Miniguide til
GOLDEN SANDS
Kære gæst Velkommen til vidunderlige Golden Sands! Golden Sands er et skønt rejsemål, der byder på den smukkeste gyldne sandstrand samt masser af muligheder for dig, der er til en ferie med ren afslapning, eller dig, der ønsker en ferie med mere aktivitet. Vi håber, du vil få en fantastisk ferie med en masse dejlige oplevelser, der sikrer dig de bedste minder med hjem i bagagen. Vi har glædet os til at holde ferie med dig i Golden Sands, og vi vil gøre alt for, at ferien lever op til dine forventninger og drømme. Vi har lavet denne lille miniguide, så du altid kan have en hjælpende hånd med dig på din ferie. I miniguiden finder du information, praktiske oplysninger samt inspiration til restauranter, seværdigheder og mange andre oplevelser, der vil være med til at gøre din ferie uforglemmelig. Rigtig god ferie i Golden Sands! Varme solskinshilsner Team Golden Sands, SunCharter
Vi klæder
SUNCHARTER på…
JILL P R O M OT I O N
&
A/S D E S I G N
… skal vi også klæde jeres medarbejdere på?
PROFILTØJ, REKL AME ARTIKLER, FIRMAGAVER ELLER JULEGAVER jill.dk
Passion for gifts
Golden Sands Ferieområdet Golden Sands ligger 20 kilometer fra Bulgariens tredjestørste by, Varna. Kombinationen af den eventyrlige skov, den finkornede gyldne sandstrand med det klare vand samt lokalbefolkningens venlighed er nogle af grundene til, at området er så eftertragtet et feriested. Golden Sands strækker sig 4 kilometer op langs Sortehavskysten og ca. 400 meter ind i landet. I dette ferieområde findes ca. 60 hoteller samt utallige restauranter, stemningsfulde barer og små, hyggelige butikker, hvoraf de fleste ligger langs den livlige strandpromenade. Som prikken over i’et er dette overflødighedshorn af ferietilbud omgivet af smuk natur. Langs stranden er der meget at se og opleve. Du kan dyrke forskellige former for sport, gå på lækre restauranter, shoppe til en god pris eller udforske det pulserende natteliv. Er du interesseret i kultur og historie, er der mange muligheder i overskuelig afstand fra Golden Sands. SunCharter har gjort det enkelt og nemt at komme ud at se nogle af de unikke ting, Bulgarien har at byde på, naturligvis med dansk rejseleder. Golden Sands er en perle ved den bulgarske Sortehavskyst – et sted, hvor både børn, voksne og ældre kan nyde deres ferie i fulde drag.
Bulgarien Hovedstad: Sofia Officielt sprog: Bulgarsk Indbyggertal: 7.364.000 Areal: 110.910 km2 Regeringsform: Parlamentarisk styre
Præsident: Rosen Plevnelijev Tidsforskel: + 1 time ift. Danmark Valuta: Leva Gns. levealder: 74 år Bulgarien ligger i den sydøstlige del af Europa i hjertet af Balkanhalvøen. Det frodige landskab med flotte bjerge, smukke gamle byer, grønne skove, det skønne Sortehav og ikke mindst de lækre strande er med til at gøre Bulgarien til et fantastisk land, der virkelig skal opleves. Landet strækker sig over et areal på 110.910 km2, hvilket svarer til cirka 2,5 gange Danmarks størrelse, og grænser op til Rumænien i nord, Serbien og Makedonien i vest, Grækenland og Tyrkiet i syd og Sortehavet mod øst. Kystlinjen ved Sortehavet er ca. 385 kilometer lang og følger de skønne bugter og de høje klinter. Der findes fire bjergkæder, hvoraf den største er Balkanbjergene, der skærer sig ca. 600 kilometer gennem landskabet. Ca. 25 % af hele Bulgarien er dækket af uberørt skov. Bulgarien har knap 7,5 millioner indbyggere, hvoraf ca. en million bor i hovedstaden Sofia. Bulgarerne er meget venlige og er kendt for deres gæstfrihed. 82 % af bulgarerne er græskortodokse. Den største etniske minoritetsgruppe udgøres af tyrkere med omtrent 12 % af den samlede befolkning. Herudover er Bulgarien hjemsted for en del sigøjnere svarende til ca. 3 % af indbygertallet. Sproget tilhører den slaviske sprogstamme og ligner russisk. I Bulgarien anvender man det kyrilliske alfabe. Det kyrilliske alfabet består af i alt 30 tegn.
Golden Sands HOTELLER
Sunrise Madara Perunika Perla International Exelsior Lilia Kristal Luna Golden Line
SAMARBEJDSPARTNERE Gibraltar Spot Daiquiri Den Glade Viking Havana Ivan´s Place Shipka Sindbad Supermarked Apotek
WWW.SUNCHARTER.DK
5
Bulgariens historie
første konge efter at have vundet flere store slag over byzantinerne.
Bulgarien har en lang og stolt historie, der starter omkring år 100.000 f.Kr. Herfra stammer de første arkæologiske spor af dyr og mennesker.
803-814 Khan Krum regerer Bulgarien og nedskriver landets første lov.
Ca. 700 f.Kr. Trakerne kommer til Bulgarien. De består af forskellige stammer, hvoraf nogle slås indbyrdes. 500-600 f.Kr. Trakerne regerer Bulgarien, men grækerne får lov at anlægge kolonier langs Sortehavskysten. 29 f.Kr. Romerne erobrer det nuværende nordlige Bulgarien, der udgjorde en del af provinsen af Moesia. 46 f.Kr. Den nuværende sydlige del af Bulgarien, der er delvist sammenfaldende med Thrakien, bliver romersk provins. 15 Store dele af det øvrige Bulgarien inddrages i Romerriget. 395 Romerriget deles, og Bulgarien bliver en del af Det Byzantiske Rige. Under Kejser Justinians ledelse etableres der lov og orden, landet bygges op på ny, og kulturen begynder at blomstre. 500-600-tallet Det slaviske folk indvandrer, og man begynder efterhånden at tale slavisk.
864-865 Bulgarerne konverterer til kristendom. Imens kæmper bulgarerne med byzantinerne. 917 D. 20. august finder det blodigste slag mellem bulgarerne og byzantinerne sted nær byen Aheloj. 1014 Byzantinerne sætter en stopper for det første bulgarske kongedømme og overtager selv magten. 1186 Brødrene Peter og Asen formår at starte anden fase af det bulgarske kongedømme. Med hjælp fra befolkningen presser de byzantinerne ud af landet. 1218 Landet dækker det meste af Balkan, men efter regeringsmanden Ivan Asen 2. dør, ser fremtiden mere dyster ud. 1396-1850 Tyrkerne besætter det meste af Bulgarien. Befolkningen lever i undertrykkelse og frygt. Handlen giver dog landet en opblomstring. 1870 Via oprørere og journalister bliver resten af Europa vidne til tilstandene i Bulgarien.
600-tallet Navnet Bulgarien nævnes første gang, da en forfatter skriver, at Bougaroi er blevet bedt om at samarbejde med byzantinerne.
1878 Den russiske hær hjælper Bulgarien. Det afgørende slag finder sted i Sjipkapasset, og d. 3. marts 1878 underskrives en fredsaftale med tyrkerne, hvorefter Bulgarien får deres selvstændighed igen.
681 Khan Asparuh udråbes til Bulgariens
1912-1913 To meget blodige Balkankrige
udkæmpes med Bulgariens deltagelse. 1914 Første Verdenskrig, og bulgarerne er krigstrætte efter de tidligere krige. 1930’erne Der sker en voldsom udvikling inden for landbruget, og Bulgarien bliver Europas største eksportør af landbrugsprodukter. 1941 Bulgarien tvinges til deltagelse i Anden Verdenskrig. 1944 Bulgarien erklærer Tyskland krig. Denne dato udnævnes senere til Bulgarsk Revolutionsdag. 1946-1989 Bulgariens styreform ændres fra monarki til folkerepublik. Efter kommunismens fald ændres styreformen til demokrati. Parlamentet opløses, og et nyt dannes. 1991 En ny grundlov vedtages.
WWW.SUNCHARTER.DK
7
WWW.SUNCHARTER.DK
9
Byer og kendte områder Albena Albena er en mindre ferieby ca. 10 km nord for Golden Sands. Byen minder om Golden Sands, men er mere fredelig og romantisk. I Albena findes en lang strandpromenade med en lang række souvenirbutikker. I området finder du også en yderst børnevenlig strand, som er 6 km lang og ca. 100 m bred. Stranden ligger i en bugt, hvilket betyder, at vandet er varmere og mere roligt. Du kan gå 100-200 m ud, uden at det bliver dybere end 1,60 m. Her findes også et hav af forskellige børnevenlige aktiviteter, der kan opleves i fredelige omgivelser. Varna Varna er den største by ved Sortehavet og er Bulgariens tredjestørste efter Plovdiv og hovedstaden Sofia. Indbyggertallet er på ca. 450.000 indbyggere om vinteren, men om sommeren stiger det til lidt over en million, primært pga. turismen. Varna
summer af liv og af en hyggelig, afslappet atmosfære. Du finder desuden mange smukke seværdigheder fra de vigtigste historiske perioder. Du kan fx besøge Det Arkæologiske Museum, hvor smukke gamle guldsmykker er udstillet. Det Etnografiske Museum med redskaber, tøj og billeder er også en oplevelse. Nessebar Nessebar ligger ca. 100 kilometer syd for Golden Sands og er kendt for sine elleve velbevarede kirker fra gammel tid. Nessebar er en billedskøn by, som bestemt er et besøg værd. Du oplever her en meget unik del af Bulgarien, og stemningen i de små brostensbelagte gader er fortryllende. Nessebar ligger på en lille halvø, hvor der findes en fantastisk udsigt over Sortehavet, som du fx kan nyde, mens du spiser din frokost på en af de hyggelige restauranter.
WWW.SUNCHARTER.DK
11
Oplevelser Uden for Golden Sands findes mange spændende seværdigheder og hyggelige byer, der bestemt er et besøg værd. Har du brug for flere forslag, står vores rejseledere altid klar til at hjælpe dig på vej til unikke oplevelser. Aladza Monastir Aladza Monastir er et klippekloster fra det 14. århundrede beliggende 5 km inde i skoven bag Golden Sands. Klosteret er et af de kun to offentligt tilgængelige klostre i Bulgarien. Ved klosteret ligger også et museum og en naturpark. Vil du nyde en gåtur i smukke naturomgivelser, anbefales det at gå op til klostret. Der findes tre forskellige ruter, hvor vi råder til at følge den ”blå” sti. Denne tur tager ca. en time til halvanden. Dette er ikke en tur for gangbesværede, men har du konditionen til det, er det bestemt en oplevelse værd. Entre: Voksen 5 leva, børn 2 leva. Åbent alle dage fra kl. 9.00-18.00. Aquapolis Aquapolis er Golden Sands’ badeland, og det ligger lige bag ved den bagerste hotelgade. Her kan både børn og voksne opleve en dag med sjov og spas. Prøv en af de seks forskellige rutsjebaner, som byder på alt lige fra høj fart til en rolig tur gennem parken. I parken er der mulighed for at leje en solseng for 5 leva, hvis du bare vil nyde solen og slappe af. Når frokosten skal indtages, er der en mindre restaurant, som byder på fastfood. I parken findes også forlystelser for de helt små. Parken har åbent fra 24. maj.
Entre: Pris regnes ud fra højde (se SunCharters infomappe for specifik pris). Åbent alle dage kl. 10.00-19.00. Marineparken Marineparken ligger i udkanten af Varna og er noget af det første, du kommer til, hvis du tager bussen fra Golden Sands. Busserne 109 og 409 kører til Marineparken. Parken er ca. fire kilometer lang og har en utrolig flot bevoksning af træer og buske. Det anbefales at gå en tur i denne park, hvis du ønsker en smuk naturoplevelse. Marineparken er et sted, hvor romantikken trives, og hvor roen falder over de besøgende. I parken findes også en zoologisk have og et delfinarium, og på den modsatte side af vejen finder du Varnas sports- og kulturarena. De romerske bade De romerske bade er et af de få tilbageværende tegn på, at Bulgarien har hørt til Det Romerske Rige. Den store badeanstalt er opført i 100-tallet og blev brugt flittigt indtil ødelæggelserne i 300-tallet, da badene blev hårdt ramt under et voldsomt jordskælv. Busserne 9, 109 og 409 kører til Varna og stopper ved hovedbanegården. Badene ligger kun kun fem minutters gang væk herfra. Entre: Gratis. Åbent alle dage.
JEEP SAFARI – EN DAG MED SJOV OG OPLEVELSER!
WWW.SUNCHARTER.DK
13
Shopping I Golden Sands findes der masser af shoppingmuligheder, især når det kommer til souvenirs. Ønsker du at shoppe efter kendte mærkevarer, anbefales det at tage turen til storbyen Varna. Her finder du en hyggelig gågade samt to store shoppingcentre. Det ene af de to shoppingcentre er Mall Varna, der blev bygget først og rummer masser af butikker med
Apoteket
et stort udvalg af kendte mærkevarer. Grand Mall er det nyeste indkøbscenter. Her finder du et endnu større udbud af kendte mærkevarer, til lidt lavere priser end dem, vi kender fra Danmark. Er du på udkig efter småting, findes de typisk i Golden Sands. Vil du shoppe andre ting samt have et bredere udvalg, må turen gå til Varna.
WWW.SUNCHARTER.DK
15
Hvis det regner Katedralen i Varna Katedralen i Varna er den andenstørste i Bulgarien og er Varnas stolthed. Den er kendt som Maria Himmelfartskirken. Katedralen indeholder mange flotte ikoner af Jesus Kristus og Jomfru Maria og har sin helt egen charme og atmosfære. Med sin smukke udsmykning er den absolut et besøg værd. Entre: Gratis, dog koster det et mindre gebyr at tage billeder. Åbent alle dage kl. 8.00-19.00. Det Arkæologiske Museum Det Arkæologiske Museum udstiller arkæologiske fund fra området omkring Varna. Her findes flere enestående udstillede genstande, heriblandt 60 originale grave fra oldtiden samt verdens ældste guldskat med 2.500 stykker guldartefakter. Derudover er der en række interessante ikoner fra det 16. til det 19. århundrede. Entre: Voksne 8 leva, børn 2 leva. Åbent tirsdag til søndag kl. 10.00 -17.00. Busserne 109 og 409 kører til museet. Bulgariens største kasino Er der en gambler gemt i dig, er Casino International absolut et must. Kasinoet er Bulgariens største og rummer et bredt udvalg af enarmenede tyveknægte, rouletteborde, pokerspil og blackjack-borde. Du skal være over 18 for at komme ind. Husk at medbringe pas.
WWW.SUNCHARTER.DK
17
Sudoku - Nem
7 2 4
5 8 4 2 9 8 5
6 1 8 5
6 1 8
7
6
2 9
8 1
7 2
3 1
7 6 4
4 2
9 6 5
Sudoku - SvĂŚr
1 8 5
6 5 9
2
3
8
5 4 6 1
9
4 8
6
7 5
3 3
2 5
7
8 7
4 1
Kan du finde vej til SunCharter-guldet?
WWW.SUNCHARTER.DK
19
Mad og drikke
svinekød. Som tilbehør serveres ris eller pommes frites.
Maden i Bulgarien er en oplevelse, du ikke må gå glip af. De råvarer, som benyttes til de lokale specialiteter, er ofte også produceret lokalt, hvilket betyder, at retterne tilberedes af årstidens friske grøntsager, der hverken er konserverede, bestrålede eller har været udsat for en lang transport. Når du bestiller din mad, skal du nogle steder bestille tilbehør ved siden af. Bulgarien har mange specialiteter, der er meget præget af de tyrkiske madtraditioner som følge af tyrkernes mangeårige besættelse af landet. Det bulgarske køkken er en fantastisk smagsoplevelse!
Skewer: Spyd med marineret kylling eller kalv og forskellige grøntsager stegt på grill.
Forretter
Plalatjinki: Frisklavede bulgarske pandekager.
Schopska-salat: Agurk, tomat, fåreost, peber og evt. løg. Tarator-suppe: Bulgarsk specialitet, varm suppe lavet på agurker. Kjopoolu: Auberginemos. Lukanka: Bulgarsk pølse skåret i skriver, bliver ofte serveret som en snack. Snezjanka: Drænet yoghurt, agurk og hvidløg, minder om græsk tzatziki.
Hovedretter
Kebapche: Den lokale egns pølse på spyd. Gjuvetj: En sammenkogt ret med mange forskellige grøntsager og frit valg af kød. Severes i ovnfast fad. Kavarma: Gryderet med kød og forskellige grøntsager. Kan fås med kylling eller
Musaka: Bulgarsk udgave af lasagne med kartofler, aubergine, oksekød og fetaost. Mesjena skara: En tallerken med et udvalg af forskelligt grillet kød. Spørg eventuelt tjeneren, hvad der indgår på den enkelte resturant, da det kan variere meget.
Desserter
Plodove: En skål med mange forskellige friske frugter.
Baklava: Lækker kage med sirup. Banitza: Den berømte butterdejskage med ost og æg.
Drikkevarer
Øl: Der findes gode bulgarske øl. Her kan bl.a. nævnes Sjumensko Pivo, der er brygget i byen Sjumen vest for Golden Sands. Herudover kan Burgasko fra storbyen Burgas syd for Golden Sands anbefales. Rakia: Rakia er den lokale snaps, som bulgarerne gerne drikker dagligt. På landet fremstiller mange selv Rakia. Alkoholprocenten kan komme helt op på 70 %. Rakia serveres på alle restauranter. Rose Maora: En tør rosevin med en smag af jordbær. Rosevinen blev oprindeligt fremstillet, så man havde mulighed for
at nyde de røde druer både sommer og vinter, da rosevin er lettere end den lidt tunge rødvin. Kan drikkes til de fleste retter, da den er en let blanding af hvidvin og rødvin.
WWW.SUNCHARTER.DK
21
Restauranter
Natteliv
God mad er en essentiel del af en dejlig ferie – derfor har vi nøje udvalgt en håndfuld restauranter, som vi varmt kan anbefale. Golden Sands har dog et stort udvalg af restauranter, så du kan naturligvis vælge selv at gå på opdagelse.
Golden Sands har et festligt natteliv, der byder på noget for alle og enhver, hvad end du foretrækker en hyggelig pub, en afslappende bar eller et festligt diskotek. I forhold til Danmark er det meget billigere at købe drinks i Bulgarien.
Ivans Place Ivan’s Place har med dens centrale placering og imponerende menukort noget for enhver smag. Er du til grillet fisk, bøffer og grøntsager, finder du her et lækkert udvalg. Portionerne er så store, at de sagtens kan deles.
Den Glade Viking Den Glade Viking er en skandinavisk bar, der ligger midt på Party Street lige under hotellet med de farverige balkoner. Der er skandinaviske bartendere, der forstår at sætte en stemning, der med sikkerhed ikke findes andre steder i byen.
Havana Havana serverer mange gode grillretter og har i øvrigt et stort menukort. Servicen er sat i højsædet hos Havana. Spisestedet har en utrolig stemning, da det ligger i midten af hovedgaden.
Daiquiri Daiquiri er en hyggelig cocktailbar, hvor bartenderne virkelig går op i kvaliteten af drinks. Her kan du slænge dig i sofaer og hyggelige kroge, mens du sludrer over en forfriskende drink og nyder den hyggelige atmosfære, som stedet emmer af.
Shipka Shipka ligger tæt ved hotel Perunika på hovedgaden i Golden Sands. Her har du mulighed for at smage nogle traditionelle bulgarske retter, men du kan også nyde en god bøf eller en pizza. Sindbad Sindbad er restauranten, hvor du spiser gode indiske retter med en underholdende udsigt ud over strandpromenaden.
Gibraltar Gibraltar er stedet, hvor der altid skabes en fantastisk fest. Med udsigt til Golden Sands’ mest pulserende kryds kan du følge med i andres aktiviteter, imens du nyder en lækker cocktail. Spot Spot er med deres unikke placering direkte på strandpromenaden et populært sted at gå hen for at nyde en cocktail, øl eller vand. Du kan sidde ved baren eller i en af de hyggelige sofaer med en kold forfriskning.
Følg de lokale nyheder når du er ude at rejse. Ditvendsyssel og Ditaalborg bringer nyheder helt tæt på. Har du lyst til at fortælle om din rejseoplevelse så klik ind og send den til os - den bringer vi gerne
- Del din rejseoplevelse med os, så deler vi den gerne!
www.ditvendsyssel.dk
www.ditaalborg.com
WWW.SUNCHARTER.DK
23
Strandene Stranden i Golden Sands strækker sig langs Sortehavet og er fire kilometer lang. Hver dag fra kl. 9.00-16.00 er der livreddere, der sørger for, at du kan bade trygt. Vær dog opmærksom på, at vandet hurtigt bliver dybt! Siden 1987 har stranden haft EU’s blå flag, hvilket garanterer strandens høje kvalitet. Badeflag på stranden angiver hver dag badeforholdene for den pågældende dag. Langs med hele stranden kan du leje liggestole (ca. 6 leva), parasoller (ca. 7 leva) og madrasser (ca. 3 leva). Priserne varierer meget, og ovenstående priser er i den billige ende. På stranden er der desuden gode muligheder for at dyrke forskellige former for sport. På stranden finder du bl.a.
vandcykler, vandski, vandscootere, volleyball, bananbåde, paragliding og windsurfing. De forskellige aktiviteter afvikles løbende i tidsrummet kl. 9.0016.00 og kan købes til rimelige priser. Det er yderst vigtigt at drikke rigeligt med vand, når solen bager. Sodavand, øl og lignende kan ikke erstatte kroppens behov for almindelig væske. Det anbefales derfor, at du drikker ca. 1 liter vand pr. 10 graders varme over frysepunket – er det fx 20 grader varmt, bør du drikke 2 liter vand om dagen. Husk også at passe på solen, brug solcreme og undgå gerne direkte sol i tidsrummet kl. 12.00-15.00, så du undgår solskoldning på din ferie.
WWW.SUNCHARTER.DK
25
A-Å Apotek Apotekerne i Golden Sands er nemme at finde. De kan kendes på et tydeligt rødt kors på facaden, hvor der også typisk står ”PHARMACIE”. Bank Der findes flere banker i Golden Sands, bl.a. ved politistationen og på strandpromenaden tæt ved hotel Admiral. Husk at medbringe pas, hvis du skal i banken. Derudover findes der flere hæveautomater til VISA og MasterCard. Der kan maks. hæves 400 leva pr. dag (1.500 kr.). Dog kan du i nogle automater kun hæve 200 leva pr. gang (750 kr.). Når du hæver kontanter koster det 30-50 kr. i gebyr. Det er gebyrfrit at betale med kort ved restauranter og butikker, dog er det ikke alle steder, der tager imod kort. Billeje Vi anbefaler ikke, at du lejer bil i Bulgarien. Det er dyrt, og vejforholdene er ikke særlig gode. Det er heller ikke nemt at finde rundt, da vejskiltene uden for byerne kun er skrevet med kyrilliske bogstaver. Vi anbefaler i stedet at leje en taxi for en dag, det koster ca. 120 leva (450 kr.). Du er meget velkommen til at kontakte en rejseleder, hvis du vil have hjælp til leje af en taxi. Cykelleje Vi anbefaler ikke at leje cykel. Det er dyrt, og cyklerne bliver ofte stjålet. Drikkepenge Man giver normalt ca. 10 % i drikkepenge på restauranter, hvis maden og servicen
har været tilfredsstillende. På hotellet er det en god idé at give drikkepenge i starten af ferien, så får du noget for pengene, mens du er her. Drikkevand Vi anbefaler at købe drikkevand på flaske, da vandet i hanen indeholder en anden bakterieflora, end den vi er vant til fra danmark. Husk at drikke rigeligt med væske. Dykning Oplev en anderledes og magisk verden under vandet. Harry’s Diving Center i Golden Sands giver dig mulighed for at tage med ud på eventyr i Sortehavet. Der er kurser for både begyndere og erfarne. Dykkercenteret ligger på stranden foran hotel Grand International. Indkøb Som udgangspunkt kan de fleste produkter med fordel købes i Bulgarien. Dog er det ofte kopivarer, der bliver solgt på markederne. Undgå at købe parfume hos gadesælgerne, da parfumen ofte indeholder for meget vand. Ønsker du at finde originale varer, har Varna masser af muligheder for at shoppe originale mærkevarer til fordelagtige priser. Internetcafe Internetforbindelse findes flere steder i Golden Sands, bl.a. i supermarkedet Mambo, der ligger bag hotel Vladislav. Det er forholdsvis billigt at benytte, og der betales kun for den tid, du er på nettet. Kasino I og omkring Golden Sands ligger der tre kasinoer. I Golden Sands finder du blandt andet et kasino på hotel Grand International i stueetagen - det er det største og
lækreste kasino. Der findes også kasino på hotel Havanna. I Varna ligger der et kasino ved katedralen. Vi advarer om, at der er falske dollarsedler i omløb. Husk at medbringe pas. Marked Der findes er stort marked i Varna over for katedralen. Markedet har åbent hver dag. Her kan der købes smykker, tasker, bælter, frugt, tøj og meget andet. Som på mange andre feriesteder er der desværre nogle, der ikke kan kende forskel på dit og mit. Vi anbefaler derfor, at du lader værdigenstande bliver på hotellet. Politi Får du brug for politi, ring da 166. Kontakt altid din rejseleder og eventuelt også receptionen. Post/Posthus Postkort til Danmark tager mindst en uge om at komme frem. Postkort og frimærker kan købes i de fleste minimarkeder og ofte i receptionen på hotellet. Postkort frankeres med 1,5 leva. Posthuset ligger mellem restaurant Gibraltar og hotel Grand International. Posthuset er åbent fra mandag til fredag kl. 08.30-16.00. Breve og postkort kommer hurtigst til Danmark ved at sende dem fra receptionen på hotellet. Safetyboks Vi anbefaler at leje en safetysboks på hotellet til opbevaring af pas, penge, billetter og andre vigtige værdigenstande. Kontakt venligst receptionen for dette. Telefon I Bulgarien findes der kun to telefonselskaber, hvorfor nettet ofte er belastet i WWW.SUNCHARTER.DK
27
dagtimerne. Det er altså bedst og billigst at foretage opkald om aftenen. Vi anbefaler at ringe fra telefonboksene, som findes overalt i Golden Sands. Telefonkort kan købes i supermarkeder, kiosker, postkontorer og ofte også på hotellerne. De blå telefonkort er til de blå bokse, og de gule er til de gule bokse. Husk altid 0045 foran det danske nummer. Tidsforskel Der er en times tidsforskel i forhold til Danmark. Dvs. er den 12 i Danmark, er den 13 her. Toilet Overalt i Golden Sands koster det som regel 0,5 -1 leva at bruge toiletterne. Selv på restauranter og barer, hvor du er gæst, vil du ofte blive opkrævet et gebyr. Dette er selvfølgelig med til at holde toiletterne rene og pæne, da der altid er en til at rengøre toiletterne. Valuta Valutaen i Bulgarien er leva. 1 leva svarer til ca. 4 kr. Levaen er en lukket valuta, hvilket betyder, at du ikke kan veksle dine overskydende leva i din danske bank ved hjemkomst, medmindre du har beholdt kvitteringen for omveksling inden afrejse fra Danmark. Derfor er det ikke tilladt at føre mere end 1200 leva ud af Bulgarien. Veksling Vi anbefaler at veksle i banker eller på hotellet (kursen er ofte bedst i banken). Vi advarer imod at veksle på gaden og vekselbureauerne. Veksles der i banken, så husk pas.
Åbningstider Butikkerne i Varna har typisk åbent fra ca. kl. 10.00-19.00. Enkelte butikker holder en kort middagspause, men ikke hvad der svarer til en siesta i Middelhavslandene. I Golden Sands holder butikker og restauranter åbent til sent ud på aftenen. Hellig- og mærkedage 3. marts: Bulgariens nationaldag 1. maj: Arbejdernes internationale kampdag. 21. maj: Skt. Konstantin og Helene-dag. Nestinarstvo-dansere (glødedansere) går barfodede på glødende kul i den lille landsby Bylgari i Strandzabjergene for at markere sommerens komme. 24. maj: Det slaviske alfabets og kulturens dag. Starten af juni: Plukningen af de første roser. Disse skal bruges til rosenolieproduktionen. Datoen varierer fra år til år. Denne begivenhed finder bl.a. sted i byen Kazanlok. August-september: Apolloniafestival i Sozopol. Her hyldes den græske gud for musik og dans i ti dage. Dette gøres med musik, teater, litteratur og kunstudstillinger.
Polarirs Bå d t u
Nyd en dag på bølgen blå!
WWW.SUNCHARTER.DK
29
Gibraltar
LĂŚkre drinks & altid god stemning
WWW.SUNCHARTER.DK
31
Minipalør Nyttige ord og vendinger Godmorgen/goddag: Dobrò utro Godaften: Dòbâr vecher Hej: Zdravey Farvel: Dovijdane Bede om: Moje li Tak: Blagodaria/Merci Ja: Da Nej: Ne Undskyld: Izvinete Højre/venstre: Diasno/Liavo God/dårlig: Dobar/Losh Stor/lille: Goliam/Malak Hvor meget koster det?: Kolko struva Må jeg bede om regningen: Semtkata molja Jeg forstår ikke?: Ne razbiram Hvor er? Kade e Guide: Predstavitel Stop: Spri Tjener: Servitioz Guld: Zlatko Sølv: Slebro Avis: Vestnik Lighter: Zapalka Brød: Hljab Mælk: Mliako Cigaretter: Cigari Ost: Sirene Salt/peber: Sol/piper Fisk: Riba Frimærke: Mazka Skinke: Shunka Is: Sladoled Isterninger: Led Sukker: Zahar Kylling: Pile Vin: Vino Kød: Meso
Mandag: Ponedelnik Tirsdag: Vtoznik Onsdag: Sziada Torsdag: Chetvaztak Fredag: Petak Lørdag: Sabota Søndag: Nedelia
Takt og tone Hilsen Nære venner af begge køn hilser ofte på hinanden med et tohåndshåndtryk og/ eller luftkys på begge kinder. Ældre De ældre mødes med stor respekt i Bulgarien. Fx rejser man sig op, når en ældre person kommer ind, og når man bliver præsenteret for en gruppe, hilser man altid på den ældste først. Gaver Det er altid en god ide at komme med gaver i et bulgarsk hjem. Ofte giver bulgarerne hinanden rosendufte, honning eller en hjemmebrygget rakia. Ja og nej I Bulgarien ryster man på hovedet, når man mener ja, og nikker, når man mener nej – altså det omvendte af, hvad vi gør i Danmark. Det er en god ide at lære at sige: Ja = DA og nej = NE.
WWW.SUNCHARTER.DK
33
Læge Får du brug for lægehjælp, bør du altid kontakte os rejseledere på vores service-/ nødtelefon. Du kan få fat på os 24 timer i døgnet, og nummeret finder du i velkomstfolderen eller i informationsmappen i hotellets reception. Herefter vil vi hjælpe dig med kontakt til læge eller hospital, så du er i sikre hænder. Vi har et samarbejde med hospitalet Eurohospital, der både sikrer dig almindelig lægehjælp og hospitalshjælp. Lægerne fra Eurohospital vil hurtigst muligt komme ud til dig på dit hotelværelse. Er der behov for indlæggelse, er du med Eurohospital sikret det nyeste og mest moderne hospital i hele området. Personalet taler flere sprog, herunder engelsk og tysk. Eurohospital har et tæt samarbejde med SunCharter og langt de fleste forsikringsselskaber.
Toldregler
Ved indrejse i Danmark fra Bulgarien må personer over 18 år afgiftsfrit medbringe: Spiritus (over 22 %) 10 liter Cigaretter 300 stk. Cigarillos (maks. 3 g pr. stk.) 400 stk. Cigarer 200 stk. Røgtobak 1000 g Hedvin 20 liter Vin 90 liter Øl 110 liter
Euro Hospital - Taler tysk og engelsk
WWW.SUNCHARTER.DK
35
Hjælp SunCharter med at blive endnu bedre! Vi er meget interesserede i at høre din mening om ferien med SunCharter. Efter hjemkomst modtager du et elektronisk spørgeskema via e-mail. Dine svar læses både på kontoret i Danmark og af os på Golden Sands. Dine svar er en hjælp til at forbedre SunCharters service og gøre os endnu bedre. Når du svarer på vores spørgeskema, er du med i konkurrencen om at vinde et gavekort på 10.000 kr. til din næste rejse med SunCharter.
Malta - Korfu - Rhodos - Kreta - Golden Sands Alanya - Gran Canaria - Tenerife - Fuerteventura