ØVEN
R
TP
RO
SA
OS
• Kortprosaens kendetegn
PR
KORTPR
I Sæt spor. Spot på kortprosa er der fokus på:
L
KO
kapitlets mål.
TI
IV
refleksionsopgave, hvor du skal vurdere, hvor tæt du er kommet på
S
N
V
E
EN
NE
R
UD IND OG
Sæt spor. Spot på kortprosa er rettet mod 7.-10. klasse.
RT
• Kortprosagenren til den mundtlige og den skriftlige prøve
KO
• Skrivning af egne kortprosatekster
AE
• Analyse, fortolkning og vurdering af forskellige kortprosatekster • Perspektivering af kortprosatekster til andre genrer og udtryksformer
RT
SKR
Alle kapitler indledes med et overordnet mål og afsluttes med en
PÅ
kortprosa.
KO
SA
indsigt i genren, både i forhold til tekstarbejde og i forhold til selv at skrive
G
RO
viden, du opbygger gennem de forskellige kapitler, så du kan vise overblik og
E
forskellige kortprosatekster. Målet er, at du bliver i stand til at anvende den
O
KORTP
Du skal læse, analysere, fortolke, vurdere og perspektivere en række
LIG
relevante begreber og modeller.
H U ND EB Ø L | T H ER K I L D S EN S Æ T S P OR. S POT PÅ KORTPROS A
Sæt spor. Spot på kortprosa sætter fokus på kortprosagenren og præsenterer
M AR I AN N E H U N D E BØ L BI R G I TTE TH E R KI LD S E N
A
F
KO
RT
PROS
A
Sæt spor Spot på kortprosa DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
KE
ND
ETEGN
M A R I AN N E H UN DE B ØL B I R G IT T E T H ER K I LDSE N
Sæt spor Spot på kortprosa
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
Indhold
Intro
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1. LIGE PÅ OG KORT
3. IND OG UD AF KORTPROSA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 TJEK IND
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5
Forberedelser til et andet efterår
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
6
At undersøge og præsentere
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
6
En ny tekst
7
Hvis katastrofe
.. . . . . . . . . . . . . . .
9
Tekstgennemgang
... . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
12
En norsk tekst
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
14
Nilkrokodille, omkring 70 år
TJEK IND Vinduet
4
Kort om genren
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fodgængerundergang Imiter teksten TJEK UD
2. KORTPROSAENS KENDETEGN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
.. . . . . . . .
26
..........
27
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
27
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
29
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
34
. ..........
34
En ældre kortprosatekst
.. . . . . . . . . . . . .
36
Gennem Rosenborg Have
.. . . . . . . . . . . . .
36
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
38
TJEK UD
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
16
Selvflygter
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
16
De tre K’er
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
17
4. SKRIV KORTPROSA
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
19
TJEK IND
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
20
Inès
.. . . . . . . . . . . . . . . . . .
22
At skrive kortprosa
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
24
Inspiration fra andre tekster
Genretræk
To typer kortprosa TJEK UD
28
.. . . . . . . . . . . . . . . . . .
TJEK IND
Plaster på såret
26
...................
39
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
40
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
40
. ................. .. . . . . . . . . .
41
.. . . . . .
42
.. . . . . . . . . .
43
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
44
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
46
Den fortryllede plysbjørn (uddrag) Inspiration fra virkeligheden Fotosafari TJEK UD
41
5. KORTE VENNER
.. . . . . . . . . . . . . . .
47
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
48
6. KORTPROSA TIL PRØVEN
48
TJEK IND
. . . . . . . . . . . . .
49
Jeg kan holde om mig selv
.. .. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
50
Prøverne i 9. og 10. klasse
51
Skriftlig prøve
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
52
Et eksempel på et skriveoplæg
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
54
Mundtlig prøve
TJEK IND
3 blomsterdigte
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
En hybrid og dog sig selv Kortfilm
Hestepige
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kunstbilleder Rap
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
65
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
66 67
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
67
.. . . . . . . .
68
.....................
70
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
55
Kortprosagenren som
Noveller
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
57
fordybelsesområde
. ..............
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
58
Synopse og prøveforberedelse
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
64
Eksempel på en synopse. .
Torben og Maria
71
.. . . . . . . .
73
.............
74
.. . . . . . . . . . . . . . . .
76
.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
78
De næste 5000 dage TJEK UD
66
.. . . . . . . . . . .
Neonlys
TJEK UD
.............
Intro I denne bog skal du arbejde med genren kortprosa, og du vil møde mange forskellige, spændende, sjove, mærkelige og tankevækkende kortprosatekster. Bogen giver dig indsigt i genren, og du vil blive god til at analysere, fortolke, vurdere og perspektivere kortprosatekster. Du skal også arbejde med, hvordan du selv kan skrive tekster i kortprosagenren. Bogen består af seks kapitler. I hvert kapitel er der et overordnet mål, som du skal arbejde hen imod. Disse kapitelmål er: • Du skal kende til genren kortprosa. • Du skal have overblik over kortprosaens kendetegn. • Du skal kunne undersøge, fortolke og vurdere en kortprosatekst. • Du skal kunne skrive en kortprosatekst. • Du skal kunne perspektivere kortprosatekster til andre genrer og udtryksformer. • Du skal vide, hvordan kortprosaen kan inddrages til både den mundtlige og den skriftlige prøve. Efter hvert kapitel skal du afprøve, hvad du har lært, og vurdere, hvor tæt du kom på målet. God arbejdslyst!
4
1
LIGE PÃ… OG KORT
TJEK IND Vinduet Af Amalie Arleth Møller Vinduet er firkantet. Næsten kvadratisk, men ikke helt. Om dagen skaber sollyset en bred stribe på gulvet. Om natten sender den enlige gadelampe sit gullige skær ind på værelset. Gardinerne er for længst taget ned.
MÅL FOR DETTE KAPITEL: 1. Du skal kende til genren kortprosa 2. Du skal have overblik over kortprosaens kendetegn 3. Du skal kunne undersøge, fortolke og vurdere en kortprosatekst 4. Du skal kunne skrive en kortprosatekst 5. Du skal kunne perspektivere kortprosatekster til andre genrer og udtryksformer 6. Du skal vide, hvordan kortprosaen kan inddrages til både den mundtlige og den skriftlige prøve
C
to o g to Læs Vinduet. Tal om jeres umiddelbare iagttagelser og tanker.
6
Kort om genren Ordet kortprosa er sammensat af to ord: Ordet kort, som betyder forholdsvis lille af omfang, kortfattet (jf. Den Danske Ordbog). og ordet prosa som kendetegner en skriftsproglig udtryksform, som hverken er bundet af rim, vers eller en fast rytme (jf. Den Danske Ordbog). Kortprosa er altså en tekst, der er skrevet som prosa, som vi også kender fra genrerne romaner og noveller, men formen er kort, og indholdet er koncen treret, lidt som vi også kender det fra lyrikken. I en kortprosatekst får du som læser ikke en hel historie serveret på et sølv fad. Faktisk får du kun en lille flig. Man kan sige, at du kun ser toppen af et isbjerg. Du må selv læse på, mellem og bag linjerne for at forstå tekstens dybde. Det er op til dig som læser at fastholde og fortolke ud fra de antyd ninger og øjebliksbilleder, der er i teksten.
7
Kortprosa er ikke en ny genre. Den er gennem tiden blevet anvendt, særligt når forfattere har villet afprøve noget nyt med sproget og formen. Fx skrev både Ludvig Holberg (1684-1754) og Herman Bang (1857-1912) flere kortprosatekster. Kortprosa blev en genre, der kunne opfange og fastholde det fascinerende, det urovækkende og måske endda det frastødende. Genren blev dyrket sideløbende med lyrikken, novellen og romanen. Der blev lagt vægt på sans ninger, en mere eksperimenterende sprogbrug samt frihed fra fx novellens stramme opbygning. Der blev afprøvet nye ord og udtryk, nye sammen hænge at anvende ordene i og anderledes sætningskonstruktioner. En række nutidige danske forfattere skriver kortprosa. Fx Søren Jessen, Louis Jensen og Mette Hegnhøj.
C C to o g to
al ene
8
Teksten Fodgængerundergang på side 9 er skrevet af forfatter og billed kunstner Søren Jessen i 2010. Tænk over titlen, og tal om, hvilke forestillinger I får. Hvad betyder ordene overgang og undergang?
Læs teksten igennem et par gange.
Fodgængerundergang Af Søren Jessen Hvis byens vejbaner pludselig sank hundrede meter ned i dybet, efterladende fortovene og de hvide felter i fodgængerovergangene som høje, smalle klipper, og hvis man selv netop var midt i et fodgængerfelt, så ville man nok gå i panik og hovedløst springe fra felt til felt, skrigende som et dyr, kun med én tanke i hovedet: at komme i sikkerhed på det brede fortov. Eller man synker sammen, fordi fodgængerovergangen er blevet til en fodgængerundergang. Stivnet af skræk, eller måske rystende og flæbende, råber man om hjælp indtil redningshelikopteren kommer og man bliver trukket op i sikkerhed og fløjet til det nærmeste hospital til behandling for chok – og måske også underafkøling. Jeg må desværre nok indrømme at sidst det skete for mig, var jeg en af dem der måtte hentes med helikopter.
C al ene
Det er noget af et skræmmescenarie, jeget i teksten fortæller om. Undersøg sproget nærmere. Find ord, der skaber positiv eller negativ stemning. Lav et skema som dette:
POSITIV
sikkerhed fodgængerovergangene
C
NEGATIV sank ned i dybet panik
to o g to Sammenlign jeres skema med ord. Har I fundet nogle af de samme udtryk i teksten? Forklar, hvorfor I mener ordene er henholdsvis positivt eller negativt ladede.
9
C
t o o g to Vi kender alle en fodgængerovergang, de hvide felter på vejbanen, der sikrer, at fodgængeren kommer sikkert over vejen. Men en fodgænger undergang? Søren Jessen skaber et nyt ord ved at sammensætte fodgænger og undergang. Udtrykket er pudsigt og skaber samtidig associationer til noget skæbnesvangert og dystert. Tal om tekstens sproglige virkemidler. Find eksempler på:
Gentagelser Sammenligninger
C
Allitterationer
f æ l l e s Tal om tekstens brug af sproglige virkemidler. Hvad betyder brugen af disse for teksten? Vil I beskrive teksten som en realistisk eller en urealistisk tekst? Hvor i teksten virker den realistisk, og hvor virker den urealistisk? Hvad drejer teksten sig egentlig om? Hvad ligger gemt under isbjerget?
en af dem der måtte hentes rystende og flæbende behandling for chok synker sammen
10
underafkøling
søren jessen. fodgængerundergang. 2010
C
f æ l l e s Billeder og tekster kan supplere hinanden, men de kan også udfordre hinanden eller i nogle tilfælde ligefrem være i modstrid med hinanden. Hvis de supplerer hinanden, kan man sige, de understøtter hinanden og for tæller den samme historie. Hvis de udfordrer hinanden, så er der lidt uover ensstemmelse mellem de to udtryk, og de fortæller ikke helt det samme. Hvis de er modstridende, så er der noget, de to udtryk er helt uenige om, og de fortæller noget helt modsat. Søren Jessen har malet et billede med inspiration i sin tekst. Drøft, hvordan og i hvor høj grad, I synes, tekst og billede taler sammen.
11
Imiter teksten At imitere betyder at efterligne. Vi lærer at gå, at tale og også at skrive ved at efterligne andre, og når du øver en bestemt fodboldfinte, efterligner du måske også en kendt spiller. Du kan blive bedre til at skrive ved at imitere en andens tekst. Du kan bruge forfatterens tekst som model og på den måde efterligne forfatteren. Men husk – lad dig kun inspirere, du må ikke kopiere.
SKRIVESTILLADS
ang
erg d n u r e ng
Fodgæ
ene og
fortov dende
e
de hvid
rla et, efte ed i dyb n r e t e m ndrede er, sank hu lle klipp g a li e m s s d , lu je p ø r h e n m a so ens vejb angene dløst Hvis by eroverg g n å og hove æ g ik d n a fo p i erhed p i r felte e i sikk nok gå m n a m o m k t ille vedet: a elt, så v nke i ho ængerf a g t d n fo é t d ie kun me ar midt et dyr, netop v m o lv s e e s d n en ma lt, skrig og hvis felt til fe a fr e g sprin v. rgang. de forto erunde g n det bre æ g fod t til en er bleve n e g n ga gerover fodgæn i d r fo , n en koptere r samm n synke ingsheli a n d m e r r r e il fo Ell g dt handlin hjælp in al til be an om it m p r s e o b h å ste e, r nærme æbend de og fl t til det n je e ø t s fl y r g o ke kerhed er mås ræk, ell t op i sik k e s k f k a u r t t . Stivne n bliver fkøling s r og ma undera å s e hente g komme o åske er mått d m g m o e – d af chok r jeg en mig, va r fo e t ske idst det me at s m ø r d in re nok desvær Jeg må r. likopte med he 12
C C to o g to
I skal sammen skrive en kortprosatekst. Brug skrivestilladset herunder,
f æl l e s
og imiter Søren Jessens tekst.
Læs jeres færdige tekster højt i klassen. Tal efterfølgende om, hvordan det var det at imitere en andens tekst fremfor at skrive frit. Tal om jeres titler. Hvad drejer teksterne sig om? Forstår I Søren Jessens tekst bedre eller måske på en anden måde, nu hvor I selv har prøvet at skrive i samme stil? Forklar. Har I lagt mærke til nye ting i teksten? Hvilke?
Opfind en titel, hv Måske kan I op or I sammens ætter t finde e oplysnin o kend t »omv g/nedly te ord t e n d t« ord (f sning). il et nyt x opfin og uken delse/n dt ord. edfinde lse elle r Start je res ind ledning Skab et med »H dramat vis«. isk scen »efterla arie, hv dende« or I bru . ger ord ene »p ludselig « og Fortsæ t jeres tekst m Beskriv ed »og , hvad m « og »m an nok (a la »a an«. ville gø t komm re, og h e i sikk vilket m erhed« ål, man ). ville ha ve Beskriv
et alter
nativ. B
rug ord
ene »E
ller« og
»fordi« .
Beskriv en sind stilstan Brug ta d. Brug nkestre bogsta g til at vrim (a tilføje n la »stiv oget ud net af s dybend kræk«). e/forst ærkend e. Tilføj n
u et »je
g«, der
komme
nterer h
vad der
skete, s
idst det
skete.
13
C C t o o g to
al ene
TJEK UD Genlæs Frøydis Sollid Simonsens kortprosatekst på side 66. Forestil jer, at denne tekst er oplægget til at skrive en novelle til den skriftlige prøve. Skriv jeres umiddelbare tanker om teksten. Skriv fem ideer til handlingsforløbet i en novelle.
Målet for dette kapitel lød således: Du skal vide, hvordan kortprosaen kan inddrages til både den mundtlige og den skriftlige prøve Nu skal du vurdere, hvor tæt du er kommet på målet. Se kapitlet og dine noter igennem. 1. Skriv fem vigtige pointer, som du særligt vil huske på i forhold til at kunne anvende og inddrage kortprosagenren til den skriftlige prøve i dansk. 2. Skriv fem vigtige pointer, som du særligt vil huske på i forhold til at kunne anvende og inddrage kortprosagenren til den mundtlige prøve i dansk.
78
Litteratur Side 6: »Vinduet« af Amalie Arleth Møller fra Skrædder i Helvede, Dansklærerforeningens Forlag 2011 Side 9: »Fodgængerundergang« af Søren Jessen, s-jessen.blogspot.dk 2010 Side 16: »Selvflygter« af Anders Johansen 2016 Side 19: »Plaster på såret« af Jens Thuesen Pedersen fra Skrædder i Helvede, Dansklærerforeningens Forlag 2011 Side 26: »Forberedelser til et andet efterår« af Louis Jensen fra Antologi af Dansk Kortprosa, Dansklærerforeningens Forlag 1998 Side 28: »Hvis katastrofe« af Mette Hegnhøj fra Sæt spor. Spot på kortprosa, Dansklærerforeningens Forlag 2017 Side 34: »Nilkrokodille, omkring 70 år« af Frøydis Sollid Simonsen fra Dyr, sortert etter alder, Flamme Forlag 2014 Side 36: »Gennem Rosenborg Have« af Herman Bang fra Værker i Mindeudgave Bd. 2, Gyldendal 1912 Side 40: »Inès« af Hans Otto Jørgensen fra Ålen har englelyd, Gyldendal 2006 Side 42: Uddrag af »Den fortryllede Plysbjørn« af Lise Bidstrup fra Heksens briller, Ordet fanger/ Dansklærerforeningens Forlag 2013 Side 43: Citat fra »Holger er fundet i live« 28. mar. 2011, 11:03 af Kristian Hedegaard, TV2 Nyheder Side 48: »3 blomsterdigte« af Rebecca Bach-Lauritsen fra Skrædder i Helvede, Dansklærerforeningens Forlag 2011 Side 51: »Hestepige« af Anders Johansen 2016 Side 55: »Neonlys« af Ukendt Kunstner fra albummet Neonlys, 2013 Side 58: »Torben og Maria« af Naja Marie Aidt fra Bavian, Gyldendal 2006 Side 66: »Jeg kan holde om mig selv …« af Frøydis Sollid Simonsen fra Hver morgen kryber jeg op fra havet, Vild maskine 2015 Side 76: »De næste 5000 dage« (tekst 1) af Amalie Smith fra Forfatterskolens Afgangsantologi, Basilisk/Dansklærerforeningens Forlag 2009
Illustrationer Side 5, 11, forside: »Fodgængerundergang« © Søren Jessen Side 7, 20-21: Isbjerg ved Grønland/432823138 © Posteriori/Shutterstock Side 15, 17, forside: »Selvflygter« © Anders Johansen Side 18: »Stor hund« © Oliver Streich Side 25, forside: Mand med fakkel i labyrint/136209293 ©Mopic/Shutterstock Side 22, 23, 32, 33: Udsnit af elevproducerede collager Side 39: »Regn« © Els Cool Side 44-45: Fotos © Johanne Holmsgaard Eriksen Side 47: »3 blomsterdigte« © Lise Rønnebæk Side 51: »Hestepige« © Anders Johansen 2016 Side 52: »The Bad Girl« © Julie Nord Side 65, forside: Ung pige/318314219 © GaudiLab/shutterstock Side 74: Portræt at Mette Hegnhøj © Mette Johnsen
ØVEN
R
TP
RO
SA
OS
• Kortprosaens kendetegn
PR
KORTPR
I Sæt spor. Spot på kortprosa er der fokus på:
L
KO
kapitlets mål.
TI
IV
refleksionsopgave, hvor du skal vurdere, hvor tæt du er kommet på
S
N
V
E
EN
NE
R
UD IND OG
Sæt spor. Spot på kortprosa er rettet mod 7.-10. klasse.
RT
• Kortprosagenren til den mundtlige og den skriftlige prøve
KO
• Skrivning af egne kortprosatekster
AE
• Analyse, fortolkning og vurdering af forskellige kortprosatekster • Perspektivering af kortprosatekster til andre genrer og udtryksformer
RT
SKR
Alle kapitler indledes med et overordnet mål og afsluttes med en
PÅ
kortprosa.
KO
SA
indsigt i genren, både i forhold til tekstarbejde og i forhold til selv at skrive
G
RO
viden, du opbygger gennem de forskellige kapitler, så du kan vise overblik og
E
forskellige kortprosatekster. Målet er, at du bliver i stand til at anvende den
O
KORTP
Du skal læse, analysere, fortolke, vurdere og perspektivere en række
LIG
relevante begreber og modeller.
H U ND EB Ø L | T H ER K I L D S EN S Æ T S P OR. S POT PÅ KORTPROS A
Sæt spor. Spot på kortprosa sætter fokus på kortprosagenren og præsenterer
M AR I AN N E H U N D E BØ L BI R G I TTE TH E R KI LD S E N
A
F
KO
RT
PROS
A
Sæt spor Spot på kortprosa DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
KE
ND
ETEGN