MARIANNE HUNDEBØL BIRGITTE THERKILDSEN
Sæt spor
SPOT PÅ DRAMA DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
Indhold Introduktion til bogen 1
Kom i gang med drama
2
Hverdagens kedsomhed bliver til dramatik på scenen
3
En raptekst bliver til en musikvideo
4
En dramatisk roman bliver til spændende drama
5
Et dramatisk liv bliver til levende dramatik
6
Drama til prøven
Til læreren
Introduktion til bogen I Sæt spor. Spot på drama skal du arbejde med genren drama. Dramagenren kan optræde på mange måder, fx som teaterstykke, film, musikvideo, opera, musical, radioteater og lydfortælling samt forskellige former for manuskripter og oplæg hertil. I denne bog er det særligt processen fra manuskript eller skitse til forestilling, der er i centrum. Du vil blive præsenteret for eksempler på dramagenren, hvor det er de forskellige veje fra idé eller det skrevne ord til det færdige produkt, der fokuseres på. Her møder du Larsen, den dumme dreng, det forelskede par, Louise og Liam, og de mange Tover, der på forskellig måde får liv gennem dramagenren. Samtidig skal du selv prøve kræfter med drama – med ord, krop og teknik. Til sidst i bogen får du ideer til, hvordan du kan inddrage dramaet til den mundtlige prøve i dansk. Bogen består af seks kapitler. Hvert kapitel indledes med et overordnet mål, som du arbejder med undervejs, og som du skal reflektere over i slutningen af hvert kapitel. God arbejdslyst!
Målene for bogens seks kapitler 1 Du kender nogle af dramagenrens begreber og kan improvisere med krop og stemme. 2 Du kan undersøge og fortolke et ældre manuskript og perspektivere temaet i forestillingen til din egen tid. 3 Du kan beskrive og reflektere over processen fra raptekst til musikvideo. 4 Du kan forholde dig til processen med at gå fra en litterær tekst til opsætning af en teaterforestilling. 5 Du kan beskrive og diskutere det at fremstille episoder fra en persons liv i et improvisationsdrama. 6 Du ved, hvordan du kan inddrage dramagenren til den mundtlige prøve i dansk.
”At gavne og fornøie, Hav stedse det for Øie,” Det var Horatses Ord, Mens han var her paa Jord Johan Herman Wessel (1742-85), dansk/norsk digter og dramatiker
4
1
Kom i gang med drama
TJEK IND MÅL: Du kender nogle af dramagenrens begreber og kan improvisere med krop og stemme.
I dette kapitel møder du nogle af dramagenrens begreber og arbejdsmetoder, og du vil skulle afprøve forskellige improvisationsøvelser. Traditionelt var dramaet beregnet til at blive opført på en scene formidlet af professionelle skuespillere til et publikum. Det vil sige, at dramaet var multimodalt bestående af bl.a. figurer, bevægelse, lys og lyd. I dag er dramagenren et bredere begreb, og der produceres mange forskellige former for drama, både som selvstændige produktioner og som transformationer fra fx digte, romaner, noveller, begivenheder eller livsforløb. Dramagenren har været under konstant udvikling og bevægelse, og det er med til at gøre genren spændende og interessant at arbejde med. Et dramas omdrejningspunkt er konflikten, der ofte formidles ved hjælp af humor eller alvor. Oprindelig delte man det traditionelle drama op i komedien og tragedien. Komedien skulle underholde via lattermusklerne, mens tragedien dyrkede tilværelsens mørke side. I dag er denne opdeling udvisket, og dramagenren indeholder en bred vifte af stemninger. Nogle dramaforestillinger er udelukkende tænkt som ren underholdning, men ofte er der også et samfundsmæssigt eller politisk budskab involveret.
Hvad er drama? Drama • Et manuskript, fx teksten til en teaterforestilling • En særlig film- eller tv-genre • Et undervisningsfag, der beskæftiger sig med skuespillets håndværk • Et intensivt handlingsforløb – fodboldkampe, kærlighedsforløb, arvesager eller politiske forhandlinger kan også betegnes som store dramaer.
KLASSEOPGAVE
Lav en brainstorm over alt det, I kommer til at tænke på, når I hører ordet drama.
It’s drama ...
SPORTEN
Sissel Jo-Gazan øver sig stadig i at tøjle ilden.
Interview side 12-18
DRAMA
Februar 2019
Agurketid med små dramaer
Hvorfor tror I, at ordet drama er så populært blandt journalister?
7
Teater og publikum Der findes mange forskellige slags teatre. I har sikkert hørt om store teatre som Det Kongelige Teater, men der findes også en lang række små, lokale scener, hvor professionelle og amatørskuespillere medvirker i forskellige teaterforestillinger. En teaterforestilling kan være et vigtigt redskab for, at man som menneske kan forstå sig selv, sine medmennesker og sin omverden, og på de små teatre er der et særligt nærvær og en forbindelse mellem det, der foregår på scenen og publikum. GRUPPEOPGAVE
Tal om, hvornår I sidst var i teatret. • Genlæs citatet af Johan Hermann Wessels på side 4. Hvad tror I, han mente med at gavne, udfordre og fornøie?
Hvem og hvordan? Drama er skrevet med det formål at blive iscenesat – hørt og set af et publikum i nuet. Et manuskript bliver som regel ikke iscenesat på samme måde flere gange. Forestillingen former sig efter, hvor den iscenesættes. Fra manuskriptet slipper dramatikerens eller manuskriptforfatterens hænder til den færdige forestilling, har det været gennem mange overvejelser. Folkene bag en forestilling og deres valg og tolkning af værket, økonomi, scene, teknisk udstyr osv. er alt sammen med til at forme det endelige resultat på scenen. Et teaterstykke er bygget op omkring scenografien, skuespillernes replikker og manuskriptforfatterens eller dramatikerens regibemærkninger. En regibemærkning er en anvisning til instruktøren, scenografen og skuespillerne. Her fortælles, hvad personerne skal gøre, hvordan de skal være klædt, hvordan scenen ser ud, hvordan lyset og lyden skal være osv. Det traditionelle drama er inddelt i hoveddele, der kaldes akter. Akterne inddeles igen i forskellige scener. Den enkelte scene foregår på ét sted – i én tid. Det betyder, at der skiftes scene, når enten tiden eller stedet ændres. Manuskriptforfatteren eller dramatikeren er den, der skriver den tekst, der danner baggrund for det drama, der bliver opført. Et manuskript kan være både meget detaljeret med replikker og regibemærkninger, og det kan være mere flydende og skitseagtigt og give større frihed til improvisation for de skuespillere, der skal udfolde handlingen på scenen.
8
Har I styr på begreberne? PAROPGAVE
Tal om dramagenrens forskellige begreber. • Forklar begreberne for hinanden, og udfyld et skema som dette.
Begreb:
Forklaring:
Regibemærkning Scene Akt Manuskriptforfatter Scenograf Dramatiker Replik Teater Forestilling Improvisation
• Brug jeres forklaringer i en collage. Jeres collage skal indeholde mindst fire begreber. Se eksempler på næste side.
9
10
Teaterleg og improvisation Nu skal I prøve kræfter med forskellige øvelser og lege. Først skal I arbejde med en fælles klasseopgave, og derefter skal I fordele jer på forskellige improvisationsøvelser.
At komme for sent! KLASSEOPGAVE
I udvælger fire elever, der går udenfor klassen. De fire elever fordeler følgende fire stemninger imellem sig: 1. Du kommer 5 minutter for sent, fordi du glemte at stille vækkeuret og kom alt for sent op. Du har ikke nået at være i bad, dit hår er uredt, og i farten tog du det tøj på, som du også havde på i går. På vej til skole opdager du, at du har spildt tandpasta på din trøje, men du er ligeglad! 2. Du kommer 5 minutter for sent, fordi du faldt i snak med én fra parallelklassen, som du egentlig bare synes er supersød. Du har svært ved at lade være med at smile, også selvom det er lidt upassende, fordi din lærer allerede er gået i gang med at undervise. 3. Du kommer 5 minutter for sent, fordi dine forældre havde et stort skænderi, så du var nødt til at trøste din lillesøster. Du er også selv ked af det. 4. Du kommer 5 minutter for sent, fordi du ikke har lavet dine lektier til i dag og egentlig slet ikke har lyst til at komme i skole. Du kommer kun, fordi I skal have idræt, som er dit yndlingsfag. De fire elever går nu tilbage i klassen én ad gangen. Her skal de ”spille” den stemning, de hver især har fået tildelt. Det foregår sådan: 1. Bank på. 2. Få øjenkontakt med læreren og et par af de andre i klassen. 3. Gå ned på plads uden at sige et ord.
PAROPGAVE
Tal om, hvem I mener, der udtrykker hvilken stemning? Begrund hvorfor? • Saml til sidst jeres overvejelser i klassen, og argumenter for de bud, I er blevet enige om i makkerpar.
11
TJEK UD MÅLET FOR DETTE KAPITEL LØD: Du kender nogle af dramagenrens begreber og kan improvisere med krop og stemme.
MAKKERPAR
Tal om, hvorvidt I har nået målet for dette kapitel.