Uddrag fra "Stærk sagprosa". Forløbsbøgerne

Peter Heller Lützen Christina Matthiesen

Stærk sagprosa

– på tværs af tider og positioner

INTRO

MAGT, BETYDNING OG KVALITET 5

PEJLEMÆRKER FOR KVALITET 7

MØD TRE GODE KRITERIER 7

BLIV KLOGERE PÅ TEKSTERS KVALITET 8

RETORISKE BEGREBER OG EKSEMPLER 11

DEN RETORISKE SITUATION 11

APPELFORMERNE ETOS, PATOS, LOGOS 14

TEKSTENS STEMME OG BRUG AF STEMMER 18

BILLEDSPROG, FIGURER, HUMOR OG IRONI 22

LÆS, SKRIV, OG UNDERSØG 27

SOM LÆSER – KULTIVER DIT BLIK FOR TEKSTERS

KVALITET 27

SOM SKRIVER – FIND DINE EGNE FORBILLEDER, OG IMITÉR 28

SOM UNDERSØGER – TAG ANTROPOLOGENS

BRILLE PÅ! 29

ANTOLOGI

INSTITUTIONER 31

ANDERS LEGARTH SCHMIDT: “EMIL STOD

OPREJST I 72 TIMER I TRÆK, DA HAN BLEV

INDLAGT, MEN VIL GERNE LÆRE AT SIDDE NED”, POLITIKEN , 21.06.2020 33

MARIE NIELSEN: “INDTRYK FRA ET FÆNGSEL”, SOLIDARITET , 1921, UDDRAG 38

SOCIALITET 45

ÖZLEM CEKIC: “NÅR JEG FÅR EN HADEFULD

MAIL…”, EKSTRA BLADET , 31.10.2021 47

EMMA GAD: TAKT OG TONE , 1918, UDDRAG 49

NATUR 53

STEEN VIGGO JENSEN: “VORHERRES

KØKKENHAVE”, HUS FORBI NR. 39 , 2005 56

H.C. ØRSTED: “DET AANDELIGE I DET

LEGEMLIGE”, 1850, UDDRAG 59

KØN 61

EMMA HOLTEN: “SAMTYKKE”, FRIKTION , 01.09.2014 63

LUDVIG HOLBERG: “FORBEREEDELSE” TIL HISTORIERNE OM ZENOBIA OG CATHARINA

ALEXIEWNA, 1739, UDDRAG 68

LOV 73

“BEMÆRKNINGER TIL SAMTYKKELOVGIVNINGEN”, 2020, UDDRAG 75

JYSKE LOV , 1241, UDDRAG 78

Med denne bog præsenterer vi et udvalg af stærk sagprosa inden for fem temaer, der alle handler om tilbagevendende fælles anliggender i et samfund: institutioner, socialitet, natur, køn og lov.

Vi indleder bogen med en række pejlemærker for stærk sagprosa – for hvad er stærkt, og hvad er tekstkvalitet? Dernæst udfolder vi centrale retoriske begreber, et metasprog, der kan styrke elevens receptive og produktive arbejde med sagprosa – fra den retoriske situation til stemme og brug af stemmer. Alle begreber eksemplificeres gennem nedslag i bogens tekster.

Hvert tema – fra socialitet til natur – er bygget op omkring et tekstpar; en nyere tekst nær elevens erfaringshorisont og en ældre tekst, der sætter temaet, skrivemåder og skriftens betydning i perspektiv. Sammen understreger tekstparret kontekstuelle og æstetiske dimensioner af vores tekstkultur: Hvem kan skrive hvad? Hvordan? Og hvornår? Hvilken betydning har det?

Bogen henvender sig til ungdomsuddannelserne. På Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside ligger modulplaner, arbejdsspørgsmål og øvelser. For målet med bogen er selvfølgelig ikke kun at præsentere stærk sagprosa – målet er at gøre eleven til en stærk læser, skriver og undersøger af vores tekstkultur.

INTRO

MAGT, BETYDNING OG KVALITET

Hvilke tekster har magt? Hvilke tekster har gjort en forskel? Og hvilke tekster bliver ved med at være læseværdige på tværs af tider, fordi de er præget af mod, visdom eller en særlig elegant stil?

Vores mål med denne bog er at udvide dit blik på sagprosa. Og samtidig gøre dit blik skarpere. Sagprosa udgør en kolossalt stor del af vores tekstkultur. Vi er omgivet af sagprosa og producerer i dag mere sagprosa end nogensinde før, hvad enten det er korte debatindlæg på sociale medier skrevet af individer eller lange rapporter om verdens tilstand produceret af institutioner. Megen sagprosa har et specifikt formål – det kan være at løse et praktisk problem (for eksempel ved at instruere; sådan laver du gratis urtetobak), det kan være at præsentere viden inden for et særligt område (for eksempel ved at dokumentere; sådan er livet i et fængsel), eller det kan være at tage stilling til, hvordan vi bør forholde os til en given udfordring (for eksempel ved at argumentere; sådan bør du forholde dig til køn). En sagprosatekst kan med andre ord have stor betydning for både den enkelte læser og for et fællesskab. En sagprosatekst kan ændre vores holdninger og nogle gange også vores handlinger.

Indimellem er en sagprosatekst særligt stærk – det kan være i kraft af tekstens situation og timing og afsenderens position, og det kan være i kraft af skribentens emnebehandling og indsigt samt skriftens stil og evne til at engagere læseren. Sådanne tekster fortjener opmærksomhed. For det første

DEFINITION AF SAGPROSA

I bogen Hva er SAKPROSA definerer den norske professor Johan Tønnesson sagprosa som tekster, vi som modtagere har god grund til at opfatte som ”direkte ytringer om virkeligheden”. Tekstens situation signalerer altså til os, at teksten forholder sig til virkeligheden på en direkte måde. Det betyder ikke, at sagprosa er lig virkeligheden, men at sagprosateksten er indlejret i en konkret situation, som den dermed siger noget om.

EKSEMPLER PÅ SAGPROSA

Dagbøger, breve, SMS’er, håndbøger, essays, klummer, debatindlæg, borgerforslag, anmeldelser, reportager, nyheder, reklamer, togplaner, rapporter, forskningsartikler, fagbøger, leksikonopslag, lovtekster.

fordi vi kan lære af dem, når vi selv skal skrive en tekst. For det andet fordi sådanne tekster kan fortælle os noget vigtigt om vores samfund og tekst­

kultur: Hvilke temaer, spørgsmål og normer træder frem som vigtige? Og hvad kendetegner skrivemåden og skriftens betydning?

Vi præsenterer her et udvalg af stærk sagprosa inden for fem temaer, der alle handler om tilbagevendende fælles anliggender i et samfund: institutioner, socialitet, natur, køn og lov. Inden for hvert tema møder du en nyere tekst og en ældre tekst, så du kan sammenligne teksterne, herunder normerne, der beskrives, og skrivemåden. Men allerførst giver vi dig nogle pejlemærker for stærk sagprosa, så du og dine klassekammerater selv kan gå på opdagelse i vores tekstkultur og tage kvalificeret stilling til sagprosateksters kvalitet. Efter kapitlet om pejlemærker følger et kapitel om centrale retoriske begreber, der kan gøre både dit analytiske blik og din egen skrift skarpere. Vi forklarer og illustrerer begreberne gennem eksempler fra bogens tekster. På den måde møder du en flig af teksterne, inden du selv skal læse og arbejde videre med dem. Til sidst er der et kort kapitel om, hvordan du kan blive en stærk læser, skriver og undersøger af sagprosa. Husk, der er magt og kraft i de små sorte (læs: bogstaver).

ANTOLOGI

INSTITUTIONER

Stærk sagprosa kan give os viden om verdener, vi ikke selv har adgang til. Du kender det fra journalistiske reportager eller dokumentarer fra mere eller mindre lukkede miljøer som kostskoler, religiøse sekter, loger, organisationer og arbejdspladser eller fra dagbøger og andre personlige beretninger, der beskriver miljøer, vi ikke kender og ikke selv kan få adgang til. Vores samfund er blandt andet bygget op af institutioner som skoler, virksomheder, foreninger, politiske forsamlinger, hospitaler og fængsler. Nogle af dem er meget åbne, og vi kan gå direkte ind fra gaden og tage billeder eller tale med folk, mens andre er lukkede for offentligheden.

Men modige skribenter kan give os adgang til selv det mest lukkede ved at iagttage, nedskrive og præsentere indtryk, stemninger, fakta og viden om mennesker inde bag murene. Anders Legarth Schmidt modtog i 2020 den største danske journalistpris, Cavlingprisen, for sin reportageserie fra Glostrup Hospitals børne­ og ungdomspsykiatriske center. I serien giver han læserne indblik i børns og unges liv på et lukket psykiatrisk hospital. I teksten i dette tema møder du 15­årige Emil, som er indlagt, og vi får i starten at vide, at han står meget op og derfor har skader på fødderne. Men du får ikke at vide hvorfor. Journalisten er meget omhyggelig med at præsentere oplysningerne om Emil i et tempo og i en rækkefølge, som gør teksten spændende, og som giver os indblik i forskellige sider af Emils tilværelse. Ved ikke at give os alle informationer om Emil på en gang, lærer du Emil at kende, inden du kender hans baggrund, og som læsere får vi et nuanceret billede af både mennesket Emil og hans møde med forskellige institutioner. Nogle af de allervigtigste informationer får vi ikke fra ham selv, men indirekte via klassekammerater eller forældre, og efter endt læsning er der stadig meget, vi selv skal slutte os til. Det er med til at give teksten styrke.

Teksten er nøgtern og beskrivende, men holder også information tilbage og skifter flere gange retning gennem nogle indlagte retoriske spørgsmål. For eksempel spørger journalisten et sted “Hvorfor står Emil oprejst så meget?”, og senere spørger han “Hvorfor bliver nogle mennesker syge, mens andre går gennem livet med et lyst sind?” Skribenten stiller spørgsmål på læserens vegne og giver sig selv stikordet til at besvare dem. Det giver en god fremdrift og variation i teksten.

Anders Legarth Schmidt fremstiller et andet menneskes liv, mens Marie Nielsen bruger sig selv og sin egen indespærring som indgang til at fortælle en større historie om politisk kamp på hendes tid. Marie Nielsen (1875­

1951) var skolelærer, socialistisk agitator og redaktør af bladet Klassekampen. I 1918 blev hun fængslet af politiske grunde, og teksten er et uddrag af hendes dagbøger fra fængslet. Hun sad fængslet i et år, det første halve år i såkaldt varetægt, hvor hun ikke var dømt for noget. Hendes dagbøger blev bragt i seks kapitler i bladet Solidaritet i 1921 under titlen “Indtryk fra et Fængsel”.

Marie Nielsen gengiver sine iagttagelser i detaljer og beretter om intime forhold som personlig hygiejne og toiletbesøg, og hun ironiserer over og latterliggør selve institutionen, som hun slet ikke anerkender. Hun mener sig uskyldigt dømt og tager afstand fra hele systemet og vil vise, at det er hende, der er ‘ovenpå’. Hun forholder sig opmærksomt og kritisk til fængslets regler og rutiner. Hun har stor solidaritet og empati med sine medfanger, som typisk er yngre fattige kvinder med færre ressourcer end hende selv. Hun har forståelse for fangevogterne, som er uden uddannelse og også er i en udsat situation. Hun protesterer mod fængselsledelsen både gennem skriftlige klager og sultestrejker. Som du selv kan se i teksten, er det svært at holde modet oppe, når man er alene og indespærret, og Marie Nielsen kæmper ikke kun mod systemet, men også med sig selv.

Emil er indlagt, fordi han skal hjælpes og kan helbredes. Marie Nielsen er indsat, fordi hun skal straffes politisk, og man kan på ingen måde sammenligne en alvorligt syg dreng med en sultestrejkende indsat. Men der er alligevel ligheder i de måder, institutionen påvirker dem på, og i de måder de hver for sig overlever og bevarer personlig integritet. Det er også fælles for de to skæbner, at adgangen til verden udenfor spiller en vigtig rolle. For Emil er det den normale verden, hvor man kan spille fodbold og være sammen med sin familie, for Marie Nielsen er det en verden, hvor hun kan deltage i den politiske kamp sammen med sine meningsfæller. Deres savn er forskelligt, og de er indlagt og indespærret af vidt forskellige grunde, men begge tekster tematiserer helt naturligt forholdet mellem at være inde og ude af institutionen, og de giver os læsere udenfor mulighed for at kigge ind og blive klogere.

ARBEJD VIDERE MED TEMAET INSTITUTIONER

Du kan læse flere tekster om temaet og læse

Haifa Awad: “En læges dagbog, 3. dag”, Information, 2013.

Du kan også læse Anton Willemans

rejsedagbog fra Lesbos og øens to flygtningelejre, Kara Tepe og Moria fra 2015: Anton

Willeman: “Jeg står midt i en folkevandring skabt af borgerkrig”, Atlas, 2015. Endelig kan du se TV2’s dokumentar “Herlufsholms hemmeligheder”, 2022.

Christina Matthiesen arbejder med retorikkens uddannelsestradition, skrivning og skrivepædagogik. Matthiesen er interesseret i nordisk sagprosa i relation til demokrati, kultur og skole, men har også selv udgivet skønlitteratur – både romaner og digte.

Peter Heller Lützen er specialkonsulent hos Nationalt Videncenter for Læsning og arbejder med læsning, skrivning og sproglige aspekter af uddannelse i grundskole og ungdomsuddannelse. Han har skrevet en række bøger om sprog, medier og litteratur.

Stærk sagprosa er tekster, der er betydningsfulde – for vores tekstkultur og for os, der læser teksterne. De forsøger at gøre en forskel, og de er godt skrevet og bliver ved med at være læseværdige på tværs af tider, fordi de afspejler mod, klogskab og kreativitet. Stærk sagprosa giver os indsigt, sætter ting i perspektiv og får os til at genoverveje verden, som vi troede, vi kendte den.

Denne bog præsenterer sagprosa fra meget forskellige skribenter med lige så forskellige udfordringer og retoriske strategier. Teksterne dækker parvis tilbagevendende aktuelle temaer som køn, natur, socialitet, institutioner og lov. Bogen introducerer desuden en række pejlemærker for tekstkvalitet og giver et overblik over relevante retoriske begreber, der kan skærpe vores blik, når vi læser, skriver og undersøger sagprosa.

Stærk sagprosa på tværs af tider og positioner er en del af serien

Forløbsbøgerne henvendt til ungdomsuddannelserne. Det er korte bøger med fokus på enten litteratur, sprog eller medier – eller på alle tre. Stærk sagprosa på tværs af tider og positioner har især fokus på sprog. Forløbsbøgerne kan læses af alle interesserede, idet det didaktiske er adskilt og ligger som forløbsbeskrivelse på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside.