Uddrag fra "Når litteraturen giver trælår – Med Jesper Wung-Sung i skolen" by Dansklærerforeningens Forlag

SØREN FANØ

• billedbogen Hullet i kloden • billedbogen Den hvide kanin og den sorte hat • billedromanen De tre små kinesere • romanerne Zam og Zam bider igen • erindringsværket Lynkineser • romanen Skolen • novellesamlingen Lad os rejse os • romanen En – to – tre – NU! NÅR LITTERATUREN GIVER TRÆLÅR henvender sig til alle med interesse for Jesper Wung-Sungs forfatterskab.

NÅR LITTERATUREN GIVER TRÆLÅR

NÅR LITTERATUREN GIVER TRÆLÅR giver et indblik i Jesper Wung-Sungs imponerende forfatterskab, som udfoldes i bogens første halvdel. Anden halvdel indeholder et længere interview med Jesper Wung-Sung samt otte konkrete formidlingsforslag til brug i henholdsvis indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen – alle med afsæt i den æstetiske dialog. Formidlingsforslagene knytter sig til følgende værker:

SØREN FANØ

MED JESPER WUNG-SUNG I SKOLEN

NÅR LITTERATUREN GIVER TRÆLÅR MED JESPER WUNG-SUNG I SKOLEN

9 788772 111896

DA N S K L Æ R E R F O R E N I N G E N S F O R L AG

NÅR LITTERATUREN GIVER TRÆLÅR MED JESPER WUNG-SUNG I SKOLEN Af Søren Fanø © Dansklærerforeningens Forlag 2021 1. udgave, 1. oplag 2021 Anne Fægteborg Karen Christensen Design F OR SI DEILLU ST RAT ION OG VIG N E T T E R: John Kenn Mortensen TEK ST S. 2 8 : Uddrag af “Bird on the Wire”, fra Songs from a Room, Leonard Cohen, The Wylie Agency LLC, 1969 Citater og uddrag af Jesper Wung-Sungs egne tekster efter aftale med Jesper Wung-Sung F OR LAGS RE DAKT ION :

GR A F I SK T ILRE T T E LÆ GGE LS E :

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2021 ISBN 978-87-7211-189-6 dansklf.dk

Indhold

1 2 3 4

Forord 4 Indblik 5 Litteraturen og læseren 6 Den æstetiske dialog 9 Ind i forfatterskabet 15 Mellem frihed og fællesskab 16 Voksenromanerne 20 Børne- og ungdomsromanerne 25 Billedbøgerne og de grafiske romaner 57 Essays, digte og lynkinesere 72 Når novellen er god, er alting godt! 82 Ud i skolen 109 Otte undervisningsforslag 110 Indskolingen 112 Mellemtrinnet 120 Udskolingen 131 I Wung-Sungs verden 145 Som man mailer, får man svar 146 Mellem frihed og fællesskab 152 Litteratur

Forord Bogen skal komme lige så overraskende som et trælår – den skal ramme læseren hårdt og præcist. J ES PER WUN G - S UN G

esper Wung-Sung er blandt de mest foretrukne forfattere i grundskolens danskundervisning. Det er han, fordi hans bøger kan skabe grundlag for vigtige eksistentielle samtaler i litteraturarbejdet i klassen. De er velskrevne og har en sådan litterær kvalitet, at de kan karakteriseres som værende ordkunst. Det er dét, denne udgivelse prøver at indfange. Når litteraturen giver trælår giver læseren et indblik i Jesper Wung-Sungs forfatterskab, samtidig med at der gives ideer til en åben, æstetisk og dialogisk tilgang i formidlingen af det. Det omfattende og mangefacetterede forfatterskab består i skrivende stund af flere end 40 værker i form af romaner, noveller, billedbøger, grafiske romaner, lyrik og essays til børn, unge og voksne. Denne bog kan i sagens natur kun beskæftige sig med en lille del af dette forfatterskab. Forfatterskabet og den æstetiske dialog foldes ud i bogens første del, som udmøntes i otte formidlingsforslag til brug i henholdsvis indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, inden bogen afsluttes med blandt andet et uddybende interview med Jesper Wung-Sung. Det er de helt store spørgsmål, der tages op i forfatterskabet, såsom individets plads i forhold til fællesskabet, både set fra den enkeltes side og fra fællesskabets. Og det er de helt grundlæggende spørgsmål, der bearbejdes æstetisk i værkerne: Hvad er et menneske? Hvad er frihed og fællesskab? Hvilken ret har vi til at leve, som vi gør? Måske kan Jesper Wung-Sungs spændende, vedkommende og udfordrende tekster og den valgte tilgang, der involverer den unge læser og dennes livsverden, skabe både læseglæde og engagement i formidlingen og gøre det cool at læse. Tak til Anne Fægteborg, Janne Højrup Nielsen, Katja Gottlieb, Christina og Jesper Wung-Sung for ideer, ord og anden assistance. God læselyst! Søren Fanø

Indblik

Litteraturen og læseren Det bedste ved en bog er ikke de tanker, den indeholder, men de tanker, den udløser. A R N E N ÆS S

itteraturens rolle er i dag en helt anden end for blot få år siden. Det er ikke gået, som Svend Åge Madsen forudsagde det i fremtidsromanen Tugt og utugt i mellemtiden (1976): “Man skrev og læste bøger fra 1500 til 2000. Hvorfor ved jeg ikke.” Man skriver og læser stadig bøger. Og man ved efterhånden meget om, hvorfor man læser. Men litteratur findes ikke længere kun i fysiske bøger. I dag findes den også som e-bøger, lydbøger, flash-digte, podcasts, iPad-romaner, twitteratur og som crossover mellem litteratur, spil og film. Vi lever i en foranderlig litterær virkelighed, hvor litteraturen er i bevægelse i en dynamisk mediekultur, analogt og digitalt. Bogen som traditionelt medie har i denne proces vist sig at være langt mere livsduelig end frygtet; men hvad fremtiden vil bringe, er der vist ingen, der tør spå om. Den amerikanske kritiker David L. Ulin har i sin bog Læseren der forsvandt – Bogens betydning i en distraheret tid (2019) påpeget, at vi i det højhastighedssamfund, vi har skabt, har mistet store dele af vores evne til at fordybe os, som kunsten at læse skønlitteratur kræver det. Litterær læsning er ifølge David L. Ulin i dag en nærmest revolutionær handling, et oprør midt i en distraheret, digital tid. Læsning kræver fordybelse, en tilvænning til langsomheden og mulighed for at udvikle evnen til at danne indre billeder. Når vi læser litteratur, får vi, med Astrid Lindgrens ord, mulighed for at “komme langt ud i den vide verden og dybt ind i os selv”. Det er denne fordybelse, langsomhed og ro, som bogens valgte tilgang, den æstetiske dialog, tilstræber at understøtte. Litteraturen er et af de ganske få områder, der er tilbage, også i skolen, hvor vi selv danner indre billeder i eget tempo på baggrund af vores forforståelse, vores viden om verden, tekster og sprog. Denne foranderlige litterære virkelighed har Jesper Wung-Sung været en del af siden debuten i 1998. Om litteraturens rolle i sit eget liv

siger han: “Jeg har aldrig læst for at blive underholdt, og jeg har aldrig skrevet, fordi det er sjovt. Hvis jeg vil lave noget sjovt, drikker jeg øl og spiller dart, og hvis jeg vil underholdes, ser jeg fodbold. Jeg skriver, fordi livet i enhver forstand er for fantastisk til at nøjes med at leve det. Og fordi det kun er ved at skrive, at jeg til fulde forstår, hvad der er vigtigt i mit liv. Derfor skriver jeg også hver dag året rundt. Når jeg begynder at skrive, fortæller jeg en historie, der ikke handler om mig, samtidig med at jeg genopdager, hvem jeg er, hvor jeg vil hen, hvad der betyder noget for mig i dette ene lille, store liv, som er mit” (Danielsen, 2017). Jesper Wung-Sung har mange litterære inspirationskilder. En af de væsentligste er Franz Kafka (1883-1924). Et uddrag af et brev mellem Kafka og hans klassekammerat, kunsthistorikeren Oskar Pollak (18831915), dateret d. 27.1.1904, lyder næsten som Jesper Wung-Sung 100 år senere: “Jeg synes, man kun skal læse bøger, der bider og stikker en. Hvis den bog, vi læser, ikke vækker os som et nævestød lige i synet, hvorfor så læse den? En bog skal være som en økse i det frosne hav, vi har i os. Det synes jeg” (Johansen, 2019). Det er stærke metaforer, “trælår”, “en økse i det frosne hav” og “nævestød lige i synet”, der bruges om litteraturens rolle og i sidste ende om den litteratur, der skal indgå i litteraturformidlingen i skolen. Den skal være væsentlig, ville noget med sin læser, bide og stikke, forstyrre læserens verdensopfattelse og frustrere og udfordre denne og det, hun i forvejen kender til. Litteratur skal ikke kun bekræfte læserens allerede eksisterende livssyn. Det gælder såvel for indholdet som for den måde, litteraturen bliver fortalt på. I sidste ende har børn og unge krav på også at møde “noget”, der ikke kun er dem selv, i skolens litteraturformidling. Jesper Wung-Sung leger i sine værker med genrekonventionerne; hvad man kan skrive om, og hvordan man kan skrive om det. I dag føles det helt naturligt, at litteratur rettet mod børn og unge rummer elementer som metafiktion, intertekstualitet, genreblandinger, avancerede kompositions- og fortælleforhold og tager fat i grænseoverskridende og eksistentielle tematikker, som for få år siden var tabu i børne- og ungdomslitteraturen. I sine romaner leger Jesper Wung-Sung med alt fra den socialrealistiske roman, udviklingsromanen, coming-ofage-romanen, drengeromanen, skolelærerromanen, teenagegyseren, zombieromanen og science fiction-genren til slægtsromanen og den historiske roman. Til at afbalancere det alvorlige rummer teksterne rigeligt med sprogleg, groteske beskrivelser, vitser, drengerøvshumor, plat1 Indblik

heder, et helt leksikon over pølsevognsslang og andet, der kan vække læseren. Drenge og mænd fylder meget i forfatterskabet. De er både jegfortællere, hoved- og bipersoner i novellerne og romanerne. Men allerede i den egentlige gennembrudsroman, En – to – tre – NU! (2001), er der et stærkt portræt af den kræftsyge Cecilie. Hun har senere fået selskab af adskillige andre piger og kvinder i både romanerne og novellerne. I sine mange fortællinger er Jesper Wung-Sung inspireret af både lokale og globale temaer og samfundstendenser. Figurerne i dem er som nævnt spændt ud mellem de helt store eksistentielle spørgsmål om liv og død, frihed og ufrihed, fællesskab og ensomhed. Mange af hovedpersonerne kæmper mod udstødelsen og for at føle sig som en del af fællesskabet. Det gælder såvel for kopien Jonas i Kopierne (2010), den dødsdømte dreng Niels i Den sidste henrettelse (2010), zombien Zam i tween-romanerne Zam (2015) og Zam bider igen (2020) som for migranten San i En anden gren (2017). Læserens forventninger til både form og indhold i romanerne udfordres, og det er svært ikke at blive berørt af de problemstillinger, der tages op i romanerne. I flere af romanerne leges der med det, man kalder det glokale. I deres tematik er de globale, men de udspiller sig i det lokale på Sydfyn, i Svendborg, på Ærø eller på Langeland. Interessen fra udlandet er der på trods af denne rodfæstethed, og flere af Jesper Wung-Sungs værker er blevet oversat til flere sprog og udgivet i udlandet. Overalt spores, hvad man kan kalde forfatterskabets mantra: “Jeg er kun i litteraturens verden på grund af et eksistentielt behov.”

Den æstetiske dialog Fortæl mig noget, og jeg vil glemme det. Vis mig en ting, og jeg husker det måske. Giv mig en oplevelse, og jeg glemmer det aldrig. S Ø R EN K I ER K EGA A R D

Fælles Mål for faget dansk lyder det:

“Der arbejdes løbende med forholdet mellem udtryk og indhold, mellem tale og skrift samt mellem tekst og billede.” Og i formålsparagraffen står der blandt andet, at: “Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Eleverne skal i faget dansk styrke deres beherskelse af sproget og fremme deres lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation.” Børne- og Undervisningsministeriet, 2019 Skal formålsparagraf og målsætning tages alvorligt i en tid, hvor litteratur og bøger ikke længere er en selvfølgelig del af børn og unges fritid og er under pres i skolen, må vi gentænke argumenterne for og formålet med at inddrage litteraturen, og dermed Jesper Wung-Sungs værker, i undervisningen. Hvad vil vi med litteraturen? Et bud på det kunne være at anvende det, der i denne udgivelse kaldes den æstetiske dialog, i formidlingen, fordi den tager udgangspunkt i elevernes indlevelse og genkendelse, 1 Indblik

når teksten siger noget væsentligt om livet, forholdet mellem mennesker og livet i verden. I sin bog Kunsten at læse (2020) skriver forskningschef, ph.d. Thomas Illum Hansen om det, han kalder for en undersøgende læseundervisning: “Vil vi forstå litteratur, kræver det en personlig oplevelse. Som læsere må vi på baggrund af egne erfaringer danne os en forestilling om et mere eller mindre fiktivt univers. Ellers har vi ikke selv mødt litteraturen og erfaret dens virkning.” Skal man leve op til dette som underviser, kalder det på – også – at inddrage tilgange i litteraturformidlingen, der ikke udelukkende fokuserer på præcise mål, men som i højere grad arbejder ud fra et formål med det, man gør, og med udgangspunkt i ens elever. Det betyder ikke, at alt, hvad man hidtil har taget udgangspunkt i, skal kasseres. Den biografiske læsning, eller den forfatterorienterede tilgang til værket, er ikke lagt helt på hylden. Flere af Jesper WungSungs tekster leger med det autofiktive og lægger dermed også op til en både biografisk og stedbaseret læsning. En læsning af Jesper Wung-Sungs barndoms- og ungdomserindringer, Lynkineser (2017), vil kunne trække på elementer fra denne tilgang, ligesom brugen af navnene på forfatterens to sønner, Jeppe og Jacob, i flere fortællinger gør det: “Jeppe og Jacobs tipoldefar er fra Kina. Det betyder, at Jeppe og Jacob er lidt kinesere” (Hullet i kloden, 2019). Ligeledes kan man vandre rundt i adskillige af de litterære figurers fodspor i Marstal og Svendborg, på Thurø og i Odense. Lige så lidt som den biografiske læsning er det, er den tekstorienterede tilgang passé i formidlingen af litteratur. I den æstetiske dialog er værket i centrum, og mange af de analysetermer, der ellers indgår i litteratursamtalen, vil med fordel kunne inddrages; men teksten alene får ikke al opmærksomheden. Centralt i den æstetiske dialog står læserens oplevelse, undren og forståelse af teksten. En forståelse, der dannes på baggrund af dennes forforståelse, genrekendskab og fiktionskompetencer. Læseren og teksten er ligeværdige partnere i arbejdet med at udlede en dybere forståelse af teksten. Da Jesper Wung-Sungs tekster nærmest altid omhandler eksistentielle temaer som liv og død og at være en del af fællesskabet eller ikke, indbyder de til at praktisere filosofi med børn gennem filosofisk undren og æstetisk forundring. Et centralt spørgsmål her kunne være det tekståbnende “Hvad nu, hvis?”. Louise Nabe-Nielsen pointerer vigtigheden af at tage afsæt i børn og unges optagethed, og at de i perioder er optagede af bestemte temaer (Nabe-Nielsen, 2019; Jensen, 2015).

Den æstetiske dialog tager således, som den filosofiske samtale, udgangspunkt i elevernes erfaringsverden. Her har deltagerne mulighed for at argumentere for egne synspunkter, oplevelse af teksten og undringer samt lytte til klassekammeraters synspunkter. Fordybelsessamtalen er en samtale i klassen, som skal få eleverne til at komme dybere ind i teksten. Her kan der stilles spørgsmål som: • Hvordan udvikler hovedpersonen sig? • Tænk på, hvad der er sket i teksten. Hvad tror du, der vil ske i fremtiden? • Hvad mener du er vigtigt eller ikke vigtigt i teksten? De svære temaer og ømtålelige emner, der sættes i spil i Jesper WungSungs tekster, kan gå meget tæt på den enkelte. Temaer som sygdom, skilsmisse, spiseforstyrrelser og død kan ramme læseren dybt. Det er derfor helt grundlæggende i formidlingen, at læseren får lov til at danne sig sine egne forestillinger om teksten under læsningen og ikke presses ud i tolkninger, der går for tæt på dennes urørlighedszone, hverken af kammerater eller lærer. Den æstetiske dialog er således en tilgang i litteraturformidlingen, hvor det centrale er, at læseren får god tid til at læse og fordybe sig uden afbrydelser. Den æstetiske dialog er ligeledes en tilgang, der mener, at læsning ikke kun er en intellektuel aktivitet, men også kan fremkalde en fysisk oplevelse eller sansning, der tiltrækker eller vækker afsky. En bog kan være en gysende god eller en frastødende ulækker oplevelse. Derfor skal læseren gennem forskellige øvelser have mulighed for at aktivere både sanserne og fantasien som en indgang til litteraturen. Opsummerende tilstræber tilgangen at støtte elevens fortolkningsproces, så denne får mulighed for at bevæge sig fra det helt tekstnære og læserens undren til det perspektiverende og fortolkende. Skal samtalen om litteratur lykkes, er det vigtigt, at den er præget af ligeværd, af elevernes interesser og ideer i denne. Det fordrer, at samtalen udspiller sig på mange niveauer, men altid med teksten i fokus. I denne tilgang til litteraturen fungerer teksten – også – som et afsæt for samtaler om og refleksioner over læsernes egen livsverden. Og det tager tid. Modsat hvad vi ellers tit gør, er det vigtigt at dyrke langsommeligheden, og det er svært i et distraheret højhastighedssamfund og klasserum. Som underviser skal man give god tid til elevernes refleksioner – både når de er alene med litteraturen, og når de er sammen om den. Det er i den sammenhæng vigtigt at sætte ord på, 1 Indblik

hvad eleverne skal og ikke skal. Når man arbejder så abstrakt med tekster, som vi gør, er det afgørende at være meget tydelig. Det kræver en modig underviser at springe ud i at skabe rum for refleksion på uvante måder. Det kan være fordybelsesøvelser, sanseøvelser, oplæsning ved både formidler og deltagere – og ikke mindst stilhed i samtaler. Denne stilhed, som er vigtig, for at alle elever kan nå at tænke med, er ikke et udbredt fænomen i undervisningssammenhæng (Nielsen og Fanø, 2020). Som alle undervisere ved, er det umådelig svært at holde sine egne tolkninger i baggrunden og lade elevernes tanker og ideer styre samt bruge disse tanker og ideer til at formulere spørgsmål. Og måske endog som underviser at kunne nyde ikke at skulle have en endelig fortolkning af bogen parat selv. Ved at være åben over for mange fortolkningsmuligheder bliver forløbet langt mere interessant for alle. En anden måde at sige dette på er at understrege det vigtige i at holde litteraturen åben. Det er, når vi er uenige, når vi oplever ting forskelligt og åbner for nyt, at nuancerne kommer frem. Målet med den æstetiske dialog bliver derfor ikke at nå frem til en fælles tolkning. Målet er derimod at åbne bogen for eleverne for derigennem at åbne for tekstens mange forskellige emner og temaer, som formidleren og eleverne sammen kan blive klogere på. Den britiske litteraturforsker Rita Felski har påpeget, at vi først og fremmest bruger litteratur til at få æstetiske oplevelser. Æstetiske oplevelser er det, der motiverer og berettiger vores læsning, og Rita Felski har inddelt oplevelserne i fire kategorier (Felski, 2008): • Genkendelse: Mens vi læser, genkender vi os selv i fortællingen. • Fortryllelse: Vi lader os fortrylle og forføre af den gode historie. • Viden: Vi får indsigt i og viden om verden og verdens sammenhæng. • Chok: Vi bliver chokerede over det mørke, dystre og tabuiserede ved livet, som kan få plads i litteraturen. Der er tale om kategorier eller, med Rita Felskis ord, “æstetiske responser”, der hele tiden blander sig med hinanden og optræder side om side, men de kan også forstås som et opgør med en stiv og formalistisk litteraturopfattelse. Rita Felski er først og fremmest interesseret i forholdet mellem læsning og oplevelse, læsningens sansebaserede udgangspunkt og interaktionen og dialogen mellem tekst og læser. De to begreber æstetik og dialog er hentet fra henholdsvis den tyske filosof Alexander G. Baumgarten (1714-1762) og den russiske sprogteoretiker Mikhail Bakhtin (1895-1975).

Baumgarten definerede i 1750 æstetik som værende “videnskaben om sansernes erkendelse”; en videnskab, der interesserer sig for “sansninger, fantasibilleder, fabler, oprørte følelser osv.”. Menneskelig erkendelse foregår ifølge Baumgarten, ved at vi sidestiller en æstetisk erkendelse, fx kunst, med en logisk erkendelse knyttet til naturvidenskab og logik. De to erkendelsesformer supplerer hinanden og leder til en dybere forståelse. Bakhtin anså dialogen som værende fundamentet for menneskets eksistens og dermed alt menneskeligt for at være dialogisk og socialt. Når mennesker møder et fænomen, vil der altid være en respons; sproglig eller ikkesproglig. Her i form af læserens respons på Jesper Wung-Sungs tekster. Den æstetiske dialog vægter således både sanserne og fantasien i formidlingen. Udover læsernes dialog indbyrdes giver den også plads til den dialog, der opstår mellem læseren, værket, rummet og tiden. Udgangspunktet for samtalen er elevernes oplevelser af og med teksten. Det er vigtigt, at der er plads til alle i formidlingen. Det medfører, at aktiviteter og samtaleformer skal være inkluderende, også for de elever, der ikke er rutinerede læsere. Det kalder på oplæsning, lydbøger, som kan lette tilgangen til teksten, og ikkeskriftlige aktiviteter, så alle kan være med. For at gøre formidlingsforslagene i denne bog genkendelige og lettere at inddrage i klasserummet er de inddelt efter den klassiske, trefasede struktur: • Før læsningen – hvor værket præsenteres, og forventninger afstemmes • Under læsningen – hvor der kan spørges ind til tema, figurernes handlinger og reaktioner, sproget og dets betydning • Efter læsningen – hvor læserens generelle forståelse af værket er i fokus gennem aktiviteter, der lægger op til, at læseren går i dialog med værket: remediering, booktalk, boganmeldelse mv. Den engelske forfatter og litteraturforsker Aidan Chambers inspirerede i 1990’erne til en struktureret litteratursamtale, der tog udgangspunkt i læserens oplevelse af teksten, og som stillede følgende fem grundspørgsmål til den (Chambers, 2011): • Var der noget, du godt kunne lide ved bogen? • Var der noget, du ikke kunne lide ved bogen? • Var der noget, der undrede dig? • Var der mønstre i teksten, du lagde mærke til? 1 Indblik

• Var der noget, du kom til at tænke på, som minder dig om andet, du har læst eller set? Aidan Chambers’ tilgang kan bruges som grundspørgsmål både i forberedelsen og i undervisningen. Det er vigtigt at indtænke rammerne for formidlingsrummet fleksibelt, så rummet fremmer en dialogbåret formidling. Måske er det slet ikke et klasseværelse, men skolegården, sportspladsen, kirkegården, parken, kantinen, kælderen eller et andet rum, der rammer tekstens stemning. Rigtig mange aktiviteter kan med fordel foregå som udeundervisning – og mange af Jesper Wung-Sungs tekster egner sig til en stedbaseret formidling. Ikke kun forstået således, at man følger i forfatterens fodspor, men at man finder steder, der passer til teksten, dens stemning, handling og dens figurer. Endelig bør man indtænke et læsefremmende “stillerum”. Et rum, hvor eleverne får mulighed for uforstyrret at læse teksten i fred og ro – liggende eller siddende, alene eller to og to – så de oplever: “Når den ene side tager den næste. Når jeg læser sætninger, jeg skal tænke over en ekstra gang. Når jeg får beskrevet en verden, jeg ikke kendte. Når mine følelser pludselig bliver beskrevet af en karakter, bedre end jeg selv kunne sætte ord på dem. Når jeg læser – sker der noget” (Brinkmann, 2020).

Ind i forfatterskabet

Mellem frihed og fællesskab Langt senere – som voksen – skulle jeg læse en forfatter, der skrev: “Hvis et menneske ikke går i samme takt som flokken – kan det være, det er, fordi han hører en anden tromme.” F R A LY N K I N ES ER

esper Wung-Sung blev født i Marstal på Ærø i maj 1971 som søn af den lokale Elly og den navigationsstuderende københavner Hainan Wung-Sung. Her voksede han op sammen med sine to søstre, Karen og Sarah. Navnet Wung-Sung stammer fra Jespers oldefar San, som kom til København for at blive udstillet i Tivoli i København i 1902. Den historie har han fortalt både i romanen En anden gren og i erindringsværket Lynkineser. Fire generationer senere er efternavnet Wung-Sung en stadig påmindelse om det at være anderledes. Jesper Wung-Sung kan læses som en moderne hjemstavnsforfatter for Sydfyn, Langeland og Ærø, da man kan finde elementer fra hans liv og de steder, han har boet, i teksterne. En bog som drengeromanen Pelle Johns Engle (2002) kan læses som et tilbageblik på barndommens drengeliv i Marstal med helt specifikke henvisninger til lokaliteter i byen. Ligeledes udspiller fx En – to – tre – NU! (2001) sig i det sydfynske på forfatterens gamle gymnasium, i Svendborg og på Thurø, og endelig spiller Svendborg, Langeland og især Langelandsbroen en helt central rolle i den tragiske roman MEN (2014). Jesper Wung-Sungs opvækst i Marstal blev afbrudt af tre år i Texas, med skolegang i Spring Houston Elementary School, fra han var syv, til han blev ti, hvor hans far var udstationeret af rederiet, han var ansat i. Hjemme igen udviklede Jesper Wung-Sung sig til det, han selv fremstiller som en på det nærmeste ikkelæsende rod og midtbanespiller fra Ærø med hang til trælår, sprut, damer og fodbold i Marstal IF. Om skolegangen fortæller han: “I min klasse er der mange, jeg i dag vil kalde utrolig søde psykopater. De er meget store, forskellige, fysiske drenge. [...] De bruger deres skoletid til at give hinanden trælår, lammere og sherifstjerner. Selv om jeg er en del af det, da det er det sprog, der er accepteret, falder det mig ikke naturligt, og det kommer

ikke indefra, men udefra. For mig er skoletiden ét langt trælår. Der sidder de her store drenge i klassen, John Smed, Store Kenneth og Steffen fra Ærøgården, de kan nærmest ikke være i deres krop. Der skal bare ske noget. Jeg kan ikke undgå at blive en del af trælårskampen, men jeg taber den til enhver tid. Det er dog ikke det samme som at tabe ansigt” (Wung-Sung, 2019). Efter et kortere ophold på kostafdelingen på Nyborg Statsgymnasium blev Jesper Wung-Sung i 1992 student fra Svendborg Gymnasium. Det var i gymnasietiden, han mødte litteraturen i form af Franz Kafkas Slottet (1926). Hvad han faldt for, var bagsideteksten på paperbacken med et sørgmodigt portræt af Kafka, han kunne spejle sig i. Dette møde betød et litterært kvantespring fra tegneserierne Lucky Luke og Asterix til Kafka og de andre store litterære forfattere. Om sin barndom fortæller han opsummerende: “Som barn var jeg langsom til at forstå og udvikle mig. Men jeg betragter det samtidig som en gave, at jeg fik lov til at udvikle mig langsomt og finde min plads. Jeg har haft en kærlig familie og fået et trygt fundament, selvom der også var strenge regler. Jeg har dog kæmpet med min iboende anderledeshed, men det har drevet mig til at finde mit eget sted og sat mig fri” (Wung-Sung, 2019). Efter studentereksamen var Jesper Wung-Sung i en årrække bosat i København, hvor han studerede litteraturvidenskab, dansk og engelsk ved Københavns Universitet. Alene et overfladisk tjek af de intertekstuelle referencer i hans bøger viser, at han er endog særdeles velbevandret i både dansk og udenlandsk litteratur – og i rockmusik, tv-serier og spillefilm. Om tiden på universitetet har han i et interview fortalt: “Jeg kedede mig gudsjammerligt, så i stedet for at skrive opgaver så skrev jeg små noveller” (Danielsen, 2017). Jesper Wung-Sung debuterede som forfatter i 1998 med novellesamlingen To ryk og en aflevering, som siden dannede grundlag for ungdomsfilmen af samme navn. Det store gennembrud kom som nævnt med ungdomsromanen En – to – tre – NU!. En roman, der stadig er blandt de allermest læste værker i skolen siden Bjarne Reuters ungdomsromaner og Klaus Lynggaards Martin & Victoria (1985). Efter årene i København vendte Jesper Wung-Sung i 2001 tilbage til Ærø og Marstal og bosatte sig der for at afprøve, om han kunne leve som og af at være forfatter. Det kunne han. I dag bor han med sin hustru, Christina, og deres to teenagedrenge, Jeppe og Jacob, i Svendborg, når der da ikke skrives i sommerhuset på Langeland, eller 2 Ind i forfatterskabet

han, som den superfan, han er, er på smutture til Manchester for at følge Manchester United. Om sin vej til at blive forfatter fortæller Jesper Wung-Sung: “Helt naivt havde jeg jo regnet med, at jeg som det eneste unge menneske kunne gå gennem livet uden at lave noget som helst. Og da jeg opdagede, at det kunne jeg ikke, så begyndte jeg at læse og skrive. Nok for at finde nogle svar eller i hvert fald bud på, hvordan man kunne leve sit liv” (Danielsen, 2017). Det er ikke længere nok for en forfatter at skrive godt. Man skal også kunne promovere både sig selv og sit værk. Jesper Wung-Sung stiller gerne op til interviews om forfatterskabet og skriveprocessen, drager land og rige rundt som en dygtig og afholdt foredragsholder og oplæser på biblioteker, litteraturfestivaler, skoler og uddannelsesinstitutioner. Hertil kommer signeringsseancer hos boghandlere, interviews i tv og radio, podcasts og mere traditionelle forfatterinterviews. Han er bevidst om, at forfatterskabet i høj grad læses i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser, hvorfor hans hjemmeside, wungsung.dk, rummer undervisningsforslag, interviews, boganmeldelser, tekstuddrag m.m. til brug i undervisningen. Af flere litterater og anmeldere læses Jesper Wung-Sungs forfatterskab som en nærmest sociologisk/psykologisk udforskning af det mandlige køn fra drenge til de komplekse, senmoderne (unge) mænd. Der kan i forfatterskabet spores en udvikling fra de tidlige tekster om drengerøve, hvis liv er fyldt med sprut, piger og bold, til forfatteren som reflekterende far i efterskriftet til romanen Den sidste henrettelse, frem til de mænd, der kæmper med at komme til en forståelse med og af deres liv i voksenromanerne MEN og En anden gren. Jesper Wung-Sung har gennem årene skrevet så godt, at det har udløst en sand legat- og prisregn over forfatterskabet: ““Jeg har fået

en medalje, der er så stor som en tallerken!” sagde den ene digter. “Jeg er blevet oversat til et sprog, der ikke findes!” svarede den anden. “Jeg ligger nummer et på boglisterne et eller andet sted!” sagde den tredje. “Der er blevet lavet en statue af mig på en øde ø!” svarede den fjerde.” (fra De tre små kinesere)

Siden Bogforums debutantpris for To ryk og en aflevering i 1998 har Jesper Wung-Sung to gange modtaget Kulturministeriets Forfatterpris

for børn og unge. Første gang for romanen Kopierne i 2011 og så igen i 2019 for romanen Alfred og gabestokken. Den største og mest betydningsfulde pris har nok været de danske boghandleres store pris, De Gyldne Laurbær, som han modtog for En anden gren i 2018. De Gyldne Laurbær placerer Jesper Wung-Sung i en perlerække af store danske forfattere som Jacob Paludan, Karen Blixen, Halfdan Rasmussen, Cecil Bødker, Tom Kristensen, Martin A. Hansen, Thorkild Hansen og Klaus Rifbjerg. I november 2019 blev han hædret med Det Danske Akademis Børnelitteraturpris, Silasprisen, som Cecil Bødker stiftede i 1999. Forfatterkollegaen Ida Jessen begrundede Akademiets valg af Jesper Wung-Sung med ordene: “Jesper Wung-Sung skriver bedre end godt, han fortæller bedre end godt, hans personer lever man sig ind i. Han søger ingen nemme løsninger, han er ikke bange for at være gådefuld. Han er en i særklasse god børne-/ungdomsforfatter, og han er den oplagte modtager af Silasprisen.” Med den pris skrev han sig ind i en kæde af nyere børnelitterære fortællere: Bjarne Reuter, Peter Mouritzen, Bent Haller, Flemming Quist Møller, Kim Fupz Aakeson, Jakob Martin Strid, Cecilie Eken og Oscar K. & Dorte Karrebæk. Da Alfred og gabestokken blev optaget i Internationale Jugendbibliothek i Münchens katalog The White Ravens 2019, var begrundelsen, at: “Few are as capable as Danish author Jesper Wung-Sung at writing books that continually resist fitting into conventional categories, as well as unsettling expectations levelled at children’s and young adult literature. He is tremendously productive and still consistently succeeds in portraying basic anthropological and existential themes in new ways, in the process alluding to well-known motifs and constellations.” Så kort og præcist kan Jesper Wung-Sungs betydning for dansk litteratur rettet mod børn og unge formuleres. Forfatterskabet er stort, bredt, har vokseværk og er hele tiden på vej. Det er en litterær sværvægter.

SØREN FANØ

NÅR LITTERATUREN GIVER TRÆLÅR

SØREN FANØ

MED JESPER WUNG-SUNG I SKOLEN

NÅR LITTERATUREN GIVER TRÆLÅR MED JESPER WUNG-SUNG I SKOLEN

9 788772 111896

DA N S K L Æ R E R F O R E N I N G E N S F O R L AG