Merete Pryds Helle
min øjesten Illustreret af Helle Vibeke Jensen
B I L L E D R O M A N DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
indhold kapitel 1
4
kapitel 2
8
kapitel 3
12
kapitel 4
16
kapitel 5
21
kapitel 6
24
kapitel 7
29
kapitel 8
32
kapitel 9
36
kapitel 1
Min søster har et glasøje. Hun får hele tiden skiftet det ud, for farven i glasøjet passer ikke til det andet øje.
4
Farven i det levende øje skifter mellem gulbrunt, kaffebrunt, tigerøjebrunt, musebrunt, lortebrunt. Mor siger, at det er, fordi farverne altid skifter i det levende, at man aldrig kan holde fast i noget som helst. Far siger, at det ikke er min skyld, det med, at min søster har glasøje. Men han siger også, at det ikke er hans skyld, at mor er flyttet hjem til min storesøster Jasmin, der bor på kollegie. Og det tror jeg, er forkert.
5
Det er ikke meningen, at min søster skal tage sit glasøje ud om natten, men det gør hun alligevel. Hun siger, at hendes drømme bliver glasagtige og mærkelige af at sove med glasøjet. Hun sover i overkøjen, og før hun kravler derop, lægger hun øjet i en hvid rund skål i vindueskarmen. Så er der ligesom tre måner; den runde hvide skål, glasøjet og månen selv, der skinner ind på os. Jeg kan høre, når hun sover deroppe over mig, så trækker hun vejret tungt, og nogle gange piber hun. Så lister jeg ud af sengen og sidder på knæ foran vinduet og holder glasøjet op for mit øje og ser, om jeg kan se månen klarere med det.
6
7
Min søster har et glasøje. Hun får hele tiden skiftet det ud, for farven i glasøjet passer ikke til det andet øje. … Far siger, at det ikke er min skyld, det med, at min søster har glasøje. Men han siger også, at det ikke er hans skyld, at mor er flyttet hjem til min storesøster Jasmin, der bor på kollegie. Og det tror jeg, er forkert. En smuk og underfundig fortælling i ord og billeder om de store og små ting i livet.