Mundtlige tekster – I klasserummet by Dansklærerforeningens Forlag

Ordet er dit. Fokus på mundtlighed Stavning i grundskolen Opdagende skrivning Kom godt i gang med opdagende skrivning i børnehaveklassen

Dansk som undervisningsfag Dansk på den interaktive tavle Dansk som andetsprog Analyse og relevans Dansk sproglære Læreren som sproglig vejleder Veje til nyt sprog Billedbøger. En grundbog

Mundtlighed er et helt grundlæggende kompetenceområde, der gennemsyrer alle fag på alle klassetrin. Der stilles alsidige krav til elevernes mundtlige kompetencer. Men hvordan sikrer vi, at eleverne udvikler deres mundtlige kompetencer, og hvordan underviser vi i mundtlighed? Mundtlige tekster i klasserummet ser på, hvad god undervisning i mundtlighed er, og på hvordan elever kan arbejde med at udvikle deres mundtlige kompetencer. Bogen er opdelt i tre dele. Del I tager udgangspunkt i forskning med fokus på mundtlighed i et pædagogisk perspektiv. Del II redegør for forudsætninger for det vellykkede arbejde med mundtlighed. Del III præsenterer et stort udvalg af opgaver og undervisningsideer. Oversat fra norsk af Allan Poulsen og med dansk forord af Pernille Hargbøl Madsen. Primært henvendt til lærere samt lærerstuderende.

9 788772 110837 >

M NdtLige T E K S T E R

Stjernebilleder 1, 2, 3

Sylvi Penne I Frøydis Hertzberg

Andre relevante titler:

Sylvi Penne Frøydis Hertzberg

TEKSTER

I KLASSERUMMET

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Sylvi Penne er professor i norsk ved Høgskolen i Oslo, Avdeling for lærerutdanning, og har norskdidaktik som speciale. Hun har tidligere undervist i norsk i grundskole og på videregående niveau. Penne har publiceret en række titler om norskdidaktiske emner, for eksempel Norsk som identitetsfag. Norsklæreren i det moderne og Litteratur og film i klasserommet. Didaktikk for ungdomstrinnet og videregående skole. Frøydis Hertzberg er professor i norskdidaktik ved Institutt for lærerutdanning og skoleforskning, Universitetet i Oslo. Hendes hovedområder er skrivedidaktik og genrepædagogik samt mundtlighed og læsning. Hun har udgivet en række bøger, for eksempel Skriv i alle fag! Argumentasjon og kildebruk i videregående skole, Tekstvurdering som didaktisk utfordring, Norske ungdommers skrivekompetanse samt Muntlig norsk. Pernille Hargbøl Madsen er lektor i dansk på professionshøjskolen Absalon, Center for Skole og Læring. Hun underviser i dansk på læreruddannelse og efter- og videreuddannelse. Hun har tidligere undervist i dansk i grundskole. Hun har deltaget i udviklingsprojekter med fokus på dialog og multimodalitet, er forfatter til undervisningsmaterialerne Ordet er dit og afholder kurser og oplæg om undervisning i mundtlighed.

I K L ASSER UMMET

Sylvi Penne Frøydis Hertzberg

I KLASSERUMMET På dansk ved Allan Poulsen

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Indhold Dansk forord Indledning

8 14

DEL I Hvad siger forskningen?

1 Mundtlighed i norske klasserum – hvad er det?

Hvad så forskerne? Klassesamtalen – en særlig samtaletype Hvilke pointer kan vi udlede?

24 27 29

2 Mundtlige fremlæggelser i to klasser i udskolingen

Indledende Om demokrati og dialog Motivation, følelser og værdier Indhold og form De to klasser og mundtlige fremlæggelser Tværfagligt projekt på Byskolen Eleverne evaluerer Hvad foregår der egentlig ved siden af de officielle målformuleringer? De få ængstelige Mundtlighed på Drabantbyskolen Rolle og individ, strategi eller følelser Fortolkende oplæsning af digt på Drabantbyskolen Et dobbelt tegn Sproget i kroppen Opsummering 3 Mundtlighed og skriftlighed i sammenhæng Tale og skrift som forskellige sproglige udtryk Tale og skrift som forskellige tænkemåder og læringsformer Mundtlige genrer – forskellige betragtningsmåder Noget er fælles: mundtligheden

31 32 33 34 35 35 36 37 38 40 42 44 45 49 50

52 52 53 56 61

DEL II Forudsætninger for arbejdet med mundtlighed i klasserummet 4 Metasproglig bevidsthed som medium for læring

Indledende ”Ung i Norge” Sprog og sociale sprog Primærdiskurser og sekundærdiskurser ”Tilegnelse” og ”læring” i det elevorienterede klasserum Tilsløring af sociale sprog ”At være sig selv” Primærdiskursen er en værdidiskurs Primære og sekundære diskurser i klasserummet Opsummering

64 64 65 66 67 68 69 70 72 74

Med fokus på at lytte

Kodeskift: fra deltager til tilhører Kunsten at lytte Meningsskabende skema At lytte efter information At lytte kritisk At lytte empatisk At lytte med hele kroppen Opsummering

75 77 78 79 79 80 81 81

Retorik som erkendelsesproces og strategi

Tidsbegrænsning fremmer sprogbevidsthed Hvad er retorik? Retorik og erkendelse ”Gudernes gave” eller metasproglig bevidsthed En mundtlig kultur Kairos – den retoriske situation Sproget i kroppen uden retorik Logos, patos og etos – retorikkens tre grundbegreber

84 84 85 86 86 87 87 88

7 Fremlæggelser som sammensatte tekster Modal affordans og funktionel specialisering Multimodalt samspil i elevfremlæggelser 8

100 101

Vurdering af mundtlige tekster

104

Aktørerne vurderer deres publikum Aktørerne vurderer sig selv Vurdering af multimodaliteten i fremlæggelserne Brug af faste kriterieskemaer Brug af tilpassede vurderingsskemaer Vurdering af mundtlighed ved afgangsprøven

106 106 107 108 109 112

9 Fortællinger, meningsskabelse, fortolkning og metasprog

Mundtlige fortællinger og andre fortællinger Fortælling som kognitivt skema i hverdagen Fortælling og retorik Fortællingsmønstre før og nu – stilstand, progression eller regression Narrativ kompetence En mundtlig kultur, der aldrig kommer igen Fortællinger før i tiden og små børn i dag Barnets første fortællinger Seks vigtige træk ved alle fortællinger Metodik og mundtlighed i arbejdet med fortællinger

117 117 117 119 120 121 122 123 124 125 129

DEL III Mundtlig metodik: praktiske opgaver At lære at Indledende

lytte

Fremlæggelser, sprog og strategi, når fag skal formidles

For at bryde isen Logos Kairos Etos, som opbygges over tid Etos i konteksten Patos – at appellere til tilhørernes følelser Memoria Actio Mundtlig debat og argumentation

Sproglige våben, som virker

Fortællinger, sammensatte tekster og metasproglig bevidsthed

132 132

135 135 135 136 137 138 139 145 147 147

150 153

To improvisationsøvelser, som er velegnet til at bryde isen 153 Fortælling og dramaturgi 154 ”Mundtlige

færdigheder” som mål i sig selv, og som middel til at få den tavse til at tale

Max og oplæsning – fra angst til glæde Max og Johanne og dramatiseringer Martin og rollespil Fortolkende oplæsning Kasim og Olav H. Hauge Legens rollespil

Litteratur Register Bilag 1a og 1b

163 163 165 166 168 169 169 172 178

DANSK FORORD

Dansk forord

Mundtlige tekster i klasserummet er en bog om mundtlighed i skolen med udgangspunkt i danskfaget. Den står på tre ben, idet den præsenterer forskningsbaseret viden fra omfattende norske klasserumsstudier, anvender teori om mundtlighed og klassisk retorik til at diskutere undervisning i mundtlighed samt foreslår en række konkrete aktiviteter, der kan anvendes direkte i undervisningen. Bogen kombinerer altså forskning, teori og praksis. Mit danske forord kan læses som en introduktion til bogen, hvor dens tre dele præsenteres med fremhævelser af forskelle og ikke mindst ligheder mellem norsk og dansk uddannelsesstruktur og modersmålsundervisning. Bogen er et tilbud til lærere og lærerstuderende, der ønsker forskningsbaseret viden om undervisning i mundtlighed samt konkrete ideer. Den kan bruges som grundbog for området mundtlighed på læreruddannelsen, og den kan anvendes af lærere, der vil arbejde målrettet med undervisning i mundtlighed. Bogen har primært fokus på undervisning på udskolingstrin og mere perifert på indskoling og mellemtrin samt på videregående ungdomsuddannelse. I dansk skolekontekst vil den derfor især være relevant for lærere og lærerstuderende, der underviser eller skal undervise i udskolingen. De teoretiske og didaktiske refleksioner er dog yderst relevante i danskfaget på alle uddannelsesniveauer, og de konkrete aktiviteter kan rettes til i indhold og form, så de kan anvendes af både ældre og yngre målgrupper. Bogen er et aktuelt og brugbart bidrag, fordi arbejdet med mundtlighed er så centralt. Det er det først og fremmest, fordi det moderne menneske kommunikerer ekstremt meget. Hver dag kommunikerer vi på mange kanaler, i mange medier og i mange repræsentationsformer. Det talte sprog og talesprogslignende skrift er nogle af disse mange måder. Vi har brug for flere slags sprog og ikke mindst et metasprog om det mundtlige for at kunne

DANSK FORORD

indgå i de forskellige kommunikationssituationer med et hensigtsmæssigt resultat. Der har været stor bevågenhed omkring børns læseudvikling og literacykompetence i både norsk og dansk skoleregi. Faglig læsning og skrivning har været genstand for forskning, udviklingsprojekter og lærebogsstof. Mundtligheden har bestemt været med, men ofte kun som middel fremfor mål. I denne bog er undervisningen i mundtlighed ikke et appendiks til faget. Det betragtes ikke som et sideløbende spor i undervisningen, men som sit helt eget element i faget. Undervisning i mundtlighed udvikler elevernes sproglige bevidsthed, deres ordforråd og grammatiske viden. Fokus på mundtlighed styrker evnen til at formulere sig samt modet og viljen til at indgå i meningsfulde kommunikative relationer med sin omverden. Så når vi underviser i mundtlighed, altså når det mundtlige er selve undervisningens genstand, så styrkes kompetencer, som er helt basale for danskfaget. Mundtlige tekster i klasserummet er skrevet af to norske forskere, og deres viden bygger primært på undersøgelser lavet i norsk skolekontekst. Der er naturligvis forskelle på norsk og dansk skole, men grundlæggende også mange ligheder. I norsk grundskole svarer Kunnskapsløftet til de danske Fælles Mål. De mål, kriterier og intentioner, der henvises til, er fra den reviderede norske udgave fra 2013. Samme år får vi i Danmark en ny folkeskolelov, og året efter følger de Forenklede Fælles Mål. Umiddelbart er det tydeligt, at der blæser samme vinde over hele Norden. I de reviderede målbeskrivelser formuleres målene som kompetencer, og kommunikation er en central kompetence i både norsk- og danskfaget. Det kan se ud, som om de norske mål er formuleret en anelse mere eksplicit, for eksempel nævnes allerede i grundskolen retorikken og dens appelformer i forbindelse med mundtlige præsentationer. Så konkret står det ikke i de danske trinmål. Her finder vi formuleringer om mundtlige præsentationer under kompetencen fremstilling, hvor der på alle trin står, at eleven skal kunne udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede. Appelformerne nævnes dog i vejledningen til dansk. I bogens norske indledning nævner forfatterne, at norskfaget har en særlig opgave i forhold til udvikling af mundtlige kompetencer. Noget tilsvarende gør sig gældende i Danmark. For selv om vi skal fokusere på elevens sproglige udvikling i alle fag, så ligger det helt grundlæggende og indgående arbejde med dette naturligvis særligt i danskfaget. Helt konkrete trinmål finder vi under kompe-

DANSK FORORD

tencen kommunikation, hvor særligt områderne dialog samt krop og drama bringer elevernes anvendelse af egne mundtlige kompetencer i spil. Der er tilstrækkeligt mange ligheder mellem skoleformen i Norge og Danmark til, at konklusionerne om, hvordan det er fat med mundtlighedsundervisning i norsk skole, med temmelig stor sandsynlighed kan siges også at gælde i dansk skole. Med dette som udgangspunkt følger her en præsentation af bogens tre dele. I bogens første del undersøges gennem tre kapitler, hvad forskningen siger om mundtlighed. I kapitel 1 redegøres for, hvilke fund der er kommet ud af det meget omfattende projekt: Klasserommets praksisformer. Spørgsmålet er selvfølgelig, om resultaterne fra de norske klasser kan overføres på danske klasser. Umiddelbart findes der ikke dansk forskning svarende til, hverken i omfang eller aktualitet. En række af projektets fund vækker fin genklang, særligt omkring interessen for det dialogiske i undervisningen i begge lande. To af kapitlets konklusioner kan ses i relation til relevant dansk forskning. Den ene konklusion er, at det mundtlige ikke bliver sat i fokus i undervisningen. Den samme problematik diskuteres af den danske lektor og forsker Mads Th. Haugsted, som der også henvises til. Haugsteds forskning og bøger om mundtlighed er af ældre dato, men hans skelnen mellem mundtlighed i undervisningen og undervisning i mundtlighed er stadig helt central, når vi vil tydeliggøre mundtlighed som genstand for undervisning. Den anden konklusion er, at lærerens respons var støttende, men ukritisk. Den danske forsker Tina Høegh giver i sin bog Mundtlighed og fagdidaktik fra 2018 et bud på en mundtlighedsdidaktik, som giver læreren konkrete redskaber at arbejde ud fra. Selv forsøger jeg at imødekomme både de ovenstående konklusioner samt den lige så centrale lytterrolle i mine undervisningsmaterialer om mundtlighed. Jeg tænker, mange danske lærere og lærerstuderende vil kunne genkende pointerne i kapitel 1. Ligesom de sikkert også vil kunne relatere til de to beskrevne klasser i kapitel 2. I kapitel 2 tages et kig på demokrati og dialog i norskfaget. Her udfoldes ideen om, hvordan norskfaget bidrager til elevens deltagelse i arbejdsliv og demokratiske processer. For at sammenligne må vi ty til fagformålet for dansk. Her går ord som kultur og kommunikation igen, og det mærkes, at der bag disse målformuleringer ligger en fælles skandinavisk demokratiopfattelse. Det danske fagformål

DANSK FORORD

lyder: Eleverne skal i faget dansk styrke deres beherskelse af sproget og fremme deres lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Det er fornemme mål både i norsk og i dansk, og i kapitlet undersøges det, om undervisningens indhold og form fører mod opfyldelsen af disse mål. Kapitel 3 er det sidste kapitel i bogens første del. Her er der fokus på sammenhængen mellem mundtlighed og skriftlighed. Denne sammenhæng kender vi også i danskfaget. Der er dog visse forskelle mellem dansk og norsk. Først og fremmest har man i Norge to officielle skriftsprog, nynorsk og bokmål. Desuden har man ikke et officielt standardtalesprog. Der er derfor større accept af og også fokus på dialekterne i norskfaget. Selvom vi i Danmark har ét skriftsprog og rigsdansk som standardnorm for talesproget, er der også i de danske trinmål fokus på, at eleverne skal udvikle deres viden om sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellig funktion. I bogens anden del finder vi seks kapitler, der undersøger en række udvalgte forudsætninger for arbejdet med mundtlighed i klasserummet. Kapitel 4 drejer sig om metasproglig bevidsthed som medium for læring. I kapitlet henvises til resultater fra en omfattende undersøgelse af norske unge. Billedet, som undersøgelsen tegner, er ikke ukendt, og konklusionerne i kapitlet kan nemt læses ind i en dansk kontekst. Kapitel 5 handler om lytning. Det pointeres, at på trods af at lytning er et konkret mål i Kunnskapsløftet, så behandles lytning ikke nok i undervisningen. Lytning er sjældent genstand for undervisning. I Fælles Mål er der også konkrete mål om lytning. I de første skoleår formuleres det helt eksplicit, at eleverne kan lytte aktivt og har viden om lytteformål. Efter 9. klasse ligger lytningen mere implicit i formuleringer som eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog og har viden om demokratisk dialog. At lytte er, ligesom at tale, et centralt element i dialogen og i den mundtlige og kommunikative kompetence. Og kapitlet giver god inspiration til at rette fokus mod lytning. Kapitel 6 beskæftiger sig med retorik og giver et bud på, hvordan den klassiske retorik kan udgøre en metodik med fokus på erkendelsesproces og strategi i arbejdet med mundtlige præsentationer og fremlæggelser. Kapitel 7 ser på fremlæggelser som sammensatte tekster. Dette fokus er også yderst relevant i dansk skolesammenhæng. I trinmål

DANSK FORORD

efter 9. klasse skal eleven kunne fremstille større multimodale produktioner, og efter 10. klasse skal eleven fagligt og personligt (kunne) præsentere og vurdere større multimodale produktioner. Hertil kommer den obligatoriske projektopgave, som også vurderes på selve fremlæggelsen af projektet. Kapitel 8 tager livtag med en kendt problematik, nemlig vurderingen af elevers mundtlige præstationer. De mange klasserumsobservationer har vist forskerne, at der sjældent gives konkret vejledning, og at vurderingen gives uden klare kriterier. Kapitlet kigger på problemet fra forskellige vinkler og giver gode, konstruktive ideer til at opkvalificere vurderingen af mundtlige tekster. I kapitlet drøftes også prøven som en retorisk situation. Når der i kapitlet henvises til prøven i norsk, må man som læser forholde det til afgangsprøven i mundtlig dansk. Ligesom i Norge er der også i Danmark fokus på formidlings- og samtaledelen af den mundtlige prøve. Hertil kommer disciplinen oplæsning, som er en særlig del af den danske prøve. I Norge findes prøven i én form, mens vi i Danmark stadig har valgfrihed mellem Prøveform A og B. Den norske prøve ligner mest den danske Prøveform B. Der er også lidt højere krav til den mundtlige formidling i Prøveform B, når vi kigger på vurderingskriterierne. Eleven skal blandt andet vurderes ud fra disse kriterier: Disponering af præsentationen, Forståeligt og klart sprog, Formulering og artikulation, Samtalen om det faglige stof, Oplæsning. I den daglige undervisning vil prøvens kriterier naturligt have betydning for, hvordan der fokuseres på den mundtlige præsentation i undervisningen. I kapitel 9 er den mundtlige fortælling i centrum. Fortællingen anskues gennem flere optikker. Den kan betragtes som en erkendelsesform, en mundtlig tradition, et meningsskabende medie i hverdagen og som en vej til udvikling af narrativ kompetence. Kapitlets indhold relaterer fint til fortolkningskompetencen i Fælles Mål. Og den giver en indføring i relevant teori om fortællingen som genre. Bogens tredje og sidste del er fyldt med konkrete metoder og aktivitetsforslag til at undervise i mundtlighed. Ideerne er direkte anvendelige i undervisnings- og praktikforløb. De kan nemt justeres og tilpasses i indhold, form og sværhedsgrad.

Mundtlige tekster i klasserummet angiver veje og metoder til, hvordan vi kan arbejde langt mere konkret med mundtlighed. Det kan vi for eksempel gøre gennem en mere bevidst og systematisk undervisning og vejledning, ved at tage udgangspunkt i krav og kriterier, som eleverne på forhånd er bekendte med, og ved at udvikle konkrete og afpersonaliserede feedbackformer. Tilsammen understøtter disse tilgange muligheden for at evaluere, vurdere og styrke elevernes mundtlige kompetencer. En eksplicit undervisning i mundtlighed kvalificerer desuden arbejdet med kommunikation, mundtlighed og multimodalitet. Jeg har været inspireret af denne bog, da jeg skrev mine materialer om mundtlighed, og jeg er overbevist om, at den også vil give andre stof til eftertanke og stor inspiration til egen undervisning. I den danske udgave har vi valgt at oversætte de norske citater og uddrag til dansk, mens engelske citater og uddrag er bevaret på engelsk.

DANSK FORORD

Lektor på læreruddannelsen og lærebogsforfatter Pernille Hargbøl Madsen

Ordet er dit. Fokus på mundtlighed Stavning i grundskolen Opdagende skrivning Kom godt i gang med opdagende skrivning i børnehaveklassen

Dansk som undervisningsfag Dansk på den interaktive tavle Dansk som andetsprog Analyse og relevans Dansk sproglære Læreren som sproglig vejleder Veje til nyt sprog Billedbøger. En grundbog

9 788772 110837 >

M NdtLige T E K S T E R

Stjernebilleder 1, 2, 3

Sylvi Penne I Frøydis Hertzberg

Andre relevante titler:

Sylvi Penne Frøydis Hertzberg

TEKSTER

I KLASSERUMMET

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG