Superstrenge – Naturvidenskabelig dansk lyrik by Dansklærerforeningens Forlag

LARS GREEN DALL

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Lars Green Dall (f. 1975), cand.mag. i dansk og biologi; tidligere udgivelser: Ormehuller (2015), At fortælle Svend Åge Madsen (2009, red.) og Madsens meditationer (2008); medstifter af Poesiplakater.dk – dansk poesi i stort og smukt format.

I Superstrenge præsenteres fem forskellige kategorier, hvori de naturvidenskabelige digte synes at falde: EVOLUTION, KLIMA & KLODE, KOSMOS, VIDENSKABSMANDEN og TEKNOLOGI. Disse kategorier giver på tværs af litteraturhistorien mulighed for at samlæse og perspektivere digte inden for samme naturvidenskabelige motivsfære. At læse naturvidenskabelig lyrik gør os klogere såvel på lyrikkens som på naturvidenskabens væsen. Der sker noget med lyrikken, når den griber ud efter naturvidenskaben, og der sker noget med naturvidenskaben, når den må se sig grebet af lyrikken. Superstrenge tilbyder anderledes oplevelser med litteratur og litteraturhistorie, naturvidenskab og naturvidenskabshistorie – og alt sammen set fra superstrengenes, de naturvidenskabelige digtes, perspektiv.

Kontakt: larsgreendall@hotmail.com

Superstrenge henvender sig til elever, studerende, undervisere og almindeligt interesserede læsere med hang til lyrik og/eller naturvidenskab.

SUPERSTRENGE

ORMEHULLER – ESSAYS

ORMEHULLER – NATURVIDENSKAB I DANSK

ORMEHULLER NATURVIDENSKAB I DANSK

Superstrenge – naturvidenskabelig dansk lyrik rummer et stort og varieret udvalg af naturvidenskabelig dansk lyrik: 75 digte skrevet af 32 danske forfattere i perioden 1573-2015. Der er tale om digte, hvor naturvidenskabelige motiver, teorier, aktører og tankemønstre spiller en særlig rolle.

LARS GREEN DALL

I Ormehuller (2015) præsenteres en lang række naturvidenskabeligt tonede danskfaglige forløb og tværfaglige samspil – og undervejs bringes både danskfagets litterære, sproglige og mediemæssige dimension i spil. Bogen rummer desuden en omfattende bibliografi over naturvidenskabelig dansk skønlitteratur samt ti essays skrevet af ni danske forfattere og en dansk naturvidenskabsmand om inspiration og påvirkninger på tværs af litteratur og naturvidenskab.

LARS GREEN DALL

SUPER STRENGE NATURVIDENSKABELIG DANSK

LYRIK

Tycho Brahe Carsten Hauch Johan Ludvig Heiberg Jens Baggesen Adam Oehlenschläger H.C. Andersen Steen Steensen Blicher J.P. Jacobsen Jens Christian Hostrup Karl Gjellerup Sophus Claussen Thøger Larsen Johannes V. Jensen Piet Hein Per Kirkeby Thorkild Bjørnvig Per Højholt Inger Christensen Marianne Larsen Klaus Høeck Dan Turèll Christian Graugaard Klaus Rifbjerg Morten Søndergaard Jens Blendstrup Peter Laugesen Anders Vægter Nielsen Lars Skinnebach Amalie Smith Birgitte Krogsbøll Theis Ørntoft Liv Sejrbo Lidegaard

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG Dansklærer_Superstrenge_omslag_til tryk.indd All Pages

02/02/2018 14.50

LARS GREEN DALL

SUPERSTRENGE NATURVIDENSKABELIG DANSK LYRIK

DANSKLÃ&#x2020;RERFORENINGENS FORLAG

Indhold

Forord 6

1 Strengene slås an – introduktion og inspiration

Kategori: EVOLUTION 16 Kategori: KLIMA & KLODE 22 Kategori: KOSMOS 30 Kategori: VIDENSKABSMANDEN 36 Kategori: TEKNOLOGI 44 Flere strengelege 50

Superstrenge – et udvalg af naturvidenskabelig dansk lyrik 1573-2015 53 Tycho Brahe: Om Urania (1573) 54 Carsten Hauch: Naturforskeren (1819) 62 Johan Ludvig Heiberg: Tycho Brahes Farvel (1819) 64 Jens Baggesen: Som Venus, Mercurius, Mars og vor Jord (1826) 66 Adam Oehlenschläger: Natur! du af din Fylde skienker (uddrag) (1829) 70 H.C. Andersen: Sang ved de skandinaviske Naturforskeres sidste Möde d. 9. Juli 1840 (1840) 71 Carsten Hauch: Ved det skandinaviske Naturforskermøde 1840 (1840) 73 Steen Steensen Blicher: Tygge Brahe (1847) 75 H.C. Andersen: Da Tanke Lynet udsprang fra Din Pande (1856) 79 Carsten Hauch: Sang ved Naturforskermødet i Kjøbenhavn, i Sommeren 1860 (1861) 80 J.P. Jacobsen: Stemninger I (1871) 82 Jens Christian Hostrup: En naturforskers stamtavle (1872) 83 H.C. Andersen: Til H. C. Ørsted (1879) 85 Karl Gjellerup: Poeten og Døden (1881) 86 Karl Gjellerup: Alle Dyre-Genierne (1882) 96 Sophus Claussen: Perspektiver (1912) 100

Thøger Larsen: H.C. Ørsted (1920) 102 Thøger Larsen: Da jeg hørte den lærde Astronom (1923) 103 Johannes V. Jensen: Charles Darwin (1926) 104 Johannes V. Jensen: Forhistoriske Dyr (1937) 106 Johannes V. Jensen: Jorden og Lyset (1937) 109 Piet Hein: Albert Einstein (1941) 113 Piet Hein: Niels Bohr (1941) 115 Piet Hein: O videnskab (1951) 117 Piet Hein: Det videnskabelige manifest (1954) 118 Piet Hein: Ørsteds hus (1954) 119 Piet Hein: Ild af vand (1955) 125 Piet Hein: Evighedsmønstret (1957) 126 Piet Hein: Prometheus’ væld (1957) 127 Piet Hein: Radiologos (1957) 129 Piet Hein: Charles Darwin (1958) 132 Piet Hein: Sapiens og Psyke (1960) 133 Per Kirkeby: De uddøde dyrs parade (1970) 136 Thorkild Bjørnvig: Kepler in memoriam (1975) 138 Per Højholt: Smerteskolen (uddrag) (1979) 141 Thorkild Bjørnvig: Rummet skal ikke være nogen undtagelse (1981) 142 Inger Christensen: alfabet (uddrag) (1981) 146 Marianne Larsen: Udviklingslære (1983) 147 Thorkild Bjørnvig: Genetiske utopier (1985) 149 Klaus Høeck: Atomer / Be-grundelse / Udslettelse (1985) 153 Klaus Høeck: Der findes andre lag (1985) 155 Klaus Høeck: Gennem evolutionens tunler (1985) 156 Klaus Høeck: Protozoer, flagellater, polypper (1985) 157 Klaus Høeck: Sæt mikroskopet over (1985) 158 Klaus Høeck: Tag ud til Sydhavnen (1985) 159 Dan Turèll: Den Gale Videnskabsmand (1986) 160 Christian Graugaard: Fabulanternes fysik – 5 digte til Niels Bohr (1988) 163 Klaus Rifbjerg: darwin (1996) 164 Morten Søndergaard: Personen fører (1996) 165 Klaus Høeck: hommage à bohr (2004) 166 Jens Blendstrup: Dette er det oversvømmede digt (2008) 167

Peter Laugesen: aria (2008) 170 Anders Vægter Nielsen: Survival of the fittest (2010) 173 Lars Skinnebach: 7. øvelse (2010) 174 Morten Søndergaard: Substantiver (2010) 176 Amalie Smith: ΔSunivers ≥ 0 (2012) 182 Amalie Smith: Mineralsamlingen (2012) 183 Birgitte Krogsbøll: dyr med næb, ordnet efter antal vinger (2013) 184 Birgitte Krogsbøll: dyr med værdifulde stoffer i navnet (2013) 185 Birgitte Krogsbøll: fem fine dyr (2013) 186 Birgitte Krogsbøll: irkelig dmærkede, ammensatte yr (2013) 187 Birgitte Krogsbøll: røde dyr med fluffy hale (2013) 188 Birgitte Krogsbøll: to orange ting med pels, ordnet efter ordbredde (2013) 189 Birgitte Krogsbøll: to sortgule dyr med i i (2013) 190 Birgitte Krogsbøll: tre sammensatte ord med objektbevægelse (2013) 191 Birgitte Krogsbøll: tre stenarter med dyr i, ordnet efter antal ben (2013) 192 Birgitte Krogsbøll: tre ting med spa i, ordnet efter ordbredde (2013) 193 Morten Søndergaard: At se (2013) 194 Theis Ørntoft: Det er forvirrede tider, jeg skal fortælle om (2014) 195 Theis Ørntoft: Verdenshistorien fortalt for mine efterkommere (2014) 196 Liv Sejrbo Lidegaard: jorden er en aktiv planet (2015) 197

Appendiks 199 Digte i alfabetisk orden efter forfatternavn 200 Kilder: digte, ordstrenge, illustrationer 204

Forord Denne bog er fyldt med superstrenge. Nogle korte, andre lange. Snorlige. Kurvede. Krøllede. Sitrende. Svirpende. SUPERSTRENGE! Inden for den teoretiske fysik betegner superstrenge et fundamentalt andet bud på verden og virkeligheden. I stedet for elementarpartikler som mindste enhed for alting og i stedet for standardmodellens velkendte tredimensionelle rum, så opereres der inden for strengteori med superstrenge i ni – eller sågar ti – rumdimensioner. Vi kan ikke se superstrengene, og vi kan indtil videre ikke engang påvise deres eksistens. Men de er der. Måske. Folk, der interesserer sig for lyrik, er naturligvis ikke i tvivl om, at strengteorien har fat i den lange ende. Lyrikkens grundsubstans er superstrenge: udråb, opråb, indfald, udfald, klange, billeder og flader. Ord, ord, ord! Ordstrenge, som igen og igen skaber og genskaber verden. Og ligesom fysikkens, så tilbyder også lyrikkens superstrenge et fundamentalt andet bud på verden og virkeligheden. Superstrenge – naturvidenskabelig dansk lyrik lader de to sfærer smelte sammen: lyrikkens og naturvidenskabens. Superstrenge er en antologi med 75 eksempler på dansk lyrik, hvori naturvidenskabelige motiver, teorier, aktører og tankemønstre optræder eksplicit, antydet eller ge-

dulgt. Antologien kan ses som en selvstændig udløber af min forrige bog, Ormehuller – naturvidenskab i dansk (2015). Hvor Ormehuller er tænkt som et inspirationskatalog – danskfagligt, tværfagligt og didaktisk – i forhold til etablering af samspil mellem danskfaget og de naturvidenskabelige fag, så rummer Superstrenge et stort og varieret udvalg af naturvidenskabelig dansk lyrik. De præsenterede digte indbyder til at blive læst, analyseret, sammenlignet, diskuteret og perspektiveret – på såvel klassisk danskfaglig vis som i et tværfagligt perspektiv – af elever, studerende, undervisere og almindeligt interesserede læsere med hang til lyrik og/eller naturvidenskab. Hvad kvalificerer et digt til at blive kaldt “naturvidenskabeligt”? I nærværende sammenhæng er naturvidenskabelig lyrik karakteriseret ved en betydningsbærende inddragelse og optagethed af naturvidenskabelige begreber, teorier, tankemønstre, aktører, lokaliteter, metoder, processer, opdagelser, opfindelser, bedrifter, begivenheder og/eller erkendelser. Digtenes naturvidenskabelige udtryk, ærinde og perspektiv varierer stærkt – fra ængstelse, kritik, skepsis, karakteristik, analyse og vurdering til anerkendelse, forsvar, fascination og hyldest. Superstrenge rummer digte inden for hele spektret. En håndfuld, mindst, af de præsenterede tekster vil muligvis få lyriklæsere af den klassiske skole op af stolen, idet disse tekster åbenlyst leger med, udfordrer eller ligefrem synes at optræde afvisende over for genrebetegnelsen “lyrik”. “7. øvelse” (2010) af Lars Skinnebach, “Verdenshistorien fortalt for mine efterkommere” (2014) af Theis Ørntoft, “Mineralsamlingen” (2012) og – hold nu fast! – “ΔSunivers ≥ 0” (2012) af Amalie Smith er eksempler på sådanne genreanarkister. Og helt g(eni)alt er den da fat med Morten Søndergaards “Substantiver” (2010). Her har teksten/digtet simpelthen taget form af – og låner sprog af – en medicinsk indlægsseddel. “Substantiver” stammer fra projektet/installationen/happeningen Ordapoteket, som også har fundet vej til Søndergaards samlede digte, fra i dag (2017). Og så må “Substantiver” vel være et digt? De nævnte – og en række andre – tekster lægger naturligt op til en grublen over og diskussion af begreber som genre, lyrik, digt og eksperiment.

Udvalgets 75 digte er skrevet af i alt 32 forfattere. De fleste forfattere er repræsenteret ved et enkelt digt, men nogle optræder med to (fx Theis Ørntoft), tre (fx Johannes V. Jensen), syv (Klaus H øeck) eller helt op til ti (Birgitte Krogsbøll) – og sågar elleve (Piet Hein) – digte. At enkelte forfattere således bidrager med forholdsvis mange digte, er ikke i sig selv udtryk for, at disse forfattere – eller deres digte – er “vigtigere” at have med, men skal ses som en statistisk konsekvens af, at der her er tale om forfattere, som igen og igen lader naturvidenskabeligt tankegods finde plads i lyrikken – hvad enten det er i form af kritik af (Thorkild Bjørnvig), leg med (Birgitte Krogsbøll), selvfølgeliggørelse af (Klaus H øeck) eller hyldest til (Piet Hein) naturvidenskaben. Udvalget er ikke udtømmende i forhold til den samlede danske litteraturhistorie, men Superstrenge rummer ikke desto mindre et både vægtigt og vigtigt udvalg af naturvidenskabelig dansk lyrik. De digte, der måtte glimre ved deres fravær, er blevet kritisk vurderet med hensyn til litterær kvalitet, originalitet, naturvidenskabeligt bid og/eller umiddelbar tilgængelighed. Og så er der naturligvis alle de naturvidenskabelige danske digte, som det ikke er lykkedes undertegnede at støve op under udarbejdelsen af bogen. Superstrenges antologidel er kronologisk opbygget, således at der lægges ud med Tycho Brahes digt “Om Urania” fra 1573 og rundes af med Liv Sejrbo Lidegaards “jorden er en aktiv planet” fra 2015. Kronologi er valgt som organiseringsprincip, idet dette – i modsætning til en alfabetiseret opstilling – tilbyder læseren indblik i, hvordan det naturvidenskabelige ærinde, perspektiv og sprog varierer – og eventuelt udvikler sig – med tiden. En alfabetisk oversigt over antologiens digte – fra Andersen til Ørntoft – optræder så til gengæld i bogens appendiks. Når man kaster sig over naturvidenskabelig dansk lyrik, åbenbares det forhold, at visse naturvidenskabelige emner optræder igen og igen – på tværs af forfatterskaber og på tværs af litteraturhistorien. På baggrund af nærlæsninger og samlæsninger af antologiens 75 digte er det lykkedes at lokalisere og definere fem tilbagevendende overordnede naturvidenskabelige kategorier, som digtene synes at falde ind under:

VIDENSKABSMANDEN (51 digte), EVOLUTION (33 digte), KLIMA & KLODE (31 digte), KOSMOS (12 digte) og TEKNOLOGI (12 digte). Et digt kan naturligvis godt have affiniteter til mere end én kategori, ligesom digtet kan være nagelfast, løst eller subtilt forankret i en kategori. De fem kategorier, som antologiens digte således henføres til, omtales nærmere i afsnittet “Strengene slås an – introduktion og inspiration”, hvor der tilbydes dansk- og tværfaglige overvejelser i forhold til arbejdet med de naturvidenskabelige kategorier og deres digte. Antologiens digte er forsynet med farvekoder, som angiver, hvilken eller hvilke af de naturvidenskabelige kategorier digtene falder ind under:

n EVOLUTION n KLIMA & KLODE n KOSMOS n VIDENSKABSMANDEN n TEKNOLOGI Digtene kan naturligvis læses og analyseres uden skelen (endsige skulen) til de naturvidenskabelige kategorier, men disse vil ikke desto mindre med fordel kunne aktiveres, når og hvis man ønsker at foretage komparative læsninger, analyser og fortolkninger af digte inden for samme naturvidenskabelige motivsfære – men på tværs af forfatterskaber og litteraturhistorie. I den alfabetiske oversigt bagerst i Superstrenge optræder digtene ligeledes med deres respektive farvekoder. Det er derfor her, læsere, der ønsker et indtryk af – og et overblik over – fordelingen af digte i de naturvidenskabelige kategorier, bør søge hen. Men hvorfor overhovedet beskæftige sig eksplicit med naturvidenskab i dansk – og vice versa for den sags skyld? Lad mig citere min ar-

gumentation in extensio, som denne optræder i Ormehuller (hvis ordlyd jeg naturligvis stadig bekender mig til): “Fordi naturvidenskab ikke er til at komme udenom. Naturvidenskab er overalt. Vores verden, vores virkelighed og vores verdensbillede hviler på et fundament af naturvidenskabelige erkendelser, opdagelser og tilvejebringelser. Vi tænker naturvidenskabeligt, vi fortolker naturvidenskabeligt, vi agerer naturvidenskabeligt. Naturvidenskab er massivt til stede i vores sociale liv og i vores kollektive oplevelsessfære: i tale og i samtale; i skrift; på tv og i radioen; på nettet og de sociale medier; i aviser, tidsskrifter og faglitteratur. Men også i uvirkeligheden, i fiktionens verden, møder vi motiver, temaer, sproglige brokker og markante gestalter med naturvidenskabelig lød og glød. De naturvidenskabelige fag har derfor brug for danskfaget – hvis genstandsfelt som bekendt er ordet, sproget, teksten, litteraturen og medierne – til at håndtere de enorme mængder af sprogliggjort naturvidenskab, der – blotlagt, fortolket, forklædt, iscenesat eller misforstået – strømmer os i møde døgnet rundt. Og omvendt kan de naturvidenskabelige fag levere reflekteret viden om naturvidenskabelige emner og erkendelser, når fiktionens naturvidenskab skal analyseres, fortolkes og vurderes på danskfaglig grund. Derfor.” Lyrik er endvidere den af de litterære storgenrer, der skarpest, stærkest og mest suggestivt formår at formulere, formidle og fremkalde umiddelbare følelser, holdninger og reaktioner. Det kunne fx være i forhold til emnet “naturvidenskab”. Lyrik taler til såvel vores hjerne som vores hjerte. Lyrik bringer os ud af fatning, kaster os omkuld og efterlader os forandrede – svimle, grublende og fulde af nysyn, mod og håb. Der findes omtrent ti tusinde milliarder fagbøger, lærebøger, artikler og analyser, som hver og én og tilsammen gør os klogere på naturvidenskabens oprindelse, historie, filosofi, aktører, metoder, indsigter, bedrifter, pletskud, vildskud og visioner. Men i lyrikken møder vi naturvidenskab, som vi ALDRIG FØR har mødt naturvidenskab! Og vi må nødvendigvis reagere – kognitivt og affektivt – på en ganske anden måde. At læse naturvidenskabelig lyrik gør os klogere såvel på lyrikkens som på naturvidenskabens væsen: – Der sker noget med lyrikken, når den griber ud efter naturvidenskaben,

og der sker noget med naturvidenskaben, når den må se sig grebet af lyrikken. I digtet omfavnes, kærtegnes, udfordres, overmandes, blotlægges, udstilles og ophøjes naturvidenskaben – igen og igen og igen. Superstrenge tilbyder multidimensionale oplevelser med litteratur og litteraturhistorie, naturvidenskab og naturvidenskabshistorie – og alt sammen set fra superstrengenes perspektiv. Naturvidenskaben kommer også selv til orde i Superstrenge. Således optræder rundtomkring i bogen naturvidenskabelige ordstrenge – citater af centrale aktører og værker fra naturvidenskabens historie. Ordstrengene er tænkt som inspiration før, under eller efter digtlæsningen, men skal hverken betragtes som analytiske ledetråde eller naturvidenskabelige “facitlister”. Ordstrengenes ophavsmænd står anført i bogens appendiks. Det er mit håb, at undervisere, elever og andre nysgerrige vil tage godt imod Superstrenge, og at fremtidige samspil mellem danskfaget og de naturvidenskabelige fag nu – med nærværende antologis tilsynekomst – vil synes endnu mere oplagte, endnu mere indbydende og endnu mere uomgængelige. Bemærk også, at Superstrenge naturligvis byder sig til, når der i forlængelse af gymnasiereformen anno 2017 lægges op til et udvidet værkbegreb i danskfaget på stx og hf. Værklæsninger kan således med fordel udgøres af digte hentet fra Superstrenge. Det vil være oplagt her, at eleven/eleverne som værk samlæser og fordyber sig i udvalgte digte fra en eller flere af Superstrenges naturvidenskabelige kategorier. I strengteori må man gå vidt for at undgå såkaldte anomalier og patologiske uendeligheder. Ellers bryder verden simpelthen sammen. Heldigvis lider digte ikke under samme kosmo-eskatologiske pres, og i lyrikken – ikke mindst den naturvidenskabelige – bydes såvel anomalier som uendeligheder op til dans. Også de patologiske af slagsen. Og alting består. Det er tid til at give sig i kast med superstrengene. De findes faktisk. Lige her. Lars Green Dall Januar 2018

1 STRENGENE SLÃ&#x2026;S AN INTRODUKTION OG INSPIRATION

Som optakt til antologiens lyriske superstrenge tilbyder de kommende sider en introduktion til udvalgets digte og naturvidenskabelige kategorier samt didaktisk inspiration til det dansk- og tværfaglige arbejde med den naturvidenskabelige lyrik. Denne første del af Superstrenge er bygget op omkring de fem naturvidenskabelige kategorier, EVOLUTION, KLIMA & KLODE, KOSMOS, VIDENSKABSMANDEN og TEKNOLOGI, da disse anses som både oplagte og frugtbare indgange til arbejdet med den naturvidenskabelige lyrik. Afslutningsvist giver kapitlet desuden anvisninger til øvrige interessante danskfaglige og tværfaglige greb på den naturvidenskabelige lyrik. Men lad os starte med et definerende overblik over og en nærmere introduktion til de fem naturvidenskabelige kategorier, som antologiens digte lader sig henføre til:

NØGLEORD

FARVEKODE

ANTAL DIGTE

NATURVIDENSKABELIG KATEGORI EVOLUTION

livets udvikling; evolutionsteori; Charles Darwin; palæontologi; fossiler; klassifikation; livets træ; menneskets evolution

KLIMA & KLODE

klodens tilstand; klimaforandringer; energiressourcer; geologi; geologiske råmaterialer

KOSMOS

universet; astronomi; kosmologi; tid og rum; Tycho Brahe; Albert Einstein

VIDENSKABSMANDEN

videnskabsmandens rolle, betydning, ansvar og bedrifter; naturvidenskabelig metode og praksis; Tycho Brahe; H.C. Ørsted; Charles Darwin; Albert Einstein; Niels Bohr

TEKNOLOGI

naturvidenskabeligt funderede teknologiske bedrifter, opfindelser og frembringelser

pm kro a rt

re ng åe

vn næ

m ge

kabsmand

ens

e Videns

en Gal

om D

at/ s

bes så er

en ing

så

st i menneskets

de indven / bå dig en og

d en

t en s h ov ed e r hj erne/ a

l tsa

i ab

robot

fra

t lo kk

lle me

him

–/

rnen

hele

s se t o g o p ord fatt nj et

derne ses det/ at hje

Bli

re ng

åe /p len bla a .

i Him oer

mb , so nd

på bille

r en Aa

af d

ter//

tte

Jorden e

e le

n in

e/ som d es

tte

s a tt

esa

bot g ro

k es

r ee

tt esa

t ag

/ fjernfølt, ud e

tet –

r in

tim

e fo

a Jo

ikk

er p a

eg h

sse

i ne

an j

yde

e/ K

n kla

ke l

te d

o r f i s k e o g s f ær i s

end

med

ind

Du,

e/ s om i k k N e d a d v

-o

nte i n d e/ F

en sk nne

gle

;/ I

lsk em

le n d e er b

er o

je,/

ee ll

ell

sam

ple

gre

nD ke

m en

r be

bru

n e e n/ på en

mi s

:F u

r på

rtk

ione

Jorden op mod

n åe

f ra

s l øb , / me d r ea k t

rli

,/ e n

n Me

, k r ed

ett

ifte

te i n s e k t – / / – a t v æ r e e n l i l l e

sk of

vin

ds min

s di

v ke

gt/

at v

i slægt/ med ære

LARS GREEN DALL

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Kontakt: larsgreendall@hotmail.com

Superstrenge henvender sig til elever, studerende, undervisere og almindeligt interesserede læsere med hang til lyrik og/eller naturvidenskab.

SUPERSTRENGE

ORMEHULLER – ESSAYS

ORMEHULLER – NATURVIDENSKAB I DANSK

ORMEHULLER NATURVIDENSKAB I DANSK

LARS GREEN DALL

SUPER STRENGE NATURVIDENSKABELIG DANSK

LYRIK

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG Dansklærer_Superstrenge_omslag_til tryk.indd All Pages

02/02/2018 14.50