyen i Avedøre, enten i verdens eneste filmstudie for unge eller i den velindrettede workshop.

Station Next har tæt kontakt til filmbranchen og alle undervisere er freelance professionelle filmfolk. Kurserne veksler mellem korte oplæg med filmeksempler og praktiske aktiviteter, og på nogle af kurserne kan klassen arbejde med egne produktioner.

Målgruppen er 7.-10. klasse samt gymnasiets mediefagshold. Et heldagskursus koster kun 850 kr. pr. klasse. Læs mere på www.station-next.dk

14 HeldagSkurSer 01 Stunt i studiet 02 Spil en rolle 03 Få 101 ideer 04 Kig i kameraet 05 Skab en scenografi

06 Lav en lydside 07 Klip en historie 08 Fremstil et FOTOstoryboard 09 Swed en reklamefilm 10 Start med manuskriptet

11 Storyboard en dokumentar 12 Lav en lille film - Optagelse 13 Lav en lille film - Klip 14 Styr på filmen med Filmlinjen.dk

KONTAKT Station Next Fægtesalsvej 7 2650 Hvidovre tlf 3677 4940 mail@station-next.dk Støttet af Kulturministeriet


42

Faglige omtaler

DANSK 2 –– 2012

Faglige omtaler bringer beskrivelser af udgivelser og aktiviteter der er aktuelle og vitale for danskfaget. Her kan du hente inspiration til tilrettelæggelsen af din undervisning og til din egen faglige opgradering.

Sæt skrivespor iBog og eBog Populært genre- og sprogmateriale i ny udgivelse Sæt skrivespor (af Yvonne Roug-Andersen, Jørgen Larsen og Roland Hachmann) sammenvæver arbejdet med sprog, genre og sprogrigtighed. Hensigten er at gøre eleverne til genrebevidste tekstlæsere og produktive tekstforfattere med et hensigtsmæssigt og levende sprog når det gælder fagtekster. Arbejdet med grammatik er funktionelt, og sproglig korrekthed er koblet direkte på elevernes skriveproces, tekstproduktioner og tilhørende korrekturlæsning. Sæt skrivespor gennemgår ti genrer: portræt, dagbog, kommentar, nyhedsartikel, interview, novelle, erindring, essay, reportage og feature. Hvert genrekapitel består af tekster med tilhørende opgaver hvor der er spot på de typiske genrekrav og sprogtræk ved den enkelte genre. Til hvert genrekapitel er

der anført en skriveproces. De enkelte skrivespor peger frem mod elevernes skriftlige prøve efter 9. klasse. IBogen samler alt materiale fra bøgerne Sæt skrivespor 1-2 og Lærervejledning. IBogen udnytter internettets muligheder ved at kombinere bogens struktur med interaktive opgaver og notefunktion. EBøgerne er elektroniske versioner af bøgerne Sæt skrivespor 1-2 og Lærervejledning. Hver eBog leveres i pdf-format som kan downloades og bruges offline. eBøgerne kan ikke udskrives – med undtagelse af Lærervejledning. Prøv iBogen på skrivespor.systime.dk.

Leg med sprog Nye veje til arbejdet med det nordiske Nordisk Ministerråd har støttet tilblivelsen af DR’s nye hjemmeside Leg med Sprog. Det er en del af DR’s site Norden-før og nu, og det giver masser af muligheder for at lytte til de nordiske sprog, genkende og sammenligne ord og udtryk og i spilform udvælge symbolske effekter fra nabolandene. Sitet henvender sig især til eleverne på mellemtrinnet, og det er målrettet elever i hele norden. Aktiviteterne på sitet er tænkt som et sjovt og lærerigt supplement til den øvrige nabosprogsundervisning. Leg med sprog findes på www.dr.dk/legmedsprog


faglige omtaler

43

Kampen om sproget Anmelderrost undervisningsmateriale sætter gang i mundtligheden. På mit.dansklf.dk kan materialet frit downloades Kampagnen Gang i sproget satte fokus på den mundtlige sprogbrug. I den forbindelse producerede DR fem fjernsynsudsendelser under navnet Kampen om sproget, og Dansklærerforeningen udarbejdede et digitalt undervisningsmateriale til overbygningselever med udgangspunkt i hver af de fem udsendelser: Dialekterne, Dagligdagens mange sprog, Det gode eksempel, Magtens sprog og Truslen fra engelsk. På Dansklærerforeningens hjemmeside er undervisningsmaterialet tilgængeligt, og gennem det digitale materiale kan man via link også se udsendelserne i DR’s arkiv. www Undervisningsmaterialet sætter mundtligheden i spil i en digital vandring med link til lyd, video og tekst. Man kan fx www

www

Film er faglighed Station Next præsenterer en særlig tilgang til arbejdet med medier i undervisningen Station Next er en filmskole for unge. På filmskolen tilbydes bl.a. filmlejrskoler og 14 forskellige heldagskurser hvor der er fokus på et fagområde. Nye medier er digitaliserede variationer af traditionelle medier, og derfor er det vigtigt at arbejde med filmens grundlæggende fagligheder. Kurset Skab en scenografi fokuserer fx på hvordan man skaber miljøer til en film, og dette kan direkte anvendes til at arbejde med miljøbeskrivelser i danskundervisningen, til at analysere film, til at skabe spiluniverser og meget andet. Station Next tilbyder inspirationsmaterialer til deres kurser samt materialer til at arbejde videre med efter kurset. Brug hjemmesiden: Station-Next.dk. Se på kursusmuligheder og materialer, gå en virtuel tur i studiet, eller se på elevernes kortfilm – som gerne må anvendes i undervisningen.

klikke sig rundt på et Danmarkskort og høre forskellige dialekter, og der er videoeksempler på hvordan politikere gennem tiden har brugt retorikken til at få deres budskaber til at fænge. Elevopgaverne følger op med varierede arbejdsformer. Der lægges op til diskussion og refleksion når sproget sættes på spidsen. Materialet er blevet til i et samarbejde mellem DR, Dansk Sprognævn og Dansklærerforeningen.

www

Find undervisningsforløb og udsendelser på mit.dansklf.dk (under ”Undervisningsforløb”, ”7.-10. klasse” – her ligger forløbet under ”Sprog”).


44

smøgen

iBogen Sæt skrivespor

DANSK 2 –– 2012

skrivespor.systime.dk

En interaktiv bog, som skaber faglige forbindelser ved at lade sprog, genre og sprogrigtighed spille tæt sammen.

Sæt skrivespor er udarbejdet til elever i 7.-10. klasse. De enkelte skrivespor peger frem mod elevernes skriftlige prøve efter 9. klasse.

Sæt skrivespor er et moderne og lettilgængeligt materiale, hvor samspillet mellem sprog, genre og sprogrigtighed er et væsentligt omdrejningspunkt. Eleverne skal læse fagtekster, undersøge og diskutere sprog og genretræk, arbejde med sproglig korrekthed og grammatik, og de skal selv skrive fagtekster. Arbejdet med grammatik er funktionelt, og sproglig korrekthed er koblet direkte på skriveprocessen, tekstproduktioner og tilhørende korrekturlæsning.

Yvonne Roug-Andersen, Jørgen Larsen og Roland Hachmann

iBogen indeholder alt materiale fra bøgerne Sæt skrivespor 1-2 og Lærervejledning – og mere end det iBogen har bogens kvaliteter, men udnytter også internettets muligheder iBogen kombinerer bogens struktur med interaktive opgaver, notatfunktion, oplæsninger og skærmfilm.

Sæt skrivespor | iBog 250 sider | 40 primærtekster | 50 illustrationer | 140 opgaver | 40 interaktive opgaver | 10 skriftlige opgaver | Lærer/klasselicens pr. bruger | ½ år kr. 39,- | 1 år kr. 52,- | 2 år kr. 62,- | 3 år kr. 71,- | Udkommer maj 2012 Køb min. 50 stk. af samme titel på samme ordre og få 40% rabat. Tilbuddet gælder frem til den 1. august 2012. Findes også som: Sæt skrivespor 1 | Bog 88 sider kr. 136,- | eBog 88 sider kr. 34,Sæt skrivespor 2 | Bog 88 sider kr. 129,- | eBog 88 sider kr. 32,25 Sæt skrivespor Lærervejledning | Bog 120 sider kr. 268,- | eBog 120 sider kr. 67,De digitale materialer købes hos Systime. De trykte bøger kan købes hos Dansklærerforeningens Forlag. Priserne er ekskl. moms

Sæt skrivespor behandler genrerne: portræt, dagbog, kommentar, nyhedsartikel, interview, novelle, erindring, essay, reportage og feature. DANSK mit.dansklf.dk

|

systime.dk

Skt. Pauls Gade 25

|

Rathsacksvej 7

|

1862 Frederiksberg C |

8000 Aarhus C

| |

33 79 00 10 70 12 11 00

| |

dansklf@dansklf.dk systime@systime.dk

LÆRER

foreningens forlag


radiofortælling

45

Stemmen er det vigtigste i den gode radiofortælling

Smøgen, Barbiedukken og Skoleudflugten Af Anna Elisabeth (Lisbeth) Jessen, journalist, tilrettelægger og instruktør

“Jeg voksede op i et hjem, hvor både min far og min bror røg. Min far røg pibe, og min bror, ja, det gjorde han også. Og da jeg så blev forlovet, og min mand/kæreste var storryger, så begyndte jeg også at ryge. Men det var cigaretter. Så gik der halvandet års tid, så blev vi gift. Og så røg vi jo så af og til i fællesskab. Men det var først omkring 1960, at jeg blev storryger. Det var sådan, når der var modgang, så tog man en ekstra cigaret. Og så forbød han mig at ryge cigaretter, og så forlangte han, jeg skulle ryge pibe. Og det gjorde jeg så for husfredens skyld, og så er jeg altså blevet piberyger. Det er jo meget små piber, jeg bruger. Jo mindre, jo bedre, for det minder jo mere om cigaretten. Den sidder jo i baghovedet alligevel. I perioder har jeg jo holdt op, når jeg har været syg. Men det er nærmest nu, hvor jeg har mistet synet, så er der jo mange, lange timer, og så er det dejligt at sidde med piben i hånden og få en smøg.“ Det her er en udskrift af en radiomonolog med Ellen på 89 år. En tekst, der kan forstås, når man læser den, men hører man

Ellens stemme, kommer der mange flere lag ind i portrættet. Der er sigende pauser, og der er humor. Og cigaretten eller piben kan også høres i hendes stemme. Jeg elsker at lytte til gode historier i radioen. Jeg elsker at digte videre på historierne. Og jeg elsker selv som tilrettelægger at skabe de gode radiofortællinger. Stemmerne i radioen, fortællingen i radioen kan indeholde fantasi og drømme, som hverken tv eller film kan. Radiofortællingen som genre ligger tæt på litteraturen, hvor lytteren og læseren selv skal danne sine egne billeder. En gang lavede jeg et interview med en næsten blind klaverstemmer. Under researchen i telefonen bemærkede jeg hans meget smukke stemme og fascinerende sprog.

Radiofortællingen som genre ligger tæt på litteraturen, hvor lytteren og læseren selv skal danne sine egne billeder.


46

radiofortælling

DANSK 2 –– 2012

Og optagelsen med ham, hvor han fortalte om sit liv og sit fag, samtidig med at han demonstrerede kunsten at stemme et klaver, blev en æstetisk nydelse. Hvis klaverstemmeren havde fortalt de samme ting og demonstreret sit fag til et kamera, havde det været en anden oplevelse, for manden var kraftig, og hans briller var tykke som hinkesten og forstørrede hans øjne op. Min påstand er, at radiooptagelsen med ham lå tættere på en sandhed end en optagelse til kamera.

fortællerstemme, der kan få radioindslaget til at blive spændende at høre på. Og til sidst handler det om, hvordan man klipper det hele sammen, altså hvilken fortælleteknik, man vil bruge, hvilken dramaturgi, man som tilrettelægger vil bruge i sit materiale. Den sidste radiofortælling er som de andre to bare på to minutter i sendetid. Men historien om Inger på 85 år er klippet sammen som et helt livs drama i tre akter. Hun fortæller om en skoleudflugt:

Mikrofonen som kamera Stemmen er det vigtigste i den gode radiofortælling. Et andet element er scenen, for når man optager, kan man bruge mikrofonen som et kamera. Man kan optage en lille scene som denne, hvor en lille pige på otte år, Leili, demonstrerer, hvordan hendes tyrkiske barbiedukke danser:

”Vi skulle til Sønderjylland. Og så var vi på sightseeing i Sønderborg og på Dybbøl. Bussen den satte sig i gang, og så fik jeg øje på en stor dreng. Jeg synes, han var meget sød og vinkede til ham, og han vinkede igen. Vi traf hinanden igen syv år senere. Jeg var udlært bager og konditor og havde fået job på et stort hotel i Aarhus. Og jeg står i døråbningen, og hvem kommer ned ad trappen? Ham! Og han kunne kende mig. Han var blevet udlært som tjener. Vi kom til 1942. Vi var blevet gift i 1941 i august. Og den 10. oktober 1942 godt over midnat vågner jeg ved larm på trappen og mægtig hamren og banken på døren. Og det var tyske soldater, der kom og hentede ham. Og så, da han sagde farvel, sagde han til mig: ”Du skal bare være helt rolig, jeg er ikke med i noget. Vi ses igen i morgen.” Det gjorde vi bare ikke. Han har ikke været hjemme siden.”

”Jeg bor hos min far, og jeg bor hos min mor, og de er begge to skilt. Og vi er på min båd hos min far. Det er dejligt at bo på en båd, men det gynger nogle gange, så man bliver svimmel. Nogle gange kan jeg også blive lidt søsyg, så hjælper det med at ligge ned. Min far er født i Iran. Han lærer mig lidt iransk nogle gange. Jeg kan tælle: Yek … (Leili tæller på iransk.) Så har jeg nogle forskellige dukker. Dansedukken har jeg fået fra Tyrkiet af min far. Den har en lyserød nederdel og sådan en slags grøn slags undertrøje. Så har den nogle guld slags perler på og nogle guldblomster rundt om. Så har den også en blomsterhalskæde www og lyserød sløjfe oppe i håret.” I am a Barbie girl … (Dansedukken synger – og Leili synger med.) Hun svinger lidt med numsen som mavedans, og så synger hun: I am a whammy world.” www

www

Ud over stemme og scener er der lyd, musik og måske en

www

Lisbeth Jessen er instruktør af radiomontager, tv-dokumentarer og dokumentarfilm. Flere af radiomontagerne er internationalt prisbelønnede. De tre stemmer Smøgen, Barbiedukken og Skoleudflugten vil kunne høres i et nyt projekt 100 Nord som Dansklærerforeningen med støtte fra NORDPLUS vil distribuere senere i 2012. De tre korte montager kan høres på mit.dansklf.dk


Glæd dig til næste nummer af DANSK

TEma: Børne- og ungdomslitteratur Er det overgreb på børn og unge at læse Intet? Er teksterne i Oscar K’s og Dorte Karrebæks bøger for frække? Kan eleverne finde rundt i den komplekse børnelitteratur? I Dansklærerforeningen får vi af og til denne type spørgsmål, og vi er hele tiden opmærksomme på hvad der foregår på den børne- og ungdomslitterære scene, og på hvordan vores egne og andres udgivelser bliver modtaget, diskuteret og anvendt. I DANSK 3 giver vi god plads til den nye børnelitteratur. Bladet bliver til i et samarbejde med IBBY Danmark, og det indeholder blandt andet en artikel om idyltraditionen i dansk børnelitteratur og et blik på mulighederne med genren ”graphic novel”.

DANSK 3 udkommer i oktober måned. Glæd dig.

IBBY Danmark Selskabet for børnelitteratur – IBBY Danmark er den danske afdeling af selskabet International Board on Books for Young People. Det er et netværk der beskæftiger sig med børne- og ungdomslitteratur fra mange forskellige vinkler; forfatterens, illustratorens, forlagsredaktørens, anmelderens, forskerens og formidlerens. Selskabet uddeler hvert år Klods Hans-prisen.

Rettekurser 2012

er succesen og udvider Dansklærerforeningen gentag tage. i år mulighederne for at del

iftlige afgangsprøver, eller Skal du rette dine elevers skr t på til arbejdet med skriftlig vil du bare gerne klædes god r, så er her en god mulighed. fremstilling i de ældste klasse opgavesæt, og vi drøfter På kurset gennemgår vi årets r. ier. Vi ser på udvalgteledige pladse opgavekrav og vurderingskriter m o ig er giv r d, og vi afødem derging fter vur foenrh elevbesvarelser, drø f.dk, ofor l s n prøverne. a ved d d hol klfk@ over de formelle nsrbli etaove iv til d

r e s d a ige pl

få led Skr

Del dine erfaringer Vi vil gerne høre om dine undervisningserfaringer med nyere børnelitteratur. Fortæl om en særlig god udgivelse eller måske et undervisningsforløb. Skriv til dansklf@dansklf.dk.

Larsen og Birgitte TherRettekurserne holdes af Jørgen af opgavekommissionen for kildsen – begge medlemmer dansk, skriftlig fremstilling. e, 24.5. i København, 23.5. i Billund, 24.5. i Odens rg, 30.5. i Kalundborg 29.5. i Århus, 30. 5. i Silkebo .dansklf.dk

Læs mere og tilmeld dig på mit


portræt af en dansklærer

Søren Baltzer Rasmussen 33 år. Underviser på Kornmod Realskole i Silkeborg i dansk og engelsk. I gang med diplomuddannelse i it og didaktik. Jeg er selvfølgelig uddannet dansklærer fra seminariet – men jeg er også uddannet i 3 andre linjefag, så grunden til at jeg definerer mig selv som dansklærer i dag, skal findes i min dagligdag i skolen. Det er i danskfaget jeg finder de øjeblikke hvor elevernes møde med en tekst udvider både deres og min begrebsverden. At undervise i dansk er en evig foranderlig rejse i konnotationer. Som Faust sagde: ”Du skønne øjeblik – så bliv!” Jeg er en ”dansk-junkie” på jagt efter disse øjeblikke.

Min største oplevelse med danskfaget indtil videre var helt sikkert da jeg havde min danskklasse til afgangsprøve sidste år. Jeg havde haft klassen siden 6. årgang og at sidde sammen med dem til prøven var både en stolt og følelsesmæssig stor oplevelse.

Forhindringerne på vejen til en god danskundervisning er først og fremmest kravet om effektivitet og evidens. Evidens skal sørge for effektiv undervisning – men effektiv til hvad? Vi har gennemgået et paradigmeskift fra velfærdsstaten til konkurrencestaten hvor der er et større pres på undervisningen i globaliseringens navn. – Eleverne skal lære noget, for ellers kan vi ikke konkurrere med Kina. Dette er vigtigt, men det skal være en del af noget væsentligt – måske at lære for at hin enkelte kan få et ”rigere” liv. Jeg er meget optaget af integrationen af web 2.0 værktøjer i undervisningen. I min 9. og 10. klasse har jeg fra skoleårets start introduceret en skoleblog – som et digitalt klasseværelse. Her samler vi alle tekster, fremlæggelser, gennemgange, analyser … alt. Det virker forbavsende godt – dvs. vi kan som klasse altid gå tilbage under tidligere emne og finde de ting vi talte om. Vi har arbejdet meget med de forskellige værktøjer præsenteret i www.skoletube.dk. Dansklærerforeningen er dansklærernes faglige sparringspartner og fagpolitiske uartige dreng som tør engagere sig i udfordrende danskfaglige politiske debatter – og stille spørgsmålet ”hvorfor” – der hvor andre glemmer at spørge. Derfor er jeg medlem.

Mit bedste råd til andre dansklærere: Bibehold din undren!


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.