Rap – Rim, rytme, reaktion by Dansklærerforeningens Forlag

Magnus Riisager

Bogen introducerer analyseværktøjet guldkædemodellen og viser gennem talrige eksempler fra både nye og ældre rapnumre, hvordan denne analysemodel kan bruges til at åbne raptekster og nyde den æstetiske værdi, der ligger i dem. Bogens første kapitler introducerer til rapgenren og dens potentiale, og de efterfølgende kapitler belyser de forskellige elementer i guldkædemodellen: formålet med rapnumre, undergenre og stil, rappernes selviscenesættelse, rappernes modpol, de sproglige, musiske og visuelle virkemidler samt rappernes flow. Derudover illustrerer kapitlerne, hvordan man kan trække perspektiveringstråde fra rapgenren til andre litterære genrer og perioder. Bogen er fyldt med både analyseopgaver, kreative øvelser og eksempler på eksamensspørgsmål, som gør den direkte anvendelig i danskundervisningen i gymnasiet og i grundskolens ældste klasser.

RAP – RIM · RYTME · REAKTION

MAGNUS RIiSAGER, lektor i dansk, psykologi og filosofi på Slagelse Gymnasium. Har tidligere redigeret antologierne Fagdidaktik i psykologi (Frydenlund) og Mystik - i filosofi, religion og litteratur (Univers).

MAGNUS RIISAGER

RAP - RIM · RYTME · REAKTION handler om rap, og bogen viser, at rap er mere end blot machoattitude og sexistisk sprogbrug. Rap er en grænsebrydende leg med sproget, rap er lyrisk teknik på et meget højt niveau, og rap er identitetsarbejde. Rap er derfor et både rammende, relevant og relaterbart emne at arbejde med i danskundervisningen.

RAP RIM RYTME REAKTION

BOGEN præsenterer guldkædemodellen – en model til analyse af rapudsagn. Bogen er bygget op omkring de forskellige elementer i modellen og indeholder foruden indledning disse kapitler: 1. Guldkædemodellen 2. Dansk raps spændingsfelter 3. Formålet med rapudsagn 4. Rapundergenre og stil 5. Iscenesættelsesstil 6. Modpolen 7. Virkemidler – sproglige, musiske og visuelle 8. Flow 9. Opgave: Analyse og fortolkning af rapudsagn 10. Perspektiveringsmuligheder 11. Kreative opgaver 12. Eksamensspørgsmål

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

RAP omsl. m flapper.indd 1

09/10/2019 09.09

Magnus Riisager

RAP RIM RYTME REAKTION

DANSKLÃ&#x2020;RERFORENINGENS FORLAG

Illustration 1. Afrika Bambaataa, amerikansk hiphop-DJ fra Bronx, der arrangerede block-parties og breakdance-konkurrencer. Her fra The Venue i London i 1982

indhold Forord til læreren 5 Indledning 7 1 Guldkædemodellen 14 2 Dansk raps spændingsfelter 17 3 Formålet med rapudsagn 37 4 Rapundergenre og stil 50 5 Iscenesættelsesstil 54 6 Modpolen 59 7 Virkemidler – sproglige, musiske og visuelle 62 8 Flow 84 9 Opgave: Analyse og fortolkning af rapudsagn 91 10 Perspektiveringsmuligheder 93 11 Kreative opgaver 108 12 Eksamensspørgsmål 113 Litteraturliste 116 Billedfortegnelse 118

Tak til de elever, som gennem tiden har afprøvet materialet i denne bog, lagt ører til min rapentusiasme og givet den fuld skrue med pennen, på beatet og i de rap-battles, vi har afholdt: 1. a og 1. c (Nyborg Gymnasium 2011-2012), 1. e (Nyborg Gymnasium 2013-2014), 2. e (Nyborg Gymnasium 2017-2018), og 1. z (Slagelse Gymnasium 2018-2019) samt 1. a (Høng Gymnasium 2017-2018), 2. c (Nyborg Gymnasium 2018-2019), 2. f (Slagelse Gymnasium 2018-2019). Tak til Amalie Lanner Sadolin og Zerina Adulovic for modet til at være med til at realisere Battle over Bæltet-drømmen. Tak til min forlagsredaktør Lars Granild for konstruktiv feedback og gode idéer til, hvordan bogen kunne blive endnu mere anvendelig og skarp i spyttet. Kæmpe shout-outs til Simon Haldbo for altid at være leveringsdygtig i stærke diskussionspointer og interessante henvisninger til, hvad der rører sig på den danske rapscene. En xtraordinær stor tak til Julie Thygesen for sublim sparring, gode musikanbefalinger og gennemført freshness. Endelig en hjertelig tak til mine to kærlige fly-girls, Carina og Silke, for inspiration, tålmodighed og hjerterum.

RAP – rim, rytme, reaktion

FORORD TIL LÆREREN

Denne bog henvender sig til dansklæreren i gymnasiet, som har lyst til at arbejde med rap og hiphop i undervisningen. Et emne, som interesserer og fænger mange elever, fordi rapmusikken er en stor del af deres dagligdag. Bogen er tilrettelagt med mange opgaver, øvelser og teksthenvisninger, så man selv uden den store erfaring med rapgenren kan kaste sig over emnet. Udover at arbejdet med rap og hiphop er vedkommende og engagerende, så giver det mulighed for at opfylde adskillige krav i læreplanen i dansk, hvilket denne bog tydeliggør: • Eftersom mange rapnumre integrerer mange forskellige sproglige virkemidler, lægger de op til, at eleverne får bragt hele den lyriske værktøjskasse i spil. Selve fremførelsen er også en central del af rapgenren, og rap er derfor en god indfaldsvinkel til at lære om de lydlige aspekter af lyrik. • Man kan arbejde med stilistik i forbindelse med rap, men det er også oplagt at inddrage både sociolingvistisk analyse, argumentationsanalyse og diskursanalyse og derved brede den sproganalytiske palet ud. • Eleverne har let ved selv at medbringe analysetekster til undervisningen, som de finder interessante. Tekster, som ofte vil være skrevet inden for de seneste fem år. • Der er gode muligheder for at foretage litteraturhistoriske perspektiveringer fra rap. • I denne bog bruges betegnelsen ‘rapudsagn’ for at markere, at rapnumre er multimodale udtryksformer. Når man arbejder med rap, giver det derfor mening at arbejde på tværs af danskfagets stofområ-

Forord til læreren

der og perspektiver – f.eks. med musikvideoer, rapperes selviscenesættelse og opslag på sociale medier mv. • Man kan arbejde receptivt med rap, men der er også rig mulighed for at arbejde produktivt og kultivere elevernes kreative kompetencer. Bogen indeholder en række workshopøvelser og kreative opgaver, som inviterer eleverne til at finde deres indre rapper frem og skabe levende lyrik.

Illustration 2. Teenagere breakdancer i Brooklyn (1984)

RAP – rim, rytme, reaktion

INDLEDNING

Hiphoppen er kommet for at blive. Men det er ikke kun derfor, den er interessant at inddrage i danskundervisningen. Hiphopkulturen har vist sig at være en af de mest toneangivende og indflydelsesrige ungdomskulturer, og nogle af de folk, der var med til at sparke det hele i gang for ca. 35 år siden herhjemme, er stadig aktive udøvere i kulturen. Det er altså langt mere end blot en ungdomskultur eller en forbipasserende modedille, og hiphoppen har i dén grad sat sit præg på det samfund, vi lever i – både inden for musikkens, tøjmodens og billedkunstens verden. Denne bog har fokus på rap, som er en af hiphopkulturens fire elementer på linje med DJ’ing, breakdance og graffiti. Rap adskiller sig fra sang ved at være en rytmisk fremførelse af ord, som er karakteriseret ved en høj hastighed i leveringen af ord, komplekse rimstrukturer og en udpræget brug af slang. Det ligger i hiphopkulturens DNA at være banebrydende og nyskabende, og rappere arbejder konstant på at finde på nye måder at bruge sproget på. Rapmusikken er derfor en utrolig interessant indfaldsvinkel til at lære at analysere lyrik. Og ved at lære at analysere rap bliver det lettere at sætte pris på det potentiale og den energi og power, der ligger i genren. Dette potentiale vil blive udfoldet i det følgende.

Rappens potentiale og værdi Hiphoppen er ofte blevet vurderet til at være en døgnflue, men den har bidt sig grundigt fast i kulturhistorien; rap som teknik har også bredt sig ud i mange forskellige musikgenrer, ligesom graffitien som udtryksform bliver brugt i reklamer og tøjdesign. Udover at hiphopelementerne på denne måde kan bruges som et “krydderi” i mainstreamkulturen, ligger

Indledning

der fortsat en stor værdi i hiphopkulturen som subkultur, dvs. en kultur inden for hovedkulturen, som har sine egne forestillinger og praksisser. I det følgende skal vi prøve at udfolde denne værdi med fokus på dansk rap – og nærmere bestemt dansk rap forstået som en scene, hvor man kan deltage mere eller mindre centralt. Man kan f.eks. deltage meget centralt ved selv at skrive og fremføre raptekster, og man kan deltage mere perifert ved “blot” at lytte til rapudsagn. Vi skal derfor se på, hvad raparenaen kan bidrage med til udviklingen af sproglige og sociale kompetencer, og hvordan arenaen kan bruges som en identitetsmæssig legeplads. Det er en af rappens koder (kendetegn), at man arbejder kreativt med sproget. I raparenaen foregår der derfor et intenst arbejde med at udforske sproget og lave sproglige nyopfindelser, hidtil uhørte rim og billedsprog, der brænder igennem. Floskler og klichéer giver ikke meget respekt. De sproglige nyopfindelser kan f.eks. være nye slangord, og rapmusikken har traditionelt været en eminent spreder af nyt slang til ungdommen. Ved at dyrke rapmusikken – enten centralt eller perifert – kan man altså lære at bruge sproget med en høj grad af fleksibilitet. En fleksibilitet, som er relateret til kernen i kreativitet og innovation, nemlig de kompetencer at kunne se forbindelser mellem ting og skabe synteser af elementer, som umiddelbart virker uforenelige. Disse kompetencer er meget brugbare i mange former for arbejde og uddannelse. I nyere dansk rap finder man også den sprogbrug eller sproglige stil, som sociolingvister kalder ‘gadesprog’ (blandt rapperne kaldes det oftest ghettodansk). Sociolingvister undersøger, hvordan sprogbrug er påvirket af sociale faktorer og kontekster (sammenhænge), og gadesprog er en brug af sproget, som primært findes hos ungdommen, og som unge bruger som en kontrast til standarddansk. Standarddansk er det mere formelle dansk, som bruges, når man snakker med en lærer, en butiksekspedient eller en medarbejder i Borgerservice. Mange unge forbinder nemlig standarddansk (af nogle unge kaldet ‘integreret’) med høflighed og akademiske kompetencer. Gadesprog er derimod bl.a. karakteriseret ved heftig brug af slang, anderledes udtale af lyde (f.eks. at bogstavet t udtales som tj), og at flere sprog blandes sammen, dvs. at danske ord blandes med tyrkiske, arabiske, engelske, tyske osv. Gadesprog bruges for at signalere toughness (hårdhed), råhed, kontakt med gadeplanet, coolness og afslappethed, og det bruges i kontakt mellem jævnaldrende

RAP – rim, rytme, reaktion

Illustration 3. Rapperen Sivas i SPOL OP! for Sorte Får Cypher #3.5 (2012)

venner. Gadesproget er derfor også fællesskabende – ligesom hiphopkulturen generelt er orienteret mod fællesskab. Man samles om dyrkelsen af de fire elementer og fremviser sine bedrifter for hinanden, enten i den nære gruppe (crewet) eller i større dele af hiphopmiljøet (på internettet eller til hiphop-jams). Man kunne fejlagtigt få den opfattelse, at gadesprog er dårligt dansk, men det viser faktisk store sproglige kompetencer at beherske gadesprog. Og de, der behersker gadesproget, er også helt med på, hvordan man bruger standarddansk og i hvilke sammenhænge. Det er også

Indledning

vigtigt at pointere, at gadesproget ikke er knyttet til bestemte etniske minoriteter; det er snarere forbundet med ungdommen. Mange unge, der bruger gadesproget, er sandsynligvis heller ikke klar over, fra hvilke sprog alle låneordene kommer. Ved at arbejde med rap skrevet i gadesprog – enten produktivt eller receptivt (dvs. hvor man blot lytter til det) – kan man altså blive bedre til at forstå, hvordan bestemte sociale lag eller grupper i samfundet opbygger sammenhold og markerer sig i forhold til andre sociale lag. Som rapperen Sivas har udtalt i et interview i Euroman (24. januar 2014), så har brugen af gadesproget en integrerende funktion: Når man bruger ord fra andre kulturer end ens egen, så signalerer man, at man accepterer disse kulturer. Det stikker altså dybere end blot en kreativ sammenblanding af forskellige sprogs gloser. Rappen er også en arena, som indeholder et særligt potentiale i forhold til at lege med og reflektere over identitetsdannelse. Vi behøver ikke at gå dybere ind i en diskussion af forskellige samfundsteoretikeres og psykologers syn på, hvordan vi skal forstå identitetsbegrebet (dvs. om vi har en stabil kerne eller ej), for vi kan blot tage udgangspunkt i, at de fleste (unge) mennesker bruger rigtig meget krudt på at finde ud af, hvem de er, og hvordan de skal/vil leve deres liv. Vejen til at finde eller skabe ens identitet går gennem eksperimenter med forskellige identiteter, og her har rapmusikken en masse at byde på. For det første lægger hiphopkulturen op til, at man skaber sin egen vej og stil, så der er en naturlig retning væk fra konformitet, dvs. det at gøre ligesom alle andre. Man er mere bevidst om sit identitetsprojekt, hvis man ikke bare følger med strømmen. For det andet er det meget udbredt, specielt inden for rapelementet i hiphoppen, at man opbygger en persona (personlighed), som er en slags rolle, man indtager. Man leger altså meget konkret med en identitet, som kan ligge mere eller mindre tæt på, hvordan man ellers opfører sig. Det kan man selvfølgelig også gøre på de sociale medier uden at være rapper, men hvis man skal skrive raptekster som sin rolle, kræver det en dybere indlevelse i rollen. Udover at man kan arbejde med sin individuelle identitet gennem rappen, så bidrager deltagelsen i hiphopkulturen også i høj grad til ens sociale identitet, dvs. den del af ens identitet, der hænger sammen med de grupper, man deltager i. Hiphopkulturen står for en masse stærke, interessante og positive værdier, og hvis man

RAP – rim, rytme, reaktion

deltager i kulturen, kan man “sammenkoble” disse værdier med sit selvbillede. Specielt personer fra marginaliserede grupper i samfundet kan booste deres selvværd på denne måde. For det tredje er raparenaen præget af, at mange rappere udtrykker sig i meget stærke og ekstreme vendinger, som dog ikke skal forstås bogstaveligt. Meget af den pæne og høflige omgangstone, der hersker i offentligheden – og måske føles som en spændetrøje på ens frie udtryk – er sat i parentes i rappen. Det inviterer til, at man f.eks. kan få afløb for tanker, følelser og frustrationer, som man går rundt og gemmer på (se nedenfor om såkaldt “hiphopterapi”). Og så kan man selvfølgelig udtrykke social kritik, dvs. kritik af de samfundsstrukturer, som man måske oplever som hæmmende for sin livsførelse. En meget stor del af rapmusikken har fungeret som talerør for ungdommen og marginaliserede grupper. Siden slutningen af 1980’erne, hvor gangsterrappen brød frem i USA, har det dog været debatteret heftigt i offentligheden, om de voldsomme og kvindenedgørende raptekster avler voldelig og diskriminerende adfærd, og det er selvfølgelig vigtigt at undersøge, om dette rent faktisk er tilfældet. Det er imidlertid meget svært at afgøre, om en persons adfærd er påvirket af den musik, vedkommende hører, for vi mennesker påvirkes af utrolig mange faktorer i vores dagligdag. Og måske er det ikke musikken, der præger en, men blot tilfældet, at man tiltrækkes af en bestemt type musik, fordi man kan spejle sig i den. Flere psykologer har foretaget laboratorieeksperimenter, hvor de har udsat deltagere (primært universitetsstuderende) for påvirkning med musik med voldeligt indhold og så efterfølgende afdækket, om deltagerne har fået flere negative tanker eller en fjendtligere indstilling til ting. I mange af disse undersøgelser finder forskerne, at forsøgsdeltagerne faktisk får en lidt mere vred og fjendtlig indstilling, lige efter at de har hørt musikken. Men deltagerne bliver ikke egentligt ophidsede (dvs. “kampklare”), og den fjendtlige indstilling forsvinder hurtigt igen og kan distraheres væk. Så selvom undersøgelserne viser, at man bliver påvirket af den voldsomme musik, så er effekten altså ikke særlig stærk eller vedvarende. Eftersom mange undersøgelser benytter universitetsstuderende som deltagere, kan det tænkes, at yngre aldersgrupper eller andre sociale grupper kan være mere påvirkelige. Det skal dog også bemærkes, at der de seneste år er rettet en del

Indledning

opmærksomhed mod brugen af rap som terapeutisk værktøj, og i 2011 udkom antologien Therapeutic Uses of Rap and Hip-Hop, hvor psykoterapeuter beretter om deres brug af rapmusik og skrivning af raptekster i terapi. I 2014 søsatte forskerne Akeem Sule og Becky Inkster ved Cambridge University et stort forskningsprojekt om effekterne af såkaldt “hiphopterapi”. Sule og Inkster mener, at hiphop kan bruges til at hjælpe patienter, der lider af depression eller lavt selvværd. Virkningen hænger sammen med de selvtillidsboostende elementer i raptekster, f.eks. antijantelovattituden og succeshistorierne om at gå fra slummen til salgsrekorderne.

Bogens intention og indhold Rap er lyrik, som skal opleves, og denne bog er fyldt med henvisninger til både stereotype, specielle, mageløse og mærkværdige numre fra danske artister, som man kan opstøve på både gamle vinylplader og moderne streamingtjenester. Det er ønsket med denne bog, at man som læser får rappen ind under huden, forstår den og mærker den energi, der ligger i den. Og eftersom den bedste forståelse skabes gennem at prøve tingene selv, er en gennemgående tråd i bogen derfor en række workshopøvelser, hvori man selv bliver kastet ud i at prøve kræfter med genren – eller rap-gamet, som man siger. I kapitel 1 præsenteres en analysemodel – guldkædemodellen – som har fokus på dansk rap, men analysemodellen og mange af pointerne kan uden videre overføres til analysen af rap på andre sprog. Freestyle-rap som undergenre vil ikke blive behandlet, men de interesserede kan f.eks. læse Pede B og Mads Korsgaards bog Aktivt kreativ – udnyt freestylemekanismerne fra 2018. Kapitel 2 belyser to spændingsfelter, som dansk rap lever og udvikler sig i. Det ene spændingsfelt handler om, hvorvidt rapperen skal arbejde i traditionel/konventionel eller eksperimenterende retning. Det andet spændingsfelt handler om, hvorvidt rappen skal sigte mod hitlisterne og den brede befolkning eller være rettet mod hjemmedrengene i undergrunden. Herefter følger en række kapitler, som hver især uddyber, hvordan man analyserer et element i guldkædemodellen. De første kapitler handler om de mere overordnede elementer som formål, undergenrer og stil,

RAP – rim, rytme, reaktion

og de senere kapitler fokuserer på det mere tekstnære og de virkemidler, som er brugt i teksterne og deres fremførelse. Det skal dog understreges, at det ikke betyder, at man altid skal analysere i denne rækkefølge eller analysere på alt i en raptekst. Hvis det er lettere at åbne en tekst ved at analysere brugen af sproglige virkemidler, kan man sagtens starte her. I kapitel 10 gives der eksempler på, hvordan man kan perspektivere fra dansk rap til andre områder, nærmere bestemt brugen af lyrik som tilsværtning af en anden person i barokkens smædeviser, hjemstavnsdigtningen fra tiden op mod 1. Verdenskrig og den performative biografisme i litteraturen efter år 2000. I kapitel 11 kan man finde kreative og produktive opgaver i forlængelse af analysearbejdet med rappen, og i det afsluttende kapitel 12 kan man se eksempler på, hvordan eksamensspørgsmål inden for emnet rap kan se ud.

Indledning

RAP rim, rytme, reaktion Af Magnus Riisager © Dansklærerforeningens Forlag 2019 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion: Lars Granild Grafisk tilrettelæggelse: Nina Hagen Forsideillustration: Getty Images Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2019 ISBN 978-87-7211-111-7 dansklf.dk

Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.

Magnus Riisager

RAP – RIM · RYTME · REAKTION

MAGNUS RIISAGER

RAP RIM RYTME REAKTION

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

RAP omsl. m flapper.indd 1

09/10/2019 09.09