Læsefidusen HÅNDBOG 0 by Dansklærerforeningens Forlag

Maj-Britt Westi Bente Østergaard Pedersen Dorrit Bang

HÅNDBOG DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

INDHOLD

INDHOLDSFORTEGNELSE Velkommen til Læsefidusens system

Viden pakkes ind i sprog

De fire kulturelle kompetencer og Læsefidusen

Den enkle læsemodel og Læsefidusen

Milepæle i udvikling af ordlæsning

Bogstavkendskab 11

Det danske skriftsprog bygger på fire principper

Tilgange til undervisning i bogstavkendskab

Bogstavernes former, navne og lyde

Kom godt i gang med Læsefidusens system

HÅNDBOG

MIN LÆSEBOG

MIN ARBEJDSBOG

Læsefidusens KODEKORT OG FIDUSER

Fælles boglæsning – tre faser

Organisering af skole-hjem-samarbejde

INDHOLD

Organisering af undervisning

Evaluering

Elevsamtalen

Dagens plan over læsefidusaktiviteter

Det første år med daglige læsefidusaktiviteter

Syng sammen – året rundt

Sprogværksteder 42 Læsefidusens bogstavbutik med kodekort

Tegneværksted

Bogstavværksted

Forfatterværksted

Læseværksted

Spilleværksted

Samarbejde – læring i fællesskab

Samarbejdsstrukturer

Lege og spil

KAPITELVEJLEDNING 1-6 til undervisningsforløb

Inspiration til skolestarten

Fortællingen om Læsefidusens lydfamilier

155

Litteraturliste 168 Kopiark 1-44

170

VELKOMMEN

Velkommen til Læsefidusens system I skolestarten skal barnet hjælpes i overgangen fra børnehavebarn til elev i grundskolen. Læsefidusens system støtter det enkelte barn i mødet med skolens sprog, og systemet bygger bro mellem barnets erfaringer med talesproget og dets begyndende erfaringer med skriftsproget. Systemet præsenterer en praksis, der tager afsæt i den seneste forskning og videnskabelige viden om udvikling af sprog, læsning og skrivning. Vigtige elementer er undervisningsdifferentiering og underviserens samarbejde med forældrene. Det er en udbredt erfaring, at børn møder skolen med meget forskellige forudsætninger, og at de udvikler deres bogstavkendskab på mange forskellige måder. Nogle elever husker et bogstav, fordi det indgår i deres eget navn eller i navne på deres nære og kære personer, dyr eller figurer, som fx bogstavet L i Læsefidusen. Andre husker et bogstav, fordi de forbinder det med et billede, et forlydsrim, en bogstavlyd-fortælling, et håndtegn, en bevægelse, en sangleg eller en særlig huskeleg med bogstavet. Læsefidusens system vægter multisensoriske tilgange til bogstavkendskab. Eleverne kan eksperimentere med alle alfabetets 29 bogstaver fra første dag i skolen, sideløbende med en systematisk gennemgang af bogstavernes former, navne og lyde. Læsefidusen guider eleverne ind i en fiktiv ramme med fælles opmærksomhed på bogstavernes lyde. Igennem Læsefidusens fortælling om bogstavernes lydfamilier inviteres eleverne ind i en forståelse af, at nogle bogstavlyde er i familie med hinanden på baggrund af deres artikulatoriske familieligheder. Systemet understøtter en legende tilgang og en fælles opmærksomhed på samtale, fortælling, sproglig bevidsthed, skrivning og læsning, som det anbefales i Fælles Mål for børnehaveklassen. De digitale medier indgår som redskab i forskellige sprogværksteder. De enkelte kapitler i både læsebog og arbejdsbog følger en tredelt struktur i form af tre tilgange til arbejdet med sprog- og tekstforståelse: 1. LYT OG TAL, 2. LÆS OG LÆS og 3. LÆS OG SKRIV. Med den fælles læsebog understøttes undervisning i både ordafkodning og sprogforståelse. Læsefidusen og Lillefidusen er centrale figurer i både læsebog og arbejdsbog, ligesom de to plysaber spiller vigtige roller i det fysiske læringsmiljø. Læsefidusen er guide for både Lillefidusen og eleverne, og han sætter fokus på det at øve sig som vejen til at nå sine mål. Læsefidusen guider eleverne til både selvevaluering og evaluering i fællesskab via lyssignalets tre farver • • •. Rigtig god arbejdslyst!

VIDEN PAKKES IND I SPROG

Viden pakkes ind i sprog Viden pakkes ind i sprog, og derfor er sprog nøglen til læring. I det danske sprogsamfund er der tale om to sprog: et talesprog og et skriftsprog. Det vil sige, at de voksne omkring barnet skal være opmærksomme på barnets udvikling af både talesprog og skriftsprog. En omfattende forskningskortlægning fra 2019 fremhæver, at der er stærk og veldokumenteret sammenhæng mellem talesproglige kompetencer og læsekompetencer. Sammenhængen gælder både afkodning og læseforståelse. Derfor bør der være et stærkt fokus på børnenes talesproglige kompetencer både i førskolealderen og i skolen (Bleses D. mfl., 2019). Læsefidusens system læner sig op ad konklusionerne i denne forskningskortlægning og inddrager de tre væsentligste indsatser: 1. Læringsstrategier, som primært drejer sig om at give eleverne konkrete strategier til, hvordan de lærer at forstå en tekst. I Læsefidusens system er dette fx indarbejdet i FØR, MENS, EFTER-aktiviteter samt i samtalespørgsmål om at læse på, mellem og bagved linjerne. 2. Understøttende redskaber, som er læringsredskaber, fx modeller, der støtter eleverne i at bearbejde og undersøge informationen i en tekst. I Læsefidusens system er dette fx tilgodeset i grafiske rammer og visuel guidning i læsestrategier. Også hukommelsesteknikker som huskevers og huskesange med bogstaver hører ind her. 3. Fælles boglæsning, som betegner fælleslæsning. Fælles boglæsning er navnlig effektiv i forhold til at understøtte ordforrådet hos elever med svage sprogkompetencer og elever, der er i risiko for at få læseproblemer. I Læsefidusens system er den fælles boglæsning særligt vægtet med den dialogiske oplæsning i LYT OG TAL og med fokus på artikulation og tydelig udtale via robotsprog i LÆS OG LÆS.

Vi fødes sandsynligvis ikke med helt samme forudsætninger for at opøve forskellige kompetencer, så nogle har mulighed for at nå længere på nogle områder end andre; man kunne kalde det talent. Men uanset talent er det et vilkår, at vi bliver bedre, jo mere vi bruger/øver den pågældende aktivitet eller evne. Sproget er en kognitiv evne, som bruges mange timer dagligt, og derfor bliver mennesker højt specialiserede i sprogbrug. Men selv om alle lærer dette ekstremt avancerede system, så lærer nogle det hurtigere og bedre end andre. Med udgangspunkt i at sproget ikke er ”forprogrammeret” (som et frø, der vokser, bare det får en smule vand), så er det vigtigt, at alle børn får tilstrækkelig mulighed for at tilegne sig sproget via tilstrækkeligt gode kommunikative interaktioner med andre i deres sproglige miljø. Ud fra sprogpakkens teoretiske standpunkt har det sproglige miljø stor betydning for sprogtilegnelsen. Det er vigtigt, at børn udsættes for et stort og varieret sprogligt input, og at de bliver mødt af engagerede og imødekommende voksne, og det er vigtigt, at barnet selv er en aktiv medspiller i sin sproglige udvikling. Oplevelser giver barnet nye erfaringer og udvikler dets sprog og begreber, når der sættes ord på ting og handlinger i tæt interaktion med barnet med fx øjenkontakt og fælles opmærksomhed (Sprogpakken, Sprogtilegnelse i teori og praksis, 2019).

Læsefidusens system fokuserer på udvikling af den enkelte elevs evne til at dele en fælles, viljestyret og vedholdende opmærksomhed med andre omkring sprog og fælles boglæsning i skolen.

DE FIRE KULTURELLE KOMPETENCER OG LÆSEFIDUSEN

De fire kulturelle kompetencer og Læsefidusen LYTTE

TALE

SAMMEN OM SPROG LÆSE

SKRIVE

De fire kompetencer, lytte, tale, læse, skrive, kaldes kulturelle, som modsætning til den naturlige udvikling. Det vil sige, at børn vokser sig ind i den kultur, som de voksne omkring barnet skaber. Frost indfanger de voksnes udfordring i sætningen Børn udvikler sig ikke i tomrum. Han fremhæver hermed betydningen af barnets møde med kvalificerede pædagoger og lærere, der kan udfordre barnet inden for trygge rammer. Og han fremhæver betydningen af de voksnes indstillinger, både i skolen og i hjemmet. Det er vigtigt, at voksne ikke overser de mange muligheder for udvikling af børns sproglige bevidsthed. De skal give barnet gode sproglige tilbagespil i dagliglivets gøremål (Frost, 2019). Alle voksne omkring barnet er rollemodeller, men forældrene er de vigtigste sproglige rollemodeller. (Sprogpakken, Børn lærer sproget af deres forældre, 2019). I vidensnotatet Effektive redskaber til at styrke elevers sprog og læseforståelse formidles, hvilke indsatser undervisere i grundskolen kan anvende for mest effektivt at styrke sprogforståelsen og læseforståelsen blandt elever med svage kompetencer i sprog og læseforståelse. lever med svage sprogkompetencer kan have svært ved at forstå og anvende forskellige aspekter E af sproget. For mange elever er især et begrænset ordforråd og vanskeligheder med at forstå og bruge komplekst sprog en udfordring, når de skal lære nyt i skolen (Vidensnotat, 2019). Heri fremhæves det, at gode sprogkompetencer kræver kompetencer på flere niveauer: Det lydlige: Siges der ”vante” eller ”vente”? Det semantiske: Betydningen af ordet ”vante” og ordets relationer til fx ”handske”, ”hånd” og ”kulde”. Det morfologiske: Markerer -e en flertalsendelse som i ”huse” og ”stole”, eller er det en del af ordets stamme som i ”vante”? Det syntaktiske: ”Er din vante væk?” eller ”Din vante er væk.” Ordstillingen kan gøre sætningen spørgende eller konstaterende. Det pragmatiske: Betoning af bestemte ord kan forandre betydningen af samme udsagn, fx ”Jeg har vanter på” og ”Jeg HAR vanter på!” Det lydlige dækker over artikulation. Det vil sige at forme lydene. Det kan gøres tydeligt ved at udtale ordene helt korrekt, eller utydeligt ved at sluge ordene og deres endelser. Hvis man ikke kan få fat på enkeltlydene, giver bogstaverne ingen mening. Det er veldokumenteret, at mangel på opmærksomhed på enkeltlyde i talesproget er det, der har størst betydning for elevernes læseudvikling. Læsefidusens system arbejder derfor i høj grad med elevernes sproglyds- og bogstavopmærksomhed, blandt andet igennem robotleg med robotsprog, der handler om at udtale ord lang-

DE FIRE KULTURELLE KOMPETENCER OG LÆSEFIDUSEN

somt og tydeligt. På forældresiderne findes en SIG, LYT og SKRIV-fidus, som er en hjælp til at skrive lydret og lydstave. Læsefidusens system inddrager også det at synge sammen som en tilgang til at skabe opmærksomhed om det lydlige i sproget. Eksempelvis synges vokalerne på melodien Mester Jakob. Ligesom der er fokus på at huske bogstavernes navne ved at synge ABC-sangen eller at øve et huskeord til hver vokal ved at synge dem som en remse på den gamle melodi Se min kjole. Et sidste eksempel er at indsætte de forskellige vokaler i sangen Tre små kinesere, her handler det også om at artikulere den samme vokal i mange forskellige positioner i alle sangtekstens ord. Også i forbindelse med Læsefidusens årshjul er der fokus på at synge sange fra den danske sangskat. Her handler det om at synge og smage på ord, som børn i skolestarten ikke nødvendigvis kender, fx ekstrapost, kalendervender, nord, syd, øst, vest osv. Her er altså fokus på både det lydlige og det semantiske. Det semantiske handler om ordforråd. God sprogforståelse forudsætter et solidt ordforråd. Et solidt ordforråd dækker over både et bredt ordforråd og et dybt ordkendskab. I den sammenhæng handler et bredt ordforråd om at kende mange ord, hvor man kan forbinde ordet med et passende billede eller synonym. Et dybt ordkendskab dækker over at kunne forklare ords betydninger og anvendelsesmuligheder samt at skabe associationer mellem ord og deres synonymer, antonymer, over- og underbegreber. Her er det veldokumenteret, at den dialogiske oplæsning har potentiale i forhold til udvikling af ordkendskab, under forudsætning af at teksten læses op tre eller fire gange, hvor der fokuseres på specifikke ord og begreber og på, at eleverne aktivt bruger ordene i flere forskellige sammenhænge. I de forskellige teksttyper i Læsefidusens system er ordforrådstilegnelsen i dybden og i bredden tænkt i forhold til de fire kulturelle kompetencer: LYT OG TAL (især ordkendskab i dybden): Specifikke ord fra fiktionstekster for børn. Dette ordmateriale er derfor forholdsvis nuanceret i forhold til udvikling af ordkendskab, fordi det giver eleverne mulighed for at møde ord, de ikke typisk hører i hverdagen. LÆS OG LÆS (især ordforråd i bredden): Ord er udvalgt, så de understøtter elevernes succes med at knække skriftsprogets kode. Sproget er forholdsvis enkelt, uden de store nuancer og altså ikke så relevant i forhold til udvikling af ordforråd og ordkendskab. Ordmaterialet består af ord, der er enkle at afkode, eller af ord, som eleverne ofte hører i hverdagen. LÆS OG SKRIV (især ordkendskab i dybden): Før-faglige ord, fagord eller nøgleord fra enkle faktatekster og fiktionstekster. Ordene/teksterne er udvalgt, så de understøtter elevernes forståelse af, at alle tekster har en funktion. Sproget kan give mulighed for at udvikle elevernes ordkendskab i genreforståelse, fx bydeform i instruktioner, fordi eleverne møder ord, de ikke typisk hører i hverdagen. Allerede i børnehaveklassen er det værd at være opmærksom på det langsigtede mål med det sproglige arbejde, nemlig at alle elever oplever at kunne læse og skrive for at lære noget nyt. Elevens selvstændige læsning er en væsentlig kilde til tilegnelse af ordforråd. I Læsefidusens system 0.-2. klasse er der derfor et særligt fokus på at invitere elever og forældre til et konstruktivt samarbejde og et fælles ståsted med fokus på, at elevernes individuelle skriftsprogsudvikling baserer sig på den støtte, som de voksne omkring barnet skaber i fællesskab. Effekten af en sådan ”sam-skabelse” er grundigt beskrevet i forbindelse med det danske forskningsprojekt READ – sammen om læsning (READ, 2016).

DEN ENKLE LÆSEMODEL OG LÆSEFIDUSEN

Den enkle læsemodel og Læsefidusen Teorien bag den enkle læsemodel er oprindelig fra 1986, men modellen er stadig et anbefalelsesværdigt redskab, fordi den gør det tydeligt, at den samlede læsefærdighed er et produkt af færdighederne afkodning og forståelse. Modellen er sat op som et gangestykke, hvor produktet læsning er afhængigt af, at læsere både kan afkode lyden af det læste og forstå indholdet. LÆSNING = AFKODNING X FORSTÅELSE Siden har forskning udfoldet de to begreber yderligere, så læsemodellen ofte ændres til: Læsning

ordafkodning

sprogforståelse

læsning = den samlede læsefærdighed = læseforståelse = tekstforståelse – dækker over samme indhold, at man kan genskabe tekstens forestillingsindhold ud fra de genkendte ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden.

ordafkodning = ordlæsning – dækker over samme indhold, identifikationen af enkelte skrevne ord ved hjælp af bogstav-lyd-forbindelser, bogstavfølger, betydningselementer eller genkendelse af hele ordet som en unik bogstavfølge. (Oakhill, Cain,

(Oakhill, Cain, Elbro, 2015: 21)

Elbro, 2015: 21)

Læsning udvikles hele livet i mødet med nye tekster!

Alle ord læses altså ikke på samme måde!

Sprogforståelse af skrevet sprog stiller skærpede krav til hukommelse og andre kognitive funktioner ift. sprogforståelse i talt sprog, men de basale mekanismer er fælles.

Læsefidussystemets tekster understøtter, at alle elever møder mange og forskellige teksttyper på flere tekstniveauer i begyndelsen af børnehaveklassen

Læsefidussystemets læsefiduser er strategier til ordafkodning, herunder bogstavkendskab.

Læsefidussystemets tænkefiduser er strategier til sprogforståelse, herunder lytteforståelse.

sprogforståelse – dækker over at kunne genskabe et forestillingsindhold, en mental model, ud fra de genkendte ord. (Oakhill, Cain, Elbro, 2015: 21)

I indskolingen er ordafkodning det nye for alle begynderlæsere, mens færdigheder i sprogforståelse udvikles hele livet. Ordafkodning og sprogforståelse udvikles ikke parallelt, og begge dele forudsætter meget forskellige aktiviteter og forskellige tekster i undervisningen allerede i indskolingen. I Læsefidusens system er der derfor en stor variation af aktiviteter med fokus på henholdsvis sprogforståelse og ordafkodning i de forskellige teksttyper: LYT OG TAL understøtter delfærdigheder i sprogforståelse. LÆS OG LÆS understøtter delfærdigheder i ordafkodning. LÆS OG SKRIV understøtter delfærdigheder i sprogforståelse.

DEN ENKLE LÆSEMODEL OG LÆSEFIDUSEN

Disse tre tilgange understøtter, at alle elever møder mange forskellige teksttyper på flere tekstniveauer allerede i skolestarten. Dette er med til at skabe et fællesskab om tekster i børnehaveklassen. Det kan også støtte elever og forældre i at finde tekster til den fælles boglæsning i hjemmet.

LYT OG TAL Aktivering af ordbetydninger og forhåndsviden = at aktivere ordforråd, ordkendskab og relevant baggrundsviden og forforståelse Forståelse af sætninger = at forstå sætningens struktur/ordenes plads i sætningen Inferensdragning = at drage logiske slutninger (inferens) ved at læse mellem linjerne Forståelsesmonitorering = at overvåge sin forståelse = først lytteforståelse, så læseforståelse/tekstforståelse

LÆS OG LÆS Bogstav-lyd-kendskab = at kende bogstavernes former, navne og lyde Sikker ordlæsning = at læse præcist ved at udnytte skriftsprogets fire principper Automatisk ordgenkendelse = at genkende ord automatisk som forudsætning for flydende læsning

LÆS OG SKRIV Udnyttelse af tekststruktur = udnytte kendetegn i tekstens opbygning/struktur

Målet er på sigt at kunne flytte opmærksomhed fra ordafkodning (teknik) til sprogforståelse (funktion) i sin selvstændige læsning. Det handler om at læse for at lære og opleve læselyst.

Forståelsesmonitorering

(Oakhill, Cain, Elbro 2015)

KOM GODT I GANG MED LÆSEFIDUSENS SYSTEM

Kom godt i gang med Læsefidusens system FØR, MENS, EFTER som læringsproces Den didaktiske tilgang FØR, MENS og EFTER understøtter, at læsning og læring er en proces, hvor eleverne skal bygge bro mellem nuværende viden og ny viden. Læring omtales ofte som en elevaktiv proces, men det er ikke ensbetydende med, at ansvaret for læringen kan overlades til eleverne. Udfordringen i skolen er naturligvis at iscenesætte undervisningsaktiviteter, der støtter elevernes ofte meget forskellige forudsætninger, men det er samtidig veldokumenteret, at graden af den enkelte elevs deltagelse i undervisningsaktiviteter er direkte forbundet med elevens læring (Perregaard, 2003). Vygotskys teori om den nærmeste udviklingszone for læring er ligeledes en teori om læring som en social proces, hvor elevens sproglige og kognitive udvikling finder sted gennem interaktion med voksne og andre elever (Arnbak, 2008). I Læsefidusens system er alle undervisningsforløb tilrettelagt med variation af aktiviteter, fordi alle elever skal mødes med passende udfordringer og passende tekster i børnehaveklassen for at lære noget nyt. De to plysaber understøtter elevernes tryghed og udvikling af mod til at fortælle for andre elever. Det handler desuden om at italesætte værdien af nysgerrighed og vedholdenhed i arbejdet med sprog.

HÅNDBOG Håndbogen er målrettet underviseren i børnehaveklassen og bygger på praksisviden, der er forankret i forskningsbaseret viden om sprog, læseforståelse og læring i grundskolen. Håndbogen indeholder konkrete instruktioner til undervisningsforløb i sprog. De skal opfattes som eksempler, som underviseren kan vælge at følge slavisk eller tage udgangspunkt i, når et undervisningsforløb skal tilrettelægges til den konkrete elevgruppe. Håndbogen indeholder også konkret inspiration og instruktion til etablering af skole-hjem-samarbejde om den enkelte elevs læse-skrive-udvikling. Bagerst i denne håndbog findes kopisider, herunder MIT KONTAKTKORT til skole-hjem-samarbejde. Tænkefiduser Læsefidusens system præsenterer eleverne for tænkefiduser, det vil sige grafiske rammer, der fungerer som understøttende redskaber (forståelsesstrategier) til at arbejde med ordforråd og ordkendskab. Tænkefiduser kan også hjælpe den enkelte elev med at fastholde og strukturere sin forståelse i både fiktion, fx med en handlingsbro, og faktatekster, fx med et tankekort. Forventeligt vil eleverne udfylde disse tænkefiduser igennem den udtryksform, de er stærkest i, nemlig tegning.

KOM GODT I GANG MED LÆSEFIDUSENS SYSTEM

Tænkeboble En tænkeboble bruges til at fastholde lytteforståelsen og sætte teksten i relation til eget liv. Strategien bruges primært i tilknytning til LYT OG TAL-tekster. De udfyldte tænkebobler kan bruges som evalueringsredskab og vise et øjebliksbillede af elevens tanker og følelser, fx om det at gå i skole (Pippi begynder i skole).

Ordkendskab Ordkendskab til ord- og begrebsforståelse. Denne tænkefidus bliver primært brugt i forbindelse med LYT OG TAL-tekster, hvor der arbejdes med ordkendskab. Underviser læser ordet eller udtrykket, der er i fokus. Eleven skriver fokusordet i ovalen. Underviser spørger: Hvad er det ikke? Eleverne opfordres til at komme med forslag. Underviser skriver forslagene på tavlen, og eleverne udvælger sammen et par af forslagene, som hver elev tegner/skriver i den første ramme i denne tænkefidus. Underviser spørger dernæst: Hvad kan det være? Eleverne kommer med forslag til den endelige definition, som skrives på tavlen. Hver elev tegner/skriver definitionen fra tavlen ind i den anden ramme i tænkefidusen.

Handlingsbro Handlingsbroen understøtter forståelsen af rækkefølgen i en fortællende tekst. Ved broens begyndelse placeres indledningen, efterfølgende placeres midten (problemet, højdepunktet, løsningen), og sidst på broen placeres afslutningen. Strategien bruges i forbindelse med fortællende tekster. Det gælder ofte eventyr som i LYT OG TAL og LÆS OG SKRIV.

Tankekort Et tankekort fungerer som en førlæse- eller -skrivestrategi, hvor man i fællesskab byder ind med tanker og ideer. Strategien anvendes både til fiktions- og faktatekster. Der kan sættes mange tanker på, og der kan være flere niveauer. Tankekortet kan også med fordel bruges til at samle op på og fastholde den nye viden. Et tankekort kan også være struktureret på forhånd. Det vil sige, at der er tegnet et bestemt antal rammer. Et sådant tankekort kan blandt andet anvendes til en faktatekst om dyr, hvor de fire rammer kan indeholde centrale kategorier som: udseende, føde, levested, unger.

KOM GODT I GANG MED LÆSEFIDUSENS SYSTEM

MIN LÆSEBOG Læsebogen består af seks kapitler, og hvert kapitel indeholder tre tilgange til arbejdet med læsestrategier og tekstforståelse: LYT OG TAL – uddrag af børnelitterære tekster med klassikerstatus. Der er fokus på elevernes ordkendskab og sprogforståelse ved dialogisk oplæsning. LÆS OG LÆS – bogstavgennemgang og lydlette afkodningstekster. Der er fokus på elevernes bogstavkendskab og arbejde med syntese samt strategier til afkodning af små tekster med lydlette ord og hyppige ikke-lydrette småord. LÆS OG SKRIV – fiktions- og faktatekster. Der er fokus på elevernes begyndende genreforståelse ved fælleslæsning af enkle fiktions- og faktatekster. ÅRET RUNDT er bogens sidste del med årshjul, fælleslæsning og fællessang af eksempler på sange fra den danske sangskat, forældresider med inspiration til fælles boglæsning i hjemmet og Læsefidusens bogstavbutik med kodekort samt læsefiduser. LYT OG TAL Teksterne Klassikere er altid moderne. Især fordi klassikerne er slidstærke og sætter spor i den moderne litteratur. LYT OG TAL-teksterne er uddrag af bøger, især fra den klassiske børnelitteratur, som kan give stof til eftertanke og medvirke til dannelse som menneske. Vitello, Aben Osvald, Lille Virgil og Pippi er tekstuddrag, mens folkeeventyret Ulven og de syv gedekid og kunsteventyret Prinsessen på ærten er hele eventyr. De fire af de seks tekster er på Børne- og Undervisningsministeriets kanonliste. Fokus Elevernes sprogforståelse, herunder lytteforståelse, ordforråd og ordkendskab. Sprog og ordmateriale Specifikke ord fra skrevne fiktionstekster for børn. Sproget kan derfor kaldes nuanceret og giver eleverne mulighed for at møde ord og udtryk, de ikke typisk hører i hverdagen. Der er ingen forventning om, at eleverne selv kan afkode ordmaterialet i LYT OG TAL-tekster. Undervisningsmetode Underviseren læser teksten højt og skaber dialog, hvor eleverne er aktive i samtale om teksten. Et godt forløb med dialogisk oplæsning kræver, at eleverne får læst teksten op flere gange. Første gang læses teksten uden dialog, så eleverne får mulighed for at leve sig ind i fortællingen. Jo flere gange man taler om bogen, jo flere nuancer kommer der i samtalen, og jo mere sprog får eleverne aktiveret. Kunsten er at skabe en ligeværdig og opmuntrende dialog, hvor litteratursamtalen udvikler sig i fællesskab.

KOM GODT I GANG MED LÆSEFIDUSENS SYSTEM

LÆS OG LÆS Teksterne Teksterne i LÆS OG LÆS tager udgangspunkt i de seks lydfamilier. I kapitel 1 præsenteres vokalfamilien. Her er der fokus på at lære vokaler og at udvikle ordforråd med ord, der har den konkrete vokal i forlyd. Da det udelukkende er vokaler, der arbejdes med i dette kapitel, er der ikke en tekst, eleverne selv skal afkode. Derimod er der til hver vokal et sangvers, som eleverne kan lære udenad via papegøjemetoden. Alle vokalsangene synges på melodien til Sur, sur, sur. Teksterne i kapitel 2-6 præsenterer små lydlette afkodningstekster, der er bygget op om de enkelte lydfamiliers figurer. Hver figur repræsenterer et bogstav, som er identisk med begyndelsesbogstavet i figurens navn. Fokus Elevernes bogstavkendskab: at udvikle ordforråd med det konkrete bogstav i forlyd, at arbejde med lydsyntese med konsonanten i forlyd og at øve strategier til ordafkodning. Sprog og ordmateriale De enkle afkodningstekster består af lydlette indholdsord, fx ”is”, samt små hyppige ikke-lydrette funktionsord, fx ”og”. Ordene er udvalgt, så de understøtter elevernes succes med at knække skriftsprogets kode. Sproget er forholdsvis enkelt, uden nuancer og altså ikke så relevant i forhold til udvikling af ordforråd og ordkendskab, da ordmaterialet typisk er ord, der er udvalgt, fordi ordene enten er enkle at afkode eller genkendelige fra hverdagen.

Ordmaterialet: • Nye ord gentages mindst to gange. • De fleste ord er på to-fire bogstaver. • Højst to stavelser i et ord. • Højst seks ord i en sætning. • Hyppige ikke-lydrette ord på to eller tre bogstaver. • Antal af forskellige ord overstiger ikke 50 % af det samlede antal ord. • Stigende progression.

Undervisningsmetode Underviseren gennemfører en grundig og struktureret undervisning i at koble bogstaver og lyde. Desuden arbejdes med lydsyntese samt strategier til afkodning af små tekster med lydrette ord (lydfidus-strategi) og hyppige ikke-lydrette småord (fotofidus-strategi). Underviseren modellerer, støtter og giver feedback undervejs. For at give alle elever mulighed for at øve en tydelig artikulation, det vil sige at forme lydene, benyttes korlæsning på robotsprog, der handler om at udtale ord langsomt og tydeligt (distinkt).

KOM GODT I GANG MED LÆSEFIDUSENS SYSTEM

LÆS OG SKRIV Teksterne Der er tekster alle vegne. Nogle har tegn fra fiktion, nogle har tegn fra faktagenrer, og enkelte har tegn fra begge genrer. Alle tekster er skrevet med et formål og en funktion. Man kan altså spørge: Hvad skal teksten bruges til?

I LÆS OG SKRIV er der tre fiktionstekster: eventyret Tornerose, en tegneserie om Prinsessen på ærten og en sang, Tre små kinesere. Der er også tre faktatekster: en faktabog om elefanten, en invitation til fødselsdag og en instruktion i at tegne. Det er alle eksempler på tekster, som eleverne kan møde i deres hverdag. En sangtekst kan indeholde tegn på fakta med afsæt i virkeligheden og/eller tegn på fiktion med afsæt i fantasien. Teksten til De ni vokaler kan synges på melodien til Se min kjole og kan fungere som huskekrog til at lære fakta om de ni vokalers standardlyde. Fokus Elevernes begyndende genreforståelse i enkle fiktions- og faktatekster, herunder viden om fortællende og informerende tekster. Sprog og ordmateriale Før-faglige ord, fagord eller nøgleord fra enkle faktatekster samt nøgleord fra enkle fiktionstekster. Ordene er udvalgt, så de understøtter elevernes forståelse af, at alle tekster har en funktion. Sproget kan give mulighed for at udvikle elevernes ordkendskab i genreforståelse, fx bydeform i instruktioner, fordi eleverne møder ord, de ikke typisk hører i hverdagen. Der er ingen forventning om, at eleverne selv kan afkode ordmaterialet i LÆS OG SKRIV-tekster. Undervisningsmetode Underviseren læser teksten højt, modellerer og støtter i arbejdet med tekstens formål, afsender-modtager-forhold, tekstens struktur og sproglige træk. Det vil sige, at underviseren kan stille følgende spørgsmål: • Hvad bruger man teksten til? (formål/funktion) • Hvem er teksten skrevet til? (modtager) • Hvem har skrevet teksten? (afsender) • Hvornår bruger man den slags tekster? (situationsbestemt) • Hvilken slags tekst er det? (fakta eller fiktion)

KOM GODT I GANG MED LÆSEFIDUSENS SYSTEM

MIN ARBEJDSBOG Min arbejdsbog fungerer som det sted, hvor eleven kan samle og fastholde erfaringer om de emner, underviseren har modelleret i den fælles undervisning. Det er ikke hensigten, at eleven skal arbejde sig gennem bogen på egen hånd. Alle opgaver i arbejdsbogen understøtter de seks kapitler i Min læsebog: LYT OG TAL-opgaver med fokus på ordkendskab og sprogforståelse. LÆS OG LÆS-opgaver med fokus på: • bogstavkendskab (form, navn og lyd) • håndskrivning af trykbogstavskrift • tegning og skrivning • læsning ved at koble bogstav og lyd i lydlette ord (afkodning) • stavning ved at koble lyd og bogstav i lydlette ord (kodning). LÆS OG SKRIV-opgaver med fokus på fiktion og faktagenrer. ÅRET RUNDT-opgaver med fokus på Læsefidusens årshjul, KODEKORT-opgaver med fokus på Læsefidusens kodekort samt forældresider med inspiration til fælles skrivning i hjemmet. Min arbejdsbog lægger op til et grundigt og systematisk arbejde med bogstavkendskab, herunder genkendelse, benævnelse, bogstav-lyd-forbindelse og genkaldelse, hvor håndskrivning er et vigtigt element. Elevens arbejde med håndskrift kan have en gavnlig effekt på hukommelsen i forhold til bogstavernes prototypiske grundformer. De fleste opgaver er understøttet af modelbogstaver med startprik. Det støtter elevens øvelse i at skelne og huske bogstavernes startsted, skriveretning og grundformer. Således indeholder Min arbejdsbog også en form for skrivebog. De såkaldte skrivehuse fungerer som grafisk støtte for bogstavernes form, herunder indbyrdes højdeforhold. Min arbejdsbog lægger også op til et grundigt og systematisk arbejde med at koble lyd og bogstav, hvor robotfidusen er en hjælpsom strategi til at sige ordet med langsom og tydelig udtale, før det lydlette ord staves. I forbindelse med arbejdet med hver enkelt konsonant er der også en afkodningstekst, hvor lydfidus-strategien kan afprøves. Eleven skal danne syntese ved at sige alle bogstavlyde i en samlet talelyd. Teksten læses som korlæsning, inden eleven på egen hånd læser teksten og tegner sin læseforståelse. Min arbejdsbog præsenterer eleverne for tænkefiduser, grafiske rammer, der fungerer som forståelsesstrategier i arbejdet med ordforråd (ordkendskab) eller med at fastholde elevernes personlige sprogforståelse i den tekst, de har hørt (tænkeboble), finde rækkefølge i en fortælling (handlingsbro) eller sortere og fastholde informationer i en faktatekst (tankekort). En del af opgaverne, der understøtter sprogforståelse i LYT OG TAL og LÆS OG SKRIV, vil ofte løses ved, at eleven tegner sin forståelse. I forlængelse af opgaverne i Min arbejdsbog er der forslag til SKRIV LØS-opgaver, hvor eleverne kan skrive videre i genren på det niveau, de er på i deres læse-skrive-udvikling, herunder evnen til fremstilling af egne tanker. Fortælling og beretning er de mest udbredte genrer på begyndertrinnet. Disse to genrer ligger tæt op ad talesproget, og det er derfor naturligt at bruge dem til at bygge bro fra talesprog til skriftsprog. At fortælle om en oplevelse for derefter at skrive den ned er en tydelig måde at sammenkæde tale og skrift. Dette arbejde vil primært foregå i et af sprogværkstederne.

LÆSEFIDUSENS KODEKORT OG FIDUSER

Læsefidusens KODEKORT OG FIDUSER Læsefidusens KODEKORT og FIDUSER understøtter anbefaling fra forskning om allerede i børnehaveklassen at skabe en struktureret undervisning i at koble bogstaver og lyde ved læsning af lydrette og lydlette ord og koble lyde og bogstaver ved stavning af lydrette og lydlette ord. Se sprogværksted Læsefidusens bogstavbutik. Læsefidusens KODEKORT kan bruges til at visualisere sammenhængen mellem de abstrakte lyde i det talte sprog og de konkrete bogstaver i det skrevne sprog. Læsefidusens KODEKORT er tænkt som et startsæt med bogstavernes standardlyde og udvalgte betingede lyde, der er vigtige at kende for at få succes med at knække koden. I taleboblen øverst på hvert kodekort visualiseres huskeord til henholdsvis bogstavets forlyd og bogstavets udtale i andre positioner (indlyd og udlyd). På alle kodekort med vokaler vises mere end et huskeordsbillede, fordi vokaler ofte har en betinget lyd i forlyd. Den blå alarm betyder, at bogstavet også kan have betingede lyde i indlyd og udlyd. Alarmen viser, at der findes ekstra kodekort til henholdsvis vokalen e og konsonanterne d, g, h, r og v. De ekstra kodekort har et særligt design, hvor hvert huskeord vises både som et billede og som et skrevet ord for at sikre, at de ikke opfattes som forlydsbilleder. Kodekort med betingede lyde kan inddrages, når underviseren finder det relevant i børnehaveklassen. Læsefidusens FIDUSER er læsestrategier, der giver begynderlæseren konkrete strategier til, hvordan man kan lære at afkode og forstå en tekst. Alle ord skal ikke læses på samme måde (s. 12). Begynderlæseren skal lære at vælge mellem to tilgange til at afkode ord, henholdsvis lyd-fidus-strategien på lydrette og lydlette ord og foto-fidus-strategien på ikke-lydrette småord, som ikke kan læses ved at sætte lyd på hvert bogstav. Disse to læsefiduser er nøglestrategier i Læsefidusens system, og de viser vej til at knække skriftsprogets kode.

Underviseren kan modellere lydsyntese og lydanalyse ved fysisk at lade to kodekort med hvert sit bogstav nærme sig hinanden og samtidig trække lydene ”iii” og ”sss” så lange, at eleven artikulatorisk får mulighed for at ”smage” på lydene i længere tid. Hvis et kodekort læses oppefra, det vil sige ved hjælp af illustrationerne i taleboblen, vil det understøtte undervisning i fonologiske strategier, fx lydfidus-strategien. Hvis et kodekort læses nedefra, det vil sige ved hjælp af informationer på den nederste del af kodekortet, nemlig bogstavets grafiske form, vil det understøtte undervisning i visuelle strategier, fx fotofidus-strategien, hvor ordets struktur genkendes på baggrund af visuel hukommelse af bogstavernes og ordets form. Fotofidus-strategien vælges, hvis lydfidus-strategien ikke virker. Fotofidusstrategien støtter begynderlæseren i at huske de ord, der er vigtige i den enkelte elevs hverdag, fx navne i familien og i klassen. Fotofidus-strategien understøtter også hukommelsen af de hyppige ikke-lydrette småord blandt de såkaldte 120 ord.

LÆSEFIDUSENS KODEKORT OG FIDUSER

Oversigt over kodekort og bogstavlyde

forlyd 1

Bogstavets vigtigste lydværdi: standardlyd

forlyd 2

Bogstavets alternative lydværdi: betinget lyd

forlyd 3

Bogstavets alternative lydværdi: betinget lyd

kodekort vokaler

ALARM • indlyd • udlyd • uden lyd Bogstavets alternative lydværdi: betinget lyd ekstra kodekort

a-lyd som i abe

åben a-lyd som i appelsin

e-lyd som i egern

æ-lyd som i engel

i-lyd som i is

e-lyd som i indianer

o-lyd som i orm

å-lyd som i ost

u-lyd som i ugle

å-lyd som i underbukser

y-lyd som i yver

ø-lyd som i yngel

Ææ

æ-lyd som i æble

åben æ-lyd som i ært

Øø

ø-lyd som i ø

åben ø-lyd som i ørn

Åå

å-lyd som i ål

åben å-lyd som i år

kodekort konsonanter

åben ø-lyd som i måne åben å-lyd som i måner

åben å-lyd som i ovn

j-lyd som i yoga

åben å-lyd i øje

ekstra kodekort

b-lyd som i banan

s-lyd som i cykel k-lyd som i campingvogn

d-lyd som i dinosaur

f-lyd som i fisk

g-lyd som i giraf

blød g-lyd som i bog stumt g som i pige

h-lyd som i hund

stumt h som i hval

j-lyd som i jæger

k-lyd som i kat

l-lyd som i løve

m-lyd som i mus

n-lyd som i næsehorn

p-lyd som i pingvin

k-lyd som i quiz

r-lyd som i ræv

s-lyd som i sol

t-lyd som i tiger

v-lyd som i vampyr

v-lyd som i WC

engelsk w-lyd som i walkie-talkie

s-lyd som i xylofon

ægs-lyd som i XL

s-lyd som i zebra

blød d-lyd som i rød stumt d som i and

blød r-lyd som i mor

blød v-lyd som i sav

KAPITEL

FORBEREDELSE

LYT OG TAL (ordforråd og lytteforståelse) Guide-ikon til LYT OG TAL vises i venstre øverste hjørne på hvert opslag i MIN LÆSEBOG. Læsefidus-ikonet er en visuel guide til eleverne og siger: Du skal øve dig i at lytte til højtlæsning (MIN LÆSEBOG s. 2). I LYT OG TAL er der fokus på elevernes lytteforståelse som indgang til børnelitteratur med klassikerstatus. I MIN LÆSEBOG ses et uddrag fra den danske børnebog Vitello – 28 historier fra A til Å (2017). I dette uddrag handler Vitello-historien om bogstavet Å og udråbsordet Åh. Kapitelsymbol: De ni røde bogstaver er et symbol på, at første kapitel præsenterer de ni vokaler, og samtidig at disse ni vokaler er særligt vigtige. FAKTA om forfatteren: Kim Fupz Aakeson (f. 1958- ) tegnede, læste og skrev meget allerede som barn. Han har opnået international berømmelse. I denne Vitello-udgivelse præsenteres alfabetet med en hverdagshistorie om Vitello til hvert bogstav fortalt i tekst og illustrationer. Niels Bo Bojesen er illustrator. FIKTION: Teksten om Vitello kan minde om noget, der kunne ske i virkeligheden, men den er opdigtet af en forfatter. Fiktion handler om noget (hvad står der på linjerne?), men drejer sig ofte om noget mere, et tema af almen karakter (hvad står der mellem og bagved linjerne?)

LÆS OG LÆS (bogstavkendskab og ordforråd) Guide-ikon til LÆS OG LÆS vises i venstre øverste hjørne på hvert opslag i MIN LÆSEBOG. Læsefidus-figuren er en visuel guide til eleverne og siger: Du skal øve dig i at læse med læsefinger (MIN LÆSEBOG s. 2). I LÆS OG LÆS handler det om at øve sig i at bruge læsefinger til at udpege det, der skal læres/læses og støtte koncentrationen. I MIN LÆSEBOG i kapitel 1 skal eleverne lære om vokalerne og at udvikle ordforråd med ord, der har den konkrete vokal i forlyd. De ni sangtekster til hver vokal har bogstavrim med vokaler i forlyd. Vokaler er fyldt med klang og er gode at synge på. De kan derfor kaldes syngebogstaver. Vokalens lyd er også vokalens navn. Derfor omtales de også som selvlyde i modsætning til konsonanter, som kaldes medlyde. En konsonant har altid brug for en vokal for at få sin lyd til at klinge. Vokaler kan danne stavelser og ord i sig selv (i, ø og å). Vokaler er også vigtige i forhold til at få ord til at rime (enderim). Brug dirigenttegn til alle ni vokaler. Side 14-15 ses de seks lydfamilier, som er omdrejningspunkt i fortællingen Læsefidusens lydfamilier (s. 155).

FORBEREDELSE

KAPITEL

Side 16 præsenterer de ni vokaler på en trappe. Lad eleverne bruge spejle til at undersøge, hvordan munden ser ud, når sangen Vokal-lyde synges på melodien Mester Jakob.

Side 17-25 præsenterer hver enkelt vokal i den rækkefølge, de synges side 16. Hver sangtekst læres udenad på melodien Sur, sur, sur ved hjælp af papegøjemetoden (s. 40). Det er ikke hensigten, at eleverne skal kunne læse ordene i sangteksterne. Formålet i kapitel 1 er udelukkende, at de skal genkende vokalerne i forlyd, og at de kan genkende formerne på de små vokalbogstaver. Kapitelvejledningen anviser tre undervisningsforløb til hver vokal. I disse undervisningsmål henvises løbende til Læsefidusens lyd-familier (MIN LÆSEBOG s. 14-15) og til Vokal-lyde (MIN LÆSEBOG s. 16).

LÆS OG SKRIV (ordforråd og genreforståelse) Guide-ikon til LÆS OG SKRIV vises i venstre øverste hjørne på hvert LÆS OG SKRIV- opslag i MIN LÆSEBOG. Læsefidus-figuren er en visuel guide til eleverne og siger: Du skal øve dig i at finde tegn på fakta og fiktion (MIN LÆSEBOG s. 2). I LÆS OG SKRIV handler det om at finde tegn på fakta og fiktion i små eksempeltekster. I MIN LÆSEBOG er fokus på genren sangtekster og de to sange: De ni vokaler og Tre små kinesere. FAKTA om genren: En sangs rytme og melodi hjælper hukommelsen af det indhold, der synges. De to sangtekster har en særlig brugsfunktion i forhold til at hjælpe med at huske vokalernes navne og huskeord (De ni vokaler) og i forhold til at eksperimentere med vokalernes lyde i forskellige ord (Tre små kinesere). Sangtekstens struktur er (som ved lyrik og remser) kendetegnet ved en grafisk opsætning med linjeskift, der understøtter forståelsen (De ni vokaler), og tilpasset enderim (Tre små kinesere). HUSKELISTE 1 (se oversigt over kopiark s. 170) ➡ Tænkeboble ➡ Tænkehatten ➡ Spillekort med stavelser ➡ Spillekort med kodekort: vokaler ➡ MIT KONTAKTKORT ➡ Bagside til MIT KONTAKTKORT: Skriv i skrivehus (a, æ, e, i). ➡ Bagside til MIT KONTAKTKORT: Skriv i skrivehus (y, ø, å, o, u).

LYT OG TAL

1 MIN LÆSEBOG FØR

FØRSTE UV-FORLØB side 10-13

ANDET UV-FORLØB side 10-13

Tal om

Forside og titel (MIN LÆSEBOG s. 3): Vitello – 28 historier fra A til Å. Hvem er drengen? Hvilke bogstaver kan I se? Titel på uddrag: Hvornår siger man åh? Illustrationerne: Hvad mon teksten handler om? Hvorfor mon Å er rødt?

Handlingen Kan I fortælle, hvad Vitello fra A-Å handler om? Hvilket bogstav handler fortællingen om? Hvad leger Vitello? Hvorfor skal Vitello blive inde på sit værelse?

Forklar Forfatteren: Kim Fupz Aakeson Teksten er et uddrag fra Vitello – 28 historier fra A til Å.

Forklar Læseformål: at øve sig i at samtale om enkelte ord og udtryk.

Læseformål: at øve sig i at lytte til oplæsning.

MENS

Læs op (underviser for elever) Uden afbrydelser.

EFTER

Læs op (underviser med elever) Stop op og stil spørgsmål. Alle for en (s. 47) Hvad betyder ordene: skosværte, en indianer, en hækkesaks, bandeord? Hvordan holder man udkig efter fjender? Hvad er det modsatte (antonym) af en fjende (ven), af at mumle (at tale tydeligt, ligesom på robotsprog)?

Tal om

Tekstens handling, fx: Hvad har Vitello gjort ved sit ansigt? Hvad plager Vitello om? Hvad laver Vitello på sit værelse? Hvorfor laver Vitello en tegning til mor?

Talemåder: Åh, gud i himlen, du driver mig til vanvid. Handlingen: Hvad betyder en dag med meget Åh? Hvornår siger mor Åh? Er der forskel på, hvordan mor siger Åh? (Sammenhæng/overensstemmelse mellem kropssprog og stemmens betoning).

Elevaktivitet Dramatisering: sige som en indianer, snige sig som en indianer, ride på en hest, sige bandeord som en papegøje, plage om et kæledyr, klippe med en hækkesaks, give et kram.

Elevaktivitet Dramatisering: Læs teksten igen. Eleverne viser med kropssprog, hvordan mor ser ud, hver gang hun siger Åh.

MIN ARBEJDSBOG

Side 2: Opgave 1.

Instruktion fra MIN ARBEJDSBOG side 2 1. Tal om, hvornår og hvordan man kan gøre sin mor glad, ligesom Vitello gør i bogen Vitello – 28 historier fra A til Å. Eleven skriver sit navn i skrivehuset og tegner sit selvportræt i billedrammen. Eleven tegner og skriver i tænkeboblen. Eleven skal til sidst farve trafiksignalet grønt, gult eller rødt i forhold til, hvor godt det gik med at klare opgaven. Trafiksignalet er indsat ved alle opgaver.

MIN LÆSEBOG FØR

TREDJE UV-FORLØB side 10-13 Tal om

Kompetencemål i sprog

Hvordan kan vi se, at fortællingen handler om bogstaver? Hvorfor bliver Vitellos mor irriteret? Hvordan siger mor, når hun bliver irriteret? Hvilke tegn viser, at det er fiktion? Hvad kan du genkende fra din hverdag? Hvad gør din mor, når hun bliver irriteret på dig?

Eleven er opmærksom på forskellige måder at anvende sprog på.

Forklar Læseformål: at kunne forbinde egen viden og erfaring med tekstens emne: at et ord kan siges på forskellige måder, fordi ordet farves af situationen.

MENS

FÆLLES MÅL

Læs op (underviser med elever)

Samtale - Eleven kan veksle mellem at lytte og udtrykke sig. - Eleven har viden om talesprogets funktioner. Fortælling - Eleven kan gengive indhold af tekster. - Eleven har viden om fortællestruktur i fakta og fiktion. Skrivning - Eleven kan eksperimentere med at skrive små tekster.

Stop op, hver gang mor siger Åh. Tal om mors humør.

EFTER

Tænk højt Hvorfor slutter Vitello med at sige Ahhhh? Hvad synes I, er det bedste/værste sted i teksten? Hvad undrer I jer over? Hvad handler teksten om? Vitello er fantasifuld, når han leger selv. Men mor synes, at Vitello laver ballade, og derfor sendes han på værelset. Hvad drejer teksten sig om? At det samme ord/udtryk kan siges og forstås på meget forskellige måder. Vitello ved, hvordan han kan gøre sin mor glad, og han ved, at hun holder af ham, selv om hun også bliver lidt træt indimellem.

Elevaktivitet Tænkeboble: Lav en tegning, der vil gøre din mor/en voksen glad. Skriv gerne ord til tegningen.

MIN ARBEJDSBOG

LÆS OG LÆS

1 MIN LÆSEBOG FØR

FØRSTE UV-FORLØB side 17

ANDET UV-FORLØB side 17

Læs op (underviser for elever)

Syng

Læsefidusens lydfamilier om a.

Vokallyde. Se i et spejl, mens sangen synges.

Syng

Tal om

Vokal-lyde på melodien til Mester Jacob. Brug læsefinger.

Læsefidusens lydfamilier om a i vokalfamilien. Repetition af form, navn og standardlyd. a har smilemund (se evt. i spejl).

Forklar Form: A og a har ikke samme form. Vis forskel på læse-bogstav i læsebogen og skrive-bogstav på Læsefidusens kodekort (A4). Vis skrivebevægelse, og sæt A og a i skrivehus. Navn: a hedder ”a”. Lyd: a har a-lyd (standardlyd). Læsefidusens huskeord til standardlyd: abe. Vis dirigenttegnet til vokaler.

Forklar Lyd: a har flere lyde, a som abe (a-lyd) og a som appelsin (åben a-lyd). Lyden kaldes åben a-lyd, fordi munden er mere åben. Se i spejl, at kæben sænkes. Læseformål: at øve a-lyde (a-lyd og åben a-lyd).

Læseformål: at øve form, navn og lyd til a.

MENS

Sig i kor (underviser med elever) a hedder ”a” og har a-lyd som i abe. Sig a-lyd (aaa), og vis dirigenttegn.

Vær spion Tøm myldrebilledet for ord med a: ambulance, alf, and, akvarie, anker, abe, arm, albue, av, avis, atlas, Afrika, ananas, avocado, appelsin, asparges, agurk.

Læs og syng (underviser med elever) Lær sangtekst udenad på melodien Sur, sur, sur ved hjælp af papegøjemetoden (s. 40). EFTER

Vær spion Tøm myldrebilledet for ord med a som abe: alf, and, akvarie, abe, albue, avis, atlas, ananas, avocado, asparges, agurk. Tøm myldrebilledet for ord med a som appelsin: ambulance, anker, arm, av, Afrika, appelsin.

Evaluer

Kan du skrive det lille a på ryggen af en makker? Kan du sige bogstavets navn og lyd?

Kan du sige de to a-lyde?

Elevaktivitet

Tænkehatten: Tegn ting, der begynder med a. Elev tegner i eget felt. Derefter tegnes i fællesskab ord i det midterste felt.

Bogstavleg (s. 52). Fx: Form bogstavet a med kroppen. Find ting, der begynder med a.

MIN ARBEJDSBOG

Læs og syng (underviser med elever) aaa vi lærer ord med a ...

Elevaktivitet

Side 3: Opgave 1.

Instruktion fra MIN ARBEJDSBOG side 3 1. Tal om, hvor det store og det lille a bor i skrivehuset. Vis skrivevejen, og øv skrivebevægelsen i luften og i skrivehuset. Tal om a-lyden i huskeordet abe (standardlyd). Tal også om a-lyden i appelsin (åben a-lyd). Eleven skal skelne mellem de to a-lyde og sætte pile. Klap stavelser. Eleven tegner/skriver sit eget huskeord i rammen. Ord i opgaven: avis, ambulance, agurk, and, arm, anker.

Aa MIN LÆSEBOG FØR

TREDJE UV-FORLØB side 17

FÆLLES MÅL

Syng

Kompetencemål i sprog

Vokal-lyde. Brug læsefinger, mens sangen synges.

Eleven er opmærksom på forskellige måder at anvende sprog på.

Tal om

Samtale - Eleven kan veksle mellem at lytte og udtrykke sig. - Eleven har viden om talesprogets funktioner.

Læsefidusen: Brug din læsefinger (MIN LÆSEBOG s. 106). Hvad gør Læsefidusen på det lille billede? Hvordan kan din læsefinger hjælpe dig? (Din læsefinger hjælper dig med at holde dine øjne på ”teksten”).

Fortælling - Eleven kan gengive indhold af tekster. - Eleven har viden om fortællestruktur i fakta og fiktion.

Forklar Ord kan siges og klappes i stavelser. Vokallyde har mere klangfylde end konsonanter og udgør stavelsens kerne. Læseformål: at sige ord på robotsprog og at lære at dele ord i stavelser.

MENS

Læs og syng (underviser med elever) aaa vi lærer ord med a ...

Vær spion Find ord med a på myldrebilledet. Sig ordene på robotsprog, langsom og tydelig udtale, og klap stavelser.

EFTER

Evaluer Kan du sige ord på robotsprog? Kan du klappe ord i stavelser?

Sproglig bevidsthed - Eleven kan eksperimentere med rim, bogstavlyde, ord- og sætningsdannelse. - Eleven har viden om bogstavlydforbindelser og enkle regler for ord- og sætningsdannelse. Skrivning - Eleven har viden om det alfabetiske princip, skriveretning og sætningsopbygning. Opmærksomhedspunkt - Eleven kan genkende alle bogstavernes form, navn og lyd (undtagen q, w, x, z).

Sprogværksteder - leg og lær - tid til fordybelse

Elevaktivitet Lyt og byt (s. 48): Hop stavelser: Brug spillekort med stavelser (kopiark 31-35). To elever mødes og skiftes til at sige ordet på robotsprog, mens de hopper ordets stavelser. Derefter byttes kort. Huskeleg til a (s. 51). Fx: Alle mine kyllinger.

MIN ARBEJDSBOG

Side 3: Opgave 2. Fokus: Bogstavets grundform og skriveretning. Modelskrift med startprik til at vise, at skrivebevægelsen er oppefra og ned.

Instruktion fra MIN ARBEJDSBOG side 3 2. Eleven skal skrive oven på modelskriften. Start ved prik. Skrivehusene udfyldes i rækkefølge.

LÆS OG SKRIV

1 Brug din læsefinger.

MIN LÆSEBOG FØR

FØRSTE UV-forløb side 26

ANDET UV-FORLØB side 26

Tal om

Titel: Læsefidusens sangbog Hvad er en sang? Overskriften: De ni vokaler. Hvilke bogstaver fra alfabetet er med i sangen? Hvad er en vokal? Illustrationer: Hvor mange billeder er der på siden? (Ni. Sig de ni huskeord på robotsprog.) Hvilket bogstav begynder ordet på hvert billede med?

Hvad forestiller de ni billeder i sangen? Hvad betyder det at ø og å er ord? (at de to bogstaver både er en vokal og et ord) Hvad bruges billederne i “De ni vokaler” til? (som huskeords-billeder til standardudtale)

Forklar Genren: Sangens rytme og melodi kan støtte hukommelsen, når noget nyt skal huskes/læres udenad.

Forklar Læsefidus-ikon: Brug din læsefinger (Se læsefiduser ML s.106) De ni vokaler er skrevet på den gamle melodi til Se min kjole. Syng eventuelt den gamle sang. Læseformål: at øve de ni vokaler og deres standardudtaler ved at bruge en huskesang med fokus på de ni huskeords-billeder.

Læseformål: at synge de ni vokaler og deres standardudtaler ved at bruge en huskesang.

MENS

EFTER

Læs og syng (underviser for og med elever)

Syng i kor (underviser med elever)

Sangtekst læres udenad og synges på melodien Se min kjole. Brug papegøjemetoden.

Lærer og elever synger sangen sammen. Eleverne peger med læsefinger på det billede, der passer til den vokal, de synger om.

Tal om

Hvad kan sangen bruges til? (at øve og huske de ni vokaler og deres standardudtaler).

Hvad kan billederne i sangen bruges til? (at huske sangen De ni vokaler og deres standardudtaler).

Elevaktivitet Dramatisering: Lærer og elever finder på fagter, som støtter hukommelsen af hvert huskeord i sangen (abe, egern, is, orm, ugle, yver, æble, ø, å).

MIN ARBEJDSBOG

Elevaktivitet Tænkehatten: Skriv vokaler og tegn deres huskeords-billeder. Elev skriver og tegner i eget felt. Derefter skrives og tegnes i fællesskab i det midterste felt.

Side 16: Opgave 1.

Instruktion fra MIN ARBEJDSBOG side 16 1. Skriv sangteksten til sangen De ni vokaler. Den synges på melodien Se min kjole. Eleven skal skrive oven på modelskriften. Start ved prik.

MIN LÆSEBOG FØR

TREDJE UV-FORLØB side 27 Tal om

Kompetencemål i sprog

Læsefidus-ikon: Brug min læsefinger. (repetition). Andre huskesange til at øve vokalerne. Hvilke sange kender I? (Vokal-lyde, De ni vokaler). Overskriften: Tre små kinesere. Hvad er en kineser? (person, der bor i Kina). Illustrationerne: Hvad mon sangen handler om?

Eleven er opmærksom på forskellige måder at anvende sprog på.

Forklar Nogle sange har en lille handling (som Tre små kinesere). Rim: Højbro Plads (sted i Kbh.) /kontrabas (instrument), betjent (politi) /hændt (sket).

Sproglig bevidsthed - Eleven kan eksperimentere med rim, bogstavlyde, ord- og sætningsdannelse.

Læs og syng (underviser for og med elever) Første vers i sangteksten læres udenad og synges på melodien til Tre små kinesere. Brug papegøjemetoden. Lyt til sangen via QR. Efter første vers skiftes alle vokaler ud med en enkelt vokal for hvert vers, fx vokalen i som i ML.

EFTER

Læseformål: at skelne mellem en sang med en lille handling og en sang uden handling, dvs. vrøvlevers.

MENS

FÆLLES MÅL

Skrivning - Eleven kan eksperimentere med at skrive små tekster. - Eleven har viden om det alfabetiske princip, skriveretning og sætningsopbygning. Opmærksomhedspunkt - Eleven kan genkende alle bogstavernes form, navn og lyd (undtagen q, w, x, z).

Tal om Hvad sker der, når ordene synges med den samme vokal? (sangen mister sin handling og bliver noget vrøvl og sangen bliver sjov). Hvad kan sangen så bruges til? (sangen kan bruges til at fastholde fokus på de ni vokaler).

Elevaktivitet Bogstavsalat (s. 52) med vokaler. Brug spillekort med kodekort: 3-5 kort til udvalgte vokaler.

MIN ARBEJDSBOG

SKRIV LØS-opgave

Opgaver til at skrive videre i genren SKRIV LØS-opgave: Tegn og skriv din egen sang på en melodi, du kender. Syng og optag din sang sammen med en makker.

KAPITEL

EVALUERING

Signalfidusen handler om at trække på elevernes før-viden ved at bruge lyssignalets farver som et enkelt evalueringsredskab i hverdagen i indskolingen.

LYT OG TAL (ordforråd og lytteforståelse) Den udfyldte tænkefidus kan bruges som evalueringsredskab af elevens lytteforståelse og tanker om teksten og eget liv.

LÆS OG LÆS (bogstavkendskab og ordforråd) De udfyldte lyssignaler efter hver opgave i MIN ARBEJDSBOG kan vise elevens selvevaluering. Det kan ses i forhold til elevens selvindsigt, evne til at løse opgaven og refleksion over egen læring. Underviseren kan vurdere, hvordan eleven har løst de forskellige opgavetyper set i forhold til, om eleven har løst opgaven i fællesskab eller på egen hånd. Følgende opgaver kan bruges til evaluering: 1. Eleven kan koble form og lyd. Eleven kan identificere vokallyd (enkeltlyd) i et lydret ord. Lyt efter lyden. Sæt kryds. a, æ, e, i (MIN ARBEJDSBOG s. 7, opg. 1) y, ø (MIN ARBEJDSBOG s. 10, opg. 1) å, ø, o (MIN ARBEJDSBOG s. 14, opg. 1) 2. Eleven skal skelne mellem de vokaler, der er arbejdet med. Eleven kan identificere vokallyd i et lydret ord og skrive den rigtige vokal. Skriv ord. a, æ, e, i (MIN ARBEJDSBOG s. 7, opg. 2), y, ø (MIN ARBEJDSBOG s. 10, opg. 2), å, ø, o (MIN ARBEJDSBOG s. 14, opg. 2) 3. Eleven kan koble hver af de ni vokaler med Læsefidusens huskeord. Eleven kan skrive de små vokalbogstaver i skrivehus ved hjælp af modelskrift og startprik. Skriv det lille bogstav. Sæt kryds ved huskeord. a, æ, e, i, y, ø, å, o. u (MIN ARBEJDSBOG s. 15, opg. 3)

LÆS OG SKRIV (ordforråd og genreforståelse) Evaluering kan foregå i fællesskab på klassen ved hjælp af Signalfidusens farver • • •. Enten ved rød-gul-grøn-linje eller ved at trykke • • • på bord eller væg i klassen. Evaluering ang. beherskelse af læsefidusstrategien • Jeg kan bruge min læsefinger, når jeg synger sangen. Tryk • • •. Evaluering ang. genreforståelse • Jeg kan bruge sangen som huskesang til at huske alle ni vokaler. Tryk • • •.

FORBEREDELSE

KAPITEL

LYT OG TAL (ordforråd og lytteforståelse) I MIN LÆSEBOG ses et uddrag fra første del af billedbogen Aben Osvald (1947) af Egon Mathiesen. Kapitel-symbol: At aben kan kravle rundt i træet og spise æbler, er et symbol på fred og frihed. FAKTA om forfatteren: Egon Mathiesen (1907-1976) tegnede og skrev billedbøger, der udvikler barnets oplevelse af samspillet mellem tekst og billeder. Aben Osvald er præget af efterkrigstiden med krav om frihed og tolerance. Egon Mathiesens værker er en del af Undervisningsministeriets litterære kanon. FIKTION: Teksten om Aben Osvald kan minde om noget, der kunne ske i virkeligheden, men den er opdigtet af en forfatter. Fiktion handler om noget (hvad står der på linjerne?), men drejer sig ofte om noget mere, et tema af almen karakter (hvad står der mellem og bagved linjerne?).

LÆS OG LÆS (bogstavkendskab og ordforråd) I MIN LÆSEBOG er fokus på at lære konsonanter, at udvikle ordforråd med den konkrete konsonant, at arbejde med lydsyntese med konsonanten i forlyd og at øve strategier til ordafkodning. Side 32-41 præsenterer de fem konsonanter i fortunge-familien. Klassen synger ABC-sangen (MIN LÆSEBOG s. 4-5) som optakt til arbejdet med bogstaver og deres lyde. Underviseren læser Læsefidusens fortælling om fortunge-familien (s. 160), mens eleverne ser i MIN LÆSEBOG s. 14-15. Denne lille fortælling er optakt til arbejdet med fortunge-familien i kapitel 2. Det nøje udvalgte ordmateriale i de blå rammer er identisk med ordene i læseteksten. Ordmaterialet understøtter, at eleverne lykkes med de to nøglestrategier: lydfidus-strategien og fotofidus-strategien. Alle ord med fed skrift er ”ukendte” ord. Ord uden fed skrift er ”kendte” ord fra tidligere læsetekster. Lydfidus-ord: i, du, en, is, læ, ni, nu, ny, se, si, so, sø, ti, to, tå, ål, dat, dit, lus, tæl, Dino, Tino. Fotofidus-ord: er, og, til. I kapitel 2 præsenteres også ord med to stavelser, Dino og Tino.

LÆS OG SKRIV (ordforråd og genreforståelse) Læsefidus-ikon: Se på siden. Læs overskrifter. Læsefidusen handler om at se på siden og finde/læse overskrifter, fordi de kan skabe forventning til indholdet. Hvis denne forventning sammenholdes med det, billederne handler om, kan det forstærke forventningen til tekstens indhold og støtte sprogforståelsen. I MIN LÆSEBOG er der fokus på faktagenren: en beskrivelse af et dyr, elefanten. FAKTA om genren: en faktatekst er forpligtet på virkeligheden (sandt/falsk). Faktatekstens formål er at formidle oplysning og viden om et emne. Her er emnet dyr: Elefanten. Faktatekstens skriftlige virkemidler (grafisk opsætning), fx overskrifter, fotos, illustrationer med fakta-pile, faktabokse, peger mod den læsemåde, eleven skal vælge. Da det er en informerende tekst, skal teksten ikke nødvendigvis læses i en bestemt rækkefølge.

HUSKELISTE 2 (se oversigt over kopiark s. 170) ➡ Tænkehatten ➡ Tankekort ➡ Spillekort med kodekort: vokaler og s, n, l, t, d.

➡ MIT KONTAKTKORT ➡ Bagside til MIT KONTAKTKORT: Skriv i skrivehus (s, n, l, t, d).