Skriv dig frem – også til eksamen

Skriv dig- °frem

OGSA TIL EKSAMEN

Rebecca Natasha Albinus Sarah Nehammer

Dansklærerforeningens Forlag

Skriv dig frem°

- OGSA TIL EKSAMEN

Rebecca Natasha Albinus · Sarah Nehammer

Skriv dig frem°

- OGSA TIL EKSAMEN

Af Rebecca Natasha Albinus og Sarah Nehammer © Forfatterne og Dansklærerforeningens Forlag 2. udgave, 1. oplag, 2019 Afsnittet om eksamensgenrerne på htx og teknisk eux er udarbejdet af Claus Holst og Dorthe Hedegaard Mikkelsen.

Afsnittet om eksamensgenrerne på hhx og merkantil eux er udarbejdet af Christian Schumacher Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller i virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.

Forlagsredaktion: Lars Granild Danskfaglig konsulent: Kasper Lezuik Hansen Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Monna Hammershøy Blegvad Illustrationer: Simon Væth Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2019 Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme honorar i henhold til loven om ophavsret.

Skulle der mod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om der var indgået en aftale.

ISBN 978-87-7211-113-1 dansklf.dk

Tak til de mange elever på Gefion Gymnasium, der har været med til at prøve vores ufærdige materiale af, og som har ladet os bruge dele af deres opgaver som eksempler i denne bog. Tak, 2013h, 2014h, 2015h, 2016h, 2013y, 2014y og 2015d samt Margrete Henrichsen, Claes Birkemose Geisle og August Engell.

Tusind tak til vores kollega Stine Lund Jepsen for at afprøve materialet og komme med gode indspark. Og endelig en stor tak til vores kollega Kasper Lezuik Hansen for at læse manuskriptet igennem på lige præcis den venligt-kritiske måde, som var nødvendig.

INDHOLD

Indledning til læreren

5

KAPITEL 1: Skriv med stil Opgave 1: Godt skriftsprog – eventyr

9

Opgave 2: Detaljer og sammenhæng – 100 % perfekt Opgave 3: Sprogets rytme og flow - en kort, en lang Opgave 4: Sprogets nuancer – adjektiver med omtanke Opgave 5: Billedsprog og stilleje – bemærk bogstavrimet Opgave 6: Hensigtsmæssig kommunikation – en ordentlig undskyldning Opgave 7: Sproglige fejl – ukrudt i danskbedet Opgave 8: Stilistiske virkemidler – ost, vin og sukker Opgave 9: Talt og skrevet sprog – at lytte til stemmerne Opgave 10: Formelt og uformelt sprog – klagebreve Opgave 11: Retoriske og åbne spørgsmål – eller er vi?

Opgave 12: God argumentation – drop Pepsi Max og sociale medier Opgave 13: Passende sprog – så hold dog kæft Opgave 14: At skrive konkret – billedeksplosion Opgave 15: At skrive personligt – sprogets bankende hjerte

KAPITEL 2: De 7 snubletråde

11 12 14 17 19 21 23 25 28 29 31 33 36 39 41

45

Baggrundstekster 47 A. Beskrivelse uden analyse 48 Opgaver til snubletråd A 49 B. Indforstået behandling af teksten eller skribenten 51 Opgaver til snubletråd B 52 C. Manglende eller forkert brug af citater 53 Opgaver til snubletråd C 54 D. Manglende distance i form af holdninger og procesorientering 56 Opgaver til snubletråd D 57 E. Punktopstillinger og ensformighed 59 Opgaver til snubletråd E 60 F. Fusk og sjusk med kilder 62 Opgaver til snubletråd F 64 G. Generelle og vage formuleringer 66 Opgaver til snubletråd G 67 Gensyn med snubletrådene – repetition 69

KAPITEL 3: Fremstillingsformer

77

Baggrundstekster 1: Indledning 2: Resumé 3: Redegørelse 4: Analyse 5: Fortolkning 6: Vurdering 7: Diskussion 8: Argumentation 9: Refleksion 10: Metarefleksion 11: Perspektivering 12: Afslutning 13: Opgaven som helhed

79 84 88 91 94 99 104 108 113 118 123 125 131 135

KAPITEL 4: Skriv til eksamen

141

142 153 168 180

STX og HF HTX og teknisk EUX HHX og merkantil EUX Før du smutter …

KAPITEL 5: Synlig skriveproces

183

DEL 1: O mlagt skriftlighed og procesorienteret arbejde med kapitel 1, 2 og 3 DEL 2: Ret smart

185 193

Indledning til læreren

Vi har skrevet denne bog, fordi vi gerne vil gøre eleverne på de gym­ nasiale uddannelser til bedre skribenter. Overgangen fra folkeskolen rummer for manges vedkommende nogle udfordringer, som skal overkommes, før eleverne er klar til at skrive i de genrer, som de vil møde til skriftlig eksamen.

I første omgang gælder det om at stimulere skriveglæden og udvik­ lingslysten hos de fagligt stærke elever, mens de, der har et svagere fagligt udgangspunkt, opretholder modet, skrivelysten og troen på, at de kan blive bedre til at udtrykke sig på skrift.

Skriv dig frem – også til eksamen henvender sig derfor til undervisere og elever i dansk på de gymnasiale uddannelser.

Skrivning er identitetsarbejde Forskning i skriftlighed viser, at skrivning er et stykke identitetsar­ bejde for eleverne, og at det er meget personligt for dem at nedfælde deres tanker på papir, hvad enten de nyder det, eller det falder dem svært. Et forskningsprojekt i Faglighed og skriftlighed på SDU har pe­ get på, at det gymnasiale fokus på skriftlig eksamen ikke er hensigts­ mæssigt for elevernes skrivelyst, især ikke i grænselandet mellem to vidt forskellige skrivekulturer – folkeskolens og den gymnasiale ud­ dannelses. Ellen Krogh, som var leder af projektet, der blev afsluttet i 2015, foreslår “mere plads til undersøgende og afsøgende skrivning hvor usikkerhed er en faglig dyd og kundskab er skrivningens formål, også for eleverne”. Årsagen er, at denne mere eksperimenterende måde at skrive på skaber større engagement hos eleverne, og når de kan genkende deres egen stemme i en tekst, får de mere lyst til at skri­ ve. Samtidig er det et krav i læreplanen, at eleverne skal skrive korrekt og med formidlingsbevidsthed, og at deres bevidsthed om akademisk skrivning skal styrkes. Og så er der alt andet lige en eksamen, der ven­ ter på eleverne, og derfor bliver de nødt til undervejs i deres gymna­ siale uddannelse at træne skrivning i de fremstillingsformer, som det er meningen, de skal mestre ved slutningen af uddannelsesforløbet.

Overgangen fra folkeskolen I folkeskolen har eleverne typisk skrevet i genrer, hvor det personlige møde med teksten er i fokus. De er vant til, at det bliver værdsat, at de bruger egne erfaringer, følelser og sansninger i deres tekstarbejde. Ek­ samensgenrerne i folkeskolen er opinion (fx debatindlæg og klumme), fiktion (fx eventyr og novelle), refleksion (fx brev og erindring) og jour­ nalistik (fx nyhedsartikel og reportage). Med journalistik som undtagel­

5

se lægger disse genrer op til en forholdsvis personlig behandling af et emne, og de fremstillingsformer, som typisk anvendes i folkeskolen, er stort set ikke i spil i de gymnasiale eksamensgenrer, undtagen måske i essayet på STX og kronikken på HTX. Derfor er der en oplagt risiko for, at eleverne simpelthen træder forkert, i det øjeblik de sætter fod på en gymnasial uddannelse, og nogle af dem, der altid fik ros i folkeskolen, får det svært, fordi der nu bliver stillet nogle helt andre krav.

Hvis eleverne kan skrive kreativt og eksperimenterende, samtidig med at de får anvist en vej væk fra det personlige møde med et emne eller en tekst, bliver overgangen fra folkeskole til gymnasial uddannelse meget nemmere for eleverne. På den baggrund har vi bevidst fravalgt opgaver, hvor det personlige udgangspunkt får lov til at spille en rolle.

Faktisk arbejder vi omvendt: Vi træner eleverne i at argumentere for noget, de er uenige i, og når vi beder dem om at skrive om emner, der måske kunne blive personlige for dem, gør vi det tydeligt, hvordan de kan almengøre deres oplevelser og refleksioner, så de også bliver rele­ vante at læse for andre mennesker. På den måde styrker vi det faglige islæt, men sørger samtidig for, at opgaverne appellerer til elevernes kre­ ativitet, og at der er en forbindelse til stoffet, som eleverne kan mærke.

Synlig læring som grundlæggende princip Selvom mange lærere mener, det er elevernes udvikling og individuelle læring, der bør være i fokus, er eleverne ofte meget optagede af karakte­ rer. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (2016) viser, at elever på de treårige gymnasiale uddannelser ikke forstår, hvorfor de får den ene eller den anden karakter, og at de heller ikke ved, hvad de skal gøre for at opnå et bedre resultat. I rapporten opfordres lærerne til at synlig­ gøre de faglige mål, så eleverne bliver i stand til at svare på spørgsmå­ let: Hvad skal jeg lære, og hvordan ved jeg, hvornår jeg har lært det?

Især får eksamensgenrerne eleverne til at blive bange for at gøre noget forkert, og de vil gerne vide, hvad de helt præcist skal.

Derfor har vi lagt op til, at omdrejningspunkterne for elevernes skriftlige udvikling dels er den synlige bedømmelse i form af et fokusfelt til hver af opgaverne i kapitel 1 og 3 og dels den fremadrettede feedback i form af specifikke fokuspunkter, som vi har beskrevet mere dybtgående i anden del af kapitel 5. Hvis du arbejder på disse to fronter, hjælper du dine ele­ ver til at forstå, hvad du lægger vægt på, når du retter skriftlige opgaver, og det anviser en vej for dem, så de nemmere kan forstå, hvordan de bliver bedre til at skrive. Mange lærere arbejder allerede helt eller delvist på denne måde, men hvis det ikke gælder dig, får du nogle forslag til, hvordan det kan gøres. Det skal ikke forstås sådan, at gode karakterer er selve formålet med skriftlig dansk, men som lærere bør vi anerkende, at elevernes behov for synlige læringsmål og synlige bedømmelseskriterier er meget stort. Derfor rummer opgaverne i kapitel 2 og 3 desuden gode eksempler, der anskueliggør, hvordan en opgave kan løses.

6

Næste skridt (og uden for denne bogs rammer) er, at vi hver især for­ klarer eleverne, at fejl er dejlige og nødvendige, fordi det er dem, de lærer noget af.

Sådan bruger du bogen Det kan ikke lade sig gøre at undervise i skriftlig dansk uden at have en holdning til faget og dets didaktik, og vi er klar over, at det ikke er alle dansklærere, der deler vores grundlæggende tilgang. Vi håber, at alle alli­ gevel vil kunne finde nogle afsnit og opgaver, som er brugbare; stort set alle bogens opgaver kan stå alene, og du kan bare bruge dem, du synes er gode. Men det giver endnu bedre mening, hvis bogen fungerer som en grundbog, fordi vi begynder med små, isolerede skriveinstrukser og efter­ hånden stiller større og større krav til sprogbrug, argumentation, struktur og selvstændighed, så alle – det er i hvert fald vores mål – vil blive mar­ kant bedre til at formulere sig på skrift.

Vi vil gerne udvikle en legende og lystfuld tilgang til skrivearbejdet hos eleverne, og derfor er moderat kreative opgaver med fokus på sproglig korrekthed og formidlingsbevidsthed hjørnestenen i kapitel 1. Det betyder også, at elever, der elsker at skrive, men som måske endnu ikke er så analytisk velfunderede, får de samme succesoplevel­ ser i begyndelsen af 1. g, som de fik i folkeskolen. I de første par op­ gaver i kapitlet er det endda slet ikke meningen, at der skal kommen­ teres eller rettes på indholdet, men kun på formen. Det er en ekstra bonus, at eleverne oplever det som mindre intimiderende at modtage meget konkret feedback af teknisk art, end hvis de får kommentarer til det indhold, der gør dem skrøbelige. Der er et overskud af opgaver i dette kapitel – ingen kan nå dem alle sammen – og det er derfor op­ lagt at lade eleverne vælge mellem forskellige opgaver. Opgaveformu­ leringerne kan du lave om på ved fx at justere kravene til opgavens længde, eller du kan bruge andre tekster, der ligger bedre i forlængelse af din egen undervisning. De sidste to opgaver er især brugbare hen mod slutningen af uddannelsesforløbet eller som ekstra udfordring til de allerede velskrivende elever.

Vi vil kraftigt opfordre dig til at arbejde med snubletrådene i kapitel 2. De fleste elever dratter over mange af dem ved overgangen fra fol­ keskole til gymnasial uddannelse, og derfor er det en god idé at lære dem, hvordan de styrer udenom. Der er tale om nogle helt grund­ læggende fejl, som man ikke må begå, når man skriver akademisk, og som tydeligt viser, hvordan de gymnasiale skrivegenrer er anderledes end dem, eleverne kender fra folkeskolen. Vores erfaring er, at en systematisk inddragelse af snubletrådene i arbejdet med skriftlighed igennem hele uddannelsesforløbet medfører, at eleverne laver betyde­ ligt færre fejl af de typer, der gennemgås som snubletråde. Det giver plads til, at du i stedet kan koncentrere din feedback om sproglige fejl, manglende genreforståelse, eller hvad hver enkelt elev nu måtte

7

have brug for. Og så er det en god idé at tydeliggøre for eleverne, at det ikke kun er god skriftlig praksis at undgå snubletrådene i dansk­ faglig sammenhæng, men at de netop gælder i enhver form for arbej­ de med tekster i akademisk regi.

Kapitel 3 træner formidlingsbevidsthed og er koncentreret om de forskellige fremstillingsformer (bl.a. indledning, analyse, vurdering og diskussion) i forbindelse med behandling af henholdsvis fiktionsog faktatekster. De fleste af opgaverne kan bruges på alle gymnasiale uddannelser, og for at gøre bogen så bred som muligt i sit sigte vil vi lade det være op til dig at introducere dine elever til de relevante ek­ samensgenrer på den måde, du bedst kan lide. Kapitlet afsluttes med et afsnit om, hvordan man binder en opgave sammen.

Omdrejningspunktet for kapitel 4 er eksamensgenrerne på hhv. STX, HF, HTX, HHX og EUX. Gennemgangen kan gøres relativt kort, for­ di alle eksamensgenrerne er baseret på de fremstillingsformer, som blev nøje gennemgået i kapitel 3. Kapitlet giver et overblik over de forskellige opgavetyper og de særlige krav, der knytter sig til hver af dem. Der er visuelle oversigter over alle genrerne, så det bliver nemt for eleverne at slå op på en enkelt side og danne sig et overblik, hvad enten de skriver derhjemme eller i eksamenslokalet.

I kapitel 5 finder du først et idékatalog med helt konkrete anvis­ ninger til, hvordan du kan arbejde med omlagt skriftlighed, fx via processkrivning og vejledning i skrivefasen, og det kræver både for­ arbejde og en vis kontinuitet fra din side, hvis eleverne skal have det optimale udbytte. Der er dog mange muligheder med hensyn til tilrettelæggelsen af det skriftlige arbejde, og vi benytter os også af løsninger, som er mere overkommelige, og som ikke kræver, at man altid er supervelforberedt og struktureret. I kapitlets anden del er der forslag til, hvordan eleverne kan få større udbytte af rettelser og kommentarer, samtidig med at du nemmere kommer igennem rette­ arbejdet. Det er vores klare indtryk, at der er blevet mindre tid til at rette skriftlige opgaver, og vi håber derfor, at du kan bruge listen med snubletråde og den rettenøgle, der ligger på bogens hjemmeside, som et tidsbesparende kombinationsværktøj til at accelerere udviklingen af dine elevers skriftsprog.

God fornøjelse, og lad os høre, hvordan det går.

Rebecca Natasha Albinus og Sarah Nehammer, Gefion Gymnasium 2019 www.skrivdigfrem.dk

8

KAPITEL 1

Skriv med stil

1 Godt sprog giver resultater på bundlinjen, og genialt sprog ændrer verden. Men lad os starte et sted: ved det grundlæggende gode skrift­ sprog, som vil være din ven livet igennem og redde dig ud af mange problemer.

I dette kapitel udvikler du en større bevidsthed om, hvad godt sprog vil sige. Vi lover dig, at du nok skal komme til at bruge det, du lærer: når du søger job, når du vil gøre opmærksom på noget vigtigt eller alt for uretfærdigt, eller hvis sangen til din lillebrors konfirmation ikke skal blive for pinlig. Vi taler altså om helt basale sproglige kompeten­ cer, som der altid er brug for – overalt hvor der findes skrift.

Opgaverne i dette kapitel gør dig bl.a. bedre til: -- at udnytte sprogets muligheder, så dine tekster bliver mere nuance­ rede og varierede -- at kende forskel på skrift- og talesprog -- at anvende sproglige virkemidler på en hensigtsmæssig måde . Det gælder fx brugen af adjektiver, billedsprog og retoriske spørgsmål -- at blive mere opmærksom på dårligt og kedeligt sprog såvel som sprog, der kammer over -- at skabe sammenhæng og lave gode overgange i en tekst -- at redigere og læse korrektur -- at skrive med henblik på en bestemt modtager -- at analysere og vurdere en kommunikationssituation -- at skrive med en personlig stemme.

Til hver opgave hører et fokusfelt, som fortæller dig, hvad det er me­ ningen, du skal lære i netop denne opgave.

10

OPGAVE 1:

Godt skriftsprog – eventyr Forhåbentlig er du allerede i gang med at udvikle din egen personlige skrivestil – eller din egen stemme. Men der er helt sikkert plads til forbedringer … Derfor skal du i denne opgave særligt arbejde med det fortællende, spændende sprog.

Opgave -- Udfold eventyret nedenfor, så det bliver spændende at læse.

-- Alle de nævnte handlingselementer SKAL indgå.

-- Anvend skriftsprog, dvs. undgå slang, anglicismer og fyldord (fx “bare”, “jo”, “altså”, “så” osv.).

-- Udvælg mindst 3 typer af sproglige virkemidler, og brug dem bevidst i dit eventyr til at tilføre sproget nogle nuancer. Det kan fx være besjæling, adjektiver og allitterationer.

-- Giv eventyret en kreativ overskrift.

-- Til slut skal du i parentes skrive, hvilke virkemidler du har arbejdet med, hvor du har brugt dem, og hvordan du mener, de tilfører spro­ get ekstra nuancer.

FOKUSFELT

Omfang: 600-800 ord + parentesen med de stilistiske virkemidler Tidsforbrug: ca. 3 timer

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

- at benytte skriftsprog og undgå slang, anglicismer og fyldord - at bruge selvvalgte sproglige virkemidler - at forklare, hvordan brugen af bestemte typer sproglige virkemidler tilfører sproget ekstra nuancer

To børn bor ude i en skov.

En troldmand kommer og beder om deres hjælp.

De skal redde en prinsesse fra en drage.

De vil først ikke, men bliver lovet en stor belønning og tager afsted.

Da de kommer hen til dragen, fortæller troldmanden, at de skal lade sig spise af dragen, for så vil den falde i en dyb søvn.

Så kan troldmanden redde prinsessen, slå dragen ihjel og skære børnene ud af dragens mave.

Børnene er meget bange, men de gør, som troldmanden siger.

Alting går, som troldmanden har forudsagt.

Da prinsessen kommer tilbage til slottet, får børnene det halve kongerige som belønning.

11

SKRIV DIG FREM. SNUBL, REJS DIG, SKRIV DIG VIDERE. Skriv dig frem – også til eksamen er en grundbog i skriftlighed, der gør eleverne på de gymnasiale uddannelser til bedre skribenter, samtidig med at den klæder dem på til at mestre de danskfaglige eksamensgenrer. Fokus er på at stimulere skriveglæden og undgå, at eleverne falder over de mange snubletråde, der ligger i overgangen fra folkeskolen til gymnasiet.

Bogen rummer over 50 små og store opgaver, der kan laves individuelt eller i fællesskab – derhjemme eller på skolen. I begyndelsen drejer det sig om små, isolerede skriveinstrukser, og efterhånden stilles der større og større krav til sprogbrug, argumentation, struktur og selvstændighed, så alle vil blive markant bedre til at formulere sig på skrift.

Kapitel 1 fokuserer på at gøre eleverne bevidste om skriftsprogets mange nuancer og på at udvikle deres personlige stemme. Kapitel 2 indfører i de mest basale regler for formidlende og akademisk skrivning, og kapitel 3 gennemgår og træner de mange forskellige danskfaglige fremstillingsformer og giver råd til, hvordan man strukturerer en opgave. Med afsæt i kapitel 3 introducerer kapitel 4 dem for de danskfaglige eksamensgenrer på både STX, HTX, HHX og EUX. Kapitel 5 er henvendt til læreren og består af et idékatalog med konkrete anvisninger til, hvordan man med udgangspunkt i bogens opgaver kan arbejde synligt og procesorienteret med skriveundervisning, omlagt skriftlighed og feedback.