Dansk politi 05 2012

nr. 05 2012

Danske politifolk i røg og stank

Timevis af politi-tv En castet virkelighed

Vielser i DK

En billet til EU-ophold

indhold

DANSK POLITI Er udgivet af Politiforbundet Forside Foto: Jakob Boserup/ Thomas Rynkeby

Redaktion Nicolai Scharling, redaktør Karina N. Bjørnholdt, journalist Tania Kejser, journalist Redaktionsmedarbejder Birgitte Bekholm Ansvarlig i henhold til Medieansvarsloven Peter Ibsen

Ledere i krydspres Lederne i dansk politi står for at implementere og forsvare besparelser fra toppen.

Det gør lederjobbet historisk svært, og udfordringerne er kun lige begyndt, mener man i Politilederforeningen. Mød næstformanden og den afgående formand, Bent Isager-Nielsen og Svend Erik Larsen, samt den nye formand Michael Agerbæk.

Layout Thomas Rynkeby Knudsen, UncleGrey, Aarhus

De sidste års oprustning af strategier, prisbevidsthed og specialister udefra har båret frugt i Danmark. Det budskab havde rigspolitichefen med til sine kolleger i Europol 31. maj. Gør som Danmark, og sæt fokus på økonomi og ledelse – så kan politiet også klare østkriminaliteten.

Bladet udkommer 10 gange årligt.

Oplag 15.000 stk.

ISSN 0905-7498 Medlem af Dansk Fagpresse og Klubben for Fagbladsredaktører inden for FTF Næste materiale deadline 21. juni 2012

Indlæg til Dansk Politi  Skriv et kort indslag til Debatten. Højst 2.000 anslag.  Indlæg modtages kun pr. e-mail på adressen: blad@politiforbundet.dk  Undgå forkortelser.  Medsend gerne fotos – digitale billeder skal være i tiff eller jpg-format.  Anfør venligst stilling, navn, cpr-nummer, tjenestested og privatadresse.  Alle indsendte artikler vurderes, hvorefter forfatteren modtager besked om optagelse i bladet.  Godkendte indlæg redigeres i det omfang, det er nødvendigt for at tilpasse materialet til bladets koncept.

24-28

Gør som dansk politi

Tryk Scanprint A|S

Redaktion og ekspedition H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V Telefon: 33 45 59 00 Fax: 33 45 59 01 E-mail: blad@politiforbundet.dk www.politiforbundet.dk

side

side

20-22

En svær udebane EM i Ukraine er en udfordring – også får politiet. Det har nemlig været vanskeligt for Rigspolitiet og Politiforbundet at få fat i de informationer, der var behov for vedrørende indkvartering, forplejning og ikke mindst sikkerhedsforhold, inden 12 danske kolleger drog af sted for at passe på de danske roligans.

side

14

Læs også...

Retsmedicinerne advarer  Profilen  Udlands nyt  Boghjørnet  Fagligt nyt  Go West

2

Dansk Politi nr. 05 2012

Lederen

D

Få så den

Af Peter Ibsen, forbundsformand

pegefinger væk!

er har længe passeret en ond ånd gennem al debat – en hævet pegefinger, rettet mod hele den offentlige sektor.

Af en eller anden årsag er pegefingeren rettet mod os, som sikrer omsorg, tryghed, kommer for fuld udrykning på alle tider af døgnet, tager slagsmålene, samler op, når andre falder om, når de bliver syge, sindssyge, farlige eller utilregnelige.

Der peges på alle os, der træder til, hvor andre ikke tør komme. Os, som garanterer, at samfundets fundament og de mennesker, som lever her, ikke synker ned i håbløshed.

gerne ud fra retningslinjer udstukket af internationale. møgdyre konsulentfirmaer af den slags, som blåstemplede Lehmann Brothers få dage før, firmaet kollapsede og trak resten af verden ned i den dybeste krise siden depressionen.

Fingeren er rettet mod os, for vi er ”verdens største” offentlige sektor. Vi er de skyldige i krisen, vi trækker nedad i dyndet af statsgæld.

Retorikken levner ikke plads til, at store dele af den offentlige sektor faktisk har leveret sit i form af konstante effektiviseringer og nedskæringer. I Politiforbundet er vi gået positivt ind i forhandlingerne om, hvordan vi sammen finder løsninger – til gavn for nationaløkonomien – og kigger positivt på øget arbejdstid.

Det er som om, alle har glemt de bankdirektører, spekulanter, sløsede politikere og den flok af økonomer, som satte lavinen i skred. En lavine, som stadig får Sydeuropa til at blævre geleagtigt og som hænger som gråsorte skyer over en uvis fremtid.

Hvor bliver blikket vendt hen? Mod den offentlige sektor – fordi den koster, og riget fattes penge.

Vi har leveret og vi leverer – igen, igen med trepartsforhandlingerne. Vi har mere eller mindre indstillet os på, at reallønnen næppe stiger de kommende år.

Så fjern venligst pegefingeren.

Man kan diskutere, hvor ansvarligt de skyldige har opført sig siden.

I stedet er ansvarligheden blevet pålagt den offentlige sektor. Vi har taget vores del af ansvaret for et udfordret statsbudget i en stormfuld globaliseret økonomi.

Nu vil vi gerne høre, hvad der kan gøres for den offentlige sektor. Hvordan man vil holde på de dygtige ansatte, udvikle arbejdspladsen, holde fast i et unikt serviceniveau, som har skabt et af de tryggeste og mest rummelige samfund i verdenshistorien.

Og ja, det koster at have verdens mest stabile og trygge samfund, hvor alle forventes at bidrage. Det koster at have et højt fagligt niveau, service, engagement og integritet.

Men derfor siger vi også fra, når smertegrænsen er nået. Og det er den nu. Vi kan ikke spare og effektivisere os til mere. Vi drukner i udvikling, omstilling og lyserøde omskrivninger af virkeligheden. Vi kan ikke hælde mere tid ud i bureaukrati- og dokumentationskloakken. Vi kan ikke leve med it, som aldrig fungerer og et efterslæb af ubrugelig teknologi, fordi man ind til for ganske nylig i årevis lod dårlig topledelse i ministerier og Rigspolitiet formøble millioner og atter millioner kroner – og derefter lod de ansatte og samfundet betale regningen.

Nu peger alle fingre mod den offentlige sektor - en åbenbart forkælet klods om benet på hele Danmarks fremtid.

Jeg er træt af den ensidige debat. Jeg er træt af at høre den offentlige sektor omtalt som uansvarlig og for dyr.

Vi skal konstant levere, arbejde ”smarter and harder”,

Vi er trætte af at betale af på fortidens regninger. På politiske løfter. På ubrugelige konsulentrapporter og på finansmarkedernes krise. Nu vil vi snart se fornuft og faglighed i højsædet.

Nu vil vi se pegefingeren rettet mod de skyldige, og se politikerne tage ansvar!

Dansk Politi nr. 05 2012

3

fagligt sarbejdet d li il t il t å p t d , plig ter og Bliv klæ Disciplinærsager til t indbyder Polit iforbunde dig, 1 (T R-G1) for gr undkursus eret, eller allesom er interess et. , i tillidsarbejd rede involveret aptr te tr in på den Kurset er førs t ds al si kre det be pest ige, der sk re ent for tillids mulige fundam er es arbejde. Det præsentantern m med lemmer, so åbent for alle r nnelse inden fo ønsker en udda og D rksomheden. tillidsmandsvi til foreningsfor med førsteret r. te repræsentan mænd og tillids

16. r søndag den Kurset foregå 21. september til fredag den i ell Borupgaa rd 2012 på Comw .

Nordsjælland Indhold:

Gruppeudv ik ling. tens virke Tillidsrepræsentan d. og tjenestef rihe regler. io Syge- og pens ns mmelser.

A rbejdstidsbeste se og diri Foreningsdannel d. gent virksomhe

rett igheder. tten og klage Tjenestemandsre g. sagsbehand lin else – herunnn da Forenings dets opbygder Polit iforbun dlingsretning , og forhan nter ing om ten, samt or ie sationen CO10 Centralorgani og FT F. emner – Persona lepolit iske g, onaleudv ik lin herunder pers tsæ be st illings bedømmelser, . vn æ sn mmelse telser og forf re g.

Samarbejdsudval g. al dv Sik kerhedsu nktion.

Sek reta riatets fu rbundets ifo lit Po Møde med va lg.

Forhandlingsud s sninger kan få Yderligere oply or sf forening hos din loka le ud leverer tilså og mand, som ng et ter. Tilmeldi meldingsblank ng ni re em din fo skal ske genn juni 2012. . inden den 20

Løb for livet UNDERSØGELSE Snører du løbeskoene jævnligt, kan du forlænge dit liv med over fem år. Det viser en stor dansk undersøgelse.

Ifølge undersøgelsen kan mænd leve 6,2 år længere, hvis de motionsløber, mens kvinder kan se frem til 5,6 års længere levetid.

Resultatet er fundet på baggrund af den såkaldte Østerbroundersøgelse, der blev sat i værk for 35 år siden for at blive klogere på danskernes hjertesygdomme. Omkring 20.000 københavnere mellem 20 og 93 år har deltaget.

A lle deltagere blev over årene spurgt til deres motions- og løbevaner. De blev bedt om at opgive den tid, de hver uge brugte på at jogge. Og de blev bedt om at vurdere deres løbetempo – om de løb langsomt, middel eller hurtigt.

Det viste sig, at ud af de cirka 20.000 københavnere dyrkede 1.878 motionsløb på fast basis – svarende til 1.116 mænd og 762 kvinder.

Forskerne har på baggrund af tallene regnet ud, at risikoen for at dø i løbet af de 35 år var 44 procent mindre blandt de, der havde for vane at løbe - både for mænd og kvinder.

Kilde: Videnskab.dk

Biometri ved opholdstilladelse Så mange klip delte politiet ud til danske bilister i 2011. Langt størstedelen af dem – 79 procent – skyldtes for høj fart. Landevejene er stadig de farligste vejstrækninger, vi har i Danmark – her sker to ud af tre dødsulykker.

4

Dansk Politi nr. 05 2012

KENDETEGN Som noget nyt skal alle personer over 18 år, som kommer fra et tredje verdens land og søger om opholdstilladelse i Danmark, have optaget biometri – det vil sige ansigtsfoto og fingeraftryk. Ændringerne trådte i kraft den 20. maj i år. Biometrien optages i samme omgang, som der bliver ansøgt om opholdstilladelse, og det er ikke muligt at søge om ophold, hvis man ikke ønsker at få optaget biometri.

Ok med øget arbejdstid, men frihed er ikke til salg Trepartsforhandlinger

Omkring sankthans forventes de igangværende trepartsforhandlinger, mellem arbejdsgivere, arbejdstagere og regeringen, at være afsluttet.

Politiforbundet er klar til at medvirke til en aftale, hvor arbejdstiden øges, når behovet er til stede, og når det passer med samfundets udvikling.

- Det afgørende for os er, at vi viser os ansvarlige og demonstrerer den danske aftalemodels styrke. Det handler om samfundsansvar og fremtidssikring af velfærdssamfundet, beskæftigelse og gode arbejdsvilkår, siger Politiforbundets formand, Peter Ibsen.

Der er dog grænser for, hvad

Politiforbundet vil være med til på medlemmernes vegne.

- Det er på ingen måde spiseligt for vores medlemmer, hvis man inddrager helligdage, ferie eller anden form for frihed. De arbejder i forvejen på skiftehold og indkaldes på skæve tidspunkter, så her er helligdage og fridage absolut nødvendige, fastslår Peter Ibsen.

- En øget arbejdstid på et antal minutter mere om ugen er langt mere realistisk, tilføjer han.

Læs kommissoriet for trepartsforhandlingerne på www.politiforbundet.dk

Sådan ser procentdelen af opklarede drab ud for 2011.

Dansk politi har nemlig fundet og sigtet personer i alle 44 drabssager fra sidste år – hvilket ifølge statistikken betyder en opklaringsprocent på 100, også selv om ikke alle sigtede har været for retten endnu. Generelt er antallet af drab i Danmark dalende.

Direkte kontakt til forbund og fagblad

Lad gerne cyklen blive hjemme under Distortion. De mange parkerede cykler kan hindre vejen for redningskøretøjer. God fest.”

APP Husker du at få nyheder fra dit fagblad og dit forbund direkte på din smartphone?

For øjeblikket ligger app’en fra DANSK POLITI på 4.582 telefoner, mens Politiforbundets applikation er downloadet i alt 1.586 gange. Det vil sige, at i alt 6.168 personer er i kontakt med enten Politiforbundet eller fagbladet DANSK POLITI, og de nyheder, holdninger og tiltag der løbende kommer herfra.

Tweet fra Københavns Politi til deltagerne i gadefesten ”Distortion” sidst i maj.

FOTo: Scanpix/Susanne Mertz

Dansk Politi nr. 05 2012

5

Vi ville ikke gøre Oplevelsen af at medvirke i reality-serien "Politistationen" præger stadig politiarbejdet i Roskilde. Man har indført stop for medvirken i alt andet end Station 2, eller pause, som det hedder. Fællestillidsmand Mogens Heggelund mener, at reality-optræden skader mere end den gavner.

Af Nicolai Scharling

M

artin Frants Rasmussen blev kendt som ”Sheriffen fra Roskilde”, da TV3-serien ”Politistationen” præsenterede hverdagen i reality-form i Midt- og Vestsjællands Politi.

Gennem 42 vagter havde Martin tv-holdet

med på vagt.

Det blev til mange, mange timers rå-optagelser.

Hvad, Martin ikke vidste, var, at han på forhånd var blevet castet som den aggressive, ofte voldsomme politimand. I udsendelserne skulle han agere gadebetjenten, som var klar til konfrontation.

Det betød, at hver gang han tonede frem på skærmen, var det i konfrontationer, med rå stil, med hårde udsagn og klippet sammen som et vildt adrenalin-kick.

Først efter en fem-seks udsendelser stod det helt klart for ham, at det var et meget ensidigt billede, som serien tegnede af hans arbejde og person.

Serien ”Politistationens” natur er konstant at have indlagte cliffhangere, hvor der lægges op til et senere indslag. Gang

6

Dansk Politi nr. 05 2012

på gang i løbet af en udsendelse blev der lagt op til, at Martin – igen – var i tæt konfrontation med en kriminel, ofte uden at sammenhængen eller optakten var med.

- Jeg kunne nok ikke overskue, hvad dårlige journalister og gode fotografer kan få ud af min arbejdsdag. Eller at der var en skjult dagsorden. Med det jeg ved i dag, vil jeg råde politifolk til ikke medvirke i den slags serier. Det kan virke fedt i starten, men man bliver castet på en måde, som bare ikke er til at overskue. Måske er der mange, som synes, det er fedt at være på og at være kendis-betjent, men de bliver samtidig sat i bås mange år frem, fortæller han.

Vi brænder broer Konsekvensen af ”Politistationen” var faktisk, at Martin Frants Rasmussen for sin egen skyld blev fjernet fra gaden. I klippene så man også flere fra den kriminelle underverden i byen, som kunne genkendes, eller ikke brød sig om at blive filmet. Dermed led en skrøbelig tillid i et hårdt miljø også skade.

- Martin blev ramt af, at han er den ligefremme type, meget direkte og handlingsorienteret. Men også en fantastisk og

det igen god politimand. Det kunne han ikke gennemskue. Det kunne vi heller ikke, fortæller Mogens Heggelund, formand for politiforeningen i Midtog Vestsjælland.

- Det er måske om noget problemet med realityserier fra politihverdagen. Vi kan ikke overskue konsekvenserne. Det kan umiddelbart virke fedt for den enkelte at blive eksponeret. Men vi brænder mange af vores broer, vi udstiller politiarbejdet, vi afslører vores metoder, og vi bringer forbindelser i fare. Og med hvilket formål? For et koncept som er rendyrket action og drama, fortsætter han.

Mogens Heggelund mener derfor, at politiet helt skulle takke nej til at medvirke i udsendelser som ”Politistationen”.

- Jeg er nok uenig med en del hér. Men jeg synes, at vores medvirken skader politiet mere, end det gavner. Jeg er også blevet klogere af skade. Jeg bakkede op om det i sin tid og troede, at hvis bare vores forening og ledelsen kunne se udsendelserne på forhånd, så var det i orden. Men det har altså haft personlige konsekvenser for de medvirkende, som vi ikke kunne gennemskue, siger han.

Derfor har han og ledelsen hos Midt- og Vestsjællands Politi valgt at indføre midlertidigt stop for at medvirke i realityudsendelser. Også over for "Politistationen", som gerne ville optage endnu en sæson på stationen.

- Vi holder pause. Vi vurderer selvfølgelig alle henvendelser, men har en aftale med ledelsen om pause. Vi samarbejder dog med Station 2, fordi konceptet og forståelsen for politiarbejdet, og skrøbeligheden som følger, er større. Politiet har ikke brug for kendis-betjente. Igen er der delte meninger,

Modelfotos: Jakob Boserup

Dansk Politi nr. 05 2012

7

Jeg brød mig ikke om det. Jeg synes, vi blev udstillet. Jeg selv blev udstillet uheldigt. Miljøerne, vi arbejder i, blev udstillet uheldigt."

Michael From, indsatsleder.

men jeg mener, at vores medvirken i Politijagten på TV5 også skader, fordi vi har en kendis-betjent som fanger færdselssyndere. Andre vil sige, at vi har en politimand, som er på fornavn med alle børn og TV5 seere - men det er en holdningssag, fastslår Mogens Heggelund.

Blev kendt som ”krammeren” Nede i vagtstuen bakker indsatsleder Michael From op om fællestillidsmanden.

Han medvirkede også i Politistationen, indtil han efter et stykke tid valgte at sige fra.

- Jeg brød mig ikke om det. Jeg synes, vi blev udstillet. Jeg selv blev udstillet uheldigt. Miljøerne, vi arbejder i, blev udstillet uheldigt. Jeg var ikke med i begyndelsen, men blev hentet ind, fordi der ofte skete noget på mine vagter. De fandt hurtigt ud af, at jeg er en meget snakkende og udadvendt person, og så blev det ligesom konceptet omkring mig, fortæller han.

Det med det udadvendte bed filmholdet sig fast i. Michael From blev kendt som ”krammeren”. Politimanden, der gav kram til de dygtige ansatte og viste sin glæde godt arbejde.

- Det var så ubehageligt. Det var i 2009. Her tre år efter bliver jeg stadig genkendt som ”krammeren”, fordi udsendelserne hele tiden genudsendes. Jeg synes, politiet skulle afholde os fra at medvirke i den slags. De viser ikke engang politiarbejdet, som det reelt er med sagsbehandling, masser af tung og langsigtet efterforskning. Nej, udsendelserne foregår altid i mørke og er fyldt med action og konfrontationer, siger han.

Forfulgt af et type-billede Når Michael From og fællestillidsmanden konfronteres med, at andre kredse som København og Aalborg har medvirket i "Politijagten" uden det store ramaskrig eller åbenlyst dårlige erfaringer, forstår de det godt.

- Jeg forstår godt, at man kan lide profileringen og umiddelbart synes, at det skaber velvilje. Men vent et par år og se

8

Dansk Politi nr. 05 2012

om de medvirkende stadig er tilfredse. Måske bliver de afvist fra andre stillinger, fordi de er for kendte, eller måske bliver de forfulgt af et stereotypt billede af dem, som ikke længere passer, siger Mogens Heggelund.

- Det, jeg har set af "Politistationen" fra Aalborg og København, synes jeg tegner et billede af, hvor forskellige de er i deres opgaveløsning. Jeg kan stadig ikke se den store gavnlige effekt af det, men det er sikkert god underholdning, siger Michael From.

For kedeligt til tv I Nordjylland er fællestillidsmand Jens Jørgen Møller Nielsen enig i, at politiarbejde ikke skal laves til underholdning. På den anden side mener han heller ikke, at det er foreningens eller ledelsens opgave at være formynderiske.

- Så længe deres medvirken er baseret på frivillighed, og vi har nogle klare aftaler med produktionsselskabet og journalister om vilkår og godkendelse, så kan jeg ikke se problemet. Men vi har da også haft sager, hvor episoder i første omgang var klippet ud af en sammenhæng, så de så helt forkerte ud. Det fik vi så ændret, så de blev vist netop i den rette sammenhæng, hvilket måske ikke gavnede dramaet, men i stedet viste virkeligheden, siger han.

- Det ville selvfølgelig være fint, hvis det altid var sådan.

Men jeg tror simpelthen, at politihverdagen er for kedelig for tv-konceptet. At vise sagsbehandling, tålmodighed og det lange tunge arbejde -det går ikke for de unge, fastslår han.

Permanent drama Reality-konceptet skal handle om drama og underholdning, bekræfter professor Gunhild Agger fra Aalborg Universitet.

- Der skal opbygges en permanent suspense, som passer til seerens forventninger. Her er virkeligheden for kedelig.

Der skal være drama og konflikter, helst bundet sammen af en fortæller eller voice-over. Konceptet kræver derfor også casting og meget tid i klipperummet. Derfor oplever vi også mange scener om natten og med cinema noir stemning. Man

kan måske godt få det indtryk, at politiarbejde mest finder sted i mørke, fortæller hun.

Kan ikke genkende kollegerne Ét er så, hvad de garvede politifolk siger.

Hvad med de unge?

Karina Lundstrøm Nielsen og Jeppe Permin Olivarius er begge nyuddannede. De var begge på PGII i Roskilde da udsendelserne blev optaget – dog uden at medvirke i dem.

Synes de, at det er godt fjernsyn, og afspejler serier som ”Politistationen” politiets virkelighed?

- Nej. Jeg kan ikke genkende dele af arbejdet, og jeg kan ikke genkende de ansatte. De bliver ikke fremstillet, sådan som jeg har lært at kende dem, siger Karina.

Jeppe nikker enigt.

- Kollegerne er anderledes, end de bliver fremstillet, fortæller han.

Begge undrer de sig over valget af typer til den slags udsendelser.

- Jeg meldte mig netop for nyligt frivilligt til at medvirke i

en "Station 2" udsendelse, fordi jeg er så træt af, at det altid er de samme typer, som fremstilles i politiet. Det er altid de samme, som melder sig til udsendelserne eller måske castes sådan. Der er nok behov for at brede billedet af politiet og vores arbejde noget ud, siger hun.

Hverken hun eller Jeppe er søgt ind i politiet på grund af actiondelen.

- Nej, det er omskifteligheden. Det, at der aldrig er to dage, som er ens. Muligheden for at planlægge, så det passer med at hente mit barn. Muligheden for senere måske at blive efterforsker, fortæller Jeppe, som, inden han kom til politiet, nåede et par år på polit-studiet.

Han kan til gengæld godt genkende andres oplevelse af politiarbejdet som farligt og meget konfrontativt. Blandt andet på reaktionen fra omgivelser og familie, da han søgte ind som politielev.

- Jeg oplevede, at familie og venner var nervøse for, at jeg kan komme til skade, og at jobbet er farligt. Så de er nok påvirkede af det billede, som tegner sig i fjernsynet, fortæller han.

”Politistationen” TV3 (Følger livet på forskellige politistationer – så vidt Roskilde, Aalborg, København og i Nuuk – typisk ved at følge udvalgte personer, som typemæssigt er let at sætte i bås: Svigermors drøm, den aggressive, den bløde betjent og så videre) Martin Dalgaard fra Monday Media er producent på programmet ”Politistationen”.

Han fortæller, at målgruppen primært er yngre mænd mellem 18 og 34 år. Når han som producent indleder et samarbejde med en politikreds, bliver der indgået en aftale med øverste ledelse, ligesom den lokale politiforening bliver inddraget.

- Samarbejdet kræver tillid fra begge sider, og der vil være mulighed for, at de medvirkende kan komme med indsigelser, hvis de ved, at de er ble-

vet filmet i en dum situation, siger Martin Dalgaard.

Ifølge ham er produktionsselskabet opmærksom på, at de politifolk, som medvirker, skal kunne genkende sig selv. Han er derfor ked af, hvis der er eksempler på nogen, der sidder tilbage med en kedelig oplevelse efter at have medvirket i "Politistationen".

- Vi indgår i et seriøst samarbejde, og det er vigtigt for os at vise folk, som de er. Men det er klart, at virkeligheden bliver omsat til et tv-sprog, som stiller sine krav til genkendelse. Den mindre forudsætnings-

løse seer oplever måske udsendelsen som hele virkeligheden, hvad det jo strengt taget ikke er, eftersom det er udvalgte dele af politiets arbejde, siger Martin Dalgaard.

Ifølge ham er ”Politistationens” formål at vise politiarbejdet, primært med beredskabet som omdrejningspunkt.

- Men jeg tror da, at mange typer af politiarbejdet sagtens kan formidles på tv – så er det bare til en anden målgruppe og måske også en anden fortællestil. Men ingen tvivl om, at det kan lade sig gøre.

Dansk Politi nr. 05 2012

9

53 timers

politi-reality på 14 dage - så meget kan seerne følge politiet på bare 14 dage. (29. maj til 13. juni)

TV2 Program Min. pr. afsnit Station2...........................................50 Station 2 - Efterlyst...................20

TV3+ Program Min. pr. afsnit

Programmerne – som tv-stationerne selv omtaler dem: STATION 2: Det længst kørende kriminalmagasin, som startede helt tilbage i 1993 og indtil videre har vist mere end 500 programmer.  STATION 2 EFTERLYST: Direkte tv fra brændpunkter i Danmark, der omtaler nye og aktuelle kriminalsager, som politiet har brug for hjælp til at opklare. 



OLITISTATIONEN: Viser den spændende og P hektiske hverdag på tætteste hold i Danmarks politikredse.



OLITISTATIONEN SPECIAL: Sætter fokus P på særlige indsatsområder på tværs af politikredsene.



OLITIJAGT: Jagten på fartsyndere og spritP bilister når nye højdepunkter, når vi følger Vlado og de andre færdselsbetjente fjerne farlige trafikanter.



UNDEPATRULJEN: Giver indblik i hundeførerH nes arbejde og det særlige makkerskab, der opstår mellem hunden og dens ejer.



KRIMI5: Bringer seerne tæt på den kriminelle virkelighed i nogle af Danmarks store og små kriminalsager.

Politistationen .............................60 Politistationen - Special...........60

Kanal 5 Program Min. pr. afsnit Politijagt...........................................60 Hundepatruljen............................30 Krimi5 - Special.............................55 Krimi5 - Tema................................60

Samlet politi-tid på 14 dage: Station 2 og Krimi 5 (følger delvist livet på politistationer) = Politijagten, Hundepatruljen og Politistationen (Reality) =

I alt

10

Dansk Politi nr. 05 2012

10 timer 43 timer

53 timer

Det er for mænd…

i provinsen

Reality-tv med politifolk henvender sig næsten udelukkende til mænd. Typisk faglærte, ufaglærte eller med korte uddannelser. De tror på, at det de ser, er fakta, og de bor primært i Nordjylland, Midt og Vestjylland og på Sydfyn.

Af Nicolai Scharling

K

aren Klitgaard Povelsen, lektor på Aarhus Universitet, undersøgte for to år siden, hvilke danskere, der i særlig grad sætter sig til rette, når "Station 2" og lignende programmer løber over skærmen.

- De er programmer, der næsten udelukkende henvender sig til mænd. Enten helt unge eller lidt ældre. Gruppen af mænd, som har stiftet familie og stadig har mindre børn, er derimod ikke så hyppige seere, fortæller hun.

Kvinderne derimod zapper helst væk, når Niels Brinck eller "Politistationen" er på programmet.

- Kvinder ser "Paradise Hotel", "Familien på Bryggen" og den slags, når de ser realitytv. Ikke faktabaseret. Og så ser de fiktion. Vi undersøgte det faktisk i forbindelse med "Anna Pihl", som var fiktion. Den slags appellerer typisk til kvinder, og her så de ganske rigtigt serien sammen med deres mænd, men når "Station 2" kom umiddelbart i forlængelse af serien, rejste de sig og lod manden sidde alene tilbage, siger Karen Klitgaard Povelsen.

Hvor vidt det betyder, at politiarbejdet – sådan som det typisk fremstilles på tv i reality programmer ikke appellerer til kvinder og dermed jager potentielle ansøgere til politiet væk, tør hun ikke udtale sig om.

- Det er 100 dollars spørgsmålet. Meget interessant, men det vil kræve en omfattende forskning at finde ud af, og den er mig bekendt ikke lavet, siger hun.

Lavkriminelle områder Hendes forskning kan derimod sige en del om kerneseerens geografiske bopæl, alder og uddannelse.

- Det er typisk i områder som Nordjylland, Sønderjylland, Midt- og Vestjylland og Sydfyn, at de store seertal hentes blandt mændene.

Områder, som faktisk ikke er præget af kriminalitet, men af mange faglærte, ufaglærte og kortuddannede. Det er de primære seere. De tror på det, de ser, de er ikke så meget for fiktion eller læsning, fortæller lektoren.

Dansk Politi nr. 05 2012

11

Politiarbejde

er ikke

reality-underholdning Politiforbundets formand advarer mod at udhule politiets image og selve arbejdet ved at deltage i reality-programmer som eksempelvis "Politistationen".

- Det tegner et forkert billede af politiarbejdet og skræmmer måske ansøgere væk, som vi ellers gerne vil have ind i politiet, siger Peter Ibsen.

Af Nicolai Scharling

D

e mange reality-programmer fra politiets hverdag efterlader Politiforbundet med en dårlig smag i munden.

- Der er en tendens til at overvurdere betydningen af at lukke medierne inden for i politiets hverdag. Det går i forhold til "Station 2" og det verserende nyhedsbillede. Men de reality-programmer, som er skudt op som paddehatte med type-castede politifolk, betragter jeg faktisk som skadelige, siger Peter Ibsen,formand i Politiforbundet.

Ifølge forbundsformanden er politiarbejde ikke koncept-underholdning og kendis-politifolk dybt unødvendige.

- Underholdning hører hjemme som fiktion. Som politiserier a la "Forbrydelsen". Hvor alle ved, at det er fiktion. Reality-programmerne er efter min bedste mening også langt hen ad vejen fiktion, i hvert fald sammenklippet drama, som giver et fejlagtigt billede af politiarbejdet. De tegner stereotyper, er altid bygget op omkring

12

Dansk Politi nr. 05 2012

action, altid med patruljer om natten.

Det synes jeg ikke gavner, hverken de medvirkende politifolk eller faget, fastslår formanden.

- De siger måske ja i 2005, men når genudsendelsen kører i 2011, er de måske et helt andet sted i deres karriere, og det kan måske ligefrem skade dem, at de er blevet tv-kendte for at være en bestemt type politifolk. Med andre ord, de ved faktisk ikke, hvad de siger ja til at medvirke i og betydningen af det, fortsætter han.

Skræmmer ansøgere væk?

Peter Ibsen opfordrer derfor også tillidsfolk og ledelser om at sætte sig sammen og udstikke klare linjer for, hvad man vil medvirke til og under hvilke vilkår. Og gerne sige fra meget oftere end tilfældet er.

- Vi vil selvfølgelig gerne have velvilje, og vi er stolte af vores arbejde, så vi vil også gerne invitere seere indenfor. Men hele sammenklipningen gør bare ikke faget ære. Det tegner meget simple billeder af hverdagen og fagets natur. Jeg

synes, vi skal sige mere fra. At ledelserne skal være mere forsigtige og velforberedte. Ikke mindst i forhold til, at politiarbejde faktisk kræver enorm indlevelse, menneskelig intelligens og dygtiggørelse. Action-delen er kun en lille del af det samlede fag, hvor vi helst vil have at folk dygtiggør sig og specialiserer sig inden for alle områder, fastslår Peter Ibsen.

Han frygter, at det kan have en afsmittende effekt på, hvem der søger ind på Politiskolen.

- Jeg kan bare konstatere, at vi har færre kvinder i politiet end hos vores naboer. Jeg kan godt forstå, at mange tænker sig om en ekstra gang, når de altid ser politiarbejde udstillet som nattevagter, i patruljebiler, som muskelarbejde og drama. Det er meget mere end det. Politiuddannelsen bliver bacheloruddannelse fra 2014, og det med studier, bøger og løbende specialisering og dygtiggørelse er faktisk noget, vi mener meget alvorligt, fortæller han.

"Politijagten" Kanal 5 (Kører på sjette sæson, følger i hvert afsnit seks forskellige politifolk i hver deres færdselsafdeling. Seeren kommer på fornavn med betjentene, som jager fartsyndere og andre trafikovertrædere.)

Eric Engsgaard er producer hos Metronome Productions, der leverer "Politijagten" til Kanal 5. Han oplever for øjeblikket en metaltræthed i nogle af landets politikredse i forhold til at deltage i serien.

- Det drejer sig både om, at kredsen skal sætte ressourcer af til at se udsendelserne igennem, før de bliver sendt, men også at der er en del betjente, som efterhånden har været meget på, både i TV3's "Politistationen" og i "Station 2". Jeg

mener jo, at "Politijagten" faktisk har en præventiv effekt, og at vores seere tænker sig om en ekstra gang i trafikken, siger Eric Engsgaard.

Men er der nok indhold i færdselsarbejdet til at I nu kører på sjette sæson?

- Det er et godt spørgsmål, men faktisk ja.

Seertallene er stigende, så det er klart noget, som der er efterspørgsel efter, siger Eric Engsgaard.

Ø Ø JJ E EN NL LÆ ÆG GE ER RN NE ES S L LA AS SE ER RC CE EN NT TE ER R Øjenlægernes Lasercenter i Charlottenlund Øjenlægernes Lasercenter i Charlottenlund tilbyder banebrydende SMILE-behandtilbyder banebrydende SMILE-behandlinger til korrektion af nærsynethed og

smartphone smartphone SCAN KODEN OG BESØG VORESOG SITE SCAN KODEN BESØG VORES SITE

linger til korrektion af nærsynethed og bygningsfejl.

Behandlingerne foretages bygningsfejl.

Behandlingerne foretages af den mest erfarne SMILE-kirurg, der har af den mest SMILE-kirurg, der har udført mere erfarne end 1100 SMILE behandlinger udført mere end SMILE og foretager cirka1100 30 per uge.behandlinger Vi er komproog foretager cirkatil30 per uge. er kompromisløse i forhold kvalitet ogVifaglighed og misløse forhold kvalitet og som faglighed tilbyder iKUN dentil behandling, vi selvog tilbyder KUN den behandling, som vil rådgive den nærmeste familie tilviatselv få vil rådgive den nærmeste familie til at få foretaget. foretaget.

Informationsmøde Informationsmøde Onsdag den 20. juni kl. 19.00 Onsdag denpå20. juni kl. 19.00 Tilmelding kontakt@olce.dk Tilmelding på kontakt@olce.dk

ved politiet politiet 10% rabat til ansatte ved 10% rabat ansatte ved politiet indtil d. 31.til august 2012 Øjenlægernes Lasercenter Øjenlægernes Lasercenter Hans Edvard Teglers Vej 9 Hans Edvard Teglers Vej 9 2920 Charlottenlund 2920 Charlottenlund Telefon +45 44 44 40 40 Telefon +45 44 44 40 40 kontakt@olce.dk kontakt@olce.dk www.olce.dk www.olce.dk

VisuMax VisuMax

Femtosekundlaser Femtosekundlaser

VisuMax

Femtosekundlaser

VisuMax K O MFemtosekundlaser PROMISLØS KVALITET KOMPROMISLØS KVALITET

- 78 - Profilannonce - #139 - Maj 2012 - Liebhaverboligen - 78 - Profilannonce - #139 - Maj 2012 - Liebhaverboligen Dansk Politi nr. 05 2012

13

EM i fodbold er en udfordring

- også for politiet

12 danske politifolk passer på de danske roligans under EM i Ukraine og Polen.

Hvordan der passes på de danske politifolk under EM var vanskeligt for Politiforbundet at få klarhed over inden startfløjtet, og derfor drager to repræsentanter selv af sted for at danne sig et indtryk.

Af Karina Bjørnholdt

F

orhåbentlig forløber Europamesterskaberne i fodbold lidt mere glat for det danske landshold end forberedelserne har gjort det for Rigspolitiet.

Den 5. juni blev 12 politifolk sendt af sted for at passe på de danske roligans, og - for at blive i fodboldtermerne - så har det Ukrainske værtslands kampform ikke været imponerende.

Tværtimod meldes der om meget dårlig infrastruktur og hotelpriser, der himmelflugter værre end Preben Elkjærs famøse straffespark mod Spanien i EM i 1984.

- Vi har været i tæt kontakt med

Rigspolitiet for at sikre os, at forholdene og sikkerheden for vores medlemmer er i orden, men Rigspolitiet har haft vanskeligt ved at få de oplysninger fra Ukraine, som der var brug for. Dels har det været svært at få de personer i tale, som har mandat til at træffe beslutninger, og dels har der været sprogkomplikationer, fortæller Politiforbundets Niels Hedeager, der er politisk ansvarlig for miljø, sikkerhed og teknologi.

Vil se forholdene selv En uge inden, at de 12 politifolk skulle udsendes, var operationsbefalingen således endnu ikke udarbejdet fra Rigspolitiets side, fordi der stadigvæk manglede oplysninger fra Ukraine.

Em for dansk politi



2 udvalgte kolleger – som alle har arbejdet med dialogbetjent-konceptet - er sendt af sted 1 til EM for at passe på de danske fans.



I Ukraine spilles kampene i Kiev, Kharkiv, Donetsk og Lviv. I Polen foregår kampene i Wroclaw, Gdansk, Poznan og Warszawa.



olitifolkene skal arbejde efter de almindelige arbejdstidsregler. Får de overarbejde, skal de P afspadsere, når de kommer hjem.



olitifolkene vil blandt andet blive transporteret fra sted til sted i værtslandenes politikøP retøjer. Skulle der ske et uheld, er de dækket af ”Danish Government Insurance”, der også dækker andre forhold som blandt andet bagage, sygdom, hjemtransport, tilskadekomst og retshjælp.



I nden afrejsen er politifolkene blevet vaccineret mod Hepatitis A og B, difteri og eventuelt mæslinger. Desuden er de, som skal opholde sig i skovområder i Ukraine, blevet vaccineret mod østeuropæisk hjernebetændelse (TBE). Smitten overføres via flåter.



I ndkvarteringen foregår i princippet i enkeltværelse, og forplejningen består af tre hovedmåltider.

14

Dansk Politi nr. 05 2012

- Det er ikke tilfredsstillende for nogen af parterne – hverken for de udsendte, for Rigspolitiet eller for Politiforbundet, fastslår Niels Hedeager.

Når EM skydes i gang den 8. juni er han og forbundssekretær Flemming Olsen således taget tre dage til Polen og Ukraine for ved selvsyn at besigtige forholdene.

- Selv om det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at forplejningen, indkvarteringen med videre, som værtlandene stiller til rådighed, er i orden, ved vi jo alle, at det er forbundet, der får klagerne, hvis noget går galt undervejs, siger Niels Hedeager.

Han fortsætter: - Skal vi kunne forholde os til en eventuel kritik af forholdene senere hen – og tale medlemmernes sag - så bliver vi nødt til ved selvsyn at vurdere, hvad vi taler om.

Niels Hedeager pointerer, at ét er indkvarterings- og transportforholdene.

Noget andet er selve arbejdsopgaven for de udsendte kolleger: - De kan godt få meget at se til. Det er ikke sikkert, at de ukrainske politifolk har samme forståelse for de danske Roligans måde at være på – med klaphatte, sang, øl og fest i gaderne - som de danske politifolk har.

udland Så mange norske kroner regner Oslo Politi med at bruge på sikkerheden i forbindelse med retssagen mod Anders Breivik. Pengene skal tages fra den ekstra bevilling, norsk politi har fået til at dække de omkostninger, sagen medfører. Retssagen mod Anders Breivik er en af Oslo Politis allerstørste udfordringer nogensinde - både ressource- og mandskabsmæssigt, skriver det norske politiforbunds blad, Politiforum.

Pa. David Lindblad, Københavns Politi, beskriver en af de daglige arbejdsopgaver ved den midlertidige grænse ind til SydOssetien. Kollegerne i European Union Monitoring Mission er ud over David Lindblad: Mikkel Voigt, Københavns Politi, Kurt Mariegaard, Rigspolitiet, og kontingentleder Jack Stevnsborg fra Politiskolen.

Danske kolleger passer på våbenhvilen i Georgien GEORGIEN Dansk politi har i øjeblikket fire kolleger udsendt i European Union Monitoring Mission (EUMM) i Georgien. Baggrunden for missionen er, at styrker fra Georgien i august 2008 angreb den løsrevne republik Sydossetien, hvor befolkningsflertallet var af russisk nationalitet. Russerne intervenerede, og inden for kort tid havde de russiske tropper presset georgierne tilbage og erobret andre landområder af Georgien. Internt er der således mange georgiere, som er blevet fordrevet fra deres hjem.

EU fik etableret en våbenhvile og forpligtigede sig til at overvåge, at alle parter overholder den. Det skal sikre, at konflikten ikke blusser op igen, og at de lokale beboere kan færdes frit mellem de administrative grænser mellem Sydossetien, Abkhazien og Georgien.

Midt i maj afholdtes der kontingentmøde i Georgien. Fra Danmark deltog chefpolitinspektør John Jacobsen, Fyns

Politi, John Hejselbæk, Rigspolitiet, og Claus Redder Madsen, Politiforbundets internationale sekretær. De fik blandt andet mulighed for at køre patrulje med EUMM-kollegerne ind til de midlertidige grænser ved Sydossetien, som består af pigtrådshegn og russiske observationsposter.

Under kontingentmødet fortalte kollegerne, at de er ved godt mod, men generelt er der spændinger mellem parterne, særligt da der er valg i november 2012 i Georgien. Derfor bliver EU’s et-årige mandat sandsynligvis forlænget i september 2012.

- Det var rigtig spændende at få et detaljeret indblik i, hvilke politiske forhold, der gør sig gældende i området og ved selvsyn konstatere alvoren, blandt andet i form af den opsatte pigtråd og de midlertidigt opførte ”byer” til de fordrevne georgiere, fortæller Claus Redder Madsen.

Læs mere på www.eumm.eu

Svensk politi vil kortlægge hashhandel DATABASE Svensk politi opretter en national hashdatabase i håb om bedre at kunne kortlægge hashhandel og smugling.

Alle beslag af hashklumper bliver nøje opdateret i databasen, som dermed kan bruges til at analysere udviklingen i narkokriminaliteten i landet.

Nyskabelsen i databasen består i, at alle politiansatte har adgang og kan søge oplysninger.

Fuldmagt til skolerazziaer NARKO Norsk politi har fået fuldmagt til at foretage skolerazziaer efter narkotika uden konkrete mistanker mod bestemte personer.

Det er det norske Storting, der har givet fuldmagten, efter der enkelte steder i norsk politi var opstået usikkerhed om, hvorvidt politiet kunne udføre sådanne razziaer på skoler.

Dansk Politi nr. 05 2012

15

Giftermål udnyttes som

billet til Europa I Danmark er det nemt at blive gift. Det udnyttes af menneskesmuglere, som for 10.000 euro sørger for at personer fra tredjeverdenslande gennem en vielsesattest får ophold i Europa. I 2005 blev Lars Hansen fra Syd- og Sønderjyllands Politi i Padborg opmærksom på, at en del personer blev viet på baggrund af falske dokumenter.

Af Tania Kejser og Nicolai Scharling

F

or syv år siden blev Udlændingekontrolafdelingen (UKA) i Sydog Sønderjyllands Politi kontaktet af tysk politi. De undrede sig over en række ægteskaber, som blev indgået mellem nigerianske mænd og tyske kvinder. Tysk politi ville gerne vide, hvilke dokumenter, der lå til grund for ægteskaberne.

- Henvendelsen fra tyskerne var noget af en øjenåbner. Når de nigerianske nygifte mænd henvendte sig i Tyskland for at få opholdstilladelse, havde de en vielsesattest, men ikke længere de identitetspapirer, de havde benyttet under vielsen, fortæller Lars Hansen.

Han kontaktede derfor den kommune, som havde stået for mange af de vielser, det drejede sig om.

16

Dansk Politi nr. 05 2012

- Jeg fandt hurtigt ud af, at der var noget helt galt. Kommunen havde 1.200 vielser om året, hvor statsborgere fra tredjeverdenslande blev gift med en EU-borger. Et forsigtigt skøn er, at halvdelen af dem blev viet på baggrund af falske dokumenter.

problem i mange kommuner UKA fik startet et uformelt samarbejde med den pågældende kommune op. Herefter begyndte man at kontakte andre kommuner i Syd- og Sønderjylland.

- Det viste sig, at mange andre kommuner havde problemet. De sydjyske kommuner har på grund af beliggenheden altid haft mange vielser. De ansatte på vielseskontorerne blev overraskede og chokerede over at finde ud af, at de på den måde var blevet udnyttet.

Problemet er jo bare, at man som kom-

munalt ansat ikke har nogen forudsætning for at tjekke, om folk kommer på ægte papirer, og om deres ophold i Danmark er lovligt, fortæller Lars Hansen.

Med tiden begyndte andre kommuner i Jylland at kontakte UKA i Syd- og Sønderjylland. I dag har afdelingen et velfungerende samarbejde, der strækker sig over alle kommuner i Jylland og på Fyn. Lars Hansen får mellem 10 og 15 henvendelser hver eneste dag fra ansatte på vielseskontorerne. De skriver for at få tjekket dokumenters gyldighed, eller med spørgsmål om opholdstilladelser. Reglerne for ophold i Europa er mange og komplicerede.

- Hvis du skal holde styr på området må du opdatere dig hele tiden. Jeg har konstant en bunke papirer liggende med de nyeste ændringer i udlændingeloven. Det er ikke muligt, med min-

Lars Hansen arbejder som dokumentsagkyndig hos Udlændingekontrolafdelingen i Syd- og Sønderjyllands Politi i Padborg. Han modtager dagligt 10 – 15 mails fra kommunalt ansatte, der er i tvivl om ægthed og gyldighed af de papirer, de bliver præsenteret for fra udlændinge, der bliver viet i Danmark.

dre du arbejder specialiseret med området, siger Lars Hansen.

Hvis jeg ikke kan vurdere dokumenterne ordentligt over mail, får parret, som ønsker at blive gift, besked på at tage forbi Udlændingekontrolafdelingen i Padborg. En del af disse dukker aldrig op.

En god forretning Menneskesmugling til og i Europa er en stor og indbringende forretning. Buddet fra Europol lyder på, at indtjeningen kommer op på siden af hvad der bliver tjent på narkotika. Svindlen med vielser er en lille del af et stort maskineri, der systematisk tjener penge på at skaffe folk fra tredjeverdenslande ophold i Europa. Typisk koster det 10.000 euro at få ordnet en vielse i Danmark. I nogle tilfælde er det familien i hjemlandet, der har sparet sammen til at sende den

Intet overblik



er findes intet centralt register, som viser, hvor mange udenlandske statsborgere, der bliD ver viet i Danmark. Normalt bliver en vielse indberettet til CPR-registeret, men når det er to personer uden danske CPR-numre, som vies, sker der ingen registrering.



et betyder, at det er meget svært at skaffe sig et overblik over omfanget af vielser. En D del af de kommuner, som foretager mange vielser af udenlandske statsborgere, fører deres egen statistik, men skal man have et samlet overblik, kræver det samkøring af statistikker fra alle 98 kommuner – hvoraf en del altså ikke engang fører nogen statistik.



I Københavns Kommune blev der sidste år foretaget 617 vielser mellem to udenlandske statsborgere og 485 vielser mellem en dansk og en udenlandsk statsborger. Københavns Kommune samarbejder med Doku-centret i Københavns Lufthavn. Herfra oplyser man, at Københavns Kommune blot seks gange i år har kontaktet Doku-centret, med mistanker om personer som vil giftes på baggrund af ulovlige dokumenter.

smuglede af sted. Men ofte sætter folk sig i gæld til menneskesmuglerne.

- Gælden skal så afbetales, og det kan for eksempel ske ved at smugle narko eller levere andre ydelser. Der er ingen tvivl om, at der er rigtig mange penge i

det her. Mit gæt er, at det er de samme netværk, der står for de forskellige dele – det er dem, der producerer falske identiteter, som man opnår opholdstilladelse på hos Statsforvaltningen, eller som arrangerer et proformaægte-

Dansk Politi nr. 05 2012

17

Udlændinge-området er kompliceret. Her er eksempler på de mails, Lars Hansen i Udlændinge-kontrolafdelingen modtager fra kommunernes vielseskontorer.

skab der kan give ophold i Europa. Det her handler om, at vi i Danmark må se at blive opmærksomme på, hvor smuthullerne er, siger Lars Hansen.

Presset vil vokse Selv har Lars Hansen været udstationeret for FRONTEX i Italien og Grækenland. Begge lande er udsat for massive strømme af illegale indvandrere. FRONTEX er det europæiske samarbejde, som skal sørge for at hjælpe de lande, der er udsat for et stort pres. Intet tyder på, at presset på EU har nået toppen. Tal fra FRONTEX viser, at antallet af illegale indvandrere steg til 141.000 sidste år, mod 104.000 i 2010.

- Mit personlige gæt er, at Danmark kommer til at mærke mere til disse strømninger i årene, der kommer. Finanskrisen mærkes tydeligt i Sydeuropa, og det kommer til at sende folk nordpå. For øjeblikket bruges Danmark mest som transitland, fordi folk søger mod Norge og Sverige, fortæller Lars Hansen.

De personer, der bruger Danmark til at hente en hurtig vielsesattest, bliver oftest ikke i landet. Tendensen for øjeblikket er, at mænd fra Irak, Afghanistan og Pakistan gifter sig med portugisiske kvinder. Når vielsesattesten er klar, tager parret tilbage til Portugal.

Og selv om det er tydeligt, at en del af ægteskaberne er proforma, er det ikke noget, som de danske myndigheder går ind i.

- Hvis papirerne er i orden, er der ikke mere vi, eller kommunen, kan gøre.

Det er meget vanskeligt at efterforske, om folk elsker hinanden, eller hvad der ellers ligger til grund for ægteskabet.

Det, vi kan gøre, er at være sikre på, at de dokumenter, der ligger til grund for vielsen, er i orden, siger Lars Hansen.

18

Dansk Politi nr. 05 2012

Hej Lars rgsmål: Så har jeg igen et spø old i Tyskland ajdjan med varigt oph erb Az Kan en mand fra Danmark uden pas for befristet) rejse ind i (Aufenthaltstitel - un at blive gift? rører ham. dokumenter, der ved Jeg har vedhæftet de thaltstitel er nok for fen Au at t sag and har Ausländeramt i Tyskl at kunne indrejse.

Med venlig hilsen Vielseskontoret i XX kommune

Hej Lars Når udlænd inge bliver udstyret m der står "gü ed de tyske ltig bis …. S opholdskort iehe ZUSAT Skal vi så b , hvorpå ZBLATT". ede om at se dette Zusa Zusatzblatt tzblatt ? Og ? har de altid Vi har 45 vi et elser i dag, så her er tr yk på !

Vh Vielsesk ontoret XX kommu ne

mune. i xx kom b a k s e ægt . Vi har kistan. ere det t indgå a d a r P r u a e v r k f t s endigt er da r øn re nødv hed me manden æ t par de ig g v e jl o r n le a d a u h k n ve et Jeg Tyskla u vil ha mt at d n er fra s hvis d il jer, sa t a i p kort til p s Kvinde o n k a t er for nder der h e e n s m e e s r m d e u e t. . vis Jeg m at vi vid vielsen ten for rylluppe arret om r inden t at fris inden b p g je t e a s g s ls ly r e in p r a g o n ih omk m forlæ ses at v ger ind s en visu et oply e d at de ta n følge is n v a k m ham ha al fre ering g t k o s n d e ie r n d o a Til em gift. Så de ægt an blive ommen k n at de k e d har set er at vi e ls e m ornem Vores f fra ligere. øre her med tid i skal g v e r e der er m til hvis g li e d n Sig e

s Hej Lar

e ånd tak ommun På forh t i XX k e r o t n o sk

5 ØMME PUNKTER De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Her er fem ømme punkter at arbejde med, når I vil skabe god fysisk trivsel på arbejdspladsen.

1

Hold kroppen i gang. Det er ikke farligt at bruge de muskler, der gør ondt. Tværtimod. De får det bedre af at blive brugt.

2

Det nytter at forebygge. Organiser arbejdet, indret arbejdspladsen, instruer hinanden og brug hjælpemidler – også når det ikke gør ondt. Så kroppen bruges fornuftigt.

3

Lav øvelser. Få minutters træning tre gange om ugen kan være nok. Træn gerne sammen med nogle kolleger.

4

Skab balance mellem job og krop. Det kan gøre ondt, hvis jobbet stiller større krav, end kroppen kan klare. Balancen skabes ved at justere opgaverne og styrke kroppen.

5

God fysisk trivsel er et fælles ansvar. Aftal med ledelse, kolleger og arbejdsmiljørepræsentant, hvordan I sammen forebygger og håndterer smerter i muskler og led.

Bevæg dig ind på jobogkrop.dk Dansk Politi nr. 05 2012

19

Forandringerne i dansk politi skal inspirere politichefer i EU, mener rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Arkivfoto

20

Dansk Politi nr. 05 2012

Europol skal geares til østkriminelle og illegale Finanskrisen har for alvor skubbet til strømmen af østkriminelle, som søger mod det rigere Vesteuropa. I maj stod den danske rigspolitichef i spidsen for et møde i Europol, hvor EU's 27 øverste politichefer satte globalisering og krise på dagsordenen.

- Vi skal geare op på strategisk og analytisk plan. Så er vi til gengæld godt rustede i kampen, lød opfordringen fra danskerne.

Af Nicolai Scharling og Tania Kejser

P

å mindre end en håndfuld år er antallet af udlændinge i danske indbrudssager steget fra få procent til 22,5 procent i 2011. Og tallet vokser stadig.

P.t. står udlændinge således for næsten en fjerdedel af al indbrudskriminalitet i Danmark. Samme mønster gælder andre former for kriminalitet.

Der er ingen grund til at tro, at det stopper her.

Krisen i Sydeuropa får udenlandske politifolk til at spå, at bølgen af østkriminelle og illegale med kurs mod Nordeuropa vil vokse.

Det gælder alt fra organiserede kriminelle, tiggere og tricktyve, langfingrede lykkeriddere og strømmen af menneskesmuglinger. Sidstnævnte er alene af en økonomisk størrelse, så den flugter med omsætningen i narkokriminalitet.

Rigtig mange mennesker, omkring 11 millioner lyder skønnet, lever allerede illegalt i EU. Det var i det klima, og med den udvikling in mente, at dansk politi på baggrund af EU-formandsskabet skulle tage taktstokken i Europol og sætte en dagsorden for det kommende samarbejde.

- Vi har sat kriminaliteten begået af udlændinge samt ledelse på dagsordenen. Det er en krævende dagsorden.

Men også nødvendigt, fortæller rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Fælles standarder Ønsket er et endnu tættere samarbejde, fælles standarder udveksling af informationer samt fokus på moderne ledelse i politiet.

Med de redskaber mener den danske rigspolitichef til gengæld også, at Europol er godt rustet til det overnationale samarbejde mod organiseret kriminalitet.

- Jeg synes allerede, at udviklingen har været kolossal.

En del af den er betinget af krisen, som ingen havde set komme, men som har hjulpet os til at strømline samarbejdet og fokusere på de reelle trusler, siger rigspolitichefen.

Frem til sommeren 2006 var han selv vicedirektør i Europol.

Og bare gennem de seneste seks år er politisamarbejdet vokset betragtelig, blevet mere seriøst, og men er blevet bedre til at dele viden, fastslår Jens Henrik Højbjerg.

Danmark som duks En af modellerne, som Rigspolitichefen gerne vil inspirere det øvrige af Europols politichefer med, er den danske tilgang til politiarbejdet gennem de seneste år. Det er tanken om det analytiske og strategibaserede politi, som arbejder "smarter and harder”, og angriber kriminaliteten med nye metoder.

- Dansk politi har på mange områder flere sigtelser end nogensinde. Vi har sigtelsesprocenter, som slår alle rekorder, fængslerne er fyldte med organiserede kriminelle.

Sidste år havde vi 44 drabssager i Danmark, alle 44 har ført til sigtelser, fortæller Jens Henrik Højbjerg.

Han arbejder på alle fronter for at gøre politiet til en moderne virksomhed. Faglighed er vigtigt, og det betyder også, at det ikke altid er politifagligheden, som er den mest brugbare til en given opgave. Han taler om konstant udvikling, specialisering, om at supplere politiarbejdet med ekspertise udefra, om det så gælder økonomer, antropologer, it-folk, journalister eller forskere. Supplementet er nødvendigt for at kunne drive politi i dag og modsvare virkeligheden.

Dansk Politi nr. 05 2012

21

I dagens Danmark udstyrer vi børn og teenagere med værdier for tusindvis af kroner, med iPads, dyre smartphones og mærketøj, og så undrer vi os over, at folk, som kommer fra lande, hvor det bare gælder om at overleve, bliver fristet.”

Jens Henrik Højbjerg.

- Vi er nået langt de seneste år, men det har også været hårdt. Det tror jeg, at alle de omkring 14.000 ansatte i politiet kan skrive under på. Men forandringerne stopper ikke her, vi er stadig midt i dem. Min opgave er at arbejde hen imod, at dansk politi bliver klar til konstante forandringer, for sådan bliver det altså i årene, der kommer. Vi skal være gearet til at tænke nyt og til ikke at blive væltet, når verden eller jobbet forandrer sig.

Politiet kommer ikke til at stå alene i fremtiden. Mange opgaver bliver løst bedre i samarbejde med andre myndigheder.

- Vi skal have smarte partnerskaber med eksempelvis kommuner, statsforvaltning og andre relevante myndigheder. Her kan befolkningen også være en del af løsningen. Et godt eksempel er det samarbejde, vi har med Skat og Arbejdstilsynet omkring social dumping. Vi skal også udvikle holdbare og tidssvarende teknologiske løsninger.

Vi skal tænke i økonomi og præventivt. I dagens Danmark udstyrer vi børn og teenagere med værdier for tusindvis af kroner, med iPads, dyre smartphones og mærketøj, og så undrer vi os over, at folk, som kommer fra lande, hvor det bare gælder om at overleve, bliver fristet. Vi passer ikke på vores værdier. Måske skal vi også lære at tænke os om, siger han.

Fælles udfordringer Rigspolitichefen mener selv, at der i dag er en stor forståelse for, at udfordringerne i Europol netop er fælles, og at samarbejde er nøglen. Landene er blevet gode til at agere med "early warnings", når tendenser eller kriminelle sætter kurs mod nye områder og lande, og fælles efterforskninger på tværs af grænser har allerede givet bonus, og vil være løsenet fremover.

22

Dansk Politi nr. 05 2012

- Lige så vel som vi har task forces på tværs af kredsene, har vi efterforskninger på tværs af landegrænser. Vi er også gode til at hente hjælp eller være i dialog med lande, som eksempelvis Rumænien. Jeg synes, der allerede er mange gode eksempler. Men udfordringerne er selvfølgelig store.

Og det er dem, vi hele tiden skal have fokus på, siger han.

Økonomien er afgørende Et af de områder, der skal fokuseres meget alvorligt på, er økonomien.

- Hvad koster en sag? Hvad koster en efterforskning? Cost benefit fylder enormt meget i dagens ledelse af politiet, og sådan skal det være. Det er vigtigt, at vores ledere på tværs af grænserne forstår den tankegang, for sådan er vilkårene. Så må vi rigere lande selvfølgelig hjælpe, når andre er mere pressede. Blandt andet , som vi gør i dag, betale for, at rumænske politifolk kan komme herop som forbindelsesofficerer. Men økonomisk ledelse og forståelse er bare nødvendigt. Det har vi i Danmark, og det tror jeg, at flere politistyrker i Europol kan have gavn af, fastslår Rigspolitichefen.

Han er sikker på, at Europol, i den nuværende form, også har gode muligheder for at hjælpe medlemslandene til at klare de problemer, som EU præges af og af de globale strømninger. Han nævner ud over Europol blandt andet samarbejdet omkring Prüm, der handler om fingeraftryk, DNA og et motorregister.

- Vi er et fællesskab, som deler udfordringer. Vi er også en dynamisk størrelse. Det skal politiet være. Der kan ikke loves ro, men kun konstant udvikling. For det er et krav.

Til gengæld har den økonomiske krise netop vist, at når vi kommer under uventet pres, så flytter vi os og bliver bedre og udvikler nye metoder, fortæller Højbjerg.

GO WEST: Politifolk flyttes fra hovedstaden til provinsen København, Nordsjælland og Vestegnen skal over de kommende tre år afgive politifolk til kredse i vest. Det sker for at fordele ressourcer i takt med demografi og udvikling af kriminalitet.

- Vi fordeler underskuddet. Hænder er der ikke nok af nogen steder. Så det rammer selvfølgelig hovedstaden hårdt, og hjælper stort set ikke provinsen. Men i helhedsperspektiv er det fornuftigt nok, mener Politiforbundet.

Af Nicolai Scharling og Karina Bjørnholdt

S

om en forsinket konsekvens af politireformen i 2007, bliver politikredsene i Storkøbenhavn og Nordsjælland reduceret med et større antal medarbejdere over de næste tre år. Ressourcer og folk flyttes mod vest, og omfordelingen kommer blandt andre Syd- og Sønderjyllands Politi til gode. Her vil man styrke indsatsen mod indbrud og kriminelle, der kommer rejsende til Danmark sydfra. Det siger politidirektør Jørgen Meyer til Ritzau.

Umiddelbart får kredsen 32 millioner kroner mere at gøre godt med årligt.

Hænderne er dog ikke rakt over hovedet hos formand for politiforeningen i det syd- og sønderjyske, Niels Hedeager.

- Nu bliver vi mere lige med de andre kredse, og det er vel retfærdigt nok, men vi har stadig ikke timer nok til at klare alle opgaver, siger han.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tildeles yderligere 22 millioner kroner om året, og herfra lyder meldingen fra politidirektør Jesper Vorstrup Rasmussen, at pengene primært skal gå til at nedbringe sagsbehandlingstiden.

I Sydøstjyllands politikreds ryger der 15 millioner kroner ekstra ind på kontoen om året.

- Bevillingerne vil sikre et mere ensartet serviceniveau på tværs af kredsene, udtaler rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg til Ritzau.

Omfordelingen af ressourcer betyder ikke, at kredsene i Storkøbenhavn og Nordsjælland skal fyre politifolk.

Politiet vil i stedet klare det ved at slå stillingerne op i de andre kredse og samtidig lade være med at genbesætte stillinger i hovedstaden, hvis politiansatte stopper eller går på pension.

Københavns Politi mister i omegnen af 200 politifolk, og det vil kunne mærkes, mener Claus Oxfeldt, formand for Københavns Politiforening: - Der er ingen tvivl om, at det her får en betydning for den service, vi kan levere over for borgerne, siger han.

Følger udviklingen I Politiforbundet fastslår formand Peter Ibsen, at det handler om en helhedsbetragtning og om en udvikling, som har været længe undervejs.

- Vi effektuerer sådan set bare en mangeårig diskussion om at fordele ressourcerne efter udviklingen. De folk, der flyttes, flyttes som konsekvens af demografi og kriminalitetsudvikling. Her har meget rykket sig mod vest i de senere år. Blandt andet er Trekantsområdet nærmest vokset sam-

men med Aarhus til Danmarks anden ”millionby”, fortæller forbundsformanden.

- Omfordelingen vil være fuldt udmøntet om lidt over to år, og jeg tror ikke, at det vil skabe problemer, eller at kolleger vil blive presset til at flytte. Det holder vi selvfølgelig øje med, men jeg har ikke fantasi til at forestille mig andet end en fornuftig eller mindelig proces, siger han.

Fordeler underskuddet Peter Ibsen pointerer, at omfordelingen mellem kredsene – fra Nordsjælland, Vestegnen og København og til andre dele af landet – i en helhedsbetragtning giver mening.

- Det betyder dog ikke, at hovedstadsområdet ikke bliver hårdt ramt. Det gør de. De bliver lige med de andre. Og dermed oplever de også et øget underskud. Vi fordeler nemlig et underskud, hvor alle får samme status i hele landet.

Men hænder og timer er der ikke nok af nogen steder. Derfor synes jeg også, det er falsk varedeklaration, når nogle kredse har meldt ud, at med omfordelingen og tilgangen af ressourcer kan de det hele. Det kan de stadig ikke. Og den udmelding kommer de i den grad til at fortryde, siger forbundsformanden.

Dansk Politi nr. 05 2012

23

Hestekur

truer fornuften Bundlinje og måltal er ved at overhale faglighed og fornuft. Stadig flere ledere oplever, at deres arbejde og forhold til kollegerne udhules. De skal bære politikernes og befolkningens forventninger til politiet igennem for stadigt færre ressourcer. Udfordringerne er store, og den decentrale økonomi en dødvægt for den gode leder, advarer Politilederforeningen.

Af Karina Bjørnholdt

M

ere end nogensinde før er det politiets stramme økonomi, der sætter dagsordenen. Det mærker politilederne om nogen. Det er ikke længere nok at træffe operative beslutninger og lede sine medarbejdere, når kerneopgaverne skal løses. Lederne skal i stigende omfang agere bogholder og stopklods.

- Vi er på vej ind i en meget vanskelig fremtid. Jeg tror kun, at vi har set toppen af isbjerget i forhold til den hestekur, som dansk politi går igennem. Der skal drives politi for stadigt færre penge, samtidigt med at der skal opfyldes måltal og stigende krav fra såvel befolkning

24

Dansk Politi nr. 05 2012

som politikere. Det er en kæmpe udfordring for lederne. De er virkelig under et krydspres, siger Svend Erik Larsen, formand for Politilederforeningen.

Linjechefer med eget budget?

DANSK POLITI er taget til Middelfart for at tale med ham og næstformanden, Bent Isager-Nielsen, dagen før Politilederforeningens generalforsamling, hvor Svend Erik Larsen har meldt ud, at han træder tilbage.

- Finansministeriet er historisk stærkt.

Det er økonomien, der styrer, og måske får linjecheferne deres egne budgetter inden for få år. Det er angiveligt det, som Finansministeriet lægger op til. Men hvor er helhedstænkningen

Tæt på

tillidsarbejdet Politilederforeningen

særlige vilkår

Politilederforeningen frygter, at politifagligheden kastes ud med badevandet i bestræbelserne på at effektivisere og spare inden for politiet.



olitilederforeningen er, i lighed med P Rigspolitiforeningen og Domstolenes Tjenestemandsforening, en landsdækkende forening under Politiforbundet.



olitilederforeningen repræsenterer P de øverste politiuddannede ledere fra lønramme 34 og opefter. Det vil sige vicepolitiinspektører, politiinspektører og chefpolitiinspektører samt administrative ledere i lønramme 34-38.



t. har foreningen 274 medlemmer, P men tallet er nedadgående, fordi der bliver færre ledere i dansk politi.



olitilederforeningen holder typisk sine P møder i Politiforbundet, og det er forbundet, der varetager sekretariatsfunktionen for foreningen.

henne? Man risikerer, at hver enkelt linjechef kun vil bekymre sig om at overholde egne budgetter og måltal og ikke tænke på, hvad der overordnet er de bedste beslutninger, siger Bent Isager-Nielsen, der til daglig er politiinspektør og efterforskningschef i Københavns Vestegns Politi.

I det hele taget er der rigtig mange farer og udfordringer ved en total decentralisering af økonomien, mener man i Politilederforeningen.

- Det passer slet ikke ind i vores system, for kredsene er bebyrdet meget forskelligt, og der er intet mere uretfærdigt end at veje

Dansk Politi nr. 05 2012

25

Jeg tror kun, at vi har set toppen af isbjerget i forhold til den hestekur, som dansk politi går igennem. Der skal drives politi for stadigt færre penge, samtidigt med at der skal opfyldes måltal og stigende krav fra såvel befolkning som politikere."

Svend Erik Larsen, formand for Politilederforeningen indtil 15. maj. 2012

os ens, når ressourcerne skal fordeles, mener Svend Erik Larsen.

Et helt andet politi Politilederforeningens overordnede frygt er, at politifagligheden – råstoffet - kastes ud med badevandet i bestræbelserne på at effektivisere og spare penge inden for politiet.

- Politiet ansætter flere og flere akademikere, mens politiuddannede medarbejdere reduceres ved naturlig afgang, og der sker fyring af administrative medarbejdere. Det kan være fornuftigt nok at ansætte akademikere til specielle opgaver, men der skal altid ansættes efter den enkelte opgave og efter, hvilken faglighed opgaven kræver. Fagligheden bør altid være det bærende element i forhold til kompetencer, og derfor skal politiets kerneopgaver løses af politiuddannet personale, fastslår Bent Isager-Nielsen.

Svend Erik Larsen supplerer: - Ledelsen i dansk politi har en kæmpe kommunikativ opgave i at forklare såvel

egne medarbejdere som befolkningen, at politiet er ved at blive et helt andet politi end for fem-seks år siden som konsekvens af effektiviseringsprocessen og politianalyserne. Der er med andre ord behov for at afstemme forventningerne.

Store omvæltninger Da DANSK POLITI møder formand og næstformand for Politilederforeningen, er det som nævnt Svend Erik Larsens næstsidste dag som formand. Efter otte år som formand, og elleve år i bestyrelsen, genopstiller han ikke. Han vil nu hellige sig jobbet som linjechef for beredskabet i Esbjerg. Et job, han har passet ved siden af sin formandsgerning, men ofte har døgnet ikke haft timer nok til at udføre begge job tilfredsstillende.

Formandsperioden har nemlig været præget af store omvæltninger for dansk politi - i form af en politireform, effektiviseringsprocessen og de igangværende politianalyser. Alt sammen noget

som i høj grad har indflydelse på ledernes arbejdsvilkår og derfor har givet masser af arbejde til foreningsformanden og bestyrelsen.

Eksempelvis skal lederne være parate til at omstille sig og gå først, når forandringerne skal implementeres, beskriver Svend Erik Larsen. Et vilkår, der ikke er blevet nemmere at efterleve, når efter- og videreuddannelsen af lederne har været stort set ikkeeksisterende i omkring seks år, pointerer han. Først i år er der ved at komme liv i kompetenceudviklingen igen, hvilket glæder den afgående formand.

Noget andet, han er glad for, er, at lederlønsprojektet langt om længe er skudt i gang. Det har Politilederforeningen sammen med Politiforbundet - kæmpet for i mange år.

- Vi vil følge det meget nøje og arbejde på, at der også bliver etableret en fase to, så det kan komme alle vores vicepolitiinspektører i lønramme 34 til gode.

Desværre var der ikke økonomi til at løfte alle på én gang, konstaterer Svend Erik Larsen.

Balancegang som forening

blå bog

blå bog

Politiinspektør Bent Isager-Nielsen, Københavns Vestegns Politi:

Politiinspektør Svend Erik Larsen, Syd- og Sønderjyllands Politi:



60 år.



54 år.



1974: Begyndte på Politiskolen.



1979: Begyndte på Politiskolen.



005: Valgt ind i Politilederforeningens 2 bestyrelse.



001: Valgt ind i Politilederforeningens 2 bestyrelse.



2006: Valgt som næstformand.



2004: Valgt som formand.



2012, maj: Genvalgt som næstformand.



012, maj: Gik af som formand på 2 generalforsamlingen.

26

Dansk Politi nr. 05 2012

Politilederforeningen har 13 år på bagen, og ind imellem dukker der røster op, som hellere så en lederforening, der var løsrevet fra Politiforbundet. For nogle gange kan der være langt mellem de fælles interesser for en nyuddannet politibetjent og en chefpolitiinspektør i lønramme 38.

Men bestyrelsen i Politilederforeningen er ikke i tvivl om, at det er unikt og slagkraftigt, at Politiforbundet organiserer fra top til bund i dansk politi. Det er en styrke, som overskygger de interessekonflikter, der kan opstå.

bestyrelsen

Men det kan da være en svær balancegang for foreningen, medgiver Svend Erik Larsen og Bent Isager-Nielsen.

For på den ene side repræsenterer Politilederforeningen politiets øverste ledere, der i og for sig er rigspolitichefens forlængede arm. Og på den anden side er foreningen en del af Politiforbundet og skal udfylde en fagpolitisk rolle.

På de indre linjer Derfor opererer Politilederforeningen også helst på de indre linjer. Det sker blandt andet via uformelle møder med Politiforbundets formand Peter Ibsen og med rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

- Nogle af vores medlemmer spørger ind imellem, hvor Politilederforeningens stemme er henne i debatten. Men når vi går i medierne, er det ofte med en af vores andre kasketter på – som chef eller leder. Vi bruger sjældent titlen som formand eller næstformand i Politilederforeningen, for medierne vil for det meste have en udtalelse om en konkret sag, og så risikerer vi, at der er en interessekonflikt. Enten med den pågældende kreds, fordi problemet vedrører deres folk, eller med forbundsformanden, som bør være ham, der udtaler sig i generelle problemstillinger vedrørende politiet, siger Svend Erik Larsen, der mener, at Politilederforeningen gennem tiderne har opnået de bedste resultater via gode kontakter og arbejde på de indre linjer.

Bedre dialog Kommunikation er i det hele taget en særlig udfordring for Politilederforeningen. Medlemmerne sidder spredt

ud over det ganske land og kan være svære at samle. Derfor er formidling og dialog med medlemmerne selvstændige punkter i foreningens visionspapir.

I dag sender foreningen nyhedsbreve ud til medlemmerne og lægger referater fra møder ud på POLNET og foreningens platform på Politiforbundets hjemmeside. Derudover holdes en årlig temadag samt generalforsamlingen, der varer to dage og blandt andet indeholder faglig inspiration. Som noget nyt vil foreningen også oprette et såkaldt sharepoint via Outlook, hvor medlemmerne kan lægge informationer ud og dele faglig viden.

- På den måde håber vi at opnå en bredere dialog med medlemmerne, siger Bent Isager-Nielsen.

Efter generalforsamling og konstituering i maj ser Politilederforeningens bestyrelse således ud: ichael Agerbæk, Københavns Politi, M formand.  Bent Isager-Nielsen, Københavns Vestegns Politi, næstformand.  Michael Kristiansen, Københavns Vestegns Politi, sekretær.  Henrik Mikkelsen, Grønlands Politi, kasserer.  Marianne Vestergaard-Lau, Nordjyllands Politi.  Bo Samson, Midt- og Vestsjællands Politi. 

Suppleanter: Klaus Arboe Rasmussen, Fyns Politi, 1. suppleant.  Claus Nørgaard, Midt- og Vestjyllands Politi, 2. suppleant. 

Det kan være fornuftigt nok at ansætte aka­ demikere til specielle opgaver, men der skal altid ansættes efter den enkelte opgave og efter, hvilken faglighed opgaven kræver.

Fagligheden bør altid være det bærende ele­ ment i forhold til kompetencer, og derfor skal politiets kerneopgaver løses af politiuddannet personale."

Bent Isager-Nielsen, næstformand Politilederforeningen

Dansk Politi nr. 05 2012

27

Vicepolitiinspektør Michael Agerbæk har overtaget formandsposten i Politilederforeningen efter Svend Erik Larsen.

Ny foreningsformand advarer om at

presse citronen for hårdt Vicepolitiinspektør Michael Agerbæk er Politilederforeningens nye formand.

Han har fem års fagpolitisk erfaring fra foreningens bestyrelse og beskrives som solid, seriøs og afbalanceret. Til daglig er han leder af OPA i Københavns Politi.

Af Karina Bjørnholdt

Hvorfor stillede du op som formand?

- Dels er jeg blevet opfordret til det fra bestyrelsen, fordi den har tillid til, at jeg kan løfte opgaven, og dels er det spændende og interessant at beskæftige sig fagpolitisk med ledernes vilkår.

Men jeg går til opgaven med ydmyghed og respekt, og jeg er bevidst om, at Svend Erik Larsen efterlader et stort videns-vakuum, så mon ikke han får en opringning eller to fra mig.

Hvilke udfordringer ser du for politilederne?

- At der bliver færre ledere, færre penge og flere opgaver. Det er en stor udfordring. Den ene undersøgelse af politiet afløser den anden, og lederne får hele tiden nye måder, som de skal udføre tingene på. De nye måder skal implementeres samtidigt med, at lederne har ansvaret for den daglige drift af deres område, ligesom det for-

28

Dansk Politi nr. 05 2012

ventes, at de udvikler deres kompetencer via masteruddannelser og andet.

Men hvor meget kan man presse citronen? Lad dog lederne være med til at finde løsningerne. Hvis man presser citronen for meget, kan det i værste fald koste lederne deres bagland eller føre til sygdom.

Hvad kan lederne bruge Politilederforeningen til?

- For det første synes jeg, at Politilederforeningen gør sit arbejde godt på vigtige områder, der varetager medlemmernes faglige, sociale og økonomiske interesser. Vi gør lederens stemme gældende alle relevante steder. For det andet kan den enkelte leder komme i en situation, hvor han har brug for hjælp og vejledning.

Politilederforeningen er der den dag, han for eksempel er kommet i klemme i sin kreds eller har bøvl med sin kontrakt. Så kan vi hjælpe.

Hvad kan Politilederforeningen gøre bedre?

- Vi har stor opmærksomhed på vores kommunikation og dialog med medlemmerne. Det er vigtigt med gennemsigtighed i forhold til beslutninger og holdninger. Der skal være åbenhed i processen, og det kan altid blive bedre.

blå bog

Vicepolitiinspektør Michael Agerbæk, Københavns Politi: 

53 år.



1981: Begyndte på Politiskolen.



007: Valgt ind i Politilederforeningens 2 bestyrelse.



2012, maj: Valgt som ny formand.

Bøger

Danske modstandskvinder

Og det var Danmark – for 20 år siden…

Prostitution, mord og en polsk flaskepost

Rundt om i Danmark – og spredt over lande i hele verden – lever stadig flere end 1.300 danske kvinder, som spillede en rolle i modstandskampen under 2. Verdenskrig.

Nogle af disse kvinder valgte med åbne øjne at satse livet for et frit land, vel vidende at tyskerne både mishandlede, fængslede og henrettede danske modstandsfolk. Andre kastede sig ind i modstandskampen, med ungdommens letsind og optimisme, for at få spænding, kammeratskab og en følelelse af at gøre noget.

Atter andre samtykkede tavst, når deres mænd eller sønner aften efter aften forsvandt ud i det mørklagte Danmark til møder, aktioner eller våbenmodtagelser, mens de selv sad ængstelige tilbage med ansvaret for familiens ve og vel.

Der var ingen stor hyldest til disse kvinder, da 2. Verdenskrig var slut, og de fylder ikke meget i historiebøger og arkiver. Men i bogen ”Kvindernes modstandskamp” fortæller journalist Anne Dorthe Holm deres dramatiske historie under og efter besættelsen. Bogen er blevet til på baggrund af omfattende research samt en lang række interviews med tidligere modstandskvinder og deres familier.

Her er undtagelsesvis en bog til hængekøjen – og til dig, der sad klinet til skærmen dengang Danmark ved et lykketræf nåede med til EM i fodbold.

26. juni er det 20 år siden, at Danmark vandt EM-finalen mod Tyskland 2-0. I den anledning udkommer en hyldestbog, der i ord og billeder genopfrisker minderne fra de glade junidage i 1992.

Danmark kom med til EM på et afbud og derfor uden den store forberedelse. Modstanderne var England med de store stjerner, Sverige, som havde hjemmebane, og Frankrig, der på det tidspunkt havde nogle af Europas bedste spillere.

Forfatter til bogen ”Europamestrene” er Flemming Toft, og han fortæller hele historien om landsholdet før, under og efter EM, om modtagelsen i København efter finalesejren, og hvad der siden hændte spillerne. Stort set alle de danske spillere, trænere og ledere fra dengang medvirker i bogen, der er rig på anekdoter og fortalt med godt humør og et glimt i øjet.

Så kan man jo bare håbe, at historien gentager sig denne sommer…

Betjentene Kasper og Bo er kolleger og venner, og både den professionelle relation og venskabet får de brug for, da de sættes til at udføre opklaringsarbejdet af en række lovovertrædelser, der er sket i løbet af foråret og hen over sommeren. Deres chef mener, at der er en sammenhæng, men hvad har prostitution, mord og en flaskepost fra Polen med hinanden at gøre? Og er et job som politimand ensbetydende med, at man selv udelukkende holder sig på den rigtige side af loven?

Puslespillet bliver mere og mere indviklet, og sagerne strækker sig ud over landets grænser.

Spændingsromanen ”Den onde vilje” er skrevet af Poul Riber Schacksen, der er læreruddannet. Han har forfattet bøger inden for flere genrer, og det er ikke første gang, at det er politifolk, som har hovedrollen i hans bøger. I ”Forløsningen” kæmper politimanden Andreas med at opklare en række voldsomme trafikulykker forårsaget af mystiske flugtbilister, og i ”Blodig Krig” fyger kuglerne om ørene på politimanden Mads og hans kolleger i en blodig bandekrig mellem rockere og en gruppe østeuropæiske kriminelle, som slås om magten i den kriminelle underverden.

”Kvindernes modstandskamp”

”Europamestrene”

”Den onde Vilje”

Skrevet af Anne Dorthe Holm

Skrevet af Flemming Toft

Skrevet af Poul Riber Schacksen

Gyldendal

Politikens Forlag

Forlaget Mellemgaard

259 sider, 249 kroner

208 sider, 300 kroner

250 sider, 249,95 kroner

Dansk Politi nr. 05 2012

29

Retsmedicinerne advarer:

Fagligheden er i farezonen når kredsene selv skal betale Fra 2013 bliver det op til den enkelte politikreds at betale for retsmedicinske ydelser. Beslutningen kan risikere at fjerne fagligheden til fordel for økonomiske hensyn.

Trængte politikredse skal prioritere midlerne. Det kan forringe efterforskningen og dermed retssikkerheden og den sundhedsfaglige viden, mener formanden for Dansk Selskab for Retsmedicin.

Af Tania Kejser

K

an hjerneblødning hos et spædbarn skyldes andet, end at barnet er blevet rusket? Skyldes et slag i hovedet en hammer, eller er der andre årsager? Kan man få punktformede blødninger af andet end kvælning?

Når en retsmediciner går i gang med en undersøgelse, ligger alle muligheder som udgangspunkt åbne. Den videnskabelige indgang til obduktioner og andre retsmedicinske ydelser, gør retsmedicin til en dyr branche at benytte.

For at kunne udtale sig præcist om, hvad årsagen til et traume eller et dødsfald er, er det tvingende nødvendigt også at vide, hvilke andre årsager der kunne være i spil.

30

Dansk Politi nr. 05 2012

Netop de mange penge, som politiet hvert år betaler for retsmedicinernes kunnen, blev et emne på Finansloven for 2012. Her besluttede man, efter anbefaling fra McKinsey-rapportens budgetanalyse fra 2009, at decentralisere brugen af retsmedicinske ydelser. Det betyder, at det fra 2013 skal være den enkelte politikreds, der betaler for de ydelser, de bestiller. Endnu er det uvist, hvordan decentraliseringen udmøntes, og som udgangspunkt kan det give god mening at de, der bestiller varen, ved, hvad den koster. På den måde får den enkelte politikreds muligheden for både at tænke fagligt og økonomisk forsvarligt.

Men det kan have konsekvenser at gøre beslutningen, om for eksempel en

obduktion, afhængig af økonomi. Det mener formanden for Dansk selskab for Retsmedicin, Jytte Banner.

- Det svækker det faglige og videnskabelige fundament, og det bekymrer mig. Hvis det bliver op til økonomien i den enkelte kreds at tage beslutningen om, hvornår i en efterforskning man rekvirerer en retsmediciner, er jeg bange for, at retssikkerheden kan komme til at lide under det, siger Jytte Banner.

Uopklarede drab I Norge faldt antallet af retsmedicinske obduktioner med 32 procent, da man besluttede, at den enkelte myndighed selv skulle betale for obduktionen. Danmark er i forvejen det land i

Norden, der foretager færrest obduktioner. Ifølge Jytte Banner spilder vi muligheden for at hjælpe de levende – gennem viden om de døde.

- Der kan i yderste konsekvens blive tale om mord, som ikke bliver opklaret. Eksempelvis de ikke oplagte drab og følger af tidligere overfald eller trafikulykker. Værst er det nok, at værdifuld viden vil gå tabt, hvis antallet af obduktioner falder. Det kan for eksempel være årsager til pludselig død blandt yngre ellers raske, personer eller dødsfald blandt psykisk syge. Risikoen, for at vi aldrig får opklaret, om dødsårsagen skyldes den medicin, de er i behandling med, eller deres livsstil, er tilstede.

De nævnte typer af dødsfald sker oftest pludseligt og uventet, eller personerne findes døde, og er derved underlagt sundhedsloven om anmeldelsespligtige dødsfald og retslægeligt ligsyn, siger Jytte Banner.

Det kræver i forvejen et indgående kendskab til mulighederne i de retsmedicinske ydelser, når den enkelte politi-

mand står over for beslutningen om at rekvirere en retsmediciner. Bliver økonomien en afgørende faktor, er der en risiko for, at beslutningen bliver forkert - også set i et retssikkerhedsmæssigt perspektiv, mener Jytte Banner.

Hv du s ad men Skriv om "pol er iti til red aktio er"? nen p å: blad p

olitif orbu @ ndet .dk

Rigspolitiet har følgende kommentar til artiklen:

Ikke endeligt aftalt "Der er indtil videre alene truffet beslutning om, at politiet fra 2013 selv skal være ansvarlig for at styre sine udgifter på strafferetsplejeområdet. De økonomiske vilkår er endnu ikke afklaret, og vi har i politiet endnu ikke besluttet, hvordan vi skal håndtere udfordringen med at styre udgifterne. Det vil som led heri være naturligt at decentralisere økonomiansvaret, men det er langt fra givet, at det vi ske i fuldt omfang fra 2013. Vi vil sikre, at der etableres løsninger, som fremmer en hensigtsmæssig prioritering af politiets midler, men som selvfølgelig også tager de nødvendige hensyn til den politifaglige opgaveløsning og retssikkerheden” udtaler økonomidirektør Nikolaj Veje.

Dansk Politi nr. 05 2012

31

Hårde udfordringer

i Afghanistan

Trusselniveauet er højt, luften fyldt med forstøvet afføring, råddenskab og røg fra afbrændte dæk. Fremtiden er uvis.

Politiforbundet var med, da der var missionsmøde i maj i Kabul.

- Der er både grund til at være stolte og bekymrede, fortæller næstformand Claus Hartmann efter besøget.

Af Nicolai Scharling

K

abul er det værste, vi har oplevet.

Så klar er konklusionen fra forbundssekretær Flemming Olsen og næstformand Claus Hartmann, efter de, sammen med Rigspolitiet, besøgte den danske politimission i byen i maj.

Værre end Kosovo, Albanien og Irak.

- Det er dybt imponerende, at de danske og internationale politifolk holder fanen højt og gør en forskel i noget, der teknisk set faktisk er en krigszone.

De bor og lever bag store sikkerhedsforanstaltninger og inde i tredje perimeter.

- I øjeblikket er det kun muligt at bevæge sig uden for lejren i begrænset omfang i pansrede køretøjer på grund af et forhøjet sikkerhedsniveau efter flere bombeattentater, fortæller Claus Hartmann.

32

Dansk Politi nr. 05 2012

Han var selv i Irak for et par år siden, hvor attentater og krig prægede gadebilledet.

- Men Kabul er værre. Der er ingen orden. Alt er i forfald. Luften er rædselsfuld og dybt forurenet. Afføring, støv, afbrændte dæk, plastik, skrot ligger tungt over gaderne eller rådner i de flimrende 35 graders varme. Blikkene er fyldt med had eller opgivelse. Alt flyder, er i forfald, nedslidt og bare elendigt. Der er kun ringe tegn på fremgang, siger næstformanden.

Politiet et legitimt mål

Netop oplevelsen af et Kabul uden synlig orden eller sikkerhed – og med talebankrigere som få kilometer uden for byen stadig stener folk med islamisk fanatisme, vækker bekymring.

- Vores folk gør et fantastisk arbejde under meget stort pres. Jeg tror også,

de gør en forskel. Men hvad skal der ske med dem, når og hvis NATO trækker sig ud om to år? Hvad er planen?

Det vil vi have svar på fra regeringen og Rigspolitiet. Og hvad med deres helbred i det hele taget? Luften og omgivelserne er ikke sunde. Det er derfor aftalt med Rigspolitiet, at der iværksættes en undersøgelse. Sikkerheden er i orden p.t., men hvad med fremadrettet, spørger næstformanden.

De danske udsendte glædede sig over, at sikkerheden er så god, som den er, og at forholdene inden for i Green Village, hvor de internationale politifolk bor, er god.

- Det er også helt nødvendigt, for så sent som 2. maj oplevede Green Village selvmordsangreb med sprængstoffer.

Heldigvis kun i udkanten. Men alligevel. Politiet er et legitimt mål i kampen, fordi de i den lokale propaganda sæt-

Vores folk gør et fantastisk arbejde under meget stort pres. Jeg tror også, de gør en forskel. Men hvad skal der ske med dem, når og hvis NATO trækker sig ud om to år?

Claus Hartmann.

tes i forbindelse med amerikanerne og de amerikanske soldater, og det er dét, som efter min mening gør, at der er tale om en krigszone. Det bekymrer forbundet og giver os anledning til flere overvejelser af, hvor og hvordan vi udsender og anvender vores kolleger, fastslår Claus Hartmann.

De bedste

De danske politifolk bevæger sig ikke så meget rundt i Kabul og omegn, som man er vant til på internationale missioner. Arbejdet er mere af strategisk og rådgivende natur.

Og netop den arbejdsform vil betyde mere og mere for udsendelsen af politifolk fremover.

- Vi kommer til at arbejde mere strategisk. Mere med ledelse. Derfor har vi også brug for, at det i højere grad er chargerede, som fremover søger ud.

Missionen i Afghanistan



44 internationale – heraf 196 politiuddannede, 54 advisere inden for lovstof samt 3 94 civile eksperter.



e 311 kommer fra 23 EU-medlemslande, og resten kommer fra andre lande som D New Zealand.



246 arbejder i EUPOL HQ i Kabul.



94 arbejder i provinserne.



Fire er i Bruxelles.



er er i dag 157.000 politiansatte i Afghanistan. Fra 2015 og frem til 2017 skal antallet D ned på 97.000. Landet har 48 millioner indbyggere. I Kabul City er der 47.000 politiansatte, og byen har cirka otte millioner indbyggere.

Den del skal nok gøres mere attraktivt, også for den fortsatte karriere, fastslår Claus Hartmann.

Han glæder sig over den ros, som danske politifolk høster fra omgivelserne.

- Jeg må bare endnu engang konstatere, at dansk politi topper. Vi er efterspurgte

og blandt dem, som løser opgaverne bedst. Det er virkelig grund til at være stolte. Derfor skulle vi måske også som samfund lære at hylde dem for en fejende flot og positivt opsigtsvækkende indsats, siger han.

Dansk Politi nr. 05 2012

33

Virker den danske model i krisetider

?

- Hvordan kan det være, at jeg skal blive længere på arbejdsmarkedet, når min søn på 23 ikke kan få et job? Sådan lød et spørgsmål fra salen til Politiforbundets formand, Peter Ibsen, da godt 100 tillidsfolk fra hele landet mødtes til forbundets sidste konference før kongressen i 2013.

AF Tania Kejser

O

g således var der lagt op til svære svar på enkle spørgsmål.

Mens hele Europa står over for store økonomiske udfordringer, skal den danske model vise sit værd. Kan det, også i en krisetid, lykkes for regering og faglige organisationer at finde fælles løsninger? Hvis ja, vil Danmark stå for sammenhængskraft, ansvarlighed og stabilitet, hvilket vil tiltrække hårdt tiltrængte investeringer.

Fagforbundenes allerstørste udfordring består i at forsvare aftalerne over for de medlemmer, som ikke er vilde med at få deres tilkæmpede goder barberet væk.

Politiforbundet havde indbudt Flemming Vinther, formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)til at holde den indledende tale.

Formålet var blandt andet at levere en forventningsafstemning til overenskomstforhandlingerne i 2013 og de trepartsforhandlinger, som var i fuld gang i København, mens konferencen løb af stablen i Middelfart. Budskabet her var, at lønsedlen næppe vokser i årene, der kommer.

- Der er en reel risiko for, at OK13 vil handle om at sikre reallønnen. Men jeg tror på værdien i at indgå en aftale, for jeg tror på, at det, vi som faglige organisationer kan finde ud af i samarbejde med regeringen, alt andet lige er bedre end det, regeringen vedtager alene og gør til lov, sagde Flemming Vinther.

34

Dansk Politi nr. 05 2012

Hvilke fokusområder skal Politiforbundet arbejde med fra 2013 og fire år frem? Og er det muligt at ændre i arbejdstidsreglerne uden at skabe dårligere forhold for den enkelte?

Sådan lød nogle af de emner, deltagerne på Politiforbundets kongres i Middelfart, tog fat på.

CFU repræsenterer en bred gruppe af faggrupper inden for staten, lige fra rengøringsassistenten til departementschefen. Det er en udfordring at rumme alle, men gør også forhandlingspositionen stærk.

- Der er bare ikke mange penge at lege med, og det lægger et stærkt pres på os som forhandlingsorganisation. Vi skal i fællesskab finde billige løsninger, som er til gavn for de ansatte, og få noget ud af trepartsforhandlingerne, som ikke nødvendigvis koster penge, sagde Flemming Vinther.

Til dem, som mener at man som fagforbund skal holde sig ude af aftaler, der forringer vilkårene for de ansatte, sagde

Flemming Vinther: - Der er ingen, der ved, hvor galt det kommer til at gå. Men tør vi tro på, at krisen ikke bliver værre? Og tør vi lade være med aktivt at gøre noget for at forhindre det? Grækerne sprang let over både pinsepakken og kartoffelkuren – nu tager de så det hele i ét hug.

Realiteten er, at i Danmark har vi tilpasset os, og alt andet lige kommer vi bedre ud af krisen ved at gøre noget.

Om prognoserne så holder, det ved vi altså ikke endnu. Min holdning er, at vi kan sidde med ved bordet og få indflydelse, eller vi kan gå fra forhandlingerne og vente på, at regeringen vedtager ændringerne ved lov.

Økonomi

ger s kolle dstid, lere ej f r b e S t il a r r h o l d , d e s o ning h old a n d re f fo r d ere og ne : r 3 å e 1 p OK amm bt v ter r g p å we s æt et.dk a d d n r u e hv forb

ti .poli www

er den største udfordring Tillidsfolk fra hele landet var samlet til Politiforbundets konference.

DANSK POLITI benyttede lejligheden til at stille spørgsmålet: Hvad oplever du som de største udfordringer i politiet for øjeblikket – og hvad kan man gøre ved dem?

Niels Mørk, TR for betjentene i Kolding

Thomas Klok, TR i Beredskabet i Nordjyllands Politi

Niels Brohm, TR i Hundeafdelingen i Midt- og Vestjyllands Politi

- Vi mærker et stærkt øget arbejdspres og for få folk til at klare det. Det er kolleger, som ikke har tid til at passe den stilling, de sidder i. Der bliver konstant afsat folk til andre poster som vagtcentralen, dialogbetjente og så videre – og når det sker, kan de jo ikke lave det arbejde, de ellers er sat til.

Vi forsøger at finde løsninger, men jeg oplever, at når man skruer ét sted, viser konsekvensen sig et andet.

Det er umuligt at bruge pengene to gange. Heldigvis synes jeg stadig, politiet er en god arbejdsplads. Kollegerne er positive og klør på. Men arbejdsvilkårene er hårde – også hårdere end de burde være i et land som Danmark.

- Den største udfordring er, at det faste normativ er fjernet. Manglen på folk gennemsyrer arbejdet. Fordi vi bliver ved med at arbejde på et minimum af ressourcer, går det ud over det sociale liv kollegerne imellem, og den fleksibilitet og solidaritet vi ellers har tradition for i dansk politi.

Det er svært at finde løsninger, som ikke koster penge, men jeg tror alligevel, man kan finde en del timer på landsplan ved at lave et multi-login til de godt 200 systemer, som findes i politiet. Hver kollega arbejder måske i fem-10 systemer og har et forskelligt brugernavn og login til hvert system.

Desuden tror jeg på, det er muligt at finde gode løsninger gennem medarbejderdrevet innovation. Lad forandringerne komme nedefra i stedet for, at det er lederne, som sidder og tænker løsninger på medarbejdernes vegne.

- Det største problem hos os er manglen på penge. Alt gøres op i økonomi.

Det går ud over den politimæssige indsats, og det går ud over den service, vi kan give borgerne. Økonomi vejer efterhånden tungere end både sikkerhed og arbejdsmiljø.

Hos os har vi for tiden 30 anholdte østeuropæere, som står bag en lang række indbrud. Den uofficielle melding fra ledelsen er, at vi skal lade være med at anholde næste bølge, selv om vi kan.

Sagsbehandlingen i den slags sager er nemlig så langtrukken og omstændelig, at den lægger kredsen ned.

Dansk Politi nr. 05 2012

35

Kan og skal Politiforbundet tage ansvar for de besparelser, som Danmark kommer til at gennemgå? 100 tillidsfolk var samlet til konference i Middelfart i maj for at diskutere politiets udfordringer netop nu.

Hvad skal vi kæmpe for

?

Uforståelige arbejdstidsregler, for få politifolk og vigtigheden af gode kolleger fyldte dagsordenen på Politiforbundets midtvejskonference i Middelfart.

Af Tania kejser

D

e 100 tillidsrepræsentanter fra hele landet, som i maj var til Politiforbundets konference i Middelfart, leverede et sigende blik ind i virkeligheden i landets kredse.

Her kæmper personalet fra morgen til aften for at få enderne til at hænge sammen. Meldingen fra de tillidsvalgte var blandt andet, at POLVAGT for alvor er begyndt at bevise, at der ikke er folk nok til de arbejdsopgaver, politiet har.

Mange tillidsrepræsentanter oplever, at deres kolleger skyder skylden på svært administrerbare arbejdstidsregler, som er umulige at forstå, og som gør det svært at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen.

På workshoppen ”Arbejdstid” diskuterede de tillidsvalgte i grupper, om der kan gøres noget for at forenkle reglerne.

- Der er ingen tvivl om, at reglerne er svære at finde rundt i. Men på bundlin-

36

Dansk Politi nr. 05 2012

jen giver de gode forhold for kollegerne, og hvis man åbner op for at forenkle dem, er vi sikre på, at de forhold bliver dårligere. Arbejdstidsreglerne er lavet for at beskytte den enkelte, og det skal vi blive ved med at forklare vores kolleger, lød den overordnede konklusion fra de fleste grupper.

Løn eller arbejdsmiljø?

De delegerede diskuterede også OK13.

Her kom lønnen, måske lidt overraskende, længere nede på ønskelisten. Ønsket om flere penge er erstattet af fokus på arbejdsmiljø, uddannelse, mindre registrering og en ledelsesreform.

En del af arbejdet på konferencen bestod i at finde fire-fem fokuspunkter, som Politiforbundet skal arbejde med fra kongressen i 2013 og frem.

Ved forrige kongres vedtog de delegerede 15 fokuspunkter, som forbund og Hovedbestyrelse har koncentreret sig

om, men der var bred enighed om, at det i fremtiden vil skabe mere værdi at brede sig over færre områder. Ønskerne til nye fokusområder falder i naturlig forlængelse af ønskerne til overenskomstforhandlingerne, og drejer i retning af arbejdsmiljø, teknologi og uddannelse.

Selv om forbundskonferencen blev holdt i krisens tegn, forsøgte forbundsformand Peter Ibsen at sende deltagerne hjem i en positiv ånd: - Vi har taget et positivt skridt videre i dag. Og det er klart, at vi står samlet og er klar til at udvikle en fantastisk arbejdsplads mod det bedre. Vi er under stort pres men også godt rustede med et fantastisk og engageret bagland. Selv om det ser sort ud, selv om der er modvind, så skal vi ikke skilles i mismod, men i positiv kampånd. Vi tør godt tage ansvar og tør også sige nej, sagde Peter Ibsen.

4,45% Billån

, kun

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Kan du spare penge på dit billån?

variab

*

el ren te

Nu har Politiforbundet sørget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som medlem kan du nemlig få et billån hos Lån & Spar med en meget lav rente på kun 4,45 %.

Hvis du har et dyrt billån et andet sted, kan du flytte lånet til Lån & Spar og spare penge hver eneste måned. Og du behøver ikke at flytte alle dine konti.

Ring til Lån & Spar på 3378 1966 og få at vide hvor mange penge du kan spare. Måned efter måned. Du skal blot oplyse os ganske få ting.

Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af Politiforbundet.

Du kan også læse mere om billån på politibanken.dk Her kan du også lave dine egne beregninger på billån.

Ringer du på hverdage mellem 9 og 17, får du svar med det samme.

Se et låneeksempel her: Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr. Lånebeløb 200.000 kr.

Månedlig ydelse 2.164 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,57 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 4.950 kr.

Samlede renter i perioden 50.231 kr. Tilbagebetaling i alt 259.681 kr.

Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 13. februar 2012.

Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres.

Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

i samarbejde med

Dansk Politi nr. 05 2012

37

Al henvendelse til: Politiforbundet, H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V.

Magasinpost UMM ID 42 300

Kemiske fingeraftryk hjælper politiet med at kæde narkoforbrydere sammen Hvad er det, der kan kortlægges med en kemisk analyse af narkotiske stoffer?

- Vi kan finde kemiske profiler – ”fingeraftryk” – i narkotika. Disse fingeraftryk er unikke for hver produktion, så når vi sammenligner to produktioner, og det viser sig, at de har samme profil, så er der stor sandsynlighed for, at narkoen stammer fra samme produktion. På den måde kan politiet bedre kæde gerningsmænd sammen.

Men den metode har politiet da benyttet sig af tidligere?

- Ja, men tidligere sammenlignede vi kun narkotikabeslaglæggelser, når politiet havde en konkret mistanke om, at der var sammenhæng mellem nogle sager. Det nye er, at jeg har videreudviklet metoden, så den kan benyttes som en standardpraksis hver gang, politiet beslaglægger narkotika. Det er en smule tidskrævende, da man skal sammenligne en konkret narkotikabeslaglæggelse med alle tidligere beslaglæggelser, men en markedsundersøgelse, jeg lavede i forbindelse med mit

ph.d.-projekt, viser, at der er behov for en standardpraksis. Undersøgelsen viste, at 70 procent af alle beslaglæggelser kan spores tilbage til andre beslaglæggelser. Et tal der var langt højere end både politiet og jeg selv havde regnet med.

Hvorfor er metoden så godt et redskab for politiet?

- Der er ganske enkelt tale om videnskabelig og uafhængig viden, som holder i retten. Aflytninger og overvågninger er tidskrævende og bekostelige for politiet, og de kriminelle er svære at få i nettet, fordi de konstant skifter telefonnumre og ikke taler over sig. Men den kemiske profil kan de ikke løbe fra. Kokain og heroin bliver fremstillet i så små mængder, at det ville være meget usandsynligt, at et parti kokain eller heroin med samme kemiske profil var blevet sendt ind i Danmark ad to omgange. Ud fra den kemiske profil kan politiet nemmere kæde forskellige beslaglæggelser og gerningsmænd sammen. Også

på tværs af politikredse. Eksempelvis fandt vi det samme kemiske fingeraftryk på narkotika, som var beslaglagt i henholdsvis Aarhus, Randers, Viborg, Aalborg og Esbjerg. Beslaglæggelserne var sket over et halvt år, og hvis ikke den kemiske profil havde vist, at der var en sammenhæng, var det sandsynligvis ikke blevet opdaget.

Kim Blauenfeldt Gosmer er ph.d.-studerende ved Institut for Retsmedicin under Aarhus Universitet. Via sin forskning har han videreudviklet en metode, der gør det nemmere for politiet at finde frem til – og sammenkæde bagmændene, der importerer og videresælger narko i Danmark.