Anne Mette Finderup • Berit Andersen • Gitte Raarup • Maria Dohlmann • Martin Colerick
D A N S K E FRA SUKKERRØR
K O L O N I TIL SKIPPER MIX
HISTORIER
Dansklærerforeningens Forlag
Anne Mette Finderup • Berit Andersen • Gitte Raarup • Maria Dohlmann • Martin Colerick
D A N S K E FRA SUKKERRØR
K O L O N I TIL SKIPPER MIX
H I ST O R I E R
Dansklærerforeningens Forlag
INDHOLD INDLEDNING – til elever og lærere 6
Mest til dansklæreren 7
Mest til historielæreren 8
Om bogens opbygning og indhold 10 Kolonial og postkolonial litteratur 12
DANSK VESTINDIEN
15
HISTORIE – Danmark og De Vestindiske Øer 16 Historien op til koloniseringen 16 De første år på De Vestindiske Øer 17 Vestindisk-Guineisk Kompagni 18 Trekantshandelen 18 Familien Schimmelmanns succes med trekantshandel 18 Slaveliv i Dansk Vestindien 20 Slaver som bling bling – slaver i Danmark 21 Menneskerettigheder og slavehandel 25 Slaveoprør og Peter von Scholten 26 The Three Queens og Black Moses 27 Black Lives Matter – også i Danmark? 28 DANSK – Dansk Vestindien i litteraturen 32 Det fremmede i dansk litteratur i 1700-tallet 33 Oplysningstidens litteratur om Vestindien 36 Litteratur mellem slavehandelsforbuddet (1803) og slavernes endelige frigivelse (1848) 36 Dansk litteratur efter slavernes frigivelse i 1848 37
De sorte i Danmark 41 Opsamling 44 Postkolonial litteratur om og fra Dansk Vestindien 44 Andre postkoloniale tekster 46 OPGAVER – historie 49 OPGAVER – dansk 53 OPGAVER – på tværs 70 OPGAVER – kolonialvarer 77
CONGO
83
HISTORIE – Imperialisme og danskere i Congo 84 Imperialismen og det europæiske baggrundstæppe 84 Kapløbet om Afrika 87 Erobringen og koloniseringen af Congo 88 Belgisk Congo 89 Danskere i Congo 91 Congo i eftertiden 92 Opsamling 93 DANSK – Congo i litteraturen 95 Et verdensberømt møde i urskoven 95 Fra journalist til ekspeditionsleder 97 Stanleys rejsebøger 97 Litterære rejseeventyr 98 Danske Congo-romaner 101 Skandinaver i Congo 102 Skandinaver om Congo 103 Populærlitteratur i det 20. århundrede. Med pisk og pegepind 105 Tintin i Congo 106 Opsamling 107 OPGAVER – historie 108 OPGAVER – dansk 114 OPGAVER – på tværs 122
GRØNLAND
127
HISTORIE – Koloniseringen af Grønland 128 Før koloniseringen af Grønland 128 Handel, mission og kolonisering 129 Dansk kolonisering i Grønland 130 Fodslæbende modernisering i Grønland i mellemkrigstiden 132 Lynmoderniseringen i Grønland efter anden verdenskrig 132 Det grønlandske hjemmestyre 1979 134 Selvstyre fra 2009 135 Forsoning mellem Grønland og Danmark? 136 DANSK – Litteratur om og fra Grønland 138 Skriftkulturen kommer til Grønland 141 Litteraturen før moderniseringen 143 Moderniseringen af Grønland efter 1945 146 Jørn Riels skrøner 147 Postkolonial litteratur om Grønland 150 OPGAVER – historie 156 OPGAVER – dansk 161 OPGAVER – på tværs 172
SKRIV I DANSK OG HISTORIE Teori, metode og øvelser 180 Redegørelse 181 Analyse og fortolkning i dansk 183 Analyse og fortolkning i historie 188 Diskussion, vurdering og perspektivering 198 Indledning, konklusion, fagligt sprog og citater 200 Formalia i større opgaver 206 Den akademiske opgave 207 Problemformulering og opgaveformulering 207 Pentagonen: et arbejdsredskab 210 Den gode problemformulering 211 Øvelse til problemformulering 212 Sådan ser en DHO ud – formelle krav 213 Litteraturliste 214 Tjek den færdige DHO 215 Mundtlig årsprøve i DHO 215 De 6 trin i DHO-forløbet 216 Litteratur 218 Billeder 221
179
INDLEDNING
TIL ELEVER OG LÆRERE
Går man ned ad hovedgaden i selv den mindste flække her i Danmark, vil man møde mennesker fra andre lande, mennesker med en anden hudfarve end hvid og mange gange en muslimsk kvinde med tørklæde. Måske er man sulten og søger til den nærmeste shawarmabar, eller man får lyst til sushi. Danskerne er begejstrede for mad fra andre lande. Man kan sige at globaliseringen og mødet mellem forskellige kulturer på den ene side vækker begejstring og nysgerrighed, men på den anden side skaber usikkerhed om egen identitet. Nogle grænser forsvinder, og behovet for andre opstår. Vi lever i en brydningstid hvor alting er til diskussion: identitet, etnicitet og grænser og dermed synet på de fremmede (om det er migranter/immigranter/flygtninge) og i et større perspektiv også den nationale selvforståelse. Man taler i disse år meget om identitetspolitik. Begrebet kulturel appropriation (som betyder at overtage eller låne fra andre kulturers traditioner, fx når hvide popstjerner som Justin Bieber får dreadlocks) debatteres. I det hele taget taler vi om hvad vi må sige, og hvordan vi må sige det, og hvem der må sige hvad. Hvilke ord må vi eller bør vi bruge når vi taler om folk af anden etnisk herkomst? Kun få ældre vil stadig sige negerboller, alle vi andre siger flødeboller. Det er altså både hvad vi siger, og hvad vi gør, der er til diskussion. En del af dette er et spørgsmål om hvordan man som enkeltperson eller stat bør forholde sig til fortiden. Skal den danske stat undskylde for fortidige regeringers synder såsom slavetiden i Dansk Vestindien? Skal den danske regering betale erstatning til de grønlandske børn der blev sendt på genopdragelse i danske familier og herefter på dansk børnehjem i Nuuk, så de kunne vende hjem til det grønlandske lokalmiljø som moderne mønsterborgere i 1950’erne? Skal man omskrive bøgerne om Pippi Langstrømpe, så hendes far ikke er en stereotyp “negerkonge på Kurrekurredutøen”, men “sydhavskonge” som man har valgt ved nyudgivelserne? Og endelig: Skal du og jeg gå med en evig dårlig samvittighed fordi vores forfædre oprettede kolonier langt væk fra Danmark? Eller kan vi nøjes med at beundre en statue af en sort kvinde som den syv meter høje statue I Am Queen Mary som er lavet af kunstnerne Jeannette Ehlers og La
6
d a n sk e ko lo n i h i sto r i e r
Vaughn Belle og stillet op foran Det Vestindiske Pakhus i Toldbodgade i København? Således er ikke alene konkrete handlinger og begivenheder, men også sprogligt og socialt konstruerede “sandheder” til diskussion og forhandling i disse år. På samme måde er det aktuelt i undervisningen at spørge om det er på tide at gentænke hvilke tekster der skal læses som tidstypiske i dansk, og hvilken periodisering man skal foretage i historie. Som filminstruktøren Maya Albana siger til avisen Jyllands-Posten i oktober 2018: “Vi trænger til et mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at være dansk. Det store koloniale projekt var ikke noget, jeg lærte om i skolen. Det må gerne komme med i læseplanerne, så vores børn ikke kun får det heroiske billede af, hvad det vil sige at være dansk. Vi er kærlige, onde, generøse og ærgerrige”.
MEST TIL DANSKLÆREREN I naturlig forlængelse af ovenstående er der også behov for at se litteraturhistorien i et andet lys. Mange lærere læser dansk litteratur som udtryk for en bestemt periodes livstolkning og skrivestil, om det så er Kingos barokke salmer fra 1600-tallet eller Holbergs komedie Jeppe på bjerget fra 1700-tallet. I 1600-tallet anløb de første skibe til Vestindien, i 1700-tallet blomstrede den såkaldte trekantshandel. Men når vi ser på dansk litteratur om andre lande, drejer det sig typisk om europæisk kulturel påvirkning, men sjældent om Danmark i den store verden som eksempelvis slavemagt i Dansk Vestindien. Mange lærere underviser i Holberg som produkt af og eksponent for det oplyste menneske og glemmer måske at det oplyste menneske i 1700-tallet faktisk slet ikke mente at alle mennesker havde samme krav på universelle rettigheder. Nej, mange formidler typisk oplysningstiden som der hvor vores moderne, demokratiske verdens- og menneskesyn udspringer – hvad det også gør – men vi overser måske at det demokrati oplysningsfilosoffer og -tænkere talte for, ikke inkluderede alle mennesker. Man kan sige at vi som lærere læser med en blind vinkel, og at datidens tekster på samme måde er skrevet med en blind vinkel. De temaer der præger debatten i disse år, inviterer os til at rette blikket gennem og på litteraturen ud mod den store verden som Danmark havde kontakt med og økonomiske og magtmæssige interesser i og derfor blandede sig med. Vi ønsker m.a.o. med denne bog at åbne for nye vinkler og som konsekvens heraf læse andre tekster og stille andre spørgsmål til de tekster vi læser. Eksempelvis har vi valgt et uddrag af Henrik Pontoppidans Isbjørnen (1886) fordi den foregår i Grønland, og fordi den så glimrende viser datidens syn på grønlænderne. Og vi har valgt Politikens baggrundsartikel om “Congoflodens
indledning
7
befolkning” fra 1884 fordi den er et godt eksempel på den information avisens læsere fik om mennesker i fjerne lande. Vi opfordrer på ingen måde til at skrotte de kanoniske tekster, som er vigtige og gode, men til at supplere med nye vinkler og nye tekster. Det kan gøres som et kortere forløb med tematisk læsning eller et længere forløb i forbindelse med dansk-historie-forløbet på stx og hf og dansk-historie-opgaven på stx og hhx, dansk-idéhistorie-opgaven på htx samt historieopgaven på hf. Tekster og tilhørende opgaver egner sig til alle trin i gymnasiet, og bogen kan derfor også bruges i senere flerfaglige forløb. I et tværfagligt arbejde med fagene historie og dansk bidrager historie med en langt større kontekstforståelse end den vi almindeligvis har i danskfaget, i særdeleshed når vi som her er langt udenfor Europas grænser. I bogens opgavedel er der desuden specifikke tværfaglige opgaver. Danskfagets læreplan opstiller en række krav som bogen tilgodeser. De kursiverede ord er i det følgende citater fra læreplanen. Med denne bog undersøges den nationale og globale virkelighed, og teksterne er udtryk for en bred repræsentation af dansk litteratur i perioden fra oplysningstiden til 2000-tallet med fokus på kolonialisering, imperialisme og mødet med det fremmede. Eleverne får viden om den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund. De kan i arbejdet med bogens tema kolonialisme undersøge problemstillinger [...] hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag, nemlig faget historie. Teksterne repræsenterer kernestof fra 1700-tallet til nutiden, hvor der arbejdes metodisk med analyse og fortolkning og anvendelse af relevante litterære metoder. To kanonforfattere er repræsenteret, nemlig Ludvig Holberg og Henrik Pontoppidan. I arbejdet med teksterne er der ligeledes sproglige perspektiver med sproglig og retorisk analyse samt mediemæssige perspektiver, herunder kommunikationsanalyse og medieanalyse. Specifikt angående DHO opfylder arbejdet med bogens tekster og opgaver tekstlæsning i en historisk sammenhæng, faglig formidling og bevidsthed om danskfagets identitet og metode.
MEST TIL HISTORIELÆREREN De fleste undervisere i historie har nok tidligere beskæftiget sig med Dansk Vestindien eller Grønland, og nogle har formentlig berørt den danske indsats i Congo under kong Leopold 2. Så hvad nyt bringer denne bog til historieundervisningen? Først og fremmest giver bogen mulighed for et indgående tværfagligt samarbejde med dansk. Mange af bogens tekster kan behandles både i dansk- og historiefaget, fx er det oplagt at se på Rudyard Kiplings digt “Hvid mands byrde” og analysere de sproglige virkemidler i dansk (hvordan udtryk-
8
d a n sk e ko lo n i h i sto r i e r
ker han sin holdning?) og omstændighederne vedrørende kilden i historiefaget (hvorfor skriver han digtet?). Endvidere kan flere af de danskfaglige tekster kaste nyt lys over eller levendegøre dele af historien som ikke altid er lige velbeskrevet i kilderne fra samtiden. Det er fx oplagt at diskutere slavernes forhold i Dansk Vestindien ved også at inddrage Mick Vraas dokumentariske roman Haabet (2016), hvilket samtidig åbner for at diskutere forholdet mellem fiktion og virkelighed. I bogens opgavedel er der desuden specifikke tværfaglige opgaver. Læreplanen i historie opstiller en række krav som bogen tilgodeser, og de kursiverede ord er citater fra læreplanen. Bogen giver således mulighed for at arbejde med historieformidling og historiebrug. Det er fx interessant at se Peter Thygesens dokumentar Det danske Congo-Æventyr fra 2006 hvor han undersøger danskernes deltagelse i kong Leopold 2.s erobring af Congo. Her får eleverne en indsigt i de faktiske hændelser, men samtidig kan man også se dokumentaren som et udtryk for en nutidig opfattelse af Congo. Det ses stadig i 2006 som et primitivt og uciviliseret land der har brug for vores “hjælp”. Eller når man læser Tintin i Congo (førsteudgave 1931, flere udgaver) af Hergé hvor den lille reporter kommer til det store land i Afrika, er det tydeligt at se hvordan congoleserne fremstilles som primitive og nærmest barnagtige. De fleste elever kender til Tintin-tegneserien, men de færreste tænker måske over at den ikke “bare” er en tegneserie. Den er også en kilde som vi kan bruge når vi arbejder med temaet “Mødet med det fremmede”. Historiebrug er også i fokus i kildeøvelserne til Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2017 hvor statsministeren nævner Danmarks fortid som slavenation, dog uden at sige undskyld. Bogen kan herudover læses som et oversigtsforløb: De tre kapitler dækker kernestoffet hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag. Ved at veksle mellem den generelle udvikling i europæisk historie og danmarkshistorien giver det eleverne et kronologisk overblik over en lang periode, og det giver desuden eleverne mulighed for at arbejde med og redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale verdens historie. Fokus er på kolonialisme, imperialisme og mødet med det fremmede. Et fokus der gør det muligt at binde en lang tidsperiode sammen uden at miste overblikket. Til at hjælpe med det historiske overblik kan det være relevant at kunne skelne mellem centrale begrebers betydning. Det er fx vigtigt at kende forskellen på kolonisering og imperialisme, og bogen redegør derfor igennem små tekstbokse meget simpelt for relativt komplekse begreber. Således lægger bogen op til diskussioner og refleksioner om periodiserings principper.
indledning
9
Endvidere dækker temaet kernestoffet kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie samt demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv. Begge temaer kan behandles dybdegående med de tilhørende kilder til bogen. Det er her oplagt at trække tråde til i dag hvor særligt Grønland og Dansk Vestindien har fyldt meget i den politiske debat. På den måde vil eleverne kunne se relevansen af at beskæftige sig med fortiden. Skal Lars Løkke Rasmussen sige undskyld til Jomfruøerne når han omtaler 100-året for salget af øerne? Eller hvad med Grønland? Har vi som danskere et ansvar for de udfordringer hvad angår fx uddannelse, dysfunktionelle familier eller høje selvmordsrater som grønlænderne står overfor? Her får eleverne måske også en fornemmelse af hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden. I arbejdet med de mange kilder får eleverne desuden trænet de grundlæggende kompetencer indenfor historisk metode. Vi har bestræbt os på at anvende et bredt udvalg af kilder således at eleverne får en fornemmelse af at en historisk kilde kan være mange ting. Det kan være en klassisk, samtidig kilde som kilderne fra folketingsdebatten i 1950 vedrørende moderniseringen af Grønland, men en kilde kan også være Louise Friedbergs spillefilm Eksperimentet om samme tema. Det faglige samspil mellem historie- og danskfaget er frugtbart på mange måder. Dokumentarfilmen Det danske Congo-Æventyr giver således konkrete billeder til de dramatiske beskrivelser i Joseph Conrads roman Mørkets hjerte. De mange muligheder for en perspektivering til nutiden gør emnet vedkommende. Det gælder fx i arbejdet med de kolonialvarer der stadig er at finde på supermarkedernes hylder. Eller de aktuelle diskussioner om politisk korrekt sprogbrug og ikke mindst de aktuelle og globale identitetspolitiske diskussioner og problemstillinger.
OM BOGENS OPBYGNING OG INDHOLD Bogen har flere anvendelsesmuligheder. Den kan som nævnt bruges til såvel enkeltfaglige temaforløb som flerfaglige forløb på alle klassetrin, men bogens faglige mål er først og fremmest at opfylde læreplanens mål for dansk-historie-forløbet, herunder at eleverne får kendskab til begge fags identitet og metode og kan opnå skriftlige kompetencer, således at de kan arbejde med faglig skrivning, herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v. De skal ligeledes kritisk og reflekteret finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale. De kursiverede ord er fra ministeriets læreplan 2017. Tekst- og materialevalg samt tilhørende opgaver er tænkt således at den enkelte lærer kan vælge lidt eller meget, en eller flere perioder. Vælger man kun at arbejde
10
d a n sk e ko lo n i h i sto r i e r
med eksempelvis kolonialismen i Dansk Vestindien, er der opgaver der klæder eleverne på til at skrive en DHO (stx, hhx), historieopgave (hf) og dansk-idé historie-opgave (htx). Det samme gælder for de øvrige kapitler. Bogens tre hovedkapitler omhandler tre perioder og emner: kolonialismen i Dansk Vestindien (ca. 1672-1917), imperialismen i Congo (slut 1800-tallet til start 1900-tallet) og kolonialiseringen og moderniseringen i Grønland (med særligt fokus på 1900- og 2000-tallet). Kapitlerne om Danmarks kolonihistorie og litteraturhistorie er således afgrænset af periode og geografi. I arbejdet med Dansk Vestindien drejer det sig om kolonisering, slavehandel og plantagedrift, og de litterære tekster er i overvejende grad postkoloniale (mere herom s. 12 f.). I arbejdet med Afrika og Congo drejer det sig om imperialismen og kapløbet med de andre europæiske stormagter, og tekster og materiale er fra både samtiden og nyere tid. I arbejdet med Grønland drejer det sig om Grønlands kolonisering, modernisering, fordanskning og afkolonisering. Disse temaer ses også i de litterære tekster der både er koloniale og postkoloniale. Endelig er der opgaver om kolonialvarer som stadig findes på hylderne i supermarkedet. Tekster og materiale til alle kapitler omfatter flere tekstgenrer (eksempelvis lyrik, romanuddrag, avisartikler og billedmateriale), flere former for kilder (eksempelvis lov-uddrag, film, malerier samt perspektiverende materiale til nutiden). I næste afsnit introducerer vi til tekster fra kolonitiden og begrebet postkolonial litteratur, ligesom vi i opgavedelen til de tre hovedkapitler giver forslag til øvrigt arbejde med emnet. Til hvert kapitel findes der forskelligartet materiale og meget forskellige typer af opgaver til arbejdet i danskfaget, historiefaget og tværfagligt arbejde. De litterære tekster og en del af de historiske kilder er optrykt i det ledsagende antologibind. I de tilfælde der anvendes materiale der er tilgængeligt digitalt – film, taler, avisartikler m.m. – henvises der til hvor de kan findes.
indledning
11
Anne Mette Finderup • Berit Andersen • Gitte Raarup • Maria Dohlmann • Martin Colerick
FRA SUKKERRØR TIL SKIPPER MIX Danske kolonihistorier åbner op for nye globale vinkler i undervisningen. I et tvær fagligt samspil mellem dansk og historie sætter bogen fokus på kolonialisme, imperialisme og mødet med det fremmede og belyser hvordan Danmarks koloniale fortid også præger diskussioner i nutiden – fx debatten om grønlandsk selvstændig hed og identitetspolitiske diskussioner om kolonialvarer og sprogbrug. Bogens tre temakapitler omhandler tre perioder og emner: kolonialismen i Dansk Vestindien (ca. 1672-1917), imperialismen i Congo (slut 1800-tallet til start 1900-tallet) og Grønlands kolonisering, modernisering og afkolonisering (med særligt fokus på 1900- og 2000-tallet). Bogens sidste del klæder eleverne på til at skrive en større tværfaglig opgave og viser hvordan man kan integrere skriveprocessen i danskhistorie-forløbet. Bogen er oplagt at benytte som grundbog i dansk-historie-forløbet og arbejdet med større tværfaglige opgaver, men er også velegnet til brug i senere flerfaglige forløb og til enkeltfaglige temaforløb.
D A N S K E K O LO N I H I STO R I E R
D A N S K E K O L O N I H I S TO R I E R
D A N S K E FRA SUKKERRØR
K O L O N I TIL SKIPPER MIX
H I ST O R I E R
Til grundbogen hører Danske kolonihistorier – fra sukkerrør til Skipper Mix. Antologi med historiske kilder og de litterære tekster grundbogen lægger op til at arbejde med.
Dansklærerforeningens Forlag Dansklærer_kolonialisme_grundbog_omslag_til tryk.indd All Pages
01/03/2019 13.29