Uddrag fra "Ny Sparta 3. Havet"

Page 1

Oprøret er slut. Men kun en uge efter sejren må Thomas Goodboy og Nia igen sige farvel til Jorden. Deres næste mission går til havplaneten Togaf 2. Det viser sig dog hurtigt, at de to rumkadetter ikke er alene på rumskibet. NY SPARTA er en science fiction-serie, som foregår i det 25. århundrede. Havet er tredje og sidste bind i serien.

Søren Hemmingsen

Thomas gik hen til et skab og strøg med fingerspidserne over et felt. Skabet åbnede sig. Som alt andet på rumskibet var skabene med våben kodet til at reagere på hans fingeraftryk. Det var ham, der var kaptajn.

Søren Hemmingsen

3 NY SPARTA · HAVET

Ny Sparta 3 omslag ryg 11 mm.indd 1

17/09/2020 10.02


Ny Sparta 3 materie 4k.indd 3

01/10/2020 09.35


Søren Hemmingsen

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Ny Sparta 3 materie 4k.indd 1

01/10/2020 09.35


Ny Sparta 3 materie 4k.indd 2

01/10/2020 09.35


INDHOLD

Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13 Kapitel 14 Kapitel 15

Ny Sparta 3 materie 4k.indd 3

Mod det ukendte 5 Lagerrum B 8 Blind passager 11 Kontakt 14 I mørket 17 Hologram 21 Det sidste værelse 25 Goodboy City 30 Afbrudt forbindelse 34 Et farligt forslag 38 En større sandhed 41 Protokol 44 I havets dyb 47 Reddet 51 Den levende planet 54

01/10/2020 09.35


Kapitel 16 Kapitel 17 Kapitel 18

Ny Sparta 3 materie 4k.indd 4

Kode L35 58 En strøm af liv 62 Den udvalgte 66

01/10/2020 09.35


K A P I T EL 1

MOD DET UKENDTE

Nia var netop blevet færdig med at bruge computeren, da Thomas Goodboy kom op på rumskibets bro. Han satte sig i stolen ved siden af hende og kiggede ud på rummet, der endnu en tid ville være fuldt af stjerner. ”Se, de er præcis lige store,” sagde han. ”Hvad er lige store?” spurgte Nia. I den sidste time havde al hendes opmærksomhed været rettet mod at gøre klar til hoppet ind i hyperrummet. Der havde ikke været tid til at nyde udsigten fra broen på Devour 1. ”Månen og Jorden.” Thomas pegede. ”Se!” Nias blik fulgte hans pegende finger. Thomas havde haft ret. Set fra broen så den smukke, blå planet og Månen ud til at være nøjagtigt lige store. Månens bagside var en sort skive omgivet af en skinnende korona af lys. Thomas følte det, som var det universet, 5

Ny Sparta 3 materie 4k.indd 5

01/10/2020 09.35


der så på ham med to runde øjne, som var over fire milliarder år gamle. ”Hvor er det flot!” udbrød Nia. Selvfølgelig vidste Thomas godt, at Jorden var fire gange større end Månen. At de virkede lige store, var kun et bedrag skabt af rumskibets bane. Men den smukke følelse, synet havde vakt i ham, blev kun smukkere af, at han delte den med Nia. ”Jeg har haft så travlt med at beregne hoppet, at jeg slet ikke har haft tid til at nyde himlen,” sagde hun. ”Puh, jeg kunne godt have brugt Juttas evner nu!” Thomas smilede indeni. På Togaf havde Nia kaldt Jutta for en maskine, der kun tænkte i tal og figurer. Men Jutta havde afsløret en anden side af sig selv, da hun havde reddet Ny Sparta City fra Plan Omega. Det var et klogt valg, at Boris havde gjort hende til konge sammen med ham. ”Hvis jeg kender dig ret, har du både tjekket og dobbelttjekket hvert eneste tal.” ”Ja.” Nia kiggede hurtigt ned på sin skærm. ”Jeg bliver skør af at kigge på de her tal,” sagde hun med en stemme, der lød desperat. 6

Ny Sparta 3 materie 4k.indd 6

01/10/2020 09.35


”Så lad være. Jeg stoler fuldt ud på dine beregninger. Vi starter nu!” ”Tak, Thomas.” Nia sendte Thomas et smil, der fik hans hjerte til at tage et hop over alle stjernerne derude i rummet. Hun trykkede på en knap, og en stærk rystelse gik gennem Devour 1. Men denne gang var Thomas klar til kvalmen. Så var det forbi, og udsigten var nu helt sort og uden stjerner. Hyperrummet. Et sort intet, som et rumskib kom til, når det fløj med en fart, der var højere end lysets. Det var et sted, hvor tiden ikke fandtes. Derfor ville rejsen fra Jorden til Togaf 2 kun tage tre måneder, selvom de to planeter lå over tusind lysår fra hinanden. Men det var altid farligt at rejse i hyperrummet. Thomas grinede. ”Det gik da meget godt, ikke? Du klarede det fint uden Jutta.” ”Tak.” Nia så ned på sin skærm. ”Nej, vent! Der er noget galt!”

7

Ny Sparta 3 materie 4k.indd 7

01/10/2020 09.35


KAPITEL 2

LAGERRUM B

”Galt? Hvad mener du? Det var da et perfekt hop.” Nias forskrækkede udbrud var kommet bag på Thomas. Først troede han, at hun bare lavede sjov. For når først hoppet var begyndt, kunne det ikke stoppes igen. ”Min skærm! Kan du ikke se det?” Thomas løsnede sit sikkerhedsbælte. Nias skærm var en forvirrende mængde af grønne tal, men de så alle sammen rigtige ud. ”Hvad skal jeg kigge efter?” ”Tabellen til venstre. Lagerrum B. Det vejer næsten 50 kilo mindre, end da vi forlod Månen. Men lagerrum D vejer 50 kilo mere. Hvad er der sket?” ”Det lyder mærkeligt,” sagde Thomas, som prøvede at forstå, hvad Nia mente. ”Men 50 kilo er jo ikke ret meget.” 8

Ny Sparta 3 materie 4k.indd 8

01/10/2020 09.35


”Fatter du ingenting?” Nias tone var igen blevet skarp på den måde, som Thomas kendte så godt fra deres tid sammen på planeten Togaf. Da hun så det sårede udtryk i hans ansigt, stoppede hun. ”Det her viser, at der måske er en fejl i computeren. Eller at jeg har regnet forkert.” Tårerne steg op i hendes øjne. Thomas ville lægge armen om hende, men han turde ikke. Hans hånd svævede akavet over hendes skulder, da han sagde: ”Jeg er sikker på, at alt er i orden.” Men han var overhovedet ikke sikker. En fejl kunne føre til, at Devour 1 hoppede ud af hyperrummet igen på et forkert sted. Måske for tæt på en komet eller midt inde i en sol. Det værste var, at det ville de ikke få svar på før om tre måneder. ”Det her var aldrig sket, hvis Jutta havde været navigatør,” hviskede Nia. Thomas rettede sig op. Det var ham, som havde grebet Niedeckers kniv og holdt den mod hans hals på det tidspunkt, hvor alt var tabt. Uden ham ville overkongen stadig have magten over Ny Sparta. Thomas var aldrig veget tilbage for en opgave, lige meget hvor usikker han havde følt sig. Han måtte ikke 9

Ny Sparta 3 materie 4k.indd 9

01/10/2020 09.35


svigte nu. Han havde ikke de ord, han skulle bruge for at trøste Nia. Men han kunne stadig handle. ”Jeg går ned og kigger efter i lagerrum B,” sagde han. Thomas gik ned fra broen. Lagerrummene lå bagerst i det 300 meter lange rumskib. Under rejsen sammen med kaptajn Jones fra Togaf til Ny Sparta havde Thomas taget turen gennem Devour 1 mange gange. Men han havde altid vidst, hvad han ville finde. En kold følelse af frygt krøb ind i ham. Han stoppede op og talte i sin radio: ”Nia, er du der?” ”Thomas! Skynd dig tilbage!” Nias stemme var tynd af rædsel. ”Hvad er der?” Thomas vidste det ikke selv, men han lød lige så rolig, som dengang han havde truet med at stikke general Niedecker ihjel. ”Kameraerne i lagerrum B er døde. Også i rum A, C og D. Jeg kan kun se mørke dernede. Og en af biosensorerne slår ud. Vi er ikke alene om bord!”

10

Ny Sparta 3 materie 4k.indd 10

01/10/2020 09.35


K A P I T EL 3

BLIND PASSAGER

Tilbage på Skolen for Rumkadetter havde Thomas taget et kursus i førstehjælp. Nu huskede han på, hvad hans lærer havde sagt til ham: Når der sker en ulykke, må du aldrig løbe hen til den person, der er kommet til skade. Gå med rolige skridt, og sørg for at trække vejret normalt. Ellers går du måske selv i panik. Nu brugte Thomas den samme teknik på sin vej gennem Devour 1. Den kolde frygt var der stadig, men han kunne styre den. Så var han fremme på broen. ”Luk hele rumskibet ned nu!” Nia trykkede på et par knapper. Med en serie hårde lyde af metal lukkede en række branddøre hele vejen ned gennem Devour 1. Nu var den blinde passager fanget bagerst i rumskibet. Eller det håbede Thomas i hvert fald. Den måde, de mange kameraer var blevet 11

Ny Sparta 3 materie 4k.indd 11

01/10/2020 09.35


slukket på, viste, at deres fjende vidste, hvad han gjorde. ”Hvad gør vi nu?” spurgte Nia. Thomas tænkte sig om. ”Våben!” sagde han så. Thomas gik hen til et skab og strøg med fingerspidserne over et felt. Skabet åbnede sig. Som alt andet på rumskibet var skabene med våben kodet til at reagere på hans fingeraftryk. Det var ham, der var kaptajn. Og det betød, at ansvaret for, hvad der nu kom til at ske, var hans. Kun hans. ”Lilla kode,” sagde Thomas og rakte Nia en af pistolerne. Det betød, at pistolerne kun kunne lamme. ”Jeg ved det,” sagde Thomas som svar på Nias spørgende udtryk. ”Men vi aner ikke, hvad vi har at gøre med her. Du har min tilladelse til at skifte til rød kode, hvis du føler dig i livsfare,” sagde Thomas og stak sin egen pistol i bæltet. ”Hvad nu?” ”Så længe vi bliver her på broen, er vi sikre,” sagde Nia. ”Jeg vil lige undersøge det, men jeg tror, at der er mad nok i køkkenet til to-tre dage.” Thomas bed sig i læben. ”Vi har ikke to-tre dage, Nia. For hvert minut giver vi fjenden en ny chance for at lære rumskibet bedre at kende.” 12

Ny Sparta 3 materie 4k.indd 12

01/10/2020 09.35


”Hvordan kan du overhovedet være sikker på, at det er en fjende? Måske er det bare en blind passager, der har sneget sig om bord for at slippe væk fra Jorden?” ”Det kan jeg heller ikke.” Han lod sit blik hvile på det sorte intet på den anden side af ruden. ”Men jeg vil ikke tage nogen chancer. Vi har ingen Hip-robot, der kan flyve Devour 1 tilbage til Jorden, hvis vi to bliver sat ud af spillet.” På rejsen til den ukendte planet havde Thomas ligget frosset ned, mens Hip havde passet deres rumskib. Det havde føltes trygt at kunne lægge sit liv i Hips hænder. Eller skulle han sige klosakse? Men efter sejren over den gamle overkonge følte Thomas stærkt, at han aldrig kunne stole på en Hip-robot igen. ”Thomas, hvad sker der? Du var helt væk!” Nia lød nervøs. ”Undskyld, jeg var i min egen verden. Men du har ret. Vores blinde passager er sikkert bare et fjols, som er mere bange for os, end vi er for ham.” Men selv mens han sagde dette, blev Thomas ved med at tænke på den blinde passager som fjenden. For at være helt klar til at gøre, hvad der måske skulle gøres.

13

Ny Sparta 3 materie 4k.indd 13

01/10/2020 09.35


Oprøret er slut. Men kun en uge efter sejren må Thomas Goodboy og Nia igen sige farvel til Jorden. Deres næste mission går til havplaneten Togaf 2. Det viser sig dog hurtigt, at de to rumkadetter ikke er alene på rumskibet. NY SPARTA er en science fiction-serie, som foregår i det 25. århundrede. Havet er tredje og sidste bind i serien.

Søren Hemmingsen

Thomas gik hen til et skab og strøg med fingerspidserne over et felt. Skabet åbnede sig. Som alt andet på rumskibet var skabene med våben kodet til at reagere på hans fingeraftryk. Det var ham, der var kaptajn.

Søren Hemmingsen

3 NY SPARTA · HAVET

Ny Sparta 3 omslag ryg 11 mm.indd 1

17/09/2020 10.02


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.