Dansk politi 06 2012 by Danskpoliti

nr. 06 2012

R GÅ

PO LI T

OMMER K T OG E I

CHRISTIANIA BESTÅR POLVAGT – møgungen er en god sladrehank side

Fristaden – Rockerland og farlig for politiet side

Litauen – kriminalitet som eksportvare side

2008 truer i Hvis det her fortsætter, så kommer politiet til at bestå af ti procent forkromede task forces til de store indsatser og 90 procent møg-politi!” Citatet stammer fra en frustreret kollega. Udsagnet dækker over voksende frustrationer, hvor alt skæres ned til sokkeholderne ude i kredsene.

DANSK POLITI Er udgivet af Politiforbundet Forside Foto: Thomas Rynkeby Knudsen

Redaktion Nicolai Scharling, redaktør Karina N. Bjørnholdt, journalist Tania Kejser, journalist Redaktionsmedarbejder Birgitte Bekholm

Og lad det stå klart: Jeg deler efterhånden også frygten. Jeg vil dog vælge ordet discount-politi eller b-politi. Det lyder mindre graverende – men kun lidt.

Ansvarlig i henhold til Medieansvarsloven Peter Ibsen Layout Thomas Rynkeby Knudsen, UncleGrey, Aarhus

For sandheden er, at mens toppen ikke kan få armene ned over de store linier – så drukner det almindelige politi. Vi har succes på rocker/bande-området, og en række task forces hiver store sager hjem på tværs af kredsgrænser.

Tryk Scanprint A|S Bladet udkommer 10 gange årligt. Oplag 15.000 stk. ISSN 0905-7498 Medlem af Dansk Fagpresse og Klubben for Fagbladsredaktører inden for FTF

Det er godt. Det er endda afsindigt flot. Jeg synes, task forces er en fremragende og god løsning på den virkelighed, vi lever i. Vi kan ikke løse udfordringerne uden at tænke i større sammenhænge.

Næste materiale deadline 15. august 2012 Redaktion og ekspedition H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V Telefon: 33 45 59 00 Fax: 33 45 59 01 E-mail: blad@politiforbundet.dk www.politiforbundet.dk Indlæg til Dansk Politi  Skriv et kort indslag til Debatten. Højst 2.000 anslag.  Indlæg modtages kun pr. e-mail på adressen: blad@politiforbundet.dk  Undgå forkortelser.  Medsend gerne fotos – digitale billeder skal være i tiff eller jpg-format.  Anfør venligst stilling, navn, cpr-nummer, tjenestested og privatadresse.  Alle indsendte artikler vurderes, hvorefter forfatteren modtager besked om optagelse i bladet.  Godkendte indlæg redigeres i det omfang, det er nødvendigt for at tilpasse materialet til bladets koncept.

Dansk Politi nr. 06 2012

På den baggrund synes jeg, at de øverste personer i politi og ministerier skulle være mere påpasselige med at hæve armene. Og bag dem retspolitikerne, som i sidste instans vil få ansvaret. Taget er pænt og skinnede, mens fundamentet er ved at smuldre. Det ville måske være acceptabelt, hvis

indhold Sladrehank Kan POLVAGT blive politiets nye bedste ven? Måske – hvis systemet bliver brugt rigtigt. POLVAGT beviser nemlig, at der er for få folk i dansk politi.

side

Men prisen er en konstant udsultning af det almindelige politi. Rigspolitiet har sat fuld turbo på udviklingsturbinerne, og de kan åbenbart kun køre, hvis der samtidigt støvsuges i alle kredse. Eller sagt på en anden måde: I den almindelige drift. Overalt mangler lokalpolitiet og beredskabet biler og timer. De er fanget i en ond spiral af indskrænkning. Alle afdelinger sponserer alle afdelinger, som en slags gaffetape, der kun lige nøjagtigt holder politiet sammen. Ledere skoles i at tænke økonomisk – ikke bare for at strække pengene længere - men også for at spare og skære ned. Arbejdsglæden siver langsomt bort.

18-21

LÆS

Å: OGS ndsnyt

n dla  U ofile  Pr tten a t b ne y r n ø De j t isk H  Faglig r o t e His net t vid hjør rd a Bog  Væ t a Deb

kulissen der var tale om en overgang. Men desværre tyder det på, at udsultningen ikke er midlertidig. Forklaringen lyder, at vi er i permanent omstilling. Lige rundt om hjørnet venter en plan, en ny strategi. Det er faktisk sådan, politikerne lulles ind i samme glædesrus over politiets drift som den absolutte top i Rigspolitiet. Det betyder desværre også, at vi nærmer os et brag af en opvågnen til realiteterne, hvis det fortsætter. Et brag, ligesom i politiets rædselsår i 2008, hvor skeletterne væltede ud af skabet. Herunder dundrende underskud og heftig og ødelæggende debat om politisvigt. Sidstnævnte er et spørgsmål om ordvalg, men i dag henlægges der stadig sager i stort omfang, samtidig med at politiet bliver færre og færre. Skal det virkelig være konsekvensen af forsøget på at skabe et moderne politi? Kan det kun gøres ved at fjerne nærvær, faglighed og opruste på produktionsplaner og økonomisk tankegods

Lederen Af Peter Ibsen, forbundsformand

hentet fra verdensomspændende konsulentbureauer? Er det den rette måde at bruge skatteydernes penge på? Engang handlede det om indlevelse og dygtighed samt om at være tilstede og hjælpe. Det var faktisk en styrke, som sikrede, at det danske politi blev rekrutteret bredt og i flere samfundslag - og alle med et udgangspunkt om at være udadvendt og borgernær. Nu handler det om at passe sit arbejde. Lade være med at blive frustreret over ikke at kunne hjælpe. Og lade være med at undre sig højlydt over, at der ikke er penge til drift, fordi alle midler går til udvikling og strategi. I 2008 havde Politiforbundet allerede advaret om de kaotiske tilstande under overfladen i månedsvis – men alle kiggede væk. Det gik helt galt. Nu advarer vi igen. Der findes en middelvej, som også tager hensyn til faglighed og arbejdsmiljø. Hvor drift og fornuft også hænger sammen. Den skal

politiet slå ind på hurtigst muligt, hvis huset ikke skal vælte. Vi vil ikke acceptere et a- og et b-politi. Vi vil ikke acceptere, at udviklingen går så ensporet bort fra fagligheden i økonomiens navn. Vi genopfinder gerne arbejdskampen for at undgå det. Men allerhelst indgår vi i et tæt, forpligtende samarbejde om at sikre mest og fagligt bedst politi for midlerne. Det kan nås endnu. Der skal bare ændres kurs – drastisk. Med denne noget dystre udsigt, vil jeg ønske alle medlemmer en god sommer. Tak fordi I kæmper, er så dygtige og holder fanen højt i svære tider. Nyd nu en velfortjent sommer med familie og venner. På den anden side venter – sandsynligvis – et afgørende efterår for politiet og jer alle. Vi får brug for jer.

De kriminelle flygter

Humlebien

I Midt- og Vestjyllands politikreds sidder 30 fængslede litauere. DANSK POLITI tog til deres hjemby, Kaunas, for at se nærmere, på hvilke forhold der gør, at såvel kriminelle som almindelige litauere flygter mod vest.

Sygefraværet og gennemsnitsalderen hører til landets højeste på Bornholm. Alligevel flyver politi og politiforening videre som humlebien, der ikke ved, at den ikke kan flyve.

fra Litauen

side

24-29

fra solskinsøen

side

32-37 Dansk Politi nr. 06 2012

fagligt Bødesager vælter ind til domstolene

Det vidste du (måske) ikke om besøget fra Kinas præsident PrÆsidentbesøg Besøget fra Kinas præsident, Hu Jintau, var et to dages studie ud i forskelle på dansk og kinesisk sikkerhedskultur. DANSK POLITI har samlet nogle eksempler:



, havde en del samtaler præsidenten medbragte i sit følge e 45 kinesiske sikkerhedsfolk, som D hvorfor man i Danmark For eksempel blev det diskuteret, med Københavns Politi før besøget. ner. ratio e anmeldte demonst ikke havde lov til at forbyde eventuell

mennesker. Her kom ten uanede i forhold til antallet af  Kinesiske ressourcer er næs kinesiske sikkerhedsfolk havde De kort. til b dska man r angå Københavns Politis ressourcer hvad e så mange mand, som gang ti ikke kunne stille med bare svært ved at forstå, at dansk politi tilfældet var. på. Derfor havde de 45 kineblive fornærmet end at blive skudt  Den Hu Jintau er det værre at es, så eventuelle fornærlægg e forklare, hvordan ruten burd siske sikkerhedsfolk travlt med at limousinen. melser ikke ville blive opdaget fra at man installerede en scanner tog Københavns politi et ønske om,  Et par dage før besøget mod s i lufthavnen. Diplomatiet finde l, a la de scannere som ved indgangen til præsidentens hote llet havde en masse andre hote da ing, men et meg ikke gav måtte i brug for at forklare, at det indgange. ten, fra Amalienborg at fjerne graffiti, rettet mod præsiden  ISS Skadeservice fik travlt med l. e herti Slotsplads, før Hu Jintaus følge nåed op til den indgang, hvor u boede, var bygget en hvid pavillon  På Radisson Hotel, hvor Hu Jinta stod demonstranter, ville der Hvis g: des kinesisk musik. Årsa præsidenten blev sat af. Her spille . præsidenten ikke kunne høre dem

Dansk Politi nr. 06 2012

BETAL VENLIGST Landets domstole oplevede tæt på en fordobling af bødesager i første kvartal af 2012. Det sker efter at politiet sidste år, som følge af en lovændring, droppede den rykker, som normalt husker folk på at betale en bøde. Tal fra Domstolsstyrelsen viser, at hvor der i første kvartal 2011 blev behandlet 22.601 bødesager hos landets domstole, var tallet i samme periode i 2012 vokset til 42.453 sager. Domstolsstyrelsen efterlyser nu en løsning, hvor de fleste sager afsluttes af politiet. Her mener man, at mange mennesker simpelt hen ikke når at reagere på bødeforlægget, før det bliver sendt videre til domstolene.

5.480

- Så mange personer syntes midt i juni godt om politiets side på Facebook. Det er kun godt en tredjedel af, hvad målsætningen var, da Rigspolitiet kastede sig selv ud på de sociale medier for fire måneder siden. Alligevel er Rigspolitiet positivt over mødet med det forholdsvis ukontrollerbare medie. Formålet er nemlig at samle erfaringer at blive klogere på.

Dagbøder og erstatning efter bagvaskelse af politimand

Det er okay at gribe ind - også uden først at identificere sig Afgørelse Ankestyrelsen slog i juni fast, at man som politiansat stadigvæk er omfattet af Arbejdsskadesikringsloven, selv om man i sin fritid griber ind i en situation, uden at man først får identificeret sig som værende fra politiet. Det er en vigtig og principiel afgørelse for alle politiansatte. Afgørelsen udspringer af en konkret sag fra maj 2010, som Politiforbundets advokat har fulgt til dørs. En politiassistent er på vej hjem fra byen med et par venner. Ved en pølsevogn hører han to mænd verbalt overfalde en sydlandsk udseende mand. Politiassistenten beder dem stille og roligt om at holde op, men inden han når at tale ud, har den ene slået ham så hårdt i ansigtet, at hans øjenlåg flækker, og hans kindben trykkes ind. Han får desuden vredet bicepsmusklen på venstre arm af. Politiassistentens ene kammerat er også politimand, og han råber, at de er politifolk. Det får dog ikke de to mænd til at stoppe. De uddeler slag og spark til

begge, mens den tredje kammerat ringer efter politiet. Såvel Rigspolitiet som Arbejdsskadestyrelsen mener ikke, at politiassistenten er omfattet af Arbejdsskadesikringsloven, fordi han greb ind uden for tjeneste og uden at identificere sig. Men Ankestyrelsen er af anden opfattelse. Den slår fast, at politiassistenten var i tjeneste, fordi han - som følge af sin stilling - har en større forpligtelse til at gribe ind, under ellers private forhold, hvor en lovovertrædelse finder sted – eller hvor der er risiko for, at der bliver begået én. Og det er ikke en forudsætning, for at være omfattet af Arbejdsskadesikringsloven, at man får identificeret sig som politi, inden man griber ind. Med andre ord har politiassistenten nu mulighed for at søge godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tabt erhvervsevne. Hvorvidt han tilkendes det, afgør Arbejdsskadestyrelsen.

BAGVASKELSE Ti dagbøder á 500 kroner og en samlet fælles erstatning på 20.000 kroner. Således blev en dom fra retten i Næstved udmøntet, da to mænd var tiltalt for at have kaldt en politimand for svin og morder på en Facebook-side. De ankede dommen til Østre Landsret. Mændene er henholdsvis broren og en kammerat til en skuddræbt biltyv fra Kalundborg. Ifølge dommen skal de betale erstatning til den politimand fra Kalundborg, som natten til den 1. december 2009, i forbindelse med et biltyveri, affyrede fire skud mod biltyven, da denne var i færd med at køre ind i betjenten og hans kollega. Det ene af de fire skud ramte i brystet og var dræbende. Betjenten blev efterfølgende tiltalt for grov vold med døden til følge, men i 2010 blev han frifundet, da Retten i Holbæk fandt, at han havde handlet i nødværge.

Dansk Politi nr. 06 2012

Politifolkene:

Christia er livsfa Det er rockerne, der bestemmer på Christiania. Politiet skal spørge om lov for at komme ind og lave deres arbejde – og til gengæld love at lukke øjnene for hashhandlen imens. Danmark har fået sit første totale helle for kriminelle. DANSK POLITI har spurgt en række politifolk om deres oplevelser i forhold til Fristaden.

Dansk Politi nr. 06 2012

ania arligt Af Tania Kejser og Nicolai Scharling

orsdag den 7. juni klokken 15.45 blev en journalist overfaldet, banket, strippet, fik stjålet sin ID, blev truet og måtte derefter flygte - kun iført sko - ud af Christiania. Han havde forsøgt at filme Pusher Street med skjult kamera kort efter, at Folketingets Retsudvalg havde forladt deres rundvisning på Fristaden. Forsøget på at vise det virkelige Christiania endte brutalt. Hos politiet i København hørte man også om episoden. Ikke at man kunne bekræfte den, for der skal en større indsats til, før politiet kommer på Christiania. Proceduren i sådanne tilfælde er, at man ringer til udvalgte christianitter, der så giver politiet de informationer, de synes er nødvendige. Først benægtede disse kontaktpersoner dog, at der skulle være sket noget med en journalist. Senere bekræftede de, at et eller andet var sket – men ikke hvad. Københavns Politi begyndte derfor at kalde folk ind fra det daglige beredskab på stationerne for det tilfælde, at

Hvis en kollega blev ladt tilbage i en indsats, så tror jeg, at han ville blive slået ihjel."

den forkomne journalist stadig skulle ligge blødende inde på området. Man lagde kort sagt Station City, Amager og Bellahøj ned – for at gøre klar til at rykke ind i Staden, hvis det blev nødvendigt. Da de første delinger var rykket ind på Christiania fik man fra forskellige sider bekræftet, at der var sket noget med en journalist, men at han var i god behold. Den historie blev efterfølgende bekræftet fra TV2. Historiens pointe er, at politiet ikke kan rykke ind i Fristaden uden mindst et par delinger i ryggen. Det er for farligt, med mindre vagterne ved indgangen til området, som er hyret af rockerne, giver lov. Det er eksempelvis efter aftale med vagterne – og deres tilladelse – at man rykker ind til særlige forbrydelser, men kun hvis man samtidig holder blikket fra hashhandlen.

Politiet har kapituleret Af en eller anden grund kom Fristadens brutale side bag på mange. Det gjorde den dog ikke på de politifolk, som dagligt arbejder i beredskabet omkring området. For dem er Christiania no go - og en frustrerende plet på landkortet uden for lov og orden. Fjender er ordet, der,

Dansk Politi nr. 06 2012

ifølge politifolkene selv, kendetegner den måde, de bliver opfattet på i bydelen. Københavns Politi fremlagde godt nok en ny strategi – måske presset af det nye fokus på Fristadens lovløshed – men som det fremgår, er der ikke meget nyt under solen. (se side 14.) Lidt mere patruljering, lidt oftere indsats. Men det er meget svært at få øje på andet end en redningskrans til de politikere, som følte sig klemte. Groft sagt. I strategien står intet nyt. Det skulle da lige være, at politiet vil begynde at komme på Christiania igen. I det sidste år har tilstedeværelsen på Staden været nærmest ikkeeksisterende. Det er for dyrt, det er for farligt og gevinsten for lille. Faktisk har politiet i større flok kun været fire gange i Pusher

Street siden sidste sommer. Én gang til en større aktion i august. Og tre gange i forbindelse med Retsudvalgets besøg – hvor de to første var for at forberede besøget, fordi man ikke havde været der så længe, og lige skulle sondere. Med den nye strategi med mere patruljering kommer de lidt oftere – måske – men ressourcerne er de samme. Og hvordan en ny strategi skal skaffe flere politifolk og undgå, at samtlige politistationer bliver lagt ned i København, melder historien intet om. Indtil andet er bevist, er Christiania således lovløst område. Det siger politifolkene i området selv. Christiania får lov til at være i fred. De kriminelle grupper har vundet, fordi de har sat hårdt mod hårdt. Og Københavns Politi har måttet kapitulere. - Gør man ingenting, gør man heller ikke noget forkert, lyder meldingen fra en af de frustrerede medlemmer af patruljetjenesten. - Vi bliver holdt væk på grund af økonomi. Konfrontation koster. Hvis man vil noget med Christiania, er det en økonomisk ruin. Som det er nu, er vi symbolpoliti, som kommer, når vi giver besked om det, siger de.

Frygter for eget liv

Kristina Lorentzen, formanden for Folketingets Retsudvalg Hvordan forholder du dig til, at politiet ikke kan komme ind på Christiania, medmindre de spørger rockerne om lov – eller er i fuld kampuniform og i overtal? - Jeg må indrømme, at jeg lige er kommet tilbage fra barsel og har levet i lykkelig uvidenhed om problemstillingen. Hvis det, du beskriver, er korrekt, er det ikke acceptabelt. Men Christiania er et langtidsprojekt, og jeg har fuld respekt for, at Københavns Politi nu har lagt en ny strategi, hvor de går efter bagmændene. Men naturligvis skal Christiania med tiden blive et sted, hvor politiet kan komme.

Dansk Politi nr. 06 2012

DANSK POLITI har sat syv yngre politifolk stævne, som alle arbejder i beredskabet i lokalområdet. De har alle krævet anonymitet. De har familier og skal selv kunne færdes i København. Desuden bringer ledelsens udmeldinger om indsatsen kun latter med på vejen. Det er ikke karrierefremmende at sige, hvad der reelt sker, fastslår en. Målet er sådan set at høre med deres ord, hvordan de almindelige politifolk oplever udviklingen på Christiania. Det er deres oplevelser, som af en eller anden grund aldrig bliver hørt. Flere af dem har selv tidligere haft deres gang privat på Christiania, enten

For mig at se handler det ikke om det oprindelige Christiania. De må gøre, hvad de vil for min skyld. Men kunne man ikke begynde at tale om at befri Christiania fra banderne."

til koncerter, med venner, eller fordi voldene kan være et rart sted, når solen skinner. Den side af Christiania kender de fleste, og sætter pris på. De har ikke noget imod, at Danmark har et åndehul, hvor tingene er anderledes, og hvor indbyggerne ønsker et andet liv, end hvad et dansk parcelhuskvarter kan give. Det, der støder de politifolk, som DANSK POLITI har talt med, er, at Danmark har et område, hvor lovløsheden hersker, og hvor politiet reelt ikke tør komme, hvis ikke de er i overtal. At politiet faktisk har resigneret, fordi de alligevel hverken har politikere eller meningsdannere i ryggen. - Hvis en kollega blev ladt tilbage i en indsats, så tror jeg, at han ville blive slået ihjel. I dagslys er det én ting. Men ved mørkets frembrud kan du intet se. Der står høje projektører, som sender lys ud, så du bliver blændet, og du ved ikke hvornår eller hvorfra, der bliver kastet en sten. Christiania er bygget til at føre deres form for krig, og som politimand er det meget svært at slippe ud, hvis du først bliver omringet, lyder det samstemmende. Flere tør ikke komme på Christiania i civil af frygt for repressalierne - de er nemlig allerede affotograferet på Christiania, så de er til at genkende. Og stemningen mod politiet er så hadsk, at flere er nervøse for eget liv, hvis de bliver opdaget i civil.

Rockerne styrer Det er ikke de fredelige christianitter eller Regnbuehæren, der bestemmer på Christiania. Det gør rockerne. At christianitterne intet gør for at hjælpe politiet er en anden sag, som er svær at blive helt klog på. Der er mange penge på spil, og der er garanteret også mange, som er bange. Om en del af pengene så ligefrem drypper videre, fra de kriminelle til Fristadens fælleskasser, er uvist. Men et afhængighedsforhold på den ene eller anden måde må der være tale om. - Rockerne er af naturlige årsager ikke interesseret i politiet, christianitterne tilsyneladende heller ikke. Dér er de i hvert fald enige. Men jeg tror faktisk også, at christianitterne er bange. De skal i hvert fald ikke ses sammen med os, og hvis

Det siger toppen

Der er vidt forskellige opfattelser af politiets forhold og strategi på Christiania, alt afhængig af hvem man spørger. Har ledelsen i Københavns Politi en strategi, er den ikke sivet ned til de menige politifolk. Her er udmeldingen, at de har fået besked på ikke at komme på Christiania, med mindre det er strengt nødvendigt. Det er for dyrt og for farligt at lave egentlige indsatser mod den organiserede kriminalitet. Politidirektør Johan Reimann siger følgende til TV2 News: - Der er ikke områder i Danmark, hvor politiet ikke kan komme – heller ikke i Christiania – sådan som enhver kan forvisse sig om ved selvsyn. Christiania er ikke et fristed for forbrydere eller andre, som politiet vil i forbindelse med. Men politiet kan bekræfte, at det er normal praksis at sende en lidt større enhed af politifolk til opgaver i Christiania. Og justitsminister Morten Bødskov (S) siger følgende: - Københavns Politi er i gang med et langt sejt træk her, og jeg har fuld tillid til, at politiet rent operationelt angriber problemerne på den mest effektive og hensigtsmæssige måde. Fra politisk hold har vi på det overordnede niveau udstukket en linje, hvor vi ønsker at ramme de kriminelle bagmænd. Derfor har vi blandt andet oprettet særlige task forces, som går målrettet efter rocker- og bandekriminalitet. Jeg mener, at denne arbejdsdeling mellem politik og operationelt politiarbejde er hensigtsmæssig.

det alligevel sker, får de besked på at stoppe straks af rockernes vagter, fortæller en politimand. Den hashhandel, der begyndte som et kagesalg, er altså i tidens løb krøbet i ly af parolen om frihed og kærlighed. Og groft sagt kan man sige, at rockenes indbringende kriminalitet laves i ly af Regnbuehærens beskyttende favn.

De kriminelles fristed En kilde til ekstra vrede hos de mange politifolk er, at kriminelle bruger Staden som tilflugtssted.

Dansk Politi nr. 06 2012

Når vi rykker ind på Christiania, så mødes vi af had. Helt ubeskriveligt had. Vi bliver kaldt alle skældsord og svinet til i ekstrem personlig grad."

- Vi oplever i stigende grad, hvordan kriminelle bare flygter ind på Christiania. De kan være gaderøvere eller andet. Vi kan ikke – og må ikke - følge efter dem. Christiania er blevet et helle for kriminelle. Når de til porten, er de i sikkerhed, og det ved de, fastslår politifolkene. Ledelsen i Københavns Politi har meldt ud, at de menige betjente ikke skal bevæge sig ind på området, medmindre de er minimum to delinger. - Det er dybt frustrerende. Vi kan endda stå to delinger udenfor og bare kigge på. Vi får ikke lov at gå ind. Ledelsen har også givet op, fortæller de. Igen enigt. Sådan opleves det fra menig ansat. Dertil kommer de tilsvininger, som den enkelte skal finde sig i, når han eller hun kommer for at gøre sit arbejde. - Når vi rykker ind på Christiania, så mødes vi af had. Helt ubeskriveligt had. Vi bliver kaldt alle skældsord og svinet til i ekstrem personlig grad. Men vi må og kan intet gøre. De regler, som gælder alle andre steder i Danmark, gælder ikke her. To politifolk kunne aldrig gå alene på Christiania. Jeg tror, at vi ville blive slået ihjel. Men det er selvfølgelig aldrig blevet testet, fortæller de.

Perker og oste - Jeg bliver kaldt perker, siger en politiassistent med indvandrerbaggrund, der også oplevede at få en tegning af sig selv med en bombe i en polititurban. Kvinder bliver tilsvinet med deres fysiske fremtoning, alle får grimme ord med på vejen. Det almindelige kaldeord er i øvrigt ost. ”Osten kommer”, lyder advarslen, når politiet nærmer sig. Dertil kommer, at politifolkene bliver filmet og forsøgt identificeret. En kvindelig politiassistent oplevede for eksempel at få tilsendt et billede af sig selv på hjemadressen, taget af kriminelle på Christiania. - Det slider på folkene i uhørt grad at gå rundt på Christiania.

Dansk Politi nr. 06 2012

Det var dag ud og dag ind i de perioder, vi var meget derude, fortæller en politimand fra Københavns Politi.

Befri Christiania fra banderne - Jeg forstår ikke, at politikere og pressen bare vender det blinde øje til. De vil kun se de sider, som er myten eller glansbilledet. Jeg har aldrig set en tv-udsendelse eller en artikel, som faktisk viste sandheden. Alle har bare bestemt sig for, at det er godt, vi har Christiania, men det er faktisk organiserede kriminelle, som får lov til at holde til derude. Og det er alle mulige former for kriminalitet, de beskæftiger sig med, ikke bare hashhandel, fortæller en politiansat. - For mig at se handler det ikke om det oprindelige Christiania. De må gøre, hvad de vil for min skyld. Men kunne man ikke begynde at tale om at befri Christiania fra banderne, spørger en anden.

Fjendeland Set fra den almindelige politiansattes perspektiv, er Christiania langt hen ad vejen historien om, hvordan det åbenbart kan betale sig at angribe politiet. Det seneste år er politiet gået passivt rundt uden for murene. Det skyldes tre episoder sidste år, hvor civile politifolk blev så pressede på deres sikkerhed, at de blev tvunget til at trække våben. Ledelsen i Københavns Politi blev bange for, at enten en kollega eller en person fra Christiania ville blive skudt. For så kunne det gå helt amok. Ved at lægge et ekstremt pres på politiet har de kriminelle på Christiania altså fået det, som de vil have det. Fred til at begå organiseret kriminalitet og hashsalg for anslået en milliard kroner om året – godt tre millioner om dagen. Når politiet angribes i Folkets Park, Vollsmose eller Gjellerup er historien en anden. Når man taler om parallelsamfund og bander andre steder, så laver man "ghettoplaner" og særlige indsatser, og politikerne tør tage afstand og banke hårdt i bordet. På Christiania er samme rettigheder, ifølge politifolkene, sat ud af spil.

Tom Behnke, næstformand i Folketingets Retsudvalg - Jeg vidste ikke, at den politimæssige indsats har været så lille det seneste år. Jeg har fuld forståelse for, at politiet må prioritere og vil ikke kritisere prioriteringen. Men jeg ville ønske, at der var kræfter til en større indsats i området – ikke mindst i gaderne omkring Christiania, så folk, der bor hér, kan leve i fred. I dag bliver Christiania brugt som tilflugtssted for kriminelle, og det kan ikke være meningen. - Det er helt uacceptabelt, at der er et område i Danmark, hvor politiet ikke uhindret har adgang til. Christianitterne holder i deres naivitet hånden over den kriminalitet, der foregår. Og det er helt uhørt, at de får lov til at leve efter egne spilleregler. - Jeg håber på, at den normalisering, som er i gang, vil føre til, at christianitterne går ind og tager ansvar for deres eget område. Det har vi ikke set ske endnu, og efter Retsudvalgets besøg på Christiania er jeg heller ikke sikker på, at det kommer til at ske. I hvert fald må vi lægge et konstant pres på dem for at arbejde sammen med politiet.

- Vi aner ikke, hvad der foregår. Vi kan ikke komme til. Vi brugte syv delinger bare på at fjerne et ulovligt bygget tårn efter krav fra Slots- og Ejendomsstyrelsen. Syv delinger - det er pænt over 200 politifolk. Og det accepterer folk. Vi skal lægge gas ud over hele området i samme forbindelse, fordi vi bliver angrebet fra alle kanter. Fordi vi skal fjerne et ulovligt bygget tårn, som christianitterne endda ikke engang selv kan lide. Men vi må bare ikke komme. Det er budskabet. Det er fjendeland. Og så får vi at vide, at vi farer hårdt frem. Vi kan for helvede ikke komme der på anden måde, så bliver vi slået ihjel. De civile anholdelsespatruljer har måttet skyde sig fri. Sker der kriminalitet, knivstikkeri eller overfald må vi vente, til ofrene bliver afleveret ved porten, med mindre vi stiller med adskillige delinger, lyder det fra politifolkene.

Hvor er pressen? Forargelsen er generelt stor. Bitterheden også. - De kriminelle har helle på Christiania. Stort set alt, hvad vi stopper af bagmænd i byen, har en eller anden forbindelse til Staden, lyder det. - Jeg gider ikke længere diskutere mit arbejde på Christiania til familiefester. De tror jo, at vi tager ind for at banke christianitter og ødelægge dét, som de stadig ser som Fristaden. Men dét, vi egentlig gør, er at gå efter nogle af Danmarks allerstørste kriminelle. Vi bekæmper bander. Christiania som lovløst område betyder også, at rockerne uden problemer kan uddanne unge til bandelivet. - Det er sådan set hér, at en stor del af alle kriminelle og hangarounds uddannes og oplæres. Her kan de tjene så mange lommepenge, som de aldrig har fået før, og risikoen for at blive taget er temmelig lille. Det er et sted, hvor de bliver uddannet i at hade politiet, siger en politimand.

Som politimand vil jeg bare gå efter de kriminelle. Det er derfor, jeg bevæger mig ind på Christiania. Men når jeg hører det omtalt bagefter, så lyder det, som om vi har angrebet Staden. Gu har vi ej. Men det er dét, man hører fra alle. At det altid lykkes dem at male det billede, forstår jeg ikke. Jeg føler simpelthen, at vi er til grin. Politikerne og ledelsen gør grin med os og vores arbejde. Og hvor er pressen henne? De har også et ansvar for at beskrive sandheden. Ekstra Bladets indgang til TV2-journalisten, der fik bank, var jo, at de nærmest gjorde grin med ham. Jeg synes, at de udvander voldsbegrebet. Og det siger generelt meget om pressens håndtering af Christiania. Et af de mest brugte argumenter for ikke at fjerne hashhandlen på Pusher Street er, at man så spreder den til andre dele af byen. Men det ville være en fordel, mener de politifolk, der arbejder med området. - Og så bortforklaringen med, at hvis man fjerner ulovlighederne fra Christiania, så spreder det sig bare. Ja tak, så kan vi komme til at anholde bagmændene. Det ville være en fordel. Så kan vi faktisk være politi. Det kan vi ikke på Christiania, konstaterer de.

Dansk Politi nr. 06 2012

Politikerne opfører

sig som strud De kriminelle grupperinger har fået deres egen ambassade på Christiania. De har sejret med hårde metoder, frygt og lokale, som ikke tør sige fra. Ny strategi fra politiet ligner gammelt ressourcespild på nye flasker. - Politiet er blevet brugt som kastebold på Christiania uden nogen plan eller fornuft, siger formand for Politiforbundet, Peter Ibsen, og efterlyser klare holdninger fra politikerne. Af Nicolai Scharling og Tania Kejser

et er fuldstændigt absurd, at der skal trækkes mindst 200 politifolk ud af beredskabet, hvis bare de simpleste opgaver skal løses på Christiania. Det er uhørt, at parkeringsvagter skal have politibeskyttelse for at gå på Christianshavn. Og det er vanvittigt, at politifolk skal se passivt til, når kriminelle flygter ind gennem porten til Christiania uden at kunne følge efter. Sådan er vilkårene i dag, og den udvikling forarger Politiforbundet. - Politikerne vender det blinde øje til og har overladt deres værdipolitiske skraldespand til politiet. Vi står faktisk med et område midt i København, som ikke lader favelaer eller amerikanske bandeområder noget efter. Christiania er blevet lukket land for myndighederne, med mindre vi rykker voldsomt ind og er i indsatsdragt, fastslår Peter Ibsen, formand for Politiforbundet. Han er ikke imponeret over den nye strategi fra politiets ledelse omkring Fristaden. - I et år har man intet gjort. De ansatte kender ikke til nogen strategi. Nu har man så meldt en ny ”strategi” ud, som bare handler om igen at komme på Christiania, uden grundlæggende at gøre omgivelserne opmærksomme på, at byrden og indsatser er så bekostelige, at de kun kan ske på skrømt og

Dansk Politi nr. 06 2012

ved at årelade resten af København. Fint, at man hiver Task Force Øst ind som en hjælpende hånd. Men jeg savner en ledelse, der ærligt melder ud, at den her indsats koster – og koster dyrt. Der er brug for nogen i toppen, som fortæller politikerne, at der er ting, politiet ikke kan tage sig af, når vi skal gå i gang med så stor en indsats, som Christiania kræver. Ellers kommer Københavns Politi igen til at agere skraldespand sammen med nærliggende kredse. Hvor er politikerne? De har stadig ikke meldt sig på banen eller taget stilling til noget, fastslår han. - Men det kan selvfølgelig være, der er noget, jeg ikke har hørt, og at der er politisk opbakning, prioriteringer og ressourcer med strategien, siger Peter Ibsen.

Retssamfundet har tabt Forbundsformanden efterlyser handlekraft, som rækker ud over symbolpolitik og paradeindsatser. - Sandheden er jo, at politikerne, med deres mangel på handlekraft og vilje til at se realiteterne i øjnene, har tvunget politiet ud i en stillingskrig og skabt et fjendeland af had, siger Peter Ibsen. - De har brugt politiet værdipolitisk og sat os til at føre en halv krig som symbolpolitik. Det koster, det virker ikke, og vi har ikke råd. Vi kan simpelthen ikke tilbyde hr. og fru Danmark at fjerne så mange ressourcer fra det almindelige

udse

Københavns Politi kommer igen til at agere skraldespand, nu sammen med Task Force Øst og de nærliggende kredse."

politiarbejde, derfor har vi uofficielt ikke gjort noget. Så gør vi nemlig heller ikke noget galt. Politiet og retssamfundet har tabt. Det er læren. Også selv om vi nu gør noget med en ny strategi. Vi rydder i virkeligheden bare op efter mangel på politisk mod til at forholde sig til Christiania, og dertil brugen af ressourcer, fastslår han.

Skraldemænd Peter Ibsen tilslutter sig dermed formanden for Københavns Politiforening, Claus Oxfeldt, som, på vegne af de ansatte i politikredsen, flere gange har været ude at kritisere rockervældet og den manglende politiske konsekvens af tilstandene på Christiania. Blandt andet gik han ud med følgende citat i pressen efter overfaldet på TV2-journalisten i begyndelsen af juni: ”Christiania er en varm politisk kartoffel, som ingen har villet røre ved, og derfor er den kastet i armene på politiet med et halvt mandat. Vi skal troppe op i indsatsdragt og i ren konfrontations-øjemed. Så river vi ned, så bygges der op. År ud og år ind. Til ingen verdens nytte. Rockerne og banderne er bare blevet dygtigere og dygtigere og har strammet grebet om området og beboerne. Hvor er planen? Hvor er modet til at tage en beslutning? Vi er trætte af at blive brugt som skraldemænd i en uendelig og planløs kamp. Vi har spildt - og spilder - så mange ressourcer på en udsigtsløs skyttegravskrig.”

Ambassade for kriminelle Hvad der skal ske med Christiania er en politisk beslutning – og som det ser ud nu, findes den beslutning ikke, ifølge Peter Ibsen. - Det er synd for Christiania, for det her handler ikke om Christiania som sådan. Deres eksistens og fremtid blander jeg mig ikke i, det er en politisk afgørelse. Problemet er, at Staden huser et organiseret og dybt kriminelt miljø, som bliver stadig mere forrået og professionelt, som reelt styrer tingene, og som

politiet ikke kan komme til. De har deres egen ambassade på dansk jord, og, for mig at se, er Christiania og christianitterne blevet gidsler i samme forbindelse, siger han. - Det kan åbenbart betale sig at angribe politiet og give fløjten i retsstaten. Den signalværdi er farlig. Er det virkelig accepteret af samfundet, at politiet ikke må og kan færdes et sted uden at blive angrebet med livsfarlige midler? Hvad er det helt præcist, som gør, at vi accepterer et samfund, hvor politiet ikke må gå på patrulje og udføre det arbejde, som skal være til gavn for alle og gøre dem trygge, fastslår han. Peter Ibsen henviser til, at politifolk selv taler om at risikere at blive slået ihjel, hvis de bliver genkendt på Christiania i civilt tøj, eller kommer uden massiv rygdækning. - Hvad er det for et samfund? Det kan vi da ikke acceptere? Jeg har ikke hørt den voldsomme politiske forargelse, som den slags ellers burde afstedkomme. Selv om det er alt, hvad vi har kæmpet imod siden demokratiets indførsel. Lighed og lige vilkår for alle. Tryghed uanset, hvor du bor, siger han.

Tag en beslutning Mest forarget er forbundsformanden dog over, at politiet er blevet brugt værdipolitisk - endda uden opbakning. - Jeg synes, politikerne skulle tage sig sammen. Skal vi bekæmpe den organiserede kriminalitet, så tag en beslutning. Betal prisen. Før det i mål. Eller skal vi bare lade være? Lige nu gør vi ingenting, må ingenting - og derfor skal vi heller ikke have ansvaret for tilstandene. Det ændrer den ny strategi ikke på, fastslår han. Det ærgrer forbundsformanden, at man tilsyneladende har spillet fallit, og at den eneste politiske udmelding i lange tider om Christiania er fra Københavns Kommune, som ønsker hashen frigivet i hovedstaden. - Det er jeg personligt ikke tilhænger af, men det er en politisk afgørelse. Så kan vi legalisere hård narko senere og indbrud også, efterhånden som vi giver op på de områder - eller hvad, spørger han.

Dansk Politi nr. 06 2012

Ny Christiania-strategi:

Efterforskning, dialog og direkte indsats Københavns Politi lancerede sidst i juni en ny strategi på Christiania. Efterforskning kombineret med direkte indsats i randområderne og Pusher Street skal få bugt med kriminaliteten. Af Nicolai Scharling og Tania Kejser

et massive hashsalg på Christiania, med rocker- og bandegrupperinger samt andre organiserede kriminelle som bagmænd, skal bekæmpes gennem en strategi på flere ben. Direkte indsats og kontrol, samt målrettet efterforskning af de kriminelle, skal kombineres med et samarbejde med christianitterne selv. Det fortæller chefpolitiinspektør i Københavns Politi, Jørn Aabye. - Vi har været i gang i et halvt år med at gennemtænke strategien. Det bliver

et langt sejt træk, som jeg håber på at se resultater af i løbet af det næste år, fortæller Jørn Aabye. Den 1. juli overtog Christiania nøglerne til eget hjem. Fristaden købte sig selv, og med det køb blev oprettet en fondsbestyrelse, som Københavns Politi har indledt såkaldte dialogmøder med. - Det er et lille håndtag i det store spil. Hvis vi kan få vendt stemningen blandt nogle af beboerne til ikke at være mod os, som vi hidtil har oplevet, er det forsøget værd. Men vi er ikke så naive at tro, at dialog alene løser problemet, siger Jørn Aabye.

En del af bandeindsatsen

Det bliver et langt sejt træk, som jeg håber på at se resultater af i løbet af det næste år."

Hvor det tidligere mest har været beredskabet i Københavns Politi, der har måttet stå for indsatsen, inddrages nu en mere målrettet efterforskning, ligesom bandeenheden og Task Force Øst trækkes ind. - Efterforskningen er jeg ikke meget for at sige mere om, men det er klart, der er en række udfordringer, når det kommer til efterforskning i et så lukket

miljø. Det vil tage tid, men der er brug for at re-tænke den samlede indsats i og omkring Christiania. Sigtet er selvfølgelig også, at vi på den lange kan få et lavere ressourceforbrug, når vi skal løse opgaver på Christiania, siger Jørn Aabye. Det er ikke en billig opgave, som Københavns Politi har kastet sig over. Hvordan ressourcerne findes, bliver afklaret i løbet af sommeren. - Der skal prioriteres og afsættes medarbejdere til det. Hvordan det kommer til at ske, ved vi mere om til august, siger Jørn Aabye. Københavns Politi vil – som en del af den nye indsats – styrke lokalpolitiindsatsen og anvende ”Din Betjent” ordningen i et afgrænset distrikt på Christianshavn, men før det kan lade sig gøre, skal der andre politiindsatser til. - Christiania og randområderne skal være klar til at sætte ind med ”Din Betjent,” og der skal være mulighed for at arbejde efter den metode, uden det bliver farligt for politifolkene. Vi starter med periodisk og systematisk kontrol kombineret med aktioner i området.

Flertallet af dem, som virkelig har brug for hjælp og asyl, når aldrig frem. De har nemlig ikke råd. Men dem, som har overskud og kan betale tusindevis af euro, bliver sendt rundt i EU af kyniske bagmænd.”

Italien har

givet op

Hundredevis af somaliere lander for tiden i Københavns Lufthavn med fly fra Milano. Italien er ikke længere et sikkert land, og flygtninge kan ikke sendes retur. Ingen har overblik over, hvad der sker med somalierne efter ankomst. Af Tania Kejser og Nicolai Scharling

olitiet må i princippet ikke undersøge folk, som indrejser fra Schengen-lande, med mindre der er rimelig grund til det. Eksempelvis tip om trusler eller narkokurerer. Derfor har ingen overblik over, hvor mange - med primært somalisk baggrund - som i løbet af sommeren er ankommet til København fra Milano. Men det er mange. Og mange, mange flere end normalt. Det bekræfter kilder i lufthavnen, som selv er overraskede over den store tilstrømning. Større bliver overblikket ikke af, at flere lavprisselskaber ikke samarbejder med politiet, når det handler om mistænkelige forhold eller falske papirer. Pas tjekkes ikke for, om foto og ejermand er identiske - pasnumre er tilstrækkeligt til at ordne alt omkring billetter og bagage. Og så er terrorvinklen ikke engang tænkt ind. Derfor er informationerne uklare. Fra DANSK POLITI's kilder lyder det, at den generelle forklaring fra de somaliere, man har spurgt, er, at

man skal besøge venner eller familie i Sandholmlejren. Hvorvidt det faktisk er tilfældet, vides ikke. - Italien har givet op. Det er heller ikke noget rart sted at være for de her stakler, lyder forklaringen.

Aftaler gælder ikke Formodningen er, at størstedelen rejser videre til Sverige som illegale eller for at søge asyl. Den nye strøm af folk med somalisk baggrund passer godt ind i den generelle tendens, som eksperter forventer omkring menneskesmugling. På grund af krisen i Sydeuropa søger stadig flere mod nord, og i den forbindelse benyttes Italien og Grækenland som transitlande. Blandt andet fordi man ikke kan returnere flygtninge efter gældende aftaler med de to lande. Forholdende er elendige, og præget af kaos, som følge af den økonomiske krise.

Grov udnyttelse Menneskesmuglerne anslås at omsætte for lige så meget som narkosmuglere.

Der er tale om dygtig og meget brutal udnyttelse af folk i nød, samt et velfungerende netværk til at finde hullerne i kontrollen. Det formodes, at netop krisen betyder gyldne tider for de kriminelle bagmænd. - Desværre betyder det, at flertallet af dem, som virkelig har brug for hjælp og asyl, aldrig når frem. De har nemlig ikke råd. Men dem, som har overskud og kan betale tusindevis af euro, bliver sendt rundt i EU af kyniske bagmænd, som flår dem for alle værdier. De får en klar guide til, hvordan man får ophold, og hvordan man snyder bureaukratiet. En del af dem kun for at blive udnyttet af andre bagmænd, som illegal arbejdskraft under elendige og retsløse forhold, fortæller en kilde centralt i den danske udlændingeindsats. TI POLI rferien DANSKr somme ugling te sm lige er ef eske sætt på menn e ulykke men g m s n foku t de ma gter drø edet t – sam er, som ja - men i s n v b li . t æ e f r o sk t bed es gr om e udnytt

Dansk Politi nr. 06 2012

fagligt Det har skadet den samlede fagbevægelse, og ikke mindst den danske model, at trepartsforhandlingerne løb ud i sandet. Desværre får vi nok konsekvenserne at mærke ved de kommende aftaleforhandlinger." Peter Ibsen, formand i Politiforbundet

Overvejende tilfredshed med etik-spil Studiekreds På dette års studiekredse var det obligatorisk at spille brætspillet ”Etik på spil”. At dømme ud fra studiekredsdeltagernes evaluering af spillet, er det en god og brugbar måde at arbejde med etik på. - Mange er blevet positivt overraskede over, hvad spillet har kunnet gøre. Også selv dem, der gik ind til det med forbeholden mine. Når man sidder over for hinanden og ser hinanden i øjnene, medfører det simpelthen nogle dybere diskussioner, siger Jørgen Jensen, formand for Politiforbundets studiekredsudvalg.

Over 2.000 ansatte i politiet har spillet "Etik på spil" på studiekredsene landet over. Efterfølgende er de blevet bedt om at evaluere spillet på en skala fra et til fem, hvor fem var bedst. 10 procent har givet spillet topkarakteren fem point, 57 procent har givet det fire, 29 procent vurderer spillet til et tretal, mens tre procent har givet spillet karakteren to, og en procent har vurderet, at spillet kun fortjener et ettal. I begyndelsen af 2013 udkommer version 2.0 af etik-spillet. Også denne gang vil spillet blive til i et partnerskab mellem Rigspolitiet, Politiforbundet og politikredsene.

92.362

Så mange gange har danskerne anmeldt en forbrydelse til landets politikredse i første kvartal af 2012. Flest anmeldelser står københavnerne for, med i alt 19.164, mens bornholmerne bare 183 gange har kontaktet politiet med en anmeldelse. Omkring en femtedel af alle anmeldelser førte til en afgørelse. Kilde: www.politistatistik.dk

Dansk Politi nr. 06 2012

Politifolk på 80 år og opefter søges af forfatter FORTÆLLINGER Journalist og forfatter Ulla Dahlerup er i gang med et større værk, hvor hun gennem interviews beskriver Danmark i gamle dage, specielt med fokus på arbejdslivet. Hun har indtil nu udgivet tre bind af, hvad hun kalder for ”Folkets Danmarkshistorie”, og er nu i gang med nummer fire. Derfor søger hun efter personer, som enten har været politibetjent, arrestforvalter, fængselsbetjent eller politimester i gamle dage, og som har lyst til at fortælle om deres arbejdsliv. Ulla Dahlerup kommer selv ud til folks bopæl og optager samtalerne på bånd. Kender du nogen, som er interesseret i at medvirke, kan Ulla Dahlerup kontaktes på: Telefon 39 64 35 38 Mobil 26 79 49 26. Mail: ulla@dahlerup.com. Læs mere om de tidligere udgivelser på hendes hjemmeside: www.ulladahlerup.dk.

Priserne stiger mere end lønnen

Rigspolitiet har indgået forlig med CSC om POLSAG Forlig 136 millioner kroner. Det er værdien af den forligsaftale, som Rigspolitiet i juni indgik med CSC i forbindelse med, at POLSAG aldrig kom til at fungere efter hensigten og helt måtte droppes. Rigspolitiet får en økonomisk kompensation på 40 millioner kroner, hvoraf CSC betaler 25 millioner kroner kontant. Herudover har andre elementer i aftalen – særligt bortfald af betalingsfrister – en værdi af potentielt 96 millioner kroner. Det oplyser Rigspolitiet. Regeringen valgte at trække stikket til POLVAGT ud den 3. februar i år. Det

kuldsejlede sagsbehandlingssystem har kostet staten omkring en halv milliard kroner. Men med en samlet kompensation på 136 millioner kroner har staten fået langt flere penge retur, end man normalt kan håbe på. Det vurderer lektor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet, Erik Frøkjær. Han siger til it-sitet Version2: - Det er et beløb, der gør indtryk på mig. Man får måske en fjerdedel tilbage af det samlede beløb på en halv milliard kroner. Det skal vi være glade for som skatteborgere, for det er helt usædvanligt.

ØV Din løn strækker kortere end for 18 måneder siden. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som hovedorganisationen FTF har regnet videre på. Når prisniveauet stiger mere end lønnen, bør skatten lettes for den store gruppe af danskere med mellemindkomster. Sådan sagde formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, midt i juni. FTF fik sit ønske opfyldt. Skattereformen imødekom nemlig lige præcist folk med mellemindkomster. Dog ikke uden malurt i bægeret hos FTF. – Det er godt med skattelettelser for lav- og mellemindkomstgrupperne, men trist at FTF-medlemmer i forsvaret og bankerne skal betale. Vi havde hellere set, at nedsættelsen af rentefradraget, som regeringen foreslog, var en del af skatteaftalen”, siger Bente Sorgenfrey.

at du altid kan læse den seneste udgave af dit fagblad på www.dansk-politi.dk

Dansk Politi nr. 06 2012

POLVAGT

- politiets nye bedste ven?

Dansk politi har for få ansatte. Derfor bryder POLVAGT sammen, når vagterne skal planlægges – systemet kommer simpelt hen til kort, fordi der ikke er nok folk til at sætte ud til tjeneste. POLVAGT er den budbringer, der fortæller, hvad de ansatte har forsøgt at råbe op om i årevis.

Af Tania kejser

anglen på politifolk i landets kredse gør, at POLVAGT melder pas. Faktum er, at der ikke er tilstrækkelig med folk at sætte på vagterne. De få bliver endnu færre, fordi de lokale ledelser i landets politikredse har skarpt fokus på ikke at hive folk ind, som herefter skal kompenseres økonomisk for eksempelvis for korte fridage og andet. Sådan lyder det fra de forskellige politikredse, DANSK POLITI har talt med. - I Aalborg oplever vi i stigende grad, at POLVAGT må give op i forhold til at finde folk til at dække vagterne, fordi der mangler personale. Her må personalelederne så ind og bruge mange timer på at få vagtplanerne til at gå op, fortæller Thomas Klok, tillidsrepræsentant i beredskabet i Nordjyllands Politi. Nogenlunde samme melding kommer fra Midt- og Vestsjællands Politi: - POLVAGT udstiller, hvis der ikke er folk nok. Det gør det vanskeligt for

Dansk Politi nr. 06 2012

personalelederne at få vagtplanerne til at hænge sammen. Vi ville ikke have de samme problemer, hvis vi havde de folk til rådighed, der er brug for, siger Allan Kronvold, vagtchef i Midt- og Vestsjællands Politi.

Kreativ planlægning Personalelederne i landets kredse har nok at gøre med at få POLVAGT til at hænge sammen. De kritiserer systemet for at være tungt at arbejde med og for at have en dårlig brugerflade. Når beredskabet tilmed er dimensioneret med for få mand, sættes tjenesteplanlægningen på en umulig opgave. Det kræver kreativitet fra den enkelte personaleleder, når der skal planlægges vagter. Sat op i punktform er der tre udfordringer: - Arbejdstidsreglerne. - Ledelsens strategi om ikke at udbetale dyre kompensationer til kollegerne. - POLVAGTs funktionalitet, der beskrives som langsommelig og tung. Mange personaleledere gør tilmed

deres yderste for at få hverdagen til at hænge sammen for kollegerne. Allan Kronvold har i det seneste år arbejdet 80 procent af sin tid med systemet og har ansvaret for, at vagtplanerne går op i den sidste ende. - Funktionaliteten er ikke god nok. Fint nok, at man har fået nogle studerende til at udvikle et program, men der er alt for mange irritationsmomenter, hvor systemet ikke forstår kollegaens motiv – og hvor det for eksempel ikke kan lykkes at sætte sig ud til afspadsering. Desuden skal kulturen på arbejdspladsen tilpasses, så den enkelte kollega sætter sig solidarisk ud til vagter og ikke snupper alle de gode vagter til sig selv, siger han.

Loyaliteten er under pres Oplevelsen for langt de fleste politifolk i beredskabet er, at POLVAGT skaber en usmidig arbejdsplads, hvor det bliver umuligt at få fri til vigtige og akut opståede begivenheder. Det tærer på loyaliteten over for arbejdspladsen og kollegerne, og man risikerer at skabe en

ARKIVFoto: Jakob boserup

kultur, hvor hver hytter sine egne interesser. Som det ser ud nu, oplever rigtig mange tillidsfolk, som DANSK POLITI har talt med, at deres kolleger lægger skylden over på arbejdstidsreglerne og POLVAGT. Men hvis systemet rent faktisk illustrerer, at der ikke er nok politifolk, til at udføre arbejdet kan det så betyde, at POLVAGT med tiden kan blive politiets nye bedste ven? Ikke sådan som systemet bruges nu, mener Carsten Weber, næstformand i Sydøstjyllands Politiforening. - Det handler om at få nogle arbejdsforhold, hvor folk bliver glade for at komme på arbejde. Hos os er vi så få på vagterne, at alt skrider, hvis én melder sig syg. Der er rigelig af anmeldelser hver dag, som vi afviser, fordi vi ikke har ressourcer nok til at tage os af dem. Derfor tror jeg, at man får valuta for lønkronerne ved at sætte en ekstra patrulje på vagt, så der er en buffer på holdet. Det giver tilfredse medarbejdere, et bedre arbejdsmiljø, og man slipper for dyre tilkald, siger han.

Det går ud over både arbejdsmiljø og politiets pengepung, hvis man baserer vagtplanerne på for få folk, mener Carsten Weber. Det er dyrt at kalde ekstra folk på arbejde – og når det er svært at få fri på grund af et presset hold, begynder folk at finde andre løsninger. Loyaliteten er under stort pres. Jo mere

nærhed, der er i enhederne, desto større loyalitet – og desto færre sygedage. Hvis man for eksempel oplever, at man skal hjælpe et familiemedlem i en akut situation, men ikke kan få fri – og man får nej for fjerde gang – så fordufter fornemmelsen af ejerskab og indflydelse på ens arbejdsplads. Det betyder, at kollegerne i sidste ende ikke har

POLVAGT kort



OLVAGT er på en umulig opgave i de kredse, hvor der er for få folk i beredskabet. P Tjenesteplanlægningssystemet kommer til kort, når der ikke er folk nok til at sætte på vagterne.



Arbejdstidsreglerne får ofte skylden for at tjenesteplanlægningen ikke tilgodeser folks ønsker til fleksibilitet. Men arbejdstidsreglerne er til for at beskytte politifolk mod for meget arbejde – og sikrer økonomisk kompensation for skæve vagter, der går ud over fritiden.



OLVAGT kan ikke finde folk nok til vagtplanerne. Det skyldes både, at der er for få P folk i beredskabet, og at systemet sørger for, at der skal spares på de økonomiske kompensationer - for eksempelvis for korte fridage. POLVAGT har simpelt hen for mange dagsordner, som ikke kan hænge sammen i virkeligheden.



OLVAGT har stadig ikke en god nok brugerflade. Systemet er langsomt og tungt. I P Midt- og Vestjyllands Politi, hvor man nu dimensionerer med et tilstrækkeligt antal folk i beredskabet, er oplevelsen dog, at POLVAGT fungerer rimeligt.

Dansk Politi nr. 06 2012

ARKIVFoto: Jakob boserup

lyst til at hjælpe arbejdspladsen, når der er brug for eksempelvis ekstra tilkald, siger Carsten Weber. Han ser det som et problem, at kollegerne skyder skylden på arbejdstidsreglerne og POLVAGT. I stedet burde kritikken rettes mod den ledelse, der er imod at betale kompensationer, og som ikke vil sætte det korrekte antal folk på et vagthold. - Folk beder om at få en rød knap at trykke på, så de ikke er bundet af arbejdstidsreglerne. Den udvikling, synes jeg, er farlig. Reglerne er til for at beskytte folk og ikke for at hjælpe arbejdsgiveren med at få vagterne til at hænge sammen, siger Carsten Weber.

Nu fungerer det Midt- og Vestjyllands Politi var de første til at indføre POLVAGT. Også her har man været igennem frustrationer over at opleve nedbrud i systemet, når beredskabet var dimensioneret med for få folk. Men nu har man fundet frem til en løsning, som viser sig at fungere. Løsningen ligner meget den, som Carsten Weber efterlyser. Henrik Glintborg, leder af patruljeafdelingen i Holstebro, mener, at der er tale om en erkendelsesproces, når det handler om POLVAGT. Man skal igennem forskellige faser, før man finder den bedste måde at arbejde med systemet på. Tidligere opererede vi med så få som muligt i beredskabet, men det betød, at vi blev meget pressede ved for eksempel en sygemelding. Man kan sige, at vi har lært det på den hårde måde, og at det er en erkendelsesproces, når man arbejder med POLVAGT. Det er ikke længere muligt at snyde på vægten. Og som det er nu, går det faktisk glimrende. Da der er rigeligt med folk i beredskabet, går de ind og assisterer med lokalstationens øvrige sagsbehandling i dagtimerne. Vi kalder det ”modspons”, siger Henrik Glintborg. Et velfungerende POLVAGT handler altså i høj grad om at dimensionere beredskabet til det faktiske antal vag-

Dansk Politi nr. 06 2012

POLVAGT undersøges



I juni måned holdt Politiforbundet og Rigspolitiet et møde i det Centrale Samarbejdsudvalg, hvor blandt andre rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg sidder. Her blev man enige om at sætte en undersøgelse i gang, som, gennem interviews af ansatte i tre kredse, skulle lokalisere, hvilke problemer, der er med POLVAGT.



olitiforbundet har været tvunget til at skræve over vidt forskellige holdninger fra P medlemmerne, da der er stor forskel på, hvilke problemer kredsene oplever alt efter, hvor i indkøringen af POLVAGT, man er.



ed redaktionens deadline var sidste kreds interviewet, og selv om der endnu ikke var V truffet en samlet konklusion, kunne følgende uddrages: 

J o længere tid man har arbejdet med POLVAGT, jo bedre går det – i Midt- og Vestjylland, der har haft systemet længst, er man også bedst til at bruge det.



e steder, hvor lederne har gjort et godt stykke arbejde for at sætte sig ind i systemet, D fungerer POLVAGT fornuftigt.



steder, hvor beredskabet er dimensioneret med nok folk, fungerer POLVAGT De fornuftigt. Det er, når beredskabet er skåret ind til benet, at det for alvor går galt.



Ledelserne rundt omkring har et klart ønske om at få ændret i arbejdstidsreglerne. Det er stadig Politiforbundets holdning, at reglerne er til for at beskytte den enkelte medarbejder. Dog viste interviewene, at der kan være brug for en måde at gøre visse ting mere smidige. For eksempel opstår der mange steder problemer, når den enkelte kollega skal afvikle 26 ordinære fridage på et kvartal. Den grænse kunne måske gøres mere flydende – uden at give køb på antallet af ordinære fridage over en periode.

Kompensationer



Når det handler om POLVAGT, er målet om at spare 68 millioner kroner gennem en bedre tjenesteplanlægning. Kort fortalt handler det om, at POLVAGT skal hjælpe tjenesteplanlæggerne til at kalde folk ind på en måde, så de ikke skal kompenseres økonomisk for det.



I alt er målet at spare 182 årsværk. 107 af dem skal spares ved et fald i overarbejde, tilkald og andre kompensationstimer. 75 årsværk skal findes ved en reduktion af den tid, der bruges på tjenesteplanlægning.



ålet for 2011 var at udbetale kompenM sationer for 798.000 timer. Det nåede man næsten, idet der blev udbetalt for 800.000 timer. Lidt værre ser det ud for 2012, hvor målet er kun at udbetale for 736.000 kompensationstimer, mens den foreløbige prognose ligger på 781.000 timer.

København trækker opbakningen til POLVAGT Den 20. juni var københavnerne så trætte af POLVAGT, at politiforeningen valgte at trække støtten til tjenesteplanlægningssystemet. Af Tania Kejser

ter og opgaver – og ikke mindst lægge det an på at have folk i baghånden i situationer, hvor der opstår sygdom og andre former for frafald. Man skal blot huske, at når beredskabet sluger flere folk, mangler de et andet sted, forklarer Jørgen Fisker, formand for politiforeningen i Midt- og Vestjyllands politikreds. - Efter min mening er vi nået til et sted, hvor POLVAGT fungerer, om end der fortsat er klare mangler i brugervenlighed og overblik, samt behov for mere administrativ understøttelse af lederne. Koblingen for nylig til HR-portalen var desværre et skridt baglæns – både for personalelederen og medarbejderen i forhold til funktionalitet og overblik. Men der er brug for en stadig diskussion af, hvor mange folk vi er. De ”ekstra” folk, vi dimensionerer med i beredskabet, mangler af naturlige årsager et andet sted. Her er det ledelsens opgave at tage hånd om prioriteringer og bedre arbejdstilrettelæggelse, siger Jørgen Fisker.

ormanden for Københavns Politiforening, Claus Oxfeldt, ærgrer sig over, at det kom så langt ud, at Politiforeningen så sig tvunget til at trække støtten til POLVAGT. Ikke desto mindre var det, hvad der skete efter et møde i bestyrelsen den 20. juni. Ergo står politiforeningen i Danmarks største politikreds ikke længere bag POLVAGT. - Udmeldingen kommer efter lang tids frustration over langsommelighed og mange tilfælde af, at systemet overskrider arbejdstidsreglerne. - Det kan kollegerne ikke leve med, og hovedet på sømmet for mig var, da jeg fik besked om kolleger i skifteholdstjeneste, der bliver sat stolen for døren af ægtefæller, som truer med skilsmisse. Jeg forstår til fulde kollegernes frustrationer. Men det er ærgerligt, at vi er kommet så langt ud, siger Claus Oxfeldt. Den forsvundne støtte til POL-

vagt kom bare en uge før, at Rigspolitiet og Politiforbundet i samarbejde startede en undersøgelse i tre kredse – blandt andet København – af, hvor problemerne med POLVAGT skal findes. - Vi opfordrer stadig kollegerne til at gå til tillidsmanden, hvis de oplever, at POLVAGT overtræder arbejdstidsreglerne, og vi er også med i undersøgelsen. Vi ønsker blot at illustrere, at nu er tjenesteplanlægningen så ødelæggende for arbejdsmiljøet, at vi er nødt til at rykke på det i politiforeningen. Jeg kunne godt have tænkt mig, at vi havde fundet frem til en løsning, før det gik så galt, men det er altså ikke sket. Til gengæld håber jeg, at man med den igangsatte undersøgelser kommer nærmere en løsning, siger Claus Oxfeldt.

Dansk Politi nr. 06 2012

Derfor skal du bruge den HR-portalen er indført som et led i effektiviseringen af dansk politi. Der er kort sagt penge at spare ved at strømline forskellige HR-processer. Opgaven er at spare cirka 50 årsværk ved at skære ned på de enkelte kredses personaleafdelinger og lægge den praktiske del af opgaven over til HR-administration i Rigspolitiet. Den gode nyhed er, at de penge, som kan spares på HR, ikke skal spares på politiarbejdet i marken.

Hvordan virker den? Med HR-portalen er sagsgangen i en HR-ydelse blevet 100 procent elektronisk. Den største forskel er altså, at du ikke længere påbegynder en sag hos en person i din egen personaleafdeling, men selv starter den op via portalen. Systemet er ret enkelt opbygget, og sagen sendes automatisk videre til næste rette instans – for eksempel din lokale HR-partner, som er afløseren for kredsens personaleafdeling.

ting som er god

HR-portal

Med HR-portalen bliver håndteringen af personalesager 100 procent elektronisk. Læs her hvad det betyder for dig.

Fordele og ulemper Fordelen er, at alt omkring HR er samlet ét sted. Tidligere lå HR-delen i POLNET-regi, hvilket betød, at det var svært at finde relevant information når man havde brug for det, fordi POLNET er svær at søge på. En udfordring for HR-administration – ifølge leder Torben Jakobsen – er, at Rigspolitiet overtager en opgave fra kredsene, som indtil nu er blevet løst rigtig godt. Dét, at man skal præsentere endnu et it-system, hvilket man udmærket ved, der i forvejen er en vis metaltræthed i forhold til, er en udfordring. Derfor har man valgt at rulle HR-ydelserne ud i løbet af året, ligesom de lokale HR-partnere i kredsene er sparringspartnere i forhold til at få indkøringen af portalen til at glide så let som muligt.

Dansk Politi nr. 06 2012

Hvorfor skal jeg bruge HRportalen til tidsregistrering? Det skal du, fordi HR-administration hos Rigspolitiet gerne vil have alle ansatte til at blive fortrolig med portalen. Det kan sagtens være, at du gennem flere år udelukkende bruger portalen til registrering af din arbejdstid. Men den dag du pludselig skal have sat en anden proces i gang, ved du, hvor du skal hen, fordi du er vant til at logge ind her. På den måde vedligeholdes dit kendskab til portalen af sig selv, ligesom du automatisk kan følge med i hvilke nyheder, kundgørelser og opgaver, som løses her.

Hvad ligger på HR-portalen? Lige nu er det tidsregistrering og ændring heraf samt ugentlig arbejdstid, du skal bruge HR-portalen til. Men i løbet af året flytter al den administration, der har med dit arbejdsliv at gøre, herover. Rent praktisk betyder det, at du inden årets udgang selv skal ind og sætte en proces i gang, når du for eksempel skal ændre på din barsel eller søge orlov.

Hvem tager beslutningerne om en HR-ydelse? Der er ikke ændret noget i forhold til, hvem der har kompetence til at beslutte, at en HR-ydelse sættes i værk. Det er altså stadig den enkelte kreds, som beslutter, om der skal ske en omplacering, en ændring i løn, og hvad der ellers er aktuelt. Det betyder også, at du som altid laver en aftale med for eksempel nærmeste leder, før du sætter en proces i gang. Nu sætter du bare processen i gang på HR-portalen i stedet for at bede dit personalekontor om det. Leder, HR-partneren i din kreds og HR-administration i Rigspolitiet bliver så involveret undervejs. HR-administration i Rigspolitiet står for det praktiske arbejde i den forbindelse.

de at vide om

len

Har man erfaring med HR-portaler på andre arbejdspladser?

Har der været opstartsproblemer? Ja. Og hvis du i begyndelsen oplevede, at systemet var langsomt, når du skulle tidsregistrere dig, skyldes det, at man ikke havde taget højde for, at de indkøbte servere skulle dimensioneres til at samle informationer i POLPAI. Problemet er delvist løst nu, og der arbejdes løbende på konstant at tilpasse kapaciteten til det arbejdsflow, systemet skal kapere.

Ja. Rigspolitiet er blandt andet blevet inspireret af SKAT og DSB. SKAT´s medarbejdere har haft en HR-portal i fem år, og bruger den flittigt, ligesom de har udviklet på, hvilke muligheder portalen har. Er pæren gået på kontoret, skal medarbejderne hos SKAT bestille en ny gennem deres HR-portal. Så langt har Rigspolitiet dog ikke tænkt sig at gå med politiets udgave af portalen.

Hvordan får jeg overblik over mine igangsatte sager? På ”Min side” i portalen ligger en oversigt over de sager, som er i gang. Under hver sag kan du se, hvor i systemet den ligger – det vil sige, at du kan få overblik over, om HR-administration er i gang med at behandle sagen. Der er klare mål for, hvor lang tid en sag må være undervejs.

Hvad hvis jeg ikke kan finde ud af det? Så ringer du til HR-administrations helpdesk på telefon 154515 (politiets interne nummersystem). Her sidder personale klar til at guide dig igennem systemet.

Dansk Politi nr. 06 2012

Byen

de kriminell flygter fra

I Litauens næststørste by, Kaunas, falder kriminaliteten, fordi de kriminelle søger mod Skandinavien og Vesteuropa. Her er det nemt og indbringende at begå kriminalitet, og en tur i fængsel opfattes nærmest som et ferieophold. Dansk politi møder for tiden mange kriminelle fra netop Kaunas. Vi rejste til byen for at prøve at finde ud af, hvorfor så mange ender i Danmark. Af Karina Bjørnholdt

er bor rent faktisk mennesker hér, konstaterer en betjent fra politiet i Kaunas, som sammen med sin kollega viser DANSK POLITI rundt i byen med cirka 350.000 indbyggere. Betjenten peger på en træbygning, der er hærget af vind og vejr og menneskehånd. Hvor knuste ruder er erstattet af en træplade, og en skelettynd kvinde vakler forbi i sin alkoholrus. Andre steder er byggeriet i beton eller mursten med rustne altaner og rådne vinduesrammer. Trøsteløsheden er den samme. Historierne de samme. Om arbejdsløshed, druk og misrøgtede børn. I Litauen er arbejdsløsheden omkring 14 procent – og stigende. Arbejdsløsheden blandt unge er langt højere. Cirka 30 procent. Som følge af den økonomiske krise skærer regeringen i lønningerne, pensionerne - og troen på fremtiden. Kaunas – Litauens næststørste by - er ingen undtagelse. Den historiske bymidte vidner om en tid som midlertidig hovedstad med monumentale bygninger, store pladser, caféer og turister. Men byen rummer også

Dansk Politi nr. 06 2012

Litauen

Europa

Kaunas

Vilnius

Dansk Politi nr. 06 2012

Forfaldne træhuse og nedslidte boligblokke udgør boligen for mange fattige og socialbelastede familier i Kaunas. Alkoholmisbrug er et stort problem. En del af de lokale kriminelle søger vestpå – blandt andet til Danmark – for at begå berigelseskriminalitet. Her er værdierne større, og der bliver ikke passet særligt godt på dem.

det ene nedslidte kvarter efter det andet, hvor drømmen om et liv i overhalingsbanen for længst er kørt i garage. Litauen er kontrasternes land, og forskellen mellem rig og fattig er enorm.

Store værdier – milde fængsler Før bilturen rundt i Kaunas med de to lokale politifolk, sidder vi sammen i et lille tekøkken på hovedpolitistationen. Her er også en tredje kollega til stede, som til dagligt arbejder med præventivt politiarbejde. Alle tre politifolk ønsker at være anonyme. Det føler de sig sikrest ved. Vi befinder os i et land, hvor tilliden til myndighedspersoner og politikere er lav, og hvor korruption er et vilkår. Politifolkene bekræfter, at flere af byens kriminelle søger mod Skandinavien og Vesteuropa. Eksempelvis sidder der i øjeblikket 30 litauere fængslet for berigelseskriminalitet i Midt- og Vestsjællands politikreds. Forklaringen er simpel ifølge de lokale politifolk: I Danmark er der flere værdier at stjæle, danskerne er naive i forhold til at sikre sig mod at få stjålet deres ting, og skulle man blive taget af politiet i Danmark, skræmmer de danske fængsler ikke. Der er mad, vand, varme, træningscentre, mulighed for uddannelse og for at tjene penge. - Danmark burde sende litauerne tilbage til litauiske fængsler. Vores fængsler er meget hårdere, og det ville afholde folk fra at begå ny kriminalitet i Danmark, mener de kauniske politifolk. Faktisk findes der i EU-lovgivningen mulighed for, at domfældte udlændinge kan afsone i deres eget hjemland, men ordningen fungerer langtfra optimalt. Det er nemlig ikke alle EU-lande, som har implementeret den endnu og modtager derfor ikke egne statsborgere til afsoning. P.t. er Litauen iblandt disse lande. Men det er ikke kun større værdier og milde fængsler i Skandinavien og Vesteuropa, der får de kriminelle i Kaunas til at drage vestpå, ifølge det lokale politi. - Vi kender vores kriminelle her i Kaunas. De har svært ved at gemme sig. Der er tale om småkriminelle. Jeg tror ikke, at det drejer sig om organiseret kriminalitet. Det er de ikke kloge

Dansk Politi nr. 06 2012

Danmark burde sende litauerne tilbage til litauiske fængsler. Vores fængsler er meget hårdere, og det ville afholde folk fra at begå ny kriminalitet i Danmark.” - litauisk, anonym politimand

nok til. Men det er også som om, at motivationen forandrer sig, når de kommer væk hjemmefra. I Kaunas er de omgivet af familie og venner, og de skammer sig lidt over, at de begår småkriminalitet. Men i Danmark er der ingen, som kender dem, og derfor bliver de måske rodet ud i noget større, mener den kriminalpræventive politimand. Faktisk kan ”eksporten” af kriminelle fra Kaunas mærkes på statistikken. I 2011 blev der i Kaunas politidistrikt begået 3,1 procent færre overtrædelser af straffeloven end året før, og det lokale politi mener, at det hænger sammen med, at mange af distriktets kriminelle rejser udenlands.

dommere korrupte. Med andre ord kan de kriminelle slippe for straf, hvis de kan betale sig fra det. Det er ikke særligt befordrende for politiets motivation til at opklare forbrydelser. I det hele taget er arbejdsglæden svær at finde hos det litauiske politi. Også hos politiet i Kaunas. - Jeg vil gerne have et andet job, men det er svært at finde noget, siger den ene betjent. Også han drømmer om et bedre liv. Ligesom de mange litauere, der tager mod vest.

Utålmodige unge I det lille tekøkken er politifolkene ikke optimistiske i forhold til, at unge litauere på sigt lader være med at jage hurtige penge i udlandet. - De unge ser ingen fremtidsmuligheder i Litauen. Når vi møder dem, siger vi, at de skal få sig en uddannelse og et arbejde. Men det har de ikke tålmodighed til. De vil have det hele med det samme, fortæller den kriminalpræventive politimand, der heller ikke føler, at hans arbejde nytter meget i forhold til de unge. - Vi mangler finansiering. Vores præventive projekter varer ikke særligt længe ad gangen. De er små nedslag og mangler kontinuitet for at rykke noget. Der er ikke længere nok fokus på det præventive politiarbejde fra politikernes side, siger han frustreret. I det hele taget er politiets arbejdsforhold i Litauen langt fra optimale. Også her kradser krisen, og den kradser hårdt. Siden 2009 er politistyrken reduceret fra cirka 13.000 til 10.000 politifolk, og patruljevognene står stille, når benzinbudgettet er opbrugt. Lønningerne er skåret med 30 procent og pensionerne forringet. I forvejen er politijobbet et lavtlønsområde, og der er ingen prestige i at være lovens lange arm. Faktisk er lønnen nu så lav, at de færreste kan leve for deres politiløn alene. Nogle arbejder sort ved siden af, og andre falder for fristelsen og tager imod bestikkelse. Højere oppe i systemet er det også et problem. Ifølge uofficielle tal er 70 procent af Litauens

OM Litauen



andet ligger langs Østersøens bred og grænser op til Letland i L nord, Hviderusland i øst og sydøst samt Polen og den russiske enklave Kaliningrad mod sydvest.



er bor cirka 3,3 millioner indbyggere. Hovedstaden er Vilnius D med omkring 700.000 indbyggere.



andet erklærede sig uafhængigt i 1990, men blev først anerL kendt af Rusland under Jeltsins styre i 1991. I 2004 blev Litauen medlem af EU.



Som andetsprog taler litauerne russisk. Det er primært kun den yngre generation, som taler engelsk.



ver 80 procent af indbyggerne i Litauen er etniske litauere. O Andre etniske grupper er blandt andre russere, polakker, hviderussere og ukrainere.



Katolicismen er den mest udbredte religion.



å en liste over ”den opfattede korruption” lå Litauen i 2009 P som nummer 52 i verden - hvor de højst placerede lande er mindst korrupte. Danmark lå nummer to.



Gennemsnitslønnen for en nyuddannet politimand ligger på omkring 3.900 danske kroner (efter skat) og 5.000 danske kroner (efter skat) for en politiansat, der har været 20 år i tjenesten.



Mac Index 2012 (købekraft): En Big Mac i Litauen koster 7,80 Bic litas, hvilket svarer til 16,80 danske kroner. Til sammenligning koster en Big Mac i Danmark 31,50 kroner.

Dansk Politi nr. 06 2012

- Litauen er i færd med

at undergrave Den økonomiske krise har ramt Litauen hårdt. Afmagtsfølelsen er stor, og tilliden til politikerne kan ligge på et meget lille sted. Der ”flygter” så mange litauere ud af landet, at det er et demografisk problem. Af Karina Bjørnholdt

begyndelsen af årtusindskiftet var Litauen det land i EU, som havde de største økonomiske fremskridt. I dag er skellet mellem rig og fattig kolossal. Middelklassen er nærmest ikkeeksisterende. Den økonomiske krise har sat en stopper for byggeboom, investeringer og jobfest. Tilbage er en økonomiske elite, som tjener deres penge på mere eller mindre reelle forretninger. Meget af lovgivningen kan gradbøjes i Litauen, og det bliver udnyttet. - De fattige litauere er dem, vi ser i Danmark. Man kan sige, at vi oplever en eksport af litauiske problemer, siger ekspert i litauiske forhold, Ida Harboe, postdoc. i antropologi og etnografi ved Aarhus Universitet.

I skyggen af Vilnius Hun har et bud på, hvorfor det lige er byen Kaunas, der i øjeblikket ”eksporterer” flest kriminelle til Danmark. - Mens der gennem årene er blevet postet rigtig mange penge i hovedstaden Vilnius, der skulle være postkortskøn og en ny kulturel storby i Europa, så har Kaunas - og andre af Litauens større byer - stort set måttet passe sig selv, og store industriområder er lukket ned. Desuden tiltrækker Kaunas unge fra oplandet, fordi der ingen fremtid er i landområderne. Litauen mistede sit

Dansk Politi nr. 06 2012

eksportmarked af landbrugsvarer til Rusland, da landet erklærede sig uafhængigt i 1990, og de kollektive landbrug blev lukket ned. Men landbrugsvarerne var svære at afsætte til vestlige lande, fordi kvaliteten ikke var god nok. - De unge, der kommer til byen, er typisk uuddannede og taler ikke engelsk. De kan ikke få arbejde. De forsøger sig så med sort arbejde – som er et virkeligt stort problem i Litauen – og de er nok nemme at lokke, hvis de hører, at man eksempelvis kan tjene gode penge i Danmark. De kender måske nogen, der kender nogen, som kan skaffe dem til Danmark, eller som bor i Danmark. Litauere lever gennem deres netværk. Det er de nødt til. Det er nødvendigt for dem at være i grupper, hvor nogle måske kan en lille smule engelsk. Muligvis har de gode intentioner, når de drager af sted - men ender med at stjæle eller begå anden kriminalitet i Danmark, fordi de mangler penge, fortæller Ida Harboe.

Mafia-by Kaunas har desuden været præget af problemer med mafiaen. Hér holdt landets største mafiaboss, Henrikas Daktaras, til og styrede hele området via afpresning, beskyttelsespenge og bestikkelse gennem årtier, fortæller Ida Harboe og fortsætter: - Først da der blev iværksat en under-

søgelse af mafiabossens forretninger fra Vilnius – uden om centrale myndigheder i Kaunas, fordi der var mistanke om korruption - begyndte det at brænde under ham for alvor, og han er nu i fængsel. Efter Henrikas Daktaras er væk, er der opstået et slags magtvakuum, som andre bander forsøger at fylde op – men det sker slet ikke i samme målestok, siger hun.

Demografisk problem Tendensen, med at litauere rejser væk fra deres hjemland og søger mod vest – uanset om de er kriminelle eller ej er faktisk ved at blive et demografisk problem for landet. Uofficielle tal viser, at mindst en halv million litauere, primært unge, er emigreret fra Litauen, siden landet genvandt sin uafhængighed i 1990. - En halv million - det kan mærkes. Emigrationen er i høj grad en implicit kritik af regeringen og de sociale forhold, men regeringen tager ikke kritikken til sig, siger Ida Harboe. Hun mener, at Litauen på mange områder er ved at undergrave sig selv. Eksempelvis arbejdes der sort og smugles (især cigaretter) i stort omfang. - Litauerne har ikke noget problem med at undergrave deres eget system. Opfattelsen i befolkningen er, at de mest korrupte og utroværdige i landet er politikerne, og derfor gider de ikke

sig selv

Omkring en halv million litauere er emigreret vestpå, siden landet blev uafhængigt i 1990. Emigrationen er i høj grad en implicit kritik af regeringen og af de sociale forhold i Litauen, men regeringen tager ikke kritikken til sig, og derved bliver kløften mellem stat og borgere større og større.

betale penge til staten. De vil hellere arbejde sort og klare sig selv end støtte staten, som derfor taber millioner af euro i skattepenge, fortæller hun.

En bjørnetjeneste

De fattige litauere er dem, vi ser i Danmark. Man kan sige, at vi oplever en eksport af litauiske problemer.”

Da Litauen blev medlem af EU i 2004 var det måske lidt en bjørnetjeneste fra de andre EU-landes side, fordi optagelsen skete så hurtigt efter, at Litauen erklærede sig uafhængigt i 1990, mener Ida Harboe. - Folk havde store forventninger om, at levestandarden vil blive meget bedre, men de blev skuffede. Vesten havde lidt for travlt med at presse demokrati og kapitalisme ned over landet, der stadigvæk var meget præget i sin tankegang og handlemåder af socialismen under Sovjet. Det tager lang tid at demokratisere et land, men Litauen skulle klare det hele på 10 år, siger Ida Harboe. Hun har svært ved at se en lys fremtid for landet i øjeblikket. - I Litauen findes der ikke en integreret idé om, hvad man skal arbejde frem mod. Der er stadig en tendens fra Sovjet-tiden til ikke at kalde trolden ved sit navn. Man taler helst ikke om problemerne, man pynter på statistikkerne, og politikerne tænker kun på, at de skal genvælges. Så længe der ikke tages hånd om de sociale problemer, bliver kløften mellem stat og borgere større og større, og begge anklager den anden part for landets dårligdomme, siger Ida Harboe.

Ida Harboe, ekspert i litauiske forhold

Dansk Politi nr. 06 2012

udland Estland

Litauen er vejen ind i Europa

Sverige Letland Danmark

Rusland

Litauen Kaliningrad Hviderusland Polen

Ukraine

Transitland Litauisk grænsepoliti bruger rigtig mange kræfter og ressourcer på at håndtere illegale migranter, som søger mod vest. Det fortæller det litauiske center, FRC, der registrerer udlændinge til DANSK POLITI. Årsagen er, at Litauen er et af EU's østligste medlemslande samt yderste Schengen-grænse. Mens det tidligere var primært russiske statsborgere, der krydsede grænsen til Litauen, er det nu i høj grad borgere fra Georgien, som vil ind i landet. Georgien slås med høj og stigende arbejdsløshed, hvilket blandt andet skyldes krigen mellem Rusland og Georgien i 2008, der førte til, at Rusland droppede al import fra Georgien. I 2011 udgjorde georgierne over halvdelen (50,7 procent) af alle udlændinge, der krydsede den litauiske grænse fra et tredjeland. På ”andenpladsen” var Rusland med 16,3 procent og dernæst Afghanistan med otte procent. - De fleste georgiere – og andre bor-

Georgien

gere fra tredjelande - forsøger at bruge Litauen som transitland. De ønsker ikke at blive. Litauen er blot en vej ind i Europa via Polen. - Kun når migranterne bliver opdaget af vores grænsevagter, ansøger de om asyl, for så får de beskikket en advokat og sidder i åbent fængsel, mens deres sag behandles, fortæller efterforsker Zygimantas Kalpokas fra FRC. Langt de fleste illegale migranter krydser grænsen mellem Hviderusland og Litauen. Færre forsøger at komme ind via lufthavnene i Vilnius og Kaunas. - Georgierne er økonomiske flygtninge, der søger et bedre liv. De kommer

i grupper af mænd – ikke som familier – og er ofte kriminelle. Langt de fleste får afslag, hvis de søger asyl, siger Zygimantas Kalpokas. FRC anslår, at de fanger omkring en fjerdedel af alle de udlændinge, der forsøger at komme illegalt ind i landet. Resten fanges typisk ved enten den polske eller letlandske grænse. Grænsepolitiet i Litauen har det svært under den økonomiske krise. Som ydre Schengen-grænse er presset stort, og politiet mangler ressourcer og folk. Eksempelvis har de politifolk, der patruljerer ved grænserne, ikke fået nye uniformer i fire år.

En omvendt Hans og Grete SLIKMUNDE Et tydeligt spor af slikpapir, chips og andre snacks ledte politiet i La Mesa i Californien direkte til de fire personer, som havde røvet en slikbutik. Da politiet ankom til stedet, hvor røveriet var anmeldt, var røverne flygtet. De kunne åbenbart ikke vente med at kaste sig over udbyttet – og

Dansk Politi nr. 06 2012

afslørede dermed sig selv. I hvert fald var det nemt for politiet at følge sporet af tomt kage-, chips- og slikpapir et par boligblokke væk. Det førte til anholdelsen af en mand, to kvinder og en pige, som alle blev arresteret og sigtet for røveri.

Så meget kokain lykkedes det for nyligt tjekkisk politi – med støtte fra Europol og den franske flåde – at beslaglægge. Den store mængde kokain befandt sig på to både, der sejlede under britisk og spansk flag ud for kysten ved Martinique. Kokainen var beregnet til det europæiske marked. Syv personer af forskellig nationalitet blev anholdt ved aktionen.

Mexicanske politifolk dræbt i narkokrig Skudt i tjenesten I slutningen af juni blev tre mexicanske betjente dræbt, i en skudveksling med formodede narkogangstere i en travl terminal i den internationale lufthavn i Mexico City. To af betjentene døde på stedet, mens den tredje døde af sine kvæstelser på hospitalet. Mindst 14 skud blev affyret, men ingen civile kom til skade. Mexico har været vidne til en brutal narkokrig, der har krævet over 50.000 menneskeliv i de seneste seks år. Men det er usædvanligt, at krigen udkæmpes i en lufthavn. Kilde: Ekstra Bladet og TV2

Foto: Erik Inderhaug

Norsk politi i strejke LØN Det var bestemt ikke uden konsekvenser, da politiet i Norge indledte sommeren med en 15 dages strejke. Formålet var at få mere i løn, og strejken foregik i et samarbejde med 10.000 andre statslige ansatte. Lidt mere end 1.100 politifolk nedlagde arbejdet, en tredjedel af dem kom fra Oslo Politidistrikt. Strejken betød blandt andet, at der ikke blev foretaget trafikkontrol i samme omfang som normalt, ligesom en del

efterforskning blev udsat. Desuden blev 46 afviste asylansøgere, heraf en del kriminelle, løsladt, og er nu forsvundet. Strejken sluttede efter ni dage, på trods af at det norske politiforbund ikke havde opnået en lovning på mere i løn. Vurderingen var, at man gennem strejken havde statueret et eksempel, og ikke ville få mere ud af at fortsætte. De norske politiansatte må dog vente til efter sommerferien med at finde ud af, hvilket resultat der kommer ud af strejken.

Dit fagmagasin på mobilen Gør som 6.000 andre har gjort – download DANSK POLITI som app - enten via App Store eller Android Market.

Dansk Politi nr. 06 2012

TĂŚt pĂĽ

tillidsarbejdet Bornholms Politiforening

Ubesatte stillinger, landets højeste sygefravær, et beredskab afhængigt af PGII’ere samt en rolle som prøveklud for mere eller mindre brugbare it-systemer. Udfordringer er der nok af for Bornholms Politi - og dermed også for politiforeningen.

Den bornholmske

humlebi

Af Karina Bjørnholdt

ornholms politikreds er lidt lige som myten om humlebien. Den kan ikke flyve. Den ved det bare ikke selv, og derfor gør den det alligevel. - Bornholms Politi fortsætter også med at flyve, selv om alt taler for, at vi ikke burde kunne holde os på vingerne mere, siger Henrik Wraae Schwarz, formand for Bornholms Politiforening. DANSK POLITI har sat ham og hans næstformand, Michael Per Mortensen, stævne på politigården i Rønne.

En isoleret lillebror Det er nemlig ikke altid nemt at være lillebror blandt meget større politikredse. Slet ikke når lillebror har til huse på en ø langt ude i Østersøen, fortæller formand og næstformand. Det er vanskeligt at rekruttere folk. Det er nemlig ikke nok at kunne tiltrække en politimand eller -kvinde til den smukke klippeø. Også ægtefællen - og måske nogle børn - skal kunne se ideen i at blive øboere. Desuden kan det være rigtigt svært at finde job på Bornholm til ægtefællen. - Vi burde være 61 politiansatte, men vi er kun 50. Dels har vi vakante stillinger, og dels har vi i øjeblikket fem kolleger, der er langtidssygemeldte, beretter Henrik Wraae Schwarz og Michael Per Mortensen.

Faktisk har Bornholms Politi landets højeste sygefravær. Hver kollega har i gennemsnit 17 sygedage om året. I resten af landets politikredse ligger gennemsnittet på 10. Billedet har været det sammen gennem fem-seks år.

Ældre medarbejdere og skiftende ledelse Men hvorfor har trivslen det så svært på Bornholm? Udefra set skulle man tro, at det var en loppetjans at være politimand på solskinsøen. - Jeg havde også svært ved at forstå det høje sygefravær, da jeg kom hertil fra Glostrup Politi i 2007, siger Michael Per Mortensen, der til dagligt arbejder som politianklager i politikredsen. - Jeg oplevede en positiv hverdag og stor hjælpsomhed, men jeg kom selvfølgelig også til Bornholm, inden vi var prøveklud for POLSAG, og inden manglen på folk var så udtalt, som den er i dag. Alligevel tror jeg, at det i nogle tilfælde handler om en selvforstærkende effekt, når brokkeriet først tager fart, siger næstformanden. En anden del af forklaringen er alderssammensætningen i politikredsen. - Vi er gamle på Bornholm. Gennemsnitsalderen i dansk politi er omkring 44 år. Hos os er den 50,4. Og vi skal alle have mange kasketter på, fordi vi er en lille kreds. Kun de allersidste år, inden man fylder 63, kan man blive frita-

Dansk Politi nr. 06 2012

Bestyrelsen

Ud over formand Henrik Wraae Schwarz og næstformand Michael Per Mortensen tæller bestyrelsen: 

Jan Kofoed Hansen, kasserer.



Jan Kragbæk.



Nicolai Bebe Jensen.



Niels-Erik Baadsgaard.



Tim Toxværd Haugsted, suppleant.



Jan Søegaard Nielsen, suppleant.

Michael Per Mortensen

get for nattevagter, men man kører stadig toholdsskift. Vi har ingen små, skånsomme nichejob at tilbyde folk. Desuden er mange af os fra en tid, hvor vi ikke talte om barske oplevelser, men gemte dem væk i rygsækken. Men på et tidspunkt er den fyldt, og så knækker man, siger Henrik Wraae Schwarz. Han nævner også, at Bornholms Politi ofte skifter ud i den øverste ledelse. Sådan cirka hvert andet år. Det er politiforeningens indtryk, at politikredsen er prøveklud for lederemner, som lige skal vise deres værd, inden de begiver sig videre til større kredse. - Når der kommer nye ledere, afprøver de meget naturligt deres ideer og tanker af herover, men medarbejderne mangler kontinuitet, mener foreningsformanden.

Behov for assistance Sygefraværet forbedres naturligvis heller ikke af, at der mangler folk, og at der derfor trækkes store veksler på de ansatte. - Vi har ingen problemer med at dække hverdagen, men så snart sommeren kommer med byfester hver weekend, ungdomskoncert, folkemøde, dyrskue, blomsterfest og så videre, er vi ikke folk nok. Det seneste års tid har desuden været historisk hårdt. Vi har tre store sager kørende vedrørende narkotika, misbrug af børn og en grov voldssag, ligesom en større indbrudsdag netop er afsluttet – og sideløbende var vi forsøgskaniner på POLSAG, som voldte mange kvaler, beretter Henrik Wraae Schwarz. Politiforeningen har taget medlemmernes frustrationer videre til ledelsen, som foreningen har et fornuftigt samarbejde

Dansk Politi nr. 06 2012



55 år.



1980: Begyndte på Politiskolen.



ra 1985: Var on/off medlem af bestyrelsen for politiforeninF gen i Glostrup og var blandt andet tillidsrepræsentant for beredskabet gennem to år.



2007: Kom til Bornholms Politi.



2009: Valgt til bestyrelsen i Bornholms Politiforening.



2011, november: Valgt til næstformand.

med, ifølge formand og næstformand. - Vi har vedvarende presset på over for ledelsen og sagt, at de må skaffe assistance fra andre kredse. Med sommerens mange arrangementer er der ellers fare for, at vi ikke kan holde fri de 26 weekender om året, som vi har krav på, fortæller de. Dagen inden, DANSK POLITI besøger politiforeningen, har ledelsen heldigvis meldt ud, at tre ekstra mand assisterer pr. 1. juni. Men om det er tilstrækkeligt til at få vagtplanerne til at hænge sammen, har politiforeningen ikke overblik over i skrivende stund.

Tættere på københavnske storebror? Politiforeningen priser sig lykkelig for en relativ ny ordning, hvor Københavns Politi udlåner PGII-elever til Bornholm tre måneder ad gangen. Uden dem ville vagtplanerne slet ikke hænge sammen. De udgør i øjeblikket cirka en tredjedel af beredskabet! Desuden er PGII’erne et frisk og engageret pust i hverdagen. Desværre slutter ordningen med udgangen af i år på grund af den nye professionsuddannelse. Men så har Københavns Politi lovet at assistere med fem uddannede politifolk tre måneder ad gangen. En løsning på de bornholmske udfordringer kunne være et

Dette skilt hang i mange år over indgangsdøren til Rønne Politistation på Store Torv. Teksten lyder: ”Segl nr. II for Rønne Købstad på øen Bornholm – Godkendt 1584 ad Frederik Den II.” Den afbillede person med hyrdestav er biskop Niels Hvid, som var biskop i Lund fra 1579-1589.

Henrik Wraae Schwarz



50 år.



1982: Begyndte på Politiskolen.



993: Kom til Bornholms Politi og blev så småt involveret i for1 eningsarbejdet i forbindelse med sociale arrangementer.



995-1996: I foreningsbestyrelsen som holdrepræsentant for 1 beredskabet.



2005, cirka: Valgt ind i bestyrelsen igen. Næstformand et års tid.



2007: Atter valgt til bestyrelsen. Denne gang som menigt medlem.



2008: Valgt som næstformand.



2011, november: Valgt som formand.

Politiforening gennem 100 år Den 7. august fylder Bornholms Politiforening 100 år. Foreningen kan bryste sig af at være Danmarks næstældste politiforening – og samtidigt den mindste med sine knap 60 medlemmer. Af Karina Bjørnholdt

tættere samarbejde med Københavns Politi, eksempelvis omkring økonomi, administrative opgaver og OPA. - Vi bør stadig være en selvstændig politikreds på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for Bornholm, men vi har i nogle tilfælde behov for lynhurtigt at kunne trække på assistance fra en anden kreds for at dække os ind i beredskabet, når vi står med en større sag eller begivenhed, mener Henrik Wraae Schwarz. Også foreningsarbejdet har sine helt særlige udfordringer, når basen er en ø langt ude i Østersøen. - Jobbet som foreningsformand er forbundet med utroligt mange rejser til København og andre dele af landet for at deltage i møder. Jeg kan godt mærke, at det slider på mig – og trækker veksler på dem, der er tilbage. Jeg er jo kun frikøbt til foreningsarbejde cirka halvdelen af min arbejdstid. Resten af tiden er jeg en del af beredskabet, fortæller Henrik Wraae Schwarz. Hans næstformand passer sit 37-timers job som politianklager ved siden af næstformandsposten. - Uanset hvad fremtiden byder på, vil jeg dog holde fast på, at vi altid bør have en plads i Politiforbundets hovedbestyrelse på grund af vores helt specielle forhold her på Bornholm, siger foreningsformanden.

Danske politifolk var de første i verden til at organisere sig. I 1902 lagde de store byer ud, og drypvist fulgte resten efter. I 1912 kom turen til Bornholm, med stiftelsen af Bornholms Politiforening. Her 100 år efter er bare Københavns Politiforening (1902) og politiforeningen på Bornholm tilbage i deres oprindelige form på grund af politikredsreformen i 2007. I anledning af 100-års jubilæet den 7. august holder Bornholms Politiforening en reception på politigården i Rønne, og 1. september fejres jubilæet med en fest for medlemmerne og deres ægtefæller. Politiforeningen udgiver desuden et jubilæumsskrift – med hjælp fra Søren Holm Nielsen og Ole Brandt Andersen fra Bornholms Politihistoriske Selskab. Bornholms Politiforening har indtil videre haft 31 formænd. De mest fremtrædende var Jens Nielsen fra Svaneke og Ole Skræddergaard Jensen fra Rønne. De bestred posten i henholdsvis 15 og 17 år. Dog med pauser ind imellem.

Dansk Politi nr. 06 2012

Ansatte på Bornholm

får kompensation for POLSAG-trængsler

POLSAG trak virkelig tænder ud på de ansatte i Bornholms Politi. Derfor har rigspolitichefen lovet samtlige ansatte lønkompensation. Men i realiteten er det Politiforbundets medlemmer, som kollektivt betaler regningen. Af Karina Bjørnholdt

000 kroner før skat. Sådan lød løftet i maj fra rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg til de omkring 80 medarbejdere i Bornholms Politi. Kompensationen ville blive udbetalt for den ekstra indsats, de har ydet i forbindelse med, at kredsen har været pilotkreds for POLSAG. Alle var glade. Men i juni blev det så meldt ud fra Rigspolitiet, at pengene til kompensationerne skal tages fra lokallønsmidlerne for 2012-2013. I alt skal der bruges 371.000 kroner. Der lægges 200.000 kroner ekstra i puljen, som tages fra den centrale lokalønspulje, mens de resterende 171.000 kroner tages fra kredsens lokallønsmidler. Det er lige smart nok, ifølge Politiforbundet. - Det er jo nemt at have store armbevægelser som rigspolitichef, hvis man

Dansk Politi nr. 06 2012

betaler med fællesskabets penge, siger forbundsformand Peter Ibsen med henvisning til, at lokallønspuljen er aftalebaserede midler – til aftale mellem Rigspolitiet og Politiforbundet. Peter Ibsen fortsætter: - Et eller andet sted kan det selvfølgelig være fair nok, at nogle af medlemmernes lokallønsmidler går til kollegerne på Bornholm, fordi de har haft en svær tid, mens de afprøvede et system på vegne af alle i dansk politi, men det giver ikke rigspolitichefen ret til at gå ud og disponere over aftalebaserede midler. Ikke desto mindre har Politiforbundets Hovedbestyrelse nikket ja til at finansiere de 200.000 kroner til de bornholmske politifolk af lokallønsmidlerne - ud fra den betragtning, at det ikke skal gå ud over de medlemmer, som har gjort en ekstraordinær indsats i forbindelse med POLSAG, at

Rigspolitiet gør regning uden vært. - Men lad os sige det på denne måde: Jens Henrik Højbjerg skylder os en tjeneste, siger Peter Ibsen. Rigspolitiet oplyser, at man er ved at forhandle en tilsvarende løsning på plads for de medarbejdere i Bornholms Politi, som ikke er politiansatte.

Prøveklud gennem mange år Bornholms Politi har været pilotkreds for it-systemerne POLPLAN, POLPAI, POLVAGT og POLSAG inden for de seneste 10-15 år. Senest var det altså POLSAG, som de ansatte i politikredsen prøvede kræfter med – og det var hård kost, for som bekendt var systemet fyldt med fejl og mangler. - Det er det værste, vi nogen sinde har været udsat for. Det har kostet mange ressourcer – både mentalt og timemæssigt. POLSAG påvirkede klart kredsen i negativ retning, beskriver formand

Det er jo nemt at have store armbevægelser som rigspolitichef, hvis man betaler med fællesskabets penge. Peter Ibsen, formand for Politiforbundet

for Bornholms Politiforening, Henrik Wraae Schwarz. Næstformand Michael Per Mortensen supplerer: - Det var faktisk først efter, at vi var gået tilbage til POLSAS, det gik op for mig, hvor hårdt det havde været at arbejde i POLSAG. Nu virkede det hele pludselig, og de sager, jeg havde oprettet, var der stadigvæk, når jeg kom på arbejde dagen efter.

Uanstændig behandling POLSAG fik dødsstødet af regeringen i februar i år – til stor lettelse for de ansatte på Bornholm. Men lysten til nogensinde at agere prøveklud igen for politiets it-systemer kunne ligge på et meget lille sted. - Det værste har næsten været den uanstændige måde, som vi blev behandlet på i begyndelsen af afprøvningen af POLSAG. Ingen troede på os, når

vi sagde, at systemet var fyldt med fejl og mangler. Tværtimod fik vi skudt i skoene, at vi ikke var it-kyndige nok på Bornholm, husker foreningsformanden. Sammen med ledelsen lagde Bornholms Politiforening efterfølgende pres på Rigspolitiet, for at der faldt en eller anden form for kompensation til de bornholmske medarbejdere, som havde trukket læsset under POLSAG. Og det er altså lykkedes. - En anden god ting, der også er kommet ud af POLSAG, er, at vores samarbejde med ledelsen er blevet stærkere. Under prøveperioden lærte vi at stå sammen, og når vi i dag render ind i nogle interessekonflikter med ledelsen, har vi den holdning her i foreningen, at kunne vi klare POLSAG sammen, så kan vi også klare den nye udfordring, vi står overfor, siger formand og næstformand i Bornholms Politiforening.

Arkivering endelig slut



Siden stikket til POLSAG blev trukket i februar 2012, har en skare på 13-14 mand fra Rigspolitiets Nationalt Uddannelsesteam (NUT) tilbragt de fleste af deres arbejdsdage på politigården i Rønne. Her har de ”ryddet op” efter POLSAG. De omkring 13.500 sager, som Bornholms Politi nåede at oprette i systemet, mens de var pilotkreds, har nemlig skulle oprettes på ny og arkiveres i POLSAS. Det er sket via manuel indtastning og en hulens masse udprintede sider – omkring 135.000.



ålet var at blive færdig med den store M arkiveringsopgave inden sommerferien, og det blev nået. Ved udgangen af uge 25 kunne NUT’erne printe den sidste side og drage tilbage til deres respektive kredse.

Dansk Politi nr. 06 2012

Bøger

Dramatisk historie Ny kriminalroman om dansk topterrorist fra Frode Z. Olsen

Står politiet bag drab?

Baseret på hemmelige dokumenter og unikke efterretningskilder afslører bogen ”Allahs danske krigere”, hvordan Danmark under Nyrupregeringen i 1990’erne blev et helle for internationale terrorister. Forfatter og journalist Matias Seidelin fortæller en dramatisk historie om den ”danske” topterrorist Abu Talal, som forsvandt på Balkan i 1995 og aldrig siden er set i live. Som ung studerende i Egypten stiftede Abu Talal den egyptiske terrororganisation al Gamaa al-Islamya, som stod bag drabet på præsident Anwar Sadat. Bogen beskriver hans tætte samarbejde med Osama Bin Ladens nærmeste mænd, længe før verden lærte alQaeda at kende, ligesom man hører om Abu Talals flugt til Danmark, hvor han fik politisk asyl. Matias Seidelin er journalist i TV2’s undersøgende nyhedsgruppe. Han er uddannet historiker og har tidligere arbejdet som kriminalredaktør og politisk redaktør på dagbladet Politiken. Matias Seidelin har modtaget Hørupprisen for sine artikler om den irakiske hærchef, Nizar al-Khazraji.

En mand, der er klædt som en autonom, findes dræbt på Assistens Kirkegård på Nørrebro natten efter rydningen af Ungdomshuset i 2007. Politiet har holdt kirkegården under skarp bevogtning under urolighederne, og mistanken falder på ordenmagten. Er en af betjentene gået for vidt? Eller har nogen forsøgt at lægge et røgslør ud? Vicepolitikommissær Axel Steen – fraskilt far med dødsangst og hang til hash – skal lede efterforskningen. Den trækker tråde fra Balkans narkogangstere til bandemiljøet på Blågårds Plads og politifolk i PET. ”Uro” er Jesper Steins skønlitterære debut. Han er til dagligt journalist på Jyllands-Posten og har arbejdet i ti år som rets- og kriminalreporter i København. I 2008 skrev han bestselleren ”Man jager et bæst og fanger et menneske” i samarbejde med Bent Isager-Nielsen.

”Allahs danske krigere” Skrevet af Mathias Seidelin Politikens Forlag (udkommer i August) 240 sider, cirka 220 kroner

Forfatter og politimand, Frode Z. Olsen, har begået en ny kriminalroman om kriminalinspektør Arne Bellmann og hans hold fra Store Kongensgade Politistation. I ”Når dragen løfter hovedet” bortføres et barn i Beijing. Få dage efter finder en blodig forbrydelse med rituelle undertoner sted i en stilfærdig beboelsesejendom på Østerbro i København. En mand er dræbt, og hans kone ligger i koma. Ægteparret er netop vendt hjem fra Kina. Dagen efter bliver underboen påkørt af en varebil, og en kinesisk studerende forlader i al hast København. Hænger de tre forbrydelser sammen, og hvem er den kinesiske student? Kina-vinklen bringer Arne Bellmann til Beijing med mange spørgsmål, og et politisk maskespil går i gang. Frode Z. Olsen har været politimand siden 1975. De første år som gadebetjent, siden i kriminalpolitiet. Fra 1991 til 1994 var han stationeret i Wien som politiforbindelsesofficer med Balkan som arbejdsområde. Siden har han blandt andet arbejdet i Bagmandspolitiet og blev i 2000 chef for kriminalpolitiet på Frederiksberg. I 2002 blev Frode Z. Olsen efterforskningsleder i statsadvokaturen for særlig international kriminalitet, herunder krigsforbrydelser. Han er aktuelt bosat i Beijing, hvor han arbejder som forbindelsesofficer i Kina for politiet i de nordiske lande. ”Når dragen løfter hovedet” Skrevet Af Frode Z. Olsen Forlag: Ries 318 sider, cirka 250 kroner

Dansk Politi nr. 06 2012

”Uro” Skrevet Af Jesper Stein Politikens Forlag 416 sider, 300 kroner

Dansk Politi nr. 06 2012

Det Borende X

– indbrudstyven der udfordrede dansk politi For godt 81 år siden blev Danmarkshistoriens mest kendte indbrudstyv – Det Borende X – pågrebet. Sagen vakte voldsom opmærksomhed og udfordrede i en årrække politiets efterforskningsmetoder. En efterfølgende undersøgelse viste, at det ikke kun var indbrudstyvens dygtighed, men også politiets mangelfulde organisering, der var årsag til, at de mange kup kunne foregå uhindret igennem en længere periode. Af museumsleder Frederik Strand, Politimuseet

juni 1931 nedsatte Justitsministeriet en kommission, der skulle diskutere et udvidet samarbejde mellem politikredsene. Nedsættelsen af denne kommission bundede i efterforskningen af en enkelt sag, hvilket fremgik af udvalgets indledende møde, hvor det fremhævedes: ”[at] den direkte anledning til udvalgets nedsættelse var pågribelsen af Det Borende X.” En så konkret henvisning til en enkelt sag, der så at sige kom til at danne udgangspunkt for nedsættelsen af en kommission, forekommer bemærkelsesværdig – og det er derfor ikke uden politihistorisk interesse at se lidt nærmere på denne helt specielle sag, der i en årrække udfordrede politiets arbejde. Kæde af indbrud

Sagens bundede i 62 indbrud, begået i perioden fra 1909 til 1931. I alt blev der under indbruddene stjålet for 163.000 kroner, hvilket i dag svarer til omkring 25 millioner kroner. Indbruddene fore-

Dansk Politi nr. 06 2012

gik over hele Sjælland og var typisk udført med den største dygtighed – i et enkelt tilfælde forsøgte tyven sågar at plyndre et politikontor. Der var som udgangspunkt altid tale om pengeskabstyverier, og ofte var de udført med et særligt forarbejdet bor. Politiet stod magtesløse over for disse indbrud, og en af efterforskerne udtalte lettere opgivende: ”Den fyr er ikke til at have med at gøre. Der er ikke spor af spor.” Pressen

Politiets vanskeligheder med at opklare indbruddene betød naturligvis, at aviserne begyndte at beskæftige sig intenst med sagen. Fra tyveriet i Grønlandsstyrelsen, i oktober 1917, var pressen således opmærksom på, at én mand stod bag de til tider meget kunstfærdigt udførte tyverier. Aviserne døbte ham derfor også i første omgang Boretyven – det der senere skulle blive Det Borende X. Fascinationen af Det Borende X var nærmest uden sidestykke i samtiden – og den var som udgangspunkt positivt indstillet over for indbrudstyven. Man forestillede

sig ham som en gentlemantyv, der lavede disse tyverier for at opretholde en meget høj livsstil i København – eller som Kalundborg Avis skrev den 2. december 1929: ”Mellem indbruddene lever han antageligen som en agtet og vel anset rentier et eller andet sted på Sjælland.” En dårlig forretningsmand

Hvilken mand gemte der sig så bag det herostratisk berømte tilnavn Det Borende X? Der er næppe tvivl om, at såvel pressen som befolkningen blev både overraskede som skuffede, da man ved tilfangetagelsen af Det Borende X, den 1. maj 1931, fandt ud af, at gentlemantyvens navn var Julius Alfred Thorvald Framlev, og at han i virkeligheden ernærede sig som grønthandler. Arbejdet som grønthandler havde han dog kun haft i en periode. Oprindeligt var han udlært maskinarbejder, men måtte stoppe inden for dette fag grundet en mavelidelse – gennem arbejdet som maskinarbejder havde han i øvrigt erhvervet sig evnen til at forarbejde de bor, han benyttede i forbindelse med

Julius Alfred Framlev (yderst th.) under retssagen. Framlev var på det tidspunkt en syg mand, der var meget præget af sin mavelidelse.

sine kup. Efterfølgende ernærede han sig på forskellig vis; han solgte musikinstrumenter, Japan-varer, og i en periode drev han også en frugtplantage, inden han endelig købte en grønthandel. I alle forhold var han dog en usædvanlig dårlig forretningsmand, og han satte derfor alt, hvad han stjal, til på sine forretninger. Stor dristighed

Pressen gjorde meget ud af Framlevs organisationsevner og dristighed. Går man de enkelte kup igennem, er der dog ikke tvivl om, at de var præget af mange tilfældigheder og ikke altid var særligt grundigt forberedt. Tolv af indbruddene indbragte således under tolv kroner, og i tre tilfælde måtte han opgive at bryde pengeskabet op. Indbruddene var dog, som aviserne skrev, præget af stor dristighed, og ofte var Framlev derfor tæt på at blive pågrebet. Hvorfor blev han så ikke det? Svaret på dette spørgsmål er ikke helt simpelt, men lå så at sige i politiets organisering. Framlevs tyverier foregik over hele Sjælland, og efterforskningen krævede derfor et hidtil uset samarbejde mellem politikredsene. Dette samarbejde var imidlertid ikke altid lige nemt, idet politiet på dette tidspunkt var opdelt i et statspoliti og et kommunalt politi. Denne opdeling indebar betydelige spændinger - for ikke at sige decideret krigeriske forhold – og dette kulmine-

Julius Alfred Framlevs grønthandel. Hans navn ses nederst i vinduet.

rede på mange måder under efterforskningen af Det Borende X. Saboterede efterforskningen

Det kommunale politi, der var organiseret i de enkelte politikredse, var således ikke meget for at udlevere informationer til Statspolitiet og dets leder, Valdemar Mensen, der mange steder var lagt for had. Som Mensen fremhævede i den senere kommissionsrapport, havde Statspolitiet derfor heller ikke fået udleveret registreringsnummeret på den bil, Framlev benyttede ved sit sidste kup. Dette nummer havde Københavns Politi derimod tilbageholdt og brugt i en efterforskning, der kørte Statspolitiet ud på et sidespor, og tvang de enkelt politikredse til at arbejde tættere sammen med Københavns Politi. Håbet var derigennem at miskreditere Statspolitiet, så der kunne skabes et mere enhedsorienteret politi, der netop kunne håndtere kredsoverskridende kriminalitet. Efterforskningen af Det Borende X understregede dermed de væsentlige mangler og modsætninger, som herskede inden for dansk politi før Enhedspolitiets gennemførsel i 1938. Opklaringen blev derfor også en af de store enkeltsager, som gennemtvang vidtgående reformer, hvis betydning rækker helt op til i dag – og det på trods af at der faktisk næppe var tale om den mest udspekulerede mestertyv.

De to politibetjente, der pågreb Julius Alfred Framlev – alias Det Borende X.

Dansk Politi nr. 06 2012

Debat

Alle skal være trygge Der er altså ingen form for udvælgelse eller casting fra vores side. Og det er i øvrigt slet ikke nødvendig for programmet – for præmissen er, at de medvirkende netop optræder som sig selv, og selv fortæller om deres arbejde. Sådan skriver Martin Dalgaard, programdirektør på produktionsselskabet Monday. ”Vi ville ikke gøre det igen.” Konklusionen var skarp og nådesløs i det seneste nummer af Politiforbundets medlemsorgan. Det, som et par medlemmer af Politiforbundet ”ikke ville gøre igen”, var at deltage i reportageserien ”Politistationen” på TV3+. Jeg blev ramt både på min faglige stolthed og min retfærdighedsfølelse, da jeg læste artiklen. Vi mennesker er jo ikke de bedste til at håndtere kritik, og når man samtidig, som jeg, står som producent og afsender på "Politistationen", er der altid en risiko for, at man går i forsvarsposition. På den anden side er der også noget at forsvare: "Politistationen" er en af de største succeser i dansk tv, programmet er anmelderrost, prisnomineret og af seerne vurderet blandt de bedste af alle danske tv-programmer. Påstanden i artiklen var, at Monday (selskabet bag serien), caster de medvirkende.

Dansk Politi nr. 06 2012

Med andre ord skulle vi vælge personer med specielle træk for at få dem til at bære klart definerede roller i serien. Disse typer skulle vi så angiveligt være klar til at modellere, alt efter hvad der passede ind i vores drejebog for at skabe en tv-succes. Uden at tage hensyn til disse personer, deres dagligdag og det miljø, betjentene måtte færdes i. Det er – hvis jeg må være så fri - noget sludder. Processen med at finde medvirkende til "Politistationen" har alle steder været den samme: Vi har præsenteret projektet for dem, der var interesseret i at høre på det. Herefter har de medvirkende enten selv meldt sig, eller er blevet spurgt af kredsledelsen eller politiforeningen. Og alle, som gerne ville være med, har medvirket. Uden undtagelse. Vi har ikke tvunget nogen ind i serien. Vi har ikke valgt nogen fra. Vi har ikke haft nogen ambition om at lave om på folk. Der er altså ingen form for udvælgelse

eller casting fra vores side. Og det er i øvrigt slet ikke nødvendig for programmet – for præmissen er, at de medvirkende netop optræder som sig selv, og selv fortæller om deres arbejde, og det gør de aldeles glimrende og troværdigt. Ammunitionen mod "Politistationen" blev leveret af politiassistent Martin Frants Rasmussen, og han blev bakket op af Mogens Heggelund, formand for politiforeningen i Midt- og Vestsjællands Politi. Også indsatsleder Michael From var på banen med kritik. Jeg skal være den første til at beklage, at Martin og Michael har haft en dårlig oplevelse, og jeg kan kun sige på Mondays vegne, at vi havde et fint samarbejde med både Martin og Michael under optagelserne. De var begge flinke og imødekommende, og vi havde en god og åben dialog hele vejen igennem. Hele serien bygger jo på åbenhed og tillid. Og vi vinder intet ved, at Politiforbundets medlemmer ikke føler sig trygge under vores optagelser.

Danske politifolk

i røg og stank

NR. 05 2012

Vi ville ikke gøre det igen

Oplevelsen af at med virke i reality-serien "Politistationen" præ politiarbejdet i Rosk ger stadig ilde. Man har indført stop for medvirke end Station 2, eller n i alt andet pause, som det hedd er. Fællestillidsmand Heggelund mener, Mogens at reality-optræden skader mere end den gavner. AF NICOLA I SCHAR LING

Timevis af politi-tv

En castet virkelighe

Vielser i DK

En billet til EU-ophold

artin Frants Rasmu ssen blev kendt som ”Sherif fen fra Roskilde”, da TV3-serien ”Politistationen” præsenterede hverda gen i reality-form i Midtog Vestsjællands Politi. Gennem 42 vagter havde Martin tv-hold med på vagt. et Det blev til mange , mange timers rå-opta gelser. Hvad, Martin ikke vidste, var, at han på forhånd var blevet castet som den aggressive, ofte voldsomme politim udsendelserne skulle and. I han agere gadebe tjenten, som var klar til konfrontation. Det betød, at hver gang han tonede frem på skærmen, det i konfrontatione var r, med rå stil, med hårde udsagn og pet sammen som klipet vildt adrena lin-kick . Først efter en fem-se ks udsendelser stod ham, at det var et det helt klart for meget ensidig t billede, som serien tegned af hans arbejde og e person. Serien ”Politistatione ns” natur er konsta nt at have indlagt cliffhangere, hvor e der lægges op til et senere indslag . Gang 6

DANSK POLITI nr.

05 2012

på gang i løbet af en udsendelse blev der lagt op til, at Martin – igen – var i tæt konfrontation med en kriminel, ofte at sammenhængen uden eller optakten var med. - Jeg kunne nok ikke overskue, hvad dårlige journalister gode fotogra fer kan og få ud af min arbejds dag. Eller at der var en skjult dagsorden. Med det jeg ved i dag, vil jeg råde politifolk til ikke medvir ke i den slags serier. Det kan virke fedt starten, men man i bliver castet på en måde, som bare ikke til at overskue. Måske er er der mange, som at være på og at være synes, det er fedt kendis-betjent, men de bliver samtid ig sat i bås mange år frem, fortæller han.

VI BRÆNDER BROER

Konsek vensen af ”Politistationen” var faktisk, at Martin Frants Rasmussen for sin egen skyld blev fjernet fra gaden. klippene så man I også flere fra den kriminelle underv byen, som kunne erden i genkendes, eller ikke brød sig om filmet. Dermed led at blive en skrøbelig tillid i et hårdt miljø også skade. - Martin blev ramt af, at han er den ligefrem direkte og handlin me type, meget gsorienteret. Men også en fantast isk og

53 timers

politi-reality på 14 dage

god politimand. Det kunne han ikke gennemskue. Det kunne vi heller ikke, fortælle r Mogens Heggelund, forman d for politiforeninge n i Midtog Vestsjælland. - Det er måske om noget problemet med realityserier fra politihv erdagen. Vi kan ikke overskue konsek venser ne. Det kan umidde lbart virke fedt for den enkelte at blive eksponeret. vi brænder mange Men af vores broer, vi udstiller politiarbejdet, vi afslører vores metode r, og vi bringer forbindelser i fare. Og med hvilket mål? For et koncep fort som er rendyrket action og drama, fortsæt ter han. Mogens Heggelund mener derfor, at politiet helt skulle takke nej til at medvirke i udsend elser som ”Politistationen”. - Jeg er nok uenig med en del hér. Men jeg synes, at medvirken skader vores politiet mere, end det gavner. Jeg er blevet klogere af skade. også Jeg bakkede op om ede, at hvis bare det i sin tid og trovores forening og ledelsen kunne se delserne på forhånd udsen, så var det i orden. Men det har altså personlige konsek haft venser for de medvir kende, som vi ikke kunne gennemskue, siger han. Derfor har han og ledelsen hos Midtog Vestsjællands valgt at indføre Politi midlert idigt stop for at medvirke i udsendelser. Også realityover for "Politistatione n", som gerne ville optage endnu en sæson på stationen. - Vi holder pause. Vi vurderer selvfølg elig alle henvendelser, men har en aftale med ledelsen om pause. Vi samarb dog med Station ejder 2, fordi konceptet og forståelsen for arbejdet, og skrøbel politiigheden som følger, er større. Politiet ikke brug for kendishar betjente. Igen er der delte meninger,

- så meget kan seerne

følge politiet på bare

Program

Min. pr. afsnit

Station2 .................. ........................50 Station 2 - Efterlyst .................. 20

 STATION

2: Det længst kørende kriminalmagasin, som startede helt tilbage i 1993 og indtil videre har vist mere end 500 program STATION 2 EFTERLY mer. ST: Direkte tv fra brændpunkter i Danmark , der omtaler nye og aktuelle kriminalsager, som politiet har brug for hjælp til at opklare.

Program Min. pr. afsnit Politistationen .................. ..........60 Politistationen - Special ..........60



KANAL 5

Krimi5 - Special.................. ..........55 Krimi5 - Tema.................. .............60

SAMLET POLITI-TID PÅ

MODELFOTO S: JAKOB

POLITISTATIONEN : Viser den spænde nde og hektiske hverdag på tætteste hold i Danmarks politikredse.

POLITISTATIONEN SPECIAL: Sætter fokus på særlige indsatso mråder på tværs af politikredsene.

POLITIJAGT: Jagten på fartsyndere og spritbilister når nye højdepu nkter, når vi følger Vlado og de andre færdselsbetjente fjerne farlige trafikanter. HUNDEPATRULJE N: Giver indblik i hundefø nes arbejde og det rersærlige makkerskab, der opstår mellem hunden og dens ejer.  KRIMI5: Bringer seerne tæt på den kriminelle virkelighed i nogle af Danmarks store og små kriminalsager. 



DAGE: Station 2 og Krimi 5 (følger delvist livet på politistationer) Politijagten, Hundepa = truljen og Politista tionen (Reality) =

10 timer 43 timer

I alt

BOSERUP

til 13. juni)



TV3+

Program Min. pr. afsnit Politijagt.................. ........................60 Hundepatruljen .................. .........30

14 dage. (29. maj

Programmerne – som tv-stationern selv omtaler dem : e

TV2

53 timer DANSK POLITI nr.

05 2012

7 10

Jeg har intet ønske om at bagatellisere Martin og Michaels kritik. Det er en påmindelse om, at vi som produktionsselskab skal være dygtige til at ”mærke efter”, om der i organisationen er medvirkende, der ikke trives med deltagelsen, selv om de måtte sige det modsatte. Men jeg føler også trang til at understrege, at vi har et helt andet og langt mere positivt helhedsindtryk af vores samarbejde med politiforeningerne og landets politikredse, når jeg ser tilbage på de tre år, vi har produceret "Politistationen". Vi har efter hver sæson afholdt evalueringsmøder med alle medvirkende, og i den forbindelse har vi også lavet interviews, hvor vi har spurgt til politifolkenes oplevelse af at medvirke i programmet. Her et udpluk af deres udtalelser: Peter, udeleder, København: - Jeg har været positivt overrasket – det har været fantastisk sjovt at have jer med ude, for her var nogle mennesker,

som synes, det var interessant, hvad vi laver. Per, indsatsleder, Nordjylland: - Det har været objektivt, hvor vi kunne få lov at forklare, hvorfor vi har handlet, som vi har. Og det er blevet vist, som det var ment. Det har været en rigtig god oplevelse. Peter, politiassistent, København: - Samarbejdet mellem os og journalisten og kameramanden har været fantastisk godt, og vi føler, at vi er blevet fremstillet, som vi er. Rasmus, politiassistent, København: - Vi kunne være os selv – der er ikke nogen, der har castet os til at være specielle typer. Vi er blevet spurgt, om vi ville deltage, og derefter har vi bare lavet vores politiarbejde, som vi plejer. Allan, politiassistent, København: - Da serien blev vist, fik vi kun positive tilbagemeldinger fra vores kolleger.

DANSK POLITI nr.

05 2012

- Det har været meget mere positivt, end jeg havde regnet med. Jeg ville gøre det igen. Det er nogle af de ting, der efter produktionerne er sagt til kameraet. Efter artiklen i Dansk Politi har vi talt med alle, og de har alle bekræftet, at de står ved deres udsagn og har givet tilladelse til at blive citeret. Og de siger alle det samme: "Jeg ville gøre det igen". Jeg håber, at dette kan bidrage til at nuancere billedet – måske endda så meget, at Politiforbundets medlemmer også fremover kan se formålet i at medvirke i "Politistationen".

Jens også bjergs s æ j L ø s er H eldt Hard aus Oxf rer l a C t og mmen ide s ko æste på n

Eddie, politiassistent, Nordjylland:

Dansk Politi nr. 06 2012

Vi gør det igen! Vi kan ikke helt genkende det billede, der bliver tegnet i DANSK POLITI. Vi har med fuldt overlæg og udbytte indledt og afsluttet flere tv-samarbejder – og vi gør det igen. Sådan skriver Jens Harder Højbjerg, kommunikationschef, Københavns Politi og Claus Oxfeldt, formand for Københavns Politiforening. Under overskriften ”Vi ville ikke gøre det igen” behandler DANSK POLITI i det seneste nummer politiets samarbejde med forskellige tv-producenter. Københavns Politi har medvirket i ”Politistationen” og i en række andre tv-udsendelser, blandt andre ”Station 2”. Udsendelserne illustrerer politiets arbejde og udfordringer, og viser de mennesker/politifolk, der hver dag knokler for at skabe en tryg og sikker tilværelse for borgerne i København. I Københavns Politi er vi meget bevidste om, at der generelt blandt ledelse og medarbejdere har indsneget sig en markant træthedsfornemmelse over for medvirken i diverse programmer – især dem, der har underholdning som det primære drivmiddel. Vi er også helt opmærksomme på, at tv-stationerne ikke nødvendigvis har lyst til at vise den virkelighed, som vi oplever. Derfor er vi også selektive. Vi vurderer alle henvendelser, men indleder kun et samarbejde i meget få tilfælde, nemlig når ledelse og medarbejdere tydeligt kan se et formål med indsatsen. Faktisk sker det endda, at vi selv initierer et tvsamarbejde på et område, vi mener, fortjener et særligt fokus.

Dansk Politi nr. 06 2012

Vi har ikke oplevet nogen nævneværdig negativ feedback fra de medvirkende eller ledelsen. Tværtimod. Nøglen til et godt samarbejde hedder forventningsafstemning, rådgivning og tæt opfølgning. Vi har endnu ikke mødt problemer, som en tillidsfuld dialog og drøftelse ikke har kunnet løse. Og så har vi jo altid den uomgængelige ”standardkontrakt” at falde tilbage på, skulle det blive nødvendigt. Vores køben-

havnske udgave af denne kontrakt, der regulerer samarbejdet med medierne, indeholder i øvrigt en bestemmelse, der sikrer mod uhensigtsmæssige genudsendelser. Med andre ord: Vi kan ikke helt genkende det billede, der bliver tegnet i DANSK POLITI. Vi har med fuldt overlæg og udbytte indledt og afsluttet flere tv-samarbejder … og vi gør det igen.

SVAR på Indlæg Kære Martin, Jens og Claus

Redaktionen står til fulde bag artiklerne omkring kollegernes oplevelser i Midtog Vestsjællands Politi i forbindelse med deres medvirken i "Politistationen". Vi har ikke haft til hensigt hverken at skræmme eller føre partsindlæg. Spørgsmålet er simpelt: Skal politiet være lutter underholdning i prime time i konceptprogrammer? Det er en debat værd. Kan politiet og de medvirkende selv på den lange bane overskue konsekvenserne? Og er der – uheldige – erfaringer, som andre måske kan lære af fremadrettet?

Det er der, viser oplevelser i Midt- og Vestsjællands Politi, og det er vigtigt at have i baghovedet for de politifolk, som fremover melder sig til at medvirke. Samt for deres ledelse. Den del forholder Martin Dalgaard sig forståeligt nok ikke til. I forhold til debatten om politiets rolle som underholdning, gælder det samme vel replikken fra København. Men det er positivt med gode erfaringer.

Gode hilsner Nicolai Scharling, redaktør

Virksomhedsoverdragelse

af op mod 200 medarbejdere Politiet er slet ikke egnet til at udlicitere sine serviceopgaver. På sigt vil der ikke blive sparet nogen penge. Det skriver fællestillidsrepræsentant Henning Lind på vegne af Fællesklubben, der er en landssammenslutning af servicemedarbejdere og teknikere i dansk politi. Der skal ikke herske tvivl om, at vi fra Fællesklubbens side mener, at der på sigt ikke bliver sparet nogen penge i dansk politi med udlicitering af serviceopgaverne, tværtimod. På trods af det meget store og grundige arbejde med materialet til brug for udbuddet mener vi, at politiet ikke er egnet til denne forandring. Vores frygt er, at der stadig er masser af opgaver, hvor man vil bruge andre og dyrere personalegrupper, som for eksempel politiuddannede med videre, i stedet for servicemedarbejdere/teknikere til at udføre disse opgaver. Som faglige repræsentanter for de op mod 200 medarbejdere, som skal virksomhedsoverdrages, har det for os været afgørende at sikre de medarbejdere så gode vilkår som muligt. Rigspolitiet har ladet os følge processen tæt, og det har for os været muligt at få indført en række konkrete krav til den kommende partner, Coor, som vil være til gavn for de kollegaer, som skal virksomhedsoverdrages. Det har indtil nu været en lang proces, og det er gået hårdt ud over vores kollegaer. Processen har også båret præg

af, at det er første gang dansk politi har været igennem en udlicitering af denne størrelse. Det er trist at se så mange af vores kollegaer være så mærkede af usikkerhed som følge af udliciteringen, og vi gør alt, vi kan, for at hjælpe dem. Det kan nok desværre ikke undgås i sådanne processer, at der er kollegaer, som bliver hårdt pressede, og der er lavet tiltag, som skal sikre, at der undervejs bliver taget hånd om de værste tilfælde (kollegastøtteordning og Psykologtjenesten). Disse tiltag har vi allerede brugt - og gør det stadig. Vi vil under den fortsatte proces gøre vores yderste for vores kollegaer samt forsøge at gøre overdragelsen så smidig som mulig. Vi kunne med tilfredshed se, at der i udbudsmatrialet blev lagt stor vægt på de personalemæssige værdier, som vi har været med til at udarbejde. Med valget af Coor, til leverandør på facility management-området, er forudsætningerne for det bedst mulige resultat skabt. Vi vil dog, indtil implementeringsperioden er afsluttet i slutningen af 2013, følge tæt med i hele overdragelsesprocessen for at sikre, at de fastlagte krav efterleves.

Processen har også båret præg af, at det er første gang dansk politi har været igennem en udlicitering af denne størrelse."

Få din egen blog på www.dansk-politi.dk

Dansk Politi nr. 06 2012

Al henvendelse til: Politiforbundet, H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V.

Magasinpost UMM ID 42 300

De gamle mænd skal lytte til de unge Trepartsforhandlingerne blev en fuser, medlemmerne i LO-familien strides indbyrdes, og medlemstallet falder i de fleste faglige organisationer. Har fagbevægelsen sejret ad helvede til? - Nej, men den står i et vadested og ved ikke helt, hvor den skal hen. Fagbevægelsen har en kæmpe udfordring a la folkekirkens. De udgør begge systemer, som man for et par generationer tilbage automatisk var medlem af. Det hørte med til forståelse af den måde, man forhandlede løn på, og den måde ens rettigheder blev varetaget på. Men den forståelse er lige så stille forsvundet, og i dag tænker den enkelte på, hvor han eller hun kan få mest for pengene. Fagbevægelsens styrke er aftagende. Dels på grund af et faldende medlemstal, og dels fordi der er kommet mange flere spillere og elementer på banen. Tidligere sad man blot og forhandlede danske overenskomstbestemmelser, men i dag er arbejdsmar-

kedet konstant udfordret af, hvad der sker i andre lande og i EU. Hvad skal fagbevægelsen så gøre? - De skal opbygge en ny identitet. Have gang i en strategiproces, hvor de reformulerer, hvilke værdier man står for, og hvad der er vigtigt for medlemmerne? Og man skal ikke gætte! Det skal undersøges, og så skal man agere derefter og løbende følge op med nye undersøgelser. Medlemmerne skal tages alvorligt, og man skal turde træffe ubehagelige beslutninger. Eksempelvis se på sig selv med røntgenbriller. Er organisationen for tung, og er det de gamle mænds klub? Gamle mandlige koryfæer er der virkelig dårlig signalværdi i. Det er vigtigt for de faglige organisationer at få dygtige, yngre kolleger med på holdet og lytte til deres tanker og idéer for fremtiden. Hvis fagbevægelsen stadig vil være en magtfuld med- og modspiller, ligger mange af svarene hér.

Fremtidsforsker og cand. scient. pol., Marianne Levinsen, har stor indsigt og erfaring med politisk ledede organisationer på alle planer. Her giver hun sit bud på fagbevægelsens fremtidige udfordringer.