ay og M e n i ansen r H T e n e Ar n n a s u S
! s æ L
Læs !
Læs! Læs !
r Lære
vej
ng ledni
Læs!
sse
5. kla
! s æ L 5. k
las
Lære
se
rvejle
dning
DANS
KLÆR
ER
INGE FOREN
RLAG NS FO
Læs! Læs! Læs! Lærervejledning
Læs! Læs! Læs! Læsescrapbog 5. klasse Trine May og Susanne Arne-Hansen © Dansklærerforeningens Forlag 2019 1. udgave 1. oplag Forlagsredaktion: Lotte Hjortshøj Grafisk tilrettelæggelse: andresendesign Omslag: Maria Lundén Grafisk Design Kopiering fra dette materiale må kun finde sted på institutioner eller i virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen. ISBN: 978-87-7211-090-5 Trykt hos: Tarm Bogtryk dansklf.dk
LÆS! LÆS! LÆS! © DANSKLÆRERFORENINGEN
Lærervejledning Forord 5 Hvad vil det sige at læse?
7
Læseundervisning og Fælles Mål
9
Læsning og fortolkning – to forskellige kompetenceområder
10
At bygge bro mellem den fælles læsning og selvstændig læsning 11 Tre nøglefærdigheder • Ordkendskab • Læseforståelse • Flydende læsning
12 12 13 14
Teksterne 17 Organisering af læseundervisningen
18
• Klassebibliotek 18 • Stilladsering 18 • Kom godt i gang med Læs! Læs! Læs! 20 • Lektionsplan 22 • Genre- og aktivitetshjul 23 • Læsemøde 23 • Genfortælling 25
Læsestrategierne 26 • Genrestrategien • Ordstrategier • Vidensstrategier • Huskestrategier • Flydende læsning • Læs igen
LÆS! LÆS! LÆS! © DANSKLÆRERFORENINGEN
28 30 40 54 58 60
Læsescrapbog 62 • Lister • Skemaer • Aktiviteter
62 63 63
Læsebånd eller stilladseret læseundervisning?
66
Kopiark
• Notatark til læsemøde • Selvevalueringsskema • Læseattitude • Ekstra genrehjul • Ekstra aktivitetshjul
Litteraturliste 72
LÆS! LÆS! LÆS! © DANSKLÆRERFORENINGEN
Forord Skolen har et potentiale for at øge læselysten ved at lade eleverne selv vælge bøger. Især i forhold til pigerne, hvor 32 % angiver at de ville læse mere, hvis de i højere grad selv kunne vælge bøger i skolen (32 % mod 27 % af drengene). Sådan står der i rapporten Børns læsning 2017 – en kvantitativ undersøgelse af børns læse- og medievaner i fritiden, Fremtidens biblioteker. Rapporten fremhæver også, at børn i dag bruger mere tid på sociale og digitale medier end på at læse bøger. Den danske læseforsker Jan Meiding ser det som et problem, fordi tekster på de sociale medier ofte er meget korte, og digitale medier i mange tilfælde blot skimmes. Børnene får derfor ikke træning i at nærlæse længere tekster. Det kræver en anden læsestrategi, som man kun kan erhverve sig ved at øve sig i at læse længere tekster. (Skoleliv, 19.9. 2017). I skolen må vi derfor skabe et miljø, som motiverer eleverne til også at læse bøger, som kvalificerer deres læsning, og som engagerer dem i deres egen læseudvikling. Og der er mange gevinster ved at læse: Udover naturligvis at blive underholdt eller at tilegne sig ny viden kan man udvikle sit sprog betragteligt. Det er sådan med sprogudvikling, at hvis man skal tilegne sig nye ord og få et mere raffineret sprog, skal man møde et sprog, der er på et højere niveau end ens eget. Og forfattere er ofte i besiddelse af et sådant. Herudover kan litteraturen, gennem læserens indlevelse i de fiktive karakterer, medvirke til, at læseren udvikler empati. Det er ikke uden grund, at litteraturlæsning er blevet en fast del af pensum på medicinstudiet ved Syddansk Universitet. Det sker gennem faget narrativ medicin. Til trods for at undervisning i læsestrategier har stået højt på den pædagogiske dagsorden i adskillige år, og utallige praktiske initiativer er sat i søen, har de danske skoleelever ikke rykket sig nævneværdigt, hvad deres læsefærdigheder angår. Mange skoler har
LÆS! LÆS! LÆS! © DANSKLÆRERFORENINGEN
5
indført såkaldte læsebånd med daglig stillelæsning for alle elever ud fra tanken om, at megen læsning giver bedre læsning, og man har undret sig over de manglende resultater, når endnu en læseundersøgelse er blevet offentliggjort. De seneste års forskning har dog dokumenteret, at en sådan stillelæsning ikke har den store effekt – hvis nogen overhovedet – hvad læseudvikling angår, hvis ikke den ledsages af systematisk og eksplicit undervisning i læsestrategier. Men ét er at undervise i læsestrategier i klassen – det har man som nævnt gjort i mange år – noget andet er, om eleverne overfører strategierne til deres selvstændige læsning, så de aktivt benytter dem, mens de læser i individuelle bøger på egen hånd. Det er netop det primære formål med dette materiale. Vi kalder den vigtige transfer mellem klassens fælles læsning og elevernes individuelle læsning for at bygge bro. I materialet her får du ideer til, hvordan du kan tilrettelægge en læseundervisning, der stilladserer eleverne i den vigtige brobygning mellem den fælles undervisning og elevernes selvstændige læsning. Materialet præsenterer en række læsestrategier for eleverne og strukturerede forløb til, hvordan der kan arbejdes med gentaget læsning. Desuden indeholder materialet en række appellerende aktiviteter til efterbehandling af de læste bøger. Aktiviteter, der medvirker til, at eleverne reflekterer over de bøger, de læser, og samtidig sikrer kontinuitet og genremæssig alsidighed. Endelig medvirker de til, at eleverne får lyst til at kaste sig over flere bøger, engagere sig i dem – og ikke mindst selv bliver opmærksomme på deres læseudvikling. Materialet består af: Fællesbogen Læs! Læs! Læs! Læsescrapbogen – et engangshæfte, som er elevernes scrapbog over deres læseudvikling. Lærervejledning.
6
LÆS! LÆS! LÆS! © DANSKLÆRERFORENINGEN
Hvad vil det sige at læse? At læse er en kompliceret proces, der kræver, at mange forskellige videnskilder sættes i spil, og at de virker samtidigt og i et splitsekund, for at det læste forstås. To hovedkomponenter har en særlig betydning for selve læseprocessen: ordafkodning og sprogforståelse. For at kunne afkode det enkelte ord må læseren have viden om sammenhængen mellem bogstav og lyd og kunne udnytte denne viden til at afkode ord sikkert og automatisk. Men blot fordi man kan afkode ordene, er det ikke sikkert, at man også forstår det læste. Det kræver, at man samtidig sætter sin sprogforståelse i spil.
Afkodning
Sprogforståelsen er afhængig af flere forhold: Læseren må kende ordenes betydning og møde teksten med en vis forhåndsviden om det emne, der læses om. Desuden må læseren have viden om sætninger og forstå, hvordan de er bygget op, og hvordan sætningerne er med til at skabe tekststrukturen i forskellige teksttyper og genrer. Viden om teksttyper og genrer skaber forventninger til teksten, som er vigtige for at skabe sammenhæng i teksten. Begynder en sætning fx med Der var engang …, kan en forventning være, at teksten er et eventyr. Denne forventning skaber billeder af andre eventyr og deres klassiske opbygning.
Sprogforståelse
Foruden viden på disse områder må læseren også kunne læse mellem linjerne dvs. at være i stand til at bruge sin viden og erfaringer og slutte sig til forhold, der ikke umiddelbart står i teksten. Læseren skal altså hele tiden være aktiv inde i hovedet og være bevidst om, hvorvidt det læste forstås, og have strategier til, hvordan læsningen kan justeres, hvis teksten ikke forstås.
Læs mellem linjerne
Viden om strategier på de nævnte områder er essentiel, men motivation, selvværd, selvtillid og erfaringer med læsning i øvrigt har også indflydelse på, hvor god en læser man er, og hvor meget man får ud af en læst tekst.
Strategier mm.
Lærerens indsigt i læseprocessen er en nødvendig forudsætning for at kunne vejlede eleverne i deres fortsatte læseudvikling.
Lærerens indsigt i læseprocessen
LÆS! LÆS! LÆS! © DANSKLÆRERFORENINGEN
7
Selv om eleverne i indskolingen har knækket koden og automatiseret deres læsning, er der al mulig grund til fortsat at have fokus på læseundervisning på mellemtrinnet, for det er jo her, eleverne skal bruge deres læsning til at tilegne sig viden og færdigheder og til at få oplevelser. I den sammenhæng kan man huske på, at eleverne vælger job efter deres læsefærdigheder.
8
LÆS! LÆS! LÆS! © DANSKLÆRERFORENINGEN
ay og M e n i ansen r H T e n e Ar n n a s u S
! s æ L
Læs !
Læs! Læs !
r Lære
vej
ng ledni
Læs!
sse
5. kla
! s æ L 5. k
las
Lære
se
rvejle
dning
DANS
KLÆR
ER
INGE FOREN
RLAG NS FO