DANSK POLITI 04 2013 by Danskpoliti

nr. 04 2013

, f a d u r e d n i f g e "j e n i d r e r e v e l f a hvor du r e m m o k å s g o børn l i t t a p o k y s p n e der å p e g g i k g o å t s at å p r e g e l e d r å dem, n legepladsen " 4 år mere

Kongressen satte retning

Chikane og trusler Omfanget er stort

Lig i vand

- kræver ekspertise at bjærge

Formand for DANSK POLITI Er udgivet af Politiforbundet Forside Rikke Pedersen, Scanprint. Redaktion Nicolai Scharling, redaktør Karina N. Bjørnholdt, journalist Tania Kejser, journalist Redaktionsmedarbejder Birgitte Bekholm Ansvarlig i henhold til Medieansvarsloven Claus Oxfeldt Layout og tryk Scanprint A/S Bladet udkommer 10 gange årligt. Oplag 15.000 stk. ISSN 0905-7498 Medlem af Dansk Fagpresse og Klubben for Fagbladsredaktører inden for FTF Næste materiale deadline 31. juli 2013 Redaktion og ekspedition H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V Telefon: 33 45 59 00 Fax: 33 45 59 01 E-mail: blad@politiforbundet.dk www.politiforbundet.dk Indlæg til Dansk Politi  Skriv et kort indslag til Debatten. Højst 2.000 anslag.  Indlæg modtages kun pr. e-mail på adressen: blad@politiforbundet.dk  Undgå forkortelser.  Medsend gerne fotos – digitale billeder skal være i tiff eller jpg-format.  Anfør venligst stilling, navn, cpr-nummer, tjenestested og privatadresse.  Alle indsendte artikler vurderes, hvorefter forfatteren modtager besked om optagelse i bladet.  Godkendte indlæg redigeres i det omfang, det er nødvendigt for at tilpasse materialet til bladets koncept.

Et politi, som har tillid hos borgerne, som passer på retsstaten, og hvor den enkelte ansatte må tænke og agere selvstændigt og menneskeligt. I den forstand deler jeg til fulde Peter Ibsens bekymring for, at politiet er ved at blive splittet op i et a-politi og et b-politi. Jeg frygter konsekvenserne af et skrabe-politi, som betaler prisen for alle forandringer med færre og færre timer til borgerne og arbejdsmiljøet.

en 31. maj blev jeg valgt som ny formand for Politiforbundet. Det forpligter rigtig meget. Det betyder nemlig, at jeg sammen med næstformand Claus Hartmann sætter mig i spidsen for et politiforbund med tradition for indflydelse og ansvar. Vi skal nu passe på landets 10.700 politifolk, som passer på alle andre borgere. Vi skal passe på dem i en tid, hvor de er under stigende pres og føler, at deres faglighed er under angreb. På samme måde skal vi passe på de administrative medarbejdere i politiet og tjenestemandsansatte ved domstolene.

Det skal vi ikke acceptere. Og den udvikling skal vi vende. Derfor skal Politiforbundet have indflydelse. Vi skal have indflydelse, fordi politiet og borgere har krav på det.

Jeg er mig helt bevidst, at det er et stort ansvar at påtage sig. Jeg er helt bevidst om, at Politiforbundet SKAL have indflydelse, og at vi skal være en del af alle væsentlige beslutninger omkring politiet. Det er et krav. Vi er eneste garant for, at samfundet har et åbent og velfungerende politi.

Den indflydelse kan KUN komme ved, at vi står sammen som faglig organisation. Ved at samarbejde på alle niveauer. Politiforbundet skal være en stærk, samlet organisation. Hvis vi står sammen, alle tillidsfolk, fra Gedser til Skagen, fra Thorshavn til Nuuk, så har vi en styrke, som arbejdsgiver og poli-

indhold Tættere på medlemmerne Politiforbundets nye formandskab tager i det tidlige efterår på rundtur til medlemmerne. Der bliver hverken tale om en reklametur eller et se-giraffen-stunt. Derimod handler det om at komme tættere på den dagligdag, som kollegerne oplever – fra Gedser til Skagen. - Vi kommer for at lytte, for at blive klogere og for at blive klædt på, siger Claus Oxfeldt og Claus Hartmann.

side

Dansk Politi nr. 03 2013

28-29

hele landet tikere ikke kan sidde overhørig. Vores motto skal være: Stå fast, stå sammen, stå imod - tænk fremad. Ved at stå sammen kan vi sætte en fed streg under behovet for faglighed, som ikke kan ignoreres. Samtidig skal vi være troværdige og ærlige – og på ingen måder oversælge budskaberne. Det vil nemlig skabe naturlig og forståelig skepsis i medlemskredsen. Vi skal være ét forbund. Ét Politiforbund uden skelen til geografi. Så står vi stærkt. Så får vi også indflydelsen, så kan medlemmerne se, at vi arbejder for alle politifolk, administrative medarbejdere, tjenestemandsansatte ved domstolene og for en god arbejdsplads. Det ser jeg som min mest fornemme opgave. At skabe sammenhæng, sammenhold og tillid blandt medlemmerne. Vi er her for medlemmerne. Vi er her for den enkelte politiansatte. Derfor

Lederen Af Claus Oxfeldt, forbundsformand

bliver kommunikation også vigtig for at skabe sammenhængskraft og sammenhold. Jeg vil som formand bestræbe mig på at blive synlig for alle medlemmer – såvel på ølkassen, som i de medier og platforme, der skal til. Det gælder eksempelvis brugen af Twitter, hvor jeg selv er aktiv. Det handler om at møde medlemmerne dér, hvor medlemmerne er. For mig og for Politiforbundet. Vi skal i dialog, og vi skal modtage inspiration. Jeg sætter mig altså i formandsstolen med stor respekt og ydmyghed over for opgaven. Jeg ved, at jeg skal varetage en fantastisk kompetent faggruppes interesser. Det er i høj grad et arbejde, som giver mening og indhold og stiller krav. Jeg er helt bevidst om, at vi går en hård tid i møde – med lederreform, stigende skrænt mellem timer og opgaver, angreb på tjenestefriheden til organisationsarbejde, afskedigelse af administrative medarbejdere, samling af

administrative opgavefællesskaber og generelt store udfordringer som følge af globalisering. Her handler det om hele tiden at holde medlemmet i centrum for forandringerne. Og om klart at fortælle, hvad vi som forbund vil og kan – og også hvad vi ikke kan, og hvor vi ikke har en mulighed for at gøre en forskel. Det vil blive en del af min kommunikative strategi. Medlemmerne skal have en klar forestilling om, hvad vi vil som forbund. Der er nok at tage fat på og stå sammen om. Afslutningsvis vil jeg takke for valget og for den tillid, som I har vist mig. Jeg vil gøre mit bedste for at løfte opgaven. For at passe på en enestående faggruppe. For at gøre politiet til en bedre arbejdsplads.

LÆS

S Å: at  Kort Ny t Bøg er Vær d at vide

Deb

Toppen af isbjerget

De tryller i Sønderjylland

Dygtige politifolk er en torn i øjet på kriminelle grupperinger. DANSK POLITI har fået kendskab til en lang række tilfælde af chikane og trusler mod kolleger, som i kraft af deres arbejde bliver truet, chikaneret og forfulgt. Ofte står arbejdspladsen magtesløs.

side

06-15

Selvtillid kommer gennem succes. Det oplever de i Sønderborg, hvor unge på vej ud over kanten får en chance for at gå i den rigtige retning.

side

30-33 Dansk Politi nr. 03 2013

Tjenestehunde skal fortsat køre i Ford

To administrative tjenestemænd i København blev prikket FYRET Som følge af besparelser afskedigede Københavns Politi, tirsdag den 11. juni, 26 administrative medarbejdere- svarende til omkring 24 årsværk. Der er tale om 23 HK’ere, én serviceassistent og to tjenestemænd på henholdsvis 55 og 56 år. Sidstnævnte er organiseret i Politiforbundet. Nu følger en høringsperiode, hvor de berørte tjenestemænd og Politiforbundet får lejlighed til at komme med indsigelser. Hvis eventuelle indsigelser ikke bliver imødekommet, så må medarbejderne belave sig på at blive indstillet til afsked med tre måneders opsigelse og herefter tre års rådighedsløn.

UDBUD Rigspolitiet har netop afsluttet udbudsrunden for hundepatruljevogne. Det bliver Ford, som fortsætter med at levere Mondeostationcars til politiet. Den nye kontrakt løber i to år – med mulighed for at blive forlænget i yderligere to år.

Administrative opgavefællesskaber i Øst- og Vestdanmark CENTRE To nye centre for administration af våben, tilladelser, kørekort og ATK kommer fremadrettet til at ligge i henholdsvis Midt- og Vestjyllandssamt Københavns Vestegns politikreds. Rigspolitiets direktion har tidligere besluttet at samle administrationen af våben, tilladelser og kørekort i opgavefællesskaber. I forlængelse heraf er det besluttet, at administrationen af ATK-området ligeledes skal indgå i et opgavefællesskab. Helt konkret bliver

Antal politiansatte i Danmark 2012/13

der tale om et ”Administrativt Center Vest”, der får til huse i Holstebro, samt et ”Administrativt Center Øst” hos Københavns Vestegns Politi. I sidstnævnte kreds er den præcise placering endnu ikke på plads. Centrenes størrelse afhænger af, hvilke it- og lovgivningsmæssige initiativer, der iværksættes på ATK-området. Administrationen af våben, tilladelser og kørekort vil udgøre 54 årsværk pr. center, oplyser Rigspolitiet. De to centre åbner i løbet af 2014.

10.832 10.779

10.763

10.810

Det er Rigspolitiets ambition, at centrene skal bemandes med flest muligt af de medarbejdere, der i dag arbejder med sagsbehandling inden for våben, tilladelser, kørekort og ATK i kredsene, så kompetencerne inden for disse områder bibeholdes. Politiforbundet er inddraget i det såkaldte HR-spor og forsøger at sikre, at processen for den enkelte medarbejder bliver så god som mulig – uanset om man vælger at flytte med til de nye centre eller ej.

10.813

10.756

10.751 10.711

10.706

10.694

(inkl. Færøerne og Grønland) Kilde: Politiforbundet

Dansk Politi nr. 03 2013

1. aug.

1. sep.

1. okt

1. nov.

1. dec.

1. jan.

1. feb.

1. mar.

1. apr.

1. maj

Claus Oxfeldt debatterede numre på politiets uniformer Folkemødet på Bornholm Over 60.000 mennesker besøgte dette års folkemøde på Bornholm. Heriblandt var Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, der deltog i en debat arrangeret af Amnesty Internationals danske afdeling. ”Vil du ha’ mit nummer?”, lød den populære indgang på debatten, som drejede sig om, hvorvidt mærkning af politiets uniformer, med en form for ID, er en god idé eller ej. Formålet skulle være at gøre det lettere at identificere politifolk i forbindelse med en klagesag. Udover Claus Oxfeldt bestod panelet af Tom Behnke fra De Konservative, Pernille Skipper fra Enhedslisten, Sysette Vinding Kruse fra Advokatrådet og Claus Juul, der er juridisk konsulent i Amnesty International. Politiforbundets klare holdning er, at det er en rigtig dårlig idé at mærke politiets uniformer. Det kan udsætte den enkelte politimand/-kvinde for fare. Eksempelvis kan uromagere under en demonstration aftale at rette deres angreb mod en bestemt kollega med et bestemt nummer, ligesom nummeret i tilspidsede situationer kan blive aflæst forkert, således en forkert kollega bliver anklaget for noget, han eller hun ikke har gjort. - En eventuel nummerering skal vel i givet fald gælde alle politiansatte – også dem i civilt og i PET – de griber jo også ind i skarpe situationer og kan få en klagesag på halsen. Og så giver forslaget jo slet ingen mening, hvilket jeg da også gav udtryk for under debatten. Jeg tror i hvert fald, at jeg fik

Formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, debatterede numre på politiets uniformer med blandt andre Tom Behnke (K), da han var til Folkemødet på Bornholm.

panelet til at indse, at mærkning eller nummerering af politiets uniformer ikke bare er en politisk ekspeditionssag. Det kan medføre store konsekvenser for udførelsen af politiets arbejde, siger formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldt. Det var i øvrigt første gang, at Politiforbundet var repræsenteret på Folkemødet på Bornholm, men forbundsformanden varsler, at det bestemt ikke bliver sidste gang. - Der er ingen tvivl om, at det har stor relevans for forbundet at være til stede på Folkemødet. Det er eksempelvis en unik chance for at skabe netværk på tværs af organisationer, foreninger og politiske partier, siger Claus Oxfeldt.

Danmark er verdens næstfredeligste land RAPPORT Danmark røg i juni måned direkte ind på en førsteplads med hensyn til intern fred, i forhold til resten af verden. Island topper den samlede liste, og kåres dermed som verdens fredeligste sted at bo. Det, og meget mere, kan man læse i den 100 sider lange rapport fra Global Peace Index, som hvert år ranglister klodens nationer ud fra niveauet af fred. I år er 162 lande blevet undersøgt. Årsagen til, at Danmark scorer højt på barometeret for intern fred, skyldes blandt andet, at der er ansat så få politifolk pr. borger, som tilfældet er – det er altså åbenbart ude i verden et godt signal, at man som land kan klare sig med få ansatte til at holde styr på lov og orden. Hvor meget de få politifolk så har at lave, melder rapporten ikke noget om.

2.349

Så mange gange er fi lm blevet set ved bladets en ”Tid til faglighe d” deadline m Filmen er pro idt bindelse m duceret af Politiforb i juni. undet i fored kong re sse netop var, at der skal n, hvor hovedtemae t være plad en kelte an s til, at de satte i poli n tiet kan lø ver med m se est mulig fornuft og sine opgaSe filmen faglig stolt på Politifo hed. rbundets Y youtube.co ouTube-ka m/politifo na l rbundet Dansk Politi nr. 03 2013

stjålet identitet

Sådan

slipper d Trusler på livet, trusler mod børn og familie, falske Facebook-profiler, falske klager og i visse tilfælde vold. Der er talrige eksempler på, at organiserede kriminelle ikke kun organiserer kriminalitet – men også chikane af politifolk. Det sker, når politifolk efter arbejde tilfældigt møder personer fra de kriminelle miljøer. Men der er også tilfælde, hvor chikanen er så målrettet mod én politiansat, at formålet er at få ham eller hende til at forlade enten arbejdet eller det område, vedkommende beskæftiger sig med. Chikane kan altså være en nyttig måde for hærdede kriminelle at slippe af med en lidt for dygtig politimand eller -kvinde.

Af Tania Kejser

ulighederne er mange, og redskaberne til at afværge dem få, når det handler om trusler og chikane af politifolk. I seneste nummer af fagbladet DANSK POLITI beskrev vi, hvordan man hos Østjyllands Politi gennem en intensiv indsats har nedbragt antallet af chikanesager mod de ansatte. En forespørgsel hos tillidsfolk i forskellige kredse viste, at de ikke umiddelbart genkendte billedet af, at chikane skulle være et problem andre steder end i Østjylland. Efterfølgende har en række henvendelser fra forskellige politifolk vist, at chikane eksisterer – og i høj grad er et problem, som bør tages alvorligt.

Dansk Politi nr. 04 2013

Politiet har ingen nedskrevne procedurer for, hvordan man skal håndtere chikane – derfor reagerer politikredsene også meget forskelligt, når de ansatte møder den. I Østjylland kører man nultolerance. Andre steder er man ikke lige så opmærksom på konsekvenserne for den enkelte ansatte. I dette nummer af DANSK POLITI kan du læse eksempler på, hvordan det er lykkedes for hærdede kriminelle at skabe sprækker i politiets sammenhold. Der er tilfælde, hvor det er lykkes, gennem en regn af falske klagesager, at erodere troværdigheden for dygtige politifolk, der passede deres arbejde. Der er den kvindelige kollega, som efterforsker rockere, og pludselig står over for rygter igangsat af samme

forfulgt

chikane

du af med en dygtig politimand

trusler rockere om, at hun efter arbejde går i seng med hele banden. Der er politifolk, som bliver fulgt hjem fra arbejde af rockere eller bandemedlemmer. Der er trusler mod børn, falske Facebook-profiler, stjålne identiteter – fantasien for, hvordan man kan genere et menneske, er stor blandt den kreds af mennesker, politiet arbejder med. Faktum er, at når der sættes hårdt ind over for chikanen, så begrænses omfanget. Det beviser tiltaget i Østjylland, hvor man registrerer alle tilfælde, og gennem nultolerancen har fået antallet af sager bragt ned fra i omegnen af 28 sager om måneden til i snit ni. Omvendt tyder det på, at hvis de kriminelle ikke får sat en klar grænse for deres opførsel, så eska-

antastet lerer den. Og så står man som ansat i politiet meget alene i forhold til, hvad man skal kunne tåle. Derfor bør det aldrig være et spørgsmål, OM der skal oprettes en sag, når en ansat oplever trusler eller chikane – og det bør aldrig være noget, som den ramte selv skal bedømme. Det bør være et ledelsesansvar at få skabt klare procedurer, der beskytter de ansatte mod at få privatlivet invaderet af trusler og ubehageligheder fra kriminelle. Det er nemmere sagt end gjort. Det kræver ressourcer, det kræver fokus, og det kræver, at man udnytter lovgivningen til at smække de kriminelle, der står bag chikanen, hårdt over fingrene, så snart den opstår.

Dansk Politi nr. 04 2013

Christian blev

chikaneret Falske klagesager, adskillige trusler og en falsk Facebook-profil, hvor han med billede blev udgivet for at være pædofil. Det er bare nogle af de episoder, der efterlod Christian med et så højt blodtryk, at han måtte forlade politiet. Han er i dag pensioneret, men chikanen er langt fra stoppet. Af Tania Kejser

a Christian for godt 13 år siden fik ansvaret for at overvåge bander i Kalundborg, vidste han godt, at det ikke var risikofrit. Arbejdet krævede, at han gik tæt på en gruppe af kriminelle, som bestemt ikke brød sig om politiets tilstedeværelse. - Min opgave var at overvåge de her folk. Se, hvem de gik sammen med, fotografere dem, se hvilke biler de kørte i. Alt sammen blev givet videre til NEC, så de kunne danne sig et samlet overblik over bandeaktiviteterne i hele landet. Det betød også mange nattevagter i weekenden, hvor jeg kom i diskoteksmiljøet for at holde ro. Vi spottede voldsmændene og fik dem gelejdet væk. Kort sagt var min opgave at være så irriterende som muligt over for de kriminelle, der kunne

ødelægge det for andre borgere. Jeg var godt klar over, at det ikke gjorde mig populær, men jeg havde ikke drømt om, at jeg ville stå alene med konsekvenserne, fortæller Christian. På dette tidspunkt var det Black Cobra, der holdt til i Kalundborg. Jobbet var spændende og resultaterne gode. Christian gik tæt på gruppen af indvandredrenge, som udgjorde byens bandemiljø. - Men på et tidspunkt fik de besøg af nogle af banderne fra København. Mit indtryk var, at de kom for at lære Kalundborg-drengene op. En af de første ting, jeg oplevede, var, at jeg kom hjem fra en nattevagt, og pludselig holdt der en bil og gassede op i vores indkørsel. Jeg gik derud og så, at der sad fire - fem mand i bilen. Jeg blev rasende og gik ned mod dem, men de nåede at køre væk. Bagefter holdt de omme på den anden side af huset og gjorde det samme. Jeg

Politiforbundet: Der skal sættes ind på alle plan I Politiforbundet er man nu gået i gang med at indsamle eksempler på chikane og trusler fra alle politikredse. Formålet er at skabe et overblik i forhold til problemets omfang - samt graden af hvor organiseret chikanen er i de enkelte kredse. 8

Dansk Politi nr. 04 2013

Derudover mener Politiforbundet at: · Der i politiet skal skabes klare procedurer for, at der skal skrides ind over for chikane og trusler mod ansatte med det samme. Alle tilfælde skal registreres og optages som en sag. · Der skal skabes en klar procedure for, at chikane og trusler mod ansatte er noget, man prioriterer højt. Det vil sige, at der skal afsættes den nødvendige tid til både at tage samtaler med folkene bag chikanen, ligesom man tager alle

En kollega sigtede en person for overtrædelse af orden sbekendt gørelsen, men sagen ble v frafaldet. Efterfølgende modtog kollegaen en besked på Facebook me d ordene:

DANSK POLITI har bedt forskellige tillidsfolk om at indsamle eksempler på chikane mod politiet i deres kreds. Eksemplerne er anonymiserede af hensyn til de implicerede, der ikke alle har lyst til at stå frem med navn. Nogle eksempler ligner hinanden en del, så de er sorteret fra. Her er et udvalg af de mest almindelige chikanerier.

”Kom igen – dit røvhul.”

ud af jobbet ringede og fik en patruljevogn til at komme, men da var de forsvundet, fortæller Christian. Episoden gjorde ham gal. Ét var, at han selv mødte de kriminelle gennem arbejdet. Men der var en grænse, som blev overskredet, da de pludselig var ved hans hjem, hvor hans kone og to børn lå og sov. Klagestorm

Herefter begyndte chikanen for alvor. Bandemedlemmerne begyndte at sende en regn af klager af sted mod Christian. På et tidspunkt kom der en klage, hvor 40 personer havde skrevet under på, at han var racist. Den lokale presse og Ekstra Bladet gav glædeligt taletid til bandemedlemmerne, som i flere artikler kunne fortælle historien om, hvordan Christian, den racistiske politimand, jagtede uskyldige ofre. - Jeg blev inviteret af TV2 Øst for at fortælle min side af sagen. Men min ledelse frarådede mig at gå i studiet, og det er jeg egentlig glad nok for i dag - for det var nogle helt horrible anklager, der var mod mig, og som ville være ord mod ord i forhold til de her folk. Til gengæld stod ledelsen heller ikke frem og forklarede min side af sagen. Jeg følte mig dømt på forhånd og helt alene med de her anklager, som var helt ude

nødvendige midler i brug for at gøre livet surt for dem, der står for denne chikane. · Der bør sættes gang i et politisk arbejde i forhold til en gennemgang af lovgivningen. Beskyttes folk i offentlige jobs godt nok, som den er i dag?

En kollega blev, i forbin delse med en transport af en anholdt, truet med ordene:

"Jeg finder ud af , hvor du bor, og så du satme tro, at kan jeg kommer efter dig og din familie. Jeg find er ud af, hvor du afleve dine børn – og så rer der en psykopat tikommer stå og kigge på de l at de leger på legepl m, når Jeg er ikke bangeadsen. for jeres system - I ha r et lorte-system, og je g kan sige dig, jeg find er dig og dine to børn."

gt - og skillige gange personli En hooligan truede ad e: en ord d runder me på SMS - en kollega. He

”Vi kommer efter ” e. dig og din famili

d på i mange uger. Det var noget, som sto minimum tre gange på Hooliganen indfandt sig d af gangene i selskab me kollegaens adresse - en . en større flok hooligans

Dansk Politi nr. 04 2013

- under En kollega blev truet af en person ene lød: Ord en. mun dennes samtale med kom

”Jeg skal nok få skovlen under ham, jeg skal nok nakke ham.”

i hampen. Jeg har passet mit arbejde, ja – men jeg er aldrig nogensinde gået ud over mit hverv som politimand. Åbne sluser

Oven på den medvind, som presseomtalen gav bandemedlemmerne, var sluserne åbne for chikanen mod Christian. Klagesagerne kom ind i en lind strøm. Ingen af dem fik medhold, men omfanget var med til, at Christian følte sig dømt alligevel. - Jeg kan da godt forstå, hvis de, som sidder og skal håndtere de her klagesager, synes, det er mærkeligt, at en politimand får så mange sager. Og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre for at få det til at stoppe, siger Christian. Ud over klagesagerne var der den daglige, psykiske terror. Fuck-fingeren, tilråbene, truslerne. I dag er Christian pensioneret med svagelighedspension. Han er 60 år, og episoderne fra jobbet har givet ham så højt blodtryk, at han ikke kan arbejde. - Jeg er så rasende. Bare jeg taler om det her, bliver jeg så utrolig rasende. Den uretfærdighed, som jeg har været udsat for, og den manglende opbakning gør, at jeg slet ikke ved, hvor jeg skal gå hen med min vrede. Jeg er kommet dertil, hvor jeg er lidt ligeglad med, hvad der sker med mig selv. Hvis jeg dør på grund af mit alt for høje blodtryk, så har jeg da en god forsikring, som min kone kan nyde godt af. Men jeg kan slet ikke bære, hvis der sker min søn eller datter noget. Han får stadig fingeren

Selv om Christian i dag er pensioneret fra politiet, er chikanen ikke stoppet. I det fitnesscenter, hvor han og sønnen træner,

har de flere gange oplevet episoder, som har udviklet sig til trusler. De kan ikke gå i bad i træningscentret, så bliver de generet, ligesom de nøje tilrettelægger, hvornår risikoen for at møde et bandemedlem er mindst. Senest fik han at vide af et bandemedlem, at de ville dræbe ham, når han gik på pension - De vidste nok ikke, at jeg allerede var stoppet i politiet. Da min søn var 16 år, kom han oprevet hjem fra træning, fordi de havde kastet shampooflasker på ham og kaldt ham svans og bøsse. Mig kalder de luder. Vi har en gågade, hvor der er en del restauranter - her kommer jeg aldrig, for de ting, jeg bliver udsat for, gør mig så rasende, og jeg er bange for min egen reaktion, hvis jeg kommer der. Jeg drømmer ind imellem, at jeg skal ind og afsone 12 års fængsel, fordi jeg går amok. Min retfærdighedsfølelse er så krænket, og jeg er blevet så gal, at jeg er bange for mit eget temperament. Jeg tackler det ved at gå udenom. Holder mig væk fra steder, hvor der er risiko for at møde nogen fra miljøet. Men i en lille by som vores er det svært. Hvor er retssikkerheden?

Christian er skuffet over den manglende opbakning i forbindelse med de ting, han oplever. Han har forsøgt at anmelde truslerne, men den lokale politiledelse har ikke taget imod dem. - Jeg oplevede en episode i træningscentret, hvor jeg blev truet på livet. De her folk hidsede sig virkelig op og sagde, at jeg ikke skulle vende ryggen til dem, så ville jeg blive slået ihjel. Jeg havde et vidne, som så det hele, og som var meget forskrækket over episoden. Men hos politiet blev jeg mødt

Huller i lovgivningen skal kortlægges Politiforbundet ønsker lovgivningen strammet, så politifolk og deres familier er bedre beskyttet mod chikane i fritiden. Formanden for Retsudvalget er ikke afvisende. Politifolk og deres familier skal være bedre beskyttet mod trusler og chikane i fritiden. Det mener Politiforbundet, som ønsker, at lovgivningen på området bliver strammet.

Dansk Politi nr. 04 2013

I dag forholder det sig sådan, at politifolk er beskyttet af Straffelovens kapitel 14, der omhandler forbrydelser mod offentlig myndighed. Det er blandt andet strafbart at håne, bruge skældsord eller anden fornærmelig tale over for tjenestemænd i funktion – altså, når de er på arbejde. Men når politifolk holder fri, er der ingen særlig beskyttelse af dem. Karina Lorentzen, formand for Folketingets Retsudvalg, er ikke afvisende over for at se den nuværende lovgivning efter i sømmene. Men først opfordrer hun til, at politiet systematisk får registreret hvert eneste tilfælde af chikane – inklu-

blev i sin a g e l l o k En en set op på fritid pas og truet af en sandwichbardende rocker. fremtræ med holdningen, ”om det nu også var så slemt”, og at det nok bare var trusler, man ikke skulle lægge så meget i. Jeg føler, at jeg står helt alene med det her, og at min retssikkerhed ikke eksisterer, siger Christian.

En kollega, som arbejd er i rocker-/bandemiljø et, bliver fulgt efter i sin bil. Han bor i en anden by , og personerne følger ofte efter ham. I en kort pe rio de har han været genhus et med sin familie samt udstyret med alarm. Ing en er blevet dømt.

Taktikken er chikanere ham, ud at en det bryder loven.

Pædofil bøsse

Facebook er et af de redskaber, som tages i brug, når politifolk skal generes. Det har Christian også oplevet. - På et tidspunkt oplevede jeg, at der blev oprettet en falsk Facebook-profil i mit navn. Jeg blev på et tidspunkt kontaktet af én, som forsøgte at blive venner med mig, og derfor havde søgt på mit navn – og fundet en profil med et billede af mig i uniform, hvor jeg blev udgivet for at være en pædofil bøsse. Siden fandt jeg ud af, at der var flere, som rent faktisk havde troet, at det var min side. Jeg fik hjælp til at få lagt siden ned, men det viste mig bare, at de ikke skyr nogen midler, siger Christian. Han har for længst opgivet at slippe ud af den kattepine, han er havnet i. Men han håber, at hans historie kan være med til at sætte et større fokus på, at politifolk i høj grad er i risikozonen for at opleve trusler og chikane, når de arbejder med organiseret kriminalitet. - Hvis jeg kan være med til at få lavet nogle forandringer ved at fortælle min historie, bliver jeg glad. Ingen bør opleve det, jeg er udsat for. Hvis jeg kan være med til at få ledelserne rundt omkring til at tage problemet alvorligt, er det positivt. Christian har ønsket at være anonym. Hans navn er redaktionen bekendt.

siv det, som ikke er strafbart i dag – eksempelvis overvågning og uønsket kontakt. På den måde kan eventuelle huller i lovgivningen kortlægges. - Derefter kan det godt være, at vi skal overveje, om den beskyttelse politifolk har i deres job også skal gælde i fritiden, såfremt chikanen har baggrund i jobbet. En lovændring skal så også gælde fængselsfunktionærer og andre, der har udsatte jobfunktioner, siger Karina Lorentzen.

ega En kvindelig kollreste blev udråbt som kæ gruppe med flere fra en gang kriminelle. Hver mod der var en aktionn var rockerne, hvor hut, at med, fik de nævn llega den kvindelige ko eller var deres kæreste, e været i hvert fald havd e af i seng med fler rockerne. – og ygge ved situationen Hendes kolleger blev utr t, ge no d mo sig e forsvare hun følte, at hun skull . for g som der ikke var belæ

En kollega opleve de for nylig at få si identitet stjålet.n Blandt andet blev der bestilt iPads og an ting i hans navn.dre

Han fandt frem til, hvem personen var - og det viste sig at være én, so m kollegaen tidligere ha vde sigtet i en almindelig sa g.

Dansk Politi nr. 04 2013

- Vi smadrer din far,

pans

Martin har altid nægtet at se gennem fingre med personer, som skaber ballade, hvis de ikke får særbehandling af politiet. Det gjorde ham så ildeset i de kriminelle miljøer i Kalundborg, at han i dag lever med efterveerne af trusler mod sin kone og børn samt et drabsforsøg på ham selv. Af Tania Kejser

-årige Martin kom gennem sit arbejde i beredskabet i Kalundborg i tæt kontakt med byens bandemedlemmer. Han arbejdede ofte om natten og dermed i byens diskotekmiljø, hvor mødet med banderne fik alvorlige konsekvenser for ham selv og hans familie. - Jeg er nok stædig af natur. Jeg er i politiet for at jage forbrydere, og jeg har en stærk retfærdighedssans. Jeg ser ikke gennem fingre med folks opførsel, bare fordi de er bandemedlemmer. Der skal være lighed for loven, og det gælder også dem, som laver ballade, når de oplever konsekvensen af deres egen opførsel. Jeg er måske gået tættere på nogen af de her folk end andre af mine kolleger, og det blev opfattet utrolig negativt i miljøet, siger Martin. Drabsforsøg

Konsekvenserne af en strikt linje over for Kalundborgs kriminelle miljø er mange. Siden Martins datter var 10 år gammel, er hun blevet passet op af bandemedlemmer fra Black Cobra. Hun fik trusler som: ”Vi smadrer din far” og blev kaldt for panserdatter og stikker. Truslerne blev meget nærværende, da Martin i 2007 blev udsat for et drabsforsøg. - Jeg var på vej hjem fra en eftermiddagsvagt. Tidligere på dagen havde jeg været med til en anholdelse, hvor personen reagerede meget voldsomt. Da jeg kom tilbage på stationen, fik jeg to telefonopkald med dødstrusler. Det var ikke unor-

e gentagne gange at En politimand opleved efon nholdsvis sin private tel blive kontaktet - på he e nd de af to fremtræ samt tjenestemobilen Aalborg. i ns ga hooli

erne lagde Den ene af person timandens en besked på poli or hans Facebook-side, hv samt private adresse gik. telefonnummer frem 12

rt, at kollegaen nu var Der stod samtidigt kla ret”. Dansk Politi nr.ist 04 2013 reret i ”hooligan-regist reg

malt at få trusler, det havde jeg oplevet før. Men da klokken blev 23.00, og jeg kørte hjem, var der et eller andet, som var anderledes, end det plejede at være. Sådan en følelse, som gør, at man kigger sig over skulderen en ekstra gang. - Da jeg cyklede forbi en sidevej, så jeg to mørklagte biler. Jeg cyklede videre, og et minut efter kørte de forbi mig. Lige pludselig så jeg, at begge biler vendte rundt og med høj fart begyndte at køre mod mig. Vejen er ret smal på det stykke, og jeg kunne se, at det ville ende galt. Alt gik meget hurtigt, men jeg nåede at tænke en masse tanker på den korte tid. På en eller anden måde fik jeg hoppet med cyklen ind på fortovet, lige før bilen ramte mig, fordi den var nødt til at undvige en mur. Jeg spændte så hårdt i kæben, at jeg knækkede en tand. Hvad med børnene?

Efter at have undveget bilen var hans første tanke, om der var sket noget med hans børn. - Jeg vidste, at min kone netop var taget af sted på nattevagt, og de lå alene derhjemme og sov. Frygten, for at der havde været nogen hjemme hos dem først, oversteg langt det drabsforsøg, jeg netop havde været udsat for. De trusler, jeg tidligere havde modtaget, gik også på mine børn, men lige pludselig var det jo ikke længere trusler. De havde gjort alvor af det mod mig – kunne de så også finde på at gøre mine børn noget? Turen på cykel hjem til huset med de sovende børn var kort i afstand, men meget, meget lang i tid. Børnene var på det tidspunkt fem, seks og 11 år. - Da jeg nåede hjem, kunne jeg heldigvis konstatere, at der ikke havde været nogen. De sov alle i deres senge. Men der gik lang tid, før jeg kunne sidde i min stue uden at have gardinerne rullet ned. Og jeg er stadig på vagt over for lyde uden for huset. Min familie er mit ét og alt. At opleve at de blev truet på grund af, at jeg har det arbejde, jeg har, var utrolig svært for mig. Jeg blev opfyldt af et kæmpe raseri, som stadig lurer lige nede under overfladen, siger Martin. Han lagde mærke til den ene nummerplade, og det lykkedes politiet at finde frem til føreren af bilen. Der var ingen vidner til episoden, og bevismæssigt var den svær at løfte i retten.

serdatter Straffen lød på syv måneders fængsel - for at have bragt hans liv og førlighed i fare. Lige siden har Martin kigget sig over skulderen, når han bevæger sig i Kalundborg og omegn. Ledelsen famler

Episoden, hvor Martin blev forsøgt kørt ned, var kulminationen på længere tids chikane mod ham og hans familie. Hans datter er i dag 18 år. Hun er langt fra sluppet helskindet fra møderne med ubehagelige bandemedlemmer. Hans mor, der i dag er 70 år, har ligeledes for et par år siden været udsat for chikanen, og er blevet fulgt efter, rundt i byen, af folk fra banderne. På et tidspunkt var det Martins kone, det gik ud over. Hun blev fulgt hjem fra arbejde af bandemedlemmer, som også kunne finde på at holde ud for hendes arbejdsplads og blænde vinduerne med langt lys fra bilerne. En særlig episode fik Martin til at gå til ledelsen på sit arbejde. - Hun var på vej til arbejde. Der holdt en bil i siden af vejen, og da hun kom cyklende, blev døren smækket op lige foran hende. Hun nåede at undvige, så der skete ikke noget. Da jeg fortalte min daværende ledelse om hendes oplevelse, blev jeg spurgt, om ikke hun kunne køre en anden vej på arbejde, fortæller Martin. For ham har det været svært at skabe ørenlyd for, at det bør få konsekvenser i den grad at genere, chikanere og true politifolk. - Mange synes måske, at det er min egen skyld, fordi jeg har været offensiv mod de her personer. Jeg burde have bøjet mere af, synes de. Men jeg har jo bare passet mit arbejde. Hvis ikke engang politiet stiller sig op mod dem, er det jo dem, der får lov til at styre byen. Og det synes jeg ikke er i orden. Men samfundet er ikke gearet til at beskytte os, der er ansat til at håndtere de hårde sider af samfundet. Der er meget, der preller af på uniformen, men når det går ud over din familie, så er grænsen overskredet for længst. Martins oplevelser skete forud for politireformen, og hans ledelse i dag er en anden end dengang, hvor chikanen var på sit højeste. Han arbejder i dag i en anden afdeling i Kalundborg Politi, og møder ikke længere bandemedlemmerne på gadeniveau. - Min nuværende ledelse har stor forståelse for, at jeg er mærket af de ting, jeg har oplevet, og jeg føler stor opbakning hele vejen op. Jeg håber på, at jeg med min fortælling kan være med til at sætte fokus på, hvor vigtigt det er at bakke sine medarbejdere op, hvis de oplever noget lignende, siger Martin. Martin har ønsket at være anonym. Hans navn er redaktionen bekendt.

Det siger ledelsen: Ole Kristensen, linjechef for lokalpolitiet i Midt- og Vestsjællands Politi har i forbindelse med interview ene med Martin og Christian fået artiklerne til gennemsyn. Han svarer her på, hvilke procedurer man i dag har i Midt- og Vestsjælland, hvis en ansat bliver udsat for chikane: - Vi agerer meget alvorligt. Hele ledelsen og hele vejen gennem systemet, tager vi chikane og trusler mod medarbejdere meget seriøst. Vi bruger de redskaber og virkemidler, der er til rådighed, og behandler de sager, der er. Vi har naturligvis, lige som i alle andre sager, retsplejeloven at forholde os til og de muligheder, den giver. Oplever I, at jeres ansatte udsættes for chikane? - Det sker indimellem, at chikanetilfælde popper op. Det er rigtig trælse sager. Hver sag er en for meget. Men jeg kan ikke på stående fod sige noget om omfanget. Hvordan oplever du de artikler, hvor Martin og Christian fortæller om deres oplevelse af chikane? - Det må ikke ske, at en medarbejder føler, at de ikke bliver bakket op. Hvis de føler, at vi ikke bakker dem op i dag, er det signalforvirring. Vi tager alle virkemidler i brug – skærpet patrulje, intern flytning, psykologhjælp – hvis der er behov for det. Og bruger alle midler for at rejse en straffesag.

Politiforeningen samler op I Midt- og Vestsjællands Politi har foreningsformand Mogens Heggelund sat gang i et arbejde, der skal undersøge, hvor stort et omfang chikanesagerne har. - Jeg vil gerne sende et signal til mine medlemmer om, at chikane ikke er noget, man skal finde sig i. Vi har brug for at finde ud af, hvilke aktuelle sager der er, og for at få et overblik over omfanget af dem. Hvis det viser sig at være stort, har vi brug for en generel drøftelse med ledelsen om, hvilke procedurer vi skal have, når ansatte udsættes for chikane.

Dansk Politi nr. 04 2013

Tag det

alvorligt

Stefan Kaptain arbejder i beredskabet i Nordjyllands Politi. Han har flere gange oplevet at blive kontaktet af kriminelle, som han møder gennem sit arbejde. Tillidsmand i beredskabet, Martin Sigvartsen, kan fortælle, at chikane er et stigende problem. Af Tania Kejser

hikane bør tages alvorligt – også af kollegerne selv. Det mener Stefan Kaptain, ansat i beredskabet i Nordjyllands Politi, hvor forskellige små og større oplevelser præger snakken i vagtstuen. - Den episode, som står stærkest, er en dag, hvor jeg kommer gående med min søn, som var seks år på det tidspunkt. Vi går forbi en af Aalborgs kendte kriminelle, som råber: ”Fucking strissersvin” i hovedet på mig. Det er tre år siden nu, men jeg kom til at tale med min søn om det forleden i forbindelse med artiklen her. Hans blik, da han sagde: ”Far, det glemmer jeg aldrig”, var nok til, at jeg indså, at man bør sætte fokus på det her, siger Stefan Kaptain. For Stefan Kaptains vedkommende oplevede han, at der blev taget fint hånd om episoden. Men der kan være en tendens til, at den ansatte selv negligerer konsekvensen af chikane. - Da jeg oplevede episoden med min søn, var der masser af kolleger, som ringede til mig og spurgte, om jeg var OK.

Den person, der havde råbt af mig, blev anholdt, og der blev skrevet en sag på det. Efterfølgende mødte jeg ham i byen og fik faktisk en undskyldning. Det var kommet bag på ham, at der blev lavet så stor postyr ud af episoden, og han var ked af sin opførsel. Jeg tænker, at den erkendelse fik han jo kun, fordi han mærkede en konsekvens. Martin Sigvartsen er tillidsmand i beredskabet i Aalborg. Han fortæller, at Stefan Kaptain langt fra er alene om at mærke en stigende tendens til, at kriminelle i det nordjyske chikanerer hans kolleger. - Vi oplever mange forskellige grader af trusler, herunder blandt andet trusler og nedladende kommentarer i festmiljøet, når vi anholder berusede folk eller blot går en fodpatrulje. Der burde være en fornøden respekt for politiet som autoritet, men den er tydeligt smuldret de seneste år. Der er også flere grove eksempler, der viser, at politifolk i deres fritid, og nogle gange endda sammen med familien, oplever truende adfærd eller grove tilråb fra kendte kriminelle. Så kan ingen være i tvivl om, at grænsen for længst

Politiforbundet vil skabe overblik over sager - Vi skal have et overblik over problemets omfang. Derfor opfordrer vi alle medlemmer, som inden for de seneste måneder har oplevet chikane, til at henvende sig til deres foreningskontor, siger næstformand Claus Hartmann. I Politiforbundet er man bekymret over, at der tilsyneladende er langt flere sager med chikane mod politifolk, end man er klar over.

Dansk Politi nr. 04 2013

Det skal nu undersøges, så man kan få et overblik over omfang og typer af sager – og ikke mindst omkring medlemmernes retsstilling og muligheder. - Vi har brug for at kende sagerne og forløbet. Først da kan vi få politikere og andre i tale omkring problemet. Og først da kan vi komme med ændringsforslag og den nødvendige dokumentation, fortæller næstformand i Politiforbundet, Claus Hartmann. Han og formand Claus Oxfeldt har allerede kontakt til politikere på Christiansborg omkring chikane-problemet. - For at de skal forstå betydningen og kende udfordringerne, er vi også nødt til klart at kunne beskrive sager og sagsforløb. Derfor håber jeg, at politifolk, som i de seneste måne-

kollegaen kunne S fra en hooligan, hvori MM en g dto mo ga lle En ko se. Han modtog le af deres privatadres de og vn na s ne ko sin se med teksten: ns adresse var nævnt, ha or hv S, SM en re ne se

al besøge dig?.” sk vi r, he t de r ”E . Den sidste trussel blev

personen dømt for

er overskredet. Hvor meget skal man finde sig i og herunder risikere ved ”bare” at passe sit arbejde?, spørger Martin Sigvartsen.

bet, og mine muligheder for at give tilbage i samme ånd som chikanen er små. Derfor kan det virke så konsekvensløst at genere en betjent, siger Stefan Kaptain.

Konsekvensløs chikane

Stefan Kaptains ønske er, at alle politifolk, der oplever chikane, vil blive mødt af en lige så god håndtering, som han selv blev. - Vores fag er på godt og ondt præget af at være en mandearbejdsplads. Men vi må ikke negligere, at vi er udsatte i jobbet, fordi vi jo er ansat til at forhindre kriminelle i at udføre deres arbejde. Jeg ønsker, at alle sager bliver håndteret lige så godt som det, jeg oplevede – og jeg ønsker, at det ikke skal være et spørgsmål OM, en given sag skal tages op – men at det er noget, der automatisk sker, siger Stefan Kaptain. Han pointerer, at man i jobbet som politiansat er bundet op på blandt andet tavshedspligt, når man som privatperson bliver passet op. - Hvis jeg var tømrer og blev beskyldt for at have bygget et dårligt tag, så kunne jeg fortælle om min side af sagen. Men som politimand har jeg så mange ting, jeg skal leve op til. På den måde giver uniformen en beskyttelse, men den bliver også en spændetrøje. Jeg må jo ikke råbe efter en kendt kriminel, der sviner mig til på gaden, at han sælger stoffer. Jeg har tavshedspligt i forhold til de ting, jeg oplever på job-

der har oplevet chikane, vil oplyse deres lokale tillidsvalgte om sagen, så de kan give informationen videre til forbundet, siger Claus Hartmann. Han fortsætter: - Det handler ikke om at rippe op i en konkret sag, men om at kende omfang og typer. Claus Hartmann er helt klar over, at en del politifolk nok selv vil gå stille med dørene. - Jeg tror, at nogle bevidst ikke taler højt om det, de oplever, selv om det måske berører dem og deres familier dybt. Måske fordi de ikke vil opfattes som svage eller påvirkelige. Men det er altså vigtigt, at vi kender problemet. Og at der trækkes en streg i sandet, fortæller Claus Hartmann. Han glæder sig over, Rigspolitiets udmelding om, at man vil vurdere behovet for en national kortlægning af problemet. - Det skal dog ikke afholde os fra selv at kende omfanget -

Rigspolitichefen: Chikane er uacceptabelt ”Det er helt uacceptabelt, at man som ansat i politiet skal opleve at blive udsat for en så intimiderende adfærd, som vi oplever fra nogle gruppers side. Politifolk risikerer at skulle stå model til lidt af hvert, men det er selvklart ikke i orden, at det også rammer ens familie. Som arbejdsgiver skal vi tage det alvorligt og sikre, at vi griber ind mod det på den rigtige måde. Rigspolitiet er i øjeblikket ved at vurdere, om der er behov for en ny national kortlægning af problemets omfang. Samtidig skal vi undersøge, hvilken tilgang, der giver de bedste resultater, så vi kan sikre, at man i alle kredse sætter ind mod det på en måde, der virker.”

og holde politikere og samfund oplyst om nogle af de udfordringer og skred, vores medlemmer oplever, når de skal udføre deres arbejde, siger Claus Hartmann.

To rockere fulgte kollega, da han va efter en hjem fra arbejde r på vej på cykel.

Rockerne kom kørende i bil, og kollegaen havd e en klar fornemmelse af, at de ventede på ham uden for politistatione n.

Dansk Politi nr. 04 2013

Sporsikring der holder vand

Hvis et lig findes under vand, og der er mistanke om drab, er det bestemt ikke ligegyldigt for efterforskningen, hvordan liget bjærges i land. Sikring af spor og dokumentation af gerningsstedet er alfa og omega for opklaring af forbrydelsen. Derfor holder politiets kriminalteknikere hvert år kursus for de dykkere, som hjælper politiet med bjærgninger. DANSK POLITI tog med på øvelse.

Af Karina Bjørnholdt

n blå VW Transporter kommer til syne i vandoverfladen. Ganske langsomt trækkes den op af en kranarm, så vandet stille og roligt kan strømme ud af varebilen, og balancen bevares. Liget i varebilen må nemlig ikke vælte rundt i kabinen, for så kan man påføre det skader, hvilket kan vanskeliggøre efterforskningen. I det her tilfælde er der dog kun tale om en dukke. Øvelsen foregår på Marinestation Kongsøre ved Issefjorden, hvor Søværnets

Dansk Politi nr. 04 2013

Frømandskorps og Minørkorps holder til. Det er mineryddere fra Minørkorpset, der forinden er dykket ned og har fastgjort bilen til kranens løfteåg. De har også afsøgt fjordbunden for genstande samt fotodokumenteret de fundne effekter og gerningsstedet, inden køretøjet og ”liget” bjærges. - Det kræver erfaring og ekspertise at sporsikre et gerningssted under vand samt at få bjærget liget i land så skånsomt så muligt, så man hverken skader det eller ødelægger spor – eksempelvis DNA. Derfor er det altid Søværnets mineryddere, man skal tilkalde via

Kriminalteknikere og minerydderne øver bjærgning af lig. På bunden af fjorden er en dukke spændt fast til en betonklods. Dykkernes opgave er nu at få dukken i ligposen – uden at røre ved den, så man ikke ødelæg ger nogle spor – samt at få hævet ”liget” op til overfladen så skånsomt som muligt via en trådbåre, der er fastgjort til en kran på molen.

Minerydderne lærer også at foto dokumentere, for når de afsøger bunden for genstande, skal de fundne genstande fotograferes. Det samme gælder gerningssted samt offer.

angsomt hejses varebilen op af vandet. Indeni sidder et ”skudoffer”. Det er vigtigt at bevare L balancen i bilen, så ”liget” ikke vælter rundt i bilen og pådrager sig skader. Når varebilen er på land, står kriminalteknikere og retsmedicinere, som også deltager i øvelsen, klar til at komme i gang med deres arbejde.

KTS, når der er tale om en forbrydelse, eller der er mistanke om en. Desværre er der eksempler på politikredse, som blot tilkalder det lokale redningsberedskab, men disse dykkere bjærger kun personer i forbindelse med redningsindsatser og har derfor ingen erfaring, specialudstyr eller uddannelse i at bistå kriminalteknikere. Jeg husker et grelt eksempel, hvor det lokale beredskab i forbindelse med en drabssag slæbte et lig, bundet til en betonklods, 400 meter gennem et havnebassin, fordi man kun kunne få det op via et ophalersted for småbåde længere henne i bassinet. Via den behandling blev der ændret på

vitale spor på liget, fortæller kursus leder Jan Maarslet fra Kriminalteknisk Sektion (KTS). Stor gavn af samarbejdet

Gennem de seneste tre år har KTS sammen med Undervandsafsnittet ved Søværnets Våbenskole holdt kursus for mineryddere og kriminalteknikere. Normalt er det dykkere under uddannelse, som kriminalteknikerne underviser i sporsikring, fotodokumentation med videre. Men i år er det erfarne dykkere, som får et genopfriskningskursus. - Vi er rigtig glade for samarbejdet. Sammenlagt støtter vi politiet i bjærg-

ningsopgaver cirka 12 uger om året. Det er både et vigtigt og spændende arbejde, vi udfører for politiet, og som i sidste ende skal kunne holde i en retssag. Vi har stor gavn af KTS’s undervisning, for sporsikring og fotodokumentation er også noget, vi kan bruge i forbindelse med, at vi jagter pirater i Adenbugten ved Somalia, siger Lars Møller, chef for Søværnets Minørkorps. S

e web -tv fr ø www velsen på a -dans k-pol iti.dk

Dansk Politi nr. 04 2013

Skarpe fronter og krav om tid Nyt formandskab, kontingentforhøjelse, kamp for timer og faglighed og nyt tryk på udviklingen. På Politiforbundets kongres tegnede 172 tillidsfolk linjerne op for de næste fire års faglige indsats. Indflydelsen skal erobres tilbage og sammenholdet styrkes.

Af Nicolai Scharling

olitiforbundet holdt kongres i Aalborg den 29.–31. maj. Det var en kongres, hvor der skulle sparkes nyt liv i debatten om faglighed, og sporene skulle lægges til en fremtid, hvor det faglige arbejde skal følge trop med Rigspolitiets voldsomme oprustning med forhandlingsafsnit, sekretariater og projektgrupper. Allerede i åbningstalen fra afgående formand Peter Ibsen stod det klart, at de senere år langt fra har været lette for politifolk, administrative og tjenestemænd ved domstolene. Forandringerne, økonomiseringen af politiarbejde og indførelsen af New Public Management har ifølge Peter Ibsen været hård ved fagligheden: - Politiet er ikke en pølsefabrik. Alligevel bygges stort set alt på målinger og statistik, og man omgiver sig med en lang række personer, der overhovedet ikke har forstand på politiarbejde, men som ud fra statistikker definerer, hvad politiarbejde er, og hvordan indsatsen på dette eller hint skal finde sted. Alt skal presses ind i rammer og normer. Der skal være ensretning over hele linjen. Så hvis det vigtige ikke er målbart, så må det målbare gøres vigtigt. Han fortsatte. - Vi kan ikke ledes gennem rigid mål- og resultatstyring, der minder mere om et klistret fluepapir og holder os væk

Dansk Politi nr. 04 2013

fra borgerne. Vi kan ikke ledes eller styres alene af statistikker. Vi bliver nødt til at få fagligheden tilbage. Vi bliver nødt til at finde tid til fagligheden – ellers taber vi. Unge mennesker søger ind til politiet for at hjælpe folk, gøre en forskel og arbejde med mennesker. Peter Ibsen fastslog, at indførslen af det flydende normativ i 2011, så vidt har kostet 400 politistillinger til fordel for konsulenter og ansatte i ledelsessekretariater.

Skarp formand Åbningstalen stod mål med temaet for kongressen, nemlig ”Tid til faglighed”. I film og tale redegjorde Politiforbundet for, hvorfor netop tiden til at få lov til at udføre godt politiarbejde er hjørnestenen i forhold til borgerservice, tryghed og retsstaten. Såvel åbningstale som temaet blev modtaget positivt af de delegerede. Heriblandt Kim Dirksen og Per Nielsen som er tillidsfolk i det midt- og vestsjællandske. - Peter Ibsens tale var god og skarp. Jeg synes, det var fint, at han kridtede banen hårdt op, inden den næste tager over. Han sagde dog ikke noget, han ikke har sagt før, kvitterede Per Nielsen. - At temaet i talen var tid til faglighed rammer fuldstændig plet. Det er virkelig et tema, som ligger folk på sinde og berører dem i dagligdagen, fastslog Didriksen.

Svar fra Højbjerg Svar på tiltale fik forbundsformanden og kongressen fra rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg. Han revsede blandt andet forbundet for at gå i medierne med kampagner og kritik af politiets arbejdsvilkår. - Politiet er sat i verden for at skabe ro, orden og tryghed, men hvis man som borger ikke føler sig tryg, så mister man tilliden – den tillid, som vi er så afhængige af. Det gælder både borgernes tillid, politikernes tillid og hele det omkringliggende samfunds tillid til os som politi. På den måde kan man med en hård retorik komme til at betale en meget høj pris. Man risikerer simpelthen at opnå den modsatte effekt end den tilsigtede – nemlig at sætte tryghed, troværdighed og tillid på spil, og dér bærer vi et meget stort ansvar med den opgave, vi har i politiet. Også når man, og det erkender jeg, varetager forskellige interesser, sagde Højbjerg. Han fortsatte: - Ind imellem er der sådan en forskellighed i vores tilgang til tingene, i måden at anskue verden på og så stor divergens i vores virkelighedsopfattelse, at jeg nogle gange ikke helt kan genkende den virkelighed, som jeg møder – og jeg kommer faktisk også meget rundt og taler med såvel unge som gamle, ledere som medarbejdere. Jeg må bare sige, at jeg ikke møder det billede, som vi får tegnet her i dag. Jeg kan ikke altid få øje på ordentligheden i budskabet, og det kan jeg have vanskeligt ved at forstå og acceptere.

Udstrakte hænder Fronterne var på den måde tegnet markant op – men der var også udstrakte hænder fra begge sider og løfter om at samarbejde. Rigspolitichefen efterfulgte justitsminister Morten Bødskov (S). Hvor førstnævntes budskab overordnet set var ”Kom ind i kampen”, så var sidstnævnte noget mere forsigtig og mere embedsmandsagtig end politisk, bortset fra henvisninger til finanskrisen og den økonomiske virkelighed. Alle tre taler kan i øvrigt ses på Politiforbundets YouTubekanal.

Sociale medier og nærhed Således var kongressen skudt i gang – i en hård og presset tid. Men også en tid med kampgejst, som flere påpegede. Det hjalp også en del på gejsten i øvrigt, at solen skinnede, og at Nordjyllands Politiforening som arrangør fik stort set alt til at forløbe til et 12-tal. Som noget nyt havde kongressen valgt at bruge en halv

Det besluttede kongressen

Sikring af timer og faglighed Hovedbestyrelsen skal straks nedsætte en arbejdsgruppe, som skal kortlægge og synliggøre den politifaglige ressourcemangel i politiet. Arbejdsgruppen skal komme med forslag og dokumentation, som skal styrke Politiforbundets arbejde med at sikre yderligere politifaglige ressourcer til politiet. Arbejdet tager blandt andet sit afsæt i bortfaldet af faste politinormativer (2011) samt den forøgede gennemsnitsalder for polititjenestemænd efter ophævelsen af den pligtige afgangsalder. Struktur og medlemmer 1. Hovedbestyrelsen skal nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på forbundets organisation og beslutningsprocesser. 2. Herunder særskilt lederreformen og konsekvenser af denne. 3. Arbejdsgruppen skal også beskæftige sig med Union Governance. Hvordan måler man effekten af forbundets arbejde? Hvordan opleves forbundets arbejde af medlemmerne? Hvordan sikrer man medlemsinddragelse og en bedre kommunikation i forhold til især den yngre gruppe af politiansatte? Arbejdsgruppen skal have sit beslutningsgrundlag klar i starten af 2014. Kontingent Kontingentet hæves med 73 kroner med virkning fra den 1. oktober 2013. Kontingentforhøjelsen blev vedtaget som en konsekvens af flere års underskud i Politiforbundet. Underskuddet skal ses i sammenhæng med stigende udgifter til ekspertbistand, sagsbehandling, studiekredse med mere. Kongressen tog udgangspunkt i, at Politiforbundet hidtil har holdt kontingentet bevidst lavt og dækket sig ind via formue og opsparing – samt at man ikke vil skære i kerneydelser. Kontingentforhøjelsen følges af en sparepakke, hvor forbundet har skåret og effektiviseret for fem millioner kroner, og som samlet medfører en genopretning af forbundets underskud på driften på 14 millioner kroner.

Dansk Politi nr. 04 2013

dag på workshops – hvor alt fra arbejdstid til synlighed og brug af sociale medier skulle til behandling. (Se også side 19 og 20). Her stod det blandt andet klart, at man ønsker et mere udadvendt forbund, som møder medlemmerne dér, hvor de er, og som også benytter sociale medier. Ikke mindst for at komme i kontakt med de yngre medlemmer.

Tiden skal undersøges I tråd med kongressens budskaber om tid til faglighed og manglen på timer til godt og selvstændigt politiarbejde, vedtog kongressen et såkaldt bemyndigelsesforslag, som skal hjælpe med at dokumentere og skaffe tid til netop fagligheden. En arbejdsgruppe under Hovedbestyrelsen skal straks kigge nærmere på ressourcer og tid i politiet. Den skal komme med forslag og dokumentation, som skal styrke Politiforbundets arbejde med at sikre yderligere politifaglige ressourcer til politiet. Et andet bemyndigelsesforslag blev vedtaget for at geare forbundet og tillidsarbejdet til de store forandringer, som præger politiet, samt arbejdsgiverens oprustning. Hovedbestyrelsen skal således nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på forbundets struktur og medlemsinddragelse. Herunder konsekvenserne af lederreformen i forhold til nuværende foreningsstruktur. Arbejdsgruppen skal også kigge på medlemsinddragelse og kommunikation i forhold til især den yngre gruppe af politiansatte.

Kontingentforhøjelse En del debat på kongressen udsprang af Hovedbestyrelsens indstilling om en kontingentforhøjelse – som dog blev vedtaget enstemmigt.

Dansk Politi nr. 04 2013

Kontingentet hæves med 73 kroner med virkning fra den 1. oktober 2013. Kontingentforhøjelsen blev vedtaget som en konsekvens af flere års underskud i Politiforbundet. Underskuddet skal ses i sammenhæng med stigende udgifter til ekspertbistand, sagsbehandling, studiekredse med mere. Kongressen tog udgangspunkt i, at Politiforbundet hidtil har holdt kontingentet bevidst lavt, og dækket sig ind via formue og opsparing – samt at man ikke vil skære i kerneydelser. Kontingentforhøjelsen følges af en sparepakke, hvor forbundet har skåret og effektiviseret for fem millioner kroner. I alt rettes der op på et driftsunderskud på 14 millioner kroner.

Ny formand Efter ni år som forbundsformand havde Peter Ibsen valgt ikke at genopstille på kongressen. En enstemmig kongres valgte derfor Claus Oxfeldt til ny formand. Det var en glad Claus Oxfeldt, som takkede for valget fra talerstolen. 50-årge Claus Oxfeldt har i de senere år været formand for Københavns Politiforening og siddet i Politiforbundets ledelse i det såkaldte Forhandlingsudvalg. Han skal danne makkerpar med næstformand Claus Hartmann, der blev genvalgt af kongressen. - Jeg har den bedste makker og kampfælle, jeg overhovedet kunne ønske mig. Vi skal være ét formandskab, som arbejder tæt og ærligt sammen. Som står sammen, og som kæmper en fælles kamp. Vi skal bruge hinandens styrker til gavn for medlemmerne. Jeg er helt sikker på, at vi bliver et rigtigt godt makkerpar. Mottoet skal være: Stå fast, stå sammen, stå imod – tænk fremad! sagde den ny forbundsformand. Han takkede i samme forbindelse Peter Ibsen for hans store indsats for landets politifolk:

- Peter, jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at passe godt på "dit" Politiforbund, som du har kæmpet for dag og nat i mange år. Tak for din indsats, og vi skylder dig alle sammen meget stor respekt, sagde Claus Oxfeldt.

tiden af til det. Vi skal lave kvalitet – og vi skal lave ægte kvalitet. Ikke bare kvalitet i statistikform. Og jeg vil ikke finde mig i, at reformer gennemføres hen over hovedet på de ansatte og deres organisationer, lovede den nye formand.

Vi skal have en plan Den nye formand varslede, at han er klar til at sætte turbo på udviklingen i politiets faglige organisation, så man kan følge trop med en arbejdsgiver, som opruster i form af sekretariater og specialister med akademisk baggrund. Han slog også fast, at de gamle dyder ikke skal blive glemt i udviklingsstrømmen – og at medlemmerne altid vil komme først. De har krav på en god arbejdsplads og et godt arbejdsmiljø. - Jeg vil gerne slå fast, at jeg som formand for Politiforbundet ikke vil finde mig i: At politiet fortsat drænes for timer og fjernes fra borgerne. At gennemsnitsalderen i politiet er støt stigende, og at borgernes tillid er dalende. Jeg vil ikke acceptere, at politikerne og Rigspolitiet siger nej til en plan, som skal sikre, at politiet fremover bliver en velfungerende arbejdsplads, sagde Claus Oxfeldt. Han tilføjede: - Jeg vil ikke finde mig i, at politifolk skal låses fast i måltal og resultatstyring. Godt politiarbejde laves dér, hvor den ansatte selv vurderer, hvad der er fagligt bedst forsvarligt og sætter

Hjælpefonden nedlagt

Hjælpefonden har overlevet sig selv, og derfor vedtog en enig kongres at nedlægge fonden og føre midlerne over i Betty Kallerup Fonden. Hjælpefonden blev stiftet i 1932, og siden da er formålsparagraffen, om at yde engangsbeløb til medlemmer – eller disses ægtefæller - i tilfælde af kritisk sygdom, ikke blevet revideret. Beløbene i dag er så små (2.500 kroner til medlemmer og 1.000 kroner til ægtefæller), at det slet ikke kan dække de berørtes ekstraudgifter i forbindelse med deres sygdom. Der er alene tale om en erkendtlighed fra Politiforbundet. Dertil kommer, at medlemmets eller ægtefællens gruppelivsforsikring normalt udbetaler et beløb ved kritisk sygdom. Midlerne fra Hjælpefonden vil som nævnt blive overdraget til Betty Kallerup Fonden, hvis formål er at yde legater til medlemmer, som har ydet en særlig hensynsfuld og ansvarsbevidst indsats.

Dansk Politi nr. 04 2013

Workshops sætter retning på Politiforbundets arbejde Som et nyt tiltag på kongressen blev de delegerede en formiddag fordelt på fem workshops. Her blev emner inden for kommunikation, Union Governance, faglighed, arbejdstid og arbejdsmiljø debatteret. Resultaterne fra de fem workshops kommer til at danne retning for Hovedbestyrelsens fremadrettede arbejde.

Workshop 1

Workshop 2

Politiet og samfundet – tabloidklynker eller et forbund med samfundsansvar?

24-7-365 samfundet - og Politiforbundet

Oplæg:

Skal Politiforbundet fortsat tage ansvar for samfundet og blande sig i debatten – og hvordan? Skal der bare råbes højt i nærmeste medie, hver gang et medlem er i klemme?

Politiforbundets medlemmer lever alle i et samfund, som aldrig holder lukket, og som altid er online – også kaldet 24-7-365 samfundet. Hvordan skal Politiforbundet leve op til sin målsætning om, at være bedre end alle andre i forhold til den opgave, vi varetager? Hvordan udvikler, fastholder og markedsfører en organisation sig i en verden, hvor alle svar kun er et klik væk, og hvor al kommunikation og service er individualiseret?

De delegerede svarede:* Der var bred enighed om, at Politiforbundet skal blande sig i samfundsdebatten med det udgangspunkt, at et velfungerende politi er en grundstøtte under et stærkt demokrati. Desuden var holdningen, at Politiforbundet ikke skal blande sig i debatten for enhver pris, men nøjes med at være opmærksom på balancen mellem mediesynlighed og troværdighed.

De delegerede svarede:* Politiforbundet kommunikerer allerede udmærket på mange platforme, speciel gennem fagbladet DANSK POLITI. Bladet skal fastholdes i sin form. Men man bør ligeledes betjene sig mere af moderne, sociale medier - med respekt og hensynstagen til de ældre kolleger, som typisk ikke benytter sig af disse. Grupperne var af den opfattelse, at centrale informationer skal direkte ud til medlemmerne, og gerne via flere af de nye medier. Grupperne fandt det vigtigt, at man har en lokal tillidsmand, som kan foretage lokale informationer.

Dansk Politi nr. 04 2013

Workshop 3

Workshop 4

Er fagligheden på omgangshøjde med virkeligheden?

Oplæg:

Med den stigende ”specialisering” af opgavevaretagelsen med oprettelse af specialiserede opgavefællesskaber og etablering af ”task-forces” er der sket en professionalisering på udvalgte områder. Men kan denne måde at organisere arbejdet på få negative konsekvenser i forhold til en generel fastholdelse og styrkelse af fagligheden bredt set?

Hvordan løses og tackles ”slaget” om arbejdstiden samt fremtidens udfordringer på et grænseløst arbejdsmarked? Skal der indføres undtagelsesbestemmelser i arbejdstidsaftalen, for eksempel vedrørende terror og task-forces?

De delegerede svarede:* Med udgangspunkt i den overordnede strategi for politi og anklagemyndighed 2011-2015 og den gennemførte uddannelsesanalyse var der bred enighed om, at der med de spor, der er lagt for den fremtidige kompetenceudvikling, er grund til optimisme. Der var stor tilfredshed med, at ”fagligheden” så at sige har fået sit comeback, herunder ikke mindst i ledelsesmæssig sammenhæng. Der blev særligt peget på vigtigheden af, at når ressourcerne er knappe og behovet for prioriteringer er udtalt, så bør det netop være de politifaglige vurderinger, der ligger til grund for prioriteringerne. Tidligere tiders opfattelse om, at hvem som helst med ledelsestalent kan lede hvad som helst, har ”forhåbentligt” omsider spillet fallit. Der var endvidere enighed om, at muligheden for fastholdelse og udvikling af fagligheden også i høj grad har sammenhæng med, hvordan vi organiserer og tilrettelægger opgaveløsningen.

Task-force og terror – hvad med arbejdstiden?

De delegerede svarede:* Især tre emner er vigtige, at forbundet fokuserer på i forbindelse med aftaleforhandlingerne i 2015. Det er forberedelse i rigtig god tid, forventningsafstemning med såvel medlemmerne som Rigspolitiet og en kommunikationsstrategi over for pressen, borgerne, Rigspolitiet og medlemmerne. I forbindelse med arbejdstid og terror er der blandt andet behov for en definition på, hvornår der er tale om en terrorsituation, afgrænsning i forhold til andre beredskabsopgaver og særlige regler, der er på plads, inden situationen opstår. I forbindelse med task forces bør det præciseres, at arbejdstiden skal holdes inden for arbejdstidsaftalen og EU´s arbejdsdirektiv, og at overarbejde i større omfang er udtryk for, at der er for få kolleger til for meget arbejde. Der bør ikke indgås merarbejdsaftaler for task forces.

Som overordnet konklusion på workshoppen var der enighed om, at ”fagligheden” tydeligere end hidtil skal være fundamentet på alle forbundets politiske områder, da det netop er på fagligheden, at vi adskiller os fra andre, og det netop er fagligheden, der er vores eksistensberettigelse – både som politi og politiforbund.

Workshop 5 Politi midt i en global og teknologisk revolution - er der overhovedet plads til arbejdsmiljø?

Oplæg: Hvordan kan Politiforbundet fortsat være stærkt på arbejdsmiljø – i en tid hvor medlemmerne også vil have det nyeste nye og det hurtigste hurtige, uanset prisen for deres arbejdsdag? Hvordan tackler og prioriterer vi arbejdsmiljø i en verden med stadig mere stress, stadigt færre pauser og stadigt større krav? De delegerede svarede:* Deltagerne var enige om, at arbejdsmiljøet fortsat skal have høj opmærksomhed af Politiforbundet. Af arbejdsmiljøproblemer i politiet nævnte deltagerne blandt andet: For få hænder, de mange sponsorvagter kan resultere i manglende ansvarlighed i opgaveløsningerne, kommunikationen skal være hurtigere end rygterne, stress, topstyring, mangel på efteruddannelse, it-koder og alderssammensætningen. Af ønsker til nyanskaffelser pegede deltagerne eksempelvis på: Ny stav (teleskop), lændepude til brug ved anvendelse af beskyttelsesvest, tidssvarende sko, softshell-jakke, tablets, moderne uniformsbestillingssystem, personlige beskyttelsesveste til alle, og at der generelt er kvalitet i alt, der udleveres. Til gengæld kan udvalget af udstyr og udrustning være mindre. *Svarene er kun uddrag fra debatten – og altså ikke fyldestgørende

Dansk Politi nr. 04 2013

Fik du set? Se eller gense nogle af de mange live-interviews og taler, som blev streamet på Politiforbundets hjemmeside under kongressen i slutningen af maj. Du finder dem på Politiforbundets YouTube-kanal. Her kan du også finde de to kongresfilm: ”Tid til faglighed?” samt ”Et stærkt forbund – og den bedste kollega”. Højbjerg: Vi har brug for et godt samarbejde På trods af, at Rigspolitiets og Politiforbundets perspektiv ofte kan være ret forskelligt, så er det vigtigt at blive ved med at mødes og tale om tingene. Det slog rigspolitichefen fast i et interview på Politiforbundets kongres. - Det, som af og til skiller os, er, når vi ser på glasset. Vi ser det som halvt fyldt med masser af muligheder, mens Politiforbundet synes, at glasset er halvtomt. Jeg synes, at forbundet skal passe på med ikke at hænge fast i gammel retorik, sagde Jens Henrik Højbjerg, der dog også erkendte, at Rigspolitiet på den anden side skal være varsom med at hælde for mange champagnebobler i glasset. - Det er selvfølgelig vigtigt, at vi også melder nuanceret ud. Docerer tingene rigtigt og er realistiske omkring de bagsider, som kan være ved de indsatser, vi laver. Intet er sort/ hvidt. Tingene ligger oftest lige midt imellem, og det er dér,

Lena Nitz: Vi kan lære af hinanden i Norden Det nordiske politisamarbejde er utroligt vigtigt. Opgaver og udfordringer ligner hinanden, og derfor kan de nordiske politiforbund lære af hinandens fremgangsmåder og metoder samt støtte hinanden. Det mener Lena Nitz, formand for Polisförbundet i Sverige. - Jeg er ikke i tvivl om, at det nordiske samarbejde bliver endnu vigtigere i fremtiden, siger hun.

Dansk Politi nr. 04 2013

vi skal mødes, opfordrede rigspolitichefen, og fortsatte: - Vi har brug for et godt samarbejde hele tiden, for hvis båden springer læk i den ene side, har alle parter et problem, siger Jens Henrik Højbjerg.

Anne Nellberg: Europæisk politi er i knæ Som en følge af finanskrisen er der sket enorme nedskæringer i europæisk politi. Formand for EuroCOP, Anna Nellberg, fortæller blandt andet om spansk politi, som ikke har råd til det papir, de skal skrive anmeldelser på, de må købe deres eget udstyr, og mange sover i deres biler. De har ikke råd til transporten mellem hjem og arbejde, idet kørselsgodtgørelsen er sparet væk, benzinen er dyr og lønnen lav. - Min oplevelse er, at forholdene i de europæiske politikorps bliver værre og værre, og i værste fald fortsætter det sådan 10 år endnu, inden det vender, siger Anne Nellberg.

Michael Agerbæk: Lederne er en presset gruppe Lederreformen fylder meget blandt lederne. Det beretter formand for Politilederforeningen, Michael Agerbæk. - Lederne er glade for at være ledere, men de er en presset gruppe. De har meget at se til, og det bekymrer dem, at der skal være færre ledere i fremtiden, og om den kæmpe ledelsesopgaveportefølje fremover skal løftes af de resterende.

Politiforbundet har fået to nye æresmedlemmer

Politiforbundets fineste udmærkelse blev tildelt to personer under kongressen – nemlig tidligere forbundskasserer Ole Weis samt Peter Ibsen, som trådte tilbage som formand under samme kongres.

Dansk Politi nr. 04 2013

Inspirerende, åbensindet og uformelt 33-årige Mette Liv Neperus fra specialgruppen i Holbæk, Midt- og Vestsjællands Politi, deltog i Politiforbundets kongres på et såkaldt wildcard. Det gives til yngre, ikke-delegerede kolleger, så de har mulighed for at opleve en kongres fra nærmeste hold. Hvordan var det at være med på et wildcard? - Det var meget lærerigt. Jeg anede ikke, hvordan en kongres forløb. Der var taget hånd om hver eneste lille detalje, og der var virkelig tænkt på os, som havde et wildcard. Eksempelvis kom jeg lidt for sent på grund af færgeforbindelsen, men da jeg ankom, vidste de, hvem jeg var, og hvad jeg hed, og min mand og jeg blev placeret helt oppe foran i salen, så vi fik det hele med. Alle fra Forhandlingsudvalget og forbundshuset kom og præsenterede sig – også Peter Ibsen selv. Det hele foregik i en uformel og afslappet tone, så man følte sig meget velkommen. Hvor meget kender du i forvejen til tillidsarbejdet? - Jeg sidder i den lokale bestyrelse i Holbæk som menigt medlem. På lokalt plan foregår tillidsarbejdet meget lavpraktisk. Det er lidt som i politik, hvor der er flere niveauer.

Lokalt, nationalt og internationalt. På kongressen var man i de lidt højere luftlag. Her handlede det om ideologier og fremtidige visioner. Det var spændende at høre, og de input, som os med wildcards kom med på de workshops, vi deltog i, var meget velkomne. På workshoppen om fremtidig kommunikation med medlemmerne var vi nærmest omdrejningspunktet, fordi vi repræsenterede de yngre kolleger. Vi blev modtaget åbensindet, og forbundet virkede meget indstillet på at tænke i nye baner – eksempelvis i sociale medier – når det gælder den fremtidige kommunikation. Hvad kunne have været bedre? - Man skal passe på, at workshoppene ikke bliver en for styret proces. Man risikerer at bremse den frie tankeproces hos medlemmerne, og det er herigennem innovation typisk opstår. Ville du deltage igen, hvis du fik tilbuddet? - Helt sikkert, og jeg kan også anbefale det til andre. Det er tværfagligt inspirerende. Man møder hinanden i forskellige lag og aldersgrupper. Det er godt for fagligheden og fællesskabsfølelsen, for alle er til stede med samme formål og interesser. Ser vi dig på et tidspunkt i Hovedbestyrelsen? - Nej. For at deltage i tillidsarbejde på et højere plan, som jeg egentlig gerne ville, kræver det, at man går den slagne vej - først som tillidsrepræsentant og siden som fællestillidsrepræsentant. For at være helt ærlig ville jeg ikke kunne rumme alt det, man helst skal kunne rumme som tillidsrepræsentant. Der findes segmenter blandt mine kolleger, jeg ikke kan se mig selv repræsentere. Jeg tror dog, at forbundet vil kunne engagere en del af os yngre kolleger, hvis det oprettede nogle erfaringsgrupper eller andet, hvor man med jævne mellemrum kunne mødes og komme med input inden for de områder, som man interesserer sig for. Det, tror jeg, er vejen frem.

Dansk Politi nr. 04 2013

FORBUNDET

Bliv klædt på som tillidsrepræsentant KURSUS Det kræver sin tillidsrepræsentant at leve op til kollegernes forventning. Derfor hjælper Politiforbundet med at klæde dig bedst muligt på, hvis du ønsker en uddannelse inden for tillidsmandsvirksomheden. Det sker på et grundkursus – kaldet

TR-G1 – som er første trin på den trappestige, som giver dig det bedst mulige fundament som tillidsrepræsentant. Her lærer du blandt andet om tillidsrepræsentanternes virke, tjenestefrihed, arbejdstidsbestemmelser, disciplinærsager, klagesagers behandling, perso-

nalepolitiske emner med videre. Kurset finder sted fra den 15.-20. september på Konventum i Helsingør. Det er åbent for alle medlemmer – dog med førsteret til foreningsformænd og tillidsrepræsentanter. Du skal tilmelde dig via din lokale politiforening.

Book splinterny feriebolig i Skagen Feriebolig Politiforbundets nybyggede feriebolig på Vikingebanke i Gl. Skagen står nu klar til udlejning. Nærmere bestemt fra uge 28 (lørdag den 6. juli). Udlejningen sker efter først-til-mølle-princippet via Politiforbundets hjemmeside – www.politiforbundet.dk. Ferieboligen er bygget på den gamle grund i Gl. Skagen 500 meter fra vandet - og der er nu sengepladser til otte personer, fordelt på tre værelser og en hems. Huset har to badeværelser - et med spa, et almindeligt samt en udebrus. I huset er desuden et aktivitetsrum med mulighed for blandt andet at spille bordtennis og bordfodbold, ligesom man kan tilslutte sin medbragte spillekonsul.

Nyt Forhandlingsudvalg VALG Politiforbundets Hovedbestyrelse valgte først i juni medlemmer til forbundets øverste politiske ledelse - Forhandlingsudvalget. Der var genvalg til Jørgen Jensen og Niels Hedeager - formænd for henholdsvis Københavns Vestegns Politiforening og Syd- og Sønderjyllands Politiforening.

Nyvalgt blev Jørgen Olsen (billedet), der er formand for Rigspolitiforeningen. Formandsskabet, formand Claus Oxfeldt og næstformand Claus Hartmann, som valgtes på kongressen i maj, har naturligvis også plads i Forhandlingsudvalget.

Dansk Politi nr. 04 2013

Vi skal

tættere på medlemmerne Politiforbundets nye formandskab vil have fingeren på pulsen i politiets dagligdag. - Vi er måske kommet for langt væk. Vi er nødt til igen at bygge bro og stå sammen. Det er væsentligt, hvis vi skal skabe resultater og ændre tidens ånd, hvor ansattes og organisationers indflydelse bliver forsøgt minimeret, fortæller det nye formandskab. To af redskaberne bliver en rundtur til medlemmerne og en ny tilgang til kommunikation. Af Nicolai Scharling

efteråret 2012 rejste en repræsentant fra Politiforbundet og en repræsentant fra Rigspolitiet rundt i landets kredse. De skulle lodde stemningen. Og resultatet af deres oplevelser blev til den ofte citerede Fup eller Fakta rapport. Fup eller Fakta undersøgelsen var en konsekvens af, at Politiforbundet og Rigspolitiet stod et pænt stykke fra hinanden, når det handlede om fortolkningen af øjeblikkets tilstand i dansk politi. Den ene advarede mod nedslidning og opgivelse – den anden glædede sig over gode resultater og fremdrift. Fup eller Fakta var således en finger, der blev stukket i jorden for at tage temperaturen. - Og jeg må sige, at sundhedstilstanden passede særdeles godt med vores forudsigelser. Det var politifolk, som var pressede og trætte af alt fra måltal til det voksende gab mellem faglighed og virkelighed. Det var dybt forstemmende, fortæller næstformand Claus Hartmann. Han betegner Fup eller Fakta, som et wake-up-call, der måske også viser, at Politiforbundet og arbejdsgiveren begge er kommet for langt væk fra den egentlige hverdag. - For selv om vi havde ret i vores forudsigelser, så måtte vi også konstatere, at mange politifolk havde opgivet troen på bedre tider og på, at vi som medlemsorganisation kunne og ville gøre en forskel på helt fundamentale områder. De har svært ved at se, at Politiforbundet har en reel mulighed for

Dansk Politi nr. 04 2013

at gøre en forskel der, hvor forandringerne rammer hverdagen og sårer den faglige stolthed dybt, fortæller næstformanden. Lyt og lær

Derfor lyder én af det nye formandskabs første målsætninger på at genskabe broen til medlemmerne og troen på, at Politiforbundet er deres forbund. - Vi skal være et formandsskab og et forbund for hele landet. Det skal vi rundt og vise i det tidlige efterår 2013. Vi skal rundt i hele landet. Ikke for at fortælle eller forklare, men for at lytte og lære, fortsætter nyvalgte formand, Claus Oxfeldt. Såvel formand som næstformand slår fast, at der ikke bliver tale om en reklametur eller et se-giraffen-stunt. Men derimod et forsøg på at følge op på Fup eller Fakta samt at komme så tæt på arbejdsdagen, som den opleves fra Gedser til Skagen. - Vi kommer ikke med en ølkasse. Vi træder derimod ned fra ølkassen. Vi kommer ikke for at holde fællesmøder, eller holde møder i det hele taget. Vi kommer som Claus og Claus, og vi tager os tiden til at nå helt rundt om politiet som arbejdsplads, om det så kræver uger. Det gælder, hvad enten man er elev på Politiskolen eller leder i Holstebro. Vi kommer for at høre og se – gerne råt for usødet, hvordan kolleger oplever dagligdagen. Helst for at snakke med den enkelte kollega i den enkelte afdeling, og for at blive klogere og bedre klædt på, fastslår forbundsformanden.

Vi skal kunne levere de planer og strategier, som fører den rigtige vej. Det kan vi kun, hvis vi kender hverdagen i detaljer."

Vi skal udstikke kursen

Erfaringerne fra rundturen vil formandskabet tage med sig tilbage for bedre at styrke og målrette indsatsen – også overfor en arbejdsgiver, som helst taler om succes og bruger vendingen ”bedre end nogensinde”. - Hvis det skal være bedre end nogensinde, så skal der også være belæg for det. Og så skal vi også kunne levere de planer

og strategier, som fører den rigtige vej. Det kan vi kun, hvis vi kender hverdagen i detaljer. Vi har længe ladet Rigspolitiet og Moderniseringsstyrelsen være ene om at udstikke kursen og komme med planer. Nu skal vi komme med vores, og vi skal kunne begrunde dem med dét, som ikke kan modsiges af hverken statistik eller måltal. Nemlig oplevelser fra virkeligheden, fra patruljebilen, fra skrivebordet, fra efterforskningen, fra lokalpolitiet, siger Claus Oxfeldt. Næstformanden supplerer: - Vi har netop afholdt en kongres, hvor fokus lå på faglighed og på FAGET. Her stod det klart, at selv arbejdsgiveren ikke kunne sige os imod. Hvis vi kan samle medlemmerne om netop faget, og udvikling af faget, og dermed skabe en bedre arbejdsplads, så er der faktisk mulighed for at trække arbejdsgiveren i en rigtig retning. Det giver en mulighed for konstruktivt at gøre en synlig forskel, siger Claus Hartmann. Hvad kan vi?

I det hele taget handler det for begge om at komme tættere på medlemmerne – også i forhold til kommunikation og fælles forståelse. - En af de ting, vi har været dårlige til gennem tiden, er at forventningsafstemme. Der er måske en forventning om, at forbundet har indflydelse på en række områder, som suverænt er arbejdsgiverens domæne. Det er Rigspolitiet og direktørerne, som sidder med ledelsesretten. Men til gengæld har vi stor mulighed for at påvirke processer og flytte dem i fornuftig retning. Det gør vi bedst, når vi klart forstår og kender fagets udfordringer og bliver inspireret af de medlemmer, som sidder med problemerne til dagligt, siger næstformanden. - Vi skal også være bedre til at kommunikere de ting, som vi faktisk gør, og de muligheder det giver at have et stærkt og samlet forbund. Herunder at vi har et maskinrum, et sekretariat, som faktisk leverer på højeste niveau, når det handler om at sikre medlemmer hjælp, rådgivning og erstatning. Der er intet alternativ, siger forbundsformanden.

I det tidlige efterår drager Politiforbundets nye formandskab rundt i hele landet for at møde medlemmerne. - Vi træder ned fra ølkassen. Vi kommer ikke for at holde fællesmøder eller holde møder i det hele taget. Vi kommer som Claus og Claus, og vi tager os tiden til at nå helt rundt om politiet som arbejdsplads, om det så kræver uger, siger formand Claus Oxfeldt og næstformand Claus Hartmann. Dansk Politi nr. 04 2013

Måske kan de

trylle

i Sønderjylland

En stærk voksen at spejle sig i og fysiske udfordringer gør underværker i det kriminalpræventive arbejde i Sønderjylland. Her arbejder politiet sammen med Sønderborg Kommune og Hærens Sergentskole om at gribe de unge, som er på vej mod kanten.

Af Tania Kejser

olen skinner ned mellem lysegrønne blade. I skovbunden sidder en gruppe unge i militærtøj og hælder vand ud over deres fødder. De er kommet tilbage fra en stroppetur på gåben, og hviler ud før næste punkt på denne weekends dagsorden. Her er det overordnede formål at komme væk fra en hverdag, som for fleres vedkommende er på vej ud mod kanten af noget, hvor hverken forældre eller de selv længere kan over-

Dansk Politi nr. 04 2013

skue vejen tilbage. Kurset følges op af et ni måneder langt forløb, hvor ungdomsskolen tilbyder et kursus i selvudvikling. - Forældrene sidder derhjemme og krydser fingre for, at det her går godt. De kan ikke længere overskue fremtiden for deres egne børn. Og det er her, vi kommer ind, siger politiassistent Christian Lehmann. Han er, som ansat hos lokalpolitiet i Sønderborg, en del af et team, som indeholder både politi, ungdomsskole og Hærens Sergentskole. Hvor ungdomsskolen leverer den blødere vare i form af selvudvikling og samtaler, står politiet for at

Jan Ganderup udgør sammen med Christian Lehmann det, de selv kalder for det operative forebyggende arbejde i Sønderborg.

olitiassistent Christian Lehmann og Jan Ganderup (billedet tv) P har gennem kurset mulighed for at komme tættere på de unge, som de arbejder med til daglig.

Kurset udfordrer de unge både fysisk og psykisk. Her køles der fødder af efter en længere gåtur i terrænet.

Dansk Politi nr. 04 2013

Fakta om projektet

Et grænseflyttende tilbud til unge, der ønsker at udvikle sig i en positiv retning uden kriminalitet, uhensigts mæssig adfærd eller skadende opførsel. Øvelsen, der ledes af seniorsergent Michael Ipsen fra Hærens Sergentskole, løber over to døgn, og foregår i Sønderborg Kommune med udgangspunkt i det militære øvelsesområde. Fredag samles alle deltagere og iklædes kampuniform. De får udleveret en rygsæk med diverse udstyr til at klare sig et par dage i naturen, hvor de vil blive udfordret inden for teamwork, overblik, egen adfærd og selvudviklende, fysiske øvelser. Der lægges vægt på, at øvelsen tager udgangspunkt i livsglæde, lærdom, gensidig respekt og forståelse samt personlig udvikling. Alt foregår udendørs døgnet rundt. De unge skal derfor blandt andet lære at lave et bål, bygge en bivuak og begå sig under uvante forhold. Øvelsen er ikke en ”overlevelsestur", men en øvelse, hvor man hver især lærer noget om sig selv og hinanden, at tage ansvar for sig selv og andre samt at arbejde i et team.

at en del forældre i misforstået kærlighed til deres børn lader dem slippe for nemt om ved nogle ting. Så lærer børnene ikke tilfredsstillelsen ved succes. Det forsøger vi at råde bod på her, siger seniorsergent Michael Ipsen. Et skub videre

Kriminalpræventivt arbejde kan ikke måles, lyder det ofte i debatten om måltal. Men for Christian Lehmann er der ingen tvivl om, at arbejdet hjælper unge, som ellers ville komme til at skabe problemer i Sønderborg og omegn. Det er en investering i fremtiden og i liv, der kan lykkes. Og det er den effekt, der gør, at Christian Lehmann og Jan Ganderup, ligeledes ansat i lokalpolitiet i Sønderborg, frivilligt og uden løn spenderer en weekend i skovbunden i bivuak. - Dér kommer Daniel. Da han var med sidste år, hang han sammen med nogle hash-hoveder og var begyndt at sælge til andre. Nu spiller han guitar og læser filosofi, og er med som hjælper på dette års kursus. Det er oplevelser som hans positive udvikling, der giver mit arbejde mening, fortæller Christian Lehmann. Det er vigtigt for folkene bag kurset at slå fast, at formålet på ingen måde er at lave små soldater ud af de unge. Det er den menneskelige erfaring, som alle – både soldaterne og politiet har - der skal hjælpe unge med problemer det lille skub videre, der forhåbentlig bliver en begyndelse på at tage ansvar for eget liv. - Ved at være så tæt sammen som vi er i denne weekend, får vi skabt nogle relationer, der gør, at de unge ved, at vi er der for dem. Vi svigter dem ikke, og vi giver ikke op på deres vegne. Det er guld værd. De får ikke kun tillid til os, de får også tillid til sig selv, siger Christian Lehmann.

Der stilles ingen forudgående krav til deltagerne. Ro på

koordinere projektet, udvælge de rigtige unge og lave opfølgende samtaler. Sergentskolen står for indholdsdelen af den weekend, som starter hele projektet op. Det er anden gang, at weekenden løber af stablen. Vi er på andendagen, da DANSK POLITI er på besøg, og optimismen er i top. - Der viser sig meget hurtigt resultater, når man giver de her unge udfordringer og ikke lader dem give op på halvvejen. Det giver dem selvtillid at se, at de kan klare noget. Jeg tror,

Dansk Politi nr. 04 2013

Der er i alt 247 unge på bekymringslisten hos SSP-arbejderne i Sønderborg. Døgnrapporten viser, at der er kommet ro på udviklingen, og Christian Lehmann har en god fornemmelse af, at de har styr på deres område. - Vores metode er, at vi er hurtigt ude, når der sker noget. Vi holder ord, og vi er konsekvente. At vi så oven i vores daglige arbejde har muligheden for at give nogle af de unge den her oplevelse, giver os mulighed for at bygge relationer op, som kan bruges i arbejdet videre frem. Det er utrolig værdifuldt, siger Christian Lehmann.

Der viser sig meget hurtigt resultater, når man giver de her unge udfordringer og ikke lader dem give op på halvvejen."

ikoline er med på kurset for anden gang – og denne gang som N medhjælper.

Selv om tøjet er i camouflagefarver er der intet soldaterkursus over weekenden.

Dansk Politi nr. 04 2013

FIK DU LÆST... 11. juni

Færre unge begår kriminalitet RAPPORT Har du begået butikstyveri? Det spørgsmål svarer færre og færre unge ja til. I dag er det mindre end hver sjette ung, der siger, at vedkommende har prøvet at stjæle fra en forretning. I 2006 var det mere end hver sjette. Det samme billede tegner sig i for hold til andre former for kriminalitet. – Det kan hænge sammen med, at færre unge i dag har en risikoadfærd i forhold til kriminalitet. Vi kan se, at de unge sjældnere anvender stoffer. I dag er det blot syv procent af de unge, der har prøvet at ryge hash mod 12 procent i 2006. Samtidigt viser andre undersøgelser en generel reduktion i de unges brug af rusmidler”, fortæller Maria Libak Pedersen fra Justitsministeriets Forskningskontor. Undersøgelsen, der er baseret på såkaldt selvrapportering blandt unge i 7. og 9. klasse i Storkøbenhavn, viser også, at de unge trives bedre i skolen end tidligere. Desuden er der færre slåskampe, sjældnere stofproblemer, og der bliver begået mindre hærværk end tidligere.

Dansk Politi nr. 03 2013

06. JUNI

Hackerangreb på politiets registre SIKKERHEDSBRIST Nogen har hentet oplysninger fra en række af politiets centrale registre og har i den forbindelse haft adgang til servere hos CSC, hvorpå der findes andre myndighedsregistre som for eksempel CPR-registret. Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse torsdag. Ministeriet fortæller, at hackerangrebet tages meget alvorligt. ”Jeg kan godt forstå, hvis folk bliver bekymrede over at høre om en sikkerhedsbrist i politiets registre. Og jeg kan godt forstå dem, der ønsker svar på, om sikkerhedsbristen har betydning for dem personligt. Jeg vil derfor forsikre befolkningen om, at alle nødvendige ressourcer er sat ind for hurtigt at håndtere og skabe klarhed om sagen”, siger justitsminister Morten Bødskov (S).

24. MAJ

dansk-politi.dk i nyt design RELANCERING Det er efterhånden fire år siden, at fagbladet DANSK POLITI lancerede egen hjemmeside. Meget er sket siden, og andre platforme er kommet til – eksempelvis også brugen af app, Twitter og Facebook. Verden og nyhedsformidlingen er blevet fire års digital tidsalder ældre, klogere og belært. Smartphones er blevet en reformator – og alt handler i dag om forenkling og strømlining. Da DANSK POLITI handler om redaktionel, åben, debatskabende og kritisk dækning af politiets virkelighed, forsøger vi løbende at forny os og gøre formidlingen lettest tilgængelig for medlemmer, samfund og meningsdannere. Derfor relancerer DANSK POLITI i dag sin hjemmeside. Tanken bag er forenkling, strømlining og lettere overblik for medlemmer og besøgende. Samtidig har vi skiftet det tunge og besværlige styresystem Dynamicweb ud med open source – hvilket gør det lettere og mere fleksibelt at udvikle løbende og rette til. Det samme gør sig gældende for Politiforbundets hjemmeside – politiforbundet.dk - som også vinker farvel til Dynamicweb og samtidig bliver mere nyhedsorienteret. Vi håber, at vores nye site bliver en god oplevelse. Døm selv på www.dansk-politi.dk.

Hvem er i farezonen for at blive bandemedlem?

Lederreform – intet nyt under solen

RAPPORT En ny rapport fra Det Kriminalpræventive Råd inddeler børn og unge i tre forskellige kategorier afhængig af, hvor stor risikoen er for, at de bliver en del af en bande eller af bandekriminaliteten:

Tavshed Processerne omkring lederreformen er i fuld gang. Men ved udgangen af bladets deadline var det endnu ikke muligt at få nogle videre konkrete oplysninger om, hvornår man som politileder ved mere om, hvad fremtiden bringer. Meget kort kan det siges at: -D er ikke er nogen udmeldinger fra Rigspolitiet. - Politiforbundet har rykket Rigspolitiet for at komme videre med de forhandlinger, som skal i gang angående ledernes ansættelser og forhold. - Politiforbundet deltager løbende i følgegruppemøder i Rigspolitiet. Disse er stadig omgærdet af fortrolighed. - Politiforbundet har forventning om, at Rigspolitiet snarest muligt melder noget ud i organisationen. Forbundet vil i umiddelbar forlængelse heraf melde noget ud til politilederne.

- ”Bekymrende vennegrupper” består primært af unge i alderen 12-17 år, der finder sammen om rusmidler. - ”Territorielle, uroskabende ungdomsgrupper” består hovedsagligt af unge i alderen 13-23 år. De er altid tilknyttet et geografisk område og kender typisk hinanden fra opvækst samme sted. - ”Kriminelle ungdomsgrupper” ligner de territorielle ungdomsgrupper, men de har tættere relationer til voksne kriminelle fra rocker-/bandemiljøet. Rapporten skal gøre det nemmere for SSP-medarbejdere, forældre, lærere og politi at få øje på børn og unge, der er i risikozonen for at blive kriminelle.

Farvel til Peter Ibsen AFSKED Dygtig, strategisk, vidende, modig, loyal, ihærdig og humoristisk. Superlativerne stod i kø – ligesom de mange gæster – da Politiforbundet torsdag den 6. juni holdt afskedsreception for Peter Ibsen i forbundshuset. Efter ni år som formand for Politiforbundet og næsten 10 år som næstformand, valgte Peter Ibsen at gå på pension.

Justitsminister Morten Bødskov (S) var blandt gæsterne ved Peter Ibsens afskedsreception.

Dansk Politi nr. 03 2013

Bøger

Forklaring på et mord

En tragisk retsskandale

En retsmediciner lukker op

Den 20. januar 2008 blev liget af den 72-årige danske millionær og familiefar, Preben Povlsen, fundet i et sydafrikansk naturreservat – efter han var meldt savnet under et ophold i sin ferievilla i Sydafrika. Politiet anholdt hans afrikanske svoger og sigtede ham for drabet. Det kom hurtigt frem, at svogeren ikke kunne have været alene om at torturere Preben Povlsen til døde. Men spørgsmålet var, hvem hjalp ham? Kendte den 31-årige enke noget til drabet?

I bogen ”Den falske seriemorder” optrevles møjsommeligt historien om, hvordan seriemorderen Thomas Quick blev falsk konstrueret og skabt i offentligheden. Bogen beskriver et sort kapitel i skandinavisk retshistorie. Thomas Quick havde tilstået 30 hidtil uopklarede mord, var dømt for otte af dem og var blevet kendt som ”Sveriges værste seriemorder”. En større sexforbryder, morder og tilmed kannibal havde landet aldrig oplevet. Troede man.

Statsobducent, Jørgen Lange Thomsen, tager i ”Retsmedicineren” læserne med på arbejde, når forbrydelser skal opklares, eller uvisse dødsårsager undersøges – og samtidig gives der en grundig indførelse i den retsmedicinske verden og tankegang.

I fem år gravede forfatteren, Helle Maj, efter forklaringen på det brutale drab, hvilket førte hende til syv lande på tre kontinenter. Det endte ikke bare med en bog om et drab på en dansk mand i Afrika, men også om illegale diamanter, børnesoldater, løgne og kynisk kærlighed. Og om to små børn med en alt for stor hemmelighed - samt en kvinde med psykopatiske træk.

I foråret 2008 var han anbragt på et psykiatrisk hospital og fik besøg af forfatteren Hannes Råstam. Det blev et møde, som vendte op og ned på alting. Råstam besluttede sig nemlig for at vende hvert et ark i sagen og gennemgik videomateriale, granskede forhørsudskrifter, politirapporter og lægejournaler. I bogen søges svar på det store spørgsmål om, hvordan domstolene kunne dømme en person for otte mord, han ikke havde begået – og lade de rigtige mordere gå fri.

”Den sorte enke” er baseret på retsmøder og samtaler med politi, advokater, embedsmænd, psykologer, skolekammerater, naboer, kolleger, familie og venner. Derudover har forfatteren haft adgang til Preben Povlsens personlige breve og papirer.

”Den falske seriemorder - Thomas Quick og Skandinaviens største retsskandale” Skrevet af Hannes Råstam

”Den sorte enke

Informations Forlag

- Historien om drabet på en dansker”

390 sider, 299,95 kroner

Der fortælles om de afdødes liv og om retsmedicinens væsen. Bogen indeholder blandt andet beretninger om identifikation af døde efter terrorangrebet i New York den 11. september 2001 og Tsunamien i 2004 samt undersøgelse af ofre for mord. I en tragisk obduktionssag fra 2012, med en bortført Røde Kors-læge i Pakistan, blev forfatteren både konfronteret med sit eget personlige mareridt - frygten for at blive kidnappet - og fik erfaring med, en for ham ukendt sagstype, nemlig hvordan en halshugning kan foregå. Tonen i bogen er ligefrem, holdningerne kontante og beskrivelserne direkte – for eksempel når der gennemgås, hvad der helt konkret sker under en obduktion. Jørgen Lange Thomsen tager ikke alene læseren med bag facaden. Han lukker også op for sit eget liv og fortæller om en barsk barndom, og om hvordan han formåede at blive en mønsterbryder.

”Retsmedicineren

Skrevet af Helle Maj

- Mit liv med døden som ledsager”

Politikens Forlag

Skrevet af Jørgen Lange Thomsen

364 sider, 250,00 kroner

Forlag: Gyldendal 288 sider, 299,95 kroner

Dansk Politi nr. 03 04 2013

Få Danmarks højeste rente på din lønkonto Som medlem af Politiforbundet kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bundsolid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige.

SåDan Får Du 5% på Din lønkonto ring:

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på din lønkonto og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem.

For at få den høje rente skal du være medlem af Politiforbundet, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. Ændringer af eksisterende og evt. nye realkreditlån skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Rentesatserne er variable og gældende pr. 21. januar 2013. Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.

Ring til os på 3378 1966

online: Gå på politibanken.dk og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

Er stud du eren de? Tjek stud ie

kont o.dk

Al henvendelse til: Politiforbundet, H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V.

Magasinpost UMM ID 42 300

Politiforbundet ønsker medlemmerne

GOD SOMMER

Forbundet skruer, ligesom resten af landet, ned for blusset i ferietiden. Vi holder dog åbent hele sommeren for presserende henvendelser. Tlf. 33 45 59 00 · mail@politiforbundet.dk www.politiforbundet.dk