Sæt spor til den mundtlige prøve. Lærerguide by Dansklærerforeningens Forlag

Den henvender sig både til dansklærere, der sammen med eleverne arbejder frem mod den mundtlige prøve, og til studerende, der ønsker indsigt i og over blik over denne prøve. Lærerguiden indeholder to dele: • første del om prøvens forløb og med anvisninger til, hvordan prøvens del elementer kan indarbejdes i den daglige undervisning • anden del om elevbogens tre kapitler, med korte kommentarer til de enkelte afsnit og opgaver samt ideer til at arbejde ud over de foreslåede aktiviteter. I Sæt spor til den mundtlige prøve er nøgleordene overblik, fordybelse og formid ling. Elevbogen indeholder inspiration, værktøjer, oversigter, anvisninger og fif til arbejdet med danskfaget i dagligdagen, og den gør eleverne klar til den mundtlige prøve i dansk.

TH ER KIL DS EN| C H R IS TENS EN S Æ T S POR TIL DEN M U NDTL IG E P RØV E. L Æ R ERG U I DE

Denne lærerguide knytter sig til udgivelsen Sæt spor til den mundtlige prøve.

I arbejdet med Sæt spor til den mundtlige prøve skal eleverne bl.a.: • skabe overblik over det, de lærer • afprøve forskellige tilgange til analyse og fortolkning • møde og undersøge tekster i forskellige genrer og modaliteter • øve sig i at præsentere og begrunde deres valg • øve oplæsning • vurdere og perspektivere tekster og multimodale udtryksformer. Målet er, at eleverne til den mundtlige prøve i dansk kan vise overblik, at de kan udvælge og fordybe sig i et prøveoplæg, og at de kan formidle deres arbejde på en personlig og fagligt sikker måde. Sæt spor til den mundtlige prøve er målrettet 8.-10. klasse.

Sæt spor til den mundtlige prøve L ÆRERGUIDE B I R G I TTE TH E R K I L DSE N | B I R TH E C H R I STE N SE N DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

SAET SPOR MUNDTLIG LÆRER COVER 29_02.indd 1

sæt spor 29.02.2020 14.18

B I R G I TTE TH ERKILDSEN | BIRTHE CHRIS T E NS E N

Sæt spor til den mundtlige prøve LÆ R ERGUI DE

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Sæt spor til den mundtlige prøve Lærerguide Af Birgitte Therkildsen og Birthe Christensen © Dansklærerforeningens Forlag 2014 2. udgave, 1. oplag 2020 Forlagsredaktion: Lisa Marie Henderson og Anne Fægteborg Grafisk tilrettelæggelse: Dorte Cappelen Forsideillustration: Simon Væth Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2020 ISBN 978-87-7211-152-0 dansklf.dk

Indhold Forord �� 4

1. DEL GENERELT OM UNDERVISNING OG PRØVEFORLØB �� 5 Indholdet i undervisningen – tekstkategorier. �� 7 Opgivelser �� 10 Fordybelsesområder �� 13 Prøveoplæg �� 17 Fordybelsesperiode �� 18 Oplæsning �� 19 Perspektivering �� 19 Synopse �� 20 Den mundtlige prøve �� 21

DEL 2 VEJLEDNING TIL ELEVBOG �� 27 Overblik �� 27 Fordybelse �� 33 Formidling �� 39 Bilag

Forord I Sæt spor til den mundtlige prøve skal spor forstås på flere planer. Det handler om spor i undervisningen – og om spor til prøven. For at kunne sætte spor til prøven skal eleverne gennem danskundervisningen tilegne sig et overblik – ikke kun over prøvens faser, men nok så meget over tekster og danskfaglige tilgange. Det skal der arbejdes med i de enkelte faglige forløb, hvor fordybelse er i fokus. Til sidst skal der arbejdes med formidling af det undersøgelses- og fortolkningsarbejde, der er foregået. Sæt spor til den mundtlige prøve har fokus på at blive klar til den mundtlige prøve i dansk, men langt det meste af bogen drejer sig om den daglige undervisning i dansk. En undervisning, hvor eleverne er på banen og kontinuerligt arbejder med at undersøge, bearbejde, formidle og diskutere mange forskellige genrer og modaliteter. Bogens kapitler handler om fagets forskellige områder. Eleverne skal bruge det, de har lært, på nye måder. De skal opleve, at der er flere veje ind i analysearbejdet, og at deres valg af tilgange har stor betydning. Lærerguiden indeholder to dele: I 1. del kan du læse om prøvens forløb og få et overblik over de processer og delelementer, den består af. Der er også anvisninger til, hvordan delelementerne kan indarbejdes i den daglige undervisning. I 2. del guides du gennem bogens tre kapitler, Overblik, Fordybelse og Formidling. Der er korte kommentarer til de enkelte afsnit og opgaver og ideer til at arbejde ud over elevbogens foreslåede aktiviteter. I kommentarerne til kapitlet Fordybelse finder du korte introduktioner til de ni tekster, der danner grundlaget for at vise både en bredde og en dybde i arbejdet med danskfaglige tilgange. Sæt spor til den mundtlige prøve kan anvendes fortløbende i et samlet forløb i 9. eller 10. klasse eller til forskellige nedslag i løbet af danskundervisningen i udskolingen.

Birthe Christensen og Birgitte Therkildsen

1. del Generelt om undervisning og prøveforløb Mundtlig prøve FP9 (prøveform B) og FP10 er kendetegnet ved at strække sig over et forholdsvis langt forløb, der indledes i slutningen af skoleårets undervisning, og det kan være en udfordring at overskue dette. Forløbet indledes med tilrettelæggelsen af undervisningen – både den indholdsmæssige og den didaktiske planlægning, og strækker sig helt frem til, at eleven har fået sin karakter, og prøverne er gennemført. I 1. del af denne guide får du indblik i og overblik over, hvad prøveforløbet består af, og hvordan det kan tilrettelægges og gribes an.

FRA PLANLÆGNING TIL PRØVE Udarbejde årsplan for arbejdet med mål, indhold og danskfaglige aktiviteter (8.-9. klasse eller 10. klasse)

Arbejde med læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Læse, lytte, se, undersøge, tale, analysere, planlægge, skrive, fortolke, diskutere, perspektivere, vurdere … Opsamling og overblik undervejs

Skabe overblik over de tekster, der er arbejdet med i undervisningen Træffe beslutning om opgivelser til prøven, jf. retningslinjer i aktuel prøvebekendtgørelse

Tilrettelægge fordybelsesområder i samarbejde med eleverne

Fordybelsesområde

Trække lod om fordybelsesområder, individuelt eller i par Her begynder prøven formelt

Søge, overveje og vælge prøveoplæg (elever) Godkende prøveoplæg

Fordybelsesperiode: arbejde med prøveoplæg – undersøge, analysere, fortolke, perspektivere og vurdere Udarbejde synopse, som underskrives og afleveres (elever)

Mundtlig prøve: præsentere arbejde med prøveoplæg samt samtale med lærer og censor om oplæg, perspektivering og andet relevant danskfagligt stof (elever)

Vurdere ud fra vurderingskriterier, votere og give karakter

Indholdet i undervisningen – tekstkategorier Fagformålet og kompetencemålene for dansk – dvs. målene for hhv. læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation – udstikker sammen med læseplanen for dansk den overordnede retning for arbejdet i faget. Den daglige undervisning skal være helhedspræget – og de forskellige kompetenceområder skal fungere i et samspil. I denne bog har vi valgt at fokusere på de mål og aktiviteter, der peger i retning af den mundtlige prøve i hhv. 9. og 10. klasse, men når du tilrettelægger din undervisning, bør indhold og aktiviteter spille sammen og udfoldes i forskellige sammenhænge. Det kan fx betyde, at arbejdet med en tekst eller anden modalitet giver afsæt for skrivning af forskellige tekster, for diskussioner, for sprogarbejde, for dramatisering osv. Indholdet i undervisningen tilrettelægges ud fra fagets tre tekstkategorier, Litteratur og andre æstetiske tekster, Fagtekster og Brugstekster. Disse tre kategorier er præsenteret og forklaret i læseplanen for dansk, 2019. Denne kategorisering skelner ikke mellem mono- og multimodale tekster, men definerer tekster ud fra den hensigt, de har for modtageren. I oversigten på næste side er de tre tekstkategorier kort præsenteret. Der er desuden skitseret danskfaglige tilgange for hver kategori og angivet eksempler på mulige genrer og teksttyper.

Tekstkategori

Definition

Litteratur og andre

Fagtekster

æstetiske tekster

Brugstekster

Giver modtageren en

Formidler saglig og

Har en bestemt funk-

oplevelse gennem en

sandfærdig viden om et

tion og er rettet mod en

æstetisk behandling af

emne.

specifik målgruppe på et

et emne.

bestemt tidspunkt. Er kendetegnet ved at

Giver perspektiver på

være en sammenhæn-

Kendetegnet er især

egen og andres livsver-

gende fremstilling af et

afsender-modtagerfor-

den.

fag eller en sag.

holdet og den aktuelle sammenhæng, teksten

Kan opleves på tværs af

Er ikke bundet til en

tid og sted.

konkret kommunikati-

indgår i.

onssituation.

Tilgang

Undersøgelse af det

Undersøgelse af og

Undersøgelse af, i

vekslende samspil mel-

kritisk stillingtagen

hvilken ramme teksten

lem indhold og form.

til formidling og

hører til.

fremstilling af sagen. Læse med fordobling

Afsender-, medie- og

– hvad teksten handler

modtagerforhold.

om og drejer sig om. Vurdering af, om teksten er hensigtsmæssigt udformet.

Eksempler på genrer

roman

baggrundsartikel

reklame

og teksttyper under

grafisk roman

fagligt foredrag

kampagne

digt

reportage

kontrakt

kortprosa

faglig hjemmeside

tale

novelle

dokumentarfilm

formelt brev

kortfilm

kortdok

avisleder

billedbog

blogindlæg

nyhedsartikel

sang

webdok/webfeature

reportage

kunstbillede

forfatterbiografi

debatindlæg

teaterstykke

essay

blogindlæg

computerspil

pressefoto

lydfortælling

kategorien

manuskript Dansk Læseplan 2019, side 6-8

Hvor hører en tekst til? I oversigten er der indsat eksempler under hver af de tre tekstkategorier, og langt de fleste tekster kan umiddelbart placeres ud fra kategoriens definition. Men vi møder også tekster, som i udgangspunktet hører til en bestemt kategori, men ved nærmere undersøgelse viser sig at have elementer fra en eller flere af de øvrige kategorier.

Litteratur og andre æstetiske tekster

Fagtekster

Brugstekster

Eksempler på tekster, der kan høre til under flere kategorier Essay er som udgangspunkt en fagtekst, fordi det har et oplevet eller erindret afsæt. Men ofte skrives et essay med forskellige æstetiske virkemidler, fx billedsprog, sanse- og stemningsbeskrivelser og mere flyvske refleksioner, og har derfor også elementer fra Litteratur og andre æstetiske tekster. Reportage kan placeres både som en fagtekst og en brugstekst, afhængigt af fokus og medie. En sportsreportage, der direkte henviser til aktørernes handlinger og funktion på banen, er knyttet til en helt konkret kontekst og afsender-modtagersammenhæng, altså kendetegn for en brugstekst. En reportage om følgerne af store brande i Australien kan også på længere sigt formidle viden om faktiske klimaforhold og bliver derfor en fagtekst. Blogindlæg kan placeres både som fagtekst og brugstekst, da placeringen vil afhænge af hensigten med indlægget. Hvis det handler om at argumentere for en sag eller reflektere over en begivenhed eller en udtalelse, vil blogindlægget høre under Fagtekster. Hvis det derimod har til hensigt at formidle informationer, fx madopskrifter eller rejseerfaringer, vil det kategoriseres som en brugstekst. Under alle omstændigheder må den enkelte tekst vurderes ud fra det indhold og den hensigt, den repræsenterer. Undersøgelsen og vurderingen heraf er vigtig i undervisningen. Det er oplagt at vælge tekster, hvor du giver eleverne udfordringer og ideer til at undersøge og vurdere dette.

Opgivelser OPGIVELSE Oversigt over det stof, der er arbejdet med i undervisningen, og som prøven tager udgangspunkt i.

Som afsæt for prøvens indhold skal I i klassen danne jer et overblik over de tekster, der er arbejdet med i undervisningen i den periode, der peger frem mod prøven. Det vil sige i hhv. 8.-9. og 10. klasse. Du skal angive opgivelserne ud fra de retningslinjer, som UVM har oplyst. Helt overordnet gælder kravet om alsidighed. Opgivelserne skal bredt repræsentere det, der er arbejdet med under de fire kompetenceområder. I oversigten på næste side er de gældende krav (2020) indsat, og desuden er der givet forskellige eksempler på, hvad opgivelserne kan bestå af. Der er rammer for både de større fiktive værker, for de skrevne tekster og for de multimodale udtryksformer. Kravene er forskellige for FP9 og FP10. Der kommer hele tiden nye teksttyper og genrevarianter til, så eksemplerne i oversigten er ikke en facitliste, men må alene betragtes som inspiration. Tjek altid de aktuelle krav i ministeriets prøvebekendtgørelse og prøvevejledninger. Du vil som regel opleve, især i FP9, at I har nået en del mere, end der er plads til i opgivelserne. Her er det en god ide at tage eleverne med i udvælgelsen, så de på den måde involverer sig og får aktiveret det, de har mødt, undersøgt og arbejdet med. Den endelige beslutning tages af dig som lærer, og skolelederen skal med sin underskrift godkende opgivelserne.

Litteratur og andre æstetiske tekster – eksempler

Krav

Kortere, skrevne tekster 80-100 normalsider i alt fra de to bokse (en normalside er 1300 bogstaver)

Multimodale udtryksformer Mindst fire forskellige eksempler fra hver boks

Større fiktive værker FP9: tre værker – heraf mindst to danske romaner FP10: to værker – heraf mindst én dansk roman og ét større, multimodalt værk

Fagtekster og Brugstekster – eksempler

Novelle Manus til drama Lyrik/digt Raptekst Kortprosa Sms-novelle Eventyr Autofiktion

Nyhedsartikel Læserbrev Debatindlæg Reportage Blogindlæg Portrætartikel Essay Webdok Klumme Kronik Lederinterview

Spillefilm Kortfilm Billedbog Musikvideo Animationsfilm Standupshow Teaterstykke Tv-drama Fiktiv lydfortælling Computerspil

Trykt reklame Levende reklame Kampagne Opslag fra sociale medier Tale Blogindlæg Hjemmeside Dokumentarprogram Webdok Saglig lydfortælling Kortdok

Dansk roman Digtsamling Novellesamling Oversat roman Spillefilm Teaterstykke Tv-serie Web-serie Performance Graphic novel

Opgivelser med overblik Du skal tænke opgivelserne som et stykke værktøj for prøven. Et stykke værktøj, der er vigtigt for både elever, lærer og censor. Oversigten over opgivelserne skal være nem at overskue, den skal indeholde alle de nødvendige informationer, den skal være et godt udgangspunkt for tilrettelæggelse af fordybelsesområder, og endelig skal den danne afsæt for samtalen om perspektivering.

Opgivelserne eller dele af dem kan være individuelle. I praksis er det meget svært og uoverskueligt, hvis alle elever har individuelle opgivelser, men der kan opgives forskellige større fiktive værker, forskellige forfatterskaber osv. Hvis elever kommer ind i klassen meget sent på skoleåret, kan det også være oplagt, at der er en del af opgivelserne, der er individuelle for disse elever. Der er naturligvis flere måder at lave oversigterne over opgivelserne på, men overblik er altid nøgleordet. Her kan du se et eksempel på, hvordan opgivelserne er sat op efter det faglige forløb, de har indgået i i undervisningen: Genre/modalitet/ teksttype

Fagligt forløb jf. årsplan

Indhold – tekst

Kilde

Ungdomsliv i 10’erne

Som dråber af Sanne Søndergaard

Sæt spor til den mundtlige prøve, 2. udgave, Dansklærerforeningens Forlag 2020

Novelle

5,1 ns

Herregud da af Mette Vedsø

Sæt spor til den mundtlige prøve, 2. udgave, Dansklærerforeningens Forlag 2020

Kortprosatekst

0,8 ns

Jada – lillebitte kæmpestor af Joakim Eggert

DR3 2019

Kortdok

Hjælp en hjelmløs

TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik 2018

Kampagnefilm

Tag gaden tilbage af Sarah Engell og Sanne Munk Jensen

Gyldendal 2019

Roman – større fiktivt værk

Vildfaren af Naja Marie Aidt

Poesibog, Gyldendal 2008

Digt

0,7 ns

Det er lettere at få lov at sige nej til øl end coke af Liv Dupont

Politiken 18. oktober 2019

Debatindlæg

4,8 ns

Ellen drikker ikke af Katrine Volsing, Martin Fält og Mads Rafte Hein

DR 16. september 2018

Webdok/webfeature

Tyverier af Thomas Korsgaard

Lindhardt og Ringhof 2019

Novellesamling – større fiktivt værk

Det rette valg?

...

Normalsider

Fordybelsesområder ET FORDYBELSESOMRÅDE ER: • en overskrift, der samler en mindre del af årets opgivelser • et afsæt for elevens søgning og valg af prøveoplæg • en ramme for, hvad eleven kan vælge som prøveoplæg.

Fordybelsesområderne tilrettelægges i samarbejde med eleverne ud fra opgivelserne og skal alsidigt dække de tekster, der indgår i opgivelserne. Alle opgivelser skal være repræsenteret i mindst ét fordybelsesområde. Det er hensigtsmæssigt, at opgivelserrne indgår under flere fordybelsesområder. Der er forskellige måder at tilrettelægge fordybelsesområder på, fx: Direkte fra et fagligt forløb Fordybelsesområdet har samme titel som forløbet. Det kan fx være et forfatterskab, en periode, en genre eller et tema (fx Naja Marie Aidts forfatterskab, Det moderne gennembrud, Kortprosagenren, Det rette valg). Et fagligt forløb opdelt i flere mindre dele Det kan fx være en periode, der opdeles i to forskellige genrer eller modaliteter, eller en genre, der opdeles i to forskellige perioder (fx Det moderne gennembrud – kunstbilleder, Det moderne gennembrud – noveller, Lyrik fra før 1950, Lyrik fra 1950 og frem til i dag). Flettet fra flere faglige forløb Opgivelser fra forskellige faglige forløb samles under nye overskrifter, fx ud fra genre, tema, en hensigt med teksten eller et særligt virkemiddel (fx Noveller fra din levetid, Stille eksistenser, Tekster, der vil påvirke modtageren, Med humor som virkemiddel). Du skal sammen med eleverne tilrettelægge fordybelsesområderne. Det kan være en svær opgave for nogle elever, men de hjælpes godt på vej, hvis I i løbet af skoleåret har samlet op og drøftet muligheder for at trække tråde til andre gennemarbejdede forløbs indhold. Du kan give klassen nogle eksempler på fordybelsesområder og så lade dem komme med forslag til flere ud fra overskrifter eller indhold.

Tilrettelæggelse af fordybelsesområder Opmærksomhedspunkter, når du sammen med eleverne tilrettelægger fordybelsesområder: • at du og eleverne har overblik over og får talt om klassens mulige opgivelser, og at du udarbejder klassens liste over opgivelser, således at den lever op til gældende krav til omfang og alsidighed • at du i god tid får tilrettelagt en proces, hvor du sammen med eleverne udformer det antal fordybelsesområder, som er det konkrete krav for din klasse og antallet af elever • at de større fiktive værker skal optræde tydeligt i fordybelsesområderne • at der er krav om alsidighed i fordybelsesområderne tilsvarende kravet om alsidighed i opgivelserne • at dine elevers arbejde med teksterne i løbet af danskundervisningen skal danne grundlag for din klasses prøve og dermed de fordybelsesområder, som klassen i fællesskab formulerer. Du og klassen kan måske hente inspiration i andres oversigter over fordybelsesområder, men disse kan sjældent genbruges én til én • at eleverne anvender de notater og overbliksskemaer, som I har udfyldt og samlet fra undervisningens forskellige faglige forløb, når I skal i gang med at tilrettelægge fordybelsesområderne. Det er med til at aktivere deres hukommelse og sætte fagets områder i spil • at der skal være så mange fordybelsesområder, at den sidste elev har mindst fire at vælge imellem. Hvert fordybelsesområde må optræde to gange • at alle tekster fra opgivelserne skal tilknyttes mindst ét fordybelsesområde – og gerne flere • at du skal udforme en oversigt, hvor alle fordybelsesområderne er opstillet sammen med de opgivelser, der er tilknyttet. Se eksemplet side 17 i elevbogen og på næste side i denne guide. Denne oversigt bruges som afsæt for de områder, formet som små sedler eller kort, eleverne skal trække lod om • at du efter lodtrækningen af fordybelsesområderne skal udarbejde en liste over, hvilke elever der har trukket de enkelte fordybelsesområder. Listen skal sendes til censor. Det er en god ide, at du kontakter censor og præsenterer og diskuterer de planlagte fordybelsesområder, inden klassen trækker lod.

Eksempler på fordybelsesområder med tilhørende opgivelser

Titel på fordybelses område 1. Tekster, der vil påvirke modtageren

Tilhørende opgivelser

Tasnim, af Miriam Dalsgaard, Politiken 2018 Hjælp en hjelmløs, af TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik 2018 Det er lettere at få lov at sige nej til øl end coke, af Liv Dupont, Politiken 2019 Ellen drikker ikke, af Katrine Volsing, Martin Fält og Mads Rafte Hein, DR 2018

2. Noveller fra de sidste 20 år

Som dråber, af Sanne Søndergaard, fra Sæt spor til den mundtlige prøve, 2. udgave, Dansklærerforeningens Forlag 2020 Tennis, af Kim Fupz Aakeson, fra Tilløb, Forum 2007 Drengeting, af Thomas Korsgaard, fra Tyverier, Lindhardt og Ringhof 2019 Den store tomat, af Dorthe Nors, fra Kantslag, Samleren 2008

3. Kortprosa

Herregud da, af Mette Vedsø, fra Sæt spor til den mundtlige prøve, 2. udgave, Dansklærerforeningens Forlag 2020 Hvis katastrofe, af Mette Hegnhøj Mortensen, fra Sæt spot på kortprosa, Dansklærerforeningens Forlag 2017 Om mig selv, af Hans Otto Jørgensen, fra Ålen har englelyd, Gyldendal 2006

4. Unge skæbner i multimodale tekster

Jada – lillebitte kæmpestor, af Joakim Eggert, DR3 2019 Tasnim, af Miriam Dalsgaard, Politiken 2018 Ellen drikker ikke, af Katrine Volsing, Martin Fält og Mads Rafte Hein, DR 2018 Den første fest, af Camilla Magid, DR1 2018

Smalt og bredt Fordybelsesområderne kan dels være knyttet til en enkelt genre/modalitet – og kaldes smalle fordybelsesområder, dels være knyttet til et tema og indeholde flere genrer/modaliteter – og kaldes brede fordybelsesområder. Der skal altid være en overvægt af smalle fordybelsesområder. I ovenstående oversigt er nr. 1 og 4 eksempler på brede fordybelsesområder, og nr. 2 og 3 er eksempler på smalle fordybelsesområder.