Dp 0414 epaper

Spillet om

Paskontrol i

nr. 04 03 2014

dansk politi

B   ORNHOLM KRISE Ikke tid til at tjekke illegale rejsende og falske pas

indhold

lederen Paskontrol i krise

Foto:

B ren d

a n Da

w es

Politiet i Københavns Lufthavn lever i akut mangel på tid. Tid til at tjekke pas, tid til at sætte sig ind i regler for dokumenthåndtering og tid til at holde øje med den strøm af illegale indvandrere, som kommer fra Sydeuropa. Som forholdene er, kan medarbejderne ikke garantere, at Schengens regler for paskontrol bliver overholdt.

side

08-17

Hvem slukkede lyset?

side

18-19

På Station City undrer Jesper Sørensen og hans kolleger sig over, hvem der slukkede for arbejdslyset på patruljebilen. Læs om, hvilke problemer det gav, da han stoppede en bil fyldt med bandefolk på Blågårds Plads.

Brændt af DR Politiet blev i en DR-dokumentar i foråret fremstillet som amatører, når det gælder brandefterforskning. Hvad er ret og vrang? DANSK POLITI har talt med de brandårsagsefterforskere, der følte sig uberettiget hængt ud, samt med ledelsen, der fortæller om nye initiativer på området.

side

LÆS OGSÅ:

24-29

Livtag på POLVAGT · Usund svensk politivirkelighed · Fagre nye verden kræver retningslinjer · Polaris – helt ned i detaljen · Karrierestafetten · Politihistorie · Debat

2

Dansk Politi nr. 04 2014

Stå samm

!

Folkemødet 2014 viste med al tydelighed en virkelighed, som presser alle offentlige organisationer stadigt mere. Nemlig afstanden mellem politikerne og den virkelighed som præger arbejdet, hvad enten man er læge, sygeplejerske eller politiassistent.

Politikerne af i dag er pakket og viklet grundigt ind i tal af et embedsværk, der har sit udspring i Finansministeriet. De bliver bedøvet med smart kommunikation og fanfarer.

De får virkeligheden præsenteret gennem disse kolonner af stadigt bedre måltal og positive undersøgelser – som mærkværdigt nok passer som fod i hose med de resultatkontrakter, som offentlige chefer har fået udstukket.

Men passer de med virkeligheden?

Sjældent.

Således også på politiets område.

Når så samme politikere kommer ud fra Christiansborg og møder ”virkelige” ansatte og borgere – så får de sig et ”wake up call”.

De bliver i hvert fald forvirrede.

Det skete netop på Bornholm, hvor Politiforbundet fredag den 13. juni havde sat flere retspolitikere stævne til en debat om politiet – under over-

Af Claus Oxfeldt, forbundsformand

mmen om virkeligheden skriften ”Kommer politiet, når du kalder?”. Her blev retspolitikerne præsenteret for den virkelighed, som politiet på gaden kender til hudløshed. Desværre bare en virkelighed, som sjældent når Christiansborg.

Tilskuere og deltagere kunne under debatten derfor flere gange høre sætninger fra retspolitikerne som: ”Det er ikke det, vi hører fra politiets ledelse.

Hvem skal vi så tro på?”.

Eller: ”Et fagforbund skal jo sige, at der mangler hænder”.

Men nej. Det skal vi ikke. Vi er sådan set dybt bekymrede for kollegernes mulighed for at udføre et godt, solidt stykke arbejde. Og endnu mere bekymrede, når vi ser, hvordan prioriteringen af sager langsomt men sikkert glider, og i dag er endt på et uhørt niveau i forhold til, hvornår en sag henlægges.

Statistikken for henlagte sager er bare aldrig nået til Christiansborg. Flere af retspolitikerne startede ligefrem deres indslag med at læse op af de glittede reklamestatistikker, de får præsenteret, når forligskredsen samles med politiets top. Faldende kriminalitet, styr på bandekriminalitet, færre indbrud, flere sager, bedre ledelse. Altid med færre ansatte til at levere den egentlige ind-

sats – men med mange flere til at måle, udfinde, kommunikere og behandle de tal , som skal imponere politikerne.

Derfor ramte virkeligheden også flere retspolitikere hårdt i ansigtet under debataftenen på Bornholm.

Retspolitikerne havde tilsyneladende ikke overvejet, hvorvidt vi i virkeligheden har et brandslukningspoliti, som haster fra den ene opgave til den næste.

De har ikke overvejet konsekvensen af, at politiet aldrig har fået frigivet de 800 politifolk, som blev lovet i forbindelse med reformen, men at man tværtimod er beskåret med yderligere 400 politifolk.

De konfronteres åbenbart ikke med det faktum, at borgerne i vid udstrækning blot har vænnet sig til, at politiet ”slukker brande”, og derfor i stigende grad slet ikke anmelder eller regner med, at politiet kommer, når de har brug for hjælp. Tryghed er noget, man klarer selv. De har end ikke forholdt sig til, hvad de globale forandringer som åbne grænser, integration, it-revolution og voksende, økonomiske værdier lægger af pres på netop politiet, så vi løbende må skære i det beredskab, som ellers rykker ud. Eller hvad parallelsamfund og en knækket integrationsindsats har

gjort for politiets opgaver visse steder i Danmark, hvor en politiker sjældent sætter sine fødder.

Alt det fik retspolitikerne eksempler på. Flere havde ikke andet svar end, at det passede ikke med, hvad de ellers hører fra toppen.

Det vidner om, at vi har et stort og væsentligt arbejde foran os. Det gælder Politiforbundet, det gælder alle ansatte, og det gælder i særdeleshed alle politikere. Vi skal trænge igennem de massive mure af kommunikation, som er embedsværkets måde at tegne virkeligheden på. Vi skal kræve af politikerne, at de også tager stilling til og forholder sig til de vælgere og ansatte, som faktisk har placeret dem på ansvarlige, politiske poster. Vi skal kræve, at de forholder sig til virkeligheden og ikke til filtrerede tal.

Derfor får vi brug for hinanden. Vi får brug for at åbne munden og fortælle, hvilke udfordringer politiet møder, med saglige og veldokumenterede tal og argumenter. Det er en opgave, vi skal stå sammen om.

Med det og ønsket om en god og velfortjent sommer til alle ansatte i dansk politi.

Dansk Politi nr. 04 2014

3

kort nyt fagligt

Tidligere politimand i spidsen for Cyber Center NAVNE Den 1. maj tiltrådte Kim Aarenstrup stillingen som chef for det Nationale Cyber Center. Han er oprindelig politiuddannet, og var i Københavns Politi indtil 1998. Siden da har han blandt andet været informations­sikkerhedschef hos A.P. Møller Mærsk gennem 13 år og kommer fra en stilling hos Deloitte. ”Jeg tror på, at en stærk tiltro til andre mennesker, kombineret med en stærk vision, vil tiltrække og generere stærke resultater”, skriver Kim Aarenstrup blandt andet på sin LinkedIn-profil.

Det nye Nationale Cyber Center skal sikre, at politiet – både videns- og ressourcemæssigt – er rustet til at håndtere truslerne fra it-kriminalitet. Kim Aarenstrup får ansvaret for at opbygge centret samt for en række strategiske funktioner, der blandt andet omfatter udvikling af en national strategi for politiets indsats mod cybercrime, bidrag til lovgivning og forebyggende tiltag på området. Han skal desuden videreudvikle politiets samarbejde med offentlige og private aktører inden for cybersikkerhed og får samtidig ansvaret for at sikre, at politiet indgår i et endnu tættere og mere systematisk samarbejde med internationale netværk og organisa­ tioner.

Digitalt lighus skal gøre det nemmere at opklare forbrydelser TEKNOLOGI Hvad er der helt nøjagtigt gået forud for en forbrydelse eller en ulykke? Det er et puslespil, som politi og kriminalteknikere måske får nemmere ved at lægge i fremtiden. I hvert fald er det håbet for den italienske retsmediciner og forsker, Chiara Villa, der arbejder på at gøre det muligt at lave 3D-animationer af lig.

På den måde kan man rekonstruere nøjagtige kropspositioner, som de så ud i gerningsøjeblikket, og fastslå, hvad der præcist skete forud for ulykken eller forbrydelsen. Det kan ikke alene være afgørende, når politiet skal finde frem til gerningsmanden, men også efterfølgende i en retssag. Håbet er nemlig, at metoden bliver så sikker, at den kan bruges til bevisførelse i retten.

Chiara Villas forskningsprojekt finder sted på Rets­medi­ cinsk Institut ved Københavns Universitet. Teknologien til at udvikle en 3D-model er opfundet, øvelsen går derfor ud på at kombinere og integrere data fra forskellige teknologier. Blandt andet forventer Chiara Villa at benytte sig af CT- og MR-teknologi til den indre del af kroppen, fotogrammetri og laserscanning til den ydre del samt softwareprogrammet Poser til animeringen.

Programmet bruges i dag blandt andet til at animere virkelige personer til computerspil.

Kilde: Videnskab.dk

10.785

Antal politiansatte medlemmer i Danmark 2013 /2014

10.768 10.740

10.740

10.734 10.713

10.752 10.686

10.702

10.703

1. maj

1. juni

(inkl. Færøerne og Grønland)

4

Dansk Politi nr. 04 2014

1. sept.

1. okt.

1. nov.

1. dec.

1. jan.

1. feb.

1. marts

1. april

Nordjyllands Politi har valgt at tilrettelægge forløbet for de modul 4-studerende ret enkelt: Ét stort fælles kontorlokale kombineret med coaching fra to vejledere. Og det virker.

Her er det uddannelsesvejleder Anette Søgård, der er i færd med at hjælpe en af de studerende.

I Nordjylland rykker de politistuderende tæt sammen - med succes UDDANNELSE Som modul 4-studerende i Nordjyllands Politi deler man kontor med alle de andre, der er på samme modul. Den traditionelle sidemandsoplæring er afløst af to vejledere, som coacher de studerende. Men det handler i høj grad også om, at politiaspiranterne trækker på hinandens kompetencer hen over skrivebordene på fælleskontoret. Det er nemlig noget, der virker.

- Vi oplever en utrolig synergieffekt, fordi vi har samlet de studerende i ét lokale. Nu er det vores andet hold af modul 4-studerende, og vi kan konkludere, at de bliver meget selvkørende på denne måde, fortæller Anette Søgård, kriminalassistent og uddannelsesleder på modul 4.

Fra Politiskolens side roser man den nordjyske kreds for at afprøve alternative veje.

- I Nordjylland skaber de et læringsmiljø for de unge mennesker, der understøtter den pædagogiske metode, som de lærer på skolen – nemlig problembaseret læring, hvor de studerende er medansvarlige for at skabe deres viden, i hvert fald et godt stykke hen ad vejen. Det er spændende, at man ude i praktikken kan sætte rammerne således, at der stadig er tale om både et studie og en praktisk uddannelse, siger Martin Petersen, der er koordinator for praktik på Politiskolen.

Læs meget mere om den måde, som Nordjyllands Politi har tilrettelagt praktikforløbet på for deres modul 4-studerende, og hvad de studerende selv synes om det på: www.dansk-politi.dk.

Vi nedlægger applikationen Elektronisk Antallet af elektroniske platforme udvider sig konstant. Du finder for eksempel fagbladet DANSK POLITI på twitter, Facebok, web og i fysisk form. Det kræver alt sammen tid og opmærksomhed at vedligeholde. Derfor har redaktionen besluttet at nedlægge den applikation, som er tilknyttet Fagbladet DANSK POLITI fra udgangen af juli måned.

Sådan afslører du en løgner FORSKNING I USA hersker der en udbredt forestilling om, at vores krop afslører, om vi lyver. Men forskning viser, at den slags tegn ikke er til at stole på – der er ikke noget overbevisende empiri for, at de er korrekte, ligesom en løgner normalt vil være bevidst om de fysiske reaktioner, og derfor undertrykke dem. Faktisk har forskere ved University of Portsmouth i England påvist, at politifolk, der kigger efter tegn på nervøs adfærd, er dårligere til at afsløre løgnere, end deres kolleger, som lytter mere til ordene. Til gengæld har forskerne udviklet en metode, der udnytter, at en løgners hjerne er på overarbejde.

Når man lyver, er man nødt til at tænke over, hvad personen ved i forvejen, hvordan man holder sig til løgnen og undgår at komme til at afsløre noget af sandheden.

Samtidig skal man holde øje med om personen, man lyver for, køber løgnen. Der er altså masser af hjernearbejde forbundet med at lyve. Og derfor kan en løgner bringes på glatis ved følgende små tricks:

Få folk til at fortælle deres historie baglæns.

Vi husker ekstra detaljer, hvis vi taler sandt, mens løgnere som regel bare genfortæller den samme historie baglæns.

Stil folk uventede spørgsmål.

Det er sværere at afsløre en løgner, der er ordentligt forberedt. Ved at spørge ind til små detaljer i historien, bringes den velforberedte løgner på glatis.

Kilde: Videnskab.dk

Dansk Politi nr. 04 2014

5

Folkemøde

med faglige debatter og synligt formandskab På folkemødet på Bornholm fik Politiforbundet blandt andet sat retspolitikerne i stævne til en debat om ressourcer. Flere af dem medgav, at politiet er underdimensioneret i forhold til antallet af opgaver.

Af Karina Bjørnholdt

P

olitiforbundet var repræsenteret ved formand Claus Oxfeldt og næstformand Claus Hartmann på Folkemødet. Formålet var i høj grad at netværke med samarbejdspartnere og komme i dialog med borgerne. Men også at gøre Politiforbundets stemme gældende. Det skete blandt andet i forbindelse med to debatter, som forbundet havde arrangeret.

for, hvorvidt politiet er blevet alt for lukket og topstyret over for pressen?

Debatten blev opsummeret meget godt af chefredaktør for Information, Christian Jensen: ”Presse og politi bør ikke kendes på antallet af fejl, vi begår, men på vores evne til at håndtere dem og stå på mål for dem. Bliver vi bedre til at kommunikere om vores fejl, får vi såvel en bedre presse, et bedre politi som et bedre samfund.”

Flere politifok på vej?

I den første debat debatterede Claus Oxfeldt med fire retspolitiske ordførere, hvorvidt politiet er dimensioneret godt nok i forhold til alle de opgaver, der skal løses i en globaliseret verden, hvor kriminaliteten er stadig mere kompleks og organiseret.

Peter Skaarup (DF), Karsten Lauritzen (V) og - til dels - Karina Lorentzen (SF), mente, at politiet har brug for flere ressourcer. Men om det skal ske via et meroptag på Politiskolen eller via en udlicitering af nogle af politiets opgaver, så politiet ad den vej får frigivet tid og hænder, var politikerne ikke helt enige om.

Trine Bramsen (S) tilkendegav, at Regeringen hellere vil bruge flere ressourcer på folkeskolelærere eller pædagoger.

Politi og pressens samspil

Den anden debat handlede om politi og presse. Politiforbundet spurgte repræsentanter fra pressen om, hvorvidt den fjerde statsmagt er bevidst om, hvor skadeligt det på sigt kan være for borgernes tillid til politiet, når politifolk hænges ud på forsiden ved den mindste tvist mellem borger og politi? Og hvordan det påvirker den enkelte betjent? Omvendt måtte repræsentanter fra politiet, politidirektør Finn Borch Andersen og politiinspektør Bent Isager-Nielsen, stå på mål

6

Dansk Politi nr. 04 2014

Debatterne blev dækket på DANSK POLITI´s Facebook og Twitter profiler, og du kan læse mere om folkemødet på www.politiforbundet.dk.

Udover selv at være arrangør af to debatter under Folkemødet på Bornholm i juni, handlede Folkemødet også om at netværke med såvel borgere som samarbejdspartnere.

AJ Produkter – din leverandør af produkter til arbejdspladsen.

AJ Koncernen består af 26 selskaber fordelt i 19 europæiske lande.

Vores hovedkontor og centrallager ligger i Halmstad på den svenske vestkyst. Vi producerer selv mange af de produkter, du finder i vores sortiment. Dette sikrer, at vi kan tilbyde konkurrencedygtige priser, høj kvalitet samt hurtig levering. AJ Koncernen har mere end 35 års erfaring i levering af kvalitetsprodukter til de rigtige priser. Dette gør, at vi er et firma, du kan stole på, når det gælder levering af inventar til kontor, lager og industri.

Tlf.: 49 13 90 33

@ info@ajprodukter.dk

www.ajprodukter.dk

Paskontrollen i Københavns Lufthavn lever ikke op til Schengens regler Beredskabet og paskontrollen i Københavns Lufthavn er på et absolut minimum. Siden 2001 er mandskabet blevet beskåret i en grad, så de politifolk, der varetager opgaverne, ikke længere kan garantere, at de bliver udført efter Schengens regler. Dertil kommer det store pres af illegale indvandrere fra Sydeuropa, som man stadig lukker øjnene for.

Af Tania Kejser

K

øbenhavns Lufthavn er politimæssigt den absolut dårligst bemandede i Europa. Kontrollen lever ikke op til Schengens omstændelige regler om paskontrol af personer, der rejser ind og ud af Schengen. Alt for få politifolk, en ekspanderende lufthavn og et pres for at holde ventetiden i paskontrollen på et minimum. Det er alt sammen med til at presse politiet til at levere et markant dårligere stykke arbejde, end reglerne foreskriver.

- Vi får ikke lavet de grundige undersøgelser af personer fra tredje lande, som lovgivningen lægger op til. Alle rejsende skal udsættes for en kontrol, der skal afgøre, om den rejsende svarer til billedet i passet, om passet er ægte, og om det er gyldigt. Desuden kræver Schengen, at alle tredjelandesborgere skal udsættes for et grundigere tjek. Det sker sjældent

8

Dansk Politi nr. 04 2014

i dag, da ressourcerne mangler. Giver kontrollen anledning til yderligere spørgsmål, skal personen udtages til et såkaldt second-line kontrol. En kontrol, hvor erfarne kollegaer har tid til at foretage en grundig undersøgelse af den rejsendes forhold. Dette er et Schengen krav.

- Vi har nu fået kontorfaciliteterne til det, men mangler folkene og uddannelsen til at bemande det, fortæller Johnny Robin Jørgensen fra Lufthavnens Doku-center.

Opgaven kræver uddannelse og træning, og det får personalet ikke, ifølge personalet i lufthavnen.

Dårligst bemandede lufthavn

I 2001 gik 18 millioner rejsende gennem Københavns Lufthavn. Fordi Danmark trådte ind i Schengen, bevilligede

Foto: Lucas

Dansk Politi nr. 04 2014

9

Fo to : Bren

da n Da

w es

Presset af lufthavnen

Folketinget en ekstra pose penge til politiet, hvis opgave det blev at sørge for bevogtningen af Schengens yderste grænse.

Det betød, at 336 politifolk arbejdede i Københavns Lufthavn dengang.

I dag, 13 år efter, er antallet af politifolk reduceret til 158 – mens antallet af rejsende er steget til over 24 millioner sidste år. Til lufthavnens kerneopgaver er der godt 95 mand, der står for paskontrol, dokumenthåndtering, sagsbehandling og patruljering af lufthavnens områder. Vagtplanen skal fyldes 24 timer i døgnet, og opgaverne er vokset i takt med lufthavnens succes.

- Vi er den absolut dårligst bemandede lufthavn i Europa i forhold til antallet af rejsende. Det går ud over sikkerheden, det går ud over, hvem vi lukker ind og ud af landet og det går ikke mindst ud over vores kolleger. Som politimand er det svært at være med til at udføre et arbejde, som man kan se, ikke er muligt at udføre godt nok, siger Carsten Holk, tillidsmand for de politiansatte i lufthavnen.

DANSK POLITI møder ham og en række andre politifolk under et besøg i lufthavnen.

- Det virker som om, at man i politiets øverste ledelse har valgt, at lige meget hvor slemt det ser ud, så fortæller man ikke om det udadtil. Opgaven for politiet er jo ikke at gøre hr. og fru Jensen nervøse. Men nu har vi i så mange år forsøgt at råbe op internt uden andet resultat, end at vi har fået fjernet flere folk. Vi har brug for at fortælle offentligheden sagen set fra personalets side, så må andre tage stilling til, om politiets prioriteringer er i orden, siger Carsten Holk.

Medarbejderne fortæller om, hvordan den vagthavende i lufthavnen dagligt kæmper for at fylde vagtlisterne, men at det sjældent er muligt at nå op på den normering, som i forvejen er på et absolut minimum. Det er – ifølge medarbejderne – simpelt hen ikke muligt at udføre det arbejde, som politiet har ansvaret for, godt nok.

10

Dansk Politi nr. 04 2014

Tallene taler deres eget tydelige sprog. Antallet af rejsende er steget med seks millioner siden 2001. Lufthavnen regner selv med, at man i løbet af fem år når op på 30 millioner rejsende årligt. Det pres, der lægges på medarbejderne, kommer fra flere sider. Først og fremmest er der Københavns Lufthavn som forretning. En serviceorienteret, forretningsdrevet virksomhed, der har interesse i at få de rejsende så hurtigt gennem paskontrollen som muligt, så tiden kan bruges i lufthavnens butikker.

- Vi får dagligt udleveret statistik over, hvor hurtigt de rejsende når gennem paskontrollen. Når man så sidder der i paskontrollen med en kø på 400 mennesker og en viden om, at politiet får en reprimande, hvis passagerne ikke når hurtigt igennem – så er det svært at finde motivationen til at spørge ind til et rejsedokument, man er i tvivl om, siger en af politi­ folkene.

Ifølge politifolkene i paskontrollen er det udelukkende, når alle røde lamper blinker, at en rejsende tages ud til et ekstra tjek af indrejsedokumenter.

Tillidsmand Carsten Holk har flere sager i gang, som handler om forholdene for personalet i pasboksene. Som eksempel tilsiger ”lov om skærmarbejde”, at man skal holde pause eller udføre andet arbejde efter cirka en times skærmarbejde. Sker det ikke, falder kvaliteten af det arbejde, der bliver udført.

- Men presset på paskontrollen er så stort, at der måske går to eller tre timer, før man kan blive afløst. Det går ud over kvaliteten, og det går i høj grad ud over medarbejderne, som bliver rundtossede af arbejdspresset, fortæller Carsten Holk.

Uddannelsen er beskåret

Arbejdet i paskontrollen kræver en omfattende viden. Et eksempel kunne være en somalisk mand på svensk fremmedpas, der skal til sin søsters bryllup i London. Må han rejse ind og ud af Kastrup Lufthavn? (Svaret er ja, men han må ikke komme ind i England, red.).

Dertil kommer paskontrollørens mistanker til dokumentog personelfalsk. Alt sammen opgaver, som det er politiets ansvar at tjekke – men som ifølge de ansatte ikke bliver gjort godt nok i dag.

- Ikke alene har vi ikke tid nok, men uddannelsen i reglerne om ind- og udrejse er også på et minimum i forhold til tidligere. Nye medarbejdere i lufthavnen får én uges introduktion, hvor man både skal lære lufthavnens rammer at kende, have sine interne papirer med videre, lære at køre på området og meget mere.

Der er afsat to dages undervisning, og du når slet ikke ind i alle

de regler, der gælder i dag. Før i tiden var der fem uger afsat til uddannelse og indkøring, siger Erich Torenholt, en af de garvede folk fra paskontrollen, som DANSK POLITI har talt med. Når man står med en lang kø foran sig, og alle kolleger er pressede, kalder man ikke lige en kollega hen til assistance, hvis man er i tvivl - så sender man ofte passageren videre.

Vi er ikke bedre end landene i Sydeuropa

DANSK POLITI har tidligere beskrevet, hvordan medarbejderne i lufthavnen har fået besked på ikke at tjekke de fly fra lande i Schengen, man erfaringsmæssigt ved, medbringer rejsende, som kommer illegalt til Danmark. Ingen i Københavns Lufthavn har brug for at skabe mere arbejde, end der allerede er.

- I lufthavnen er der ingen, der klager, hvis politiet lukker øjnene. Jo mindre vi er uddannet, desto dårligere kan vi tjekke folk, og jo mindre arbejde skaber vi for os selv og andre.

I mine øjne er vi ikke bedre end landene i Sydeuropa, siger Johnny Robin Jørgensen fra Doku-centret.

Tvunget til at kigge væk

Politiet har blandt andet til opgave at lave passager-profiler på fly i forhold til, om der er rejsende, som kunne være illegale. Sker det, kan man på forhånd prøve at få flyselskabet til at forhindre passagererne , at komme ombord på flyet.

- Det allerbedste er jo, hvis vi kan stoppe dem i overhovedet at komme ombord, siger Johnny Robin Jørgensen.

- Jeg har et dugfrisk eksempel fra forleden, hvor vi fik personalet i en sydeuropæisk lufthavn til at pille 10 rejsende af et fly på vej mod København. Vi kan se, at de illegale rejsende kommer fra stort set alle sydeuropæiske destinationer. De benytter lavprisselskaber, rutefly og restpladser på charterfly. Det er besluttet, at der i snit skal foretages ét tjek af fly om dagen fra andre Schengenlande. Da der gennemsnitligt ankommer 240 fly dagligt fra disse lande, er risikoen for at blive opdaget minimal. Problemet med de illegale, der rejser internt i Schengen, er i høj grad en politisk beslutning, da EU har ophævet de indre grænser og forbudt paskontrol.

Kan ikke forsvares

Han og hans kolleger har det dårligt med at måtte indrømme, at kontrollen ikke bliver gjort godt nok. Som reglerne og personalesituationen er i Københavns Lufthavn, er der ikke nogen mulighed for, at det bliver bedre her og nu.

Lufthavnen hører under Københavns Politi, og pr. tradition er det lufthavnen, man har flyttet ressourcer fra, når resten af København manglede folk.

- Lufthavnen er et fint sted at være, hvis man som politimand har været udsat for en skade, fysisk såvel som psykisk, men hver gang de flytter nogen, er det de våbenføre. Mange, der arbejder herude, har en eller anden form for skavank, og det er fint, at der er et sted for dem, der i en periode ikke kører på alle cylindre. Lufthavnen kunne være en fin arbejdsplads.

Men lige nu løber vi simpelthen for stærkt til, at det kan forsvares, siger Søren Langer, næstformand i lokalforeningen.

- Det er meget vigtigt, at det her ikke fremstår som en kritik af kollegernes eller ledelsens indsats. Alle gør, hvad de kan, og alle løber stærkt for at nå deres opgaver. Men det er ikke muligt at klare opgaverne med de ressourcer, der stilles til rådighed, siger kollegerne samstemmende.

Så mange er de i andre lufthavne Kigger man på de mindre lufthavne i de omgivende lande, er Københavns Lufthavn politimæssigt set kraftigt underbemandet: KØBENHAVNS LUFTHAVN Har 6,3 millioner non-Schengen rejsende

85 politifolk til grænsekontrol af Schengens ydre grænser, kriminalitetskontroller af interne Schengenfly, patrulje i lufthavnen og almindelige politisager som butikstyveri, lommetyveri og deslige.

FINLAND – Helsinki Har 4,0 millioner non-Schengen rejsende

250 ansatte afsat udelukkende til grænsekontrol.

Andre opgaver varetages af andre politifolk.

NORGE – Oslo Har 2,2 millioner non-Schengen rejsende

101 grænsebetjente, der kun laver grænsekontrol.

Lufthavnens andre politiopgaver varetages af andre politifolk.

SVERIGE – Stockholm Har 4,0 millioner non-Schengen rejsende

150 ansatte udelukkende til grænsekontrol.

Lufthavnens andre politiopgaver varetages af andre politifolk.

Dansk Politi nr. 04 2014

11

Foto: Aaron Farr

12

Dansk Politi nr. 04 2014

Ledelsen har kendt til

lufthavnens problemer siden 2005

Politiet i Københavns Lufthavn har råbt vagt i gevær over personalesituationen ikke mindre end tre gange siden 2005, viser tre interne rapporter fra Københavns Politi.

Det er endnu ikke lykkedes at få flere folk.

Af Tania Kejser

D

en 6. maj mødtes Folketingets retspolitikere for at diskutere en rapport fra Københavns Politi, udarbejdet i 2011. Politikerne skulle forholde sig til de problemstillinger, politiet dagligt ser i øjnene. Den interne rapport, som er udarbejdet af Københavns Politi, kommer ind på en del af de problemstillinger, lufthavnen slås med, blandt andet muligheden for ansættelse af civile i paskontrollen i mangel af politifolk.

Tre ledere fjernet

Men det er langt fra første gang, at der er blevet råbt vagt i gevær af politiet i lufthavnen. Allerede i 2005 – dengang var der 246 politifolk og 20 millioner rejsende – udarbejdede den daværende ledelse en rapport om, at man ikke kunne klare arbejdet i henhold til Schengens regler om grænsekontrol.

- Jeg husker, at ledelsen afleverede rapporten om fredagen til øverste ledelse i København. Om mandagen var alle tre ledere fjernet. Begrundelsen lød, at de ”ikke kunne klare opgaven”, fortæller tillidsmand i lufthavnen, Carsten Holk.

I 2010 blev der igen udarbejdet en rapport, som analyserede på situationen og konkluderede, at det ikke var muligt at klare politiets opgaver i lufthavnen med det antal personale, der var til rådighed.

- Det er ikke for sjov, når vi siger, at hver gang antallet af rejsende vokser, falder antallet af politifolk. Det er sådan cirka proportionalt. Hver gang vi får en ny leder – og det sker tit – starter de med stort gåpåmod, et ønske om at gøre en forskel samt med ambitioner om at drive en god grænsekontrol, der lever op til Schengens krav om blandt andet uddannelse.

Deres håb er, at de er den person, som kan få tingene til at fungere. Så går der et års tid, og så får de det her glasagtige udtryk i øjnene, fordi intet hænger sammen. De rammes af virkeligheden. Ledelsen og den vagthavende kæmper hver eneste dag for at få vagtplanerne til at fungere. Men vi er bare ikke folk nok, fortæller Carsten Holk.

Dansk Politi nr. 04 2014

13

En

trussel mod sikkerheden

i resten af verden

Københavns Lufthavn er gatekeeper i forhold til rejsende fra tredje lande. Her er det altså meningen, at man stopper personer, der for eksempel udgør en trussel mod sikkerheden.

Det oplevede fagbladet DANSK POLITI et eksempel på under et besøg i lufthavnen.

Af Tania Kejser

E

n afghansk mand bliver taget til side under en kriminalitetskontrol af et fly fra Istanbul. I hans taske ligger papirer, der viser, at hans visumansøgning er afvist af de danske myndigheder, da andre landes myndigheder anser ham som en mulig trussel mod sikkerheden. Til gengæld har han fået svensk visum, og er nu på vej mod sin danske kone, der har en nyoprettet c/o-adresse i Sverige.

Det får personalet i lufthavnens Doku-center til at stille følgende spørgsmål:

Hvorfor har svenskerne givet manden visum, hvis de danske oplysninger viser, at han bliver vurderet til at være en trussel?

Hvorfor er hans danske kone flyttet til Sverige på en c/o-adresse efter afslaget på dansk visum?

Kan ægteskabet være arrangeret for at fremskaffe et visum til manden?

Politiet i lufthavnen kontakter mandens danske kone.

Forinden har man skaffet oplysninger om den c/o-adresse, han har opgivet, hvor konen efter sigende bor. Hun kan dog ikke svare på hverken husnummer, etage, eller hvordan omgivelserne ser ud.

- Hvis hun ikke bor i Sverige i virkeligheden, har man skaffet sit visum på et falsk grundlag. Den her slags sager tager det måske to politifolk en hel dag at komme til bunds i. Og fordi svenskerne har givet visum, er muligheden for, at vi i sidste ende må sende ham videre til Sverige stor – også selvom vi vurderer, at han og konen inden længe flytter til Danmark, og han nok ikke rejser ud, når de tre måneder, visummet gælder, er gået, fortæller Johnny Robin Jørgesen fra lufthavnens Doku-center.

14

Dansk Politi nr. 04 2014

Det går som spået. De svenske myndigheder vil ikke annullere det udstedte visum, og inden dagen er gået, er den afghanske mand indrejst i Schengen.

Ikke tid til de illegale

- Vi ser rigtig mange mærkelige ting. Hvis vi havde tid, kunne vi gå mere i dybden med flere sager, fortæller Johnny Robin Jørgensen.

Doku-centret tæller i alt 10 ansatte. En af deres opgaver er at holde kontakten til flyselskaberne, som de taler med, når der på en ankomst fra et Schengen-land er oplysninger om for eksempel illegale rejsende.

- Vi kan ofte se profiler, som vi har erfaring for kan være rejsende på illegale papirer, fylde en stor del af flyselskabernes passagerlister. Så kan vi lave en kriminalitetskontrol på flyankomsten, hvis personalesituationen tillader det, fortæller Johnny Robin Jørgensen.

Det, han og hans kolleger især kigger efter ved gatetjek på non-Schengen fly og kriminalitetskontroller fra interne Schengen fly, er falske og ægte pas, der misbruges af andre rejsende.

- Vi har netop talt med svensk politi, der oplyser, at der er stor svindel med ægte pas, som bliver benyttet af folk, der ligner personen på billedet. Altså personelfalsk. Det er ikke unormalt, at en svensk indvandrer i gennemsnit mister 10 pas.

Dem ser vi mange af her i lufthavnen. Problemet er i øvrigt også stort i Danmark, hvor 35.000 pas blev meldt stjålne i 2013. De bliver solgt for op til 10.000 kroner, så der er store penge i det, siger Johnny Robin Jørgensen.

Foto: Daniel Greer

Dansk Politi nr. 04 2014

15

foto: Ian Mackenzie

Fagbladet DANSK POLITI har ønsket svar på følgende spørgsmål fra ledelsen:

Kan du som leder af politiet i Københavns Lufthavn stå inde for, at Schengen-reglerne bliver overholdt i den kontrol, I foretager jer?

Medarbejderne siger, at de ikke har tid til de grundige tjek af folk fra tredje lande. Er det en problemstilling, du kender til? Er der planer i forhold til en bedre kontrol?

Medarbejderne siger desuden, at der ikke er tid til den nødvendige uddannelse inden for deres felt i forhold til ny viden på dokumenthåndteringsområdet, nye regler, nye trends i forhold til forfalskning med videre. Er der planer for det?

Hvis der er planer, hvordan skal de så harmonere med, at det i forvejen er svært at finde folk nok til at bemande vagterne?

Der er problemer med, at paskontrollørerne sidder for længe i pasboksen. Man overskrider reglerne, fordi der ikke er afløsere som følge af bemandingsproblemet. Er der en plan for en bedre afløsning?

Antallet af rejsende er steget i takt med, at antallet af politifolk er faldet. Hvad betyder det i dine øjne for kvaliteten af arbejdet?

De personer, vi i øjeblikket ser strømme gennem Italien, Grækenland og Spanien fra den tredje verden, søger blandt andet mod nord. Personalet i lufthavnen fortæller, at der ikke er ressourcer til at gå efter de flyankomster, hvor man har erfaring for, at der kommer mange på illegale papirer. Er det en problemstilling, du er bekendt med?

Medarbejderne i pasboksen giver udtryk for, at politiet får en reprimande af lufthavnen, hvis det tager for lang tid for en paskø at blive afsluttet. Bør politiet ikke have den tid, der skal til for at udføre sit arbejde? Hvilke aftaler har man med lufthavnen i den forbindelse – og har man lovet at ekspedere paskøerne inden for en vis tid?

I hvert fald tre ledere før dig har udtrykt bekymring for bemandingssituationen i lufthavnen. Allerede i 2005 kom den første rapport, der analyserede på antallet af arbejdsopgaver og antallet af politifolk.

Konklusionen dengang var, at det ikke hang sammen. Du står i dag med færre folk og flere rejsende – hvordan forholdet du dig til det?

16

Dansk Politi nr. 04 2014

– Vi

ove

Af politiinspektør Steen Pedersen, leder af Grænsekontrolafdelingen, Københavns Politi

T

ak til DANSK POLITI for – igen – at sætte fokus på det vigtige arbejde med grænsekontrollen i Københavns Lufthavn. Og tak for at lade mig komme til orde.

Selvfølgelig er der udfordringer med at lede grænsekontrolarbejdet i Danmarks største lufthavn, og jeg vil heller ikke lægge skjul på, at vi presses af stigende passagertal og øgede kontrolforventninger. Men jeg vil gerne starte med at slå fast, at Københavns Politi generelt (der kan altid ske smuttere) overholder de regler og retningslinjer, der gælder for politiarbejdet i en international lufthavn.

Man kan altid gøre det bedre, man kan altid ønske sig flere ressourcer, og man kan altid finde andre lande og lufthavne, som har et højere kontroltryk og en bedre bemanding end vores, men det er ikke ensbetydende med, at vores niveau er uforsvarligt. Hvor snittet præcist skal lægges, tilkommer det ikke mig at vurdere.

Som I resten af Københavns Politi arbejder vi også i Grænsekontrolafdelingen med at få mest muligt ud af de ressourcer, vi har til rådighed. Sammen med den øvrige ledelse her i lufthavnen og Københavns Politis øverste ledelse har jeg siden min tiltrædelse den 1. januar 2014 arbejdet målrettet på at skabe et bedre overblik over et stort og komplekst arbejdsområde. Nogle af de konstaterede problemer er reelt allerede løst, men det er ikke muligt at håndtere dem alle på denne side af sommerferien.

De mest relevante fokusområder i første halvår af 2014 har været følgende:

I forbindelse med omorganiseringen af Københavns Politi blev politiledelsen i lufthavnen pr. 1. maj 2014 styrket blandt andet ved ansættelse af betydeligt flere chargerede vagthavende.

Der er ansat flere faglige koordinatorer blandt andet til at tage sig af 2. line-kontrollerne.

verholder reglerne

Der arbejdes på at styrke vores analysekapacitet, så de kontroller, der foretages på Non-Schengenfly og på Schengenfly, foretages ud fra en bedre og mere målrettet analytisk tilgang. Det er altså ikke alene et spørgsmål om at kontrollere så mange fly som muligt, men om at kontrollere de fly, hvor der konkret foreligger oplysninger om passagerer, der eventuelt kan mistænkes for grænseoverskridende kriminalitet.

Bedre anvendelse af oplysninger om passagerstrømme til brug for tilrettelæggelsen og planlægning af vagter.

Der har ad flere omgange været udstationeret en medarbejder fra Dokumentafsnittet her fra lufthavnen til en lufthavn i Italien. Disse har sammen med de Italienske myndigheder søgt at løse konkrete problemer med Schengenfly derfra.

Der er pr. 1. juni 2014 udfærdiget en operationsplan med tilhørende taktiske befalinger, der præcist beskriver, hvorledes og hvor mange Non-Schengen og Schengen kontroller, der skal gennemføres. Antallet af kontroller ligger på 2013-niveau og vurderes til at være tilstrækkeligt og realistisk opnåeligt.

Bedre kommunikation via nyhedsbreve og briefinger af personalet – dels fra vagthavende, dels fra Dokumentsektionen.

Der er netop udfærdiget nye retningslinjer for dele af sagsbehandlingen, herunder især asylsagsbehandlingen og optagelse af biometri.

Der er en stor fokus på en øget anvendelse af ny kontrolteknologi, herunder især grænseapplikationen POLKON samt VIS, hvilket i praksis sikrer en bedre kontrol.

Der er netop indkøbt nye dokumentundersøgelsesmaskiner af særdeles høj kvalitet.

Der tilføres i alt 40 ekstra medarbejdere fra øvrige afdelinger i Københavns Politi i en 10 ugers periode hen over sommerferien, hvor arbejdspresset er ekstraordinært højt.

Efter sommerferien vil vi blandt andet arbejde med:

Implementering af en bedre uddannelse for grænsekontrollører. Rigspolitiet – der har ansvaret for denne uddannelse – arbejder på at introducere en ny uddannelse for grænsekontrollører, og det vurderes, at uddannelsen kan begynde i slutningen af indeværende år eller senest i starten af 2015.

Implementering af en ny risikovurderingsmodel (Frontex model).

Yderligere anvendelse af kontrolteknologi, herunder – hvis muligt – implementering af ABC (Automatic Border Control).

Samlet set er det min opfattelse, at udviklingen i Grænsekontrolafdelingen i lufthavnen går i en positiv retning. Jeg er dog også meget bevidst om, at det samvittighedsfulde og pligtopfyldende personale har travlt, og at der i dag bliver løbet markant stærkere i Københavns Lufthavn end tidligere. Der er ingen tvivl om, at politiarbejdet i en moderne international lufthavn stiller nye og højere krav til både ledelse og personale, end det var tilfældet for år tilbage.

Vi vil derfor – i samarbejde med alle medarbejdere – fortsætte arbejdet med at få identificeret og løst øvrige problemer, så arbejdsmiljøet forbedres, arbejdsgange forbedres og moderniseres, og der er en fornuftig balance mellem opgaverne og de ressourcer, der er til rådighed.

Det arbejde fortsætter både herude i lufthavnen og i politikredsens øverste ledelse.

Dansk Politi nr. 04 2014

17

Hvem slukkede På Station City undrer Jesper Sørensen og Thomas Erichsen sig over, at man har sparet arbejdslyset på patruljevognen væk. Lysbroen er erstattet af et spot, som går ud, når nøglen til tændingen fjernes. De deler deres undren med resten af kollegerne i København.

Af Tania Kejser

Er prioriteringen rigtig?

For den almindelige politimand kan det godt være et problem at se formålet med de prioriteringer, der foregår i politiet.

- Jeg ved godt, at vi skal spare, det har vi sgu alle mærket.

Men jeg forstår ikke, hvorfor der i den grad bliver sparet på

18

Dansk Politi nr. 04 2014

Den gamle lysbro havde primært to funktioner: Den blev benyttet som arbejdslys, når mørket lagde sig over byen – og den gav politiet en mulighed for at se, hvad passagererne i en stoppet bil foretog sig, mens passagerne ikke kunne se politiet.

Foto: Jakob Boserup

E

n nattevagt på Blågårds plads. Jesper Sørensen og Thomas Erichsen fra Station City stopper en bil med bandemedlemmer. Da Jesper Sørensen tager nøglen ud af tændingen for at gå frem mod bilen, slukker alt lys på patruljevognen. Det er stationens nyeste, som i stedet for en lysbro over taget har monteret tre blå blink og en tagspot.

- Det betyder reelt, at vores arbejdslys er fjernet. Vi må bruge lommelygter for at se, hvad der sker i den bil, der er stoppet.

Det er slet ikke ideelt, siger Jesper Sørensen.

6.000 kroner. Så meget bliver der sparet på hver ny patruljevogn, som ikke længere skal have en lysbro monteret. I stedet får bilerne en tagspot, hvis lys går ud, når nøglen fjernes.

- Alle, der arbejder i København ved, at man ikke lader nøglen sidde i tændingen under en politiforretning. Risikoen for, at bilen bliver snuppet er for stor. En mørk vinterdag kan situationen nemt foregå i komplet mørke. Det betyder, at vi ikke kan se, om passagerne i en stoppet bil smider noget på jorden, om de bytter plads, eller om de sidder og finder våben frem.

Det er ikke ligefrem med til at øge følelsen af sikkerhed, siger Jesper Sørensen.

Han og kollegaen Thomas Erichsen stiller spørgsmålstegn ved, hvor meget Rigspolitiets ansatte, som tager beslutninger om sparetiltag på politiets patruljevogne, egentlig ved om politiarbejdet.

- Når man tænker på, at de nu har taget vores arbejdslys, så tror jeg det i bedste fald er meget længe siden, de har siddet i en patruljevogn, siger Jesper Sørensen.

lyset? kerneydelsen. Det er trods alt vores arbejde, der er grunden til, at politiet er sat i verden, siger Jesper Sørensen.

Han er ikke alene om at undre sig over den fraværende lysbro.

- Forleden var der nogle kolleger, der ledte efter en indbrudstyv på Fælleden. Hvor lysbroen kunne lyse hele fælleden op, måtte de nu sidde med lommelygter og lyse ud af vinduet, fortæller Jesper Sørensen.

Amager undrer sig også

På Station Amager fortæller Arbejdsmiljøkoordinator Peter Claudius Petersen, at den generelle stemning bland politifolkene bakker Station City op.

- Vi har nøjagtig samme holdning til det. Jeg har meldt det ind til Københavns Politiforening. Spottet er slet ikke skarpt nok, og går ud, når nøglen bliver taget ud. Sådan er den generelle holdning hos alle medarbejdere.

Foto: Jakob Boserup

Arbejdslyset er væk. Bevæbnet med lommelygter og blok er der ikke mange hænder tilbage til politiarbejdet.

Dansk Politi nr. 04 2014

19

Politiinspektør Michael Engell Olsen, chef for Center for Flåde- og Materielstyring hos Rigspolitiet, svarer: - I forbindelse med effektiviseringssporet for køretøjer, som var en del af de mange effektiviseringsspor, som udsprang af Budgetanalysen for dansk politi, lykkedes det Koncernservice, at udfinde effektiviseringstiltag for omkring 35 millioner kroner. Disse tiltag, som samtidig havde til hensigt, at professionalisere og strømline alle processer i forhold til en overordnet styring af vognflåden, herunder bestilling, opbygning og levering af køretøjer til dansk politi, blev løbende indført i årene 2011 og 2012, og har vist sig at være medvirkende til, at Center for Flåde- og Materielstyring (CFM) nu i 2014 leverer køretøjer til politikredsene til aftalt tid efter afstemte planer med de enkelte politikredse. Samtidig har implementeringen af en bilpolitik med en overordnet strategi for køretøjer i dansk politi betydet, at vi samlet set har rykket os på alle områder i forhold til bilparkens alder, køretøjstyper, ens standarder, og en evne til at anskue hele flåden i forhold til operative behov kontra totalomkostninger.

- Samtidig skal man holde sig for øje, at effektiviseringsgevinsterne har dansk politi fået lov til at beholde inden for egne rækker, hvilket betyder, at vi har flyttet pengene til andre vigtige tiltag i hele politiet. Effektiviseringen vedrørende lysbroen gav en besparelse på cirka 6.000 kroner pr. køretøj.

- Med hensyn til udskiftningen af udryknings-lysbroen på taget af patruljebilerne og indførelse af de såkaldte ”udrykningsglas” i stedet, var dette et af de tiltag, som blev indført i 2012-2013, og er et ganske godt eksempel på, at politiudstyr og andet materiel hele tiden bør udsættes for løbende kvalificering i forhold til opgaveløsningen. Dansk politi har kun et vist antal kroner og ører til rådighed for hele opgaveløsningen, så derfor er det helt afgørende, at vi konstant finder balancen mellem de operative behov og de økonomiske hensyn i forhold til løsningen af alle opgaver i politiet. Sagt på en anden måde: hvad er nice to have og hvad er need to have.

- Processen omkring udfasningen af lysbroen og indførelsen af de nye udrykningsglas foregik i et tæt samarbejde mellem CFM og Politiforbundet. En test, som begge parter overværede, viste, at den kendte problemstilling med en blind vinkel på lysbroen, når patruljebilen var henstillet ved uheldssteder, gerningssteder og lignende, blev løst med de nye glas på taget. Dette betyder altså, at hverdagens opgaveløsning på så farlige steder, som motorveje og landeveje er blevet mere sikker for den enkelte medarbejder. Samtidig har det også vist sig, at den støj, som lysbroen frembragte ved høje hastighe-

20

Dansk Politi nr. 04 2014

der er blevet væsentligt neddæmpet ved indførelsen af de nye glas.

- Indfasningen foregik på den måde, at det kun var nye biler, som fik påsat de nye glas, og at det i en overgangsordning var muligt, at bestille lysbroer, så længe CFM havde disse på lager. På den måde blev der en lidt længere overgangsfase, men samtidig gav det også mulighed for CFM, at indhente erfaringer omkring de nye udrykningsglas i denne periode.

På baggrund af erfaringerne fra politikredsene, som for den langt overvejende dels vedkommende var positive omkring udrykningsglassene, besluttedes det i slutningen af 2012, at der i fremtiden kun skulle monteres udrykningsglas på køretøjerne, hvilket politikredsene blev underrettet om.

- Der fremkom i den periode to ganske relevante klagepunkter, som CFM gik i gang med at udarbejde løsninger på. Igen i tæt samarbejde med Politiforbundets repræsentanter på arbejdsmiljø og sikkerhed.

- Det første punkt gik på, at udrykningslyset fra glassene blændede medarbejderne, når man arbejdede i mørke med patruljebilen placeret som beskyttelse og afmærkning. Dette blev afhjulpet ved, at CFM fik udviklet en model af glassene, som kan retningsbestemmes og låses i en position væk fra medarbejdernes fysiske placering. Dette er nu indført ved alle nye udrykningsglas.

- Det andet klagepunkt har været mere geografisk bestemt og hidrører fra Københavns Politi. Her har man benyttet sig af det hvide lys i lysbroen, som belysning til hjælp ved opgaveløsninger, hvor det gav mening i forhold til anholdelse af gerningsmænd og lignende, også selvom motoren var standset og dørene låst. CFM har lyttet til dette operative behov, og har udviklet en metode, hvor man fremover i stedet kan benytte taglygten i de situationer, hvor motoren er slukket og køretøjet aflåst og forladt. Der er i maj måned udsendt en informationsskrivelse til de køretøjsansvarlige medarbejdere i de enkelte politikredse og til orientering for linjecheferne for beredskabet. I denne informationsskrivelse angives der teknisk vejledning for, hvordan man lokalt kan lade sit autoværksted udføre en simpel ombytning af to ledninger, således at der stadig vil være strøm til taglygten, selvom motoren er slukket og bilen aflåst og forladt. Der arbejdes samtidig videre på at finde en taglygte med LED lys, som er skarpere og bedre.

Til medlemmer af Politiforbundet

Værsgo.

Køb bil til 100.000 kr. for bare 911 kr. om måneden* Du har mange fordele i Lån & Spar som medlem af Politiforbundet. For eksempel kan du få et billån til en attraktiv og lav rente – faktisk blandt de allerlaveste.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Bliv bedre kørende Du kommer langt på bilmarkedet i dag for 100.000 kr. Og hvis du lægger 20% i udbetaling, så bliver du godt kørende på en meget lav rente. På lsb.dk/politi kan du se, hvad det koster at låne. Du kan lave forskellige beregninger på forskellige priser og finde det lån, der passer dig bedst.

Køb med det samme Når du har fundet den bil, du vil have, er det rart at kunne slå til med det samme. Det kan du med et Bilkøbsbevis fra Lån & Spar.

Så hvis du allerede er på udkig, så lad os lave en præcis, personlig beregning over, hvor meget du kan låne – og få et Bilkøbsbevis. Så er pengene klar, når drømmebilen dukker op.

Få hurtigt svar. Kontakt Lån & Spar.

*Priseksempel: Bilens pris 100.000 kr. Udbetaling (20 %) 20.000 kr. Lånebeløb 80.000 kr.

Månedlig ydelse 911 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 6,77 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 3.680 kr. Samlede renter i perioden 21.148 kr. Tilbagebetaling i alt 109.328 kr. Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 1. maj 2014. Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

i samarbejde med

Tjek altid ÅOP! Når du skal vælge billån, kan det være svært at gennemskue, hvor meget du egentlig skal betale i alt for lånet.

Hvis du kigger på ÅOP, får du et klart billede af, hvad de reelle omkostninger er. ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) inkluderer alle udgifter – både renter, gebyrer og etableringsomkostninger.

Besøg lsb.dk/politi og se, hvad dit billån vil koste. Ansøg online hele døgnet og få hurtigt svar.

Du kan også ringe på 3378 1966.

kort nyt udland

Fremtiden på tre hjul?

KØRETØJER Mere end 1.500 af USA’s politiafdelinger har allerede taget den tohjulede Segway til sig i arbejdet. Nu har fabrikanten udviklet en specialdesignet tre-hjuler, som skulle imødese politiarbejdets krav og øge synligheden.

Det er nemlig ikke kun blandt turister i verdens storbyer, at Segwayen har vundet indpas. Også politikorps har benytter den i deres patruljearbejde langs turistattraktioner, i storbyer og i nærpolitiet. I Danmark har Københavns Vestegns Politi haft forsøg med Segwayen i lokalpolitiet i kredsens mere belastede områder.

Nu har fabrikanten altså udviklet en ny version af det batteri­ drevne køretøj - med et ekstra hjul, for at tilpasse Segwayen yderligere til politiarbejde. I følge producenten handler det om større synlighed i gadebilledet samt bedre muligheder for at stå af og på under patrulje.

Om amerikansk politi så tager den nye trehjuler til sig vides ikke.

Kilde: segway.com

Kropsbåret kamera dæmper gemytterne APPELSIIIN ”Smil, du er på” – sådan nogenlunde kan norske politifolk sige til ophidsede fodboldfans, når bølgerne går højt.

Norsk politi har nemlig taget et kropsbåret kamera i brug, som benyttes til for eksempel fodboldkampe og i nattelivet for at indsamle bevismateriale. Ofte fungerer kameraet forebyggende. Det er nemlig synligt, og mange vælger at stoppe balladen, når politiet oplyser om, at kameraet bliver tændt.

Det er ikke kun i Norge, politiet filmer. Politiet i Aberdeen i Skotland har i to pilotforsøg testet effekten af kropsbårne kameraer i udvalgte områder kendt for vold, hærværk og anden kriminalitet - med positive erfaringer til følge.

22

Dansk Politi nr. 04 2014

Tysk og polsk grænsepoliti i tæt samarbejde GRÆNSEOVERSKRIDENDE Tysk og polsk politi underskrev i maj en aftale, som fremover giver politifolk fra de respektive lande ret til at overskride grænsen og udføre politiarbejde. Det sker som konsekvens af støt stigende kriminalitet, siden grænsekontrollen mellem de to lande forsvandt i 2007. Organiserede bander fra Østeuropa får skylden. Aftalen skal dog først vedtages i den tyske Forbundsdag og i det polske parlament. Men sker det, vil tyske og polske politifolk fra 2015 kunne overskride hinandens landegrænser i sager, hvor kriminelle flygter over grænsen. Ligeledes vil det blive muligt at patruljere i bil, til fods, på cykel og i helikopter på den anden side af grænsen. Dertil kommer, at tyske og polske politifolk må gribe ind, hvis de observerer en kriminel handling eller en krisesituation på den anden side af grænsen. Førhen måtte man kun se på. I den tyske delstat Brandenburg kalder ministerpræsident Dietmar Woidke aftalen for et kvantespring i kampen mod organiseret, multinational kriminalitet. Han kunne i 2013 konstatere, at den grænseoverskridende kriminalitet i hans delstat steg yderligere med næsten 10 procent – typisk i forbindelse med indbrud og tyveri. Ifølge ministerpræsidenten skyldes det, at Polen er et transitland for kriminelle i andre lande. Og at samarbejdet mellem staterne derfor bør udvides.

Hjul under fødderne ALTERNATIVT Det kan være en udfordring at komme hurtigt omkring i en storby med tung trafik. Også i Frankrigs hovedstad Paris.

Fransk politi har derfor taget en alternativ transportform til sig, når de skal eftersætte forbrydere i hovedstaden: De drøner afsted på rulleskøjter – eller såkaldte inliners. Måske en idé til dansk politi som supplement til cyklerne?

Fransk politi får kinesisk hjælp LANGFINGFANG Kinesiske politifolk i franske uniformer bliver en del af gadebilledet i Paris denne sommer. En eksplosion i antallet af tyverier og røverier fra asiater i den franske hovedstad er årsag til det nye samarbejde. Med op mod 30 millioner turister om året er Paris en af verdens største turistmål. I de senere år har en ny gruppe af velbeslåede asiater sluttet sig til køen ved Louvre og Eiffeltårnet, og de har vist sig at være lette ofre for kriminelle. Dels bærer de mange kontanter, og dels er de ikke helt så skolede i at passe på. Typisk lægger en gennemsnitlig kinesisk turist omkring 1.300 euro (10.000 kroner), når de er i Paris.

Derfor har byen også oplevet en eksplosion i tyverier og

røverier fra netop denne gruppe turister, og det har nu fået fransk politi til at indlede et samarbejde med en gruppe kinesiske kolleger, som denne sommer vil iklæde sig franske politiuniformer og bistå franske kolleger ved de største turistattraktioner. De kinesiske politifolk må dog ikke bære våben eller foretage politiforretninger som sådan. Men de skal hjælpe med at rådgive og forebygge i forhold til besøgende kinesere – blandt andet omkring hvordan man bedst passer på sine værdier. I forlængelse af samarbejdet har politiet udvidet patruljering generelt ved museer og parker og på de større handelsgader.

Dansk Politi nr. 04 2014

23

Vi blev fremstillet som

lalleglade idioter Lars Sengenbjerg og Jesper Rasmussen er blevet en smule tyndhudede efter, at deres faglighed i foråret fik et ordentlig skud for boven i medierne. De to brandårsagsefterforskere mener, de har en høj faglighed og oven i er med til at udvikle deres fag. Til gengæld savner de mere tid til forskning samt et rigspoliti, der tør stå på mål for deres ansatte i medierne.

Af Karina Bjørnholdt

D

et er to af landets mest erfarne brandårsagsefterforskere, som DANSK POLITI møder i National Kriminalteknisk Center (NKC) i Vanløse. 53-årige Lars Sengenbjerg og 55-årige Jesper Rasmussen har mere end 12 års erfaring i at efterforske årsager til brande. Årligt har de skovle og fingre i omkring 75 af slagsen. Dertil kommer de øvelsesbrande, som de gennemgår hvert år i Revninge i Sverige sammen med deres nordiske kolleger, hvor de er oppe til en slags eksamen. Begge brandårsagsefterforskere har diverse kurser bag sig inden for brandteori samt en diplomuddannelse – med højeste udmærkelse – i ”Forensic Science Society” fra University of Strathclyde i Glasgow. Derfor rystede det dem, da de i foråret fik skudt i skoene, at de indirekte er skyld i, at uskyldige mennesker ryger i fængsel, fordi deres brandefterforskning er amatøragtig.

- Vi blev fremstillet som lalleglade idioter i DR og BT, og vinklingen gjorde rigtig ondt: At vi sender uskyldige mennesker i fængsel. For det første føler vi ikke, at vi er for dårligt uddannede, og for det andet er vi overhovedet ikke interesseret i at sende folk ind at spjælde. Det er akkurat lige så tilfredsstillende for os, hvis vores brandtekniske undersøgelser kan medføre, at mistanken mod folk fjernes. Vi har ingen personlige aktier i sagerne. Vores opgave er alene at finde frem til brandårsagen, og så er det politikredsenes opgave at finde frem til den skyldige, hvis branden er påsat, fortæller Lars Sengenbjerg og Jesper Rasmussen.

24

Dansk Politi nr. 04 2014

Brandårsagsefterforskernes uddannelse

National Kriminalteknisk Center (NKC) råder over 18 specialister i brandefterforskning, som rykker ud fra centrene i Øst- og Vestdanmark.

Specialisterne er rekrutteret fra politikredsene og har en politimæssig grunduddannelse. Herefter gennemgår politifolkene en supplerende teoretisk og praktisk uddannelse som kriminaltekniker.

Efterfølgende vælger de brandefterforskning som speciale inden for kriminalteknik. I den forbindelse gennemgår de en række specialkurser over en årrække, ligesom der foregår en daglig sidemandsoplæring fra erfarne kolleger. Der holdes desuden årlige vedligeholdelseskurser og seminarer.

Endelig deltager Rigspolitiets brandårsagsefterforskere aktivt i internationalt politisamarbejde med andre brandårsagsefterforskere i regi af det nordiske politisamarbejde samt i EU – med henblik på erfaringsudveksling og videreudvikling.

Flere af Rigspolitiets brandårsagsefterforskere har desuden suppleret deres kompetencer med teoretisk efteruddannelse på diplomniveau på blandt andet universiteter i Storbritannien og Skotland.

Kilde: Rigspolitiet

randårsagsefterforskerne i National Kriminalteknisk Center fik kærligheden at føle, da medierne i foråret skød med skarpt mod B deres faglighed. Lars Sengenbjerg (tv.) og Jesper Rasmussen fortæller, at det gjorde ondt at blive fremstillet som lalleglade idioter, som sender uskyldige mennesker i fængsel, fordi deres brandårsagsefterforskning er for ringe. Kritikken er helt forfejlet, mener de.

”Hundeføreren”

I DR-dokumentaren ”Brændte beviser” samt i artikler i BT kritiseres Jesper Rasmussen for de brandtekniske konklusioner i forbindelse med en brand i et butikscenter i Nykøbing Falster.

Teknikernes konklusioner kaldes forudindtagede, og politiets brandårsagsefterforskere klandres generelt for at mangle videnskabeligt grundlag for deres teorier. Jesper Rasmussen bliver overvejende omtalt som ”hundeføreren” og ikke som brandårsagsefterforsker. Jesper Rasmussen var hundefører i 14 år frem til 2002, siden da har han specialiseret sig i kriminalteknik og brande. Han havde altså ni års erfaring, da retssagen vedrørende branden i butikscentret i Nykøbing Falster fandt sted i 2011.

- Jeg var ved at få kaffen galt i halsen, da jeg hørte mig selv omtalt i tv-programmet, siger Jesper Rasmussen.

Både han og Lars Sengenbjerg synes, at det efterfølgende har været hårdt at skulle stå på mål for deres faglighed

over for familie, venner og kolleger, der naturligt nok stillede en masse spørgsmål.

Jesper Rasmussen er desuden uforstående over for de beskyldninger, der blev fremsat mod ham i medierne.

- Jeg er ikke forudindtaget i en brand­ efterforskning. Alle sager behandles

ens og objektivt. Jeg mener også, at vi har det videnskabelige grundlag, vi skal bruge, i vores undersøgelser, men vi dygtiggør os naturligvis løbende, siger Jesper Rasmussen.

Han studser til gengæld over, at den danske ekspert, der udtaler sig i DR-dokumentaren og i andre medier, primært har teoretisk viden og meget lidt praktisk viden på området.

Dansk Politi nr. 04 2014

25

Savner offentlig opbakning

Aldrig færdiguddannet

Jesper Rasmussen og Lars Sengenbjerg har fået al den interne opbakning i politiet, som de kunne ønske sig. Til gengæld savnede de et rigspoliti, der gik ud i medierne og fortalte, at kritikken var helt forfejlet.

- Men sådan er kulturen ikke i politiet.

Det ved vi jo godt. Man kommenterer ikke på enkeltsager eller på personsager, men det er os, der bagefter skal forsøge at rette op på skaderne og stå på mål over for alle, vi møder, siger Lars Sengenbjerg.

Jesper Rasmussen supplerer: - Vi har endnu ikke været i retten med en brandsag siden kritikken i medierne, men jeg tror, omtalen har været skadeligt for vores arbejde. Jeg kunne forestille mig, at der bliver stillet ekstra mange spørgsmål til vores brandtekniske erklæringer næste gang. Det er også helt ok, men de stilles på et forkert grundlag.

Lars Sengenbjerg og Jesper Rasmussen betegner sig selv som dedikerede brandårsagsefterforskere, der smider, hvad de har i hænderne, hvis der er brug for dem på en af deres fridage.

Når de er i gang med at videreuddanne sig, sker læsningen af den engelske faglitteratur oftest i deres fritid, fordi de har for travlt med den praktiske brandefterforskning i arbejdstiden. Lars Sengenbjerg og Jesper Rasmussen leger også med nye tanker om, hvordan brandefterforskningsmetoderne kan blive endnu bedre.

Eksempelvis har de – sammen med nogle retsmedicinere - udviklet en metode til at kunne finde spor efter brandbare væsker indvortes i omkomne personer, der har været i kontakt med disse væsker i forbindelse med en brand. Desværre er tiden til forskning al for knap i Lars Sengenbjergs og Jesper Rasmussens optik. Især

Ønsker ikke at medvirke

Foto: fra dr-dokumentaren ”brændte beviser”

26

Dansk Politi nr. 04 2014

Det er primært Lars Schiøtt Sørensen, seniorforsker i brandfysik ved Aalborg Universitet, der skyder med skarpt mod politiets brandårsagsefterforskere i DR-dokumentaren ”Brændte beviser” samt i diverse artikler i medierne.

Han har ikke ønsket at udtale sig til fagbladet DANSK POLITI.

fordi man i deres fag aldrig bliver færdiguddannet.

- Vi lærer hele tiden nyt. Brande udvikler sig sjældent efter lærebogen, og der er ikke to brande, der er ens. Vi mener, at vi har en høj faglighed – både på grund af vores store praktiske erfaring og vores teoretiske viden om brandfysik, - kemi og -dynamik. Vi bestræber os altid på at være objektive i vores efterforskning, og vi er derfor også mellem to og tre brandårsagsefterforskere på et gerningssted for at afprøve vores teser på hinanden. Kan vi ikke forsvare vores teser med objektive fund på stedet, må vi starte forfra med en ny tese. Vi tilkalder også ekstern ekspertise, hvis der er behov for det. Vi går aldrig længere i vores brandtekniske erklæringer, end vi fagligt kan forsvare.

Kunsten er også at kende sine begrænsninger, og det gør vi, fastslår de to brandårsagsefterforskere.

Vi ville ellers gerne have spurgt ham om: 1. Hvilken baggrund – såvel teoretisk som praktisk – han har for at udtale sig som ekspert i brand­å rsager?

2. Hvorfor han benytter sig af et computersimuleringsprogram, når han skal analysere, hvordan en brand har udviklet sig? I Danmark såvel som i Europa forholder politimyndighederne sig skeptiske over for sådanne computersimuleringsprogrammer, da man skal kende alle parametre ved en brand, før man kan få en troværdig simulering.

3. Om der er en risiko for, at han er for meget teoretiker frem for praktiker, når det kommer til at efterforske en brandårsag? Det er jo sjældent, at brande udvikler sig nøjagtigt efter lærebogen.

4. Hvorfor han har oprettet en brandfond, hvortil man kan indbetale bidrag? Fonden yder blandt andet økonomisk tilskud til brandtekniske eksperter i forbindelse med forsvaret af tiltalte personer i brandsager.

Der er altid

plads til forbedringer

– og det er ledelsens ansvar Det er sundt at se indad samt at være bevidst om, at man altid kan blive bedre og dygtigere. Det mener lederen af Gerningsstedssektionen i Rigspolitiets National Kriminalteknisk Center (NKC), Lisbeth Jessen. NKC er da også i fuld gang med dette. Lisbeth Jessen understreger dog, at NKC allerede har nogle dygtige brandårsagsefterforskere, som sagtens kan være deres arbejde bekendt.

Af Karina Bjørnholdt

A

rbejdsmetoder der er mere metodiske, systematiske og videnskabelige. Samt mere fokus på samarbejdspartnere uden for politiet, eksempelvis inden for universitetsverdenen.

Det er to områder, som Gerningsstedssektionen i NKC fremover vil satse stærkere på. Det fortæller vicepolitiinspektør og leder af sektionen, Lisbeth Jessen.

- Det er jo i høj grad et ledelsesansvar at tage ansvar for at indlede partnerskaber og fange op på samfundsudviklingen og de nye krav, der derigennem stilles til politiet samt sørge for, at medarbejderne gives de bedste forudsætninger for at løse deres opgave. Vores brandårsagsefterforskere skal hverken være professorer eller ingeniører. Når vi har brug for disse kompetencer, køber vi os til denne ekspertise. Men generelt er der behov for at supplere den store praksiserfaring, vores brandårsagsefterforskere har, med en mere videnskabelig tilgang, siger hun.

Blandt andet derfor er der netop ansat en b ­randingeniør i NKC. Hun skal sparre med brandårsagsefterforskerne omkring metodeudvikling og vidensdeling med eksterne partnere og hjælpe med at udvikle området.

Uddannelsen opkvalificeres

- Man kan sige, at det var en åben dør, som DR og BT slog ind. Vi var - og er - allerede i fuld gang med at se på, hvor og hvordan vi kan blive bedre, siger Lisbeth Jessen som en kom-

mentar til forårets hårde kritik i medierne af blandt andre brandårsagsefterforskernes kompetencer.

Hun oplyser, at Rigspolitiet i 2012 iværksatte et omfattende analysearbejde af blandt andet kriminalteknik med det formål at styrke området teknologisk og fagligt. Efterfølgende har Rigspolitiet besluttet at opkvalificere uddannelsen af politiets brandårsagsefterforskere. De skal fra efteråret nu gennemgå et mere systematiseret, dokumenterbart og sammenhængende uddannelsesforløb.

Rigspolitiet forbedrer desuden de brandtekniske erklæringer ved at indføre en såkaldt konklusionsskala, som metodisk og bevismæssigt skal dokumentere, hvor sikre beviserne er for, at en brand for eksempel er påsat.

Voldsomme påstande

Lisbeth Jessen er på sine medarbejderes vegne ked af, at de har været igennem en hård mediemølle, for de lytter gerne til kritik og vurderer, om tingene kan gøres bedre, så hun synes ikke, at kritikken var lødig hele vejen igennem.

- Vi har nogle meget dygtige og engagerede brandårsagsefterforskere, som i den grad kan være deres arbejde bekendt.

Det er nogle voldsomme påstande, der kom frem i blandt andet DR-dokumentaren ”Brændte beviser” om, at der for eksempel skulle sidde uskyldige mennesker i fængsel, fordi vores brandårsagsefterforskere er for dårligt uddannede og derfor drager forkerte konklusioner i deres brandtekniske

Dansk Politi nr. 04 2014

27

erklæringer, siger vicepolitiinspektøren.

- Selvfølgelig kan brandårsagsefterforskere også lave fejl.

Brandefterforskning er en meget kompliceret disciplin, der er baseret på vurderinger uden en facitliste. Men at påstå, at uskyldige mennesker bliver dømt alene på baggrund af en brandteknisk erklæring fra vores brandårsagsefterforskere, er altså ikke lødigt. NKC’s brandefterforskningsgruppe er en specialenhed, der sammen med samarbejdspartnere som eksempelvis Dansk Brandteknisk Institut yder teknisk assistance på brandstederne til politikredsene. Men det er kredsene, der står for den samlede efterforskning, som består af en hel masse andre efterforskningsskridt, som i sidste ende kan føre til, at anklagemyndighed rejser en tiltale. Det er retten, der dømmer, og her kommer tvivlen altid den tiltalte til gavn, siger Lisbeth Jessen.

Redegørelse til Justitsministeriet

Mediernes kritik af brandårsagsefterforskernes kompetencer har medført, at Rigspolitiet over for Justitsministeriet har måttet redegøre for politiets brandefterforskning, ligesom Rigspolitiet netop er ved at afslutte en undersøgelse af de seneste fire års brandsager, som NKC har været inden over.

- Er der nogle, der føler sig uskyld dømt, er der en særlig klageret for dette. Vi har i vores undersøgelse af sagerne alene set på det metodemæssige. Om der er nogen temaer inden for det brandtekniske felt, der udfordrer vores metoder og kompetencer, og om det giver anledning til, at vi skal gøre noget på en anden måde, fortæller Lisbeth Jessen og uddyber: - Det skal ses som led i vores metodeudvikling. Vi har på nuværende tidspunkt, i et samarbejde med vores jurister i politiområdet, gennemgået alle sager og har taget sager fra, som vi sammen med vores brandingeniør skal anvende til metodemæssigt at indkredse særligt vanskelige brandtekniske temaer. Dette skal blandt andet indgå i planlægningen af vores uddannelse på brandområdet.

Ny fælles ramme

Lisbeth Jessen fortæller, at det har været et psykisk hårdt forår for brandårsagsefterforskerne, men hun roser dem for at have forholdt sig konstruktivt til mediernes kritik. Det har hun en stor respekt for.

- Jeg har kunnet mærke en utryghed og en usikkerhed i forhold til, om de nu turde stole på deres egen faglighed. De har følt sig uretfærdigt beskyldt og angrebet. Men det har givet anledning til en god dialog mellem ledere og medarbejdere om, hvordan vi skulle håndtere kritikken. Vi har også indset, at vi som arbejdsgiver skal være bedre til at kunne dokumentere og synliggøre vores medarbejderes kompetencer. Derfor synes jeg, at utrygheden nu er blevet erstattet med en ny og bedre ramme for fremtiden.

28

Dansk Politi nr. 04 2014

isbeth Jessen, leder af Gerningsstedssektionen under National L Kriminalteknisk Center (NKC), mener, at Rigspolitiet altid skal kunne tåle at blive kigget efter i kortene. Men det var dog en åben dør, som DR og BT i foråret slog ind med deres kritik af brandårsagsefterforskeres kompetencer, ifølge Lisbeth Jessen.

NKC var – og er – allerede i fuld gang med at opkvalificere såvel uddannelsen som samarbejdet med eksterne samarbejdspartere.

- Vores

kommunikation har været afbalanceret

DANSK POLITI har spurgt politiinspektør Lene Sørensen, chef for National Kriminalteknisk Center (NKC), om ledelsen har været god nok til eksternt at bakke medarbejderne op undervejs i mediestormen.

Ja, lyder det overordnede svar.

Af Karina Bjørnholdt

I

er først nu ude med ros til brandårsagsefterforskerne her i fagbladet, men hvorfor stod I ikke klar med opbakning af jeres folk i medierne tilbage i marts, da kritikken af dem var på sit højeste?

- Det er vigtigt at holde helt fast i, at vi som politimyndighed skal kunne tåle kritik uden at gå i selvsving. Det er helt afgørende for befolkningens tillid og respekt for os, at vi ikke forsøger at ”tromle” eller lukke os omkring os selv. Vi skal være lyttende og reflekterende, når der rettes kritik imod os. Det er desuden et grundvilkår for enhver politiansat, at vi ikke fristes til at kommentere på konkrete straffesager, som er afgjorte ved domstolene. Det står ikke til diskussion.

Kan man også kalde det at lægge sig fladt ned?

- Nej, det synes jeg slet ikke. Vi bevarer det professionelle overblik og beskriver vores faglige tilgange åbent og gennemsigtigt over for Justitsministeriet og politikerne. Det, synes jeg, er den rigtige fremgangsmåde.

Men er det god medarbejderpleje at dække sig ind under, at Rigspolitiet aldrig udtaler sig om konkrete sager eller personsager i medierne, når det netop er kritik af konkrete sager, der rammer medarbejderne hårdt i nakken?

- Jeg kan sagtens forstå medarbejdernes frustration. At det går i maven, når de føler, at kritikken er unuanceret og uberettiget. Men det er altså et grundvilkår, at vi bliver kigget efter i kortene, og at vi ikke kan gå ind i de konkrete sager. Vi har dog forsøgt at fremsætte nogle mere generelle synspunkter over for medierne i denne sag, men det er meget svært at

trænge igennem med disse, når der fokuseres på mennesker af kød og blod, der udtrykker, at de er uretfærdigt behandlet i konkrete sager.

Stoler I - eller stoler I så ikke - på jeres ansattes kompetencer?

- Jeg ved, at vores brandårsagsefterforskere har et højt kompetenceniveau og en uvurderlig praksiserfaring med hundredevis af konkrete brandsager, så jeg har af gode grunde stor tillid til, at vi generelt efterforsker disse sager på et ganske tilfredsstillende niveau. Men jeg synes også, det er meget vigtigt, at vi ikke lukker os omkring os selv med den overbevisning, at vi ikke kan blive bedre. Vi må hele tiden stræbe efter at blive endnu bedre på vores metoder og kvalitet. Derfor er der også i denne svære proces grund til at sige, at der heldigvis sjældent er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget; Kritikken udefra har været en oplagt mulighed for at sætte turbo på alle de kvalitets- og metodetiltag, som vi i forvejen havde i støbeskeen.

Er der noget, du rent kommunikativt fortryder – set i bakspejlet – og som du fremover vil gøre anderledes?

- Nej, tværtimod. Jeg synes, at vi udadtil har haft en afbalanceret tilgang til kritikken - en tilgang, som klæder en myndighed som os. Når man i medierne er oppe at køre på den store klinge, handler det ikke længere om den enkelte medarbejders faglige stolthed, men om at bevare tilliden til politiets arbejde – uanset om kritikken er berettiget eller ej.

Dansk Politi nr. 04 2014

29

kort nyt viden om...

Penge, misbrug, moral og mord

NULSTIL DIT NERVESYSTEM APP Stresset, urolig og anspændt?

Så er her en app, der på få dage lærer dig at slappe af og eliminere skadelig stress på de allermest grundlæggende niveauer.

På første trin lærer man at slappe af fysisk og mentalt, på andet trin lærer man at gøre det dybere og hurtigere, og tredje trin instruerer i, hvordan man selv udløser afslapningen og fremover får fuldt udbytte af selv en kort powernap. Tilsammen hjælper øvelserne med at nulstille nervesystemet, så den daglige stress ikke bliver en kronisk tilstand.

Trin et er gratis.

Trin to og tre koster hver 25 kroner. ”STRESS AF”

Til iPhone, iPod Touch, iPad

BOG Det her er en reportagerejse ind i kokainens verden – om den internationale handel, om kartellerne, der står bag, om samarbejdet mellem latinamerikanske producenter, den italienske og russiske mafia, om den brutale vold, der følger lige i hælene på det hvide pulver, om pengemændene, der finansierer operationerne, om bankerne, der vasker fortjenesten hvid, om undercover-agenterne – og ikke mindst om forbrugerne i sidste led. Og de kommer fra alle samfundslag. Festaben og forretningsmanden bruger det, men det gør langturschaufføren, kokken, skolelæreren, teenageren, sekretæren, kirurgen, håndværkeren og hotelportieren også.

Kokain er alle vegne i alle verdensdele. Det gør kokainhandlen til en magtfuld, mørk spiller, styret af en evig trussel om ekstrem vold, i den globale økonomi. ”ZEROZEROZERO”

Skrevet af Roberto Saviano Forlag: Gyldendal

Ondt eventyr for voksne BOG Den i egen optik uforlignelige og uimodståelige svenske kriminalkommissær Evert Bäckström bliver til sin glæde kaldt ud til et gerningssted.

En kendt advokat er blevet dræbt i sit hjem, og Bäckström og hans efterforskningsgruppe står tilsyneladende over for en vanskelig sag. En samling russiske ikoner, som advokaten har haft til salg, viser sig at være vigtige for sagen, ligesom en Pinocchio-spilledåse af helt særlig karakter.

30

Dansk Politi nr. 04 2014

Samtidig har efterforskningsgruppen travlt med andre og mindre sager om en vanrøgtet kanin og en adelig kunsthandler, der har fået bank med et auktionskatalog. Der virker ikke til at være en sammenhæng mellem de tilsyneladende trivielle sager og mordet på advokaten — men efterhånden ser det alligevel sådan ud.

Forfatteren er kriminolog og professor i politiefterforskning ved Rikspolisstyrelsen i Stockholm og Sveriges førende ekspert i kriminalitet og forbrydelse. ”Den sande historie om Pinocchios næse” Skrevet af Leif GW Persson Forlag: Modtryk

Inspiration fra virkelige hændelser BOG En terrorbombe dræber 23 personer på en cafe i det indre London. Kort tid efter findes en af PET’s kilder i terrormiljøet brutalt myrdet i Sverige. Omkring samme tidspunkt skal en CIAagent mødes med en vigtig kilde i en park i Ankara, men han finder kun personens afhuggede hoved.

Et omfattende terrorangreb synes under opsejling. Og pilen peger på København. Med hjælp fra hemmelige agenter og flere udenlandske efterretningstjenester indleder PET en intens efterforskning for at optrevle det al-Qaida-relaterede terrornetværk.

Operativ chef i PET, Martin Westh, får til opgave at samle efterforskningsholdet, der skal forhindre det forestående terrorangreb. Men i al hemmelighed skal de også indlede en intern undersøgelse - for ligesom PET får vigtige oplysninger fra sine meddelere i terrormiljøet, synes der også hele tiden at sive informationer den anden vej.

Forfatteren er selv tidligere operativ chef i PET.

10-20-30-løb APP Er du træt af ikke at opleve fremgang i dit løb? Hader du de grusomme 1 og 2 kilometer intervaller?

Så er denne app måske noget for dig.

Den er baseret på den populære træningsmetode 10-20-30, som er yderst effektiv for både begyndere og øvede løbere. App’en er bygget med enkelhed i højsædet, og har en intuitiv grænseflade, som gør den utrolig let at betjene.

Der kan opsættes et træningspas, som matcher din løbeerfaring. En stemme guider igennem hele træningspasset, og der kan vælges musik fra din favorit musik-app.

En fremtidig version vil også indeholde et statistikmodul for optimering af træningspas. ”JogRunSprint”

Til iPod touch, iPhone samt iPad

”SOM ET BLIK FRA HELVEDE”

Skrevet af Frank Jensen Forlag: People’sPress

I kapløb med tiden BOG Alex Prévost bliver brutalt overfaldet på åben gade og smidt ind i en hvid varevogn. Den unge kvindes kidnapper efterlader hende nøgen i et bur flere meter over jorden i en forladt fabriksejendom. Dagene går, og tiden er ved at rinde ud. Bliver det sulten, tørsten eller kulden, der gør det af med hende først?

Kriminalkommissær Camille Verhoeven bliver sat på sagen, og han ved af bitter erfaring, hvor vigtig det er med

et gennembrud i sager som denne inden for de første 48 timer, hvis kvinden skal findes i live. Bortset fra et enkelt usikkert øjenvidne har han ingen spor at gå efter - ingen identitet på ofret, ingen savnede og ingen mistænkte.

I takt med at Verhoeven langsomt afdækker kvindens usædvanlige historie, står det klart for ham, at det ikke er noget almindeligt offer, han leder efter. Inden længe bliver det at redde hendes liv den mindste af hans mange udfordringer. ”ALEX”

Skrevet af Pierre Lemaitre Forlag: Lindhardt og Ringhof

Dansk Politi nr. 04 2014

31

Københavns Politi tager livtag

POLVAGT

Store frustrationer med særligt tjenesteplanlægningen fik politidirektøren i København, Thorkild Fogde, til at skrive et brev til alle ansatte i maj måned.

– Vi er i gang med at undersøge, hvad der er op og ned, og når vi har konklusionen, tager vi den derfra, lover han.

Af Nicolai Scharling

M

aj og juni måneder var hård kost for københavnske politifolk. Dels gik en ny organisation formelt i drift.

Det betød færre folk i beredskabet og i den administrative søjle. Dels kom MGP, Bilderberg-møde, demonstrationer og Distortion væltende weekend efter weekend oveni den almindelige drift. Læg dertil Pusherstreet, bandeindsats, østkriminelle og den daglige indsats i en turistbesøgt kreds.

Der skulle altså trækkes endnu større veksler på et allerede presset beredskab, og de ansatte i lokalpoliti med videre måtte køre patrulje og smide øvrige opgaver. Det hører med til at være politi i en hovedstad, som gerne vil gøre opmærksom på sig selv.

Men det slider på de ansatte og privatlivet, når man måned efter måned må melde afbud til private arrangementer. Når kæresten sætter stolen for døren og siger, at nok er nok.

Frustrationerne er store. Frustrationer, som blot bliver en prik under det udråbstegn, der sættes efter POLVAGT. Et tjenesteplanlægningsværktøj, som aldrig har fungeret i København.

DANSK POLITI har for eksempel set tjenesteplaner, hvor vagter er blevet omlagt 10 gange på tre uger.

Frustrationerne nåede også til politidirektør Thorkild Fogde.

Han skrev derfor et brev til alle ansatte dateret den 15. maj,

32

Dansk Politi nr. 04 2014

hvor han lover at rodbehandle tjenesteplanlægningen en gang for alle. ”Vi har derfor taget det helt ekstraordinære skridt at frigøre chefen for Strategi og Styring, vpi. Jytte Ekdahl, for alle andre opgaver frem mod sommerferien for at bede hende om, sammen med lille hold af eksperter, at bruge alle kræfter på det ene problem”, skriver politidirektøren i brevet, hvor han også opfordrer de ansatte til at bide tænderne sammen den sidste travle periode frem mod sommerferien.

DANSK POLITI fangede politidirektøren på en knitrende telefonlinje fra Bornholm for at høre om baggrunden for brevet.

- Vi bestemte os i ledelsen for at gå på banen for at imødegå de store frustrationer i politisøjlen. Beredskabet er krumtappen og vores frontlinje, og derfor skal vi også gøre noget ved de ting, vi kan gøre noget ved. Det gælder for eksempel tjenesteplanlægningen, fortæller Thorkild Fogde.

- Det handler om at forventningsafstemme og skabe klarhed.

Så vi får nogle regler for, hvad vi kan, og hvad vi ikke kan, siger han.

med

- Det handler om at forventningsafstemme og skabe klarhed.

Så vi får nogle regler for, hvad vi kan, og hvad vi ikke kan, siger politidirektør Thorkild Fogde om POLVAGT-problemerne i Københavns Politi.

Alle andre kredse har lært at leve med POLVAGT, måske fordi man er mere fleksible, hvorfor gør tjenesteplanlægningen så ondt i København og har gjort det i årevis?

- Det gør det måske sværere, fordi vi er en kæmpestor politiorganisation, og fordi der gælder nogle særlige vilkår for politiarbejdet i en by som København. Vi skal stille op, når der bliver anmeldt en demonstration mod ”Stop islamiseringen” i sidste øjeblik op til en weekend, for at tage et virkeligt eksempel. Uforudsigeligheden er en del af arbejdet, men vi skal selvfølgelig sørge for, at filmen ikke knækker, siger Thorkild Fogde.

- Vi skal have skilt det her problem ad. Udskilt fup og fakta.

Og det arbejde er Jytte Ekdahl godt i gang med. Vi må så se på de forslag, som kommer ud af det, fortsætter han.

Thorkild Fogde håber selv, at det allerede kan ske i august.

- Når arbejdet ligger klart, skal vi have drøftet det med politi­ foreningen og skrevet nogle principper ned. Alle skal vide, hvad de kan forvente sig, og lige så vigtigt hvad de ikke kan forvente sig.

Men hvad hvis konklusionerne så fastslår, at POLVAGT bare ikke er foreneligt med Københavns Politi?

- Så tager vi den derfra. Men jeg er nu optimistisk, og tror ikke, det forholder sig sådan. Vi kan selvfølgelig ikke fjerne alle frustrationer, siger Thorkild Fogde.

Dansk Politi nr. 04 2014

33

usund politivirkelighed

Svensk forsker påpeger

En undersøgelse af efterforskningen i et svensk politidistrikt afslørede en politifaglighed, som lider under måltalsjagt, planlagte indsatser og en organisation plaget af reformiver fra centralt hold.

- I jagten på den perfekte organisation er fagligheden blevet stadig mindre værd, konkluderer forskeren bag rapporten, Micael Björk, fra Göteborgs Universitet.

Af Nicolai Scharling

S

”

tyringen er inhuman. Man vil ligesom ikke fatte, at vi arbejder med mennesker!”. ”Alt går op i produktion, som om vi arbejder med sildetønder”.

Sådan beskriver én af de cirka 80 politifolk, som er blevet interviewet i forbindelse med en undersøgelse af efterforskningsarbejdet i det svenske politidistrikt Västra Götaland, sit arbejdsmiljø. Og hun er langt fra alene.

Undersøgelsen afslører et politiarbejde, som lider under måltalsstyring, fastlagte planer for indsats og ikke mindst konstante omorganiseringer.

Rapporten ”Polisens brottsutredningar” (Politiets kriminalitetsefterforskning) er en gennemgående kritik af en udvikling, hvor fagligheden trænges længere i baggrunden, og hvor dialogen med ledelsen er stadig sjældnere. Da den tilmed er bestilt af politiet selv, og kan læses på svensk politis egen hjemmeside, må der være stof til eftertanke.

- I jagten på den perfekte organisation er fagligheden blevet stadig mindre værd, konkluderer forskeren bag rapporten, Micael Björk, docent fra Göteborgs Universitet.

Han blev bestilt til at lave undersøgelsen, da politidistriktet trods effektiviseringer, omorganiseringer og nye arbejds­ gange stadig ikke præsterede fremgang i antallet af sager, men forblev på samme niveau.

Den virkelighed, som mødte forskeren, var overraskende.

Selv konstaterer han i rapportens indledning, at der laves flere labyrinter for politiarbejdet, og arbejdets gøres sværere med de nye moderne strukturer og med måltalsstyringen.

34

Dansk Politi nr. 04 2014

- Måltalsstyringen gør beslutninger tunge og forhaler nødvendige prioriteringer, siger han til det svenske politiblad, Polistidningan, og påpeger, hvordan talstyring og fokus skjuler efterforskernes daglige arbejde og er i vejen for kvalitetsforbedringer.

Skadelig forandringsiver

Fokus på produktion gør politiarbejdet svært ifølge undersøgelsen. Ikke mindst, fordi man tilstræber at planlægge virkeligheden og fastlægge mål, frem for at lade den faktiske kri-

Stop målingerne Forskeren selv forslår en række forbedringer, blandt andre: Stop målingerne.

Lad arbejdet være styret af hændelser.

Sats på erfaringsudveksling og kollektiv problemløsning.

Løft status for efterforskere – med mere løn og bedre uddannelse.

Styrk den administrative støtte og lad chefer være virksomhedsnære.

Arkivfoto

gså svensk politi kæmper en indædt kamp mod måltal O kontra faglighed.

minalitet være omdrejningspunktet. Ledelsen er alt for langt fra efterforskernes virkelighed, lyder det.

Dertil kommer, at forandringerne i organisationen afløser hinanden alt for hurtigt, samt at de ofte dikteres ovenfra, og ud fra et ønske om at tilnærme sig strukturer fra andre offentlige virksomheder. Medarbejderne har som sådan ikke noget ejerskab – heller ikke fagligt. Men det er lettere for politiet at måle sig op mod andre offentlige instanser.

Det smitter af på ledelsesformen og planlægningen – og skader ifølge interviewpersonerne dialogen med medarbejderne.

- Påfaldende ofte kommer reformerne udefra og drives igennem oppefra og ned gennem organisationen. Det slår igennem på en skadelig måde i efterforskningen, siger Micael Björk til det svenske politiblad.

- Man sender signalet, at efterforskernes egne bedømmelser ikke er noget værd. Derfor falder status, og arbejdsvilkårene i efterforskningsenhederne bliver ret håbløse, afslutter han.

Dansk Politi nr. 04 2014

35

kort nyt forbundet

To nye ansigter i forbundshuset ANSÆTTELSER Politiforbundet har pr. 1. maj fået to nye medarbejdere. 56-årige Karin Granau (øverst) er ansat som sekretær på det administrative område og skal blandt andet beskæftige sig med advokat­bistandssager, tillidsmandskurser og forbundets ferieboliger. Karin Granau er oprindeligt kontoruddannet hos Hvidovre Politi. Efter endt uddannelse var hun kontortjenestemand i Rigspolitiet, afd. D. Siden 1987 har Karin været ansat i faglige organisationer. Først hos FOA, siden hos Fødevareforbundet NNF og senest hos Dansk EL-Forbund.

Det andet nye ansigt i Politiforbundet er 38-årige Heidi Rosenberg Wilkie, ansat som regnskabsassistent i økonomiafdelingen. Hun er uddannet hos Slagelse Politi i 1996, og herefter var hun vikar i et år hos Københavns Politis kørekortskontor. Efter en kort smuttur uden for Københavns Politi vendte hun tilbage til en fast stilling hos Advokatur O. Her blev Heidi Rosenberg Wilkie i fire år, indtil der dukkede en PU-stilling hos Regionalt Efterforsknings Center i Slagelse op. Et år senere vendte hun tilbage til København. Denne gang hos Rigspolitiet, hvor hun blev ansat i regnskabsafdelingen i 2003.

Dødsfald i Politiforbundet FARVEL Det var med vemod og sorg, at vi i forbundshuset modtog meddelelsen om, at Politiforbundets bogholder, Linda Dal, var død søndag den 4. maj på hospice i en alder af 53 år.

Forbundet har mistet en meget dygtig og kompetent medarbejder, en respekteret og vellidt kollega samt et rigtigt godt og omsorgsfuldt menneske, der til det sidste havde et beundringsværdig livsmod- og vilje samt tro på livet.

Dødsfaldet er et stort tab for familie, venner og kolleger i forbundet, og vi vil alle komme til at savne Linda.

Linda blev bisat fra Herlufsholm Kirke onsdag den 14. maj 2014. Æret være Lindas minde!

36

Dansk Politi nr. 04 2014

Ny formand på Færøerne FORMANDSSKIFTE Politiforeningen på Færøerne fik den 9. maj ny formand. Formand gennem syv år, Jan Poulsen, valgte at træde tilbage på foreningens generalforsamling. I hans sted blev valgt Absalon Áargarð, som tidligere har fungeret som fællestillidsmand på hovedstationen i Torshavn. Ligeledes blev Brynjer Johannesen, som har siddet i bestyrelsen de seneste syv år, skiftet ud med Herbert í Lon. Bestyrelsen ser nu således ud: Absalon Áargarð, formand, Karl Leonsson, næstformand, Kristian Dahl kasserer, Herbert í Lon, sekretær og Jan Fossaberg, bestyrelsesmedlem.

Hallo, det er Politiforbundet…

Erstatning var ved at blive ædt op ERHVERVSEVNETAB Ret usædvanligt var Arbejdsskadestyrelsen og Helbredsnævnet uenig i årsagssammenhængen i et medlems arbejdsskadesag. Det havde den konsekvens, at medlemmets erstatning for tabt arbejdsevne ville blive ædt op af et fradrag i den tilskadekomstpension, Helbredsnævnet havde tilkendt ham.

Det mandlige medlem kom til skade med sit knæ på jobbet i 2007. Han gennemgik flere operationer, kom på nedsat tid og måtte afvikle sin murervirksomhed, som han drev på halv tid ved siden af sit politijob.

Senere blev han afskediget af Rigspolitiet.

Arbejdsskadestyrelsen tilkendte ham en erhvervsevnetabserstatning på 20 procent, fordi han måtte afvikle sin murervirksomhed. Til gengæld mente styrelsen, at han godt kunne have fortsat i sit politijob på trods af sin knæskade. Så afskedigelsen herfra udløste ingen erhvervsevnetabserstatning. Helbredsnævnet mente omvendt, at der var en årsagssammenhæng mellem afskedigelsen og knæskaden, og nævnte tilkendte medlemmet tilskadekomstpension. Men da medlemmets erhvervsevnetabserstatning kun var på 20 procent, ville hans forholdsvis lille erstatning i kroner og ører blive ædt op af et ret stort fradrag, der sker i erstatningen i forbindelse med tilskadekomstpensionen.

Politiforbundet klagede over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, og sagen endte med, at medlemmet - ud over de 20 procents erhvervsevnetabserstatning for afviklingen af murervirksomheden - også blev tilkendt et erhvervsevnetab på 30 procent for arbejdsophør i politiet. Med andre ord steg medlemmets erstatningsbeløb for tabt arbejdsfortjeneste i betydelig grad og vil nu ikke blive ædt op af tilskadekomstpensionens fradrag.

Fra 25 til 75 procent i erhvervsevnetab FORLIG Nogle gange giver de lange, seje kampe bonus. Det kan et mandligt medlem fra det jyske tale med om. I sommeren 1989 blev han under en politiopgave slået i baghovedet med en metalgenstand. Han pådrog sig en hjernerystelse og såkaldt postkommotionelt syndrom, som omfattede ulidelige hovedsmerter, nedsat koncentrationsevne, hukommelsestab og opkastninger. En tilstand der blev værre og værre med årene. I 2004 blev medlemmet afskediget fra politiet på grund af sygdom, og efterfølgende blev han tilkendt førtidspension. Arbejdsskadestyrelsen afgjorde, at medlemmet havde pådraget sig et varigt mén på 10 procent samt en tabt erhvervsevne på 25 procent. Den afgørelse var hverken medlemmet eller Politiforbundet tilfreds med.

Sagen blev påklaget til Ankestyrelsen, der fastholdt Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, og - for at gøre en lang historie kort - stævnede Politiforbundet Ankestyrelsen til Kammeradvokaten i 2012 med henblik på en retssag. Inden det kom dertil, blev der indgået forlig. Ankestyrelsen genoptog sagen og tilkendte i januar i år medlemmet et erhvervsevnetab på hele 75 procent. Det betyder, at medlemmet nu får et langt højere beløb i erstatning, end han oprindeligt blev tilkendt.

Retten har desuden bestemt, at Politiforbundet skal have dækket, hvad der svarer til omkring 40 procent af dets udgifter til advokatbistand til medlemmet.

Dansk Politi nr. 04 2014

37

Mail, kalender og indbrud Koncern IT er i fuld gang med at give kolleger, der har fået udleveret en smartphone af deres arbejdsgiver, adgang til arbejdsmail- og kalender via enheden. Næste skridt er en indbruds-app, der kan benyttes som rapportværktøj ude på gerningsstederne. Adgang til POLVAGT fra smartphonen, som mange kolleger ønsker, er ikke lige rundt om hjørnet.

på

Af Karina Bjørnholdt

S

martphones og tablets er ikke længere et særsyn i dansk politi. Hovedparten af kredsene samt Rigspolitiet investerer i smartphones til alle deres ansatte, og tabletten er på vej ind som et supplerende arbejdsredskab. Hos Koncern IT (KIT) er man i fuld gang med at udrulle et centralt styrings- og administrationsværktøj på de indkøbte smartphones og tablets.

Det kaldes Mobile Device Management (MDM) og er en platform, hvorfra KIT fra centralt hold kan servicere og distribuere diverse programmer og applikationer til enhederne. Det betyder blandt andet, at kollegerne får adgang til deres mail og kalender via deres arbejds­ smartphone eller -tablet. MDM er tillige et sikkerhedssystem, der spærrer for uvedkommendes adgang og beskytter mobilens data. Hvis en kollega forlægger sin smartphone eller får den stjålet, kan KIT således fra centralt hold slette alle data i telefonen. Det er en vigtig sikkerhedsforanstaltning i forbindelse

38

Dansk Politi nr. 04 2014

med for eksempel arbejdsmailen, som kan indeholde mange følsomme oplysninger.

Eget udstyr dur ikke

En rundspørge til landets kredse viser, at langt hovedparten af kredsene og Rigspolitiet har – eller er godt på vej mod – at udstyre alle deres ansatte med en smartphone. De kolleger, der endnu ikke har en arbejdsgiverfinansieret smart­phone, skal dog ikke forvente, at KIT åbner op for adgang til arbejdsmail og -kalender på deres eventuelle private smartphones.

- Det kan godt være, at man i fremtiden kan ”bring your own device”, som begrebet kaldes, men her og nu handler det om, at vi har adgang til at administrere telefonerne, har overblik over hvor mange der er aktive, kan udrulle ens politikker for telefonerne i forbindelse med for eksempel passwords og så videre. Hvis det er brugernes eget udstyr, opstår der en masse problem-

stillinger i forhold til, at vi kan risikere at slette en masse private billeder eller kontaktoplysninger, hvis vi pludselig får behov for at slette telefonens indhold. Og hvem er ansvarlig, hvis telefonen går i stykker på arbejdet? forklarer Ole Sørensen, centerchef i KIT med ansvar for driften.

Indbruds-app før POLVAGT-app

En del kolleger efterspørger muligheden for at få POLVAGT som en app til smartphones. Så har de mulighed for at tjenesteplanlægge hjemmefra sammen med deres bedre halvdel.

Kalendergymnastikken kan ofte være en svær størrelse at få til at gå op i de fleste familier. POLVAGT som applikation er dog ikke lige rundt om hjørnet.

Det oplyser Michael Mølkjær Jensen, der er centerchef i KIT med ansvar for udvikling.

- En sådan applikation ville helt klart tilføre værdi for den enkelte kollega, og derfor er det noget, vi skal under-

uds-app mobilerne SMARTPHONES INDKØBT AF KREDSENE Nordjyllands Politi 800 stk. HTC Desire X samt 15 stk. Iphone 5.

Københavns Vestegns Politi Cirka 100 smartphones, hvoraf omkring halvdelen er af mærket HTC, og alle nyindkøbte er af mærket Samsung Galaxy S3. Der indkøbes i små portioner ad gangen.

Midt- og Vestjyllands Politi 800 stk. Samsung Galaxy Xcover2.

Sydøstjyllands Politi 8 50 stk. Samsung Galaxy S3 LTE. Det er frivilligt, om man vil skifte sin gamle tjenestemobil til en smart­phone.

Syd- og Sønderjyllands Politi irka 60 smartphones til ledelsen. Medarbejderne har pt.

C ikke en smartphone på grund af økonomiske hensyn.

Fyns Politi Cirka 600 HTC smartphones.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Man er pt. i færd med at udskifte tjenestemobilerne med smartphones af mærket Samsung Galaxy S3 til alle medarbejdere.

søge muligheden for i fremtiden. Her er vi altså desværre ikke endnu. På nuværende tidspunkt er vi i færd med at udvikle en indbruds-app til smartphones og tablets, som kollegerne kan benytte som et rapportværktøj ude på gerningsstederne. I den forbindelse skal vi blandt andet sørge for, at

Rigspolitiet Så godt som alle medarbejdere har fået udleveret en smartphone.

Bornholms Politi 8 0 stk. Samsung Galaxy S3.

Midt- og Vestsjællands Politi Cirka 200 Samsung smartphones. Planen er, at alle ledere og specialfunktioner skal have disse i år, og at alle tjenestemobiler skiftes ud til smartphones i 2015.

Københavns Politi I ndtil videre er der indkøbt 500 stk. LG Smartphones, men strategien er, at alle medarbejdere skal have en på sigt.

Nordsjællands Politi Ingen oplysninger. Østjyllands Politi 200 smartphones, hvoraf cirka 150 er af nyere dato, som i større eller mindre grad understøtter MDM-løsningen.

Telefonerne er udleveret til ledere og udvalgte nøglepersoner.

app’en er sikkerhedsmæssigt i orden, så andre ikke har adgang til oplysningerne, hvis nu tabletten eller smartphonen bliver stjålet. Vi forventer, at app’en er oppe at køre til efteråret, og dernæst skal vi i gang med at prioritere, hvad næste etape skal være. Der er rigtigt mange behov, men POLVAGT kunne

godt være en af de muligheder, vi ser på. Hovedpointen er at udvikle apps, der skaber værdi, og det må man i hvert fald sige, at POLVAGT kan gøre for rigtigt mange, siger Michael Mølkær Jensen.

Dansk Politi nr. 04 2014

39

Foto: Karlis Dambrans

Fagre nye verden

kræver klare retningslinjer

Når arbejdsmailen kan læses hjemme fra sofaen, og vagtplanlægningen kan foregå ved køkkenbordet, er der behov for nye og klare retningslinjer for, hvad man egentlig er forpligtet til som medarbejder. Det mener Politiforbundet. For den fleksibilitet, der følger med ny teknologi, kan på en og samme tid være både et gode og et onde for den enkelte kollega.

Af Karina Bjørnholdt

K

an en leder forvente, at medarbejderen læser mails og eventuelle vagtændringer i fritiden?

Kan medarbejderen forvente det modsatte?

Kan det få tjenstlige konsekvenser, hvis medarbejderen ikke læser sine mails og eventuelle omlægning af tjenestetiden i fritiden?

Kan det få tjenestelige konsekvenser, hvis medarbejderen ignorer en mail eller en omlægning af tjenesten, som er modtaget og læst i fritiden?

Det er nogle af de personalepolitiske spørgsmål, der presser sig på i kølvandet

40

Dansk Politi nr. 04 2014

af det hastigt voksende brug af smart­ phones i politiet – samt et ønske fra mange medarbejdere om på sigt at kunne tjenesteplanlægge i POLVAGT i fritiden.

Ingen kolleger i klemme

- Vi vil bestemt ikke bremse it-udviklingen. Der kan høstes mange gevinster via ny og bedre teknologi. Men i takt med at arbejdslivet og fritidslivet blender mere og mere sammen, fordi man får flere tekniske muligheder, er der behov for at få fastlagt nogle helt klare retningslinjer på området. Vi skal forhindre, at kollegerne pludselig kommer i klemme, siger Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, og uddyber:

- Vi ønsker simpelthen, at der bliver udarbejdet en central personalepolitik for de nye it-tiltag. Jo før jo bedre, for mange kolleger har allerede i dag adgang til deres arbejdsmail- og kalender hjemmefra, så det haster faktisk lidt, siger Claus Oxfeldt.

Problematikken tages op i Personale­ politisk Udvalg (PPU) til august, hvor forbundet er repræsenteret via forhandlingsudvalgsmedlem Jørgen Olsen.

- Det er et komplekst område, og derfor vil forbundet i løbet af sommeren samle input fra kredsene om, hvad de ser af udfordringer og tænkelige scenarier, som vi bør tage stilling til i PPU, fortæller Jørgen Olsen.

kort nyt forbundet

Farvel til amøber og andre blinde passagerer HELBREDSTJEK Politifolk, der vender hjem efter en international mission i Afrika, har siden årsskiftet været underlagt et obligatorisk helbredstjek. Det er en beslutning, som vækker glæde i Politiforbundet, der længe har bekymret sig for sundheden i særligt de afrikanske missioner.

- Med et obligatorisk helbredstjek får kollegerne sikkerhed for, at der bliver gjort noget ved det, hvis de har påført sig en sygdom under missionen. Desuden slipper vi for risikoen for, at man som rask smittebærer smitter andre, siger Claus Redder Madsen, faglig sekretær i Politiforbundet. Han besøgte selv missionen i Sydsudan i november.

Rigspolitiet har for tiden to missioner i Afrika. Det er udsendte på missionen i Sydsudan, der har været plaget af sygdomme efter hjemkomsten. Det er primært tyfus og malaria, som er de største trusler mod helbredet, men bestemt ikke de eneste, fortæller Flemming Bech, konsulent i International Politisamarbejde under NEC – og fortsætter: - Som udsendt i Afrika kan du komme hjem med en række uønskede og ubehagelige ting i blodet som for eksempel parasitter og amøber. Når vi nu iværksætter den her lægeundersøgelse, er det i tråd med, hvad man gør andre steder.

Tag det første skridt mod et liv uden briller og linser Det er muligt med en behandling for synsfejl hos Memira. Med vores øjenbehandlinger kan vi på et par minutter hjælpe dig, ung som ældre, til helt at slippe for briller, læsebriller og linser.

Tilbud til medlemmer af Politiforbundet

kr 2.500,rabat

Memira tilbyder dig en gratis forundersøgelse samt kr 2.500,- rabat på alle vores behandlinger. Til forundersøgelsen får du svar på hvilken behandling, der passer til din synsfejl, og hvordan vi kan hjælpe dig, ung som ældre til et liv uden briller og linser. Husk at fortælle, at du er medlem af Politiforbundet, når du booker din forundersøgelse. Tilbuddet gælder i 2014.

Ring til Memira på 88 80 28 00 for personlig rådgivning.

Dansk Politi nr. 04 2014

41

Virkelighed og hverdag vinder over

tårnkammer og teori Hver eneste lille sagsbehandlingsproces i straffesagskæden hos politi- og anklagemyndighed er blevet analyseret, beskrevet og illustreret grafisk, når Polaris-sekretariat til september slutter den såkaldte foranalysefase. Workshops landet over, brugerinddragelse og tværfaglighed skal sikre, at man ender med et it-system, der understøtter de ansattes hverdag og ikke omvendt – et system, som hverdagen skal presses ned i.

Af Karina Bjørnholdt

I

en pavillon, stillet op bag ved Kon­ cern IT på Landlystvej i Hvidovre, holder Polaris-sekretariatet til. Det tæller omkring 20 medarbejdere. Nogle er politifolk, mens andre er it-folk, jurister eller administrative medarbejdere. Tværfagligheden er en vigtig del i den foranalyse af straffesagskæden hos politi- og anklagemyndighed, som sekretariatet har været i sving med siden februar. Det samme er de godt 50 workshops, som er blevet afholdt i politi­k redse og afdelinger landet over.

- Vi sidder ikke i et tårnkammer og forsøger at forudsige, hvad politi- og anklagemyndighed har behov for af it-understøttelse. Vi undersøger deres processer og kortlægger dem ned i mindste detalje – blandt andet via workshops og 50-60 ressourcepersoner i kredsene og de centrale afdelinger. Involvering er vigtig for både at

42

Dansk Politi nr. 04 2014

FORANALYSEN kvalitetssikre projektet og for at sikre god dialog med de kommende brugere, siger Arne Gram, der er program- og afdelingschef for Polaris-sekretariatet.

En af medarbejderne er politikommissær Kristian Krøyer Juliussen. Han er udlånt frem til juli af Sydøstjyllands Politi. Hans opgave i Polaris-sekre­ tariatet er at beskrive, hvordan processerne inden for efterforskning fungerer i realiteten, idet han kommer fra en stilling som efterforskningsleder i det sydøstjyske. Ud over ham består hans team af en it-chefkonsulent fra Koncern IT, Kirsten Bredegaard, samt en medarbejder fra Rigspolitiets Ananalyse­ sekretariat, fuldmægtig Theis Greve Hansen.

- Det fungerer rigtig godt med vores tværfaglighed. De andre stiller ikke spørgsmål til min politifaglige viden om, hvordan arbejdet i efterforsknin-

Organisatorisk omfatter Po­ la­ ris såvel politikredsene som Rigsadvokaturen, Stats­advo­ka­ turen og Rigspolitiet.

Omfanget af foranalysen dækker processen fra hændelse/ sag opstår eller en anmeldelse/ anmodning/ansøgning modtages - til hændelsen/sagen enten henlægges, afgøres inden- eller udenretligt eller på anden vis afsluttes, og det er blevet dokumenteret samt sagen arkiveret.

Herunder omfattes journaliseringen af sager.

Politi- og anklagemyndighed behandler mere end to millioner hændelser og sager årligt.

Kilde: Rigspolitiet

Chefkonsulent Kirsten Bredegaard, fuldmægtig Theis Greve Hansen (ved tavlen) og politikommissær Kristian Krøyer Juliussen udgør et team i Polarissekretariatet, som beskriver, hvordan processerne inden for efterforskning fungerer i realiteten. Det kaldes også efterforskningssporet. Ofte er det ved tavlen, de får tegnet sig frem til et grafisk overblik.

gen foregår. Til gengæld spørger de om, hvordan vi får anskueliggjort disse processer over for andre, der ikke kender politiforretningen. I sidste ende skal beskrivelserne jo benyttes i forbindelse med et udbud, fortæller Kristian Krøyer Juliussen.

Små nuancer

Når foranalysen er færdig, har Polarissekretariatet kortlagt ikke mindre end 75 til 100 hoved- og biprocesser i politiet og i anklagemyndigheden, der er nogle komplicerede størrelser, og som behandler mere end to millioner sager og hændelser årligt.

- Vi tænker i øjeblikket slet ikke på, hvad der it-mæssigt kan lade sig gøre.

Vi tænker kun på at beskrive, hvad vi gør, hvordan og hvorfor. For eksempel i forbindelse med en anholdelse: Hvornår anholder vi? Hvornår må vi?

Hvornår er det en frihedsberøvelse og ikke en anholdelse? Og så videre. Jeg må erkende, at jeg har haft brug for at slå en del mere op i Retsplejeloven, end jeg plejer, for at finde teorien bag de procedurer, vi normalt jo bare ple-

om POLARIS

jer at udføre, smiler Kristian Krøyer Juliussen. Han har undervejs kunnet konstatere, at man heldigvis udfører processerne meget ens fra kreds til kreds.

- I sidste ende er der kun meget små nuancer, der adskiller, hvordan vi for eksempel foretager en anholdelse eller en sagsvisitering. Det er jo meget be­tryg­gende for borgerne, siger han.

Polaris er navnet på projektet, som i sidste ende skal lede til en ny og moderniseret it-understøttelse af sagsbehandlingsprocesserne i politi og anklagemyndighed.

Polaris handler ikke kun om it, men også om forretning og forandring.

Polaris betyder ”ledestjerne”.

Kilde: Rigspolitiet

Tør godt være ambassadør

Efter den analytiske fase følger en fase, hvor de større beslutninger om et nyt sagsbehandlingssystem skal vurderes af styregruppen, hvis formand er rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Styregruppen skal tillige tage stilling til, hvordan politi- og anklagemyndighed fremover skal arbejde. Ét er, at Polaris-sekretariatet har kortlagt de nuværende processer, men nogle af dem bør måske ændres som følge af nye teknologiske muligheder, om­ orga­ni­seringer eller andet. Først herefter kan man begynde at tænke i udbud.

Og dato for en implementering kan der slet ikke sættes endnu.

Som program- og afdelingschef Arne Gram tidligere har udtrykt det, skal man denne gang ramme plet med et nyt sagsbehandlingssystem. Politikommissær Kristian Krøyer Juliussen er ikke nervøs for at være ambassadør for Polaris – ikke mindst når han vender tilbage til Sydøstjyllands Politi til sommer.

- Det tør jeg godt, for Polaris-projektet er ekstremt godt struktureret, og sammensætningen af forskellige kompetencer og ressourcepersoner virker rigtig fornuftigt og professionel, siger han.

Dansk Politi nr. 04 2014

43

denne gang...

Efterforskningen xxxxxxxxxx i Københavns Politi - ”Særlige Sager 1” (tidligere kaldt ”Gruppen mod kvindehandel”)

K

en t t fe

sta e Én uddannelse - mange muligheder ier r Med denne artikel er det slut på r En politiuddannelse kan føre vidt og bredt omkring, og karrierea Karrierestafetten.

Mellem

mulighederne er mange. DANSK POLITI besøger i serien ”Karrierestafetten” der bestrider jobfunktioner inden for Tak til kolleger, alle, der greb forskellige stafetten! politiet. Vi hører nærmere om jobbets indhold, fordele og ulemper – og den pågældende kollega sender stafetten videre til den jobfunktion, han eller hun gerne vil læse om næste gang.

Giv stafetten videre!

menneskehandlere her sættes en og prostituerede

overskrift

Bevisbyrden kan være ekstrem tung at løfte, fordi ofrene for menneskehandel sjældent vil samarbejde med politiet. Men tilfredsheden ved alligevel at kunne sende bagmændene bag tremmer med jævne mellemrum er hele besværet værd. 34-årige Jacob Jørgensen er en af dem, der puster menneskehandlerne i København i nakken.

Indledningstekst indledningstekst indledningstekst indledningstekst indledningstekst ind­ ledningstekst indledningstekst indledningstekst indledningstekst indledningstekst indled­ Af Karina Bjørnholdt ningstekst indledningstekst

D

S

et er et felt fyldt med mørketal og gråzoner, som politi­ assistent Jacob Jørgensen har beskæftiget sig med siden efteråret 2010. Han sidder i en afdeling under Københavns Politis efterforskning for personfarlig kriminaAf xxxxxxxxx xxxxxxx litet. Tidligere hed den ”Gruppen mod kvindehandel”, men 1. majporgruppen skiftede afdelingen navn til ”Særlige Sager 1” som led i omorganisering af Københavns Politi.har Medarbejdernes forDet er rutinesagerne, men dem man jo alle steder i politiet. nemmeste opgave er at hjælpe handlede kvinder fri for deres bagmænd og fra en hverdag med prostitution – samt ikke mindst at stille bagmændene til regnskab.

Men omvendt er det til tider også nødvendigt med en kritisk tilgang til de kvinder, som afdelingen kommer i kontakt med.

Erfaringen viser nemlig, at tingene sjældent et sort/hvide.

- Især tredjelandes statsborgere kan have en ”skjult” dagsorden om at få sat prædikatet ”handlet” på sig. Der er nemlig to scenarier for dem, når de er blevet afhørt af politiet. Enten

44

Dansk Politi nr. 03 04 2014

ryger de i Vestre Fængsel med henblik på udvisning, fordi de opholder sig illegalt i landet. Eller også kommer de på krisecenter, hvis det vurderes, at de har været udsat for menneskehandel. Her får de mad, har fri bevægelighed og får økonomisk hjælp. Også når de er tilbage i deres hjemland.

Det er udlændingeservice, der foretager vurderingen vedrørende menneskehandel på baggrund af politiets afhøring af kvinden og samtalen med Center Mod Menneskehandel.

Grænsen mellem det ene eller andet scenarie kan være hårfin, fortæller Jacob Jørgensen. Han oplyser, at 76 kvinder sidste år blev vurderet værende handlet af Center Mod Menneskehandel.

Paradoksalt nok er der også kvinder – især fra Østeuropa – som i realiteten er ofre for menneskehandel, men som ikke føler sig sådan. De har bare så småt accepteret deres levevej og de vilkår, de arbejder under.

OM ”SÆRLIGE SAGER 1”

Afdelingen har til huse på Teglholms Allé i Sydhavnen, København. Her blev hele Københavns Politis efterforskning samlet pr. 19. maj i år.

Der arbejder mellem seks og ni politifolk i ”Særlige Sager 1”. Antallet kan svinge meget, fordi man hjælper hinanden på tværs af den personfarlige kriminalitet (drab, vold, brand og menneskehandel), alt efter hvor der er gang i en større sag.

Overordnet beskæftiger afdelingen sig med den fremadrettede efterforskning af menneskehandel og prostitutionens bagmænd ud fra straffelovens paragraffer om rufferi (§ 233) og menneskehandel (§ 262a).

”Særlige Sager 1” hed før 1. maj ”Gruppen mod kvindehandel”. Køben­ havns Politi nedsatte gruppen i 2008 efter længere tids fokus på området fra henholdsvis politikere og NGO’ere.

Jacob Jørgensens job er en god kombination af efterforskning og at være operativ på gaden, fortæller han. Den 34-årige politiassistent arbejder i en afdeling i Københavns Politi, hvis fornemmeste opgave er at hjælpe handlede kvinder fri for deres bagmænd og fra en hverdag med prostitution – samt ikke mindst at stille bagmændene til regnskab.

Billedtekst

- Det gør det bestemt heller ikke nemmere for politiet, når en del af bagmændene er kærester med de unge kvinder, og de prostituerede derfor ikke ser sig selv som forurettede.

Tværtimod ønsker de at få deres kærester løsladt og vil overhovedet ikke tale med politiet, siger Jacob Jørgensen og tilføjer, at hans arbejde med andre ord kan være ret komplekst.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?

- Omkring 80 til 90 procent af mit arbejde foregår her i huset, hvor også afhøringerne af de prostituerede finder sted.

Resten af tiden bruges typisk på Vesterbro med skygning af mistænkte, en aktion mod et bordel eller lignende. Vi har et rigtigt godt samarbejde med udlændingekontrolgruppen og lokalpolitiet i politikredsen, der har den daglige kontakt og føling med prostitutionsmiljøet. Det er typisk deres observationer – eller et tip fra en af de prostituerede – der starter en sag hos os. Det er så vores opgave at bevise og dokumentere, hvornår og hvordan de handlede kvinder er kommet til landet, hvem deres bagmand er, hvor mange penge de afleverer til ham samt elementet af psykisk og fysisk tvang. Mange af de unge kvinder er bange for deres bagmænd og vil derfor ikke fortælle ret meget. Det gælder virkelig om at vinde deres tillid, men de kommer fra lande, hvor de absolut ikke stoler på politiet, så det kan være meget svært.

Hvem er en typisk handlet kvinde?

- Det er en kvinde fra enten Østeuropa eller Nigeria. De østeuropæiske kvinder er typisk mellem 16 og 25 år. De nigerianske kvinder kan være lidt ældre. Alle kvinderne kommer fra fattige kår. Mange af de nigerianske kvinder kommer til landet via Spanien eller Italien. Deres familier i Nigeria holdes ofte i et jerngreb af bagmændene, og derfor er kvinderne

bange for at tale med os. Desuden bliver mange afrikanere udsat for et religiøst ritual kaldet ”juju” af bagmændene, og kvinderne er overbeviste om at bagmændene derefter har en speciel kraft over dem, uanset hvor de befinder sig henne.

- Vi møder mange skæbner, men det er heldigvis sjældent, at vi møder de helt ekstreme historier, hvor kvinderne for eksempel har været indespærret og udsat for systematisk vold. I Danmark er det primært kvinder, der bliver ofre for menneskehandel, men også mænd og drenge er en del af denne verden, hvor de hovedsagligt handles til tvangsarbejde eller lignende.

Hvem er en typisk bagmand?

- Det er en midaldrende mand, som også kommer fra socialt dårlige kår. Han er ikke særlig intelligent men har alligevel fundet ud af, hvordan han kan udnytte kvinder, der søger en bedre tilværelse.

Hvad er det bedste ved dit job?

- Det er at beskæftige sig med FREMADRETTET efterforskning. Selv at kunne tilrettelægge en sag, vælge hvilke efterforskningsmæssige metoder, jeg vil benytte, glæde mig over udviklingen i sagen og bygge den op til det punkt, hvor sagen vil holde i retten. Jeg holder også af at være på gaden og selv skaffe mig syn for sagen via skygning af personer eller andet.

Mit job er en god kombination af efterforskning og at være operativ på gaden.

- Desuden er det rigtigt tilfredsstillende at få arresteret og fængslet bagmændene bag kvindehandel. Vi ser reelt nok kun toppen af isbjerget, men jeg håber, at vores indsats er med til at formindske omfanget på sigt samt sende et signal til bagmændene om, at vi i Danmark stiller dem til regnskab.

Hvad er mindre godt ved dit job?

- Det er, at alt har en tendens til at xxxxxx gå op sender i budgetrammer xxxxxxx stafetten og økonomi. Der er sager, vi ikke løfte, fordi vi ikke videreskal til NITES afdeling for har folk - altså ressourcer - nok tilvideo-analyse. det. Jeg ved Her godt,skal at man vi skal prioritere alle steder, men detmøde kan nogle gange være xxxx. frustrexxxxxxx xxxxxxxxx rende.

Ka

rr

ier

e -s

ta f

et t

en

Dansk Politi nr. 03 04 2014

45

kort nyt fik du læst...

11. JUNI

SF: Afsoningsforholdene for politividner er kritisable UDSATTE Trusler, overfald og en isoleret tilværelse i fængslet har været virkeligheden for de rocker- og bandemedlemmer, som har valgt at hjælpe politiet ved at vidne mod deres egne. Ofte har vidnerne nemlig selv en dom, der skal afsones, og det sker for det meste i fængsler, hvor netop rockere- og bandemedlemmer sætter dagsordenen.

Motivationen for at hjælpe politiet i sager om rocker- og bandekriminalitet kan altså ligge på et meget lille sted, mener Ole Madsen, politiinspektør hos Østjyllands Politi.

- Der mangler den fælles bane, hvor politiet og Kriminalforsorgen sætter sig ned og skaber et koncept for, hvad vi gør, når vi har at gøre med en kommende afsoner, der har vidnet for politiet. Som det er nu, har vi intet at tilbyde dem, der vidner i de her sager, siger Ole Madsen.

Fagbladet DANSK POLITI skrev første gang om problemstillingen i februar 2013. Siden da er der intet sket på området. Heller ikke selv om regeringen i sin flerårsaftale for Kriminalforsorgen i 2012 satte penge af til 200 nye pladser og 48 pladser særligt til rockere- og bandemedlemmer.

Karina Lorentzen, retsordfører for SF, har løbende fulgt problematikken omkring politividner, og er frustreret over svaret fra Kriminalforsorgen, når hun efterlyser løsninger.

- Jeg føler, at jeg løber panden mod en mur. Situationen, som den er nu, er ikke tålelig. Motivationen for at vidne for politiet er ikke til stede i de afsoningsvilkår, vi kan give folk, der vidner. Og når Kriminalforsorgen og embedsværket holder fast i, at tilbuddet, om at afsone i en arrest, er det bedst mulige, så har jeg svært ved at forstå det, siger Karina Lorentzen. Hun vil nu – endnu engang – bede justitsminister Karen Hækkerup (S) om at redegøre for,

hvorfor det ikke kan lykkes at finde en bedre løsning.

Ole Madsen fra Østjyllands Politi mener godt, at det kan forsvares at skabe en mindre afdeling i for eksempel Østjyllands Statsfængsel, som kan sikre bedre forhold for politiets vidner.

- I dag afsoner vores vidner sammen med indsatte fra rocker- og bandemiljøerne. Det gør dem ekstremt udsatte. Jeg er bange for, hvornår rockerne er nødt til at statuere et eksempel over for et vidne. Det er en farlig situation, og jeg mener ikke, at man, som forholdene er i dag, lever op til det, et retssamfund bør, siger Ole Madsen.

Fagbladet DANSK POLITI har forelagt de udfordringer, som politiet sidder med i forhold til deres vidner, for Kriminalforsorgen. Sikkerhedschef Michael Gjørup skriver i en mail blandt andet: ”Det er vigtigt at slå fast, at Kriminalforsorgen – lige som politiet – er bundet op på en række regler og retningslinjer. Der er, som reglerne er sat sammen, ikke muligt at give enkelte indsatte særbehandling, fordi de har vidnet mod organiserede kriminelle eller i øvrigt på anden måde har hjulpet politiet. Der er således heller ikke mulighed for at give strafnedsættelse, at placere i et andet regime, end dommens længde tilsiger, eller at fravige tidsmæssige betingelser for besøg, udgang, orlov, udstationering, udslusning eller løsladelse i væsentlig grad. Kriminalforsorgen har et udmærket samarbejde med politiet – også i disse sager, men vi støder af og til på frustration hos politifolk, som enten allerede har eller gerne vil fremsætte løfter, som Kriminalforsorgen ikke har mulighed for at indfri.”

TK

05. MAJ

Politiet får nemmere ved at finde hurtigt frem ADRESSER Det er snart slut med, at patruljebiler, ambulancer og brandbiler har svært ved hurtigt at lokalisere ulykker, fordi der mangler helt præcise adresser. Det er blandt andet et problem i forbindelse med kolonihaver, storcentre, hospitaler og i store industriområder.

I maj begyndte landets kommuner arbejdet med at få lavet mere præcise adresser rundt i landet. Det er resultatet af en aftale, som blev indgået mellem KL og regeringen tilbage i 46

Dansk Politi nr. 04 2014

slutningen af 2012. Efter sommerferien vil arbejdet med nye adresser starte med erhvervsejendomme, der har flere virksomheder - samt flere offentlige, private, statslige og regionale institutioner samt havneområder og husbåde.

Sidst på året vil tekniske anlæg uden adresser, såsom vindmøller og transformerstationer, også få nye adresser. Arbejdet ventes at være færdigt i 2015.

Kilde: Ritzau

www.dansk-politi.dk

26. MAJ

Hvor går man hen efter et overfald?

OFFERFORUM.DK Ofre for overfald, røveri eller andre forbrydelser kan have brug for at udveksle erfaringer med andre, der har oplevet en lignende situation. Lars Ingemann, politi­ assistent på Station City, har sammen med sin ekskæreste, Mette Hansen, oprettet offerforum.dk, et virtuelt rum, hvor ofre kan udveksle historier og erfaringer.

Idéen til sitet opstod, da Lars Ingemanns daværende kæreste for tre år siden blev udsat for et røveri.

- Som politimand møder jeg jo ofre for forbrydelser ganske kortvarigt. Ved at se hvad Mette har gennemlevet, er jeg blevet mere opmærksom på, at den slags kan få store konsekvenser for både vidner og ofre. Jeg gør meget ud af at forklare folk, at de skal vide, at der kan komme en eftervirkning, og at de kan få hjælp til at håndtere det, siger Lars Ingemann.

- Det var som om, der manglede noget i de allerede eksisterende tiltag, som trængte til at blive fyldt ud. Der findes forskellige rigtig gode tiltag som Offerrådgivningen med flere, hvor der sidder professionelle personer klar til at hjælpe. Men der findes ikke noget sted, hvor man, som offer for alle typer af sager, kan møde ligesindede, der har haft samme oplevelse som en selv.

Derfor fik jeg idéen til at starte hjemmesiden, fortæller Lars Ingemann, som kort efter fik Mette Hansen med i projektet.

Det er tre år siden, Mette Hansen oplevede røveriet.

Offerforum.dk er startet for Lars og Mettes egne penge, og de håber, at der med tiden vil komme midler fra fonde ind, så

driften kan løbe rundt. De er stadig i en fase, hvor de har brug for at gøre opmærksom på, at forummet findes, så de personer, som kan få glæde af siden, finder frem til den.

- Jeg håber, at kolleger rundt omkring i landet måske vil tjekke siden og henvise til den, hvis de oplever mennesker i jobbet, som efter en forbrydelse eller en voldsom hændelse har brug for at mødes og skrive med ligesindede. Det kan være i alle typer af sager - fra indbrud, stalking og færdselsuheld til vold, hatecrime, røveri og voldtægt. Alene i København var der i 2013 næsten 1.200 registrerede anmeldte røverier. Jeg er sikker på, at nogle af ofrene, vidnerne eller de pårørende fra disse sager kunne have glæde af det, hjemmesiden tilbyder, siger Lars Ingemann.

22. APRIL

Højere organiseringsgrad bag indbrud KRIMINALITET Udlændinge – typisk rumænere og romaer – slår sig ned i Danmark og gør det let for landsmænd at komme herop på effektive indbrudstogter, blandt andet ved at skaffe boliger, biler og udpege de områder, der skal plyndres.

- De bor typisk på billige vandrehjem, og vi ser eksempler på, at nogle har gjort det i flere år. Her etablerer de sig og hjælper bekendte hjemmefra med at komme herop for at begå indbrud, forklarer Karl Erik Agerbo, politiinspektør og leder af Task Force Indbrud, til Berlingske Tidende.

Men der sker tilsyneladende også andre skift i den omfattende indbrudskriminalitet. Nye tal fra Task Force Indbrud viser, at der var 38.830 anmeldelser om indbrud på Sjælland i 2013,

herunder 21.009 indbrud i kategorien private boliger. Hårdest ramt er København og Nordsjælland.

Tidligere har Task Force Indbrud vurderet, at organiserede danske kriminelle stod for cirka 30-35 procent af alle indbrud. At de lokale indbrudstyve stod for 25-30 procent. Og at omrejsende indbrudstyve stod for 30-35 procent.

- Men det tror jeg ikke holder længere. Jeg tror, at de omrejsende kriminelle står for op imod 50 procent af de indbrud, der bliver begået i øjeblikket. Og langt størstedelen er rumænere. Vi ser en del litauere i Danmark, men de opererer mere i den vestlige del af landet. Og så har vi i år set en del chilenere, som begår indbrud, fortæller Karl Erik Agerbo.

Dansk Politi nr. 04 2014

47

Brødrene Sass

– de uforbederlige vaneforbrydere

For 80 år siden huserede to af Danmarkshistoriens mest udspekulerede tyve. De havde i årtier plyndret i Tyskland, men da mestertyvene prøvede lykken i Danmark, blev de pågrebet og idømt strenge straffe. Efter afsoning blev de sendt tilbage til det nazistiske Tyskland, hvor den visse død ventede dem.

B

rødrene Franz og Erich Sass var netop blevet idømt 14 og 13 års tugthus ved en domstol i Berlin, da de en tidlig morgen i 1940 blev hentet i arresten af vagter, som medbragte en fuldmagt fra Rigsfører-SS Heinrich Himmler, der gav dem mulighed for at føre fangerne til kz-lejren Sachsenhausen og skyde dem på stedet. I stor hast blev de to kørt til lejrens grusgrav, der fungerede som henrettelsesplads, og blev mødt af den senere berygtede kommandant i Auschwitz, Rudolf Höss. Ved henrettelsespælene læste han koldt og roligt henrettelsesbefalingen op. Brødrene var målløse og råbte: ”Det kan da slet ikke passe, hvordan er I kommet frem til det? Vi vil først se en præst”. Den mulighed havde Höss imidlertid ikke tænkt sig at give dem og beordrede, at proceduren skulle fortsætte. Brødrene blev desperate og nægtede at stille sig ved pælene. Dét så Höss stort på, for som han skrev i sine memoirer: ”(…) jeg måtte lade dem binde, mens de kæmpede voldsomt imod. Jeg var henrykt, da jeg kunne give ordre til at skyde”. De døde, mens de bad for deres liv.

Tyverier i Danmark

Af mus eums led er Fre der ik Str and , Pol itimus eet

48

Hvem var så de to brødre, der på så forsmædelig vis blev henrettet i Sachsenhausen? I

Dansk Politi nr. 04 2014

Danmark stiftede man først bekendtskab med dem i marts 1934, hvor de blev anholdt på et pensionat. Få dage før var der i P. Wullfs Cigarfabrik i København begået et indbrud, hvor to pengeskabe blev skåret op med en skærebrænder, og der blev stjålet 4.000 kroner samt guld- og sølvmønter. Fremgangsmåden indikerede, at der var tale om professionelle tyve, og Opdagelsespolitiet i København begyndte derfor at gennemsøge hoteller og pensionater, da man mente, at hovedsageligt udenlandske forbrydere besad den slags ekspertise. De blev pågrebet, da en pensionatejer kontaktede politiet, fordi hun fandt brødrenes opførsel mærkværdig.

Opdagelsespolitiet undersøgte i første omgang deres pas, og her faldt de over en detalje, der skulle blive fatal. Der var nemlig foretaget en rettelse, idet indrejsedatoen med blyant var ændret fra 2.9.1933 til 2.12.1933. Det vakte mistanke, brødrene blev anholdt og deres værelse endevendt. Her fandt man en del værktøj, nogle udbrændte batterier til lommelygter, flere par arbejdshandsker samt en 7 mm skruetrækker, og lige præcis dén blev et vigtigt bevis, for under tyveriet i cigarfabrikken var der anvendt sådan én til at opbryde nogle kasser. Undersøgelser viste, at den fundne skruetrækker formentlig havde været brugt, hvilket kunne fastslås ud fra de særlige mærker, den havde afsat.

Efterforskningen

Erich Sass indrømmede, at skruetrækkeren var deres, men begge afviste indigneret at stå bag tyveriet. De var, sagde de, kommet til Danmark for at indrette et reparationsværksted og ønskede desuden at lære dansk kultur og sprog nærmere at kende.

Opdagelsespolitiet i København havde, umiddelbart efter pågribelsen, sendt en forespørgsel vedrørende deres identitet til Tyskland. Tilbagemeldingen fra Berlin var, at de to var blandt Tysklands mest avancerede tyve, og at politiet så at sige havde gjort et kup. Tysk politi kunne også meddele, at de fire år tidligere havde søgt efter dem i forbindelse med et af 1920’ernes største bank­ tyverier i Disconto Gesellschaft i Berlin, hvor tyvene havde skaffet sig adgang via en underjordisk tunnel. Man fandt ikke beviser for, at brødrene havde udført det spektakulære kup, men da de senere blev afsløret i færd med at lave en underjordisk hule, hvis retning pegede mod Reichsbank i Berlin, var politiet sikre på, at brødrene stod bag det tidligere tyveri. Men gravearbejdet nær Reichsbank bragte dog ikke brødrene bag tremmer, for de hævdede, at hulen skulle tjene som opholdssted – der var jo økonomisk krise, og de havde ikke andet sted at bo!

Ved disse informationer skærpedes efterforskningen i Danmark yderlige-

re. Man splittede brødrenes logi ad og fandt bag panelerne de stjålne guld- og sølvmønter fra cigarfabrikken – samt en tandpastatube, der indeholdt flere tegninger, notater og aftryk af en nøgle.

Dom i Danmark

Samtidig blev det opdaget, at et boksanlæg i det helt nye Shellhus var blevet tilfilet således, at det kunne åbnes med en almindelig nøgle. Mere alarmerende var det, at en boksdør i den helt nye Sparekasse for Kjøbenhavn og Omegn også var tilfilet, så man her havde nem adgang til 384 pengebokse.

Tegningerne i den fundne tandpastatube viste sig at være over boksanlægget og nøgleaftrykket var til en yalenøgle til boksanlægget. Noterne beskrev, hvilke nøgler der skulle bruges til de enkelte bokse i anlægget. (Man fandt kun ét nøgleaftryk. Det er uklart, om det kunne bruges til flere af boksene).

Brødrene blev nu konfronteret med alle beviserne, men de afviste pure at stå bag nogen form for tyverier; andre havde begået dem, og de insinuerede, at det måske var politiet selv.

Benægtelserne hjalp dem dog ikke, og ved Byretten blev de i 1934 idømt tre års fængsel. Dommen blev af Landsretten hævet til fire års fængsel og derefter udsendelse af Danmark.

I Himmlers søgelys

Efter udstået straf blev brødrene overdraget til Det Tredje Rige i 1938, og de fornemmede nok, at dét ikke ville blive behageligt. De havde nemlig forlagt deres ”arbejdsområde” til Danmark, efter forholdene i hjemlandet var begyndt at stramme til, og regimet for hårdt frem mod deres form for kriminalitet. Brødrene havde imidlertid ingen anelse om, at de skulle blive et særligt studieobjekt i Tyskland. Det Tredje Rige havde nemlig en særlig interesse i såkaldte vaneforbrydere, idet man var interesseret i at vide, om de kunne forbedres eller var uden for pædagogisk rækkevide og derfor måtte ”opgives”.

Brødrenes liv og levned blev derfor udsat for en meget grundig undersøgelse i tidsskriftet ”Kriminalistik” – Tysklands førende kriminologiske tidsskrift – og udgivet af Heinrich Himmler samt cheFranz og Erich Sa ss’ pas – der medv fen for sikkerhedsirkede til at afslø hvilket var først e skridt på vejen re de to, mod deres henret politiet, Reinhard telse.

Heydrich, og i fem hæfter blev brødrenes meritter vendt og drejet. Frantz og Erich Sass var ikke bare gemene tyveknægte, men havde gradvist tillært sig nye metoder og skabt et netværk, der gjorde dem til overordentligt farlige finde vej til Folkefællesskabet”. Den­ forbrydere. Blandt andet havde de konne passus, der reelt var deres dødstakt til ingeniører, som havde lært dem, dom, om end i kode, fandt vej til hvordan man brugte de nyeste skære”Kriminalistik” og blev læst af Himm­ ler og Heydrich, og dermed var vejen brændere i noget der senere blev et af banet til Sachsenhausens grusgrav. For brødrenes specialer i forbindelse med brødrene var så uforbederlige vaneforpengeskabstyverier. Hertil kom, at de havde hyret en af Berlins førende forbrydere, at end ikke kz-lejrene, i Det Tredje Riges optik, kunne rette dem op. svarsadvokater, der gang på gang hjalp Brødrene Sass blev dermed eksempler dem til at undgå tiltale. på, hvordan det nazistiske Tyskland behandlede den slags forbrydere. De Dødsdom i kode danske myndigheder fik i øvrigt blot De mange tiltalefrafald satte blodet i kog besked om, at brødrene var blevet skudt hos repræsentanter inden for retsvæseunder flugtforsøg. net. Her var nogle gemene vaneforbrydere, der gang på gang havde sat politiet skakmat. Forbitrelsen blev ikke minBrødrene Sass vender tilbage dre af, at brødrene havde levet det søde Men historien om de legendariske liv med luksusrejser i Europa, sportsbrødre slutter ikke her. I oktober 1955 henvendte en snedkersvend sig til polivogne og motorcykler, på trods af, at de ikke havde noget arbejde. Det skulle tiet. Under noget arbejde, i kapellet være slut nu! Der blev derfor indledt en på Garnisons Kirkegård i København, sag imod dem, hvor hele deres syndehavde han opdaget en ukendt lem.

Under den fandtes forskelligt værkregister blev oprullet. Begge tilstod og i januar 1940 faldt dommen i Berlin på 14 tøj, svejseapparater, bor og jernstænog 13 års tugthus. ger. Nærmere undersøgelser viste, at I domsreferatet er der imidlertid en alt tilhørte brødrene, men hvordan de interessant detalje. Her står, at begge havde fået adgang til kapellet, og hvorbrødre er ”uforbederlige vaneforbryd­ for værktøjet var lagt netop dér, forblev ere (…) der såfremt, de kommer på fri uopklaret. Brødrene Sass blev dermed ved med at spøge – selv efter, at Det fod vil begå lignende forbrydelser Tredje Rige havde søgt at skille sig af (…) de er i allerhøjeste grad asociale med dem. elementer (…) der aldrig vil kunne

Dansk Politi nr. 04 2014

49

Hovedposter og nøgletal Uddrag af resultatopgørelsen for 2013 og balancen pr. 31. december 2013

RESULTATOPGØRELSE 2013 Præmieindtægter f.e.r.

Forsikringsteknisk rente f.e.r Erstatningsudgifter f.e.r.

Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r.

Forsikringsteknisk resultat Indtægter af investeringsaktiver Overført til forsikringsteknisk rente Resultat af investeringsvirksomhed Skat Årets resultat BALANCE PR. 31. DEC. 2013 Investeringsaktiver Tilgodehavender Andre aktiver Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Egenkapital Forsikringsmæssige hensættelser f.e.r.

Gæld Periodeafgrænsningsposter Balancesum NØGLETAL Bruttoerstatningsprocent Bruttoomkostningsprocent Egenkapitalforrentning i procent Solvensdækning Antal medarbejdere Antal policer Antal skader Det fuldstændige regnskab kan ses på popermo.dk

Popermo Forsikring GS

Telefon 66 12 94 48

C.F. Tietgens Boulevard 38

popermo.dk

5220 Odense SØ

CVR 61 67 23 11

2013 195.396.721 925.777 -167.202.241 -17.687.823 11.432.434 20.348.714 -883.923 19.464.791 -5.855.147 25.042.078

2012 (t.kr.)

190.323 90 -153.603 -16.276 20.534 28.698 -866 27.832 -12.038 36.328

31. DEC. 2013 531.062.255 4.877.694 41.882.837 3.755.868 5.446.596 423.873.411 154.586.894 7.234.546 1.330.399 587.025.250

1. JAN. 2013 (t.kr.)

503.634 6.156 41.340 415 5.166 398.831 143.215 13.203 1.462 556.711

2013 83,3 8,7 6,1 10,10 25,0 61.673 13.727

2012 77,1 8,2 9,5 9,67 24 61.746 12.651

o n e 2 o n e .dk

Popermo Forsikring GS

An non ce

Vi passer på dig, når du skal ud at rejse!

Har du Årsrejseforsikring hos os, sørger vi for at du og din familie også efter den 1. august er dækket som nu.

Har du endnu ikke en rejseforsikring, skal du blot ringe til os på telefon 66 12 94 48 – så hjælper vi dig ude i verden.

Popermo Forsikring De bedste forsikringer til de bedste priser – for dig og din familie.

Ring til os på telefon 66 12 94 48 eller se mere på popermo.dk

DANSK POLITI Er udgivet af Politiforbundet Forside Rikke Pedersen, Scanprint A/S Redaktion Nicolai Scharling, redaktør Karina N. Bjørnholdt, journalist Tania Kejser, journalist Redaktionsmedarbejder Birgitte Bekholm Ansvarlig i henhold til Medieansvarsloven Claus Oxfeldt Layout og tryk Rikke Pedersen, Scanprint A/S Bladet udkommer 10 gange årligt.

Oplag 15.000 stk.

ISSN 0905-7498 Medlem af Dansk Fagpresse

Næste materiale deadline 6. august 2014 Redaktion og ekspedition H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V Telefon: 33 45 59 00 Fax: 33 45 59 01 E-mail: blad@politiforbundet.dk www.politiforbundet.dk Indlæg til Dansk Politi  Skriv et kort indslag til Debatten.

Højst 2.000 anslag.  Indlæg modtages kun pr. e-mail på adressen: blad@politiforbundet.dk  Undgå forkortelser.  Medsend gerne fotos - digitale billeder skal være i tiff eller jpg-format.  Anfør venligst stilling, navn, cpr-nummer, tjenestested og privatadresse.  Alle indsendte artikler vurderes, hvorefter forfatteren modtager besked om optagelse i bladet.  Godkendte indlæg redigeres i det omfang, det er nødvendigt for at tilpasse materialet til bladets koncept.

Dansk Politi app Scan koden og download vores app til Android og iPhone.

Facebook og Twitter Følg os også på Facebook og Twitter.

Dansk Politi nr. 04 2014

61

Al henvendelse til: Politiforbundet, H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V.

Magasinpost UMM ID 42 300

Politiforbundet ønsker medlemmerne

GOD SOMMER

Forbundet skruer, ligesom resten af landet, ned for blusset i ferietiden.

Vi holder dog åbent hele sommeren for presserende henvendelser.

Tlf. 33 45 59 00 · mail@politiforbundet.dk www.politiforbundet.dk