RASMUS HYLLESTED MIMI OLSEN
FRA SAGATID TIL SENMODERNITET
EN BASISBOG TIL DANSK-HISTORIE-FORLØBET OG DHO’EN
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
DØDEN
RASMUS HYLLESTED MIMI OLSEN
DØDEN FRA SAGATID TIL SENMODERNITET
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
EN BASISBOG TIL DANSK-HISTORIE-FORLØBET OG DHO’EN
Dansk-historie-forløbet
Med døden som tema
INDHOLD
20
INTRO & VÆRKTØJER
PERIODISERING
21
22
PERIODEOVERSIGT
24
DØDENS HISTORIE GENNEM 1000 ÅR
26
800—1050 TIDEN – VIKINGETID I NORDEN
8
INDLEDNING — TIL LÆREREN
26
8
DØDEN SOM TEMA
27
TEMAET – VIKINGERNES FARVEL
10
BRUG AF BOGEN
28
KILDEN – LADBYSKIBET
HISTORIEFAGLIGHED OG HISTORIESYN
29
LITTERATUREN – DEN NORRØNE LITTERATUR TEKSTEN – GISLE SURSSØNS SAGA TEMAET – DØDEN SOM SKÆBNE
11
13
DANSKFAGLIGHED OG LITTERATURSYN
30
13
PHILIPPE ARIÈS – TEORI PÅ TVÆRS
14
FORLØBSMETRO
32
ARBEJD MED VIKINGETID – HISTORIE
33
ARBEJD MED VIKINGETID – DANSK
34
ARBEJD MED VIKINGETID – PÅ TVÆRS
35
1050—1536
35
TIDEN – MIDDELALDER I DANMARK
37
TEMAET – FARVEL TIL LIVET
38
KILDEN – KRISTI EFTERFØLGELSE
38
LITTERATUREN – FOLKEEVENTYR OG FOLKEVISER
39
TEKSTEN – AAGE OG ELSE
39
TEMAET – AT DØ AF SORG
40
ARBEJD MED MIDDELALDER – HISTORIE
ARBEJD MED MIDDELALDER – DANSK
31
41
42
ARBEJD MED MIDDELALDER – PÅ TVÆRS
43
1536—1660
43
TIDEN – RENÆSSANCE OG REFORMATION
45
TEMAET – REFORMATIONEN OG DØDEN
45
KILDEN – DEN DANSKE KIRKEORDINANS AF 1539
45
LITTERATUREN – NYE GENRER, DER SÆTTER MENNESKET
I CENTRUM
46
TEKSTEN – NÅR MIN SIDSTE TIME ER FOR HÅNDEN
78
LITTERATUREN – FØLELSER, HISTORIE, NATUR
46
TEMAET – AT FORBEREDE SIG PÅ DØDEN
79
TEKSTEN – BARNET I GRAVEN
47
ARBEJD MED RENÆSSANCE – HISTORIE
80
TEMAET – DØDEN SOM GUDS VILJE
48
ARBEJD MED RENÆSSANCE – DANSK
ARBEJD MED DET NATIONALE – HISTORIE
50
ARBEJD MED RENÆSSANCE – PÅ TVÆRS
82
ARBEJD MED ROMANTIK – DANSK
85
ARBEJD MED DET NATIONALE OG ROMANTIK – PÅ TVÆRS
81
54
1660—1720
54
TIDEN – ENEVÆLDE OG BAROK
87
1870—1900
55
TEMAET – DØDENS ISCENESÆTTELSE
87
TIDEN – INDUSTRIALISERING I DANMARK
57
KILDEN – CHRISTIAN 5.S GRAVMONUMENT
90
TEMAET – AT DØ PÅ ARBEJDE
58
LITTERATUREN – ET DUALISTISK VERDENSBILLEDE
90
KILDEN – EXPLOSIONEN I HILLERØD
58
TEKSTEN – STILLEBEN MED BØGER OG MANUSKRIPT
91
LITTERATUREN – AT SÆTTE PROBLEMER UNDER DEBAT
OG ET KRANIUM
93
TEKSTEN – KARENS JUL
TEMAET – MEMENTO MORI: HUSK, AT DU ER DØDELIG
93
TEMAET – DØDEN SOM SOCIAL KRITIK
60
ARBEJD MED ENEVÆLDE OG BAROK – HISTORIE
94
ARBEJD MED INDUSTRIALISERING – HISTORIE
62
ARBEJD MED ENEVÆLDE OG BAROK – DANSK
96
ARBEJD MED DET MODERNE GENNEMBRUD – DANSK
63
ARBEJD MED ENEVÆLDE OG BAROK – PÅ TVÆRS
97
ARBEJD MED INDUSTRIALISERING OG DET MODERNE
59
GENNEMBRUD – PÅ TVÆRS
64
1720—1800
64
TIDEN – OPLYSNINGSTID
99
1900—1945
67
TEMAET – STUDIET AF DØDEN
99
TIDEN – DE STORE KRIGE
67
KILDEN – PRÆPARAT FRA SAXTORPHSKE SAMLING,
103
TEMAET – MASSEDØD
SIAMESISK TVILLING
104
KILDEN – BREV FRA KRESTEN ANDRESEN
68
LITTERATUREN – FORNUFT, VIDEN OG OPLYSNING
104
LITTERATUREN – FRA OPTIMISME TIL DESILLUSION
68
TEKSTEN – EPISTOLA 424
105
TEKSTERNE – ZONNEBEKE OG DØDEN
69
TEMAET – FORNUFTEN I DEN SIDSTE TIME
105
TEMAET – AT DØ I KRIG
70
ARBEJD MED OPLYSNINGSTID – HISTORIE
107
ARBEJD MED DE STORE KRIGE – HISTORIE
ARBEJD MED OPLYSNINGSTID – DANSK
109
ARBEJD MED DE STORE KRIGE – DANSK
72
ARBEJD MED OPLYSNINGSTID – PÅ TVÆRS
111
ARBEJD MED DE STORE KRIGE – PÅ TVÆRS
74
1800—1870
114
1945—1980
74
TIDEN – NATIONALE REVOLUTIONER
114
TIDEN – EFTERKRIGSTID, VELFÆRD OG UNGDOMSOPRØR
TEMAET – AT DØ FOR NATIONEN
116
TEMAET – DØDEN PÅ INSTITUTION
KILDEN – FRA KAMPEN VED SANKELMARK
117
KILDEN – FORTÆLLINGER FRA PLEJEHJEM
71
77
78
Døden i senmoderniteten
DHO-inspiration med øvelser 117
LITTERATUREN – EFTERKRIGSTIDENS EKSISTENTIALISME,
MODERNISTISK MENINGSLØSHED OG
HVERDAGSREALISME
118
TEKSTEN – NØD
119
TEMAET – EN MENING MED DØDEN?
120
ARBEJD MED EFTERKRIGSTID – HISTORIE
121
ARBEJD MED MODERNISME – DANSK
123
ARBEJD MED EFTERKRIGSTID – PÅ TVÆRS
126
1980—I DAG
126
TIDEN – SENMODERNITETENS TIDSALDER
128
TEMAET – DEN INDIVIDUELLE DØD
129
KILDEN – DET ER EN MEGET STOR OPLEVELSE AT
LIGGE OG VENTE PÅ AT DØ
129
LITTERATUREN – SENMODERNE SPOR
132
TEKSTEN – HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ GIV DET TILBAGE
F IRE IDEKATALOGER TIL DHO-PROCESSEN
144
145
DISKURSER OM DØDEN
145
SPROGSMINKE
146
SPROGLIG BEVIDSTHED OG KOMMUNIKATION OM SORG
147
BØRNELITTERATUR OM DØDEN
150
SICKLIT, YOUNG ADULTS OG SELVBIOGRAFIER OM DØDEN
150
SPROGTAB OG SANGE OM SORG
152
OPSAMLING
153
DØDENS RITUALER
153
DØDENS RITUALER I HISTORISK PERSPEKTIV
155
BEGRAVELSESCEREMONIER
157
DET FYSISKE GRAVSTED
158
DIGITALISERING AF DØDENS RITUALER
160
OPSAMLING
133
TEMAET – DØDEN SOM SELVFORTÆLLING
134
ARBEJD MED SENMODERNITET – HISTORIE
135
ARBEJD MED SENMODERNITET – DANSK
161
DØDEN I MEDIERNE
138
ARBEJD MED SENMODERNITET – PÅ TVÆRS
161
DØDEN SOM NYHEDSSTOF – NEKROLOGER OG KOLLEKTIV
SORG
O UTRO — OPSAMLINGER PÅ DANSK-HISTORIE-FORLØBET
140
163
FIKTIVE FORMATER OM SORG OG TAB
164
DOKUMENTARER OM DØDEN
166
DØDEN PÅ DIGITALE PLATFORME
168
OPSAMLING
169
DRØMME OM UDØDELIGHED
169
LIVET EFTER DØDEN
171
EFTERMÆLET
173
DEN FYSISKE UDØDELIGHED
179
OPSAMLING
DHO’en
Fra problemformulering til prøve
Antologi
182
OPGAVEFORMULERING, PROBLEMFORMULERING OG
208
ANONYM: GISLE SURSSØNS SAGA (U.Å.) – UDDRAG
TAKSONOMI
215
THOMAS À KEMPIS: KRISTI EFTERFØLGELSE (1418-1427)
184
OPGAVE 1 – MED SYNKRONT FOKUS
– UDDRAG
184
OPGAVE 2 – MED KOMPARATIVT, DIAKRONT FOKUS
216
ANONYM: AAGE OG ELSE (U.Å.)
185
OPGAVE 3 – ARBEJD SELV MED AT PROBLEMFORMULERE
219
DEN DANSKE KIRKEORDINANS AF 1539 – UDDRAG
186
PENTAGONEN – DEN GODE OPGAVES KOMPAS
221
C HRISTIAN 4.S PESTFORORDNING AF 1625 – UDDRAG
187
FORMALIA
224
HANS THOMISSØN: NÅR MIN SIDSTE TIME ER FOR HÅNDEN
188
FORSIDE
(1569)
190
I NDHOLDSFORTEGNELSE
225
KIM LEINE: PROFETERNE I EVIGHEDSFJORDEN (2012)
192
I NDLEDNING
– UDDRAG
194
KONKLUSION
228
196
R EFERENCELISTE
230
PER OLOV ENQUIST: LIVLÆGENS BESØG (1999) – UDDRAG
198
B ILAG
233
H.C. ANDERSEN: BARNET I GRAVEN (1860)
200
C ITATER
236
I LLUSTRERET TIDENDE: EXPLOSIONEN I HILLERØD (1873)
202
FODNOTER/REFERENCER
238
AMALIE SKRAM: KARENS JUL (1885)
204
L AYOUT OG KORREKTUR
243
BREV FRA KRESTEN ANDRESEN (5. AUGUST 1916)
205
MUNDTLIG PRØVE
245
MORTEN NIELSEN: DØDEN (1943)
246
PETER SEEBERG: NØD (1962)
248
A ALHOLMHJEMMET – TILBLIVELSE OG DE FØRSTE 10 ÅR
(1980) – UDDRAG
LUDVIG HOLBERG: EPISTEL 424 (1750) – UDDRAG
250
FRA ALDERDOMSHJEM TIL PLEJECENTER – CAROLINE
AMALIELUND GENNEM 100 ÅR (2012) – UDDRAG
252
LINE VAABEN: ‘DET ER EN MEGET STOR OPLEVELSE AT
LIGGE OG VENTE PÅ AT DØ’ (2017) – UDDRAG
259
NAJA MARIE AIDT: HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ
GIV DET TILBAGE (2017) – UDDRAG
266
REFERENCELISTE
269
B ILLEDFORTEGNELSE
Døden i senmoderniteten
DHO-inspiration med øvelser K APITEL
143
FIRE IDEKATALOGER TIL DHO-PROCESSEN Nu har du arbejdet på tværs af tiden med
spørgsmål, som du gerne vil have svar på. For
• hvordan Danmark har forandret sig over
hente yderlige materiale og bearbejde et stof
emnet døden og fået en overordnet viden om:
tid
• hvordan litteraturen beskæftiger sig med og fortolker sin samtid og tilværelsens eksistentielle spørgsmål
• hvordan forskellige historiske kilder giver viden om og udtrykker holdninger til døden
• hvordan forskellige forfattere i deres tekster tematiserer og behandler døden.
Du har også fået en række basale redskaber til at arbejde med historie og dansk både sammen og hver for sig, så du kan:
• stille relevante spørgsmål til en historisk kilde, fx ved at undersøge kildens afsender, tid og tendens
• bruge forskellige dansk- og historiefaglige metoder, fx kildekritik, tematisk
analyse, periodiseringsprincipper og genreanalyse
• analysere grundlæggende træk ved en
litterær tekst, fx undersøge dens genre,
komposition, karakterer, temaer, budskab
• perspektivere en tekst ved fx at sætte den
med brug af faglige metoder. Dertil kommer en række opgavetekniske forhold, som skal
trænes. Alt det tager den næste del af bogen her fat på og ruster dig til.
Men først har du brug for mere viden om,
hvordan døden forstås, fremstilles og for-
tolkes i vores egen tid. Det sker gennem fire
forskellige afsnit, hvor vi introducerer til forskellige aspekter af måder, døden formidles
og kommunikeres på. Du kan bruge afsnittene som et idekatalog, der bringer dig videre i processen med at vælge emne og fokus til din DHO. Afsnittene handler om:
• Diskurser om døden • Dødens ritualer • Døden i medierne • Drømme om udødelighed.
Hvert af de fire afsnit indledes med en
manchet, som highlighter de vinkler, der
bliver anlagt på emnet – og rundes af med en udpegning af nogle af de mulige historie- og danskfaglige vinkler, emnet indbyder til.
Afsnittene kan både læses hver for sig og
i relation til sin tid eller andre perioder,
sammen, de kan læses individuelt eller bear-
fatterskab eller sammenligne den med
omstændigheder, at de giver en historie- og
relatere den til en forfatters øvrige forandre tekster.
Når du skal skrive en stor opgave i gymnasi-
et, får du brug for både din viden og fagenes forskellige redskaber. Du skal også kunne
vælge et emne ud, som du fordyber dig i, og du skal inden for emneområdet formulere
144
at kunne besvare spørgsmålene skal du ind-
bejdes i klassen. Men pointen er under alle
danskfaglig basisviden som grundlag for din og/eller klassens valg af emne for DHO’en.
Sideløbende med læsningen er der en række
opgaver, som træner kompetencer og opgaveteknik samt opbygger forskellige elementer af opgaven, såsom indledning, kildevurdering, referenceliste med meget mere.
D Ø D E N I S E NM OD ER N I T ET EN — D HO-I NSP I R ATION M ED ØV ELSER
DISKURSER OM DØDEN I det følgende kan du læse mere om, hvordan døden italesættes. Afsnittet kan inspirere til fordybelse i emner som sprogsminke og sproglig bevidsthed, sorgkommunikation og sprogtab, selvbiografier og skønlitteratur for børn, unge og voksne. I afsnittets slutning får du ideer til, hvordan dansk og historie kan bidrage med vinkler på diskurser om døden.
Det er en udbredt opfattelse, at vi mangler et
Et af de steder, hvor denne sprogsminke er
vi har, ikke helt slår til, eller at vi ligefrem
form oplyser om en persons død samt evt.
fælles sprog til at tale om døden, at det sprog, helt undgår at tale om den. Avisindlæg med overskrifter som “Vi mangler et sprog til at
tale ordentligt om døden” (Politiken 26.1.16), “Døden den taler vi ikke om” (Kristeligt
Dagblad 28.10.11), “Hans 7-årige søn døde af
kræft: Vi mangler et sprog for døden” (dr.dk
tydelig, er i dødsannoncer, som i helt kort
om tidspunktet for begravelsen/bisættelsen. Dødsannoncen offentliggøres i aviser eller
på internettet og er en genre, som har en helt fast struktur, hvor døden omtales i et formelt
*
sprog, evt. ledsaget af en lille vignet .
29.11.17), podcasten Døden taler vi ikke om!
(DR 29.3.17) og dokumentartitlen Mor er død – men det taler vi ikke om (DR 2016) viser, at både sproget og vores måde at bruge det på
indimellem møder kritik. Bl.a. fordi et mang-
lende eller fattigt sprog kan isolere os og gøre os ensomme, når vi oplever tab og sorg. Men
hvordan kan det være, at vores sprog opleves som utilstrækkeligt? Er det, fordi døden i det
senmoderne samfund er blevet fremmed for os, og at vi ikke er fortrolige med det at være sørgende? Fordi døden er noget, vi ikke har mulighed for at kontrollere og derfor står
magtesløse overfor? Og er det overhovedet muligt at opbygge et mere nuanceret og fintmasket sprog? SPROGSMINKE
Eufemisme er en betegnelse for sproglige
omskrivninger, der mildner eller forskønner noget. Der findes en hel stribe eufemismer, som omhandler det at dø: at sove ind eller
sove hen, gå bort, få fred, slumre ind, udånde.
¢ Vor kære
Søren Jensen er stille sovet ind
* 12. marts 1951 ✝ 8. juli 2018 Elsket og savnet Familien Bisættelsen finder sted fra Assistenskirkegårdens Kapel torsdag den 19. juli kl. 11.00
Dødsannoncer. De første trykte dødsannoncer kom frem i 1770’erne. Før den tid bekendtgjorde man dødsfald mundtligt. Ordet ‘død’ forsvandt i vid udstrækning ud af annoncerne i 1950’erne-1990’erne, hvorefter det er begyndt at optræde igen. 1990’erne er også tiåret, hvor afdødes navn fremhæves i annoncerne – ofte sammen med en personlig hilsen. Genren er præget af enkelhed og en fast, skabelonagtig struktur. Kilde: http://livogdoed.dk/temaer/dodsannoncer/
DISKU RSER OM DØDEN
*
vignet: en lille tegning, der som regel står sammen med noget tekst
145
Eufemismerne er et udtryk for, at vi kan
have brug for at omtale noget tabubelagt eller ubehageligt på en skånsom måde.
verden, ‘sove stille ind’ og ‘slumre ind’, bliver
de kamp- og sportsord, der bliver brugt om
annoncernes genreskabelon i en svær tid kan gøre det lettere for de efterladte at fortælle omverdenen om et dødsfald.
En række udtryk omskriver døden på en
lidt mere kynisk måde. I stedet for at tilsløre
griber de snarere til mere rå og ‘humoristiske’ metaforer: tage billetten, stemple ud, stille træskoene.
SPROGLIG BEVIDSTHED OG KOMMUNIKATION OM SORG
*
De semantiske skemaer , hvorfra vi henter ord og udtryk til at beskrive døden, er ikke
neutrale. Og en væsentlig årsag til opmærksomheden omkring, hvordan vi italesætter døden, er, at der ligger en holdning i vores
sprogbrug. Med sproget skaber vi et særligt
blik på omverdenen og viser vores forståelse af den frem. Vi gør altså noget med vores
146
Det er pointen i journalist og blogger
Angela Brinks indlæg i Jyllands-Posten
den måske lettere at tale om. Ligesom døds
semantisk skema: bruges om en række ord, der er forbundet ved at tilhøre samme be tydningsområde. Fx udgør ord som ansigt, hænder, ben og mave et semantisk skema, hvis overordnede begreb er krop. Kaldes også semantisk felt.
påvirkes selv af andres sprog.
Ved at gøre døden mere afdæmpet og rolig,
som når udsagnsordene hentes fra søvnens
*
sprog: Vi påvirker andre med sprog, og vi
ØVELSE I PAR — OVERVEJ METODEVALG I en DHO, der har et stærkt sprogligt perspektiv, vil en eller flere af følgende danskfaglige metoder være oplagte at inddrage: diskursanalyse, sproghandlingsanalyse, argumentationsanalyse, kommunikationsanalyse, retorisk analyse. Find oplysninger om metoderne, og lav en lille oversigt over dem, hvor I helt kort forklarer, hvad de går ud på. Hvis en DHO havde fokus på, hvordan dødsannoncer har forandret sig fra oplysningstiden og frem til i dag, og I skulle inddrage sproglig analyse af dødsannoncerne, hvilke af de nævnte (og evt. andre) metoder kunne da være relevante at benytte? Husk at begrunde jeres metodevalg! Hvordan kunne historiefaget og kildekritikken indgå i den foreslåede opgave?
(20.2.2016), hvor hun går i rette med nogle af det at dø af kræft. “Stop så med at skrive, at
nogen ‘taber’ til kræften. Det er en sygdom, ikke en modstander på tennisbanen” lyder
overskriften. Hun opfordrer til, at man holder op med at bruge ord som ‘taber’ og ‘vinder’ over en kræftsygdom, “fordi kræft ikke er en modstander i en sportsgren, man kan
træne sig op til at slå”, som hun formulerer det. Anledningen til hendes sprogkritik
er vendingen “tabte til kræften”, som hun
mener sender et helt forkert sprogligt signal om, at den døde har medansvar for udfaldet af sygdommen: “Så længe vi omtaler kræft
som noget, nogle ‘vinder’ over, imens andre
‘taber’, så er vi med til at få det til at fremstå
som om, at ofrene for kræft har et medansvar for sygdommen og selv kan gøre noget substantielt ved den. Men det kan de ikke.” Angela Brink er ikke den eneste, der
maner til sproglig opmærksomhed og be-
ØVELSE I PAR — LAV REFERENCER Når man skriver en DHO, er det vigtigt, at man undervejs orienterer læseren om, hvor man har hentet sine oplysninger. Den, der læser opgaven, skal altså kunne tjekke, om de informationer, man kommer med, er korrekte og troværdige. Det gør man i form af referen cer, der henviser til den kilde (fx en bog eller en artikel), man har benyttet. Søg Angela Brinks artikel fra Jyllands-Posten frem. Åbn et worddokument, hvor I indsætter hendes citat “fordi kræft ikke er en modstander i en sportsgren, man kan træne sig op til at slå” – lav en reference, som henviser til artiklen. I kan læse mere om referencer og noter på side 202-203.
D Ø D E N I S E NM OD ER N I T ET EN — D HO-I NSP I R ATION M ED ØV ELSER
Billedbogen Pigen på tårehavet af Pernille Brun Andersen tager bl.a. fat på den måde, vi taler – og ikke taler! – om døden på.
vidsthed i forbindelse med død og sorg. Flere
mer med bud på, hvordan man i stedet kan
om emnet har selv haft døden tæt inde på
sørgende med åbne spørgsmål og en fornem-
forfattere til debatterende artikler og bøger livet. Og det er netop med baggrund i deres egne erfaringer, især som pårørende, at de efterlyser, at vi taler mere om døden, men
også at vi taler med større åbenhed, viden
udvikle samtaleformer, der inkluderer den
melse for konteksten – eller at man alternativt undlader at spørge, hvis man alligevel ikke er oprigtigt indstillet på at få et svar.
og bevidsthed om død, tab og sorgkommuni-
BØRNELITTERATUR OM DØDEN
Sorgsprog (2009) kommer med en lang række
trykke os om sorg og tab, når det kommer for
kation. En af dem er Grethe Andersen, der i
konkrete og selvoplevede eksempler på bl.a.
floskler og fraser, der i stedet for at lægge op til dialog med en sørgende tværtimod kan
være med til at bremse helt op for samtaler.
Hvor vi måske kan have vanskeligt ved at udtæt på os selv eller vores nærmeste, forholder det sig anderledes, når vi vender blikket mod litteraturen.
Allerede denne bogs første del har vist, at
“Tiden læger jo, som du ved, alle sår”, “Nu er
døden har været behandlet litterært siden de
og “Du tager det flot” er ytringer fra bogen,
ser, salmer, eventyr, digte og noveller. Men
der da gået to år. Har du det så ikke bedre?” som bruges til at pege på, at den efterladte bliver mødt med reguleringer og indirekte påmindelser om, hvordan (og hvor længe)
der bør sørges. Forfatteren foreslår og kom-
første skriftlige kilder i bl.a. sagaer, folkeviisær i disse år udkommer der stribevis af
*
bøger, der tematiserer døden eksplicit og
i flere genrer til både børn, unge og voksne.
Er det her, man kan finde et mere nuanceret
DISKU RSER OM DØDEN
*
eksplicit: åbenlys
147
sorgsprog og en mere direkte måde at kom-
dommen er ikke bare Fætter BR, badeland og
at tale om døden?
er fokus på den store bølge af fortællinger
sådan, at litteraturen tilbyder os et sprog til
En række bøger til børn har som åbenlyst
formål at opbygge og skabe et sprog til at
tale om død og savn. Her går vejen via for
tællinger, der tematiserer døden og derigennem skaber rum for, at man kan sætte ord
på det svære – også i efterfølgende samtaler med den, der læser op. Foruden billedbøger til de mindste, som fx Oscar K’s Børnenes
bedemand (2008) og Pernille Brun Andersens Pigen på tårehavet (2017), findes der også
mindebøger, der fungerer som udfyldningsog scrapbøger til tegninger og fotos, hvor
børnene med hjælp fra voksne kan skrive minder og tanker ned. Eksempelvis Lene
Østergård og Lea Leténs Himmelby (2010) og Rikke Høgsteds Til minde om (2013).
INDIVIDUEL ØVELSE — PÅBEGYND EN REFERENCELISTE I afsnittet ovenfor er der blevet nævnt fire forskellige børnebøger og en avisartikel fra Information. Lav et worddokument, hvor du starter en referenceliste op. Skriv de i alt fem titler på referencelisten – og sørg for at gøre det helt rigtigt. Du kan læse mere om kravene til en referenceliste på side 196. Byt med en fra klassen, og giv hinanden respons.
*
triade: består af tre dele
148
I Liva Johanne Ehler Molins artikel “Barn-
munikere om død og tab på? Er det ligefrem
ingen bekymringer” (Information 29.4.2017) om sorg og død, der i disse år finder vej til
børne- og ungdomsværelserne. Og Molins
sproglige perspektiv på emnet kommer alle-
rede til udtryk i artiklens manchet, hvor hun spørger “… hvor går grænsen for, hvad børn
kan klare at læse om? Og hvordan finder man et litterært sprog, der kan beskrive døden i
børnehøjde?”. En børnebogsforfatter, som optræder i artiklen, Rebecca Bach-Lauritsen, er med til at besvare spørgsmålene: Litteratur en skal være med til at bearbejde det svære i tilværelsen og udvikle et rigt sprog til at
tale om det i, så det bliver muligt at samtale
om det. Hun mener, at vi gennem læsningen øver os på noget af livet og føler nogle følel-
ser på forhånd, sådan at litteraturen også får
*
ØVELSE I TRIADER — TRÆN FLERFAGLIG PROBLEMFORMULERING Læs hjemme Liva Johanne Ehler Molins artikel “Barndommen er ikke bare Fætter BR, badeland og ingen bekymringer” fra Information 29.4.2017. I artiklen får I viden om, hvordan nogle af samtidens børnebøger behandler døden, ligesom Nina Christensen, der er lektor på Aarhus Universitet og leder af Center for Børns Litteratur og Medier, giver en oversigt over, hvordan døden er blevet behandlet i børnelitteratur fra 1600-1700-tallet og frem til i dag. Forestil jer nu, at I skal lave et udkast til en problemformulering til en DHO med emnet Børnelitteratur om døden før og nu – og hvor både dansk- og historiefaget kommer i spil. Brug Molins artikel til at hente ideer til, hvordan en redegørelse, en analyse og fortolkning samt en perspektivering/diskussion kunne se ud. Bonusspørgsmål: Skrålæs “Dødens historie gennem 1000 år” (se side 24-25). Ville I kunne benytte Philippe Ariès inddeling af holdninger til døden i de fire faser i en sådan opgave – hvorfor/hvorfor ikke?
D Ø D E N I S E NM OD ER N I T ET EN — D HO-I NSP I R ATION M ED ØV ELSER
Børnebøger. I 1970’erne begynder døden at spille en ny rolle i bøger til børn, fordi forfatterne begynder at skrive mere direkte om de svære emner. Det hænger sammen med, at synet på børn og barndom ændrer sig i denne periode. Astrid Lindgrens klassiker Brødrene Løvehjerte fra 1973 er en af de børnebøger, der med skildringen af de to brødre Jonathan og Tvebak, der efter døden mødes i Nangijala, er med til at bane vejen. Kilde: Liva Johanne Ehler Molin: “Barndommen er ikke bare Fætter BR, badeland og ingen bekymringer”, Information 29.4.2017
* *
*
Grafiske romaner. I grafiske romaner møder vi døden i en multimodal form, idet tegninger supplerer det skrevne ord. Bedemandens datter (2006) af Alison Bechdel er en selvbiografisk familiehistorie, og Min fars dagbog (1995) af Jiro Taniguchi en skønlitterær fremstilling. Begge tematiserer tabet af en faderfigur.
DISKU RSER OM DØDEN
grafisk roman: lang sammen hængende fortælling i tegneserieform multimodal: som består af flere udtryksformer (modaliteter), fx billede, lyd og tekst
149
den funktion, at den ruster os til at kunne takle noget senere i livet.
SICKLIT, YOUNG ADULTS OG SELVBIOGRAFIER OM DØDEN I litteraturen har fiktionsgenren sicklit
igennem det seneste årti tematiseret alvorlig og livstruende sygdom, psykiske problemer,
kriser, ensomhed, død, sorg – livets bagside – for målgruppen Young Adults, dvs. unge i
alderen 14-21. John Greens En flænge i himlen
fra 2012 (filmatiseret af Josh Boone i 2014) om to kræftramte unges møde med hinanden og kærligheden betegnes allerede som en klassiker indenfor genren.
Mest iøjnespringende i 2010’erne er nok
omfanget og populariteten af selvbiografier
om det at være efterladt og alene efter tabet af et barn, en ægtefælle eller en forælder.
De to berømte danske forfattere Charlotte
Listen over selvbiografier er lang, de nævnte udgør blot et lille udsnit. Værkerne viser, at
italesættelsen af døden og det sprogarbejde, der hører med til at fortælle og skrive om
den, er med til at forfine og facettere vores
sprog om døden. Men sproget gør ikke bare noget ved os, der læser. Det gør også noget
ved dem, der skriver. Hvor vigtigt sproget er, får man en flig af en fornemmelse for ved at
læse om, hvordan det forsvinder i forbindelse med den sorg, der rammer Naja Marie Aidt efter sønnen Carls død. Fx skriver hun:
intet sprog muligt sprog døde med mit barn kunne ikke være kunstfærdigt ikke være kunst ville ikke forpulet kunst brækker mig over kunst over syntaks skriver som et barn hovedsætninger prøvende alt jeg skriver er erklæring jeg hader skrift vil aldrig skrive mere jeg skriver brændende had min vrede formålsløs stump et skrig brøl
Strandgaard og Naja Marie Aidt har begge
jeg er kuglebærer ingen skal komme til mig med deres bløde shit
Hans (2014) og Har døden taget noget fra dig
Fra at skrive ulæseligt, med få ord, uafsluttet,
ske Joan Didion har i Blå timer beskrevet ta-
somt en mere sammenhængende form, som
mistet deres sønner og skrevet om det i hhv.
så giv det tilbage. Carls bog (2017). Amerikanbet af sin datter (2012) og i Et år med magisk tænkning (2006) mandens pludselige død. Norske Karl Ove Knausgårds 6-bindsværk
Min kamp tager sit udspring i farens døds-
fragmentarisk antager værket om Carl lang-
for at pege på, hvordan sproget og skriveprocessen også har en helende og terapeutisk funktion.
Naja Marie Aidt bruger ofte lyrik til at
fald (bd. 1, 2012), og svenskeren Tom Malm
fremstille sin sorg. Og netop i lyrikken, her-
(2015) sat ord på den fortvivlelse, der rammer,
treret og billedrigt sprog, møder man mange
quist har med I hvert øjeblik er vi stadig i live
da hans kæreste dør, og han står tilbage med deres nyfødte barn. Paul Kalanithis Før jeg
forsvinder er den unge, kræftramte, ameri-
kansk-indiske neurokirurgs erindringsbog, færdiggjort af hans hustru efter hans død (2016).
150
SPROGTAB OG SANGE OM SORG
under sange og salmer, som har et koncentekster om døden. I faktaboksen nedenfor
kan du se nogle eksempler på sange om døden fra 2000-tallet.
SEKS SANGE OM DØDEN Nik og Jay: “En dag tilbage” (2004) Anne Linnet: “Atter en dag” (2008) Søren Huss: “Tak for dansen” (2010) Marie Key: “Skagen” (2012) Johnny Madsen: “Aldrig mere” (2015) Suspekt: “Ling’s sang” (2017)
D Ø D E N I S E NM OD ER N I T ET EN — D HO-I NSP I R ATION M ED ØV ELSER
ØVELSE I PAR — MATCH VÆRKER I Læs om Maria Gerhardts roman Transfer vindue – Fortællinger om de raskes fejl (2017), så I får et lille indtryk af, hvad den handler om. Overvej, hvordan I kunne perspektivere romanen til en eller flere af de tekster eller kilder, I har arbejdet med i bogens første del. Lav små begrundelser.
OVERVEJ INDIVIDUELT Har du lyst til at arbejde med en af de nævnte selvbiografier og den måde, død, sorg og/eller tab beskrives på? Hvis ja, hvilken/hvilke – og hvorfor? Gå først ind på litteratursiden.dk, som er bibliotekernes website om litteratur, og læs om de enkelte værker.
OVERVEJ INDIVIDUELT Kunne du tænke dig at arbejde videre med, hvordan vi taler om – eller ikke taler om – døden? Er der noget i dette afsnit, der har vakt din interesse? Tag et stykke papir, og noter i overskriftsform, hvad du evt. kunne tænke dig at undersøge nærmere. Lyt derefter til de første 24 minutter af DR’s podcast Døden taler vi ikke om (i alt 57 min., 29.3.2017), og tag notater imens: Hvilke synspunkter på sprog og død i udsendelsen optager dig? Er der noget, du kunne tænke dig at undersøge nærmere (noter tidskoder ned, så du senere kan finde hurtigt frem til dem)? Gennemgå dine notater, og prøv, om du kan formulere et undersøgelsesområde, som du kan fordybe dig i – husk, at du skal kunne arbejde med området både historie- og danskfagligt. Overvej, hvilket tekstmateriale (husk, at tekst her skal forstås bredt – det kan også være film, lyd, billeder) du ville kunne arbejde med at analysere og fortolke. Vis det til din dansk- eller historielærer, og få feedback.
ØVELSE I PAR — GØR OPGAVEFORMULERINGEN FÆRDIG, OG PRØV AT LAVE EN INDLEDNING Når man skal formulere en DHO, består den af forskellige spørgsmål, som skal besvares i opgaven. Spørgsmålene stiger i kompleksitetsgrad og går som regel fra et første rede gørende niveau over et analyserende niveau og til et afsluttende perspektiverende/disku terende/vurderende niveau. I redegørelsen skal man typisk definere, gengive eller beskrive noget, og til det tager man faglitteratur til hjælp. I analysen skal man fordybe sig i noget materiale (fx historiske kilder, litterære tekster), som skal bearbejdes ved hjælp af fagenes analysemetoder. I perspektiveringen/ diskussionen/vurderingen skal man bygge oven på de resultater, man allerede er nået frem til, og fx sætte sin analyse i relation til en historisk periode, så man kan få udbygget sin forståelse af teksten. Her er et forslag til, hvordan den analyserende og perspektiverende del af en DHO-opgaveformulering kunne se ud: Giv en sammenlignende analyse og fortolkning af “Ling’s sang” (Suspekt, 2017) og salmen “Lær mig, o skov, at visne glad” (Adam Oehlenschlä ger, 1813), som har fokus på stilistiske virkemid ler, tematik og syn på døden, og perspektiver til de to teksters samtid med henblik på at forklare deres dødsopfattelse. Men hvordan kunne den redegørende del til denne opgaveformulering se ud? Kom med 3 forslag til mulige redegørelser til denne DHO!
ØVELSE I GRUPPER — MATCH VÆRKER II I dette afsnit har du læst om forskellige vinkler på emnet DISKURSER OM DØDEN og også om forskellige tekster og værker. Find periodeoversigten frem over de historiske kilder og litterære tekster, der har været brugt i forbindelse med overbliksforløbet (se side 22-23). Find (mindst) 3 forskellige muligheder for at matche de historiske kilder og/ eller litterære tekster med vinkler/værker fra afsnittet her. Husk at begrunde!
DISKU RSER OM DØDEN
151
OPSAMLING
Relevante historiefaglige vinkler kan
KURSER OM DØDEN, kan du hente inspira
• analyser af den sproglige udvikling in-
Hvis du har fået lyst til at fordybe dig i DIStion i idekataloget nedenfor. Husk, at du skal arbejde både historie- og danskfagligt.
Relevante danskfaglige vinkler kan fx være:
• analyse af opfattelser af sprog om døden
gennem analyse af argumentation og re-
torik i en eller flere af de nævnte artikler, podcasts og/eller dokumentarudsendelser
• diskurs-, kommunikations- og/eller
sproghandlingsanalyse i forbindelse med sorgsprog
• sproglig analyse af dødsannoncer før og nu
• analyse af børnelitteratur om døden (evt.
fx være:
denfor dødsannoncer og nekrologer
• kildekritisk analyse af den grafiske
romans eller selvbiografiens værdi som kildemateriale
• analyse af udviklingen i sproget om
døden med fokus på eufemismernes sammenhæng med den historiske periode
• analyse af sammenhængen mellem
sproget i børnelitteraturen eller grafiske
romaner og særlige historiske udviklinger eller tilstande
• analyse af sange og salmer med henblik
på at undersøge sammenhængen mellem genreudvikling og historiske udviklinger.
før og nu) med et sprogligt og/eller litterært perspektiv
• analyse af sicklit/Young Adults om døden med et sprogligt og/eller litterært perspektiv
• analyse af grafiske romaner om døden med et sprogligt, multimodalt og/eller litterært perspektiv
• analyse af selvbiografier om døden med et sprogligt og/eller litterært perspektiv
• analyse af sange, salmer og/eller lyrik om sorg og tab.
152
D Ø D E N I S E NM OD ER N I T ET EN — D HO-I NSP I R ATION M ED ØV ELSER
Døden – fra sagatid til senmodernitet En basisbog til dansk-historie-forløbet og DHO’en
Rasmus Hyllested & Mimi Olsen © Dansklærerforeningens Forlag 2018 1. udgave, 1. oplag
Forlagsredaktion: Lars Granild Grafisk tilrettelæggelse: Lars Møller Nielsen Forside: Salvador Dali: Dødens hest (1983). F arvelitografi, 56,5 x 36,5 cm. © Gala-Salvador Dali Foundation/VISDA 2018
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2018
ISBN 978-87-7211-062-2
dansklf.dk
Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.
RASMUS HYLLESTED MIMI OLSEN
DØDEN – FRA SAGATID TIL SENMODERNITET er en basisbog til den obligatoriske undervisning
RASMUS HYLLESTED MIMI OLSEN
DØDEN – FRA SAGATID TIL SENMODERNITET er en
i dansk-historie-forløbet, DHO-arbejdet og alle de grundlæggende opgavetekniske formalia,
basisbog til dansk-historie-forløbet og DHO’en. Den
der hører med til at skrive en stor opgave i gymnasiet. Den rummer alt det nødvendige fra introduktionen til dansk- og historiefaglig læsning og helt frem til den mundtlige
årsprøve i DHO’en. Antologidelen bagerst i bogen sikrer, at alle tekster, der skal bruges til dansk-historie-forløbet, er lige ved hånden.
DØDEN – FRA SAGATID TIL SENMODERNITET stiller skarpt på, hvordan døden er blevet FOTO: IBEN ENGBERG
opfattet i samfundet, fremstillet og brugt i kilder og tekster gennem 1000 år. Et væld af
RASMUS HYLLESTED
Lektor i historie og samfundsfag på Hvidovre Gymnasium og HF. Forfatter til På
den forkerte side (2011) om de danske landssvigeres forhold i efterkrigstiden samt bidragyder til antologien Over stregen – under besættelsen (2007).
forskellige teksttyper bliver præsenteret – våben, kirkegårde, sagaer, fotografier, kirkebøger, malerier, eventyr, andagtsbøger, breve, film, salmer, lyrik, grafiske romaner, selvbiografi og meget mere. Alle materialer har døden som omdrejningspunkt. DØDEN – FRA SAGATID TIL SENMODERNITET
• giver eleverne mulighed for at arbejde analytisk, metodisk og reflekteret med historieog danskfaget gennem et stort og varieret udvalg af opgaver, både danskfaglige, historiefaglige og på tværs af fagene
• guider eleverne igennem deres første store opgaveskrivning i gymnasiet og forklarer de opgavetekniske formalia gennem illustrative eksempler fra elevopgaver
• inviterer til, at lærere – gennem til- og fravalg – kan tilrettelægge deres helt egen rute MIMI OLSEN
Lektor i dansk og mediefag på Hvidovre Gymnasium og HF. Medredaktør og
2017), Filmisk litteraturhistorie (2014), Film skal ses i-serien (2015-18), Grafiske romaner (2014), KRIG (2017). Master i gymnasiepædagogik (MIG) 2015 samt fagkonsulent i
DØDEN – FRA SAGATID TIL SENMODERNITET indeholder indfaldsvinkler og materialeideer,
der gør bogen velegnet til tematisk læsning, kronologilæsning, projektarbejder samt sær- og fællesfaglige forløb på alle klassetrin. Den henvender sig til både stx, hf, hhx,htx og eux.
skræddersy egne forløb.
DEL 1 er rettet mod dansk-historie-forløbet og består af 10 kronologisk organiserede perioder – fra vikingetid til senmodernitet – med døden som gennemgående tema.
Her præsenteres perioder, tekster, kilder og genstande, der giver eleverne et flerfagligt overblik, der kan fungere som både dansk- og historiefaglig basis og referenceramme i det efterfølgende gymnasieforløb. Undervejs kan der vælges mellem en lang række opgavetyper, som træner kildekritik, analyse og metodebevidsthed og inviterer til kreativitet og refleksion.
DEL 2 lægger op til fordybelse i nogle af de måder, døden fremstilles på i
senmoderniteten. I fire tematiske nedslag – om dødens diskurser, dødens ritualer,
DØDEN FRA SAGATID TIL SENMODERNITET
mediefag og kommunikation og it.
EN BASISBOG TIL DANSK-HISTORIE-FORLØBET OG DHO’EN
Dansklærer_døden_omslag_til tryk.indd 1-5
døden i medierne og drømme om udødelighed – kan eleverne hente inspiration
og konkrete materialeideer til at vælge et fokus for deres DHO. Undervejs er der
mulighed for at træne opgaveformalia, at problemformulere, lave referencer, overveje et opgaveemne med meget mere.
DEL 3 forklarer og kommer med illustrative eleveksempler på, hvordan DHO’en skal
bygges op og gribes an. Fra problem- og opgaveformulering over de opgavetekniske krav og formalia og frem til struktureringen af den mundtlige prøve.
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
medforfatter på bl.a. Levende billeder – grundbog i mediefag (2007), Krydsfelt (2010 og
gennem dansk-historie-forløbet og arbejdet med DHO’en, så det matcher klassens behov.
DØDEN — FRA SAGATID TIL SENMODERNITET
materiale, som skal benyttes til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen – komplet
indeholder alt det materiale, der er brug for til at
ANTOLOGIEN bagerst i bogen indeholder bogens centrale kilder og litterære tekster fra sagatid til senmodernitet.
01/10/2018 13.42