Uddrag fra "Stjerneskud 3. Vejledning (NY UDGAVE)" by Dansklærerforeningens Forlag

Grete Wiemann Borregaard

har fokus på funktionel grammatik og lader eleverne læse, skrive og stave i sammenhæng. Elevernes glæde ved skriftsproget styrkes, og deres ordforråd udvides. I materialet møder de mange forskellige genrer og fremstillingsformer. indeholder emner som fx forvekslingsvokaler, sætninger og kronologisk orden samt tekster og skriveøvelser inden for forskellige tekstkategorier. kan købes som e-bog. Denne vejledning indeholder en teoretisk introduktion til skriveog læseundervisning, en side for side-vejledning til arbejdsbogen og kopiark.

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Omslag til LV 3+4.indd 1

29/09/2020 10.00

Grete Wiemann Borregaard

DANSKLÃ&#x2020;RERFORENINGENS FORLAG

V ejledning Af Grete Wiemann Borregaard © Dansklærerforeningens Forlag 2020 1. udgave, 1. oplag 2020 Forlagsredaktion: Anne Fægteborg Grafisk tilrettelæggelse: Grethe Bruun og Nina Hagen Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. ISBN 978-87-7211-142-1 Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2020 dansklf.dk

INDHOLD 4

Indledning

5 TEORETISK DEL

6 9 13 14 15 17 18 19 23 26 29 31 32

Skrivefærdighed og skriveform Stavning Vokaler Konsonanter Ordforråd Sætninger Ordklasser Fortællegrammatik Tekstkategorier, fremstillingsformer og genrer Respons og korrekturlæsning It Præsentation og evaluering Fælles Mål

33 SIDE FOR SIDE-VEJLEDNING 84

Litteratur

85 KOPIARK

INDLEDNING

Stjerneskud arbejder funktionelt med grammatik og stavning og har som overordnet mål at udvikle og styrke elevernes evne til og glæde ved at udtrykke sig i skriftsproget – på det personlige plan og i samspillet med andre. Hovedvægten i Stjerneskud ligger på den skriftlige fremstilling, men hensigten er at integrere læsning, skrivning, grammatik og stavning. Det værdifulde samspil mellem disse områder kan gå tabt eller få mindre effekt, hvis de skilles ad i undervisningen. Læsning og skriftlig fremstilling, herunder grammatik og stavning, hænger nemlig sammen og udvikler og støtter hinanden gensidigt, hvilket også nyere forskning underbygger (Korsgaard, Vitger og Hannibal, 2019; Frost, 2002; Björk og Liberg, 1999). Ved at skrive udvikles og styrkes elevernes kendskab til bogstaverne, hvilket giver bedre forudsætninger for at læse. Gennem læsningen møder eleverne ordbilleder, tegnsætning og sætningskonstruktioner, der senere kan anvendes i skrivningen. Og ved at læse møder eleverne også forskellige genrer, som kan danne udgangspunkt for elevernes egen skrivning. Langt de fleste opgaver i arbejdsbogen lægger op til, at de skal kunne anvendes igen og igen med brug af andre ord eller nye idéoplæg. Skriveog staveopgaverne bør tages op i forskellige sammenhænge i den daglige undervisning og gerne med stigende krav til eleverne (spiralprincippet). Det faglige stof optræder fra klassetrin til klassetrin i nye sammenhænge og i mere og mere nuanceret form, så der på den måde bygges videre på de færdigheder og den viden, som eleverne efterhånden tilegner sig. I de enkelte arbejdsbøger er skriftlig fremstilling, grammatik og stavning tænkt sammen på en sådan måde, at læreren ikke behøver at anskaffe sig yderligere træningshæfter. Stjerneskud 3 består af: • En arbejdsbog med mange skriveøvelser inden for forskellige tekstkategorier samt emner som fx lydfølgeregler, træning af ordforråd, sætninger, tegnsætning og respons. • En vejledning med en teoretisk introduktion til skriveundervisningen, en side for side-vejledning til arbejdsbogen samt kopiark. • Arbejdsbogen som e-bog. • Tæt på sætninger. En kasse med 128 ordkort (navneord, udsagnsord, tillægsord og andre småord), som lægger op til, at eleverne på forskellige måder skal lege med sætninger.

TEORETISK DEL

SKRIVEFÆRDIGHED OG SKRIVEFORM

At skrive er en vej til at organisere tanker og viden, men det kræver mange delfærdigheder at kunne udtrykke sig i skriftsproget. Eleven skal have sproglige færdigheder på mange niveauer, lige fra bogstavkendskab over viden om sætningsopbygning til indholdsforståelse og genrekendskab. Også en god finmotorik er væsentlig. Læsning og skrivning støtter forskellige sider af skriftsprogstilegnelsen. Begge færdigheder kræver rigeligt med undervisningstid, for man bliver kun god til at læse og skrive ved at gøre det i praksis. Men hvor meget skal de to områder fylde i undervisningen? I de senere år har der været meget fokus på læsning og på, at eleverne helst skal læse hver dag. Heri er de fleste lærere nok enige, men hvor mange sætter samme mål for skrivningen? Et godt råd er at lade skrivningen få så god plads som muligt, for elever lærer rigtig meget ved selv at producere tekster, fordi læsning og skrivning støtter hinanden. Dette understøttes også af dansk skriveforskning, der peger på, at der ikke foregår nok skrivning i skolen (Brok, Bjerregaard og Korsgaard, 2019). Også international skriveforskning fremhæver det vigtige i, at eleverne skriver meget, og giver endvidere en række anbefalinger til, hvordan elevers skrivekompetence kan fremmes gennem undervisningen (Graham m.fl., 2012): 1. Sæt tid af til, at eleverne skriver hver dag. 2. Undervis eleverne i skriveprocessen og i at skrive med mange formål. 3. Undervis eleverne, så de bliver flydende i deres håndskrivning, stav ning, sætningskonstruktion, tastaturskrivning og tekstbehandling. 4. Skab engagerende skrivefællesskaber i klassen. Norsk skriveforskning peger på seks funktionelle formål ved skrivning, som eleverne bør styrkes i at kende og kunne fremstille tekster ud fra (se Brok m.fl., 2015). Formålene med at skrive kan være: 1. at skrive for at påvirke 2. at udveksle information og holde kontakt 3. at reflektere og selvkommunikere 4. at lagre og organisere viden 5. at vidensudvikle 6. at konstruere og digte fantasiverdener eller andre virtuelle universer. Det anbefales, at elever kommer rundt om disse seks grundlæggende skriveformål i skolen. Som lærer må man derfor reflektere over, hvorfor en skriveopgave sættes i gang, og hvordan formålet eller formålene kan blive tydelige for eleverne. Elever motiveres og engageres bedre i opga-

ven, når de kender formålet med skrivningen, og når de støttes i, hvordan de kan opnå dette.

Tanketekster og supertekster

Når elever i 3. klasse bevæger sig mod en mere korrekt retskrivning, kan det være en stor fordel, hvis de vænnes til, at der til forskellige typer tekster er knyttet forskellige krav. Netop i denne periode stilles der rigtig mange krav, og det kan være værdifuldt og opleves som en lettelse for eleven, hvis det indimellem er legalt at slappe af i forhold til fx stavningen. Man kan fx skelne mellem tanketekster og supertekster: Skriveform

Formål med skrivningen

Skrivestil

tænkeskrivning, at udforske/reflektere for eleder fører til tanke- vens egen skyld (processen er vigtig) tekster

personlig/eksperimenterende

færdigskrivning, at kommunikere med andre/ der fører til super- præsentere det, man har lært tekster (både proces og produkt er vigtige)

redigeret og rettet for fejl med respons undervejs

Oversigten er inspireret af Dysthe, 1998.

Om man ønsker at bruge betegnelserne tanketekster og supertekster eller selv kan finde på mere velegnede, er underordnet. Det væsentlige er, at der skelnes mellem tekster, der er redigerede og rettede (supertekster), og tekster, der ikke behøver at være formelt korrekte (tanketekster). Der kan opfordres til at skrive tanketekster, hvis klassen fx skal eksperimentere med forskellige typer indledninger eller lege med sanseord. I en sådan sammenhæng har det ikke stor betydning, om der er glemt et punktum, om skriften er lidt sjusket, eller om ord er stavet forkert. Faktisk viser en engelsk undersøgelse, at elever, der i en længere periode fik lov til at skrive rigtig meget og uden nogen form for staveundervisning eller krav til retskrivningen, alligevel hævede deres staveniveau (O’Sullivan og Thomas, 2007). I andre tilfælde er det til gengæld vigtigt, at der stilles krav. Eleverne skal vide, at når der er tale om supertekster, skal de gøre sig umage. Det betyder ikke, at en tekst fra en 3.-klasse forventes at være 100 % korrekt, men den skal være så god som muligt set i relation til den pågældende elevs skriveudvikling.

Når der i en supertekst stilles ekstra krav til tekstens formside, er det vigtigt, at eleverne kan se et formål hermed. De skriftlige arbejder skal derfor bruges til noget: Der skal være en modtager. Det kan være, at teksterne skal indgå i en samling med andre fortællinger, at de skal med hjem for at blive læst op for forældre eller bedsteforældre, at de skal placeres på klassens opslagstavle, udstilles på biblioteket, offentliggøres på skolens intranet eller andet.

Om at låne idéer fra hinanden Et problem, der ofte dukker op i skriveundervisningen, er, om det er o.k. at låne idéer fra hinanden. Ofte oplever man i klassen stor forargelse, hvis en elev har ”hugget” en idé. Det kan være fra en anden elev eller fx fra en bog eller en tegnefilm. I sådanne tilfælde er det vigtigt at tale med eleverne om, at det er helt i orden at låne idéer fra hinanden. Her kan det være på sin plads at fortælle, at også store forfattere låner fra hinanden, fx har H.C. Andersen i flere tilfælde hentet inspiration i andre eventyr. For svage elever kan det være en hjælp at lægge sig tæt op ad andres historier, så en jævnlig snak om, at dette er o.k., vil være en god investering.

SIDE FOR SIDE-VEJLEDNING

I Stjerneskud 3 findes der nederst på hver side et Til læreren-felt. Her omtales kort, hvordan opgaverne tænkes anvendt i den aktuelle undervisningssituation. I side for side-vejledningen uddybes disse forslag, og efterfølgende er der forslag til supplerende aktiviteter. Det anbefales, at alle opgaver evalueres, når eleverne er færdige med at skrive. Det kan gøres fælles i klassen, to og to eller i mindre grupper. Når der evalueres fælles i klassen, er det kun læreren og de elever, der spørges, der får lejlighed til at sige noget. Ved at gøre det to og to eller i mindre grupper får eleverne mulighed for at sætte ord på det, de har tænkt og skrevet. Det anbefales, at klassen skriver så meget som muligt, helst hver dag og gerne sammenhængende tekster. Men klasselokalet kan fx også nogle dage indrettes som en redaktion, der producerer en avis med interviews, annoncer, portrætter af ”kendte” personer, anmeldelser af bøger, musik og film mv. Man kan også lave en aftale med skolebibliotekaren og i en kort periode koncentrere sig om at skrive anmeldelser, der efterfølgende hænges op på biblioteket.

Side 4-7

SKRIV FORSKELLIGE ORD

Læs teksten sammen i klassen, og tal om indholdet. Spørg eleverne, hvad en bogorm mon er (en person, der læser mange bøger). Tal om, hvad der kan være forklaringen på, at ormen i teksten ikke kan lide bogstaverne c, q, w, z og x (måske, fordi disse bogstaver ”stjæler” lyden fra andre bogstaver, eller fordi bogormen aldrig bliver mæt, da de optræder så sjældent). Spørg, om bogorme findes i virkeligheden. Fortæl, at der findes smådyr, som gnaver i bøger, fx sølvfisk og borebillelarver. Der findes også nogle kortvingede eller vingeløse arter, der kaldes boglus, og som lever af gammelt papir. Tal evt. om, at ord som bogorm læses i overført betydning. Spørg eleverne, om de kender andre af den slags ord, fx læsehest og drillepind. Læs sammen faktaboksen, og spørg, hvad der kan være forklaringen på, at man ikke ved nøjagtigt, hvor mange danske ord der findes. Tal evt. også om, at vi låner ord fra andre lande, og opfordr eleverne til at komme med eksempler.

Repetér, hvilke ord bogormen kan lide, og lad eleverne komme med forslag til ord, de hver for sig synes godt om. Det kan fx være ord som

mor og fred, men også ord, der lyder godt, ord, der får én til at tænke på noget lækkert, eller ord, der kan forbindes med den enkeltes interesser. Fx kan en fodboldinteresseret synes, at boldøje er et godt ord. Der er frit spil. Opfordr eleverne til at finde mindst ti ord. Sig evt., at korrekt stavning ikke har betydning her, så eleverne ikke bremses i deres kreativitet ved at skulle tænke herpå.

Bed eleverne skrive ord, de ikke synes om. Her kan det igen handle om ordets betydning, fx krig, om det er svært at stave eller andet. Afslut både opgave 2 og 3 med at lade eleverne give eksempler på valgte ord – enten fælles i klassen eller i grupper.

Hvis der findes et sæt ordbøger i klassen, kan det være en god anledning til at præsentere denne type opslagsværk. Fortæl, at ordene i en ordbog er ordnet alfabetisk, og forklar, hvilke oplysninger ordbogen giver om fx ordklasser og bøjningsformer. Hvis der ikke er ordbøger til rådighed, kan eleverne evt. opfordres til at bladre i Stjerneskud 3 og finde ord her. Sig til eleverne, at der er frit spil mht. ordvalg. Det kan være korte ord, lange ord, ord med stort bogstav, navneord, udsagnsord, tillægsord, ord, der står på samme side, ord, der står på hver anden side osv. I denne opgave skal ordene staves korrekt, da eleverne har mulighed for at tjekke stavningen. Afslut med, at eleverne to og to fortæller hinanden om begrundelsen for valget.

Tal om, hvilke ord der fx kan skrives i de tre rubrikker. Der er allerede tre eksempler på bilord. Lad evt. eleverne arbejde sammen to og to, og opfordr dem til at skrive både navneord, udsagnsord og tillægsord. Repetér kort de tre ordklasser, der skal bruges igen på side 7. Sig evt., at stavningen ikke er det vigtigste her, men i stedet at eleverne finder relevante ord. Opfordr dem til at komme med forslag til drømmeord (det kan være ord, der knytter sig til søvn, eller noget, eleverne drømmer om/ ønsker sig), og tal om mulige madord, som de fleste vil kunne finde mange eksempler på. Foreslå fx, at eleverne skriver mindst seks ord i hver ramme. Der er god mulighed for at differentiere, så nogle kan skrive to ord, mens andre skriver så mange som muligt.

Differentiér evt. ved, at nogle elever skriver alle ord fra side 6 ud for de rigtige ordklasser, mens andre nøjes med at skrive ét eksempel.

Tal om begreberne positive og negative ord ud fra faktaboksene, og lad evt. eleverne komme med eksempler.

Tal om faktaboksen. Spørg evt. eleverne, om de kan gætte/tænke sig til, hvorfor det hedder antonymer (anti betyder imod på græsk, og onoma betyder navn). Skriv ordene varm, op, ung, nat, glat og lys på tavlen, og opfordr klassen til at komme med forslag til antonymer hertil. Lad herefter eleverne finde antonymer til nogle af deres ord på side 6.

Supplerende aktiviteter Gæt et ord En elev vælger enten et bilord, et drømmeord eller et madord. Han/ hun sætter sig foran klassen. De andre elever skal gætte ordet ved at stille 20 spørgsmål, som kun må besvares med ja eller nej. Eleven afslutter med at skrive ordet på tavlen. Legen fortsætter med, at en anden (fx eleven, der gættede rigtigt) vælger et nyt ord fra én af de tre ordgrupper. Variation: Stil evt. krav om, at ordet tilhører en bestemt ordklasse. Sig et navneord, et udsagnsord eller et tillægsord Repetér de tre ordklassers kendetegn, inden legen begynder. Bed eleverne sætte sig eller stå i en rundkreds. Sig fx: ”Ludvig, sig et navneord!” og giv en bold til Ludvig. Kan Ludvig ikke finde på et navneord, siger han pas. Han giver så bolden videre til en anden elev og stiller en ny opgave, fx: ”Tea, sig et tillægsord!” Alle opgaver skal gå ud på at sige enten et navneord, et udsagnsord eller et tillægsord. Variation: Supplér opgaven med en bøjningsform, fx: ”Sig et udsagnsord i datid.” Tipskupon Uddel kopiark 1, og spørg eleverne, om de kan forklare, hvad en tipskupon er. Bed dem skrive navneord, udsagnsord og tillægsord i de tomme kasser øverst på arket. Læs så de 13 ord langsomt højt ét ad gangen, og bed eleverne skrive ordet i den første rubrik, hvis det er et navneord, i den anden, hvis det er et udsagnsord, og i den sidste rubrik, hvis det er et tillægsord. Lav evt. første ord sammen i klassen.

stavede, hus, skrev, sød, træt, lagde, abe, sagde, ung, skole, lille, gik, hund

Læs til sidst ordene op i rigtig rækkefølge. Alternativt kan kuponen læses op som en rigtig tipskupon: X 1 X 2 2 X 1 X 2 1 2 X 1. Lad evt. efterfølgende eleverne to og to selv finde på ord til en tipskupon, der kan afprøves i klassen. Antonymer Uddel følgende ord til eleverne: klog, let, langsom, lys, rolig, venlig, hård, stinke, stor, flittig, ung, sjov, stærk, meget – eller skriv ordene på tavlen (det gør ikke noget, at ord går igen). Bed hver elev skrive sit ord på en lap papir. Eleverne går nu rundt i klassen. A stiller sig over for B, der skal foreslå et antonym til A’s ord. Bagefter bytter A og B roller, og til sidst finder de nye makkere.

Side 8-12

SKRIV ORDFORKLARINGER

Læs teksten sammen i klassen, så alle elever er klar over indholdet. Oplysningen om det længst målte hår stammer fra Guinness World Records 2020. Tal om teksten, og spørg, om der i de to tekster er noget, eleverne undrer sig over, er overraskede over, eller har spørgsmål til. Find evt. ud af, hvem i klassen der har det længste hår, det korteste hår, hvilke hårfarver der findes osv. Spørg, hvorfor langt hår kan være noget betydningsfuldt. Fortæl evt. myten om Samson, som findes i Bibelen. Her omtales Samson for sine vældige kræfter, og særligt kendt er historien om Samson og filisterkvinden Dalila:

Samson og Dalila Senere blev han forelsket i en kvinde, der boede i Sorekdalen. Hun hed Dalila. Filisterfyrsterne kom op til hende og sagde: ”Du skal lokke ham til at røbe, hvor han har sine vældige kræfter fra, og hvordan vi kan få magten over ham, så vi kan binde ham og uskadeliggøre ham. Så vil vi hver give dig elleve hundrede sekel sølv.” Dalila sagde til Samson: ”Fortæl mig, hvor du har dine vældige kræfter fra, og hvordan man kan binde dig og uskadeliggøre dig.” Samson svarede: ”Hvis man binder mig med syv friske sener, som endnu ikke er tørre, bliver jeg svag som ethvert andet menneske.” Så bragte filisterfyrsterne hende syv friske sener, som endnu ikke var tørre, og dem bandt hun ham med. Samtidig lå der folk på lur i kammeret hos hende. Så sagde hun til ham: ”Filistrene er over dig, Samson!” Men han sprængte senerne, som om det var snore af blår, der var kommet for nær til ild, og hvor han havde sine kræfter fra, fik ingen at vide. Dalila sagde til Samson: ”Du har jo narret mig og løjet for mig. Fortæl mig nu, hvordan man kan binde dig.” Han svarede: ”Hvis man binder mig stramt med nye reb, som aldrig før har været brugt, bliver jeg svag som ethvert andet menneske.” Så tog Dalila nogle nye reb og bandt ham, og hun sagde til ham: ”Filistrene er over dig, Samson!” Samtidig lå der folk på lur i kammeret. Men han sprængte rebene om sine arme, som om det var tråd. Dalila sagde til Samson: ”Du narrer mig stadigvæk og lyver for mig. Fortæl mig nu, hvordan man kan binde dig.” Han svarede: ”Hvis du væver mine syv hårfletninger sammen med trenden og fæstner dem til væggen med pløkken, bliver jeg svag som ethvert andet menne-

ske.” Så dyssede hun ham i søvn og vævede hans syv hårfletninger sammen med trenden og fæstnede dem til væggen med pløkken, og så sagde hun til ham: ”Filistrene er over dig, Samson!” Han vågnede og rev både pløkken og trenden ud. Hun sagde til ham: ”Hvordan kan du sige, at du elsker mig, når du ikke har tillid til mig. Nu har du narret mig tre gange og ikke fortalt mig, hvor du har dine vældige kræfter fra.” Sådan pinte og plagede hun ham hver dag med sine ord, så han til sidst blev dødtræt og fortalte hende sandheden: ”Der er aldrig kommet en ragekniv på mit hoved, for jeg har lige fra moders liv været en Guds nasiræer,” sagde han. ”Hvis mit hår bliver skåret af, mister jeg mine kræfter og bliver svag som ethvert andet menneske.” Dalila var nu klar over, at han havde fortalt hende sandheden, og hun sendte bud efter filisterfyrsterne og sagde: ”Kom, for denne gang har han fortalt mig sandheden.” Filisterfyrsterne kom op til hende, og de havde pengene med. Hun dyssede ham i søvn i sit skød, og hun tilkaldte en mand, som skar hans syv hårfletninger af. Fra da af var han uskadeliggjort og havde mistet sine kræfter. Så sagde hun: ”Filistrene er over dig, Samson!” Han vågnede og tænkte: ”Jeg skal nok slippe fra det og ryste mig fri ligesom de andre gange.” Han vidste nemlig ikke, at Herren havde forladt ham. Men filistrene greb ham og stak øjnene ud på ham og førte ham ned til Gaza, hvor de lagde ham i lænker, og i fængslet blev han sat til at dreje kværnen. Men hans hår, der var blevet skåret af, begyndte at vokse ud igen. (Bibelen, Dommerbogen, kapitel 13-16)

Tal om, hvorfor det er vigtigt at kende og forstå mange ord, når man skal læse og skrive tekster. Lad eleverne alene eller to og to skrive forklaringer til de seks ord. Maskine kan evt. laves fælles som et eksempel (Fx En maskine er et apparat/en ting, der kan udføre noget arbejde). Afslut med, at eleverne to og to, i grupper eller fælles i klassen læser deres forklaringer og sætninger højt for hinanden. Elever, der er hurtigt færdige, kan evt. skrive en forklaring til et andet ord i teksterne på side 8. Se aktiviteten Gæt en forklaring.

Bed eleverne hver for sig eller to og to skrive de rigtige ord i boblerne (lunger, muskler, hjerne, hjerte, nyrer) og derefter trække streg fra ordet til de rigtige steder på kroppen. Bed dem derefter skrive så mange ord for andre dele af kroppen som muligt (hud, hår, tarme, ben osv.) på de rette placeringer. Tal i klassen om, hvad eleverne har fundet frem til, og skriv gerne ordene på tavlen. Hvem fandt flest kropsdele, organer m.m.?

Grete Wiemann Borregaard

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Omslag til LV 3+4.indd 1

29/09/2020 10.00